J - BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III RÆKKE - 17. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND © BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse. Billederne på omslaget: Forsiden: Gotisk alterkalk fra Aa kirke, foto Per Detlaff, 1983 Bagsiden: Østermarie gamle kirke, foto Nat.Mus. Ny kirkes timeglas, foto N-H Larsen Gravsten fra Nexø, foto Svend Aage Møller Bulmeurt, foto Tino Dich Hjorth Udgivet: 2003 ISBN 87-87042-15-0. ISSN 0084-7976 Tryk, Grafisk Hus, Rønne. FORORD Det er en stor glæde atter en gang at kunne præsentere en ny udgave af Bornholms historiske Samfunds årbog, bind 17. i III. række af "Bornholmske Samlinger". I år har bestyrelsen valgt at udsende et temabind med artikler, der knytter sig til de bornholmske kirker. Her hører til gengæld det ensartede op og årgangen adskil­ ler sig i sin mangfoldighed ikke fra sædvanlige årgange af Samlingerne. To forfattere beskæftiger sig med kirke- og kapelbygningerne: En kyndig skri­ bent, der allerede vil være Historisk Samfunds medlemmer bekendt fra en række tid­ ligere artikler i Samlingerne, professor Jes Wienberg fra Lunds Universitet, sætter de bornholmske kirker ind i en baltisk sammenhæng. Arkitekt, MAA Kjeld Boreh Vesth fra Nationalmuseet, som til daglig har ansvaret for vedligeholdelsen og udforskningen af de bornholmske middelalderlige ruiner, indvier os i historien om de ikke færre end seks kirke- og kapelruiner, som endnu kan opleves i det born­ holmske landskab. Der er også artikler om kirkernes inventar: Dr. phil. Ebbe Gert Rasmussen giver os en indføring i den lybske kunst i de b0111hul111~k.e k.i1k.e1, Ma1ie-Luuise J01- gensen, i mange år ansat på Nationalmuseets kirkeværk, beretter om de timeglas, der er bevaret i Ny kirke og Aa kirke, samtidig med at hun sætter dem ind i en nord­ tysk sammenhæng. Undertegnede har sammenholdt fotograf Per Dettlaffs fornem­ me registrering af kirkernes sølv med de optegnelser, som nu afdøde arkitekt Sven Fritz og cand. mag. Bodil Tornehave samlede omkring 1980. Endelig har muse­ umsinspektør på Bornholms Museum, Lars Serena, beskæftiget sig med den kirke­ kunst, som vor samtid har beriget de bornholmske kirker med. Vi kommer også uden for kirkerne, vandrer rundt på kirkegårdene sammen med højskolelærer Svend Aage Møller, der øser af sit mangeårige kendskab til gravste­ nenes kunst- og kulturhistorie. Endelig får vi med Tino Dich Hjorths hjælp øjnene op for den levende kulturarv, som man endnu kan opleve i de skjulte kroge på kir­ kegårdene, hvor flittige graveres skuffejern ikke kan nå frem. Bestyrelsen vil godt udtrykke sin taknemmelighed til forfatterne, som drevet af en inderlig interesse for den bornholmske kulturarv, og med stor faglig indsigt og viden og blot med "ærens grønne træ" som belønning, har beriget os med ny viden om Bornholm. Også tak til fotograferne, som velvilligt har stillet deres materiale til rådighed for Samlingerne. Rønne d. 23. oktober 2003 Ann Vibeke Knudsen Formand og denne årgangs redaktør Indhold Ann Vibeke Knudsen Forord 5 Jes Wienberg Østersøens flertydige kirker 9 Kjeld Borch Vesth Kirke og kapelminer på Bornholm 37 Ebbe Gert Rasmussen "Til Herrens Tjenestes Forrettelse". Lybsk kunst i de bornholmske kirker 49 Per Dettlaff, Sven Fritz og Bodil Tornehave. Redigeret af Ann Vibeke Knudsen "Vasa sacra", de hellige kar, bornholmernes arvesølv. Om det bornholmske kirkesølv 67 Marie-Louise Jørgensen Timeglas i kirkerne 133 Lars Serena Rum og fortælling. Øens nyere kirkekunst som illustration, som symbolsk refleksion og som åbning mod det ordløse 143 Svend Aage Møller Mindernes haver. Fra historiske strejftog på de bornholmske kirkegårde 165 Tino Dich Hjorth Levende fortidsminder ved bornholmske kirker 257 Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund 2002-2003, formandsberetning 267 Forfatternes navne og adresser 271 Bestyrelsens navne og adresser 271 Østersøens flertydige kirker Af Jes Wienberg JES WIENBERG Mærkelige middelalderkirker forstå kirkerne - og afsluttende kommentere forholdet mellem middelalderens tekster og På Bornholm står et rundt stenhus, som be­ bygninger. søges flittigt af turister. Er det en kirke, for Hensigten er at sætte Bornholm og øens kir­ bygningen er omgivet af begravelser? Er det ker ind i en bredere sammenhæng - dels ved at et pakhus med brandsikre hvælv for handels­ følge de skiftende tolkninger fra 1600-årene varer? Eller er det måske en borg, som er hav­ og frem til nutiden, dels ved at studere Born­ net på den forkerte side af Østersøen? Både ja holm sammen med landskaberne Møre og og nej, for det er Nylars kirke (fig. 1 ), hvor det Øland i sydøstre Sverige.' mægtige stenhus tidligere var kirke, magasin og fæstning på en og samme gang. En ro­ mansk rundkirke blev fra begyndelsen opført Furskningshisturie som et hus med flere funktioner under samme - forsvar, funktion og form tag: Nederst et kirkerum, derover et magasin og øverst en skyttegang med udsigt over land Forsvar og hav. Ud fra antikvarer og topografers optegnelser af Nylars er blot en af mange mærkelige mid­ traditioner om kirker til værn på Bornholm og delalderkirker, som afviger ved sin arkitektur Øland i 16-1700-årene udvikles teorien om for­ langs den gamle sejlrute fra Danmark til Est­ svarskirken (også kaldet fortifikationsteorien): land. Vi møder her kirker, som umiddelbart Den helt dominerende forklaring af en lang kan synes vidt forskellige, men som er blevet række afvigende kirker er således, at de skulle samlet under fælles betegnelser som forsvars­ være opført som forsvarskirker i perioder med værker, forsvarskirker, befæstede kirker, kir­ uro. Forsvarskirkerne skulle fungere som til­ keborge, flerfunktionelle kirker og senest kir­ flugtssted for sognefolket, især gamle, kvinder ker med ikke-sakrale rum. og børn samt deres ejendele. Kirkerne var ind­ Og gennem mere end 350 år har skiftende rettet til passivt forsvar med bomme ved døre, opfattelser afløst hinanden. Debatten har snævre trapper, kasteglugger, skyttegange og handlet om kirketypens rette betegnelse, om skydeskår samt eventuelt ydre mure og tårne. dens udbredelse og datering, om hvem der lod Den allerførste dokumentation blev ledsa­ kirkerne opføre, hvordan kirkerne blev an­ get af den allerførste forklaring. Forskningen vendt, og mod hvem de blev befæstet. Tolk­ indledes med antikvaren Jonas Haquini Rhze­ ningen af de mærkelige kirker kan opdeles lius, der i 1634 blev udsendt fra Stockholm efter tre hovedteorier - forsvarskirken, de pro­ for at beskrive fortidsminder. I rejsedagbogen fane funktioner og den symbolske form. fra besøget i Smedby på Øland i 1634 notere­ Når jeg atter deltager i debatten, skyldes det de Rhezelius den lokale opfattelse: "Denne ikke fremkomsten af nyt kildemateriale. De få kirke, er opbygget, til både kirke og værn, for relevante skriftlige kilder er velkendte, lige­ at værge sig mod fjender. "2 Ifølge traditio­ som monumenterne efterhånden er velbelyste. nen skulle Smedby altså være bygget til bå• Jeg kan hverken bidrage med fund af flere de kirke og værn! Men Rhezelius skitser og rundkirker, nye dendrokronologiske daterin­ ger eller bygningsarkæologiske analyser. I stedet vil jeg foreslå en kombination af de Aktuelle oversigter med yderligere henvisninger: Nielsen 1998 om Bornholm, Magnusson 200 I om eksisterende teorier, vise fusionen mellem det Møre og Ullen 2003 om Øland. hellige og det profane, aktualisere det danske 2 SvK 108, 1966, s. 4ff; Bostriim 1966, s. 61, 70ff Østersøvælde, korstog og Knudsgilder for at citat i min oversættelse; J 978a. 10 ØSTERSØENS FLERTYDIGE KIRKER Fig. 1. Nylars kirke på Bornholm. Foto Jes Wienberg 1983 notater forblev længe ukendt for offentlig­ paa de Tider almindeligt Søe-Haandverk, de heden. da ligeledes have betient sig af bemelte Taar­ Første gang en forklaring af de mærkelige ne til Retirade, naar de bleve eftersatte af kirker kom i tryk var i generalbygmester Lau­ Contra-Parterne". 3 ritz de Thurahs topografiske værk Omstænde• Tanken, at kirker kunne være indrettet til lig og tilforladelig Beskrivelse, Over den i forsvar for befolkningen og dens ejendele i Øster-Søen liggende, Under Det kongelige perioder med uro, overføres gradvist til flere Danske Herredømme Blomstrende navnkun­ og flere kirketyper gennem 1800-årene af for­ dige Øe Bornholm, Og Den ei langt derfra skere som polyhistoren Carl Georg Brunius, anlagde fortrejfelige Fæstning Christiansøe ... arkæologen Hans Hildebrand og arkæologen fra 1756. Thurah skrev om rundkirkerne: J. B. Løffler. 4 Og herefter optræder forsvars­ "Nogle mene, at samme Kirker skulle være kirkerne i princip i alle arkitektur- eller kunst­ byggede i de hedenske eller andre gamle historiske oversigtsværker samt i en mængde Tider, og at de skulle have tient i de seenere til større og mindre bøger og artikler om enkelte Værn eller Kasteller og Befæstnings Taarne, typer, regioner eller bygninger. hvorhen enten Landsens Indbyggere kunde Som en reaktion opstod i 1890' erne en have baade selv retireret sig, saa og did hen bragt deres Penge samt kostbareste Meubler, og derfra forsvaret sig imod Søe-Røveres, saa 3 Thurah 1756, s. 52. vel som andre Fiender Indfald, eller og mueli­ 4 Brunius 1850, s. 13ff; 1860; Hildebrand 1875, s. 18ff, gen, i fald Indbyggerne selv brugte saadant 26f; Løffler 1883, s. I 30ff. 11 JES WIENBERG debat i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og skellige opfattelser af anledningen til kirker­ Historie. Debatten blev indledt af oberst Otto nes befæstning: Kirkerne skulle være befæste• Blom, som afviste forekomsten af befæstede de mod angreb fra kong Erik Præstehader af kirker i Danmark. Ved en sammenligning med Norge eller de fredløse i 1280'erne." Kirker­ middelalderens fæstninger fandt Blom, at de ne skulle være støttepunkter i striden mellem udpegede kirker ikke var overbevisende. Ek­ kirken og kongemagten - altså mellem ærke• sempel efter eksempel blev gendrevet, så ale­ biskop Eskil og Valdemar den Store i 1100- ne en kirke overlevede granskningen, nemlig årene, mellem ærkebiskop Jakob Erlandsen Nylars (fig. 2) på Bornholm.5 Artiklen blev og Christoffer I og Erik Klipping i 1250' og fulgt af flere svenske indlæg for og danske 60'erne eller mellem ærkebiskop Jens Grand indlæg imod forekomsten af befæstede kirker.