DOCSLIB.ORG

Til Toppen Af Dansk Erhvervsliv

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Til Toppen Af Dansk Erhvervsliv DK-1000 analyse GUIDE til toppen af dansk erhvervsliv Analysemetode – sådan blev DK 1000 til DK 1000 er baseret på de trykte Indsamling af regskabstal: endelig er tre selskaber repræsenteret årsregnskaber og udvalgte regnskabs- Experian (RKI og KOB) har leveret en ved 2006 tal. meddelelser, der var tilgængelige pr. bruttoliste, der er udgangspunktet for Nogle virksomheder har i 2007 valgt 15. august 2008. Tallene er opgjort på udvælgelsen af de 1000 største danske at omlægge regnskab til kalenderår, konsolideret basis, og derfor vil selskaber, koncerner. Børsen Research har hvorfor seneste regnskabsperiode afviger der indgår i et andet koncernregnskab, herefter udvalgt de relevante selskaber fra de standardiserede 12 måneder. Hvor som udgangspunkt ikke optræde samt udarbejdet udtræk og analyser. dette resulterer i en væsentlig kortere selvstændigt på listen. Selskaberne er Definitioner for nøgletal følger regnskabsperiode (< 9 mdr.), er der valgt rangeret efter nettoomsætning. Hvis anbefalingerne fra Den Danske Finans- at benytte tal for det forrige regnskab koncernens holding- og driftsselskab har analytikerforening (DDF) jf. nedenfor. som sammenligningsgrundlag. Hvor dette næsten samme nettoomsætning, resulterer i en lidt kortere regnskabs- vælges som udgangspunkt drifts- Regnskabsår: periode (>= 9 mdr.) eller længere selskabet. Få udenlandske koncerner DK 1000 er baseret på de regnskabstal regnskabsperiode (> 12 mdr.), er der ønsker ikke at oplyse omsætning for deres og udvalgte regnskabsmeddelelser, der valgt at korrigere tallene til 12 måneder. danske selskaber, og figurerer derfor var tilgængelige pr. 15. august 2008. Korrektioner følger anbefaling fra DDF. ikke på listen. I forhold til tidligere år Af listens 1000 koncerner benytter 754 Selskaber, hvor regnskabsperioden er er pensionskasser og anden pensions- kalenderåret 2007. Ved 24 selskaber er korrigeret, figurerer ikke på listerne over forsikring (branchekode 65.30.10 og der taget udgangspunkt i 2007/08-tal, største stigninger og fald. 65.30.20 i DB07) frasorteret i årets liste. mens 2006/07-tal har været tilgænge- Derudover er nogle virksomheder ikke Endvidere har enkelte selskaber fået lige i 211 tilfælde. For otte selskaber med på årets samlede liste, da de ikke revideret deres branchekode. er benyttet 2007/07-tal (< 12 mdr.) og længere udarbejder koncernregnskab. 108 Børsen Magasin onsdag den 24. september 2008 108-4-240908.indd 108 16/09/08 14:51:44 DK-1000 analyse DK 1000 på Børsen Online - borsen.dk/DK1000 Årets udgave af DK 1000 er også tilgængelig på Børsen Online. Her kan alle abonnenter få adgang til listen i excel, hvilket giver mulighed for at arbejde videre med regnskabstallene. Det betyder samtidig, at det er let at sortere i informationerne og dermed lave egne top- og bundlister, analyser og branche- udtræk på de 1000 største virksomheder. Listen kan hentes på borsen.dk/DK1000. Nettoomsætning: For pensionskasser er nettoomsætningen l Ikke finansielle virksomheder: beregnet på baggrund af medlemsbidrag Lister fra tidligere år Faktureret nettoomsætning ekskl. skatter, i alt. afgifter, lager/ordreforskydninger samt Børsen Online giver mulighed andre driftsindtægter. Nettoresultat: for at se listerne fra Årets resultat efter ekstraordinære poster tidligere år, så udviklingen i l Finansielle virksomheder: og skat, men før minoritetsinteresser. de største koncerner kan For banker er nettoomsætningen følges i de seneste syv år. beregnet på baggrund af renteindtægter Overskudsgrad: + udbytte af kapitalandele + gebyrer og Det primære (drifts)resultat i procent af Elektronisk udgave provisionsindtægter +/- kursreguleringer nettoomsætning. + andre ordinære indtægter. På Børsen Online er der endvidere For pensionsforsikringsselskaber Egenkapitalandel: adgang til den elektroniske og livsforsikringsselskaber er netto- Egenkapitalens andel i procent af den udgave af magasinet, hvor omsætningen beregnet på baggrund af samlede balancesum (soliditet). alle abonnenter kan læse hele medlemsbidrag og præmier for egen magasinet på skærmen og regning. Antal ansatte: gå direkte til de artikler og For skadeforsikringsselskaber er Gennemsnitligt antal ansatte informationer, der har særlig nettoomsætningen beregnet på baggrund (primo/ultimo) omregnet til fuld tid interesse. Abonnenter har af præmieindtægter for egen regning (i nogle tilfælde ansatte ultimo adgang til den elektroniske + forsikringsteknisk rente. regnskabsåret). udgave på borsen.dk/DK1000 Børsen Magasin onsdag den 24. september 2008 109 108-4-240908.indd 109 16/09/08 14:51:44 1-50 F Branchekoder og antal selskaber i hver branche oto : A : BILH Bilhandel og -import, andet rullende materiel 52 nders BYGG Bygge- og boligmaterialer/komponenter 61 DETH Detailhandel 35 B rohus ENER Energi (fremstilling og/eller salg) 43 ENGH Engroshandel 81 ENTR Entreprenører og rådg. ingeniører m.v. 49 FINA Finansielle og forsikring 77 ITEL IT, Elektronik, edb-service og kommunikation 82 JERN Jern- og metalindustri, VVS og værktøj 33 KEMI Kemisk industri 23 KONG Konglomerater 19 Omsæt- Ændr. i Resultat Netto- Balance- Egen- Ændr. ning omsæt. før skat resultat sum kapital Antal ansatte Rang Rang Børsen 2007 i 2006-07 2007 i 2007 i 2007 2007 i ansatte 2006-07 08 07 Navn Branche mio. kr. i pct. mio. kr. mio. kr. i mio. kr. mio. kr. 2007 i pct. 1 1 A.P. Møller - Mærsk 1 KONG 278.872 7,2 43.728 18.658 327.519 146.715 117.319 9,7 2 2 Danske Bank 2 FINA 174.376 20,5 19.306 14.870 3.349.530 104.355 23.632 22,8 3 3 ISS 3 SERV 63.922 14,6 1.866 1.005 42.960 1.874 416.961 15 4 8 Nykredit Holding FINA 47.812 20 3.879 2.898 1.075.056 54.548 3.672 3,2 5 5 Arla Foods LEVN 47.742 4,9 1.161 939 30.725 8.292 16.559 -7,7 6 6 Carlsberg LEVN 44.750 8,9 3.634 2.596 61.220 19.944 33.420 5,5 7 4 Danish Crown LEVN 44.346 -8,6 1.409 1.257 21.280 4.249 24.334 -9,7 8 9 Novo Nordisk MEDI 41.831 8 10.971 8.522 47.731 32.182 24.344 7,8 9 10 DONG Energy ENER 41.625 13,8 4.067 3.259 89.710 42.165 5.127 11,8 10 12 Nordea Bank Danmark FINA 39.812 22,1 5.581 4.273 837.943 29.744 7.373 0,9 11 7 TDC 4 ITEL 39.321 -1,6 9.598 8.167 79.536 10.427 17.787 -5 12 14 Vestas Wind Systems MASK 36.218 26 3.301 2.168 32.042 11.307 13.820 21,9 13 11 Coop Danmark DETH 35.480 3,6 272 156 8.856 2.190 12.161 5,6 14 13 DSV TRAN 34.899 9,2 1.586 1.114 16.304 3.649 19.213 17,1 15 18 United Shipping & Trading 5 ENER 34.200 47,1 269 216 4.888 725 744 23,8 16 15 Wrist Group 6 ENER 31.301 21 128 98 4.964 368 762 7 17 16 Skandinavisk Holding 7 KONG 26.781 4,9 2.297 1.646 14.811 6.262 10.184 8,5 18 17 Nycomed MEDI 26.058 2,9 2.066 1.754 62.553 10.293 11.683 -8,3 19 23 DLG ENGH 24.631 42,2 264 203 12.279 2.307 4.556 61,4 20 19 Dagrofa LEVN 23.064 5,6 213 156 4.378 1.041 4.111 11,5 21 21 Danfoss MASK 22.733 14,2 1.378 1.063 19.857 9.744 21.714 8,5 22 22 Statoil ENER 21.052 8 656 503 11.323 3.894 2.131 2,5 23 20 Danisco LEVN 20.362 -2,6 1.547 1.079 31.385 12.949 10.423 -2 24 29 FLSmidth & Co. ENTR 19.967 62,2 1.878 1.294 19.672 4.214 9.377 36,7 25 26 PFA Holding FINA 17.616 12,7 15 -220 251.894 4.536 1.169 9 26 24 VKR Holding BYGG 17.385 6,5 1.967 1.410 16.308 12.703 16.209 11,3 27 27 Grundfos (Poul Due Jensen) MASK 16.814 9,4 1.373 860 16.720 8.492 16.457 11,3 28 25 Trygvesta FINA 16.391 4,8 3.108 2.266 43.830 10.010 3.814 0,2 29 54 D/S Norden REDE 15.966 117,7 3.948 3.828 8.228 6.704 446 4 30 28 Dansk Shell ENER 14.435 -2,6 441 387 5.634 748 535 -33,3 31 31 Rockwool International BYGG 13.908 20,6 2.760 2.060 10.894 7.777 8.559 6,8 32 34 NKT Holding KONG 13.525 25,1 988 820 9.099 3.283 7.575 25,9 33 32 Topdanmark FINA 11.961 5 1.657 1.271 44.645 3.368 2.323 4,9 34 35 Vesterhavet REDE 11.906 15,9 2.364 2.220 17.969 9.932 5.000 -3,8 35 30 Post Danmark SERV 11.809 1,4 901 713 7.806 2.772 21.163 -1,6 36 33 MT Højgaard ENTR 11.714 5,9 311 235 5.033 1.231 6.044 2,6 37 36 DT Group BYGG 11.640 18 689 514 7.814 1.978 4.665 21,2 38 37 Nomeco MEDI 11.263 15,5 208 168 3.792 1.174 593 24,3 39 44 Egmont Fonden MEFO 11.117 20,6 485 388 8.373 3.321 4.399 16,3 40 40 Jyske Bank FINA 11.112 17,3 2.273 1.735 214.279 9.704 4.159 1,2 41 43 H. Lundbeck MEDI 10.985 19,1 2.562 1.770 12.326 7.185 5.134 0,5 42 48 Solar ENGH 10.187 27,1 489 354 4.048 1.708 2.658 16,5 43 47 Bestseller TEKS 10.182 17,4 1.869 1.372 5.452 3.154 4.108 39,3 44 42 IBM Danmark ITEL 10.117 8,4 -171 -97 9.391 1.421 6.121 -0,3 45 41 Danske Spil UNDE 9.897 5,9 1.648 1.648 1.130 197 261 0,8 46 39 DSB TRAN 9.540 0,1 854 767 24.778 7.907 9.196 -0,1 47 46 SAS Scandinavian Airlines TRAN 9.411 6,9 258 186 2.499 971 2.254 13,7 48 50 BRFkredit FINA 9.304 18,5 730 588 214.946 11.047 780 -0,1 49 69 Siemens Wind Power 8 MASK 9.122 55,7 943 724 4.965 1.196 2.171 35,7 50 45 Semler Holding BILH 8.698 -3,7 137 100 3.588 831 1.655 9 110 Børsen Magasin onsdag den 24.
Load more

Recommended publications
  • Peqatigiilluta Inuunermik Pitsaasumik Pilersitsissaagut
    PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA INUUNERITTA – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut INUUNERITTA – Sammen skaber vi det gode liv CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Aviisi paasissutissiissut Paarisa-mit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet af Paarisa 2 OKTOBER 2020 SUNDHEDSTEMA CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Inuuneritta – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut Naalakkersuisut qaammammi matumani lannguinernik pitsaasunik pilersitsiniar- simik paasinnittaatsip nappaatip akerleri- tuaarneq aallartissimavarput. Tamatta aki- siusinnerusukkut innuttaasut inuunerin- nermi iluatsilluartumik angusaqartoqarsi- saannaatut isumaqartikkunnaarlugu siam- sussaaffimmik tigusinissarput pineqarpoq, nerulernissaannik pilersaarut Inuuneritta mammat. marnerunissaa. Kisianni eqqarsaat taman- meerartatta inuunerissuunissaannik peqa- III, meeqqat inuunerissuunissaat pillugu Peqqinneq peqqinnartunik nerisaqar- na amerlanernut takornartaanngilaq. Ta- tigiilluta pilersitsisinnaaniassagatta. ukiuni tulliuttuni qulini suleqatigiinner- nermit akuttunngitsumillu timigissartar- mattami nalunngilarput ilorrisimaarnit- mut sammivissamik najoqqutassiisoq, ili- nermit imartunerujussuuvoq. Kalaallit Nu- sinnut, nukittussutsinnut inuunermilu Atuarluarisi. saritippaat. Tassami naalakkersuisoqarfiit, naanni Innuttaasut Peqqissusaannik Ilisi- unammilligassanik isumaginnissinnaanit- oqartussaasoqarfiit kommunillu akimorlu- matusarnermut ataqatigiissaarisup Inge- sinnut pissutsit assigiinngitsorpassuit
    [Show full text]
  • Rationalité Et Lien Social Chez Les Dirigeants D'entreprise Du Groenland: Modernité, Néo-Libéralisme Et Capitalisme
    ALEXANDRE MORIN RATIONALITÉ ET LIEN SOCIAL CHEZ LES DIRIGEANTS D'ENTREPRISE DU GROENLAND: MODERNITÉ, NÉO-LIBÉRALISME ET CAPITALISME Mémoire présenté à la Faculté des études supérieures de l’Université Laval pour l’obtention du grade de maître ès arts (M.A.) Département de sociologie FACULTÉ DES SCIENCES SOCIALES UNIVERSITÉ LAVAL JUILLET 2001 © Alexandre Morin, 2001 RÉSUMÉ Ce mémoire porte sur la rationalité des dirigeants d’entreprise du Groenland. L’analyse est basée sur des entrevues effectuées auprès des acteurs de l’industrie alimentaire. Les valeurs préconisées dans le discours dominant révèlent une idéologie capitaliste et néo-libérale. Entre autres, l’intervention de l’État dans l’économie est vue comme un obstacle au développement économique, tant chez les dirigeants d’entreprise du secteur gouvernemental que privé. Il en découle un lien social typiquement moderne, compte tenu que les actions des individus sont motivées rationnellement vers une quête de rentabilité qui importe avant toute chose. Ainsi, la social-démocratie (nivellement des conditions de vie par l’État) et certaines valeurs traditionnelles (nourriture inuite de l’époque nomade) sont moins considérées, car elles ne favorisent pas la profitabilité. Cette logique d’action résulte de transformations sociohistoriques données, où la pénétration du capitalisme dans les rapports sociaux a modernisé le Groenland depuis sa colonisation par les Danois. Alexandre Morin Gérard Duhaime (Candidat) (Directeur de recherche) ii REMERCIEMENTS Tout d’abord, je remercie ma famille, Richard, Micheline et Dominique, dont le support inconditionnel fut un point d’appui extraordinaire. Je suis également plus que reconnaissant envers Stéphanie, qui a permis un échange fécond et précieux à ce genre d’entreprise.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland
    Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html Programme Wednesday, 30 September 08:15: Meet in lobby of Hotel Hans Egede. 09:00: Boat trip. 19:00: Dinner at Godthaab Bryghus. Thursday, 01 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Sermersooq Kommune 11:30: Vor Frelser Kirke 12:00: Lunch at GU Nuuk 12:40: Discussion with secondary school class at GU Nuuk 14:30: Visit Greenland (meet at Cafetuaq) 18:00: Dinner at Sømandshjem. Friday, 02 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Brugseni 11:00: Tupilak Shop 11:30: NAPA – Nordens Institut i Grønland 12:00: Lunch at Cafetuaq 13:00: Inatsisartut/Parliament of Greenland 14:00: Naalakkersuisut/Government of Greenland 16:30: Café Mik 18:00: Dinner at Charoen Porn. Saturday, 03 October 08:30: Bus from Hotel Hans Egede to Ilisimatusarfik/University of Greenland. 09:15-09:45 S1 (Auditorium) Introduction 09:15: Tine Pars (Rector of Ilisimatusarfik/University of Greenland) 09:30: Adam Grydehøj (Island Dynamics, Denmark/Lund University, Sweden) 09:45-10:00: Break Indigenous Resources: Decolonization and Development http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html 10:00-12:00 S2a (Auditorium) Indigenous Representations 1 Chair: Aviâja Rosing Jakobsen (Greenland National Museum and Archives, Greenland) 10:00: Yaso Nadarajah (RMIT University, Australia) Embodied Insights: In the Field with the Kukukuku Tribe of Papua New Guinea. 10:30: Syaman Rapongan (Writer & Chair of Island Indigenous Science Studio, Orchid Island, Taiwan) Drifting Dreams on the Ocean: In Search of Decolonized Ontology of the Ocean from the Perspective of the Indigenous Tau People.
    [Show full text]
  • Tilsyn Af Overholdelse Af Lovgivningen På Alkoholområdet I Nuuk
    Tilsyn af overholdelse af lovgivningen på alkoholområdet i Nuuk Til orientering J.nr.: 70.06.00 Koncernservice – kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Tilsynsmyndigheden fra Departementet for Sundhed og Forskning gennemførte tilsynsbesøg i Nuuk i april 2018 hos Brugseni midtbyen, Pisiffik NC, Vinslottet, Pub Nuan, Orsiivik, Restaurant Nasiffik, Isikkivik, Igaffik, Butik Nathalie, Inuk Hostels, Nuuk Oil, Pascucci, Kamik Deres Tank, Kamik Minimarked, Skyline Bar, KK Engros, Brugseni Qinngorput og Pisiffik Nuussuaq. I forhold til Pisiffik NC og Vinslottet indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at departementet inden for 14 dage fra den 31. maj 2018 vil foretage politianmeldelse, med mindre Kommunalbestyrelsen har særlige forhold at tilføje til sagen inden for denne frist. I forhold til Brugseni midtbyen, Pub Nuan, Orsiivik, Restaurant Nasiffik, Isikkivik, Igaffik, Butik Nathalie, Inuk Hostels og Nuuk Oil indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at forholdene tages til efterretning i forbindelse med eventuel senere fornyelse af bevillingen til den pågældende bevillingshaver. I forhold til Pascucci, Kamik Deres Tank, Kamik Minimarked, Skyline Bar, KK Engros, Brugseni Qinngorput og Pisiffik Nuussuaq indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at Kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke foretager sig yderligere. Koncernservice
    [Show full text]
  • Phd Thesis Anne Mette Jørgensen
    UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e. Emotions and ruptures 70 f. Mediated memories 72 g. Narratives and visuals as cultural tools 73 h. Visual memory practices 76 i. Performance and re-contextualisation 78 j. Memory versus history 80 k. Conclusion 82 4. Methodologies: Memory and movement 83 a. Methodological engagements: Memory, archives, movement 83 b. Multi-sitedness and multiple methods 90 c.
    [Show full text]
  • ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf
    2016 ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf. 86 40 86 · Fax 86 47 73 [email protected] Maniitsoq Postboks 148 · 3912 Maniitsoq Tlf. 81 33 58 · Fax 81 38 94 [email protected] Nuuk Postboks 152 · 3900 Nuuk Tlf. 32 11 22 · Fax 32 95 22 [email protected] Qinngorput Postbox 8040· 3905 Nuussuaq Tlf.: 363415 [email protected] Paamiut Postboks 512 · 3940 Paamiut Tlf. 68 10 20 · Fax 68 13 35 [email protected] 2016 Narsaq Postboks 170 · 3921 Narsaq Tlf. 66 13 14 · Fax 66 19 14 [email protected] Qaqortoq Postboks 525 · 3920 Qaqortoq Tlf. 64 22 85 · Fax 64 12 85 [email protected] ÅRSRAPPORT BRUGSENI NUNAANNI KALALLIIT Nanortalik Postboks 167 · 3922 Nanortalik Tlf. 61 33 21 · Fax 61 32 21 [email protected] KNB Hovedkontor Postboks 1092 · 3900 Nuuk Tlf. 36 35 00 · Fax 32 38 37 [email protected] Indholdsfortegnelse Påtegninger Foreningsoplysninger ............................................................................................................................................................. 4 Ledelsespåtegning .................................................................................................................................................................... 6 Den uafhængige revisors erklæringer .................................................................................................... 7 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal .................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • 3 Report of the Inter-Sessional Meeting of the West Greenland
    West Greenland Commission WGC(15)3 Report of the Inter-sessional Meeting of the West Greenland Commission WGC(15)3 Report of the Inter-sessional Meeting of the West Greenland Commission Hotel Hans Egede, Nuuk, Greenland 24 - 26 February 2015 1. Opening of the Meeting 1.1 The Chairman of the West Greenland Commission (WGC), Mr Ted Potter (European Union), opened the meeting and welcomed participants from the Member Parties and accredited NGOs (Annex 1). He referred to the previous valuable exchanges of information at the Commission’s meetings in 2014 and noted that it had been agreed that States of origin would share experiences with Greenland on approaches to improving the monitoring of landings with a view to ensuring full reporting. An Ad hoc Working Group had been established inter alia to recommend options to enhance the monitoring and control of the West Greenland salmon fishery. He thanked the Group and Denmark (in respect of the Faroe Islands and Greenland) for preparing a Draft Plan to implement the Group’s recommendations. He indicated that over the two days available to it, the Commission needed to review events in the 2014 fishery at West Greenland, discuss the Draft Plan for enhanced monitoring and management of the salmon fishery at West Greenland, consider how the six tenets of effective management of an Atlantic salmon fishery might be applied to an evaluation of the salmon fisheries of other Parties and establish, at a minimum, a framework or parameters for the development of a new agreement taking into consideration the Draft Plan developed by Denmark (in respect of the Faroe Islands and Greenland).
    [Show full text]
  • The Economic and Social Impact of the Internal-Use Fishery of Salmon in Greenland
    West Greenland Commission WGC(15)4 The Economic and Social Impact of the Internal–use Fishery of Salmon in Greenland 1 The Economic and Social Impact of the Internal-use Fishery of Salmon in Greenland Socio-Economic Evaluation Report Ministry of Fisheries, Hunting and Agriculture Indholdsfortegnelse Preface Note ...................................................................................................................................................... 2 1. Introduction ................................................................................................................................................... 3 2. Sources of Information .................................................................................................................................. 4 3. The Greenlandic Salmon Fishery ................................................................................................................... 6 3.1. Setting a quota ....................................................................................................................................... 6 3.2 Salmon Fishery in Greenland ................................................................................................................... 6 3.2.1 River Fishery ..................................................................................................................................... 7 3.2.2 Inshore Salmon Fishery .................................................................................................................... 7 3.3
    [Show full text]
  • The Industrial Past in the Greenlandic Present 106 A
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 25. sep.. 2021 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Energy and Minerals in Greenland Governance, Corporate Responsibility and Social Resilience
    Energy and minerals in Greenland Governance, corporate responsibility and social resilience Emma Wilson Published by IIED, 2015 Wilson, E. (2015) Energy and minerals in Greenland: governance, corporate responsibility and social resilience. IIED, London. Cover photo: Kulusuk, Eastern Greenland Photo: Tim Wilson http://pubs.iied.org/16561IIED ISBN 978-1-78431-001-1 Printed on recycled paper with vegetable-based inks. Designed by SteersMcGillanEves 01225 465546 Edited by Holly Ashley Lay out by Regent Typesetting International Institute for Environment and Development 80-86 Gray’s Inn Road, London WC1X 8NH Tel: +44 (0)20 3463 7399 Fax: +44 (0)20 3514 9055 Email: [email protected] www.iied.org @iied www.facebook.com/theIIED Download more publications at www.iied.org/pubs Disclaimer: This paper represents the views of the author and not necessarily those of IIED. Executive Summary Energy and minerals in Greenland Governance, corporate responsibility and social resilience Emma Wilson Table of Contents Chapter 1: Introduction 4 Chapter 2: The changing face of Greenland 8 Chapter 3: Greenland’s mineral and energy resources 31 Chapter 4: Addressing key social issues 44 Chapter 5: Future Greenland 68 References 76 Personal communications 87 Acronyms 89 1 Acknowledgements I would also like to thank Geoff Wilson for providing a generous donation towards my travel The field research for this report was undertaken costs for my visit to Greenland. Further travel thanks to a one-month ‘sabbatical’ granted by costs were covered by IIED’s support for the the International Institute for Environment and sabbatical. I am very grateful to the institute for Development (IIED) in 2012.
    [Show full text]