DOCSLIB.ORG

2020 Kalaallit Nunaanni Brugseni

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
2020 Kalaallit Nunaanni Brugseni VEDTÆGTER 2020 KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI November 2020 VEDTÆGTER 2020KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI § 1 NAVN Stk. 3 Brugsforeningens navn er Kalaallit Kalaallit Nunaanni Brugseni kan Nunaanni Brugseni, KNB. efter landsbestyrelsens beslutning være medlem af andre foreninger, Kalaallit Nunaanni Brugseni er en selskaber samt institutioner, som er økonomisk, erhvervsdrivende for­ af betydning for Kalaallit Nunaanni ening, jf. lov nr. 622 af 23. juni 2008 Brugsenis virksomhed, og kan tegne om visse erhvervsdrivende virksom­ ansvarlig kapital i sådanne virksom­ heder, § 1. heder. § 2 HJEMSTED § 4 MEDLEMSKAB Brugsforeningen har hjemsted i Stk. 1 Kommuneqarfik Sermersooq. Enhver person, der er fyldt 15 år, kan optages som medlem i Kalaallit Nunaanni Brugseni. Endvidere kan § 3 FORMÅL institutioner, selskaber og forenin­ Stk. 1 ger optages som medlemmer. Kalaallit Nunaanni Brugsenis formål er at drive detailhandel, og Stk. 2 herigennem at skaffe medlem­ Ved indmeldelse betales et gebyr, merne de bedst mulige varer til de der fastsættes af landsbestyrelsen. lavest mulige priser og salg af god­ Landsbestyrelsen kan beslutte, kendte varer fra Grønland samt at at medlemmerne skal betale et år­ påtage sig andre opgaver af økono­ ligt kontingent. Landsbestyrelsen misk eller almennyttig art til gavn bestemmer kontingentets størrelse. for medlemmerne. Stk. 3 Stk. 2 Et eksemplar af foreningens ved­ Til opnåelse af dette formål kan tægter kan hentes eller læses på Kalaallit Nunaanni Brugseni være hjemmesiden brugesni.gl eller medlem af Fællesforeningen for efter ønske udleveres. Medlemmer Danmarks Brugsforeninger, Coop meddeler selv adresseændring til amba, og skal så vidt muligt indkø­ KNB eller ændre deres oplysninger i be sine varer gennem Coop Dan­ Brugseni app'en mark A/S. 4 Stk. 4 lemmer hæfter alene for Kalaallit Ved dødsfald kan den efterlevende Nunaanni Brugsenis gæld med ægtefælle eller samboende uden deres indestående på dividende­ særlig indmeldelse indtræde i den kontoen. Medlemmerne har intet afdødes medlemsret. personligt ansvar for Kalaallit Nunaanni Brugsenis forpligtelser. Stk. 5 Kalaallit Nu naanni Brugseni har Udmeldelsen skal ske skriftligt og modregningsret i indestående på kan ske uden varsel. Betalte geby­ dividendekontoen for medlemmer­ rer eller kontingenter tilbagebetales nes evt. gæld til Kalaallit Nunaanni ikke. Brugseni. Stk. 6 Stk. 3 Hvis Kalaallit Nunaanni Brugseni Krav på udbetaling af medlemmets i en periode på 3 år forgæves har indestående på dividendekon­ søgt at opnå forbindelse med et toen forældes 3 år efter den dato, medlem, kan vedkommende på Kalaallit Nunaanni Brugseni har landsbestyrelsens foranstaltning udbetalt dividende i det enkelte år. slettes som medlem. Forældede beløb tilfalder Kalaallit Nunaanni Brugseni. Stk. 7 Et medlem, der virker imod Kalaallit Stk. 4 Nunaanni Brugsenis formål, kan, Forældelsesfristen gælder også efter indstilling fra lokalbestyrelsen, andre loyalitetsprogrammer og ved beslutning af landsbestyrelsen lignende. udelukkes af Kalaallit Nunaanni Brugseni. § 6 LOKALKREDSE Stk. 1 § 5 FINANSIERING OG ANSVAR Kalaallit Nunaanni Brugsenis mar­ Stk. 1 kedsområde opdeles i lokalkredse, Kalaallit Nunaanni Brugseni finan­ hvis antal og størrelse fastsættes af sierer sin virksomhed gennem egne landsbestyrelsen. henlæggelser og ved optagelse af lån. Stk. 2 For hver lokalkreds afholdes hvert Stk. 2 år mindst et lokalmøde. Kalaallit Nunaanni Brugsenis med­ 5 Stk. 3 Alle medlemmer er mødeberettige­ de på lokalmøder, men er dog først stemmeberettigede når de er fyldt 18 år og har bopæl i lokalkredsen. Ved tilmelding til lokalmødet kan dokumentation for medlemskab kræves. Stk. 3a Medlemmer er valgbare til lokalbe­ styrelsen når: • de er fyldt 18 år • har bopæl i lokalkredsen • dokumentation for en ren straffeattest • dokumentation for ingen for­ falden gæld til det offentlige på over 100.000,00 kr. De i § 4, stk. 1, 2. afsnit nævnte juridiske personer har kun én stemme hver og er ikke valgbare. Et ægtepar eller samlevende kan ikke samtidig være medlem af samme lokalbestyrelse. Stk. 4 Om medarbejdernes valgbarhed og stemmeret gælder reglerne i § 10A. På lokalmøderne er de medarbej­ dere, der er medlemmer af Kalaallit Nu naanni Brugseni mødeberetti­ gede og har taleret. Stk. 5 Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt. 6 7 7 § 7 INDKALDELSE TIL LOKALMØDE § 8 LOKALMØDE Stk. 1 Stk. 1 Hvert år i perioden 15. marts til Det årlige lokalmøde åbnes af 15. april afholdes det ordinære lokalbestyrelsesformanden, der lokalmøde og foreløbig meddelelse forestår valget af mødets dirigent. herom gives en måned i forvejen Mødets dagsorden skal mindst ved opslag i lokalkredsens butikker indeholde følgende punkter: senest 15. februar. 1. Valg af: Stk. 2 a) dirigent Forslag og emner til behandling b) 2 stemmetællere på lokalmødet må være indsendt skriftligt til lokalbestyrelsesfor­ 2. Beretning om Kalaallit Nuna­ manden inden 1. marts. anni Brugseni og lokalkredsens virksomhed i det forløbne år Stk. 3 samt orientering om planer for Indkaldelse til lokalmødet, inde­ fremtidig virksomhed. holdende dagsorden, sker senest 10 dage før mødet på den måde, 3. Gennemgang af den af lands­ lokalbestyrelsen finder hensigts­ bestyrelsen godkendte årsrap­ mæssigt. port med oplysning om årets dividende. Lokalkredsens regn­ Stk. 4 skab kommenteres. Ekstraordinært lokalmøde afhol­ des, når dette vedtages af lokalbe­ 4. Behandling af forslag fra: styrelsen eller af landsbestyrelsen. a) landsbestyrelsen Ekstraordinært lokalmøde skal b) lokalbestyrelsen afholdes, når dette forlanges af c) medlemmerne mindst 1/10 af lokalkredsens med­ lemmer med skriftlig angivelse af 5. Orientering om lokalbestyrel­ hvilke emner, der ønskes behand­ sens opgaver i valgårene. let. Lokalmødet skal afholdes inden 3 uger fra begæringen er lokalbe­ 6. Hvert andet år i lige kalenderår styrelsesformanden i hænde. – valg af lokalbestyrelsen samt 2 suppleanter til dette. 7. Eventuelt 8 Stk. 2 Lokalbestyrelsens medlemmer væl­ Beslutninger på lokalmødet træffes ges for 2 år ad gangen, første gang med simpelt stemmeflertal. Valg i 2012. af dirigent og stemmetællere sker ved håndsoprækning. Alle andre Stk. 2 personvalg sker ved skriftlig af­ Hvert kalenderår i lige år vælges stemning, og der bør altid foreslås 2 suppleanter for 2 år ad gangen. mindst én person mere, end der Den suppleant, der har opnået flest skal vælges. Såfremt stemmerne stemmer, er 1. suppleant. Supple­ står lige, og ikke alle kan vælges, anten indtræder i lokalbestyrelsen, foretages lodtrækning, hvor kun de hvis et medlem af denne må ud­ kandidater med lige stemmer del­ træde. Suppleanten fortsætter i så tager. Øvrige afstemninger kan ske fald for resten af den tid, vedkom­ ved håndsoprækning, men der skal mende medlem er valgt. ske skriftlig afstemning, når dette kræves af dirigenten eller mindst 5 Stk. 3 medlemmer. Den nyvalgte lokalbestyrelse træ­ der i funktion umiddelbart efter Stk. 3 lokalmødet. Umiddelbart efter Lokalbestyrelsens sekretær fører lokalmødet og senest inden for det referat over lokalmødets forløb og af landsbestyrelsen i Kalaallit Nu­ giver landsbestyrelsen meddelelse naanni Brugseni fastsatte tids­ om de foretagne valg samt sender punkt, konstituerer den nyvalgte kopi af det førte referat til landsbe­ lokalbestyrelse sig med formand, styrelsen. næstformand og sekretær. Referatet skal underskrives af se­ kretæren og mødets dirigent. Stk. 4 Umiddelbart efter lokalbestyrel­ sens første møde, jf. stk. 3, giver § 9 LOKALBESTYRELSEN lokalbestyrelsens sekretær med­ Stk. 1 delelse til landsbestyrelsen om For hver lokalkreds vælges i lige lokalbestyrelsens konstituering. kalenderår på det årlige lokalmøde, jf. § 8, stk. 1, en lokalbestyrelse på Stk. 5 5 medlemmer. Næstformanden indtræder i formandens sted under dennes fra­ vær.Sekretæren fører referat over lokalbestyrelsens møder. 9 Stk. 6 bestyrelses opgaver jf. § 8, stk. 1, Formanden indkalder til lokalbe­ nr. 5, skal lokalbestyrelsen træffe styrelsesmøder og leder disse. Et beslutning om, hvorvidt en sup­ medlem af lokalbestyrelsen kan pleant skal indtræde i lokalbesty­ kræve møde afholdt i løbet af 3 relsen. Beslutningen kan påklages dage. landsbestyrelsen. Suppleanter kan indkaldes ved forventet længere­ Stk. 7 varende forfald f.eks. sygdom. Når Ved afstemning afgøres sagerne sygdomsperioden er ovre, genop­ ved almindelig stemmeflertal. Ved tager medlemmet sine forpligtigel­ stemmelighed bortfalder forslaget. ser og suppleanten fratræder. Ved længerevarende sygdom skal der Lokalbestyrelsen er beslutnings­ fremvises en lægeerklæring. dygtig, når mindst 4 lokalbesty­ relsesmedlemmer er til stede på Stk. 11 mødet. Såfremt en lokalbestyrelse ikke efterlever de af landsbestyrelsen Stk. 8 fastlagte opgaver og ansvar jf. § 9, Lokalbestyrelsens formand modta­ stk. 9, afgår lokalbestyrelsen og der ger henvendelser fra lokalkredsens afholdes ekstraordinært lokalmøde medlemmer og sørger for viderebe­ i henhold til § 7, stk. 4 for valg af ny handling af disse. lokalbestyrelse. Landsbestyrelsen er ansvarlig for nyvalg i lokalområdet. Stk. 9 Konstituering skal ske i henhold til § Lokalbestyrelsens opgaver og 9, stk. 3. ansvar fastlægges af landsbesty­ relsen. Lokalbestyrelsen træffer ved en forretningsorden nærmere § 10A MEDARBEJDER- bestemmelser om udførelsen af REPRÆSENTANTER deres hverv. Forretningsordenen Stk. 1 skal godkendes af landsbestyrel­ Medarbejderne i butikkerne vælger sen, der i øvrigt kan fastlægge til lokalbestyrelsen 1 repræsentant, minimumskrav til forretningsorde­ der indtræder i lokalbestyrelsen ud nens indhold. over
Load more

Recommended publications
  • Peqatigiilluta Inuunermik Pitsaasumik Pilersitsissaagut
    PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA INUUNERITTA – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut INUUNERITTA – Sammen skaber vi det gode liv CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Aviisi paasissutissiissut Paarisa-mit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet af Paarisa 2 OKTOBER 2020 SUNDHEDSTEMA CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Inuuneritta – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut Naalakkersuisut qaammammi matumani lannguinernik pitsaasunik pilersitsiniar- simik paasinnittaatsip nappaatip akerleri- tuaarneq aallartissimavarput. Tamatta aki- siusinnerusukkut innuttaasut inuunerin- nermi iluatsilluartumik angusaqartoqarsi- saannaatut isumaqartikkunnaarlugu siam- sussaaffimmik tigusinissarput pineqarpoq, nerulernissaannik pilersaarut Inuuneritta mammat. marnerunissaa. Kisianni eqqarsaat taman- meerartatta inuunerissuunissaannik peqa- III, meeqqat inuunerissuunissaat pillugu Peqqinneq peqqinnartunik nerisaqar- na amerlanernut takornartaanngilaq. Ta- tigiilluta pilersitsisinnaaniassagatta. ukiuni tulliuttuni qulini suleqatigiinner- nermit akuttunngitsumillu timigissartar- mattami nalunngilarput ilorrisimaarnit- mut sammivissamik najoqqutassiisoq, ili- nermit imartunerujussuuvoq. Kalaallit Nu- sinnut, nukittussutsinnut inuunermilu Atuarluarisi. saritippaat. Tassami naalakkersuisoqarfiit, naanni Innuttaasut Peqqissusaannik Ilisi- unammilligassanik isumaginnissinnaanit- oqartussaasoqarfiit kommunillu akimorlu- matusarnermut ataqatigiissaarisup Inge- sinnut pissutsit assigiinngitsorpassuit
    [Show full text]
  • Rationalité Et Lien Social Chez Les Dirigeants D'entreprise Du Groenland: Modernité, Néo-Libéralisme Et Capitalisme
    ALEXANDRE MORIN RATIONALITÉ ET LIEN SOCIAL CHEZ LES DIRIGEANTS D'ENTREPRISE DU GROENLAND: MODERNITÉ, NÉO-LIBÉRALISME ET CAPITALISME Mémoire présenté à la Faculté des études supérieures de l’Université Laval pour l’obtention du grade de maître ès arts (M.A.) Département de sociologie FACULTÉ DES SCIENCES SOCIALES UNIVERSITÉ LAVAL JUILLET 2001 © Alexandre Morin, 2001 RÉSUMÉ Ce mémoire porte sur la rationalité des dirigeants d’entreprise du Groenland. L’analyse est basée sur des entrevues effectuées auprès des acteurs de l’industrie alimentaire. Les valeurs préconisées dans le discours dominant révèlent une idéologie capitaliste et néo-libérale. Entre autres, l’intervention de l’État dans l’économie est vue comme un obstacle au développement économique, tant chez les dirigeants d’entreprise du secteur gouvernemental que privé. Il en découle un lien social typiquement moderne, compte tenu que les actions des individus sont motivées rationnellement vers une quête de rentabilité qui importe avant toute chose. Ainsi, la social-démocratie (nivellement des conditions de vie par l’État) et certaines valeurs traditionnelles (nourriture inuite de l’époque nomade) sont moins considérées, car elles ne favorisent pas la profitabilité. Cette logique d’action résulte de transformations sociohistoriques données, où la pénétration du capitalisme dans les rapports sociaux a modernisé le Groenland depuis sa colonisation par les Danois. Alexandre Morin Gérard Duhaime (Candidat) (Directeur de recherche) ii REMERCIEMENTS Tout d’abord, je remercie ma famille, Richard, Micheline et Dominique, dont le support inconditionnel fut un point d’appui extraordinaire. Je suis également plus que reconnaissant envers Stéphanie, qui a permis un échange fécond et précieux à ce genre d’entreprise.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland
    Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html Programme Wednesday, 30 September 08:15: Meet in lobby of Hotel Hans Egede. 09:00: Boat trip. 19:00: Dinner at Godthaab Bryghus. Thursday, 01 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Sermersooq Kommune 11:30: Vor Frelser Kirke 12:00: Lunch at GU Nuuk 12:40: Discussion with secondary school class at GU Nuuk 14:30: Visit Greenland (meet at Cafetuaq) 18:00: Dinner at Sømandshjem. Friday, 02 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Brugseni 11:00: Tupilak Shop 11:30: NAPA – Nordens Institut i Grønland 12:00: Lunch at Cafetuaq 13:00: Inatsisartut/Parliament of Greenland 14:00: Naalakkersuisut/Government of Greenland 16:30: Café Mik 18:00: Dinner at Charoen Porn. Saturday, 03 October 08:30: Bus from Hotel Hans Egede to Ilisimatusarfik/University of Greenland. 09:15-09:45 S1 (Auditorium) Introduction 09:15: Tine Pars (Rector of Ilisimatusarfik/University of Greenland) 09:30: Adam Grydehøj (Island Dynamics, Denmark/Lund University, Sweden) 09:45-10:00: Break Indigenous Resources: Decolonization and Development http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html 10:00-12:00 S2a (Auditorium) Indigenous Representations 1 Chair: Aviâja Rosing Jakobsen (Greenland National Museum and Archives, Greenland) 10:00: Yaso Nadarajah (RMIT University, Australia) Embodied Insights: In the Field with the Kukukuku Tribe of Papua New Guinea. 10:30: Syaman Rapongan (Writer & Chair of Island Indigenous Science Studio, Orchid Island, Taiwan) Drifting Dreams on the Ocean: In Search of Decolonized Ontology of the Ocean from the Perspective of the Indigenous Tau People.
    [Show full text]
  • Tilsyn Af Overholdelse Af Lovgivningen På Alkoholområdet I Nuuk
    Tilsyn af overholdelse af lovgivningen på alkoholområdet i Nuuk Til orientering J.nr.: 70.06.00 Koncernservice – kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Tilsynsmyndigheden fra Departementet for Sundhed og Forskning gennemførte tilsynsbesøg i Nuuk i april 2018 hos Brugseni midtbyen, Pisiffik NC, Vinslottet, Pub Nuan, Orsiivik, Restaurant Nasiffik, Isikkivik, Igaffik, Butik Nathalie, Inuk Hostels, Nuuk Oil, Pascucci, Kamik Deres Tank, Kamik Minimarked, Skyline Bar, KK Engros, Brugseni Qinngorput og Pisiffik Nuussuaq. I forhold til Pisiffik NC og Vinslottet indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at departementet inden for 14 dage fra den 31. maj 2018 vil foretage politianmeldelse, med mindre Kommunalbestyrelsen har særlige forhold at tilføje til sagen inden for denne frist. I forhold til Brugseni midtbyen, Pub Nuan, Orsiivik, Restaurant Nasiffik, Isikkivik, Igaffik, Butik Nathalie, Inuk Hostels og Nuuk Oil indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at forholdene tages til efterretning i forbindelse med eventuel senere fornyelse af bevillingen til den pågældende bevillingshaver. I forhold til Pascucci, Kamik Deres Tank, Kamik Minimarked, Skyline Bar, KK Engros, Brugseni Qinngorput og Pisiffik Nuussuaq indstiller Departementet for Sundhed og Forskning til Kommunalbestyrelsen, som endelig opfølgning på tilsynet, at Kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke foretager sig yderligere. Koncernservice
    [Show full text]
  • Phd Thesis Anne Mette Jørgensen
    UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e. Emotions and ruptures 70 f. Mediated memories 72 g. Narratives and visuals as cultural tools 73 h. Visual memory practices 76 i. Performance and re-contextualisation 78 j. Memory versus history 80 k. Conclusion 82 4. Methodologies: Memory and movement 83 a. Methodological engagements: Memory, archives, movement 83 b. Multi-sitedness and multiple methods 90 c.
    [Show full text]
  • ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf
    2016 ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf. 86 40 86 · Fax 86 47 73 [email protected] Maniitsoq Postboks 148 · 3912 Maniitsoq Tlf. 81 33 58 · Fax 81 38 94 [email protected] Nuuk Postboks 152 · 3900 Nuuk Tlf. 32 11 22 · Fax 32 95 22 [email protected] Qinngorput Postbox 8040· 3905 Nuussuaq Tlf.: 363415 [email protected] Paamiut Postboks 512 · 3940 Paamiut Tlf. 68 10 20 · Fax 68 13 35 [email protected] 2016 Narsaq Postboks 170 · 3921 Narsaq Tlf. 66 13 14 · Fax 66 19 14 [email protected] Qaqortoq Postboks 525 · 3920 Qaqortoq Tlf. 64 22 85 · Fax 64 12 85 [email protected] ÅRSRAPPORT BRUGSENI NUNAANNI KALALLIIT Nanortalik Postboks 167 · 3922 Nanortalik Tlf. 61 33 21 · Fax 61 32 21 [email protected] KNB Hovedkontor Postboks 1092 · 3900 Nuuk Tlf. 36 35 00 · Fax 32 38 37 [email protected] Indholdsfortegnelse Påtegninger Foreningsoplysninger ............................................................................................................................................................. 4 Ledelsespåtegning .................................................................................................................................................................... 6 Den uafhængige revisors erklæringer .................................................................................................... 7 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal .................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • 3 Report of the Inter-Sessional Meeting of the West Greenland
    West Greenland Commission WGC(15)3 Report of the Inter-sessional Meeting of the West Greenland Commission WGC(15)3 Report of the Inter-sessional Meeting of the West Greenland Commission Hotel Hans Egede, Nuuk, Greenland 24 - 26 February 2015 1. Opening of the Meeting 1.1 The Chairman of the West Greenland Commission (WGC), Mr Ted Potter (European Union), opened the meeting and welcomed participants from the Member Parties and accredited NGOs (Annex 1). He referred to the previous valuable exchanges of information at the Commission’s meetings in 2014 and noted that it had been agreed that States of origin would share experiences with Greenland on approaches to improving the monitoring of landings with a view to ensuring full reporting. An Ad hoc Working Group had been established inter alia to recommend options to enhance the monitoring and control of the West Greenland salmon fishery. He thanked the Group and Denmark (in respect of the Faroe Islands and Greenland) for preparing a Draft Plan to implement the Group’s recommendations. He indicated that over the two days available to it, the Commission needed to review events in the 2014 fishery at West Greenland, discuss the Draft Plan for enhanced monitoring and management of the salmon fishery at West Greenland, consider how the six tenets of effective management of an Atlantic salmon fishery might be applied to an evaluation of the salmon fisheries of other Parties and establish, at a minimum, a framework or parameters for the development of a new agreement taking into consideration the Draft Plan developed by Denmark (in respect of the Faroe Islands and Greenland).
    [Show full text]
  • The Economic and Social Impact of the Internal-Use Fishery of Salmon in Greenland
    West Greenland Commission WGC(15)4 The Economic and Social Impact of the Internal–use Fishery of Salmon in Greenland 1 The Economic and Social Impact of the Internal-use Fishery of Salmon in Greenland Socio-Economic Evaluation Report Ministry of Fisheries, Hunting and Agriculture Indholdsfortegnelse Preface Note ...................................................................................................................................................... 2 1. Introduction ................................................................................................................................................... 3 2. Sources of Information .................................................................................................................................. 4 3. The Greenlandic Salmon Fishery ................................................................................................................... 6 3.1. Setting a quota ....................................................................................................................................... 6 3.2 Salmon Fishery in Greenland ................................................................................................................... 6 3.2.1 River Fishery ..................................................................................................................................... 7 3.2.2 Inshore Salmon Fishery .................................................................................................................... 7 3.3
    [Show full text]
  • The Industrial Past in the Greenlandic Present 106 A
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 25. sep.. 2021 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Energy and Minerals in Greenland Governance, Corporate Responsibility and Social Resilience
    Energy and minerals in Greenland Governance, corporate responsibility and social resilience Emma Wilson Published by IIED, 2015 Wilson, E. (2015) Energy and minerals in Greenland: governance, corporate responsibility and social resilience. IIED, London. Cover photo: Kulusuk, Eastern Greenland Photo: Tim Wilson http://pubs.iied.org/16561IIED ISBN 978-1-78431-001-1 Printed on recycled paper with vegetable-based inks. Designed by SteersMcGillanEves 01225 465546 Edited by Holly Ashley Lay out by Regent Typesetting International Institute for Environment and Development 80-86 Gray’s Inn Road, London WC1X 8NH Tel: +44 (0)20 3463 7399 Fax: +44 (0)20 3514 9055 Email: [email protected] www.iied.org @iied www.facebook.com/theIIED Download more publications at www.iied.org/pubs Disclaimer: This paper represents the views of the author and not necessarily those of IIED. Executive Summary Energy and minerals in Greenland Governance, corporate responsibility and social resilience Emma Wilson Table of Contents Chapter 1: Introduction 4 Chapter 2: The changing face of Greenland 8 Chapter 3: Greenland’s mineral and energy resources 31 Chapter 4: Addressing key social issues 44 Chapter 5: Future Greenland 68 References 76 Personal communications 87 Acronyms 89 1 Acknowledgements I would also like to thank Geoff Wilson for providing a generous donation towards my travel The field research for this report was undertaken costs for my visit to Greenland. Further travel thanks to a one-month ‘sabbatical’ granted by costs were covered by IIED’s support for the the International Institute for Environment and sabbatical. I am very grateful to the institute for Development (IIED) in 2012.
    [Show full text]