1 KBM 3672 Amalienborg IV, Christian D. VII's Palæ Matrikel Nr. 150, Skt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KBM 3672 Amalienborg IV, Christian d. VII’s Palæ Matrikel nr. 150, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306-415 (KUAS J.nr. 2008-7.24.02/KBM-0004) Beretning for tilsyn med funderingsarbejde og udgravning af kulturlag fra perioden 1600- 1800tallet. Under gravearbejdet fremkom fundamenter og mulige gulve, alle fra efterreformatorisk tid. Arbejdet blev udført under C7.2 som er sidebygning og bagbygning til Christian d. VII’s Palæ. Sidebygningen vender ud mod Amaliegade. Beretningen er skrevet af stud. mag. Mie Pedersen, Københavns Bymuseum 1 Det røde felt markerer placeringen af C7.2 og den blå cirkel markerer hvor Kongens Nytorv ligger. 2 ”Naar man staar på Amalienborg Plads, befinder man sig inde i Fortidsidyllen mellem de 4 skønne Eigtvedske Palaier, ikke oprindeligt bygget til Kongeboliger, thi Datidens Souverainer begærede større og pompøsere Forhold, men alligevel skal man lede efter en fornemmere og stilfuldere Plads. Hvilken Monarch boer beskednere og finere. Fornemheden er aaben og venlig, alle 4 Palaier gør front mod den Besøgende, der staar ved Rytterstatuen i Midten, lutter skønt smilende Facader. Og saa vidunderlig er dette Complex tænkt, at det fuldstændig lukker Omverdenen ude. Palais hilser til Genbopalais som til sit spejlbillede, fra intet af dem ser man noget Gadeperspectiv føre bort. Pladsen er sluttet som i en Tryllering, og dog kan Mennesker fra alle 4 Verdenshjørner strømme ind som fra Sidekulisser. Ingen Bygmester har construeret en ideellere Repræsentationsscene, paa samme Tid aaben og dog lukket til alle Sider. Disse Palaier danner i bogstavligste Forstand et sluttet Selskab. Amalienborg er Byens festligste og skønneste Plads og Hamonien her er fuldkommen.” O. C. Nielsen, 1925, Amalienborg. Historisk-topografisk beskreven, 3. del, s. 19 3 Indholdsfortegnelse 1: Abstract s. 4 2: Undersøgelsens forhistorie s. 5-6 3: Administrative data s. 6-7 4: Øvrige data s. 7 5: Topografi, terræn, undergrund og historik s. 8 5.1: Topografi, terræn, undergrund s. 8 5.2: Historik s. 8-13 6: Målesystem s. 13-14 7: Udgravningsmetode s. 14-15 8: Anlægs- og lagbeskrivelse s. 16 8.1: Anlægsbeskrivelse s. 16-17 8.1.1: Buer s. 18-20 8.1.2: Fundamenter s. 20-28 8.1.3: Gulve s. 29-30 8.2: Lagbeskrivelse s. 30-31 9: Fund s. 32-33 10: Sammenfatning og fremtidigt arbejde s. 33-35 11: Litteraturliste s. 35 12: Bilagsliste s. 36 1: Abstract During the archaeological supervision on C7.2 came a row of foundations and possible floor construction, all dating to the post-medieval period. Some of the foundations could perhaps be traced back to old and no longer standing partition walls from the period where the building was used as a bakery and wash house. A lot of artefacts from the 17 th , 18 th and 19 th century were also found, these artefacts came from the rubbish heap the quarter Frederiksstaden was build on. 4 2: Undersøgelsens forhistorie I de seneste par år har Amalienborgs fire palæer samt sidebygninger været underkastet en række mere eller mindre gennemgribende restaureringer. Dette indebærer bl.a. pælefundering af sidebygningerne til hvert enkelt palæ. Mange af disse bygninger har tydelige sætningsskader, og det har derfor været nødvendigt at gå ned langs fundamenterne på udvalgte steder, og sikre mod yderligere skader ved at punktfundere under fundamenterne. Den arkivalske gennemgang og det kartografiske materiale viser med stor tydelighed, at området rummer et stort potentiale mht. arkæologiske forekomster. De tidligste arkæologiske forekomster, som er registreret i området, er fundet i Københavns Frihavn, nord for Amalienborgområdet og stammer fra Kongemosekulturen(jægerstenalderen)(sb.nr. 020306-236 og 401362-2). Og ikke langt fra C7.2 under Amaliegade 13 er der ligeledes gjort fund fra jægerstenalderen( sb.nr. 020306-60 ). Syd for Amalienborg er der registreret et muret anlæg, som kan tolkes som enten en del af Reberbanen, som det Islandske Kompagni anlagde, eller som en del af haveanlægget til Sophie Amalienborg( sb.nr. 020306-232 ) samt en brolægning fra 1600tallet( sb.nr. 020306-95 ). Området er desuden særdeles kendt for sine velbevarede affaldslag, som har været anvendt som opfyld i området. Her skal især nævnes den store gravning ved Mærsks hovedsæde på Esplanaden 50(sb.nr. 020306-254 ). Affaldslagene er ligeledes påtruffet ved flere gravninger på bl.a. Skt. Annæ Plads( sb.nr. 020306-303, sb.nr. 020306-333, sb.nr. 020306-384, KBM 3260, KBM 3261, KBM 3500, KBM 3543 ) samt på Amaliegade 40-42 (sb.nr. 020306-332) og i Amaliehaven( KBM 3330 ). Københavns Bymuseum har tidligere fulgt funderingsarbejder på Amalienborg. Den første fandt sted fra august 2004 til februar 2005(sb.nr. 020306-307 ). Denne tilsynssag foregik på sidebygningerne til Christian VIII’s palæ og her fremkom brolægning, trævandledninger samt de fundrige opfyldslag. Ved en nyligt afsluttet sag fra i år på Frederik VIII’s palæ kom der, udover affaldslagene, en latrinkule fra 1800-tallet, sløjfede skillevægge og fundamenter samt en kulkælder, som ikke er registreret nogetsteds i det skriftlige materiale. 5 I skrivende stund er beretningen for sidebygningen på Christian IX’s palæ ud mod Amaliegade(C9.2) ved at blive udarbejdet. Museet har tidligere været inde på området bag Christian VII’s palæ. I 1996 foretog daværende museumsinspektør Bi Skaarup en arkæologisk undersøgelse i haven bag palæet for, at finde ud af om der kunne konstateres rester af palæets barokhave( KBM 1655 ). Undersøgelsen var tiltænkt som et forsøg på at finde spor, der kunne gøre det muligt at rekonstruere haven. Desværre kom der ikke de store resultater ud af undersøgelsen. Med alle disse ting in mente ønskede Københavns Bymuseum også at følge arbejdet på C7.2 som er sidebygningen og bagbygningen til Christian VII’s palæ, ud mod Amaliegade. Arbejdet i dette palæ kan give mulighed for at belyse flere forskellige problemstillinger. Grundet topografien i området og sidebygningens placering tæt ved den gamle kystlinje, var der en mulighed for, at der kunne dukke stenalderfund op under affaldslagene. Desuden kunne der være mulighed for arkæologiske fund eller konstruktioner, som kunne knyttes til det tidligere slot og haveanlæg, Sophie Amalienborg og Sophie Amaliehaven. Og til sidst skal det nævnes, at sløjfede vægge og fundamenter i de andre palæer har givet anledning til gode bygningsmæssige observationer. Denne beretning omhandler det arkæologiske tilsyn udført på C7.2, sidebygning og bagbygning til Christian VII’s palæ ud mod Amaliegade. 3: Administrative data Det arkæologiske tilsyn er udført med hjemmel i Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001, kapitel 8 § 23 stk. 1 og § 27 stk. 2 og 4( http://www.retsinfo.dk ). En totaludgravning, eller som minimum en prøvegravning, er ikke mulig i forbindelse med disse typer funderingssager, eftersom det ikke er hverken hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at udgrave, hvad der svarer til næsten en hel matrikel. I stedet blev der aftalt et fortløbende tilsyn med opgravningen svarende til 2/3 af funderingsarbejdets omfang. 6 Tilsynet er indgået som en aftale mellem Københavns Bymuseum, bygherre og entreprenør. Københavns Bymuseum stod for undersøgelserne, der finansieres af Slots- og Ejendomsstyrelsen som bygherre på projektet. Budgettet er godkendt af Kulturarvsstyrelsen. I det første budget, der blev udarbejdet, regnede man med, at der ville være to gravemaskiner i gang med et graveforløb og arkæologisk tilsyn på ca. 80 dage. Men efter lidt nærmere granskning blev antallet af gravedage sat ned til 45 gravedage, og der ville desuden ikke blive gravet flere steder på samme tid, som på den forrige etape på Frederik VIII’s palæ. 4: Øvrige data Funderingsarbejdet og dermed også det arkæologiske tilsyn startede d. 28. maj 2008 og sluttede d. 9. august 2008. Øverste sagsansvarlig er museumsinspektør Lene Høst-Madsen. Overordnet ansvarlig på Amalienborg-etaperne er arkæolog mag. art. Vivi Lena Andersen, daglig leder for tilsynet på C7.2 stud. mag. Mie Pedersen. Efterbearbejdning: Beretningsansvarlig : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Gennemgang af brandtaksationer : Katharina Zander og Vivi Lena Andersen, Københavns Bymuseum Foto i felten : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Genstandsfoto : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Vask af genstande : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Registrering af genstande : Rikke Søndergaard Kristensen, Københavns Bymuseum Ansvarlig for magasinering af genstande : Jan Möllerström, Københavns Bymuseum Bygherre var Slots- og Ejendomsstyrelsen med Annette Straagaard og Jens Borsholt som projektledere. Entreprenørfirmaet Jakon stod for udgravningsarbejdet ned til slutningen af nuværende fundament, dernæst overtog funderingsfirmaet DNE den videre udgravningen under fundamentet samt presningen af funderingspælene under de fritlagte fundamenter. 7 5: Topografi, terræn, undergrund og historik I dette afsnit vil der være en kort gennemgang af terrænet i området samt en historik over området og palæets historie. Arealet, der er berørt her, ligger lidt sydvestligt for Amalienborg Slotsplads, midt i bydelen Frederiksstaden. Bygningen hører til Christian VII’s Palæ på matrikel nr. 150. Bygningen har dog selvstændigt adressen Amaliegade 19. 5.1: Topografi, terræn, undergrund Forud for funderingen af C7.2 er der foretaget geotekniske undersøgelser af GEO på området (en kopi af denne rapport findes i Bymuseets topografisk arkiv under ” Amalienborg ”). Disse boringer viser, at der i området træffes postglaciale aflejringer op til ca. 3,5 m under terræn. Under disse træffes senglaciale eller glaciale