KBM 3672 Amalienborg IV, Christian d. VII’s Palæ Matrikel nr. 150, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306-415 (KUAS J.nr. 2008-7.24.02/KBM-0004)
Beretning for tilsyn med funderingsarbejde og udgravning af kulturlag fra perioden 1600- 1800tallet. Under gravearbejdet fremkom fundamenter og mulige gulve, alle fra efterreformatorisk tid. Arbejdet blev udført under C7.2 som er sidebygning og bagbygning til Christian d. VII’s Palæ. Sidebygningen vender ud mod Amaliegade.
Beretningen er skrevet af stud. mag. Mie Pedersen, Københavns Bymuseum
1
Det røde felt markerer placeringen af C7.2 og den blå cirkel markerer hvor Kongens Nytorv ligger.
2
”Naar man staar på Amalienborg Plads, befinder man sig inde i Fortidsidyllen mellem de 4 skønne Eigtvedske Palaier, ikke oprindeligt bygget til Kongeboliger, thi Datidens Souverainer begærede større og pompøsere Forhold, men alligevel skal man lede efter en fornemmere og stilfuldere Plads. Hvilken Monarch boer beskednere og finere. Fornemheden er aaben og venlig, alle 4 Palaier gør front mod den Besøgende, der staar ved Rytterstatuen i Midten, lutter skønt smilende Facader. Og saa vidunderlig er dette Complex tænkt, at det fuldstændig lukker Omverdenen ude. Palais hilser til Genbopalais som til sit spejlbillede, fra intet af dem ser man noget Gadeperspectiv føre bort. Pladsen er sluttet som i en Tryllering, og dog kan Mennesker fra alle 4 Verdenshjørner strømme ind som fra Sidekulisser. Ingen Bygmester har construeret en ideellere Repræsentationsscene, paa samme Tid aaben og dog lukket til alle Sider. Disse Palaier danner i bogstavligste Forstand et sluttet Selskab. Amalienborg er Byens festligste og skønneste Plads og Hamonien her er fuldkommen.”
O. C. Nielsen, 1925, Amalienborg. Historisk-topografisk beskreven, 3. del, s. 19
3 Indholdsfortegnelse
1: Abstract s. 4 2: Undersøgelsens forhistorie s. 5-6 3: Administrative data s. 6-7 4: Øvrige data s. 7 5: Topografi, terræn, undergrund og historik s. 8 5.1: Topografi, terræn, undergrund s. 8 5.2: Historik s. 8-13 6: Målesystem s. 13-14 7: Udgravningsmetode s. 14-15 8: Anlægs- og lagbeskrivelse s. 16 8.1: Anlægsbeskrivelse s. 16-17 8.1.1: Buer s. 18-20 8.1.2: Fundamenter s. 20-28 8.1.3: Gulve s. 29-30 8.2: Lagbeskrivelse s. 30-31 9: Fund s. 32-33 10: Sammenfatning og fremtidigt arbejde s. 33-35 11: Litteraturliste s. 35 12: Bilagsliste s. 36
1: Abstract
During the archaeological supervision on C7.2 came a row of foundations and possible floor construction, all dating to the post-medieval period. Some of the foundations could perhaps be traced back to old and no longer standing partition walls from the period where the building was used as a bakery and wash house. A lot of artefacts from the 17 th , 18 th and 19 th century were also found, these artefacts came from the rubbish heap the quarter Frederiksstaden was build on.
4 2: Undersøgelsens forhistorie I de seneste par år har Amalienborgs fire palæer samt sidebygninger været underkastet en række mere eller mindre gennemgribende restaureringer. Dette indebærer bl.a. pælefundering af sidebygningerne til hvert enkelt palæ. Mange af disse bygninger har tydelige sætningsskader, og det har derfor været nødvendigt at gå ned langs fundamenterne på udvalgte steder, og sikre mod yderligere skader ved at punktfundere under fundamenterne.
Den arkivalske gennemgang og det kartografiske materiale viser med stor tydelighed, at området rummer et stort potentiale mht. arkæologiske forekomster.
De tidligste arkæologiske forekomster, som er registreret i området, er fundet i Københavns Frihavn, nord for Amalienborgområdet og stammer fra Kongemosekulturen(jægerstenalderen)(sb.nr. 020306-236 og 401362-2). Og ikke langt fra C7.2 under Amaliegade 13 er der ligeledes gjort fund fra jægerstenalderen( sb.nr. 020306-60 ). Syd for Amalienborg er der registreret et muret anlæg, som kan tolkes som enten en del af Reberbanen, som det Islandske Kompagni anlagde, eller som en del af haveanlægget til Sophie Amalienborg( sb.nr. 020306-232 ) samt en brolægning fra 1600tallet( sb.nr. 020306-95 ).
Området er desuden særdeles kendt for sine velbevarede affaldslag, som har været anvendt som opfyld i området. Her skal især nævnes den store gravning ved Mærsks hovedsæde på Esplanaden 50(sb.nr. 020306-254 ). Affaldslagene er ligeledes påtruffet ved flere gravninger på bl.a. Skt. Annæ Plads( sb.nr. 020306-303, sb.nr. 020306-333, sb.nr. 020306-384, KBM 3260, KBM 3261, KBM 3500, KBM 3543 ) samt på Amaliegade 40-42 (sb.nr. 020306-332) og i Amaliehaven( KBM 3330 ).
Københavns Bymuseum har tidligere fulgt funderingsarbejder på Amalienborg. Den første fandt sted fra august 2004 til februar 2005(sb.nr. 020306-307 ). Denne tilsynssag foregik på sidebygningerne til Christian VIII’s palæ og her fremkom brolægning, trævandledninger samt de fundrige opfyldslag. Ved en nyligt afsluttet sag fra i år på Frederik VIII’s palæ kom der, udover affaldslagene, en latrinkule fra 1800-tallet, sløjfede skillevægge og fundamenter samt en kulkælder, som ikke er registreret nogetsteds i det skriftlige materiale.
5 I skrivende stund er beretningen for sidebygningen på Christian IX’s palæ ud mod Amaliegade(C9.2) ved at blive udarbejdet.
Museet har tidligere været inde på området bag Christian VII’s palæ. I 1996 foretog daværende museumsinspektør Bi Skaarup en arkæologisk undersøgelse i haven bag palæet for, at finde ud af om der kunne konstateres rester af palæets barokhave( KBM 1655 ). Undersøgelsen var tiltænkt som et forsøg på at finde spor, der kunne gøre det muligt at rekonstruere haven. Desværre kom der ikke de store resultater ud af undersøgelsen.
Med alle disse ting in mente ønskede Københavns Bymuseum også at følge arbejdet på C7.2 som er sidebygningen og bagbygningen til Christian VII’s palæ, ud mod Amaliegade. Arbejdet i dette palæ kan give mulighed for at belyse flere forskellige problemstillinger. Grundet topografien i området og sidebygningens placering tæt ved den gamle kystlinje, var der en mulighed for, at der kunne dukke stenalderfund op under affaldslagene. Desuden kunne der være mulighed for arkæologiske fund eller konstruktioner, som kunne knyttes til det tidligere slot og haveanlæg, Sophie Amalienborg og Sophie Amaliehaven. Og til sidst skal det nævnes, at sløjfede vægge og fundamenter i de andre palæer har givet anledning til gode bygningsmæssige observationer.
Denne beretning omhandler det arkæologiske tilsyn udført på C7.2, sidebygning og bagbygning til Christian VII’s palæ ud mod Amaliegade.
3: Administrative data Det arkæologiske tilsyn er udført med hjemmel i Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001, kapitel 8 § 23 stk. 1 og § 27 stk. 2 og 4( http://www.retsinfo.dk ). En totaludgravning, eller som minimum en prøvegravning, er ikke mulig i forbindelse med disse typer funderingssager, eftersom det ikke er hverken hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at udgrave, hvad der svarer til næsten en hel matrikel. I stedet blev der aftalt et fortløbende tilsyn med opgravningen svarende til 2/3 af funderingsarbejdets omfang.
6 Tilsynet er indgået som en aftale mellem Københavns Bymuseum, bygherre og entreprenør. Københavns Bymuseum stod for undersøgelserne, der finansieres af Slots- og Ejendomsstyrelsen som bygherre på projektet. Budgettet er godkendt af Kulturarvsstyrelsen. I det første budget, der blev udarbejdet, regnede man med, at der ville være to gravemaskiner i gang med et graveforløb og arkæologisk tilsyn på ca. 80 dage. Men efter lidt nærmere granskning blev antallet af gravedage sat ned til 45 gravedage, og der ville desuden ikke blive gravet flere steder på samme tid, som på den forrige etape på Frederik VIII’s palæ.
4: Øvrige data Funderingsarbejdet og dermed også det arkæologiske tilsyn startede d. 28. maj 2008 og sluttede d. 9. august 2008.
Øverste sagsansvarlig er museumsinspektør Lene Høst-Madsen. Overordnet ansvarlig på Amalienborg-etaperne er arkæolog mag. art. Vivi Lena Andersen, daglig leder for tilsynet på C7.2 stud. mag. Mie Pedersen.
Efterbearbejdning: Beretningsansvarlig : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Gennemgang af brandtaksationer : Katharina Zander og Vivi Lena Andersen, Københavns Bymuseum Foto i felten : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Genstandsfoto : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Vask af genstande : Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Registrering af genstande : Rikke Søndergaard Kristensen, Københavns Bymuseum Ansvarlig for magasinering af genstande : Jan Möllerström, Københavns Bymuseum
Bygherre var Slots- og Ejendomsstyrelsen med Annette Straagaard og Jens Borsholt som projektledere. Entreprenørfirmaet Jakon stod for udgravningsarbejdet ned til slutningen af nuværende fundament, dernæst overtog funderingsfirmaet DNE den videre udgravningen under fundamentet samt presningen af funderingspælene under de fritlagte fundamenter.
7 5: Topografi, terræn, undergrund og historik I dette afsnit vil der være en kort gennemgang af terrænet i området samt en historik over området og palæets historie.
Arealet, der er berørt her, ligger lidt sydvestligt for Amalienborg Slotsplads, midt i bydelen Frederiksstaden. Bygningen hører til Christian VII’s Palæ på matrikel nr. 150. Bygningen har dog selvstændigt adressen Amaliegade 19.
5.1: Topografi, terræn, undergrund Forud for funderingen af C7.2 er der foretaget geotekniske undersøgelser af GEO på området (en kopi af denne rapport findes i Bymuseets topografisk arkiv under ” Amalienborg ”). Disse boringer viser, at der i området træffes postglaciale aflejringer op til ca. 3,5 m under terræn. Under disse træffes senglaciale eller glaciale lag primært i form af sandede aflejringer. Den overordnede geologi ved sidebygningerne viser, at der fra terræn i kote ca. 2,60 træffes blandede fyldaflejringer underlejet af postglaciale marine lag til 2,80 á 3,20m under terræn, svarende til kote ca. -0,30 á - 0,80. Fylden er af særdeles vekslende karakter, men har overvejende et stort indhold af organisk materiale i form af sand og tørvemuld. De marine lag har en mægtighed på mindre end en meter og domineres af tørvedynd. De intakte aflejringer under fylden og de postglaciale lag består af senglaciale smeltevands- og/eller glaciale morræne- eller smeltevandslag.
5.2: Historik Frederiksstaden: Før anlæggelsen af det nuværende Frederiksstaden var området et fugtigt engområde med græssende får og køer. Kystlinjen lå på det tidspunkt, der hvor Amaliegade ligger den i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå på det tidspunkt uden for byens volde og blev senere hen opkøbt af Christian IV. Han ønskede at anlægge en ny bydel, kaldet Ny-København(Faber, 1989:167ff). Under en kongelig befaling i 1664 blev det beordret, at byens affald(både fra husholdning og dyrehold) skulle føres ud til det, som seneres skulle blive Dronning Sophie Amalies Have og lystslot.
8 Således kan man bl.a. læse i et kongeligt brev fra d. 18. november 1664:
”Præsident, borgemestere oc raad i Kiøbenhafn.
F. 3. Wor gunst tilforn. Woris etc. er, at j dend anordning giører, at huis møg, som her af staden vdføres, worder forbj ført dronningens haufge oc wed siderne hos dend nye giorde wey imod stranden henlagt. Etc. Hafniæ 18 novembris 1664.”
Københavns Diplomatarium, Bind: VI, s. 404
Dronning Sophie Amalie opkøber i 1660’erne grunde i området for at bygge sit sommerslot – Sophie Amalienborg. Slottet blev opført i 1667-73 og nedbrændte under tragiske omstændigheder i 1689, fire år efter Dronning Sophie Amalies død (Nielsen, 1925: 13ff i Del 1, Faber, 1989: 171). Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes, at have ligget dér hvor Amalienborg ligger den dag i dag, nærmere betegnet til området mellem Fredericiagade til Amalienborg Slotsplads(Nielsen, 1925:6). I årene efter 1689 bliver området inddelt i en have og en eksercerplads, og i 1749 frigiver Frederik V haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden.
Maleri af Sophie Amalienborg. Udført af J. J. Bruun i 1740 – hvilket vil sige mere end 50 år efter at slottet nedbrændte.
9 Sophie Amalienborg i flammer. Maleriet hænger på Gavnø Slot.
10
Christian VII’s Palæ, set fra Salys rytterstatue af Frederik V midt på slotspladsen. (Foto 48 på fotolisten)
Christian VII’s Palæ. Palæet kendes også som Moltkes Palæ, men i daglig tale er det bedst kendt som Christian VII’s Palæ . Lensgreve og hofmarskal Adam Gottlob Moltke var Frederik d. V’s favorit ved hoffet. Han var den første af fire adelsmænd, som kongen udpegede til palæernes opførelse. Foruden lensgreve Moltke fik følgende mænd lov til at ”designe” hver deres palæ: Grev Christian Frederik von Levetzau Levetzaus Palæ –> Christian VIII’s Palæ Baron Joachim von Brockdorff Brockdorffs Palæ –> Frederik VIII’s Palæ Baron Severin Leopoldus Løvenskiold Schacks Palæ –> Christian IX’s Palæ
Hvert palæ har sin særegen historie, men byggeriet indledtes for alle fire palæers vedkommende i 1750. Grev Moltke havde i mange år samarbejdet med Nicolai Eigtved, og havde den fulde tillid til ham som arkitekt på alle fire palæer.
11 Moltkes Palæ stod færdigt d. 30. marts 1754(Nielsen, 1925:4 i Del 3), som det mest prægtige af de fire palæer. Takket være Eigtveds dybe engagement og sans for arkitektoniske finesser, blev indretningen af netop dette palæ et hovedværk i dansk arkitektur. Desværre døde Eigtved allerede i 1754 inden palæet var fuldt indrettet, og palæets indre blev derfor fuldført af den franske arkitekt N. H. Jardin. Grev Moltke benyttede palæet som bolig om vinteren indtil sin død i 1792. Efter Moltkes død overtager hans søn palæet, men sælger det til Christian VII i 1794. 1794 er året hvor Christiansborg brænder og efterlader kongefamilien uden residens. Efter nogle ombygninger flyttede Christian VII ind og boede i palæet til sin død i 1808. Siden hans død har palæet været kendt under navnet Christian VII’s Palæ , og palæet har ikke været anvendt som kongelig bolig siden. Frederik VI bevarede huset til sin hofstat, og mellem 1852-1885 blev dele af palæet benyttet af Udenrigsministeriet. Først herefter blev det anvendt som repræsentationspalæ, hvor det har lagt sale til diverse nytårskure og tafler samt statsbesøg. Fra starten var det altså ikke meningen, at Amalienborg skulle blive kongelig residens. Og kongefamiliens køb af tre af palæerne blev betragtet som en midlertidig foranstaltning. Alle forventede, at når Christiansborg blev genopført, ville kongefamilien flytte tilbage dertil. Nok var palæerne velegnede til en fornem adelig familie, men de mentes ikke at kunne opfylde en konges langt større og mere nuancerede behov. Da C. F. Hansens Christiansborg stod færdig med den nye kongebolig i 1828, nægtede Frederik VI at forlade Amalienborg. Samme historie gentog sig, da Thorvald Jørgensen i det tredje Christiansborg i 1918 kunne fremvise en ny kongebolig til Christian X. Han foretrak dog i sidste øjeblik at blive boende på Amalienborg.
C7.2. Sidebygningerne får ikke megen opmærksomhed i de skriftlige eller kartografiske kilder. Og det skyldes sandsynligvis, at de er sekundære i status set i forhold til de fine palæer. Men deres brug lader ofte til at have været af en mere arbejds- og håndværksmæssig karakter. Blandt andet nævnes der, at sidebygningerne rummede plads til funktionærer, stalde, vognremiser osv.(Nielsen, 1925:11 i Del 3). Og selvom oplysningerne er sparsomme, kan der hentes få oplysninger ud fra gamle kort samt brandtaksationerne. Disse vil blive gennemgået i forbindelse med gennemgangen af de fundne anlæg under afsnittet ”Anlægsbeskrivelse ”.
12 Men det kan kort nævnes her, at sidebygningen mod Amaliegade stod færdigt samme år som palæet i 1754, og ifølge brandtaksationerne havde anvendelse som køkkenbygning og vaskehus.
6: Målesystem Alle fundne strukturer, dvs. kulturlag og anlæg, er opmålt vertikalt og horisontalt med tommestok i forhold til blivende punkter såsom nuværende gård- og gulvniveau. En mere præcis og sikker måling kunne naturligvis være opnået, hvis de havde været målt ind med et nivelleringsapparat. Men en løbende opmåling med en fast opstilling ville have været stærkt forstyrrende og forsinkende for både funderingsarbejdet og alle de øvrige håndværkere. Og især indendørs ville der have været store problemer med at finde et plant og stabilt ståsted for apparatet. De manuelle opmålinger er derfor udregnet via koteangivelser på tegninger fra Erik Møllers Tegnestue, der er taget langs de berørte bygninger. Koten i terrænet på gårdspladsen tæt ved bygningen og på gulvene i C7.2 er 2,60 KNN.
Der blev foretaget i alt 50 nedgravninger i forbindelse med funderingsarbejdet. Disse nedgravninger er dokumenteret som felter og blev nummereret fortløbende i felten. Felterne blev skitseret ind på en oversigtsplan efterhånden, som de blev gravet.
Ifølge aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen, er den her rapporterede registrering og beskrivelse af nøjagtige fundsteder for de fremkomne anlæg nedtonet betragteligt Der vil derfor ikke optræde ruminddelinger og ej heller beskrivelse af de enkelte udgravningsfelter, som ellers ville kunne afsløre ruminddelingen ved deres placering. Ligeledes vil der kun blive vist fotos, som er taget så tæt på, at motivets nøjagtige placering ikke fremgår.
Felter, lag og anlæg er dokumenteret via manuel opmåling, foto og beskrivelser foretaget i felten. Felternes størrelse har i de fleste tilfælde sat sine begrænsninger for, hvor detaljeret registreringen kan blive, da de oftest kun giver et ”kighul” ned til et anlæg. Af hensyn til førnævnte følsomme oplysninger, så vil de enkelte felters dokumentation og placering blive holdt fortroligt og vil ikke her blive gennemgået eller præsenteret enkeltvist. Der vil i stedet blive præsenteret generelle iagttagelser, som er karakteristiske for stedet.
13 De fundne anlæg er tegnet ind på en simpel, ikke målbar skitse af sidebygningen og bagbygningen, uden angivelse af den nuværende ruminddeling i bygningerne.
7: Udgravningsmetode Ved tilsynssager er udgravningsmetoden i stor grad afhængig af, hvordan folkene fra entreprenørfirmaet arbejder, og hvilket materiel de har til rådighed.
Som nævnt under afsnittet ”øvrige data” var det entreprenørfirmaet Jakon som stod for udgravningsarbejdet ned til slutningen af nuværende fundament, dernæst overtog funderingsfirmaet DNE den videre udgravningen under fundamentet. DNE tog sig dernæst af presningen af funderingspælene under de fritlagte fundamenter.
Der presses med to typer pæle, gigapæle af beton, som bruges ved de solide mure som f.eks. ydermure, og stålpæle, som bruges til de lidt mindre solide konstruktioner, som f.eks. indervægge i bygningen. Pælene presses under tryk med en donkraft, indtil de når ned i de senglaciale eller glaciale lag. Disse lag er stabile og sikrer at pælene opnår en tilstrækkelig bærevene, så bygningen ikke får yderligere sætningsskader. Funderingen foregår punktvis, det vil sige, at man går ned langs det nuværende et stykke ad gangen. Logisk nok vil der være en masse fare og risici forbundet ved at lave én lang grøft langs med hele muren. Hullerne varierer i størrelsen og svinger mellem 1-2½m i længden og går ca. 1- 1½m ud fra fundamentet. Dybden på hullet svinger også alt efter om, der er tale om et ydermursfundament eller om et indermursfundament, derfor svinger dybden fra mellem 1½-3m. Efter endt presning af pælene laves der en lille forskalling omkring pælene, hvori der fyldes beton. Dernæst fyldes resten af hullet med grus, som stampes og til sidst lægges der eventuel belægning på igen eller støbes gulv.
Udendørs i gården blev der gravet med en 1½ tons gravemaskine, og indendørs blev der gravet med en 800kgs el-gravemaskine. Opgravningen indendørs og udendørs var fordelt ca. 50/50, og da arbejdet blev udført i sommerperioden var vi begunstiget med et udmærket vejr og sollys. Desværre rækker sollyset ikke inden døre, og her spiller den kunstige belysning især ind, når der er blevet taget fotos.
14 Ude i gården blev jorden gravet direkte op i en container, hvor undertegnede gennemgik jorden for fund. Jorden indefra bygningen blev gravet op på et transportbånd og ført ud i en motorbør(se f.eks. forsidefoto). I den lille motorbør var det nemt at gennemgå jorden for fund, og der blev selvfølgelig løbende kigget ned i hullerne for at holde øje med eventuelle lagskifter og fremkomst af anlæg. De fundne anlæg er afrenset med ske og kost, og efterfølgende fotograferet og registreret.
Fund er indsamlet og forsøgt henført til et lag, hvilket er lykkedes i langt de fleste tilfælde. Når der her tales om fund, så er der udelukkende tale om keramiske genstande, få genstande i metal samt enkelte dele i tekstil og læder. Der er ikke foretaget indsamling af dyreknogler, og der er ikke afsat midler i budgettet til behandling af dyreknogler. Pt. har Bymuseet ingen indsamlings- eller forskningsstrategi med hensyn til dyreknogler. Men det er noteret, at de er observeret i lagene.
15 8: Anlægs- og lagbeskrivelse I dette afsnit findes en liste og beskrivelse over de fremkomne anlæg samt en beskrivelse af de lag som er påtruffet. Alle anlæg er skitseret på Bilag 1 og en liste over alle anlæg ses på Bilag 3.
8.1 Anlægsbeskrivelse Inden gennemgangen af de fundne anlæg skal de stående bygningernes fundament beskrives først. Selve sidebygningen har et ret kraftigt og solidt fundament. Fundamentet er opbygget af røde og gule teglsten sat på et kampestensfundament. Kampestensfundamentet er sat på kraftige nedrammede pæle i et slyngværk. Pælene er sat i et sindrigt system, hvor der først er banket lodrette pæle ned på rækker. Rækkerne er dernæst forbundet indbyrdes med et svært stykke tømmer som sættes fast i toppen af pælene, dette vandretliggende stykke tømmer kaldes for et anker . Oven på disse ligges en såkaldt hammer , disse ligges så de krydser ankrene og låser slyngværket sammen.
Principtegning af pælefundering.
Murstensfundamentets dybde på sidebygningen er ca. 1,80m.
Billedet her viser et eksempel på sidebygningens fundament. Under murværket kan anes to af de store gigapæle i beton, som presses under fundamentet. (Foto 44 på fotolisten)
16
Bagbygningens fundament er mere spinkelt, og er kun 65cm dybt. Det samme gør sig gældende for fundamenterne til indervæggene i både side- og bagbygningen, disse er kun mellem 40-50cm dybe. Indervægsfundamenterne er simpelt konstruerede og består delvist af beton og mursten.
Eksempel på indermursfundament med få rækker af mursten som er pudset op. Billedet viser desuden Anlæg Q, og til højre i billedet ses en stålpæl, som presses under indermursfundamenterne. (Foto 10 på fotolisten)
17
8.1.1 Buer: I porten mellem gården og ud til Amaliegade var der mulighed for at observere to buer. Disse buer menes at være anvendt for at spare på murstenene, og muligvis kan der også ligge et bygningsteknisk aspekt i det, da vægten på muren/væggen må blive fordelt på en anden måde.
Anlæg M:
Anlæg M, murstensbesparende bue i porten mellem gården og Amaliegade. Til højre i billedet kan svagt anes den næste bue, Anlæg N. (Foto 1 på fotolisten)
Buen i Anlæg M er opbygget med en løber og dernæst to bindere lagt ovenpå hinanden. Ovenover buen er der lagt en række bindere. Buen er ca. 35cm bred og 1,30m i længden. Den er udført i både røde og gule sten, og stenene måler ca. 5x11x22cm. Buens top ligger 40cm under nuværende terræn. Der er 40cm mellem Anlæg M til den næste bue Anlæg N.
18 Mellem de to buer kunne der 1,78m nede observeres murermesterbeton 1. Dette tyder på, at da man byggede porten ud til Amaliegade, har man været bevidst om, at væggen skulle have lidt ekstra forstærkning.
Anlæg O:
Anlæg O, murstensbesparende bue. Læg mærke til at denne er anderledes i opmuring end Anlæg M. (Foto 2 på fotolisten)
Anlæg O: Anlæg O er ligeledes opbygget i en blanding af røde og gule sten, med samme størrelse som stenene anvendt i Anlæg M. Opmureringen er dog anderledes end på det foregående anlæg. Stenene er her lagt med en binder og en løber, og dernæst med en løber og en binder og så fremdeles.
1 Murermesterbetonen havde et stort indhold af murbrokker og et lavt indhold af beton.
19 Denne bue er også 35cm i bredden, og dens fulde længde kunne ikke måles, da buens afslutning ikke blev fritlagt.
Tolkning af buerne : Da sidebygningen stod færdigt samtidigt med palæet i 1754, var bygningen opført uden porten, som i dag ses fra Amaliegade. Og på adskillige kort over Amalienborg kan det flere steder noteres, at facaden på sidebygningen har været uden port(Bilag 5). Først i 1887 optræder der en notits i brandtaksationen om, at der er blevet registreret en ”gennemkørsel med brolægning ”. Dette årstal stemmer desuden fint overens med den murermesterbeton, der blev observeret ved Anlæg M . Murermesterbeton anvendes ofte i fundamenter fra 1800tallet. At buerne er opmuret forskelligt, har efter alt at dømme ikke nogen praktisk eller æstetisk betydning. Det kan tænkes, at der har været forskellige murer i gang eller at man har udnyttet muligheden for at prøve lidt forskellige teknikker af, nu hvor de alligevel skulle være dækket af jorden.
8.1.2 Fundamenter: Der blev fundet en hel del fundamenter i C7.2’s bygninger. Disse vil så vidt muligt blive gennemgået i den rækkefølge, de blev fundet. Enkelte fundamenter vil blive beskrevet i samme afsnit, hvis de har en samhørighed.
Anlæg P og Q : Anlæg P er et opmuret fundament i gule og røde sten med størrelsen: 4,5x10x21cm. Fundamentet er 60cm bredt og 1,80m dybt. Ved fundamentets afslutning kunne ses enkelte kampesten. Fundamentet løber Ø-V. men har et 90˚ knæk, der løber N-S. Anlæg Q er ligeledes muret i en blanding af røde og gule sten i målene 5x11x21,5cm. Muren er 55cm bred og måler 40cm i dybden, og størstedelen af fundamentet løber N-S. Muren slår dog et knæk hen over Anlæg P mod vest, og denne del af Anlæg Q har en dybde på 1,20m. Hvor langt fundamentet løber mod vest er uvist, men det antages at standse, hvor ydermursfundamentet ind mod gården begynder. Der kan desuden observeres, at Anlæg P og Anlæg Q ikke er i forbandt, Anlæg Q er muret ovenpå Anlæg P.
20
Anlæg P og Anlæg Q. Anlæg P er det skarpe ”hjørne” der ses midt i billedet. Anlæg Q er det murværk, som løber hen over fra billedets højre side og mod venstre. (Foto 14 på fotolisten)
Anlæg P’s dybde og kraftige konstruktion med syldsten tyder på et ydermursfundament, mens Anlæg Q’s N-S gående forløb formodentlig ikke har været stærkt nok til at holde en bærende væg. Denne teori underbygges af, at der i loftet kan ses en ujævnhed lige nøjagtig over og med samme forløb som Anlæg Q . En observation der viser, at det som arkæolog en gang imellem kan betale sig, at læne nakken bagover frem for at gå og stirre ned i jorden(!). Sidebygningen må på et givent tidspunkt have været delt i to lange rum. Den vestligt løbende del af muren til Anlæg Q er kraftigere i konstruktion og kan muligvis være en del af det gamle ydermursfundament til bagbygningen. Der kan argumenteres for, at Anlæg Q kunne være delt i to dele, men den hårde mørtel gjorde det svært at se, om murene var
21 sammenhængende og samtidige, eller om de var muret ind i hinanden, som følge af to forskellige hændelser. Enkelte af stenene i Anlæg Q virker desuden en anelse sortsvedne. I brandtaksationen fra 1754 nævnes det, at sidebygningen er indrettet til vaskehus med åben skorsten. På det kartografiske materiale er det dog ikke muligt at se skorstenens placering, ej heller hvor de fundne fundamenter passer ind.
Detailfoto af de sortsvedne sten i Anlæg Q. Anlægget kan formentlig henføres til en gammel skorsten eller ildsted. (Foto 8 på fotolisten)
22 Anlæg R : Anlæg R er et muret anlæg i røde og gule sten. Murværket var i en temmelig dårlig stand og stenene faldt nemt fra hinanden, da det meste af mørtelen var smuldret væk. Murværket var 45cm bredt, og der blev fritlagt 60cm af det i dybden. Muren optræder ikke på noget kort, men kan muligvis være en del af det grundmurede vedkammer, der nævnes ifølge brandtaksationen, og som blev bygget i 1778.
Anlæg T: Anlæg T er muret ind på bagbygningens sydvæg, og består af røde og gule sten. Fundamentet er 45cm bredt og 50cm dybt, og der blev fritlagt 1,60m af det i længden. Forløbet er N-S gående. Dette har sandsynligvis været et fundament til en indervæg. Murværket kan muligvis have en sammenhæng med gulvet, Anlæg S .
Anlæg T. Læg mærke til at fundamentet er muret ind på bagbygningens sydvæg, samt at det er sunket en del. (Foto 23 på fotolisten)
23 Anlæg U: Ø-Vgående fundament, primært i rødlige sten med målene 6x12x22cm. Fundamentet er 40cm bredt og 92cm dybt. Fundamentet er muret ind på det solide ydermursfundament. Det her fundne fundament må modsvare den nordligste skillevæg på Bilag 6b, dette rum var ifølge brandtaksationen fra 1754 her, at bagerhuset lå.
Skillevægsfundament, Anlæg U. (Foto 22 på fotolisten)
24 Anlæg V og X-1: Dette anlæg er lidt specielt og har vakt en del undren med hensyn til tolkning og funktion. Anlægget består af et Ø-Vgående fundament, dernæst en stribe af granitplader og igen et fundament, dog med en mere N-S orientering.
Anlæg X-1 til venstre og Anlæg V med granitplader og fundament til højre. (Foto 41 på fotolisten)
Der er ikke nogen tvivl om, at begge de murede anlæg er fundamenter, da begge går ca. 60cm ned i dybden, muligvis også mere da den målte dybde, kun er den fritlagte del af fundamentet. Granitpladerne forvirrer dog en anelse, men de kan måske være en del af en gulvkonstruktion.
25 Anlæg X-2: Muligvis et fundament. Murværket har en Ø-V gående orientering og kan være den sydlige skillevæg på Bilag 6b. Det var kun muligt at observere dele af fundamentet i fladen.
Anlæg X-2. Fundament(?) med Ø-V gående orientering. (Foto 35 på fotolisten)
26 Anlæg X-3: Anlægget er bredt og lidt diffust afgrænset i fladen, og kan måske være en del af et teglstensgulv. Men eftersom det ikke var muligt at gå ned i dybden langs med kanten af den, står muligheden for, at det er et fundament også åben.
Anlæg X-3. Muligt fundament eller gulv. (Foto 34 på fotolisten)
Anlæg Y: Anlæg Y blev først tolket som et gulv. Anlægget kunne kun ses i fladen og måden stenene var lagt på, ledte tankerne hen på et gulv. Men der skulle heldigvis foretages en nedgravning langs med konstruktionen, og det viste sig rent faktisk at være et fundament. Anlæg Y ligger meget tæt op mod Anlæg V, men disse er dog på ingen måde forbundet med hinanden, eftersom der var et mellemrum på ca. 20cm mellem dem. Fundamentet var 55cm bredt og målte 2,23m i længden. Fundamentets fulde dybde blev ikke fritlagt, kun ca. 60cm var synligt efter endt nedgravning.
27
Anlæg Y. Opbygningen gjorde, at det til at starte med først blev tolket som værende et gulv. (Foto 30 på fotolisten)
Anlæg Z: N-S gående fundament. I henhold til plantegning, udleveret i forbindelse med projektet, er der tale om den gamle ydermur på sidebygningen. Det vil sige fra før bagbygningen blev bygget. Bagbygningen kommer først til i 1778, indtil da bliver området anvendt som hønsegård.
28 8.1.3: Gulve Kun to konstruktioner er tolket som gulvkonstruktioner, men det er ikke endegyldigt konkluderet, at der er tale om gulve.
Anlæg S: Ca. 50cm under nuværende terræn sås et gulv af gule teglsten i hele fem skifter. Stenene var placeret med den flade side opad. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt det skal tolkes som et gulv på grund af de mange skifter.
Anlæg AA: Endnu et lidt specielt anlæg som ikke kan tolkes entydigt. Anlægget består af gullige teglsten lagt med den flade side opad samt en slags betongulv i næsten sort beton.
Anlæg AA. Læg mærke til den sorte beton til venstre og de gullige tegl til højre. (Foto 47 på fotolisten)
29 Betonen var kun 6,5cm tykt, og grundet betonen må der næsten være tale om en konstruktion af væsentlig nyere dato. Men under gulvet var der flere gule teglsten, og det er svært at afgøre, om der stadig er tale om et gulv eller om det er et fundament. I fald at der er tale om et gulv, kan det måske være sammenhørende med ovennævnte gulv Anlæg S . Retningsmæssigt kunne det passe meget godt, men dette fundament blev desværre påtruffet i kote 1,65 og Anlæg S i kote 2,10.
Tolkning af alle de fundne anlæg: Selvom mange af de fundne anlæg ikke kan henføres til det kartografiske materiale, må de stadig antages at være en del af sidebygningens bygningsmæssige historie. Bygningens brug som bl.a. bagerhus, vaskehus og som staldbygning i 1794, hvor Christian VII flytter ind i palæet, har givetvis skabt flere forskellige og skiftende behov. Derfor har man flyttet rundt på skillevægge alt efter de forskellige rums funktion og anvendelse. At brandtaksationerne ikke nævner noget om disse vægge må skyldes, at de er blevet både opført og nedrevet igen mellem to på hinanden følgende taksationer. Interessant er det dog at bemærke, at der ikke er fundet spor efter de toiletter, som også ses på plantegningen Bilag 6b . Der var forholdsvis stor graveaktivitet lige omkring, hvor disse burde være, men der er øjensynligt intet tilbage af dem.
8.2: Lagbeskrivelse Beskrivelsen af lagene, som er anvendt her, er de samme, som også er brugt på Frederik VIII’s palæ og på Christian IX’s palæ. Disse er udarbejdet af arkæolog Vivi Lena Andersen. Der er kun inddelt 3 lag, men disse er anvendelige og repræsentative for hele området omkring Amalienborg. Selvfølgelig ville der ind i mellem være lidt afveksling i, hvor stor koncentrationen af f.eks. brokker kan være i Lag 1, men grundlæggende er der reelt set tale om samme lag. Og med hensyn til lossepladslaget, så kan man selvfølgelig også her begive sig ud i at skelne mellem forskellige nuancer af brunt samt koncentrationen af organisk materiale i laget. Men grundlæggende er dette lag også det samme.
De tre primære lag beskrives som følger: Lag 1: Beskrivelse: Lyst, gråbrunt sand med meget løs, tør struktur. Heri er mange byggerester såsom brokker, mørtel, kul samt flere genstande hørende til husholdning.
30 Tolkning: Lag 1 er opfyld i tilknytning til opførelsen af bygningerne i området, og kan knyttes til perioden omkring hhv. anden halvdel af 1700-tallet samt begyndelsen af 1800-tallet. Lag 1 ses derfor i direkte tilknytning til de nuværende murstensfundamenter, som skulle understøttes med ny fundering. Lag 2: Beskrivelse: Mørkt, gråbrunt, let sandet, let fugtigt, kraftigt ildelugtende og kompakt organisk materiale indeholdende mange genstande. Tolkning: Lag 2 består af velbevaret, komposteret affald, som er en del af den losseplads på stedet, der blev benyttet i slutningen af 1600-tallet og i første halvdel af 1700-tallet. Toppen af lag 2 påtræffes ca. 1 m – 2,50 m under nuværende overflade (dvs. ca. i kote 1,60 – 0,10) i forbindelse med de oprindelige, piloterede træstolper under murstensfundamentet. Dvs. at træstolperne er presset ned i lossepladslaget, og laget er derfor ikke forstyrret synderligt. Lag 3: Beskrivelse: Mørkt gråt, finkornet sand. Tolkning: Lag 3 er sand fra havbunden og vidner om palæets kystnære placering. Lag 3 kunne ikke observeres med sikkerhed ved C7.2. Men enkelte steder felter har dog lige været nede og røre toppen af sandlaget. Laget er påtruffet mellem 2,60 m og 3 m nede (dvs. mellem ca. kote 0 og -0,4). Havbunden befinder sig umiddelbart under lossepladslaget. Det er således tydeligt, at affaldet er blevet deponeret direkte ud i vandet langs med den daværende kyst.
Enkelte steder har det dog også været muligt at støde på undergrundsler, denne er observeret 2 m til 2,50 m nede (dvs. mellem ca. kote 0,60 – 0,10). At undergrunden skifter fra sandbund til ler må skyldes, at vi bevæger os væk fra den gamle kystlinie og ind på land. Det kan generelt noteres, at jorden ved C7.2 var mere tør end jorden på f.eks. Frederik VIII’s palæ. Felterne, hvor lag 2 blev påtruffet med sikkerhed, ligger alle meget tæt på hinanden. At der findes en samlet koncentration af det våde, stinkende lossepladslag midt imellem den ellers tørre jord, må skyldes, at området som nævnt tidligere under historikken var et sumpet moseområde. Så felterne med lag 2 indikerer sandsynligvis, at vi er stødt på et lille vandhul i området. Vandhullet er så siden hen blevet opfyldt med affald. Disse vanddrukne og anaerobe omgivelser giver en meget høj bevaringsgrad af både læder, tekstil og affald. Blandt andet var det muligt at finde bevarede æggeskaller og kløverblade(Bilag 7 og 8).
31 9: Fund De mange fund, der blev bragt med tilbage til museet fra C7.2, er kommet under kyndig behandling af den arkæologiske afdelings dygtige registrator Rikke Søndergaard Kristensen. Hun har udarbejdet en selvstændig rapport over fundene, som vedlægges denne beretning som et bilag(Bilag 9). Med den givne tidsramme var det kun muligt at gå nærmere i dybden med et udvalg af fundene. Derfor er der kun gennemgået et udvalg af felter, der alle har det til fælles, at lag 2 er observeret i dem. Rapporten er opbygget med en gennemgang felt for felt 2 indeholdende en datering og en generel beskrivelse af fundene. Særlige interessante eller daterbare fund vil blive fremhævet særskilt i hvert afsnit. Her skal kort nævnes hollandske kridtpiber med produktionstempler, farvestrålende nederlandsk majolika og teksttallerkener i fajance. Overordnet er der gjort fund af følgende genstandstyper: kridtpiber, majolika, fajance, fliser/kakler porcelæn, glas, rødbrændt lertøj både med og uden dekoration, gulbrændt lertøj, hvidbrændt lertøj jydepotter, stentøj, metal, muslinge- og østersskaller Fundene dækker over forskellige genstandstyper, der kan henføres til enten service, køkkentøj og bordtøj eller emballage/opbevaringsgenstande. Af service kan nævnes tallerkener i fajance, af køkkentøj findes der adskillige skår fra potter og pander, og af genstande der kan henføres til bordtøj ses krus i stentøj og diverse skår fra drikkeglas. Af emballage/opbevaringsgenstande kan også her nævnes stentøjskrukker samt glasflasker.
Langt hovedparten af fundene daterer sig til perioden fra ca. 1660 til ca. 1775 . Kun et par enkelte genstande dateres til slutningen af 1500tallet/begyndelsen af 1600tallet. På samme måde er der også kun ganske få genstande, der kan tilskrives 1800tallet. Der er i alt registreret 464 fund fra C7.2, og dette antal anslås at udgøre lidt under halvdelen af hele det samlede fund.
Vores registrator har i de forløbne år haft en del materiale fra lossepladsen i Frederiksstaden gennem hænderne, og det har kastet nyt lys over, hvordan opfyldningen i området er sket – belyst især ud fra fajancen og porcelænet. Og der tegner sig efterhånden et billede, der viser, at opfyldningen i hovedtræk er foregået fra syd mod nord med en enkelt afvigelse ved Amaliegade
2 Det skal bemærkes at rapporten også indeholder fundene fra C9.2.
32 40-42, hvor opfyldningen ser ud til at være påbegyndt tidligere end ved de nærtliggende, nordlige Amalienborgpalæer, Christian VIII’s og Frederik VIII’s samt A. P. Møllers Hovedsæde ved Esplanaden. Dette kunne skyldes en særlig stor aktivitet på netop dette sted grundet anlæggelsen og benyttelsen af Skt. Annæ Bro. Dateringen på opfyldningen ved Christian IX’s og Christian VII’s palæ passer fint ind i det overordnede billede af en opfyldning, der er startet inde fra byen og som har bevæget sig nordpå. Fordelingen af udenlandske og danske fajancer kan påvise, at der er en større aktivitet i den sydlige del af Frederiksstaden i perioden før 1722 end i den nordlige del. Dette betyder dog ikke, at der i den nordlige del af Frederiksstaden er fravær af aktivitet før 1722, ligesom det heller ikke betyder, at der ingen aktivitet er i den sydlige del af Frederiksstaden efter 1722 3
10: Sammenfatning og fremtidigt arbejde: Der blev desværre ikke fundet konstruktioner, som kunne hjælpe til opklaringen af, hvor Sophie Amalienborg slot og haveanlæg har været placeret. Og der blev heller ikke gjort fund fra stenalderen, selvom det må formodes, at den gamle kystlinje har løbet tæt forbi. Men der blev gjort en lang række bygningsmæssige observationer. Dog synes der ikke, at kunne ses nogen sammenhæng mellem alle de fundne anlæg og de historiske kort som har været benyttet til sammenligning. Kun enkelte kan med lidt usikkerhed henføres til sløjfede skillevægge, men langt størstedelen kunne ikke genfindes på de anvendte kort, da disse ikke indeholder oplysninger om bygninger, hvis fundamenter kunne formodes at være bevaret i den her konstaterede udstrækning. Sammenholdt med observeringen af, at vi må bevæge os længere ind på den mere tørre landjord, har tilsynet derfor bidraget med væsentlige nye oplysninger om områdets topografi og ikke mindst draget nye oplysninger om Amalienborgs udvikling frem. Fundene vidner desuden også om, hvordan opfyldning i området er foretaget. En meget interessant iagttagelse, der mod hvad man ellers havde troet, påviser at opfyldningen er sket fra syd mod nord, og ikke fra vest mod øst.
Der hersker ikke nogen tvivl om, at hver gang arkæologerne får mulighed for at kaste et blik i jorden i Frederiksstaden, så vil der dukke nye oplysninger frem. Selvom der har været stor
3 For nærmere beskrivelse og uddybelse kan henvises til konklusionsdelen i fundrapporten Bilag 9
33 aktivitet i området i de senere par år, så er der stadig gode muligheder for at fremdrage nye oplysninger og drage nye konklusioner. Jo flere ”kighuller” der kommer i dette område, jo flere brikker kan der sammenføjes til beretningen om Ny-København og Frederiksstadens tilblivelse. Der vil i løbet af det kommende år komme en etape mere på Christian VII’s palæ samt en nedgravning af fjernvarme på Frederik VIII’s palæ. Det skal derfor blive spændende at se, om disse kan verificere, at opfyldningen er foregået fra syd mod nord og om det er muligt at føje nye oplysninger til palæernes bygningshistorie.
34 11: Litteraturliste
Architectura, 1999 Architectura 21 . Arkitektonisk Årsskrift, Selskabet for Arkitekturhistorie
Bobé, L., 1886 Opierahusets Brand paa Amalienborg den 19. april 1689
Chr. VII’s Palæ, 1996 Christian VII’s Palæ. Restaurering 1982 til 1996 . Slots- og Ejendomsstyrelsen
Faber, T., 1989 København. Før og nu – og aldrig. Frederiksstaden og Nyhavn . Bd. 6
Linvald, S., 1969 Sophie Amalienborg og Dronningens have
Lorenzen, V., 1930 Haandtegnede Kort over København 1600-1660
Lorenzen, V., 1942 Haandtegnede Kort over København 1660-1757
Nielsen, O.C., 1925 Amalienborg. Historiske-topografisk beskreven. Del 1-2-3
Raabyemagle, H., 1999 Christian VII’s Palæ Amalienborg. A. G. Moltkes Palæ 1749-1794, Bd. 1-2 www-sider: http://www.ses.dk/385d55f0 - Christian d. VII’s Palæ
35 12: Bilagsliste
Bilag 1 : Skitse over de fundne anlæg i en ikke målbar tegning. Bilag 2 : Kort over Amalienborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen Bilag 3 : Anlægsliste Bilag 4 : Fotoliste Bilag 5 : Kobberstik af O. H. de Lode efter J. J. Bruun. Moltkes Palæ 1756. Architectura, 1999, Architectura 21 . Arkitektonisk Årsskrift, Selskabet for Arkitekturhistorie. s. 68 bill. 16 Bilag 6a : Amalienborg Plads. Tavle XXI i Den danske Vitruvius III af Lauritz Thurah. Chr. VII’s Palæ, 1996, Christian VII’s Palæ. Restaurering 1982 til 1996 . Slots- og Ejendomsstyrelsen. s. 8 Bilag 6b : Detail af 5a. Bilag 7: Foto af æggeskaller fra lag 2. Bilag 8 : Klump af lag 2 med bevarede kløverblade. Bilag 9 : Fundrapport Bilag 10: Fundliste
36 Bilag 1
Skitse af fundne anlæg i C7.2
37 Bilag 2
Kort over Amalienborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen.
38 Bilag 3:
Anlægsliste, C7.2
Anlægsnr. Type Kote(KNN) M Bue 2,20 N Bue ? O Bue 1,80 P Fundament. Ø-V gående, sandsynligvis gammel ydermur. 2,15
Q Fundament. N-S gående. 2,15
R Muret anlæg(fundament?) 2,10 S Teglstensgulv i 5 skifter 2,10 T Fundament. N-S gående. 1,80 U Fundament. Ø-V gående. 2,08 V Fundament. Ø-V gående. Granitplader 2,02 X-1 Fundament 2,02 X-2 Fundament 2,02 X-3 Fundament 2,02 Y Fundament. N-S gående. 2,04 Z Fundament. N-S gående. (Gammel ydermur, i henhold til 2,10 plantegning) AA Gulv. Teglsten og beton. 1,65
39 Bilag 4
Fotoliste, C7.2
Nr. Motiv Set fra 1 Anlæg M, bue. S 2 Anlæg O, bue. S 3 Oversigtsfoto. V 4 Arbejdsfoto, Amaliegade 5-6 Anlæg P, fundament. Ø 7 Anlæg P, fundament. S 8 Detail af sortsvedne tegl i Anlæg P S 9 Anlæg Q, fundament. N 10 Anlæg Q, fundament. V 11 Anlæg Q, fundament. Ø 12 Anlæg Q, fundament. N 13 Anlæg Q, fundament. NV 14 Anlæg P og Q, fundamenter. S 15-16 Anlæg P og Q, fundamenter. V 17 Anlæg R, murværk. N 18 Anlæg Q, fundament. S 19-20 Anlæg Q, fundament. Ø 21 Anlæg S, gulv. V 22 Anlæg T, fundament. Ø 23 Anlæg T, fundament. V 24 Anlæg T, fundament. N 25 Anlæg T, fundament, uden blitz N 26 Anlæg T, fundament, uden blitz V 27 Anlæg U, fundament. S 28 Anlæg U, fundament. Detail. S 29 Anlæg Y, fundament. Ø 30 Anlæg Y, fundament. Detail. N 31 Anlæg V, fundament. N 32 Anlæg V, fundament. N 33 Anlæg X Ø 34 Anlæg X S 35 Anlæg X S 36 Oversigtsfoto. N 37 Detailfoto af anlæg X m. granitplade N 38 Anlæg U, fundament. N 39 Anlæg Y, fundament. V 40 Anlæg Y, X, V. Oversigt. N
40 41 Anlæg V og X. Ø 42 Anlæg X, uden blitz V 43 Anlæg X, med blitz V 44 Ydermursfundament, set fra Amaliegade. Ø 45 Anlæg Z, uden blitz V 46 Anlæg AA, gulv. N 47 Anlæg AA, gulv. Nærfoto af teglsten N 48 C7 – hovedpalæet NV
41 Bilag 5:
Kobberstik af O. H. de Lode efter J. J. Bruun. Moltkes Palæ 1756. Læg mærke til, at sidebygningen ved opførelsen er uden porten ud mod Amaliegade. Sidebygningen C7.2 ses til venstre i billedet
42 Bilag 6a
Amalienborg Plads. Tavle XXI i Den danske Vitruvius III af Lauritz Thurah, 1757-59. Christian VII’s palæ ses nederst til venstre, og Amaliegade er den gade som løber syd mod nord.
43 Bilag 6b
I sidebygningen ses to skillevægge, som menes at kunne sammenholdes med Anlæg U(nr. 1) og Anlæg X-2(nr. 2) . Nr. 3 angiver hvor toiletterne lå, men der ikke fundet spor af disse.
44 Bilag 7
Bevarede æggeskaller fra lossepladslaget, lag 2.
45 Bilag 8:
Klump af mødding med kløverblade, som stadig er grønlig. Klumpen stammer fra lossepladslaget, lag 2.
46
Bilag 9 Fundrapport
47
Bilag 10 Fundliste
48 KBM003672 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0001 skår fajance glas lertøj læder pibeler porcelæn stentøj X-nr. på fundpose:x1 Udvalgte genstande:x2, x3, x4
Kridtpiber (x2, x3) I alt er 19 fragmenter af kridtpiber fremkommet. Et af disse er et pibehoved med EW stemplet på hælen (x2) (Figur x2). Desværre har det ikke været muligt at identificere dette mærke, men dateringen på hovedets udformning daterer det til slutningen af 1600-tallet - første halvdel af 1700-tallet. Endnu et mærke ses på et af stilkfragmenterne, som har hælen bevaret (x3). Her er det kong David, som ses på mærket. David er fremstillet frontalt stående med løvehovedet i den ene hånd og det hævede sværd i den anden hånd. Davidmærket er fra Gouda i Nederlandene og er i brug over en lang periode fra 1661-1919 .
Fajance Fire fajanceskår er blandt fundene. De er alle importerede fra Nederlandene. Da flere af skårene er meget små kan det dog ikke helt udelukkes, at de også kunne være fremstillet i andre udenlandske lokaliteter om end det er mest sandsynligt, at de alle er fra Nederlandene. Tre af skårene er blådekorerede og er fra henholdsvis fade og et låg, mens det sidste skår er fra wit goet foldefad. Dateringen på fajanceskårene er anden halvdel af 1600-tallet - ca. 1725.
Porcelæn Kun et skår er porcelæn er opsamlet i felt i. Det er blådekoreret med et blomstermotiv. Skåret er fladt og uglaseret på bagsiden og det er vanskeligt at klarlægge, hvilken form skåret stammer fra. Dateringen er 1700-tallet.
Glasflasker Et skår er fra en grøn glasflaske. Dateringen er formentlig 1700-tallet eller evt. senere.
Vinduesglas Tre skår er fra lyst grønt vinduesglas.
Drikkeglas To skår er fra samme stilkglas i klar glasmasse. Glassets fulde form kan ikke erkendes ud fra det bevarede, så dateringen er bred, 1600-tallet-/1700-tallet.
Glasvase (x4) Et skår er fra en glasvase, eller en lignende form, i lyseblå glasmasse med mellemblå dekoration i form af sammenhængende V’er, der tilsammen danner et dækkende netmønster (x4) (Figur x4). Denne dekoration ligger kun lige i skårets overflade. Denne type glasvaser/flasker kendes fra andre københavnske fundkontekster fra første halvdel af 1700-tallet . Det er noget usikkert, om der er tale om et importstykke. 1700-talsglasvaser i mælkehvidt glas med blå spættet dekoration kendes fra Frankrig og Tyskland , men selvom der er nogen lighed i dekorationen, ligger den ikke i glassets overflade som på nærværende stykke.
Rødbrændt lertøj uden dekoration 24 skår er fra rødbrændte lertøjspotter uden dekoration, blot med klar glasur på den ene eller på begge sider. To af disse skår er stjerter fra henholdsvis en stjertpotte og en stjertpande. Derudover er der et ben, et randskår og ti bugskår fra lignende potter. Ni skår er fra kraftige potter, gryder eller pander importeret fra Nederlandene. Det sidste af de udekorerede, rødbrændte lertøjsskår er fra en hank, muligvis fra en kande eller en potte. Dateringen på skårene som helhed er slutningen af 1600-tallet til ca. 1750.
Rødbrændt dekoreret lertøj Tre af de rødbrændte lertøjsskår er dekorerede. Et af skårene er fra et kohornsdekoreret fad med simple omløbende linier, et andet er fra en, ligeledes kohornsdekoreret, øreskål, mens det sidste skår er fra en potte, der på indersiden er dækket af en grøn glasur over en pibelerbegitning. Sidstnævnte skår er importeret fra Nederlandene. Dateringen på alle tre skår er slutningen af 1600-tallet-1700-tallet.
Hvidbrændt lertøj Tre skår er fra hvidbrændte lertøjspotter af samme type. Ydersiden er dækket af en gennemsigtig græsgrøn glasur, mens indersiden er gulglaseret. Denne type importlertøj kendes også fra andre 1700-tals udgravninger i København . Samme godstype kendes også fra øreskåle med markeret korpusknæk, som menes at være en nederlandsk importvare.
49
Jydepotter Seks skår er fra jydepotter. Tre af disse fra randskår og tre er bugskår.
Stentøj Syv stentøjsskår er fundet i alt. Heraf er de seks fra Westerwald, mens det sidste, et bugskår fra en lille salvekrukke, blot 3. december 2008 Side 1 af 22 x-nr Betegnelse Helhed Materiale kan karakteriseres som værende fra Rhinområdet. Blandt Westerwaldskårene er der tre blådekorerede skår fra krus og et mangandekoreret skår ligeledes fra et krus. Det sidste skår fra Westerwald er udekoreret og antageligt fra en mineralvandsdunk. Stentøjsskårene kan alle dateres til anden halvdel af 1600-tallet til ca. 1775. Det mangandekorerede
x0002 hoved pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x1.
x0003 stilk pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x1.
x0004 skår vase glas Udvalgt genstand, se beskrivelse under x1. x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0005 skår fajance glas lertøj majolika pibeler porcelæn stentøj X-nr. på fundpose: x5 Udvalgte genstande: x6, x7, x8
Kridtpiber 19 fragmenter af kridtpiber er fundet her. To af disse er fra pibehoveder, mens de resterende er stilkfragmenter. Der er ingen mærker bevaret. Dateringen af det bedst bevarede pibehoved er slutningen af 1600-tallet – første halvdel af 1700- tallet.
Majolika Fire skår af majolika fra Nederlandene er opsamlet. Alle skårene stammer fra fade med enten blå eller mangan/gul dekoration. Dateringen er indenfor perioden fra slutningen af 1600-tallet til ca. 1775.
Fajance Der er hjemtaget 14 skår af fajance fra felt 4, lag 2. Af disse kan fire med sikkerhed tilskrives Nederlandene som produktionssted og ligeledes fire fabrikken i St. Kongensgade, mens de resterende ikke kan proveniensbestemmes, idet skårene er for små og det bevarede ikke karakteristisk nok til identifikation. De fire nederlandske skår består af et randskår fra et foldefad med landskabsmotiv, et randskår af kande, muligvis drikkekande, også med landskabsmotiv, sideskår fra kande eller vase med blåmalet motiv, der ikke kan identificeres ud fra det bevarede og endelig et randskår fra en vase med udadbøjet rand og blåmalet dekoration med trek. De fire fajanceskår fra fabrikken i St. Kongensgade udgøres af et randskår fra en tallerken med en omløbende blå linie, et mangant og blåt dekoreret skår fra et krus, et randskår fra en wit goet øreskål og slutteligt et randskår fra et blådekoreret dybt fad. De øvrige skår, som ikke kan proveniensbestemmes består af to blådekoreret skår fra henholdsvis et fad og en skål og otte skår af wit goet tallerkener samt kander eller skåle. Dateringen på fajancen er ca. fra midten af 1600-tallet til 1772, hvor fabrikken i St. Kongensgade lukker.
Porcelæn To skår fra blådekorerede porcelænsunderkopper er blandt fundene. De er begge fremstillede i Kina og kan dateres til omkring midten af 1700-tallet.
Glasflasker (x6) 11 skår er fra grønne glasflasker. Der er to halse bevaret. Den ene hals er fra en flaske med lang, smal hals, sandsynligvis af den type, som man typisk anvender i husholdningen til forskellige formål (x6). To bundskår, formentlig fra samme flaske, har kantet form og ligeledes fra husholdningsflasker. Det andet halsskår er fra en vinflaske i mørk
50 olivengrøn glasmasse. Dateringen af flaskeskårene er anden halvdel af 1600-tallet – ca. 1775.
Vinduesglas 11 skår af lyst grønt vinduesglas er fremkommet.
Rødbrændt lertøj uden dekoration 23 skår er fra rødbrændt, udekoreret lertøj. Heriblandt er tre stjerter fra stjertpotter. To af stjerterne afsluttes med tre vulster, der smalner til ud mod spidsen. Den anden stjert afsluttes med en bagudvendt skive. Derudover er der tre randskår, to ben og seks bugskår, som også er fra potter, der ligesom stjerterne er glaserede på indersiden men uglaserede på ydersiden. To skår er fra bunden af kander eller eventuelt fladbundene potter og et skår er fra en urtepotte uden glasur. Dertil kommer seks skår fra kraftige potter og gryder importeret fra Nederlandene.
Rødbrændt dekoreret lertøj (x8) Fem skår er fra rødbrændt, dekoreret lertøj. Et af disse skår er fra randen af et hollandsk fad med rig kohornsdekoration (x8). På den pibelerbegittede flade er der malet et vådt - i vådt mønster med rødbrune cirkler påført med kohorn. Cirklerne er trukket ud og blander sig med pibeleret, hvorved det livlige mønster opstår. Derudover er der fremkommet et stort skår fra en potte med et vådt – i vådt mønster malet i klatter på bugen. Denne potte kunne være import fra Preetz i Tyskland. De øvrige dekorerede lertøjsskår er fra tre kohornsdekorerede fad, hvoraf de to er fra Bornholm. Dateringen på det dekorerede lertøj er primært 1700-tallet.
Martavian ware? (x7) Et gulbrændt skår er på ydersiden glaseret med en brun glasur, mens indersiden er uglaseret med en orange begitning (x7). Denne type skår kunne ligne de opbevaringskrukker, som kineserne fremstillede helt tilbage fra Wan Li perioden, men som stadig ses i 1600- og 1700-tallet. Flere lignende skår er fundet ved gravninger i København i 1700-tals kontekster .
Jydepotter Det er fundet fem skår af jydepotter, hvoraf de fire er randskår. x-nr Betegnelse Helhed Materiale Stentøj Fra Westerwald stammer de fire stentøjsskår, som er fremkommet her. Det ene af skårene er fra bunden af et blådekoreret krus, mens de tre øvrige er fra to mineralvandsdunke (to af mineralvandsskårene er direkte samhørende).
Teglsten Et fragment af et stykke tagtegl er fundet. Der er ingen glasur at se, men denne kan være sprunget af. x0006 halsskår flaske glas Udvalgt genstand, se beskrivelse under x5 x0007 bugskår krukke lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x5 x0008 randskår fad lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x5 x0009 skår fajance glas lertøj pibeler stentøj X-nr. på fundpose: x9 Udvalgte genstande: x10
Kridtpiber Seks stilkfragmenter er fra kridtpiber. Det ene af disse har bevaret hælen, hvor der ses et kronet V. Dette mærke viser, at piben er fremstillet i Gouda i perioden fra 1682-1735/1746 .
Fajance 11 af de fundne skår er af fajance. Af de fem blådekorerede skår er de fire fra Nederlandene og det sidste muligvis fra
51 Nederlandene. Blandt de nederlandske skår er der to, der er dekoreret med motivet kineser i landskab. Dateringen er anden halvdel af 1600-tallet, muligvis til begyndelsen af 1700-tallet. Dertil kommer seks udekorerede fajanceskår, hvor flere kunne være wit goet.
Glasflasker Tre skår er fra grønne vinglasflasker med opstikning. Dateringen er usikker men formentlig 1700-tallet.
Drikkeglas (x10) En intakt bund er fra et stangenglas i waldglas (x10). Desværre er det kun den let hvælvede fod, som er bevaret. Det bevarede stykke viser dog, at der er tale om et glas af en anseelig størrelse. Denne type glas er karakteristiske for 1500- tallet og 1600-tallet, men som det ses ved andre 1700-tals udgravninger i København optræder de også i et ganske stort tal i 1700-tallet.
Vinduesglas Et enkelt skår fra lyst grønt vinduesglas er fremkommet.
Rødbrændt lertøj uden dekoration I alt ti skår er fra udekoreret, rødbrændt lertøj. Heriblandt er to stjerter med bagudvendt skive som afslutning, et randskår af en pande eller en potte med plastisk udformet flæsekant, en tå fra en potte, to randskår ligeledes fra potter og slutteligt fire pottebugskår. Dateringen er efter alt at dømme 1700-tallet.
Rødbrændt dekoreret lertøj Fire skår af det rødbrændte lertøj er dekorerede. Det ene er et randskår af en tallerken med pibelerbegittet inderside overtrukket med en klar, gullig glasur., To randskår af fade er dekorerede med kohornsmaleri og det sidste skår er et ben fra en potte med pibelerbegitning på ydersiden.
Stentøj To stentøjsskår er fremkommet i alt. Det ene er det bugskår fra en Westerwaldkande dekoreret med et plastisk udformet mønster, der er bemalet med blåt og mangant. Det andet skår er også fra et krus, men dette er fremstillet i Sachsen og er et såkaldt Honningkrug med orange engobe. Begge skår er fra 1700-tallet.
x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0010 bund drikkeglas glas Udvalgt genstand, se beskrivelse under x9 x0011 skår fajance glas lertøj pibeler stentøj tand X-nr. på fundpose: x11 Udvalgte genstande: -
Kridtpiber Ni udekorerede fragmenter af kridtpibestilke er fremkommet. Dateringen er 1600-/1700-tallet.
Majolika Blandt fundene er også to blådekorerede majolikaskår fra fade. Dateringen er antagelig anden halvdel af 1600-tallet til ca. 1775.
Fajance Der er fundet otte fajanceskår, som alle er import fra Nederlandene. To af skårene er fra wit goet foldefade, mens de øvrige, der alle er blådekorerede, er fra henholdsvis et en kande eller vase med figurmotiv (der ses kun lidt af figuren), en lille vase eller skål med ombukket rand, to tallerkener, hvor af den ene er dekoreret med et lidt usædvanligt bladmotiv. Hertil kommer to skår fra et Wan Li inspireret fad. De to skår er direkte samhørende. På den brede rand er de dekorerede med kinesiske symboler. Dateringen er anden halvdel af 1600-tallet.
Glasflasker Et lille skår af en grøn glasfalske er fremkommet.
Martavan ware Også her er der dukket et skår op med gulbrændt skærv, brun glasur på ydersiden og uglaseret inderside, som kunne være den kinesisk martavan ware. Dateringen er formentlig 1700-tallet.
Rødbrændt lertøj uden dekoration
52 32 skår stammer fra rødbrændt, udekoreret lertøj. To af disse er stjerter med samme tut på spidsen, to er ben fra stjertpotter eller stjertpander, 15 er skår fra bugen af lignende potter eller pander. Dertil kommer en flad bund fra en kande eller en potte. 12 skår er fra nederlandsk køkkentøj, herunder potter, gryder og eventuelt kander. Dateringen på det udekorerede køkkentøj er generelt 1700-tallet, men noget kunne også stamme fra anden halvdel af 1600-tallet.
Rødbrændt dekoreret lertøj Otte dekorerede skår er fra rødbrændt lertøj. Disse udgøres af to fadskår, formentlig fra samme fad, med en dækkende grøn glasur på indersiden, et fadskår med en meget livlig vådt – i vådt dekoration. Sidste nævnte kunne være fra Nederlandene, men dette er usikkert, da fadet ikke har den karakteristiske nederlandske form. Endnu et skår, denne gang fra en skål, kunne være mistænkt for at være nederlandsk import. Skåret er på indersiden dækket af en pibelerbegitning, men glasuren er sprunget af. På ydersiden ses til gengæld den for Nederlandene typiske tykke, tætkrakelerede, klare glasur. Tre skår er fra kohornsdekorerede fade og et skår er fra en kohornsdekoreret stjertpotte. Dateringen på disse skår er 1700-tyallet, eventuelt også slutningen af 1600-tallet.
Hvidbrændt lertøj Et bugskår fra en skål med dobbeltkonisk form er hvidbrændt. På ydersiden er den dækket af en græsgrøn glasur, men indersiden er glaseret med en gullig glasur. Denne type skåle menes at kunne dateres til 1700-tallet og er formentlig import fra Nederlandene.
Jydepotter Tre skår er fra jydepotter. Dateringen er 1500-1850.
Stentøj Fire stentøjsskår er fundet i alt. Heraf er de to samhørende og stammer fra en mindre brun salvekrukke. De to andre skår er fremstillede i Westerwald og er fra henholdsvis en natpotte og muligvis en mineralvandsdunk. Alle disse skår er typiske for 1700-tallet, men dateringen kunne muligvis gå tilbage til slutningen af 1600-tallet.
Teglsten To rødbrændte, uglaserede lertøjsfragmenter er fra tagtegl. Fragmenterne er for små til at man kan danne sig et indtryk af teglenes udformning.
Tand En krum hjørnetand fra et vildsvin er også blandt fundene. x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0012 skår fajance lertøj majolika pibeler stentøj tegl X-nr. på fundpose: x12 Udvalgte genstande: x13, x14, x15
Kridtpiber Fra kridtpiber stammer ni fragmenter, hvor af et af dem er et helt bevaret hoved. De øvrige fragmenter er stilkfragmenter. Hovedet bærer ingen stempel, men at dømme efter udformningen må dateringen være slutningen af 1600-tallet – til ca. midten af 1700-tallet.
Fajance (x13, x14) Der er i alt fundet 12 fajanceskår. Af disse er de otte af skårene fra Nederlandene. Disse er to skår fra et wit goet foldefad, tre skår af wit goet tallerkener med bred fane og to samhørende skår fra en blådekoreret smørskål eller lignede cylindrisk form med et øre. Sidstnævnte skår er dekorerede med et stiliseret landskabsmotiv udført i flere blå nuancer og med anvendelse af trek. Et stort skår er fra en typisk nederlandsk kande (x14) (Figur x14). Kanden er dækket af et kinesisk inspireret landskabsmotiv, hvor en noget fortegnet kineser sidder under et træ og til højre for ham ses en bygning, eller et monument, beliggende, halvt skjult blandt høje træer. Det er meget karakteristisk for denne type landskabsscener, at det er små motivenheder, som er arrangeret forskudt af hinanden, så de tilsammen danner et dynamisk større motiv. Fire skår, alle fra tallerkener kan ikke proveniensbestemmes. Et bemærkelsesværdigt og noget sjældent fund er blandt fajancerne fra felt 8, lag 2. Det er et bugskår af en tidlig tysk blåmalet fajancealbarello (x13) (Figur 13). Albarelloen er en slags cylinderforment salvekrukke med korpusknæk ved overgang til hals og fod, hvor formen indsnævres. Albarelli anvendes ofte på apoteker eller eventuelt i de private husholdninger til opbevaring af medikamenter til både medicinsk og kosmetisk brug. Albarelloskåret tilhører den tidligste tyske fajanceproduktion, som opstod i Mellemtyskland ved slutningen af 1500-tallet og fortsættes frem til lidt efter midten af 1600-tallet. Foregangsstedet for denne tidlige fajanceproduktion var Thüringen, hvor især byen Arnstad gjorde sig gældende. Karakteristisk er den blå, monokrome penselmalede dekoration, som består af spiraler og stiliserede blomstermotiver. Tinglasuren er meget tynd og uden megen glans i modsætningen til de senere tyske fajancer. På nærværende skår er den blå farve intens og forholdsvis mørk og glasuren en anelses skinnende. Stilistisk placerer dette
53 skåret i den senere del af produktionsperioden. Dateringen af skåret er således omkring midten af 1600-tallet.
Glasflasker Et mindre skår af en grøn glasflaske er opgravet
Rødbrændt lertøj uden dekoration 20 skår er fra udekoreret, rødbrændt lertøj. Der er fire randskår fra potter, ti bugskår fra enten kander eller potter og fire skår fra kander. To skår, muligvis begge fra et sifad, er import fra Nederlandene. Dateringen er slutningen af 1600-tallet- /1700-tallet.
Rødbrændt dekoreret lertøj (x15) I alt er der fundet seks dekorerede rødbrændte lertøjsskår. To af skårene er fra kohornsdekorerede fade. Et skår er fra et stort sifad dekoreret med et trefarvet vådt – i – vådt mønster (x15) (Figur x15). Bagsiden af skåret er glaseret med en tyk klar glasur. Dekorationen, formen samt glasuren peger på en nederlandsk proveniens. Derforuden er der fundet et randskår af en grønglaseret potte med rullestempelmønster, et sideskår af en skål med gulglaseret inderside, samt et bugskår af formentlig en lille sparebøsse. Dateringen af lertøjet er slutningen af 1600- tallet/1700-tallet.
Hvidbrændt lertøj Også i felt 8 er der fremkommet et hvidbrændt skår af nederlandsk oprindelse. Det er samme type lertøj med en grønglaseret yderside og gul glasur på indersiden, som der er også er fundet i andre felter i denne udgravning. Dette skår er fra en form med rundede sider. Dateringen er 1700-tallet.
Jydepotter Et bugskår er fra en jydepotte med glitning. Datering 1500-1850.
Stentøj Fem skår stammer fra gråbrændt stentøj, der er lavet i Westerwald. Tre af skårene er blådekorerede med reliefdekoration bestående af vulster og ornamentborder. De dekorerede skår kunne være fra krus eller kander.
Teglsten Et mindre stykke rødbrændt tegl er fremkommet. Der sidder mørtel på, hvilket tyder på at fragmentet stammer fra en mursten.
Tand x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0013 bugskår kande fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x12 x0014 bugskår albarello fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x12 x0015 sideskår sifad lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x12
54 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0016 skår fajance glas lertøj majolika pibeler stentøj X-nr. på fundpose:x16 Udvalgte genstande:x17, x18, x19, x20
Kridtpiber 16 fragmenter er fra kridtpiberstilke. Dateringen er 1600-/1700-tallet.
Majolika Der er fremkommet et mindre skår af et palmetformet øre fra en øreskål i majolika. Indersiden er dekoreret med stiliserede blå blomster. Dateringen kunne være anden halvdel af 1600-tallet til et stykke op i 1700-tallet.
Fajance (x18) 17 skår er fra fajance. Otte af disse menes at være fremstillet i Holland, mens ingen af skårene med sikkerhed kan tilskrives en dansk produktion. Dertil kommer et skår som muligvis er fransk. De hollandske skår udgøres af syv blådekorerede skår af henholdsvis en kop, et foldefad, en tallerken, en kop/lille skål med kantet form samt tre skår fra ikke erkendbare former. Derforuden er et lille skår af et wit goet sifad. Af fajanceskår, som ikke kan proveniensbestemmes, er der seks tallerkenskår, både wit goet og blådekorerede, samt et bundskår af en blådekoreret vase og et mindre bugskår fra en ukendt form.
Slutteligt er der et skår fra en havevase, som er interessant ved, at den muligvis kunne være fremstillet Frankrig, hvilket ikke mange jordfundne fajancer fra København er (x18) . Skåret kommer fra en hvælvet fod med fodrand. På det bevarede stykke ses en meget klar, blå dekoration med blomster blandt spiralformede snørkler. I Sorgenfri Slots Franske Have er der i 1982 fundet et havevaseskår med en stort set identisk dekoration . Formen på vasen er lidt anderledes, men der kan være flere formvarianter fra samme produktionssted. Ved et held er noget af en fabrikationssignatur bevaret på Sorgenfriskåret. Dette mærke menes at være fransk. På dette grundlag er der grobund for at antage, at havevasen fra Amalienborg også kunne være fra Frankrig. Den Franske Have på Sorgenfri slot er dateret til 1706-1789, hvilket også giver et bud på en datering til Amalienborgskåret. Dateringen på fajancerne generelt er ca. 1660-1790.
Porcelæn Her er også fundet et meget lille skår af en blådekoreret porcelænsunderkop eller eventuelt spølkum lavet i Kina. På ydersiden er skåret glaseret med en kapucinerbrun glasur. Dateringen omkring midten af 1700-tallet.
Stengods I dette felt er der fundet fire stengodsskår. De er alle udekorerede og stammer fra tallerkener. Om de er fra den samme tallerken kan ikke siges ud fra det bevarede. Det er sandsynligt, at skårene er engelske, idet England både var foregangsstedet for stengodsproduktionen og var den største eksportør. Skårene kan formentlig først dateres fra 1760, som er det tidspunkt, hvor stengodsproduktionen for alvor var kommet i gang til slutningen af 1700-tallet/ eventuelt begyndelsen af 1800-tallet.
Glasflasker To skår er fra grønne glasflasker med opstikning. En datering i 1700-tallet er mulig, men ikke sikker.
Vinduesglas Et plant stykke glas med en grøn farve. Skåret er tykkere end de vinduesglas man kender fra 1700-tallet og må derfor anses for at være senere.
Rødbrændt lertøj uden dekoration (x20) Skårene fra rødbrændt lertøj uden dekoration tæller i alt 39 skår. Fra køkkenpotter er der 20 bugskår, fire randskår, fire ben. Dertil kommer fem skår af kraftige nederlandske køkkenpotter, to bundskår fra kander eller fladbundede potter. Derudover må fremhæves fire skår af uglaserede havevaser (x20). Der er tre randskår med fortykket rand. Ingen bundskår er bevaret, men potterne må formodes at have haft afvandingshuller i bunden.
Rødbrændt dekoreret lertøj (x19) Ni af de rødbrændte lertøjsskår er dekorerede. Af disse er syv fra kohornsdekorerede fade. Tre af fadskårene dekorerede med hvide priklinier samt omløbende hvide linier, mens at være fra samme fad importeret enten fra Holland eller det Neder Rhinområde (x19). Dateringen er første halvdel af 1700-tallet. Et skår er fra en kohornsdekoreret potte og det sidste er fra en potte, sandsynligvis hollandsk, med pibelerbegittet inderside overtrukken med en grøn glasur. Dateringen er 1700-tallet.
55 Hvidbrændt lertøj (x17) Et hvidbrændt lertøjsskår er fundet her (x17). På både inder- og yderside er skåret dækket af en gul glasur, som på den hvide grund kommer til at fremstå lys. Skåret er tydeligvis import, men spørgsmålet er hvor det kommer fra. Holland kunne være en mulighed. Randen, som er trekantformet, kendes fra hollandsk rødbrændt køkkentøj og den gule glasur anvendes også på hollandsk hvidbrændt lertøj sammen med en græsgrøn glasur. Et andet produktionssted kunne være Tyskland, men dette er mere usikkert. Det er meget sandsynligt, at skåret kan dateres til 1700-tallet. x-nr Betegnelse Helhed Materiale
Stentøj Fire skår af stengods er opsamlet. Tre af disse er fra Westerwald, mens det sidste, et skår fra en salvekrukke, blot må
x0017 randskår skål lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x16 x0018 bundskår vase fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x16 x0019 sideskår fad lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x16 x0020 skår vase lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x16
56 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0021 skår fajance glas lertøj stentøj X-nr. på fundpose:x21 Udvalgte genstande:x22
Kridtpiber Tre fragmenter af kridtpiber er fundet i felt 12. Det er alle stilkfragmenter, men på det ene fragment er del af et hoved bevaret. Der er ingen mærke bevaret, men hovedformen placerer piben i slutningen af 1600-tallet - begyndelsen af 1700- tallet.
Majolika Et randskår fra et blådekoreret majolikafad. Dateringen er usikker, men formentlig slutningen af 1600-tallet til ca. 1775.
Fajance Af fajance er der fundet ni skår i alt. Fem af disse er fra Nederlandene, mens et lille skår muligvis er fra fabrikken i St. Kongensgade. Sidstnævnte skår er enten fra en koldskål eller en kande. De nederlandske skår er to skår fra en fin lille skål blåmalet, dekoration med stiliserede plantemotiver, samt et øre fra en øreskål, og to skår fra samme wit goet tallerken med bred fane. Tre meget små skår kan ikke proveniensbestemmes. Dateringen af fajancen er anden halvdel af 1600-tallet-1772.
Stengods (x22) Et skår af stengods med en printet blå dekoration er blandt fundene (x22). Skåret stammer fra en kop, der på ydersiden har et fleur de lis mønster. Efter alt at dømme kunne denne kop meget vel være fra Société Céramique i Maastricht . Fabrikken, der producerer stengods i perioden 1836-1969, fremstillede nemlig en lignende dekoration. Om dette er en variant fra en anden fabrik kan dog ikke siges med sikkerhed, da der ingen stempel er bevaret. Dateringen er formentlig 1836 til starten af 1900-tallet.
Glasflasker Tre skår er fra opstukne bunde fra grønne glasflaske. Dateringen er 1600-/tallet-1700-tallet.
Vinduesglas Kun et bundskår er af et lyst grønt vinduesglas er fremkommet.
Rødbrændt lertøj uden dekoration 11 skår er fra udekoreret, rødbrændt lertøj. Fem skår er bugskår fra potter, to skår er randskår ligeledes fra potter, et bugskår er fra en kraftig nederlandsk gryde eller potte, et skår er fra randen af en potte med kraftig båndhank, et lille skår kunne være fra randen af en kande og slutteligt er der et bundskår, som både kan være fra en potte og en kande. Dateringen kunne meget nemt være 1700-tallet, men flere af formerne kan både gå tilbage til 1600-tallet og op i 1800-tallet.
Rødbrændt dekoreret lertøj Syv af de rødbrændte lertøjsskår er dekorerede med kohornsdekoration. Af disse er et fadskår fra Bornholm. Det er dekoreret med orange begitning og simple, hvide omløbende linier. Fire skår af fra skåle og fade ed kohornsdekoration, et skår er fra bugen af en potte, ligeledes med en simpel kohornsdekoration. Mere udførlig er dekorationen på et pibelerbegittet fad, hvor der på randen er en dekoration med skiftevis grønne og orange klatter med en brun konturstreg. Dateringen er 1700-tallet og det sidst nævnte skår kunne gå op i 1800-tallet.
x0022 randskår kop stengods Udvalgt genstand, se beskrivelse under x21
57 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0023 skår fajance glas lertøj majolika pibeler stentøj X-nr. på fundpose:x23 Udvalgte genstande:x24
Kridtpiber Der er fundet mange fragmenter af kridtpiber i dette felt, 28 fragmenter i alt. Langt de flere af disse er stilkfragmenter uden nogen dekoration. Derudover er der et hoved som desværre ikke har bevaret noget mærke. Hovedets form tyder på en datering til anden halvdel af 1700-tallet. På et af stilkfragmenterne er hælen bevaret og på denne ses et noget utydeligt stempel med den stående kong David med løvehovedet i den ene hånd og det hævede sværd i den anden. Davidmærket er fra Gouda i Nederlandene, og er i brug i perioden 1661-1919 . Generelt kan man bemærke, at stilkfragmenterne er tynde, hvilket kunne tyde på, at de snarere er fra 1700-tallet/1800-tallet end 1600-tallet.
Majolika Et skår stammer fra en blådekoreret majolikaskål eller fad. Skåret er på indersiden dekoreret med et solsikkemotiv. Det kunne både være fra 1600-tallet og 1700-tallet.
Fajance Fire af de i alt 13 fajanceskår er fra blådekorerede fliser. På tre af fliseskårene ses der brudstykker af landskabsscener indskrevet i en dobbeltcirkel. Det sidste fliseskår stammer fra en flise dekoreret med det såkaldte edderkop ornament. Udformningen af dette motiv peger på, at flisen er fra fabrikken i St. Kongensgade, og den kan derfor dateres inden for denne fabriks virkeperiode, 1722-1772. De øvrige fajanceskår er meget små, og ingen af dem kan proveniensbestemmes. Et af skårene skiller sig ud ved at være polykromt dekoreret. Farverne grøn, gul og mangan kunne lede tankerne hen på Kastrups fabrikkens smukt dekorerede blomstertallerkener, men Nederlandene kunne også meget vel være ophavssted for dette skår. Dateringen på fajancerne som helhed er anden halvdel af 1600-tallet - ca. 1800.
Porcelæn Fire kinesiske porcelænsskår er fundet i felt 24. De tre af skårene er fra underkopper med både blå dekoration og flerfarvet dekoration med både blåt, koralrødt samt guld. De sidste skår er fra en blådekoreret kop. Dateringen er omkring midten af 1700-tallet-
Glasflasker Ni skår stammer fra glasflasker til vin. Seks af skårene er af brun glasmasse og de kunne muligvis tilhøre samme flaske. Tre skår er fra grønne glasflasker. To af disse grønne glasskår er halsskår med intakt bevaret munding. At dømme ud fra mundingstyperne er det mest sandsynligt at flaskerne er fra 1700-tallet, men denne datering er forbundet med nogen usikkerhed.
Drikkeglas (x24) Der er også fremkommet en bund af et bægerglas i klar glasmasse. På glassets side er der bevaret lidt af en simpel, sleben dekoration. Det kunne umiddelbart ligne det nederste af et F efterfulgt af to prikker over hinanden. Glas af samme type, men med numre indgraveret i stedet er fundet på Asiatisk Plads . Denne type glas er muligvis fra Nordhessen eller Weser-Bergland syd for Hannover, men er sandsynligvis sleben i Danmark, hvor det blev solgt på marked. Slibningen er lidt primitiv, hvilket kunne understøtte dette. Glasset er svagt præget af glassyge, der pletvis gør glasset mat. Glassets datering kunne være første halvdel af 1700-tallet .
Rødbrændt lertøj uden dekoration En del udekoreret, rødbrændt lertøj er opsamlet. Mange af skårene er fra yngre typer, der både kan være fra anden halvdel af 1700-tallet og 1800-tallet. I alt er der fundet 24 skår. Et af disse er fra en sparebøsse, et er fra en æbleskivepande og et er fra en usædvanlig buttet krukke. Fra potter stammer syv bugskår, tre randskår, to ben og to stjerter, hvis spidser begge afsluttes med tre vulster, som bliver mindre ud mod spidsen. Derforuden er to skår fra uglaseret krukker, muligvis opbevaringskrukker eller havevaser, og endeligt fem skår af enten kander eller fladbundene potter med hank. Et af hankskårene er orange begittet og mere gullig i skårene, hvilket tyder på, at det er fremstillet på Bornholm.
Rødbrændt dekoreret lertøj De dekorerede, rødbrændte lertøjsskår tæller i alt otte styk. Generelt synes der at være tale om sene stykker, primært 1700-tallet, men flere typer kunne sagtens gå op i 1800-tallet. To skår fra potter, en hank og et skår fra et fad er kohornsdekorerede. Ellers er der et bugskår fra en potte med en plet vis grønlig glasur på ydersiden. Et randskår fra en skål eller en potte er også grønglaseret. Dette skår har indtryk i siden. Typen er tidligst anden halvdel af 1700-tallet, men kan også være fra 1800-tallet. To skår, antagelig fra samme tallerken, er dekoreret med en gul glasur over en pibelerbegitning.
58 Gulbrændt dekoreret lertøj Et enkelt gulbrændt lertøjsskår er også fundet. Det er fra en større potte, der på både inder- og yderside er glaseret med en tyk, varm, gul glasur. Ydersiden af potten er dekoreret med to, ikke særlig lige, riflede linier, som er påført med rullestempel. Dateringen er usikker med kunne være 1700-tallet eller eventuelt 1800-tallet.
Hvidbrændt lertøj x-nr Betegnelse Helhed Materiale Et lertøjsskår er hvidbrændt. Det er fra en tallerken eller et fad glaseret med en grøn glasur på ydersiden, som på indersiden gradvist går over i en gul glasur. Dateringen er 1700-tallet/1800-tallet.
Jydepotter Fem skår, hvor af de to er randskår, stammer fra jydepotter. Dateringen er 1500-1850.
Stentøj Et mindre skår er fra en gråbrændt stentøjsdunk fremstillet i Westerwald. Dateringen er 1600-/1700-tallet.
x0024 bund drikkeglas glas Udvalgt genstand, se beskrivelse under x23. x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0025 skår fajance glas majolika pibeler stentøj X-nr. på fundpose:x25 Udvalgte genstande:x26, x27
Kridtpiber Der er i alt fundet 2 stumper af kridtpibestilke uden bevaret dekoration.
Majolika De fem majolikaskår, der her er fundet er alle så små at dekorationen ikke kan identificeres. Et af skårene har gul/mangan bemaling, to har blåmalet dekoration, mens de to sidste ikke har nogen dekoration bevaret.
Fajance (x26, x27) Otte af de i alt 18 fajanceskår kan tilskrives nederlandsk produktion, mens ingen af skårene med sikkerhed kan siges at være dansk producerede. Seks små skår er uden dekoration og kan både være fra dekorerede og udekorerde fajancer. Disse skår kan både være fremstillet i Danmark og i udlandet. Tre tallerkenskår og et bugskår fra en kande eller vase er blådekorerede, men den bevarede dekoration er ikke signifikant nok til en proveniensbestemmelse. Af de otte skår, som med sikkerhed kan tilskrives en nederlandsk produktion, er der tre tallerkenskår, et er et fadskår hvor der er anvendt trek på den blådekorerede dekoration, et skår er et stort bugskår fra en kande udsmykket med et stort blåmalet landskabsmotiv. Blandt de nederlandske fajanceskår er to særlig interessante. Det ene er et randskår af en såkaldt solsikkeskål (x26) (Figur x26). Skålen har bukkelformet rand og er dekoreret med en blomsterkrans malet i blåt og gult. På skåret ses en tulipan, men ikke selve solsikken, som skåltypen er opkaldt efter. Disse skåle fremstilles i den nederlandske fajanceby Delft i perioden 1650-1700 . Det andet skår er fra en kraftig havevase i blådekoreret fajance (x27) (Figur x27). Hanken består af tre sammensnoede lerpølser, som er dekorerede med tætte blå, irregulære prikker. Hanken er fra en havevase fremstillet i Nevers. Dateringen er 1700-tallet.
Husholdningsglas Der er fundet et bundskår af enten en husholdningsflaske eller et drikkeglas fremstillet i grønt waldglas. Det kan ikke ud fra det bevarede afgøres om det er en flaske eller et glas.
Rødbrændt lertøj uden dekoration 14 skår stammer fra udekoreret, rødbrændt lertøj som enten er uglaseret eller glaseret med en klar blyglasur. Fire skår er fra potterande med et vulstbånd på ydersiden af randen, et skår er fra et dybt fad, et randskår er fra et lavt fad, et bundskår er fra en kande eller dyb skål med klar glasur på indersiden, mens fem bugskår er fra køkkenpotter. Slutteligt er der fundet tre skår fra rødbrændt køkkenpotter importeret fra Nederlandene.
59
Rødbrændt dekoreret lertøj Rødbrændte lertøjsskår fra dekorerede former tæller i alt 14 styk. Heraf der tre skår fra kohornsdekorerede stjertpotter med simpel hvid dekoration bestående af kort, tværgående streger. Fra kohornsdekorerede fade og skåle er der fundet fem skår i alt, det ene af disse skår er fra en øreskål. To skår er fra en grønglaseret tranlampe, et skår er fra en potte med mørkolivengrøn glasur og tre mindre er efter alt at dømme fra samme potte med en svag grønlig glasur. Flere af disse skår er typiske for 1700-tallets keramik, dog kan enkelte af skårene være ældre.
Gulbrændt lertøj To randskår fra samme gulbrændte potte er glaseret på indersiden og ydersiden af randen med en tynd, olivengrøn glasur. Datering og proveniensbestemmelse er ikke mulig ud fra det bevarede.
Stentøj Et enkelt stentøjsskår er fremkommet i felt 27, lag 2. det stammer fra en lille brun salvekrukke. Dateringen er 1600-1900.
x0026 randskår skål fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x25. x0027 hank vase fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x25. x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0028 skår fajance glas ler majolika pibeler porcelæn skal stentøj X-nr. på fundpose:x28 Udvalgte genstande:x29
Kridtpiber 11 fragmenter af kridtpiber er fremkommet. Foruden et næsten helt bevaret pibehoved er det kun stilkfragmenter, hvoraf enkelte har indstemplede ornamentbånd. Pibehovedet har desværre et brud gennem hælen, således at stemplet ikke kan identificeres. Hovedets form peger dog på en datering omkring første halvdel af 1700-tallet.
Majolika Kun et skår af majolika er fundet. Det er et randskår fra et blådekoreret fad med stiliserede blade nedhængende fra randkanten. Dateringen er slutningen af 1600-tallet til omkring 1770.
Fajance (x29) Seks blådekorerede fajanceskår er fundet i felt 31, lag 2. De kan alle være af nederlandsk herkomst. Dog kan der drages tvivl om tre af skårenes proveniens. Det gælder et tallerkenskår, hvor der ikke er meget bevaret af dekorationen, et bundskår af en kande med plantemotiv samt et stort randskår af en såkaldt teksttallerken (x29). En stor del af den udekorerede, brede rand er bevaret og på spejlet ses en stiliserede bladkrans omkring selve teksten. Faktisk er der kun bevaret et 4-tal og et par streger af teksten. 4-tallet viser at det tekststykke, som har stået under er det fjerde brudstykke af en længere tekst. Både det påmalede 4-tal samt den brede fane tyder på, at tallerkenen er af nederlandsk oprindelse. Dateringen er anden halvdel af 1600-tallet til ca. 1725. De øvrige tre skår er med sikkerhed ikke danske, herunder endnu et randskår af en solsikkeskål fra Delft , et lille polykromt dekoreret skår sandsynligvis fra en kande, samt et lågskår, hvor der både er anvendt blåt og sort.
Porcelæn Af porcelæn er der fundet to skår. Begge skår af kinesisk blådekoreret porcelæn. Det ene af skårene er fra bunden af en kop med kapucinerbrun glasur på ydersiden, mens det andet skår er et randskår fra en tyndvægget tallerken af kraaktypen. Traditionelt fremstilles krakporcelæn under kejser Wan Li indtil dennes død i 1620. De seneste 20 års forskning viser dog , at man fortsat fremstiller især fade i kraak stilen, sandsynligvis indtil Ming Dynastiet falder i 1644. Det er uvist om nærværende skår tilhører perioden efter eller før Wan Lis, men det er næppe efter 1644.
Glasflasker Tre mindre skår er fra grønne glasflasker. Skårene er for små til nærmere datering end 1600-1800-tallet.
60
Vinduesglas Seks skår er fra lyst, grønt vinduesglas.
Drikkeglas/husholdningsflasker To meget små glasskår kan enten være fra drikkeglas eller husholdningsflasker. Datering ikke mulig.
Rødbrændt lertøj uden dekoration I alt er der fundet 25 skår, som er fra udekoreret lertøj med klar glasur på enten den ene eller begge sider. Det drejer sig om otte randskår fra potter, ni bugskår fra enten potter eller pander, en tå fra en potte eller pande, et randskår af en ørepotte, et bugskår af en fejlbrændt stjertpotte, et brudstykke af en kraftig stjert. Dertil kommer to skår fra samme skål eller stegepande og to skår fra potter alle af nederlandsk herkomst. Dateringen af disse skår er vanskelig men menes at være indenfor perioden 1650-1800.
Rødbrændt dekoreret lertøj Fem skår af rødbrændt lertøj er dekoreret. Fire af disse er kohornsdekorerede og stammer fra henholdsvis potter (stjertpotter men uden bevaret stjert). Det sidste skår er sandsynligvis fra en skål. På indersiden er dette skår dækket af en pibelerbegitning, der er overtrukket med en grøn glasur, som kunne minde om den type glasur, der anvendes i det fynske område i 1700-/1800-tallet. Dateringen på disse skår er da antagelig 1700-/1800-tallet.
Lertøjskugle En lille lertøjskugle er også blandt fundene herfra. Den er udekoreret og formet i hånden. Diameteren er 1,3 cm. Det er antagelig en legetøjskugle, som har tilhørt et spil af en art.
Gulvflise Der er fundet lidt over halvdelen af en rødbrændt gulvflise med gulglaseret overside. Dateringen er bred, fra 1500-tallet til og med 1800-tallet.
Stentøj Af stentøj er der fremkommet fire skår i alt. De er alle af forskellige typer. Det ene skår stammer fra randen af en Westerwaldkande med reliefdekoration med blåmalet baggrund, et andet, meget lille skår er også et randskår og kunne x-nr Betegnelse Helhed Materiale være fra en Westerwald natpotte eller lignende form. Dertil kommer et randskår af et sachsisk krus og et uglaseret bugskår af ukendt herkomst. De fundne stentøjsskår er alle typiske for 1700-tallet. x0029 randskår tallerken fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x28.
61 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0030 skår fajance glas jern lertøj majolika pibeler skal stentøj X-nr. på fundpose:x30 Udvalgte genstande:x31,x32,x33,x34,x35, x36,x37,x38
Kridtpiber (x32,x33,x34) 24 fragmenter af kridtpiber er fundet her. De fleste er stumper fra pibestilke, men tre velbevarede hover er også fremkommet. Alle pibehovederne har et bevaret stempel. To af hovederne har et stempel forstillende et rømerglas. På det ene af hovederne sidder stemplet under hælen (x32), mens det på det andet hoved sidder midt på hovedets side (x33). Kridtpiber stemplede med mestermærket rømer er i brug i perioden fra 1676-1814 . Hovedernes form kan dateres til første halvdel af 1700-tallet, hvilket ligger indenfor stemples periode. Det sidste af hovederne har et I over H M indstemplet under hælen (x34). Det har ikke været muligt at finde frem til ejeren af dette mærke og således heller ikke dateringen af mærket. Hovedets form taler dog for en datering til første halvdel af 1700-tallet.
Majolika (x31) Ti skår af majolika fra de nordlige Nederlande er blandt fundene fra felt 36, lag 2. Fire af disse er fra samme polykromt dekoreret skål (x31). Bunden af skålen er udfyldt med et billede af en fin dame, der dufter til en blomst. På et af de mindre skår ses et brudstykke fra hendes stribede kjoleskørt. Kvindegengivelser som denne er en velkendt på majolikaskåle fra de nordlige Nederlande. Skålen kan dateres til slutningen af 1600-tallet .
Fajance (x37,x38) 22 fajanceskår er fundet. En tallerken menes at være fremstillet på fabrikken i St. Kongensgade, mens ti skår af fra nederlandsk fajance. Dertil kommer to skår fra henholdsvis en tallerken og en potte, der ikke kan proveniensbestemmes samt 13 wit goet skår, hvoraf to sandsynligvis er af nederlandsk herkomst og resten har usikker proveniens. Wit goet skårene udgøres af seks tallerkenskår, en hank, fire bugskår fra potter, kander eller skåle samt et bundskår fra et nederlandsk fad og et sideskår fra et bukkelfad ligeledes af nederlandsk herkomst. Tallerkenen, som menes at være fra fabrikken i St. Kongensgade, er en teksttallerken (x37). Der er meget bevaret af kransen omkring, men desværre ikke nok af teksten til at se om det er dansk, engelsk eller hollandsk, der skrives på. Tallerkenen har heller ingen signatur som kunne verificere en dansk proveniens. Tallerkenens form taget i betragtning synes det dog sandsynligt, at tallerkenen skulle være fremstillet på fabrikken i St. Kongensgade, 1722-1772. Til gengæld kan et andet brudstykke af en tallerken siges med sikkerhed at være nederlandsk (x38). Det er bunden af en monogramtallerken, hvorpå Frederik den Fjerdes initialer står skrevet. Monogramtallerkenen kan tilskrives Frederiks den Fjerdes regeringstid 1699 -1730. Andre skår af nederlandsk herkomst er et tallerkenskår med blådekoreret blomstermotiv, tre skår fra samme tallerken dekoreret med et meget lyst blåt motiv, som kunne være et landskabsmotiv, to bugskår fra en kande eller en vase med et meget detaljeret og sirligt udført landskabsmotiv på ydersiden, et randskår af en kande medblåtmotiv med trek, og slutteligt et randskår af en tallerken, hvor randen er dekoreret med et stiliseret kinesisk landskabsmotiv.
Fliser Der er i alt fundet tre fragmenter af fliser. De er alle små fragmenter, men kan alle med rimelig sandsynlighed dateres indenfor perioden fra slutningen af 1600-tallet til ca. 1770.
Drikkeglas To skår er fra drikkeglas. Et lille sideskår er fra et drikkeglas i klar glasmasse. Der er sandsynligvis tale om et bægerglas, med et kanneleret mønster. Bægerglas med sådanne kanneleringer blev bl.a. fremstillet på Nøstetangen glasværk. Fald dette skår er fra Nøstetangen kan det dateres indenfor glasværkets virkeperiode fra 1741-1777. Det andet skår er ligeledes af klar glasmasse. Det er utroligt tyndt. Glassets form kan ikke udledes ud fra det bevarede. Dateringen er tidligst i 1600-tallet.
Glasflasker Fra grønne glasflasker stammer seks skår. Skårene er for små til nærmere identifikation og derfor er dateringen bred 1600- 1900. Blandt glasskårene er et usædvanligt skår. Det er brunt og ugennemsigtigt. Formen er meget ujævn. Der er muligvis tale om et varmepåvirket stykke.
Glassalveflasker Fire skår af lys grønt waldglas menes at være fra enten flasker, kander, krukker som har været i anvendelse i husholdningen. Det er vanskeligt at afgøre hvilke former skårene præcist kommer fra og dateringen er derfor også vanskelig.
Vinduesglas
62 Der er fundet en del skår af lyst grønt vinduesglas, hvoraf flere meget kunne stamme fra den samme vinduesrude. I alt er der opsamlet 43 skår.
Rødbrændt lertøj uden dekoration I alt 59 skår er fra udekoreret, rødbrændt lertøj. Skårene består af tre stjerter fra stjertpotter, seks randskår er fra potter, to ben ligeledes fra potter, 29 bugskår efter alt at dømme alle fra potter, et bundskår fra en urtepotte med hul i bunden, syv randskår er fra kraftige fade eller pander. Dertil kommer ca. halvdelen af en lille stjertpotte. Otte bugskår er fra nederlandske potter eller pander. To mindre skår er fejlbrændte. De kommer henholdsvis fra et fad og en potte. Samlet synes skårene primært at være fra perioden fra slutningen af 1600-tallet til 1800.
Rødbrændt dekoreret lertøj (x36) 17 dekorerede, rødbrændte skår er opsamlet. Ni af disse er fra kohornsdekorerede fade, hvoraf flere menes at være af nederlandsk afstamning. Et af disse er bunden af et meget stort, dybt fad med en vådt-i-vådt dekoration, som udfylder hele fadets inderside (x36). Fadet skal formentlig dateres til første halvdel af 1700-tallet. Syv skår er fra stjertpotter med simpel hvid kohornsdekoration, formentlig af hjemlig produktion. Disse er typiske for perioden slutningen af 1600-tallet-1800. Slutteligt er der fundet et skår fra en potte med en gullig glasur.
Gulbrændt lertøj To af lertøjsskårene er gulbrændte. De er begge fra potter, den ene med en grønlig glasur og den anden med en varm gul glasur. De kunne være import. Datering usikker.
Jydepotter Et randskår og et bugskår er fra jydepotter. Dateringen er 1500-1850.
Stentøj Af stentøj er der dukket fire skår op. To af disse er fra Westerwald. Det ene af disse Westerwaldskår er fra bunden af en natpotte, mens det andet skår er fra en mineralvandsdunk. De to andre skår er fra salvekrukker. Kun det ene af disse er x0031 bundskår skål pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0032 hoved pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0033 hoved pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0034 hoved pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0035 randskår gryde jern Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0036 bundskår fad lertøj Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x0037 bundskår tallerken fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30.
63 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0038 bundskår tallerken fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x30. x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0039 skår fajance glas keramik lertøj majolika metal pibeler stentøj tegl X-nr. på fundpose: x39 Udvalgte genstande: x40
Kridtpiber Fire fragmenter af kridtpibestilke er opsamlet. To af disse har bevaret indstemplede ornamentbånd. Dateringen er 1600- 1800.
Majolika To mindre skår er af majolikafade. De er henholdsvis fra et mangant/gult dekoreret fad og fra et blådekoreret fad. Dateringen er slutningen af 1600-tallet – til ca. 1770.
Fajance 17 skår er fra fajancer. Tre af disse er nederlandske, fem er med usikker proveniens og otte er små skår uden bevaret dekoration, som kunne være fra wit goet fajancer. Af de formodede wit goet skår er der et enkelt skår, et sideskår fra et foldefad, som kan proveniensbestemmes til Nederlandene. Blandt de dekorerede skår må fremhæves to skår fra en teksttallerken. Der er bevaret lidt af teksten men ikke tilstrækkeligt til, at den kan tydes og dermed proveniensbestemmes. De tre nederlandske skår er fra henholdsvis en tallerken med tæt floralt motiv, der må dateres til tidlig 1700-tal, fra bunden af et fad med blå dekoration med anvendelse af trek samt fra en kande eller vase med mangandekoration. Overordnet må fajancen fra felt 50, lag 1+2 dateres til anden halvdel af 1600-tallet til begyndelsen af 1700-tallet.
Fliser Fra vægfliser stammer tre mindre fragmenter. Det er sandsynligt, at de to af fragmenterne er fra samme blådekorerede flise. Det tredje stykke er uden bevaret dekoration. Dateringen menes at være anden halvdel af 1600-tallet til ca. 1770.
Kakler (x40) To fragmenter fra samme rødbrændte, uglaserede ovnkakkel er et af de tidligere fund fra området (x40) (Figur x40), idet de kan gå tilbage til slutningen af 1500-tallet – starten af 1600-tallet. Fragmenterne er fra en rektangulær kakkel med små vingede englehoveder i de øverste hjørner. Under englehovederne ses en søjlebåret bue. Desværre er selve figurfremstillingen, som har udspillet sig under buen, ikke bevaret. Kaklen stammer fra en serie af kakler med moraliserende fremstillinger. Der findes indenfor denne serie både kakler med gengivelser af ”den fortabte søns historie” og ”mandens levealder”. Denne type kakler ses både med og uden glasur .
Glasflasker To mindre skår stammer fra grønne glasflasker. Dateringen er 1600-1900.
Drikkeglas Et skår fra foden af et vinglas ses blandt fundene. Hvilken type vinglas der er tale om lader sig ikke afgøre ud fra det bevarede. Dateringen er 1600-1900.
Rødbrændt lertøj uden dekoration I alt er der fremkommet 38 skår fra udekoreret, rødbrændt lertøj. Fra potter og pander uden dekoration stammer 20 bugskår, tre randskår er fra potter, to ben og tre stjertskår er ligeledes fra potter. Et stort randskår stammer fra en ørepotte. Otte skår er fra nederlandske potter eller gryder. Et stort skår er fra en udekoreret tranlampe, der på ydersiden er dækket af en klar glasur.
Rødbrændt dekoreret lertøj Det dekorerede, rødbrændte lertøj tæller i alt 11 skår. Heraf er et skår fra randen af et nederlandsk fad med vådt-i-vådt dekoration. Et bundskår fra et kraftigt fad med pibelerbegitning overtrukket med gul glasur på indersiden kunne også være fra Nederlandene, men dette er usikkert. De øvrige skår er efter alt at dømme fra kohornsdekorerede fade, øreskåle og potter. Og endelig er der fundet et grønglaseret sideskår fra en potte med markeret korpusknæk. Sidstnævnte er på ydersiden dekoreret med et reliefmotiv med en hane. 1700-tallet menes at være tidligste datering for dette skår, men det er med nogen usikkerhed.
64
Gulbrændt, dekoreret lertøj Et gulbrændt skår er fra en skål importeret fra Preetz i Tyskland. Det er dekoreret med et farverigt mønster udført med kohorn. Dateringen af dette skår er 1700-tallet.
Gulbrændt lertøj uden dekoration Et lertøjsskår er meget lyst, gulbrændt. Det ser umiddelbart ud til at stamme fra bunden af en potte eller måske krukke. Skåret er uglaseret og har på ydersiden en mørkere farve, som må stamme fra brændingen. Datering er ikke mulig. x-nr Betegnelse Helhed Materiale
Hvidbrændt lertøj Som i andre felter er der her i felt 50 også dukket et hvidbrændt lertøjsskår op som på indersiden er dækket med en stærk gul glasur. Ydersiden er knækket af. Denne type lertøj kan på ydersiden være glaseret med en stærk grønglasur. Typen menes at være fremstillet i det nederlandske område.
Jydepotter Et enkelt randskår er fra en jydepotte. Dette skår kan dateres til perioden fra 1500-1850. x0040 fragment kakkel keramik Udvalgt genstand, se beskrivelse under x39. x0041 skår glas lertøj pibeler X-nr. på fundpose: x41 Udvalgte genstande: x42
Kridtpiber (x42) På et velbevaret kridtpibehoved er der et tydeligt stempel under hælen med tre kroner (x42) (Figur x42). Dette stempel er nederlandsk og anvendes på piber fra perioden 1679-1789 . Hovedets udformning peger på en datering til slutningen af 1600-tallet til omkring midten af 1700-tallet, hvilket ligger indenfor stemplets datering.
Fajance Et tallerkenskår med en blå, omløbende cirkel ved overgangen til spejlet er fundet. Det er ikke muligt at afgøre ud fra det bevarede, om tallerkenen er af dansk eller udenlandsk herkomst. Dateringen er 1650-1800.
Vinduesglas To skår er fra lyst grønt vinduesglas.
Rødbrændt lertøj uden dekoration I alt tre skår er fra udekoreret, rødbrændt lertøj. To af disse skår er bugskår fra nederlandske køkkenpotter, mens det tredje skår er fra siden af et fad, der formentlig er hjemmeproduceret. Dateringen er formentlig slutningen af 1600-tallet til ca. 1770. x0042 hoved pibe pibeler Udvalgt genstand, se beskrivelse under x41.
65 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0043 skår fajance glas lertøj majolika pibeler porcelæn sten X-nr. på fundpose:x43 Udvalgte genstande:x44
Kridtpiber Tre fragmenter af kridtpibestilke er blandt fundene fra felt 56 lag 1+2. På det ene af fragmenterne ses en snoet dekoration med priklinier. Dateringen er 1600-1800.
Majolika Et randskår er fra et blådekoreret majolikafad. Fadet er fra de nordlige Nederlande og kan dateres indenfor perioden fra slutningen af 1600-tallet til omkring 1770.
Fajance (x44) Der er fundet fem skår af fajance. Af disse er de to med sikkerhed importeret fra Nederlandene, mens de tre øvrige skår både kan være nederlandske og danske.
De nederlandske skår består af et blådekoreret randskår fra en underkop. Der er anvendt svampe til at duppe farver på. Dertil kommer et stort randskår af et wit goet foldefad, som antagelig kan dateres til 1675-1725 (x44) (Figur x44). Skårene uden sikker proveniens udgøres af et meget lille, blådekoreret skår fra en kop eller en mindre skål samt to skår fra henholdsvis en tallerken og et fad uden bevaret dekoration. Samlet kan skårene dateres til perioden fra 1650 til ca. 1750.
Fliser Et meget lille fragment af en blådekoreret vægflise er også blandt fundene af fajance. Det er ikke muligt ud fra det bevarede at identificere flisen nærmere, og dateringen må blive bred, 1600-tallet til og med 1700-tallet.
Porcelæn Et meget tyndvægget porcelænsskår er fra en kop med riflet form og en fin mørkeblå bemaling. Koppen er uden tvivl kinesisk, men dateringen er mere usikker. Dateringen ligger dog inden for 1600-/1700-tallet.
Glasflasker En bund af en lille glasflaske i grøn glasmasse har en kvadratisk form. Dateringen er antagelig 1600-tallet til og med 1700- tallet.
Rødbrændt lertøj uden dekoration Der er fundet 16 skår fra udekoreret, rødbrændt køkkentøj. Skår fra udekorerede stjertpotter udgøres af tre ben, fem randskår, to bugskår fra stjertpotter samt en knækket stjert, hvor spidsen mangler. Der til kommer fem skår fra kraftige, nederlandske potter, gryder eller pander.
Rødbrændt dekoreret lertøj To af de rødbrændte lertøjsskår har bevaret hvid kohornsdekoration. Det ene af disse skår er fra et meget kraftigt låg, formentligt til en potte, mens det andet skår er fra et fad dekoreret med omløbende hvide linier. Det er meget sandsynligt, at skårene er fra 1600-tallet eller 1700-tallet, men den brede datering på de to skår er 1500-tallet til og med 1800-tallet.
Jydepotter To mindre, meget hårdt brændte bugskår er fra jydepotter. Dateringen af disse skår er 1500-1850.
Stentøj Endelig er der fundet to stentøjsskår fra henholdsvis en brun, udekoreret krukke og fra en mineralvandsdunk fra Westerwald. De må begge dateres til 1600-/1700-tallet. x0044 randskår fad fajance Udvalgt genstand, se beskrivelse under x43.
66 x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0045 fragment kæde jern Fundpose med kun en genstand som er en udvalgt genstand.
Rum 1 Løsfund X-nr. på fundpose: x45 Udvalgte genstande: x45 (kun et fund i fundposen)
Metal (x45) Som løsfund i Rum I er der hjemtaget et brudstykke af en noget usædvanlig kæde af jern (x45). Det udsædvanlige består i, at kædens led af meget varierende længde og tykkelse. Enten har kæden haft en særlig funktion, som kan forklare hvorfor kæden er så uensartet, eller også er det en kæde, som har en noget hjemmegjort karakter. Kæden er korroderet og korrosionsprodukterne har en blålig farve, som det kan ses ved nogle byudgravninger.
67