Kirken I Nicodemus Tessin D.Y.S Projekterede Residensslot

Fig. 23. Nicodemus Tessin d.y.: Projekt til Amalienborg slot. Hovedfacade mod nord. Kirken er placeret i vestfløjen til højre på billedet. 1:1200. Kobberstik af Willem Swidde efter Tessin, sommeren 1697 (s. 275). Nationalmuseet. – Nicodemus Tessin the Younger’s project for Amalienborg. Main facade to the north. The chapel is in the west wing on the right. 1697.

KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT

NOTER S. 280

Indledning. Med enevældens indførelse 1660 tilsvarende rum i slottets østfløj, var fremhævet skærpedes utilfredsheden med Københavns Slot i facaden. som nævnt ovf. Fra Frederik III.s og Christian Slottets projektering. I årene fra o. 1680-87 V.s regeringstid kendes en række projekter til havde Christian V ladet Lambert van Haven, residensslotte med tilhørende kirkesale.1 Pla bistået af Hans van Steenwinckel III, udføre ad nerne omfatter anlæg på såvel Slotsholmen som skillige »Modeller och Desseiner« til et nyt slot andre lokaliteter i København. Af disse er Lam på Slotsholmen. Dette materiale fik Tessin lej bert van Havens projekt o. 1680-87 samt et lighed til at se og kommentere, da han i for usigneret og udateret forslag til et residensslot sommeren 1687 besøgte København (jfr. DK. på en ikke nærmere angivet lokalitet, beskrevet Kbh. By, 5, s. 53). I december samme år op ovf. (DK. Kbh. By, 5, s. 52f. og Kbh. By, 6, hørte betalingerne til forberedelserne af van s. 266). I 1693-99 arbejdede den svenske arki Havens projekt, hvormed arbejdet synes ind tekt Nicodemus Tessin d.y. med et projekt til stillet. Det er uvist, men ikke utænkeligt, at et slot på jorderne af det 1689 afbrændte Sophie Tessins kritik har fremmet denne udvikling. Få Amalienborg nord for København. I anlægget, år efter gled planerne om at opføre en ny kon som bestod af tre fløje lukket med en lav gal gebolig på Slotsholmen dog i baggrunden, da lerilænge, indgik en mere end to stokværk høj et større og mere velegnet areal blev ledigt ved kirkesal som et hovedelement i slottets vestfløj. Sophie Amalienborgs brand 19. april 1689.2 Hverken kirken eller et teater, som udfyldte et Allerede 1690 nævnes det, at Christian V SLOTTETS PROJEKTERING 273

Fig. 24. Nicodemus Tessin d.y.: Projekt til Amalienborg slot. Opstalt af vestfløjen med tværsnit af henholdsvis hovedfløjen mod syd og den lave indgangsfløj mod nord. Kirkesalen og de dertil hørende lokaler befinder sig bag vinduerne i de to hovedstokværk samt den underliggende mezzanin. 1:1200 (s. 275). Tessin-Hårle- man-samlingen, Nationalmuseet, Stockholm. – Nicodemus Tessin the Younger’s pro ject for Amalienborg. Elevation of the west wing with a cross-section respectively of the main wing to the south, and the low entrance wing to the north. The chapel and premises belonging to it are behind the windows of the two principal storeys and the mezzanine between.

blandt flere »considerable« værker havde på også spørgsmålet om »quel endroit l’on vou- taget sig »Amalienburgs bygning«.3 Bemærk droit employer pour l’eglise ou la chapelle« ningen gælder sandsynligvis blot den af Ole (hvilket sted man ville benytte til kirken eller Rømer 1690 udarbejdede og 1692 godkendte kapellet). Det danske svar var bilagt en skitse plan for den tidligere slotshaves sydligste del.4 over området, hvoraf det fremgik, at slottet De storstilede planer, som kort efter skulle sæt skulle ligge nord for den eksisterende have. Det tes i værk, kan dog allerede på dette tidspunkt var angivet, hvilke materialer, der skulle bru have været ved at tage form. Ønsket om at ges, samt hvordan slottet i hovedtræk skulle udnytte Amalienborg have til et residensslot indrettes. Om kapellet hed det blot, at det antydes bl.a. af et usigneret og lidt skematisk kunne være to etager højt og optage hele byg udkast til et anlæg af Amalienborghavens ningens bredde. Dets placering var ikke præci bredde, som befinder sig blandt Christian V.s seret. øvelsestegninger.5 1693 fik planerne en mere 6. juni 1694 rejste Tessin til København for at konkret karakter. Et brev fra Tessin til den præsentere sit projekt.8 Opholdet i residenssta svenske resident i Paris, Daniel Cronström, da den faldt ud til gensidig tilfredshed. Tessin blev teret 23. aug. 1693, omtaler en forespørgsel fra overvældet med æresbevisninger og hans pro den danske konge vedrørende dels Stockholm jekt »entièrement approuvés« (fuldstændig slot, som var under nyopførelse efter tegninger godkendt).9 af Tessin, dels et slot, »que l'on pretend de faire Det approberede projekt omfattede 30 teg commencer a battir à Copenhagen« (som man ninger.10 Sættet omtales endnu 1742, men synes vil begynde at bygge i København).6 Kort tid siden tabt. Af Tessins formentlig tilsvarende efter må Tessin have fået den officielle anmod sæt er bevaret planer til underetage og 1. sal. ning om at udarbejde tegningerne til det danske Hertil kommer en kopi af en opstalt til en af slot. I en memorial 8. nov. 1693 udbad han sig sidelængerne med snit af havefløjen, som blev således oplysninger om den grund, hvorpå bestilt fra Danmark i vinteren 1694-95,11 en slottet skulle bygges, samt retningslinier for række detailtegninger beregnet til modelarbej anlæggets indretning og udstyr.7 Heri indgik det (jfr. ndf.), samt diverse beliggenhedsplaner 274 KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT

lem Swidde 1697 til en publikation, som skulle udbrede kendskabet til Tessins projekt. Swid- des død hindrede værkets fuldendelse. Men det udsendte stik gav anledning til kritik fra de tre franske arkitekter Charles Perrault, Andre Le Nôtre og Pierre Bullet.14 Til såvel det for svundne tegningssæt som modeltegningerne findes følgeskrivelser. Tessins arbejde kan dertil følges gennem bevarede notater. Divergenser i det tilfældigt overleverede tegningsmateriale af føder dog stadig ubesvarede spørgsmål (jfr. s. 276). Projektet opgives. Udover arbejderne med henholdsvis kobberstik og model synes der ikke at være taget skridt til at sætte slotsbyg- geriet i gang. Da Stockholm slots brand 7. maj 1697 betød, at der skulle udarbejdes planer til et helt nyt anlæg, blev den unge og ambitiøse Karl XII mere utilbøjelig til at låne sin hofarki tekt ud. Dertil kom, at økonomiske og politi ske problemer havde gjort Christian V betæn kelig over de udgifter, som opførelsen af et nyt residensslot måtte medføre. I hans testamente af 5. april 1698 nævnes det dog, at det udskudte byggeri forhåbentlig ville blive gennemført un Fig. 25. Nicodemus Tessin d.y.’s slotsprojekt ind der hans søn.15 Men dette ønske gik ikke i op tegnet på kort over Amalienborgkvarteret o. 1695. Pladsens sydvestligste del er anlagt efter den af Ole fyldelse. Christian V.s død august 1699 satte Rømer 1690 udarbejdede plan, mens den nordøst- den endelige stopper for projektet. ligste er vist, som Tessin tænkte sig stykket udfyldt, †Model. Som det havde været tilfældet med som forgård for det projekterede slot. Muligvis Lambert van Havens slotsprojekt, ønskede skulle der udover de angivne kanaler omkring hele kongen, at der skulle fremstilles en model efter slotsområdet også anlægges en kanal imellem slottet og forgården. Tegning MN 1987 på grundlag af kort Tessins. 29. aug. 1694, syv uger efter hjemkom i KglBibl., kort over Amalienborgkvarteret o. 1695, sten fra København, skrev Tessin til Cron- NKS 371 c fol. og to kort over samme område med ström, at der var afsat penge til en model af det henholdsvis omgivelser og projekterede arbejder. –Nicodemus Tessin the Younger’sdanske project slot.16 for 11.a royal sept. resi blev der sluttet kontrakt dence superimposed on a map of the Amalienborg quarter med den svenske snedker Simon Baumann om c. 1695. The south-western part of the site is laid out according to the plan by Ole Rømer in 1690. The north en halvanden meter høj og over seks meter eastern part is how Tessin envisaged the plot, namely as a lang og bred slotsmodel af el og hvidbøg med forecourt of the projected palace. Possibly, apart from the zirater af pæretræ. Baumann skulle dog hver canals around the entire site, yet another canal was to have ken tage sig af den plastiske udsmykning eller separated the royal residence from the forecourt. malerierne i kirken og teatret. To statuer og en herme blev udført af den franske billedhugger Claude Jaquin. Mestrene for de øvrige dekora tioner kendes ikke.17 Arbejdet med modellen og skitser fra projekteringsfasen.12 Havefacaden var berammet til to år, men blev først afsluttet kendes fra en kopi udført af J. C. Böhm 1704.13 maj 1697.18 Den danske arkitekt Johan Conrad Gårdfacaden er stukket af kobberstikkeren Wil Ernst, som havde opholdt sig i Stockholm fra BESKRIVELSE AF PROJEKTET 275

efteråret 1696, ledsagede værket til København der af samme størrelse: Kirken og teatret. Disse og sørgede for genopstillingen i et nyopført rum kunne ifølge Tessins forklaring lægges modelhus ved Amalienborghaven.19 Modellen »auff welcher Seiten man verlangt« (på hvilken blev allerede 1702 indlemmet i Det kongelige side man kræver).23 Men på planerne er kirken Kunstkammer.20 1788 blev den overført til lagt i dronningesiden, et forhold, som Tessin Kunstakademiet, for derpå at forsvinde fra in gentog i sit projekt til det nye Stockholm slot ventarierne.21 Den kan dog være identisk med fra sommeren 1697.24 Begge udfylder hele flø den meget brøstfældige »Model af Christians jens bredde og to en halv etage i højden. Til borg Slot« (sic), som 1819 stod i palæet i Kalve sidesættelsen af det danske ønske om en kun to boderne.22 etager høj kirkesal (jfr. s. 243) blev begrundet med, at der i forslaget var taget hensyn til rum BESKRIVELSE AF PROJEKTET mets proportioner samt forbindelsen fra trap pen. Da gulvniveauet fulgte den underliggende Oversigt. Kendskabet til slotskirken bygger på to mezzanin, var det endvidere umuligt under planer af kirkens underetage, et længdesnit af salen, gudstjenesten at lade sig forstyrre af udsigten et tværsnit af kirkefløjen med hovedtrappen samt en udenfor.25 facadetegning af denne fløj, set mod gården. Teg ningerne repræsenterer forskellige faser i udviklin Materialer og udvendig murbehandling. Hvilke gen, men kan i store træk dateres udfra Tessins føl byggematerialer, der skulle anvendes til slottets geskrivelse til de approberede tegninger fra forsom opførelse, blev aldrig lagt fast. De danske for meren 1694. Beskrivelsen omfatter en redegørelse skrifter frarådede hugne sten til fordel for tegl for kirkefløjens ydre og indre, herunder kirkesalens og kalk (puds).26 indretning, afsluttet med en sammenfatning om slotskirkens arkitekturhistoriske placering. Slotskirkens tilstedeværelse giver sig på in Ydre: Kirken og hovedslottet (s. 275), materialer gen måde til kende i kompleksets ydre. Samt og udvendig murbehandling (s. 275). Indre: Plan lige facader følger samme skema, idet der til (s. 276), vægge og loft (s. 277), trapper og forbindel hovedfacaden mod haven er føjet en ekstra sesveje (s. 277), indretning (s. 280). Sammenfatning etage med et fladt saddeltag skjult bag et gitter (s. 280). over murkronen. Mod gården er dette tag for bundet med hovedgesimsen med et halvtag, en YDRE for nordgavlens vedkommende noget uklar konstruktion.27 Kirkefløjen har som de øvrige Kirken og hovedslottet. (fig. 26, 28-30) Tessins længer en rusticeret sokkel omfattende kælder, slotskompleks er formet som et trefløjet anlæg underetage og mezzanin, samt to overetager med en lav forbindelsesfløj mellem sidelæn med indbyrdes afvekslende vinduesudformnin- gerne. Dispositionen er overført fra det danske ger. I hovedgesimsen er indføjet en mezzanine forslag (s. 273). Men Tessin har gjort sideflø tage. Det tre fag brede indgangsparti, som fø jene 74 alen dybere, så den indre gård er blevet rer ind til hovedtrappen, markeres ligesom dets større og mere harmonisk, samt vendt anlæg pendant mod øst af tre bueåbninger med en get, så indgangen er kommet til at ligge mod hermebåret balkon i midten. Herover er korin- nord, modsat byen. Slottets hovedfløj med de tiske pilastre i kolossalorden, kronet af en balu kongelige paradegemakker har derved fået ud strade umiddelbart over mezzaninen. sigt mod syd, udover haven, som på »Versailles Et svar fra Tessin på en dansk kommentar til und anderen grossen Wercken« (Versailles og tegningerne afspejler, at der fra officiel side var andre store værker).23 Fløjen er symmetrisk om udtrykt ønske om et klokketårn. Dette var Tes midtaksen med appartementer til kongen mod sin voldsomt imod, idet han med henvisning til øst og til dronningen mod vest. Adskilt fra be- samtidig praksis i Frankrig og Italien hævdede, boelsesarealerne ved et par pragttrapper syd for at et tårn hørte til på et rådhus. Hvis Tessins sidefløjenes midte føjer sig hertil to rumenhe slot skulle have haft et tårn, måtte det som på 276 KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT

Fig. 26. Nicodemus Tessin d.y.: Projekt til Amalienborg slot. Plan af 1. etage, udført efter juni 1694. 1:1200 (s. 276). Tessin-Hårleman-samlingen, Nationalmuseet, Stockholm. – Nicodemus Tes sin the Younger’s project for Amalienborg. Plan of the first floor, made after June 1694.

Lambert van Havens få år ældre projekt have gestol, orgel samt indgang i syd. Planen kendes været anbragt over hovedfløjen. Tessin havde i to versioner, der divergerer mht. udformnin dog fundet såvel tårnet som den måde, hvorpå gen af indgangen, langsiderne og koret. Fig. 29 Lambert van Haven havde markeret kirkefløjen følger i hovedtræk Tessins redegørelse fra juni med høje rundbuede vinduer »sehr garstig« 1694 og må sandsynligvis betragtes som den (meget rædselsfuld) og ville selvsagt undgå at tidligste. Hertil slutter sig længdesnittet fig. 28, gentage systemet i sit eget projekt.28 der dog på enkelte punkter afviger fra planen over slottet.29 Senere og i andre enkeltheder svarende til de udarbejdede detaljetegninger er INDRE formentlig fig. 27. De to planer har samme dis position med to af selve kirkesalens ialt otte fag Plan (fig. 29-30). Kirkesalen er rektangulær og afskilret med en skranke som kor, tredelt ind- omfatter i længden ti af nordfløjens fag, i bred gangsfag med forhal flankeret af kongestole, og den fire (ca. 80 × 35 alen eller ca. 50 × 22 m). kongruens mellem det søjlesmykkede alterparti Dens placering i vestfløjens nordende bestem og den ligeledes med søjler forsynede forhal. mer orienteringen, som følger den nord-syd- Altret er dog i den antagelig ældste udgave an gående længdeakse med alter i nord og kon bragt foran en skillevæg, bag hvilken ses to BESKRIVELSE AF PROJEKTET 277

rum beskrevet som henholdsvis sakristi og ren- gøringsrum (med trappe til at lette rengøringen på altret). I fig. 30 er altret trukket helt tilbage til nordvæggen, hvorved kirkesalens længde er øget. De to siderum er tilsvarende formind sket. På samme måde er i fig. 30 forhallen ud videt, mens trapperne til orgelpulpituret er trukket ind til indgangsvæggen. Vægge og loft. (fig. 28-30). Væggenes opbyg ning fremgår af planerne, Tessins følgeskrivelse og det ufuldendte tværsnit fig. 27. Langvæg gene er i begge projekter gennembrudt af ni fag vinduer i to stokværk. De otte fag giver lys til selve gudstjenesterummet, mens det sidste be lyser de lukkede stole mod syd. Mellem de un derste vinduer er ifølge de to planer henholds vis korintiske pilastre og frisøjler, og sandsyn ligvis tilsvarende halvsøjler (fig. 29-30), som bærer et kraftigt entablement.29 Den øvre vin- duesrække er med stikkapper indskudt i det langsgående tøndehvælv, der dækker salen, og adskilt af gjordbuer. Udformningen af de to Fig. 27. Nicodemus Tessin d.y.: Længdesnit af vest fløjen i det projekterede Amalienborg slot, set mod kortsider kendes kun fra planerne. På den sene vest. Kirkens vestibule ses i midterste stokværk til er foran væggene til sakristi og rengøringsrum højre (s. 277). Tegningen hører til en gruppe detajl- angivet et par rektangulære partier (ca. 2 × 1 tegninger af slottets trapper. Tessin-Hårleman-sam- alen), som kan være podier for statuer eller lig lingen, Nationalmuseet, Stockholm. – Nicodemus nende. Tessin the Younger: Longitudinal section of the west wing of the Amalienborg project, seen to the west. The chapel’s Skitsen fig. 28, som bortset fra den mang vestibule is seen in the middle storey (on the right). The lende angivelse af søjlernes orden samt den ved drawing belongs to a group of detailed drawings of the vestvæggen placerede prædikestol (jfr. ndf.) palace staircases. svarer til Tessins følgeskrivelse, giver et sum marisk indtryk af de forskellige udsmykninger på langvæggene. Kronede skjolde, flankeret af putti over de nedre vinduer, modsvarer ranke- nævnt omtalt i Baumanns kontrakt om slots- bærende putti ved de øvre. Begge zoner har modellen (s. 274). Hvælvets øvrige flader, der paneler med forskellig ornamentik. Øverst på leddeles af gjordbuerne, har et mønster af dia- entablementet er en blomsterprydet frise, som gonaltstillede kassetter med indsatte rosetter mellem vinduerne afbrydes af legemsstore (jfr. fig. 28). skikkelser med skjolde. Disse skulle ifølge Tes Trapper og forbindelsesveje (fig. 27-28). Adgan sins forklaring repræsentere apostle, en om gen til kirken foregik via vestfløjens hoved stændighed, der dog er i modstrid med figurer trappe. Herfra ledte en halvanden etage høj ve nes antal (på længdesnittet og den tidlige plan stibule med et søjleflankeret indgangsparti ind to gange ni, på den sene plan to gange otte). til kirken. Orgelpulpituret i syd var ifølge den Tøndehvælvet er i midten smykket med et tidlige plan tilgængeligt fra trapper på begge spejlformet felt, som utvivlsomt har været be sider af indgangen, ifølge den sene fra en en regnet til et – formentlig – illusionistisk maleri. kelt, som var trukket ind i den lukkede stol til En malet udsmykning i kirkesalen er som ovf. højre (øst) for indgangsdøren. Kirkesalens pla- 278 KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT

Fig. 28-30. Nicodemus Tessin d.y.: Længdesnit, samt planer af kirkesalen i det projekterede Amalienborg slot. 1:300 (s. 276- 77). Tessin-Hårleman-samlingen, Nationalmuseet, Stockholm. 28. Længdesnit, antagelig udført juni 1694 (s. 277). 29. Plan, antagelig udført samtidig med fig. 28 (s. 276). 30. Plan, antagelig udført efter juni 1694 (s. 276). – Nicodemus Tessin the Younger: Longitudinal section and plans of the chapel in the Amalienborg project. 28. Longitudinal section, probably made in June 1694. 29. Plan, probably contemporary with fig. 28. 30. Plan, probably made after June 1694. Detail of fig. 26. PLANER 279 280 KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT cering som en isoleret enhed for enden af den terede slotskirke kan med de parvist sammen ene sidefløj har gjort det overflødigt at indsætte stillede søjler og gjordbuer samt det kraftige pulpiturer af kommunikationsmæssige hensyn, entablement minde om et pulpitur og som så som det kendes fra andre slotskirker (jfr. DK. dan give rummet en visuel udvidelse. Men Tes Kbh. By, 5, s. 33, 77, 80 og 140). sin har elimineret alt, hvad der kunne forstyrre Indretningen (fig. 29-30) fremgår kun af pla udsynet og hindre en god akustik. Kirken i det nerne samt Tessins summariske beskrivelse. projekterede residensslot er en både liturgisk og Det rektangulære alterbord er på det tidlige ud æstetisk integritet. kast anbragt direkte på gulvet, flankeret af søj ler og omgivet af en tresidet skranke, mens det KILDER OG HENVISNINGER på den sene plan er placeret på et trinpodium op mod den lukkede endevæg og indfattet af en Litteratur. R.Josephson: Tessin i Danmark, Stock firkantet, nicheformet opbygning med søjler. holm 1924. – Nikodemus Tessin d.y. 1654-1728, ud En skranke herimellem adskiller alterpartiet fra stillingskatalog, Nationalmuseet, Stockholm 1954- 55, kat.nr. 224-34. – Nicodemus Tessin d.y. 1654- den øvrige sal. Altrets eventuelle overbygning 1728, udstillingskatalog, Det Tessinske Palatset, 30 er ukendt. En døbefont er ikke markeret, hvor Stockholm 1978. Vedr. forkortelser og litteratur i imod prædikestolen ses midtfor den vestvendte øvrigt, jfr. s. 223. langside. Trappen hertil er på begge planer an Tegninger. Nationalmuseet i Stockholm. THC 1269: givet skjult i murlivet, dvs. et vindue; ifølge Dansk situationsplan, situationsplan af Tessin. – THC 1282: Plan af Lambert van Haven m. kom mentarer af Tessin. – THC 1276: Sammentegnet eta Tessins forklaring for at undgå, at opgangen, geplan. – THC 1285: Tværsnit af hovedfløjen m. som det normalt er tilfældet, sidder som en de opstalt af vestre sidefløj. – THC 1269: Længdesnit af formitet på stolens ene side. Kirkens stole om vestre sidefløj. – THC 1276a: Dansk kælderplan. – THC 1271: Plan af underetage. – THC 1273: Plan af fatter dels stader på gulvet i blokke adskilt af 1. sal. – THC 1279: Plan af kælderetagen, detalje. – THC 1272: Trappeplan. – THC 1280, THC 1275 og midtergangen samt i det sene projekt, af gan THC 1274: Snit gennem trappe. – THC 1281: Snit gennem trappehal. – THC 1277, THC 1278, THC gen til prædikestolen, dels lukkede stole. Tessin 1283 og THC 1284: Detailtegninger til brug for mo nævner tilstedeværelsen af kongestole ved såvel delarbejdet. – THC 1270 og THC 1258/125: Tilskr. indgangen som altret. Foran de øvrige stole er W. Swidde: Forlægstegninger til brug for kobber på begge planer angivet to rektangulære afluk stikket. – Stadsarkitektens kontor, Stockholm. CC ker (ca. 5 × 3 alen), som kan være de, forment 803-6: Planer. – KglBibl. To danske situationsplaner. – NM2. To planer og en facade, – Jfr. oversigt over lig på grund af kirkerummets længde, nødven tegninger vedr. kirken s. XXX samt note 12. dige ekstra stole. Orglet er som nævnt anbragt Beskrivelse ved Ulla Kjær. Redaktionen afsluttet på et pulpitur over indgangen. marts 1987. Sammenfatning. Tessins slotsprojekt er for fa 1 DK. Kbh.By, 5, s. 28 med note 54. 2 cadernes vedkommende – som flere steder DK. Kbh. By, 3, s. 166f. Jfr. L. Bobé: Operahusets Brand paa Amalienborg den 19. April 1689, i Fra Re fremhævet – afledt af Gianlorenzo Bernini’s projekter til henholdsvis Louvre og Palazzo naissance til Empire. Kulturhistoriske Afhandlinger, Chigi i Rom fra 1660’ernes midte. 31 Det var 1916, s. 55-78, samt T. Roepstorff: Operahuset i Kø også Bernini’s Louvre, som Tessin trak frem, benhavn, 1970, s. 13f. 3 da han i 1693 skulle forklare, hvorfor han ikke F. Schiøtt: Nogle Blade af St. Annæ Kvarters Hi storie, i Architekten, IX, 1907, s. 271f., spec. s. 285. havde ladet kapellet på Stockholm slot fremstå 4 Nielsen: Kbh. Hist. V, 39f., samt Bispetid til Bor 32 i facaden. Rumligt set er Amalienborgprojek- gertid, s. 115f. Jfr. desuden KbhDipl. VII, 512. Ifølge tet dog snarest fransk. Det store lyse enheds- SjællTegn. skulle der 1692 føres frådsten fra Roskilde rum med de todelte vægge er typisk for den til København, eftersom sådanne sten var gode at Tessin’ske pragtsal. Systemet var tilstræbt i den gøre cement af. Kongen skulle nemlig bruge en del heraf. Af registeret fremgår, at materialet var be- ombyggede kirkesal på det nedbrændte Stock holm slot, men blev først gennemført i kirken på det nye.33 Væginddelingen i Tessins projek NOTER TIL S. 273-74 281 regnet til Amalienborg, men det nævnes ikke, hvor "Josephson bil. 51, s. 211. Tessin til overkammer- vidt der er tale om slottet eller haven. junker A. L. Knuth 10. nov. 1694. 5 G. Boesen: Nogle Strejflys i ældre dansk Barok, i 12 De bevarede tegninger er registreret af National Kunstmuseets Aarsskrift, XXX, 1943, s. 86 f. Teg museet i Stockholm og de fleste gengivet af Joseph ningen er indlagt sammen med et par andre byg- son. Denne nævner (s. 52 og note 87), at der også ningsudkast og prospekter af vekslende kvalitet i en skulle findes et par plantegninger i blyant identiske bog med rødkridttegninger udført af den unge Chri med de på Nationalmuseet inv.nr. THC 1271 og stian V; Rosenborg, inv.nr.. 24-300. Det projekte THC 1273 registrerede; disse, som skulle være i Ful- rede slot er ifølge en løst skitseret målestok knap 400 lerö herregårdsarkiv, kan muligvis identificeres med alen bredt. Tegningens skitsepræg understreges af, at de på Nationalmuseet inv.nr. CC 803-6 registrerede. papiret er øget og slotsgårdene klistret over med et De tegninger, der af Josephson (s. 53) sættes i for ekstra lag papir. Ryttere og soldater føjet til med bindelse med modelarbejdet, omfatter dels byg- blyant markerer rendebaner o.lign. Enkelte af resi ningsdetaljer (Josephson fig. 19-22), dels snit gen densslottets rum er ligeledes specificeret, men en nem trappe og trappehal (Josephson fig. 29-32). To kirkesal er ikke angivet. danske beliggenhedsplaner befinder sig på KglBibl., 6 Josephson bil. 37, s. 207. Ekstrakter af hele korres to er på Nationalmuseet i Stockholm. På NM2 lig pondancen er trykt i R. A. Weigert og C. Hernmarck ger et facadeudkast og to planer, begge løst skit (udg.): Les Relations artistiques entre la France et la serede og i det ene tilfælde suppleret med en alterna Suède 1693-1718, Nicodème Tessin le Jeune et Daniel tiv tegning på papirets bagside. Cronström. Correspondance (extraits), Stockholm 13 H. Langberg: Tessins Amalienborg, i Konsthisto- 1964 (Nationalmusei Skriftserie 10). risk Tidsskrift, XXXVI, 1967, s. 136-42, spec, 7 Josephson bil. 7-8, s. 182-84 med fig. 6 overfor s. 138f. med fig. 3. Böhms tegning befinder sig på s. 44. Både bilagene, henholdsvis koncept til memo Institut für Denkmalpflege i Dresden. Det er uklart, rial vedr. Amalienborg slot samt usigneret, udateret hvorfor den er udført. svar, og tegningen befinder sig på Nationalmuseet, 14 Josephson s. 37-39 og 70-73. Iflg. gesandtskabs Stockholm inv.nr. THC 1269 (Tessin-Hårleman- relationer B 101. 1697-99 (jfr. note 8), nævner Bolle samlingen). Luxdorph 27. nov. 1697, at Tessin »lader udi Franck 8 RA. T.K.U.A. Spec. del. Sverige. B 99. 1692-98. rig sticke aff, dend Model paa Slottet i Kiøbenhaffn Gesandtskabsrelationer, til dels med bilag, fra en udi Kobber for at distribuere dend udi Franckrig, voyé extraordinaire Bolle Luxdorph og under hans sende den til Italien og endelig lade dend siden gaae forfald fra sekretærerne Jensen og J. D. Grüner, u. hele Europa igiennem, om nogen kunde finde noget bil.nr. 6. juni 1694. I brev fra Luxdorph af 9. maj derpaa at dadle ...« Tessin havde allerede i oktober 1694 (bil. 21) nævnes, at Tessins afrejse er blevet ud 1695 meddelt overkammerjunker A. L. Knuth, at skudt, blandt andet fordi han ville »haffue sit eget han tænkte på at lade hele slotsprojektet stikke i Dessein, som hand vil tage med sig til Danmarck, kobber. I foråret 1697 lod han da Swidde udføre ganske ferdigt«. Der var således »it og andet smaat, stikket af gårdfacaden, for i løbet af sommeren, efter som hand siger nødvendig skal forandris i dend Aff- Swiddes død, at forhøre sig hos Cronström om mu ridtzning, som er schicket hannem her op« ... Jfr. lighederne for at få projektet graveret i Frankrig. C. F. Bricka: Kong Christian V’s egenhændige Dag Det var også Cronström, som formidlede kontakten bog for Aaret 1694, i Danske Magazin, 4. rk. V. til de franske kritikere og overbragte deres svar, jfr. 231-322, spec. s. 278, 287 og 289. 16. juni er Tessin Josephson (note 6) bil. 48, s. 210 (Tessin til Cron blevet præsenteret ved det danske hof. 30. juni bedes ström 1. sept. 1697), bil. 72-79, s. 236-37 (Cronström Luxdorph takke den svenske konge for at have givet til Tessin 1697-98) og bil. 15-16 s. 197-98 (samtidige Tessin tilladelse til at rejse, og 5. juli anføres, at den afskrifter af breve fra Cronström til Tessin med gen svenske bygmester »Dessein« (sic) atter er rejst. givelser af Le Nôtre’s og Bullet’s kritik af projektet. 9 Josephson bil. 42, s. 208. Tessin til Cronström De to gengivelser blev sammen med Perrault’s kritik 25. juli 1694. Gesandten Bolle Luxdorph har i de føl sendt i august 1698. Perrault’s kommentarer synes gende måneder travlt med at overbringe hilsener kon forsvundne). Da de franske kritikere kun kunne ud gerne imellem, jfr. gesandtskabsrelationer, note 8. tale sig om facaden, har deres bemærkninger ingen 10 Projektet er i en 1742 foretaget overleveringsfor- direkte betydning i forbindelse med slotskirken. retning af generalbygmesterens arkiv til den 15 J.J.A. Worsaae (udg.): Chr.V.s Testamenter som kgl. bygningskommission beskrevet under tegninger Tillæg til Kongeloven, 1860, s. 59-60, § 21 i afsnit III som »30 Stk. dito mit Beschreibung angehend das (»Denne vorisz Disposition«, stilet til kronprins Fre von Schweden hergekommenes Schloss-Modell«, derik (IV)). jfr. Schiøtt (note 3) s. 288f. Tegningerne er antagelig 16 Relations (note 6). Tessin nævner, at han er nødt gået tabt ved Christiansborgs brand 1794. til at skrive til Danmark, »sur le chapitre d’un grand 282 KIRKEN I NICODEMUS TESSIN D.Y.’S PROJEKTEREDE RESIDENSSLOT model que je dois faire commencer icy, aprés les F. R. Friis: Tessins Model til en dansk Kongeborg, i desseins que j’ay formé pour leur Chatteau, et pour Tidsskrift for Kunstindustri 1886, s. 57-60. lequel, on a deja remis l’argent, pour mettre le tout 22 F. Meldahl og P. Johansen: Det kongelige Aka en oeuvre ...« Udbetalingerne til Tessin for arbejdet demi for de skjønne Kunster 1754-1904, 1904, s. 522. med modellen kan følges i E. Marquard: Kongelige Det eneste, der vides om denne brøstfældige model, Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian er dog, at den stammede fra Charlottenborg. V.s Tid, 1918. Allerede 16. aug. sendes en veksel på 23 Josephson (note 6) bil. 9, s. 185f. Tessins »Explica 2000 rdl. til Stockholm. 1695 og 1696 betales 2. ter tion deren Desseine welche formiret seijnd angehend min for modellen, 1500 rdl., samt ‘resten’ fordelt på das Schloss, so in Copenhagen auff dem Platz von en udbetaling på 1560 rdl. og en på 540 rdl. 40 mk. Amalienburg sol gebauet werden«, 5.juni 1694, un 14 sk., begge inclusive gebyr. derskrevet København 25. juni 1694. 17 Josephson (note 6) s. 31f. med bil. 17-19 s. 198-200 24 Her er teatret erstattet af en rigssal og rummene (hhv. kontrakten mellem Tessin og Baumann, Bau lagt gavl mod gavl i slottets sydfløj, jfr. J. Böttiger manns kvitteringer for arbejdet 1694-juni 1697, samt m.fl. (udg.): Stockholm Slotts Historie, II: Det Tes- notat om udbetaling af 15 rdl. til Jacquin for »2 Fi sinska Slottet, Stockholm 1940, s. 64 f. med pl. 21. gurer til portalen och een therme til den indre porta 25 Josephson (note 6) bil. 9 og 12, s. 185f. og 192 f. len i borgården«). 26 Josephson (note 6) bil. 8, s. 183f. Svar på Tessins 18 Jfr. note 16 (udbetalingerne til Baumann). Model memorial vedr. slottets beliggenhed og disposition arbejdet kan desuden følges i Tessins breve, jfr. Jo af 8. nov. 1693. U.d. sephson (note 6) bil. 58 og 65, s. 219-20 og 226, samt 27 Langberg (note 13) mener ud fra gårdfacaden, Relations (note 6). 12. maj skriver Tessin til Cron hvor der øst og vest for sidefløjenes gavle ses et lavt ström, at »le lendemain le Roy fut voir, le Model du saddeltag med tagryg parallelt med sidefacadernes chatteau de Coppenhague, qui estoit prest our estre flugt, at kunne godtgøre, at også sidefløjene skulle envoyé d’icy ou il se plaisant fort et mesme il fut have en ekstra etage mod haven i hele facadens ud resolu de n’y ceder aucunement en magnificense«. strækning. De frontoner, der afslutter sidefløjene Det var blot fem dage efter at den svenske konges mod nord, må da betragtes som en slags attrapper, eget, nyligt ombyggede slot var brændt. 12. juli idet de kun dækker et stykke af en i virkeligheden samme år meddeler Tessin, at modellen er ankom skæv gavl. Systemet med de forhøjede havefacader met til København. er genbrugt på Stockholm slot, men her er højdefor 19 DK. Kbh. By, 3, s. 166f. med note 6 s. 322, vedr. skellen skjult, fordi der er tale om fire fløje. ombygning af et af vognskurene ved Amalienborg, 28 Note 25 samt DK. Kbh. By, 5, s. 55. så Tessins slotsmodel kan få plads deri. Marquard 29 En iøjnefaldende forskel er anvendelsen af koblede (note 15) nævner 1697-99 udbetalinger til hhv. Claus søjler i det store trappeanlæg syd for kirken, som er Snedker og oberst Armand de Balagny for arbejdet vist på snittet, men ikke på planen. Tessin nævner i med modelhuset. Om Ernst’s forhold til Tessin, jfr. sin følgeskrivelse (note 23), at kirkens vægge er H.-E. Nørregaard-Nielsen: Magt og dragt, i En bog smykket med »halben Colonnen und halben Pila- om kunst til Else Kai Sass, 1978, s. 220-38. stren von Corintischer Ordre«. På længdesnittet er 20 RA. Det kgl. Kunstmuseum og Billedgalleri, Til- søjlernes orden som ndf. nævnt, ikke angivet. Den gangs- og Afgangslister 1700-1736, 31. dec. 1702. Jfr. antagelig tidligste plan afviger fra redegørelsen ved Lund s. 167, note 3. at gengive søjlerne langs kirkesalens vægge som fri- 21 NM2. Manuale über diejenigen Sachen welche in søjler. På planen fig. 30 ses derimod halvsøjler. meiner Zeit entweder zu der Königlichen Kunst 30 Josephson (note 6) formoder s. 65, at altret i den kammer zugekommen oder auss selben abgeliefert projekterede slotskirke på Amalienborg skulle ud wor den Lorenz Spengler 1771, med Kunstkamme- formes ligesom altret i kapellet på det første Stock rets til- og afgangslister 1775-1807. Blandt en række holm slot. For Tessins øvrige altre, jfr. H. Cornell: modeller afleveret til Kunstakademiet 7. nov. 1788 Ett Forslag av Nicodemus Tessin d.y. til Altarpry- og taget til indtægt af Kunstakademiets direktør Ni delse i Uppsala Domkyrka, i Tidsskrift för Konstve- colai Abildgaard, nævnes som nr. 103 (det nummer, tenskap 1923, s. 28-33, samt J. Montagu: The hvorunder modellen er opført i det første Kunst- Church Decorations of Nicodemus Tessin the Youn kammerinventarium siden 1690, Inventarium über ger, i Konsthistorisk Tidsskrift XXXI, 1962, s. 1-27. Ihro Königliche Majest. Kunst- und RaritetenKam- 31 Josephson (note 6) s. 56, Langberg (note 13) s. 136 mer, Tome I, 1737, på NM2) en slotsmodel »von og 140. Jfr. Schiøtt (note 3) s. 318. Graf Tessin«. Modellen var i 1750’erne sat i stand på 32 J. Böttiger: En Krönika om den Tessinska Slotts- en anmodning fra E. D. Häusser og havde også vakt kyrkan 1693-1697, Stockholm 1918, s. 8. Lauritz de Thurah’s interesse, idet han giver den en 33 Böttiger m.fl. (note 24) s. 83f. Jfr. A. Lindblom: meget rosende omtale i Hafnia Hodierna 1748. Jfr. Rikssalen på Stockholm Slot, i Samfundet Sankt ENGLISH SUMMARY 283

Eriks Årsbok, 1924, s. 53-92, samt P. G. Hamberg: 1584 indviede Il Gesú i Rom kan have haft for Ama- Tempelbygge för Protestanter, Stockholm 1955, lienborgkapellets opbygning. Dette rum har det s. 190 og 222. Josephson (note 6) gør s. 65-66 rigtigt samme høje tøndehvælv og virker, trods sideski opmærksom på den betydning, Giacomo Vignola’s bene, som én stor sal.

THE CHAPEL IN NICODEMUS TESSIN THE YOUNGER’S PROJECT FOR A ROYAL RESIDENCE

Dissatisfaction over the antiquated condition of The chapel is unidentifiable from the outside, Copenhagen Castle reached a peak by the time although its interior occupies the full width of the absolute monarchy was established in 1660, the wing and it is two and a half storeys in and a number of projects for new royal resi height. Tessin had criticised the marking of the dences took shape. The Swedish architect, Ni chapel by a tower, seen in the earlier projects, codemus Tessin, the Younger, had seen the ex and obviously did not want to repeat the dispo isting proposals during his visit to Copenhagen sition in his own proposal. The entrance to the in the summer of 1687. In 1693 he was re chapel is by the main staircase in the west quested to draw up a proposal for the castle to wing, and through a vestibule one and a half be built north of Copenhagen, on the derelict storeys high. The interior of the chapel itself is site of Sophie Amalienborg, destroyed by fire a typical room for preaching, with a low barrel in 1689. Tessin proposed a three-winged build vault and walls enriched by engaged columns ing with a low entrance wing to the north (i.e. and pilasters. In both projects the longitudinal facing away from Copenhagen). The project walls are broken by nine window bays in two was presented in June 1694, and approved. storeys. Some details, however, seem to have been al The model made in 1694-97, now lost, has tered later on. For example, there are two dif been based on Tessin’s project. A copper en ferent plans for the chapel in the west wing graving of the castle’s facade was executed in (counterbalanced by the theatre in the east 1697. The project, however, had been delayed wing). The first plan corresponds with Tessin’s for financial and political reasons, and aban covering letter of 6. June 1694, submitted with doned completely upon the death of Christian his proposal; the second plan seems to be V in 1699. His immediate heirs preferred the somewhat later. In both cases, the chapel is a royal residence in Slotsholmen. Nevertheless, lengthy room, the altar wall to the north em the Danish project played an important role as bellished by columns is congruent with the or a transitional link between the rebuilding by gan loft supported by columns to the south. In Tessin of Stockholm Castle in the 1690s (de the presumably earlier proposal, the altar stroyed in a fire 1697), and the present Castle stands in front of a partition behind which is built there during the next decades by the same concealed the sacristy and storeroom; whereas, architect. The ideas proposed for the interior of in the later proposal, the altar is fitted between the chapel in the projected Amalienborg were the two rooms. implemented in Stockholm Castle.