DOCSLIB.ORG

KBM 3826 Amalienborg Christian IX's Palæ, C9.2

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
KBM 3826 Amalienborg Christian IX's Palæ, C9.2 KBM 3826 Amalienborg Christian IX’s Palæ, C9.2 Matrikel nr. 124, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306- (KUAS J.nr. 2009-7.24.02/KBM-0016) Tilsynet og beretning er udført af stud. mag. Mie Pedersen PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 Den røde markering viser, hvor gravearbejdet blev udført, og den blå markering viser, hvor Kogens Nytorv ligger i forhold til Amalienborg. Forside foto: Christian IX’s Palæ/Schacks Palæ. Taget af museumsinspektør Vivi Lena Andersen. 2 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 Indholdsfortegnelse 1: Abstract s. 3 2: Undersøgelsens forhistorie s. 4 3: Administrative data s. 6 4: Øvrige data s. 6 5.1: Topografi, terræn, undergrund s. 6 5.2: Historik s. 7 6: Målesystem s. 10 7: Udgravningsmetode s. 11 8: Lagbeskrivelse s. 11 9: Undersøgelsens resultater s. 12 10: Fremtidigt arbejde s. 12 Abstract No structures of archaeological interest appeared in this archaeological supervision. The reason for this could be that the construction took place directly on top of an existing heating channel. 3 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 2: Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske historik i området omkring Amalienborg palæerne er efterhånden temmelig omfattende. Og den arkivalske gennemgang og det kartografiske materiale viser da også med stor tydelighed, at området rummer et stort potentiale mht. arkæologiske forekomster. De tidligste arkæologiske forekomster, som er registreret i området, er fundet i Københavns Frihavn, nord for Amalienborgområdet og stammer fra Kongemosekulturen(jægerstenalderen)(sb.nr. 020306-236). Under Amaliegade 13 er der ligeledes gjort fund fra jægerstenalderen(sb.nr. 020306-60). Syd for Amalienborg er der registreret et muret anlæg, som kan tolkes som enten en del af Reberbanen, som det Islandske Kompagni anlagde, eller som en del af haveanlægget til Sophie Amalienborg(sb.nr. 020306-232) samt en brolægning fra 1600tallet(sb.nr. 020306-95). Området er desuden særdeles kendt for sine velbevarede affaldslag, som har været anvendt som opfyld i området. Her skal især nævnes den store gravning ved Mærsks hovedsæde på Esplanaden 50(sb.nr. 020306-254). Affaldslagene er ligeledes påtruffet ved flere gravninger på bl.a. Skt. Annæ Plads(sb.nr. 020306-303, sb.nr. 020306-333, sb.nr. 020306-384, KBM 3260, KBM 3261, KBM 3500, KBM 3543) samt på Amaliegade 40-42 (sb.nr. 020306-332) og i Amaliehaven(KBM 3330). Københavns Bymuseum har tidligere fulgt anlægsarbejde på Amalienborg i forbindelse med en række funderingssager. Den første fandt sted fra august 2004 til februar 2005(sb.nr. 020306-307). Denne tilsynssag foregik på sidebygningerne til Christian VIII’s palæ og her fremkom brolægning, trævandledninger samt de fundrige opfyldslag. Ved en nyligt afsluttet sag fra i år på Frederik VIII’s palæ kom der, udover affaldslagene, en latrinkule fra 1800-tallet, sløjfede skillevægge og fundamenter samt en kulkælder, som ikke er registreret nogetsteds i det skriftlige materiale(sb.nr. 020306-363). I 2008 har der været sager på både Christian VII’s og Christian IX’s palæ(sb.nr. 020306- 415 og sb.nr. 020306-416). På Christian VII’s palæ fremkom en del sløjfede fundamenter og skillevægge, som kan føres tilbage til bygningens funktion som bager- og vaskehus samt en muret brønd og latrin. Og på Christian IX’s palæ fremkom en række buer langs 4 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 hele ydermursfundamentet, som tolkes som et byggeteknisk indslag fra en af arkitekterne på projektet. Den sidste funderingssag foregik på ligeledes på Christian VII’s palæ, i gården ud mod Frederiksgade. Her dukkede en lang række fundamenter op, som ikke umiddelbart via det kartografiske materiale har kunnet knyttes til bygningens tidligere funktion som hestestald. Men det kan skyldes at væggene har været sat op og revet ned igen under to på hinanden følgende brandtaksationer(sb.nr. 020306-416). Alle funderingssagerne frembragte desuden også en lang og varieret række af fund, hvoraf mange kan knyttes til områdets lossepladsopfyld. Museet fulgte i efteråret 2008 opgravningen i forbindelse med nedlægning af fjernvarme på Frederik VIII’s palæ(sb.nr. 020306-424). Til trods for at der ikke blev gravet specielt dybt fremkom der alligevel en lang række fine genstande heriblandt en sjælden digel, som skal underkastes en nærmere analyse for at undersøge, om den kan have været anvendt i forbindelse med alkymistiske forsøg. Fjernvarmearbejdet på palæerne fortsatte i sommeren 2009 på Christian VIII’s palæ(sb.nr. 020306-447). Her blev ikke registreret nogle konstruktioner, men til gengæld var der også her en hel del fund. Med alle disse ting in mente ønskede Københavns Bymuseum også at følge arbejdet på Christian IX’s palæ. Arbejdet ved dette palæ kan give mulighed for at belyse flere forskellige problemstillinger. Grundet topografien i området og sidebygningens placering tæt ved den gamle kystlinje, er der mulighed for, at der kan dukke stenalderfund op under affaldslagene. Desuden kan der være mulighed for arkæologiske fund eller konstruktioner, som kan knyttes til det tidligere slot og haveanlæg, Sophie Amalienborg og Sophie Amaliehaven. Denne beretning omhandler det arkæologiske tilsyn udført på Christian IX’s palæ i gården ud mod Amaliegade. 5 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 3: Administrative data Det arkæologiske tilsyn er udført med hjemmel i Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001, kapitel 8 § 23 stk. 1 og § 27 stk. 2 og 4(http://www.retsinfo.dk). Det arkæologiske arbejde blev udført som tilsyn. Originalmateriale og fund opbevares i Københavns Bymuseums arkiver og på museets magasiner. Tilsynet er indgået som en aftale mellem Københavns Bymuseum, bygherre og entreprenør. Københavns Bymuseum stod for tilsynet, der finansieres af Københavns Energi Varme som bygherre på projektet, efter godkendt budget af Kulturarvsstyrelsen. Alt skriftligt korrespondance vedrørende sagen findes i museets sagsarkiv. 4: Øvrige data Tilsynet startede d. 20. juli 2009 og sluttede d. 27. juli 2009. Øverste sagsansvarlig er museumsinspektør Lene Høst-Madsen. Daglig leder for tilsynet er stud. mag. Mie Pedersen. Efterbearbejdning: Beretningsansvarlig: Mie Pedersen, Københavns Bymuseum Bygherre var Københavns Energi Varme ved Katrine Anker Thyø og entreprenørfirmaet NCC stod for gravearbejdet. 5.1: Topografi, terræn, undergrund Forud for funderingen af C9.2 er der foretaget geotekniske undersøgelser af GEO på området (en kopi af denne rapport findes i Bymuseets topografisk arkiv under ”Amalienborg”). Disse boringer viser, at der i området træffes fyld og lokalt postglaciale aflejringer op til ca. 4 m under terræn. Under disse træffes glaciale lag primært i form af sandede aflejringer. Den overordnede geologi ved sidebygningen viser, at der fra terræn i kote ca. +2,50 á 2,70 træffes blandede fyldaflejringer til 1,80 á 3,80m under terræn, svarende til kote ca. -1,2 á 0,70. Fylden er meget vekslende, men har generelt et stort indhold af organisk materiale i form af sand og 6 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 tørvemuld. Under fylden træffes postglaciale aflejringer, der overvejende består af sand, men også af ler med gytjestriber. De postglaciale lag fortsætter ned til kote ca. -0,3 á -1,0. 5.2: Historik Frederiksstaden: Før anlæggelsen af det nuværende Frederiksstaden var området et fugtigt engområde med græssende får og køer. Kystlinjen lå på det tidspunkt, der hvor Amaliegade ligger den i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå på det tidspunkt uden for byens volde og blev senere hen opkøbt af Christian IV. Han ønskede at anlægge en ny bydel, kaldet Ny-København(Faber, 1989:167ff). Under en kongelig befaling i 1664 blev det beordret, at byens affald(både fra husholdning og dyrehold) skulle føres ud til det, som senere skulle blive Dronning Sophie Amalies Have og lystslot. Således kan man bl.a. læse i et kongeligt brev fra d. 18. november 1664: ”Præsident, borgemestere oc raad i Kiøbenhafn. F. 3. Wor gunst tilforn. Woris etc. er, at j dend anordning giører, at huis møg, som her af staden vdføres, worder forbj ført dronningens haufge oc wed siderne hos dend nye giorde wey imod stranden henlagt. Etc. Hafniæ 18 novembris 1664.” Københavns Diplomatarium, Bind: VI, s. 404 Dronning Sophie Amalie opkøbte i 1660’erne grunde i området for at bygge sit sommerslot – Sophie Amalienborg. Slottet blev opført i 1667-73 og nedbrændte under tragiske omstændigheder i 1689, fire år efter Dronning Sophie Amalies død (Nielsen, 1925: 13ff i Del 1, Faber, 1989: 171). Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes at have ligget dér, hvor Amalienborg ligger den dag i dag, nærmere betegnet til området mellem Fredericiagade til Amalienborg Slotsplads(Nielsen, 1925:6). I årene efter 1689 blev området inddelt i en have og en eksercerplads, og i 1749 frigav Frederik V haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden. 7 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 Maleri af Sophie Amalienborg. Udført af J. J. Bruun i 1740 – hvilket vil sige mere end 50 år efter at slottet nedbrændte. Christian IX’s Palæ: Palæet kendes også som Schacks Palæ, men i daglig tale er det bedst kendt som Christian IX’s Palæ. Det var grev Adam Gottlob Moltke, som i maj 1750 fik overtalt baron Severin Leopoldus Løvenskiold til at være med i projektet med de fire palæer på Amalienborg. Foruden baron Løvenskiold, fik følgende mænd lov til at ”designe” hver deres palæ: Grev Christian Frederik von Levetzau Levetzaus Palæ –> Christian VIII’s Palæ Baron Joachim von Brockdorff Brockdorffs Palæ –> Frederik VIII’s Palæ Grev Adam Gottlob Moltke Moltkes Palæ -> Christian VII’s Palæ Hvert palæ har sin særegen historie, men byggeriet indledtes for alle fire palæers vedkommende i 1750.
Load more

Recommended publications
  • Bk Inno 001294.Pdf
    LESSON NOTES Advanced Audio Blog S1 #1 To p 10 Danish Holidays and Festivals: Ascension Day CONTENTS 2 Danish 3 English 4 Vocabulary 4 Sample Sentences 5 Cultural Insight # 1 COPYRIGHT © 2013 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. Kristi Himmelfartsdag fejres i Danmark 40 dage efter Påskesøndag. 2. Det fejres altid på en torsdag, og er også kendt som Kristi yvdag. 3. Datoen ændres dog fra år til år. 4. Kristi Himmelfartsdag fejrer dagen, 40 dage efter påske, hvor Jesus Kristi jordiske legeme steg til himmel. 5. Kristi Himmelfartsdag er en økumenisk fest i den kristne kirke, hvilket Betyder, at det Bliver fejret af alle trosretninger og kulturer inden for den kristne kirke. 6. Denne dag er lige så vigtig som påske eller pinse. 7. I den katolske tradition er Kristi Himmelfartsdag en helligdag af forpligtelse. 8. Kristi Himmelfartsdag er en helligdag i Danmark. 9. Skoler og kontorer er lukket, og mange butikker og restauranter er lukket eller delvist lukket på denne dag. 10 . Mange arBejdspladser har også lukket dagen efter Kristi Himmelfartsdag, hvilket resulterer i en lang weekend fra torsdag til den følgende mandag for medarBejderne. 11. Dem som ikke har fri dagen efter Kristi Himmelfartsdag tager ofte fri alligevel for at få en forlænget weekend. 12. Der er mange helligdage i Danmark i foråret; faktisk er der en periode omkring påske, hvor der næppe er en hel arbejdsuge på grund af alle helligdagene. 13. Kristi Himmelfartsdag har ikke mange særlige traditioner i Danmark, udover det for nogen traditionelle kirkebesøg. CONT'D OVER DANISHCLASS101.COM ADVANCED AUDIO BLOG S1 #1 - TOP 10 DANISH HOLIDAYS AND FESTIVALS: ASCENSION DAY 2 14.
    [Show full text]
  • Det Harboeske Enkefruekloster
    Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Det Harboeske Enkefruekloster Det Harboeske Enkefruekloster © Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s ISBN 978-87-92230-12-6 Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realea er et helejet datterselskab af Realdania Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Forord Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i bolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis København, blev købt af Realea A/S i 2006. Den husbonder havde betjent en eller anden af de senbarokke bygning er efter et gennemgribende charger indført i de fem klasser af den kongelige restaureringsarbejde ført tilbage til fordums stor- rangforordning”. Funktionen som enkefrueklo- hed og nyindrettet med respekt for bygningens ster er med en del modifikationer opretholdt til særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om Men måske endnu vigtigere er det med Realeas 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit komme i betragtning som beboer blot, at man virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan skal være enlig kvinde og bosiddende i Køben- fortsætte.
    [Show full text]
  • Reconstructing Gardens Förord /Preface
    för trädgårdshistorisk forskning Bulletin Nr 32, 2019 Reconstructing Gardens Förord /Preface Årets Bulletin innehåller till att börja med artiklar från och om se- Slutligen: Tack till alla engagerade författare, motläsare i redak- minariet Reconstructing Gardens som hölls på NMBU i Ås, Norge, tionsgruppen och till vår layoutare! Utan er skulle det inte bli nå- 11-12 oktober 2018. Den innehåller även texter som tar upp torkade gon Bulletin. blombuketter som forskningmaterial, Nikolai Astrups trädgård, ett pionprojekt i Norge, ett försök med historiska odlingssubstrat, Nu laddar vi också för seminariet i höst, 2020, då Forum firar ett NTAA-seminarium och ett par bokrapporter inom ämnet träd- 25-årsjubileum! gårds- och kulturväxthistoria. Du får även ta del av alla de stu- dentuppsatser i ämnet som producerats under året i Alnarp, Ul- A short translation in English: tuna och Göteborg. To all the devoted authors, the editorial group (see above) and Boel Nordgren (layout): thank you for all your work! This year’s Bulletin Ett stort tack för det ekonomiska bidraget vi har fått för semi- has contributions from the seminar Reconstructing Gardens in Ås, nariet i Norge, och för årets publikation, vill vi rikta till Nordisk Norway, Oct 11-12, 2018, but also texts on a peony project, trials kulturfond. Tack också till School of Landscape Architecture på with historic soil mixtures, a report from a Nordic seminar, info NMBU, Ås, för ert ekonomiska stöd och värdskap vid seminariet. on student theses and book reports. Ett stort tack till Madeleine von Essen och Mette Eggen, som gui- dade under exkursionen till Spydeberg, till Karsten Jørgensen som /Anna Jakobsson guidade i Ekeberg park, samt till Annegreth Dietze och Bjørn An- Redaktör för Bulletinen ders Fredriksen som planerade huvuddelarna av det fina semina- Editor rieprogrammet.
    [Show full text]
  • Dronningegården En Het Continuüm Van Kay Fisker Dronningegården
    Job Floris Job Floris a plant is a machine to bear flowers and seeds, and a heart is a pump. Does that thrill you? The Het Nederlandse architectuurdiscours lijkt in de During the post-war reconstruction years mod- least any of these things only may be is just that.2 wederopbouwjaren vooral gedomineerd te zijn ernism appears to have dominated the Dutch archi- door het modernisme, waardoor tegengeluiden tecture discourse, thereby effectively marginalising Het platform voor publicatie van Fiskers artikel is en nuanceringen werden gemarginaliseerd. De all other developments and perspectives. Danish zorgvuldig gekozen. Op het moment van publicatie Deense architect Kay Fisker (1893-1965) kan tot architect Kay Fisker (1893-1965) can be seen as heeft Forum de intentie een dialoog tot stand te een van die kritische stemmen gerekend worden, one of the few critical voices, which is why he remains brengen tussen modernisten en traditionalisten. waardoor hij een relatief onbekende figuur in de a relatively unknown figure within the Dutch con- De publicatie maakt duidelijk dat Fisker op zoek was Nederlandse context is gebleven. Ten onrechte, text. This is unfortunate, because there is a lot of naar geestverwanten, oude en nieuwe. Het werk want Fisker volgde een agenda die aanknopings- common ground between Fisker’s agenda and both van Fisker wordt door historicus Stanford Anderson punten had met zowel het Nederlandse als een the Dutch and wider European discourses. In 1948 gecategoriseerd als Nieuw Empiricisme3 en door breder Europees discours. In 1948 wordt hij he garnered attention in the Netherlands with ‘Louis hem in een Europees discours geplaatst, met zichtbaar in Nederland met het artikel ‘Louis Henry Henry Sullivan’, an article about the architect’s life geestverwanten in Groot-Brittannië en Zwitserland.
    [Show full text]
  • KODAŇSKÁ RUKA Urbanismus a Architektura Hlavního Města Dánska
    Masarykova Univerzita Brno Filozofická fakulta Ústav hudební vědy Management v kultuře Navazující magisterské studium Bc. Anna Sychrová KODAŇSKÁ RUKA urbanismus a architektura hlavního města Dánska Magisterská diplomová práce Vedoucí práce: Mgr. Viktor Pantůček 2010 1 Prohlašuji, že jsem svoji diplomovou práci vypracovala zcela samostatně, bez cizí pomoci, a že jsem v ní uvedla veškeré použité zdroje a prameny. Bc. Anna Sychrová ........................................... 2 Obsah Předmluva ..........................................................................................................................................6 Úvod ...................................................................................................................................................7 1. Představení Dánů a Dánska .........................................................................................................9 1.1 Kultura a její vliv na obyvatele ................................................................................................. 15 1.1.1 Významné osobnosti dánského designu ............................................................................ 16 1.1.2 Kinematografie ................................................................................................................. 19 1.1.3 Literatura ......................................................................................................................... 20 1.2 Všeobecné základní informace o Dánsku ................................................................................
    [Show full text]
  • Verdensarv - I Danmark Og Grønland
    Verdensarv - i Danmark og Grønland Forord, side 2 Verdensarv i Danmark, side 4 Verdensarv i Danmark Jelling-monumenterne, side 8 Kronborg, side 16 Roskilde Domkirke, side 24 Ilulissat Isfjord, side 32 Kandidater til verdensarv Parforcesystemet og Eremitagen, side 40 Frederiksstaden med Amalienborg, side 44 Vadehavet, side 48 Stevns Klint, side 52 Molerklinterne ved Limfjorden, side 56 Christiansfeld, side 60 Vikingetidens Trelleborge, side 64 1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68 Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72 Mere viden om verdensarven, side 76 1 2 Forord Af kulturminister Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve Netop derfor blev UNESCO’s ”verdens- Carina Christensen historiens vingesus. Vi står bittesmå og arvskonvention” skabt i 1972. Over hele ser op i en katedrals himmelstræbende verden findes en mangfoldighed af monu- hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen menter, landskaber og naturområder, som med livet i Kronborgs smukke omgivelser. så ofte er brugt til at trække grænser, både Vi står på kanten af det mægtige, røde mellem mennesker og mellem nationer. Grand Canyon og hører næsten nybyg- Men med konventionen ser vi, at denne gernes vogne passere nede ved floden. kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, gene- Så føles det abstrakte begreb ”kulturarv” rationer, sociale skel, religioner og politiske pludselig nærværende. I det perspektiv dagsordener. forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræf- Frem for alt bæres konventionen af ønsket ternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. om at bevare hele verdens kulturarv for hele Vi forstår, at det er værd at gøre noget verden.
    [Show full text]
  • Pdfkbm 4435 Amaliegade 19.Pdf
    KØBENHAVNS MUSEUM, 2020 Amaliegade 19, Amaliegade 6C og Fredericiagade 7B KBM4435 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 19/07840 Garnisions Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Skt. Annæ Øster Kvarter Sted- og Sb-nummer: 020306-875 Stine Damsbo Winther Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www.cphmuseum.kk.dk © Københavns Museum 2020 Indholdsfortegnelse 1 Abstract ................................................................................................................... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...................................................................................... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ................................................................... 8 3.1 Administrative data ............................................................................................. 8 3.2 Udgravningsdata ................................................................................................ 8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ................................................. 10 4.1 Topografi, terræn og undergrund ...................................................................... 10 5 Centrale problemstillinger....................................................................................... 11 6 Udgravningsmetode ............................................................................................... 12 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode .....................................................................
    [Show full text]
  • Frederiks Kirke (Marmorkirken)
    KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Frederiks Kirke (Marmorkirken) KBM 3833, Sankt Annæ Øster Kvarter, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Kulturstyrelsen j.nr.: 2010-7.24.02/KBM-0015 Niels H. Andreasen Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk Front-page illustration: Painting of Frederik Sødring, Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke, 1835. Statens Museum for Kunst. © Københavns Museum 2015 2 Contents 1 Abstract/Resumé ................................................................................................................................... 4 2 Introduction ............................................................................................................................................. 6 2.1 Proposed Development.................................................................................................................. 6 2.2 Legislative Framework ................................................................................................................... 6 2.3 Administrative data ......................................................................................................................... 6 3 Topography and historical background .............................................................................................. 8 3.1 The suburb outside the East Gate (until 1620)........................................................................... 8
    [Show full text]
  • Det Maritime Kobenhavn.Pdf
    Det maritime København i middelalderen og renæssancen Ved arkæolog Hanne Fabricius En blanding af forelæsninger og byvandringer. Foredragsrækken fortæller om borgen og bebyggelsen på Slotsholmen, skibsværftet på Bremerholm, Christian den 4.s Ny-København nord for Kongens Nytorv, befæstningen og byens ældste industriområde. Alle områder med forbindelse til enten byens maritime liv eller til byens vandforsyning. Det skildres, hvad der skete uden for byens Østervold tilbage fra 1400-årene, hvor Nyboder i 1630´erne opstod i ly af byggeriet af den nye Østervold. Vi hører om Absalons Borg og Københavns Slot, som i princippet var skabt over samme skabelon. Om kongens orlogsværft på Bremerholm fra omkring 1500, og om Christian 4.s imponerende og skjulte Tøjhushavn på Slotsholmen. Foredragsrækken afsluttes med to vandreture omkring de middelalderlige befæstninger, for at give et billede af, hvor lille byen oprindelig var. Oversigt over foredragsrækken Tidspunkter og lokaler: Se Folkeuniversitetets hjemmeside, deres brev til Jer eller www.tyra.dk . 1. Foredrag: Slotsholmen & Bremerholm 2. Foredrag: Christian 4.s Ny København (Sankt Annæ By) 3. Foredrag: Vandforsyning, møller og Københavns industris vugge 4. Byvandring: Fra 1100-tallets halvkredsvold til Bremerholms gamle ankersmedje 5. Byvandring: Omkring Københavns middelalderlige befæstning Bilag og kort i farver kan downloades på www.tyra.dk . 1 © Hanne Fabricius: www.tyra.dk 1. Foredrag: Slotsholmen og Bremerholm Slotsholmen gennem tiden I 1167 opførte biskop Absalon den første borg på Slotsholmen, der i dag ligger som ruin under Christiansborg. Vi går ned i ruinerne og hører om borgens historie gennem tiden. Herefter spadserer vi rundt om resterne af Kong Christian den 4.s krigshavn/arsenal, der i dag er opfyldt som Det Kongelige Biblioteks have.
    [Show full text]
  • Tre Generationer Af Slægten Holbøll
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN HOLBØLL 1717-1856 AF C. TH. HOLBØLL ARNE FROST-HANSENS FORLAG KØBENHAVN 1955 TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN^HOLBØLL 1717-1856 TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN HOLBØLL 1717-1856 AF C. TH. HOLBØLL ARNE FROST^HANSENS FORLAG KØBENHAVN 1955 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning ..................................................................................................... 9 2. Peter Rasmussen Holbøll og Maria Elisabeth Buchholtz.......................... 16 3. Frederik Ludvig Holbøll og Juliane Frederique Kompffe.......................... 32 4. Carl Peter Holbøll og Hanne Theresia Sophie Petersen.......................... 64 5. Slutning ......................................................................................................... 151
    [Show full text]
  • KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Frederiksstaden
    VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD 1.7 Frederiksstaden 1.7 FREDERIKSSTADEN Stedet Kulturmiljøet omfatter den planlagte bydel Frederikssta den og Marmorkirken. Periode Den sene oplyste enevælde (1750 – 1848) Perioden var den hidtil længste med fred i Danmarks historie. Det gav mulighed for udviklingen af statsadmi nistrationen og for ændring af interne forhold fx land brugs- og socialreformer. I modsætning til forholdende i Danmark var resten af Vesteuropa i 1700-tallet præget af krig. Danmark formå ede at holde sig neutral, hvilket betød at Danmark var i stand til at handle med alle de stridende parter. De store handelsmænd organiserede sig i handelskompagnier fx Dansk Vestindisk og Asiatisk Kompagni. København blev som hovedstad handelscentrum. Udviklingen betød, at håndværkere og handelsmænd dannede en ny borgerlig overklasse og dermed udfordrede adelen. - 2 - - Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede fla der er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.7 Frederiksstaden. - Store Kongensgade Kunstindustrimuseet Bredgade E s p la F n r a e d d e e n r i c i a g a d Amalienborg e S a Amaliegade n k t A n n æ P l a Toldbodgade d s Amaliehaven - Begrundelse Kulturmiljøets bevaringsværdier Kulturmiljøet fortæller om den første udbygning af mid- • Strukturen, byplanen med det enkle hovedgreb med delalderbyen. Den blev anlagt efter tidens idealer uden det aksefaste anlæg og helheden af åbne og sluttede forbindelse til den eksisterende by som et modsvar til gaderum med udsyn imod det fri dennes snoede, smalle gadeforløb.
    [Show full text]
  • Fine Art + Antiques Art Fine
    International auction 849 FINE ART + ANTIQUES BRUUN RASMUSSEN FINE ART + ANTIQUES AUCTION 849 • JUNE 2014 FINE ART + ANTIQUES International auction 849 AUCTION 10 - 19 June 2014 PREVIEW Wednesday 4 June 2 pm - 5 pm Thursday 5 June 11 am - 4 pm Friday 6 June 11 am - 4 pm Saturday 7 June 11 am - 4 pm Sunday 8 June 11 am - 4 pm Monday 9 June 11 am - 4 pm or by special appointment Bredgade 33 · DK-1260 Copenhagen K · Tel +45 8818 1111 · Fax +45 8818 1112 [email protected] · bruun-rasmussen.com Lot 27 Lot 70 DAYS OF SALE ________________________________________________________ FINE ART + ANTIQUES Tuesday 10 June 4 pm Paintings and drawings 1 - 126 Wednesday 11 June 2 pm Russian sale 127 -170 Silver and ceramics 171 - 219 Furniture, bronzes and clocks 220 - 326 Thursday 12 June 2 pm Toy Museum of North Zealand 327 Oriental sale 328 - 437 Oriental carpets 438 - 490 Manday 16 June 3 pm Jewellery 491 - 673 Wristwatches and Hermès handbags 674 - 742 ________________________________________________________ MODERN ART Tuesday 17 June 4 pm Modern paintings and sculptures Wednesday 18 June 2 pm Modern paintings and sculptures Prints Photos ________________________________________________________ NORDIC DESIGN Wednesday 18 June 5 pm Silver Decorative art Thursday 19 June 3 pm Design ________________________________________________________ DEADLINE FOR CLAIMING ITEMS: 2 JULY Items bought at Auction 849 must be paid no later than eight days from the date of the invoice and claimed on Bredgade 33 by Wednesday 2 July at the latest. Otherwise, they will be moved to Bruun Rasmussen’s storage facility at Baltikavej 10 in Copenhagen at the buyer’s expense and risk.
    [Show full text]