KBM 3826 Amalienborg Christian IX's Palæ, C9.2

KBM 3826 Amalienborg Christian IX’s Palæ, C9.2 Matrikel nr. 124, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306- (KUAS J.nr. 2009-7.24.02/KBM-0016)

Tilsynet og beretning er udført af stud. mag. Mie Pedersen

PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

Den røde markering viser, hvor gravearbejdet blev udført, og den blå markering viser, hvor Kogens Nytorv ligger i forhold til Amalienborg.

Forside foto: Christian IX’s Palæ/Schacks Palæ. Taget af museumsinspektør Vivi Lena Andersen.

2 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

Indholdsfortegnelse

1: Abstract s. 3 2: Undersøgelsens forhistorie s. 4 3: Administrative data s. 6 4: Øvrige data s. 6 5.1: Topografi, terræn, undergrund s. 6 5.2: Historik s. 7 6: Målesystem s. 10 7: Udgravningsmetode s. 11 8: Lagbeskrivelse s. 11 9: Undersøgelsens resultater s. 12 10: Fremtidigt arbejde s. 12

Abstract No structures of archaeological interest appeared in this archaeological supervision. The reason for this could be that the construction took place directly on top of an existing heating channel.

3 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

2: Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske historik i området omkring Amalienborg palæerne er efterhånden temmelig omfattende. Og den arkivalske gennemgang og det kartografiske materiale viser da også med stor tydelighed, at området rummer et stort potentiale mht. arkæologiske forekomster.

De tidligste arkæologiske forekomster, som er registreret i området, er fundet i Københavns Frihavn, nord for Amalienborgområdet og stammer fra Kongemosekulturen(jægerstenalderen)(sb.nr. 020306-236). Under Amaliegade 13 er der ligeledes gjort fund fra jægerstenalderen(sb.nr. 020306-60). Syd for Amalienborg er der registreret et muret anlæg, som kan tolkes som enten en del af Reberbanen, som det Islandske Kompagni anlagde, eller som en del af haveanlægget til Sophie Amalienborg(sb.nr. 020306-232) samt en brolægning fra 1600tallet(sb.nr. 020306-95).

Området er desuden særdeles kendt for sine velbevarede affaldslag, som har været anvendt som opfyld i området. Her skal især nævnes den store gravning ved Mærsks hovedsæde på Esplanaden 50(sb.nr. 020306-254). Affaldslagene er ligeledes påtruffet ved flere gravninger på bl.a. Skt. Annæ Plads(sb.nr. 020306-303, sb.nr. 020306-333, sb.nr. 020306-384, KBM 3260, KBM 3261, KBM 3500, KBM 3543) samt på Amaliegade 40-42 (sb.nr. 020306-332) og i Amaliehaven(KBM 3330).

Københavns Bymuseum har tidligere fulgt anlægsarbejde på Amalienborg i forbindelse med en række funderingssager. Den første fandt sted fra august 2004 til februar 2005(sb.nr. 020306-307). Denne tilsynssag foregik på sidebygningerne til Christian VIII’s palæ og her fremkom brolægning, trævandledninger samt de fundrige opfyldslag. Ved en nyligt afsluttet sag fra i år på Frederik VIII’s palæ kom der, udover affaldslagene, en latrinkule fra 1800-tallet, sløjfede skillevægge og fundamenter samt en kulkælder, som ikke er registreret nogetsteds i det skriftlige materiale(sb.nr. 020306-363). I 2008 har der været sager på både Christian VII’s og Christian IX’s palæ(sb.nr. 020306- 415 og sb.nr. 020306-416). På Christian VII’s palæ fremkom en del sløjfede fundamenter og skillevægge, som kan føres tilbage til bygningens funktion som bager- og vaskehus samt en muret brønd og latrin. Og på Christian IX’s palæ fremkom en række buer langs

4 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

hele ydermursfundamentet, som tolkes som et byggeteknisk indslag fra en af arkitekterne på projektet. Den sidste funderingssag foregik på ligeledes på Christian VII’s palæ, i gården ud mod Frederiksgade. Her dukkede en lang række fundamenter op, som ikke umiddelbart via det kartografiske materiale har kunnet knyttes til bygningens tidligere funktion som hestestald. Men det kan skyldes at væggene har været sat op og revet ned igen under to på hinanden følgende brandtaksationer(sb.nr. 020306-416). Alle funderingssagerne frembragte desuden også en lang og varieret række af fund, hvoraf mange kan knyttes til områdets lossepladsopfyld.

Museet fulgte i efteråret 2008 opgravningen i forbindelse med nedlægning af fjernvarme på Frederik VIII’s palæ(sb.nr. 020306-424). Til trods for at der ikke blev gravet specielt dybt fremkom der alligevel en lang række fine genstande heriblandt en sjælden digel, som skal underkastes en nærmere analyse for at undersøge, om den kan have været anvendt i forbindelse med alkymistiske forsøg. Fjernvarmearbejdet på palæerne fortsatte i sommeren 2009 på Christian VIII’s palæ(sb.nr. 020306-447). Her blev ikke registreret nogle konstruktioner, men til gengæld var der også her en hel del fund.

Med alle disse ting in mente ønskede Københavns Bymuseum også at følge arbejdet på Christian IX’s palæ. Arbejdet ved dette palæ kan give mulighed for at belyse flere forskellige problemstillinger. Grundet topografien i området og sidebygningens placering tæt ved den gamle kystlinje, er der mulighed for, at der kan dukke stenalderfund op under affaldslagene. Desuden kan der være mulighed for arkæologiske fund eller konstruktioner, som kan knyttes til det tidligere slot og haveanlæg, Sophie Amalienborg og Sophie Amaliehaven.

Denne beretning omhandler det arkæologiske tilsyn udført på Christian IX’s palæ i gården ud mod Amaliegade.

5 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

3: Administrative data Det arkæologiske tilsyn er udført med hjemmel i Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001, kapitel 8 § 23 stk. 1 og § 27 stk. 2 og 4(http://www.retsinfo.dk). Det arkæologiske arbejde blev udført som tilsyn. Originalmateriale og fund opbevares i Københavns Bymuseums arkiver og på museets magasiner. Tilsynet er indgået som en aftale mellem Københavns Bymuseum, bygherre og entreprenør. Københavns Bymuseum stod for tilsynet, der finansieres af Københavns Energi Varme som bygherre på projektet, efter godkendt budget af Kulturarvsstyrelsen.

Alt skriftligt korrespondance vedrørende sagen findes i museets sagsarkiv.

4: Øvrige data Tilsynet startede d. 20. juli 2009 og sluttede d. 27. juli 2009.

Øverste sagsansvarlig er museumsinspektør Lene Høst-Madsen. Daglig leder for tilsynet er stud. mag. Mie Pedersen.

Efterbearbejdning: Beretningsansvarlig: Mie Pedersen, Københavns Bymuseum

Bygherre var Københavns Energi Varme ved Katrine Anker Thyø og entreprenørfirmaet NCC stod for gravearbejdet.

5.1: Topografi, terræn, undergrund Forud for funderingen af C9.2 er der foretaget geotekniske undersøgelser af GEO på området (en kopi af denne rapport findes i Bymuseets topografisk arkiv under ”Amalienborg”). Disse boringer viser, at der i området træffes fyld og lokalt postglaciale aflejringer op til ca. 4 m under terræn. Under disse træffes glaciale lag primært i form af sandede aflejringer. Den overordnede geologi ved sidebygningen viser, at der fra terræn i kote ca. +2,50 á 2,70 træffes blandede fyldaflejringer til 1,80 á 3,80m under terræn, svarende til kote ca. -1,2 á 0,70. Fylden er meget vekslende, men har generelt et stort indhold af organisk materiale i form af sand og

6 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

tørvemuld. Under fylden træffes postglaciale aflejringer, der overvejende består af sand, men også af ler med gytjestriber. De postglaciale lag fortsætter ned til kote ca. -0,3 á -1,0.

5.2: Historik Frederiksstaden: Før anlæggelsen af det nuværende Frederiksstaden var området et fugtigt engområde med græssende får og køer. Kystlinjen lå på det tidspunkt, der hvor Amaliegade ligger den i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå på det tidspunkt uden for byens volde og blev senere hen opkøbt af Christian IV. Han ønskede at anlægge en ny bydel, kaldet Ny-København(Faber, 1989:167ff). Under en kongelig befaling i 1664 blev det beordret, at byens affald(både fra husholdning og dyrehold) skulle føres ud til det, som senere skulle blive Dronning Sophie Amalies Have og lystslot. Således kan man bl.a. læse i et kongeligt brev fra d. 18. november 1664:

”Præsident, borgemestere oc raad i Kiøbenhafn.

F. 3. Wor gunst tilforn. Woris etc. er, at j dend anordning giører, at huis møg, som her af staden vdføres, worder forbj ført dronningens haufge oc wed siderne hos dend nye giorde wey imod stranden henlagt. Etc. Hafniæ 18 novembris 1664.”

Københavns Diplomatarium, Bind: VI, s. 404

Dronning Sophie Amalie opkøbte i 1660’erne grunde i området for at bygge sit sommerslot – Sophie Amalienborg. Slottet blev opført i 1667-73 og nedbrændte under tragiske omstændigheder i 1689, fire år efter Dronning Sophie Amalies død (Nielsen, 1925: 13ff i Del 1, Faber, 1989: 171). Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes at have ligget dér, hvor Amalienborg ligger den dag i dag, nærmere betegnet til området mellem Fredericiagade til Amalienborg Slotsplads(Nielsen, 1925:6). I årene efter 1689 blev området inddelt i en have og en eksercerplads, og i 1749 frigav Frederik V haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden.

7 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

Maleri af Sophie Amalienborg. Udført af J. J. Bruun i 1740 – hvilket vil sige mere end 50 år efter at slottet nedbrændte. Christian IX’s Palæ: Palæet kendes også som Schacks Palæ, men i daglig tale er det bedst kendt som Christian IX’s Palæ. Det var grev Adam Gottlob Moltke, som i maj 1750 fik overtalt baron Severin Leopoldus Løvenskiold til at være med i projektet med de fire palæer på Amalienborg. Foruden baron Løvenskiold, fik følgende mænd lov til at ”designe” hver deres palæ: Grev Christian Frederik von Levetzau Levetzaus Palæ –> Christian VIII’s Palæ Baron Joachim von Brockdorff Brockdorffs Palæ –> Frederik VIII’s Palæ Grev Adam Gottlob Moltke Moltkes Palæ -> Christian VII’s Palæ

Hvert palæ har sin særegen historie, men byggeriet indledtes for alle fire palæers vedkommende i 1750. Men allerede fra begyndelsen så det ud til, at et projekt af det omfang ville overstige Løvenskiolds formåen. Løvenskiold måtte de første år bede om henstand med betalingen og optage store lån – selv hans svigerfar måtte træde til med økonomisk assistance. Man overvejede på et tidspunkt at indrette palæet til to familier, men dette blev dog opgivet igen, da det ville kræve ekstra plads til dobbelt husholdning, dobbelt hestehold osv. Det første år var det en arkitekt ved navn Zuber som var entreprenør, men allerede i 1751 overtog en anden arkitekt, Phillip de Lange ansvaret for byggeriet inden for Eigtveds hovedplan og facader. I 1753 stod huset med tag på, men Løvenskiold besluttede alligevel i 1754 at opgive palæets færdiggørelse og overlod d. 23. april skødet til enkegrevinde Anna Sophie Schack(Nielsen, 1925:5 i Del 3).

8 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

Den rige grevinde Schack var på det tidspunkt 73 år gammel og havde ingen tanke om selv at bo der. Grevinden havde derimod sin stedsøns søn Hans Schack i tankerne. Han skulle giftes med Ulrica Augusta Vilhelmine Moltke, datter af føromtalte grev Moltke. Uheldigvis brændte det ufærdige palæ kort efter købet, og det tog et par år at genoprette ulykken. Og med grev Moltke i ryggen kunne det unge par nyde godt af samme dygtige og kvalitetsbevidste håndværkere, som arbejdede på Moltkes eget palæ på den anden side af gaden. Det unge grevepar opholdt sig mest på Amalienborg de første år. Den gamle grevinde Schack dør i 1760 og efterlod det hele til Hans Schack. Derved overtog han både Schackenborg og Amalienborg palæet. På grund af økonomiske vanskeligheder beslutter han i 1773 at leje palæet ud, i 1782 sætter han palæets møbler til auktion, og i 1786 sælger han palæet til sin søn Otto Diderich Schack. Han har dog heller ingen planer om at bo i palæet og fortsætter med at leje det ud. Efter mange forskellige lejere, er palæet efterhånden temmelig nedslidt, og grev Schack var næppe ked af at sælge det, da Christian VII købte det til kronprinsen(den senere Frederik VI). Til ombygningen blev der uden skrupler taget af de midler, som ellers var beregnet til genopførelsen af det brændte Christiansborg Slot. Frederik VI var konge af Danmark fra 1808-1839. Han døde i sin beskedne jernseng på Amalienborg. Med Grundloven 1849 overgik de kongelige slotte til staten. Frederik VII, som i øvrigt ikke brød sig om Amalienborg, hvor han kun havde boet en kort tid som nygift i Brockdorffs Palæ(den senere Frederik VIII’s Palæ), støttede, at staten kunne bruge de kongelige boliger, når de stod tomme. Så i 1854 flyttede Højesteretten ind i beletagen, mens Udenrigsministeriet fik supplerende kontorer i underetagen. Og efter 1858 boede der, foruden disse instanser, yderligere fem forskellige fremtrædende personer i Schacks Palæ. I 1863 bliver Schacks Palæ ved lov overført til den nye konge Christian IX, og Højesteretten rykker ud og flyttes til Christiansborg. Men igen trængte palæet til en ombygning efter de mange forskellige beboere. Ombygningen foregik kun primært indendørs og omkostningerne til dette, lå langt over hvad nogen havde forestillet sig, og Kongen måtte da også selv betale for hovedparten. Kong Christian IX og hans Dronning Louise flytter under stor festivitas ind i det nyindrettede palæ i 1863. Ved Dronning Louises død i 1898 beslutter kongen, at intet i hjemmet må ændres. Samme beslutning tog Frederik VIII og hjemmet forbliver urørt indtil 1948. I 1966 bliver det endeligt vedtaget, at daværende kronprinsesse Margrethe skulle overtage Schacks Palæ efter sit giftermål i 1967 med prins Henrik.

9 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

Og nok en gang bliver palæet underlagt en ombygning og modernisering. Moderniseringen er denne gang foretaget med respekt for rummenes oprindelig skikkelser, og alle rum er malet i forskellige farver, nøje afstemt efter hinanden.

Dronningen og prinsgemalen har den dag i dag stadig residens i Christian IX’s Palæ1.

Sidebygningen C9.2: Sidebygningerne får ikke megen opmærksomhed i de skriftlige eller kartografiske kilder. Og det skyldes sandsynligvis, at de er sekundære i status set i forhold til de fine palæer. Men deres brug lader ofte til at have været af en mere arbejds- og håndværksmæssig karakter. Blandt andet nævnes der, at sidebygningerne rummede plads til funktionærer, stalde, vognremiser osv.(Nielsen, 1925:11 i Del 3). Og selvom oplysningerne er sparsomme, kan der hentes få oplysninger ud fra gamle kort samt brandtaksationerne. Heri benævnes C9.2 som værende en staldbygning i brandtaksationerne lige fra 1756-1861, hvor der til at begynde med var plads til 15 heste(Bilag 6 og 7). Og sidebygningens funktion har stort set ikke ændret sig, da bygningen i dag stadig fungerer som holdeplads for de royale transportmidler, dog er der nu tale om biler frem for heste(!).

6: Målesystem Dybden er indmålt med tommestok i forhold til nuværende gårdniveau.

Ved tidligere arbejder indenfor palæets murer har Slots- og Ejendomsstyrelsen ytret ønske om at de nøjagtige fundsteder bliver nedtonet og dermed ikke er offentlige tilgængelige. Grøften var på i alt ca. 60m. Grøftens forløb blev skitseret ind på den plantegning Bymuseet fik tilsendt fra Københavns Energi, men er ikke gengivet i denne rapport.

1 historikken over palæet er lavet ud fra Clemmensen, T. & M. B. Mackeprang, 1956, Christian IX’s Palæ på Amalienborg. 1750-1906. Samt s. 330-347 i Faber, T., 1989, København. Før og nu – og aldrig. Frederiksstaden og Nyhavn. Bd. 6

10 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

7: Udgravningsmetode Som nævnt under afsnittet ”øvrige data” var det entreprenørfirmaet NCC, som stod for udgravningsarbejdet. Grøften der blev gravet var ca. 1 m bred og gravedybden var på omkring 80- 90 cm og ca. 2m dybt i det store svejsehul.

Der blev gravet med maskine op i en stor dumper, som efterfølgende kørte jorden ud i en container, som stod ude på Toldbodgade. Denne blev jævnligt gennemgået for fund. Der blev selvfølgelig samtidig med opgravningen holdt øje med muligheden for fremkomsten af arkæologiske konstruktioner i selve grøften.

Tilsynet blev udført samtidig med to andre tilsyn, og her skal samtidig lyde en stor tak for det gode og tætte samarbejde museet har med NCC. De folk der gravede på C9 var så søde at ringe så snart der dukkede strukturer af arkæologisk interesse op, og desuden samlede de gerne fund ind når de havde mulighed for det.

8: Lagbeskrivelse Der blev for det meste kun gravet i lag A100. Lag A101 blev kun observeret i svejsehullet.

A 100: Beskrivelse: Lyst, gråbrunt sand med meget løs, tør struktur. Heri er mange byggerester såsom brokker, mørtel, kul samt enkelte genstande hørende til husholdning. Tolkning: Lag A100 er en omrodet blanding af det opfyld som ses i tilknytning til opførelsen af bygningerne i området, og moderne grus.

A101: Beskrivelse: Mørkt, gråbrunt sandet ler. Meget kompakt med klumper af lossepladsen kraftigt ildelugtende og kompakte organiske materiale. Tolkning: Kan være toppen af områdets tykke opfyldslag af affald.

11 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8

9: Undersøgelsens resultater Som både forhistorien og historikken i området indikerer, var der bestemt store forventninger til forekomster af arkæologisk interesse i området. Men nogle reelle konstruktioner dukkede der desværre ikke frem. Dette kunne muligvis skyldes den beskedne gravedybde, men i dette tilfælde var grunden til, at der kun fremkom få fund, at grøften var placeret direkte ovenpå en allerede eksisterende kanal. De få fund der fremkom, kan derfor næsten kun betragtes som løsfund, da jorden jo tydeligvis har været gennemgravet før. Fundene afviger ikke hverken type- eller dateringsmæssigt fra hvad der ellers registreret fra dette område. Derfor er der i indeværende beretning ikke brugt ressourcer på at udarbejde en egentlig fundrapport. Af fundtyper ses en meget almindelige sammensætning for området af rødbrændt lertøj, bemalet

lertøj, rhinsk stentøj, hollandsk fajance, porcelæn og stilke fra kridtpiber2.

10: Fremtidigt arbejde Selvom Bymuseet snart har været mange steder i Frederiksstaden – og ofte de samme steder flere gange, så byder området alligevel på nye overraskelser og resultater. Og for hver side der skrives af arkæologiske rapporter jo tættere kommer vi på det, måske, fuldendte billede og beretningen om Ny-København og Frederiksstadens tilblivelse. I dette tilfælde kunne der desværre ikke tilføjes nyt eftersom området har været gravet på et tidligere tidspunkt. Dog skal tidligere opgravninger og forstyrrelser, ikke ses som en rettesnor for, at der ikke er arkæologiske forekomster bevaret, da nye opgravninger på tidligere undersøgte områder har givet nye resultater og ny viden.

2 Skårene er efterfølgende kasseret netop pga. at de stammer fra jord, som tidligere har været opgravet og derfor ikke kan henføres til et reelt, bevaret lag.

12 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg Christian IX’s Palæ, C9.2 Matrikel nr. 124, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306- (KUAS J.nr. 2009-7.24.02/KBM-0016)