SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN HOLBØLL 1717-1856 AF C. TH. HOLBØLL ARNE FROST-HANSENS FORLAG KØBENHAVN 1955 TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN^HOLBØLL 1717-1856 TRE GENERATIONER AF SLÆGTEN HOLBØLL 1717-1856 AF C. TH. HOLBØLL ARNE FROST^HANSENS FORLAG KØBENHAVN 1955 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning ..................................................................................................... 9 2. Peter Rasmussen Holbøll og Maria Elisabeth Buchholtz.......................... 16 3. Frederik Ludvig Holbøll og Juliane Frederique Kompffe.......................... 32 4. Carl Peter Holbøll og Hanne Theresia Sophie Petersen.......................... 64 5. Slutning ......................................................................................................... 151 6. Noter. Personregister. Litteraturhenvisninger............................................. 160 Omslagstegning: Peter Rasmussen Holbølls brevsegl. BILLEDFORTEGNELSE 1. Frederik Ludvig Holbølls lærebrev. 2. Frederik Ludvig Holbøll. 3. Æskemaleri af Karen Margrethe Rahbek. 4. Arabis Holboelli. 5. Hanne Holbøll. 6. Carl Peter Holbøll. 7. Holbölli ceratias. 8. Briggen »Baldur«. INDLEDNING Navnet Holbøll, der vistnok betyder hule-boel d. v. s. bostedet i dalen, går som slægtsnavn tilbage til midten af det 18. århundrede. Slægtens stamfader, bondesønnen Peter Rasmussen fra Vraa i Ribe stift, må nemlig formodes at have antaget navnet omkring 1743, da han kom til København. I hvert fald bar han det 1760, da han blev for­ valter og gartner på Frydenlund slot. I de i rigsarkivet beroende akter vedrørende Frydenlund omtales en »Overleveringsforretning fra Over­ hofmarskal Greve Moltke anno 1760 til Slotsforvalter og Gartner Holbøll«. Da han selv i en embedsansøgning 1782 anfører, at han kom til Frydenlund for 22 år siden, er det utvivlsomt ham, der her er anført under dette navn. Slægten er således ikke særlig gammel. Med undtagelse af postmester Einar Holbøll (og måske min afdøde far, departementschef Holbøll) er den heller ikke særlig kendt. Men da to af dens ældre medlemmer, bo­ tanisk gartner Frederik Ludvig Holbøll og kaptajnløjtnant C. P. Hol­ bøll, dog i deres tid var kendte mænd, og da navnlig den sidstnævnte har efterladt et stort antal breve, der aldrig har været offentliggjort, har jeg ment, at der ved gengivelsen af nogle af disse vil fremkomme et tids­ billede fra begyndelsen af det forrige århundrede, der ikke er uden interesse. Samtidig gives nærmere og mere nøjagtige oplysninger om slægtens oprindelse, end der hidtil har foreligget. Min farfader, generalmajor Harald Holbøll, har i personalhistorisk tidsskrifts 7. række, 4. bind, meddelt nogle oplysninger om slægten Hol­ bøll. Han skriver heri, at familien ikke vidste meget om vor stam­ faders herkomst. Heri havde han ret. Man vidste nemlig kun, at Peter Rasmussen var af bondeæt fra Vraa i Ribe stift. Denne oplysning hid­ rører fra professor J. W. Hornemanns nekrolog i Litteraturtidende 1829 nr. 8 over den botaniske gartner, og det oplyses heri, at angivel- 9 sen stammer fra dennes egne meddelelser. Angivelsen er imidlertid ufuldstændig, idet der i det udstrakte Ribe stift er mange lokaliteter, landsbyer og enkeltgårde af navnet Vraa. Man vidste derfor ikke, hvor Peter Rasmussens fødested nærmere var beliggende. Men det var natur­ ligt at antage, at det var i landsbyen eller dog i sognet Holbøl i Sønder­ jylland. Min farfader foretog derfor en undersøgelse af Holbøl sogns kirkebog, men denne undersøgelse blev, som vi skal se, resultatløs. Man vidste dog endnu, at Peter Rasmussen måtte være født i året 1717. Dette kunne udregnes af en anden embedsansøgning af 1782, hvori han skriver, at hans alder nu er over 65 år og at hans fader var bonde »visselig ej af de rige«. Kirkebogen for Holbøl sogn er altså undersøgt, men den har ingen oplysning om, at nogen dreng ved navn Peter Rasmussen er født i året 1717. Den angiver derimod, at en dreng ved navn Jürgen Rasmussen er født i sognet 1717, og at denne dreng, der var søn af en kådner Rasmus Jürgensen, engang var løbet hjemmefra, ligesom Peter Rasmus­ sen ifølge traditionen gjorde det. På dette meget spinkle grundlag, men vel iøvrigt mest på grund af forhåndstiltro, er landsbyen Holbøl i Holbøl sogn, Åbenrå amt, udpeget som slægtens arnested. Men dette stemmer kun dårligt med de foran nævnte faktiske oplysninger. Thi der er intet Vraa i Holbøl sogn, og dette lå dengang ikke i Ribe stift, men i Slesvig stift. Det ligger nu i Haderslev stift. Og Peter Rasmussen var, som han selv har skrevet, søn af en bonde og ikke af en kådner, hvilket dengang gjorde en stor forskel. Kådnerne var husmænd. De havde ikke som bøn­ derne lodder i de dengang uudskiftede landsbymarker, men måtte betale afgift til bønderne for at få lov til at holde en eller to køer på fælles­ græsningen. Det må derfor anses for usandsynligt, at Peter Rasmussen skulle være identisk med den i Holbøl fundne kådner søn Jürgen Ras­ mussen, og han har da heller intetsteds underskrevet sig med navnet Jürgen, men altid enten Peter eller P. R. Holbøll. I hans segl, der er fundet bag på et brev af 23. november 1784 til rentekammeret, ses også kun initialerne P. R. H., Peter Rasmussen Holbøll, der sikkert var hans fulde navn. Familietraditionen siger iøvrigt, at Peter Rasmussen havde en ond stifmoder og at det var derfor, han som dreng løb hjemmefra. I parentes bemærket havde drengen Jürgen ikke nogen stifmoder, da hans rig­ tige moder levede. Videre fortælles, at Peter Rasmussen på sin flugt kom til en stor, smuk have, der antages at have været Gram slotshave, og at han der mødte en fornem dame, der tog sig af ham og gjorde ham 10 til gartnerdreng, fordi han sagde, at han holdt meget af blomster. Min farfader tænker sig, at dette kan have været den daværende besidder af Gram slot, grevinde Anna Sophie Schack. Dette er måske grunden til, at Nustrup sogn, der er nabosogn til Gram, også er blevet nævnt som Peter Rasmussens hjemstavn. I Nustrup sogn ligger ganske vist heller ingen landsby ved navn Vraa, men derimod en større hedegård af dette navn. Nustrup sogns kirkebog brændte i 1760erne, men jordebøgerne for Nustrup sogn 1718 og 1723 viser, at ingen bønder, hvis navne kan tyde på slægtskab med vor stamfader, på denne tid har haft denne gård i eje eller fæste. Det samme gælder to halvgårde af navn Vraa i det ligeledes nær Gram beliggende Bevtoft sogn. Fortællingen om flugten og om hans stifmoder behøver dog derfor ikke forkastes. Den kan godt være rigtig og stammer vel til syvende og sidst fra Peter Rasmussen selv. Som det nedenfor vil ses, kan det endog godtgøres, at han virkelig har haft en stifmoder, blot ikke i Holbøl og ikke i Nustrup sogn, men i Lejrskov sogn ved Kolding. Det må egentlig undre, at man ikke ved efterforskningen af Peter Rasmussens hjemstavn har haft opmærksomheden rettet på Kolding- egnen, idet den eneste sikre oplysning, man har om Peter Rasmussens ungdom, er det udsagn, han selv har givet i sin førstnævnte embeds­ ansøgning, hvori han endvidere skriver: »Jeg lærte ved Koldinghus, som den Tid fast intet var at lære«. Egnen vest for Kolding ligger også i Ribe stift, og kunne her findes en lokalitet af navn Vraa, og kunne der her tillige findes en forklaring på navnet Holbøll, ville man med største sandsynlighed være på det rette spor. Men dette er netop tilfældet, idet der kun en mils vej fra Kolding i Lejrskov sogn, Anst herred, Ribe amt, ligger både en gammel landsby ved navn Vraa (1718 Wraae) og en æld­ gammel gård, hvis navn nu staves Hvolbøl, men i matrikulen af 1688 kaldes Holbøllegaard. Den oprindelige gård er så gammel, at den næv­ nes allerede i 1408 under betegnelsen »Holebul mole«. I 1610 kaldes den Hoelbøl, siden ofte Hulbøl. Vi befinder os nu på »Det coldingske Regiments Rytter distrikt«, idet Lejrskov sogn, og iøvrigt en stor del af det gamle Koldinghus amt, der fra Frederik IPs tid var krongods, var udlagt som ryttergods eller distrikt for det koldingske rytterregiment, hvortil fæstebønderne, kronens bøn­ der, skulle afgive underhold. Oprindelig skulle de hver selv stille en bevæbnet rytter, siden skulle de blot have en rytter og hans familie boende. Til gengæld var de skattefri. Men indkvarteringen var dog en stor byrde for bønderne, der ofte forulempedes af de rå soldater. I 1717, 11 da Peter Rasmussen blev født, var der sket en ændring i dette forhold, idet rytterne var blevet forlagt fra landet ind til Kolding by, hvor der på Koldinghus var blevet indrettet stalde til 338 rytterheste. Omkring år 1700 bestod landsbyen Vraa i Lejrskov sogn af en halv snes smågårde. De lå på et bakket terræn i en lille stribe langs landsby­ gaden. Fællesjordeme lå udenom og nedenfor. De har næppe været store, og der hørte ifølge Krigs- og Portionsjordebogen 1718 til Vraa- gårdene »ei anden Græsning paa overdrift Jord, lidet Gierselhug og intet Tørveskiær«. Gården nr. 2 af Vraa var ifølge matrikulen af 1688 givet i fæste til en bonde ved navn Jens Pedersen. Da fæsteren i 1718 hed Rasmus Hansen og hans kone Maren Jensdatter, kan det antages, at Maren Jensdatter har været datter af nævnte Jens Pedersen, og at Rasmus Hansen har været Jens Pedersens svigersøn, således at det har været med sin kone han fik gården. Rasmus Hansen var imidlertid ikke Maren Jensdatters første mand. Da hun døde i 1727, blev der holdt skifte efter hende.