Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Det Harboeske Enkefruekloster Det Harboeske Enkefruekloster © Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s ISBN 978-87-92230-12-6 Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realea er et helejet datterselskab af Realdania Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Forord Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i bolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis København, blev købt af Realea A/S i 2006. Den husbonder havde betjent en eller anden af de senbarokke bygning er efter et gennemgribende charger indført i de fem klasser af den kongelige restaureringsarbejde ført tilbage til fordums stor- rangforordning”. Funktionen som enkefrueklo- hed og nyindrettet med respekt for bygningens ster er med en del modifikationer opretholdt til særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om Men måske endnu vigtigere er det med Realeas 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit komme i betragtning som beboer blot, at man virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan skal være enlig kvinde og bosiddende i Køben- fortsætte. havn. Den oprindelige bygning blev opført i 1663 – 69 Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen adskillige om- og tilbygninger under ledelse af blev senere solgt til den daværende lejer, general- nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häus- bygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog ser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn Gehejmerådinde Christine Harboe ejendom- har alle sat deres personlige præg på det Det Har- men. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin boeske Enkefruekloster i et forsøg på at skabe gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jyl- bedre rammer for husets beboere og på at følge land samt sin kontante formue til oprettelse af to med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fri- bygningen. 4 Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand også er lykkedes at indfange lidt af det liv, som nærmede sig ved Realeas overtagelse et uoprette- gennem flere hundrede år har genlydt i bygnin- ligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stif- gen. telsens stadigt ringere økonomiske fundament. Taget var nedslidt, vinduerne ville inden for få år Realea A/S vil gerne takke Københavns kommu- være kassable på grund af årtiers manglende ved- ne, der gennem byfornyelsesmidler har bidraget ligehold, husets tekniske installationer var i vidt til genopretningen. Desuden en tak til cand.mag., omfang forældede, og endelig havde husets dår- ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew lige funderingsforhold medført truende sætnings- Baumann for det gode samarbejde om bogens til- revner både i facaden og i flere af de bærende ho- blivelse. vedskillerum. Den netop afsluttede restaurering, der er udført i samarbejde med SBS og Erik Ei- November 2008 Realea A/S nar Holms Tegnestue v/Jens Baumann, har der- for haft karakter af totalistandsættelse. Det Harboeske Enkefruekloster fremtræder i dag igen med værdighed i bybilledet. I bogen her gi- ver vi et indblik i husets historie, klosterets grund- lægger og den gennemgribende restaurering, hu- set netop har været igennem. Det er håbet, at det 5 Christine Furien og Det Harboeske Enkefruekloster Af Barbara Zalewski 7 En bydel vokser frem Den, der i 1650’erne stod på Slotsholmen og så Udstykning af vand mod syd og vest, skuede kun en vældig havflade Så snart svenskerne var ude af landet, indkaldte – det brede sund Kalveboderne mellem Sjælland Frederik III den nederlandske fæstningsingeniør og Amager. København lå næsten åben, kun Henrich Rüse til at forstærke og færdiggøre by- Refshalen og en række grunde og lave holme ens befæstning. I 1667-1670 blev Vestervold for- hindrede en søværts fjende i at lande på byens længet ud i Kalveboderne, så der kun blev en dørtrin, og Flådens og handelens skibe dansede ganske smal passage mellem den og en ny vold ubeskyttede på den stærke strøm. syd for Christianshavn. En beretning fra 1668 gi- Christian IV havde løst en del af problemet ver et fantastisk billede af den ingeniørmæssige ved at anlægge Christianshavn og planlagde at bedrift: hvordan havet blev holdt ude med nå hele vejen rundt om byen, så også Slotshol- spunsvægge af risknipper, kampesten og jord, men kom ind under den væbnede arm af mo- hvordan heste- og menneskedrevne vandmøller Kortet fra 1658 viser, hvor derne volde og bastioner. Han nåede det ikke, pumpede og hvordan der blev kørt jord til de sårbar Slotsholmen var før og først i 1649 tog hans søn, Frederik III, pla- vældige bastioner – og af det umådelige slid for anlæggelsen af den nye bydel i Kalveboderne. De planlag- nen om en forlænget Vestervold op igen. Mel- de udkommanderede soldater, der udførte arbej- 2 te bastioner og bydelen er lem denne vold og Slotsholmen skulle anlæg- det. markerede med stiplede lini- ges en kanalby efter samme model som Chri- I januar 1668 3 blev der indtegnet grunde på er, men gadeplanen blev æn- stianshavn, med hundredvis af meter bolvær- det inddæmmede, men endnu vanddækkede dret flere gange. Stormgade ker til handelsskibe, købmandsgårde, oplags- område inden for volden. De påtænkte kanaler var med fra begyndelsen og pladser og borgerlige boligområder. 1 Men det var konverterede til snorlige nord-sydgående ga- kaldtes Slotsgade, idet en løn- gang fra Slotsholmen fortsat- blev ved tanken, og det var nær kommet lan- der med 224 bittesmå grunde. Den kommende te over den sumpede kyst, det det dyrt at stå: det var fra denne ubeskyttede bydel skulle adskilles fra Slotsholmen med en nuværende Løngangsstræde, side af Slotsholmen, at svenskerne om natten bred kanal, en forlængelse af købmandshavnen og endte i Dronningens 11. februar 1659 indledte stormen på Køben- langs Ved Stranden og Gammel Strand, hvor der Have, hvor Tivoli nu ligger. havn. ikke var kajpladser nok til skibene. Men de, der Den blev raseret under Som bekendt blev angrebet afslået, men dato- havde råd til den bekostelige opfyldning, funde- Svenskekrigene, hvorefter dronning Sophie Amalie fik en mindes stadig som flagdag i Forsvaret – og ring og det påbudte grundmurede hus, ville ikke en ny, der har givet navn til stedet i navnet Stormgade, hvor Det Harboeske nøjes med et par fag mod gaden, og planen måt- Amalienborg-kvarteret. Enkefruekloster ligger. te ændres endnu en gang. 8 9 I juni samme år begyndte kongen at underskrive sig mod Møllebæksgade, som havde navn efter skøder efter en ny plan, der desværre er gået tabt, en bred bæk, en del af Christian IVs vandværk, med kun 80 grunde.4 De blev givet til adelige parallelt med den gamle kystlinje. Den blev dog med en højere charge ved Hoffet, mænd, der var snart kastet til, og Løngangsstræde og den syd- i Kronens tjeneste eller havde været det, men var lige side af Vandkunsten kunne udstykkes. De befordrede til indbringende embeder, en del offi- Petkum hørte til de heldige, hvis grund lå del- cerer, en storkøbmand og enkelte håndværks- vist på land: den gamle kystlinje går skråt under mestre. Kronen og kongen havde gæld til dem Det Harboeske Enkefruekloster, men opfyld- alle, for lån og løn, og ligesom i sin tid på Chri- ningen ud fra den har givet sætningsproblemer stianshavn fik de en firkant vand som afbetaling. lige til i dag. Det var en blandet fornøjelse, alene at opfylde I 1672 gav Christian V den lille skæve grund grunden ville i mange tilfælde overstige gældsbe- mellem de Petkum og volden til en af sine hof- løbet, og flere omsatte da også hurtigt gaven til musikanter. 6 De to grunde bevarede deres stør- penge ved at sælge videre til mere entreprenan- relse og form indtil 1896, hvor Det Harboeske te folk. Enkefruekloster solgte en lille bid af haven til Missionshotellet på hjørnet af Vester Voldgade. Diplomat og grundejer Kun få måneder senere fik de Petkum skøde på Nederlænderen Simon de Petkum havde været i endnu tre grunde, hvoraf de to var givet til to dansk tjeneste som diplomat siden 1652, men var højadelige herrer, men de havde, siger skødet, næppe gået over i Danmarkshistorien, hvis han nu overladt dem til de Petkum, der skal have ikke havde fået Leonora Christine arresteret i været en ”dygtig og snedig forretningsmand.” 7 London og bragt til København i 1663. Frederik De blev samlet til én stor, der lå mellem Storm- III skyldte ham en formidabel sum – diplomater- gade, Ny Vestergade og Slotsstrandens gade, ne lagde selv ud for den kostbare repræsentation den senere Frederiksholms Kanal, hvor Natio- i udlandet – og som et lille afdrag fik han i no- nalmuseet nu ligger. I 1670 fik slotsfoged Johan vember 1668 en grund i den nye bydel. 5 Jæger en fjerde grund ud til kanalen – det er Den ca. 2. 000 m2 store grund var den anden ham, hvis uhøviskhed og opløste tilstand Leo- fra Vestervold og lå på Slotsgaden, som Storm- nora Christine skildrede morsomt, men fuld- gade kaldtes indtil ca. 1675. Bagud strakte den stændig subjektivt i Jammers Minde. I flere sene- 10 re skøder blev nabogrundene omtalt som ”ved 1680 kunne Christian V igen koncentrere sig om Petkums plads”, så han havde den en årrække.