Det Harboeske Enkefruekloster

Udgivet af Realea Det Harboeske Enkefruekloster Det Harboeske Enkefruekloster

© Realea A/S 2008

Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann

Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue

Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen

Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s

ISBN 978-87-92230-12-6

Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense

Realea er et helejet datterselskab af Realdania Det Harboeske Enkefruekloster

Udgivet af Realea Forord

Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i bolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis København, blev købt af Realea A/S i 2006. Den husbonder havde betjent en eller anden af de senbarokke bygning er efter et gennemgribende charger indført i de fem klasser af den kongelige restaureringsarbejde ført tilbage til fordums stor- rangforordning”. Funktionen som enkefrueklo- hed og nyindrettet med respekt for bygningens ster er med en del modifikationer opretholdt til særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om Men måske endnu vigtigere er det med Realeas 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit komme i betragtning som beboer blot, at man virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan skal være enlig kvinde og bosiddende i Køben- fortsætte. havn.

Den oprindelige bygning blev opført i 1663 – 69 Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen adskillige om- og tilbygninger under ledelse af blev senere solgt til den daværende lejer, general- nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häus- bygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog ser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn Gehejmerådinde Christine Harboe ejendom- har alle sat deres personlige præg på det Det Har- men. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin boeske Enkefruekloster i et forsøg på at skabe gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jyl- bedre rammer for husets beboere og på at følge land samt sin kontante formue til oprettelse af to med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fri- bygningen.

4 Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand også er lykkedes at indfange lidt af det liv, som nærmede sig ved Realeas overtagelse et uoprette- gennem flere hundrede år har genlydt i bygnin- ligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stif- gen. telsens stadigt ringere økonomiske fundament. Taget var nedslidt, vinduerne ville inden for få år Realea A/S vil gerne takke Københavns kommu- være kassable på grund af årtiers manglende ved- ne, der gennem byfornyelsesmidler har bidraget ligehold, husets tekniske installationer var i vidt til genopretningen. Desuden en tak til cand.mag., omfang forældede, og endelig havde husets dår- ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew lige funderingsforhold medført truende sætnings- Baumann for det gode samarbejde om bogens til- revner både i facaden og i flere af de bærende ho- blivelse. vedskillerum. Den netop afsluttede restaurering, der er udført i samarbejde med SBS og Erik Ei- November 2008 Realea A/S nar Holms Tegnestue v/Jens Baumann, har der- for haft karakter af totalistandsættelse.

Det Harboeske Enkefruekloster fremtræder i dag igen med værdighed i bybilledet. I bogen her gi- ver vi et indblik i husets historie, klosterets grund- lægger og den gennemgribende restaurering, hu- set netop har været igennem. Det er håbet, at det

5

Christine Furien og Det Harboeske Enkefruekloster

Af Barbara Zalewski

7 En bydel vokser frem

Den, der i 1650’erne stod på Slotsholmen og så Udstykning af vand mod syd og vest, skuede kun en vældig havflade Så snart svenskerne var ude af landet, indkaldte – det brede sund Kalveboderne mellem Sjælland Frederik III den nederlandske fæstningsingeniør og Amager. København lå næsten åben, kun Henrich Rüse til at forstærke og færdiggøre by- Refshalen og en række grunde og lave holme ens befæstning. I 1667-1670 blev Vestervold for- hindrede en søværts fjende i at lande på byens længet ud i Kalveboderne, så der kun blev en dørtrin, og Flådens og handelens skibe dansede ganske smal passage mellem den og en ny vold ubeskyttede på den stærke strøm. syd for Christianshavn. En beretning fra 1668 gi- Christian IV havde løst en del af problemet ver et fantastisk billede af den ingeniørmæssige ved at anlægge Christianshavn og planlagde at bedrift: hvordan havet blev holdt ude med nå hele vejen rundt om byen, så også Slotshol- spunsvægge af risknipper, kampesten og jord, men kom ind under den væbnede arm af mo- hvordan heste- og menneskedrevne vandmøller Kortet fra 1658 viser, hvor derne volde og bastioner. Han nåede det ikke, pumpede og hvordan der blev kørt jord til de sårbar Slotsholmen var før og først i 1649 tog hans søn, Frederik III, pla- vældige bastioner – og af det umådelige slid for anlæggelsen af den nye bydel i Kalveboderne. De planlag- nen om en forlænget Vestervold op igen. Mel- de udkommanderede soldater, der udførte arbej- 2 te bastioner og bydelen er lem denne vold og Slotsholmen skulle anlæg- det. markerede med stiplede lini- ges en kanalby efter samme model som Chri- I januar 1668 3 blev der indtegnet grunde på er, men gadeplanen blev æn- stianshavn, med hundredvis af meter bolvær- det inddæmmede, men endnu vanddækkede dret flere gange. Stormgade ker til handelsskibe, købmandsgårde, oplags- område inden for volden. De påtænkte kanaler var med fra begyndelsen og pladser og borgerlige boligområder. 1 Men det var konverterede til snorlige nord-sydgående ga- kaldtes Slotsgade, idet en løn- gang fra Slotsholmen fortsat- blev ved tanken, og det var nær kommet lan- der med 224 bittesmå grunde. Den kommende te over den sumpede kyst, det det dyrt at stå: det var fra denne ubeskyttede bydel skulle adskilles fra Slotsholmen med en nuværende Løngangsstræde, side af Slotsholmen, at svenskerne om natten bred kanal, en forlængelse af købmandshavnen og endte i Dronningens 11. februar 1659 indledte stormen på Køben- langs Ved Stranden og Gammel Strand, hvor der Have, hvor Tivoli nu ligger. havn. ikke var kajpladser nok til skibene. Men de, der Den blev raseret under Som bekendt blev angrebet afslået, men dato- havde råd til den bekostelige opfyldning, funde- Svenskekrigene, hvorefter dronning Sophie Amalie fik en mindes stadig som flagdag i Forsvaret – og ring og det påbudte grundmurede hus, ville ikke en ny, der har givet navn til stedet i navnet Stormgade, hvor Det Harboeske nøjes med et par fag mod gaden, og planen måt- Amalienborg-kvarteret. Enkefruekloster ligger. te ændres endnu en gang.

8 9 I juni samme år begyndte kongen at underskrive sig mod Møllebæksgade, som havde navn efter skøder efter en ny plan, der desværre er gået tabt, en bred bæk, en del af Christian IVs vandværk, med kun 80 grunde.4 De blev givet til adelige parallelt med den gamle kystlinje. Den blev dog med en højere charge ved Hoffet, mænd, der var snart kastet til, og Løngangsstræde og den syd- i Kronens tjeneste eller havde været det, men var lige side af Vandkunsten kunne udstykkes. De befordrede til indbringende embeder, en del offi- Petkum hørte til de heldige, hvis grund lå del- cerer, en storkøbmand og enkelte håndværks- vist på land: den gamle kystlinje går skråt under mestre. Kronen og kongen havde gæld til dem Det Harboeske Enkefruekloster, men opfyld- alle, for lån og løn, og ligesom i sin tid på Chri- ningen ud fra den har givet sætningsproblemer stianshavn fik de en firkant vand som afbetaling. lige til i dag. Det var en blandet fornøjelse, alene at opfylde I 1672 gav Christian V den lille skæve grund grunden ville i mange tilfælde overstige gældsbe- mellem de Petkum og volden til en af sine hof- løbet, og flere omsatte da også hurtigt gaven til musikanter. 6 De to grunde bevarede deres stør- penge ved at sælge videre til mere entreprenan- relse og form indtil 1896, hvor Det Harboeske te folk. Enkefruekloster solgte en lille bid af haven til Missionshotellet på hjørnet af Vester Voldgade. Diplomat og grundejer Kun få måneder senere fik de Petkum skøde på Nederlænderen Simon de Petkum havde været i endnu tre grunde, hvoraf de to var givet til to dansk tjeneste som diplomat siden 1652, men var højadelige herrer, men de havde, siger skødet, næppe gået over i Danmarkshistorien, hvis han nu overladt dem til de Petkum, der skal have ikke havde fået Leonora Christine arresteret i været en ”dygtig og snedig forretningsmand.” 7 London og bragt til København i 1663. Frederik De blev samlet til én stor, der lå mellem Storm- III skyldte ham en formidabel sum – diplomater- gade, Ny Vestergade og Slotsstrandens gade, ne lagde selv ud for den kostbare repræsentation den senere Frederiksholms Kanal, hvor Natio- i udlandet – og som et lille afdrag fik han i no- nalmuseet nu ligger. I 1670 fik slotsfoged Johan vember 1668 en grund i den nye bydel. 5 Jæger en fjerde grund ud til kanalen – det er Den ca. 2. 000 m2 store grund var den anden ham, hvis uhøviskhed og opløste tilstand Leo- fra Vestervold og lå på Slotsgaden, som Storm- nora Christine skildrede morsomt, men fuld- gade kaldtes indtil ca. 1675. Bagud strakte den stændig subjektivt i Jammers Minde. I flere sene-

10 re skøder blev nabogrundene omtalt som ”ved 1680 kunne Christian V igen koncentrere sig om Petkums plads”, så han havde den en årrække. residensstaden, navnlig udviklingsområderne I 1673 klagede nogle af grundejerne til kon- Christianshavn og Frederiksholm, der nu var by- gen: mange havde ikke indhegnet, brolagt og delens officielle navn til ære for grundlæggeren bygget, og det flød med sten, grus og tømmer, så Frederik III. Den kaldtes dog oftest Kalveboder- klagerne ikke havde ”fri og bekvem fart og kør- ne, på københavnsk Kalleboerne, et navn, der sel til deres gårde og bygninger”. De, der allerede hang sådan ved, at Prinsens Palæ, i dag National- havde bygget, var privilegerede med lidt fast museet, langt op i 1700-tallet kaldtes Palæet i Kal- land, mens andre skulle begynde bogstaveligt talt leboerne, også i kongelige skrivelser. fra bunden, som f.eks. kongens rejsesmed, der På Christianshavn var der efter 60 år stadig året efter fik en grund ”liggende ganske under mange øde pladser og vandfyldte områder vandet”. mellem grundene, og det lovede ikke godt for Kongen nedsatte en kontrolkommission med Frederiksholm. Kongen truede de forsømme- en flok herrer, der var kyndige i fæstningsværker, lige med konfiskation, hvis de ikke inden et år havneanlæg og byplanlægning, deriblandt gene- byggede et godt købstadshus, men det hjalp ralbygmester Lambert van Haven. De skulle ikke. I 1683 lagde kongen pisken og prøvede supplere sig med de Petkum og i hans fravær – med guleroden: 10 års skattefrihed og frihed han udsendtes stadig i diplomatiske missioner – for indkvartering af soldater på Frederiks- en anden af ”de bedste og dygtigste, der har byg- holm. get derovre”. 8 Ud over karakteristikken af de Pet- Husene skulle være grundmurede, 22,5 m til kum fortæller det, at han allerede havde bygget gaden og i to etager, men kongen blev bragt på og således var med som en slags beboerrepræ- andre tanker, kort efter fik bindingsværkshuse sentant, men om det var i Stormgade 14 eller på lignende privilegier. Det satte gang i byggeriet, den anden grund vides ikke. og Frederiksholm tog form med den blanding af fornem og jævn bebyggelse, som vi kender i dag. Frederiksholms Kanal Kronen ydede også sit: den planlagte kanal, der Kommissionen nåede ikke at udrette meget, før selvsagt ikke kunne anlægges, før der var fyldt Danmark i 1675 angreb Sverige, og Skånske Krig op. De første opfyldninger var foretaget dér, medførte mangel på materialer og arbejdskraft. I hvor man kunne slå an til fast land: ved Slotshol-

11 men, Vandkunsten og enden af Rådhusstræde, rik Gerner på vers status over udviklingen. For få og det havde sat en prop i afløbet fra Gammel år siden var Kalleboerne fladvandet, moradsigt Strand. Det mudder, som hidtil var skyllet med og ”ej meget renligt”, og det var et mas at fylde strømmen videre ud i Kalveboderne, stødte nu op. Først skulle saltvandet holdes ude – det fore- på en barriere. Efter nogle år kunne kun små, gik ved at bukke pæle ned omkring grundstyk- fladbundede skibe gå ind og købmændene kla- ket og blive ved at hælde sten og grus ind, med gede. Den nye rende blev gravet langs Slotshol- fare for, at det meste efter en vinter var vasket mens vestkyst, hvor der i århundreder var kastet væk igen – og dernæst skulle søbunden gen- skarn fra Slottet ud i havet, og udgravningen af- nemgås, indtil man nåede ”den faste blålers slørede foruden allehånde uhumskheder adskil- grund”. ”Det kosted’ umag og megen penge- lige barnelig. klang” og var mere end mange kunne overkom- Digterpræsten i Birkerød, Henrik Gerner, me, fortæller Gerner og sammenligner det med kendt for sine bedrifter under Svenskekrigene, en beklædning, hvor alene skosålerne kostede skrev til en ven, at arbejdet blev udført af flere mere end hele resten af dragten, lige til hat og hundrede soldater, der lå i lejr uden for Vester- hattebånd. port, og forårsagede stor stank i hele byen.9 Da Men nu, 15 år senere, var her huse og haver, de var færdige, stod Frederiksholms Kanal om- de havde høj værdi og ejerne fik kompensation sider i forbindelse med verdenshavet, og i 1683 for udgifterne i form af ”den gode havn”, hvor de kunne grundejerne begynde at sætte bolværker kunne lægge egne skibe til eller udleje bolværks- – det var ikke en offentlig opgave. pladser. Den brede kajgade er ikke udtryk for for- Hidtil havde man kunnet komme mere eller nemhed, den havde et rent praktisk formål: Ger- mindre tørskoet fra Slotsholmen til den nye by- ner kaldte den nye bydel ”en stabelstad” og for- del, nu blev der opført en vindebro over kanalen, tæller, at her lå store mængder tømmer og plan- den første Stormbro. Også adgangen fra byens ker. 10 centrum blev ordnet: Nybrogade blev anlagt Det var en pragmatisk tidsalder, handel, drif- med udmunding ved Stormbroen, en vældig tighed og landets rigdom kom i første række, bunke jord ved Vandkunsten, der havde spærret først langt ind i det 20. århundrede fik æsteter mod Rådhusstræde, blev fjernet, og området var den tanke, at der ikke måtte ligge fragtskibe og nu en integreret del af byen. I 1683 gjorde Hen- oplagspladser for foden af monarkens bolig.

12 Generalbygmesteren opførelsesåret for den første bygning på grun- Det vides ikke, om de Petkum nogensinde boede den, den østlige ende af Stormgade 14, men hvis i Stormgade. I 1670’erne opholdt han sig mest i van Haven var bygmesteren, ligger det mellem udlandet og var desuden landdrost i Delmen- ca. 1671 og ca. 1681. horst, så han kan have benyttet et lille hus i Ny- Lambert van Haven boede i Stormgade ved havn, når han var i Danmark. 11 Muligvis byggede sin død i 1695. Han havde været helt usædvanlig han, ligesom mange på Frederiksholm, med hen- godt lønnet, bedre end flere kammerherrer, og blik på udlejning, i hvert fald solgte han i 1682 hans enke Anne Slange fik endda hans næstsid- gården i Stormgade til den hidtidige lejer, gene- ste løn udbetalt. Alle embedsmænd havde den- ralbygmester Lambert van Haven. gang løn for flere kvartaler eller år til gode, men Generalbygmester Lambert Van Haven var meget yndet af Christian V og mange enker så aldrig en rigsdaler af den. Som van Haven er den første, der blev sat til opgaver overalt i København, på Ka- en yderligere nådesbevisning fik hun året efter et med sikkerhed har boet i Stormgade 14 – i det, der i stellet, det nu forsvundne Jægersborg, Kronborg beløb svarende til 2/3 årsløn for van Havens dag er husets østlige ende. og Frederiksborg. Han kunne det hele, stofmøn- kobberstik og dessiner, der kom på Kunstkam- Han praktiserede også privat stre, malerier, indretning og store bygninger, og meret og i Det kongelige Bibliotek. og var sandsynligvis husets kort efter at han købte Stormgade 14, lagdes I disse år var der en vældig byggeaktivitet på bygmester. Det var både i grundstenen til hans pragtværk Vor Frelser Kirke Frederiksholm, der blev opført flere palæer og det ydre og det indre af en på Christianshavn. Ifølge Dansk Biografisk Lek- gode, rummelige borgerhuse, og her boede ade- sådan standard, at Konge- husets feterede arkitekt og sikon opførte van Haven o. 1680 den ejendom, lige hoffolk, hofbetjente, kongelige staldfolk og designer havde lyst til at bo som han senere beboede og som nu rummer Det hofhåndværkere som ejere eller lejere, i bekvem der. Harboeske Enkefruekloster. 12 Det er meget tæn- nærhed af Slottet. keligt, at de Petkum engagerede ham som byg- Kalleboerne var blevet et eftertragtet kvarter. I mester, idet han også løste private opgaver og 1700 solgte Anne Slange gården i Stormgade og blandt andet tilskrives Holsteins Palæ i Stormga- flyttede længere ned ad gaden. 13 Køberen var en de 10, opført 1687 for den unge kronprins Frede- anden og langt mere velhavende enke, barones- riks (IV) hofmarskal. Lambert van Haven var i se Margrethe Elers, gift Fuiren. december 1670 vendt hjem efter tre års udlands- ophold, og hvis ikke før mødtes han og de Pet- kum i kommissionen i 1673. Man kender ikke

13 En formue samles

Når baronesse Christine Fuiren, gift Harboe, i blev en fornem herres maitresse end at hun end- 1735 kunne stifte både Støvringgaard Jomfruklo- te som pebermø. Både kongelige og adelige hav- ster 14 og Det Harboeske Enkefruekloster, der de børn uden for ægteskab, de kom ved hove og begge består til i dag, skyldes det generationer af fik høje poster, så det var ingen skam. Men at leve dygtige forretningsmænd og akademikere i kom- alene blev anset for unaturligt, og udsigten til bination med ugifte onkler og tidlige dødsfald. denne forsmædelige skæbne førte til mange be- Det gjorde hende til arving af formuer, ejendom- synderlige giftermål. me og jordegods, og hun bestemte, at hvad der Ikke desto mindre må det have været et inkli- blev tilbage efter hende selv, skulle anvendes ”til nationsparti, da Margrethe, i oktober 1677 blev dén Guds ære, som [for] min livstid har lånt mig gift med den velhavende, otte år yngre baron Di- dem”. Christine Fuirens moder, Margrethe Elers, drik Fuiren – det udtales Fyren – for ingen af var født 1648 og mistede seks år gammel sin mo- dem behøvede at tage til takke. der og to brødre i en pestepidemi. Hendes fader, Jørgen Eilersen, havde en elendig økonomi trods Fuiren-slægtens formue mange aktiviteter: rektor ved Metropolitansko- Fuiren-slægten var købmænd, men en af dem, len, professor i matematik ved Universitetet, efor Didrik Fuirens oldefar af samme navn, var guld- ved Valkendorfs Kollegium, akademisk værge for smed og juveler, arbejdede for Frederik II og la- Trinitatis Kirke og almanakudgiver med eneret. vede bl.a. Christian IVs krone, der stadig findes på Margrethe havde hverken medgift eller udsigt til Rosenborg. I de næste generationer blev flere arv, men hun havde andre fortrin: grundig ud- sønner akademikere og havde midler til at rejse, dannelse, god opdragelse, energi og sikkert også studere i hele Europa og arbejde con amore ved charme. En slægtning fortæller i sine memoirer, de store universiteter, mens døtrene blev gift ind at hun var med i en klike af fornemme borgerlige i de øverste akademiske og gejstlige kredse i Kø- og adelige unge, hvor hun traf mænd som Ulrik benhavn: Bartholin, Worm, Fincke, Monrad, Frederik Gyldenløve, der havde været gift med Brochmann og Svane. Marie Grubbe.15 Ifølge slægtningen efterstræbte Den unge barons farmoder, Margrethe han hende, da hun var først i tyverne, men hun Fincke, blev tidligt enke med fem børn og tog sig holdt tappert stand, skønt faderen skal have pres- af deres fremtid med stor foretagsomhed. Hen- set på. Han anså det muligvis for bedre, at hun des tre sønner kunne tage på årelange studierej-

14 Fuirens og Elers’ våbenskjol- de fra 1677. Der er ingen indbyrdes sammenhæng mel- lem våbenmærkerne, så for efterslægten ville det se ud, som om der var to adelige aner. Som det var skik, førte Christine Fuiren faderens våbenskjold, der af ukendte grunde har en springende væsel i midterskjoldet. Trods stiftelsens navn var det ikke Jens Harboes, men Christine Fuirens våbenskjold, der blev opsat over midterpavillonen ser, men må også have haft en rem af slægtens broderen og siden moderen, da hans yngste bro- ved de Thurahs ombygning økonomiske evner, for de ejede byejendomme, der, juristen Didrik Fuiren, også døde ung. Hans 1755-1760. kunne leve af deres formuer og tilfredsstille deres grand tour varede adskillige år og omfattede ste- samlertrang. Et andet slægtstræk var lysten til at der, som de færreste unge herrer besøgte, som dele ud af rigdommen. De oprettede legater til Ungarn, Sicilien og Malta.16 Da han kom tilbage til fattige studenter og fattige i almindelighed og te- København, blev han gift, men døde et års tid se- stamenterede deres bog-, kobberstik- og natura- nere – nogle måneder før sit første barns fødsel. liesamlinger til Universitetet. I løbet af få år beri- Enken giftede sig hurtigt med sin svoger, der var gede tre af dem Universitetsbiblioteket med ikke ambassadør i Madrid, hvor hun døde et år senere. mindre end 12.000 bind, der desværre gik op i Den spæde søn, endnu en Didrik, var anbragt luer ved Københavns brand 1728. hos sin faster og hendes mand, biskop Svane, der I 1663, som 67-årig, havde Margrethe Fincke få år senere blev Danmarks eneste protestantiske købt Vindingegaard på Sydsjælland, og da Frede- ærkebiskop som tak for hjælpen ved Enevældens rik III kort efter holdt udsalg af krongods, forøge- indførelse. Ved hans død i 1668 flyttede Didrik de hun den. Hendes ældste søn var allerede død, ind i farbroderen Thomas’ ungkarlehusholdning, og den næstældste, Thomas Fuiren, arvede først nok ikke den morsomste tilværelse for en 12-årig.

15 Onkelen havde en uhyggelig hoste og spyttede gensinde – af kongelig nåde fik et selvstændigt blod og var mest optaget af lærde skrifter og sin adelsbrev, med et andet våbenskjold end gema- naturaliesamling, landets største. Han døde i 1673 len. Hun blev altså baronesse så at sige som sig og efterlod Didrik alt, på nær nogle legater: en selv, og hendes kommende børn ville dermed få stor formue, flere ejendomme i København og adelige aner på begge sider. 17 Det betød noget i godserne Vindingegaard, Støvringgaard ved Ran- disse år, hvor man blev adlet på grund af egne ders og Søndervang ved Stadil Fjord. fortjenester og ikke på grund af slægtens. I be- Unge Didrik var en administrativ begavelse gyndelsen var de nye titler greve og baron af- og fik som 17-årig kongens tilladelse til at besty- hængige af jordegods, hhv. 2.500 og 800 tdr. re formue og godser uden værge. I 1674 drog han hartkorn, så den nye adel spejlede den gamle udenlands for to år, hvor han blandt andet satte jordadel og dens vægt på aner i forbindelse med sig ind i moderne engelsk herregårdsdrift. Netop privilegier. Der gik nogle år, før den gamle adel i disse år havde Christian V livlige forbindelser vænnede sig til den nye. Tiden kan sammenlig- med England, hvor han havde været som kron- nes med Frankrig under Det første Kejserdøm- prins. Det var dér, han lærte parforcejagten at me, hvor en hertug fra l’Ancien Regime sagde til kende og ikke i Frankrig, som traditionen siger, en hertug udnævnt af Napoleon: ”De har jo in- og da han blev konge, importerede han jægere, gen forfædre” og han svarede: ”Det er os, der er jagthunde og endog hundefoder derfra. Vel forfædrene”. 18 hjemme igen tog Didrik et overblik over sine be- siddelser, købte nogle flere sydsjællandske fæste- Fuiren-børnene vokser op gårde og ansøgte kongen om at måtte oprette et Det unge, rige par boede på Slotsholmen, i en af baroni af Vindingegaard – efter et nyt system for de smukke gårde på Slottets byside, hvor flere af adelskab, indført 1671. de højere rangklasser med tjeneste ved Hoffet I 1677, kort før brylluppet med Margrethe boede, og hvorfra baronen kun havde få skridt til Elers, blev Didrik Fuiren friherre, dvs. baron, og sin arbejdsplads, Højesteret på det gamle Køben- Vindingegaard kaldtes herefter Fuirendal. havns Slot. Rækken af gårde lå, hvor Thorvald- Margrethe blev baronesse ved giftermålet, sens Museum og Ridehuset nu ligger, men blev men ti dage senere skete der det ejendommeli- alle nedrevet i 1731, da Christiansborg og dets ge, at hun – som en af de meget få kvinder no- mange store stalde skulle opføres.

16 Om sommeren opholdt parret sig på Fuirendal, neri, der uanfægtet kørte videre i baggrunden. Ba- hvor de ombyggede og moderniserede gårdens ronen havde, som alle andre ægtemænd i over- noget brøstfældige bygninger, fik en stor ride- klassen, levet som på et hotel, og baronessen fort- stald, anlagde barokhave, indrettede orangeri – satte med at organisere husholdning og tjeneste- en kostbar nyhed på vore breddegrader – og ud- folk i København og på Fuirendal – de jyske god- styrede kirken, der ligger et stenkast fra gården. ser blev administreret af fogeder. Der var heller Alt voksede og blomstrede omkring dem. Baro- ikke tale om forsørgertab og dermed ændret sta- nen avancerede i statsadministrationen og blev tus, for økonomien var glimrende og baronessen senere dommer i Højesteret, men der gik nogle arvede alt. Da Didrik var i syv-årsalderen, forlod år, før de fik børn, i hvert fald levendefødte. I han barnekammeret og kvindelig omsorg, som 1681 fik de en søn, Didrik, og året efter, 3. okto- det var skik i de øverste samfundsklasser, og fik ber 1682, kom Christine Fuiren til verden. 19 I lø- egen tjener. I kongefamilien hed det, at prinserne bet af sommeren 1686, mens familien opholdt fik ”mandlig hofstat”, en begivenhed, der udtryk- sig på Fuirendal, blev baronen tiltagende svage- keligt nævnes i annalerne. Både drenge og piger lig og i august døde han, kun 30 år gammel. Han deltog fra denne alder i måltiderne, evt. ved deres blev ført til København og nedsat i Trinitatis Kir- eget bord, og fik privatlærere. Drenge og piger fik ke. Dødsfaldet kom i den grad bag på barones- stort set samme undervisning, og med kun et års sen, at hun først i december kunne tænke på et aldersforskel blev Didrik og Christine sikkert un- standsmæssigt familiegravsted, i samråd med ge- dervist sammen. neralbygmester van Haven. Gejstligheden holdt på, at religion var det vig- Ægtemandens død var et personligt slag for tigste fag, den evangelisk-lutherske kristendoms baronesse Elers og børnene på fem og fire år, og dogmer skulle danne bund for alles tanke- og fo- at hun tog sig det nær fremgår af, at hun ikke som restillingsverden, i disse år til tonerne af Kingos de fleste giftede sig igen, skønt hun må have væ- kraftfulde og inderlige salmer. Familierne var ret en eftertragtet dame. Men i familiens dagligliv mere pragmatiske og lod børnene undervise i en var der ikke noget, der ændrede sig. I store hus- lang række verdslige fag. Alle i København kun- holdninger som Fuirens var der en fast, hierarkisk ne dansk og tysk fra barnsben, så man lærte opbygning med folk til alle funktioner, både prak- fransk og modesproget italiensk, latin og græsk, tisk arbejde, godsdrift og regnskaber – et maski- historie og oldtidskundskab, musik og dans.

17 Drengene læste desuden matematik og naturvi- gådefyldte ser man ind i en kærlig familie og et denskaber, og i enkelte fag var emnerne forskel- velhavende hjem. På denne regnvejrsdag drak lige, i tegning beskæftigede drengene sig med Mama uophørligt the – ligesom kaffe en ny og fæstningsværker og arkitektur, mens pigerne teg- kostbar drik. Det tegnede til et dårligt nøddeår, nede frit, og når drengene fægtede, broderede pi- så de måtte ”med mandler nøjes”, når de til vin- gerne med silke. ter skulle spille Nødder i hænde. 20 De veluddan- Ridefærdigheder var en uhyre vigtig del af nede børn fletter Noahs Ark, Stærkodder, Har- overklassedrenges uddannelse, og måske lærte lequin og en litterær figur Sigvardt ind i versene også nogle piger at ride. Christine gjorde, for på og slutter med at oplyse, hvad moderen skal Støvringgaard lå i 1735 ”den salige gehejmerå- give, hvis hun ikke løser gåden: nogle af de yn- dindes egen ridesadel”, betrukket med rødt fløjl, dige og sjældne ting fra et bestemt købmands- et skaberak af rødt klæde med guldgaloner og hus. Løser hun den, må hun til gengæld binde bidsel med messingbeslag. Danseundervisningen dém, Christine til ”et sødt morelletræ og dejligt omfattede både tidens indviklede turdanse og jordbærbed” – jordbær var nyindførte og dyrke- kunsten at føre sig: holdning og gang, at bruge des kun i de allerfornemste køkkenhaver – og og aflæse hoved- og håndbevægelser, hvor dybt Didrik med en silketråd til ”det smukke Fuiren- man skulle neje og bukke for personer af forskel- dal”. Når en god ven af Christine Fuiren fortalte, 21 lig rang, at kysse på hånd og på forklæde, og for at hun ”forstod og talte adskillige fremmede drengenes vedkommende hvornår og hvordan sprog, ja endog det latinske” – hun lærte engelsk hatten skulle af og på. som voksen – og ”besad mere lærdom end sæd- Vi får et glimt af Didrik og Christine i 1695, vanlig hos et fruentimmer”, var det altså ikke, da de var 14 og 13 år. Mærkeligt nok, i en strengt fordi hun havde fået en helt speciel opdragelse protestantisk tid, fejrede man navnedage, og og uddannelse. Vennen var ikke nedladende, da- helgennavnene var trykt med rødt i almanak- tiden brugte ikke ordet kvinde, men fruentim- ken. På St. Margrethe Dag, 20. juli, gav de mo- mer, og Fruentimmeret var endda betegnelse for deren et versificeret bindebrev, dvs. gækkebrev. den kvindelige del af Hoffet. Og det var rigtigt, Standsbevidste indledte de med alle moderens at kvinder sædvanligvis ikke kunne dyrke intel- og deres egne titler, men resten af det lange brev lektuelle interesser, selvom adskilligt flere gjorde er let og lattermildt, og trods det indforståede og det end victorianske historikere har formidlet vi-

18 Portrætterne af Fuiren-børnene hænger i Det Harboeske krøllede frisure strudsefjer, der signalerede høj rang. Blom- Enkefruekloster. Maleren er ukendt, men stilen var den ny- sterne i kurven og kapucineraben kunne være symbolske, este franske – mange elementer minder om malerier af børn men henviser nok blot til familiens formåen: de nye, skønne i den franske kongefamilie. Didrik er endnu ikke fyldt syv centifolieroser i haven og et eksotisk kæledyr – de kongelige år, da han stadig er i ”side klæder”, det løse tøj, som drenge damer havde også de små aber, som fik herreøl, fint hvede- bar, indtil de kom ud af barnekammeret og fik kjol og knæ- brød og frisk frugt året rundt. Det er snarere den lille piges bukser som de voksne. Den lille solide Christine er allerede, håndbevægelser, gemakket med den enorme søjle, draperier- som det var skik for piger, en miniaturedame – lige til de- ne og den vide udsigt, der er symbolske: billedet er meget tæt kolletagen. Hele dragten er af dyre stoffer og meget moder- på et fyrsteligt portræt. Christine Fuirens ansigtsudtryk si- ne, f.eks. ærmernes engageanter, underærmer af det fineste ger ikke noget om hendes natur, man ser aldrig et smil på linned. De store, ens perler var dengang en sjældenhed, i fortidens børneportrætter og hos voksne kun sjældent en an- kappen sidder et juvelbesat spænde og i den moderigtige, tydning.

19 dere. De samtidige, der roser Christine Fuirens Hessen, en halv snes unge af det højeste aristo- lærdom, var selv lærde og kunne bedst bedøm- krati – et uvurderligt netværk i en fremtidig kar- me dén side, mens de som mange akademikere riere – og den russiske ambassadørs søn. lige til i dag så ned på andre attraktive egenska- Kort efter nytår 1700 tog Didrik af sted på den ber og kaldte kvinder forfængelige og pjankede. obligate grand tour. Adelens og det højere bor- Christine var ”begavet med en stor forstand og gerskabs sønner gik ikke på Københavns Univer- skarpsindighed”, men hun havde også langt sitet, der trods enkelte lærestole i andre fag pri- bedre betingelser end mange af sine medsøstre. mært var en teologisk skole, men besøgte store Som barn og ung var hun omgivet af lærde universiteter i både det protestantiske og det ka- slægtninge, hun blev efter datidens forhold sent tolske Europa. Her mødte de andre rejsende af gift, fik ikke børn og havde en lang enkestand alle nationer, besøgte lokale standsfæller, beså uden økonomiske problemer. arkitektur og specialsamlinger, gik i teateret og Men den unge baronesse var ikke stille, for- på opera og fik opdateret sprog, manerer, klæde- tænkt og beskeden. Hun skrev livlige og vittige dragt og udstyr. breve, var forvænt og forkælet, hele livet satte Didrik nåede aldrig længere end til Itzehoe, hun pris på materielle goder og var altid med på hvor han fik en feber og døde. I et såkaldt ære- den sidste nye mode, i klædedragt, smykker, ind- minde, et lejlighedsdigt, beskrives baronesse retning og køretøjer, ligesom i litteratur og intel- Elers’ reaktion, da ”posten dette bud fra Itzehoe lektuelle strømninger. frembar, at hendes vakre søn ej mer’ i verden At Christine Fuiren oprettede Det Harboeske var”. Hun sad netop sammen med nogle slægt- Enkefruekloster og Støvringgaard Jomfrukloster ninge og venner, der alle brast i gråd, men selv fik var også et udslag af, at hun var med på noderne. hun ”så dybt et sår i hendes ømme hjerte, at hun Som vi skal se, myldrede den type stiftelser frem ej havde magt at græde for sin smerte”. 22 Didrik netop i de første årtier af 1700-tallet. Fuiren var slægtens sidste mand. Baroniet var kun arveligt i mandlig linje, og Fuirendal hjem- Enearving faldt til kongen, der kunne forære det til hvem I 1698 kom Didrik på Det ridderlige Akademi, han ville. Resten af familiens rigdomme ville nu, oprettet af kongen i 1692 til videreuddannelse af når baronesse Elers engang gik bort, tilfalde én adelige drenge, sammen med en landgreve af arving: Christine Fuiren.

20 Baronesserne i Stormgade 14 Margrethe Elers lod sig male Man kan udmærket forestille sig, at baronesse som enke, holdende sin afdø- Elers efter tabet af mand og søn – og sin fader et de mands portræt, der også hænger i Det Harboeske En- par uger efter, at hun blev enke – trængte til at be- kefruekloster. Delfter-krukken gynde forfra et sted uden minder og at det var med en lilje skal sikkert vise derfor, hun i 1700 købte gården i Stormgade 14. I en særlig interesse i tidens september overtog kongen baroniet, også et fø- havekultur – Christine Fui- lelsesmæssigt tab, og da hun flyttede ind i Storm- ren havde måske arvet den, gade, var hun ikke længere friherreinde til Fuiren- hun havde et utal af kostba- re krukker og potter med dal, men blot baronesse Elers. sjældne vækster i Stormgade En gård var, uanset størrelsen, en ejendom og på Støvringgaard. med port til en gårdsplads, til forskel fra huse, der lå på rad og række og havde indgang direk- te fra gaden. Den næsten kvadratiske hoved- bygning var placeret på grundens østlige side, nærmest Slotsholmen. Den var i to stokværk med loft og fuld kælder – et voveligt foretagen- de i den sumpede grund, der endnu ikke havde sat sig rigtigt. Mod gaden var der seks fag vin- duer, mens hovedtrappen lå på husets vestside, debure, spisekamre og værelser og spiserum til med adgang gennem en bred port i muren ud til køkken- og tjenestefolk, og i kælderen kølige for- Stormgade. rådsrum. I den modsatte side af gårdspladsen, i Hovedbygningens areal var ca. 160 m2, så ba- det skæve hjørne mod volden, lå staldbygningen ronesserne havde på de to etager en rummelig med vognskur, spiltov til flere heste og kamre til bolig, idet huset kun indeholdt opholdsrum, alle staldfolk og portner under taget. Som sagt hørte praktiske funktioner lå i separate bygninger. der til enhver større husholdning en fast stab af Køkkener blev af hensyn til brandfaren så vidt tjenestefolk, hvis nøje definerede funktioner var muligt lagt for sig, her i en lang, lav bygning på ens i alle huse, netop som på et hotel, der jo også husets østside, hvor der foruden køkkenet var fa- er betegnelsen for et fransk adelspalæ. Når her-

21 skabet kun bestod af kvinder, var staben sam- kenes arbejde, ville det kun inkassere deres rin- mensat lidt anderledes end når det omfattede geagt, og man blev fra barnsben opdraget i brug mænd eller drenge. Der var ikke mandlige tjene- af kammerfolkene, der færdedes i beboelses- re, men kammerpiger og tjenestepiger, og i køk- rummene og tog sig af herskabets personlige be- kenet var der ikke kok, men kokkepige og køk- hov. kenpiger. Der var dog mænd til det tunge arbej- I Stormgade lærte den kvikke Christine, de: en gårdskarl anbragte forråd, bar vand, bræn- hvordan man styrede et fornemt hus, og da ba- de, vasketøj og natpotter og fejede gården og for- ronesse Elers stadig havde godserne i Jylland, tovet, mens en urtegårdsmand tog sig af lystha- har hun også fulgt med i, hvordan man fjernsty- ven og køkkenhaven bag huset. rede dem. Men det meste af tiden har hun væ- Den ven, der karakteriserede Christine Fui- ret beskæftiget med sig selv og sin person. At ren, fortsatte lidt småborgerligt, at hun ikke lod blive klædt på, af og om var en timelang proces, de lærde sysler stå i vejen for ”de sædvanlige til som man ikke selv kunne udføre, fordi dragten kvindekønnet tilkommende og anstændige bestod af utallige løsdele, der skulle syes på og [passende] husforretninger”, så ”blandt mænd hæftes sammen af en kammerpige. En frisør el- og lærde var hun lærd og behagelig og blandt ler parykmager kom og ordnede frisuren, i nog- fruentimmer kone og en fornuftig, vis og højag- le huse hver morgen. Christine tilbragte dagene tet husmoder. ” Men hverken hun eller barones- med at dyrke sine mange interesser, læse, skrive se Elers rørte naturligvis en finger selv eller sat- breve, aflægge og modtage visitter, og uanset te deres ben i køkkenet. I deres samfundslag be- deres attraktive personligheder var hun og mo- tød en god husmoder en dygtig organisator og deren i kraft af deres rang inviteret til alt, hvad administrator. der foregik ved Hoffet og i byens højere kredse. Hun satte husets standard sammen med hov- Christine Fuiren – pikant, velklædt, underhol- mester eller husbestyrerinde, der sendte ordrer- dende og overordentlig velhavende – har haft ne videre ned i hierarkiet, holdt et vågent øje mange bejlere, og baronesse Elers måtte uden med, at alt blev gjort rigtigt og til rette tid, gen- tvivl give mange friere en kurv på datterens veg- nemså husholdningsregnskaberne og greb ind, ne. Da Christine endelig som 21-årig sagde ja, hvis der blev sløset. Men hvis et medlem af her- var det til en 36 år ældre herre, gehejmeråd Jens skabet foretog sig blot det mindste af tjenestefol- Harboe.

22 Maleriet af Christine Fuiren er posthumt, fra 1743, og bestilt til Støvringgaard. Billedet er ejendommeligt på flere måder: påskriften gengiver hendes livsløb indtil hendes død i 1735 og oprettelsen af de to stiftelser, men kjolen og frisuren med ”koslik” er som moden foreskrev i 1710-20’erne. Hun er i dagligdragt, bærer ingen smykker og heller ikke hovedtøj – gifte kvinder og enker havde ellers altid noget på hovedet i det offentlige rum: hårpynt af stof eller kniplinger eller en såkaldt enkesnip ned i panden. Malerens forlæg må derfor have været et af de intime portrætter, der skulle hænge i ægtefællens, en slægtnings eller nær vens private gemakker og som der findes flere af fra samtiden. Det uformelle står i sær kontrast til den klassiske opstilling i fyrstelige og adelige kvindeportrætter: arrangementet af kjolen og kåben, håndstil- lingerne og placeringen ved et bord med symboler på status eller interesser – i Christine Fuirens tilfælde hendes kære bø- ger. Billedet er malet af Ulrich Ferdinandt Beenfeldt, der må have kendt helfigurspor- trættet af Sophie Hedvig på Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, for opstillingerne er identiske, blot spejlvendte. Maleren får en hård medfart i Weilbachs Kunstnerleksikon: hans figurer har ”en træmandsagtig stiv- hed” og mangler ”blot et genskin af liv. De afbildes værdighedsfulde og alvorlige, byr- debesværede og i reglen ganske charmefor- ladte” – men han roses for portrætligheden.

23 Manden med stålhandskerne

Sidst i 1600-tallet er der adskillige eksempler på, var rundhåndet med hædersbevisninger. I 1684 at stillingen som ridefoged på kongelige slotte og fik han våbenbrev og valgte et skjold med guld- godser var første trin i en hurtig karriere, der på grund, deri to stålhandsker, krydslagte gennem en eller to generationer bragte bondesønner ind i en guldkrone, og på hjelmen tre voksende liljer, de øverste rangklasser. Ved Jens Harboes fødsel i måske fordi han kom af den forarmede jyske ur- 1646 var faderen ridefoged, dvs. administrator og adelsfamilie Harboe, der førte en halv lilje i skjol- inspektør, på Kronborg – hans ene søn blev ge- det – den var på nippet til at uddø, mens Harboe hejmeråd og krigsminister, den anden general- var fremtidens mand. major, og de blev begge riddere af Dannebrog, I 1689 donerede kongen ham et riddergods i dengang en meget sjælden udmærkelse. Datteren Oldenburg, der omtales Hoveneck eller Hoven blev gift med en præst, der endte som biskop i og Ek. I 1693 fik han Dannebrogordenen og blev Århus. ”hvid ridder” efter ordensskærfets farve – riddere Man ved ikke noget om Harboes uddannelse, af Elefantordenen kaldtes ”blå riddere”. Som de- men som 23-årig blev han ridefoged på Frederik vise valgte han Droit et diligence – Ved retskaffen- IIIs nyerhvervede godser på Holbæk-kanten, hed og flid. I 1695 blev han gehejmeråd og kom Frydendal og Kongsdal, og fem år senere ud- dermed i Første Rangklasse, foran lensgrever og nævntes han til notarius publicus. Under Skån- grever. Harboes flid gjaldt ikke kun i embedet, ske Krig blev han administrator for det erobrede også privat havde han mange jern i ilden. Han Landskrona, og her fik Christian V øje på hans investerede i en helt ny industrigren, et glasværk enestående dygtighed. Efter krigen satte han på Christianshavn, var parthaver i kommerciel Harboe til at reorganisere Hær og Flåde, det sid- skibsfart på Middelhavet og deltog i andre forret- ste i tæt samarbejde med admiral Niels Juel. Han ningsforetagender. Han havde arvet lidt penge omdannede det danske militær til en stående og fra sin moder, der tilhørte det københavnske slagkraftig helhed, der endda kunne udleje vel- borgerskab, og man kan gætte sig til, hvorfor trænede korps til udenlandske magter. både den franske og den engelske konge i I 1688 fik Harboe titlen overkrigssekretær, 1680’erne forærede ham ret anseelige beløb. dvs. kabinetschef for det samlede militær, og re- Harboe var i 1682 blevet gift med den ti år yn- fererede direkte til kongen. Majestæten kom til gre Karen von Meulengracht, der kom af en for- at sætte stor pris på den jævnaldrende mand og muende borgerlig familie. På grund af Harboes

24 rang deltog de i alle begivenheder ved Hoffet, Våbenskjoldet fra Jens Har- men kom der også ved mere intime sammen- boes våbenbrev 1684. Der er komster med kongeparrets nærmeste venner. De guldkrone på guldgrund og stålhandskerne er malet med boede fra 1684 i en prægtig gård i Østergade og sølv. Efter de heraldiske reg- ejede fra 1688 en flere tønder land stor og smukt ler bør gult og hvidt, dvs. anlagt have mellem Sortedamssøen og Øresund, guld og sølv, ikke ligge op til omtrent sammenfaldende med den senere Clas- hinanden, de skal adskilles sens Have. Parret fik to sønner, der begge døde af en af de øvrige heraldiske som spæde, og Harboe, der ellers havde alle be- farver, så Harboes våben forsynder sig dobbelt – men tingelser for at blive ”forfader” til en ny succes- flot ser det ud. fuld slægt, var nu uden livsarvinger. Op gennem 1690’erne lå Harboe i magtkamp med nogle af de andre drabelige herrer omkring kongen – og tabte. Ved tronskiftet i 1699 blev han sat fra bestillingen, efter sigende på grund af sin hovmodige facon og fordi han havde ignore- ret Frederik IV, mens han var kronprins. Harboe, der beholdt titlen gehejmeråd og sine privilegier Hans Excell. hr. gehejmeråd Jens Harboe, Velbår- i Første Rangklasse, koncentrerede sig nu om de ne frøken Christine Fyren” – det betød i Harboes private forretninger og forøgede sin formue. gård i Østergade. Karen von Meulengracht døde i januar 1702, Fra 1683 behøvede adelige og folk i rangen og to måneder efter at sørgeåret var omme, blev ikke at møde op i kirken for at blive viede, men den 57-årige Jens Harboe viet til Christine Fui- kunne give ja-ord, der svarede til trolovelse ren. ”iblandt andre undersåtter”, hjemme hos en af parterne. Der medvirkede ikke nogen præst, men Harboe-parret seks fælles venner skulle være til stede som vid- De to gav hinanden deres ja-ord, som det hed, 28. ner, og de skulle straks derefter underrette parrets marts 1703. Det foregik, som det bagefter blev skriftefader, som indførte vielsen i kirkebogen. 23 indskrevet i Vor Frue Kirkes kirkebog: ”I huset Det blev skik at gøre det i brudens sognekirke, og

25 Christine Fuiren hørte til Vor Frue, idet ”Kallebo- gyrik med inddragelse af hele den græske gude- Huse og Pladser” i 1685 var blevet delt, så Storm- verden, men uden ret meget personligt indhold. gades nordlige side og dermed nr. 14 kom til at Sådanne lejlighedsdigte hørte sig til ved alle livets ligge under den. Det Harboeske Enkefrueklosters begivenheder fra fødsel til begravelse, og et utal af klosterskriver, der i 1935 skrev udførligt om stif- forfattere gav sig af med at skrive dem, fra biskop telsen, 24 mener at baronesse Elers må have arran- Kingo til halvstuderede røvere, der gik og vente- geret ægteskabet, det kunne ikke være noget in- de på et eller andet embede. klinationsparti, når Harboe var så meget ældre og I 1706 mistede Harboe sin eneste broder An- oven i købet enkemand – hvad han så mente med dreas. Mens Jens Harboe havde gjort en strålende det – selvom han var begavet og ”efter hans por- karriere i den militære administration, havde den træt at dømme en statelig mand”. Men ingen af lige så begavede og meget alsidige broder gjort de to behøvede at gifte sig til penge, og selvom det i artilleriet, og han udnævntes til stadig højere Christine sikkert gerne ville have sit eget hjem, poster i takt med Jens Harboe, men tilsyneladen- vrimlede landet med unge mænd af passende de uden hans indflydelse, Andreas kunne selv. I en rang og stand. Den dydige klosterskriver kunne relativt høj alder, 52 år, blev han i 1700 sendt i fel- ikke forestille sig, at de faktisk passede sammen. ten som chef for de danske korps, der var udleje- De tilhørte den nye overklasse, færdedes i de de fra Flandern til Ungarn. På vej tilbage fra Trans- samme kredse, var højt begavede, charmerende sylvanien sad han en aften til bords i lejren med og underholdende – Christian V yndede ikke sine officerer – og blev dræbt af sin personlige dødbidere – og netop Harboes portræt kan sag- skildvagt ved et vådeskud. Liget blev ført den lan- tens forklare, at den unge Christine kunne blive ge vej hjem og nedsat i Roskilde Domkirke i en betaget af denne verdensmand, der måske oven i prægtig marmorkiste, som stadig står der. købet var lidt farlig. Og Harboe – han fik en spændende og kultiveret frue, der ikke havde ta- Det første testamente get ham for pengenes skyld, og udsigt til at stifte Christine Fuiren og Jens Harboe fik ikke levende- en ny familie. Man ved ikke, om ægteskabet blev fødte børn. I 1707 søgte de Frederik IV om tilla- lykkeligt. Parret fejrede femårs bryllupsdag, der li- delse til at disponere over deres formue ”som os gesom selve brylluppet blev beskrevet med et selv lyste kan og godt synes”, idet boer uden livs- digt. Det var, efter tidens smag, en uendelig pane- arvinger hjemfaldt til kongen, hvis der ikke var

26 Geheimeråd Jens Harboe bærer Dannebrogordenens hvide bånd og ordenstegnet – han blev ”hvid ridder” i 1693.

27 gjort testamente. Den længstlevende kunne selv i det regi. Alligevel ville der være rigeligt tilbage råde over boet, når førstafdødes ønsker var op- til, at Christine kunne føre en standsmæssig og fyldt, og Harboe afsatte store beløb til sin søster, sorgløs tilværelse som enke. Året efter døde ba- sin første kones søster og halvsøstre og deres dø- ronesse Elers, og Christine Fuiren arvede nu hele tre, tusinder af rigsdaler til hver, mens Andreas sin slægts akkumulerede formue og godser med Harboes eneste barn, en datter, skulle arve god- alt løsøre – og Stormgade 14. set i Oldenburg og 13.000 rdl. Fattigvæsenet i Kø- Få måneder senere, 7. februar 1709, døde Jens benhavn skulle have 3.000 rdl, en formidabel sum Harboe.

28 Christine Fuiren var ikke med til begravelsen, Frue Kirke. Det var ved nattetide, som alle for- Jens Harboes ligprocession i det var kvinder ikke før langt op mod vor tid. nemme begravelser, og foregik i skæret af 12 lyg- 1709 har lignet Christian Hun forblev i huset, hvor vægge, gulve og mø- ter, barokkens dramatiske iscenesættelse af livets Gyldenløves i 1703 – de var i samme rangklasse. bler var dækkede af sort klæde, og kunne høre egentlige mening: døden og frelsen. den sært foruroligende klokkekimning over ge- Gennem mere end et halvt århundrede var hejmeråden fra alle byens sognekirker. Begravel- mange formuer ad stadig smallere kanaler nu lø- sestoget bevægede sig langsomt ad Østergade, bet sammen ét sted: hos en 27-årig barnløs enke Amagertorv, Vimmelskaftet og Nørregade til Vor uden nære slægtninge.

29 24 års enkestand

Christine Fuiren må kort efter Harboes død være og i frisuren havde hun perlekæder – hun ejede flyttet fra den gammeldags renaissancegård i otte af forskellig kvalitet med i alt 1. 025 perler. Østergade, for hun boede i det mere moderne 58 løse guldknapper kunne syes på forskellige Stormgade 14, da karosse- og parykskatten skul- dragter. Christine Fuiren kan selvfølgelig som le betales i 1710. 25 enke have ladet alt ligge i smykkeskrinene, men Hvordan hun levede dér, kan vi få at vide gen- sådan var tiden ikke. Man bar dyb sorg en be- nem hendes skifte fra 1736, der er et katalog over stemt periode, derefter aftrappedes den til halv alt, hvad et datidigt hjerte kunne begære, dyre sorg en periode og så deltog man igen i hof- og sager og store mængder af alting. Nogle af tinge- selskabslivet i fuldt skrud. ne virker gammeldags, men hun havde jo også På toiletbordet stod spejl, vandkande og fad, arvet både sine forældres og sin mands hjem, der lysestage med saks, æsker og skåle, alt af sølv. var etablerede omkring 30 år tidligere, og måske Der står ikke noget om skabilkenhoveder, men endda ting fra bedsteforældrene. Christine Fuiren betalte højeste skat af tre paryk- Man kan ikke se Christine Fuirens påklæd- ker og hårpynt, de såkaldte fontanger. Når hun ning efter i sømmene, for hun testamenterede rejste mellem Stormgade og Støvringgaard, ”alle mine kniplinger, gang- og linklæder”, dvs. rundt til venner i Jylland eller som i 1733-35 til dragter, kåber, handsker, strømper, under- og udlandet, medbragte hun et stort skrin fyldt med nattøj, til kammerpigen. Det var almindeligt og sølvsager, både til personligt toilette og til at ind- førte dels til, at tjenestepiger kunne være klædt tage måltider på kroer undervejs. langt over deres stand – og som nogle i samtiden Hjemme spiste hun af guld og med guldbestik besværede sig over, ikke kunne skelnes fra virke- og drak af et guldbæger, i hvert fald når der var lige damer – og dels til et stort brugttøjsmarked. stort gæstebud. Der kunne dækkes op til 18 – på Christine Fuiren nævnte kniplingerne først, da damask naturligvis, der var en snes duge og over de repræsenterede en særlig værdi. 200 servietter – og gæsterne spiste af sølv og med Gehejmerådinden har lynet af juveler: dia- sølvbestik. Det svarede til skikken i Kongehuset, manter og brillanter på fingrene, om håndleddet hvor kun kongeparret spiste af guld, bevaret den og halsen og i brocher på livstykket, hvor hun dag i dag i Regentparrets guldmundtøj. også havde smykker med safirer og rosenstene. I Fordelt i rummene var i alt 50 stole, som man bæltet hang et guldur med kæde, og om halsen kunne byde gæster, betrukne med damask, silke-

30 taft eller gyldenlæder, nogle af dem forgyldte ner. Nogle gamle geværer skrev sig fra, at der med løvefødder og kroner. Overalt var der figu- skulle være forsvarsvåben i alle huse. rer og nips af materialer fra hele verden: rav, el- ”Salig gehejmeråd Harboes enkefrue” betalte fenben, skildpadde, koral, agat og andre halvæ- skat af en karosse. Kun en halv snes damer i Kø- delstene, lak og guldfiligran, blå og hvide japan- benhavn ejede en karosse, enker efter højadelige ske og kinesiske krukker og løver og en del por- herrer og efter to successive hofkøkkenskrivere, celænsdukker og -dyr. Væggene var dækkede af der ellers altid havde klaget over, at de led store tab 126 malerier med de mest forskelligartede moti- på at købe ind til Hofholdningen. Harboe skulle ver. Gæster drak the og chokolade af ostindisk som alle i Første Rangklasse deltage i ceremoniel- porcelæn, i skæret af vokslys fra lysestager og le optog, med krav om at møde med en forgyldt lampetter af massivt sølv og en porcelænslyse- karosse. Den stod stadig i vognskuret, sammen krone, og i alle stuer slog ure, der stadig var så med en forgyldt karet med spejlglasruder, som dyre, at de var statussymboler. Harboe-parret har brugt, når de skulle i selskab. Til Skulle man få lyst til at forfriske sig med en dagligt brug havde de hver en karet. En portechai- spadseretur i den store have bag huset, var der se kan have været et levn fra Christine Fuirens nok at se på: foruden skønne planter og træer i ungpigetid, de var nu gået af mode for fruer i ran- bede og baljer var der stenbuster af 14 romerske gen – men måske forlangte kammerpigen at blive kejsere, kongerne fra Christian I til Frederik III, båret rundt i byen ligesom den kongelige oldfrue. 23 mindre figurer i bly – sikkert puttier og vaser I stalden stod en sort vallak til forrideren og heste – og en Venus af bly i ”hel korpus”. til et seksspand. At alle disse transportmidler stod Gehejmerådinden ordnede sine mange forret- der endnu tyder på, at enkegehejmerådinden ikke ninger med godsdrift og formuepleje og skrev sad og kukkelurede derhjemme. breve ved et såkaldt contoir, et skrivebord af sar- Når dagen var omme og vægteren i Stormga- kofagstørrelse, indlagt med blomster af ædelste- de sang de første vers, slog kammerpigen et ne, elfenben og skildpadde, mens et større og lidt hvidt silkesengetæppe til side, og Christine Fui- mere maskulint contoir i et andet rum nok var ren kunne lægge sig i en stor, forgyldt fransk seng Harboes. Der var også mindelser om hans mili- med løvefødder, betrukket indvendigt med hvid tære fortid: en sølvkårde, et par sølvpistoler, et silke, med omhæng af karmoisinrødt fløjl med kyras og en pansertrøje samt seks små salutkano- guldgaloner og hvidt silkefor, og trække en kar-

31 moisinrød edderdunsdyne med guldgaloner På Støvringgaard over sig. Her er kun nævnt nogle af de ting, der Når Christine Fuiren var på landet, lå hun ander- var i hjemmet: ikke de 931 bøger, nogle helt ledes beskedent i en lille udtræksseng med bom- nyudgivne, om alle tænkelige emner på alle uldsomhæng, foret med rødt taft. Kun 30 maleri- sprog, ikke møbler, senge- og dugetøj, tintaller- er dækkede væggenes gyldenlæder, og hele bo- kener og krus i tjenestefolkenes værelser og spi- havet betegnes i skiftet som gammelt og brøstfæl- serum, ej heller mængderne af køkkentøj og alt, digt, som når folk sætter deres udrangerede mø- hvad der hørte til rengøring og vask, eller have- blement i sommerhuset. Men Christine Fuiren redskaber og seletøj. Selv hvis man regner det var ikke kun på Støvringgaard om sommeren, høje loft og kældrene med, må Stormgade 14 nogle få bevarede breve viser, at hun opholdt sig have været fyldt til bristepunktet. der på alle årstider. Hun havde flere af sine tjene- Mellem alle disse genstande myldrede de men- stefolk fra København med, og der var ofte besøg nesker, der boede eller arbejdede på matriklen: af gode venner – hovedbygningen havde 16 sen- kammerpigen og flere stue-, rengørings- og vaske- gesteder piger, kokkepigen med sine piger, en kælder- Støvringgaard er sen renaissance og ligger på mand, der tog sig af vin- og ølkælderen, kusk, for- en borgbanke, næsten med soklerne i voldgra- rider, gartner, portner, gårdskarl og sikkert mange ven. Inde på fastlandet fik Christine Fuiren anlagt flere. Der var skat på tjenestefolk, og kun nogle få en parterrehave med spejlmonogram i klippet af de helt store, adelige husholdninger betalte buksbom, der blev bevaret helt til 2003. 26 I oran- mere end Christine Fuiren. Desuden kom to fuld- geriet, en virkelig luksus, var der laurbær i baljer mægtige for at tage sig af forretningerne, og oven og potter af Delfter-fajance, myrter, rosmarin, Støvringgaard, Christine i det hele havde Christine Fuiren to frøkener bo- oleander, 20 forskellige sorter nelliker og alle Fuirens gods, hvor hun stifte- ende hos sig, en Rosenkrantz og en Bartholin, der slags citrusfrugter, også grapefrugt. Det var dyrt i de et jomfrukloster samtidig også har haft hver deres personlige tjenestepige. indkøb, og pasningen af det avancerede havean- med Det Harboeske Enke- I dag kan man undre sig over, hvad så mange læg har krævet en veluddannet gartner og flere fruekloster. Fundatsen blev mennesker fik tiden til at gå med, men alle gøre- havefolk. først godkendt af kongen i 1745, og klosteret trådte i mål var umådelig besværlige og tidskrævende, Christine Fuiren sparede ikke på noget, men funktion i 1760. Til højre ses og bare dét at få bragt en simpel besked til nogen hun behøvede ikke at tage op af kapitalen, ind- resterne af barokhaven. i byen optog en person i halve og hele timer. tægterne fra godserne og renterne af formuen

32 33 flød rigeligt. Da hun havde rundet de 50 år, be- re midler skulle anvendes til to stiftelser. Gården gyndte en tanke om, hvad formuen skulle anven- i Stormgade skulle indrettes ”til et kloster for des til, at tage form. tretten enker, som uden at betale noget indkom- Det andet testamente me, hvoraf den ene skal være priorinde”. De skul- le tilhøre de første fem rangklasser – kvinder – nu med enker fulgte deres mænds rang – hvilket efter den gæl- I 1733 foretog Christine Fuiren ”med et følgeskab dende Forordning om Rangen omfattede militæ- af en del bekendte af begge køn” en rejse til Eng- re indtil majorer og civile til og med justitsråder. land og Frankrig,” drevet af ”begærlighed og attrå Støvringgaard skulle tilsvarende indrettes til ”et efter at se fremmede lande”, mindedes en ven se- jomfrukloster for tretten jomfruer, som ligeledes nere, misbilligende, tør man nok sige.27 Turen skul- fri indkomme, hvoraf den ene og[så] skal være le begynde med et kurophold i Aachen – Christi- priorinde”. Priorinderne skulle være ”af de år og an VI og dronning Sophie Magdalene havde fulgt den forstand, at hende kan betroes klosterets fo- en ny mode og besøgt Carlsbad fem år tidligere – reståelse”, og det hele skulle følge Roskilde Klo- og rejsen sydpå skulle begynde fra Støvringgaard. sters fundats. Her satte Christine Fuiren på St. Christine Roskilde Adelige Jomfrukloster, som det fulde Dag, 24. juli, pennen til papiret og nedskrev, navn var og stadig er, blev grundlagt i 1699 af Ni- hvad der skulle ske, ”såfremt det skulle behage els Juels enke, som Christine Fuiren må have Gud at bortkalde mig i et fremmed land”. Hen- kendt, om ikke før så i ægteskabet med Harboe, des legeme skulle føres hjem og nedsættes i for- og en anden adelsdame. I 1716 fulgte Odense ældrenes gravsted i Frue Kirke, hvor hendes mo- Adelige Jomfrukloster – det eksisterer også end- der i 1692 havde købt et gravsted, så faderens ki- nu, siden 1975 sammensluttet med klosteret i ste må være flyttet fra Trinitatis. Samme år hav- Roskilde. I 1720’erne havde Frederik IVs dron- de Harboe, skønt han hørte til Nikolaj Sogn, ning Anne Sophie planer om at indrette et adeligt også købt et gravsted dér, hvor han nu lå ved si- frøkenkloster på Lellingegaard under Vallø, men den af sin første kone – måske derfor valgte Chri- nåede det ikke. I 1725 stadfæstede Frederik IV stine Fuiren forældrenes. Dernæst afsatte hun Christian Gyldenløves testamente fra 1701 om pengegaver til nogle af sine folk og en række fjer- Gisselfeld Adelige Jomfrukloster, hvor frøkener- ne slægtninge og bekendte. Resten af hendes sto- ne ikke skulle bo, men modtage underhold, de så-

34 kaldte hævinger, og det trådte i kraft efter hans ugifte søstre til sig. En helt ny socialklasse op- enkes død i 1754. I 1731 blev det besluttet, at stod: dannede piger, som ikke havde det, de kun- stamhuset Krenkerup skulle være kloster for 12 ne hælde deres hoved til. adelige jomfruer, hvis alle linier af ejerslægten ud- Stifterne af disse næsten samtidige klostre døde. I juni 1735 var Vemmetofte Adelige Jomfru- havde alle gået med tankerne gennem flere år, og kloster stiftet af prinsesse Sophie Hedvig, Frede- med sine kontakter i de højeste kredse har Chri- rik IVs datter, som Christine Fuiren også må have stine Fuiren kendt dem. Hun tog således ikke et kendt. I 1733 begyndte dronning Sophie Magda- selvstændigt initiativ, men fulgte moden. Støv- lene indretningen af et frøkenkloster på Lellinge- ringgaard Jomfrukloster var en tro kopi af de an- gaard, men ombestemte sig og flyttede det til Val- dre jomfruklostre, hvor endog antallet tolv jom- lø Slot, hvor Vallø Adelige Frøkenkloster blev stif- fruer og en priorinde går igen, bortset fra, at tet 1737, med 16 adelige aner som adgangskort. Støvringgaard omfattede flere rangklasser og at Piger af de rangklasser, der havde adgang, kunne man skulle bo der for at modtage hæving. 28 Dér, indskrives allerede ved fødslen og modtog fra en hvor Christine Fuiren adskiller sig fra alle andre bestemt alder hæving, indtil de blev gift eller re- klosterstiftere, er oprettelsen af et kloster for en- sten af livet, uanset hvor de opholdt sig. ker. Hun havde set hjemme og følt på sin egen Jomfruklostrene skulle – bortset fra det for- krop, hvad det ville sige at være enke. Hun og nemme Vallø – afhjælpe et problem, der opstod hendes moder havde så at sige kun haft følelses- i kølvandet på rangsystemet: man kom i rangen mæssige tab og kunne fortsætte deres livsførelse, som officer eller embedsmand, men bortset fra men hun vidste, hvor dårlige vilkår enker efter de to øverste rangklasser var stillingerne dårligt officerer og embedsmænd havde. De mistede lønnede. Mange familier levede fra hånden til eksistensgrundlaget, mandens løn, og nogle offi- munden, men med honnette ambitioner, så dø- cersenker også tjenesteboligen, og det gjaldt lige- trene kunne ikke giftes bort til hvem som helst. som for de ugifte piger, at mange slægtninge ikke Hos jordadelen var der altid plads til familiemed- kunne optage enkesøstre med børn i deres hus- lemmer et sted i det store hus eller på en af slæg- hold. tens mange hovedgårde, men som økonomien Der var tilløb til at afhjælpe problemet. I 1707 og pladsforholdene nu var i byerne, kunne en var der oprettet en enkekasse for Landmilitære- søn, der var officer eller embedsmand, ikke tage taten, i 1709 blev grunden lagt til en borgerenke-

35 kasse, i 1724 fik søofficererne en enkekasse, i for- fred og velsignelse være over alle dem, som hjæl- skellige landsdele kom der gejstlige enkekasser – pe og befordre dette værk, [men] forstyrre og men der var ikke pligt til at betale til dem. Imens forhindre dem, som det er imod!” lød hendes voksede statsadministration og militær, og der- dramatiske slutreplik. med blev der flere og flere enker af stand, men uden midler. Midt i 1730’erne tog Staten som ar- Det sidste testamente bejdsgiver problemet op, og i 1741 blev enkekas- Christine Fuiren var borte i halvandet år. Kort ef- serne samlede og gjort tilgængelige for alle, men ter hjemkomsten til København i 1735 fik hun en lovpligtig indbetaling lå stadig nogle generatio- heftig feber og mærkede, hvor det bar hen. Om ner ude i fremtiden. aftenen den 23. november sendte hun bud efter Enker og deres børn var med andre ord i frit sine venner, Sjællands stiftamtmand baron Niko- fald, og mange giftede sig igen, ikke af kærlighed, laj von Gersdorff og Sjællands biskop Christen men for at få sig selv og børnene forsørget. Om- Worm, og underskrev i deres nærværelse en redi- vendt har udbuddet af mænd, der ville påtage sig geret udgave af 1733-testamentet. denne byrde, ikke været overvældende, og de fle- Nogle timer senere, lige efter midnat, døde ste har været enkemænd med børn, der havde hun. Der gik bud i byen, og allerede klokken 3 brug for en kvinde i huset, akkurat som det var mødte et par Højesterets-assessorer op i Storm- tilfældet i landbruget. At blive enke var en trage- gade, hvor de to frøkener, som boede i huset, die af dimensioner vi knapt kan forestille os. modtog dem. Assessorerne registrerede inventa- Med beslutningen om at oprette enkefrueklo- ret i deres værelser og i sengekammeret, hvor steret tog Christine Fuiren som den eneste klo- Christine Fuiren endnu ikke var blevet kold i den sterstifter fat i et lille hjørne af et meget stort pro- store franske seng, og forseglede de øvrige rum. blem: hun delte sin formue i to lige store dele, en 3. december, klokken 7 om morgenen, mens til ugifte og en til enker – og inddrog flere rang- vintermulmet rugede over byen, havde graveren klasser end de andre stiftere. Christine Fuiren formedelst 10 rdl åbnet gravstedet i Vor Frue Kir- sluttede testamentet med at bede ”Min allernå- ke, og kisten med ”afgangne salig gehejmerådin- digste Konge, Hendes Majestæt Dronningen og de Harboes lig fra Stormgaden” blev sat ind. En det ganske kongelige Hus” om at beskærme og måneds tid senere, i januar 1736, gav Christian VI håndhæve denne hendes sidste vilje. ”Herrens tilladelse til at oprette de to stiftelser, ”som af så

36 gudelig og kristelig intention er indrettet”, men ønskede allernådigst selv at udpege enkerne. Be- nådningen, som det hed, idet kongen hermed Lidt om navne i 1600-1800-tallet frasagde sig retten til arven, er underskrevet på Frederiksberg Slot, hvor kongeparret havde vin- Margrethe Elers fader kaldtes også Eilertsen / Ejlersen. I 1600-tallet terresidens, mens det enorme nye Christians- stavedes personnavne helt inkonsekvent, også af folk selv – de kun- borg var under opførelse. ne i samme brev omtale sig selv og underskrive sig med vidt forskel- Nu gik en langsommelig bobehandling i gang: lige stavemåder. Fuiren-slægten kaldte sig Fuiren, Fiuren, Fyren, alt i Stormgade og på Støvringgaard blev registre- Fyhren, Fyhring og Fyring. ret og vurderet, helt ned til et knippe tørrede flyn- Margrethes efternavn burde have været Eilersdatter, men Eilers / dere. Alt imens gik tjenestefolkenes dagligdag vi- Ehlers / Elers afspejler, at det højere borgerskab nu efterlignede ade- dere og der blev købt ind, lavet mad, vasket og fe- len, der siden 1526 skulle anvende slægtsnavne og ikke -sen eller jet indtil påske 1736, hvor Christine Fuirens hus- -datter efter faderens fornavn. hold endeligt blev hævet. Der blev trykt et omfat- tende katalog, og et år senere blev løsøret bor- En kvinde beholdt dog ved giftermål sin slægts navn, og Margrethe tauktioneret på Støvringgaard og i Stormgade. hed stadig Elers, efter at hun blev gift med Didrik Fuiren – og hun blev Hofretten, der behandlede boet, solgte korpussøl- adlet under sit eget navn. vet til ”adskillige jøder” før auktionen, da det var Stifterinden af Det Harboeske Enkefruekloster kaldte sig hele livet så gammeldags, at det nok ikke kunne sælges hø- Christine Fuiren / Fiuren, også under sit ægteskab, hvor der blot tilfø- jere end vurderingen. Det var ellers almindeligt at jedes: gehejmeråd Harboes frue eller gehejmerådinde Harboe. Efter lade sølvtøj smelte om, når stilen skiftede, men Harboes død tilføjedes: salig gehejmeråd Harboes enke(frue). det havde Christine Fuiren åbenbart ikke gjort. Først ind i 1800-tallet blev det almindeligt, at kvinden fik mandens Det tog flere år at få solgt Søndervang Gods, navn. Hvis hun ønskede at fremhæve sin herkomst, skrev hun NN udrede pantebreve, inddrive lån og få vurderet (mandens navn), født XX (fødenavn) – deraf københavnerudtrykket Støvringgaard og Stormgade, og først i oktober om en kvinde af beskeden herkomst: ”Hun er ikke født”. 1740 kunne kapitalen fordeles med millimeterret- færdighed mellem de to stiftelser. Støvringgaard Jomfrukloster er en anden historie, vi forbliver i Det Harboeske Enkefruekloster.

37 Det Harboeske Enkefruekloster

I januar 1741 approberede Christian VI organise- give priorinden 60 rdl årligt i stedet for kosten i ringen af Det Harboeske Enkefruekloster, efter den fælles husholdning. Hun havde selv peget på forlæg af stiftamtmanden, baron Gersdorff, der den første priorinde, en jævnaldrende veninde, var udnævnt til direktør. Det var først nu, stiftel- hvis fader havde været Harboes gode ven, og sen fik sit navn, idet Christine Fuiren havde ikke måske har denne dame ønsket mere privatliv. navngivet nogen af de to klostre. Det synes ikke Det mundtlige kodicil til testamentet inspirerede at have været hendes intention at rejse et mindes- kongen eller måske Gersdorff til at give alle en- mærke over sig selv eller Jens Harboe, og heri kefruer kostpenge for at spare løn til folkene, og fulgte hun også skikken hos de andre stiftere: alle ordningen blev skrevet ind i fundatsen. Priorin- frøken- og jomfruklostre har navn efter det sted, den fik sit eget køkken, mens fruerne deltes om de ligger. Måske har kongen og Gersdorff prøvet seks små køkkener, der blev indrettet i køkken- sig frem, men ”Stormgade Enkefruekloster” lyder bygningen, dog med hver deres spisekammer. på en eller anden måde forkert, og ”Det Stormga- Stald og vognskur blev ombygget – enkefruer- deske Enkefruekloster” er meget lidt mundret… ne havde hverken heste eller vogne – til vaskehus Christian VI satte samtidig sin gamle lærer i og bolig for portneren og hans familie. Bagved lå arkitektur, generalbygmester og udførende arki- to lokumsbygninger, en til priorinden og en til tekt på det nye Christiansborg, Elias David Hä- fruerne, mens historien ikke melder noget om usser, til at indrette Stormgade 14 til det nye for- tjenestepigerne og portnerfamilien. Først i 1863 mål. Arbejdet skulle begynde til påske, der dette kom der endnu et dobbelt lokum, og i 1874 fik år faldt 1. april, og være færdigt Mikkelsdag, 29. fruerne klosetter oppe på loftet – med et særskilt september. til priorinden. Lokummerne ved vaskehuset blev Som vi skal se i ”Bygningshistorien”, kom fortsat benyttet af de øvrige beboere og til at slå priorindens lejlighed, bedesalen og inspektørens natpotter ud i, og de forsvandt først i 1926, hvor kontor til at optage en hel etage, og da hver frue hver lejlighed fik et lille toiletrum og der ikke skulle have to værelser, var pladsen brugt op, før længere var portner og tjenestepiger. man havde set sig om – der blev kun plads til syv Der var ikke brønde på Frederiksholm, vand- enkefruer foruden priorinden. forsyningen kom gennem trærør fra søer uden Christine Fuiren havde på sit dødsleje sagt til for København. Pumpen stod i gårdrummet ved baron Gersdorff og biskop Worm, at hun ville køkkenbygningen, og der har været trængsel ved

38 39 den, når mindst en halv snes tjenestepiger skulle Christine Fuiren havde bestemt, at enkerne hente vand til madlavning, rengøring og vask. skulle være danske eller norske, trængende og Omkring 1790 fik enkefrueklosteret endnu en gudfrygtige. At de skulle tilhøre den evangelisk- ”portion ferskvand” med pumpe, og ved de to lutherske tro var så at sige en selvfølge. Hun pumper hentedes alt vand indtil 1874. Endnu nævnte Gud, Treenigheden og Guds nåde, men mens ombygningen stod på, 18. august 1741, ud- det var standardvendinger, ligesom at blive nævnte Christian VI priorinden og de første syv ”hjemkaldt fra denne syndige verden” til ”det evi- enkefruer. Ifølge testamentet skulle direktionen ge og himmelske rige”, og siger ikke noget om udnævne priorinde og fruer, men kongen ønske- hendes tro. Testamentet var praktisk: antallet af de at denne ret, og ordningen fortsatte for prio- enker, at de skulle bo huslejefrit i Stormgade, rinder helt til 1931. have en hæving på 100 rdl årligt hver og fri kost. Kort efter at ombygningen var færdig, 8. okto- Ikke et ord om bedesal, bønner og salmer eller ber, blev enkefruerne ”indførte” af kongen, der om hvordan enkerne skulle opføre sig – hun reg- må betyde, at de var i audiens, for majestæten nede vel med, at det var ordentlige koner – og til- har næppe indfundet sig i deres beskedne frem- bringe deres tid. tidige hjem. To uger senere, 26. oktober, flyttede Men da kongen og uden tvivl også dronning priorinden og de syv enkefruer ind. Det var sjæl- Sophie Magdalene havde haft deres – med for- dent, at noget dengang gik så ekspedit og lige ef- lov – pietistiske og dydsirede næser i reglemen- ter planerne. Det kan skyldes, at Det Harboeske tet, fik piben en anden lyd. I en kort indledning Enkefruekloster havde kongelig bevågenhed – pålagdes enkerne at føre et sandt kristeligt liv og eller, som vi skal se i ”Bygningshistorien”, kon- levnet, når stiftelsen nu af kristelig gavmildhed gens forhold til arkitekten netop i 1741. havde befriet dem for at sørge for det timelige, og de skulle bede for kongen og hans kongelige I gudelighed og ærbarhed hus og det land, de således blev forsørget i – ord- Det havde taget baron Gersdorff og dernæst kon- valget var ikke just varieret. gen ni måneder, fra januar til september, at udar- De næste lange paragraffer handler om, at en- bejde klosterets flere sider lange reglement, der kefruerne flittigt skulle gå kirke, hvis deres kon- fortjener at læses i sin helhed som et sørgmuntert stitution tillod det, hedder det dog nådigt, og el- stykke kulturhistorie. lers holde morgen- og aftenbøn i bedesalen på

40 faste tider. Bedesalen var kongens påfund. Her frue havde fået lov til at gå ud om aftenen, skulle skulle synges en salme, hver anden gang læses et hun være hjemme senest klokken 21, og klokken kapitel af Det nye Testamente, Davids Salmer 22 låste portneren og bragte nøglen op til prio- eller Profeterne, og hver anden gang af et pieti- rinden. Var en enkefrue nødt til at rejse bort i fa- stisk opbyggelsesskrift og en bøn deri, bedes Fa- milieanliggender, skulle direktøren ansøges om dervor og til sidst synges endnu en salme. 29 An- tilladelse. dagten skulle vare en time, både morgen og af- Fruerne og hele deres husstand, som vi ven- ten. Priorinden skulle vælge salmer og tekster, der tilbage til, skulle i ét og alt rette sig efter prio- og ville hun ikke selv læse op, skulle ”fruerne rinden og omgås hinanden med ”høflighed og mellem sig skiftes til (…) og derved opbygge de beskedenhed (…) i dette kloster, hvor ingen ue- andre. ” nighed bliver tolereret”. Ingen enkefrue måtte udeblive fra andagten, Når en ny enkefrue flyttede ind, skulle priorin- med mindre hun var bortrejst eller så syg, at hun den læse hele reglementet ”omstændeligen” op ikke kunne indfinde sig, men huset var før om- for hende i samtlige eller mindst to enkefruers bygningerne i 1755-60 og 1772 så lille, at man nærværelse – det stiltiende samtykke i alle punk- nærmest skulle ligge lammet eller for døden for ter var næsten et klosterløfte. ikke at kunne komme i bedesalen. For at fruernes Således var den stiftelse, der af Christine Fui- enkestand kunne forløbe på passende vis, som ren var ment som en praktisk hjælp til kvinder i det hed, skulle de føre et stille levned, ”i al gude- klemme mellem to samfundssystemer, nu for- lighed og ærbarhed” i klædedragt, omgang og le- vandlet til noget, der stærkt mindede om et ka- vemåde, så ingen kunne sladre om dem, ”hvor- tolsk kloster: når den tunge port var faldet i bag for da også al kort- og andet spil udi klosteret en enkefrue, var livet slut. Hun var indespærret, hermed aldeles forbydes”. aflagde løfte på et gudeligt levned, deltog i bøn- Enkefruerne måtte ikke begive sig ud af klo- ner og salmesang to timer hver eneste dag året steret om dagen, ikke engang for et øjeblik, uden rundt, skulle omgås de andre stilfærdigt og be- priorindens permission, hverken for at gå i kirke, skedent og måtte ikke have nogen form for gøre visitter eller i andre ærinder, så hvis alle verdslig morskab, mens hendes dage henrandt i overholdt paragraf 2 om kirkegang i Vor Frue, stadig taknemmelighed over ”en så stor velger- har priorinden haft nok at bestille. Hvis en enke- ning”.

41 Der er kun at sige, at reglementerne for Vallø og bedste afdeling, man skal nok læse: mindst fugti- Vemmetofte var endnu mere pietistiske og stren- ge – var ikke pulterrum, men blev brugt til bræn- ge, og at der ikke var noget krav til påklædnin- de, idet det var mest fordelagtigt at købe til en hel gen i Det Harboeske Enkefruekloster, på Vallø vinter på én gang, og måske til forråd af løg og skulle alle stiftsdamer gå fuldstændig sortklædte rodfrugter, der tog for meget plads op i spisekam- til daglig. 30 Dette reglement, hvis 23 paragraffer rene i køkkenbygningen. formodedes at tage højde for alt, var gældende Priorinden havde et lille gårdsrum, beregnet de følgende næsten 200 år, og adskillige punkter på hendes eget brænde og det brænde, hun fik er faktisk aldrig ophævede. Nogle blev modere- som emoulement, dvs. ekstra betaling, til bedesa- rede i et nyt reglement efter ombygningen 1874- len, ligesom hun fik lys til dén, trappegangen, sin 1875. Det gjaldt igen adskillige årtier og er lige- egen store stue, kaldet salen, og en mørk gang til som det første reglement en pudsig blanding af sit separate køkken. Priorinden havde også ene- leveregler og praktiske anvisninger, f.eks. hvor- ret til alt, hvad frugttræerne bar. Lysthaven for- når natpotterne måtte tømmes. blev urørt, men af køkkenhaven fik hun tillagt en fjerdedel til ”køkkenurter”, mens enkefruerne rå- Enkefruerne indretter sig dede over resten og kunne dyrke den i fællesskab Enkefruerne skulle selv medbringe bohave og eller få hver sin del. ”betræk til værelserne”, dvs. lærred eller voksdug til at sætte i rammer over panelerne. Det regne- Børn og slægtninge des til løsøret og blev taget med ved flytning eller Christine Fuiren havde ikke nævnt børn med ét solgt på dødsboauktionerne. Der var ikke plads til ord i testamenterne, men de var med i reglemen- mange møbler i de små rum, men fruerne har tet: enkefruerne måtte have drenge indtil 14 år og heller ikke haft ret meget andet med ind i kloste- piger uden aldersgrænse ”udi de dem anviste væ- ret end det, de skulle bruge dér. Kun mere velha- relser”. Moderen skulle sørge for, at de ”ikke mo- vende mennesker arvede møbler og andre ind- lesterer de øvrige fruer” – man ser det for sig, men bogenstande og kunne akkumulere slægtens ting, det betød blot genere eller ulejlige – og gjorde de de fleste måtte holde auktion for at få rede penge det, skulle de ”bortskaffes”. Hvis et barn døde i ud af boet. De rum, som fruerne to og to fik til- klosteret, skulle liget hurtigst muligt bringes til et delt i kældrene – hvor priorinden skulle have den andet hus og begraves derfra. Efter Forordningen

42 om Begravelser var fristen for at ligge i huset el- Den første priorinde, Christi- lers fire dage, og der står ikke noget om, hvordan ne Fuirens veninde, hvis fa- der skulle forholdes med afdøde enkefruer eller der havde været en god ven af Jens Harboe. Margrethe tjenestepiger, så bestemmelsen er uforklarlig. von der Osten blev udnævnt Børn i klosteret ændrer helt på det billede, de i 1741, men fik efter ombyg- fleste får: ældre, mørkt klædte enkefruer, der sad ningen i 1760 lov at flytte alene og mindedes i deres små værelser, nussede ned til en datter, der var om gyldenlakker og geranier i vindueskarmen og priorinde på Vemmetofte lagde et sjal over piphans, før de pustede et en- Adelige Frøkenkloster. Den nu 77-årige dame har måske kelt lys ud, mens de lige så stille visnede bort. I følt, at det blev for meget at stedet skal man forestille sig mødre, der skulle styre det meget større kloster sørge for deres børns dagligdag og fremtid, hol- med dobbelt så mange enke- de dem med klæder og i skole, få anbragt sønner- fruer. ne ved militæret eller i en uddannelse og, hvis de var ihærdige og heldige, få døtrene gift bort. Folketællingerne afslører en del børn, både småbørn og større. På andre adresser i Stormga- de finder vi sønner som logerende, og de kunne er det, at der også boede slægtninge hos enkefru- sikkert findes i mange af de omliggende gader: erne, hos nogle flere på én gang. Det kunne være når de blev for gamle til at bo i klosteret, har søstre, niecer eller endnu fjernere slægtninge, der mødrene så vidt muligt fået dem anbragt i nær- var ugifte eller selv enker, endda med børn. I 1787 heden. I reglementet 1875 indskærpes det, at en- havde en af enkefruerne en 92-årig enke som lo- kefruerne skal ”drage omsorg for, at ikke de yng- gerende, måske svigermoderen, det er ikke til at ste beboere tumle sig for vildt og uregerligt” i ha- se, da den gamle dame efter tidens skik bar sit ven, og der var børn i enkefrueklosteret op til o. eget navn, og i 1801 boede en 11-årig dreng hos 1900. sin bedstemoder. I nogle af lejlighederne har der Adskillige ældre enkefruer boede sammen ikke været plads til andet end senge og et spise- med en voksen ugift datter eller flere, der selv bord – og hvad der blev af alle disse beboere, når blev ældre i klosteret. Endnu mere forbløffende enkefruen døde, ved man ikke.

43 Tjenestepiger samtlige fruers tjenestepiger. Man regnede igen I reglementerne var der kalkuleret med, at alle en- med 12, men der var altså flere, og sidst i 1700- kefruer havde en tjenestepige, man skulle endog tallet havde nogle enkefruer endda to tjenestepi- meget langt ned i samfundslagene, før en kone ger. Pigerne, hvoraf nogle var unge og andre æl- måtte klare husholdningen alene. En frue lavede dre, havde således stadig ikke noget privatliv, ikke mad og vaskede, det gjorde døtre eller slægt- men det var folk i almindelighed heller ikke for- ninge heller ikke, så en tjenestepige var en selvføl- vænte med. ge. Men de færreste var nok vant til at have tyen- Selvom enkefruerne ikke var så elegante som det så tæt på døgnet rundt som her: i det første Christine Fuiren, blev klædedragten ikke min- reglement stod, at fruerne skulle have tjenestepi- dre kompliceret op gennem tiden. Indtil gen hos sig, hvad der i to små rum ikke har været 1910’erne krævede dele af påklædningen stadig morsomt for nogen af parterne. hjælp, som at få korsettet snøret, knappet livs- I 1755-60 blev Stormgade 14 ved arkitekten tykke og bluser i ryggen og for ældre damer at Laurids de Thurah udvidet til tredobbelt størrel- få snøret eller knappet sko og støvler. Når fruer- se, så det kunne rumme Christine Fuirens stipu- ne blev gamle eller syge og måske permanent lerede antal enkefruer, men der kom til at bo sengeliggende, havde de brug for hjælp til al- mange flere. Der var stadig fem enker tilbage af ting, også helt personlig pleje – en 15-årig tjene- dem, der var udnævnt fra 1741 til 1754, hvorefter stepige hos en 87-årig enke er en lille skæbne- der ikke blev optaget nye, og ved genindvielsen i fortælling i sig selv. 1760 blev der udnævnt 12 på én gang. Således For tjenestepigerne var dagligdagen besværlig skulle i alt 16 enkefruer dele den plads, der var så længe de i al slags vejr skulle over i en anden beregnet på 12 – priorinden kan man regne fra, bygning for at lave mad og balancere de færdige hun optog altid samme areal. Og der var træng- måltider tilbage over gården og op ad flere trap- sel i mange år, for kun fire enkefruer døde før per, først i 1875 blev der indrettet køkkener inde 1771 og der blev straks udnævnt nye i deres sted. 31 i lejlighederne. Alle lejligheder havde nu to værelser på to fag Priorindens tjenestepige havde privilegier i hovedbygningen, og fruerne behøvede ikke frem for sine kolleger, ligesom hendes frue frem længere at bo sammen med deres tjenestepige, for de andre fruer, og havde et stort værelse un- da der i en sidebygning var tre to-fags værelser til der priorindens lejlighed. Hernede ved porten

44 Jomfru, frøken og frue

Christine Fuiren omtales ved sit bryllup som Engelke fra sit jomfruskab og benådet hen- frøken og ikke jomfru, som det hed i hendes de med frøkens titel. ” Han spillede vittigt moders ungpigetid – ordene havde ikke skif- på jomfru i teknisk forstand, men det var tet betydning, men social klasse. altså ikke tilfældet i betegnelsen jomfruklo- Christian IVs døtre kaldtes frøkener, ster, der betød en stiftelse for ugifte kvinder også efter giftermål, men i 1650 ændrede i rangen, men ikke nødvendigvis adelige. Frederik III det til prinsesser. Frøken stod le- Blev kun adelige optaget, hed det frøken- digt til lidt ind Frederik IVs tid, hvor hofjom- kloster. fruerne, de unge, ugifte adelige ved Hoffet, Holberg elskede også at pukke på den stadig oftere kaldtes hoffrøkener – og sene- omsiggribende brug af franske gloser. Den re igen hofdamer. Dronning Sophie Amalies slægtning, der fortalte om den unge Marg- kammerjomfru var adelig, hos de senere rethe Elers, kaldte hende mademoiselle, dronninger var det den ældste kammerpi- men da Holberg skrev Melampe var det ge, og snart havde alle damer en kammer- ”kommet så vidt, at borgmestre hedder ex- jomfru. cellencer (…) borgerdøtre frøkener, stuepi- Da frøken blev titel for en ugift adelig, ger jomfruer, kokkepiger mamseller”. begyndte borgerskabet at bruge jomfru om Da Christine Fuiren blev gift, fik hun i til- de ugifte døtre. Ordenes vandring nedad i læg til sit eget navn betegnelsen Harboes systemet morede Holberg, blandt andet i frue, formen fru Harboe er senere. Frue til- Den politiske Kandestøber: ”Rådet har (…) kom kun gifte kvinder i rangen, andre var udvalgt husbond til at være borgmester, madammer – hvis de overhovedet kaldtes mutter til at være borgmesterinde, dømt andet end f.eks. Mette Jens Iversens.

45 I 1840 boede en 55-årig ma- Christine Fuiren havde ønsket, at de til enhver jorenke i stueetagen. Hos sig tid siddende stiftsamtmænd og biskopper over havde hun tre døtre på 16, Sjælland skulle udgøre klosterets direktion. Hen- 19 og 21, en 14-årig ”kost- des ven biskop Worm var død i 1737, og hans ef- gængerinde”, som en konsul betalte for, en 54-årig kon- terfølger, Peter Hersleb, der selv boede i Storm- ventalinde i Gisselfeld – dvs. gade, overvejede i 1½ år og sagde nej. Det var, at hun havde hæving derfra skrev han, helt urimeligt af gehejmerådinden at – og en 64-årig amtmands- bebyrde to overarbejdede embedsmænd med enke med sin 19-årige tjene- sådan et besvær. De skulle være entreprenører stepige. Hun boede sammen med de andre tjenestepiger, ved ombygningen, pleje og forvalte formuen, mens husstandens øvrige syv vurdere ”hver ret mad, om den er rigtigt kogt” og kvinder delte lejlighedens to være skydeskive for alt dét i husholdningen, små rum – det var længe før skulle også den allerførste priorindes tjener have ”som ikke er efter 12 fruers og deres pigers og stueetagens gavllejligheder haft et værelse ved ombygningen i 1760. Hun var domestikkers humør”. Og så kom den egentlige blev udvidede med to værel- enke efter en oberst, kommandant i Trondhjem, grund: ”uden ringeste emoulement, dusør eller ser bag portene. og tjeneren havde måske været hans trofaste op- opmuntring for deres arbejde og ansvar” – for at passer, som hun ikke nænnede at efterlade der- sige det som det er: hofpræsterne og de kgl. kon- oppe – det skete ofte langt op mod 1900-tallet, at fessionariusser, hvoraf flere også var biskopper, oppassere fulgte med over i det civile liv eller net- var om sig, og selv i perioder, hvor ingen andre op fortsatte hos enken. Men kort før indflytnin- ved Hoffet og i Hofholdningen kunne få deres gen bad den gamle dame kongen om særlig tilla- løn udbetalt, lykkedes det dem at få både den og delse til at nyde sin hæving uden for Det Harbo- forskellige rare tillæg. Christian VI gjorde kort eske Enkefruekloster, og siden havde ingen en- proces og resolverede, at direktionen ikke skulle kefrue mandlig betjening. være bundet til bestemte embeder, og baron Gersdorff fortsatte som enedirektør til sin død i Mænd i Stormgade 14 1748. Portneren var så vidt vides den eneste mand over Efter at Magistraten i 1788 overtog admini- 14 år, der boede på matriklen, men nogle mænd strationen af Det Harboeske Enkefruekloster, kom dog inden for porten i tjenstligt ærinde. var direktøren altid Københavns overpræsident,

46 senere borgmesteren for Magistratens 1. Afde- Det faldt i Herslebs lod at ”introducere” de nye ling, mens inspektørerne, senere kaldt forstander fruer i 1760, efter den store ombygning. Begiven- og klosterskriver, alle var overretssagførere. Fra heden blev med overlæg lagt midt i oktober, da- 1741 havde klosterets inspektør kontor i huset. gen før flere dages jubelfest for Enevældens ind- Den første var assessor ved Højesteret, justitsråd førelse, der fyldte adskilligt i Herslebs genindvi- og senere etatsråd Laurids Sørensen Munch. elsestale. Men enkefruerne har formentlig ikke Christian VI var ”af de allernådigste tanker, at overværet hverken optogene i byen eller opera han vel kan påtage sig denne forretning uden be- og balletter i Det kongelige Teater, der blev af- lønning”, og han fik derfor kun 100 rdl til en fuld- sluttet med et festfyrværkeri, som var ved at kvæ- mægtig og 50 rdl til skrivematerialer. Ti år sene- le tilskuerne i logerne og parterret. Frederik V re fik han 200 rdl årligt som påskønnelse af, at havde ellers bestemt, at de fem første rangklasser kapitalen under hans kyndige administration var havde gratis adgang ved festlige lejligheder. 32 vokset med 14%. Det var også Munchs fortjene- For lige at kaste et enkelt blik på Støvringga- ste, at ombygningen og udvidelsen af Stormgade ard i dette år, 1760: her blev fundatsen først ap- blev påbegyndt i 1755, men han nåede ikke at se proberet af Christian VI i 1745 og derefter var der den færdig, han døde i 1758. foregået en omfattende ombygning: to nye fløje Munchs efterfølger var hans svigersøn, justits- og indretning af lejligheder, kapel og spisestue, råd og borgmester Hans Christopher Hersleb, idet den fælles husholdning var bibeholdt i jom- ved skæbnens ironi søn af biskoppen, der havde fruklosteret. Den var nu afsluttet, jomfruerne undslået sig. Hans lønforhold giver et kig ind i blev udnævnt Mikkelsdag, og 3. oktober, Christi- noget af det, der havde ført til oprettelsen af Det ne Fuirens fødselsdag, spiste de første gang sam- Harboeske Enkefruekloster: Hersleb fik ikke de men. I 1749, da flere gamle enkefruer ikke læng- 200 rdl, de gik til hans svigermoder, Munchs ere kunne gå i Vor Frue Kirke, blev der ansat en enke, indtil hun efter tur kunne få pension af Ge- stud. theol. til at forestå søndagsgudstjenesten i neralpostkassen, en særlig pensionsordning for stedet for priorinden. Det var almindeligt brugt, højere statsembedsmænd. Med andre ord, hvis også i stiftelserne under Fattigvæsenet, at lade Munch ikke havde fået tillagt løn, ville hun ikke disse studiosi øve sig i at prædike i institutioner- have haft noget at leve af i et ubestemt antal år, nes kirkerum. De fungerede også som filialer af da man ikke kunne vide, hvornår det blev ens tur. sognekirkerne, hvis disse lå langt væk eller man

47 havde en særlig tilknytning til stedet. Allerede i været brugt til sit oprindelige formål siden 1928, juli 1749 blev en lakaj hos dronning Juliane Ma- hvor gudstjenester i kirkesalen, som bedesalen rie viet i bedesalen, og der kan være flere eksem- blev kaldt efter den pietistiske tid, blev nedlagt. pler. Flere teologer, der senere steg op i det gejstli- Hævinger ge system – en enkelt blev biskop – eller på an- Gennem årene skete der adskillige forandringer den vis markerede sig i samtiden, begyndte deres med hævingerne: fra 1789, året efter at Køben- karriere i bedesalen i Det Harboeske Enkefru- havns Magistrat overtog direktionen af Det Har- ekloster. Det har været en læreplads med høje boeske Enkefruekloster, fik enkefruerne først hæ- krav, enkefruerne var veluddannede, havde som ving to år efter indflytningen og måtte altså selv unge og i deres ægteskab læst og fulgt med i ti- finde forsørgelse indtil da. Efter statsbankerotten i dens strømninger og sikkert kendt mange højt- 1813 blev hævingerne nedsat, først i 1834 blev det stående teologer – de lod sig ikke spise af med nominelle beløb det samme som før, men reelt noget lirumlarum. med et fradrag på 20 %, vistnok på grund af en Da klosteret blev indrettet, var det ikke læng- større indvendig forbedring. Desuden fik enkefru- ere Kingos, men den pietistiske Ribe-biskop erne fra 1822 som tillæg renterne af et lille legat ef- Brorsons salmer fra Troens Rare Klenodie, der ter en vekselerer i Frederiksholms Kanal, der hav- lød i bedesalen, fire af dem pr. dag. Hundrede år de testamenteret sin formue til velgørenhed. 34 senere var det salmer af præsten i nabostiftelsen Efter nogle år fik enkefruerne igen fuld hæ- Vartov Hospital, Grundtvig. En kantor blev ansat ving, men i 1867 besluttede Magistraten at bygge ”Det Harboeske Enkefrue til at synge for, og da der i 1878 blev opsat et har- Stormgade 14 om. For ikke at tage af kapitalen Closters klocke i monium i bedesalen, blev han udskiftet med en blev hævingerne for nyindflyttede nedsat med Kiobenhavn” står der på organist. 33 40% for at spare op, og for første gang fik fruerne klokken i gården, Fra 1741 ringede portneren med en lille klok- ulige betingelser inden for klosterets mure. Men støbt i 1760. ke, der hang i trappegangen, for at kalde til da- det var nødvendigt at gøre noget ved de nu 100 Den kaldte enkefruerne gens to andagter. I forbindelse med nyindvielsen år gamle faciliteter, navnlig køkkenerne, som det sammen til de to daglige andagter og erstattede en i 1760 fik Det Harboeske Enkefruekloster en ny, beskrives i ”Bygningshistorien”, og bringe Det lille klokke i trappegangen større klokke, der blev ophængt i en klokkestabel Harboeske Enkefruekloster blot nogenlunde på i det gamle hus. i gården, hvor den stadig findes. Den har dog ikke højde med de forhold, de nye enkefruer kom fra.

48 49 Efterhånden som samfundet forandrede sig, blev toilet og lille køkken, på almindelige vilkår, men der mindre og mindre behov for privat under- til en meget overkommelig husleje. støttelse af enker af den højere middelklasse. En- kepension blev en del af embedsmænds løn, og Enkefruerne som et spejl af tiden mange kunne blive i deres hjem, hvor hjemme- De første priorinder og enkefruer var af fornem- boende voksne børn eller logerende spædede til mere herkomst end de senere, men deres afdøde økonomien. Højere embedsmænd blev langt ægtemænd var yngre sønner, der ikke havde haft bedre lønnede end før og gift med døtre af andre den store karriere, eller tilhørte sidegrene af de embedsmænd, velsituerede grosserere, fabrikan- store familier. Ingen af de afdøde mænd havde ter, sagførere og godsejere. De boede i store lej- højere rang end oberst. De enker, der havde væ- ligheder i de nye ejendomme, der blev opført fra ret gift med officerer, var som regel også døtre af 1870’erne, eller i villaer, hvor der var plads til at officerer, først sidst i 1800-tallet var der et par have en moder boende. At det ikke altid var ide- præstedøtre. Mange bar adelige eller adlede elt, fremgik af Johanne Louise Heibergs efterlad- føde- og giftenavne, men et von betød ikke i sig te erindringer, der udkom i 1891. Hun advarede selv, at de var adelige, det var fra slutningen af ligeud mod at have svigermoder boende og 1600-tallet til 1860 skik, at hærofficerer indsatte mere end antydede, at de 25 år af fru Gyllem- von før efternavnet, også i navne med -sen. En bourgs 41 års enkestand, hvor hun boede hos del af enkefruerne var beslægtede eller besvogre- Heibergs, havde ødelagt deres ægteskab. de, og i enkelte tilfælde var både moder og datter Efter Første Verdenskrig fik dette samfunds- ”konventualinder”, som enkefruerne samlet kald- lags kvinder, også gifte og enker, mange er- tes, samtidig eller med få års mellemrum. Den hvervsmuligheder. Nu var det kun boliger, det højest placerede enkefrue efter Forordning om kneb med – helt op mod 1960 kunne en ugift el- Rangen havde været gift med Frederik IVs dron- ler enke uden børn ikke leje en selvstændig lejlig- ning Anne Sophies overhofmester og overjæger- hed og var henvist til at bo på værelse, med min- mester. Hans broder, U. A. von Holstein, var dén, dre hun kendte nogen, der ejede en ejendom. Ef- som kongen i 1700 forærede baroniet Fuirendal ter ombygningen i 1926 bortfaldt hævinger for og som i 1708 blev lensgreve, senere storkansler, fremtidige enkefruer, og Magistraten begyndte og stamfader til slægten Holstein-Holsteinborg. at udleje lejlighederne i Stormgade, nu med eget Begge brødre gled ud af Hoffet i 1730, da Christi-

50 an VI kom på tronen. Den tidligere overhofme- må have justeret, hvem der kunne blive optaget i ster fik aldrig igen en hofcharge eller anden be- Det Harboeske Enkefruekloster, men det spille- stilling, og enken havde klaret sig igennem i syv de ikke den store rolle, når de fleste havde været år efter mandens død, indtil hun i 1760 kom ind i gift med officerer. I 1800-tallet var der kun få en- klosteret. Hendes svoger lensgreven havde sit ker efter oberster, men mange efter majorer. store jordegods og var rigt gift. Hans hustru var Nogle militære grader stammede fra Borgerbe- dronning Anne Sophies halvsøster, havde været væbningen, og en silke- og klædekræmmer, der gift med greven på Frijsenborg og arvede store naturligvis ikke var i rangen, havde som stads- godsindtægter efter ham. Da hun i 1737 blev enke hauptmand klemt sig ind i femte rangklasse, en efter Holstein, førte hun i 20 år stort, gæstfrit hus ordning, inspirerede til skikkelser som Hostrups og var berømt for sin dannelse og åndfuldhed, løjtnant von Buddinge. der trak hele aristokratiet og diplomatiet til palæ- Hvad de civile angår, var der enkelte enker ef- et på Kongens Nytorv. Det lader ikke til, at der ter læger med militær tilknytning. Priorinden fra flød penge mellem de to svigerinder, siden de 1809-1811 – der kom ind i klosteret som 85-årig havde så vidt forskellige kår som enker. – havde været gift med en kirurg. Han berømme- De øvrige priorinder og enkefruer havde ikke des meget, også af sine skrifter, men fordi kirur- op- og nedture i samme format, men ingen af ger i 1700-tallet regnedes for en slags feltskærere, dem havde heller stået magtens tinde så nær. Op fik han aldrig en akademisk karriere. Hun var gennem 1700-tallet var de allerfleste enker efter datter af en købmand, hvis enke sammen med en oberster og majorer, mens der i 200 år kun var anden svigersøn blev stenrig på slavehandel, tre enker efter søofficerer. Nogle havde haft tje- men gik fallit, og kirurgen forkøbte sig på en gård neste ved små regimenter langt oppe i Norge, i Nørregade og efterlod hende uden midler. Hen- hvor de sammen med præsten var det eneste ur- des broder fik handelshuset på højkant, men det bane og danske islæt i en bonde- og fiskerbefolk- gik hastigt ned ad bakke for sønnen efter hans ning – skade kun, at enkefruerne ikke måtte gå død i 1804. Det er nok i den sammenhæng, at ud af klosterporten, når de efter et liv med mør- den gamle dame efter mere end 40 års enkestand ke det halve af året endelig kom til hovedstaden kom ind i Det Harboeske Enkefruekloster. Fol- og i al anstændighed kunne opleve lidt nyt. For- ketællingen 1840 afspejler, at de foregående årti- ordning om Rangen blev ændret i 1808, og det er havde været strenge for netop den embeds-

51 mandsklasse, som enkefruerne tilhørte: nogle 1746 blev konge og flyttede over på Christians- havde ikke længere tjenestepige, andre havde borg, fik fattige fyrstelige slægtninge og pensio- foruden voksne døtre og børnebørn også beta- nerede embedsmænd af de højere charger her lende slægtninge boende, og enkelte havde end- tag over hovedet og bouche en cour, dvs. mad da logerende. Nogle slægtninge fik en pension fra det kongelige køkken, og kunne ende deres og har bidraget til husholdningen, og i et tilfælde dage i tryghed, hvorfor palæet i folkemunde blev en enkefrue betalt af en person udefra for at kaldtes “de adeliges Vartov”. Listerne over 21 huse en kvinde. Fra 1890’erne var nogle af enke- priorinder og 154 enkefruer gennem 200 år viser, fruernes døtre selverhvervende – som musiklæ- at Det Harboeske Enkefruekloster var ”de mili- rerinde, ansat ved Postvæsenet eller tegner for en tæres Vartov”. broderiforretning. Omkring Der var i slutningen af 1800-tallet stadig man- ge enker efter justitsråder, dvs. højere embeds- Det Harboeske Enkefruekloster mænd i et ministerium, og nu kom nye stillings- Mens Christine Fuiren boede i Stormgade 14, var betegnelser til, som afspejlede samfundets vej hun vidne til en af de største forandringer i byens mod moderne tider: postmester, stationsforstan- fysiognomi: nedrivningen af det ældgamle Kø- der, telegrafbestyrer – de havde ofte tillige en of- benhavns Slot og rydningen af de mange huse på Emilie Carlsen flyttede i ficersgrad, idet mange ved hærreduktionen efter Slotsholmen, hvoraf en del var ganske kostbart 1862 ind som 30-årig enke krigen i 1864 blev statstjenestemænd. indrettede og hvor hun selv havde boet som efter en kaptajnløjtnant, der barn. Byen var brændt i 1728 – Stormgade og var blevet dræbt året før un- De militæres Vartov der en skydeøvelse på Ama- hele Frederiksholm gik ram forbi – og kongen ger. På portrættet i legems- Et stenkast til den ene side af Det Harboeske En- solgte nu de gamle mursten og andre byggema- størrelse på skrivebordet er kefruekloster ligger Vartov, den store stiftelse, terialer til borgerne. Efter sigende skal trappen i han i civil, men på væggene hvor ubemidlede gamle eller kronisk syge fik ko- Holsteins Palæ i Stormgade 10 stamme fra Frede- hænger hans søofficerssabel – sten og tag over hovedet og trygt kunne ende rik IVs store ombygning i 1727-28. og et billede af Tordenskjold. deres dage. Et stenkast til den anden side ligger Før Christine Fuiren pludselig blev syg, kunne Enkefru Carlsen havde en spæd datter med, og sammen Palæet i Kalleboderne, Prinsens Palæ. Det var, i hun på sin vej til byen over Stormbroen se ud med en tjenestepige boede de den skikkelse det nu har, indrettet til kronprins- over en enorm byggeplads, hvor kun fundamen- begge i klosteret i 33 år. parret Frederik (V) og Louise. Da kronprinsen i tet og kældrene var færdige. Da de første enkefru-

52 53 er flyttede ind i 1741, stod slottet der i al sin væl- stervold hed, var et af byens eneste grønne ånde- de og fik samme år navnet Christiansborg. huller og højt elsket af københavnerne, der be- På Slotsholmen blev husene på de grunde, der græd dens ødelæggelse, da voldene blev fjernet. havde tilhørt Simon de Petkum og slotsfogeden, I 1856 blev Nørreport nedrevet og året efter revet ned, ligesom det meste af storkøbmanden Østerport og Vesterport, og der var nu fri passa- Wigant Michelbeckers gård fra 1684. Den var el- ge ud i byens omegn. Modsat af, hvad de fleste lers så stor og prægtigt udstyret, at Frederik IV tror, varede det endnu 20-30 år før voldene faldt, havde lånt den til at indlogere zar Peter, zarina- som det faste udtryk er. En del af de vældige en og deres følge, da de besøgte København i jordmasser blev hældt ned i voldgravene, og 1716, og så markant, at Ny Vestergade kaldtes byen fik en plan flade hele vejen rundt. Nu løb Wigantsgade i over 100 år efter at dens største man ikke længere bardus ind i en høj vold, når bygherre var død. Det meste af karréen blev be- man gik til højre ud gennem porten fra Det Har- bygget med Prinsens Palæ, men en smal strim- boeske Enkefruekloster. ”Stormgades forlængel- mel på sydsiden af Stormgade havde stadig et se” åbnede for udsyn langt mod vest og over det, enkelt palæ og en række lave borgerhuse i bin- der var tilbage af Kalveboderne, nogle få år ind- dingsværk – de faldt ved udvidelsen af National- til Overformynderiet, Videnskabernes Selskab, museet i 1930’erne, og i stedet fik enkefruerne Glyptoteket, et forsikringsselskab, senere Det udsigt til den nuværende dystre kolonnade. kgl. Musikkonservatorium, og store etageejen- Beboerne i Vester Voldgade havde voldskrå- domme igen lukkede det. Med tiden kom klo- ningerne lige foran vinduerne og måtte leve med sterporten til at stå lidt på klem, og omtrent sam- fornemmelsen af at være indespærrede i byen – tidig med byens porte åbnedes også Det Harbo- byens portnøgler blev afleveret til kongen hver eske Enkefrueklosters port. Enkefruerne kunne aften, ligesom priorinden fik klosterets portnøg- færdes frit – et af de punkter i reglementet, der al- le – men det strenge militære præg var med tiden drig officielt blev ændret – og efter 1931 var der mildnet af træer, især kirsebærtræer. Det kostede heller ikke nogen priorinde at spørge. Efterhån- penge at komme ud gennem byens porte, også den uddøde enkefruerne i den forstand, at der fra til fods, så det gjorde man kun i forretningsøje- 1926 ikke blev givet hævinger til nyindflyttede, med eller på den årlige tur til Dyrehavsbakken. og de sidste efter den gamle ordning gik bort i lø- Philosophgangen, som strækningen langs Ve- bet af 1930’erne.

54 De originale ruder er så vidt muligt bevarede ved restaureringen 2006-2008. Gennem disse knudrede glas har beboerne i Stormgade 14 i århundreder set gaden, haven og gården som i et spejlkabinet.

Ligeså uofficielt som alle de andre ændringer, mænd på matriklen, men beboerne er moderne der tilpassede livet i Stormgade 14 til det omgi- kvinder i alle aldre over 50, med et aktivt liv og vende samfund, blev Det Harboeske Enkefru- bolig i et af de mest særprægede og stemnings- ekloster til det, det er i dag. Der bor stadig ingen mættede huse i København.

55

Bygningshistorien

Af Barbara Zalewski

57 Den første gård

Det første gårdanlæg i Stormgade 14 kender vi med dør- og vinduesindfatninger i sandstensfar- fra generalbygmester Elias David Häussers teg- ve. Soklen af sandsten var sikkert også oliemalet, ninger fra 1741, hvor Christian VI havde sat ham da man mente det præserverede stenen. På Hä- til at ombygge ejendommen til enkefruekloster. ussers opstalt fra 1741 er det hele sandstensfarvet, Den gård opfyldte kongemagtens ønsker for men det kan være hans forslag i forbindelse med nybygninger på Frederiksholm og i Ny-Køben- ombygningen, lyse huse var nu kommet på havn: grundmurede og i mindst to etager. Desu- mode. den skulle der være en murstensmur langs ga- Opstalten viser også en ganske ejendommelig den, hvis huset ikke udfyldte hele grunden, af tagkonstruktion med tre høje, stejle tage hver brandhensyn og for at skjule de mange ude- over to fag. Den ligner ikke noget andet kendt i nomsbygninger, som hørte til en gård i byen: København og var måske et lune af de Petkum, stalde, vogn-, brænde- og materialskure, vaske- et minde om Nederlandene, men der er ikke tale huse og lokummer. om tre sammenbyggede gavlhuse, rummenes I nr. 14 fyldte hovedbygningen kun seks fag længste side er parallel med gaden. og havde mur på begge sider: mod Slotsholmen Der er tvivl om, hvorvidt de Petkums hus var tre fag mur i samme tykkelse som hovedbygnin- i to eller tre etager. Klosterskriveren beretter i gens, til den anden side en lang mur med en bred 1935, at Häusser byggede en etage på, men i port i midten, og for enden af den, vinkelret på 1758 står i en brandtaksation, at tagværket er gaden, lå stald og vognskur, i bindingsværk og ”indrettet på hollandsk facon”. Hvordan Häusser altså ikke helt reglementeret. Holsteins Palæ i bar sig ad med at forhøje huset og bevare denne Stormgade 10, opført få år senere, var opbygget tagkonstruktion, er en gåde – det er teknisk umu- på samme måde til gadesiden. ligt, med mindre hele taget blev demonteret og Selve huset var moderne – hollandsk barok, opsat igen. 35 Det lyder næsten usandsynligt, især bastant og symmetrisk med store vinduer og da taget i 1741 var håbløst umoderne. Da om- uden pynt. Vinduesindfatningerne og sikkert kostningerne ved ombygningen til enkefrueklo- også dørindfatningen var murede. Huset er op- ster skulle holdes nede, er tredie etage nok origi- ført af forskelligt farvede sten, men det betød nal, men i en anden udformning end de to neder- ikke noget, for det har ligesom det næsten sam- ste, f.eks. er loftshøjden 50 cm meter mindre og tidige Charlottenborg været malet mørkerødt, murene 47 cm mod 63 cm.

58 Generalbygmester Häusser opmålte gården i Stormgade i forbindelse med ombygnin- gen til enkefruekloster i 1741 – det nærmeste man kan komme den oprindelige ho- vedbygning, der nu var ca. 70 år, men formentlig ikke ændret synderligt siden opfø- relsen. De to fag til højre i Häussers forslag blev ikke opførte, og bortset fra at huset muligvis blev malet lyst, skete foran- dringerne kun i det indre: husets store rum blev delt op, der blev indrettet seks små køkkener i køkkenbygningen og vaskeri i staldbygningen. Trods det optiske bedrag, der fik huset til at lig- Inden for hoveddøren lå til højre en forstue, Sten- ne tre gavlhuse, var grundplanen næsten kvadra- stuen, med italiensk trappe til første sal. Til ven- tisk. Hovedindgangen lå ikke ud til gaden i for- stre for forstuen lå sovegemakket med forgemak nemme boliger, men inde i porten eller mod går- og bagved to næsten lige store rum: den blå og den – her var den på husets vestside, hvor ind- den grønne stue. Farverne refererede til vægbe- gangen til trappen i Stormgade 14 D-E-F er i trækkene over panelerne, der som regel matche- dag. Besøgende til van Haven-familien, barones- de betrækket på stole og taburetter. I en vurde- se Elers og Christine Fuiren kørte – for det gjor- ring 1758 nævnes, at et af rummene i stueetagen de folk på deres sociale niveau – ind i gården var betrukket med voksdug – det lyder trist, men gennem en port, så bred at en karosse kunne pas- trykte og bemalede voksdugstapeter var sidste sere. Kusken svingede rundt på den rummelige skrig i indretning i 1710-20’erne, blandt andet fik gårdsplads og holdt foran hovedtrappen midt på Anne Sophie Reventlow, Frederik IVs senere huset. dronning, nogle af dem i sin gård bag Børsen. 36

59 At sovegemakket lå i stueetagen og optog et milie og venner – her baronen og biskoppen – stort rum var helt efter den nye franske mode. kom for at tage afsked og høre et sidste ord. Før- Det var ikke et privat sted, som man trak sig til- stesalen havde samme loftshøjde og rumopde- bage til for at være i fred, men et paraderum, ling som stueetagen: fire store rum, heraf et med hvor kongelige og adelige tog mod gæster, og kamin. To af rummene var senere delt i to med var damerne i barselseng eller lidt upasselige, skillevægge, og i det ene rum var et ildsted. På endda liggende i sengen. I slutningen af hver etage var der kamin i et af de store rum, og 1660’erne påbegyndte dronningen opførelsen af i hele huset var der i alt seks kakkelovne, for- sit lystslot Sophie Amalienborg, og da Lambert mentlig jernovne. van Haven i 1670 vendte hjem med alle de ny- Indretningen med de store, regulære og este tendenser, skal han have medvirket til ind- symmetrisk anbragte rum, med indbyrdes kor- retningen af gemakkerne og vistnok en omdis- respondance uden korridorer, var også et mo- ponering, så dronningens sovegemak kom til at derne, barokt træk, ligesom det at adskille be- ligge enfilade med spisegemak og audiensgemak, boelse og nytterum, gerne i separate bygninger. dvs. på række med dørene i flugt. 37 I al beskeden- Husets to bageste stuer havde hver en dobbelt hed blev gården i Stormgade indrettet efter sam- fløjdør ud til et lille gårdsrum mellem muren og me skema, hvad enten bygmesteren var van Ha- en 19 m lang køkkenbygning langs østskellet. ven eller en anden. I Christine Fuirens tid kunne Der skulle jo være kommunikation mellem man således fra en af stuerne se ind på hendes køkkenet og huset, men den ene dør førte di- store, forgyldte franske himmelseng, og dens rekte ud i hønsegården. Skønt æggene blev karmoisinrøde og hvide farver er sikkert gået brugt i husholdningen, var den ikke et stykke igen i vægbetrækket – det kan udmærket have bar jord, men en slags voliere. Velhavende lignet den lille barokspisestue på Fredensborg. mennesker havde hele menagerier af små og Christine Fuiren har ikke nødvendigvis tilbragt store aber og masser af hunde, både inden døre alle sine nætter i denne seng, ligesom andre for- og i haven og mange fugle. Adelsdamer havde nemme personer, helt op til Ludvig XIV, heller smukke hønsehuse, hvor de fodrede kræet med ikke gjorde, de havde et sovekammer et andet rosiner og mandler, og hønsegården i Sophie sted. Når hun døde i paradesengen, var det fordi Amalies have var så fin, at hun tog gæster med dødslejet var en højtidelig begivenhed, hvor fa- derud. I Stormgade kan den være indrettet al-

60 Stueetagen og førstesalen, som de så ud, mens general- bygmesteren, baronesse Elers og Christine Fuiren boede der. Lambert van Haven og Anna Slange havde 11 børn og mange tjenestefolk, og i f.eks. 1728 boede 13 tjeneste- folk på forskellige niveauer i gården – der har været trængsel i Stormgade 14.

61 lerede af modearkitekten van Havens hustru gestue, hvor tjenestefolkene spiste og tilbragte Anna Slange, der må have haft fingeren på pul- frie stunder. sen. Mellem huset, køkkenbygningen og haven Porten i den lange mur mod Stormgade var var en stenlagt plads. Her stod pumpen, med ikke den eneste indgang til gården. I hovedbyg- vand fra søerne uden for København. Det var i ningen var der en kælderhals i det femte fag til nogenlunde nærhed af køkkenet, men der må højre for den nuværende port, så leverandørerne have været en vandledning eller rende til vaske- direkte fra gaden kunne lempe brænde, kul, vik- kælderen, idet der ikke var nedgang til kælderen tualier, der dengang betød alle slags fødevarer, fra denne side. og tønder med korn og humle ned. Der blev fy- I muren øst for huset var der en lille port, som ret med brænde i kaminer, kakkelovne, bageovn gennem hønsegården førte ind til køkkenbyg- og under skorstenen, hvor folkenes mad blev la- ningen. Her blev alle varer til den daglige hus- Bindingsværksgavlen på den vet i en stor gryde ophængt i en krog. Stenkul og holdning leveret, så de ikke skulle bæres hele ve- 19 m lange køkkenbygning trækul blev brugt til den finere madlavning, an- jen uden om huset, da det til langt op i 1900-tal- kunne ses fra gaden. Den lagt som små bål på ildbænken med treben af let var utænkeligt både i byen og på landet at le- stod i 250 år, men blev me- jern over. Häusser benævnte et af kælderrumme- vere noget til hoveddøren. get forkortet ved en ombyg- ning i 1875 for at få lys ind ne Brauhaus, dvs. bryggers, og i større hushold- Vognskuret og stalden var antagelig ikke så i de nye værelser bag porten. ninger bryggede man selv øl til folkene, mens store fra begyndelsen, Christine Fuiren havde herskabet drak øl fra professionelle bryggere el- flere heste og flere og større køretøjer end både ler importeret mørkt øl. Men så store var de to van Haven og moderen. I stalden stod også en første husholdninger i Stormgade 14 heller ikke, sorthjælmet, dvs. hvid eller broget ko med sort og da der først blev indrettet et separat vaskehus hoved; mælk og fløde indgik stort set ikke i mad- ved Häussers ombygning, har den indmurede lavningen dengang, men mælk var en vigtig in- kobberkedel i kælderen oprindeligt været grue- grediens i fornemme damers personlige pleje. kedel – det er umuligt at forestille sig van Haven- Gårdspladsen var ca. 300 m2 og afdelt fra den familiens, baronesse Elers’ og Christine Fuirens ca. 1. 500 m2 store have af et langt stakit. Der har husholdninger uden gode vaskefaciliteter. Rulle- været en lille køkkenhave som i de fleste byha- kammeret med kampestensrulle lå i den yderste ver, formentlig ved køkkenbygningen, hvor den ende af køkkenbygningen, bag den såkaldte bor- vendte bedst for solen, men i lysthaven var der

62 Barokhaven bag Det Harbo- eske Enkefruekloster i 1757, netop mens den store udvi- delse stod på Haven fik sene- re et mere engelsk præg med store træer og plæner i stedet for bede, men stisystemet fandtes stadig, da haven i 1931 blev bebygget med den nuværende Siersteds Stiftelse.

efter tidens mode også nytteplanter mellem sjældne planter. Rundt om i haven stod et halvt prydplanterne. Bedene var kantede af klippet hundrede figurer i sten og bly. Der var ikke direk- buksbom og symmetrisk anlagte mellem gruse- te adgang fra boligen til haven, hvad der var gan- de stier. I Christine Fuirens tid var der planter og ske almindeligt dengang, først i 1700-tallet op- træer i baljer og krukker, sarte vækster, der skul- stod havesalen med dør i akse med haven, og på le opbevares lunt om vinteren; hun havde oran- de herregårde, der ligesom Støvringgaard lå om- geri på Støvringgaard, og det må der også have givet af voldgrave, måtte haven nødvendigvis været i Stormgade. Det var formentlig en lille placeres inde på fastlandet. bygning i havens vestlige skel, sikkert den sam- Haven stødte op til baghaverne i Løngangsstræ- me, der i 1829 omtales som ”bræddelysthus”, i de og nabohaven i Stormgade og var omgivet af et 1863 ”med murstensgulv”, som var typisk for højt stakit. I løbet af 1800-tallet fik haven et mere orangerier, og mange af dem endte som lysthuse engelsk præg med græs, buske og høje træer, der eller redskabsskure, når der ikke længere var råd forsvandt i 1931 ved opførelsen af bygningen til til at vedligeholde de kostbare glaspartier og Conferentzråd Mundts, nu Siersteds Stiftelse.

63 Ombygningen 1741

Efter middagstaflet på Frederiksberg Slot 26. no- Haüsser leverede hurtigt tegninger til ombygnin- vember 1740 satte Christian VI og dronning Sop- gen. Det oprindelige hus skulle forlænges med to hie Magdalene sig ind i en forgyldt karosse, og kør- fag mod øst, og loftsetagen skulle udnyttes. Den te ind til Slotsholmen for at indvie det nye slot, lange mur skulle udnyttes som facade på en én-eta- mens tre kanonader à 27 skud rullede ind over ges bygning i ét værelses dybde på hver side af por- byen fra voldene. Navnet Christiansborg fik det ten, beregnet på tjenestefolkene. Staldbygningen først året efter. Generalbygmester Häusser går for skulle grundmures i gavlen og forhøjes med en eta- at være slottets arkitekt, men de lærde er enige om, ge, så der blev plads til fire enkefruer og deres tje- at han umuligt kan have tegnet Christiansborg, og nestepiger samt et fælles køkken, skønt rummene end ikke projekteringen af ridebaneanlægget får ville blive trange og uregelmæssige. Häussers gade- han vist lov at beholde.38 At han var knagende dyg- facade var således anslaget til den løsning, der blev tig til at styre det enorme slotsbyggeri og de hund- realiseret ved den næste ombygning 1755-1760. redevis af arbejdere og håndværkere fra hele Euro- I hovedhuset delte Häusser hver af de tre eta- pa kan ingen dog tage fra ham. Christian VI lod sig ger med en langsgående korridor med døre til alle påvirke af de to yngre arkitekter Nikolaj Eigtved og rum, en glimrende løsning, der har overlevet til i Laurids de Thurah og blev stigende utilfreds med dag. Hele stueetagen var reserveret priorindens Häusser. I 1741, da hovedslottets ydre var færdigt, lejlighed, bedesalen i fire fag og et kontor for in- udnævnte kongen Häusser til kommandant i Ny- spektøren. De to sidste funktioner havde Christine borg. Med en lang militær fortid var han kvalifice- Fuiren ikke indregnet, da hun forestillede sig, at ret til posten, men skønt rangmæssigt en forfrem- huset kunne rumme 13 enkefruer. Fruerne i ho- melse var det en fuldstændig undsigelse af ham vedbygningen skulle alle benytte det eksisterende som arkitekt. køkken, mens priorinden skulle have sit eget i ud- Netop som dette stod på, beordrede Christian videlsen mod øst. VI Häusser til at udarbejde et projekt for ombyg- Kongen approberede imidlertid først projektet ningen af Stormgade 14. Også her viste Häusser, at 9. juni, da der kun var knap fire måneder til om- han kunne få noget fra hånden: ordren kom 27. bygningen skulle stå færdig, men dén dato blev januar, med henblik på at begynde arbejdet til 1. ikke tilsvarende fremskudt. Og ikke nok med det: april, og have det færdigt til Mikkelsdag, knap seks kongen var utilfreds, ligesom så ofte under slots- måneder senere. byggeriet, hvor han pludselig ombestemte sig.

64 Haüssers projekt skulle ændres, og han måtte nær- ne i sving. Man hører altid, at Sophie Magdalene mest begynde forfra. både som kronprinsesse og som dronning lod ind- Den to-fags udvidelse, bygningerne langs mu- rette paradekøkkener, fordi hun inderst inde var en ren og forhøjelsen af stalden blev annulleret. Der- tysk Hausfrau. Det er noget sludder, for fornemme med blev der kun plads til priorinden og syv enke- kvinder beskæftigede sig overhovedet ikke med fruer, og de var nødt til at have deres tjenestepiger madlavning. Men ”dronningens lille køkken”, en i et af deres værelser, som det også kom til at frem- århundreder gammel betegnelse, og andre tilsva- gå af reglementet. I stedet for fælleskøkkenerne rende køkkener var naturligvis smukt udstyrede, blev der indrettet seks små køkkener i køkkenbyg- selvom de ikke kun var til parade. 39 I van Haven-fa- ningen og to i den ombyggede staldbygning. Det miliens tid har der været god brug for det lille køk- var en dyrere løsning, da den krævede flere nye ken, der var mindst 11 børn. skorstene, men til gengæld gjorde den nok daglig- De øvrige syv enkefruer fordeltes mellem stue- dagen lidt mere fredelig. etagen og den nye andensal, der var opdelt med skil- Häusser havde disponeret ud fra den tidligere levægge. Enkefruerne blev ikke forkælede med var- opfattelse, at stueetagen var den fineste, nu var det me. I stueetagen havde en af dem den gamle kamin, moderne at give førstesalen større loftshøjde end i de øvrige syv rum var der tilsammen fire vindovne, stueetagen – dermed opstod beletagen – men når og på andensalen var der kun to vindovne til syv man som her i Stormgade ikke kunne ændre på rum. Priorinden fik som tidligere nævnt lys og bræn- den, kunne man i det mindste lægge husets fornem- de til bedesalen, og har enkefruerne ellers overholdt ste funktioner på førstesalen. Priorindens tre-værel- mødepligten ved de to daglige andagter, fik de i det ses lejlighed blev derfor, ligesom bedesalen og in- mindste lidt varme derinde. spektørens kontor, løftet en etage op. Häusser har næppe sat noget i gang uden kon- En medvirkende grund kunne være, at der alle- gens approbation, han havde mistet to måneder og rede fandtes et køkken med åben skorsten på før- selv med det reducerede projekt må han have sat stesalen, hvad der kan undre, når der var en hel ekstra mandskab ind for at nå det. Med det spænd- køkkenbygning til rådighed. Men det lader til, at te forhold til kongen lige i disse måneder har der i større huse altid var et lille køkken, hvor tje- Häusser ikke skullet have noget af at være forsin- nestepiger og ammer dag og nat kunne varme lidt ket, og det lykkedes virkelig at få det hele færdigt til børn, fruer og gamle uden at sætte køkkenfolke- – endda et par dage før Mikkelsdag.

65 Ombygningen 1756-1760

Hvordan det end har kunnet lade sig gøre, blev mellem landsdelene eller indført gennem Kø- der 1751-1754 optaget fire enkefruer mere, uden benhavns porte – og frihed for indkvartering af at nogen af de første syv var gået bort. Der var soldater. Det sidste var en venlig formalitet, det penge nok til at give hæving og kostpenge til fle- havde gården i Stormgade altid været fritaget for, re end de første otte beboere, men enkefruerne først som belønning for at bygge på Frederiks- måtte ikke, som det var tilfældet i nogle af de holm og dernæst på grund af beboernes rang. adelige jomfruklostre, nyde hævingen uden for Endelig donerede Frederik V 300 rdl årligt i otte klosterets mure – og klosterskriveren noterede i år af Den kgl. Partikulærkasse, kongens private 1935 de kun tre enkefruer i alt, der fik lov til det. pengekasse. I nogle år boede 11 enkefruer med tjenestepiger Derimod approberede kongen ikke Munchs og måske kvindelige slægtninge på 320 m2. Der vedlagte tegning – han var bedre vant. Netop i var ingen børn på det tidspunkt, alle fruerne var 1754 havde han grundlagt Kunstakademiet med i de år ældre eller gamle. 40 hofbygmester Nikolaj Eigtved som direktør ind- Inspektøren, etatsråd Laurids Munch, følte sig til han døde samme år, havde indkaldt den fran- forpligtet til at sørge for, at fundatsen blev opfyldt ske arkitekt Nicolas-Henri Jardin og havde ud- til punkt og prikke, og faktisk var man jo kun én nævnt hofbygmester Laurids de Thurah til gene- enkefrue fra målet, men hun kunne simpelthen ralbygmester. ikke kiles ind nogen steder. Under de daglige op- Listen over de Thurahs bygningsværker og hold i kontoret må det også have været klart for projekter i 1750’erne kan gøre én helt stakåndet, 41 ham, at situationen var uholdbar. I tryg forvisning men man skal altid sende opgaver derhen, hvor om, at der var råd til det på grund af hans dygti- de bliver gennemført. Ellers havde det måske ge formuepleje, indsendte Munch i juli 1754 en ikke været strengt nødvendigt at bruge hof- og ansøgning til kongen, nu Frederik V, om en udvi- generalbygmesterens tid på egenhændigt at pro- delse af Det Harboeske Enkefruekloster. jektere udvidelsen af Det Harboeske Enkefru- Kongen så meget positivt på ansøgningen, ap- ekloster. Men han skulle under alle omstændig- proberede den allerede en måned senere og heder godkende tegningerne, da det hørte under hjalp oven i købet sagen på gled ved at bevillige hans generalbygmesterembede. klosteret toldfrihed for indførsel af byggemate- Der er da også den mulighed, at de Thurahs rialer – der var told på alt, hvad der blev flyttet signatur på plan og opstalt kun er en sådan god-

66 kendelse. Han nævner ikke sig selv i beskrivelsen 1734 blev byggeriet standset og det meste af de af Det Harboeske Enkefruekloster i det planlag- Thurahs kirkefløj nedrevet. Materialerne blev te tredie bind af hans Den Danske Vitruvius, skønt ført til Vallø Slot, hvor en ny køkkenbygning, han gør det ved en række af sine andre værker, knapt færdig, også blev revet ned for at give men der står ikke et ord om selve bygningen i plads til en stiftsbygning til Vallø Adelige Frøken- teksten.42 Der er imidlertid, som vi skal se neden- kloster. 43 for, så store ligheder mellem nybygningen i Laurids de Thurah fik opgaven og tegnede i Stormgade og hans stiftsbygning på Vallø, at 1736 en bygning, der lukkede slottets tre fløje af sandsynligheden taler for ham som arkitekt. og skabte en egentlig slotsgård. Den bestod af to Tre måneder efter kongens godkendelse af massive sidebygninger, der slog an mod det etatsråd Munchs forslag forelagde han en teg- gamle slots sidefløje. De havde høj kælder, to ning, underskrevet af de Thurah, og økonomisk etager og mansardtag med kviste og var for- overslag, og i marts 1755 blev projektet approbe- bundne med en pavillon. Den havde samme høj- ret – efter nogle væsentlige ændringer – og om- de kælder, én etage og fladt bliktag med attika i bygningen begyndte så småt i efteråret. sandsten. Midt på pavillonen var der ind mod Generalbygmester Laurids De Thurah kopierer gården et ottekantet tårn i to etager, der gik op gennem taget og rummede samlingssalen. Stifts- de Thurah, malt af Johan van Haven – og sig selv frøkenerne og priorinden fik hver en tre-værelses Hörner i 1754, samme år som han blev bedt om tage Til Laurids de Thurahs mange kompetencer lejlighed i sidebygningerne, mens dekanessens sig af den store ombygning hørte erfaring med fornemme stiftelser. Hans lejlighed lå i pavillonens høje stueetage. Efter de af Det Harboeske Enke- fortid som klosterarkitekt begyndte i 1733, hvor Thurahs eget udsagn var bygningen indrettet til fruekloster. dronning Sophie Magdalene var i færd med at både hendes, frøkenernes og alle deres tjeneste- nyopføre Lellingegaard under Vallø til frøken- folks ”største magelighed,” hvormed han mente, kloster, med Johan Conrad Ernst som arkitekt. at den var praktisk indrettet. 44 Da man nåede til kirkefløjen og et trappehus, en- Nu i 1754, knap 20 år senere, stod den travle gagerede dronningen de Thurah, som hun kend- de Thurah foran enkefrueklosteret i Stormgade te fra den første ombygning af Hirschholm Slot og overvejede, hvordan han skulle gribe ombyg- samme år. Men dronningen var ligesom sin ge- ningen an. Det gamle hus’ proportioner har til- mal, Christian VI, slem til at ombestemme sig. I talt ham – i Lambert van Havens stil, hvis det

67 ikke ligefrem var hans værk. Det var en arkitekt, Endelig gentog de Thurah placeringen af klo- han respekterede højt og kendte godt, både fra sterets førstedame, her priorinden, på pavillo- de sager, der lå i generalbygmesterembedet, og nens førstesal, mens enkefruerne ligesom frøke- fra Vor Frelser Kirke, som han fire år tidligere nerne skulle bo i de to sidebygninger. Samlings- havde fuldendt med det snoede spir. 45 salen, her bedesalen, blev lagt midt i pavillonen Abstraherede man fra den løjerlige tagkon- ud til gaden, der svarede til Valløs slotsgård. struktion i Stormgade og forestillede sig et mo- Hvad angår det flade bliktag, skulle de Thurah derne mansardtag, var der noget ved bygnings- nok have givet sig tid til at finde en anden løsning kroppen og den lange mur, der mindede om end den, der lå i hans mappe med Vallø-tegnin- stiftsbygningen på Vallø, set fra øst. Laurids de ger. Dernede begyndte problemer med nedsi- Thurah besluttede kort sagt at opføre en nøjag- vende vand næsten med det samme, og allerede tig kopi af det gamle hus i den modsatte ende af i 1745 måtte der lægges nyt blik på pavillontaget. grunden og forbinde de to bygninger med en pa- Men uanset at de Thurah kendte problemerne villon med fladt bliktag og attika i sandsten. med det flade tag, da han projekterede ombyg- Det må have sparet ham en del tid at genbru- ningen, var det fristende at fastholde den visuelt ge elementer og effekter, som han allerede hav- flotte løsning – med Hakon Lunds ord: ”Thurah de gennemarbejdet. Stifterinden blev æret i fron- (…) er en ypperlig plastiker, der gerne arbejder tonen: på Vallø med dronningens buste, i Storm- med svære legemer og fyldige omrids. ” Hans gade med Christine Fuirens prægtige våbens- hovedværker ”er symmetriske anlæg kompone- kjold. De buede vindues- og portindfatninger af rede over fint beregnede modsætninger mellem sandsten lignede dem på Vallø, men ikke husets højt og lavt, robust og magert, mellem pavillon oprindelige. Over de små porte var en attika og galleri; indflydelsen fra fransk klassisk barok mage til den på Valløs pavillon. Tårnet mindedes er umiskendelig og mærkbar overalt i hans pro- i Stormgade i en ganske flad midtrisalit over to duktion.” 46 fag, der kun blev mulig ved at trække pavillonen en anelse tilbage i forhold til sidebygningerne, Planløsning idet deres facader fulgte gadens byggelinje. I I det indre lignede Det Harboeske Enkefrueklo- mansardtagene anbragte han de samme halv- ster ikke stiftsbygningen. Her skulle de Thurah runde kviste, 14 i alt. ikke rette sig efter en dronnings ønsker og det

68 Laurids de Thurahs stifts- bygning til Vallø Adelige Frøkenkloster, opført 1736. Det Harboeske Enkefrueklo- ster blev ombygget efter sam- me skema, og flere bygnings- detailler på den egentlige fa- cade inde i slotsgården går igen på facaden i Stormgade.

fintmærkende hierarki mellem landets fornemste de blev de lagt op ad to fag vinduer til gårdsiden, frøkener, og desuden var økonomien begrænset og da der dengang var langt til den nærmeste be- og han selv blevet mere erfaren. byggelse, gav det masser af lys. Som man har for- På Vallø lå trapperne inde i sidebygningerne nøjelse af den dag i dag, fråsede han med plad- og var mørke selv ved højlys dag, her i Stormga- sen i trapperummet, som det nu var blevet mo-

69 derne, og de tre løb med lave trin var en stor be- bygning. Den blev tværtimod lukket, så den ene- kvemmelighed i et hus med ældre damer. ste adgang til kældrene var under de nye trapper, Lejlighederne på Vallø var ret forskellige, og brænde og kul skulle nu slæbes ind gennem hvad der gav anledning til meget bøvl med frø- porten og forbi priorindens og inspektørens rum. kenerne, her i Stormgade var alle lejligheder De to kældre var inddelt i 16 brænderum, der fuldstændig ens, med to rum à to fag, enten til ga- stemmer overens med det reelle antal enkefruer, den eller til gården. For hver to enkefruer skulle selvom antallet 12 altid nævnes, og senere blev der være et to-fags køkken inde i huset, men det der også indrettet 16 opbevaringsrum på loftet. blev ikke sådan, som vi vender tilbage til. Rum- mene skulle også udstyres ens: i hver lejlighed fik Køkkenforholdene det ene rum paneler og lærredsbetrukne, malede Det ville have sparet plads at anbringe køkkener- vægge, mens det andet rum fik hvide, pudsede ne i kælderen, som man ofte gjorde i store huse, vægge. I stueetagens gadeside var der indvendi- men her kunne det ikke lade sig gøre på grund af ge skodder for alle vinduer. Enkefruerne skulle deres beskaffenhed, foruden at der var meget lavt have det varmere end før, de Thurah var rund- til loftet. I stedet planlagde de Thurah som håndet med vindovnene. nævnt køkkener på hver etage, selvom det redu- Häussers korridorer blev bibeholdt, også i den cerede antallet af opholdsrum og betød opmu- nye sidebygning. I stueetagen blev den delt i to af ring af ildsteder og skorsten. porten, på førstesalen kunne den gå durch igen- Han havde også tænkt på både enkefruers og nem hele huset, og på andensalen endte korrido- tjenestepigers ”magelighed”. De planlagte køkke- rerne med en dør, så man kunne gå ud på pavil- ner i gavlene lå i et trapperum – et arrangement, lonens tag, hvad enkefruerne så skulle derude. I der var meget brugt i langt mindre huse f.eks. i stueetagen havde korridorerne døre i gavlene, på Nyboder og på Christianshavn. Fordelen her var, etagerne smalle vinduer for at få lys ind. at trapperne gav direkte adgang fra korridorerne Indretningen på de Thurahs plan var enkel og og køkkenerne til yderdørene i stueetagen: ud til overskuelig. Der var kun én upraktisk løsning, pumpen, vaskehuset, rullestuen og lokummerne. som skyldtes hensynet til gadefacadens symme- Planen blev imidlertid ændret undervejs. Både tri: i den nye bygning blev der ikke lavet en kæl- trapper og køkkener blev opgivet, formentlig for- derhals med samme placering som i den gamle di der så ikke ville blive opholdsrum nok. Der

70 Planen for udvidelse og om- bygning af Det Harboeske Enkefruekloster 1754. Den blev ændret undervejs, blandt andet opgav man køkkenerne og de praktiske trapper i gavlene. I midten ligger den åbne bedesal i forbindelse med priorindens lejlighed.

skulle gå over 100 år, før de Thurahs plan om dem, skulle samme vej for at komme ud til lo- køkkener inde i huset blev realiseret, og desvær- kummerne. På regn- og snevejrsdage har det væ- re med en langt mindre praktisk planløsning. ret fristende at benytte yderdørene i gavlene, Man måtte derfor bibeholde de seks køkkener men den idelige trafik gennem stueetagens kor- i køkkenbygningen. Køkken- og vaskeribygnin- ridorer af husets 40-45 beboere i alle mulige gen, den tidligere stald, var forkortet på grund af ærinder har ikke været morsom for enkefruerne den nye sidebygning og i forlængelse af den blev dernede. 47 opført en ny bygning med seks køkkener. Alt i alt blev dagliglivet i klosteret mere be- Kældrene sværligt end det kunne have været. Nu skulle pi- Kældrene har indtil restaureringen i 2006-2008 gerne på de to øverste etager hen ad korridorer- været husets akilleshæl – i flertal, for der blev gra- ne og op og ned ad hovedtrappen for at komme vet kælder under den nye sidebygning og under over i køkkenerne og vaskehuset – en lang tur fire fag af pavillonens otte, men der var ikke for- med tilberedt mad, tunge vandspande og vaske- bindelse mellem dem. Den første bygmester tøjsbylter. Enkefruerne og alle de, der boede hos havde set terrænet før eller under opfyldningen

71 med egne øjne og derfor valgt at lægge huset på rum. Til gaden havde priorinden en sal i forlæn- den østlige del af grunden, hvor der var mest fast gelse af bedesalen, men skulle ifølge reglementet land, og ikke hvor der kun var opfyldning. De stille den til rådighed, hvis der i en eller anden forhold var længst udviskede, og de Thurah hav- anledning var flere mennesker end bedesalen de ikke tænkt på at konsultere de gamle udstyk- kunne rumme. ningskort. Det var uheldigt at anbringe så tung Det ser ud til, at der ikke var korridorvæg ud en bygning på fyld af ukendt materiale, grunden for bedesalen. Det minder om indretningen i var vandtrukken og stadig ustabil, så huset har Vartov, hvor stuerne i sygefløjen var åbne til kir- trykket vand op af den fugtige undergrund. Det kesalen, så man kunne følge gudstjenesten fra sin satte sig og fik med tiden de store sætningsrev- seng. Men dér gik salen gennem to etager, i en- ner, der sås flere steder før restaureringen i 2006- kefrueklosteret har kun beboerne på samme eta- 2008. I 1789 står i brandtaksationen: ”Fra sumpe- ge nogenlunde kunnet høre, hvad der foregik. ne i hovedbygningens kældre står ved hver gavl Først ved ombygningen 1874-1876 blev bedesa- en opstander med jernpumperedskaber” – til len lukket med en korridorvæg. portnerens mange opgaver kom nu også at slå Bedesalen havde brystpanel, dvs. højere end i nogle slag på pumperne hver dag for at holde husets andre rum, og vægbetrækket var malet kældergulvene nogenlunde tørre. Dertil kom, at lærred i bander. Da det nævnes eksplicit, har det pavillonens mure var for spinkle til at bære den adskilt sig fra det malede betræk i resten af huset, senere forhøjelse og det store, tunge mansardtag. antagelig ved at være dekoreret. Også ovnen var Fundamenterne blev forstærkede i havefacaden i fornemmere og bedre end husets øvrige, en tre- Laurids de Thurahs 1952 og i 1987-88 i gadefacaden, men skaderne etages vindovn på skiferunderlag: jo flere etager, tegning af Det Harboeske var sket. jo mere varme. Enkefruekloster – det var Ved siden af porten havde priorinden køkken blandt de bemærkelsesværdi- Priorindelejlighed og bedesal og pigeværelse til gården. Ud til gaden lå inspek- ge bygninger fra tiden efter Priorindens lejlighed og bedesalen fyldte hele tørens kontor og portnerens loge. Herfra vogte- 1749, som skulle have været førstesalen i den nye pavillon. Hun havde tre sto- de han som en anden Cerberus enkefruernes med i et tredie bind af Den danske Vitruvius, hans re rum til gården, tilsammen større end enkefru- indgang og navnlig udgang, åbnede hovedpor- store, tresprogede værk over ernes lejligheder, alle med paneler og malet lær- ten for inspektør og gæster og de to andre porte dansk arkitektur. red – det havde enkefruerne kun i et af deres for handlende med brænde og varer.

72 73 Genindvielse og, for at få plads til gæster, i priorindens sal. Også de Thurahs tilrettelæggelse af selve om- Portneren ringede med klosterets nye klokke – bygningen var praktisk, idet enkefruerne kunne den, der stadig hænger i gården. Der var tale af blive boende, mens den stod på. Først blev det borgmester Hersleb, med mange henvisninger til nye hus opført i grundens vestlige ende, dernæst den nåde, som kongen havde udvist, og den lyk- pavillonen. Da håndværkerne nåede det gamle ke det var at have et enevældigt styre samt op- hus, flyttede fruerne over i det nye hus, og i 1759 læsning af fundats og reglement. kunne man tage fat på at renovere det 80 år gam- Herefter kunne husets mange beboere gå le hus indvendigt og lægge mansardtag mage til hver til sit, op eller ned ad brede trapper og ind i nybygningens. lysfyldte rum med nye, sorte ovne. Det hele duf- Ombygningen varede næsten fire år. Etatsråd tede friskt af godt træ, lak, oliemaling og limfar- Munch døde i juni 1758, og selvom hans sviger- ve. Efterårssolen glimtede i palæfacadens hund- søn, borgmester H. C. Hersleb, som nævnt over- reder af ruder og de gyldne bogstaver på mar- tog inspektørposten, var der mange detaljer at mortavlen over porten: ”Stiftet udi den Hellig sætte sig ind i og langvarige forhandlinger med Trefoldigheds Navn af Christina Fuiren, sal. Ge- Danske Kancelli, datidens Indenrigsministerium, heimraad Jens Harboes, ved Fundats af 23. No- omkring den dyre byggesag. Oprindeligt skulle vember 1735. Opført 1755-60”. byggeriet være helt færdigt inden udgangen af 1759, men det blev udskudt til påske 1760. Lau- rids de Thurah døde ”natten mellem den 5. og den 6. september 1759, kun 55 år gammel” 48, og det forsinkede færdiggørelsen med yderligere nogle måneder. Mikkelsdag 1760 udnævnte Frederik V de 12 nye enkefruer. Nogle uger senere, 15. oktober, var Det Harboeske Enkefruekloster klar til intro- duktionen af de 12 nye enkefruer og genindviel- se for de seks enkefruer, som allerede boede i hu- set. Det var en højtidelig begivenhed i bedesalen

74 75 Den tredie ombygning

I 1763 måtte hofbygmester Georg David Anthon andre tegninger i arkivet, henholdsvis tværsnit og ned til Vallø for at besigtige det flade tag på stifts- opstalt af tagkonstruktioner, usignerede og uden bygningens pavillon, da der ideligt sivede vand år. 50 Tværsnittet viser et mansardtag med fronton, ind. Han slog to fluer med ét smæk: da der var mens opstalten viser et kort sadeltag mellem to pladsmangel på stiftet, forhøjede han pavillonen mansardtage, med balustrade og fronton. Det er med en lav etage og lagde sadeltag på. Tagryg- imidlertid ikke Det Harboeske Enkefrueklosters, ningen nåede kun knækket på sidebygningernes hverken i facon eller motiv, og det kunne se ud mansardtage, og dermed bevarede han en anel- som om Hersleb har samlet tegninger fra andre se de Thurahs vekselvirkning mellem højt og byggerier med henblik på at finde den rigtige løs- lavt. Arbejdet blev udført 1765-66. ning. Den fjerde tegning, som måske viste et gen- Det Harboeske Enkefruekloster havde allere- nemgående mansardtag, mangler. de, kun fem år efter opførelsen, problemer med Forslag og tegninger blev videresendt til pro- sit pavillontag. I arkivet ligger en usigneret teg- fessor i arkitektur, Caspar Friedrich Harsdorff. ning fra 1763, samme år som Anthons besøg på Han havde tre år før stået for Det Petersenske Vallø og med samme løsning. Bag på den be- Jomfruklosters bygning på Amagertorv, 51 men det skrev Hersleb problemet med nedsivende vand var nok ikke derfor: han var både hofbygmester og noterede, at det af sparsommelighedsgrunde og medlem af Overbygningsdirektionen, der skul- var nogenlunde løst med en blikrende. Der skete le godkende alle tegninger til private byggerier. ikke videre, i 10 år sivede regnvand og tøsne ned Det tog kun Harsdorff en uge at svare – med i bedesal og priorindelejlighed. et drøjt hug til de Thurah: ved påbygning af en I juni 1772 måtte Hersleb skrive til kongen, nu etage ville pavillonen og sidebygningerne for- Christian VII, at taget over pavillonen var ganske enes i ”en reel facade”, idet pavillonen ikke hav- ”brøstfældigt og udygtigt”. Han foreslog derfor en de ”den (…) proportionerte længde” i forhold til forhøjelse, hvorved man ville vinde plads og kom- dem. 52 Harsdorff var en generation yngre end de me af med den fugtighed, der trængte ind i byg- Thurah, der var forankret i barokken, og var ningerne fra det flade tag, og bygningen ville få et sprunget over den korte rokoko direkte til ny- bedre udseende. Han vedlagde fire tegninger, klassicismen, og han kunne ikke se noget som ”sandsynligvis af en håndværksmester”, 49 hvoraf helst charmerende ved Det Harboeske Enkefru- en må have været 1763-tegningen. Der ligger to eklosters livlige, næsten musikalske facade.

76 Det Harboeske Enkefrueklo- sters store mansardtag med frontonen, der tidligere hav- de haft himmelen som bag- grund. 200 års kakkelovns- røg og trafikos gav hele byg- ningen den samme grågrum- sede farve, så man indtil re- noveringen knapt lagde mærke til den festlige figur med overdådigt løvværk og rocailler.

77 Efter dette svar approberede kongen forslag og blev forhøjet og fik af økonomiske grunde et sim- økonomi i begyndelsen af august, og Hersleb pelt, måske endda fladt, tag. Det krævede et mi- og Harsdorff skulle sammen overveje, hvordan nimum af materialer og ændrede ikke væsentligt ombygningen kunne ske ”på det ziirligste og ved ejendommens værdi. Det nye tag viste sig sparsommeligste” – en standardvending. Det ikke at fungere og der måtte lægges et nyt, men sirligste fremgik af forslaget, mens det sparsom- det var ikke hele taget, der trængte til udskift- meligste ville være at lade en dygtig håndværks- ning, tagkonstruktionen viser, at mansardtaget mester stå for udførelsen og ikke en af tidens over pavillonen er integreret i de to eksisterende. 54 mest celebre arkitekter. Og det gjorde man må- Det skulle i så fald være sket i 1788, idet taksatio- ske også – der er ingen tegninger med Hars- nen i januar 1789 beskriver én bygningskrop med dorffs navn på, han anerkendte blot det anony- ”gebrokkent tag”. me forslag. I 1789 blev det nødvendigt at akkumulere ny Det ville ikke give nogen mening at forhøje kapital, hvad der kunne tyde på en større udgift. pavillonen uden at ændre taget, hvad Harsdorff Hersleb var død i 1788 og priorinden anmodede ikke kommenterede, men han kan naturligvis kongen om at overlade enkefrueklosterets direk- mundtligt have foreslået Hersleb at lægge man- tion til Københavns Magistrat. 55 Den valgte en sardtag over pavillonen i stedet for 1763-tegnin- drastisk løsning: nyudnævnte enkefruer ville gens sadeltag. Det er med andre ord en tempera- først få hæving to år efter forgængerindens død. mentssag, om man vil tillægge Harsdorff Det De fik ganske vist tag over hovedet og kostpen- Harboeske Enkefrueklosters nuværende udseen- ge, men de var beregnede på én person og hen- de, og en smagssag, om man vil rose eller laste des tjenestepige, og hævingerne må for manges ham for det. vedkommende have været nødvendige for at un- Der er ingen afbildninger af enkefrueklosteret derholde alle de slægtninge, der boede hos dem. fra denne periode og mærkeligt nok ingen Det Harboeske Enkefruekloster har stået næ- brandtaksationer mellem 1758 og 1789. Det kun- sten uforandret siden, og på facaden er der kun ne ellers blive en dyr affære, hvis brandforsikrin- ændret næsten umærkeligt ved de to sideporte gen ikke var ajour efter så store forandringer. 53 og i overfladebehandlingen. I de følgende ca. 150 Der er derfor den mulighed, at Stormgade 14 fik år skete forandringerne inden døre og i gården sit nuværende udseende i to tempi: pavillonen og haven.

78 Nye interieurer

Gennem mange årtier havde der været slidt hårdt med to ildsteder. Det virker besynderligt, men på klosterets indre. Der havde været ind- og ud- det kan hænge sammen med enkefruernes situa- flytninger og mange mennesker i alle rum, børn tion: første halvdel af 1800-tallet havde været og gamle havde spist, sovet og ligget syge på trang økonomisk svær, og ikke alle enkefruer havde plads. Træværket var stødt og slidt, pudsen ridset tjenestepige, hvad der virkelig var en social de- og der skulle ikke meget til at lave en flænge i væg- route. Mange af dem havde aldrig før selv lavet genes stramme lærredsbetræk. Ovnene var gam- mad og det var besværligt at skulle over i side- le. Der var dunkelt i køkkenbygningerne, der beg- bygningerne og at pumpe vand, så de fleste gav ge havde vinduer med grønt glas i blyrammer, og op og fik maden bragt. 56 I København var der murstensgulvene var slidt hule. Den østlige byg- mange mennesker uden egen husholdning eller ning var nu over 150 år, så det var rigtigt, når den eget køkken, og de kunne hente et billigt, varmt blev omtalt som ”gammel og tarvelig”. Alle byg- måltid i en af de såkaldte spisekældre. Muligvis ninger trængte til en ordentlig overhaling. var der nu kun borde og hylder i de ni køkkener, Engang mellem 1848 og 1863 var der gjort i og to ildsteder var tilstrækkeligt. stand over alt. Der var sat paneler op i alle rum og flere steder blev det gamle lærred overklæbet Egne køkkener og mere plads med moderne papirtapet, der skjulte skader og Trods opfriskningen var dagliglivet i klosteret stivede det af. Papirtapeter var endnu ganske luk- stadig besværligt. Det stod i stadig større kon- suriøst, et par årtier før man begyndte at maskin- trast til de gode boliger, som enkefruernes sam- fremstille dem. Alle rum, også fællesarealerne, fundsklasse begyndte at få med den generelle var malede med frisk limfarve og de gamle vind- velstandsstigning midt i århundredet. Livsstilen ovne var udskiftede med moderne jernkakkelov- ændrede sig mod det mere private, og i de høje- ne. Endelig blev der bygget endnu et dobbelt lo- re samfundslag var man ikke længere så tæt på kum, nu kaldt latrin. Under sæderne var en kas- hinanden i det daglige som det tidligere havde se med fire trin for at skabe højde til tønder, som været skik. gennem trælemme ud til gården blev tømt af Som nævnt blev hævingerne for nyindflyttede natmændene. enkefruer nedsat med 40% for at spare op til en I den østlige køkkenbygning blev de seks køk- større ombygning, og den begyndte i 1874. Arki- kener med hver deres ildsted ombyggede til ni tekten var stadskonduktøren i København, An-

79 Brandtaksationerne fortæller nen. Her fyrede man brænde ind i et hul foran og om alt mur- og nagelfast i satte gryderne over et hul i toppen, sådan som Det Harboeske Enkefrueklo- man havde gjort i et par hundrede år. En vældig ster, men ikke noget om ind- forbedring var rindende vand i alle køkkener, retningen – lysekronen fra Nøstetangen, der er trekvart men der var tilsyneladende ikke køkkenvaske, så meter på hver led, har en- der skulle bruges baljer, og snavset køkkenvand gang prydet bedesalen. skulle slås ud i spande og bæres ned i gården. Kabalen kunne kun gå op ved at vende lejlig- hederne 90 grader. Hvor de før havde ligget en- filade enten til gården eller til gaden, fik de nu vinduer til begge sider, evt. kun køkkenvindue, men det betød, at flere af enkefruerne skulle over ton P. Møller, og hans opgave var på én gang at korridoren for at komme i deres køkkener og realisere den gamle plan om køkkener inde i ho- nogle af dem skulle endda krydse trapperummet. vedbygningen og at skaffe flere beboelsesrum. For at skabe et par større lejligheder brugte Møller begyndte med at inddrage fire rum til Møller de to portmure ved hovedbygningens en- gårdsiden i stueetagen og førstesalen og fem på der på samme måde som Häusser i sin tid havde andensalen. De blev delt op med skillevægge, så tænkt sig at bruge muren til gaden: som facade. der blev køkken og pigekammer, hver med et fag Portene blev konverterede til tre-fags vinduer og vindue, og et spisekammer ved indgangsdøren. bagved lå to værelser, der indgik i gavllejlighe- Der blev således 13 køkkener, hvoraf det ene på derne. trediesalen og to i stueetagen, indrettede i prio- Bedesalen blev nedlagt i den forstand, at den rindens tidligere rum, hørte til nye lejligheder på blev priorindens dagligstue, som hun skulle stille kun ét værelse. til rådighed for gudstjenesterne, der nu kun fandt I køkkenerne var der komfurer med jernhæt- sted hver anden søndag. te, men ikke støbejernskomfurer, selvom de På loftet blev der opsat luftklosetter, der virke- holdt deres indtog i disse år. Reglementet 1875 de efter samme princip som nutidens muldtoilet- forbød at hugge brænde ”på skorstenen”, dvs. ter, blot med savsmuld, seks klosetter til damer- den murede ildbænk under hætten op til skorste- ne og et særskilt til priorinden. Desuden blev der

80 Ved den indvendige ombyg- ning i 1874-1875 fik hver lejlighed eget køkken, med spisekammer og pigekammer. De lå alle mod gården, så de enkefruer, der havde lejlig- hed til gaden, måtte over korridoren – og nogle endda forbi de store trappeskakter.

81 indlagt gas til belysning af porten, trapperumme- mester Ernst Kaper foreslog en række ændringer ne og korridorerne, men i lejlighederne og køk- og besparelser for at samle kapital til en større kenerne måtte enkefruerne fortsat bruge lys i sta- indvendig renovering. Hævingerne skulle indtil ger eller de nymodens petroleumslamper. videre bortfalde ved indflytning, ligesom priorin- I gården blev den gamle, østlige køkkenbyg- dens ekstra beløb til lys og varme. Der skulle ikke ning forkortet med 2/3, så den ikke tog lyset fra længere lønnes en præst. Ledige lejligheder skul- den nye stuelejlighed, og renoveret, blandt andet le udlejes, dvs. at klosteret ikke skulle betale hæ- med betongulv. Den vestlige bygning blev ne- vinger, men tværtimod fik lejeindtægter. Det slog drevet og et nyt hus med vaskehus, rullestue og ikke til, så der blev optaget et større lån, som dog portnerbolig opført – her blev også indlagt rin- snart blev indfriet: i 1929 blev halvdelen af grun- dende vand. Endelig blev både hovedbygningen den – hele den store have – solgt til Conferentz- og småbygningerne i gården pudsede med ce- råd Mundts Stiftelse, i dag Siersteds Stiftelse, der ment. også var bestyret af Magistraten. Ved ombygningen skulle der skabes tre-seks Moderne tider lejligheder mere, og for ikke at tage rum fra en- Et halvt århundrede senere, i 1926, havde ver- kefruerne, skulle det ske efterhånden som de den forandret sig fuldstændigt og Det Harboeske faldt bort. Enkefruekloster var mere ude af trit med tiden Som arkitekt valgte borgmesteren sin slægt- end nogensinde. De selvstændige og til dels sel- ning Aage Rafn, der var en af tidens mest loven- verhvervende kvinder, der i fremtiden skulle bo i de. Han havde som helt ung været på Anton Ro- enkefrueklosteret, havde ikke tjenestepige, ville sens tegnestue sammen med Kay Fisker, Einar ikke hugge brænde for at lave mad, nøjes med Dyggve og Tyge Hvass, der alle var påvirkede af den ene el-ledning i loftet, der var installeret un- tidens internationale strømninger – den sidste der petroleumsmangelen under Første Verdens- tegnede den stramme, dengang hypermoderne krig, og mase op loftet for at benytte et luftkloset, stiftelse i det gamle klosters have. Rafn selv hav- der skulle deles med tre-fire andre. de netop været med til at tegne Politigården, Direktionen for enkefrueklosteret, dvs. borg- men stod i skyggen af koryfæen Hack Kamp- mesteren for Magistratens 1. Afdeling, skulle sta- mann – i dag regnes han for hovedarkitekten. dig spørge kongen om alle forandringer og borg- Rafn vendte lejlighederne én gang til, så de kom

82 Arkitekten Aage Rafns køk- kenmodul med gasblus, en lille vask og terrazzobord- plade – der var endnu beva- ret et enkelt, da Realea A/S begyndte renoveringen i 2006

83 Farvet stadig mørkere af den for hver etage. Desuden blev der indlagt elektri- voldsomme, gennemkørende citet overalt, og Det Harboeske Enkefruekloster trafik i Stormgade, i ét med var formentlig et af de sidste steder i Køben- gadens andre høje huse og havn, der fik det. Da Aage Rafn var færdig, hav- med en port, der kun sjældent gik op, sank Det de han givet det gamle hus et pift art déco af Harboeske Enkefruekloster den retning, der tager barok-elementer op, og hen i anonymitet – derfor var moderniseringen i harmoni med det og efterhånden også i knæ. gamle hus. Omtrent samtidig med denne sidste ombyg- ning blev den nye stiftsbygning opført i haven, og da den stod færdig i 1931 kunne enkefrueklo- steret trække på dens moderne faciliteter: cen- tralvarmanlæg og dermed varmt vand i hanerne, fra rør under gården, samt baderum og vaske- til at ligge enten til gården eller til gaden. Kun i kælder. Til gengæld mistede Det Harboeske En- gavlene i stueetagen og på andensalen var de kefruekloster sin store have og lyset til gårdsiden gennemgående. Et rum i hver lejlighed blev delt og fik, da det ombyggede Nationalmuseums mo- op med skillevægge parallelt med korridoren numentale Stormgade-facade stod færdig, også og indrettet med en lille entré, W.C.-rum, ind- mindre lys til gadesiden. byggede skabe, mens resten af rummet var køk- Farvet stadig mørkere af den voldsomme, ken. Hertil tegnede Rafn et køkkenmodul à la gennemkørende trafik i Stormgade, i ét med ga- amerikansk køkken, med gasblus, vask og ter- dens andre høje huse og med en port, der kun razzobordplade, under- og sideskabe. Der blev sjældent gik op, fordi der nu kun boede 18 men- skaffet lys – eller fornemmelsen af lys – mellem nesker i det store hus, sank Det Harboeske En- de lidt kringlede smårum med glaspartier i skil- kefruekloster hen i anonymitet – og efterhånden levæggene og glas i dørene. Også ind til gavllej- også i knæ. Efter Realea A/S’ store restaurering lighederne kom der gråmalede døre med glas- 2006-2008 er huset vågnet igen, og klædt i sine partier foran de rum, der engang havde været originale farver kan det fortælle over 300 års kø- enden af korridorerne – forskelligt udformede benhavnerhistorie.

84 85

Restaureringen af Det Harboeske Enkefruekloster

Af Jens Andrew Baumann, Erik Einar Holms Tegnestue

87 Det første møde med huset

Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade har i en større indvendig istandsættelse og fornyelse flere hundrede år udgjort en levende del af byen. gennemført. I årene 1924-26 blev klosterets indre Bygningen har gennemgået perioder med stil- endnu en gang fornyet. Bagtil – skjult fra gaden – stand og epoker med store forandringer, men den skete der store forandringer, ikke mindst ved op- har ”altid” været der på sin plads i bylivet. førelsen af den Sierstedske Stiftelse i 1931. Mit første indtryk af huset var overvældende. At restaurere, istandsætte og forny en bygning Støj og liv i Stormgade, adgang gennem en slidt som Det Harboeske Enkefruekloster med ud- port fra gaden, og pludselig var man så et nyt gangspunkt i det vedligeholdelsesstadie, som vi sted, som i en anden verden – nærmest en for- mødte i 2006, da restaureringen startede, er en gangen tid. Det var en verden præget af synlige utrolig stor opgave. I virkeligheden en betydelig spor, af århundreders opsparede bygningsska- større opgave, end man kan forestille sig, når man vanker, men også et univers, hvor hvert rum og lige er kommet indenfor porten, hvor idyllen og hver bygningsdel bar på en erindring om ejen- det første pittoreske indtryk stadig dominerer. dommens tidligere liv. Nogle bygninger suger Der findes groft sagt tre former for restaure- førstegangsbetragteren til sig og deler generøst ring: den stilfærdige restaurering, hvor bygnin- ud af sin fortid. Det Harboeske Enkefruekloster gen er autentisk, velbevaret og velholdt, og hvor er sådan et hus. man primært søger at bevare og præservere; Det restaureringsfaglige den meget vidtrækkende, hvor en ejendoms oprindelige formål konverteres fuldstændigt; og udgangspunkt så findes der et scenarie, hvor det i al enkelthed Stikket fra 1764 viser en statelig bygning, der er handler om at bevare husets liv – både de tidli- klart præget af senbarokke bygningstræk. Den gere og det fremtidige liv. Da de indledende un- mellemste bygningskrop, der oprindeligt er ud- dersøgelser og de tidlige bygningsarbejder blev ført med fladt tag, forhøjede arkitekten C.F. Hars- igangsat, viste Det Harboeske Enkefruekloster dorff i slutningen af 1700-tallet. Siden da har byg- sig at tilhøre den sidste gruppe. Ikke blot var der ningen udadtil fremstået stort set uændret, mens behov for en række meget omfattende, tekniske Det Harboeske Enkefruekloster efter kvarteret og byen har forandret sig radikalt. indgreb som bl.a. nye vand- varme- og elinstal- Erik Pontoppidan: Husets indre og grunden bag gadefacaden har lationer, der var også behov for at forny bygnin- Det danske atlas II, 1764. derimod ændret sig løbende. Omkring 1870 blev gens funktionelle holdbarhed. Verden udenfor

88 89 var endnu en gang løbet fra Det Harboeske En- være en god investering, for blandt alle sagens kefruekloster. parter har der været stor enighed om, hvorledes Det har været Realeas overordnede ønske, at restaureringen skulle forløbe. restaureringen ubetinget skulle sikre bygningens I arkiverne, Københavns Stadsarkiv, Køben- historiske værdier bedst muligt. Det er sket ud fra havns Bymuseum, Rigsarkivet, Landsarkivet og det udgangspunkt, at den historiske ejendoms Samlingen af arkitekturtegninger er historiske fremtid bedst sikres ved at lade den gennemgå en tegninger, fotos og dokumenter fundet frem. På tidssvarende udvikling, så huset efter restaurerin- Landsarkivet er alle brandtaksationer blevet ef- gen fremstår moderne, funktionelt velfungerende tersøgt. Brandtaksationer er blevet udført som og æstetisk indbydende. forsikringsvurderinger i forbindelse med ændrin- En række tekniske skavanker synes imidlertid ger af ejendommen. Det har derfor været muligt at have fulgt bygningen gennem dens levetid. at følge klosterets udvikling gennem ca. 150 år, Bl.a. er den vestlige del af ejendommen placeret fra 1758 og frem til 1874. Også historiske fotos og oven på gammel havbund, uden at der er udført tidligere litteratur har medvirket til at kaste lys tilstrækkelig fundamentering. Dette skæbnesvan- over bygningshistorien. gre forhold for huset er gennem tiden forstærket På det bygningsmæssige plan har vi gennem- ved, at det gamle fundament, som består af slyng- ført en grundig registrering af alle husets rum, af værk og egetræspæle, delvist er rådnet. I april facaderne, af tag og tagkonstruktion og installa- 2006 var tiden kommet, hvor løsninger med en tioner. Der er gennemført særskilte undersøgelser lang holdbarhed måtte søges. af fundamenter, geotekniske forhold, TV-inspek- I den indledende fase af den gennemgribende tion af kloak, undersøgelse for indhold af blyhvid restaurering blev der lagt stor vægt på at opbyg- i de historiske malinger, af råd- og svampeskader, ge et størst muligt kendskab til bygningen. Til af asbestforekomster m.v. dens fortid, til de aktuelle bygningsmæssige pro- Til denne lange liste af forundersøgelser kan blemstillinger, til dens beboere – både de levende man lakonisk tilføje, at vi alle alligevel blev snydt og de, der hører fortiden til. Formålet har været af huset i den sidste ende; i udførelsesfasen duk- at opbygge en fælles basisviden for alle sagens kede et væld af skjulte skader op. deltagere som et optimalt grundlag for at træffe Det er en lidt banal, men dog uomgængelig væsentlige projektbeslutninger. Det viste sig at sandhed, at bygninger består, mens vi mennesker

90 Konservator Nel Dam på jagt efter fortidens farver i et af trapperummene. Øverst tv. en afdækket farvetrappe fra en af lejlighederne. Øverst th. en farvetrappe på en trappemægler i det vestli- ge trapperum. Trapperne blev pakket grun- digt ind i hele byggeperioden, da alt daglig færdsel og en stor del af materialetranspor- ten foregik via de to smukke gamle trapper. Da afdæk- ningen blev fjernet, stod de mørke fernispatinerede gulv- flader lykkeligvis uskadte (jf. foto s. 105, trappen inden re- staurering).

91 forgår. At medvirke til at restaurere en ejendom fremtid. Drøftelserne må i udgangspunkt gerne som Det Harboeske Enkefruekloster er som at være ret vidtløftige – formålet er netop at kort- deltage i en stafet: man får kortvarigt overdraget lægge alle muligheder i forhold til bygningens en depeche med den forpligtigelse, at man må tidligere livslinje. udvise omtanke og ansvarlighed over for bygnin- I skriftet indgår en kort historisk introduktion gen, dens historie og fremtid. Man må påse, at til bygningen, en række historiske rekonstruk- huset gives videre til kommende generationer tionsplaner, der er koblet på bygningens vigtig- med rettidig omhu. ste udviklingsår, en ”værdianalyse”, der define- Det har derfor været et fælles ønske hos alle, at rer hvilke eksisterende bygningselementer, der klosteret, også efter restaureringen, skulle have er umistelige i den forstand, at de bør bevares lov til at beholde sine små særpræg og sine tilfø- for eftertiden, en ”konsekvensanalyse”, der for- jelser – både de planlagte og de mere tilfældige. klarer de eksakte fysiske omkostninger, en given Med dette in mente har bygherren, håndvær- fornyelsesplan vil have for bygningen, og de kul- kerne og rådgiverne løst opgaven i tæt samarbej- turhistoriske værdier, en konkret restaurerings- de. Det har været en fantastisk spændende proces holdning og uddybninger af restaureringens ”fo- at deltage i. En stor del af rådgivningen har fun- kusområder”. Af disse elementer er det styrende det sted på byggepladsen, hvor stemningen altid element naturligvis den udtrykte restaurerings- har været meget engageret og medlevende. holdning. At formulere en restaureringshold- Historik, bygningsarkæologi ning er ikke i sig selv en garanti for et godt re- sultat. Men det er en rigtig god start på proces- og fornyelse sen, at alle er enige om, hvor bygningens egent- Ved projektets tidlige start udførte vi et mindre lige kvaliteter er placeret, hvilke bygningsdele, skrift, ”Det Harboeske Enkefruekloster – Histor- man godt kan undvære, og hvilke fælles mål, ik, Bygningsarkæologi & Fornyelse”. Baggrunden man sigter efter. for dette skrift var vores ønske om at sætte den Udførelsesprocessen blev kendetegnet ved, at restaureringsfaglige debat om projektet i faste de uforudsete udgifter voksede kraftigt. I forbin- rammer. Det er utrolig vigtigt, at bygherre, rådgi- delse med de valg og fravalg, der uundgåeligt ind- vere og fredningsmyndigheder i den tidlige fase går i den proces, har det været af stor betydning gennemfører en åben drøftelse om ejendommens at kunne gå tilbage til udgangspunktet.

92 Restaureringsholdning for Det Harboeske Enkefruekloster

- At løse den samlede istandsættelse med dog væsentligt at påpege, at istandsættel- baggrund i en indgående analyse af byg- sen på ingen måde sigter mod en historisk ningen og dens historie. Restaureringen tilbageførsel af bygningen. Alle de tidlige- har til hensigt at tilgodese, at Det Harbo- re ombygninger har skabt kvaliteter, der er eske Enkefrueklosters kulturhistoriske værd at bevare. værdier ikke forringes. - At indarbejde nye funktioner/bygnings- - Udgangspunktet er at sikre den mindre dele indenfor rammerne af bygningens bolig af høj kvalitet. At fastholde det enk- eksisterende disponering og infrastruktur. le og spartanske er meget væsentligt. In- Nye arkitektoniske løsninger skal have den for de eksisterende rammer - og med rammer, så de kan tilpasses en eksisteren- respekt for de kulturhistoriske værdier – de forskellighed. etableres tidssvarende boliger med facili- teter som f.eks. tekniske installationer, - Nye indgreb skal udføres med en konse- eget køkken og bad/toilet. kvens, der reflekterer troen på, at vor tid kan tilbyde kvaliteter, der kan hamle op - At sikre, at restaureringen illustrerer en med fortidens bygningsdetaljering. optimal afvejning af bevaringshensyn, funktionalitet og arkitektonisk kvalitet. De - Alle nye dele bør besidde en materiale- og rige arkitektoniske kvaliteter skal bevares håndværksmæssig kvalitet, der afspejler så- uantastet. vel bygningens overordnede djærvhed som de forfinede detaljer, der kan iagttages. - Restaureringen gennemføres ud fra en proceshistorisk vinkel. Herved forstås, at - Indbygningen af ny teknik skal ikke udfø- alle væsentlige bygningshistoriske spor res på trods af, men derimod i takt med søges bevaret som ligeværdige. Det er bygningen.

93 Udviklingshistorie Set i det lys virker den bygning, som Laurids de – fortid, nutid og fremtid Thurah efterlod til eftertiden, som den arkitek- tonisk mest helstøbte. Den er i god overens- Opsætningen af de historiske rekonstruktionspla- stemmelse med sit barokke ophav, bevægelig og ner er et vigtigt redskab i skitseringsprocessen. meget musikalsk i sit udtryk. Planen er også klar Groft sagt kan bygningens udviklingshistorie ind- og næsten skematisk i sin entydige enkelhed: en deles i tre hovedfaser: række ensidigt orienterede værelser med en mellemliggende gang til fordeling af damerne. - Den tidlige bygning, hvorfra meget få synlige Gangen belyses med dagslys i enderne. Alt går vidnesbyrd er bevaret, samt det første gårdan- på en måde op i en fin enhed. Tegningen, date- læg i Stormgade 14, kendt fra generalbygme- ret d. 22. november 1754, kunne udmærket gå ster Elias David Häussers tegninger fra 1741. for at være en læretegning i projektering af en barok byejendom. - Ombygningerne, 1756-1760 (Laurids de Thurah) Har den aktuelt gennemførte restaurering så og 1788 (muligvis C.F. Harsdorff), hvor bygnin- givet os Laurids de Thurahs smukke barokhus til- gens nuværende fremtræden fødes og færdiggøres. bage? Svaret er nej. En sådan rekonstruktion ville nemlig have medført, at hele 1800-tallets historie - Ombygningerne, 1875 og 1926, ved stadskon- i bygningen var gået tabt. Set ud fra den proceshi- duktør Anton P. Møller og Aage Rafn. Det fæl- storiske synsvinkel, der har været den fremher- les formål med disse ombygninger var at mo- skende restaureringsmæssige tilgang i Danmark dernisere bygningen, så lejlighederne funktio- de seneste 100 år, ville en sådan tilbageføring ikke nelt kunne leve op til datidens krav til komfort. virke troværdig. Det er netop er denne tilgangs særkende at respektere de historiske tilføjelser. I en restaurering er der noget sært dragende over Ombygningerne i 1875 og 1926 forbrød sig gan- at søge tilbage i historien, at efterspørge bygnin- ske vist mod barokplanen. Indretningen af lejlig- gens ”belle epoque”, dvs. at definere præcist, hederne på tværs af den klare struktur med en hvornår en ejendom var på sit absolutte arkitek- mellemliggende gang og de ensidigt vendte væ- toniske højdepunkt og i bedst mulig overens- relser virker ikke ideel. Der er tale om et afgøren- stemmelse med sit arkitektoniske ideal. de brud med en oprindelig arkitektonisk tanke,

94 Plantegningen, dateret d. 22. november 1754. Bemærk de to stadigt eksisterende hoved- trapper. Plantegningerne vi- ser, at store dele af bygnin- gens oprindelige kerne stadig er velbevaret. En væsentlig forskel er dog, at den tidlige- re bedesal, nu festsalen, tidli- gere inddrog en del af det nuværende gangareal. Nu om dage er gangen blevet gennemgående.

95 men samtidigt føjer de senere ombygninger også Og så var svaret på mange måder alligevel ret en række nye kvaliteter til Det Harboeske Enke- indlysende. En lang række af rummene i Det fruekloster. Ved at bevare disse indlæg i den histo- Harboeske Enkefruekloster har hverken ændret riske udvikling respekteres periodens proceshi- form eller funktion, siden 1700-tallets stiftelse storiske bidrag. trådte i karakter. Det kunne derfor ikke komme Kortlægningen af de forskellige lag i bygnin- på tale at indrette badeværelser eller store samta- gens historie er sket for at få de forskellige tids- lekøkkener i disse meget velbevarede rum. Ved epokers præg til at indgå i en ny harmonisk hel- en analyse i registreringsfasen var det ret oversku- hed. Nu er der så kommet et nyt lag til. Laget eligt at dokumentere, at de nye funktioner, køk- hedder ”Restaurering, 2006-2008”. Man kan kal- kener og badeværelser, mest naturligt hørte til i de det ”en nyskabt helhed”. Og herfra er det tid til de rumkerner, hvor Aage Rafn allerede i 1926 at give stafetten videre. havde placeret dem. Herved kunne man i størst Historiske bygningsværdier muligt omfang undgå at pille unødigt i bygnin- gens 1700-tals-struktur. og moderniseret funktionalitet Desværre betød det dog også, at store dele af I lighed med de senere ombygninger har den aktu- Aage Rafns smukke nyklassicistiske tilføjelser fra elle restaurering også haft til hensigt at opdatere 1926 nu er forsvundet fra bygningen. Det Harboeske Enkefruekloster for at sikre, at byg- Der er mange måder at restaurere en ejendom ningens funktionalitet kom på omgangshøjde med på, som allerede har huset så mange generatio- de nutidige krav til boliger. Herved opstår skismaet ner, at det nærmest i sig selv er blevet tidløst. mellem bevaring og funktion, den konstante skel- Man afkoder naturligvis bygningens tekniske nen mellem valg og fravalg. Da det har været hen- skavanker: hvorfor revner murene, hvorfor sætter sigten, at restaureringen i ordets egentlige forstand taget sig, osv. Samtidig sætter man sig grundigt skulle være bevarende, har introduktionen af nye ind i ejendommens historie, idet man herved hå- el-installationer, nyt varmesystem, nye køkkener ber at opnå en grundlæggende forståelse for de og nye badeværelser, brandsikring m.v. voldt nogle forskellige tidslag, man støder på. Der er tale om hovedbrud. Især fordi udviklingen siden Rafns om- nøgterne iagttagelser, hvor man på forhånd for- bygning i 1926 ikke har medvirket til at minimere søger at parkere enhver forudindtagelse, man det fysiske omfang af disse elementer. måtte have. Udfordringen er at mindske smags-

96 dommerriet, så de efterfølgende arkitektoniske kitekt, men i Stormgade har det i perioder været beslutninger med en vis konsekvens agerer med rigtig underholdende. og ikke mod huset. Damerne har oftest fremhævet en stor glæde Og så er der beboerne, den generation af be- ved at være en del af den fremtidssikring, som re- boere, der befolker huset, når alle de professio- staureringen udgør. I 2006 præsenterede Peter nelle melder deres ankomst. Beboerne i Storm- Cederfeld, adm. direktør for Realea, og underteg- gade, de 15 damer, har været væsentlige med- nede, som repræsentant for rådgivergruppen, de spillere i processen. Ved første øjekast ser man første skitser af den nye indretning ved et beboel- naturligvis husets revner, man kan læse sig frem sesmøde. Der udtryktes generelt stor begejstring, til vigtige historiske stamdata, men at forstå den men forslaget til placering og indretning af køk- levevis og det sociale hierarki, der herskede i hu- kenerne og spisepladserne medførte en hård kri- set, var straks sværere. Gennem registrerings- tik fra damerne. runder, hvor alle 15 lejligheder blev gennemgå- I forslaget havde vi placeret entrérum, bade- et to gange, lærte jeg dog en hel del om den side værelse, køkken og installationsskakt i én rum- af sagen. kerne. Det blev lidt trangt, men det gik. Spise- Livet i bygningen, da rådgiverne ”trængte pladsen var henvist til stuen, og dét var ikke po- ind”, var præget af, at man kendte hinanden – ret pulært blandt beboerne. Derfor gik bygherren og godt endda. Skellet mellem offentlige, semiof- rådgiverne i tænkeboks og vendte ved et efterføl- fentlige og private arealer placerede sig anderle- gende beboermøde tilbage med et forslag, hvor des, end man normalt oplever i københavnske entrérummet udgik, så man i nu stedet går direk- etageejendomme. I mange tilfælde indgik gang- te fra trapperum/gangareal ind i den private be- arealerne uden for lejlighedernes hoveddør som boelse. Og så er der placeret en mindre spiseplads et forareal til den private beboelse. i direkte forbindelse med køkkenet. I løbet af registreringsfasen blev der taget bille- Det skridt høstede vi meget ros for, fordi det der, registreret revner og overflader, men der blev svarer til den måde, man lever sammen i kloste- også drukket kaffe, fortalt historier, og der blev af- ret på. holdt en række indledende underhåndsforhand- linger om de kommende restaureringsarbejder. Det er sjældent kedeligt at være restaureringsar-

97 Bygningen – inden restaureringen

Ét er baggrunden for restaureringen og udform- Ydermurenes tykkelse svinger mellem 45-56 cm. ningen af det holdningsgrundlag, der i processen Murene er tyndest på 2. etage, hvor alt murværk har ageret som baggrundstæppe for de beslutnin- trapper ind. Loftshøjden på 2. etage er 50 cm la- ger, der er blevet truffet. Men i sidste ende er det vere end den tilsvarende loftshøjde i stueplan og naturligvis bygningen og selve restaureringsar- på 1. sal. bejderne, der er de væsentlige elementer. Vinduerne har murede og pudsede indfatnin- Det Harboeske Enkefruekloster er en bygning ger, bortset fra midtrisalitten, hvor de originale på 18 grundmurede vinduesfag i tre etager med sandstensindfatninger omkring vinduerne og kælder. Kælderen er delt i to dele, idet der ikke er porten er bevarede. Der er 74 vinduer, hvoraf 18 kælder under portgennemkørslen. er kældervinduer på gård- og gadeside. Vinduer- Set udefra er de seks midterste fag trukket til- ne mod gaden er fir-rammede klassicistiske vin- bage, mens de to midterste af disse med porten duer. Der er tidligere foretaget udlusninger i side- springer let frem i en midtrisalit. Dette træk er en karmene, som vidner om, at tværposten oprinde- reminicens fra 1754-udgaven af bygningen, hvor ligt har siddet lavere end i dag. Karmene kan reg- der kun var tag på de to hjørnepavilloner, mens nes tilbage til Thurahs tid, mens rammer og lod- midterpartiet var dækket af en flad terrasse. Den poste er fornyet på et senere tidspunkt. I de to ne- oprindelige tredeling kan i øvrigt stadig ses på lof- derste etager mod gården er de senbarokke kors- tet i bygningens tagkonstruktion, hvor de gamle postvinduer bevaret, som fir-rammede vinduer gratspær stadig markerer pavillonernes oprinde- med seks ruder i hver ramme. lige hjørner. Mellembygningens tag er tydeligvis Trods det, at bygningens aner stammer fra ba- et isat tag, der er spændt ud mellem to oprindeli- rokkens lidt tunge udtryk, viser facadetegninger- ge tagkonstruktioner. ne, at facaderne er meget lette og elegante i deres Bygningen er funderet på pæle. Et traditionelt udtryk. Der er lethed over for tyngde, og de man- slyngværk hviler på egetræspæle. Under udgrav- ge taktfaste vinduer giver bygningen en egen mu- ningsarbejderne viste det sig, at der er syldstene i sikalsk rytme. op til tre lag under klosteret. En del af bygningen Indgangen i midten er prydet med en rigt pro- blev efterfunderet i 1950’erne og igen i 1980’erne. fileret trefløjet fyldningsport. Gesimsen er muret Ejendommens sokkel er udført i henholdsvis og pudset. Bygningen er forsynet med et afval- sandsten og granit. met manzardtag dækket med røde tegl, hvilket er

98 endnu et typisk baroktræk. Tagkonstruktionen er Tegningen er lavet af opbygget med hanebåndsspær og to langsgåen- arkitekt Jens Chr. Varming til en publikation af Jens de tagstole. Tømmeret er tilhugget og stammer Murværk Brendstrup fra COWi fra 1700-tallet. Der er ingen langsgående tagstol udført for daværende over den midterste tredjedel af bygningen (den Boligministeriet. forhøjede bygningsdel). Grundvandsspejl Det hvælvede portrum er brostensbelagt og har Syldsten indgangsdøre til de to trappeopgange. Portrum- mets vægge er forsynet med gamle navnetavler. Fyld Etageadskillelserne består af træbjælkelag, blød bund som har forskalling, rør og puds på undersiden og er belagt med gulvbrædder på oversiden. De oprindelige skillevægge er af bindingsværk. De to hovedtrapper er toløbstrapper. Under- Fast bund løbene er pudsede med trukne profiler langs væg- gene. Balusterværket er karakteristisk for rokoko- en. Trinhøjden er lille, ca. 15 cm, hvilket var ty- pisk for trapper på denne tid. søgelser. Nationalmuseets Bevaringsafdeling blev Som nævnt er der en opdelt kælder under bedt om at udføre en bygningsarkæologisk un- henholdsvis de otte østlige og de otte vestlige fag, dersøgelse af tidligere eksteriøre farvesætninger, der begge er opdelt i mindre rum med synlige og Københavns Bymuseum udførte en række ar- bjælke- og søjlekonstruktioner. Bjælkedimensio- kæologiske undersøgelser i forbindelse med de nen i den ældste pavillion er 26 x 26 cm og i den første gravearbejder på grunden og i kælderen. nyeste 28 x 28 cm. Ved starten af restaureringen Tidligere, i 2001, foretog en række studerende var rumhøjden i kælderen ca. 170 cm. Gulvene er fra Kunstakademiets Arkitektskole en række op- støbte og murværket pudset og kalket. Rumhøj- målinger i bygningen suppleret med farvearkæo- den er i dag øget til ca. 190 cm. logiske undersøgelser af de indvendige overfla- Ved overgangen mellem projekterings- og ud- der. Nationalmuseets primære konklusion var, at førelsesstadiet foretog vi to af de vigtigste under- huset tidligere, mod gaden, har fremtrådt i lyse

99 Det Harboeske Enkefruekloster

Originale sandstensindfatninger

Et vinduesfag i tre etager samt kælder

Pudset indfatning

100 Tidligere tagform fra 1754 – udgaven hvor huset bestod af to hjørnepavillioner med mansardtag og een mellembygning med fladt tag

Seks midterste fag, der er trukket tilbage

Midtrisalit

101 farvenuancer, i en lysgrå kalk med hvidgrålige var mange revnede tagsten. Undersiden af tagste- vinduer. Mod gården derimod har facaden tidli- nene var understrøget med cementmørtel. Un- gere været kalket rød, mens vinduerne også har derstrygningen manglede og var blevet erstattet været hvidgrålige på gårdsiden. Den røde facade- af en bygningsskum. Plankegulvene på loftet, der kalk menes at udgøre den oprindelige farvesæt- blev brugt til pulterrum, var mange steder ødelagt ning. Porten mod Stormgade har oprindeligt væ- af vand, der var løbet fra utætte tagvinduer. Nær- ret malet i en mørkebrun farvenuance. Senere mere undersøgelser dokumenterede, at flere råd- blev porten malet grøn af tre omgange. og svampeskader i tagkonstruktionerne skulle De farvearkæologiske undersøgelser af et hi- udbedres. I kælderen så vi en lang række sæt- storisk hus som Det Harboeske Enkefruekloster ningsskader i murværket. udgør en væsentlig del af fortællingen om det liv, Facaden mod Stormgade fremtrådte meget til- der tidligere har været levet i klosteret. Navnlig smudset, med kraftige sætningsrevner og et utal de undersøgelser, der er udført på træværket for- af tidligere udførte pudsreparationer med vidt skellige steder i bygningen, og de undersøgelser, forskellige materialer. Også på gårdfacaden var der er udført på væggene, har medvirket til at der markante sætningsrevner som tegn på man- danne et komplet indtryk af forskellige farvesæt- ge års bevægelser i mødet mellem fundamenter ninger i bygningens historie. og undergrund. I de senere år har mange formodentlig passe- Husets vinduer var kraftigt nedbrudte af råd- ret ejendommen uden rigtigt at lægge mærke til angreb. Vinduerne var nogle steder suppleret den. Gadefacaden har fremstået mørk og dyster, med forskellige typer af forsatsrammer, der i va- præget af at bygningen ikke har været underlagt rierende grad skærmede mod den kraftige trafik- stort vedligehold eller væsentlige ombygninger støj fra Stormgade. siden Aage Rafns ombygning i årene 1924-26. Bygningens installationer fungerede, men var Det, man primært har hæftet sig ved, har været slet ikke tidssvarende. Det var køkkener og bade- forfaldet. værelser fra ombygningen i 1924-26 heller ikke. De indledende bygningsundersøgelser doku- De smukke historicerende køkkenmøbler, som menterede, hvad det blotte øje kunne se. Da re- Aage Rafn introducerede i 1924-26, var enten Fra loftsrummet. staureringsarbejderne gik i gang, var bygningens kraftigt ombyggede eller helt forsvundet ud af lej- Før restaureringen. tilstand dårlig. Taget var utæt flere steder, og der lighederne.

102 103 Restaureringen 2006-2008

Arbejdet med Det Harboeske Enkefruekloster Norbert Schultz tidligere har udtrykt det – frelst har både handlet om restaureringen og fornyel- igennem en omfattende restaurering er til stadig- sen af de meget store bygningselementer. Herud- hed som at balancere på et knivsæg. Nogle gan- over har der været en omfattende pilotering af ge, når det er gået galt, overgår man til medicin- kælderen, istandsættelsen af et kraftigt rådskadet ske termer; operationen lykkedes, men patienten bjælkelag mellem kælderen og stueetagen, udfø- døde. relsen af nye el- og VVS-installationer, en generel Det ville vi for enhver pris undgå i Stormgade istandsættelse af lofter, gulve og vægge, facader- 14. Det er forhåbningen, at bygningen, ved over- nes istandsættelse samt en meget omfattende ud- gangen til den næste 100-års periode, fremstår bedring og fornyelse af tag og tagkonstruktion. tættest muligt på sit gamle jeg og markant styrket Men restaureringen har også omfattet de i forhold til de prøvelser, en ærværdig ældre kan mange små detaljer, der har så uendelig stor be- blive udsat for. tydning for evnen til at bevare fortællingen om det forgangne liv i huset; bevaring af gamle dør- Piloteringsarbejder i kælderen greb og dørskilte, bevaringen af originalt grønligt I sommeren 2007 gik restaureringsarbejderne i trukket glas fra 1800-tallet og bevaringen af den gang. De komplicerede efterfunderingsarbejder specielle fernisoverflade, der giver lige netop den af bygningen i kælderen var den første store op- smukke stemning i trapperummet, som var så be- gave. tagende ved den første visit i bygningen. Vi har I ældre tid lå Københavns havlinje betydeligt også søgt at bevare de gamle træpaneler og træ- længere inde, end tilfældet er i dag. Det, der i dag lysninger, de skævheder og sætninger, som tidens er Stormgade, lå således ved overgangen mellem tand har tilføjet, og – sværest af alt – den grund- by og vand. Den vestligste front af ejendommen, stemning, der herskede i bygningen, da restaure- som er den, der ligger mod Vester Voldgade, er ringsprocessen gik i gang. placeret på opfyldt havbund. Da Det Harboeske At bevare en bygningsdel i teknisk forstand Enkefruekloster blev udbygget i 1700-tallet, var kan være kompliceret eller dyrt, men kan med man ikke godt bekendt med dette forhold. Man fornøden indsats gennemføres. Derimod at føre opførte helt fra begyndelsen en bygning med ind- Fra trapperummet. en bygningsstemning – eller bevare stedets ”ge- byggede problemer. Disse markerede sig ved re- Før restaureringen. nius loci”, som arkitekturteoretikeren Christian staureringens indledning i 2006 ved en række

104 105 Det typiske fundament fra skaffenhed, var der blevet udført et slyngværk af 1700-tallet består af syldsten, kraftige bjælker (200 mm høje/350 mm brede) der ofte er stablet i flere lag. placeret parallelt med fundamenter for kældery- I kælderen fandt man dervægge og andre bærende vægge. Slyngværk syldsten i varierende størrelser, nogle med en dia- betyder, lidt forenklet, at bjælkerne placeres i et meter på op til 1 meter. indbyrdes mønster, lidt som på et ternet stykke papir. I overensstemmelse med god håndværks- skik var alt træ blevet udlagt under det vandspejl, man oprindeligt havde mødt under grundens ud- gravning. Når træet ligger under vand, er det nemlig sikret mod hurtig nedbrydning. Som sup- plerende fundering var der lodrette træpæle mel- lem syldstenene. Disse har oprindeligt haft til hensigt at sikre bæredygtighed til fast bund for fundamenter under kældervægge. Da et flertal af de bærende træpæle gennem ti- den alligevel er helt eller delvist bortrådnet, er meget markante revnedannelser udenpå og in- bygningens sætninger naturligvis eskaleret. deni bygningen. Enkelte steder var der sætninger Da byggepladsen var etableret, var der opstil- Gennemførelsen af på 10-12 cm fordelt over få meter. let byggepladsskure i tre etager, etableret bygge- piloteringsarbejder under kælderen, hvor der blev Det typiske fundament fra 1700-tallet består af pladsstrøm, gårdarealet var blevet ryddet, og i nedpresset næsten 200 stk. syldsten (kampesten). Afhængigt af hvor godt gården var der udlagt køreplader. Til slut blev der betonpæle under klosteret for jorden kan bære, kan syldsten være stablet i flere etableret adgang til begge kælderafsnit ved at an- at sikre huset. Bygningen lag. I kælderen fandt man syldsten, ofte meget lægge to tilkørselsramper, der førte til kældrene bruges som modvægt til at store sten med en diameter på op til 1 meter, i tre under de to sidepavilloner, hvor ydervæggene presse pælene ned i under- lag. Syldstenene varierede meget i størrelse. Hul- var fjernet. På den måde kunne de små bobcats grunden. Efter sigende skal man stoppe med at presse, rummet mellem stenene var omhyggeligt pakket og gravemaskiner, der sidenhen fjernede det når murværket giver med mindre sten, murbrokker, mørtel og stam- gamle betongulv og den underliggende halve lyd fra sig. pet jord. Da jordbunden har været af dårlig be- meter jord og opfyld fra kælderen, komme til.

106 107 Under disse gravearbejder var der selvsagt trange MEGA-pæl, umiddelbart før næste MEGA-pæl forhold i kælderen. påsættes til nedpresning. Pælenes længder er fra Da man gravede i jordlagene under kælderen 1,7 til 4,0 meter. Bygningen er herefter fuldt fun- samt i terrænet i gårdrummet, kom man naturligt deret til bæredygtige jordlag. Langt under kæl- i kontakt med jord- og kulturlag, der formodent- derens gulv holder den moderne pilotering byg- ligt har ligget uberørt i flere hundrede år. Køben- ningen i lod, dog med respekt for de sætninger, havns Bymuseum besøgte i perioden næsten der er opstået gennem tiden. At rette disse sæt- dagligt byggepladsen for at registrere eventuelle ninger fuldstændigt op ville skabe alvorlig rava- fund, der kunne have arkæologisk interesse. I ge ved forskydningen af bygningens konstrukti- gårdrummet fandt man bl.a. spor efter tidligere ve led, der i lighed med murværket har sat sig bebyggelse på stedet, som sansynligvis stammer gennem flere hundrede år. fra 1600-tallet. I samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, der vare- I 1950’erne og 1980’erne forsøgte man at løse tager tilsynet med landets ca. 9000 fredede bygnin- sætningsskaderne ved at udføre en delvis pilote- ger, samt eksperter i ekstrapilotering, var arbejdet ring af bygningen. Herved opnåede man imidler- på forhånd minutiøst planlagt for at fjerne mindst tid primært, at en del af bygningen blev stående, muligt af den eksisterende syldkonstruktion. mens sætningsbevægelserne fortsatte dér, hvor De mange betonpæle er jævnt fordelt under piloteringen ikke var udført. henholdsvis ydermure og indvendige mure. Ved I forsøget på endegyldigt at løse et alvorligt kælderydervæggene er der typisk placeret to pæle historisk problem projekteredes nedpresningen for hver muret pille, det vil sige det murede felt af næsten 200 stk. såkaldte MEGA-betonpæle mellem bygningens vinduer. De murede piller er samt ramning af 25 stk. MINI-stålpæle. En bærende for hele den overliggende bygning. MEGA-pæl består af sammensatte betonele- Pælene er blevet nedpresset med en hydrau- menter, med en diameter på 22 cm og med en lisk donkraft under fundamenterne med bygnin- længde på ca. 3 meter. Betonelementerne leveres gen som modhold. Antallet af pæle er nøje tilpas- med gennemgående hul i midten, så det er mu- set bygningens last og tilstand. ligt at sammenkoble elementerne. Til sammen- En række uforudsete forhold besværliggjorde koblingen monteres der for hvert element et ko- ekstrapiloteringen. Det var uventet, at der mange nisk stålrør, der placeres i den nedpressede steder var syldsten i tre lag. For at kunne presse

108 betonfunderingen ned i undergrunden skal syld- er specialiserede i gennemførelsen af det hårde stenene, der befinder sig i det felt, hvor betonfun- og teknisk krævende arbejde. Når man en efter- deringen skal placeres, naturligvis fjernes. Det er i middag indgående har overværet udførelsen af sagens natur lettere sagt end gjort, når der er tale en såkaldt pælepresning, forstår man, hvorfor om en sten, der måler en meter i højden og bred- dette arbejde er et speciale. Det er ganske enkelt den og er placeret halvanden meter under gulv- imponerende at se den akkuratesse, der både niveau. I de grelle tilfælde måtte flere af disse kræves og leveres, når en historisk bygnings un- syldsten flækkes på tværs, før de kunne flyttes. dergrund suppleres med næsten 200 bærende be- Andre gange måtte man flytte betonpælene et tonpæle. andet sted hen. Udvidelse af skadesbilledet Da man gravede ud for at sænke kældergulvet, viste det sig, at den del af kældermurværket, der – bærende tømmerkonstruktioner, lå under det eksisterende gulvniveau, faldt fra kælder og tag hinanden. Fugerne var udvasket fuldstændigt, Mens piloteringen i kælderen gik på hæld, duk- formodentlig af højtliggende grundvand. Dette kede en række usynlige bygningsskader op. I den medførte nogen genopmuring af murværkets tidlige registreringsfase var bygningen stadig be- base. Ydermere var de tværgående vægge i kæl- boet, og det var derfor ikke muligt at udføre stør- deren ikke muret i forbandt med ydermurene, re destruktive indgreb, som eksempelvis optag- hvilket tydeligt viste, at de tværgående vægge er ning af gulve for at registrere bjælkelag, nedtag- yngre end ydermuren. Resultatet var, at supple- ning af taggesimsen for at registrere tagværkets rende ommuringer af kældermurværket var på- spærender o.l. krævet. Efterhånden som bygningen blev pakket fra Ved arbejdets indledning var den frie rumhøj- hinanden, stod det klart for bygherre og rådgive- de fra underkanten af de meget kraftige bjælker i re, at det forudsete omfang af alvorlige bygnings- loftet til overkant af betongulvet ca. 1,7 meter. Ef- skader var utilstrækkeligt. En række undersøgel- ter udgravningen og støbningen af det nye beton- ser af henholdsvis bjælkelaget mellem kælderen gulv var loftshøjden øget 20 cm. og stueetagen samt af tagværkets bestanddele – De håndværkere, der varetog piloteringsarbej- tagremme, spærremme, spær, bjælker og grater – det i kælderen i Det Harboeske Enkefruekloster, viste, at omfanget af råd og svampe antog foruro-

109 ligende dimensioner. Herefter besluttede vi at idet tidspunktet for restaureringens afslutning var nedtage den kraftige, murede taggesims i sin hel- kendt fra det øjeblik, hvor husets beboere flytte- hed for herved at skabe fri adgang til bjælkender, de fra Stormgade. Flertallet af beboerne har i ud- spærender og indmurede murremme. førelsesperioden været bosat samlet i Mikkel Efter at bygningen var blevet gennemgået af Bryggers Gade. råd- og svampeeksperter, gik et rådgiverteam be- Ingeniør Keld Abrahamsen fra Århus, en af stående af en konstruktionsingeniør, en repræsen- landets førende eksperter indenfor konstruktiv tant for byggeledelsen og restaureringsarkitekten sikring af historiske bygninger, bidrog til at finde suppleret med formanden for tømrerentreprisen, løsninger, der kunne udføres i forlængelse af de hi- alt tømmer igennem med henblik på at diagnosti- storiske tømmerkonstruktioner i bygningen. Ud- cere skadesomfanget og istandsættelsesmetoder- bedringsmetoder ved brug af eksempelvis beton ne til udbedring af de mange skader. Gennemgan- eller stål er ikke acceptable, når det gælder råd- og gen var ikke voldsomt redskabskrævende. Der svampeskader i historiske bygninger. Ved udbed- blev anvendt en skruetrækker, en tommestok, en ring med tømmermæssigt anlagte løsninger stilles A-4 blok og en række små sedler med numre til at der ofte store krav til håndværkernes og rådgiver- lokalisere de enkelte konstruktionsdele. nes tekniske kunnen og evnen til at ”læse” den Hvis man samlet set betragter de bærende, oprindelige konstruktion. Den del, der skal udskif- konstruktive svigt, der åbenbaredes indenfor re- tes/fornyes, hænger typisk konstruktivt sammen staureringens første periode, er der ingen tvivl med andre led, der skal bevares, eller den plads, om, at Det Harboeske Enkefruekloster er blevet der er til rådighed, er ofte meget begrænset. reddet fra sin undergang af den gennemgriben- Typisk består udbedring af et svampe- eller de restaurering. Det lyder drastisk, men for del- rådangrebet stykke tømmer i, at den beskadigede tagerne i rådgivningsprocessen har det i proces- del skal fornyes med frisk tømmer. Det ”syge” sen udviklet sig til at være en simpel kendsger- tømmer bortskæres, hvorefter samlingen mellem ning. nyt og gammelt tømmer skal sikre konstruktio- De mange uventede problemer, der dukkede nens nødvendige bestandighed, tryk- og træk- op, er blevet behørigt løst gang på gang. Det ko- styrke. Den nye samling må under ingen om- stede naturligvis ekstra kræfter og medvirkede til, stændigheder svække konstruktionsdelens sam- at byggeriets tidsplan blev sat under kraftigt pres, lede styrke.

110 Ved istandsættelsen af tag- konstruktionen i Det Harbo- eske Enkefruekloster er der anvendt to samlingstyper, henholdsvis en såkaldt skrå- bladsamling (jf. spærrem- men, foto tv., samt de to ba- gerste bjælkesamlinger, foto th.) og en såkaldt forskyd- ningslås med (I)-savsnit (jf. forreste bjælkesamling, foto th.). Sidstnævnte samlingsty- pe er anvendt der, hvor der af forskellige årsager ikke har været plads til at udføre skråbladssamlingen, der kræ- ver større indbygningsplads.

I kælderen var der meget begrænset plads til at Det er lige så kompliceret at udføre arbejdet udføre de krævende reparationer af de bjælkeen- som at beskrive det, men håndværkerne gik en- der, der var indmurede i facademurværket. Da, gageret til opgaven, der er løst på et højt hånd- det var enderne, der skulle fornyes, var det nød- værksmæssigt niveau. vendigt at udtage tilstrækkeligt meget murværk Tagværket var præget af omfattende sætnin- til at ”vippe” den nye bjælkeende på plads. Her- ger. De to hjørnebygninger i mindre grad, den tid- efter indmuredes den rem, der danner vederlag ligere pavillon i midten i større grad. Dels som føl- for bjælkenden i murværket. Arbejdet komplice- ge af store sætninger i bygningens undergrund redes af, at alle bjælkenderne i kælderen yderme- netop her, dels som følge af omfattende rådskader re fastholdes af en vekselbjælke (parallelt med ved tagfoden. Tagfodens kote svingede med op til ydermuren). Vekselbjælkerne er tappet ind i de 11-12 cm. tværgående bjælker og skulle derfor understøttes, Efter at tagstenene var blevet nedtaget, ud- mens bjælkeenderne blev fornyet. spændtes en snor på langs af bygningens tagkon-

111 struktion og tæt ved tagkippen. Også her kunne vi men anvendes i stedet til installationsføring, her- konstatere udsving på op til 11-12 cm. under især ventilering af de nye køkkener og ba- Det nye tag, der består af et fast undertag af deværelser. brædder og pap, afstandslister og lægter og en Bygningens ydre rød tagsten, en såkaldt håndbearbejdet tagsten, kan kun til en vis grad optage store skævheder. – facader, porte, døre og vinduer Tagfladen er kun rettet op i mindre omfang, for- De fotos, der blev taget før restaureringen gik i di det er essentielt for opfattelsen af bygningen gang i foråret 2006, viste en bygning, hvis facader som historisk ”organisme” med al dens patina, var præget af mange, markante sætningsskader indbyggede skævhed, liv og bevægelse, at den efterfulgt af bastante facadeistandsættelser foreta- ikke står snorlige efter restaureringen. Opretnin- get af flere omgange i 1900-tallet. gen varierer typisk i spændet 3-6 cm på spærre- Facademurværket stod overvejende dækket af nes overside. en meget hård cementfiltset behandling. En ræk- Blotlæggelsen af spærender og bjælkeender ke tidlige forsøg viste, at overfladen ikke var for- medførte, at den eksisterende murede taggesims enelig med vores ønske om at genbehandle faca- måtte tages ned og mures op igen. De jernankre, den med materialer, der ville fremtræde i harmo- der tidligere holdt gesimsen fast, er udtaget, ni med den historiske bygning. Tagfladen færdiggøres. istandsat og atter sat på plads og er ydermere ble- I udgangspunktet var den gængse formodning, Et stort omfang af markante vet suppleret med indlæggelsen af rustfrit stål i at bygningen oprindeligt havde fremstået med en sætninger genereret som følge gesimsens liggefuger, så den kraftigt udkragende kalket overflade. De undersøgelser, som National- af råd- og svampeskader samt af bygningens generelle gesims fastholdes forsvarligt. museets Bevaringsafdeling foretog, dokumentere- sætningsskader gjorde Alle bygningens seks skorstenspiber er nedta- de dette. Undersøgelsens primære konklusion var, tagistandsættelsen komplice- get og er efterfølgende genopmuret med brug af at huset mod gaden tidligere har fremtrådt i lyse ret og meget omfattende. de gamle sten, suppleret med nye sten i stedet for nuancer, lysegråt med hvidlige vinduer. Det var vigtigt, at de defekte. Efter opmuring af piberne er de nye Mod gården har facaden oprindeligt været istandsættelsen kunne sten farvet med kønrøg for at minimere det meget rødkalket. Også her har vinduerne tidligere haft gennemføres uden at rette tagfladen op, da et snorlige kraftige skel mellem nye og gamle sten. en hvidgrålig farve. Undersøgelsen dokumente- tag vil fremstå meget Skorstenene har ikke længere deres oprindeli- rede dog også, at vinduerne, formodentligt i mid- fremmedartet for bygningen. ge funktion som røggange for husets ildsteder, ten af 1800-tallet, har været malet grønne.

112 113 Det var svært at udlede flere markante oplysninger ver til facaderne. Senere i rokokoen og nyklassi- af undersøgelserne, da vinduerne af flere omgange cismen (1750-1850) anvendte man forholdsvis tidligere er blevet næsten totalafrenset, ligesom fa- lyse pastelfarver som grå, gul og rød (gammelro- cadeistandsættelserne også har gjort sit til at sløre sa). Rach & Eegbergs malerier fra 1740’ernes Kø- tidligere facadebehandlinger. benhavn viser, at de fleste facader var røde eller Indledningsvist udførte vi en gennemgående grå, og kun nogle få var gule. murermæssig istandsættelse af det ydre murværk. De arkitektoniske elementer som pilastre, ge- Herunder hørte ikke mindst en udbedring af de simser og vinduesindfatninger var næsten altid mange revnedannelser, der tidligere var opstået malet i en lys grå sandstensfarve. Ligesom de fle- som følge af de mange sætninger. Revnerne, ofte ste vinduer var grå. fordelt over store murpartier, er blevet ”syet” sam- Efter udførelse af 15-20 farveprøver direkte på men via indlæggelse af armeringsjern i lejefugerne. facademurværket valgte vi de nuværende facade- Med Nationalmuseets oplysninger i baghån- farver, engelskrød på gårdsiden og en lys sandfar- den besluttede vi at afrense bygningen med en let ve mod gaden. Vinduerne er blevet malet i en Udsnit af gårdfacaden. Ifølge konservator Søren sandblæsning. Derefter blev både de plane mur- varm hvidgrålig farve som kontrast til de meget Møllers facadeundersøgelser flader og vinduesindfatninger filtset med kalk- mættede murflader. I udgangspunktet blev såvel (Nationalmuseets Bevarings- mørtel. Tilbage stod facaderne med en meget barokkens perlegrå samt en ren brun umbra også afdeling) fremstod gårdfaca- smuk stoflighed som et godt grundlag for at ar- afprøvet som vinduesmaling, men valgt fra i sid- den oprindeligt i rød kalk. bejde videre med en ny overfladebehandling. ste ende. Slotsgrøn blev valgt til den store gade- Efter påførelsen af fire for- Udgangspunktet for en bygnings farvesætning port og de to indgangsdøre. skellige røde prøvekulører, herunder kalkrød, oxydrød, kan være bredt funderet. Hvordan så bygningen Engang var valget af kalk til byens facader det lys oxydrød samt engelskrød oprindeligt ud? Hvordan har man farvesat byens foretrukne. Helt basalt er kalken energi- og mil- valgtes sidstnævnte som facader gennem tiderne? Og hvordan fremtræder jømæssigt meget lidt belastende. Da kalk er smi- facadefarve. Muligheden for den omkringliggende by aktuelt? Inspirationskil- dig og diffusionsåben, medvirker den nye over- at lade indfatningerne stå i derne er mange. flade til en optimal bevaring af det bagvedlig- hvid kalk indgik i I 1740’erne udførte kunstnerne Rach & Eeg- gende murværk. Væsentligst var dog de æsteti- overvejelserne, men det vurderedes, at berg en række malerier, der samlet dokumente- ske argumenter; kalken har en meget smuk lys- helhedsindtrykket rer, hvordan Holbergtidens København så ud. I refleksion, og den patinerer på en måde, så by- ville blive for uroligt. barokken brugte man umættede røde og gule far- ens forurening ikke lægger sig som et nyt lag

114 115 Udsnit af istandsat vindue. Rammerne er blevet istandsat på værksted, mens karmene er blevet istandsat på stedet. Vinduerne er malede med linoliemaling i en hvidgrå farvenuance, hvilket er i overensstemmelse med resultatet af de farvear- kæologiske undersøgelser. Vinduesbeslagene er enten ge- nanvendte eller nyfremstille- de som essesmedede kopier af de siddende beslag. Også vinduesglassene er genanvendt i videst muligt omfang.

116 Udsnit af gadefacaden. Stormgade har engang, i 1700-tallet vides det med sikkerhed, været betydeligt mere farvestrålende end tilfældet er i dag. Den nye farvesætning af gadefacaden har en mere varm bundfarve end gadefacaden historisk set har haft.

117 Der blev gennemført en såkaldt mikroteknisk vinduesistandsættelse af alle bygningens vinduer. Istandsættelsen tager udgangspunkt i en patentbaseret afrensning med brug af mikrobølger. Rammerne er efter 10-15 minutters behandling i en mikrobølgeovn klar til videre behandling på værkstedet. Alt kit og maling skrabes af, vinduesglasset tages forsigtigt ud, hvorefter hver enkelt ramme istandsættes.

udenpå facadebehandlingen, men i stedet stykker ny sandsten, der erstatter den originale ”skræller” af som tynde lag. dér, hvor den er helt nedbrudt. Gadesoklens Facadens sandstenselementer er forsigtigt sandsten er blot afrenset og efterfuget i samlin- istandsat, primært via en enkel afrensning. Dette gerne. Der er anvendt Bremersand og Gotlandsk gælder også tagcartouchen med våbenskjoldet, sandsten til arbejderne. som afslutter gadefacadens midterparti i taget. Bygningens vinduer var som nævnt kraftigt Samlet set er ca. 50 % af sandstenselementerne i angrebet af råd i karm- og rammetræ. Beslånin- taggesimsen dog fornyet, da den var kraftigt ned- gen var meget rustskadet, og de mange sætnin- brudt af forurening. Ligeledes er gadeportens ger, som bygningen har været udsat for, har med- sandstensindfatning fornyet. En række af fornyel- virket til at vinduesrammerne ikke længere passe- serne har form af såkaldte fyrringer, som er små de til vindueshullerne.

118 Vinduesrammernes istand- sættelse har i store træk bestået af udlusninger, udskiftning af dyvler, bundrammer, vandnæser og enkeltsprosser, opretning af kitfalse, påforinger på yderkanterne af rammerne, og defekte og rustangrebne beslag er repareret eller fornyet med essesmedede kopier af de gamle beslag.

Der blev gennemført en såkaldt mikroteknisk og enkeltsprosser, opretning af kitfalse, påforin- vinduesistandsættelse af alle bygningens vinduer. ger på yderkanterne af rammerne, og defekte og Istandsættelsen tager udgangspunkt i en patent- rustangrebne beslag er repareret eller fornyet baseret afrensning med brug af mikrobølger. med essesmedede kopier af de gamle beslag. Vin- Rammerne er efter 10-15 minutters behandling i dueskarmene blev ikke udtaget fra bygningen, en mikrobølgeovn klar til videre behandling på men istandsat på stedet. Ligeledes er rammerne værkstedet. Alt kit og maling skrabes af, vindues- blevet tilpasset ved let høvling direkte fra stillad- glasset tages forsigtigt ud, hvorefter hver enkelt set under isætningen. ramme istandsættes. Vinduesrammernes istand- Der er udført nye forsatsvinduer til alle vindu- sættelse har i store træk bestået af udlusninger, er undtagen dem i kælderen og i de to trappeop- udskiftning af dyvler, bundrammer, vandnæser gange. Forsatsrammerne har, udover en energi-

119 besparende effekt, den funktion, at man ved tilfø- energitiltag som isolering af vinduesbrystninger jelsen af disse har mulighed for at reducere gener- og opsætning af nye forsatsrammer, indbygning ne fra Stormgades meget kraftige dagtimetrafik. af nye badeværelser og nye køkkener, ventilering En række lydmålinger har i udgangspunktet sat af lejlighederne og mange andre nye tiltag har der standarden for det decibelniveau, der måtte træn- været behov for stor omtanke og ofte nogen ge ind i lejlighederne. Brugen af specielle lydru- kreativitet for at sikre gode løsninger. der og lydfuger har bl.a medvirket til at nå målet. De nye køkkener, 15 stk. i lejlighederne, og et Gulvet i salen er taget op, de Husets mange skævheder har medført, at 12 enkelt i gæstelejligheden, er udført i direkte for- enkelte planker er repareret, forsatsrammer, med diagonale skævheder på over længelse af Aage Rafns 1920’er-køkken. Dette og der, hvor det var muligt, seks cm, er specielt udførte til vindueshullerne, enkle, hvide køkken blev udført som et selvstæn- er plankerne genlagt. Der mens udførelsen af 28 forskellige modelstørrelser digt møbel, der indeholdt alle nødvendige funk- manglede dog 16 brede fyrre- træsplanker med over 200 til de tilsyneladende ens vindueshuller har dannet tioner. Idéen om et selvstændigt køkken”møbel” års patina, førend gulvet grundlag for øvrige nødvendige tilpasninger. Re- virkede oplagt, da et nyt, tidssvarende køkken kunne færdiggøres. Slots- og gistreringen af de faktiske forhold i bygningen, skulle udformes til husets lejligheder. Ejendomsstyrelsen var så planlægningen, hensynet til de mange undtagel- Baggrunden for de nye badeværelser har væ- venlige at donere de nødven- ser og den samlede logistik og koordineringen ret, at de skulle huse de nødvendige funktioner, at dige planker, der tidligere med byggepladsens øvrige aktiviteter medvirkede de skulle fremtræde moderne, enkelt og sobert, har ligget i riddersalen på Rosenborg Slot, men som til, at vinduesistandsættelsen samlet set blev et af og at rummene, på trods af den begrænsede blev til overs her, da salen restaureringens helt store indsatsområder. plads, ikke opleves som klaustrofobiske, men restaureredes for få år siden. som behagelige at opholde sig i. Rosenborg-plankerne blev i Den indvendige istandsættelse Samlet set kan køkkener og badeværelser be- 1860 dekoreret, denne bema- Den indvendige istandsættelse er sket med den tragtes som moderne indlæg i den historiske ling var stadig bevaret ved overordnede hensigt, at mest muligt ”originalt masse. Alle køkkener og badeværelser er udført, genlægningen i Stormgade. gods” skulle bevares. Det har desuden været vig- så de kan fjernes igen, det kan altid lade sig gøre tigt, at indbygningen af moderne funktioner ske- at komme tilbage til udgangspunktet. te på en måde, så disse ikke ses unødigt, men hel- Som det oftest ses i tilsvarende bygninger er ler ikke savnes. mange af de indvendige vægge udført af bin- Ved udførelsen af nye el-installationer, et nyt dingsværk. Der har været behov for nogen varmeanlæg, brandsikring af indgangsdøre, nye istandsættelse grundet sætningsskaderne i byg-

120 Den gamle bedesal under re- staurering. Ved arbejdets indledning fremstod rummet i al væsent- lighed uden fortidens kvalite- ter. Det har været målet at reetablere bedesalen, der nu benævnes festsalen, som bygningens hovedrum. Da billederne til denne bog blev taget, var rummet un- der færdiggørelse, men i sin endelige form blev væggene malet med limfarve, en grøn- jord (dybgrøn), træværket blev malet helt lyst gråt, og en række af træværkets pro- filer blev forgyldte med slag- metal.

121 De nye skillevægge er opbyggede efter gamle teknikker med brædder, rørvæv og puds.

122 Da arkitekten Aage Rafn i 1924-26 varetog en istand- sættelse af Det Harboeske Enkefruekloster, var bag- grunden et ønske om at opdatere bygningens funktiona- litet. Der isattes i den forbindelse bl.a nye ens køkkener i lejlighederne (jf. foto side 83). Med udformningen af det nye køkken anno 2008, der er isat i 15 lejligheder samt i gæstelejligheden, har det været intentionen at udforme et superfunktionelt køkkenmøbel, der på ganske lidt plads opfylder alle funktionsbehov. Den væg, der adskiller køkken og spisekøkken, er en ny, pudset bræd- devæg. Det faste glasparti over gennemgangen mellem de to rum samt de smalle dørindfatninger er en ”hilsen” til den indretning, som Aage Rafn efterlod i bygningen i nærved de samme rum, hvor de nye køkkener, der er tegnet af Henrik Ingemann Nielsen, nu er indplacerede.

Indenfor et areal på ca. 370 x 400 cm (et ”rum- modul”) er der blevet etableret indgang til lejlighederne, nyt badeværelse, nyt køkken, spiseplads og installations- skakt. Badeværelserne er derfor minimeret så meget som muligt (ca. 105 x 205 cm), men virker faktisk over- raskende rumlige alligevel. De hvide overflader, med det gråsorte terrazzogulv som undtagelse, er valgt med henblik på at få rummet til at virke større.

123 124 Af hensyn til adgangen til spisekøkkenerne er en række dørhuller fra stuerne blevet flyttede, og der er installeret nye varme- og nye elektriske installationer overalt. Men bortset fra disse forhold er meget lidt grundlæg- gende ændret i lejlighedernes rum; døre, dørindfatnin- ger, brystpaneler og lysninger er istandsat snedkermæs- sigt og er herefter blevet malet med linoliemaling, en farve, der er udviklet specielt til Det Harboeske Enke- fruekloster som en reference til bygningens barokke for- tid. Farven er som en naturlig følge heraf benævnt ”klostergrå”. Stukgesimsen mellem loft og væg er restau- reret efter behov, men gulvplankerne med deres naturli- ge slitage er bevaret efter isætning af små ”lus” til ud- bedring af større skader. I de nye køkkenrum er der an- vendt nye, brede fyrretræsplanker som gulvbelægning. Lofterne er temperamalede, for i modsætning til den gængse mosfarvning af lofterne har temperaen den for- del, at loftsfladen ikke skal vaskes ned ved genbehand- ling. Efter ønske, bl.a. fra husets beboere, er alle vægge- ne malet i en meget lys farvenuance, en såkaldt ”birke- hvid” blandet med umbra.

125 126 ningen. Bindingsværkets konstruktionsform har der lagt nye douglas-plankegulve. I salen, den tid- gjort det lettere at justere på dørhuller i lejlighe- ligere bedesal, var en del af de gamle gulvplanker derne de steder, hvor det har været nødvendigt. fra 1700-tallet så beskadigede, at en genanvendel- De murede vægge, ligeledes kraftigt påvirkede af se ikke var mulig. Via en donation fra Slots- og sætningsskader, er blevet murermæssigt istandsat Ejendomsstyrelsen er der nu indbygget 12 plan- og er pudset op med kalkmørtel. ker, der stammer fra Rosenborg Slot. Plankerne Ved nedtagningen af lysninger, paneler og an- blev i 1772 lagt på foranledning af arkitekten dre snedkerpartier har det været muligt at skjule C.F. Harsdorff i riddersalen på Rosenborg Slot. en række installationer. En del af el-installationer- I 1860’erne blev plankerne malet som et sort og ne har det dog været nødvendigt at rille ind i hvidt marmorgulv med brune korsfelter. Planker- murværket. Varmeanlæggets lodrette forbindel- ne blev fjernet fra riddersalen i forbindelse med ser er udført som synlige stigstrenge tre steder i lægningen af et nyt marmorgulv i perioden 2007- hver side af bygningen. 2008. Så her, over 200 år efter, optræder C.F. En stor del af den nye ventilering er placeret i Harsdorff atter i Det Harboeske Enkefruekloster. de seks skorstenspiber. Den væsentlige del af den nye lodrette installationsføring er dog placeret i Malertekniker og farver de lodrette teknikskakte, der indgår i køkken-ba- Ved istandsættelsen er der lagt stor vægt på at an- deværelseszonerne. På den vis er den nye teknik vende materialer, der naturligt hører til i en 1700- centreret i de ”nye” rum, mens de historiske rum tals bygning. Spånplader, gipsplader, BMF-be- så vidt muligt er holdt fri. slag er blandt de materialer, der ikke har været på Mange af rummene er fra gammel tid panelle- ønskelisten. Tilsvarende gælder for de materialer, rede, ligesom en del øvrigt snedkerinventar ind- der er anvendt i forbindelse med den malermæs- går som nagelfaste partier i rummene. Efter en sige istandsættelse, hvor vi har undgået at bruge omfattende registrering er disse snedkerpartier plastmalinger eller miljømæssigt belastende ma- blevet istandsat nænsomt via partielle reparatio- linger. ner og udlusninger. En række snedkerpartier er Farvesætningerne af lejlighederne er bevidst udført som nye i overensstemmelse med de gam- holdt indenfor en nøgtern farveskala. Lofterne er le teknikker. De gamle 1700-tals plankegulve er li- malet hvide, med anvendelse af temperamaling, geledes istandsat efter behov. I køkkenzonerne er væggene er malet i en hvidlig nuance ”Birke-

127 hvid”, kombineret med en smule umbra. Der er smuk dyb grøn farve, der benævnes som ”grøn- gjort store bestræbelser på at finde den rette ind- jord”. Træværket er med vilje gjort lysere end træ- vendige farve til alle snedkerpartierne. Valget er værket i lejlighederne. Loftet er mosfarvet. faldet på en lysgrå, der efterfølgende er tonet med Ved en supplerende konservatorundersøgelse i umbra. Det er sket for at opnå en karakteristisk 2007 lykkedes det ikke at finde spor efter tidlige- dyb, varm farve. Inspirationen har været vores re udførte forgyldninger i rummet. Efter en ræk- ønske om at relatere snedkerfarven til bygnin- ke forsøg i 1:1 valgte vi at forgylde dele af trævær- gens oprindelige barokke træk. ket. Det er en nyfortolkning i de historiske ram- En del af væggene har tidligere været lærreds- mer, der sammen med den ophængte prismely- beklædte. Da restaureringen påbegyndtes, var sekrone og rummets møblering har til formål at der opsat brandbare cellotexplader på disse væg- understrege, at salen har en særstatus i bygnin- ge. De er nu fjernet igen, og lærrederne er blevet gens rumlige hierarki. reetablerede. Ved farvesætningen af trappeopgangene og de Restaureringen – et tilbageblik fælles gangarealer har det været oplagt at forsøge Selv som rådgiver med nogle års erfaring frem- at bevare den lettere dunkle stemning, der oprin- står ændringen af en forfalden til en genoprettet deligt sprang i øjnene som en særegen kvalitet skønhed med myriader af snørklede arbejdsgan- ved især de to trappeopgange. Herunder hører ge og -processer stadig som et under, hver gang en bevaring af trappetrinenes ferniserede overfla- forvandlingen langsomt udspiller sig for øjnene af der. én. Salen har, i malerteknisk forstand, udgjort et Forvandlingen af Det Harboeske Enkefrueklo- kapitel for sig i restaureringen. I 2006 fremstod ster er nu gennemført. Efter 16 måneders intens rummet meget anonymt, beskedent og ikke i no- byggepladsaktivitet er restaureringen slut. Den gen god harmoni med sin funktion og historie. sidste håndværker har forladt bygningen, der nu De konservatorafdækkede spor (træværk) fortal- atter, med udgangspunkt i sin rige fortid, trygt te imidlertid en historie om en mere farverig for- kan skue ud i fremtiden. tid. I farvesætningen af rummet har vi valgt at male væggene i en gammelkendt limfarve, en

128 129 NOTER

Alle citater er gengivet med nutidig retskrivning På www.stovringgaard.dk ligger den nuværende fundats af 25. juli 2007 1 Vilh. Lorenzen: Haandtegnede Kort over København 1600-1660. Planche XVIII. Kbh. 1930 15 Johan Monrads Selvbiografi (1638-1692). Udg. S. Birket-Smith. Kbh. 1888 2 Beretningen er en del af præst ved Vartov Hospital, Anders Mathi- sen Hjørrings beskrivelse af året 1668. KD V, 1838. KD = Kjøben- 16 Fuiren-familien og de slægter, der var gift ind i den, engagerede havns Diplomatarium. O. Nielsen (udg. ). Kbh. 1872-1887 – her sig i den nye Trinitatis Kirke (indviet 1656), og flere blev begrave- nummereret efter netudgaven www.eremit.dk/ebog/kd/index. de der. Denne Didrik Fuirens gravtavle bærer den latinske version html af navnet, Theodorus, “Guds gave”, og her står hans lebenslauf og mange rejsemål 3 KD VI, 507 17 Seniorforsker Nils Bartholdy, Rigsarkivet, takkes for oplysningen 4 Tildelingen af skøder fortsatte under Christian V, og først efter ni om formålet med separat adling år var alle grunde afsat 18 Napoleons general Junot, hertug af Abrantès’ svar til hertugen af 5 KD VI, 589. 4. november 1668 Montmorency, ca. 1810 6 KD VI 840, 26. marts 1672 19 Ifølge nogle oplysninger var CF født i 1677, idet hendes alder i 7 Stormgade 14: Nr. 70. KD VI, 484. De andre grunde havde nr. 3, 4 Vor Frue Kirkes ligbog ved begravelsen 1735 opgives til 58 år, bl.a. og 73. KD VI, 607. J. A. Fridericia om Simon de Petkum: Dansk Bi- i: Feddersen, Lili: Mindeskrift for Geheimeraadinde Christine Harboe. ografisk Leksikon. Første udgave. 1887-1905. Red. C. F. Bricka Privat tryk. Støvringgaard 1910 – skønt der sst. refereres til det maleri af CF, som hænger på gården og bærer teksten “fød in 8 KD VI, 896. 3. juli 1673 Anno 1682”. Da forældrene blev gift i oktober 1677, kan CF ikke 9 Brev fra Henrik Gerner 30. maj 1681 i: Jens Bircherods historisk- være født samme år, og 58 er en fejllæsning af tallet 53 biographiske Dagbøger for Aarene 1658-1708. Kbh. 1846 20 En gætteleg om, hvor mange nødder en anden gemte i hånden 10 Citeret i: Nielsen, Oluf: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse. Bd. V. 21 Karakteristikken: teolog og rektor ved Kolding lærde Skole, for- Kbh. 1889 fatteren Albert Thura (1700-40), i Gynæceum Daniæ litteratum. 11 VII, 30. 24. oktober 1682, hvor de Petkum lå i nabostrid om et Kbh. 1732, et skrift om lærde og litterære danske kvinder. Hans plankeværk broder, arkitekten Laurids de Thurah (han og en tredie broder blev adlede under dette navn 1740), brugte afsnittet om CF som 12 Dansk Biografisk Lexikon. 1887-1905. Se note 7 tekst til tegningen af Det Harboeske Enkefruekloster i sit planlag- 13 Skøde juni terminsdag 1701, dvs. at handelen var afsluttet før te tredie bind af Danske Vitruvius, jfr. Bygningshistorien 14 Støvringgaard Klosters historie i store træk kan læses på 22 Trykt i Feddersen op.cit., antagelig efter Thura, Laurids Laurid- www.stovringgaard.dk/index. php?id=31. sen: Poetiske Sager. Kbh. 1721

130 23 Danske Lov 1683 og Forordning af 6. februar 1694 Kapitlerne om Christine Fuiren, hendes slægt og Jens Harboe byg- ger på forfatterens endnu upublicerede materiale fra en undersøgelse 24 Rode, Erik: Det Harboeske Enkefruekloster i: Historiske Meddelel- af Hofholdningen 1684-1794 (Carlsbergfondet), hvor de begge ind- ser om København. Tredje Række, II. Bind. Kbh. 1938. Artiklen er går i flere sammenhænge, generelle viden om livet i 16-1700-tallet skrevet i anledning af Enkefrueklosterets 200-års jubilæum. Erik og biografiske leksika. Kapitlerne om Det Harboeske Enkefrueklo- Rode, overretssagfører (1874-1958), fra 1895 klosterskriver ved ster bygger på klosterets arkivmateriale i Københavns Stadsarkiv, Det Harboeske Enkefruekloster Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (brandtak- 25 CF havde udlejet gården Østergade og solgte den i 1720’erne sationer) og Folketællingerne 1787 ff. Desuden er brugt litteratur om Københavns historie og arkitektur, en mængde spredte oplysninger 26 Ryddet, da pladsen skulle bruges til egnsteaterets forestillinger fra historisk, kunst- og arkitekturhistorisk faglitteratur og erindringer 27 Albert Thurahs skrift 1732, jfr. ovenfor fra 1600-1900-tallet 28 Denne bestemmelse blev senere ændret, så indskrevne kunne få hævinger også uden for Støvringgaard – her ophørte hævingerne i 1967 Bygningshistorien 29 Johan Arndt / Ahrendts Lyset i Mørket Eller Fire Bøger Om Den 35 Venligt oplyst af arkitekt MAA, Jens Andrew Baumann Sande Christendom 1718 anvendtes også ved Valløs andagter 36 Der indgik ikke voks i fremstillingen af tapeterne, men de er altid 30 Aalbæk Jensen, Erik: Et kvindehus gennem 250 år i: Vallø. Vallø blevet kaldt sådan. Rester af tapeterne findes stadig i Den Storm- Stift 1988 ske Gård, der tilhører Finansministeriet 37 31 Lister over priorinder og konventualinder (enkefruer) med bi- Claus M. Schmidt henviser til Bredo L. Grandjeans vurdering i ografiske data i: Rode, Erik op.cit. kapitlet: To dronninger som bygherrer. I: Danske dronninger i tu- sind år. Kbh. 2000 32 Jubelforestillingerne i Det kongelige Teater: Peter Schiønning 38 Næsten alle populære opslagsværker og informationsfoldere op- 1732-1813. En søofficer i 1700-tallet. giver Häusser som Christiansborgs arkitekt. Slots- og Ejendoms- www.orlogsmuseet.dk/sch/1760. htm#jubel styrelsen oplyser lidt tvetydigt, at Christian VI lod “sin general- 33 Bedesalen i Det Harboeske Enkefruekloster er beskrevet i: Dan- bygmester Elias David Häusser opføre det første Christiansborg marks Kirker. 6. bind, 31-32. hefte: Forsvundne kirker i Køben- Slot med bistand af de to unge, talentfulde arkitekter Niels Eigt- havn. Kbh. 1987 ved og Lauritz de Thurah.” (www.ses.dk/388b55f0) 34 Hofråd David Amsel Meyer døde i 1813, men først i 1822 havde 39 Udredningen af “dronningens lille køkken” og tilsvarende køkke- eksekutorerne fordelt arven. Dansk Biografisk Lexikon. 1887- ner i andre huse er en del af Barbara Zalewskis undersøgelse af 1905 Hofholdningen 1648-1794 og vil senere blive publiceret

131 40 Udregnet på grundlag af listerne over priorinder og konventualin- 46 Dansk Biografisk Leksikon. 3. udgave, 1979-84 der (enkefruer) med biografiske data i: Rode, Erik: Det Harbo- 47 Folketællingerne fra 1787 og fremefter: der var til stadighed 40-45 eske Enkefruekloster i: Historiske Meddelelser om København. Tredje beboere, heri ikke medregnet portnerfamilien med tjenestepige Række, II. Bind. Kbh. 1938 48 Weilbach, Ph. 1877-78 (se Note 41) 41 Da listen er umådelig lang, henvises til værkfortegnelsen i: Weil- 49 bachs Kunstnerleksikon. 1947-52. Desuden er brugt: Weilbach, Ph.: Vurderingen af tegningerne og brevene: Weilbach, Frederik: Ar- Dansk Konstnerlexikon. 1877-78. Weilbach, Ph. : Nyt Dansk Kunst- chitekten C. F. Harsdorff. Kbh. 1928 nerlexikon. 1895-96. Weilbach – Dansk Kunstnerleksikon. 1994-2000 50 Rode, Erik: op.cit., mener at tegningen 1763 er lavet af “en tysker, da der på målestokken står ’ellen’ og ikke alen” – men man brugte 42 Laurids de Thurahs Den danske Vitruvius udkom i to bind 1746- (plat)tyske fagudtryk i byggefagene og tysk var fællessprog blandt 49, men han nåede ikke at udgive det tredie bind, der skulle vise håndværkere og bygmestre og i militæret, hvorfra de fleste byg- hvad der var sket navnlig i København efter 1749. I forbindelse mestre/arkitekter kom med et fotografisk optryk af værket 1966-67 rekonstruerede Ha- kon Lund bindet ud fra de Thurahs tegninger og manuskript i 51 Bygningen gik til ved byens brand 1795 Det kongelige Bibliotek. de Thurahs beskrivelse af Det Harbo- 52 Weilbach, Frederik, op.cit.: “Harsdorff må altså have ledet ombyg- eske Enkefruekloster består i Christine Fuirens lebenslauf – en af- ningen, skønt forslaget [om forhøjelsen] altså ikke var udgået fra skrift af broderen Albert Thurahs karakteristik (jfr. foregående ka- ham”. Erik Rode, op.cit.: forhøjelsen rummede seks to-fags værel- pitel) – og hele reglementet 1741 ser og under taget et tørreloft 43 Forløbet er beskrevet af Sys Hartmann: Borg, slot og stift i: Vallø. 53 Der blev foretaget brandtaksation i oktober 1758, da nybygnin- Vallø Stift 1988 gen, pavillonen og den nye køkkenbygning i vest repræsenterede en anselig værdi. Tilsyneladende blev der ikke udført en ny efter 44 Citeret efter Sys Hartmann, op. cit. I dag bor stiftsdamerne i det at ombygningen af det gamle hus var færdig, først 1789 blev ejen- gamle, røde slot, men dér blev først indrettet lejligheder efter at dommen igen takseret slottet og stiftsbygningen nedbrændte i 1893. På de Thurahs tid var det gamle slot hvidkalket, mens stiftsbygningen var malet 54 Det Harboeske Enkefruekloster. Rapport udarbejdet af studeren- brunrød. Ved ombygningen i 1766 blev den malet grålighvid og de på Afdeling 4, Arkitektur, by- og bygningskultur. 2001 har siden haft navnet Det hvide Stift. Efter branden blev de Thu- 55 Efter Københavns nye kommunallov 1857: under Magistratens 1. rahs sidebygninger ikke blev genopførte, og indtrykket er nu me- Afdeling get langt fra det oprindelige. 56 Rode, Erik: op.cit.: ”fortalt mig af en dame, der som ung var kom- 45 Laurids de Thurahs vurdering af van Haven: Hakon Lund i Weil- met på besøg i klosteret” – Rode var klosterskriver fra 1895, så bach – Dansk Kunstnerleksikon. 1994-2000 det passer med midten af 1800-tallet

132 Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om.

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperi- menterende nybyggeri.

Læs mere på www.realea.dk