Det Harboeske Enkefruekloster

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Det Harboeske Enkefruekloster Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Det Harboeske Enkefruekloster Det Harboeske Enkefruekloster © Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s ISBN 978-87-92230-12-6 Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realea er et helejet datterselskab af Realdania Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea Forord Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i bolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis København, blev købt af Realea A/S i 2006. Den husbonder havde betjent en eller anden af de senbarokke bygning er efter et gennemgribende charger indført i de fem klasser af den kongelige restaureringsarbejde ført tilbage til fordums stor- rangforordning”. Funktionen som enkefrueklo- hed og nyindrettet med respekt for bygningens ster er med en del modifikationer opretholdt til særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om Men måske endnu vigtigere er det med Realeas 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit komme i betragtning som beboer blot, at man virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan skal være enlig kvinde og bosiddende i Køben- fortsætte. havn. Den oprindelige bygning blev opført i 1663 – 69 Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen adskillige om- og tilbygninger under ledelse af blev senere solgt til den daværende lejer, general- nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häus- bygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog ser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn Gehejmerådinde Christine Harboe ejendom- har alle sat deres personlige præg på det Det Har- men. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin boeske Enkefruekloster i et forsøg på at skabe gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jyl- bedre rammer for husets beboere og på at følge land samt sin kontante formue til oprettelse af to med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fri- bygningen. 4 Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand også er lykkedes at indfange lidt af det liv, som nærmede sig ved Realeas overtagelse et uoprette- gennem flere hundrede år har genlydt i bygnin- ligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stif- gen. telsens stadigt ringere økonomiske fundament. Taget var nedslidt, vinduerne ville inden for få år Realea A/S vil gerne takke Københavns kommu- være kassable på grund af årtiers manglende ved- ne, der gennem byfornyelsesmidler har bidraget ligehold, husets tekniske installationer var i vidt til genopretningen. Desuden en tak til cand.mag., omfang forældede, og endelig havde husets dår- ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew lige funderingsforhold medført truende sætnings- Baumann for det gode samarbejde om bogens til- revner både i facaden og i flere af de bærende ho- blivelse. vedskillerum. Den netop afsluttede restaurering, der er udført i samarbejde med SBS og Erik Ei- November 2008 Realea A/S nar Holms Tegnestue v/Jens Baumann, har der- for haft karakter af totalistandsættelse. Det Harboeske Enkefruekloster fremtræder i dag igen med værdighed i bybilledet. I bogen her gi- ver vi et indblik i husets historie, klosterets grund- lægger og den gennemgribende restaurering, hu- set netop har været igennem. Det er håbet, at det 5 Christine Furien og Det Harboeske Enkefruekloster Af Barbara Zalewski 7 En bydel vokser frem Den, der i 1650’erne stod på Slotsholmen og så Udstykning af vand mod syd og vest, skuede kun en vældig havflade Så snart svenskerne var ude af landet, indkaldte – det brede sund Kalveboderne mellem Sjælland Frederik III den nederlandske fæstningsingeniør og Amager. København lå næsten åben, kun Henrich Rüse til at forstærke og færdiggøre by- Refshalen og en række grunde og lave holme ens befæstning. I 1667-1670 blev Vestervold for- hindrede en søværts fjende i at lande på byens længet ud i Kalveboderne, så der kun blev en dørtrin, og Flådens og handelens skibe dansede ganske smal passage mellem den og en ny vold ubeskyttede på den stærke strøm. syd for Christianshavn. En beretning fra 1668 gi- Christian IV havde løst en del af problemet ver et fantastisk billede af den ingeniørmæssige ved at anlægge Christianshavn og planlagde at bedrift: hvordan havet blev holdt ude med nå hele vejen rundt om byen, så også Slotshol- spunsvægge af risknipper, kampesten og jord, men kom ind under den væbnede arm af mo- hvordan heste- og menneskedrevne vandmøller Kortet fra 1658 viser, hvor derne volde og bastioner. Han nåede det ikke, pumpede og hvordan der blev kørt jord til de sårbar Slotsholmen var før og først i 1649 tog hans søn, Frederik III, pla- vældige bastioner – og af det umådelige slid for anlæggelsen af den nye bydel i Kalveboderne. De planlag- nen om en forlænget Vestervold op igen. Mel- de udkommanderede soldater, der udførte arbej- 2 te bastioner og bydelen er lem denne vold og Slotsholmen skulle anlæg- det. markerede med stiplede lini- ges en kanalby efter samme model som Chri- I januar 1668 3 blev der indtegnet grunde på er, men gadeplanen blev æn- stianshavn, med hundredvis af meter bolvær- det inddæmmede, men endnu vanddækkede dret flere gange. Stormgade ker til handelsskibe, købmandsgårde, oplags- område inden for volden. De påtænkte kanaler var med fra begyndelsen og pladser og borgerlige boligområder. 1 Men det var konverterede til snorlige nord-sydgående ga- kaldtes Slotsgade, idet en løn- gang fra Slotsholmen fortsat- blev ved tanken, og det var nær kommet lan- der med 224 bittesmå grunde. Den kommende te over den sumpede kyst, det det dyrt at stå: det var fra denne ubeskyttede bydel skulle adskilles fra Slotsholmen med en nuværende Løngangsstræde, side af Slotsholmen, at svenskerne om natten bred kanal, en forlængelse af købmandshavnen og endte i Dronningens 11. februar 1659 indledte stormen på Køben- langs Ved Stranden og Gammel Strand, hvor der Have, hvor Tivoli nu ligger. havn. ikke var kajpladser nok til skibene. Men de, der Den blev raseret under Som bekendt blev angrebet afslået, men dato- havde råd til den bekostelige opfyldning, funde- Svenskekrigene, hvorefter dronning Sophie Amalie fik en mindes stadig som flagdag i Forsvaret – og ring og det påbudte grundmurede hus, ville ikke en ny, der har givet navn til stedet i navnet Stormgade, hvor Det Harboeske nøjes med et par fag mod gaden, og planen måt- Amalienborg-kvarteret. Enkefruekloster ligger. te ændres endnu en gang. 8 9 I juni samme år begyndte kongen at underskrive sig mod Møllebæksgade, som havde navn efter skøder efter en ny plan, der desværre er gået tabt, en bred bæk, en del af Christian IVs vandværk, med kun 80 grunde.4 De blev givet til adelige parallelt med den gamle kystlinje. Den blev dog med en højere charge ved Hoffet, mænd, der var snart kastet til, og Løngangsstræde og den syd- i Kronens tjeneste eller havde været det, men var lige side af Vandkunsten kunne udstykkes. De befordrede til indbringende embeder, en del offi- Petkum hørte til de heldige, hvis grund lå del- cerer, en storkøbmand og enkelte håndværks- vist på land: den gamle kystlinje går skråt under mestre. Kronen og kongen havde gæld til dem Det Harboeske Enkefruekloster, men opfyld- alle, for lån og løn, og ligesom i sin tid på Chri- ningen ud fra den har givet sætningsproblemer stianshavn fik de en firkant vand som afbetaling. lige til i dag. Det var en blandet fornøjelse, alene at opfylde I 1672 gav Christian V den lille skæve grund grunden ville i mange tilfælde overstige gældsbe- mellem de Petkum og volden til en af sine hof- løbet, og flere omsatte da også hurtigt gaven til musikanter. 6 De to grunde bevarede deres stør- penge ved at sælge videre til mere entreprenan- relse og form indtil 1896, hvor Det Harboeske te folk. Enkefruekloster solgte en lille bid af haven til Missionshotellet på hjørnet af Vester Voldgade. Diplomat og grundejer Kun få måneder senere fik de Petkum skøde på Nederlænderen Simon de Petkum havde været i endnu tre grunde, hvoraf de to var givet til to dansk tjeneste som diplomat siden 1652, men var højadelige herrer, men de havde, siger skødet, næppe gået over i Danmarkshistorien, hvis han nu overladt dem til de Petkum, der skal have ikke havde fået Leonora Christine arresteret i været en ”dygtig og snedig forretningsmand.” 7 London og bragt til København i 1663. Frederik De blev samlet til én stor, der lå mellem Storm- III skyldte ham en formidabel sum – diplomater- gade, Ny Vestergade og Slotsstrandens gade, ne lagde selv ud for den kostbare repræsentation den senere Frederiksholms Kanal, hvor Natio- i udlandet – og som et lille afdrag fik han i no- nalmuseet nu ligger. I 1670 fik slotsfoged Johan vember 1668 en grund i den nye bydel. 5 Jæger en fjerde grund ud til kanalen – det er Den ca. 2. 000 m2 store grund var den anden ham, hvis uhøviskhed og opløste tilstand Leo- fra Vestervold og lå på Slotsgaden, som Storm- nora Christine skildrede morsomt, men fuld- gade kaldtes indtil ca. 1675. Bagud strakte den stændig subjektivt i Jammers Minde. I flere sene- 10 re skøder blev nabogrundene omtalt som ”ved 1680 kunne Christian V igen koncentrere sig om Petkums plads”, så han havde den en årrække.
Recommended publications
  • Christian VI's Projekterede Rundkirke I Ny-København
    CHRISTIAN VI.S PROJEKTEREDE RUNDKIRKE I NY-KØBENHAVN O. 1736 NOTER S. 285 Med de store byudvidelser, som fra 1600’rnes senere kilder skulle kirken have ligget i Store begyndelse sprængte rammen omkring det Kongensgade, »midt i (...) eller paa noget des­ gamle København, opstod også et behov for lige bequemt Sted«, og planerne have været så flere kirker. Mens Christianshavn hurtigt fik en fremskredne, at betjeningen af den nye kirke sognekirke (jfr. DK. Kbh. By, 2, s. 470f), viste var anført i bestallingen for prædikanter og be­ det sig vanskeligt at gennemføre et civilt kirke­ tjente ved S. Nikolaj.8 byggeri i byens nordligste del. Beboerne i dette I 1736 har der næppe været mulighed for at område var fordelt mellem S. Nikolaj og Trini­ udnytte en tomt efter hovedstadens brand tatis sogne (jfr. DK. Kbh. By, 1, s. 459f. og 2, 1728.9 Under forudsætning af at der har været s. 227f.), men søgte i praksis også til nærmere kalkuleret med en af kronen ejet grund, kan der beliggende stands- og institutionskirker (s. 9). ud fra henvisningerne til henholdsvis Gothers­ Udover Christian IV (s. 239) skulle både Fre­ gade og Store Kongensgade være tale om enten derik IV og Christian VI have overvejet at lade et hjørne af Rosenborg have, muligvis det en sognekirke opføre i forstæderne mod nord, østre, ret upåagtede parti, hvor Kronprinsesse­ men først 1736 spores mere konkrete planer gade 65 år senere blev ført igennem, 10 eller en derom.1 del af de kongelige haver på Amalienborg, må­ Den tidligste omtale af en ny kirke findes i et ske den grund, som lå imellem Bredgade (da­ brev fra Christian VI til oversekretæren i Dan­ værende Norgesgade) og Store Kongensgade.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Københavnske Gader Og Sogne I 1787 RIGSARKIVET SIDE 2
    HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1787 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt at vide, i hvilke kirkebøger man skal lede efer en familie, som man har fundet i folketællingen. Rigsarkivet har lavet dette hjælpemiddel, som sikrer, at I som brugere får lettere ved at finde fra folketællingen 1787 over i kirkebøgerne. Numrene i parentes er sognets nummer. RIGSARKIVET SIDE 3 Gader og sogne i København 1787 A-E Gade Sogn Aabenraa .............................................................................. Trinitatis (12) Adelgade ............................................................................... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder) ........................................................... Holmens (21) Admiralgade ........................................................................ Sankt Nikolai (86) Amagerstræde ..................................................................... Vor Frelser (47) Amagertorv .......................................................................... Sankt Nikolai (86) Antikvitetsstræde ................................................................ Vor Frue (13) Antonistræde ....................................................................... Sankt Nikolai (86) Badstuestræde ..................................................................... Helligånds (6) Bag Børsen ........................................................................... Sankt Nikolai
    [Show full text]
  • Bk Inno 001294.Pdf
    LESSON NOTES Advanced Audio Blog S1 #1 To p 10 Danish Holidays and Festivals: Ascension Day CONTENTS 2 Danish 3 English 4 Vocabulary 4 Sample Sentences 5 Cultural Insight # 1 COPYRIGHT © 2013 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. Kristi Himmelfartsdag fejres i Danmark 40 dage efter Påskesøndag. 2. Det fejres altid på en torsdag, og er også kendt som Kristi yvdag. 3. Datoen ændres dog fra år til år. 4. Kristi Himmelfartsdag fejrer dagen, 40 dage efter påske, hvor Jesus Kristi jordiske legeme steg til himmel. 5. Kristi Himmelfartsdag er en økumenisk fest i den kristne kirke, hvilket Betyder, at det Bliver fejret af alle trosretninger og kulturer inden for den kristne kirke. 6. Denne dag er lige så vigtig som påske eller pinse. 7. I den katolske tradition er Kristi Himmelfartsdag en helligdag af forpligtelse. 8. Kristi Himmelfartsdag er en helligdag i Danmark. 9. Skoler og kontorer er lukket, og mange butikker og restauranter er lukket eller delvist lukket på denne dag. 10 . Mange arBejdspladser har også lukket dagen efter Kristi Himmelfartsdag, hvilket resulterer i en lang weekend fra torsdag til den følgende mandag for medarBejderne. 11. Dem som ikke har fri dagen efter Kristi Himmelfartsdag tager ofte fri alligevel for at få en forlænget weekend. 12. Der er mange helligdage i Danmark i foråret; faktisk er der en periode omkring påske, hvor der næppe er en hel arbejdsuge på grund af alle helligdagene. 13. Kristi Himmelfartsdag har ikke mange særlige traditioner i Danmark, udover det for nogen traditionelle kirkebesøg. CONT'D OVER DANISHCLASS101.COM ADVANCED AUDIO BLOG S1 #1 - TOP 10 DANISH HOLIDAYS AND FESTIVALS: ASCENSION DAY 2 14.
    [Show full text]
  • Fortegnelse Over Københavnske Gadenavne, Der Er Forandrede Eller
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Fortegnelse over k0benhaVnë'Kfelk^dëWysnfy. der er forandrede eller ned­ lagte ca. I800-I93I•- Sammelt navn: Nyt navn: Aagade (del af) 1897 Aaboulevarden (del af) Aalekistevej (nordlig del) 1927 Slotsherrensvej Absalongade (Sundbyerne) 19ol Kurlandsgade Adelersborggade 1925 Landskronagade (del af) Adelgade (del af) 1926 Gammelvagt Adolphsensgade 1925 Taasingegade Ahorns Allé 19ol Samosvej Akademigade 1869 Fredericiagade (del af) Aldershvilevej 1926 Wiliamsvej Alfred Sørensens Allé 1925 Ætnavej Amagerbro 19o2 Amagerbrogade (ved Kristianshavn) Amagervej 189o Amagerbrogade (del af) J. Ardorsens Parcelvej 1889 Solbjergvej Antoniestræde 19ol Antonigade Asylgade (i Valby) 1914 1. Skolegade Backers Allé 1924 Livornovej Badevej 1886 Knudsgade (fra 19o7 Bskildsgade) Bag Børsen 1869 Slotsholmsgade Bag Hovedvagten 1874 (nedlagt og bebygget) Bag Slottet 1825 Tøjhusgade Bag Søndermarken 19o8 Sønder Fasanvej (syd f. Roskildeve Bagergade 1915 Blaagaards Plads (del af) Baggesens Allé 1926 Katholmvej Bakkegaardsvej (Vesterbro) 1885 Ny Carlsberg Vej Bakkegaardsvej (Brønshøj) 1927 Næsbyholmvej (del af) Balsamgade 1897 Olfert Fischers Gade (del af) Bangs Anlæg 1869 Peter Bangs Vej (del af) Barkmøllevej (også Blegdamsvej) 1858 Guldborgsgade Batterivej 1886 Viborggade Benkogerivej 1917 Dalslandsgade (del af) Bennekevej 1928 Gyritegade Bergersvej 19oo Nyelandsvej (vest f.
    [Show full text]
  • Roskilde Periodic Reporting 2004.Pdf
    1 ICOMOS DENMARK Roskilde Cathedral World Heritage Site Denmark Periodic Reporting on application of the 1972 World Heritage Convention. Copenhagen June 2004 2 Roskilde Cathedral World Heritage Site Denmark Periodic Reporting on application of the 1972 World Heritage Convention. SECTION II: STATE OF CONSERVATION OF SPECIFIC WORLD HERITAGE PROPERTIES Contents II.1 Introduction page 3 II.2. Statement of significance page 4 II.3. Statement of authenticity/integrity page 5 II.4. Management page 5 II.5. Factors affecting the property page 7 II.6. Monitoring page 8 II.7. Conclusions and recommended action page 9 Appendix A Advisory Body Evaluation B Report of the 19 th Session of the World Heritage Committee 3 SECTION II: STATE OF CONSERVATION OF SPECIFIC WORLD HERITAGE PROPERTIES II.1 Introduction State Party: Denmark World Heritage property: Roskilde Cathedral Geographical Location: Island of Sjaelland N55 38 32 E12 447 Date of WH List inscription: 1995 Organization responsible for the preparation of this report: ICOMOS Denmark has carried out the periodic reporting for ‘Kulturarvsstyrelsen’, The National Cultural Heritage Agency, Ministry of Culture. The report is prepared by Flemming Aalund, architect MAA, PhD., after consultations with all bodies responsible for management and up-keep of the monument. Date of report: Copenhagen, Signature on behalf of State Party Signature: --------------------------------------------------------------- Name: --------------------------------------------------------------- Function: --------------------------------------------------------------- 4 II.2. Statement of significance The World Heritage Committee decided to inscribe Roskilde Cathedral to the World Heritage List in 1995 under criteria (ii) and (iv) on basis of the following justification provided by the State Party: ‘Roskilde Cathedral is in many ways the most important ecclesiastical building in Denmark.
    [Show full text]
  • Assessing Traffic and Air Quality in Central Copenhagen Submitted To: Professors Melissa Belz and Zhikun Hou Worcester Polytechnic Institute Mrs
    Assessing Traffic and Air Quality in Central Copenhagen Submitted to: Professors Melissa Belz and Zhikun Hou Worcester Polytechnic Institute Mrs. Marietta Bonnet Miljøpunkt Indre By Interactive Qualifying Project (IQP) Final Report Denmark ‘15 Sakshi Khurana, Lisa Mendez, Florentia Nicole Ong, Caleb Stepanian May 1, 2015 Source: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1205_zA7aIS8D1d.pdf This report represents the work of WPI undergraduate students submitted to the faculty as evidence of completion of a degree requirement. WPI routinely publishes these reports on its website without editorial or peer review. For more information about the projects program at WPI, please see http://www.wpi.edu/academics/ugradstudies/project- learning.html Abstract Sponsored by Miljøpunkt Indre By, we assessed the traffic congestion and air quality in the city center of Copenhagen, Denmark. We conducted surveys with locals, interviewed experts, and conducted direct observations of the area. After analysis of the data, we evaluated the feasibility of a tunnel, explored possible alternative solutions, and offered recommendations for alleviating congestion and reducing air pollution. We found that while a tunnel would reduce air and noise pollution, it may not be effective in reducing traffic volume. Instead, we recommend discouraging car use and promoting public transportation by incorporating a light rail system, reducing lanes, implementing a park and ride system, and improving bicycle infrastructure. i Acknowledgements We would like to thank Professors Hou, Belz and Taylor for guiding us through this process. We would also like to thank our sponsors Marietta Bonnet, Dorte Heiss and Kjeld Larsen from Miljøpunkt Indre By for warmly welcoming us to Copenhagen and being our mentors.
    [Show full text]
  • Baghus Vel Km Men
    BAGHUS VEL KM MEN Visualisering af lejlighed 203, 212 og 222 med forbehold for ændringer . Se plantegning s. 49, 51, 53 010 BELIGGENHED 024 LEJLIGHEDERNE KORT 9 BOLIGER 013 BYEN LEVER 042 PENTHOUSE KØBENHAVN NO.232 017 STORBY PULS 044 PLANTEGNINGER NÆRMILJØ 87 M2 - 206 M2 018 BAGHUSET 056 EJENDOMSMÆGLER EJENDOMMEN SIESBYE KAPSCH 022 SNIT & FACADE 057 PROJEKTUDVIKLER TEGNING KONTAKT Visualisering af lejlighed 203, 213 og 223 med forbehold for ændringer . Se plantegning s. 48, 50, 52 CHRISTIANSBORG FREDERIKSHOLMS KANAL BELIGGENHED Stormgade 12 Baghus er centralt Christianborg 150 m NATIONALMUSEET beliggende i centrum af det gam- Nationalmuseet 20 m le København mellem Tivoli og Frederiksholms Kanal 80 m Christiansborg Slot. Ejendommen Thorvaldsens Museum 100 m ligger overfor Nationalmuseet med Rådhuspladsen 250 m den velkendte, grå søjlegang i hele Strøget 200 m gadens længde. Der er få minut- Kongens Have 900 m ters gang til både Christiansholms Kongens Nytorv 900 m kanal, Gl. Strand og Glyptoteket, Amalienborg 1400 m STORMGADE 12 BAGHUS ligesom Hovedbanegården, Nørre- Nyhavn 1000 m port, Vesterport og Kongens Nytorv Tivoli 300 m er indenfor gåafstand. Endvidere Glyptoteket 300 m forventes Gammel Strand Station Gammel Strand Metro 150 m at være færdig i 2017, og bliver en del af Metroens cityring, med direk- VESTER VOLDGADE te forbindelse til resten af city og Københavns Lufthavn. 10 11 BYEN LEVER ”København er en grøn hovedstad. Man kan svømme i byens vand, bo på bæredygtige hoteller, spise økologisk og cykle overalt” øbenhavn er en leveby. Her Det er en effektiv by med afslappet K sover og arbejder man ikke livsstil. Ikke mindst om sommeren, bare.
    [Show full text]
  • KBM 3826 Amalienborg Christian IX's Palæ, C9.2
    KBM 3826 Amalienborg Christian IX’s Palæ, C9.2 Matrikel nr. 124, Skt. Annæ Øster Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Stednr. 020306- (KUAS J.nr. 2009-7.24.02/KBM-0016) Tilsynet og beretning er udført af stud. mag. Mie Pedersen PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 Den røde markering viser, hvor gravearbejdet blev udført, og den blå markering viser, hvor Kogens Nytorv ligger i forhold til Amalienborg. Forside foto: Christian IX’s Palæ/Schacks Palæ. Taget af museumsinspektør Vivi Lena Andersen. 2 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 Indholdsfortegnelse 1: Abstract s. 3 2: Undersøgelsens forhistorie s. 4 3: Administrative data s. 6 4: Øvrige data s. 6 5.1: Topografi, terræn, undergrund s. 6 5.2: Historik s. 7 6: Målesystem s. 10 7: Udgravningsmetode s. 11 8: Lagbeskrivelse s. 11 9: Undersøgelsens resultater s. 12 10: Fremtidigt arbejde s. 12 Abstract No structures of archaeological interest appeared in this archaeological supervision. The reason for this could be that the construction took place directly on top of an existing heating channel. 3 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3826 Amalienborg C8 2: Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske historik i området omkring Amalienborg palæerne er efterhånden temmelig omfattende. Og den arkivalske gennemgang og det kartografiske materiale viser da også med stor tydelighed, at området rummer et stort potentiale mht. arkæologiske forekomster. De tidligste arkæologiske forekomster, som er registreret i området, er fundet i Københavns Frihavn, nord for Amalienborgområdet og stammer fra Kongemosekulturen(jægerstenalderen)(sb.nr.
    [Show full text]
  • Reconstructing Gardens Förord /Preface
    för trädgårdshistorisk forskning Bulletin Nr 32, 2019 Reconstructing Gardens Förord /Preface Årets Bulletin innehåller till att börja med artiklar från och om se- Slutligen: Tack till alla engagerade författare, motläsare i redak- minariet Reconstructing Gardens som hölls på NMBU i Ås, Norge, tionsgruppen och till vår layoutare! Utan er skulle det inte bli nå- 11-12 oktober 2018. Den innehåller även texter som tar upp torkade gon Bulletin. blombuketter som forskningmaterial, Nikolai Astrups trädgård, ett pionprojekt i Norge, ett försök med historiska odlingssubstrat, Nu laddar vi också för seminariet i höst, 2020, då Forum firar ett NTAA-seminarium och ett par bokrapporter inom ämnet träd- 25-årsjubileum! gårds- och kulturväxthistoria. Du får även ta del av alla de stu- dentuppsatser i ämnet som producerats under året i Alnarp, Ul- A short translation in English: tuna och Göteborg. To all the devoted authors, the editorial group (see above) and Boel Nordgren (layout): thank you for all your work! This year’s Bulletin Ett stort tack för det ekonomiska bidraget vi har fått för semi- has contributions from the seminar Reconstructing Gardens in Ås, nariet i Norge, och för årets publikation, vill vi rikta till Nordisk Norway, Oct 11-12, 2018, but also texts on a peony project, trials kulturfond. Tack också till School of Landscape Architecture på with historic soil mixtures, a report from a Nordic seminar, info NMBU, Ås, för ert ekonomiska stöd och värdskap vid seminariet. on student theses and book reports. Ett stort tack till Madeleine von Essen och Mette Eggen, som gui- dade under exkursionen till Spydeberg, till Karsten Jørgensen som /Anna Jakobsson guidade i Ekeberg park, samt till Annegreth Dietze och Bjørn An- Redaktör för Bulletinen ders Fredriksen som planerade huvuddelarna av det fina semina- Editor rieprogrammet.
    [Show full text]
  • Kopenhagen-Kastrup
    BÜR OA USF L UG: K O P ENHA GEN 15.-18. Juni 20 17 Schnieper Architekten Kriens 27.0 6 .20 17 / sta DONNER ST A G, 15.0 6.20 17 07:10 Abflug Flughafen Zürich 08:55 Ankunft Flughafen Kopenhagen-Kastrup DSB (Zug) ab Haltestelle «Koebenhavns Lufthavn st» bis «Koebenhavn H» Zugverbindung Helsingør, Reisezeit 20 min 11:00 Ankunft Hotel Cabinn City Mitchellsgade14, 1568 Copenhagen Tel. +45 33 46 16 16 11:00 - 12:30 Spaziergang, Objektbesichtigung Gebiet København K (Center) 1. Ny Carlsberg Glyptotek (Museum mit antiken und modernen Skulpturen) (Öffnungszeiten 11:00 - 18:00) Architekten Vilhelm Dahlerup / Hack Kampmann / Henning Larsen, Bau 1897 / 1906 / 1996, S.72 Architekturführer Kopenhagen 2. Hans Christian Andersen Skulptur (bekanntester Dichter und Schriftsteller Dänemarks) Bildhauer José María Córdoba, Errichtet 1965 3. Kobenhavns Radhus, Copenhagen City Hall (Rathaus) (Öffnungszeiten 09:00 - 16:00) Architekt Martin Nyrop, Eröffnung 1905, S.70 Architekturführer Kopenhagen 4. Die Jens Olsen Weltuhr (astronomische Uhr), im Rathaus 5. Hans Christian Andersen Fairy-Tale House (Museum) 6. Industriens Hus (Einkaufszenter und Bürogebäude) Architekten Erik Møller / Transform, Eröffnung 1979 / Erweiterung 2013, S.71 Architekturführer Kopenhagen 7. Vor Frue Kirke (Frauenkirche) (Öffnungszeiten 08:00 - 17:00) Architekt Christian Frederik Hansen, Eröffnung 1829, S.67 Architekturführer Kopenhagen 8. Rundetårn / Trinitatis Kirke (Runder Turm mit Rampe und Aussichtsplattform, der Aufgang konnte mit Kutsche befahren werden, umbedingt besuchen / Kirche) (Öffnungszeiten 09:30 - 16:30), Aufenthalt 00:30 h Architekten Jorgen Scheffel, Hans von Steenwinckel, Eröffnung 1656, S.67 Architekturführer Kopenhagen 12:30 - 13:30 Mittagessen im Paludan Bog&Cafe (Öffnungszeiten 09:00 - 22:00) Fiolestræde 10-12, 1171 København K, Danmark, +45 3315 0675 www.paludan-cafe.dk 13:30 - 15:00 Spaziergang, Objektbesichtigung Gebiet København K (Center) 9.
    [Show full text]
  • Dronningegården En Het Continuüm Van Kay Fisker Dronningegården
    Job Floris Job Floris a plant is a machine to bear flowers and seeds, and a heart is a pump. Does that thrill you? The Het Nederlandse architectuurdiscours lijkt in de During the post-war reconstruction years mod- least any of these things only may be is just that.2 wederopbouwjaren vooral gedomineerd te zijn ernism appears to have dominated the Dutch archi- door het modernisme, waardoor tegengeluiden tecture discourse, thereby effectively marginalising Het platform voor publicatie van Fiskers artikel is en nuanceringen werden gemarginaliseerd. De all other developments and perspectives. Danish zorgvuldig gekozen. Op het moment van publicatie Deense architect Kay Fisker (1893-1965) kan tot architect Kay Fisker (1893-1965) can be seen as heeft Forum de intentie een dialoog tot stand te een van die kritische stemmen gerekend worden, one of the few critical voices, which is why he remains brengen tussen modernisten en traditionalisten. waardoor hij een relatief onbekende figuur in de a relatively unknown figure within the Dutch con- De publicatie maakt duidelijk dat Fisker op zoek was Nederlandse context is gebleven. Ten onrechte, text. This is unfortunate, because there is a lot of naar geestverwanten, oude en nieuwe. Het werk want Fisker volgde een agenda die aanknopings- common ground between Fisker’s agenda and both van Fisker wordt door historicus Stanford Anderson punten had met zowel het Nederlandse als een the Dutch and wider European discourses. In 1948 gecategoriseerd als Nieuw Empiricisme3 en door breder Europees discours. In 1948 wordt hij he garnered attention in the Netherlands with ‘Louis hem in een Europees discours geplaatst, met zichtbaar in Nederland met het artikel ‘Louis Henry Henry Sullivan’, an article about the architect’s life geestverwanten in Groot-Brittannië en Zwitserland.
    [Show full text]