Magt Og Afmagt Hf, Hhx, Htx, Stx, Vuc
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KOLONI- HISTORIER Forberedende materiale Ungdomsuddannelser: MAGT OG AFMAGT HF, HHX, HTX, STX, VUC 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolonihistorier – magt og afmagt —————————————————————————————————— Side 3 Undervisningsmaterialet ———————————————————————————————————————— Side 3 De Dansk Vestindiske Øer ——————————————————————————————————————— Side 4 Trekantshandlen —————————————————————————————————————————————— Side 5 Frederiksstaden og sukkerhuse —————————————————————————————————— Side 6 Gl Holtegaard og Dansk Vestindien ———————————————————————————————— Side 7 De Thurah familiens våbenskjold —————————————————————————————————— Side 8 Slaveri ————————————————————————————————————————————————————— Side 9 Slavegjorte ————————————————————————————————————————————————— Side 10 Afskaffelsen af slaveriet ——————————————————————————————————————— Side 11 Salget af øerne til USA ————————————————————————————————————————— Side 12 Danmark som kolonimagt og slavenation ——————————————————————————— Side 13 Spor af fortiden —————————————————————————————————————————————— Side 14 Olaudah Equiano om sejlturen over Atlanten —————————————————————— Side 15-18 Fra gamle Dage i Dansk Vestindien ———————————————————————————— Side 19-21 Vestindiske børn i Tivoli ————————————————————————————————————— Side 22-25 Lars Løkke Rasmussens nytårstale, 2017 —————————————————————————— Side 26 Shelley Moorhead ————————————————————————————————————————— Side 27-29 Vestindere 250 år efter ————————————————————————————————————— Side 30-31 Læs eventuelt også… —————————————————————————————————————— Side 32-33 3 KOLONIHISTORIER – MAGT OG AFMAGT Udstillingen Kolonihistorier - magt og afmagt handler om Danmarks fortid som kolo- nimagt i det, der engang hed Dansk Vestindien. Måske har I hørt lidt om den historie allerede. Det er nemlig 100 år siden Danmark solgte de tre caribiske øer til USA, som gennem godt 200 år har været dansk koloni. En række medier og institutioner har derfor sat fokus på, hvad der skete under kolonitiden - og hvordan vi kan og bør forholde os til den i dag. Udstillingen på Gl. Holtegaard viser ældre billedkunst og værker af danske og internationale samtidskunstnere, der behandler kolonitiden. UNDERVISNINGSMATERIALET Materialet er tiltænkt undervisning forud for et besøg på Gl. Holtegaard. Det giver indblik i udstillingens historiske sammenhæng, og debatten der har præget medie- billedet op til 100-årsdagen for salget af de Vestindiske Øer. Materialet består af 33 dias med tekst, billeder, uddrag fra artikler, debatindlæg og selvbiografier samt tilhørende opgaver og arbejdsspørgsmål. Man kan frit vælge til og fra i materialet efter behov. GOD FORNØJELSE!GOD 4 DE DANSK VESTINDISKE ØER De tre øer, Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix var under dansk koloniherredømme fra henholdsvis 1672, 1718 og 1733 og frem til de i 1917 blev solgt til USA. Øerne ligger i Caribien mellem USA og Sydamerika, øst for Puerto Rico. Da de var dansk koloni blev de kaldt De Dansk Vestindiske Øer. I dag kaldes de the US Virgin Islands, eller på dansk, De Ameri- kanske Jomfruøer. 5 TREKANTSHANDLEN Kolonitiden bragte stor rigdom til Danmark. En vigtig baggrund for det skal findes i den såkaldte trekantshandel som fandt sted mellem Danmark, Afrikas Guldkyst og øerne. Den blev varetaget af såkaldte handelskompagnier, som i begyndelsen var privatejede, men senere købte kongen alle aktierne, og handlen samt de tre øer blev et statsdrevet foretagende. De der tjente på handlen var pri- mært kongehuset, de involverede handelsmænd og investorer samt ejerne af plantager på øerne. Handel foregik ved, at handelskompagniet sendte skibe til Guinea lastet med skydevåben, krudt, tekstiler og brændevin. Her bytte- de man sig til slavegjorte afrikanere hos indfødte slavehandlere. Disse mennesker fragtede man til de Dansk Vestindiske Øer under skrækkelige forhold i trange lastrum. Omkring hver 5. døde un- der sejladsen af sygdom, tørst eller selvmord. De overlevende blev solgt til danske slaveejere ved auktioner på øerne, og tvunget til forskellige typer arbejde. Primært i sukker- og bomuldsplanta- gerne. Man anslår at omkring 120.000 slavegjorte blev sejlet over Atlanten under dansk flag frem til den transatlantiske slavehandel OPGAVE blev forbudt. På turen tilbage til Danmark var skibene lastet med sukker, rom, tobak og bomuld. Sukker var en luksusvare og gav Det er en udbredt myte, at Danmark, sammenlignet med andre stor fortjeneste. kolonimagter, tidligt stoppede handlen med slavegjorte over Atlanten. Undersøg og gør rede for processen bag den Trekantsruten havde den fordel for handelskompagnierne, at danske slaveoversejlings ophør. skibene var lastet under hele ruten. Samlet tog turen omkring 2 år. Læs om forløbet på danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet/?no_cache=1 VIDSTE DU, AT… AT DEN FØRSTE KOLONIMAGT, DER FORBØD SLAVERI, VAR ENGLAND I 1833. 6 FREDERIKSSTADEN OG SUKKERHUSE MANGE SMUKKE BYGNINGER I KØBENHAVN STÅR I DAG OG Amalienborg, som i dag bebos af den kongelige VIDNER OM DEN RIGDOM, DER KOM TIL LANDET FRA DE familie, blev oprindeligt bygget til nogle DANSK VESTINDISKE ØER OG TREKANTSHANDLEN. HER af de store handelsmænd under kolonitiden. SES EKSEMPLER FRA FREDERIKSSTADEN I INDRE BY. Heriblandt A.G. Molkte, som var præsident for det Vestindisk-Guineiske Kompagni, som havde ansvar for dansk slavehandel. Dehns Palæ, Bredgade 54 har tilhørt den skotsk-danske plantageejer på Skt. Croix, Christopher Mac Evoy. Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 var ejet af Ernst von Schimmelmann, kendt for sit initiativ til et forbud mod slavehandel over Atlanten i 1792. Schimmelmann var stor plantageejer på Skt. Croix, og selv involveret i slavehandlen, samt i et af Nordeuropas største sukkerrafinaderier og en geværfabrik. Det Gule Palæ på Amaliegade 18 er bygget til Frederiksstaden, bydelen omkring Amalienborg, blev Frederik Bargum en dansk storhandelsmand. Bargum bygget på den rigdom, der kom til Danmark fra trekants- stod bag et af de handelsselskaber, Det Dansk handelen. Bydelen blev planlagt af arkitekten Nicolai Eigtved Guineiske Kompagni, som sejlede slavegjorte og påbegyndt i 1749 for Frederik 5. Den er afgrænset af fra Guinea i Afrika til De Dansk Vestindiske Øer. Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. 7 GL. HOLTEGAARD OG DANSK VESTINDIEN Arkitekt og Kgl. Hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) byggede i 1756 Gl. Holtegaard som sit landsted. Bygningen har en særlig forbindelse til Dansk Vestindisk kolonihistorie, idet Lauritz de Thurah finansierede bygge- riet ved hjælp af byggeopgaver i Frederiksstaden. Dermed er det koloniserede Dansk Vestindien en væsentlig baggrund for, at Gl. Holtegaard blev bygget. 8 DE THURAH FAMILIENS VÅBENSKJOLD Her ses stilladset til et skib. Brødrene Lauritz og Didrich de Det henviser til Lauritz de Thurah blev adlet i 1742 med Thurahs bror Didrich, der var fælles våbenskjold. søofficer og skibsbygger. De tre morianhoveder (sorte mandshoveder) repræsenterer En korintisk søjle henviser til moderens slægt de With fra Lauritz de Thurahs stilling som Holland. Familien drev handel kongens arkitekt. med kolonierne. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Hvad repræsenterer de sorte mandshoveder? Røgelseskarret henviser til Adelspatentet og det faderens slægt, Thurah familien. tilhørende våbenskjold er 2. Hvad kan våbenskjoldet signalere om ”Thura” er flertalsform for det stadig i familiens besiddelse. slavegjortes arbejdskraft, og betydning for de latinske ”thus”, der betyder Thurah familien? røgelseskar. 3. Hvilket indtryk giver våbenskjoldet af koloniherrers måde at se på slavegjorte? 9 SLAVERI Da danskerne i 1672 indtog Skt. Thomas som den første af de tre Vestin- diske Øer, medbragte man tugthusfanger og fattige bønder, som man gjorde til slaver. Senere begynder man athente afrikanske slavegjorte. Slaveriet steg i omfang, efterhånden som der kom flere og flere plantager på øerne, og der manglede arbejdskraft i markerne. Man mener at omkring 120.000 slavegjorte blev sendt over Atlanten under dansk flag fra 1600tallet til 1803. Slavegjorte arbejdede som hvide plantageejeres tjenestefolk, som håndvær- kere, i sukkermøllerne og ikke mindst i markerne. Arbejdet i markerne var det hårdeste. Mange sled sig ihjel, og prøvede man at flygte vankede pisk og an- dre barske straffe. I dag kan man under sig over, hvordan man kunne retfær- diggøre slaveriet i Danmark og de øvrige europæiske kolonimagter. I tiden sås forskellige måder at forsvare slaveriet, der gik ud over det åbenly- se faktum, at det var en god forretning for kolonisatorerne. Det var almindeligt at mene, at der var grundlæggende forskel på hvide og sorte, ’dem’ og ’os’, der gjorde det naturligt at nogle var herre og andre slavegjorte. Afrikanere blev af europæere set som en laverestående race. Nogle mente oven i købet, at sort hud var tegn på ondskab. Yderligere var man optaget af at betragte afrika- nere som hedninge dvs. ukristne. Kirken, og det at blive betragtet som en god kristen havde stor betydning. Sjællands biskop Pontoppidan mente således at slavegjorte, ved at blive fjernet fra Afrika, fik et bedre liv. Simpelthen fordi de fik mulighed for at blive kristne. 10 SLAVEGJORTE Man bruger betegnelsen ”slavegjort” i stedet for ”slave” i dag. Det skyldes at intet menneske er slave. Det er noget, man gøres til under tvang. Udtrykket skal være med til at skubbe til måden, man betragter ofrene for slaveriet. I nyere kolonihistorisk forskning har man fokus på at nuancere synet på de mennesker, som blev gjort til slaver,