Laurits Thura Widsted
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LAURITS THURA WIDSTED Indholdsfortegnelse Laurits Lauritsen Vidsted Thura................................................................................................................1 Ægtefællen Helene Cathrine Albertsdatter de With.............................................................................3 Laurits' og Helenes børn............................................................................................................................3 Barbara Margrehe Lauritsdatter Thura.................................................................................................3 Albert Thura.........................................................................................................................................4 Diderik Thura.......................................................................................................................................4 Laurits Lauritsen Thura........................................................................................................................5 Birrit Jørgensen beretter: Navnet Thura stammer fra Laurits Pedersen, født 3.10.1598 i Skælskør og død 7.1.1655, han var sognepræst i Nykøbing Falster. På den tid hvor han levede, var de ”lærde” snobbede som bare pokker, så kunne man jo ikke hedder Pedersen. Han var også orientalist d.v.s. interesseret i orienten. Pedersen blev via Petræus, Petrus, det græske Petra til det aramæiske Tura, lige tilføjet et h, Thura, det var jo noget andet end Pederssen. Laurits Pedersen Thura`s barnebarn: Laurits Lauritsen Vidsted Thura Biskop Lauritz Thura Født i Nakskov 20. august 1657 og døbt 23 august samme år. Da forældrene flyttede til Køge i 1667, kom Lauritz i Køge latinske skole. Her var magister Foss rektor. 1 af 7 Det har ikke været billigt at opfostre 8-10 børn, og hvad Lauritz Widsted levede af i Køge ved jeg ikke. Men rektor Foss og hustru fattede interesse for den unge Lauritz Thura og tog ham til sig som deres egen søn. Foss betalte også for Lauritzs ophold i København, hvor han lærde skrivning, regning og musik, som interesserede ham. Da Foss blev rektor ved Københavns latinske skole, fulgte Lauritz med. Ved en biskop Baggers hjælp, kom Lauritz i 1676 ind på universitetet, og tog den filosofiske og teologiske eksamen med bedste karakter. Tidligt i livet strøg Lauritz Widsted, og kaldte sig Lauritz Thura. 1680 blev Lauritz lærer ved Køge latinske skole og året efter blev han rektor samme sted. Rektor i Køge 1681-90. 1690 tog Lauritz sin afsked fra Køge latinske skole, p.g.a. faldende elevantal. Derefter fik han job som rejseledsager for en landsdommers sønner. Turen gik via Hamborg til Leiden i Holland hvor Lauritz opholdt sig i 2 år, og lærte hollandsk. På turen blev han ven med en Frederik Rostgaard, senere conferentsråd. De 2 venner rejste 1692 til Rotterdam, Amsterdam og Bruxelles. 1693 rejste vennerne via London til Oxford for at studere. Efter 2 år begyndte Lauritzs helbred at skrante og han vendte hjem til Danmark. Hjemme i København blev Lauritz præst ved den hollandske menighed, der siden 1687 havde tilladelse til at benytte Holmens Kirke til gudstjenester. Året efter blev han også præst ved den hollandske menighed på Frederiksberg. Laurits og Helene er mine (Birrit Jørgensen) 6xtipoldeforældre og Fac Relster's 7xtipoldeforældre. 1703 blev Lauritz sognepræst for Frue menighed i Århus og provst for Ning Herred. 1706 blev han præst ved Domkirken samme sted og stiftsprovst og provst for Hasle Herred. 1713 blev Lauritz beskikket til biskop over Ribe Stift. Han blev indviet kyndelmissedag den 2. februar 1714 af biskop Worm fra Sjælland. I anledning af reformationens jubelfest 1717, skrev han en latinsk forklaring over profeten Amos 9de kapitel, som et indbydelses skrift, og i sin prædiken på festdagen den 1. november over Es. 54, 11-13, hvor han viste evangeliets nuværende lys modsat pavedømmets mørke. Lautitz arbejdede med stor iver på at få latinskolen i Ribe opbygget og skaffede 2 af 7 penge til renovering, om- og tilbygning, samt boliger til lærerne. Skolen stod færdig i slutningen af 1726. Den gamle bispebolig i Ribe. Her har biskop Thura sikkert boet I sin fritid skrev Lauritz salmer og viser, han skal have skrevet en hel del. Fra Lauritz var omkring de 60 år, var han sygelig, men han var stadig i stand til at passe sit arbejde med sædvanlig nidkærhed. Men en vinter aften, da han var på vej ned fra sit studerer værelse, faldt han ned af trappen og slog hovedet, og den 1 april 1731 døde han som følge af faldet. Hans ligsten er stor men tarvelig og indeholder kun hans navn, fødselsdag og dødsdag. Stenen ligger nu (1925) i præsternes værelse i Ribe Domkirke. Ægtefællen Helene Cathrine Albertsdatter de With 22 september 1697 giftede Laurits sig med Helene, født 1673 og datter af sognepræst ved Trinitatis Kirke, Albert de With og Barbara Henriksdatter Mule. Albert de With er af hollandsk afstamning. Helenes farfar kom fra Emden i Holland. Helene døde 1760. Efter Lauritzs død, flyttede Helene til København. Hun døde 1760 og blev begravet i faderens familiegravsted i Trinitatis kirke. Lauritz og Helene fik 6 børn, 3 piger og 3 drenge. 2 af pigerne døde som børn. Laurits' og Helenes børn Barbara Margrehe Lauritsdatter Thura Født i 6. juli 1698 i København, Holmen. 3 af 7 Barbara var den ælste af børnene, blev gift 10. september 1721 med den sidste præst i denne række, Hans Allerup. Død 1. august 1738 i Ringkøbing. Albert Thura Født 6. oktober 1700 i København. Albert blev præst som sin far og tog den teologiske eksamen den 16. marts 1722 med karakteren Laudabilis (rosværdig). 1726 blev han præst for Lejrskov og Jordrup menigheder, vest for Kolding. 1728 brændte præstegården ned til grunden, med alt indbo og Alberts store værdifulde bogsamling samt materiale til hans store literære produktion som han påbegyndte allerede i 1719. Han udviklede sig til en af datidens betydende litteratur historikere. Som sin far, havde han en poetisk åre, og skrev viser og salmer. Albert var en meget dybsindig og lærd mand og efterlod sig adskillige værker, heraf flere på latin. Desværre døde denne lærde mand allerede i 1740 af en brystsygdom, muligvis lungebetændelse.. Albert var gift 2 gange og fik i alt 9 børn. Anette og Hilda Heick er efterkommere efter Albert. Diderik Thura Født 1 maj 1704 i Århus. Diderik gjorde karriere inden for søofficerskorpset, i København, og til trods for at han aldrig stod til søs, endte han som kommandørkaptajn. Diderik opholdt sig i flere år i England, hvor han studerede skibsbyggeri. Hjemme i Danmark igen blev han bygmester ved Holmens skibsbyggeri. Han skulle ikke have været særlig dygtig til sit arbejde og avancerede aldrig, I 1758 blev han kommandant ved Toldboden, et job han beholdt til sin død. Da han blev ældre beskæftigede han sig en del med literære arbejder, især oversættelser af teologiske skrifter fra engelsk. Udgivelsen af disse værker betalte han selv. I sin fritid var Diderik kunstdrejer, og meget dygtig, bl.a. drejede han et linje-skib i rav som blev hensat i det kongelige kunstkammer. Han drejede et skrivetøj (blækhus og fjerholder) i rav, og en kgl. karet med firspand i elfenben, disse ting opbevares i dag på Rosenborg slot. Kongen, Christian den 6. var meget interesseret i at lære at dreje og blev undervist af Diderik. 4 af 7 Den 14. oktober 1740 blev Diderik adlet og fik navnet de Thurah. Da Diderik ikke på nogen måde havde udmærket sig, skyldtes adelstitlen sandsynligvis hans bekendtskab med kongen. Død 1. marts 1788 i København, blev begravet i Sankt Petri Kirke. Laurits Lauritsen Thura Født 4.3.1706 i Århus – Død 5.9 1759 i København. Begravet i Trinitatis Kirke. Arkitekt Lauritz de Thura Ingeniørofficer, Oberst, Arkitekt. Generalbygmester. Arkitekturhistorisk- og Topografisk forfatter. Allerede i 1719, kun 13 år gammel, kommer Laurits til København og begynder som elev på officersskolen. 1725 blev han ansat som underkonduktør i det holstenske ingeniørkorps, i Rendsborg. I Rendsborg blev han interesseret i arkitektur og søgte kongen om rejsepenge, han brændte for at rejse ud i Europa for at studere arkitektur. Pengene blev bevilget og Lauritz rejste. Lauritz gik aldrig på nogen arkitektskole, men studerede og tegnede allerede eksisterende bygninger rundt om i Europa, så man kan vel sige at han var selvlært. Hjemme igen blev Lauritz i 1733 hofbygmester. Han blev den tids store arkitektnavn, og har spillet en stor rolle i dansk bygningskunst. Listen over hans bygningsværker er lang, her følger et lille udsnit af listen: • Opførte de gule palæ i Roskilde 1732-1736 i dag museum for samtidskunst. • Opførte Eremitage Slottet 1734-1736, udover at have tegnet selve slottet, stod Lauritz også for al indvendig udsmykning, som tapeter, gardiner, 5 af 7 diverse dekorationer, alle møbler, ja, simpelthen alt har Lauritz designet, det er imponerende og meget flot. Tag ud og se slottet, det er nyrenoveret og står i dag fuldstændig som da Lauritz de Thurah byggede og indrettede det. • Færdiggjorde Hirschholm (Hørsholm) 1743-1744 • Opførte spiret på Vor Frelser Kirke 1748-52 • Medarkitekt på Marmor kirken i København. • Om- og tilbygning af diverse slotte og herregården rundt om i landet, bl.a. Frederiksberg Slot, Vallø Slot,, Sorgenfri Slot, Fredensborg Slot, Bregentved Slot. Børglum Kloster, Ledreborg Slot • Spiret på Vor Frelsers Kirke på Amager. Spiret med den spiralformede udvendige trappe, blev Lauritzs mesterværk, det er samtidig et arkitektonisk kunstværk, som kun en kompromisløs og moden arkitekt kunne frembringe. Inspirationen til spiret fik Lauritz fra spiret til universitetskapellet