Christian VI's Projekterede Rundkirke I Ny-København
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
CHRISTIAN VI.S PROJEKTEREDE RUNDKIRKE I NY-KØBENHAVN O. 1736 NOTER S. 285 Med de store byudvidelser, som fra 1600’rnes senere kilder skulle kirken have ligget i Store begyndelse sprængte rammen omkring det Kongensgade, »midt i (...) eller paa noget des gamle København, opstod også et behov for lige bequemt Sted«, og planerne have været så flere kirker. Mens Christianshavn hurtigt fik en fremskredne, at betjeningen af den nye kirke sognekirke (jfr. DK. Kbh. By, 2, s. 470f), viste var anført i bestallingen for prædikanter og be det sig vanskeligt at gennemføre et civilt kirke tjente ved S. Nikolaj.8 byggeri i byens nordligste del. Beboerne i dette I 1736 har der næppe været mulighed for at område var fordelt mellem S. Nikolaj og Trini udnytte en tomt efter hovedstadens brand tatis sogne (jfr. DK. Kbh. By, 1, s. 459f. og 2, 1728.9 Under forudsætning af at der har været s. 227f.), men søgte i praksis også til nærmere kalkuleret med en af kronen ejet grund, kan der beliggende stands- og institutionskirker (s. 9). ud fra henvisningerne til henholdsvis Gothers Udover Christian IV (s. 239) skulle både Fre gade og Store Kongensgade være tale om enten derik IV og Christian VI have overvejet at lade et hjørne af Rosenborg have, muligvis det en sognekirke opføre i forstæderne mod nord, østre, ret upåagtede parti, hvor Kronprinsesse men først 1736 spores mere konkrete planer gade 65 år senere blev ført igennem, 10 eller en derom.1 del af de kongelige haver på Amalienborg, må Den tidligste omtale af en ny kirke findes i et ske den grund, som lå imellem Bredgade (da brev fra Christian VI til oversekretæren i Dan værende Norgesgade) og Store Kongensgade. ske Kancelli, Johan Ludvig Holstein, dateret Denne, der tilhørte kongens ugifte søster Char 27. okt. 1736.2 Da der tre dage efter indledtes en lotte Amalie, blev i 1749 udset til byggegrund 8-dages jubelfest til minde om reformationen, for Frederikskirken (DK. Kbh. By, 5, s. 472f.). efter et program, som netop Holstein havde Amalienborgkvarteret fik dog først sin endelige bidraget til at lægge med sine i forsommeren form med Frederiksstadens bebyggelse fra år udarbejdede »Uforgribelige Tanker om Jubelfe hundredets midte.11 sten«,3 har det været nærliggende at sætte den Som bygmester for den nye, endnu unavn nye kirke i forbindelse med jubilæet og opfatte givne kirke, nævner Christian VI den kun 35 år den som en mindekirke, i parallel til den 1749 gamle, nyudnævnte hofbygmester Nicolai grundlagte Frederikskirke, som opførtes til Eigtved, som i september året før var vendt minde om Oldenborgernes 300-års jubilæum hjem fra en 12-årig uddannelsesrejse. Eigtved (DK.Kbh.By, 5, s. 468). 4 Programmet for ju havde fået Fyn og Jylland som sit distrikt, un belfesten 1736 omfattede dog ingen nedlæggelse der forudsætning af at kongen ikke havde brug af grundstenen til en ny kirke,5 et forhold, som for hans tjeneste andetsteds.12 15. aug. 1736 måske også kan skyldes problemet med at finde havde han sammen med Lauritz de Thurah faet en passende placering. overladt indretningen af de kongelige gemak I brevet til Holstein nævner kongen, at den ker på Christiansborg. Men projektet til den påtænkte kirke kunne få plads i Gothersgade, nye sognekirke var hans første selvstændige men at stedet ikke var det bedste.6 Der synes opgave. Antagelig har han allerede i efteråret ikke bevaret samtidige alternativer.7 Men ifølge 1736 indledt arbejdet. Hans tegninger har såle NOTER TIL S. 284-85 285 des dannet grundlag for en †model, udført af retninger. A 1736«. J. L. Holstein 2. juni 1736 samt snedkermester J. J. Reusse ifølge regning af 29. juni samme år: »Hvorledes Jubel Festen d. 30. Oct. 1736 kunde celebreres«. 7. jan. 1738.13 Til modellen hørte en særlig †tag- 4 K. Voss: Arkitekten Nicolai Eigtved. 1701-1754, værksmodel, en »Couple, worinnen ins grosse 1971, s. 98. angedeutet wird wie das Bindwerck zu verfer 5 Note 3 samt J. Oskar Andersen: Jubelfesten 1736 tigen (ist)«.14 For denne model stod tømrerme for kirkens reformation, Dansk Kirkeliv 1935, s. 25f. ster J. P. Eisborg. Hele modellen blev depone 6 Jfr. note 2: »Die neue Kirche wird wohl am besten in der Gother Strasse zu erbauen sein welcher er ret hos Eigtved selv og er siden forsvundet.15 dem Captain Eigtved sagen wird der Platz findet Om kirkens udformning vides meget lidt. Af sich wohl, aber es fehlet an dem besten«. regnskaberne vedrørende modellen fremgår, at 7 KSA. Magistratens kopibøger 1733-38, samt sst. det drejede sig om »einer runden Kirche« med reg. 13: Gadereguleringskommissionen af 1728, en kuppel. Associationerne til Eigtveds 13 år 5. nov., Bygningskommissionen 1729, 14. Akter vedr. gadernes regulering, samt Bygningskommis yngre forslag til Frederikskirken er både nær sionen 1729, 5. Bygningskommissionens justitspro- liggende og oplagte. Tegningerne fra 1736 var tokol 1733-41, er forgæves gennemsøgt. Desuden er Eigtveds første lejlighed til at udmønte den vi skøder for Rosenborg, S. Annæ Øster og S. Annæ den om centralkirker, som han havde indsamlet Vester gennemgået, ligesom der på RA er foretaget i henholdsvis Italien og Tyskland.16 Muligvis stikprøver i Partikulærkammerregnskaberne 1736 (Ptk 42) og Kongehusets arkiv (Chr. VI.s Udkast til har han allerede under uddannelsesrejsen været breve. Kongens egenhændige breve til overstatsse- klar over Christian VI.s planer om at opføre en kretær grev Schulin. 1727-30, 1734-40). ny kirke i København. Under alle omstændig 8 Jfr. note 1. Oplysningen vedr. bestallingen kan heder kan hans ideer fra det ældre kirkeprojekt ikke verificeres i S. Nikolaj kirkes arkiv på KSA. udmærket være genoptaget i hans første Fre- 9 Jfr. Voss (note 4): »Det var Tanken at bygge Kir ken paa en af Tomterne efter Bybranden i 1728 ...«. derikskirkeforslag. Dette blev approberet kun Ifølge H. B. Hoffmeyer: Genopbygningen af Køben godt en måned efter, at kirken i Frederiksstaden havn efter branden 1728, i HistMeddKbh. 1972, tidligst omtales (jfr. DK. Kbh. By, 5, s. 469f.). s. 65, kan det »foreløbig fastslås, at København i Efter 1738 synes kilderne tavse om den af 1736 var ved at være genopbygget«. Ugen før refor- Christian VI planlagte rundkirke. Arbejdet med mationsjubilæet 1736 afholdtes en taksigelsesfest for restitutionen efter branden, jfr. KSA. Bygningskom den nye kongebolig på Slotsholmen, som blev missionens justitsprotokol (note 7) s. 117. indledt 1733, har sandsynligvis bidraget til at 10 H. Lund: De kongelige lysthaver, 1977, s. 28f. aflede kongens tanker og givet Eigtved nok at Gartneren og arkitekten Johan Cornelius Krieger var gøre – ikke mindst med projekteringen af en netop i 1730’rne beskæftiget med en regulering af anden kirke, slotskirken på Christiansborg Rosenborg have. 11 (DK. Kbh. By, 5, s. 122f.). Planerne om en J. Erichsen: Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-76, 1972. rundkirke i Ny-København blev atter stillet i 12 K. Voss: Bygningsadministrationen i Danmark un bero. der Enevælden, 1966, s. 59. Voss opfatter bestallin gens ordlyd som tegn på, at »Kongen straks har KILDER OG HENVISNINGER værdsat hans (dvs. Eigtveds) Evner og Kvalifikatio ner«. Beskrivelse ved Ulla Kjær. Redaktionen afsluttet 13 RA. Ptk. 21, Indkomne breve, 1738, bil. 8, 78 og marts 1987. 128, samt Ptk 39, Bilag til partikulærkammerregn- 1J. Lorck: Beytrage zu der neuesten Kirchenge skaber, 1738, bil. 151. Jfr. også Ptk 38, Partikulær- schichte in den Königl. Dänischen Reichen und Län kammerregnskaber, 1738, 17. jan. vedr. betaling for dern, I, 1758, s. 110f., E. Pontoppidan: Den danske modelarbejdet. Atlas, II, 1767, s. 193f., samt DK. Kbh. By, 5, 14 RA. Ptk 38 (note 13): Anvisning på 64 rdl. til Wis s. 464f. borg for modellen. Jfr. Ptk 39 (note 13), bil. 152: 2 KglBibl. Ledr. 242-52, H.4. 4°, 1736, 27. okt. (også Regning indleveret af Wisborg 7. jan. i H. Rørdam (udg.): Historiske Samlinger og Stu 15 RA. Ptk 38 (note 13) vedr. modellens placering. dier, 1896, II, 247). Lorch (note 1) nævner modellen som endnu eksi 3 KglBibl.Ledr. 475, 2°, »Jubilæi, Projecter og Efter sterende. Den optræder ikke i boet efter Eigtveds Danmarks Kirker, København 19 286 CHRISTIAN VI. S PROJEKTEREDE RUNDKIRKE enke, død okt. 1795, jfr. LA., Københavns skifte Eigtveds interesse for centralkirker vidner blandt an retsprotokol. reg. prot. litr. D. det et par kopier af Filippo Juvarra’s kirke »La Su- 16 Voss (note 4) samt C. Elling: Nicolai Eigtwedts perga« ved Torino, som han antagelig har udført i italienische Reise, i Artes V, 1937, S. 107-81. Om Rom, jfr. DK. Kbh. By, 5, s. 555f. CHRISTIAN VI’S PROJECTED CHURCH IN NEW COPENHAGEN Due to the sharp growth of Copenhagen in the tion held shortly after. It was to have been built beginning of the seventeenth century the old by Nicolai Eigtved, architect to the Court, city boundaries were broken, and the need who had recently returned to Denmark. Ac arose for more churches. However, it proved cording to surviving invoices, a †model, as difficult to build a church for the civilian po well as a separate †roof construction were pulation. In a letter dated 27. October 1736 made after his plans and drawings. The bills from Christian VI to J. L. Holstein, First Secre reveal that it would have been a round church, tary of the Danish Chancellery, mention is and it seems likely that its design has resembled made of a church planned in the thoroughfare Eigtved’s proposal for Frederikskirken thirteen of Gothersgade, or some other more suitable years later. But little more is known about the position. This church has been linked with the project which appears soon to have been drop festivities for the bicentenary of the Reforma ped..