Verdensarv - i Danmark og Grønland

Forord, side 2

Verdensarv i Danmark, side 4

Verdensarv i Danmark

Jelling-monumenterne, side 8

Kronborg, side 16

Roskilde Domkirke, side 24

Ilulissat Isfjord, side 32

Kandidater til verdensarv

Parforcesystemet og Eremitagen, side 40

Frederiksstaden med Amalienborg, side 44

Vadehavet, side 48

Stevns Klint, side 52

Molerklinterne ved Limfjorden, side 56

Christiansfeld, side 60

Vikingetidens Trelleborge, side 64

1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68

Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72

Mere viden om verdensarven, side 76

1 2 Forord

Af kulturminister Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve Netop derfor blev UNESCO’s ”verdens- Carina Christensen historiens vingesus. Vi står bittesmå og arvskonvention” skabt i 1972. Over hele ser op i en katedrals himmelstræbende verden findes en mangfoldighed af monu- hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen menter, landskaber og naturområder, som med livet i Kronborgs smukke omgivelser. så ofte er brugt til at trække grænser, både Vi står på kanten af det mægtige, røde mellem mennesker og mellem nationer. Grand Canyon og hører næsten nybyg- Men med konventionen ser vi, at denne gernes vogne passere nede ved floden. kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, gene- Så føles det abstrakte begreb ”kulturarv” rationer, sociale skel, religioner og politiske pludselig nærværende. I det perspektiv dagsordener. forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræf- Frem for alt bæres konventionen af ønsket ternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. om at bevare hele verdens kulturarv for hele Vi forstår, at det er værd at gøre noget verden. Konventionen er udtryk for en glo- aktivt for at bevare disse steder, så også baliseret verdens spirende selvbevidsthed. vore børn og børnebørn kan opleve dem. Opfyldt af visionen om, at kulturarven er og skal være til for alle - en global demo- Vi står på kanten af det mægtige Grand kratisk kultur. Og et globalt demokratisk Canyon” og hører næsten nybyggernes vogne ansvar, for denne enestående arv overlever ved floden ” kun gennem en fælles indsats. Jeg er selv vokset op i nærheden af Jelling, I dag er der 890 steder på UNESCO’s liste med de ældgamle sten og gravhøje. De over verdens kulturarv. Kravet er, at stedet kan se små ud, sammenlignet med steder skal være af enestående universel værdi som Taj Mahal i Indien eller det mauriske for menneskeheden. Danmark har hele tre palads Alhambra i Spanien. Men stenene steder på listen. Monumenterne i Jelling, bærer et tidligt og enestående vidnesbyrd domkirken i Roskilde, og Kronborg slot om, hvordan kristendommen bredte sig ved Helsingør. Også Isfjorden i Ilulissat på fra sine ældste kernelande til Danmark, Grønland er med på listen. I Danmark har som dengang lå på verdens rand. En vi lige revideret listen over steder, som vi fantastisk fortælling, som kan overvælde mener, har en betydning, der rækker ud selv den mest garvede, internationale over Danmark og som vi i løbet af de kulturturist. kommende år vil søge om at få optaget på listen. Det kan du også læse mere om Jelling er ikke ene om at have denne virk- i dette hæfte. ning. Mange bygninger, kulturlandskaber og naturområder rundt om i verden kan Nogle gange kan det være en fordel at bo ligeledes overvælde os med deres fortælling i et land som Danmark, der har korte geo- om menneskehedens og jordens historie grafiske afstande og jeg håber, fortælling- og mangfoldighed. Netop gennem mang- erne i dette hæfte vil inspirere dig og dine foldigheden af denne arv forstår vi men- til at tage ud og opleve stederne på nært nesker vort fællesskab på tværs af tid og hold. Og fortæl gerne andre om dine sted. Denne arv skal vi værne om. oplevelser derude.

3 4 Verdensarv i Danmark

Stonehenge, England

Der findes steder i verden, som rækker enestående natur- og kulturarv for kom- ud over grænser, religioner, national- mende generationer. Konventionen blev iteter og etniske skel. I Danmark har vi vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske tre af sådanne steder - og en lang række skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten mennesker er i det daglige involveret i 40 år konventionen har eksisteret, er den at passe på stederne og formidle dem til blevet den UNESCO konvention, som de besøgende. Måske kommer der flere allerflest lande har tilsluttet sig. verdensarvssteder til. Dermed udgør verdensarvskonventionen af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, en af UNESCO’s mest kendte konventio- Anne Mette Rahbæk ner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig 1000. De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, Det danske og grønlandske eller når vi har været på ferie i udlandet. verdensarvsarbejde Måske har vi set tv-programmer om dem. Danmark har naturligvis også tilsluttet sig Der er 890 af dem. De er fordelt over hele konventionen, og har dermed også påtaget jorden og omfatter både Pyramiderne i sig forpligtelsen til at identificere steder, der Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde de eksisterende steder og formidle de Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord værdier, som de hver især repræsenterer. i Grønland. Det danske verdensarvsarbejde er forankret Færre af os ved måske, at udpegningen er i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager baseret på UNESCO’s verdensarvskonven- den løbende kontakt til Verdensarvscenteret tion, der har til formål at bevare verdens i Paris. Styrelsen har den løbende kontakt

5 Gondoler i Venedig, Italien Fotooptagelse på den Kinesiske Mur, Kina til de danske verdensarvssteder og andre Verdensarv skal plejes Formidling af stederne interessenter. Heldigvis er der mange aktører At være verdensarv forpligter nemlig, og I Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne i Danmark og i Grønland, som løfter de kravene til stederne er øget betydeligt gen- fokus på det danske verdensarvsarbejde. mange forskellige arbejdsopgaver, der nem de seneste 5 - 8 år. F0r eksempel skal Hæftet kan øge dit kendskab til de danske knytter sig til at være et verdensarvssted. vi udarbejde forvaltningsplaner, turisme- verdensarvssteder, og de mange fantastiske planer og lave risikovurderinger for stederne værdier de repræsenterer, og som vi alle Ejerne af stederne, nemlig Slots- og og alle større ændringer i områderne må skal være med til at beskytte på vegne af Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene vi orientere verdensarvscenteret om. Til ”hele menneskeheden”, som det så flot ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, gengæld har vi gennem arbejdet også mulig- hedder i konventionen. Grønland Selvstyre, men også kommunal- hed for at trække på internationale eksperter, politikere og embedsmænd i Helsingør, når vi står over for særlige problemstillinger Kan hæftet være med til at stimulere Roskilde og Vejle kommuner og Qaasuit- som for eksempel revnedannelser i Rune- debatten om kulturarvens og naturens sup Kommunia i Grønland. stenen i Jelling. rolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om Dertil kommer de mange eksperter på Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke forholdet mellem bevaring, brug og forand- universiteter og museer, som vi løbende tager ordentligt vare på verdens fælles arv, ring og om forholdet mellem bevaring og trækker på i samarbejdet med de danske kan verdensarvskomiteen beslutte at iværk- turisme. afdelinger af International Council of Sites sætte særlige overvågningsprogrammer. and Monuments (Dansk ICOMOS) og Verdensarvssteder kan også helt få frataget Den globale strategi International Union for Conservation of titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid Siden 1994 har UNESCO arbejdet efter Nature (Dansk IUCN). blev indskrevet på, anses for tabte. Det en global strategi, som går ud på at få skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, en bedre balance på verdensarvslisten. Alle disse gode samarbejdspartners indsats hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Det skal være en bedre fordeling mellem og engagement i det danske verdensarvs- Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet natur- og kultursteder og imellem de arbejde er helt uvurderlig og kan på ingen mistede en væsentlig del af dets unikke enkelte verdensdele og mellem forskellige måder anerkendes nok. værdi. typer af steder.

6 Klippetempel i Abu Simpel, Egypten Vandfald i Yellowstone Nationalpark, USA

Danmark er forpligtet til at undersøge, UNESCO’s kriterier for verdensarv « Det skal være direkte eller håndgribeligt om vi mener, at vi har steder, som har en « Der skal være tale om et mesterværk forbundet med begivenheder eller levende betydning, der rækker ud over os selv, og af menneskelig kreativitet. traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og som vi derfor vil bevare og fortælle om i « Det skal vise et vigtigt samspil mellem litterære værker af særlig universel betydning. en international sammenhæng. menneskelige værdier, i en periode eller « Det skal indeholde enestående naturfæ- inden for et kulturelt område i verden, i nomener eller exceptionelt naturskønne Nye danske steder forbindelse med udviklingen i arkitektur områder eller områder af æstetisk betydning. Netop dét har vi arbejdet med i foråret eller teknologi, monumental kunst, « Det skal være et fremragende eksempel 2009, og vi benytter derfor lejligheden til byplanlægning eller landskabsudformning. på hovedperioder i jordens historie, og at præsentere disse steder i dette hæfte « Det skal være et enestående eller i det inkludere et bevis for liv, betydningsfulde sammen med de fire steder, der allerede mindste exceptionelt vidnesbyrd om en pågående geologiske processer i udviklin- er optaget på verdensarvslisten. Ved revi- kulturel tradition eller en civilisation, som gen af landformer, eller have betydnings- sionen af den danske tentativliste har vi er levende eller forsvundet. fulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn. bestræbt os på, at vi alene optager steder, « Det skal være et særligt eksempel på en « Det skal have særlige eksempler på der reelt tilfører nye værdier til den eksiste- bestemt type bygning, arkitektonisk eller betydningsfulde i gangværende økologiske rende liste frem for ”mere af det samme”. teknologisk samhørighed eller et landskab, og biologiske processer i evolutionen og som illustrerer et eller flere betydningsfulde udviklingen af økosystemer på land, i Der er ikke nogen garanti for, at de nye stadier i menneskets historie. ferskvand, ved kyster og i havet samt kandidater bliver optaget. Det er nemlig « Det skal være et særligt eksempel på plante- og dyresamfund. verdensarvskomiteen, som træffer beslut- traditionelle menneskelige bosættelser, eller « Det skal indeholde de vigtigste og mest ningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier. menneskers udnyttelse af jord eller hav, som signifikante naturlige levesteder for beva- Foran os og stederne ligger nu et omfat- er repræsentativ for en eller flere kulturer, ring på stedet af biologisk mangfoldighed, tende arbejde med at beskrive og begrunde, eller menneskets samspil med miljøet, herunder levesteder for truede arter, der hvorfor netop de steder, vi har valgt, skal hvor dette er blevet sårbart som følge af har særlig universel betydning ud fra et optages på verdensarvslisten, og hvordan uigenkaldelige forandringer. videnskabeligt eller bevaringsmæssigt vi vil beskytte dem z synspunkt.

7 8 9 Hvordan danerne blev kristne

Nordhøjen med kirken i midten

Verdensarv Der har igen været udgravninger i udbyggede Danevirkevolden ved Danmarks Jelling-monumenterne Jelling, og i takt med nye fund ændres sydgrænse, og opførte den store bro ved vores viden om datidens kongemagt, Ravninge Enge, som en manifestation af kristendommens påvirkning og indtog sin magt. i Danmark og om hvordan tiden blev forsøgt formidlet. Kong Haralds mind- Stenenes fortælling esten over sine forældre Gorm den om danskerne Gamle og dronning Thyra er Danmarks De to runesten står i det fri foran den hvide vigtigste historiske monument. Den er kirke imellem de to gravhøje - Nordhøjen den ældste dokumentation for hvordan og Sydhøjen - i Jelling by. Den lille rune- og hvornår danskerne blev kristne. sten er Kong Gorms sten, som han rejste til minde om sin kone Dronning Thyra. Af direktør for Kulturarvsstyrelsen På den står der i lodrette bånd, som det er Steen Hvass normalt på runesten, følgende tekst: ”Gorm konge gjorde disse kumler (dette mindes- Jelling-monumenterne - de to store gravhøje mærke) efter Thyra sin kone, Danmarks og de to runesten - har gennem generationer pryd”. Det er første gang i Danmarkshisto- været nationale symboler på grundlæggel- rien at ordet ”Danmark” står skrevet. sen af den danske nation og dansk identitet. Det har de, fordi de for første gang i historien Den store runesten er Kong Haralds minde- fortæller i både tekst og billeder om Danmark sten over sine forældre Gorm og Thyra. som nation og om danskerne som kristne. Den er samtidig et vidnesbyrd om Haralds Monumenterne er samtidig en fortælling egne bedrifter som konge af Danmark, for om Jelling som et politisk magtcentrum for på den står følgende: ”Harald konge bød kongen Harald Blåtand, der på det tidspunkt gøre disse kumler (dette mindesmærke) byggede store ringborge rundt i landet, efter Gorm sin fader og Thyra sin moder,

10 Sydhøjen De to berømte runesten: Kong Gorms til venstre og Harald Blåtands til højre den Harald, som vandt sig hele Danmark pres fra Europas største magt, den kristne med et overdådigt udstyr, som næppe blev og Norge og gjorde danerne kristne”. tysk-romerske kejser syd for grænsen, og overgået i samtiden. Over gravkammeret stenens budskab kunne måske have for- blev der opført en enorm gravhøj - Nordhø- På stenen skriver Harald Blåtand altså, at hindret en invasion. Men man ved det ikke jen i Jelling - med en diameter på omkring han vandt hele Danmark og Norge, han med sikkerhed. 62 meter og en højde på 8 meter. Med grav- beherskede altså ikke hele Danmark, da kammeret og gravhøjen som centrum, er han overtog kongemagten. Anlæggelserne Dyr, slange og Kristus på korset der fundet en skibssætning med en længde af de fem ringborge rundt om i landet kan Den store runesten har formentlig været på ca. 355 meter og med en bredde på mere ses i sammenhæng med at han indlem- malet med stærke farver, og er ved sin end 70 meter. mede Nordjylland, Fyn, Sjælland og Skåne reliefteknik, sin indskrift og billedfremstil- i Riget. ling et fuldstændigt nybrud. Stenen har tre Det var kutyme i den hedenske tradition sider. En tekstside med inskription i vand- at begrave konger og højtstående personer Jellingemonumenterne har gennem rette linjer, som er udformet som i et latinsk, i sådanne skibeformede stensætninger, ”generationer været nationale symboler på kristent manuskript, en billedside hvor et hvor skibet på symbolsk vis skulle fragte grundlæggelsen af den danske nation stort dyr er i kamp med en slange, og endnu den døde til dødsriget. Uden om skibs- ” en billedside, hvor Kristus afbildes med sætningen har der været rejst en firkantet Danmarks dåbsattest korsglorie, vidt åbne øjne og udstrakte pallisade, der har indrammet et areal på På den store runesten fortæller Harald, at arme. Dette billede er den ældste kendte mere end 10 hektar. han gjorde danerne kristne. Runestenen fremstilling af Kristus på korset. viser derfor Danmarks officielle overgang Sydhøjen opføres hen til kristendommen som statsreligion. Der- En høj af dimensioner over skibssætningen for kaldes den store runesten for ”Danmarks Ca. 6 år forinden opførelsen af runeste- Samtidig med opførelsen af det nye kristne dåbsattest”. Dette foregår omkring år 965. nene i vinterhalvåret 958/959 blev Gorm monument - den store runesten med ind- Harald havde politiske grunde til at overgå begravet i det hidtil største kongelige grav- skriften ”og gjorde danerne kristne”, sløjfer til Kristendommen og skrive det på stenen monument i Danmark. I et gravkammer man den hedenske skibssætning, og op- som vidnesbyrd. Han var nemlig under stort rejst som en bygning, blev Gorm placeret fører Sydhøjen hen over den sydlige del af

11 Skriften på Haralds sten står vandret som et kristent manuskript

Vidste du at... skibssætningen. Sydhøjen var under opfør- på Fyn, Trelleborg på Sjælland og Borgeby Det nye danske pas fra 1996-97 viser både else i år 965 og efter et ophold i opførelsen, i det vestlige Skåne. Kristusfiguren, det store dyr og slangen fra endelig færdig omkring år 970. Den firkant- den store sten i Jelling. Motivet blev valgt, ede pallisade udenom skibssætningen Harald havde politiske grunde til at overgive fordi det er et symbol på dansk identitet, men bliver også sløjfet, senest i slutningen af ”sig til kristendommen og skrive det på stenen også fordi mønstrets komplicerede struktur 900-tallet. som vidnesbyrd gør det svært at forfalske. ” Den store runesten står i dag nøjagtig dér, I årene efter 980 blev der opført en impo- hvor den blev placeret af Harald Blåtand nerende bro ved Ravning Enge i Vejle Ådal. for tusind år siden, nemlig midt mellem Broen er et vidnesbyrd om, at der har eksi- Sydhøjens og Nordhøjens centre og præcis steret et velfungerende vejnet i landet, hvor på midteraksen mellem højene. Den samme man kunne færdes sikkert og uhindret på midterakse, som også danner midtaksen i alle årstider. den ca. 355 m lange skibssætning. De kongelige monumenter i Jelling Blåtand forstærker og forskanser stedfæster kongerne Gorm og Harald til Efter Gorms død overtager Harald konge- Jelling som centrum for dette kongedyna- magten, der har centrum i Jelling. Harald sti, der begyndte i Jelling og blev Nord- har brug for at markere sit territorium og europas stærkeste magt. forstærker befæstningerne ved landets tre handelsbyer Ribe, Århus og Hedeby/Slesvig. Gorm den Gamles to begravelser I forbindelse med kristendommens indfør- Han forstærkede også Danevirke-voldene, else - og i Haralds regeringstid - opførte man der blev ca. 12 km lange. I årene 979 - 981 den første kirke i Jelling. Kirken ligger midt opfører han flere store ringborge: Fyrkat og i mellem de to høje og udenom kirken ligger Aggersborg i Nordjylland, Nonnebakken der i dag en kirkegård. Haralds kirkebygning

12 13 Sten fra den store skibssætning foran Nordhøjen

Jelling som verdensarv er den første af tre trækirker, der alle er søn Svend Tveskæg, fordi Svend havde et I 1994 blev Kongernes Jelling optaget som brændt, og som efterfølges på det samme mere hedensk syn og følte, at faderen var det første sted i Danmark på UNESCO’s sted af den nuværende frådstenskirke. Det gået for hårdt til værks med indførelsen verdensarvsliste. at der på samme sted er opført fire kirker af kristendommen i Danmark. er enestående for Danmark. Direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Et ud af mange sagn siger, at Harald Hvass, skriver følgende i begrundelsen Denne første kirke i Jelling blev bygget som blev” dræbt af sin egen søn for Vejle kommunes ansøgning til UNESCO: et mausoleum med et gravkammer under ” ”For mere end tusind år siden skabtes gulvet, lige foran koret, hvor der blev grav- Harald flyttede kongemagtens tyngde- monumentet i Jelling for at vise eftertiden: lagt en person, som kan være Kong Haralds punkt fra Jylland til Roskilde på Sjælland, far, Gorm den Gamle. Som symbol på at til midten af det nye samlede kongerige, «At her samledes landet til et rige. danskerne var blevet kristne, blev Gorm der omfattede hele Danmark. Haralds søn, «Her optræder navnet Danmark for måske flyttet fra sin oprindelige hedenske Svend Tveskæg (ca. 986 - 1014), erobrede første gang. begravelse i Nordhøjen til en kristen be- England i 1013, og Haralds barnebarn, «Her blev kristendommen den officielle gravelse foran alteret. De fund man har Knud den Store (1019- 1035), blev konge religion i Danmark. gjort i gravkammeret viser nemlig, at en over et Nordsøimperium med Danmark, «Her præsenteres kongen - stamfaderen person er blevet flyttet. betydelige dele af det nuværende Sverige, til det nuværende danske kongehus. Norge og hele England. «Her står symbolet på grundlæggelsen Haralds død af den danske nation. Harald Blåtand må være død omkring 985 Alle Danmarks regenter - også vores nu- «Her markeres ændringen fra et nordisk -986, desværre kender vi ikke hans gravsted. værende Dronning Margrethe 2. er efter- hedensk samfund til en europæisk kristen I følge Adam af Bremens krønike (nedskrevet kommere af Kong Gorm og Dronning civilisation. omkring 1072) byggede Harald den første Thyra. Det er enestående, at vores danske «Et tilsvarende monument findes kirke i Roskilde, hvor han også selv blev kongehus kan føres tilbage til en stamfa- ikke noget andet sted i verden begravet. Et ud af mange folkelige sagn der, der regerede for over tusinde år fortæller, at Harald blev dræbt af sin egen siden z

14 15 16 17 Berømmelse og Ziirat

Kronborg blev i 1400-tallet opført af Erik af Pommeren til at opkræve sundtold

Verdensarv Den berømte militære kongeborg ‘Kro- Borgen ”Krogen” Kronborg gen’ i Helsingør var en klar markering Krogen blev opført i begyndelsen af 1400- af kongens magt og indflydelse. Her tallet af Erik af Pommern, som begyndte opkrævede man sundtold og værnede at opkræve sundtold af forbipasserende Danmark mod overfald. Først senere skibe. Borgen var stærk. Den bestod af en blev borgen kendt i offentligheden 2-4 meter tyk ringmur, den var 79 x 79 m. i som prins Hamlets slot. areal og opført i røde mursten. I borggården stod flere store murede huse, bl.a. med en Af chefkonsulent Lars Holst, festsal, et Palatium, og i det nordøstlige Slots- og Ejendomsstyrelsen hjørne lå kongeboligen. Krogen var en klar markering af kongens magt og synlig for Frederik 2. og hans søn Christian 4. ville alle, som sejlede forbi. have været stolte, hvis de havde vidst, at Kronborg i år 2000 skulle komme på Fra de høje mure kunne mandskabet nemt Unescos Verdensarvsliste. forsvare sig med datidens primitive kanoner, armbrøster og ved at kaste spyd, sten og Ser man nærmere efter, skinner det andet ned over fjenden. Men krigstekno- igennem,” at Kronborg er en ombygget logien var i udvikling. Gennem 1400- og middelalderborg 1500-tallet udviklede man kanoner, der på ” sikker afstand af borgen kunne skyde mod Kronborg blev opført i årene 1574-1585. I murene, til de styrtede sammen. 1560erne havde Frederik 2. ført en langvarig krig mod Sverige. I 1572 blev han endelig Både borg, kongebolig og festsal var gift, økonomien var i fremgang, og der var forældet, da Frederik 2. kom til. De var fred i riget. Nu var det tid at modernisere umoderne og ikke en renæssancefyrste den gamle kongeborg, ”Krogen”. værdig. Noget måtte ske.

18 Den store Riddersal på Kronborg

Frederik 2. bygger Kronborg Hele slottet blev skalmuret med sandsten, ”… thanks, Rosenkranz and gentle Inspireret af det nyeste fæstningsbyggeri så det kom til at ligne udenlandske fyrste- Guildenstern” i udlandet og med brug af nederlandske slotte. Vinduer blev forsynet med vinkel- Sådan takkes prins Hamlet to barndoms- eksperter blev borgen moderniseret. formede sandstensoverliggere, døre og venner i Shakespeares udødelige skuespil porte fik prægtige sandstensportaler. Fra fra 1601. De to adelsmænd med de dansk- Uden på den gamle ringmur blev der anlagt overliggere, gesimser og vægtergange klingende navne er kun bifigurer i dramaet, en sandstensklædt jordvold, og i de fire stirrede menneskehoveder, løver og men spiller muligvis en hovedrolle i for- hjørner blev der opbygget bastioner. Volden fabeldyr glubsk på de besøgende. ståelsen af, hvorfor den engelske forfatter kunne opfange fjendens kanonkugler, og henlagde handlingen i ”Hamlet” til fra bastionerne kunne Kronborgs kanoner Frederik 2. bestemte, at borgen skulle Danmark. skyde hen langs volden, hvis fjenderne ”hedde Kronborg, og den der dristede sig til kom for tæt på. I 1577 bestemte Frederik at bruge det gamle navn, skulle bøde en Historien vil vide, at de danske adelsmænd 2., at borgen skulle hedde Kronborg, og fuldfed okse Frederik Rosenkrantz og Knud Gyldenstjerne den der dristede sig til at bruge det gamle ” i 1590’erne besøgte England.Hovedformålet navn, skulle bøde en fuldfed okse. Kun det bedste var at besøge dronning Anne af Skotland, Renæssancens sans for det dekorative, det som var dansk prinsesse. De to danskere Berømt i hele Europa groteske og det fabulerende kom til fuldt mødte ingen ringere end William Shakes- Inden for muren udbyggede kongen de udtryk på Kronborg. Kobberklædte tage peare i festligt lag på rejsen. gamle huse, så slottet kom til at strække og tårne med spir pegede op mod himlen. sig langs alle fire sider i tre etagers højde. Slotsgården fik en pragtfuld fontæne i Sådan kan det være, at det netop var Der kom mange store vinduer i det nye midten og slottets indre blev rigt udsmyk- Frederik og Knud, der fik sporet den slot, og man tilstræbte en rytmisk fordeling ket. Kun det bedste var godt nok. Og kob- senere berømte forfatter ind på at skrive af vinduerne langs facaderne. Det lykkedes ber-stukne billeder af slottet blev spredt det danske drama - og han ved navngiv- ikke helt. Ser man nærmere efter, skinner i Europa, så udlandet kunne se, hvilken ningen af de to uheldige adelsmænd har det igennem, at Kronborg er en ombygget magtfuld konge Danmark havde: Herskeren sendt en skæv hilsen til de gamle venner. middelalderborg. af Øresund.

19 Renæssancens pragt kommer også til udtryk i Kronborgs ydre

Hamlet på Kronborg igennem tiden Og Kronborg blev bemærket i udlandet. Da havde svenskerne erobret og plyndret Teaterglade amatører ved garnisonen på På kort tid blev slottet verdensberømt, Kronborg, og ved den efterfølgende fred Kronborg opførte Hamlet for første gang i så berømt at den engelske dramatiker og mistede Danmark Skåne, Halland og 1816. Men det var først fra 1937, at teater- digter William Shakespeare som bekendt Blekinge. forestillingen på slottet blev en tilbage- valgte det som rammen om skuespillet vendende begivenhed. ”Hamlet”. Øresund tabt som dansk farvand Kronborg blev således til en grænseborg. Siden da har en af dette århundredes Kronborg i krig og fred Danmark opkrævede stadig sundtold, største Shakespeare-fortolkere, sir Efter en brand i 1629 lod Christian 4. pragt- men skiftende stormagter sikrede sig, at Laurence Olivier, svævet som en faders slottet genopbygge, i hvert fald udvendigt. Øresund aldrig siden blev et indre dansk ånd over Hamlet-forestillingerne på slottet. Ikke for sin egen skyld, men fordi slottet farvand. Det ville have givet Danmark en Han spillede selv Hamlet her i 1937. I i lang tid ”har været Danmark til Berøm- for stærk position, som behersker af ad- 2009 spillede den engelske skuespiller melse og Ziirat (pryd).” gangen til Østersøen. Kronborgs kanoner, Jude Law rollen som Hamlet. eller frygten for dem, kunne nok sikre op- Da den engelske flåde i 1801 sejlede gen- krævningen af sundtolden fra handelsskibe. 1988 Hamlet: Kenneth Brannagh nem” sundet, kunne Kronborg intet stille op 1985 Hamlet: Søren Spanning ” Men når det kommer til stykket, er ingen 1979 Hamlet: Derek Jacoby Landet var fattigt og Rigsrådet var imod fæstning stærkere end sit rygte. Da den 1954 Hamlet: Richard Burton genopbygningen, men Nederlandene ind- engelske flåde i 1801 forud for Københavns 1950 Hamlet: Michael Redgrave vilgede i at betale dobbelt sundtold og bombardement, ledet af Admiral Parker 1939 Hamlet: John Gielgud ”købte” sig derved til en alliance med Dan- og Lord Nelson, sejlede gennem sundet, 1937 Hamlet: Laurence Olivier mark. Adgangen til Østersøen, Europas kunne Kronborg intet stille op. 1916 Hamlet: Nicolai Neiiendam kornkammer, var vigtig og alliancen Dan- mark-Nederlandene holdt i mange år, bl.a. Kanonerne rakte ikke langt nok, og Dan- under Svenskekrigene 1658-60, hvor en mark havde sagt nej til at få hjælp fra nederlandsk flåde undsatte København. Sverige. I 1807 da englænderne tog den

20 21 Kronborg havde også stor militær betydning. Her de tykke voldmure

Vidste du at... danske flåde, afslog de engelske generaler Kronborg som verdensarv « Telegraftårnet har engang været at forsøge erobring af Kronborg, som man I år 2000 blev Kronborg optaget på Unescos Kronborgs højeste med kuppel og spir. anså for at være for stærk. verdensarvsliste. Kronborg fik den efter- Det fungerede oprindeligt som kanontårn tragtede status, fordi slottet er et enestå- og som pejlemærke for de tusindvis af Adgangen til Østersøen, Europas ende eksempel på et renæssanceslot, og skibe, der i århundreder besejlede Øresund. kornkammer” var vigtig har som fæstning og kongeslot spillet en I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde ” central rolle i Nordeuropas historie i det gennem de mere end fem meter tykke Kronborg mister militær betydning 16. og 18. århundrede. mure, så kuppel, spir og sågar noget af Sundtolden blev først ophævet i 1857 efter tårnet blev skudt bort. pres fra USA, og Kronborg mistede efter- Under 2. verdenskrig placerede tyskerne « Den danske stumfilmsstjerne Asta hånden en væsentlig del af sin militære styrker” på Kronborg og beherskede gennem Nielsen har spillet rollen som Hamlet betydning. Under 2. verdenskrig placerede hele krigen Øresund i 1921. tyskerne styrker og flere torpedobatterier ” på Kronborg og beherskede gennem hele Siden 1930’erne har slottet været udstil- krigen Øresund. lingssted og et populært turistmål. Konge- huset benytter også af og til slottet til I 1962 var slottet en militær kystudkigs- repræsentative arrangementer. De gamle post og med til at formidle informationer, kanoner der engang forsvarede Danmark der sikrede at Cuba-krisen kunne afblæses. skyder nu salut på kongelige mærkedage, Fra slottet så man nemlig, at russiske fragt- og når kongeskibet Dannebrog passerer skibe med atomraketter returnerede til Øresund. Sovjetunionen. Kronborg besøges hvert år af ca 200.000 Den sidste militære garnison på Kronborg danske og udenlandske besøgende z blev nedlagt i 1991.

22 23 24 25 Kongernes kirke

Altertavlen med kannikestolene i siderne

Verdensarv Roskilde by var størst og først med det Harald Blåtands første trækirke og denne Roskilde Domkirke hele - tidens mode, tendenser, arkitek- stenkirke har der antageligt været et par tur og et sted, hvor de kloge mødtes. andre trækirker, måske også yderligere Domkirken, hvis spir stræber mod en stenkirke. himlen, bærer historien om kongernes liv og død. Teglsten var datidens mest moderne bygge- materiale og byggestilen var i begyndelsen Af museumsleder Frank Birkebæk romansk. Men snart blev den ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken, der Den kan ses fra alle verdenshjørner, når netop i de år blev introduceret i Frankrig. man nærmer sig byen og domkirkens karakteristiske profil er kendt af de fleste Blåtands magtdemonstration danskere. Men domkirkens historie begynder før Absalon, nemlig 200 år tidligere i Jelling. I snart 800 år har Roskilde Domkirke haft På den store Jellingsten fortæller kong en markant plads både i landskabet og i Harald Blåtand selvbevidst, at han har Danmarks historie, først som hovedkirke samlet det danske rige og gjort danerne for Danmarks mægtigste bispestol, siden kristne. som kongelig begravelseskirke. Kong Haralds nye rige omfattede stort set Moderne i tegl og fransk gotik det nuværende Danmark samt det sydlige Det var en af historiens store personer, Sverige, og han havde behov for at finde et biskop Absalon, som omkring 1170 tog mere centralt sted at regere fra end Jelling. initiativ til at opføre en kirke i teglsten på Han valgte at slå sig ned ved bunden af stedet, hvor formentlig allerede Harald Roskilde Fjord og dér bygge en kirke. Det Blåtand byggede en trækirke. Mellem nye sted kaldte han Roskilde.

26 Det smukke smedejernsgitter Kannikestolene er fra 1420

Byen bevæger sig og voldgrav, er byarealet oppe på 70 Absalonbuen - en overset perle Roskilde er landets første ”moderne” hektar - og Roskilde er en moderne Som en del af Roskilde Domkirke findes et by og vokser ikke, som de tidligste byer, metropol, hvor landets elite samles, og af den tidlige danske middelalderarkitekturs frem på grund af gode handelsforbindelser, hvor nye moder bliver introduceret. Det forrygende konstruktioner, Absalonsbuen. men bliver fra begyndelsen anlagt som gælder alt fra nye tøjmoder og køkkentøj Buen, der er noget overset af domkirkens et centrum for magt og administration. (lerkar m.m.) til arkitektur. Den tidligste besøgende, forbandt med sin løngang dom- Sankt Jørgensbjerg kirke fra midten af kirkens kor med den nu nedrevne bispe- Kong Harald byggede (antageligt) en 1.000-tallet er for eksempel antagelig det gård øst for kirken. Det dristige bueslag, kongsgård lige vest for den første kirke. første stenhus i landet. som understøtter løngangen er fremmed Man mener, at Harald selv blev begravet i på vores breddegrader og vækker minder denne kirke. Både kongsgård og kirke har Roskilde bliver fra begyndelsen anlagt som om middelhavslandenes mægtige borge været bygget i træ, og der kendes ikke et” centrum for magt og administration og fæstninger. spor efter dem i dag. ” Senere i middelalderen bliver der oprettet Trods navnet har Absalon aldrig selv pas- Øst for kirken blev der opført en bispegård fem klostre og tre ”milde stiftelser” - dati- seret gennem korridoren. Det var nemlig til den biskop, der fra 1020 har haft sæde i dens sygehus, plejehjem og fattiggård - i først en af hans umiddelbare efterfølgere Roskilde. Det blev hurtigt landets rigeste byen. Antallet af både kirker og klostre i i embedet, der engang i 1200-tallets tidligste og mest magtfulde bispestol. Roskilde er større end i nogen anden årtier tog initiativ til bygningsværket. Ligeså dansk by. højtstræbende som løngangens bue selv By med vokseværk er bygningens symbolik. Højt hævet over Byen som ligger ned til fjorden vokser Hvor de kloge mødes folket kunne bispen ugeneret bevæge sig fortsat med stor hast, og omkring år 1100 Roskilde bliver også et lærdomscenter. frem og tilbage mellem sin residens i findes der ca. 13 sognekirker i byen. Meget tidligt blev der oprettet en katedral- bispegården og domkirkens hellige rum. skole, som senere - dog uden held - er Da Roskilde i ca. 1150 bliver omgivet med blandt kandidaterne til at blive Danmarks en mere end tre kilometer lang jordvold første universitet.

27 Domkirkens ur med Sankt Jørgen der dræber dragen Dronning Margrethe 1.s sarkofag

Murstensbygninger - det mest moderne En treskibet teglstenskatedral Hellig Trekongers Kapel eller Christian 1.s Absalons kirke blev som en af de første Med både domkirke og biskop som centrum Kapel opføres i 1464. I 1600-tallet følger bygninger i Danmark bygget i det nye opstår der et lærd, rigt og meget magtfuldt Christian 4.s Kapel, i 1700-tallet Frederik 5.s materiale, mursten. Kunsten at bage ler præsteskab i Roskilde, der præger landets Kapel, i begyndelsen af 1900-tallet Christian til sten var netop i midten af 1100-tallet historie i 3-400 år frem til reformationen 9.s Kapel og senest (1985) Frederik 9.s kommet til Danmark sydfra. midt i 1500-tallet. begravelsesplads uden for kirken.

Bygmestrene var også påvirket af de Absalons store katedralbyggeri, domkirken, Under reformationen mister kirken meget nyeste franske arkitekturstrømninger, når dog ikke at blive bygget færdig i den af sin rige udsmykning og udstyr, men også hvilket man blandt andet kan se i kirkens berømte bisps egen tid, men bliver først et par store brande i 1282 og 1443 kostede. nederste etage, som stadig er i romansk fuldendt om end endnu mere storslået af stil med rundbuede vinduer, mens den hans efterfølgere. Med udgangen af 1200- Den sidste brand var i 1968, hvor Margrethe- øverste etage allerede bærer præg af den tallet må kirken have stået færdig: En tre- spiret, som oprindeligt blev bygget i 1400- mere livlige gotik, som slog igennem år skibet teglstenskatedral med tårn. tallet, ulykkeligvis brændte sammen med 1200. store dele af tagkonstruktionen. Siden reformationen i 1536 har domkirken været” de danske kongers begravelseskirke Domkirken fyldt med skatte ” I dag fremstår Roskilde Domkirke som Brændt og genopstået en af landets bedst vedligeholdte kirker. I Domkirken er et levende bygningsværk, og det hvælvede kirkerum findes der mange gennem de følgende århundreder vokser eksempler på fremragende kirkeinventar: der mange tilbygninger frem på det store Den store trefløjede altertavle for eksempel hus: I 1300-tallet opføres de to tårne, som er et bemalet og forgyldt nederlandsk dog først i 1600-tallet får tilføjet de karak- træskærerarbejde fra ca. 1560, som med teristiske spir. Der tilbygges også våben- forskellige figurer og handlinger beskriver huse og kapitelhus inden det første kapel, Jesus’ lidelseshistorie.

28 29 De gotiske buer ses overalt i kirken Karakteristisk mønstermuring i Hellig Trekongers Kapellet

Dronning Dagmars genbegravelse Fandens smedejernsgitter eksempel aftegnet som næsten 2,20 meter Marie Sophie Frederikke Dagmar var op- Casper Finckes smedejernsgitter foran høj og Peter den Store af Rusland med rindeligt dansk prinsesse, datter af Christian Christian 4.s. Kapel (1600-tallet), er også 2,08 meter. 9., ”Europas svigerfar”. interessant. I gitteret kan man se adskil- lige fabelvæsner boltre sig, og man fortalte Inde i domkirken kan man også finde det Hun giftede sig med Zar Alexander III af derfor, at det var Fanden selv, der havde sjældne og velbevarede historiske orgel, Rusland og blev sådan russisk kejserinde. smedet gitteret. Raphëlisorglet. De ældste dele af det Dagmar flygtede til London under den stammer fra 1400-tallet og dets barokfa- russiske revolution men vendte senere Med udgangen af 1200-tallet må kirken cade er lavet i 1600-tallet. hjem til Danmark. Dagmars liv blev over- ”have stået færdig. En treskibet teglstenskate- skygget af de tragiske dødsfald i hendes dral med tårn Lige bag alteret ligger Dronning Margre- russiske familie. ” the 1.s sarkofag fra 1400-tallet. Dronnin- Kannikestolene i koret er fra 1420. Kannik- gen blev i 1412 begravet i Sorø Kloster- I 1928 blev Dagmar begravet i Roskilde erne eller korherrerne, som var ansat ved kirke, men allerede året efter hentede Domkirke sammen med de danske konger bispedømmet, brugte stolene i koret under kongen hende til Roskilde og placerede og dronninger. Mange år senere og efter gudstjenesten, hvor de ofte måtte stå op i hendes kiste i det dengang nyindrettede lange forhandlinger, blev den danske og længere perioder. Sæderne, der kan slås kor. russiske regering enige om at genbegrave op, var derfor forsynet med en lille støtte- kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. anordning på undersiden, som de kunne Gravkapellerne Ved en mindehøjtidelighed i Roskilde hvile sig på stående. Katedralens tidligste byggehistorie er uklar. Domkirke i 2006, begyndte hun sin rejse Men det er kirkens tilknytning til de danske tilbage til Sankt Petersborg, hvor hun blev I Hellig Trekongerskapellet findes Kongesøj- konger ikke. genbegravet den 28. september 2006 ved len, hvor forskellige monarkers legemshøjde sin mands side. er afsat. Nogle af målene må i højere grad Det fortælles, at Harald Blåtand blev be- være udtryk for ønsker om kongelig pondus gravet i sin kirke, men man har aldrig end de reelle forhold. Christian 1. er for fundet hans grav. Efterfølgende lod flere af

30 Roskilde Domkirke er en af landets bedst vedligeholdte kirker Absalons bue de danske konger sig begrave i domkirken, samtidig med, at den jo også lokalt Vidste du at... og siden reformationen i 1536 har det fungerer som sognekirke for byens « Der er medgået 3 mio. brændte teglsten været de danske kongeslægters begravel- borgere. til bygningen af Roskilde Domkirke. seskirke. Placeringen af flere af de teglovne der blev Domkirken er et markant arkitektonisk og brugt ved fremstillingen, er i dag kendt. Gravkapellerne i domkirken rummer historisk monument, jævngammel med « Domkirken har et berømt ur fra 1400-- begravelsespladser for 20 konger og 17 det danske kongerige og centralt placeret tallet med mekaniske figurer. Det forestiller dronninger. i samme riges historie, lige fra dets spæde Sankt Jørgen, der dræber dragen. Det gør begyndelse under Harald Blåtand og frem han en gang i timen mens Per Døver slår Kapellerne er alle fine eksempler på deres til i dag. timeslag og Kirsten Kimer slår kvarterslag. byggetids arkitektur, og de gør domkirken « Genetiske analyser af en tand har til et enestående, levende bygningsværk, I 1995 blev Roskilde Domkirke optaget på fastslået, at den kvinde, der er begravet der i hele sin levetid har været under UNESCO’s verdensarvsliste. Det gjorde i en af domkirkens murpiller nær alteret, udvidelse og forandring. den fordi, domkirken er den første gotiske ikke kan være dronning Estrid, som man bygning i Danmark. Kirken blev opført i ellers altid har troet. I kapellernes udsmykning og gravmæler røde mursten og dens arkitektur og « Domkirken har en grøn djævel, der har man fine eksempler på tidernes byggestil inspirerede bygninger i hele noterer sig alle, der kommer for sent til kunstneriske smag og formåen. I domkir- Skandinavien herefter z kirke og snakker under prædiken. Den lille kens kapeller fortæller man ikke kun de dæmon sidder med skrivetavlen som danske kongeslægters historie, men man kalkmaleri på væggen i St. Birgittes Kapel får også et glimrende indblik i kunst- og (ca. 1470). arkitekturhistorien. « I middelalderen havde Roskilde by 13 andre kirker indenfor voldene og 6 lige Kirken som verdensarv udenfor. Domkirken har i dag en enestående betydning for den danske selvforståelse

31 32 33 Isfjelde større end Titanic

Isstrømmen i Isfjorden af en af de mest udforskede i verden

Verdensarv Blandt Isfjordens smukke farlige isfjel- indlandsisen. Det er den mest aktive isbræ Illulissat Isfjord de og dykkende pukkelhvaler flokkes på den nordlige halvkugle og producerer regeringsledere og klimaeksperter til ca. 46 km3 is årligt. for at aflæse de globale klimaforan- dringer. I 2004 blev Ilulissat Isfjord Isen strømmer med en ekstrem høj hastig- udpeget som verdensarvsområde. ”hed på 40 m/døgn ud mod mundingen af Isfjorden Af AC-fuldmægtig Naja Holm, ” Miljø og Naturstyrelsen, Grønland Isen presses ud i Isfjorden, hvor den bræk- ker af i store stykker og styrter i havet med Besøger man Ilulissat Isfjord kan man let tordnende brag. Isfjeldene presses igennem blive overrumplet af dens landskabelige fjorden og flyder ud mod Diskobugten og skønhed. længere ud. De største isfjelde strander i mundingen af Isfjorden på isfjeldsbanken Her har man i mange år studeret isens ved fjordens tærskel. Isen fra bræen strøm- bevægelser, og det er også her, man på mer med en ekstrem høj hastighed på 40m/ nært hold kan observere klimaforandrin- døgn ud mod mundingen af isfjorden. gerne. Isbræen og de resulterende isfjelde er et naturfænomen, som man ser i Isfjorden Toppen af isbjerget i en skala og med en regelmæssighed, som Det danske mundheld ’toppen af isbjer- ikke findes andre steder i verden. get’, som betyder, at kun en lille del af noget langt mere omfattende er synligt, Ilulissat Isfjord, Kangia, kendetegnes ved kunne meget vel stamme fra Grønland, de store isbjerge, der stammer fra isbræen hvor kun en tiendedel af isfjeldene rager Sermeq Kujalleq. Bræen ligger 55 km inde op over havoverfladen. Isens hvide farve i Isfjorden, og den fungerer som afløb for skyldes boblerne. Nogle gange har

34 1881 Grønland

Ilulissat 1881

Island 1944 Baffin Norge Island 1912 60˚

1936 1917 1903 Isbjerge i 1901 drift 1958 England 1951 1958 Labrador 1907 New- 1913 1842 foundland 1908 1886 1912 R.M.S Titanic 1918 1948 Spanien

Azorerne 1921 40˚ Bermuda Afrika

Verdensarvsområdet ved Ilulissat Et af de store isbjerge kælver isfjeldene grønne og blå bånd, som er ren Klimaforskning Månen efter solen is. Hvis isfjelde har en last af sten og grus, Isstrømmen i Isfjorden er den mest under- Der eksisterer en grønlandsk myte om som isen har skrabet af jordoverfladen søgte isstrøm i verden. Forskningen af skabelsen af solen og månen, som er (morænemateriale), så bliver isfjeldet Isfjorden er foregået i de sidste 250 år, og tilknyttet Isfjorden. Myten beretter, at en tungt og kun en lille del rager op over det har givet os viden om klimaændringerne, bror var blevet forelsket i sin søster, som havoverfladen. fordi indlandsisen og dermed isbræen, er begge boede i Isfjorden. Søsteren flygtede mere følsom for klimaændringer end f.eks. og blev til solen, broderen fulgte efter Isfjeldene fra Isfjorden driver ud til det isdækket i Antarktis. hende og blev til månen. Lige siden har åbne ocean, nogle driver nord om Disko- månen fulgt efter solen. øen og møder den vestgrønlandske strøm, I 1851 bestemte videnskabsmanden H.J. som fører dem længere nordpå mod Rink isbræens grænse. Siden har isbræen Canada. Der fanges de af den sydgående bevæget sig frem og tilbage i koldere og Baffin Strøm og Labrador Strøm, og i nogle varmere tider. Gletscherfronten er på land tilfælde når de helt ned til 40° nordlig nu, da det har trukket sig så meget, at det bredde (Bermuda) før de smelter. ikke længere brækker af i vandet.

Forskningen af Isfjorden er foregået i Klimaændringerne betyder, at livsbeting- ”de sidste 250 år, og det har givet viden om elserne for alt levende - dyr, planter og klimaændringer mennesker - forandres. Forskerne kan ikke ” sige med sikkerhed, hvorfor de hurtige Den bevægende is klimaændringer sker eller om ændringerne Isfjelde fra Isfjorden har altid været farlige er menneskeskabte. Dog tyder den nyeste for skibstrafikken i Nordatlanten. Det er forskning på, at det er varme havstrømme, sandsynligvis ét af isfjeldene herfra, som som får bræen til at smelte nedefra. oceandamperen Titanic stødte på i 1912 på dens vej over Atlanten.

35 Jørgen Brønlunds dagbog Næsten ligeså mange hunde Rasmussen tog på lange slæderejser i Jørgen Brønlund, som deltog i Mylius som indbyggere Grønland og til Canada og Alaska, hvor Erichsens Danmarksekspedition i 1906- Ved mundingen af Isfjorden ligger Ilulissat by han indsamlede fortællinger og genstande, 08, er født i Ilulissat. (Ilulissat betyder på grønlandsk ”Isfjelde”). der viste, at der ikke kun var sproglige Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med ligheder mellem grønlænderne og inuit- Brønlund var en dygtig tolk og skulle omkring 5.000 indbyggere. Byens beboere terne i Alaska og Canada, men at de også skrive rejsedagbogen på ekspeditionen, har tilsammen omkring 3500 slædehunde. delte en verdensopfattelse præget af mod- men han omkom ulykkeligvis, som de to sætninger, som sommer/vinter, mand/ andre polarforskere Ludvig Mylius-Erichsen Der er et rigt dyreliv i Isfjorden, som skyldes, kvinde og lys/mørke. Knud Rasmussen og Peter Høegh Hagen af sult og forfrys- at vandet bliver iltet af den konstante bevæg- bliver husket både i Grønland og Danmark ninger. Dagbogen findes i dag på det else i havet. Derfor er der masser af plank- som en kulturel oversætter og brobygger Kongelige Bibliotek. ton og andre smådyr, som spises af fisk imellem de to folkeslag. Han opvoksede og hvaler. de første år i Ilulissats røde præstegård, som nu er et museum. Hellefisk er vigtige for fiskeriet i Ilulissat. De fisker dem med lange liner i små joller. Arkæologiske udgravninger har vist, at Man kan også se pukkelhvaler i Isfjorden, ”Grønland har været beboet i 4.400 år som dykker og viser deres store, flotte hale. ” Grønland har været beboet Knud Rasmussens rejser i 4.400 år Den berømte Knud Rasmussen blev født Der er gjort interessante fund ved Isfjorden. i Ilulissat i 1879 af en grønlandsk mor og Arkæologiske udgravninger i Sermermiut dansk far. Han talte både grønlandsk og har vist, at Grønland har været beboet i dansk og forstod begge kulturer. Som tolv- 4.400 år, og ikke i 3.000 år, som man tid- årig blev han sendt alene til Danmark, hvor- ligere troede. I dag gøres der en særlig ind- fra han også tog sin studentereksamen. sats for at beskytte Sermermiutområdet,

36 37 Isfjorden blev i 2004 udpeget som verdensarvsområde

Vidste du at... bl.a. i form af regler om, at man kun må er det ikke tilladt at opføre bygninger eller « Den gamle boplads ved Isfjorden, færdes på markerede stier for at undgå køre med biler og snescootere i området, Sermermiut, har været beboet i perioder nedslidning. og store skibe må heller ikke sejle ind i igennem 4.400 år Isfjorden længere. « Byen Ilulissat (Jakobshavn) blev Bevaring af isfjorden grundlagt i 1742 af Jakob Severin, en I 2004 blev Ilulissat udpeget som verdens- Det er ikke tilladt at opføre bygninger eller dansk købmand arvsområde. Det gjorde den fordi Isfjorden ”køre med biler og snescootere i området « At Ilulissat er den største by i verdens er et enestående naturfænomen og et eksempel ” største kommune; Qaasuitsup Kommunia på et stadium i jordens historiske udvikling Hjemmestyret har ligeledes sammen med « Isfjorden besøges hvert år af ca. 35.000 fra den sidste istid i den kvartære periode. Qaasuitsup Kommunia udarbejdet en for- turister valtningsplan i 2009, som indeholder en række « Fridtjof Nansen var den første, som Isstrømmen er samtidig en af de hurtigste tiltag, der skal beskytte områdets værdier. Et løb på ski tværs over indlandsisen og mest aktive i verden. Gletcheren har eksempel på det er, at man har ændret flyve- været undersøgt i over 250 år og på grund ruter for helikoptere, som flyver ind mod af sin relative lette tilgængelighed har den Isfjorden. De skal flyve en bue om byen og øget kendskabet til gletchere, klimaændrin- ikke for lavt inde i fjorden for at hindre at ger, isbjergenes bevægelser og geologiske dyr og mennesker forstyrres unødigt. processer. Lokalt gøres der også en stor indsats for at Grønland er stolt over, at Isfjorden er bevare værdierne i området. Kommunen udpeget som verdensarvsområde og gør har etableret et særligt ”Isfjordskontor”, der en aktiv indsats for at bevare værdierne i samarbejder med Grønlands Hjemmestyre området. Grønlands Hjemmestyre har for omkring forvaltningen af området. Kommu- eksempel udarbejdet en bekendtgørelse, nen har også ansat en ’park ranger’, som som indeholder en række regler med det skal føre tilsyn med og informere om formål at bevare værdierne. Eksempelvis området z

38 39 40 På jagt med horn og hunde

Parforcesystemet er bevaret i Dyrehaven

Kandidat Christian 5. gik på jagt med Solkongen Her indrettede den enevældige Christian 5. Parforcejagtsystemet og og sådan inspireret formede han sidst i 1600-tallet et fuldkomment såkaldt Eremitageslottet Dyrehaven, til at rumme den særlige ”parforcejagtlandskab” efter fransk mønster. parforcejagt, hvor vildtet jages til ud- Landskabet er stadig bevaret i Nordsjæl- mattelse. Ironisk nok blev kongen selv lands skove i dag. offer for sin egen jagtmetode. Jagt til den bitre ende Af lic. scient. Jette Baagøe, museums- Som kronprins havde Christian 5. besøgt leder Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ”Solkongen” Ludvig 14. i Frankrig og deltaget i hans parforcejagt, en jagt, hvor Ved reformationen i 1536 beslaglagde jægere til hest og med hunde forfølger én kongen, Christian 3. alt kirkens gods og kronhjort, indtil den ikke kan løbe længere. ejede nu tusindvis af ejendomme over Hundene holder så hjorten fast, og den hele landet. Det var hverken effektivt for fornemste jagtdeltager dræber den med godsdriften eller vildtforvaltningen, så i et sværd eller spyd. Undervejs signalerer løbet af 1500-tallet samlede kongerne deres jægerne med råb og hornsignaler. ejendomme i sammenhængende godser. Et af dem var det nordsjællandske, hvis Solkongens parforcejagt var et impone- centrum blev Frederiksborg Slot i Hillerød. rende skuespil med hundreder af brogede, smukt glammende hunde, jagtpersonale i Jagt gav status farvestrålende uniformer og store klingende Jagten var vigtig for kongen, både som signalhorn. statussymbol og for hoffets madforsyning, og det kuperede Nordsjælland med vidt- I 1600-tallet kendte man ikke antibiotika, strakte moser og skove var ideelt for hjorte- så parforcejagten var farlig, men kronprins vildtet. Christian, som fra naturens hånd var

41 Jagtsystemet i Nordsjælland I dag besøges Dyrehaven årligt af over 7,5 mio. mennesker KONGE- & JAGTVEJSSYSTEMER I NORDSJÆLLAND - grundkort fra 1768 Steen Høyer 2009

Vidste du at... pukkelrygget, var entusiastisk deltager Et stjernesystem af veje « Over 7.5 mio. mennesker årligt i dette jagtskuespil. Solkongen roste ham Derefter lod Christian 5. i 1690’erne alle besøger Dyrehaven og opfordrede ham til at dyrke parforce- de nordsjællandske skove dele op i afdel- « Det sværd man brugte til at dræbe jagt derhjemme. inger adskilt af rette veje eller lysninger, vildtet med kaldes en ”hirchfänger” som skar hinanden i regelmæssige stjerner. « At kongen nedlagde landsbyen Stok- Parforcejagt i dyrehaven kerup for at anlægge sin parforcejagt I 1670 fik kronprins Christian lov til at I stjernerne blev der bygget små høje, og « Eremitagen har sit navn efter den indhegne Boveskov nær Ordrup nord for i Store Dyrehave satte man en sten med indretning i spisesalen, der kunne skyde København til en dyrehave, hvor han kunne en kompasrose og kongens navnetræk. et veldækket bord op gennem gulvet, så drive parforcejagt uden at genere kongens Ideen med jagtvejssystemet og stjernen man kunne spise ”en hermitage”, som bønder. Samme år døde Frederik 3. og var, at de jægere, som under jagterne sad på fransk betyder alene. Christian 5. tog straks fat på sit parforce- på post med friske heste og hunde, kunne jagtprojekt og nedlagde landsbyen Stok- følge jagten med øjnene og hurtigt ride til, kerup ved Boveskov, og udvidede dyrehaven når de fik signal til det. til at omfatte nutidens Jægersborg Dyre- have og Jægersborg Hegn. Ibstrup Slot Idéen med stjernen var, at de jægere som syd for Dyrehaven fik navnet Jægersborg, ”under jegterne sad på post med friske heste og højt på sletten byggede kongen en og hunde, hurtigt kunne ride til, når de fik jagtpavillon, Hubertushuset, som i 1736 signal blev erstattet af Eremitageslottet. ” Vejsystemet tillod også det kongelige Parforcejagten var et imponerende jagtselskab at følge med på afstand, når ”skuespil med hundredevis af brogede jægerne red efter hjorten og hurtigt kom- glammende hunde, jagtpersonale i farve- me frem, når hundene havde stillet den. strålende uniformer og store klingende I Jægersborg Dyrehave lå stjernen, kaldet jagthorn ” ventepladsen, ved Hubertushuset. 42 Parforcejagten er i dag erstattet af Hubertusjagten

Stakkels konge storladne spor efter enevældens parforce- Ludvig 14. - Solkongen! Ved netop dette hus ventede den dårligt jagt skærer sig stadig igennem dem, og Ludvig XIV (1638-1715), eller Solkongen, som gående Christian 5. i 1698 på hjorten, og hvert år suser ekkoet af jagtens spænding han betegnede sig selv, var den første ene- da hundene havde stillet den, kom han til gennem publikum, når Hubertusrytterne vældige konge i Frankrig. Den nye titel gjorde og stak den. Hjorten faldt imidlertid så forcerer Springdammen i Jægersborg dog ikke kongen ydmyg. Tværtimod blev uheldigt, at dens bagkrop klemte kongen, Dyrehave. Solkongen nærmest et ikon på enevældens hvorefter den sparkede ham over benet, så ødselhed og dannede eksempel for mange de forfærdede tilskuere troede, at det var Kandidat til verdensarv af Europas herskere. brækket. Christian 5. døde først et halvt år Det Nordsjællandske parforcejagtland- efter, men måtte resten af sin tid køres i skab foreslås som kandidat til UNESCO’s Mest berømt er det overdådige slot Ver- rullestol. verdensarvsliste i kategorien, ”Landskaber, sailles udenfor Paris. Som enhver ordentlig der bevidst er planlagt og skabt af men- hersker var Solkongen en ivrig jæger, der Revolutionære ryttere på vej nesker”. gav prægtige og overdådige jagtselskaber. Parforcejagten blev nedlagt i 1777, da Men jagten blev også bragt inden for i revolutionstanker, romantik og oplysning Det er universelt unikt som kulturland- kongens haver og slotte. Versailles har både gjorde den ressourcekrævende kongejagt skab, fordi det repræsenterer en kombina- en sal viet til den strålende jagtgudinde umoderne. Enevælden var på det tidspunkt tion af natur- og menneskeskabte værker. Diana, ligesom en af de talrige fontæner i stærkt på retur og magtens jagtlige udtryk Det viser også en udvikling indenfor slottets have er helliget gudinden. Derud- ændrede sig tilsvarende. I 1805 fik Danmark menneskeskabte samfund under indfly- over hænger der på slottet adskillige en skovlov, ifølge hvilken skovene skulle delse af de skiftende - både eksterne og malerier med jagtscener. hegnes og dyrkes. Parforcejagtvejene var interne - samfundsmæssige, økonomiske nyttige til arbejdskørsel både i og udenfor og kulturelle kræfter z Kunsten blev en anden måde at udtrykke skovene og blev bevaret. jagtens symbolik med menneskets magt over naturen - eller omsat: Kongens magt I 1848 blev enevælden afskaffet og de over folket. kongelige skove blev statslige, men de

43 44 Scenen er sat i staden

Det gule palæ på Amalienborg slotsplads

Kandidat Frederiksstaden med dens lange lige det efter kong Frederik 5., og udforme Frederiksstaden med Amalienborg gader, ensartede borgerhuse, prægtige bydelen som et idealsamfund, stammede palæer, store kirke og sygehus skulle primært fra kongens personlige rådgiver, fortælle alverden om den danske overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. konge som en magtfuld herre midt i et spirende velfærdssamfund. Mønsterbydel in spe Arealet, hvor bydelen skulle anlægges, lå af mag.art. og seniorforsker ud til havnen i det nordlige København. på Nationalmuseet Ulla Kjær Her havde Frederik 3.s dronning haft lystslottet ’Sophie Amalienborg’. Dette Bydelen Frederiksstaden i København er et slot var dog gået til grunde i 1689, da der billede på et samfund. Den symboliserer gik ild i en midlertidig teatersal på stedet. idealet for det enevældige styre i dobbelt- Salen havde været fyldt med borgerfami- monarkiet Danmark-Norge omkring 1750 lier, da slottet brændte, og efter denne - et samfund ledet af en gudfrygtig konge katastrofe havde det knebet med at få med sans for kunst og videnskab, og med bygget noget nyt her. love, der fremmede borgernes virketrang og sørgede for de fattige og syge. Men nu blev grunden udstykket efter et planlagt system, og kongen skænkede de Grundlæggelsen af den nye bydel blev koblet enkelte parceller til borgere, der, som det sammen med fejringen af den oldenborgske hed i den trykte rådstueplakat af 15. septem- kongeslægts 300 års regeringsjubilæum i ber 1749, ”derpaa ville bygge”. Den nye 1749. Det var storkøbmænd, som tog mønsterbydel blev lovet en kirke, og der initiativ til at anlægge bydelen, men tank- blev også plads til Danmarks første, offent- erne om at koble det nye kvarter sammen lige behandlingshospital, Frederiks Hospital med den kongelige jubelfest, at opkalde (det nuværende Kunstindustrimuseum),

45 Frederikskirken, bedre kendt som Marmorkirken Livgarden vogter på slotspladsen

Altid en fin adresse hvor der var adgang for alle undtagen børn Frederiksgade kom der ingen borgerhuse, Frederiksstaden har fra første færd været under syv år og uhelbredeligt syge. og den tværgående gade blev med sin et af hovedstadens fornemste kvarterer. egen højde- og facademæssige detaljer, Her var både grunde og boliger store og Et billede på kongens styre en kontrast til Amaliegade. regulære, og selv i slutningen af 1800- Hofbygmester Niels Eigtved fik ansvaret tallet, da Københavns befolkningstilvækst for anlæggelsen af Frederiksstaden. Eigtved Herfra gik kongens verden nærmest eksploderede, slap de stort set mestrede den moderne rokokostil og blev Hvor de to gader skærer hinanden, anlagde for den overbebyggelse, som kom til at regnet for rigets bedste arkitekt: Han Eigtved en ottekantet plads, Amalienborg præge det meste af byen. kunne skabe en bydel, der udtrykte, hvad Slotsplads. Den blev omkranset af fire kongen, og overhofmarskal Moltke, ønskede adelspalæer. I tværaksen, på hjørnerne af Kandidat til verdensarv sig, nemlig et billede på den enevældige Frederiks- og Bredgade, kom der endnu to Frederiksstaden er nu kandidat til Unescos konges styre. Det udtrykte kongens magt, palæer. Overfor dem, ud for Frederiksga- verdensarv. Argumentationen er, at kvarteret rigdom og politik - men også, at kongen des udmunding, var der en havegrund, er blandt de mest helstøbte byanlæg i Dan- tilstræbte et moderne samfund med frie, som lå uden for det egentlige Frederiks- mark og unikt i kraft af sin storslåede og selvstændigt virkende indbyggere. stadskvarter, men som tilhørte kongens logiske planlægning. Anlægget og Amalien- faster. På denne plads planlagde Eigtved borg plads hævder sig fornemt som et af Med den nøje plan blev kvarteret et kvarterets nye kirke, Frederiks Kirke. Europas smukkeste og mest konsekvent ”billede på kongemagtens univers gennemførte 1700-talsanlæg. ” Med den nøje plan blev hele kvarteret et Det nye byanlæg fik to hovedakser: Amalie- billede på kongens magt. På slotspladsen, Vidste du at... gade på langs og den korte Frederiksgade boede de adelige med store statsembeder. « Livgarden trækker ved særlige lejlig- på tværs. Samtlige borgerhuse skulle bygges Herfra fordelte borgerne sig i almindelige heder op i rød galla for eksempel på efter samme facadeskema, der blev udar- huse. I pladsens centrum blev kongen ind- dronningens fødselsdag, på første nyt- bejdet af Eigtved. På Amaliegade ligger føjet knejsende på en hest i form af en årsdag, og ved statsbesøg - ellers er derfor huse af samme type side om side, statue skabt af den franskfødte billedhugger uniformsjakken kongeblå. som lange, ensartede gadevægge. Men i Jacques-François-Joseph Saly. Så kunne alle

46 Bredgades noble facader Eksempel på Frederiksstadens vilde rokokkostil se, hvordan kongen omgivet af hele sit folk Samtidig besluttede man at bygningen Christiansborg Slot blev genopbygget, red fra havnen, Danmarks port til verden, skulle have massive mure af sten fra ny- brændte igen og blev atter rejst. Men og op imod kirken, imod sin herre og fundne marmorbrud i Norge. Det gjorde imens kom de to sidste Amalienborg- værner, Gud selv. byggeriet urimeligt dyrt og blev hovedår- palæer også i kongefamiliens eje, og i sagen til, at det i 1770 blev afbrudt. begyndelsen af 1900-tallet blev det ende- Et underforstået hierarki ligt besluttet, at Christiansborg Slot kun Det symbolske system blev understreget Den kirke, der står i dag, og som bliver skulle rumme kongelige repræsentations- i arkitekturen. Eigtved opererede med tre kaldt ’Marmorkirken’, er fra 1894. Den lokaler, mens Amalienborg skulle være grupper og tre gesimshøjder. Borgerhuse- er tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl kongefamiliens hjem. Med de fire palæer nes gesimser lå lavest, adelspalæernes et i nybarok stil. kunne flere generationer af kongelige bo niveau over. Den øverste grad blev repræ- i hver deres bolig. senteret af kirken, som i Eigtveds udgave Kongens hjem brænder - var en rundbygning med en umådelig høj og han får et nyt Det oprindelige Moltkes palæ, som har kuppel og to næsten lige så høje sidetårne De fire palæer omkring Amalienborg Plads de mest velbevarede 1700-tals-interiører, samt en facade, der lignede Amalienborg- fik en uventet skæbne. I 1794 brændte den bruges i dag til repræsentation og stats- palæernes. Dermed opstod et fantastisk danske konges halvtreds år gamle residens- besøg. samspil mellem det solide grundlag af slot, Christiansborg Slot, ned til grunden. harmoniske borgerhuse, adelens diskrete Det oprindelige Schacks palæ er regent- pragt og den himmelstræbende kirke. Christian 7. og kronprins Frederik 6. flyt- palæ, Levetzaus palæ rummer Amalien- tede derfor ind i hver deres Amalienborg- borgmuseet, Dronningens Håndbibliotek Marmorkirkens begyndelse palæ. Arkitekten Caspar Frederik Harsdorff og en lejlighed for kronprinseparret, og Den kirke, Eigtved tegnede, blev påbegyndt. forbandt de to palæer med en kolonnade det oprindelige Brockdorffs palæ, hvor det Men ved Eigtveds død i 1754 var den endnu af træ tværs over Amaliegade, og selvom forrige regentpar boede, skal som en følge ikke nået over fundamentsniveau, og fort- denne kun var tænkt midlertidig, blev den af den naturlige rokade fungere som sættelsen af kirkebyggeriet blev overladt til stående. På samme måde blev den midler- næste generations regentpalæ z arkitekten Nicolas-Henri Jardin. tidige kongebeboelse på stedet permanent.

47 48 Vadehavet, verdensarv

Vadehavet er spisekammer for tusinder af forskellige fugle

Kandidat “Landskabet skaber vores identitet”, Landskabet stopper ikke ved grænsen, Vadehavet skrev Martin Andersen Nexø, og træk- men fortsætter til havnebyen Den Helder fuglenes luftdans ved Vadehavet binder i det nordvestlige Holland. Imellem øerne os sammen på tværs af landegrænser. og fastlandet er Vadehavet og marsken, som knytter landene Holland, Tyskland og Af leder af Vadehavscentret, Danmark sammen - både, når det handler Klaus Melbye om natur og kultur.

I bogen ”Løgneren” af Martin Andersen Fugle i flokke Nexø vasker den nyansatte ølærer kalken Vi knyttes sammen på tværs af landegræn- af vinduerne, så eleverne kan se ud på ser først og fremmest fordi, vi har en fælles landskabet og dagdrømme. Han tænker: opgave i at passe på Vadehavet, der er en ”I landskabet skabes vores identitet”. Den af verdens vigtigste ”lufthavne” for mere sætning er meget rammende for, hvad end 12 millioner trækfugle på den Østat- Vadehavet gør ved mennesker. lantiske trækrute.

Vadehavet - et langstrakt landskab, hvor Der kommer dobbelt så mange trækfugle man ved lavvande kan lade øjet løbe næsten i Vadehavet, som der bor mennesker i i det uendelige, stopper først langt ude ved Danmark. De kommer i foråret og igen i perlerækken af øerne fra nord med Langli, efteråret og bruger Vadehavet som spise- Fanø, Keldsand, Mandø og i syd, Rømø. kammer, fældnings- og rasteområde på Skallingen og Ho bugt afgrænser Vadeha- deres vej fra vinterkvartererne og til yngle- vet i det nordlige og langs med Vadehavs- pladserne. kysten findes byerne Varde, Esbjerg, Ribe, Skærbæk og Tønder, alle er byer, som Trækfugleflokkene er et storslået syn. De ligger på kanten til marsken. store ryleflokke glimter som sølvpenge,

49 Diger bygges for at undgå oversvømmelse Bønderne har altid udnyttet marskens frugtbarhed

Hollandsk indflydelse når de vender op mod solen. De enorme kyllinger væk fra mågerne på Mandø. Eller Fanø har haft forbindelse med Holland gåseflokke, som nærmest danner et tag på de sjældne rovfugle som mosehornugle, allerede før 1741. Indflydelsen fra Holland himlen imens de snakkende flyver til næste hedehøg og nu havørne, der yngler i ses for eksempel i fannikkernes egnsdrag- fourageringssted. Brushønseflokke, som marsken. ter, der har en vis lighed med de hollandske. jagter den næste kampplads eller de drama- tiske sceneskift i luften, når vandrefalken Et landskab i konstant bevægelse Også de hollandske kakler der i 1800- angriber i mængden af tusinder trækfugle, Vadehavet er et af verdens største vådområ- tallet dækkede væggene findes stadig som samles på højvandsrastepladserne. der. Her ændrer tidevandets puls landskabet i mange køkkener på Fanø. Kaklerne var fra det ene øjeblik med hav over det hele, gode som ballast, når skibene var på vej Vi knyttes sammen på tværs af lande- til et landskab med vadeflader så langt hjem uden last, og sandsynligvis har de ”grænser, fordi vi har en fælles opgave i at øjet rækker. også fungeret som statussymboler. passe på Vadehavet ” De lave marskarealer er skabt af havet gen- Beskyttelsesinitiativer Ved deres store antal markerer trækfug- nem havspejlstigninger og materiale aflej- Størstedelen af Vadehavsområdet er alle- lene Vadehavets globale betydning og ringer. Materialerne sand, silt og ler føres rede fredet og udnævnt til vildtreservat, binder verden sammen med vinterkvarte- dagligt med tidevandet, og når vintrenes fuglebeskyttelsesområde, habitatområde rerne i Sydeuropa og i Afrika, samt yngle- storme sætter ind, øges tilsandingen og og Ramsar-område. områderne nordligst i Canada og Sibirien. klitdannelsen nogle steder hvor landskaber Uden Vadehavet - ingen trækfugle. andre steder nedbrydes. Vadehavsområderne i Tyskland og Holland blev i juni 2009 anerkendt som Et fugleliv i verdensklasse Fire store dyb der adskiller øerne fører UNESCO’s verdensnaturarv. Områdets store betydning for ynglefugle tidevandet frem og tilbage to gange på 25 kan opleves i Tøndermarsken og på øerne timer, vandet fordeles i Vadehavets dyb, Mandø og Langli med en tæthed, de fær- priler, loer og mindre render. Strandengens reste er vant til at se. Kobbersnepper, viber loer fyldes med sand og ler og marsken og rødben. Klyder som driver deres vokser sammen.

50 Vadehavet er et af verdens største vådområder

I Vadehavsområdet findes Danmarks Mennesker og natur i parløb man fri for kun at spise fisk. I hundredvis største tidevandsforskel fra 1.4 meter til Livet ved Vadehavet har altid været tæt for- af år hentede man muslingeskaller kaldet 1,9 meter nede ved grænsen. Tidevandet bundet med naturen. Og vadehavsland- skæller til kalkbrænderovne for at frem- styres af månen og solen og forskellen i skabet er skabt i tæt samspil med de men- stille kalk. Kalken brugte man til at lave tidevandet skyldes kystens tragtform. Marsk nesker, der har levet og bor der i dag. I mørtel med og sammen med munkesten betyder ”Det havskabte”. gennem generationer har bønder her ind- og mursten byggede man Tønder, Skærbæk, rettet sig efter og imod naturens stærke Ribe og Varde med muslingekalk fra Vade- Dramatiske storme kræfter og udnyttet marskens frugtbare jord havet. Landsbykirkerne blev indtil 1970’- Vadehavskysten er lavtliggende og sårbar optimalt. Den naturlige marskdannelse er erne kalket med muslingekalk. overfor Nordsøens storme. Derfor har man på denne måde gennem de sidste 500 år bygget diger ved kysten fra Ho bugt og blevet forceret og fremskyndet - der er Nationalpark og verdensarv Esbjerg i nord til Den Helder i det nordlige blevet etableret havdiger og ådiger i sind- I 2008 blev det besluttet at etablere Holland. Digerne løber næsten på hele rige systemer af kanaler, som skal hindre ”Nationalpark Vadehavet”, som bliver en den 500 kilometer lange strækning. oversvømmelse. realitet fra 2010/11. Nationalparken vil understrege Vadehavets status og om- Stormene i 1976, 1981 og 1999 har hver Beboere har igennem tiden også etableret rådets globale betydning. Nationalpark især testet digernes styrke og ikke mindst såkaldte ”slikgårde”. Det er indhegnede betyder at både natur og kultur er noget stormen i 1999, som ved Ribe skabte en områder i marsken, der indfanger det særligt. I Vadehavsområdet går natur og vandstandshøjde på godt 5 meter - oveni gode frugtbare materiale, ”slikket”, som kultur hånd i hånd - og det er en stor del skal lægges en bølge på 1,70 meter, hvilket kommer ind med højvandet, så det når at af vores identitet. betød, at vandet stod 30 cm fra digets top bundfælde sig. På det bagvedliggende ved lavvande. Klimaprognoser tyder på, agerland kunne beboerne dyrke korn. Vadehavet er enestående på verdensplan. at der vil komme flere storme i fremtiden. En udpegning til Verdensarvområde vil Digerne er under pres, og byerne langs I gamle dage var det en god vinter på være kronen på værket, og vil højne vores med Vadehavet står derfor overfor store Mandø, når man med fuglenet havde bevidsthed om områdets universelle værdi udfordringer. fanget 100 gæs til salttønden, for så var - både når det gælder natur og kultur z

51 52 Hvad fiskeleret fortæller

Højerup kirke mistede sit kor i et stort klinteskred

Kandidat Det tykke lag af fiskeler på Stevns Klint Sammen med Faxe Kalkbrud lægger også Stevns Klint fortæller om dinosaurernes død for 65 Stevns Klint navn til en hel tidsperiode: millioner år siden. Kalken fra klinten ”Danien-tiden” - den danske tid. indgik i betydningsfulde bygnings- værker som Absalons borg og flinten Klinteskred åbenbarede blev i stenalderen brugt i redskaber. videnskaben Stevns Klint dokumenterer klodens Ved Højerup kan man se resterne af den udvikling igennem flere millioner år. gamle kirke, der i 1928 mistede sit kor til havet i et stort klinteskred. En solid trappe Af geolog Tove Damholt, fører ned til stranden, hvorfra man kan Østsjællands Museum og naturvejleder studere klinten på nært hold. Peer Nørgaard, Stevns Natur Center Både fra klintens kant og fra stranden kan ”Hvor er Stevns Klint?” Det er faktisk ikke man tydeligt se, at klinten er delt i to; så sjældent, at folk spørger sådan, selv når nederst findes det bløde, hvide skrivekridt de står ganske tæt på klinten. Fra landsiden med vandrette lag af sort flint. Øverst i giver Nordeuropas måske vigtigste geo- klinten findes den hårdere bryozokalk med logiske lokalitet sig nemlig ikke ud for mange smukt bølgende lag af grå flint. noget særligt. Dens skønhed ses først helt ude på kanten, fra kysten eller fra havet. Fiskeleret imellem kalklagene Havet vasker langsomt klintens nederste Stevns Klint er det bedste sted at studere bløde kridt væk, så den lidt hårdere bryozo- den store massedød, der ramte jorden for kalk står ud over skrivekridtet. Netop 65 millioner år siden og udslettede over mellem de to lag findes det berømte lag halvdelen af alle dyr- og plantearter her- med fiskeler, som rummer spor efter den under dinosaurerne. store massedød.

53 I 1928 skred Højerup Kirke i havet og mistede sit kor

Det største styrt ved Stevns Klintens nederste del af hvidt skrivekridt vulkanisme i Indien. En vulkanisme, som Stevns Avis den 16. marts 1928: ”Højerup består af mikroskopiske skaller fra alger. betød, at store mængder støv og gasser Kirke styrtet ned i morges. Det største skred Algerne levede i de frie vandmasser i det blev sendt ud i atmosfæren og skabte ved Stevns Klint i mands minde. Hvad der hav, som dækkede Danmark for mere end klimaforandringer. var frygtet, men ikke ventet, skete i morges 65 millioner år siden. Algerne dryssede To fiskere, der lå på Søen, hørte en knagen langsomt ned på havbunden, og der blev Men omkring 1980 begyndte to amerikan- og et brag; de så mod kirken og så de høje langsomt afsat tykke lag af skrivekridt. ske forskere at studere fiskeleret i Stevns træer langsomt hælde ud over vandet, en Klint. Til deres store overraskelse fandt de mægtig revne åbnede sig og ca. 200 alen af De konkluderede derfor, at jorden for 65 i fiskeleret meget store mængder af Iridium, klint og kirkegård gled i dybet medtagende ”millioner år siden blev ramt af en kæmpe der er et grundstof, som er sjældent på kirkens kor. asteroide jorden men almindeligt i kosmisk materiale. ” De konkluderede derfor, at jorden for 65 En mægtig støvsky rejste sig, og da den Studerer man fossilerne nøje vil man se, millioner år siden blev ramt af en kæmpe var trukket bort sås det, at kirken var som at der i de øverste lag af skrivekridtet er asteroide. skåret over med en kniv og kordøren stod tegn på krise. Allerøverst forsvinder algerne nøjagtig på klintens rand. Det var et syn, pludseligt og skrivekridtet afløses af et få Den nye teori, og måske særligt måden som det kun er få mennesker forundt at centimeter tykt lag fiskeler. Netop dette den blev præsenteret på, skabte et regu- se. Den gamle kirke har selv talt med i ler falder sammen med det tidspunkt og lært videnskabeligt slagsmål, som bølgede striden om dens bevarelse eller ikke.” markerer den grænse, hvor over halvdelen livligt frem og tilbage, og selvom mange i af hele jordens dyre- og plantearter uddør. dag er overbevist om, at både vulkaner ved Indien og et asteroide-nedsalg havde Slagsmål om historien indflydelse på den store massedød, så er Denne store massedød har været i forsk- slagsmålet stadig ikke afsluttet. ningens fokus i mange år. Indtil 1980’erne var det den generelle opfattelse, at den Stevns Klint har stadig en helt central store masseuddøen skyldes omfattende placering i debatten - den er ikke bare

54 Stevns Klint er oprindelsesstedet for teorien om asteroiden oprindelsessted for teorien om asteroiden, Flint og kalkens anvendelse Vidste du at... men er også det bedste sted at aflæse, I stenalderen blev flinten fra klinten brugt « Stevns Klint Trampesti strækker sig hvilke dyrearter der har levet før og efter til redskaber, i middelalderen blev kalken godt 20 km mellem Rødvig Havn og tidspunktet for massedøden. brugt til byggesten til kirker og til Absalons Bøgeskov Havn. På vejen kan man se borg, som stadig kan ses under Christi- Rødvig, Boesdal Kalkbrud, Stevnsfortet, Det er derfor Stevns Klint hører til blandt ansborg. Fra år 1800 brugte man kalken Højerup, Stevns Fyr, Stevns Kridtbrud, verdens mest berømte geologiske lokali- som bygningssten i lokale huse, og i Flagbanken, Holtug Kridtbrud, Kulsti teter. 1950’erne huggede man et stort fæst- Rende og Bøgeskov Havn. ningsværk ind i den rå kalkklippe, så Kalken får sin egen tid klinten i dag rummer Danmarks eneste « Om efteråret er Flagbanken på Stevns Det er ikke bare fiskeleret, der gør klinten klippefæstning, Stevnsfortet. Klint et af Danmarks bedste steder til til noget særligt. Den hårde bryozokalk at opleve fugletræk. I 2008 blev der set øverst i klinten med de smukt bølgende Fordi lagene var flottest i Danmark, næsten 3000 spurvehøge, på én dag. Det lag af flint er et enestående godt eksempel ”valgte han at opkalde den tid kalken er verdensrekord. På gode dage kan der på netop denne type banker og studeres stammer fra for ”Danien” komme over 5000 rovfugle af mange for- alene for at forstå, hvordan netop denne ” skellige arter: Ørne, høge, våger og glenter. type banker vokser. Tur på trampesti Desuden kommer store flokke af små En trampesti løber langs det meste af trækfugle. På klinten foran Mandehoved I 1840’erne var der interesse for kalken, klinten, men vil man røre ved kalken, må udruges i tusindvis af bysvaler. som også findes i Faxe Kalkbrud. Den man gå ned på stranden. Det klassiske schweiziske geolog E. Desor fandt ud af, besøgssted er Højerup ved den gamle « At der stadig brydes mere end 1000 at lagene havde samme alder som kalklag kirke, men man kan også komme til klinten tons kridt hver dag på Stevns. Det meste i Frankrig. Fordi lagene var flottest i Dan- gennem et af de to gamle kalkbrud Holtug af det bruges til fyld i papir. mark, valgte han at opkalde den tid kalken eller Boesdal, eller man komme på en stammer fra for ”Danien” - eller Den guidet tur ned under jorden og ind i kalken Danske Tid. på Koldkrigsmuseum Stevnsfort z

55 56 Molerets hemmeligheder

Moleret ved Limfjorden er en blanding af ler og alger

Kandidat I klinterne langs Limfjorden findes Grønlands og Norges kontinentrande Molerklinter ved Limfjorden moleret, som fortæller historien om skiltes og drev mod øst og vest, mens klodens dannelse, og de vulkanske basalterne, som også Færøerne består af, udbrud der skilte kontinenterne. I skabte den nye oceanbund i Nordatlanten. området er der også fundet værdifulde Begyndelsen til denne udvikling skete for og enestående forsteninger af dyr, 55 millioner år siden, og oceanbunden dan- planter og insekter. nes stadig den dag i dag midt i Atlanten, hvilket Island er et slående bevis for. Island Af Dr. Stig Schack Pedersen, er dog først dukket frem i midten af oceanet seniorforsker ved Geus efter, at der på 50 millioner år var skabt 1000 km oceanbund. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besøgte Fur i midten af 1990’erne og så Molerets hemmeligheder moleret. Da hun fik at vide, at de mere en Moleret ved Limfjorden består af en 100 sorte, basaltiske askelag er ca. 54 blanding af fint ler og ufattelige mængder millioner år gamle, var hendes kommentar: af mikroskopiske diatoméer, som er mikro- ”Det svarer jo til alderen af de færøske skopiske kiselalger, som levede, døde og basalter”. Dronningen påpegede ganske sank til bunds i molerhavet. Tilsammen rigtigt, at vort kongerige på den måde blev det et 60 m tykt lag, som blev dannet hænger geologisk sammen. i løbet af tre millioner år.

Den sammenhæng, som Dronningen her Det er ikke kun i molerområdet ved Lim- så, var en forudsigelse af den viden, som fjorden, at man finder de vulkanske askelag, geologerne netop i de år var ved at nå frem som blev spredt over det meste af Nordve- til. De mange basaltiske askelag svarer til steuropa. Men de fleste andre steder blev de store vulkanske udbrud, der skete da askelagene begravet af marint ler. I denne

57 Moleret blev for 25.000 år siden skubbet op i bakkerne type af aflejringer omdannes det vulkanske ligne bladene i en bunke aviser. Dette for- bedste fund fra moleret og mange værdige glas let til lermineraler. I moleret, derimod, udsatte dog, at havbunden var iltfattig, så til betegnelsen ”danekræ” - altså de natur- bevares askelagene. der ikke kunne leve bunddyr. Hvis bund- historiske fund som forstenede dyr og plan- vandet derimod var iltholdigt, så der kunne ter skeletter fra istiden, eller særlige krystaller, Der findes mere end 100 arter af diato- leve bunddyr, blev lagdelingen forstyrret af man har fundet i jorden i Danmark, som meer, men den største og mest domine- bunddyrernes gravegange. Når en stor staten ejer, og som har en enestående rende er ”Coscinodiscus”, som består af askesky drev hen over havet kunne det ske, videnskabelig værdi. en tallerkenformet rund æske, der kan at gravegangene blev udfyldt af sort sand, være op til 0,2 mm i diameter. Skallen og hele gravegangens mønster kan man Fugle og insekter blev blæst ud over det består af opal og den høje koncentration derfor tydeligt se i moleret. ”åbne hav, hvor de sank til bunds og blev af silicium har været med til at hindre det bevaret som forsteninger vulkanske glas i at blive omdannet. Forsteninger af dyr ” Men det var ikke kun diatomeer, som Moleret ville stadig ligge på bunden af Som blade i en avis fyldte havet med liv. Talrige fisk svømmede Limfjorden, hvis ikke det var blevet skubbet Moleret og de vulkanske askelag blev af- rundt i vandmasserne. Den mest alminde- op i folder og overskydninger af den frem- lejret i det store hav, som dengang dækkede lige fisk på dette tidspunkt var strømsilden rykkende is i sidste istid. Fra at være begravet Nordsøen og det meste af Danmark. Lige- på ca. 5 cm. Fra landområderne i England på vanddybder mere end 20 meter, blev som alger og diatomeer kan blomstre op og Skandinavien blev fugle og insekter blæst moleret skubbet op i bakkerne på det nord- i en varm sommerperiode i de danske far- ud over det åbne hav, hvor de sank til bunds lige Mors, på Fur, i Salling og i Thy for ca. vande i dag, blomstrede diatomeerne i de og blev bevaret som forsteninger. 25.000 år siden. Eocæne have også op i forskellige perioder. Til tider var der en stor opblomstring, der Tilsammen giver de mange fund et Moleret er vores bjergkæder medførte en stor koncentration af visne levende billede af det spændende dyreliv, Det skandinaviske isskjold havde på det diatomeer på havbunden i et tyndt lag. som for 50 millioner år siden eksisterede tidspunkt vokset sig til en tykkelse på 3 Efterhånden som det tynde lag lejredes i og omkring moler-havet. På museer på kilometer. Isen spredte sig ned over Dan- oven på hinanden, kom materialet til at Mors og Fur findes pragteksemplarer af de mark, som på daværende tidspunkt lå

58 I Limfjordens klinter er der fundet enestående forsteninger, her af en skilpadde som en søfyldt mammutsteppe. Ved is- Moler kan også anvendes i ovne, skorstene, Det samme gælder, når udenlandske kanten blev bakkerne skubbet op i de til fremstilling af dynamit og til filtrering af turister besøger for eksempel Hanklit, bakkestrøg, som er så markante for moler- gæret øl. som for udlændinge kan virke ligeså områdets landskab, hvor tværsnit gennem dramatiske som Jurabjergene i Alperne. bakkernes opbygning og struktur kan ses i Moleret langs Limfjordens klinter er vældig de store klinter, der spejler sig i Limfjordens værdifuldt. Faktisk kan man sige, man slet ikke behøver havblik. Strukturerne er specielt synlige på at kende ordet geologi for at opfatte skøn- en tør sommerdag, hvor moleret ser helt Det flotte landskab med de langstrakte heden ved de lysgule klinter, som spejler hvidt ud og askelagene som sorte streger bakker, hvor de hvid-gule klinter fremstår sig i Limfjordens himmelblå vand, hvor tegner forskydningernes former. I en som snit ind i bakkernes indre struktur er øjet bliver fanget af de sorte bånd i klinten. beskeden skala kan man sige, at skiverne enestående. De mange fine fund af fossiler, Man ser umiddelbart hvordan de geolo- af moler svarer til små bjergkæder i det som er smukt bevaret i moleret og den giske lag er bøjet og krøllet. Her har store danske landskab. værdifulde geologiske dokumentation, hvor kræfter tydeligvis været i spil, og Limfjor- hele viften af geologiske emner er repræsen- dens bølger har gjort sit til, at vi i dag kan Molerets anvendelse teret fra havaflejringer til vulkaner, fra fossiler stå og beundre de naturskabte skulpturelle Ved århundredeskiftet begyndte man til krystaller, fra strukturgeologi til glacial- former i molerklinterne på Fur og Mors z industrielt at udnytte moleret som råstof geolog er også alle sammen med til at gøre til fremstilling af molersten og andet moleret til noget helt enestående i Danmark. isoleringsmateriale. De første sten blev fremstillet på Frederiksholm Teglværk. I en beskeden skala kan man sige, at Molerindustrien på Mors fremstiller i ”skiverne af moler svarer til små bjergkæder dag forskellige typer granulater med stor ” sugeevne til brug i industrien og til private Moleret - naturskabt kunst husholdninger, som såkaldt ”kattegrus”. Mennesker, der ser moleret ved Limfjor- Granulatprodukterne eksporteres til den for første gang har sagt: ”Jeg vidste mange lande. slet ikke, at Danmark har så flot en geologi”.

59 60 Man byggede en kristen by

Herrnhuternes enkle livssyn afspejles også i detaljen

Kandidat I Sønderjylland ligger en by, der er Christiansfeld blev ramme om Brødremenig- Christiansfeld planlagt efter kristne værdier og hedens liv og arbejde. Og byen blev opbyg- leveformer. De gule mursten og røde get efter denne kristne retnings menigheds- tage ånder af orden, åndelighed og struktur og principper. En reformatorisk sammenhold, mens den skarpe køns- retning udsprunget af 1400tallets Bøhmen, fordeling i kirken vidner om et samfund, som et oprør mod den katolske kirke. Det hvor gøren og laden var under kontrol. kan man for eksempel se i byens plan, i Men de gamle ’brødre’ var visionære kirkegårdens enkle indretning hvor mænd på andre områder, fortæller præst fra og kvinder ligger begravet i hver sin side, Brødremeningheden her. og i de meget specielle kønsopdelte kollek- tivhuse kaldet ”korhuse”. Byen var også Af pastor cand.teol. og usædvanligt velforsynet med skoler, der phd Jørgen Bøytler. var private huse tilhørende menighedens medlemmer, og så er der den store kirke- Syd for Kolding ligger byen Christiansfeld, sal, som i størrelse kan sammenlignes som også kaldes ”Brødremenighedens med flere domkirker. by”. Christiansfeld er en af de første byer i Danmark, som først blev nøje planlagt og En by med tysk kristent forbillede derefter systematisk bygget. Christiansfeld blev grundlagt i 1773 på jord, som Brødremenigheden eller Herrnhut- Kommer man ind i den gamle del af byen, erne købte af kongen. Han hed Christian, ser man, at alle husene er bygget af gule og hvad var mere naturligt end at opkalde mursten med røde tage og at næsten alle byen efter kongen. Herrnhuterne var dygtige husene har to etager. To parallelle lige håndværkere og handelsmænd.Brødre- gader flankeret af lindetræer og en grøn menigheden er en kirkelig retning, der plads foran kirken udgør centrum for byen. kom fra Tyskland og helt oprindeligt fra

61 Christiansfeld er en af de bedst bevarede Brødremenighedsbyer

Interview: Bøhmen og Mähren. Den gamle Brødre- Grev Zinzendorf besøgte Danmark i 1731 Kommer folk i Christiansfeld mere i kirken kirke begyndte i 1400-tallet, og den fornyede og det medførte dannelsen af Brødresocietet end de gør på Østerbro i København, tror Brødrekirke blev stiftet i 1727. Lederen hed i København. Menigheden havde efterføl- du? Grev Zinzendorf, en ildsjæl, der mente, at gende behov for at opføre en ’koloni’ i det var vigtigt at kristne levede - også rent Danmark, og da kong Christian den 7. Jørgen Bøytler: Brødremenighedens fysisk - efter deres overbevisning. Det i 1766 sammen med sin livlæge Struense medlemmer kommer nok lidt oftere i kirke betød, at man udviklede en særlig struktur havde besøgt Brødremenighedsbyen Zeist end gennemsnittet. De fleste medlemmer i menigheden, hvor familierne levede sam- i Holland og set, hvordan denne by var ind- finder en vigtig del af deres identitet i menig- men, mens de ugifte kvinder og mænd rettet, baseret på industri og håndværk, heden, også uden at de nødvendigvis sidder levede i korhusene. havde de allerede tænkt at, ”sådan en by i kirken hver søndag. måtte vi også have i Danmark”. Christians- Grev Zinzendorf mente, at det var rigtigt feld er den måske bedst bevarede Brødre- Har I kirkelige arrangementer som er ”at kristne levede - også rent fysisk efter deres menighedsby i verden. specielle for byen? overbevisning ” Fra kosmos til kaos - Menigheden har både ved jul og påske en So ein Ding Byen fremstår i dag som en gennemført række specielle gudstjenester, bl.a. såkaldte Da man byggede byer som Christiansfeld helhed: Kirkepladsen og kirken, det fysiske læse-gudstjenester. F.eks. er der påske- i både Tyskland, Holland, Polen, England udtryk for menighedens ordning som troens, morgen gudstjeneste ved solopgang, der - og også i Amerika, Sydafrika og Caribien, religionens og åndens udgangspunkt. begynder i kirken og slutter ude på kirke- koblede man arkitektur med æstetik og gården. Den foregår efter samme mønster religion. Zinzendorfs vision var, at alle I sammensmeltningen af dagliglivet med som en begravelse, og kommunikerer mennesker skulle have mulighed for at åndens liv, skabes det kosmos, som byens tydeligt det kristne håb om opstandelse fra høre det kristne evangelium, så man sendte og menighedens liv er. Byens centrum er de døde. missionærer ud til jordens fjerneste steder kirkepladsen, og efterhånden som ens blik og sådan blev Christiansfeld kendt ude i bevæger sig væk, ser man naturen, for til verden. sidst de fjerne skove.

62 Kirkens tårn rækker mod himlen Kønsopdelingen ses stadig på kirkegården

Denne byplanlægning skulle afspejle livets I midten af byen ligger så kirken og kirke- det usynlige. Byen er vældig synlig, og fuldstændighed og spændvidde fra kultur pladsen. Netop omkring kirkepladsen synes måske kommer noget usynligt til syne, til natur og fra kosmos til kaos. Inden for tanken tydelig. Før i tiden var det nemlig hvis man bruger øjne og ører. menigheden var og er der i øvrigt stadig- ikke så enkelt for en ung ugift broder at væk en stærk gruppeidentitet. Den var mødes med en ugift søster. Så kirkeplad- Før i tiden var det ikke så enkelt for en bærende i planlægningen og konstruktio- sen blev et ’uskyldigt’ sted at mødes ”ung ugift broder at mødes med en ugift nen af byen. Overalt i Brødremenigheden tilfældigt. søster. Så kirkepladsen blev et ”uskyldigt” kalder man kvinderne for ”søstre” og sted at mødes mændene for ”brødre”. Brødremenigheden var overraskende ” progressiv på flere områder. Vi ved for Håndværk og åndsværk Grev Zinzendorf blev tidligt overbevist om, eksempel, at allerede meget tidligt i 1722 Brødremenigheden byggede byen Chris- at kristendommens altafgørende fokus er i den fornyede Brødrekirkes historie fik tiansfeld og skabte et sted, hvor håndværks- den korsfæstede Jesus Kristus. Kristus er kvinder plads i det ledende råd og de fleste traditioner, æstetik og god arkitektur går menighedens herre, og hvilken bedre måde ledende stillinger blev besat af både en hånd i hånd med en livsanskuelse, der er at synliggøre dette på end at bygge en by, broder og en søster - en rimelig moderne åben for andre, præget af et tydeligt ånde- hvor Kristus tydeligt er byens øverste, kønskvoteringspolitik, tiden taget i ligt perspektiv. Det håndgribelige fortæller ligesom han er menighedens øverste. betragtning. om det uhåndgribelige. Ideen blev til virke- lighed, og den ide lever og ånder i Chris- Dating på kirkepladsen Meget tyder på, at Zinzendorf var påvirket tiansfeld i dag. I Christiansfeld ligger Søstrehuset og af det 17. og det 18. århundredes mysti- Enkehuset mod nord, Brødrehuset mod cisme. Man finder nogle af den utopiske Christiansfeld fremstår i dag næsten som syd. Før i tiden blev kvinderne og søstrene bys egenskaber udviklet i Brødremenighe- da bygningerne blev opført for næsten placeret i kirkens nordside og brødrene i dens byer. Utopien bliver til virkelighed i 200 år siden og en stor del af husene er sydsiden - en kønsfordeling som i øvrigt Christiansfeld. Byen er bygget på bag- fredede z stadig gælder i muslimske moskeer eller grund af menneskers tro og overvejelser ortodokse synagoger. om sammenhæng mellem det synlige og

63 64 Suveræne magtdemonstrationer

De skråtstillede stolper på ydersiden støttede den mægtige tagkonstruktion

Kandidat Da Trelleborgene blev fundet i Danmark, undersøgelser af de tre andre borge af Vikingetidens Trelleborge blev forskerne overraskede: Man havde samme type fra midten af 1930’erne til i den grad undervurderet vikingernes 1960’erne, var ikke mindre end en sensa- både organisatoriske og tekniske for- tion, som gav genklang langt ud over måen til at opbygge militære anlæg, Danmarks grænser, fordi anlæggene i som skulle holde fjenderne på afstand. deres monumentale karakter og ensartede geometriske opbygning vendte op og ned Af arkæolog og museumsdirektør, på den gældende opfattelse af vikingeti- ph.d. Lars Christian Nørbach den. Man havde ikke kunnet forestille sig en sådan teknisk og organisatorisk formåen Vikingetiden og specielt den sene del af i forhistorisk tid eller tilstedeværelsen af et det tiende århundrede, fremstår som en så veludviklet politisk magtapparat, som skelsættende epoke, kendetegnet af vidt- det giver sig til kende med disse anlæg. gående omvæltninger - ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. Præcise cirkler og rette vinkler De mest fremtrædende arkæologiske Trelleborgene er alle karakteriserede ved vidnesbyrd fra denne periode er ringbor- en ringvold med tilhørende voldgrav og gene Trelleborg (ved Slagelse), Nonnebak- fire overbyggede portåbninger. Borgene ken (i Odense), Aggersborg (ved Løgstør) har et strengt geometrisk gadesystem, en og Fyrkat (ved Hobro). Det er de mest inddeling af det indre areal i kvadratiske exceptionelle anlæg fra vikingetiden i karréer og deri fire langhuse, arrangeret Skandinavien. som firlængede gårde. Alle de fire anlæg har en ensartet og streng geometrisk Fund forbløffer arkitektur og en stringent symmetri, som Opdagelsen af Trelleborg-anlægget på tydelig kommer til udtryk i befæstninger- Sjælland og de efterfølgende arkæologiske nes cirkulære form og portåbningernes

65 Trelleborgen Fyrkat Både ved Fyrkat og Trelleborg (billede) er der fundet gravpladser

Interview: placering efter de fire verdenshjørner. skibsbesætninger, og borgenes militære Hvad har man fundet i borgene? Man regner med at Trelleborgene blev funktion understreges af det store antal Lars Nørbach: Fundene fra borgene viser, bygget omkring år 980. Men borgene har mandsgrave og de tre massegrave på at det ikke kun var mænd, som beboede sandsynligvis ikke haft en særlig lang leve- gravfeltet ved Trelleborg. borgene. Ved Fyrkat var der også gravlagt tid, måske kun få år. Fyrkat er, for eksempel, kvinder og børn. Den såkaldte Grav 4 fra udslettet efter en kraftig brand og blev ikke Fra flere af hallerne har man kunne høre Fyrkat er speciel. Med sig i graven havde genopbygget. ”råb, sang og latter. Men ikke alle husene har den midaldrende kvinde fået bl.a. ugle- været benyttet til beboelse gylp, frø af bulmeurt og rester af et ungt Ens og dog forskellige ” svins underkæbe. Genstande, som sikkert På trods af deres ensartethed har borgene Uigennemtrængelige tykke mure har skullet anvendes i kontakten til under- hver især individuelle konstruktionstræk. Kom man som besøgende til borgene, må verdenens væsener. Hun havde også en ring Diameteren på Aggersborg er for eksem- de med deres jordværker, tykke træpalisader om storetåen og hendes smykker stammede pel 240 meter, hvilket er omtrent dobbelt og høje voldgrave have virket overvældende fra området ved den østlige Østersø. så stor som de øvrige borge. Til Trelleborg imponerende og vel nærmest umulige at hører en forborg bestående af 15 langhuse erobre. -Fundene på borgene afspejler omfanget af og beskyttet af en ydre vold samt grav. tidens storpolitiske og militære magtspil. Både ved Fyrkat og Trelleborg er der fundet Gik man igennem borgporten og ringvol- Således fandtes specielt ved Trelleborg og samtidige gravpladser. den, hvorfra vagterne stod og holdt øje Fyrkat mange genstande fra områder med de ankomne, stod man i selve borg- udenfor det nuværende Danmark, specielt Magtens borge anlægget, som summede af liv. Efter fra Norge. Disse fund passer sammen med På baggrund af deres ensartethed og geo- datidens målestok må de godt 7 meter de historiske kilders udsagn, som fortæller, metriske stringens regner man med, at brede og knap 30 meter lange huse med at Harald Blåtand opretholdte tætte politiske borgene har fungeret som dele af et større deres buede langvægge have virket som forbindelser til Norge og de slaviske konge- politisk magtapparat og militært system. en slags haller. Når man så tager i betragt- riger ved Østersøen. De enkelte huse og gårde kan man forestille ning, at der på Trelleborg og Fyrkat var fire sig afspejler mandskabsenheder eller firlængede karreer og på Aggersborg 16

66 Borgene ligger beskyttet på land men også tæt på vand, som her med trelleborgen Aggersborg karreer af sådanne langhuse, kan man let sestidspunkt omkring 980 er det sandsyn- deres nærmeste omgivelser stadig mange forestille sig og fornemme den magt, som ligt, at Gorm den Gamles søn, Harald hemmeligheder. Et af de væsentligste lå bag opførelsen af borgene. Blåtand, var involveret i opførelsen af dem. spørgsmål er stadig at føre bevis for, om Borgene formodes derfor at have spillet man har kunnet sejle til borgene. Derfor Selve langhusene var inddelt i tre rum, en væsentlig rolle i den samling af riget, fokuserer projektet ”Kongens borge” hvoraf det midterste var omtrent 20 meter som Blåtand refererer til på den store (kongensborge.dk) på arkæologiske langt og i flere tilfælde forsynet med en Jellingsten fra sidste halvdel af 900-tallet. undersøgelser af vådområderne omkring langild. Her holdt vikingernes tropper til. borgene, for om muligt at finde spor efter Her sov de, reparerede deres personlige Borgene formodes at have spillet en bygning og/eller reparation af skibe. udstyr eller spillede terningspil. Fra flere ”væsentlig rolle i den samling af riget, som af hallerne har man kunnet høre råb, sang Blåtand refererer til på Jellingestenen Samling af Norden og latter, men ikke alle husene har været ” Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat repræ- benyttede til beboelse. Fra smedjen har Borgene ligger beskyttet på land, men og- senterer de mest fremtrædende arkæolo- hammerens klang mod ambolten blandet så tæt på vand ved åer og fjorde, så man giske vidnesbyrd og monumentale anlæg sig med de glade råb og i magasinbygnin- kunne trække skibe ind til dem, og de fra vikingetiden i det nuværende danske gerne har regnemesteren stille og roligt kunne bruges til kontrol af handel eller område. Med deres storslåede karakter og været i færd med at holde styr på hærens som værn mod fjender. Borgene kan også ensartede geometriske opbygning er de forsyninger - rationerne skulle holde have haft en funktion i forbindelse med enestående, og derfor verdensarvkandidater. vinteren over. konflikter udenfor rigets grænser. Mest sandsynligt er det dog, at Trelleborgene var Borgene spillede også en afgørende rolle Livet i borgene kongelige magtcentre, som primært skulle i forbindelse med ’samlingen af riget’, der Trelleborgene nævnes ikke af samtidens sikre kontrollen over rigets provinser. refereres til på Jellingstenen. De er derfor eller middelalderlige historiske kilder, del af den langvarige proces, der førte til hvilket kan synes mærkeligt, når man Stadigt et mysterium integrering af Norden i det europæiske tænker på det massive arbejde, som blev På trods af, at der er gået 70 år siden, man kulturfællesskab og dannelsen af de lagt i deres opførelse. Men med et opførel- opdagede Trelleborg, rummer borgene og skandinaviske stater z

67 68 Arktiske vikinger og inuitbønder

Fåreholdersted, Sydvestgrønland

Kandidat Middelalderens nordiske bønder i Her har der været drevet landbrug i to 1000 års landbrug i Arktis, Grønland var meget driftige. De pro- kronologisk adskilte, men historisk set sydgrønland ducerede forskellige mejeriprodukter forbundne perioder. Først kom folk med og tog på lange fangstture nordpå skandinavisk baggrund, som etablerede efter hvalrostænder og isbjørneskind, sig som bønder i en 4 - 500 år lang periode, som de byttede med jern og tømmer indtil de ikke længere magtede at tilpasse fra Europa. Senere kom Inuitfolket og sig de både klimatiske og kulturhistoriske det nyere grønlandske landbrug blev ændringer, som senmiddelalderen bød på. udviklet i mødet mellem øst og vest. Nye klimaundersøgelser viser for eksem- Af Georg Nyegaard, museumsinspektør, pel, at klimaet blev koldere samtidig med, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv at der fandt væsentlige handelsmæssige ændringer sted i Europa, hvor andre varer De indre dele af de dybe sydgrønlandske end de luksusvarer, som kunne skaffes fra fjorde udgør en arktisk oase. Hovedparten Grønland, blev foretrukne. af området er lavt fjeldterræn med en frodig vegetation, som egner sig som foder for Fra fanger til bonde kvæg, geder og får. I de varmeste måneder Senere var det sønner og døtre af inuit- kan middeltemperaturen nå op over 10° kulturens højtspecialiserede sælfangere, grader, og lokalt er mulighederne for hus- som påvirket af den dansk-norske koloni- dyrhold ligeså gode som under langt sation, tog det store spring fra fangere til varmere himmelstrøg. bønder. Fælles for begge perioder var, at bønderne baserede deres landbrug på fjeld- Dette kerneområde for sydgrønlandsk land- græsning for husdyrene om sommeren, og brug, er på den danske liste over kandidater at de dyrkede græs til vinterfoder på mark- til UNESCO’s verdensarv. erne i nærheden af gårdene, hvor de boede.

69 1

Nr Benævnelse Areal_km2 1 Qassiarsuk 103,4 2 Igaliku 25,4 3 Sissarluttoq 3,2 4 Vatnahverfi 74,2 5 Qaqortukulooq - Upernaviarsuk 20,0 2

00 55 1010 kilometerkilometer

3

5 4

Udarbejdet af Asiaq 2/4-2007 Baggrundskort G250 1:250.000 Copyright Kort & Matrikelstyrelsen

Kort over de sydgrønlandske kulturlandskaber Forskere fra forskellige lande samlet ved ruinen af Hvalsøfjordens kirke

Interview: De norrøne bønder men hænger også sammen med behovet Hvorfor bør dette område komme med på De norrøne gårde fra ca. 1000-1450 efter for udnyttelsen af drøvtyggernes mælk til listen over UNESCOs verdensarvssteder? Kr. i Grønland udgjorde den vestligste fremstilling af langtidsholdbare mejeripro- Georg Nyegaard: I det verdenshistoriske udpost af det nordiske bondesamfund dukter. Husdyrholdet blev suppleret med perspektiv er den sydgrønlandske landbrugs under vikingetidens og den tidlige middel- sælfangst og noget rensdyrjagt. En økonomi historie speciel på grund af øst/ vest mødet alders kolonisering af øerne tværs over som i så høj grad som det var tilfældet var mellem folk, som kom fra hvert sit verdens- Nord¬atlanten. Det er vanskeligt at sige baseret på udnyttelse af mælkeprodukter og hjørne. præcis hvor mange bosættere, som kom sælkød, er på verdens plan ret enestående. til området i begyndelsen, men man gætter - Da folk fra Island slog sig ned i Grønland på, at der var en befolkning på ca. 2 - 3.000, De havde hele pakken af husdyr, som og mødte arktiske fangerfolk, som var ind- da der var flest. deres” skandinaviske kollegaer - får, ged, vandret fra den anden side af kloden, er kvæg, hest, svin, hund og kat det første gang siden mennesket blev til De norrøne bønder skabte ud fra deres ” menneske i Afrika, at efterkommere af dem, nordiske baggrund en selvstændig grøn- Globaliserede fangere der vandrede mod øst og efterkommere landsk landbrugskultur med egne drifts- Trods det at de arktiske bønder var bundet af dem der vandrede mod nord og vest former, husbygningskultur og egne red- til at udnytte ressourcerne lokalt, har de mødes på den anden side af kloden. Det skabsformer. De havde hele ”pakken” af alligevel ageret i et så kolossalt stort moderne grønlandske landbrug er et husdyr, som deres skandinaviske kolleger geografisk rum, at det næsten foregriber resultat heraf - en slags blandingskultur - får, ged, kvæg, hest, svin, hund og kat. moderne global bevidsthed. Om somme- opstået i kølvandet på øst/vest kultur- Får og geder var de vigtigste, og til forskel ren tog de ud på lange fangstrejser mange mødet. fra andre områder inden for den nordiske hundrede kilometer mod nord for at skaffe kulturkreds var geder på mange gårde varer som hvalrostand og huder, narhval- næsten lige så talrige som får. tand og isbjørneskind som de kunne bytte med livsvigtige importvarer som jern og Dette afspejler en lokal tilpasning til en skibstømmer fra den anden side af Atlanter- udbredt vegetation af birke- og pilekrat, havet.

70 Ruiner fra bispesædet i Gardar

De grønlandske bønder var under indflyd- Nyere tids grønlandske landbrug foregangsmand, Erik den Røde, dengang else af tidens religiøse strømninger i Europa. Da den norske købmand Anders Olsen boede. Forsøget blev en succes og Elisabeth De var katolikker med egen domkirke og blev pensioneret fra sit arbejde i Den og Otto Frederiksen blev stamforældre til biskop. Modemæssigt var de også påvirket kongelige grønlandske Handel i 1782, en stor slægt af grønlandske landmænd. af den samtidige europæiske mode. Fra bosatte han sig sammen med sin grønland- Qassiarsuk er i dag en levende og driftig Island medbragte de den rige nordatlanti- ske kone Tuperna i Igaliku ved ruinerne af landbrugsbygd med ca. 150 indbyggere. ske digtning og fortælletradition, som bl.a. det gamle norrøne bispesæde, Gardar. Det har indeholdt beretningerne om kolonisa- blev begyndelsen på et grønlandsk bonde- Hjemmestyre og selvforsyning tionen af Nordatlanten og Leif den Lykke- dynasti med traditioner, der rækker frem til I 1979 ville grønlænderne gerne moderni- liges rejser til ”Vinland”. nutiden. Nybyggerne byggede huse af sten sere fåreholdererhvervet, som er et af de fra middelalderbispens gård og genindførte få erhverv som bidrager til landets selv- Kulturmøder kvæg- og fårehold. Bygden udviklede sit forsyning af fødevarer ved siden af de Fra omkring 1200 efter Kristus blev Grøn- specielle særpræg, som er delvist bevaret i traditionelle hovederhverv, fangst og fiskeri. land befolket af et helt nyt folk, Inuit, som dag. Blandt andet havde de en særlig byg- I det foreslåede verdensarvområde findes udgør det eskimoiske ophav til den nuvær- ningskultur - nogle små karakteristiske røde i dag 43 gårde ud af 55 gårde på landsplan. ende grønlandske befolkning. Deres kultur bygninger lavet af den lokale røde Igaliku- De fleste består af økonomiske enheder kaldes thulekulturen og har sin oprindelse sandsten. med moderne staldanlæg og muligheder ved Beringshavets kyster mange hundrede for dyrkning og opbevaring af vinterfoder. kilometer mod vest i det nuværende Alaska I 1915 blev der grundlagt en fåreavlsstation Der bliver løbende opført nye boliger og og Nordøst Sibirien. i den sydgrønlandske by Qaqortoq, som ud- stalde efter selvbyggerprincippet. Etable- dannede unge grønlandske elever til fåre- ring af marker, indhegninger, køreveje, Inuitterne møder i Grønland andre fremmede holdere. Otto Frederiksen var i 1924 den mindre broer over elvløb mm., udføres kulturer. Tidligt stiftede de bekendskab med første grønlænder, som tog springet ud i også af brugerne selv. Denne aktive deltag- nordboerne, der holdt til i Sydgrønland, fårehold som fuldtidsbeskæftigelse, da han else af fåreholdere ved etablering af infra- og efter 1721 mødte de de dansknorske slog sig ned med familie i Qassiarsuk, det struktur bidrager til at sikre og styrke den kolonister. norrøne Brattahlid, hvor også nordboernes karakteristiske grønlandske bondekultur z

71

72 Fangstfolkets paradis

Qutdligssat en lille by på Diskoøen

Kandidat Paradisdalen og Aasivissuit i Grønland foregik også handel med den attraktive Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, var en del af de rige jagtområder, som fedtsten, som let kan skæres til lamper og Grønlandsk jagtområde inuitterne brugte som spisekamre. Ved gryder, og hvalbarder som kunne benyttes til kysten udvekslede Inuit og euro-pæiske fiskeliner. De sydgrønlandske Inuitter funge- hvalfangere handelsvarer og morede rede som handelsfolk, der byttede sig til sig med at danse. Paradisdalen og Aa- den bedste fedtsten undervejs og byttede sivissuit udgør dele af et enestående den til hvalbarder i de nordligere områder. kulturlandskab, med omfattende spor af årtusinders jagt. Også europæiske hvalfangere kendte til områdets rigdomme, og ligesom inuit- Af Pauline Kleinschmidt Knudsen, terne jagede de fra 1600-tallet hvaler i om- Grønlands Nationalmuseum rådet. Europæerne bragte blandt andet glasperler og nåle af metal med sig, som På Grønlands vestkyst langt inde bag en de udvekslede med de lokale fangere. af de dybeste fjorde ligger jagtområderne, Aasivissuit og Eqalummiut (også kaldet Kulturmøde på tværs Paradisdalen). I det storslåede landskab At så mange forskellige mennesker mødtes jagede inuitterne allerede i 14 -1500 tallet i området, var en betydelig berigelse for rener i indlandet og hvaler i yderkysternes kulturen. områder mellem Sisimiut og Qeqertarsuaq (Disko Øen). Ikke blot udvekslede inuitter fra store dele af den grønlandske vestkyst ideer, men de Områdets rigdom var kendt vidt og bredt, fremmede europæere blev også inddraget i og inuitterne kom til Paradisdalen helt fra mødet. De skabte kontakter på kryds og tværs, den grønlandske sydkyst. Inuitterne kom og om natten morede de sig i hinandens dog ikke udelukkende for at jage. I området selskab med dans og fortællinger.

73 Kulturlandskaberne som foreslås som verdensarv Grønlandsk dreng venter på dagens fangstmåltid

En forsmået hustrus hævn Dette kulturmøde præger stadig det grøn- mange steder langs kysten og det vidner om En berømt og underfundig grønlandsk landske samfund i dag. Man kan se det jægernes færden. På havet jagtede Inuitterne fortælling om den falske ”profet” Habakuk både i den materielle kultur og høre det sæler, hvalrosser, hvaler og ved kysterne. knytter sig til bopladsen ved Eqalummiut. i folkesagnene. Perlebroderierne på den Fiskeriet havde også en vis betydning. Ifølge beretningen havde Habakuk og hans grønlandske nationaldragt er et udtryk for kone Maria Magdalene i slutningen af den luksus kontakten med de europæiske Aasivissuit og Eqalummiut er beliggende 1700-tallet vinterboplads i Kangerlussuat- fangere skabte. Sagn fra kulturmøderne er i landets største isfrie landområder, hvor siaq (Evighedsfjorden). De tilbragte en mundtligt overleveret igennem generatio- rensdyrbestanden kan blive meget stor. I stor del af sommeren med at jage rensdyr ner og indgår i dag i den grønlandske sagn- første halvdel af 1700-tallet var der usæd- inde i landet. Mens de opholdt sig på skat. Og de danse, som grønlænderne i vanligt mange rensdyr i området, hvilket bopladsen tog Habakuk sig en elskerinde, dag kalder for ”kalattuut”, som betyder var med til at gøre regionen endnu mere som han åbenlyst foretrak frem for sin ”de grønlandske danse”, er i virkeligheden attraktiv for en befolkning, der ernærede sig kone. europæiske folkedanse, som inuitterne ved jagt og fiskeri. I området er der også levn lærte af hvalfangerne. fra den dansk-norske kolonisation af landet Selvom Inuitterne på dette tidspunkt var i 1700-tallet. Ude i skærgården på øen Nipisat kristne blev de indimellem fristet til at Om aftenen morede de sig i hinandens kan man se fundamentet af det fort, som genoptage gamle, hedenske skikke. Og selskab” med dans og fortællinger blev opført i 1728 for blandt andet at sikre netop hedensk magi var årsag til, at jagt- ” kolonisterne hvalfangsten i området. lykken pludselig udeblev for jægerne fra Fangstfolkets spor Eqalummiut. Da jagtholdet efter nogle dage Den primære forudsætning for den livlige Indlandsbopladser og rensdyrjagt kom tilbage til bopladsen, kunne Habakuks aktivitet i området var det rige dyreliv både På grund af de rige ressourcer tilbragte kone til alles forbløffelse fortælle, at hun til havs og til lands. Inuitterne tilbragte det mange inuitter sommeren dybt inde i i en drøm var blevet rådet til at benytte meste af året på mindre bopladser ved kyst- indlandets fjorde, hvor de jagede rensdyr. magi mod jægerne. erne, fordi deres vigtigste fødegrundlag Aasivissuit og Eqalummiut i den østlige fandtes i havet. Man kan endnu se ruinerne del er nogle af de største indlandsboplad- af inuitternes huse bygget af sten og tørv ser, man kender til.

74 Ved Aasivissuit findes systemer af stenvarder og skydeskjul, der blev brugt under rensdyrjagt

Ved Aasivissuit findes vidt udstrakte Dét, der gør området helt unikt, er de de meget senere inuitters bopladser, finder systemer af stenvarder og stenbyggede uforstyrrede kulturlandskaber, hvor man man også Saqqaq-kulturens bosteder både skydeskjul, der blev brugt under jagt på kan se, hvordan inuitterne har forstået at i fjordene og dybt inde i landet tæt ved ind- rensdyr. Bopladsen og jagtanlæggene er drage fordel af landskabet i deres jagt på landsisen. Trods de flere tusinde år imellem anlagt i en ”flaskehals” i landskabet, som rensdyr. Kobler man de fysiske levn med de to kulturer har jagtmetoder og -teknikker rensdyrene blev nødt til at passere på den endnu eksisterende viden om jagt og været meget ens - og afhængig af dyrenes deres vandringer mellem indland og kyst. jægernes brug af landskabet, har man ene- vandringer. stående mulighed for at studere inuitternes Mange inuitter tilbragte sommeren dybt jagttraditioner før og nu. Her kan man Aasivissuit og Arnagarnup inde” i indlandets fjorde, hvor de jagede også undersøge inuitternes principper for Qoorua som verdensarv rensdyr placering af deres bopladser, jagtanlæg, Kulturlandskaberne og sporene efter de ” og deres jagtterritoriers placering i forhold gamle fangstkulturer i disse områder er Eqalummiut ligger i Angujaartorfiup Nunaa, til landskabet og i forhold til hinanden. enestående vidnesbyrd om forskellige som tiltrak rensdyrjægere fra store dele af arktiske kulturers levevis gennem 4500 år. Grønlands vestkyst. Senere års arkæologi- Levet liv for 4000 år siden ske undersøgelser har givet et godt billede Det var dog ikke kun 16-1700tallets fangere En levevis betinget af et intimt kendskab af det intensive jagtbrug i området - specielt og jægere, der fandt området ved Aasivis- til miljøet og til dyrene samt af evnen til i landskaberne tæt på indlandsisen ved Grøn- suit og Arnagarnuåp Qoorua attraktivt. at kombinere havets og indlandets sving- lands længste sø Tasersiaq. De særlige kli- Allerede stenalderens første mennesker ende mængder af vildtressourcer i gen- matiske forhold på Grønland har bevaret på Grønland, som tilhørte den såkaldte nem tiderne. Derfor foreslås kulturland- jagtsporene, og derfor kan man i dette rige ”Saqqaq-kultur”, var aktive i området. skaberne som kandidater til UNESCO’s indland se utallige jagtspor - bl.a. stensatte Sporene efter Saqqaq-kulturen, der blom- verdensarv z ruiner af telthuse, teltringe (rester af de sten, strede for 2800-4000 år siden, kan visse der har holdt teltdugen på plads), stenbyg- steder endnu ses i landskabet, hvor man gede depoter til kødet, grave, varder, skyde- kan støde på teltringe og møddingsplad- skjul, vardesystemer. ser. Fuldstændig ligesom det gælder for

75 Mere viden om verdensarven

Her finder du links til mere information om de Kandidatstederne Turistbureau: danske verdensarvssteder og kandidatsteder. Mange Telefon 74 56 16 30, [email protected] af stederne har egne besøgscentre, museer og Parforcesystemet og Eremitagen www.christiansfeldcentret.dk hjemmesider. Eremitageslottet ejes af staten og er til rådighed for Kongehuset. Derfor er det ikke åbent for offentligheden. Trelleborgene Men Dyrehaven er tilgængelig. Trelleborg: Vikingeborgen Trelleborg Verdensarvstederne Slots- og Ejendomsstyrelsen Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse Løngangstræde 21, 1468 København K Telefon 58 54 95 06, www.vestmuseum.dk Jelling Telefon 33 92 63 00, fax 33 93 17 16 Udstillingshuset og formidlingscenter [email protected], www.ses.dk/da/SlotteOgHaver/ Fyrkat - Vikingecenter Fyrkat Kongernes Jelling (Nationalmuseet) Slotte/Eremitageslottet.aspx Fyrkatvej 37b, 9500 Hobro, Telefon 98 51 19 27 Gormsgade 23, 7300 Jelling Se også: butikken: 98 52 33 75, www.erantis.dk Telefon 75 87 23 50, fax 75 87 23 48 « Skov-og Naturstyrelsen: www.skovognatur.dk www.kongernesjelling.dk « Frederiksborgmuseet: www.frederiksborgmuseet.dk Aggersborg - Aggersborg Se også: « Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum: www.jagtskov.dk Aggersborgvej - Thorupvej « Vejle kommunes hjemmeside om Jelling: www.jelling.dk 9670 Løgstør, www.erantis.dk Frederiksstaden og Amalienborg Kronborg Slot Slots- og Ejendomsstyrelsen 1000 års landbrug i Arktis Kronborg Slot (Slots og Ejendomsstyrelsen) Løngangstræde 21, 1468 København K Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Kronborg 2 c, DK 3000 Helsingør Telefon 33 92 63 00, fax 33 93 17 16 Hans Egedevej 8, Postboks 145, 3900 Nuuk Telefon 49 21 30 78 [email protected], www.ses.dk Telefon (+299) 32 26 11, fax (+299) 32 26 22 Museumsbutik: Se også: [email protected], www.natmus.gl Telefon 49 25 03 25, [email protected], www.kronborg.dk « www.kongehuset.dk Aasivisuit og Arnagarnup Qooria Roskilde Domkirke Vadehavet Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Domkirkepladsen, 4000 Roskilde, Domkirkekontoret Vadehavscentret, Okholmvej 5 Hans Egedevej 8, Postboks 145, 3900 Nuuk Telefon 46 35 16 24, fax 46 32 25 27 V. Vedsted, 6760 Ribe Telefon (+299) 32 26 11, fax (+299) 32 26 22 [email protected], www.roskildedomkirke.dk Telefon 75 44 61 61, fax 75 44 61 01 [email protected], www.natmus.gl « Domkirken har et museum tilknyttet og der er [email protected], www.vadehavscentret.dk rundvisninger Se også: « Portalen: www.vadehav.dk Myndigheder Ilulissat Isfjord « Det tværnationale samarbejde om vadehavet: Ilulissat Isfjordskontor, Qaasuitsup Kommunia www.waddensea-secretariat.org UNESCO Box 1023, 3952 Ilulissat, Grønland « Publikationen ’Vadehavet - Kulturarvsatlas’: The World Heritage Centre Telefon +299 94 62 61, mobil + 299 54 63 61 www.kulturarv.dk United Nations Educational, Scientific Fax +299 94 41 78, www.ilulissat.gl and Cultural Organization Se også: Stevns Klint 7, place de Fontenoy, 75352 Paris 07 SP, France « Nationale geologiske undersøgelser for Danmark Stevns Natur Center Telefon +33-(0)1-45 68 15 71, fax +33-(0)1-45 68 55 70 og Grønland (Geus) hjemmeside: www.geus.dk Mandehoved 10, 4660 Store Heddinge [email protected], www.whc.unesco.org « Visit Greenland: www.visitgreenland.dk Telefon +45 56 50 22 34, mobil +45 40 29 07 10 Se også: [email protected] , www.naturcenter.stevns.dk « UNESCO’s liste over de 890 verdensarvssteder: http://whc.unesco.org/en/list Molerklinterne Morsland Historiske Museum - Molermuseet Kulturarvsstyrelsen Dueholmgade 7 , 7900 Nykøbing M Kulturarvsstyrelsen Telefon 97 72 34 21, [email protected] H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Se også: Telefon 33 74 51 00, [email protected], www.kulturarv.dk « www.visitlimfjorden.com Se også: « Kulturarvsstyrelsens egen side om verdensarv: Christiansfeld www.verdensarv.dk Christiansfeldcentret « DR og Kulturarvsstyrelsens samarbejdsprojekt Kongensgade 9, 6070 Christiansfeld og tvprogrammer om verdensarv: Formidlingscenter: www.dr.dk/verdensarv Telefon 73 56 13 00, [email protected]

76 Titel Verdensarv - i Danmark og Grønland

Udgiver Kulturarvsstyrelsen

Tekst Forfatterne

Redaktion Kulturarvsstyrelsen v/ Mette Bom, faktatekster ved Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen

Fotos Kulturministeriet: side 2 P. Wessel: forside nr 3 & 4, side 8-9,11,12-13,16-17,18,19,20,21,22,23,24-25,26,27th,28,29,31tv,41,44, 45,46,48,49, 50,51,53,54,58,59,61,63,65 Jesper Nørgaard Sørensen: side 10,40,52,53,54th,55,56,57,60,62,64,66,67tv Ole Akhøj: side 14-15 Scanpix: side 4,5,6,7,34,35,42,43,64,68,69,71,72,73,75 Arc Pic: forsiden nr 2, 32-33, 37, 39,74th Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen: side 27tv,30,31th,47 Georg Nyegaard, Geus: side 70 Jakob lautrup, Geus: side 34 Elke Meisner, Geus: side 35 Geus: side 74 grafik etcetera design v / nina kampmann tryk p.j. schmidt, vojens papir / omslag maxi offset 250 g, indmad maxi offset 120 g oplag 10.000 isbn 978-87-91298-39-4 Verdensarv - i Danmark og Grønland

Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner og etniske skel, og som har en så enestående natur- eller kulturel værdi, at de beskyttes under den såkaldte “verdensarvskonvention”. I Danmark har vi tre steder, som er optaget og udnævnt til verdensarv af UNESCO; Jelling- monumenterne, Kronborg og Roskilde Domkirke. I Grønland er Isfjorden i Ilulissat verdensarvsområde. Der findes foreløbig 890 verdensarvsteder.

I Danmark arbejder vi hele tiden med at beskytte stederne, udvikle dem og formidle deres værdier til omverdenen. Vi kommer også med forslag til nye steder i Danmark, som opfylder kriterierne for verdensarv. I dette hæfte kan du læse om de danske og grønlandske verdensarvsteder. Hæftet beskriver også de nye steder som kom på tentativlisten i foråret 2009. Vi håber, hæftet sætter tanker i gang om kulturarvens og naturens rolle i det moderne samfund.

KULTURARVSSTYRELSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V

TELEFON 33 74 51 00 [email protected] www.kulturarv.dk