Verdensarv - I Danmark Og Grønland
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Verdensarv - i Danmark og Grønland Forord, side 2 Verdensarv i Danmark, side 4 Verdensarv i Danmark Jelling-monumenterne, side 8 Kronborg, side 16 Roskilde Domkirke, side 24 Ilulissat Isfjord, side 32 Kandidater til verdensarv Parforcesystemet og Eremitagen, side 40 Frederiksstaden med Amalienborg, side 44 Vadehavet, side 48 Stevns Klint, side 52 Molerklinterne ved Limfjorden, side 56 Christiansfeld, side 60 Vikingetidens Trelleborge, side 64 1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68 Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72 Mere viden om verdensarven, side 76 1 2 Forord Af kulturminister Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve Netop derfor blev UNESCO’s ”verdens- Carina Christensen historiens vingesus. Vi står bittesmå og arvskonvention” skabt i 1972. Over hele ser op i en katedrals himmelstræbende verden findes en mangfoldighed af monu- hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen menter, landskaber og naturområder, som med livet i Kronborgs smukke omgivelser. så ofte er brugt til at trække grænser, både Vi står på kanten af det mægtige, røde mellem mennesker og mellem nationer. Grand Canyon og hører næsten nybyg- Men med konventionen ser vi, at denne gernes vogne passere nede ved floden. kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, gene- Så føles det abstrakte begreb ”kulturarv” rationer, sociale skel, religioner og politiske pludselig nærværende. I det perspektiv dagsordener. forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræf- Frem for alt bæres konventionen af ønsket ternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. om at bevare hele verdens kulturarv for hele Vi forstår, at det er værd at gøre noget verden. Konventionen er udtryk for en glo- aktivt for at bevare disse steder, så også baliseret verdens spirende selvbevidsthed. vore børn og børnebørn kan opleve dem. Opfyldt af visionen om, at kulturarven er og skal være til for alle - en global demo- Vi står på kanten af det mægtige Grand kratisk kultur. Og et globalt demokratisk ”Canyon og hører næsten nybyggernes vogne ansvar, for denne enestående arv overlever ved floden ” kun gennem en fælles indsats. Jeg er selv vokset op i nærheden af Jelling, I dag er der 890 steder på UNESCO’s liste med de ældgamle sten og gravhøje. De over verdens kulturarv. Kravet er, at stedet kan se små ud, sammenlignet med steder skal være af enestående universel værdi som Taj Mahal i Indien eller det mauriske for menneskeheden. Danmark har hele tre palads Alhambra i Spanien. Men stenene steder på listen. Monumenterne i Jelling, bærer et tidligt og enestående vidnesbyrd domkirken i Roskilde, og Kronborg slot om, hvordan kristendommen bredte sig ved Helsingør. Også Isfjorden i Ilulissat på fra sine ældste kernelande til Danmark, Grønland er med på listen. I Danmark har som dengang lå på verdens rand. En vi lige revideret listen over steder, som vi fantastisk fortælling, som kan overvælde mener, har en betydning, der rækker ud selv den mest garvede, internationale over Danmark og som vi i løbet af de kulturturist. kommende år vil søge om at få optaget på listen. Det kan du også læse mere om Jelling er ikke ene om at have denne virk- i dette hæfte. ning. Mange bygninger, kulturlandskaber og naturområder rundt om i verden kan Nogle gange kan det være en fordel at bo ligeledes overvælde os med deres fortælling i et land som Danmark, der har korte geo- om menneskehedens og jordens historie grafiske afstande og jeg håber, fortælling- og mangfoldighed. Netop gennem mang- erne i dette hæfte vil inspirere dig og dine foldigheden af denne arv forstår vi men- til at tage ud og opleve stederne på nært nesker vort fællesskab på tværs af tid og hold. Og fortæl gerne andre om dine sted. Denne arv skal vi værne om. oplevelser derude. 3 4 Verdensarv i Danmark Stonehenge, England Der findes steder i verden, som rækker enestående natur- og kulturarv for kom- ud over grænser, religioner, national- mende generationer. Konventionen blev iteter og etniske skel. I Danmark har vi vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske tre af sådanne steder - og en lang række skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten mennesker er i det daglige involveret i 40 år konventionen har eksisteret, er den at passe på stederne og formidle dem til blevet den UNESCO konvention, som de besøgende. Måske kommer der flere allerflest lande har tilsluttet sig. verdensarvssteder til. Dermed udgør verdensarvskonventionen af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, en af UNESCO’s mest kendte konventio- Anne Mette Rahbæk ner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig 1000. De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, Det danske og grønlandske eller når vi har været på ferie i udlandet. verdensarvsarbejde Måske har vi set tv-programmer om dem. Danmark har naturligvis også tilsluttet sig Der er 890 af dem. De er fordelt over hele konventionen, og har dermed også påtaget jorden og omfatter både Pyramiderne i sig forpligtelsen til at identificere steder, der Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde de eksisterende steder og formidle de Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord værdier, som de hver især repræsenterer. i Grønland. Det danske verdensarvsarbejde er forankret Færre af os ved måske, at udpegningen er i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager baseret på UNESCO’s verdensarvskonven- den løbende kontakt til Verdensarvscenteret tion, der har til formål at bevare verdens i Paris. Styrelsen har den løbende kontakt 5 Gondoler i Venedig, Italien Fotooptagelse på den Kinesiske Mur, Kina til de danske verdensarvssteder og andre Verdensarv skal plejes Formidling af stederne interessenter. Heldigvis er der mange aktører At være verdensarv forpligter nemlig, og I Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne i Danmark og i Grønland, som løfter de kravene til stederne er øget betydeligt gen- fokus på det danske verdensarvsarbejde. mange forskellige arbejdsopgaver, der nem de seneste 5 - 8 år. F0r eksempel skal Hæftet kan øge dit kendskab til de danske knytter sig til at være et verdensarvssted. vi udarbejde forvaltningsplaner, turisme- verdensarvssteder, og de mange fantastiske planer og lave risikovurderinger for stederne værdier de repræsenterer, og som vi alle Ejerne af stederne, nemlig Slots- og og alle større ændringer i områderne må skal være med til at beskytte på vegne af Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene vi orientere verdensarvscenteret om. Til ”hele menneskeheden”, som det så flot ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, gengæld har vi gennem arbejdet også mulig- hedder i konventionen. Grønland Selvstyre, men også kommunal- hed for at trække på internationale eksperter, politikere og embedsmænd i Helsingør, når vi står over for særlige problemstillinger Kan hæftet være med til at stimulere Roskilde og Vejle kommuner og Qaasuit- som for eksempel revnedannelser i Rune- debatten om kulturarvens og naturens sup Kommunia i Grønland. stenen i Jelling. rolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om Dertil kommer de mange eksperter på Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke forholdet mellem bevaring, brug og forand- universiteter og museer, som vi løbende tager ordentligt vare på verdens fælles arv, ring og om forholdet mellem bevaring og trækker på i samarbejdet med de danske kan verdensarvskomiteen beslutte at iværk- turisme. afdelinger af International Council of Sites sætte særlige overvågningsprogrammer. and Monuments (Dansk ICOMOS) og Verdensarvssteder kan også helt få frataget Den globale strategi International Union for Conservation of titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid Siden 1994 har UNESCO arbejdet efter Nature (Dansk IUCN). blev indskrevet på, anses for tabte. Det en global strategi, som går ud på at få skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, en bedre balance på verdensarvslisten. Alle disse gode samarbejdspartners indsats hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Det skal være en bedre fordeling mellem og engagement i det danske verdensarvs- Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet natur- og kultursteder og imellem de arbejde er helt uvurderlig og kan på ingen mistede en væsentlig del af dets unikke enkelte verdensdele og mellem forskellige måder anerkendes nok. værdi. typer af steder. 6 Klippetempel i Abu Simpel, Egypten Vandfald i Yellowstone Nationalpark, USA Danmark er forpligtet til at undersøge, UNESCO’s kriterier for verdensarv « Det skal være direkte eller håndgribeligt om vi mener, at vi har steder, som har en « Der skal være tale om et mesterværk forbundet med begivenheder eller levende betydning, der rækker ud over os selv, og af menneskelig kreativitet. traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og som vi derfor vil bevare og fortælle om i « Det skal vise et vigtigt samspil mellem litterære værker af særlig universel betydning. en international sammenhæng. menneskelige værdier, i en periode eller « Det skal indeholde enestående naturfæ- inden for et kulturelt område i verden, i nomener eller exceptionelt naturskønne Nye danske steder forbindelse med udviklingen i arkitektur områder eller områder af æstetisk betydning. Netop dét har vi arbejdet med i foråret eller teknologi, monumental kunst, « Det skal være et fremragende eksempel 2009, og vi benytter derfor lejligheden til byplanlægning eller landskabsudformning. på hovedperioder i jordens historie, og at præsentere disse steder i dette hæfte « Det skal være et enestående eller i det inkludere et bevis for liv, betydningsfulde sammen med de fire steder, der allerede mindste exceptionelt vidnesbyrd om en pågående geologiske processer i udviklin- er optaget på verdensarvslisten. Ved revi- kulturel tradition eller en civilisation, som gen af landformer, eller have betydnings- sionen af den danske tentativliste har vi er levende eller forsvundet. fulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn. bestræbt os på, at vi alene optager steder, « Det skal være et særligt eksempel på en « Det skal have særlige eksempler på der reelt tilfører nye værdier til den eksiste- bestemt type bygning, arkitektonisk eller betydningsfulde i gangværende økologiske rende liste frem for ”mere af det samme”.