<<

Strategi for Bæredygtig Turisme UNESCO-site

1 2 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD INDHOLD

INTRODUKTION 4 VERDENSARV OG BÆREDYGTIG TURISME 6 VERDENSARVSKONVENTIONEN 7 HVORFOR BÆREDYGTIG TURISME 7 CHRISTIANSFELD - EN ENESTÅENDE BRØDREMENIGHEDSBY 8 Christiansfeld som verdensarv 8 CHRISTIANSFELD CENTRET: VIDEN - INFORMATION - KULTURARV 10 Vision for Christiansfeld 11 Christiansfeld, bæredygtig turisme og borgerinddragelse 11 TURISMEUDVIKLING OG VERDENSKULTURARV 12 STATUS PÅ TURISMEN 12 TURISMEN I CHRISTIANSFELD 12 Hvem er turisterne? 12 Hvad synes turisterne? 13 TURISME-TRENDS 13 Kultur-turisme 13 Slow-turisme 14 Digital detox-turisme 14 Millenium-generationen 14 SWOT-ANALYSE 16 STYRKER 18 SVAGHEDER 18 MULIGHEDER 19 TRUSLER 19 STRATEGI OG INDSATSOMRÅDER 21 STRATEGIENS VÆRDIGRUNDLAG 21 INDSATSOMRÅDER 22 Indsatsområde: Balance mellem den levende by og byen som kultur- og turistattraktion 22 Fremtidige målsætninger 22 Indsatsområde: Relevant og målrettet formidling 22 Fremtidige målsætninger 23 Indsatsområde: Styrket lokalt samarbejde 23 Fremtidige målsætninger 24 Indsatsområde: Håndtering af gæster i byen 24 Fremtidige målsætninger 25 AFRUNDING 27 TIL VIDERE LÆSNING 29 KOLOFON OG KONTAKT 30 3 INTRODUKTION

Christiansfeld blev indskrevet på verdensarvslisten i 2015. Denne liste skal sikre, at unikke steder med særlig betydning vil blive bevaret for eftertiden. Christiansfelds optagelse på verdensarvslisten har resulteret i en stigning i antallet af gæster, der hvert år besøger byen. Dette har medført udfordringer bl.a. i form af støj, uro og slid på byen.

Som verdenskulturarv forpligter Christiansfeld og Kolding Kommune sig til at sik- re, at Christiansfelds enestående universelle værdier (OUV) bevares for eftertiden, hvilket en strategi for bæredygtig turisme skal medvirke til. 1

Strategien for bæredygtig turisme i Christiansfeld er udarbejdet med udgangspunkt i UNESCOs online værktøj - UNESCO ”Sustainable Tourism Toolkit” - og om- handler både de sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Endvidere tager strate- gien udgangspunkt i FNs 17 verdensmål med særligt fokus på: - delmål 8.9.: ”Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bære- dygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter”. - delmål 11.4.: ”Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes”. - delmål 12.b.: ”Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokale kulturer og produkter”.

Desuden tager strategien afsæt i Kolding Kommunes satsning på cirkulær økono- mi, hvor kommunen i 2017 vedtog et tværgående strategisk program om cirkulær økonomi. Kolding Kommune har en lang tradition for at agere miljørigtigt og bæ- redygtigt, og en strategi om at udvikle Kolding som cirkulær kommune ligger helt naturligt i forlængelse heraf. Kolding Kommune blev bl.a. udnævnt som en af tre energibyer op til Klimatopmødet i København i 2009. Efterfølgende har man sup- pleret med bæredygtige byggerier, omfattende klimatilpasningstiltag, designtænk- ning og cirkulær økonomi

I processen med udarbejdelsen af strategien for bæredygtig turisme har Christians- feld Centret inddraget relevante borgere og interessenter i bl.a. workshops, spørge- skemaundersøgelser og generel dialog.

1 Der sondres i nærværende strategi ikke imellem turister, gæster og besøgende. Bæredygtig turisme er et internationalt anerkendt begreb, og der henvises til UNESCO’s definitionen på side 6.

4 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD 5 VERDENSARV OG BÆREDYGTIG TURISME

UNESCO arbejder løbende med at styrke verdensarvsstedernes evne til at håndtere den voksende turisme. I 2010 fremsatte verdensarvskomiteen en strategi for udvikling af bære- dygtig turisme. Visionen for UNESCOs strategi er, at: ”Verdensarven og turismens interessenter deler ansvaret for bevaring af vores fælles kultur- og naturarv og for en bæredygtig udvikling gennem en nødvendig forvaltning af turismen” (UNESCO World Heritage and Sustainable Tourism Programme).

I forlængelse heraf publicerede UNESCO i 2015 et online værktøj til brug ved udviklingen af en strategi for bæredygtig turisme: ”Sustainable planning and management of tourism is one of the most pressing challenges concerning the future of the World Heritage Convention today and is the focus of the UNESCO World Heritage and Sustainable Tourism Programme. These ’How To’ guides for World Heritage Site managers and other key stakeholders will enable a growing number of World Heritage Site communities to make positive changes to the way they pro-actively manage tourism” (UNESCO Sustainable Tourism Toolkit). Dette værktøj er altså vejledende og kan hjælpe verdensarvssteder med at udvikle en relevant og målrettet strategi og dermed være i stand til at håndtere en stigning i antallet af gæster, styrke samarbejdet med lokalbefolkningen og interessenter - og i sidste ende bevare verdensarvsstedet.

Bæredygtig turisme defineres af UNESCO således: ”Tourism that respects both local people and the traveller, cultural heritage and the environment”

Bæredygtig turisme er således turisme, der udviser respekt for både lokalbefolkningen, gæs- ter, de kulturelle værdier og miljøet. I Christiansfeld er det derfor nødvendigt at skabe balance mellem antallet af gæster, lokalbefolkningens hverdag og den levende kultur.

På den nordiske verdensarvskonference i Roskilde i 2014 forpligtede de nordiske verdens- arvssteder sig endvidere til at udarbejde en strategi for bæredygtig turisme som en fast del af forvaltningsplanerne.

Christiansfeld Centret deltager sammen med de øvrige nordiske verdensarvssteder i et nordisk projekt, der medfinansieres af Nordisk Råd: ”Nordic World Heritage as a Model Region for Sustainable Tourism”. Projektet, der er igangsat af bestyrelsen for Sammenslut-

6 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD ningen af de Nordiske verdensarvssteder (NWHA), har til formål at undersøge, hvordan de nordiske verdensarvssteder arbejder strategisk med bæredygtig turisme, herunder hvilke udfordringer der er med arbejdet. Det er således hensigten at skabe erfaringsudveksling, motivation og optimering af arbejdet med bæredygtig turisme, der kan inspirere i hele UNESCO-fællesskabet. UNESCO er derfor også tilknyttet projektet, der blandt andet inde- bærer en kritisk gennemgang og forslag til forbedring af UNESCO’s ”Sustainable Tourism Toolkit”, som er et hjælperedskab til udarbejdelse af strategi og handlingsplan i forhold til bæredygtig turisme.

VERDENSARVSKONVENTIONEN UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev op- rettet i 1945 af FN for at støtte internationalt kultursamarbejde til fredsbevarende formål. Organisationen opererer indenfor fem hovedområder: Uddannelse, naturvidenskab, so- cialforskning og humaniora, kommunikation samt kultur.

UNESCOs formål er at nævne, optegne og beskytte steder, som har enestående universel værdi (OUV), samt øge internationale og nationale samfunds opmærksomhed på verdens- arvsstedernes eksistens. Dette gælder både natur- og kulturskabte steder, der anses for at være vores fælles arv.

I Rigsfællesskabet er der på nuværende tidspunkt 10 steder på verdensarvslisten:

• Jelling Monumenterne (1994) • Roskilde Domkirke (1995) • (2000) • Ilulissat Isfjord (2004) • (2014) • Vadehavet (2014) • Christiansfeld - Brødremenighedsby (2015) • Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (2015) • , Nordbo og Inuitlandbrug (2017) • Inuitjagtområdet Aasivissuit – Nipisat i Vestgrønland (2018)

HVORFOR BÆREDYGTIG TURISME? En placering på UNESCOs verdensarvsliste hænger ofte sammen med øget turisme. Den- ne turisme kan udfordre Verdensarvskonventionens krav om at sikre og bevare verdensarvs- stedets OUV’er, hvorfor det er nødvendigt at fokusere på en bæredygtigt udvikling.

Turismen vil i vid udstrækning betyde et øget antal gæster og derved udgøre en risiko for, at verdensarvsstedet kan blive beskadiget både socialt, kulturelt og miljømæssigt. Markant øget og uhensigtsmæssig turisme kan medføre store sociale og kulturelle konsekvenser for Brødremenighedens og lokalbefolkningens liv. Turismen kan endvidere skabe gener som

7 bl.a. støj, forurening, forstyrrelser mv. Disse former for gener og problemstillinger kan re- ducere opbakningen til verdensarvsstedet og kan i sidste ende give problemer i forhold til at bevare det for eftertiden.

Turisme kan dog også have en positiv effekt. Et stigende antal gæster vil øge det økonomi- ske potentiale og herigennem sikre vækst blandt lokale virksomheder. En sådan økonomisk udvikling kan bidrage til vedligeholdelse af verdensarvsstedet og motivere lokalbefolkning, virksomheder og interessenter til at værne om den fælles verdensarv. Dette kan bl.a. sikres gennem en øget indsats mod, at gæsterne bliver længere i området, overnatter og handler lokalt. Desuden kan en status som UNESCO verdensarv medføre lokal stolthed, øget bran- dingværdi og styrket identitet og tilhørsforhold til verdensarvsstedet.

CHRISTIANSFELD - EN ENESTÅENDE BRØDREMENIGHEDSBY Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 som en luthersk-evangelisk ko- loni. Kong Christian VII, som byen er opkaldt efter, besøgte i 1766 Brødremenighedsbyen Zeist i Holland. Han blev så begejstret for byen, dens indretning, vækst og indbyggernes imponerende industri-, handels- og håndværksmæssige kunnen, at han inviterede herrn- huterne til Sønderjylland for at etablere en lignende by. Byen var fra sin grundlæggelse en fristad og nød godt af en række privilegier bl.a. religions- frihed, toldfrihed og frihed for militærtjeneste.

Byen er bygget ud fra en nøje overvejet, planlagt og opmålt byplan med lange lige gader og en centralt placeret kirkeplads. Byens indretning viste menighedens sociale strukturer, der rummer særlige funktioner med korhuse for ugifte mænd, ugifte kvinder og enker, familie- huse, skoler og værksteder mv. Bygningerne fremstår i dag autentiske i gule flensborgmur- sten og røde tegltage, bygget i en særlig god håndværksmæssig kvalitet og med en arkitektur, der udtrykker enkelthed og harmoni.

Christiansfeld har i årene op til optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste i 2015 gennem- gået en omfattende renovering og fremstår i dag næsten, som da den blev opført. Der sker fortsat en løbende renovering af bygninger, rum og andre dele af byen. Renoveringen medvirker til, at byen fremstår pæn og indbydende og sikrer, at Christiansfeld fortsat er en levende by. På verdensplan er der i alt opført 27 Brødremenighedsbyer efter den herrnhutiske byplan, Christiansfeld er den bedst bevarede.

Christiansfeld som verdensarv Christiansfeld blev i juli 2015 optaget på UNESCOs verdensarvsliste på baggrund af to ud af ti kriterier:

• Kriterie III: ”Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation”

8 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD 9 Christiansfeld opfylder dette kriterium, da Brødremenigheden er et enestående eksempel på en gruppe i samfundet med en særlig kulturel tradition, hvor fællesskabet er i centrum.

• Kriterie IV: ”Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie” Christiansfeld opfylder dette kriterium på baggrund af dets unikke og særlige arkitektur og byggestil, der vidner om Brødremenighedens gode håndværk og fremsynethed.

CHRISTIANSFELD CENTRET: VIDEN - INFORMATION - KULTURARV Christiansfeld Centret er en kulturinstitution under Kolding Kommunes By- og Udvik- lingsforvaltning og fungerer som byens velkomstcenter for kulturarvsinteresserede gæster samt de, der søger information af mere generel karakter. Centret beskæftiger sig med viden, formidling og kulturarv. Her udarbejdes materiale og formidles viden om Christiansfelds bybevaring, bygningsarv, kulturhistorie samt Brødremenighedens historie. Christiansfeld Centret formidler byens rige kulturarv i samarbejde med lokale, kommunale institutioner og foreninger samt gennem samarbejder på nationalt og internationalt plan. Centret består af medarbejdere med forskellige faglige kompetencer for derved at sikre, at der udvikles relevante tiltag til at formidle verdensarven. Centret har desuden til opgave at sikre, at byen bevares i forhold til de opstillede krav fra UNESCO, og at Christiansfelds enestående universelle værdier (OUV) formidles nationalt og internationalt.

Kolding LokalbefolkningenKommune

Brødre- Turister/ menigheden gæster

Christiansfeld Centret

Andre aktører KoldingLokal- Kommune befolkning

Kulturinstitutioner og attraktioner

Fig. 1: Christiansfeld Centrets samarbejdsrelationer.

10 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD Vision for Christiansfeld Christiansfeld Forvaltningsgruppe udarbejdede i 2016 en vision for UNESCO site Chris- tiansfeld, som danner grundlag for Christiansfeld Centrets arbejde. VISION Som UNESCO verdenskulturarv tilbyder Christiansfeld den gode oplevelse i en levende by, hvor arkitektur og kulturhistoriske værdier i samspil med mennesker og aktiviteter skaber levende fortællinger.

Ud fra et ønske om beskyttelse gennem benyttelse bidrager Christiansfeld For- valtningsgruppe aktivt til bevaring, udvikling og formidling af verdensarven lokalt, nationalt og internationalt.

Vi vil udvikle Christiansfeld som verdensarvssted i dialog og samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører og stå på mål for at:

• Skabe en bæredygtig og respektfuld udvikling, hvor nye tiltag sker i har- moni med de autentiske historiske rammer og kvaliteter.

• Sikre stærk lokalforankret opbakning til udviklingen af Christiansfeld, som verdensarvssted gennem åbenhed, dialog, involvering samt ved at give tilbage til byen og dens borgere.

• Markedsføre verdensarven og tiltrække flere besøgende samt udvikle kvalificeret og målrettet formidling, der møder besøgende i øjenhøjde og med godt værtskab via forskellige platforme – et særligt fokus på at skabe engagerende formidling for børn.

Christiansfeld, bæredygtig turisme og borgerinddragelse Christiansfeld oplever visse udfordringer med den øgede turisme. Christiansfeld har siden optagelsen på verdensarvslisten oplevet en væsentlig stigning i antallet af gæster i byen, særligt i sommerperioden. Dette har haft stor betydning for Christiansfelds lokalbefolkning og interessenter. Ikke mindst Brødremenigheden har oplevet konsekvenserne af den øgede turisme. Det er en løbende proces for lokalbefolkningen og Brødremenigheden at vænne sig til den øgede tilstrømning af gæster. Her har Christiansfeld Centret til opgave at bidrage til at skabe den nødvendige formidling, der medvirker til, at der ikke opstår uoverensstemmelser mellem gæster, de lokale og Brødremenigheden.

11 TURISMEUDVIKLING OG VERDENSKULTURARV

STATUS PÅ TURISMEN De sidste par år har turismen sat rekord i Danmark, og Visit Danmarks prognoser spår at udvik- lingen vil fortsætte. I 2018 oplevede man særlig vækst i skuldersæsonen med ca. 208.000 flere overnatninger i kyst- og naturområder og ca. 275.000 flere overnatninger i storbyområder. Danmark tiltrækker stadig mange europæiske turister i forhold til landets befolkningstal. Udenlandske turister stod i 2018 for 51 % af samtlige overnatninger i Danmark. Endvidere forventes det, at Danmark fortsat vil opleve en stigning i antallet af turister, særligt fra nærmarkederne Tyskland og Holland. Danmark kan også i vid udstrækning forvente en stigning i antallet af turister fra Frankrig, Italien, USA og Kina. I Kolding Kommune, som Christiansfeld er en del af, oplever man en stor fremgang i antallet af overnatninger i kommunen. Særligt antallet af tyske turister er steget markant de sidste par år.

TURISMEN I CHRISTIANSFELD Christiansfeld har igennem flere år været en kultur- og turistattraktion, men særligt siden optagel- sen på UNESCOs verdensarvsliste har byen oplevet en markant stigning i antallet af besøgende. Før optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste var der godt 8.000 besøgende årligt. Efter optagel- sen er besøgstallet steget til godt 40.000, og antallet forventes fortsat at stige de næste år. Det skal dog nævnes, at tallet 40.000 er det antal, der er registreret af persontælleren i Søstrehuset/Chris- tiansfeld Centret, og at det reelle besøgstal i byen som sådan er langt højere. De fleste turister be- søger Christiansfeld i månederne maj, juni, juli og august, som derfor anses for at være højsæson.

Hvem er turisterne? I 2017 gennemførte Christiansfeld Centret en mindre stikprøveundersøgelse med henblik på at indhente informationer om, hvor turisterne kommer fra, og hvorfor de besøger Christiansfeld. Stikprøven indikerer, at langt størstedelen af de der gæster Christiansfeld er danskere. Dernæst er de dominerende grupper tyskere og hollændere. Endvidere indikeres det, at gæsterne kommer til Christiansfeld både pga. byens verdensarvsstatus, og som en del af en samlet pakkerejse eller udflugt. Undersøgelsen viste desuden, at der var flere genbesøg.

De indsamlede data bekræfter derved den generelle opfattelse blandt byens butikker samt per- sonalet i Christiansfeld Centret. Det er dog vigtigt at pointere, at datagrundlaget for denne stik- prøve er meget lille og derfor kun kan give en indikation af turismen i Christiansfeld.

Christiansfeld Centret vil i sommeren 2019 gennemføre en mere målrettet undersøgelse, som skal belyse turisternes demografiske forhold yderligere, hvilke motiver de har for at besøge netop Christiansfeld samt om, der er noget, de efterspørger.

12 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD Hvad synes turisterne? Christiansfeld Centret forsøger løbende at evaluere på, hvad de besøgende i byen synes. Der udsendes blandt andet evalueringer i forbindelse med guidede ture, og der foretages målinger på anmeldelser på Tripadvisor, Google og Facebook.

Følgende data er indhentet på anmeldelser af Christiansfeld Centret (Maj 2019):

Tripadvisor: 4,5 ud af 5 stjerner Google: 4,3 ud af 5 stjerner Facebook: 4,9 ud af 5 stjerner

Besøgende lægger vægt på flere forskellige parametre i deres anmeldelser. Mange overraskes af byens flotte arkitektur og særlige stemning. Andre er særligt begejstrede for den gode fortælling, der formidles af dygtige og engagerede guider, som besidder en stor viden om byen og Brødreme- nigheden. Christiansfeld er dog ikke vurderet særlig godt i forhold til aktiviteter og muligheder for børne- familier. Flere anmeldelser peger på, at der i byen og i Christiansfeld Centret mangler involveren- de formidling og aktiviteter til børn samt, at der mangler udendørs aktiviteter i form af legeplad- ser og opholdsmuligheder.

TURISME - TRENDS Måden vi rejser og oplever på ændrer sig hele tiden og globale trends påvirker de besøgendes ad- færd i forbindelse med en ferie. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på disse trends for dermed, i højere grad, at kunne imødekomme de besøgendes behov og ønsker. Fremtiden byder for det første på en markant ændring i demografien af turister. Antallet af ældre vil vokse i det meste af verden og vil dermed udgøre et stort potentiale for turismen i Danmark. Denne gruppe af turister har i høj grad tid og råd til at tage på ferie, og de rejser gerne flere gange om året, også uden for højsæsonen.

Kultur-turisme Kultur-turisme er i disse år en særlig udbredt trend, hvor turister rejser for at opleve den lokale historie og kultur. Kultur-turisme kan ses som en del af en større trend, hvor det er det autentiske og unikke, der efterspørges af turisterne. Kultur-turister har ”kultur & kunst” eller ”historiske oplevelser” som rejsemotiv til at vælge Danmark som feriedestination.

Denne trend udgør et potentiale for Christiansfeld, da hele 43 % af de udenlandske turister i Danmark er kultur-turister. Christiansfeld er en kultur- og turistattraktion beliggende i et natur- skønt område. Dette er en god kombination og gør området særligt attraktivt for kultur-turister. Desuden udgør stigningen i antallet af ældre udgør et stort potentiale for Christiansfeld, da de ofte rejser som kultur-turister.

13 Slow-turisme Slow-turisme har mange fællesnævnere med kultur-turisme. Her befinder turisterne sig ofte i et område i en længere periode og udforsker flere attraktioner og dele af lokalsamfundet. De deltager evt. i lokale arrangementer, skikke og traditioner, og oplevelsen bliver dermed både autentisk og nærværende. Slow-turisme giver mulighed for at sætte farten helt ned og lægge afstand til dagligdagen med arbejde og aftaler. Turisterne har mulighed for at blive ”lokal med de lokale” og eventuelt komme i kontakt med en anden og fremmed kultur.

Denne trend udgør et potentiale i Christiansfeld, da byens atmosfære netop indbyder til at sætte tempoet ned. Endvidere spiller slow-turisme trenden sammen med den bæredygtige tilgang til turisme, hvor man bliver længere i lokalområdet samt handler og overnatter lokalt.

Digital detox-turisme Digital detox-turisten også kaldet ”Tech-free travel” søger i stigende grad muligheden for at dyrke ro, nærvær og stilhed og giver turisten mulighed for at ”slukke” for hverdagen - bare for en stund. Digital detox-turisten har i langt højere grad fokus på, at ferien skal være en tid med nærvær og samhørighed. Derfor ønsker flere at slukke eller i hvert fald skrue ned for brugen af digitale enheder. Digital detox vinder frem og medvirker til, at ferien igen bliver en tid med fokus på samvær med familien.

Denne trend udgør et potentiale for Christiansfeld, da digital detox-turisten, lige som slow-turister, ønsker ro og nærvær under deres ferie med mulighed for at anvende traditio- nelle - ikke digitale - materiale og tilbud.

Millennium-generationen En helt ny generation af turister er ved at dukke op - Millennium-generation - også kaldet ”den digitale turist”. Denne gruppe er kendetegnet ved at være vokset op med de digitale medier og kommer til at definere en ny måde at være turist på.

Sociale medier spiller en betydelig rolle både før, under og efter en ferie eller oplevelse. Fe- rien foregår i vid udstrækning med smartphone eller tablet som tro følgesvend og øger for- ventningen om, at informationer om en attraktion eller en oplevelse nemt og hurtigt kan findes online. Denne form for turisme kaldes også ”silent tourism”, da denne typisk ikke vil gøre brug af traditionelle turistinformationer eller besøge turistbureauer, men bevæger sig ”anonymt” fra sted til sted. Denne gruppe af turister kommunikerer ofte visuelt og vil i høj grad fungere som anbefaling for andre i deres netværk. Denne trend er en turismetyper, hvis potentiale man i fremtiden skal være opmærksom på i Christiansfeld. Det er vigtigt, at Christiansfeld Centret fremadrettet har fokus på at sprede formidling og informationer ud på de digitale platforme og generelt gøre Christiansfeld som kultur- og turistattraktion, attraktiv for denne type turister, uden at gå på kompromis med autenticiteten.

14 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD 15 SWOT - ANALYSE

I forbindelse med strategiarbejdet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der havde til opgave at indkredse relevante problemstillinger, for at kunne sikre en bæredygtig udvikling og nå frem til relevante indsatsområder. Arbejdsgruppen bestod af udvalgte medarbejdere fra Vi- sit Kolding og Christiansfeld Centret. Ud over dette afholdte Christiansfeld Centret i febru- ar 2018 en workshop, hvor målet var at inddrage borgere, interessenter og nøglepersoner fra Christiansfeld og nå frem til hvilke problemstillinger, netop de anså som værende vigtige. Ved workshoppen deltog repræsentanter fra Brødremenigheden, Forum Christiansfeld, Christiansfeld Centrets guidekorps, Visit Kolding, Christiansfeld Handelsstandsforening, Christiansfeld Idræts Forening og borgere.

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde og resultaterne fra workshoppen er der udarbejdet en SWOT-analyse (Andersen, Finn Rolighed mfl., International Markedsføring, 4. udgave, kap. 4). En SWOT-analyse sætter fokus på både interne og eksterne forhold i organisati- onen. Styrker og Svagheder er de interne forhold, som organisationen selv har mulighed for at påvirke. Muligheder og Trusler er de eksterne forhold, som organisationen ikke selv direkte kan påvirke eller ændre. SWOT-analysen tegner et øjebliksbillede af forholdene i organisationen.

Analysen illustrerer de væsentligste fokuspunkter, der anses for at være kernen i en bære- dygtig turismeudvikling i Christiansfeld. Truslerne er ikke nødvendigvis faktorer, som skal ændres, men faktorer hvor der arbejdes med at reducere de negative konsekvenser heraf. Dermed også sagt, at mulighederne er faktorer, der med fordel kan satses på og inddrages i det øvrige strategiske arbejde i Christiansfeld fremadrettet.

På de næste sider uddybes udvalgte fokuspunkter fra SWOT-analysen.

16 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD POSITIVE NEGATIVE

(S) STYRKER (W) SVAGHEDER

- UNESCO status - Kompleks formidling på flere niveauer - Unik historie og arkitektur - Begrænsede aktiviteter og formidling til - En levende by børn - Stærk autenticitet - Manglende formidling i byrummet - ”Christiansfelder stemning” - God service i Christiansfeld Centret - Tilgængelighed året rundt - Kompetent videns- og formidlingscenter - Velfungerende uddannelsestjeneste - Godt samarbejde med Brødremenig- heden - Gode samarbejdsrelationer lokalt, re- gionalt, nationalt og internationalt. INTERNE - Mange tiltag og events også i yder- sæsonen - Løbende opkvalificering/efteruddan- nelse af guidekorps og medarbejdere - Stærkt engagerede lokale og ambassa- dørkorps - Forskønnelse af byen via løbende renovering og bevaring

(O) MULIGHEDER (T) TRUSLER

- Stærke kultur- og turistattraktioner i - Slitage på byens flader og bygninger Kolding Kommune - Tung og belastende trafik i midtbyen - Turismetrends - Masseturisme og dermed manglende - Tiltagende fokus på cykelturisme i Kol- plads til lokal befolkning ding Kommune - Korte åbningstider i byens butikker - God tilgængelighed med offentlig trans- - Quick-turisme port - Manglede mulighed for koordinering af - Mulighed for søgning af kommunale guidede ture booket udenom Christiansfeld byfornyelsesmidler Centret

EKSTERNE - Generel turismevækst i ydresæson - Potentiale for iværksætteri i relation til byens historie - Stort potentiale for søgning af fondsmidler - Naturskønne og historiske nærområder - God geografisk placering

Fig. 2: SWOT-analyse for UNESCO-site Christiansfeld

17 STYRKER Christiansfeld er en levende by med en unik historie og arkitektur samt en helt særlig ro – den såkaldte ”Christiansfelder stemning”.

Brødremenighedens historie og traditioner skaber autenticitet og medvirker til, at oplevel- sen bliver noget, man kun kan opleve få steder på verdensplan. Christiansfeld er godt geografisk placeret mellem de to større byer Kolding og , tæt ved motorvej, med egen afkørsel og synliggørelse af byen med motorvejsattraktionsskilt. Endvidere ligger Christiansfeld tæt ved Hejlsminde, der er et stort og attraktivt sommerhus- og campingområde.

Christiansfeld er præget af sæsonturisme. Derfor har Christiansfeld Centret gennem tiden haft øget opmærksomhed på udviklingen af tiltag og events i ydersæsonen. Dette medvirker til at forlænge sæsonen og fordele gæsterne over kalenderåret.

Christiansfeld Centret bestræber sig på at samarbejde på flere niveauer, og indgår i samar- bejde med NWHA (Nordic World Heritage Association), ViS-projektet (Verdensarv i Syd- danmark – Jelling, Vadehavet og Christiansfeld), OWHC (Organization of World Heritage Cities) samt verdensarvssamarbejdet i Rigsfællesskabet.

Desuden samarbejder Christiansfeld Centret med de kommunale og selvejende kulturinsti- tutioner i Kolding Kommune med det formål at videns- og erfaringsdele. Christiansfeld Centret er endvidere repræsenteret i bestyrelsen for Forum Christiansfeld, der er en paraplyorganisation for lokale foreninger m.m.

SVAGHEDER Byen og Brødremenigheden har en lang og kompleks historie, som kræver en vis grad af forforståelse og historisk indsigt. Dette stiller store krav til formidlingen, som både skal være fokuseret og tilpasset til flere målgrupper. Derfor er det fortsat vigtigt med vedvaren- de udvikling og brug af kernefortælling samt brug af målgrupper. Hertil kan nævnes den tidligere omtalte problematik vedrørende manglende aktiviteter og formidling til børn og børnefamilier i Christiansfeld samt i Christiansfeld Centret.

Christiansfeld er en international UNESCO-anerkendt kultur- og turistattraktion, og det er derfor nødvendigt at profilere sig med en international profil – både formidlingsmæssigt og kommunikationsmæssigt. Dette er Christiansfeld Centret opmærksom på og har i 2019 udfærdiget en kommunikationsstrategi, der bl.a. har fokus på at styrke den internationale profil. Christiansfeld er i høj grad præget af sæsonturisme. Christiansfeld som attraktion opleves primært udendørs, hvilket gør byen særlig attraktiv i sommerperioden. Som beskrevet un- der styrker planlægger Christiansfeld Centret også events og andre tiltag i ydersæsonen for derved at fordele gæsterne over hele året.

18 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD Mange gæster besøger også Christiansfeld uden for Christiansfeld Cen- trets åbningstider eller uden at lægge vejen forbi centret. Det er derfor aktu- elt med relevant formidling og skiltning på udvalgte steder i byrummet, men på nuværende tidspunkt er dette meget begrænset. Der er derfor risiko for, at informa- tioner går tabt, og at der ikke skabes forståelse for byens og Brødremenighedens historie og traditioner.

MULIGHEDER Christiansfeld er placeret i en kommune med mange kultur- og turistattraktioner og fokus på kulturlivet, herunder en markant kommunal indsat for i fællesskab at løfte kulturlivet. Kultur- og turistattraktioner i kommunen er med til at promovere området som attraktivt overfor besøgende.

Der sker løbende renovering og restaurering af bygninger og pladser i Christiansfeld, som medvirker til, at byen fremstår pæn, tilfører en værdi til byen som verdensarvssted samt forbedrer det overordnede billede af byen.

Da Christiansfeld er en kultur- og turistattraktion, vil bevægelser og trends inden for tu- risme naturligvis have indflydelse på turismen i Christiansfeld. Særligt i disse år er der fo- kus på førnævnte ”kultur-turisme” og ”slow-turisme”, hvor turister søger det autentiske og unikke, at sætte farten helt ned og komme tæt på de lokale og deres kultur. Christiansfeld Centret vil fremadrettet have fokus på disse trends i deres strategiske arbejde.

TRUSLER Christiansfeld har efter UNESCO-udnævnelsen oplevet en væsentlig stigning i antallet af gæster i byen, hvilket har haft indflydelse på borgernes liv og hverdag. Dog har byen – indtil videre – ikke oplevet turisme i et omfang, som den ikke har kunnet kapere. Christiansfeld Centret skal fortsat være opmærksom på, at turismen ikke udvikler sig til ”masseturisme”, så der ikke længere er plads til lokalbefolkningen, eller så byen tager skade.

Christiansfeld som levende by og kultur- og turistattraktion bliver udfordret af butikkernes begrænsede åbningstider, særligt i højsæsonen, hvor flere gæster har et ønske om at blive længere i byen.

Som tidligere nævnt befinder Christiansfeld sig i et geografisk område med mange kultur- og turistattraktioner. På trods af et godt samarbejde på tværs af kultur- og turistattraktioner er Christiansfeld i konstant konkurrence om gæsternes tid og penge.

19 20 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD STRATEGI OG INDSATSOMRÅDER

Formålet med strategien er, at Christiansfelds enestående universelle værdier (OUV) bevares for eftertiden. Strategien skal bidrage til, at der fremadrettet ar- bejdes mere strategisk mod en bæredygtig udvikling i byen med udgangspunkt i udvalgte indsatsområder.

STRATEGIENS VÆRDIGRUNDLAG Christiansfeld er en levende Brødremenighedsby med stor integritet og mange kir- kelige handlinger og traditioner. Byens unikke arkitektur og stemning skaber sam- men med den aktive Brødremenighed en særlig autentisk oplevelse for de besøgen- de. Dette tiltrækker mange nationale og internationale besøgende til gavn for hele byen og Kolding Kommune.

Strategien for bæredygtig turisme tager udgangspunkt i ønske om:

• en hensigtsmæssig balance mellem Christiansfeld som attraktion, Brødre- menighedens og borgernes liv, så det frit kan udfoldes samtidig med, at byen er tilgængelig for turister.

• at turisme, menighed og borgere bidrager til at bevare Christiansfeld som attraktion og verdensarvsby samt medvirker til en bæredygtig udvik- ling.

• at Christiansfeld som attraktion medvirker til at skabe økonomisk vækst og udvikling i byen og det omkringliggende samfund.

• at danske og udenlandske besøgende samt borgere i byen opnår kendskab til Christiansfelds enestående universelle værdier, gennem tilpasset og mål rettet formidling og kommunikation.

Et øget fokus på værdigrundlaget er med til at styrke Christiansfelds position som kultur- og turistattraktion og på samme tid imødekomme og varetage de forskellige interesser i byen.

21 INDSATSOMRÅDER På baggrund af værdigrundlaget skal Christiansfeld Centret arbejde med at styrke den bæredygtig udvikling i Christiansfeld og byens nærområder gennem følgende fire indsats- områder:

• Balance mellem den levende kultur og byen som kultur- og turistattraktion • Relevant og målrettet formidling • Styrket lokalt samarbejde • Håndtering af gæster i byen

Indsatsområde: Balance mellem den levende by og byen som kultur- og turistattraktion Som nævnt i SWOT-analysen er en af de større udfordringer at finde balancen mellem Christiansfeld som levende by og som kultur- og turistattraktion. Mange turister ønsker at opnå en så autentisk oplevelse som muligt og går langt for at få den. I forbindelse med UNESCO-udnævnelsen har der tidligere været problematikker, hvor lokalbefolkningens - og særligt Brødremenighedens - privatliv og grænser er blevet overskredet, og hvor besøgen- de ikke har været klar over forventningerne til dem som turister. Det er en løbende proces og fortsat en nødvendighed, at Christiansfeld Centret skaber en bevidsthed om Brødreme- nighedens liv og traditioner uden at gå på kompromis med autenticiteten, Christiansfelds identitet og værdier. Dermed kan der findes en balance, der tilgodeser både de besøgende og lokalbefolkningen, herunder ikke mindst Brødremenigheden.

Det er samtidig vigtigt at opfordre gæster til at handle og overnatte lokalt i videst mulig udtrækning for på den måde at generere vækst i lokalområdet.

Fremtidige målsætninger Christiansfeld Centret ønsker fortsat god dialog og gensidig forståelse mellem Christians- feld Centret, Brødremenigheden og den øvrige lokalbefolkning, for dermed at styrke balan- cen mellem den levende by og Christiansfeld som kultur- og turistattraktion. Desuden er målet at gøre kommunikationen omkring Christiansfeld som kultur- og turistattraktion klar og tydelig, så den besøgende er bedre ”klædt på”. Hertil påtænkes også en markant forbedret formidling og kommunikation til internationale besøgende, hvilket naturligt overlapper med næste indsatsområde.

Indsatsområde: Relevant og målrettet formidling Formidlingen af Christiansfeld skal tage udgangspunkt i den autentiske, historiske for- tælling, Brødremenighedens nuværende situation og kulturarvsfortællingen. I samarbejde med flere forskellige interessenter og aktører skal det sikres, at alle aspekter af Christians- felds og Brødremenighedens historie formidles bredt. Det er derfor vigtigt, at Christians- feld Centret tilbyder en bred vifte af formidlingstilbud og brug af forskellige formidlings- greb som f.eks. guidede ture, udstillinger, digitale tilbud, foredrag, events og arrangementer

22 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD mm. Dette skal ske med udgangspunkt i formidlingsstrategien (2018), så byens og Brød- remenighedens historie og universelle værdier formidles til mange forskellige grupper og institutioner – nationalt og internationalt. Her er det nødvendigt i højere grad at fokusere på strategisk brug af målgrupper, som samtidig skal sikre, at der udvikles formidling af høj kvalitet.

Fremtidige målsætninger Det er Christiansfeld Centrets generelle mål at forbedre den nuværende formidling, så den bliver mere relevant og målrettet. Formidlingsstrategien (2018) skal desuden løbende revideres og sikre en tilpasning og opti- mering af formidlingen i Christiansfeld Centret.

Christiansfeld Centret vil i fremtiden have øget fokus på inddragende og digital formid- ling og vil derfor, som det fremgår af formidlingsstrategien, udvikle et nyt basis-udstillings- koncept, som forventes at være klar i 2021.

Indsatsområde: Styrket samarbejde Christiansfeld Centret samarbejder med en række lokale og kommunale partnere bl.a. Christiansfeld Handelsstandsforening, Forum Christiansfeld, Kolding Kommune, Visit Kolding, Brødremenigheden mv. Desuden er der gennem tiden taget en række initiativer for at sikre lokal forankring blandt en række aktører, interessenter og institutioner.

Ambassadørkorpset blev stiftet i forsommeren 2018 med det formål at skabe dialog, enga- gement, ejerskab og medværtskab i Christiansfeld. Ambassadørkorpset består blandt andet af lokale borgere, butiksansatte, institutioner, foreninger samt Interessentgruppen og For- valtningsgruppen.

Christiansfeld Interessentgruppe har til formål at bidrage med idéer, perspektiver på tiltag og udvikling i øvrigt samt sikre bred forankring i lokalsamfundet. Interessentgruppen har endvidere en rådgivende funktion ift. Christiansfeld Forvaltningsgruppe. Det er vigtigt, at Interessentgruppen har en bred sammensætning, der komplementerer For- valtningsgruppen med henblik på at sikre, at så mange parter og synspunkter som muligt inddrages. Endvidere skal Interessentgruppen bidrage til at kvalificere debatten yderligere i Forvaltningsgruppen samt bidrage til at skabe aktivitet, opbakning og ejerskab i Christians- feld som verdensarvsby.

Det er fortsat meget vigtigt at indtænke lokalbefolkningen som medspiller i forbindelse med udvikling, renovering og bevaring eksempelvis i forhold til byfornyelsesmidler.

Verdensarvsdag er en årlig tilbagevendende event afholdt af Christiansfeld Centret. Verdensarvsdagen er en dag, der byder på både festlige og faglige indslag kombineret med borgerorientering og dialog. Verdensarvsdagen er et tiltag, der henvender sig til både lokale

23 og turister – men særligt lokalbefolkningen – hvor verdensarven formidles på alternative måder. Dagen rummer elementer af et socialt arrangement, hvor man mødes og er sammen i og om verdensarven. Dermed bidrager dagen også til at styrke den lokale stolthed og op- bakning til verdensarven.

Christiansfeld Centret samarbejder med kommunale og selvejende kulturinstitutioner i Kolding Kommune med det formål at videns- og erfaringsdele, tiltrække turister til områ- det, skabe fælles events og derigennem skabe værdi og vækst. Som nævnt i SWOT-analyse under styrker har Christiansfeld Centret endvidere udviklet gode samarbejdsrelationer med bl.a. de øvrige verdensarvssteder i Region Syddanmark (ViS projektet med Jelling, Vadehavet og Christiansfeld), Netværket for Rigsfællesskabets verdensarvssteder, Nordic World Heritage Association (NWHA), Organization of World Heritage Cities (OWHC).

Der er tillige etableret samarbejde med en række Brødremenighedsbyer bl.a. om erfarings- udveksling og markedsføring.

Fremtidige målsætninger Det er for Christiansfeld Centret et fremtidigt mål at styrke og bidrage til samarbejde lo- kalt, regionalt, nationalt og internationalt. Desuden er det Centrets ønske fortsat at være en lokal ”medspiller”, som andre aktører og lokale inddrager i forbindelse med nye tiltag. Christiansfeld Centret ønsker at udvide korpset med ambassadører fra andre relevante kul- turinstitutioner samt inddrage de øvrige institutioners guider og ”støtte- og vennegrupper”. Dette kan danne grundlag for at øge kendskabet til Christiansfeld som UNESCO-by og styrke samarbejdet mellem kulturinstitutionerne.

Det tilstræbes, at Verdensarvsdagen fortsat skal være en dag med underholdning af for- skellig karakter samt faglig formidling om verdensarven. Konceptet for Verdensarvsdagen forventes med tiden at blive mere etableret og udbredt blandt lokalbefolkningen og andre besøgende. Samtidig skal der gøres en indsats i forhold til i højere grad at involvere unge i arbejdet med verdensarven.

Indsatsområde: Håndtering af gæster i byen Christiansfeld Centret har som tidligere nævnt godt 40.000 besøgende årligt. Det reelle besøgstal i byen er imidlertid langt højere.

Som situationen er nu, kan Christiansfeld som kultur- og turistattraktion godt håndtere flere turister. Fremadrettet ønskes dog en moderat stigning, så byen kan kapere det, og Brødremenigheden fortsat har plads til at praktisere deres traditioner og mulighed for at leve i fred og ro. For at imødekomme en fornuftig fordeling af aktiviteter og antal af besøgende over hele ka- lenderåret, udarbejder Christiansfeld Centret et såkaldt ”årshjul” for events og aktiviteter,

24 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD og koordinerer de guidede ture i byen, så man undgår ”overbooking”.

I forhold til håndtering af trafikken i byen er det fortsat nødvendigt, at Christiansfeld Cen- tret er i løbende dialog med Brødremenigheden og Kolding Kommune samt orienterer de besøgende om parkeringsmuligheder – herunder særligt turistbusser – der ikke er tilladte i bymidten. Desuden foretages der løbende målinger af trafikken i forbindelse med moni- torering.

Fremtidige målsætninger Christiansfeld Centret ønsker fremover at foretage yderligere og mere fyldestgørende un- dersøgelser af, hvem turisterne er, hvor de kommer fra, samt hvornår og hvorfor de besøger Christiansfeld. Dette skal medvirke til, at centret bliver bedre i stand at arbejde strategisk med håndtering af gæster i byen. En øget indsats her vil desuden resultere i, at Christians- feld Centret i højere grad bliver i stand til at målrette formidlingen til de enkelte målgrupper.

25 26 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD AFRUNDING

Strategien for bæredygtig turisme i Christiansfeld skal sammen med formidlingsstrategien (2018) og kommunikationsstrategien (2019) anses som et supplerende dokument til Chris- tiansfeld Forvaltningsplan (2019-2022). Strategien for bæredygtig turisme i Christiansfeld vil blive revideret sideløbende med Chris- tiansfeld Forvaltningsplan første gang 2022 og herefter hvert fjerde år. Strategien som helhed skal medvirke til en fortsat dialog og dermed bidrage til, at balancen, det økonomiske potentiale og det gode samarbejde i byen styrkes. Endvidere skal en strate- gisk tilgang til formidlingen og øget fokus på indhentning af data om målgrupperne sikre en relevant og målrettet formidling.

Afslutningsvis medvirker strategien til, at håndteringen af gæster i Christiansfeld fortsat sker på en hensigtsmæssig og fornuftig måde med fokus på tendenser og muligheder. Strategien skal derved medvirke til, at Christiansfeld som verdensarvssted lever op til UNESCOs definition at bæredygtig turisme: ”Tourism that respects both local people and the traveller, cultural heritage and the environment”.

En balanceret og dialogorienteret tilgang har således til formål at sikre, at UNESCO Site Christiansfeld og de enestående universelle værdier (OUV) bevares for eftertiden.

27 28 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD TIL VIDERE LÆSNING

Andersen, Finn Rolighed (m.fl.) Internationsl Markedsføring, 4. udgave, kapitel 4 (2013) Trojka/Gadsforlag A/S

Jyllands-Posten: ”Ny trend kommer – Nej til internet på ferien”, 1. juni 2016 (artikel): https://jyllands-po- sten.dk/livsstil/rejser/ECE8720298/ny-trend-kommer-nej-til-internet-i-ferien/

JyskeVestkysten: ”Kommunen håber på at flere vil udleje deres sommerhuse”, 4. januar 2018 (artikel): htt- ps://www.jv.dk/kolding/Kommunen-haaber-at-flere-vil-udleje-deres-sommerhus/artikel/2574374

Kolding Ugeavis: ”Tyske turister strømmer til Kolding som aldrig før”, 17. april 2018 (artikel): https://www. ugeavisen-kolding.dk/kolding/Tyskerne-stroemmer-til-Kolding-som-aldrig-foer/artikel/349912

Regeringen: ”Den nationale strategi for dansk turisme”, september 2016 (rapport): http://www.stm.dk/mul- timedia/den_nationale_strategi_for_dansk_turisme.pdf

Slow Movement: ”What is slow travel?”, Ukendt dato (artikel): https://www.slowmovement.com/slow_tra- vel.php

UNESCO – ”Sustainable Tourism”, 2015 (artikel/vejledning): http://www.unesco.org/education/tlsf/ mods/theme_c/mod16.html

UNESCO – ”Sustainable Tourisme Toolkit”, 2015 (Toolkit/vejledning): http://whc.unesco.org/sustainable- tourismtoolkit/

UNESCO: ”A Nordic-Baltic contribution towards UNESCO’s World Heritage and Sustainable Tourism Programme”, december 2014 (rapport): https://whc.unesco.org/en/activities/857/

UNESCO: ”World Heritage and Sustainable Tourism Programme”, 2013 (flyer): https://whc.unesco.org/ uploads/activities/documents/activity-669-7.pdf

United Nations: ”FN’s 17 verdensmål”: https://www.un.org/sustainabledevelopment/

Visit : ”Dansk turisme 2019, Visit prognose for overnatninger”, maj 2019 (prognose): https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2019/ prognose_2019.pdf

Visit Denmark: ”Kulturturisme i Danmark”, august 2017 (analyse): https://www.visitdenmark.dk/da/ana- lyse/kulturturisme-i-danmark

Visit Denmark: ”Kulturturisme i Danmark”, januar 2016: (rapport): https://slks.dk/fileadmin/user_ upload/0_SLKS/Dokumenter/Kommuner_Plan_Arkitektur/Turisme/Kulturturisme_i_Danmark.pdf

Visit Denmark: ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”, november 2018: (analyse): https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2018/ statusanalyse_2018_af_turismens_udvikling_og_konkurrenceevne.pdf

29 KOLOFON OG KONTAKT

Udgiver Christiansfeld Centret og Kolding Kommune

Tekst Tove Visbech Holgaard og Kristina Wagner Hansen

Grafisk design Tove Visbech Holgaard

Udgivet Oktober 2019

Tryk PrintHouse, Kolding Kommune

Tak til Eva Kristensen for billedmateriale

For yderligere information og kontakt

Christiansfeld Centret Nørregade 14 DK-6070 Christiansfeld

Tlf.: (+45) 7979 1773 Mail: [email protected]

30 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD 31