Strategi for Bæredygtig Turisme UNESCO-site Christiansfeld 1 2 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD INDHOLD INTRODUKTION 4 VERDENSARV OG BÆREDYGTIG TURISME 6 VERDENSARVSKONVENTIONEN 7 HVORFOR BÆREDYGTIG TURISME 7 CHRISTIANSFELD - EN ENESTÅENDE BRØDREMENIGHEDSBY 8 Christiansfeld som verdensarv 8 CHRISTIANSFELD CENTRET: VIDEN - INFORMATION - KULTURARV 10 Vision for Christiansfeld 11 Christiansfeld, bæredygtig turisme og borgerinddragelse 11 TURISMEUDVIKLING OG VERDENSKULTURARV 12 STATUS PÅ TURISMEN 12 TURISMEN I CHRISTIANSFELD 12 Hvem er turisterne? 12 Hvad synes turisterne? 13 TURISME-TRENDS 13 Kultur-turisme 13 Slow-turisme 14 Digital detox-turisme 14 Millenium-generationen 14 SWOT-ANALYSE 16 STYRKER 18 SVAGHEDER 18 MULIGHEDER 19 TRUSLER 19 STRATEGI OG INDSATSOMRÅDER 21 STRATEGIENS VÆRDIGRUNDLAG 21 INDSATSOMRÅDER 22 Indsatsområde: Balance mellem den levende by og byen som kultur- og turistattraktion 22 Fremtidige målsætninger 22 Indsatsområde: Relevant og målrettet formidling 22 Fremtidige målsætninger 23 Indsatsområde: Styrket lokalt samarbejde 23 Fremtidige målsætninger 24 Indsatsområde: Håndtering af gæster i byen 24 Fremtidige målsætninger 25 AFRUNDING 27 TIL VIDERE LÆSNING 29 KOLOFON OG KONTAKT 30 3 INTRODUKTION Christiansfeld blev indskrevet på verdensarvslisten i 2015. Denne liste skal sikre, at unikke steder med særlig betydning vil blive bevaret for eftertiden. Christiansfelds optagelse på verdensarvslisten har resulteret i en stigning i antallet af gæster, der hvert år besøger byen. Dette har medført udfordringer bl.a. i form af støj, uro og slid på byen. Som verdenskulturarv forpligter Christiansfeld og Kolding Kommune sig til at sik- re, at Christiansfelds enestående universelle værdier (OUV) bevares for eftertiden, hvilket en strategi for bæredygtig turisme skal medvirke til. 1 Strategien for bæredygtig turisme i Christiansfeld er udarbejdet med udgangspunkt i UNESCOs online værktøj - UNESCO ”Sustainable Tourism Toolkit” - og om- handler både de sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Endvidere tager strate- gien udgangspunkt i FNs 17 verdensmål med særligt fokus på: - delmål 8.9.: ”Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bære- dygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter”. - delmål 11.4.: ”Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes”. - delmål 12.b.: ”Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokale kulturer og produkter”. Desuden tager strategien afsæt i Kolding Kommunes satsning på cirkulær økono- mi, hvor kommunen i 2017 vedtog et tværgående strategisk program om cirkulær økonomi. Kolding Kommune har en lang tradition for at agere miljørigtigt og bæ- redygtigt, og en strategi om at udvikle Kolding som cirkulær kommune ligger helt naturligt i forlængelse heraf. Kolding Kommune blev bl.a. udnævnt som en af tre energibyer op til Klimatopmødet i København i 2009. Efterfølgende har man sup- pleret med bæredygtige byggerier, omfattende klimatilpasningstiltag, designtænk- ning og cirkulær økonomi I processen med udarbejdelsen af strategien for bæredygtig turisme har Christians- feld Centret inddraget relevante borgere og interessenter i bl.a. workshops, spørge- skemaundersøgelser og generel dialog. 1 Der sondres i nærværende strategi ikke imellem turister, gæster og besøgende. Bæredygtig turisme er et internationalt anerkendt begreb, og der henvises til UNESCO’s definitionen på side 6. 4 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD 5 VERDENSARV OG BÆREDYGTIG TURISME UNESCO arbejder løbende med at styrke verdensarvsstedernes evne til at håndtere den voksende turisme. I 2010 fremsatte verdensarvskomiteen en strategi for udvikling af bære- dygtig turisme. Visionen for UNESCOs strategi er, at: ”Verdensarven og turismens interessenter deler ansvaret for bevaring af vores fælles kultur- og naturarv og for en bæredygtig udvikling gennem en nødvendig forvaltning af turismen” (UNESCO World Heritage and Sustainable Tourism Programme). I forlængelse heraf publicerede UNESCO i 2015 et online værktøj til brug ved udviklingen af en strategi for bæredygtig turisme: ”Sustainable planning and management of tourism is one of the most pressing challenges concerning the future of the World Heritage Convention today and is the focus of the UNESCO World Heritage and Sustainable Tourism Programme. These ’How To’ guides for World Heritage Site managers and other key stakeholders will enable a growing number of World Heritage Site communities to make positive changes to the way they pro-actively manage tourism” (UNESCO Sustainable Tourism Toolkit). Dette værktøj er altså vejledende og kan hjælpe verdensarvssteder med at udvikle en relevant og målrettet strategi og dermed være i stand til at håndtere en stigning i antallet af gæster, styrke samarbejdet med lokalbefolkningen og interessenter - og i sidste ende bevare verdensarvsstedet. Bæredygtig turisme defineres af UNESCO således: ”Tourism that respects both local people and the traveller, cultural heritage and the environment” Bæredygtig turisme er således turisme, der udviser respekt for både lokalbefolkningen, gæs- ter, de kulturelle værdier og miljøet. I Christiansfeld er det derfor nødvendigt at skabe balance mellem antallet af gæster, lokalbefolkningens hverdag og den levende kultur. På den nordiske verdensarvskonference i Roskilde i 2014 forpligtede de nordiske verdens- arvssteder sig endvidere til at udarbejde en strategi for bæredygtig turisme som en fast del af forvaltningsplanerne. Christiansfeld Centret deltager sammen med de øvrige nordiske verdensarvssteder i et nordisk projekt, der medfinansieres af Nordisk Råd: ”Nordic World Heritage as a Model Region for Sustainable Tourism”. Projektet, der er igangsat af bestyrelsen for Sammenslut- 6 BÆREDYGTIG TURISME STRATEGI FOR CHRISTIANSFELD ningen af de Nordiske verdensarvssteder (NWHA), har til formål at undersøge, hvordan de nordiske verdensarvssteder arbejder strategisk med bæredygtig turisme, herunder hvilke udfordringer der er med arbejdet. Det er således hensigten at skabe erfaringsudveksling, motivation og optimering af arbejdet med bæredygtig turisme, der kan inspirere i hele UNESCO-fællesskabet. UNESCO er derfor også tilknyttet projektet, der blandt andet inde- bærer en kritisk gennemgang og forslag til forbedring af UNESCO’s ”Sustainable Tourism Toolkit”, som er et hjælperedskab til udarbejdelse af strategi og handlingsplan i forhold til bæredygtig turisme. VERDENSARVSKONVENTIONEN UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev op- rettet i 1945 af FN for at støtte internationalt kultursamarbejde til fredsbevarende formål. Organisationen opererer indenfor fem hovedområder: Uddannelse, naturvidenskab, so- cialforskning og humaniora, kommunikation samt kultur. UNESCOs formål er at nævne, optegne og beskytte steder, som har enestående universel værdi (OUV), samt øge internationale og nationale samfunds opmærksomhed på verdens- arvsstedernes eksistens. Dette gælder både natur- og kulturskabte steder, der anses for at være vores fælles arv. I Rigsfællesskabet er der på nuværende tidspunkt 10 steder på verdensarvslisten: • Jelling Monumenterne (1994) • Roskilde Domkirke (1995) • Kronborg (2000) • Ilulissat Isfjord (2004) • Stevns Klint (2014) • Vadehavet (2014) • Christiansfeld - Brødremenighedsby (2015) • Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (2015) • Kujataa, Nordbo og Inuitlandbrug (2017) • Inuitjagtområdet Aasivissuit – Nipisat i Vestgrønland (2018) HVORFOR BÆREDYGTIG TURISME? En placering på UNESCOs verdensarvsliste hænger ofte sammen med øget turisme. Den- ne turisme kan udfordre Verdensarvskonventionens krav om at sikre og bevare verdensarvs- stedets OUV’er, hvorfor det er nødvendigt at fokusere på en bæredygtigt udvikling. Turismen vil i vid udstrækning betyde et øget antal gæster og derved udgøre en risiko for, at verdensarvsstedet kan blive beskadiget både socialt, kulturelt og miljømæssigt. Markant øget og uhensigtsmæssig turisme kan medføre store sociale og kulturelle konsekvenser for Brødremenighedens og lokalbefolkningens liv. Turismen kan endvidere skabe gener som 7 bl.a. støj, forurening, forstyrrelser mv. Disse former for gener og problemstillinger kan re- ducere opbakningen til verdensarvsstedet og kan i sidste ende give problemer i forhold til at bevare det for eftertiden. Turisme kan dog også have en positiv effekt. Et stigende antal gæster vil øge det økonomi- ske potentiale og herigennem sikre vækst blandt lokale virksomheder. En sådan økonomisk udvikling kan bidrage til vedligeholdelse af verdensarvsstedet og motivere lokalbefolkning, virksomheder og interessenter til at værne om den fælles verdensarv. Dette kan bl.a. sikres gennem en øget indsats mod, at gæsterne bliver længere i området, overnatter og handler lokalt. Desuden kan en status som UNESCO verdensarv medføre lokal stolthed, øget bran- dingværdi og styrket identitet og tilhørsforhold til verdensarvsstedet. CHRISTIANSFELD - EN ENESTÅENDE BRØDREMENIGHEDSBY Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 som en luthersk-evangelisk ko- loni. Kong Christian VII, som byen er opkaldt efter, besøgte i 1766 Brødremenighedsbyen Zeist i Holland. Han blev så begejstret for byen, dens indretning, vækst og indbyggernes imponerende industri-, handels- og håndværksmæssige kunnen, at han inviterede herrn- huterne til Sønderjylland for at etablere en lignende by. Byen var fra sin grundlæggelse en