KØBENHAVNS MUSEUM 2020

Frederiksgade 18-20

KBM 4485 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr. 20/04958 Matr.nr. 7000i, 176, 177, Sankt Annæ Øster Kvarter, København, Garnisons sogn, Københavns Amt Sted- og Sb-nummer: 020306-935

Christina Rein Seehusen

Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www..dk Forsidebillede: Frederiks Kirke afspejlet i vandpyt i Foto: Christina Rein Seehusen

1

Indholdsfortegnelse

1. Resumé………………………………………………………………………………………..... 4

2. Administrative data og udgravningsdata……………….…………………………………….. 6

3. Kulturhistorisk baggrund og potentiale……………………………………………………..… 7

4. Udgravningsmetode…………………………………………………………………………… 11

5. Undersøgelsens resultater…………………………………………………………………….13

6. Sammenfatning……………………………………………………………………………….. 18

7. Litteratur……………………………………………………………………………….…….… 19

8. Fotoliste, anlægs- og fundlister……………………………………....………………………………………………….. 20

2

Fig. 1. Kort over København med markering af undersøgelsesområdet (rød prik). Den røde linje viser omfanget af middelalderbyen, mens den grønne linje viser byens volde i 1600-tallet.

3

1 Resumé

Dansk:

I forbindelse med udbedring af sætningsskade på mur ud for ejendommen Frederiksgade 18- 20, bemærkede en forbipasserende arkæolog, at der blev opgravet nogle særligt store kampesten, som viste sig at være fundamentsten for en ældre mur på samme sted. En større forundersøgelse (arkæologisk overvågning) af piloteringsarbejdet blev derfor iværksat af Københavns Museum på foranledning af Slots- og Kulturstyrelsen. Der var tale om 6 huller på murens yderside og ét hul på indersiden, af et omfang af ml. 1,3-4 m. længde, 0,8 m. bredde og omkr. 2,5 m. dybde. Overvågningen blev foretaget sideløbende med piloteringsarbejdet og forløb over 8 arbejdsdage.

I samtlige huller kunne iagttages fundamenter af murværk fremstillet af tegl og kampesten, som ud fra konstruktion og stentype kan dateres til 16-1700-tallet. Formentlig er der tale om fundamenter til en ældre fase af nuværende mur, opført omkring 1749 som en del af hele det planlagte kompleks . Der kunne på en dybde ned til 2,5 m. iagttages kampesten, som udgjorde bunden af murfundamentet. Herover et murfundament bestående af en kombination af gule mursten af Flensborg-type og ubearbejdede kampesten. Over dette, i nuværende gadeniveau + 30 cm under og som grundlag for den nuværende mur, sås 3 skifter af fabriksstøbte mursten, ikke mere end 100 år gamle. I to af hullerne kunne iagttages en muret bue, som kan være konstrueret således for at øge murens stabilitet og/eller spare materiale. Selve jordfyldet uden for muren gav ingen resultater mht. fund og datering, idet der gennem nyere tid har været foretaget jord- og anlægsarbejde, og jorden derfor er omgravet og blandet med recent grus/sand.

English:

In connection with repairs/piloting of a wall at the property Frederiksgade 18-20, Copenhagen, a by-passing archaeologist noticed large boulders being picked up from the trenches below the wall. The boulders turned out to be part of the foundation of an older wall in the same location as the present one. Thus, an archaeological surveillance of the piloting work was initiated by the Museum of Copenhagen on behalf of Slots- og Kulturstyrelsen. There were 7 trenches in total, of which 6 were located on the outside of the wall and one on the inside of it. The trenches were of a size spanning from 1,3-4 m. in length, 80 cm in width and a depth of op to 2,5 meters. The survey was conducted alongside the piloting work on the wall.

Wall foundations of brick and boulders were visible in each of the six trenches. The brick-type and mode of construction suggest a dating to the 17-18.th century AD. They are most likely foundations of an older phase of a wall in the same location as the present one – possibly erected around 1749 as a part of the planned city area Frederiksstaden. Large boulders were observed at a depth of 2,5 m below present street level (PSL) – forming the base of the wall foundations. Topping these was a construction made of a combination of yellow brick of “Flensborg type” and granite boulders – forming part of the older wall and its foundation. Overlaying this – at street level and 30 cm below, were 3 layers of modern factory-made bricks, no more than 100 years old, forming the base of the present wall. In two of the trenches, part of a brick arch was identified – possibly having the function of saving building material and increasing stability. The soil layers in the trenches gave no results in regards of stratigraphy and dating, as they had been disturbed and mixed with sand/gravel during recent renovation work.

Arkæologiske perioder:

1700-tallet

Anlæg og fund:

Murværk bestående af kampesten og gule teglsten. Ældre fase af nuværende facademurfundament. Fund af murværk med buestik. Granitsyldsten, flensborgsten. Ingen daterende genstande. Løsfund af bevarede træknaster i bundlag.

4

Nøgleord:

Frederiksgade, Frederiksstaden, murfundament, fundament, teglstensmur, buestik, bueslag, kampesten, syldsten, haveanlæg, rokoko, pilotering.

Fig. 2 Kort over udgravningsområdet. Frederiksgade 18-20 er markeret med rød streg. Lokaliteten er beliggende centralt i Frederiksstaden, indenfor Københavns kulturarvsareal – 020306-301. Kort: Københavnerkortet, Københavns Kommune.

5

2 Administrative data og udgravningsdata Undersøgelsens feltarbejde blev påbegyndt 19. maj 2020 og afsluttet 27. maj 2020. Undersøgelsen blev foretaget som en arkæologisk overvågning af jordarbejdet. Der er tale om en mindelig standsningssag, jf. Museumslovens § 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

Sagsforløb: • 29.april 2020: Arkæolog Stine Damsbo Winther (SDW), museumsinspektør ved Københavns Museum, passerede Frederiksgade 18-20 og konstaterede, at der ved igangværende funderingsarbejde blev opgravet kampesten og ældre byggemateriale. SDW orienterede Københavns Museum om observationen. Der blev indgået en mindelig aftale med bygherre (Jeudan A/S) om midlertidig standsning af arbejdet. Inden standsningen var der foretaget 3 nedgravninger á 0,8 m bredde x1,3 m længde og 2,7 m dybde. • 12. maj 2020 indsender Københavns Museum efter aftale med bygherre (Jeudan A/S) indstilling samt budget til Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) som hastesag for større arkæologisk forundersøgelse i form af arkæologisk overvågning. • 13. maj 2020 modtager Københavns Museum SLKS’ godkendelse af budgettet. • 19. maj 2020 påbegyndes arkæologisk overvågning af funderingsarbejdet. • 27. maj 2020 afsluttes den arkæologiske overvågning.

Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med arkæolog Lena Tranekjer som sagsansvarlig. Udgravningsleder og beretningsansvarlig var arkæolog Christina Seehusen. Som akademisk medarbejder virkede Inger H. Bech i perioden 20-27. maj samt Aisha Mellah og Jesper Drejer den 19. maj. Undersøgelserne er bekostet af Jeudan A/S som bygherre (seniorprojektleder Maj Schmidt). Entreprenøren på jordarbejdet var Dansk fundering A/S, projektleder Kurt Jensen.

Beretningen og al kommunikation med bygherre, Slots- og Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase. Sagsakter m.v. er desuden lagt i eDoc under administrativsag 2020-0108917

Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum. En elektronisk kopi af beretningen sendes til bygherre og vil desuden blive gjort offentligt tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens nationale online register, Fund og Fortidsminder.

KBM-nr. og Internt sagsnummer KBM4485, - Slots- og Kulturstyrelsens journalnr. 20/04958 Amt Københavns Amt Herred Sokkelund Herred Kommune Københavns Kommune Kvarter Sct. Annæ Øster Kvarter Sogn Garnisons Sogn Periode for feltarbejde 19/5 – 29/5 2020 Arkæologer Christina Seehusen, Inger Bech Hebstrup, Aicha Mellah, Jesper Drejer Areal (m2) 8,7 m2 Volumen (m3) 19,5 m3 (estimeret) Koordinatsystem DKTM 3 Højdesystem DVR 90 X-koordinater 725752.0 6176805.1 Y-koordinater 55 41.0657, 12 35.4806 Meter over havet 2,39 MOH Bygherre Jeudan A/S Hovedentreprenør Dansk Fundering A/S Tabel 1. Administrative data og udgravningsdata.

6

3 Kulturhistorisk baggrund og potentiale

Lokalitetens topografi og terræn Området, hvorpå den pågældende undersøgelse er foretaget, var et sumpet eng-område og affaldsplads for en stor del af København, inden lystslottet Sophie i 1667-73 blev opført med tilhørende park og lysthave. Allerede i 1689 brændte slottet, men genopførtes som haveanlæg med pavilloner.

I 1729 blev en del af haveanlægget nedlagt for at give plads til en eksercerplads. Lokaliteten Frederiksgade 18-20 er placeret i den del af arealet, som var lysthave og siden eksercerplads frem til opførelsen af Frederiksstaden i 1749 (jf. fig. 3 neden for). (Faber 1989:167ff, Fabricius 2007;192ff).

Fig. 3. Udsnit af C. Geddes kvarterskort over Skt. Annæ Øster Kvarter, 1757 (Københavns Stadsarkiv) Det undersøgte område er markeret med blåt.

Kulturhistorisk baggrund samt udviklingen af området i historisk tid Frederiksgade er en del af Frederiksstaden, der blev påbegyndt i 1749 i anledning af den oldenborgske slægt 300-års jubilæum, på den danske trone (1448). Projektet nævnes første gang den 21. august 1749, hvor det blev bekendtgjort at kongen, Frederik V, ønskede at lade Amalienborg-området bebygge. I den forbindelse blev det anbefalet, at tømmerpladserne ved havnen skulle nedlægges og at bager, bryggere, brændevinsbrændere og købmænd ikke fik lov at slå sig ned i den nye bydel.

Ansvaret for det byplanmæssige og arkitektoniske arbejde blev givet til Nicolai Eigtved. Byplansmæssigt blev området udlagt i det regulært skakbræt mønster som også nabobydelen Ny-København blev det 100 år tidligere. Frederiksgade danner, sammen med , de to akser, der vinkelret gennemskærer den 8-kantede Amalienborg Slotsplads, hvorom de kongelige palæer er placeret. Også arkitektonisk blev området stramt styret, både i materiale og udførelse – og bindingsværk var ikke tilladt. I dag er området præget af primært fredede rokokobygninger, og har bevaret den eksklusive ånd, der var tiltænkt området ved etablering.

7

Arkæologisk potentiale og mål: Der er sjældent foretaget arkæologiske undersøgelser i Frederiksstaden, eftersom der ikke er foretaget større nybyggeri el.lign., som kunne foranledige arkæologiske undersøgelser (jf. Museumsloven kap. 8). Der eksisterer således ud over sparsomt kartografisk og historisk materiale samt få illustrationer af slottet og lysthave meget lidt information om, hvordan området har været udlagt og benyttet forud for anlæggelse af Frederiksstaden, som stadig i sin grundplan ligger forholdsvis uforandret siden anlæggelsen.

Enhver arkæologisk undersøgelse i området vil derfor have potentiale til at bidrage med ny viden og belyse brugen af området før 1750. Endvidere vil arkæologiske undersøgelser i dette tilfælde kunne belyse detaljer i forhold til fundering af murværk og byggeteknik ved anlæggelsen af Frederiksstaden.

Formålet med den arkæologiske forundersøgelse var at sikre registreringen af mulige bevarede kulturlag og bygningslevn samt murfundamenter.

Der er ved tidligere mindre arkæologiske undersøgelser i umiddelbar nærhed (jf. beretninger KBM4349 Amaliegade 18 og KBM3595 Amalienborg) konstateret fundamenter af murværk, stenkonstruktioner og brolægninger og opfyldslag fra 1600- og 1700-tallet, hvorfor det også på denne lokalitet kunne forventes mulige iagttagelser, der kunne give belyse haveanlægget fra Sophie Amalienborgs tid samt evt. tidligere anlæg eller lag.

fig. 4 Sophie Amalienborg skraveret, haveanlæg markeret med grønt og kanaler markeret med blå. Illustration: Per Jansson, Københavns Museum (jf. beretning, Stine Damsbo Winther KBM4349 s. 10).

Ligeledes ønskedes en mulig datering og kontekst for de syldsten, som inden undersøgelsens påbegyndelse blev opgravet fra funderingshuller ud for muren i Frederiksgade 18-20.

Resultaterne fra en undersøgelse af murfundamentet ved Frederiksgade 18-20 vil således særligt set i kontekst med øvrige udgravninger i området kunne belyse anlæggelsen af Frederiksstaden samt eventuelt forudgående anlæg og aktivitet i området, om hvilket de historiske kilders oplysninger er meget sparsomme.

Inden den arkæologiske overvågnings begyndelse var 3 funderingshuller blevet gravet. I disse blev der af ovennævnte forbipasserende arkæolog (SDW) erkendt kulturjord og syldsten.

8

Kulturjord er forventelig i området, da Amalienborg-området er særdeles kendt for sine velbevarede affaldslag, som har været anvendt som opfyld i området. Affaldslagene 6 er ligeledes påtruffet ved flere gravninger på bl.a. Skt. Annæ Plads (SB-nr.: 020306-303, 020306-333, 020306-384) samt på Amaliegade 40-42 (SB-nr.: 020306-332) og i (KBM 3330). Det er kendt fra tidligere udgravninger samt boreprøver fra området at fyldlagene er underlejret af postglaciale lag påtræffes ca. 2,8 til 3,2 meter under terræn.

Fyldaflejringerne består i Amalienborg-området overordnet af to lag: Øverst findes et kulturlag med mange byggerester samt flere genstande hørende til husholdning, og kan knyttes til perioden omkring hhv. anden halvdel af 1700-tallet samt begyndelsen af 1800-tallet. Herunder findes et kompakt, organisk lag, bestående af velbevaret, komposteret affald, som er en del af den losseplads på stedet, der blev benyttet i slutningen af 1600-tallet og i første halvdel af 1700-tallet. Der var således forventninger om, at dette kulturlag kunne iagttages yderligere ved en overvågning af jordarbejdet i Frederiksgade.

Et tillige væsentligt formål med overvågningen var at belyse forekomsten og oprindelsen af de store kampesten, som blev konstateret ved anlægsarbejdets påbegyndelse. Kunne det tænkes, at stenene hidrørte anlæg, som ikke er registreret på kort eller i historiske kilder?

Det er ikke ualmindeligt, at mindre sekundære bygninger fx latriner, stalde, småopbevaring og fattig bebyggelse, ikke er registreret på kort og i kilder. Arkæologiske iagttagelser er derfor den eneste måde at erkende disse, hverdagslivets funktionelle bebyggelse, på. I forbindelse med kabelnedlægning i Amaliegade mf., blev der eksempelvis registeret bygningsrester, som ikke fremgår af skriftlige kilder (KBM2478 og KBM3749, SB-nr.: 020306-424). Der er desuden i Amalienborg-området gjort fund af en del trækonstruktioner, der tolkes som broer. Disse broer er beskrevet i kilderne som anvendt ved aflæsning af affald i det sumpede terræn (fx KBM3749, SB-nr.: 020306-424).

En dybere forståelse af byudviklingen og arealudnyttelse af København er netop Københavns Museums forskningsstrategis hovedtema ”Bystruktur og funktioner i tid og rum i velbevarede kulturlag” og/eller ” Byplanlægning, stad og befæstning”. Desuden har området høj prioritet jf. national strategi: ”Byområder med nationale kulturarvsarealer og høj jordfugtighed”.

KBM–nr Lokalitet År Beskrivelse

Uden nr Bernstorffs Palæ Matr 177, 1971-Fund af lertøj, fajancer, glas og porcelæn -Frederiksgade 72

Uden nr Bredgade 51 Matr 336 1969 Kanal som omgav Sophie Amalienborgs Have. Fund af hjørnekakkel og fajance fra fabrikken på Store Kongens Gade.

Uden nr Bredgade 32-34 1968 Tykt opfyldslag fra gaden. Hidrørende fra kanalen, som omgav Sophie Amalienborgs Have.

KBM2478 Amaliegade 2003 Teglmur, som kunne følges i 155 m langs Amaliegade. KBM3043 Fredericiagade 1 2005 Trævandrør, dræningssystemer og fundrige opfyldslag fra 1600-1700-tal.

KBM3595 Amalienborg, gård till Frederik 2007 Kulturlag og træ-vandrør VIII´s palæ KBM3762 Amalienborg IV Christian 2008 Kulturlag, fundamenter og (formentlig) gulvlag fra 1600-1800- VII´s palæ tallet KBM3673 Amalienborg, etape V, Christian 2008 Spor efter stenalder og bygningsrester fra nyere tid VII´s palæ

KBM3825 Christian VIII´s palæ 2009 Affaldslag fra 1500-1700-tallet.

KBM3749 Amaliegade mfl. 2008 I Rester efter træbro, fundament til en mur og kalkgruber

KBM3833 Frederiks Kirke (Marmorkirken) 2015 Fund af teglbygget kulvert, teglfundament, trævandrør mv.

9

KBM4067 Sankt Annæ Plads 2016 Spor af kanal omkring Sophie Amaliensborgs parkanlæg. Vejbelægning, trævandrør og pilotering.

KBM4407 Amalienborg perimetersikring 2020 Trævandrør, opfyldslag

KBM4435 Amaliegade 19, Amaliegade 6C 2020 Rester efter fundament og opfyldslag. og Fredericiagade 7B

KBM4349 Amaliegade 18 2020 Brostensbelægninger, flisebelægninger, trækonstruktioner fra1600-tallet; massive opfyldslag fra etableringen af Frederiksstaden 1750. Gulve og fundamenter fra omkring midt 1700-tallet Tabel 2. Oversigt over øvrige fund og udgravninger i nærheden af det undersøgte område.

10

4 Udgravningsmetode

Det arkæologiske arbejde bestod i overvågning af en række på i 6 huller langs den nordlige side af muren på Frederiksgade 18-20, samt et enkelt hul på murens inderside (jf. oversigtsplan fig. 5). Tre af hullerne var allerede påbegyndt af entreprenør inden den arkæologiske overvågning sattes i værk (der er tale om en standsningssag). Yderligere 4 huller blev i løbet af sagens varighed på 8 dage gravet, ligesom eksisterende huller blev udvidet i længde under arkæologisk overvågning.

Fig. 5. oversigtsplan over de udgravede huller langs muren mellem Frederiksgade 18 og 20’

Hullerne blev efter fjernelse af vejbelægning og brosten gravet med en kombination af maskinkraft (mellemstor gravemaskine på larvefødder, Yanmar ViO 27, skovlbredde 40 cm) og håndskovl.

Udgravningsleder Christina R. Seehusen undersøger et hul fra kanten. I baggrunden ses Frederiks Kirke (Marmorkirken). Foto: Inger B. Hebstrup.

Hullerne var særdeles smalle i forhold til dybden (bredde omkr. 0,8 m og dybder ned til 2,5 meter), hvorfor iagttagelse kunne være særdeles vanskelig og farefuld. Iagttagelser og

11 dokumentation blev derfor foretaget mestendels fra udgravningens kant samt i enkelte tilfælde fra stige sat ned i de enkelte huller, hvorfra der ikke blev gået dybere ned end 1,5 meter. Hullernes ringe bredde og længde gjorde det umuligt at tage oversigts- og profilfotos, der kunne vise murværket i sin helhed, hvorfor størstedelen af fotomaterialet består af detailfotos.

Der var i alt 7 huller langs muren af længde mellem 1,47 og 3,35 meter, med mellem 0,3 og 3 meters afstand imellem hver (jf. oversigtstegning fig. 5 neden for). Hvert hul blev efter endt gravearbejde tildækket med plader af jern eller træ, således at ikke mere end ét hul stod åbent ad gangen. Dette vanskeliggjorde sammenligninger mellem hullerne i felt, men sammenligninger kunne i stedet foretages ud fra dokumentationsmaterialet (tegninger, fotos, opmålinger).

Stikprøver af jord fra dybere lag end 1,3 m blev optaget af entreprenørens arbejdsmænd og undersøgt af arkæolog på udgravningskanten. Entreprenøren gjorde enkelte kortere ophold i anlægsarbejdet foranlediget af den arkæologiske dokumentation, som ellers så vidt muligt blev foretaget sideløbende med jordarbejdet.

Grøfterne og murværk forsøgtes indmålt digitalt med museets GPS (model Trimble R8 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed). Dette viste sig dog som en uegnet metode grundet hullernes beliggenhed direkte op ad 5 meter høj mur, som gav usikker præcision på opmålingen af de smalle huller. Derfor blev huller og murværk i stedet opmålt manuelt og tegnet 1:100 og 1:20 i flade og profil. Hvert hul har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer fra 1 til 7. Tegningerne er efterfølgende georefereret og importeret til IntraSIS1.

Der er indsamlet enkelte fund fra undersøgelsen. Disse er blevet fotodokumenteret, men ikke hjemtaget til museet.

Der er ikke udtaget prøver til naturvidenskabelige analyser.

1 IntraSiS Explorer systemet er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data.

12

5 Undersøgelsens resultater Murfundament I samtlige af de 7 undersøgte huller kunne der konstateres murfundamenter, som i alle tilfælde befandt sig lige under den nuværende mur, som er en fritstående gårdmur mellem bygningerne Frederiksgade 18 og 20. Muren måler fra gadeplan op til 5 meters højde. Der er tale om én sammenhængende mur (afbrudt af to porte) med fundament. Muren over jorden er løbende renoveret og muligvis ombygget, hvilket bl.a. kan konstateres ved at muren har en synlig ”sko” af 3 skifter moderne mursten samt betonstøbning i gadeniveau og ned til 30 cm under.

Det undersøgte murfundament består af en tilsyneladende usystematisk blanding af hovedsagelig gule men også enkelte røde teglsten af moppe/-Flensborgtype og ubearbejdede kampesten af anseelig størrelse med diameter mellem 30 og 60 cm. sammenføjet med rigelige mængder sandholdig, lys grå/gråbrun kalkmørtel.

Fig. 6. Detailfoto af murfundamentet, som er konstrueret af kampesten og teglsten. Øverst ses 3 skifter af moderne mursten, som formentlig er tilføjet i forbindelse med renovering af muren i det 20-21. årh. Foto: Christina R. Seehusen, Københavns Museum.

Fundamentet, som kan erkendes under de moderne mursten, formodes at være konstrueret ved anlæggelse af Frederiksstaden i 1749/50, og er ikke væsentligt ændret siden. Det kunne dog konstateres, at der inden for de seneste 10-20 år er foretaget pilotering/murstabilisering ved hjælp af nedspunsede jernrør flere steder i fundamentet. Der kunne også konstateres delvist nedbrudte træ-spunsplader og beton af nyere dato, som er støbt fast uden på det ældre murværk i fundamentet (jf. fig. 7 neden for)

Fig. 7. Som led i tidligere udførte forsøg på stabilisering af fundamentet er der tilføjet en skråtstillet spunsplade af træ, hvorefter hulrummet mellem pladen og det gamle murfundament fyldt op med beton. Foto: Christina R. Seehusen, Københavns Museum.

I hul 2 og hul 7 kunne konstateres buestik i 2-3 skifter; en konstruktion, der formentlig har forstærket murens stabilitet med en form for piloteringsfunktion og samtidig sparet materiale. Det er en metode, som også er set ved fundamenter til andre nærliggende bygninger i Frederiksstaden2.

2 jf. Kommunikation pr. mail med museumsinspektør Stine Damsbo Winther

13

Fig. 8 buestik i murfundament, hul 2 Foto: Inger B. Hebstrup, Københavns Museum

Murfundamentet fortsætter formentlig ind under de nuværende bygninger mod øst og mod vest, da der ikke i nogen af de undersøgte huller kunne konstateres ende/afslutning på murværket.

Murværk og syldsten kunne konstateres ned til dybder på 2,3 m UNO3 (kote 0,09 MOH). Der er næppe tale om fundament til ældre og forsvundne bygninger, som formodet da undersøgelsen initieredes. Efter al sandsynlighed er murværket anlagt som fundament til den mur, som fortsat ses fra gadeniveau i dag. Forskellen mellem fundamentets og gårdmurens beskaffenhed skyldes snarere, at der ikke er gjort æstetiske overvejelser ved anlæggelse af fundamentet, som er under jorden og dermed ikke synligt, samt at den del af muren, som ligger over gadeniveau, løbende er renoveret og evt. moderniseret ad flere omgange.

Det kan dog ikke udelukkes, at fundamentet er bygget med anvendelse af genbrugsmateriale fra tidligere konstruktioner i området og at syldstenene oprindeligt har indgået i et ældre bygningsværk. Blot er der ingen arkæologiske fund, som understøtter en datering ældre end 1749, som er den historisk kendte datering for anlæggelse af det planlagte byggeri Frederiksstaden. Også murstenenes form og udseende (gule Flensborgteglsten) sandsynliggør en datering til medio 1700-tallet.

Kulturlag Der kunne konstateres murværk og syldsten ned til hullernes bundniveau i 2,5 m UNO. Ind imellem disse kunne i nogle tilfælde konstateres lommer af kulturjord eller sandlag. Stikprøver af jord fra dybere lag end 1,3 m blev opgravet af entreprenørens arbejdsmænd og undersøgt af arkæolog, men viste sig mestendels at være omgravet og opblandet med stabilgrus i forbindelse med tidligere anlægsarbejde (pilotering/understøttelse af mur).

Enkelte steder kunne der optages en skovlfuld ublandet opfyldsjord af mørk brun, løs, humøs karakter og sporadisk iagttages urørte lommer af flere forskellige typer opfyldslag samt blåler (jf. illustration fig. 9.)

3 UNO = mål Under Nuværende Overflade

14

Mørk brun, organisk opfyld

Sandet gulbrun opfyld

Mørk brun kompakt fyld

Blåler Fig. 9. Eksempel på opfyldslag, hul 3. Forskellige typer, alle uden genstandsfund.Ilustration: Christina R. Seehusen, Københavns Museum.

På grund af hullernes beskaffenhed samt omgravninger foretaget i moderne tid, var det ikke muligt at studere stratigrafien i de dybere lag tilstrækkeligt til, at der kunne iagttages afgrænsninger af fyldskifter over større områder. Størstedelen af fyldet i hullerne bestod af omgravet sand og kulturjord, blandet med stumper og brokker af teglsten, lidt ral og mørtelklumper.

Mod forventning var forekomsten af genstandsfund nærmest ikke-eksisterende. Dette står i kontrast til oven for nævnte øvrige udgravninger i området, hvor fundrige lag med velbevarede genstande ofte er påtruffet. Det skyldes til dels en høj grad af forstyrrelse og tidligere anlægsarbejde, hvorved en del af det oprindelige fyld er blevet bortgravet og erstattet eller sammenblandet med tilført stabilgrus. Desuden afgrænser muren på det undersøgte område en gårdhave, der siden anlæggelsen har fungeret som sådan, hvorfor der formentlig ikke på dette sted er akkumuleret affaldslag i nævneværdig grad siden anlæggelsen omkring 1749.

15

Observationer af de enkelte huller:

Felt Mål, flade Mål, dybde Observationer nr. UNO Hul 1: 0,8 x3,35m 2,3 m Murværk i en kombination af, tegl og kampesten ses fra 0,45 m UNO. To store kampesten topmål 1,3 m. UNO. Homogent sandet, humøst kulturlag. Forstyrrelse af jernpiloteringsrør. I østlge hjørne af hullet konstateredes en 38 cm høj, moderne kabelkasse af beton 0,54 m. UNO. I den vestlige profil ses fra 0,9-1,8 m UNO et nedbrydningslag indeholdende omgravet sand/jord m. indhold af fragmenterede teglstumper og mørtel/kalk-klumper. Hul 2: 0,83 X 3,0 m 1,58 m Buestik i murfundament, 3 skifter, gule Flensborgteglsten. Fylden i hullet er præget af bioturbation, forårsaget af lindetræer plantet på indersiden af muren. Profil kunne afrenses til foto grundet ringe dybde og brug af stige. Hul 3: 0,9 x 1,6 m 2,47 m I bunden erkendes et gråt, kompakt, leret undergrundslag, synligt fra bund og op til ca. 2 m UNO. Sterilt. Overlejret af 40 cm tykt lyst brunt sterilt sandlag m. grå linse. Over dette et mere kompakt leret lag lag 30 cm tykt, fra 1,93-1,60 m UNO. Herover et lag mere humøs leret fyld, indeholdende fhv. findelt CBM. Murværk ses fra 1,20 m dybde og op til gadeniv. i profil mod S. Består primært af gule Flensborgsten. Øverst ses 3 skifter af moderne, fabriksstøbte mursten fra 0,35 m UNO og op til nuværende fortovsplan. Hul 4: 0,83 x 2,35 m 2+ m Murværk af gule Flensborgteglsten og kampesten, 2 stk. – hver 60 cm diameter. Teglstenene er tilhugget så de passer omkr. kampestenene, der erkendtes i 1 m dybde UNO. Profil tegnet på folie 1:20 Hul 5: 1,05 x 1,34 m 2,25 m Eneste hul på inderside af muren (inde i gården), murfundament ses fra S. Spejler hul 3 på yderside af muren. Murværk af blandet gule teglsten (Flensborgteglsten) og kampesten, heraf 2 synlige, diameter 50 cm, dybde ml. 0,55 og 1,28 m UNO. Forstyrret af moderne pilotering m. jernrør nedsat af bygherre inden ark. unders. påbegyndt. Fotograferet, men profil ikke renset af sikkerhedshensyn. Hul 6: 0,84 x 1,47 m 2,43 m I profil mod S ses murværk m. kampesten og Flensborgteglsten. Faststøbt med beton i hullet ses endvidere en svagt komposteret 0,7 m bred træspunsplade fra 0,7 m. UNO, startende i hullets østlige hjørne. Der konstateres to kampesten omkr. 1 m – 1,4 m UNO á 40-60 cm i diameter. Opfylden i hullet består af omgravet blandet stabilgrus og humøs brun fyld uden andre fund end lidt murbrokker og mørtelklumper. I en dybde på 2,43 m UNO ligger en kampesten så stor, at den skal slås i flere stykker for at kunne tages op. Mål: 50x80x61 cm. Den ser ikke ud til at være fastgjort i murværk, hvilket kan skyldes moderne forstyrrelse i form af nedrammet piloteringsrør. Ved bunden af stenen (2,43 m

16

UNO) konstateredes et tyndt uforstyrret kulturlag,mørk brunt, kompakt, humøst (SD1008). Fra dette lag blev optaget 2 spidse trægenstande, som efter rensning viste sig at være bevarede træknaster. Disse er fotograferet og herefter kasseret. Fra 1,26 m UNO og op til 1 m UNO ses 4 skifter af gule Flensborgteglsten. Hul 7: 0,76 x 1,50 m 2+ m Der er inden den arkæologiske overvågnings begyndelse nedrammet jernrør til pilotering/understøttelse af muren. Herved er en del af det gamle murværk bortgravet. Murværket består af gule Flensborgteglsten og et buestik på 3 skifter. Topmål, buestik: 0,40 m UNO. Slut på bue 1,4 m UNO. Over buen ses 3 skifter af horisontale Flensborgteglsten. Midt på er faststøbt en træspunsplade med beton.

Fund To spiralsnoede træspidser, som viste sig efter afrensning at være bevarede træknaster. Fundene er optaget fra K-laget SD1008 i hul 6. Det må formodes, de oprindeligt har siddet i noget træ, som er bortrådnet, men tidligere har indgået i fundamentkonstruktionen – eller indgået i et affaldslag. Spidserne blev fotograferet efter afrensning og herefter kasseret, idet de ikke skønnes at have nogen kontekstuel værdi.

Desuden blev enkelte stumper af blå-hvid fajance samt småstumper af glas iagttaget, men ikke hjemtaget. Disse understøtter en datering af murfundamentet til medio 1700-tallet, men kan dog også være fra senere lag, eftersom fyldet i hullerne mestendels var omgravet i moderne tid.

Fig. 10. To bevarede træknaster, optaget fra kulturlag ved kampesten på ca. 2 m. dybde. Foto: Christina R. Seehusen, Københavns Museum.

17

6 Sammenfatning Den arkæologiske forundersøgelse udført som overvågning af anlægsarbejde resulterede mod forventningen ikke i fund af ældre, ikke-beskrevne bygningslag i Frederiksgade. De store kampesten og kulturjorden, som var årsag til standsningen af anlægsarbejdet, viste sig at udgøre en del af en sammenhængende konstruktion, som er fundament til den fritstående gårdmur mellem Frederiksgade 18 og 20.

Murkonstruktionen kunne konstateres i samtlige af de 7 undersøgte huller, og bestod af en blanding af gule Flensborgsten og ubearbejdede kampesten. To steder – med 5 meters mellemrum – kunne der observeres buestik i murværket. Det har formentlig både stabiliseret murfundamentet og sparet materiale. Såvel Flensborgteglstenene som konstruktionstypen og mørtlens karakter tyder på en datering til midten af 1700-tallet. Sandsynligvis er murfundamentet konstrueret til den nuværende mur, opført som en del af det planlagte prestigebyggeri, Frederiksstaden, af Kong Frederik V i 1749. Jordlagene var forholdsvist forstyrrede og indeholdt ingen fund af arkæologisk betydning.

Fundet og observationerne af murfundamentet har trods de udgravede hullers ringe omfang og vanskelige iagttagelsesforhold bidraget med værdifulde oplysninger om, hvordan murfundamenter blev konstrueret på daværende tidspunkt, og tilføjer yderligere viden om et område af København, der som tidligere nævnt kun er sporadisk belyst arkæologisk, men indeholder et stort potentiale.

Ved fremtidige jord- og anlægsarbejder i Frederiksgade og nærliggende områder vil Københavns Museum som udgangspunkt anbefale en forundersøgelse (overvågning) af arbejdet, idet forekomsten af det forholdsvist velbevarede murfund viser områdets potentiale for fund af kulturhistoriske levn, som ikke nødvendigvis er beskrevet i kort og historiske kilder.

18

7 Litteratur Faber, T. 1989. Frederiksstaden og . I: Bramsen, B. København før og nu – og aldrig. Bind 6. København.

Fabricius, H. 2007: Gader og Mennesker i middelalderens og renæssancens København - , Bremerholm og Ny-København. Aschehoug, København

Beretninger:

KBM2478 Amaliegade Københavns Museum 2003

KBM3595 Amalienborg, Københavns Museum 2007

KBM4349 Amaliegade 18, Københavns Museum 2020

Mailkommunikation:

Jf. Fodnote nr. 2: E-mailkorrespondance med museumsinspektør Stine Damsbo Winther af 03.09.2020 – arkiveret i eDoc under administrativsag 2020-0108917

19

8 Fotoliste Foto nr. Beskrivelse Set fra dato Initialer Hul3_0289 Profil mod S, murværk i hul 3 N 19/5’20 CRS Hul3_0290- Opfyldslag erkendt i smal profil, feltets profil Ø 19/5 ’20 CRS 94 mod V i hul 3 Hul3_0295 Opfyldslag m. mørtel og murbrokker i hul 3 19/5’20 CRS Hul4_0297 Øverste, sydvestlige hjørne af Profil, hul 4 NV 19/5 ’20 CRS med SS1001 og SS1002 Hul4_0298- Øverste del af profil mod S i hul 4 med N 19/5’20 CRS 0303 moderne mursten, SS1001, herunder murværk m. flensborgsten og kampesten SS1002 Hul4_0304- Sydøstlige hjørne af profil/hul 4. Moderne NØ/OVF 19/5 ’20 CRS 05 opfyldning med beton ses i hjørnet mod sydøst; SM1004 Hul4_0306 Homogen, sandet brun fyld SD1003 NV 19/5’20 CRS overlejrende murfundament SS1002

6380-83 Udvidelse af hul 1, profil N 20/5’20 CRS 6384-86 Udvidelse af hul 2, profil, buestik SS1005 N 22/5’20 IBH 6387-90 Hul 2 murværk, tegl + kampesten, profil N 22/5’20 IBH 6391 slettet 6392-93 Mur, hul 1 udvidelse, profil N 22/5’20 IBH 6394-95 Mur, hul 1 udvidelse, set oven fra 22/5’20 IBH 6396 Mur, hul 1, detail m. kampesten og tegl N 22/5’20 IBH 6397 Arbejdssituation. CRS observerer hul, Ø 25/5’20 IBH Frederiks Kirke (Marmorkirken) i baggrund 6398 slettet 6399 Nærbillede, murfundament delv. dækket af N 25/5’20 CRS nyere, let komposteret spunsplade SM1006 i hul 6, støbt fast m. cement uden på ældre murfundament SS1002 6400 Nærbillede, moderne men let komposteret N 25/5’20 CRS spunsplade SM1010 i hul 7 6401-08 slettet 6409 Nærbillede mørk homogent jordlag SD1008 26/5’20 CRS i venstre side samt moderne forstyrrelse i form af piloteringspæl til understøttelse af murfundament. I bunden ses øverste flade af kampesten SS1009 6410 Foto taget fra kanten af hul 7 og ned i 26/5’20 CRS hullet. Gl. spunsplade m. cement, kampesten og murstruktur ses ovenfra samt delv. omgravet jordlag SD1007 og SD1008. 6411-15 Slettet 6416 Foto taget fra stige, hul 7. Nærbillede 26/5’20 CRS kampesten SS1009 samt murstruktur 0379, 0381 2 bevarede knaster optaget fra k-lag 27/5’20 CRS SD1008 inden afrensning

IBH: Inger Bech Hansen

CRS: Christina Rein Seehusen

20

9 Anlægsliste – negativ, da der kun blev observeret ét sammenhængende anlæg – nemlig murfundamentet, SS1002, som kunne iagttages i samtlige af de 7 undersøgte huller.

10 Fundliste – negativ, da der ikke er hjemtaget fund fra udgravningen.

21