Hofteatret I Tiden 1767-2017
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hofteatret i tiden 1767-2017 Peter Christensen Teilmann Hofteatret i tiden 1767-2017 Indhold Til læseren om Hofteatret i tiden 1767-2017 5 Lyden af teatret 90 Hofteatret 1767 14 Teatret på plakaten 94 Mode, magt og maskespil 30 Rollen indfanget i gips 96 “Trin opad til det bedre” 34 Mennesket og masken – det malede portræt 98 Gier og taljer – under scenen 38 Teater til stregen 100 Et nyt samfund, et nyt Hofteater 40 Mere end bare buster 102 Hemmeligheden 46 Scenografen sat i scene 104 Overordentlige Forestillinger, Deklamatorier mv. 50 Et moderne museum i det gamle Hofteater 106 Frederik Folkekær og Danner 56 Må Hofteatret bruges – og til hvad? 108 1855 – moderne teater i Hofteatret 60 Børn i alle aldre 110 “I østerlandsk stil” 62 Hofteatret i Norden 112 Adgang for publikum? 64 Hofteatret og Europa 114 Kongelige heste og folkeligt liv 66 Hofteatret på Slotsholmen 116 Ild og brand 70 Patina og forfald – eller tingenes tilstand 120 Lukning 74 Hofteatret gennem tiden 1767-1922-2017 130 Mindestue, erindringsrum, scenerum 76 Lyset i mørket 82 Lyden på teatret 86 Suffløren – den skjulte lyd fra scenen 88 US RM EET TE A E T T E ET R SE I T U H A N OFTE M R E E M T A L E O ET T H E N S S T U E LO M D S R R E T E A E V T RMUSEE TE T A E T K R DANMA Til læseren om Hofteatret i tiden 1767-2017 Besøger man Hofteatret midt på Slotsholmen, lige bag søgende. De sætter sig simpelthen ned inde i salen og lader Folketinget, mærker man uden videre historiens vingesus historien, den håndgribelige og den sansede, komme til sig. og stedets ånd. Ikke så mærkeligt, da bygningen udvendig Det kræver ro og rum, og det forsøger vi – også – at give som indvendig er fra 1700-tallet. Det er et mærkeligt para- vore besøgende. I dén forstand er Hofteatret stadig som da doks: i kraft af håndgribelig materiel kulturarv, bygningen kongen indrettede sit private teater her: Det hemmelige og og dens interiører, fornemmer man uvilkårligt det i vores hemmelighedsfulde teaterhus inde på den stadig ret skjulte kulturarv og historie, som ikke er håndgribeligt, men san- Slotsholmen, midt i København. seligt og immaterielt. Men ellers må man sige, at Hofteatret ind i mellem er et Hofteatrets store forsal og området omkring det smuk- værre spektakel, et casino. Og det har det egentligt altid ke, perspektiviske scenerum præges den dag i dag af de været, i hvert fald i perioder. Det gælder Hofteatret i de oprindelige klassicistiske interiører og kølige farver fra første år efter 1767, hvor op mod 800-900 deltog i maske- 1700-tallet, fra 1766-67, da den unge netop tiltrådte konge, rader. Det gælder i årene efter en stor istandsættelse i 1842, Christian 7, fik bygget et teaterrum ind i bygningen. I 2017 hvorefter salen kunne rumme 600 besøgende. Det var på præsenterer vi for første gang en detaljerig totalmodel af den tid, at Casino Teatrets driftige direktør, H.W. Lange, Hofteatret, som det så ud ved åbningen i 1767. Bag det fik brugsret over Hofteatret. I 1855-56 gjorde han noget minutiøse arbejde står scenograf Christian Tom-Petersen, uhørt. Han og to førende kongelige skuespillere, Michael som har brugt år på at studere kilder og byggehistoriske Wiehe og Frederik Høedt, brød med Det Kongelige Teaters forhold for at få alle detaljer med. Se mere om Christian monopol og satte nyt, moderne og mere daglig-realistisk Tom-Petersens enestående arbejde på de næste sider. taleteater på scenen i Hofteatret. Det blev en skandale- succes, og Lange tjente så meget, at han kunne åbne et nyt Selve teatersalen er stadig præget af den tidstypiske restau- teater tæt på, i Nørregade: Folketeatret. rering og ændring i interiører og farver, der blev iværksat af den da nye, men knapt så unge Christian 8 i 1842, hvor Sådan er der mange historier gemt i Hofteatrets vægge og salens indretning blev opdateret til at matche en ny tids interiører. Historier, der ikke bare fortæller om livet og offentlighed og teaterkultur. verden inden for murene i Hofteatret, men i høj grad om hvad der er sket og sker uden for Hofteatrets mure – og Overalt i huset er der spor af det liv, der har fyldt Hoftea- hvordan de to ting påvirker hinanden. Fra den berømte tret i tiden – gennem 250 år. Tidens tand har selvfølgelig maskerade i januar 1772 “for alle ni classer af Rangen”, hvor gnavet i interiørerne, men detaljerne er stadig tydelige, nu den unge Christian 7s livlæge og nyudnævnte Kabinets- fyldt med patina – det stille forfald i overfladen, der øger minister – faktisk statsminister – J.F. Struensee (og i øvrigt skønheden. også Hofteatrets daværende Directeur des Spectacles, Enevold Brandt) straks efter blev anholdt og siden henret- I de detaljer, i den skønhed, aner man alle de gemte og af tet til skræk og advarsel for alle, der med magt gerne vil og til glemte historier, Hofteatret er fyldt med. Væggene reformere verden for hurtigt og for meget – til et såkaldt taler, hvis man giver sig tid. Og det gør mange af vore be- Dialogmøde i maj 2017, hvor Hofteatret var fyldt med folk 6 fra de kulturelle og kulturpolitiske institutioner omkring perspektiver. Større historier kondenseret ind i en forestil- samarbejdsprojektet Københavns Kulturkvarter. ling eller en optræden i Hofteatret. Små, skæve og ander- ledes begivenheder af kulturel, kunstnerisk eller politisk Dialogmødet var et formelt og lukket arrangement, hvor karakter, som har fundet sted i Hofteatret og præget dets deltagerne kunne tale uformelt sammen og åbent udveksle historie, men har været foranlediget af, hvad der skete ude tanker og visioner for den verden, de hver især og sammen omkring i verden. repræsenterer. Ikke ulig maskeraderne under Enevælden. Men hvor maskeraderne under Enevælden var et lukket Teatermuseet har hørt hjemme i Hofteatret siden 1922. ritual afholdt inden for magtens cirkler, var Dialogmødet i Teatermuseet i Hofteatret er i dag enestående af sin art: 2017 en markering af, at Teatermuseet i Hofteatret og vore et specialmuseum for teaterkunsten og teaterkulturen, naboinstitutioner arbejder på at åbne sig ud mod omver- placeret i et unikt historisk teaterrum. Dette at et spe- denen på alle tænkelige måder. Heller ikke den ambition er cialmuseum eller et museum med et primært fagligt ny. Men den har haft forskellige udtryk gennem tiden. virkefelt er lokaliseret i en bygning og et interiør, som i sig selv repræsenterer dette virkefelt, er ellers ikke ukendt. Den store publikumstrappe, der fører fra buegangen ved I Danmark har vi blandt de ældre bl.a. Politimuseet og Christiansborg Ridebane op til teatret, er et eksempel på Arbejdermuseet, og blandt de nyeste og radikalt designe- bestræbelsen på at åbne Hofteatret for en større offentlig- de findes M/S Museet for Søfart. Men det er enestående hed. Trappen er ikke er en del af det oprindelige Hofteater, inden for teaterverdenen, at en institution har mulighed men bygget ind i det eksisterende interiør på interimistisk for at omfatte både den levende kunstudfoldelse og den vis i 1855. Hvorfor? Fordi man ønskede at skabe bedre principielt mest bevarende institutionsform af alle: mu- ad gangsforhold og -faciliteter for et nyt, bredere og endnu seet. større publikum end hidtil. I 2017 fremstår den samme trappe og de tilhørende faciliteter som oftest som en For hvad gør teatret på museet? Og hvad kan museet sige utidssvarende hindring for adgangen til Hofteatret for et om teatret? Én ting har de til fælles. Mange opfatter såvel moderne publikum. teatret som museet som en lukket og eksklusiv verden, man ikke har adgang til eller ikke ønsker at beskæftige Hofteatrets status som Hofteater hørte egentlig op efter sig med. Det er en mærkværdig situation. Teatret er den 1850’erne, hvor Frederik 7 og Grevinde Danner brugte måske mest flygtige af de klassiske kunstarter: ikke to Hofteatret i nogle år som delvist privat, delvist offent- opførelser af samme forestilling er helt ens. Museet er den ligt rum for kunstnerisk og kulturel udfoldelse omkring måske mest kulturbevarende af alle kulturinstitutioner. kongehuset. Herefter skal vi frem til de seneste årtier, hvor Teatret er her-og-nu, museet er historisk distance. Teatret kongehuset, i særlig grad H.M. Dronning Margrethe 2 og taler til sanserne, museet til fornuften. – Eller sådan plejede H.K.H. Prins Henrik, ved forskellige lejligheder har delta- man at sige. get i forskellige mere private såvel som offentlige arrange- menter. Teatret er en levende kunstart, som oftest kun kan vises i dets afledte former på et museum. Alt det immaterielle Hen gennem tiden er der sket alt muligt forskelligt i Hofte- ved spillet fra scenen – før, under og efter – kan ofte kun atret fra det mest kongelige til det mest kitchede. Hofteatret repræsenteres ved de materielle ting, som spillet er baseret i tiden 1767-2017 er en collage af gemte og glemte histo- på, indeholder, medfører eller efterlader. Men alle disse rier om tidens gang i Hofteatret. Små historier med store materialer er fyldt med fortællinger, immateriel værdi og 8 historisk atmosfære. Præcis som den fysiske bygning med alle dens nicher er en forudsætning for stedets ånd og historiske atmosfære. Dette paradoks er Teatermuseet i Hofteatrets vedvarende udfordring og brændpunkt. Derfor arbejder Teatermuseet i Hofteatret også tæt sam- men med både museums- og teaterverdenen, ikke bare i nærmiljøet i København, men i det øvrige Danmark, Norden og Europa. Det Europa, som er fyldt med histori- ske teatre uden museumsvirksomhed og ofte med stærkt begrænset adgang for publikum. Netop ved at være Teater- museet i Hofteatret – og at have Hofteatrets interiører i sig selv som museets vigtigste ‘formidlingsgenstand’ – er der fri adgang til at opleve det, vi sjældent har mulighed for i dag: at færdes i og fornemme et historisk interiørs vinge- sus, et 250 år gammelt steds ånd.