Strædernei København

Direktøren for det danske vejr Kofoeds kælder Betalingsringen Forfatteren Kirsten Hammann

Årgang 14 - SEPTEMBER - 2011 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) DIREKTØR FOR DET DANSKE VEJR

Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for København + porto ).

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side : 3-6 :DMIs direktør Badstuestræde 15 Side 7 - 8: Kofoeds Kælder 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Betalingsringen SE: 18197332 www.straederne.dk Side 10 -11 : Park og Natur i København Direktør for DMI Lars P. Prahm i vejrcentret på Lyngbyvej. [email protected] Side 12 : Det Norske Selskab i København Danmarks Meteorologiske Hvad er DMI for en størrelse? information, vi indsamler, skal vi har i landet, så som ejen- Ansvarshavende redaktør: Institut, DMI, har i mange år benyttes i samfundet af de domme, veje, broer og luftfarts- Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 13 : Sven Okkels tegner byen leveret vejrudsigter til danskere ”DMI er det nationale, enkelte borgere, virksomheder materiel. Altså i det hele taget Redaktionelle medarbejdere: på job eller på ferie, til lands, til meteorologiske og offentli- sikre menneskeliv, værdier og Side 14-17 : Forfatteren Kirsten Hammann Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) vands og i luften. institut, dvs. DMI’s opgave er at ge myndig- en optimal økonomisk planlæg- Per Stisen Side 18-19: Vandet kom til byen at vi har det heder, i det ning af aktiviteter i landet, både Research: Lone Luna Kelstrup Instituttet ligger på Lyngbyvej, nationale ansvar sikre menneskeliv hele taget private og erhvervsmæssige. Annoncer: Side 20 : Skuespiller og antikforretning og her har vi været på besøg for Danmarks alle, der Vores mission og vision er, at vi Per Stisen hos Lars Prahm, der har været og Færøernes har behov løbende vil forbedre informatio- Side 21 : Carlsberg fylder 200 år og fejres på Cafe Sorgenfri og værdier Lay-out og opsætning: direktør for DMI siden 1987 og vejr- og kli- for vejr-, nen til brugerne og kunderne; Kirstine Ploug (DJ) Side 22-23 : Frederiksstadens glemte gade sideløbende i en årrække også mabetjening klima- og den information baserer vi på Fotografer: har varetaget en international samt betjening af informationer havinformation. Vi skal yde den den bedst mulige teknologi Thomas Trane (DJ) Side 24 : Nyt fra annoncørerne opgave som generaldirektør om havet. Vi varetager vejr-, information for at sikre menne- og videnskab inden for vores Kirstine Ploug (DJ) i en europæisk organisation klima- og havinformation for skeliv og undgå skader på men- område. Informationen leveres Side 25 : Strædernes arrangementer Forside foto: EUMETSAT, som er den euro- Rigsfællesskabet Danmark og nesker i forbindelse med f.eks. som sagt for at sikre og også Kirstine Ploug (DJ) Side 26 - 27 : En god mad idé pæiske, meteorologiske satellit- Grønland og for Færøerne for farligt vejr, og for at undgå skabe værdier i samfundet, fordi Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri organisation. så vidt angår luftfarten. Den materielle skader på de værdier, vi med en optimal planlægning Oplag: 6000 Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ).

2  DMI SIKRER DANSKERNE MED VEJRPROGNOSER

Det Indiske Ocean, ja på hele meside, så man kan, hvor der adgang til praktisk talt øjeblikket et projekt med det jordkloden har vi en service, er voldsomt vejr. Vi sælger også al information, både svenske institut, hvor vi i fælles- hvor vi giver daglig vejledning radar- og lynmålingerne, både information om vejret skab skal lave informationer til til skibene mod betaling. Det TV2 og Danmarks Radio køber i dag og i morgen og luftfarten, så vi ved fælles arbej- er en meget populær og værd- hos os. Så er der satellitmålin- også information tilbage de kan gennemføre besparelser. sat service for skibsfarten og gerne, som får større og større i tiden. Vi har ikke fået Vi er meget fokuserede på at offshore-industrien. Det er det betydning for vejr, klima og hav, lagt alle de ”gamle” reducere vores omkostninger og enkelte skib eller den enkelte og det er jo netop det, jeg har informationer ud endnu, alligevel forsøge at opretholde et boreplatform, der betaler for en arbejdet med på internationalt men vi arbejder løbende fint serviceniveau, og det foregår specifik service. plan, så den erfaring kan vi på at gøre al information bl.a. ved det tætte internationale En medarbejder sidder her med flyvevejret, øverst til venstre ses kortet for drage nytte af her.” tilgængelig, også tilbage samarbejde.” dagens dugpunktstemperatur DMI kører i tiden. Der er initia- Direktør Lars P. Prahm i DMI’s forhal med en vejrballon i baggrunden sikrer menneskeliv og værdier, DMI har en international status i døgndrift, Satellitsystemet er Hvornår tiver i gang til at sikre endnu samt en satellit. og dermed er vi med til at skabe på topniveau, så vi kan sælge og det er begyndte man bedre adgang til de historiske medlemmer af organisationen, Range Weather Forecasts, altså værdier i samfundet.” vores produkter i udlandet til lidt specielt, basis for en god at måle nedbør data, men det vigtigste i opbyg­ og her koordinerer og udveks- det europæiske center for mel- udenlandske virksomheder, og for der er og temperatur i ningen af vores hjemmeside ler man vejrinformationer, lemlange vejrprognoser. Det Hvor mange ansatte er der i vi kan sælge forskningsaktivite- ikke mange vejrudsigt Danmark? har jo været de fremadrettede for vejret respekterer jo ikke er et stort computersystem, DMI? ter takket være det høje niveau, offentlige institutioner, der data, som er de mest benyttede. landegrænser og paskontrol! hvor de regner på det globale institutionen har. kører på den måde og leverer ”Meteorologisk Institut blev DMI’s hjemmeside er til tider Vi har også to meget stærke vejr fra et par dage og op til ”Små 400. En del er ansat for betjening hele jordkloden rundt etableret i 1872, og allerede på den mest benyttede hjemme- europæiske organisationer: måneder frem. Centret drives offentlige midler for at sikre den De ydelser, vi leverer til luftfar- hele døgnet.” det tidspunkt begyndte man side i Danmark, og den mest den ene er EUMETSAT, den af de europæiske meteorologi- offentlige betjening, men en ten, betales via Trafikstyrelsen, at foretage systematiske målin- sete offentlige hjemmeside i europæiske meteorologiske ske institutter i fællesskab, og væsentlig del er også finansieret men refunderes økonomisk Hvor mange målestationer er ger. Der havde været tiltag til Norden. Så vi ligger foran vores satellitorganisation, som vare- det kan lave de bedste globale af kommercielle indtægter, fordi fra luftfartselskaberne, hvor der i Danmark? målinger langt tidligere, vi har partnere i Norden. Men vi gør tager satellitsystemet, som er prognoser, som vi bruger til at vi sælger mange produkter, kilden er. Fra skibsfarten får målinger fra Napoleonskrigene også en stor indsats for at lægge blevet det vigtigste bidrag til lave vores Verdensvejr og vores både her og i udlandet. En del vi også finansiering for særlige ”Der er mange forskellige og helt tilbage til Rundetårns så mange informationer ud som vores vejrudsigter. Den ligger i 5- og 10-døgns prognoser. De er også finansieret via forsk- services, vi leverer på verdens- typer målesystemer; måling af etablering i 1600-tallet. Vi har muligt, så lettilgængeligt som Darmstadt tæt ved Frankfurt, bruges også som bidrag til vores ningskontrakter, der bevilges havene; vi vejleder skibene vandstand, nedbør, vejr osv. Jeg notater her fra tiden omkring muligt, og vi modtager gerne og det er meget praktisk, fordi lokale vejrudsigter, fordi de er så både her i landet og i udlandet. på Atlanterhavet, Stillehavet, vil tro, at vi totalt har ca. 350 englændernes bombardement gode ideer til forbedring.” man fra Frankfurt kan flyve nøjagtige. målestationer. Vi skærer hele af København, hvor man har til det meste af verden og nå tiden ned på de klassiske måle- noteret, at det ikke var muligt at Du var lidt inde på det interna- de lande, vi samarbejder med Vi har også et meget tæt nordisk stationer, dels fordi vi løbende foretage målinger i nogle dage tionale samarbejde før omkring omkring satellitsystemer. Vi samarbejde mellem institutter- skal rationalisere, dels fordi på grund af bombardement. satellitter. Der er vel i øvrigt en har brug for observationer fra nes direktører og det tekniske kvaliteten af målingerne bliver Der er således huller i datase- del internationalt samarbejde? hele jordkloden for at kunne personale imellem. Vi har i bedre, så der ikke er behov for rien, og det er ikke godt, for lave god vejrinformation frem så mange traditionelle målesta- dataserien skal være ubrudt for ”Ja, vi har meget internationalt i tiden. Vores 5-døgns udsigt Årets Jazzbegivenhed afhænger af, at vi får observatio- tioner. Det nye er radarsyste- at sikre, at der er kontinuitet i samarbejde gennem en række JAZZ festival i Indre By 16.-18. september mer, som man kan se på DMI’s alle målinger.” organisationer. Der er den glo- ner fra Stillehavet, fordi vejret hjemmeside; de viser, hvordan bale organisation WMO, World vandrer rundt på kloden. 3 spillesteder • 16 jazzbands regnen kommer. Vi har 5 rada- Kan man på hjemmesiden følge Meteorological Organisation, 40 timers swingende, klassisk jazz rer installeret, og vi har systemer den kontinuitet? som er en FN-institution for Den anden europæiske orga- til at måle lyn, og begge målin- meteorologi på verdensplan. nisation hedder ECMWF, Se programmet på HARBOUR ger lægges ud på vores hjem- ”På hjemmesiden kan man få Alle lande i hele verden er European Center for Medium- www.harbourjazz.dk JAZZ

  Tekst og foto: Steen Uffe Tommerup VEJRET FORUDSES Kofoeds kælder DØGNET RUNDT Hjælp til selvhjælp i Meteorolog Carsten Damberg Kofoeds Kælder viser her på skærmen tyfonen ved Yoko- hama. Souschef for vejr- tjenesten Søren E. Olufsen kigger med.

”Vi har i øjeblikket en tyfon syd bart vest for Yokohama, Det er glade smil, der møder danske hjemløse smides væk og for Japan, som er på vej nord- så der er risiko for meget en på trappen kort efter klok- mister derved en del af deres over. Vores store hurdle er at få kraftig vind. Problemet ken ni. Trappen fører ned i en livsgrundlag. guidet skibene uden om tyfonen er dels at få rutevejledt kælder i en baggård med ind- I Kofoeds Kælder vil man ikke på den sikreste måde. Rigtig skibene udenom, så de gang på Kultorvet. Her ligger hævde noget skidt om denne mange skibe går til Yokohama i ikke får alt for hårdt Kofoeds Kælder. En slags møde- tilsyneladende organiserede ind- Kælderlokalet på Kultorvet er et roligt sted for klienterne. det nordøstlige Japan, og tyfo- vejr, men også at få de sted for hjemløse og andre af de samling og forretningsdrivelse, nen har kurs næsten umiddel- skibe, der ligger i havn, mennesker, som københavnerne tabes undervejs. For dem er der noget af det vigtigste, når man, for de par gange kælderen har ud, inden tyfonen kom- og andre besøgende møder i sjældent noget sikkerhedsnet som mange af brugerne gør, bor stået som afsender af de bud- mer, for det er sådan, at stræderne. – medmindre de vil tilpasse sig på gaden. Men til tider får den skaber, er det gerne endt ud i havnene giver skibene systemet. Brugernes historie er hjemløse ikke lov at beholde repressalier over for værestedet. besked på at stå i bered- af hårdt vejr, og problemet er skibene, så de har medvind eller Stræderne har været på besøg og mange gange lang og sej, og det sit fodtøj ret længe. Tyveri er et Kofoeds Kælder behøver da skab til at forlade havnene, hvis så, hvis skibene kommer for kan tage en kortere rute, er der fået fortalt om kælderen. er ikke noget, der rettes med velkendt fænomen. Men ikke heller ikke gøre sig til sandheds- vejret bliver for hårdt. Det har sent ud, så de bliver fanget i mange penge for dem at spare.” pennestrøg og udfyldte formu- sådan at de hjemløse stjæler fra vidne for dette. Denne artikels at gøre med, at skibene i hårdt alt for hårdt vejr. Vores opgave Inden for døren mødes man af larer. Det tager tid, og der skal hinanden, men de bliver ofte forfatter har ved selvsyn set vejr ligger og banker ind i kajen er enten at rutevejlede dem et stort mødebord. Bordet er opbygges tillid. bestjålet. Sanger Søren (ham der synger og ind i de andre skibe, som uden om tyfonen, stoppe dem lige nu tomt, men for kort tid Shu-Bi-Dua’s Den røde tråd ligger der. Derfor vil havnene i havnen eller lægge dem i læ. siden dannede det rammen om Kofoeds Kælder er ikke et Livet som hjemløs er blevet van- og Jeg er en kedelig mand – og gerne have skibene ud i tilfælde Skibene får vores vejledning en snes hjemløses snak over en behandlingshjem eller et skeligere de senere år. Den skil- Rod Stewards Sailin’) blive over nettet, fordi de fleste skibe kop kaffe. Kim Clement, der er socialt tilbud som sådan. Den ling, som de hjemløse og socialt ’bedt’ om at forlade pladsen i dag har internetadgang. daglig leder af Kofoeds Kælder, faste stab arbejder ud fra det udsatte før kunne tjene på foran Helligåndskirken af en fortæller at brugerne nogle udgangspunkt, at de er svøm- gaden – eksempelvis ved at betle ’velmenende’ herre med central- I tilfælde som dette med en gange har brød med, men at det melærere og ikke livreddere. eller samle flasker – er så at sige europæisk udseende. tyfon er det sikkerheden, vi pri- ikke serveres. Det gør det ikke, Man giver hjælp til selvhjælp; taget fra dem. Ikke af syste- oriterer, når vi vejleder skibene. fordi man gerne vil være sikker også på en måde så brugerne met, men af en forrået gruppe Kofoeds Kælder mener da heller I andre tilfælde kan det være på, at folk møder frem af lyst og kan hjælpe hinanden. tilrejsende, som har gjort bl.a. ikke, at de skal være talerør for hensyn til skibets brændstoføko- ikke for at få et måltid mad. flaskepant til en forretning. De en gruppe medborgere, som har nomi eller planlægning til at nå Kælderen er således et sted, en tid, der på forhånd er bestilt Det er blot ét ud af mange hvor man kan mødes og få i en havn. Hvis vi kan guide principper, som Kofoeds Kælder en sludder med ligesindede, hælder til. Kim udtrykker det og hvor der skabes kontakt med fire T’er: Ting tager tid og indbyrdes. Kofoeds Kælder tillid. De hjemløse og socialt hjælper også med mange andre udsatte er ikke endt i deres ting. Eksempelvis klipning og situation hen over en dag og en tøjvask. Tøjvask foregår dog på nat. Bag sig har de vidt forskel- den måde, at brugeren afleverer lige historier, men det til fælles, det snavsede tøj og får noget at de meget ofte har oplevet andet fra et lille lager. Kan tøjet svigt og tillidsbrud fra det etab- vaskes, bliver det dét og går lerede system. Et system, som til en anden. Ellers smides det med sine firkantede kasser og ud. Lageret suppleres af venlige mange formularer ikke passer til donationer. Selv helt nyt fodtøj alle mennesker, hvorfor nogle modtager kælderen. Fodtøj er

6 7 Foto: Henrik Ploug (FAF&DBA) Tekst: Connie Christensen Kofoeds kælder BETALINGSRINGEN

Kim siger, at det OMKRING KØBENHAVN kun er de bedst fun- gerende hjemløse vi ser i gadebilledet, de øvrige gemmer sig.

svært ved at tale for sig selv. Om fandt vej ind til en hjemløs, der træning og fire frivillige på dag- så svært for den hjemløse. Lad end Kim har sine kontakter i lå i en busk og sov – alene. lig basis. Kofoeds Kælder finan- os sige det sådan, at vi alle har det etablerede system og bruger sieres fra Kofoeds Skole. Stedet evner på forskellig vis – måske dette netværk, ser værestedet sin Modsat socialforvaltningsarbej- har ligget i baggården i seks år. formet af den nødvendighed, opgave som langt mere direkte dere har Kim tid nok – tid nok Kim har haft sin daglige gang i vores livsbetingelser har budt os. og praktisk. til at skabe tillid. Han skabte indre by i 13 år og arbejdet med over flere måneder kontakt til denne gruppe borgere i 25. Det er stadig tidligt på formid- onsdag den 31. august i år klokken kvart over 10, man kan ikke sige, at det er trafiktrængslen, der trykker. Seniorforsker Ole Hertel fra Min første kontakt med Kim denne hjemløse ved først at dagen, da jeg siger tak fordi jeg Danmarks Miljøundersøgelse har tidligere i år fortalt at partikelforureningen er halveret siden 2002 og Københavns egen miljøkontrol har også tidligere vist Stræderne dokumentation for at forureningen er drastisk faldende, hvilket de viste på et måleskema fra H. C. Andersens Boulevard. bevidner denne praktiske og være der, når vedkommende Samlet set bistår gruppen med måtte komme på besøg. Dagen direkte tilgang. En tidlig mor- vågnede, senere ved at have hjælp, som af almindelige bor- er stadig ung. Vaskemaskinen For ca. 150 år siden nedlagde grund af for mange passagerer. gen så jeg en forhutlet kvinde, kaffe klar, høre lidt musik etc. gere kan synes lavpraktisk. Men kører på fulde omdrejninger, og København sine volde og åbne- Eller fordi for mange tager cyk- der gik og talte med sig selv og På dén måde blev der skabt dét som gennemsnitsborgeren det eneste der vidner om, at 10 de byen udadtil, efter massivt lerne med i toget. Vi kommer råbte af nogle mennesker, hun nysgerrighed og tillid, og den ser som let, kan for nogle være personer lige har badet i bade- pres fra byens indbyggere og de altså til at få et hul på adskillige kun selv så. Men jeg bemær- hjemløse blev ikke skræmt, som svært. Gennemsnitsborgeren værelset på en time, er dampen. handlende, der hver dag skulle år, førend den kollektive trafik kede også en mand, der fulgte det ofte sker, når socialforvalt- ville sikkert have det svært, hvis I hjørnet står et stort fuglebur. I slås med at komme ind til byen kan forventes at blive tilstræk- hende og tog billede af hende. ningen tager direkte kontakt, vedkommende skulle finde et buret kvidrer fru Kofoed lystigt. med deres varer. keligt udbygget. Mange vil Nysgerrig som en journalist konfronterer og vil hjælpe og sted at sove uden at have en Hun har – som den eneste - sit dermed blive tvunget til fortsat spurgte jeg ham, hvad han løse på en halv time – med eneste krone eller ven, der havde hjem i kælderen. Nu er vi måske på vej tilbage til at tage bilen, fordi en arbejds- lavede. Jo, han kunne huske mindre formularerne kan udfyl- en sofa. Dét er til gengæld ikke en lukket by, hvor væksten går dag ellers ikke hænger sammen. hende og mente at vide, hvor des hurtigere. i stå, fordi hverken borgere eller Og vil blive nødt til at betale hun hørte til. Så nu ville han handlende har råd til at betale omkring 1.000 kr. hver måned i lige se, om han kunne sørge Andre måder at skabe kontakt så mange penge for at leve og ekstra skat. lidt for hende. Netop dette på er bl.a. kælderens cykler. eksistere i det, der skulle være gadeplansarbejde kendetegner Speciallavede cykler, som en storby. Vi har tidligere (i De private P- pladser og huse tapper stat og kommunen for millioner Og så er vi måske fremme ved Kofoeds Kælder. Kim fortæller, mest af alt kan siges at være januar) skrevet om kommunens hvert år så derfor skal der penge ind fra en betalingsring til at dække sagens kerne: en ekstra skat, underskudet, men det kommer ikke rigtig ud i beregningen. at de hjemløse vi ser på gaden en kørende suppeterrin. I den talrige chikaner over for de som vi har set så mange af i de er de bedst fungerende, men at blanke cylinderformede front er erhvervsdrivende i Indre By, og krydse ringen måske flere gange skal benytte. Men busser forure- seneste år. En skat, som poli- de værst tilredte ligger alene i der varm suppe, som kan deles dette tiltag føjer sig nu til. på en dag af hensyn til arbejde, ner forholdsmæssigt mere end tikerne lover, skal bruges til et baggårde – væk fra de andre. Vi ud til de værdigt trængende. børnepasning mm. Eller måske biler. specifikt og godt formål, men ser dem ikke. Men det hænder, Forretninger med varesalg kan bare skal besøge familie på den som – når tingene kører i prak- at Kim spotter dem, og han for- Kim er ikke eneste mand på ikke drives uden bilkørsel; en anden side af ringen. Mange Vi skal lade bilen stå og bruge sis – lige bliver nødt til at lukke tæller om hvordan han engang skansen – eller i kælderen. Om yderligere afgift skal bæres enten handicappede, ældre eller bare den kollektive trafik – meget et hul et andet sted i systemet. sig har han mange gode medar- af de i forvejen hårdt pres- dårligt gående i almindelighed nemt at sige, men for de fleste Lad os derfor se en udbygning bejdere. Den første, jeg møder sede forretninger, eller den skal vil blive ramt på deres mobilitet pendlere er den kollektive trafik af den kollektive trafik til et er Markéta, som kan en del væltes over på kunderne, som og pengepung. ikke et alternativ overhove- brugbart niveau, førend vi skal sprog og derfor er et stort aktiv, sikkert ikke synes, de vil betale det. Den kollektive trafik skal tage stilling til at betale skat for når det kommer til at tolke og mere for varerne. En betalings- Nedsættelse af luftforureningen udbygges med de penge, beta- at køre ind til København. Og forstå. Især fordi kælderen har ring vil ikke trække nye forret- i byen er et af argumenterne lingsringen tjener ind, siger til- lad os også se, om ikke trafik- oplevet en øget søgning fra bl.a. ninger til byen, tværtimod. for en betalingsring; men luft- hængerne, men det vil kun blive situationen bedrer sig, når de Østeuropa. Da jeg var på besøg forureningen har netop været gjort efterhånden som pengene utallige vejarbejder både inde i i kælderen, var der også en jurist Masser af beboere i faldende de seneste år. Bilerne kommer ind. Som det er nu, byen og på samtlige indfaldsveje på vej til at tage del i arbejdet. Københavnsområdet vil blive skal ud af byen, siger nogle, og kan man i radioen høre DSB er færdiggjort. Ellers havde kælderen to i job- ramt, fordi de er nødt til at erstattes af busser, som vi alle sige, at togene er forsinket på

  Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Center for Park og Natur i København

I København er der, som i de passer godt på dem, og ikke Jon Pape, men efter de kraftige km parkstier. Folk cykler mere fleste storbyer, parker og grønne som i Østre Anlæg lader Statens besparelser igennem de senere på dem nu, og også lastbiler områder. De har meget stor Museum for Kunst bygge år, har vi har faktisk nu fået kører engang imellem på dem, betydning for byens og borger- uhæmmet. Derfor opsøgte noget af det tabte tilbage. Flere og det giver et stort slid på nes trivsel, og vi har vel ikke for vi Jon Pape, som er chef for folk i parkerne skaber større belægninger og bærelag, så vi mange af dem?. Mens parkerne Center for Park og Natur under affaldsmængder, så der bruges må appelere til, at folk er hen- før i tiden var områder, man Teknik- og Miljøforvaltningen. mange midler på renholdelse. synsfulde; men trods alt ser han spadserede i, hvis man ellers Han har den rette baggrund for Vi har problemer med vore 192 fortrøstningsfuldt på fremtiden. fik lov, for hvem husker ikke at varetage byens grønne værdi- skiltene med teksten: ”Græsset er, idet han dels har en uddan- må ikke betrædes”, så bliver de nelse som landskabsarkitekt, i dag også benyttet til solbad- dels har arbejdet med ledelse ning, jogging, motion og megen i en del år og været chef for anden fornøjelse. parkafdelingen og i en periode Fordi parkerne og de grønne vicedirektør i Park og Vej, hvor Christians Havns vold er også et område, der hører under Park og Natur. områder betyder så meget, han også beskæftigede sig med har ”Stræderne” sat sig for at byrum, by- og trafikplanlæg- En af de ting, der også er med nemlig at tage sig af afløbsfor- undersøge, om Kommunen ning. Som det nye er Jon Pape til at gøre byen grønnere, er holdene. Egentlig troede vi, at også blevet afløbschef. Meget vej- og gadetræerne. Elmesygen vi havde 10 år at løbe på, inden aktuelt, tidens skybrud taget i kostede dyrt, men nye træer de store klimaforandringer betragtning. Jon Pape, der er leder af Center for Park og Natur, møder vi her på er blevet plantet, så vi i dag kom, siger Jon Pape, men de Vi spurgte: Hvad er . har 20.000 gadetræer. Park og er her allerede. Heldigvis har Københavns politik i forbin- København Kommune har små parker, hvor Kommunen Natur satser bredt, når der skal Kommunen lige fået vedtaget delse med de grønne områder? mange parker og store grønne ejer arealer, som er nemme at plantes nye træer, så der ikke en klimatilpasningsplan, og med Overordnet set er det vedtaget, områder rundt om i byen; gå til. igen opstår en situation, som da de seneste skybrud med tilhø- at byens grønne områder ikke men også Staten ejer par- Men ikke nok med parker, man elmesygen satte ind, og vi véd, rende oversvømmelser er det en må blive mindre, siger Jon Pape. ker og grønne områder. For ønsker også at skabe et system at der kommer problemer med stor og alvorlig opgave, Park og Man skal fastholde de grønne eksempel er Kongens Have af grønne forbindelser, for spør- asketræerne. Der bliver plantet Natur står med. områder, og der må gerne blive og Christianshavns Vold fra ger man københavnerne om, rødeg nu, og der skal tages hen- Der er også noget, der hedder flere. Der er vedtaget en hen- og nordpå op til hvad der skal til for at få dem til syn til klimaforandringerne, når vedligeholdelse, og spørgsmålet sigtserklæring om, at der skal Nyholm statsejendom. Alligevel at gå og cykle mere, så ønsker nye træsorter skal vælges. er så, om der afsat penge nok plantes 100.000 træer inden søger man at få etableret ny de især en grønnere by. Park og Natur har, som før til den daglige drift? Man kan 2025, og så har vi et mål om, små parker, og med inspiration nævnt, fået en helt ny opgave, altid ønske sig flere penge; siger at der skal komme dobbelt så fra New York søger man at lave mange besøgende i parker og små ”lommeparker” alle de ste- grønne områder, og at de skal der, det kan lade sig gøre. For blive der dobbelt så længe. Vi København, som jo er udbygget tror på, at parkerne er nogle og gerne skal være en tæt og gode sociale mødesteder, og at bæredygtig by, er lommepar- det har stor betydning for folke- kerne vigtige, når man også vil sundheden, at folk kommer ud have en grøn by. Lige nu har og bevæger sig. Park og Natur en plan om 14

10 11 Foto og tekst: Sune Hundebøl Rådhusbiblioteket DET NORSKE SELSKAB

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard I KØBENHAVN Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

En mindetavle i Indre By erindrer om Det norske Selskab og forfatteren Johan Herman Wessel.

Det norske Selskab blev stiftet af Ole Gierløw Meyer i Tavlen er placeret mellem to vinduer i Wessels Kro, Sværtegade 7. Teksten på 1772. I starten mødtes norske tavlen er: ”I dette hus havde / Norske Selskab / sine lokaler / 1774-1813 / studenter og akademikere hos Opsat 1992 af / Norske Selskab i Oslo / i anledning af 250-året for / Johan vinhandler Juel i Læderstræde. Herman Wessels / fødsel 1742” I 1774 flyttede selskabet sine og i et par årtier samlede de hele norske Selskab var i litterære møder til Regnegade 201 - i dag Københavns litterære og kunst- sager ortodokse, med en hori- Sværtegade 7. interesserede intelligentsia. sont der strakte sig fra Horats til François de Voltaire. Selskabet 1770erne og 1780erne beteg- Wessel hævdede sund sans og sikker nes som selskabets guldalder. smag og opfattede sig som den Det var perioden, hvor Johan Johan Herman Wessel kom klassiske og franske æstetiks Herman Wessel og Johan Vibe i latinskole i Christiania bolværk. var toneangivende. (Oslo)1758. I 1761 rejste han til København og vendte ikke Det norske Selskab opløstes i Selskabet anses for Danmark- siden tilbage til Norge. Han 1813, samme år som Norge fik Norges første selvorganiserede læste ved Københavns univer- sit eget selvstændige universitet. klub, i modsætning til de lærde sitet og erhvervede en lavere selskaber der blev dannet oven- filosofisk eksamen. fra. Johan Herman Wessel og Det

Det norske Selskab og den sam- tidige Drejers Klub udgjorde en væsentlig kulturel magtfaktor,

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF, DB) Tekst: Connie Christensen(Sprog og Kumonikation) FORFATTER KIRSTEN HAMMAN INSPIRERES I FREDERIKSSTADENS MILJØ

SE PÅ MIG er Kirsten og sine følelser over for livet behandle et problem, og der Hammanns seneste roman. på skrift. Men hos mig bed er sproget et materiale, man En tragikomisk kærligheds- det sig fast. Ikke sådan, at kan gøre det med, ligesom historie, rost af anmelderne, jeg allerede dengang tænkte, nogle kan male eller synge. ligesom Kirstens mange for- at jeg skulle være forfatter Man prøver at få sat et ord udgående værker. – langt fra, det troede jeg eller en form på noget, der ikke kan sættes Kirsten kom en form på. til København Det er jo kun- som ung og stens væsen. er nu ærke- Det var selv- københavner følgelig forvir- med adresse i ring, vrede, . overvældethed, Hvad mon fik alt det, man en ung provin- oplever som spige til at rejse menneske, til København som satte det for at blive for- i gang. Men fatter? det var meget vrede i starten, Kirsten, hvordan startede din slet ikke, jeg kunne blive. min første digtsamling er interesse for at skrive? Jeg kunne bare godt lide at meget vred.” skrive og kunne efterhånden ”Det startede allerede, da jeg godt se, hvad vej det bar Hvornår kom du på var helt ung. Jeg var glad for hen.” Forfatterskolen? at skrive, da jeg gik i skole; jeg skrev nogle meget fan- Da du begyndte at skrive, var ”I 1989, som 24-årig. Det tasirige danske stile og fik det så i protest mod noget i betød, at jeg flyttede fra også gode karakterer og blev samfundet, eller i ren og skær Århus til København og opmuntret til at skrive. Da glæde? mødte andre mennesker, jeg var 19-20 år, begyndte der også skrev. Det var en jeg at skrive digte og ville ”Grundlæggende var det et kæmpeomvæltning for mig. Forfatter Kirsten Hammann var glad for at komme til København og møde forfattermiljøet her. også kun skrive digte. Men udtryksbehov, nok mest om I Århus kendte jeg ikke ter. Dét at komme over og stændig alvorligt, var helt i byen, anbefalede os bøger bange for København – de til Vesterbro. Men så skulle det blev egentlig ret hurtigt svære ting. Jeg har ikke skre- engang nogen, der læste møde en gruppe mere eller fantastisk. At komme til et osv. Han var et ekstremt kul- brændte jo skraldespandene det hus, jeg boede i, rives til prosa! Jeg tror, det er et vet specielt glædesfyldte tek- digte, jeg var helt alene om mindre jævnaldrende, som litterært miljø og et kunst- turelt menneske, og for mig af derovre og var så vilde og ned, og jeg blev genhuset meget udbredt ungdomsfæ- ster, selv om de tit er humo- det. Alle de andre spillede også skrev, og sidde med nerisk miljø i det hele taget, var det fuldstændig øjenåb- farlige! Det var kun, fordi jeg i Frederiksstaden. Der var nomen, at man har brug for ristiske eller satiriske. Det musik eller uddannede sig Poul Borum og Per Aage for Poul Borum trak os med nende. Jeg var jo bare en lille kom ind på Forfatterskolen, mange billige lejligheder her at udtrykke sin forundring er jo tit, at man prøver at til designere eller arkitek- Brandt og blive taget fuld- til udstillinger og koncerter provinspige, der faktisk var at jeg kom til København, i gaden. Det var med wc og

14 15 KIRSTEN KOM TIL ET FANTASTISK FORFATTERMILJØ

koldt vand og ingen varme. Jeg gennemførte færdiggørelse ”Ja, det er virkelig et miljø, Siden er der blevet byfornyet, hele uddannelses­ og udgivelse af hvor vi har brug for hinan- men det er meget små og forløbet og syn- den sidste bog. den. Ikke sådan, at vi arbej- dårlige ejendomme herinde.” tes, det var dybt Men jeg skal der sammen, men det er dét interessant og nok begynde at at have kontakt med hinan- Henter du inspiration til dit spændende, men få kvælnings- den. Og det er blevet endnu arbejde her i kvarteret? da det kom til, at fornemmelser mere med facebook, hvor vi jeg skulle skrive i løbet af nogle Kirsten Hammann er endnu ikke kommet i gang med en ny bog, kommunikerer endnu mere ”Ja, det gør jeg. Fordi jeg en spillefilm som måneder – kan jeg mon skri- men lader sig inspirerer hver dag. end man ellers gør. Vi møder tager med arme og ben fra afgangsprojekt, ve en bog mere eller hvad?” Din seneste roman er meget se hele processen i dem, med hinanden til oplæsninger, mine omgivelser, så alle mine kunne jeg ikke. tykkere end de forrige. overstregninger og krusedul- på forlagene, til litterære seneste bøger har på en eller teret. De bor i en lejlighed Gyldendal, siden jeg debute- Jeg ville hjem og skrive på Når du skriver en roman, har Hvordan kan det være? ler og alt. Men jeg vænnede arrangementer i det hele anden måde handlet om oppe ved Kongens Have og rede i 1992.” min roman ”Bannister”, som du så en disposition fra star- mig egentlig hurtigt til kun taget, og det er utroligt, hvor dette kvarter. I ”Smørhullet”, går ned til Købmagergade og udkom i 1997. Det er den ten eller udvikler det sig hen ”Det viste sig, at der kom at skrive på computer.” man søger sammen. Det er som kom i 2004, bor de i Illum, bevæger sig hele tiden Du har gået på Filmskolens vej, jeg skal gå, jeg er nødt ad vejen? meget dialog i bogen, og det en speciel branche, og man . I ”En dråbe i i området her.” manuskriptlinje. Var det for til at bestemme det hele selv. fyldte mere, end jeg havde Da du kom herover, var du støtter virkelig hinanden, selv havet” bliver gaderne ikke at gå over i filmbranchen? Men jeg er meget taknemlig ”Det udvikler sig. Lige netop regnet med. Det var ikke glad for kontakten til andre om vi jo alle sammen på en nævnt, men hun går ind og Hvordan går en forfatters for uddannelsen og tror også, med den seneste bog havde planlagt, for jeg er egentlig forfattere. Har du stadig måde er konkurrenter. Men ud af et hotel hele tiden, og arbejdsdag? ”Nej, det var for at få to jeg trækker på den nu, man jeg dog planlagt mere end ikke selv særligt vild med kontakt eller samarbejde med når vi ses, er vi kun kolleger det forestiller jeg mig er på baner at arbejde på. Det er glemmer jo ikke, hvad man nogen sinde før. Jeg havde et tykke bøger. Selfølgelig er kolleger? og støtter hinanden. Der Kgs. Nytorv. I den nye bog ”For mig er det sådan, at jeg begrænset, hvor lang tid ad har lært.” svagt skelet, men masser af man jo glad nok, hvis de er et stort sammenhold og er vi fuldstændig her i kvar- følger min søn i skole om gangen, man kan sidde og ting inden for det skelet har er rigtigt gode, men jeg ser omsorg for hinanden.” morgenen, og så går jeg hjem skrive skønlitterært, og der er Nu er din seneste bog lige udviklet sig undervejs. Jeg det ikke som et mål i sig og arbejder om formiddagen. heller ikke så mange penge udkommet. Er du allerede vidste, hvilken type konflikt, selv. Der er også det nye, at Efter jeg fik min søn for 11 i det. Så jeg tænkte, at jeg ved at tænke på den næste? der skulle være, og cirka det er første gang, jeg har år siden, er jeg blevet mere kunne lære at skrive som et hvordan den skulle ende, og skrevet en bog på compu- disciplineret. Jeg arbejder fra håndværksfag. De var fak- ”Nej. Jeg var meget heldig det er noget meget nyt for ter. Jeg har givet alle mine 8.30 om morgenen, uanset tisk nervøse for at tage mig med den sidste bog, hvor jeg mig. Men mere ved jeg så håndskrevne manuskripter om jeg kan finde ud af det ind på Filmskolen. Det var i nåede at komme i gang med heller ikke. Det er slet ikke til Det Kgl. Bibliotek, og eller ej. Og det er ofte, jeg 1994, hvor jeg allerede havde denne her, inden den anden noget med små post-it sedler det har været en stor ting ikke kan det; så sidder jeg skrevet to bøger, var i gang udkom. Det var fantastisk hængt op og skemaer, det for mig at give dem væk. Så og river mig i håret. Så ben- med den tredje og havde at have fat i en ny bog alle- kan jeg ikke. Det tror jeg nu ligger de dernede i nogle hård disciplin skal der til.” fået støtte fra Kunstfonden. rede på det tidspunkt, og jeg ikke, mange skønlitterære syre- og brandsikre bokse. Så de vidste godt, at jeg var havde håbet, det samme ville forfattere gør. Det er til gen- Jeg var meget beæret over Er det svært at få et forlag i en seriøs skønlitterær forfat- ske denne gang. Men det gæld meget vigtigt inden for det, men også vemodig over, tale? ter, men syntes også, det gjorde det ikke, så jeg er helt filmbranchen, hvor der skal at det er væk nu. For det er var spændende at se, om jeg blank nu. Det betyder egent- være meget mere struktur i meget flot med håndskrevne ”Det har det ikke været kunne gøre begge dele. Det lig ikke noget lige nu, for forløbet.” manuskripter, for man kan for mig. Jeg har været hos viste sig, at jeg ikke kunne. jeg er så udmattet oven på

16 17 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Vandet kom til københavnerne

ªFørst kom brøndene. Set med den voksende påfyldning af sideledninger og stikledninger lå om, at forsyning med rent vand hygiejniske øjne var Absalons Københavns grunde med skrald under gadenettet. De lå tæt på fremskaffet under tryk og bort- valg af fiskerlejet Havn til måtte egetræsbrøndkarme rendestenene eller ved matrikel­ skylning af spilde- og regnvand en ny bispeby helt forkert. forhøjes med påsætninger af skellene, vedligeholdt eller også skulle kobles sammen med Manglen på en rimelig stor fyrretræ. En brønd var oftest nedlagt af diverse vandkompag- introduktionen af gasbelysning, flodmunding og de eksisterende seks til syv meter dyb, firkantet nier med en autoriseret vandme- Ejendomskomplekset, der indeholdt vandudsalget. således at tre underjordiske jordbundsforhold forhindrede med lidt over en meter i tværmål ster i spidsen. Brugerne skulle Her står allegorien for moder- Efter at de offentlige badstuer rørsystemer blev nedgravet på under et stigende befolkningstal, bestående af lodret nedrammede af med de penge, systemet med kærligheden med et spædbarn måtte lukke på grund af køns- samme tid. Det strandede på at brøndene kunne friholdes egetræsplanker mellem de evige reparationer kostede. i favnen og et Manneken Pis sygdomme, var det småt med politisk modstand, bl.a. fra for en tiltagende jordforurening hjørnestolper og en egetræs­ Om vinteren – vi havde den samt tre delfiner. Alt i kobber badefaciliteter og først i det landbruget og Anders Sandøe med madaffald, husdyr- og ramme i bunden. Der hvor der Lille Istid – frøs de til. Søerne og oprindelig på en drevet og 19. århundrede vovede folk sig Ørsted, der ikke ønskede, at menneskeekskrementer og ikke var plads til en vippebrønd groede langsomt til eller løb fortinnet kobberkumme, byens ind i havnen for at tage sig en rendestenene skulle erstattes af spredte begravelser. Med i en trang gård, måtte man nøjes tør for vand, når der ikke faldt første repræsentative offentlige rensende svømmetur. Bærbare underjordiske kloaker, i hvert Et stykke af de gamle vandrør, som førte vand ind til byen. regn. Om sommeren, når vand- monument. Men den stod ikke badebaljer af træ eller zink fandt fald ikke i en snarlig fremtid. Så Dette rørstykke er fundet i Brolæggerstræde. forbruget faldt på grund af de på så høj en sokkel som nu, efterhånden også vej til mere fik byen et dampmaskinedrevet med at trække spanden op med By 428 fungerende brønde og velhavendes flytning til det fordi trykket ellers var for lavt. almindelige familier. De kunne vandværk og Vestre Gasværk et greb om rebet. Indbyggerne 238 misligholdte. renere bondeland, blev det stil- Ledningen kom fra en over- eventuelt lejes. næsten samtidig, men ikke den tabte eller smed alt muligt affald Så kom pumpevandet. Først lestående vand til en ulækker jordisk rende, der gik ud fra Befolkningsvækst og industria- ønskede kloakering. ned i dem, og når en brønd efter reformationen tog man for suppe. Vesterport, Nørreport Emdrup Sø. Overjordiske ren- lisering bevirkede en voksende Den 1. juli 1859 kom der for var tilstoppet og ikke kunne alvor fat i at hente vand uden og en rende tæt på Rosenborg der over voldgravene brugtes for bevidsthed om, at den overle- første gang rent, frisk, perlende, repareres, lod grundejeren grave for voldene, i første omgang Bastion tjente som indgange. resten af soldater til at komme verede omgang med vandres- lugtfrit vand ud af støbejerns- en ny tæt på, efterhånden også dog fra de mudrede voldgrave. blev tilsluttet med over for at desertere. sourcerne trængte til en grundig eller tinledninger helt op til med brændte mursten. En Sortedam, Peblinge Sø, Sankt en vandbro under en løngang Det administrative og øko- revision. Koleraepidemien i femte etage! Oven i købet i i samtiden meget påskønnet Jørgens Sø, Damhussøen, og med en tun- nomiske rod hos de mange sommeren 1853 virkede her rigelige mængder og ikke så dyrt brønd med hugne sten og Emdrup Sø og søer endnu læn- nel. Kongehuset havde selvføl- pumpevands- og springvands­ som en katalysator. Kort forin- som i dag. Ved Farimagsvejen med godt vand lod Christoffer gere væk fra byen blev tappet gelig sine egne springvands- og kompagnier førte til kongeligt den, i 1849, havde en fattiglæge (Hammerichsgade) i en til det Valkendorff i 1584 sætte op for for ferskvand gennem render pumpevandsrender. Hver del- indgreb i 1679, og derefter i England fundet ud af, at der formål af militæret bygget lynet- enden af Møntergade, ”mangen af udborede træstammer fra tager fik en opstander med en styrede en af kongen udnævnt eksisterede en direkte sam- te stod Københavns nye vand- Mand og fattig til stor Gavn og Gotland, de såkaldte pipholter. kontrolleret kobberhane i sin vanddirektion 4 private kom- menhæng mellem infektion og værk. Bassiner ude ved Gammel Bedste”. Gentagne gange har De var ca. 8 m lange og forbun- gård. På Vandkunsten (kunst pagnier de næste halvandet kontakt med vand forurenet Kongevej gemte det rene vand man fundet rester af kæmpestore det med jernbøsninger. Man betød maskine) stod det pum- hundrede år. Svenskekrigene og af menneskets ekskrementer. til byen. Konsekvenserne var trækar i umiddelbar nærhed af skelnede altid mellem spring- peværk, der ledte vandet over til de to store brande i 1728 og Alle væsentlige fremskridt i moderne hygiejne, større sik- en brønd: et tegn på en af byens vand med tryk og pumpevand kongeslottet. 1795 afslørede et yderst sårbart omgang med drikke- og spil- kerhed mod brande og renere over hundrede bryggergårde, uden tryk, det første dyrere end En simpel springvandskumme system. devand blev udviklet i datidens fødevarer, renere tøj, en vok- der var de største forbrugere det andet. Det første spring- fra 1581 på Gammeltorv blev Rent vand blev en mangelvare. England. Københavns borger­ sende folkesundhed ikke at for- af vand. Vandkvaliteten var vand, drevet af en hestemølle, under Christian IV til det stadig At drikke ikke kogt og ufiltreret repræsentanter blev sammen glemme, med andre ord en lille forskellig fra brønd til brønd, ledtes ind i byen i året 1539. eksisterende Caritas-Springvand: vand kunne være livsfarligt. med en række eksperter enige (?) revolution i København. jo lavere jordbund jo dårligere. Forsyningen blev varetaget af Da brøndene tabte til fordel for private eller myndigheder i det nye pumpevand udefra, blev en retsform, der mindede om mange gamle brønde holdt åbne moderne andelsselskaber. En som værn mod de altid mulige stadig voksende labyrint af bybrande. I 1682 havde Indre underjordiske hovedledninger,

1188 19 Foto: Henrik Ploug (FAF & DBA) Tekst: Connie Christensen Tekst:: Connie Christensen Foto: Kirstine Ploug SKUESPILLEREN Øllet fejres på Sorgenfri OG HANS ANTIK Bryggerens 200-års fødselsdag Hans Henrik Voet- mann bag glasskabet med fine antikke glas

Et af de nyere initiativer i Knabrostræde er Hans Henrik Ekvipagerne fyld- Voetmanns forretning Actors’ te godt op uden Antiques. for Sorgenfri, og snart flød øllet Men hvad er sammenhængen til lystige viser, mellem skuespil og antikviteter, smukt fremført af og hvorfor skulle det lige være i Carlsbergs mun- Indre By i København? Restauratør Børge Petersen og hans søn hilser på en af Carlsbergs kuske. tre kor. Turister Cafe Sorgenfri, der ligger lige overfor bryggerens fødested, blev det første sted Carlsbergs tre hestevogne med i alt 8 bryggerheste besøgte. og lokale kom Hans Henrik Voetmann fortæl- Herunder skiltet på huset over for Cafe Sorgenfri. til, lokket af det ler os lidt nærmere: og gik. Jeg prøvede at komme at være militærnægter, og så Teater var der megen ventetid spektakulære syn ind på Århus Teaters Elevskole, kom jeg til Paraplyteatret ovre på hoteller rundt om i landet, – og måske også ”Jeg er født i Risskov ved Århus, det lykkedes ikke i første hug, i Rådhusstræde. Det gik der og der var altid en marskandiser af det gratis øl hvor jeg også gik i gymnasiet, men i andet. Jeg var færdigud- også et års tid med, så ringede i nærheden, når jeg gik mig – og fik historien indtil jeg en dag blev uvenner dannet som 22-årig og blev på Kai Wilton fra Odense Teater en tur. Jeg indkøbte forskellige om bryggeren. med rektor og tog mit gode tøj teatret 1 år, så gik der et år med og sagde, at de manglede en ting, som jeg solgte til en god Tilmed var vejret flot, ung fyr, og at det passende ven, der var antikvitetshandler. undtagelsesvis kunne være mig. Jeg var 3 sæso- Efterhånden begyndte tanken glimrende, så det ner i Odense, så kom Preben at melde sig, om det var noget, blev en ganske fin Neergaard forbi og mente, at jeg skulle gøre mere ved. Da Fredag den 2. september Alle de prægtige bryggerheste københavnerbegi- jeg var for god til Odense, jeg så Børgesens gamle antikbutik 2011 var det 200 år siden, – 8 – var kommet på arbejde venhed. Carlsbergs kor hævede stemningen med deres skulle til København. Dagen her i Knabrostræde stod tom, drengen J.C. Jacobsen kom sammen med deres ølkuske. festlige sange. efter ringede Preben Harris efter at han var blevet gammel til verden i ejendommen på fra Folketeatret og fastansatte – og nu er han desværre død hjørnet af Knabrostræde og mig, og så var jeg der i nogle – sprang jeg ud i det. Varer Brolæggerstræde. Han skulle år. Siden gik det slag i slag skulle der jo til, men jeg havde komme til at præge København med teaterarbejde, og i 80’erne en del varer opmagasineret i en ganske særlig grad, både begyndte jeg at få filmroller og hjemme, som min kone var som ølbrygger og kunstmæcen var på Nordisk Film i en 10-15 lykkelig for at slippe af med. og –samler. år. Samtidig døde min gamle mor, så der kom også ting til forret- Det er derfor ikke så underligt, Så fik Bådteatret en kollektiv ningen. Siden er jeg begyndt at at Carlsberg satte alle sejl til for ledelse, og de manglede en tage til Frankrig flere gange om at festligholde grundlæggeren dramaturg i . Det blev året og opkøbe antikke lysekro- af det nu verdensomspændende til 10 år på Bådteatret, hvor jeg ner, spejle og meget andet. Det firma. Og naturligt var det vel også spillede en masse roller er der rigtigt godt salg i. Men også, at festen foregik i sam- selv. Lønnen var ikke impone- der går nok nogle år, førend arbejde med Café Sorgenfri, rende, så jeg supplerede med forretningen giver overskud, så som jo er genbo til bryggerens ture rundt i landet med Det jeg supplerer med lidt film- og fødested og har udsigt til min- Danske Teater. Og her skal vi reklamearbejde indimellem, tea- depladen over J.C. Jacobsen, nok finde antikvitetsdelen, for tret har jeg ikke tid til mere. Og som sidder i ejendommen lige på turene med Det Danske jeg elsker at være her i gaden!” over for.

20 20 21 21 Foto og tekst: Klaus Stensager Ilustrationer: By arkivet FREDERIKSSTADENS GADE UDEN NAVN BLEV GLEMT

En aldrig navngivet forbindelsesgade – en rest i Frederiksstadens nordlige ende

I 1731 besluttede Christian VI Det formodes, at Balle selv slog Eigtved ønsket opfyldt år senere ses såvel Løwes borger- På hjørnet opførtes at nedrive det Københavns Slot, havde erhvervet en grundteg- med et dobbelthus for veneri- hus som den unavngivne gade. en ”paradebygning” som hans far, Frederik IV, havde ning, anvendt som forlæg for kere. Huset skulle opføres som En tegning af H.F.G. Holm tegnet af Johan moderniseret. Formålet var at Johan Schrøders restaurant- og hotelbygning. den stillede opgave ”udarbej- et dobbelthus på hospitalets (fattig-Holm) fra 1850 viser Schrøder, hvor restau- give plads for en ny kongelig ginale generalplan eller kopier bindelsesgaden, som i øvrigt delse af myndighedernes første nordligt beliggende grund. hjørnet med såvel Løwes borger- rant ”Grønningen” residens, Christiansborg. ikke. I dag over 250 år efter sin ses på flere planer og kort fra o. officielle opmåling og plan over Foran huset afsluttedes med hus som den sideliggende mur, indrettedes i stue- etablering består og fungerer 1750. Frederiksstadens grunde med en beplantet allé, og Eigtved bag hvilken byens styre havde etagen og et hotel i Med denne beslutning bortfaldt bydelen som en enestående hel- påførte ejernavne”. Balles plan øvrige etager. Have som muligt hed uagtet tiders vekslende stil. Fontænemester J.J. Beyer er ikke identisk med Eigtveds Siden restaurant- og hotelbyg- Rest af forbindelsesgangen mellem sted for en ny kongelig residens. varetog i starten af 1750’erne grundtegning, da ejerforholdene ningens opførelse har gadebil- Løwes borgerhus og hotellet. År efter lå haven og den nordli- I Rigsarkivet på den tid skiftede meget ledet ikke ændret sig væsentligt. Hotellet og Løwes borger- gere liggende eksercerplads hen, findes Samuel og derfor ikke var mulige Det store trekantede gårdområ- hus med den gamle café til Frederik V i 1749 skænkede Geddes køben- at fastlægge. de gående fra Løwes borgerhus ”Petersborg” i kælderen eksi- København hele arealet med havnskort fra i , om hjørnet ned ad sterer stadig. Det er her i den henblik på en ny bydels dan- 28. december Eigtved gjorde sig mange Esplanaden, om næste hjørne ad smalle gårdpassage mellem nelse, Frederiksstaden. Nicolai 1750, den første tanker om afslutningen af Amaliegade til Rederiforeningen Løwes hus og sideliggende Eigtved arbejdede til sin død egentlige kendte bydelens nordlige ende. I nr. 33 er i de senere år ændret hotels bagbygning, der i dag i 1754 på at skabe bydelen. afbildning af 1753 udarbejdede han et fra et ret lukket til et åbent og eksisterer en kort rest af den Desværre eksisterer hans ori- Frederiksstaden. projekt for en Botanisk Fotoatelieret til venstre i bygningen med sideliggende Løwes borgerhus venligt gårdrum. unavngivne forbindelsesgade. Kortet, desværre Have beliggende nord anvendte således den unavn- overvejelser om at gennemføre meget skæmmet for den unavngivne givne gade og hele projektet en forbindelsesgade helt ud til af folder, formo- gade. Netop som pro- for at indfri sine visioner om Toldbodgade mod havnen. des fremstillet jektet skulle igangsættes, afslutning af bydelens nordlige ud fra Eigtveds Kortudsnit med forbindelsesgangen og hospitalet. døde Eigtved, hvorefter ende. I hans tanker indgik også, Fra sidst i 1860’erne fremstod generalplan. På Thurah blev overdraget at Løwes borgerhus udgjorde Frederiksstadens nordvestlige artiklens rekonstruerede kortud- indlægning af vand i hele byde- udførelsen. Frederik V’s indgri- bydelens nordvestlige hjørne. hjørne med en havebeværtning snit af Geddes københavnskort len og var samtidig ansvarlig ben i projektet med omfattende Projektet med venerikerhuset og hoffotograf G. Hansens ate- ses, hvorledes akserne skærer for regnskabsførte éngangs- indskrænkninger samt Thurahs gennemførtes dog aldrig. lier med muren mellem atelieret hinanden vinkelret. Mod syd afgifter og årlig leje af hver død i 1759 betød, at arbej- og Løwes borgerhus. I 1882-83 afgrænses bydelen af Sankt grundejers vandpost. Beyer det, uagtet dets overdragelse På såvel Geddes kvarterskort fra forsvandt alle planer om den Annæ Gaden og mod nord af udarbejdede ca. 1754 en plan til stenhugger og bygmester 1759 som hans eleverede kort få tværgående forbindelsesgade. en aldrig navngiven forbin- over Frederiksstaden, hvor pile Jacob Fortling, kun langsomt delsesgade. I dag eksisterer en angav vandledningernes forløb skred frem, og haven fuldførtes synlig rest af forbindelsesgaden i i omliggende gader. På pla- aldrig. Den Botaniske Have den smalle gårdpassage mellem nen ses den unavngivne gade ”overførtes” senere til haven bag Bredgade 76 (Løwes borgerhus) som en forbindelsesgade mel- Charlottenborg. og 78 (hotellet). lem ”Norder Breit Strasse” og Blandt Adam Gottlob Moltkes ”Zollbue Strasse” (Bredgade og Lægerne ved det nyopførte efterladte embedspapirer fandtes Toldbodgade). Frederiks Hospital havde ønske et kort over Frederiksstaden om en særskilt, isoleret belig- udarbejdet af Laurids de Thura, Stadskonduktør Peder Mollerup gende bygning til behandling hvis håndskrift genkendtes på Balle fik i 1749 til opgave at af folk med kønssygdomme. planen ved notationer på for- kopiere Eigtveds generalplan. Med et projekt ca. 1753 fore-

2222 23 Foto: Henrik Ploug Foto: Karsten Bundgaard m.f. Tekst: Per Stisen Tekst: Connie Christensen TOGA AFHOLDER VALGET STRÆDERNES ARRANGEMENTER FOR Det Politiske Kandestøberi ABONNENTER OG ANNONCØRER

Torsdag den 15. september kan ler Peter Frederiksen, masser af man på Toga deltage i en gan- valgflæsk, politiske indspark, og Sven Okkels’ ske uofficiel meningsmåling om valgresultaterne følges på stor- Efterårsudstilling folketingsvalgets udfald. skærm. Som aftenen skrider frem, laver Toga, der også har tilnavnet gæsterne deres egne alternative “Det Politiske Kandestøberi”, meningsmålinger om valgets har tradition for igennem årtier udfald. Som foregår på en at invitere politikere fra de for- ganske enkelt måde: der sælges skellige partier på Borgen til at “Røde Helle” og “Blå Lars”. Bag være gæstebartender. Politisk baren står der to høje glas, et til Kom og få en inspirerende engagerede gæster har dermed røde bolde og et til blå, og hver eftermiddag sammen med Sven en frisk mulighed for at stille gang der ryger et rødt eller blåt Okkels søndag den 23. oktober nærgående politiske spørgsmål. shot over bardisken, lægges der kl. 15. en rød eller blå bold i glasset. Tilmelding – gratis - til På selve valgaftenen vil Toga i Strædernes annoncører og abon- ledsaget af en bemærkning med Stræderne 33 15 56 66 eller Store Kirkestræde også byde på Det bliver spændende at følge Det Politiske Kandestøberi på På hylden bag bardisken står nenter inviteres hermed til sær- blink i øjet. [email protected] en politisk aften; der vil blive hvilken meningsmåling, der kan Toga eller de store dyre analyse- de to valgurner sammen med arrangement hos Sven Okkels, shot flaskerne. kræset om vore gæster, fortæl- spå om det bedste valgresultat; institutter! hvor han selv vil fortælle om I Svens atelier i sine værker. Vore læsere ken- over for Botanisk Have udstil- der jo Sven Okkels fra de fine ler han sine værker, der både tegninger i bladet, hvor køben- omfatter akvareller og oliema- havnske motiver med få streger lerier. TIDLØST TØJ I KÆLDEREN præcist viser byens sjæl, altid nearbejderen skulle ønskede at afhænde så hen også giftes. Hertil over natten kom blomsterne ud En aften i smykkestenenes tegn krævedes pænere og tøjet ind, og forretningen tøj, hvilket for- kunne åbne næste morgen i de retningen også var nye lokaler, dog under navnet leveringsdygtig i. Jørgen Pedersen, det navn for- retningen også har i dag. Intet varer evigt, for i 1930 Forretningen ejes og drives af skulle den nye tredje generation, nemlig af svigersønnen Henrik Linde, der bygges, og der- overtog forretningen i 1980. for forsvandt Sortimentet er stadigvæk baseret huset og gaden. på det samme grundlag som da Forretningen Dokkens Skrædder åbnede for Indehaver Henrik Linde fotograferet af. Henrik Ploug - teksten Per Stisen. flyttede over i 28, små 100 år siden. Nemlig tid- Henriette Hornsleth, diamant- initiativ – opstået i kølvandet 1916 åbnede Edvard Pedersen Forretningen leverede især hvor sønnen Jørgen Pedersen løse kvalitetsvarer og en god og og stensliber, havde 6. septem- af finanskrisen - med at slibe en skrædderforretning på hjør- solidt, praktisk og uopslideligt senere overtog den. Men i løbet personlig betjening af en profes- ber åbnet dørene i sit værksted mindre kostbare sten, der med net Brogade og Lille Torvegade arbejdstøj, længe før Kansas af 50’erne kom velstanden til sionel fagmand. En af de klas- for Strædernes abonnenter og en god slibning kan se aldeles gaderne og hjørnet findes ikke med flere opfandt de moderne Danmark. Tæppegrossereren, siske varer er den ægte sømands- annoncører. Værkstedet var pragtfulde ud. Med et glas mere men det gør forretningen. raffinementer. Arbejdstøjet der ejede ejendommen, ønskede trøje “genser”, der oprindelig fyldt til bristepunktet af nys- champagne på toppen fik de - holmensbukser, stortrøjer, at udvide sine aktiviteter og blev håndstrikket på den lille ø gerrige smykkestenselskere, og fleste vist stillet tørsten efter Edvard Pedersen var en drif- sømandstrøjer, kasketter og som følge deraf blev “Dokkens Guernsey i den engelske kanal, vi fik sandelig en oplevelse! viden om disse skønne smykke- tig herre, der under navnet meget mere - importerede han Skrædder” opsagt. Gode råd var deraf den danske forvansk- Henriette øste af sin enorme sten. Tak til Henriette for én på “Dokkens Skrædder” skabte en selv fra England. Men selv en dyre, men to numre længere ning ”genser”. I dag fremstilles viden, ikke bare om diaman- opleveren! blomstrende forretning for hav- sømand skulle have pænt tøj, fremme, i , var sømandstrøjen i Herning af det ter og slibning af smykkesten, nens sømænd og arbejdere når han skulle have landlov og der en ældre dame, der havde gamle familiefirma SNS, der men fortalte også om sit nye gøre indtryk på pigerne, og hav- en blomsterforretning, som hun blev grundlagt i 1931.

2244 25 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen God madidé Det er vigtigt for Helle, at maden præsenterer sig flot på Temaet er tallerkenen. Man skal kunne rødspætte se de gode ingredienser, og der skal være lidt pynt, ”for ellers kunne man jo lige så godt spise derhjemme”. Men ikke så meget pynt, at det tager billedet fra de veltilberedte råvarer. Helle og svigersønnen Anders står hhv. for Tivolihallens fro- kost- og aftenrødspætte. For begge gælder det, at fisken skal være frisk. For, som Helle siger, ”når vi har de friske fisk, så kan 98% spise fisk”. Tivolihallen får leveret friske, flotte rødspættefi- leter fra Fisketorvet, som vendes i mel med salt og peber og ste- ges ved høj varme på en pande med lidt olie. Når fisken er blevet gylden og sprød, vendes En klassiker på frokostbordet: den, smør kommes på panden frisk, smørstegt rødspætte med og fisken skal nu bare stå nogle Her bages den klassiske, hvide hjemmerørt mayonnaise, rejer, minutter og trække i smørret. sauce op. En Mornay-sauce skal citron og grønt. Rejerne her er Under 5 minutter tager det, og tilsættes revet ost, og til det bru- de store, grønlandske, som har der breder sig en skøn duft af ger Anders Kloster-ost fra Thise været frosset, ikke lagt i lage, og smør og frisk fisk i køkkenet. Mejeri, en komælksost med dermed har bevaret den origi- Anders står for aftenrødspætten, en klassiker vandkogt peber. nale rejesmag. fra det franske køkken, fiskefilet Florentine. Mange danskere spiser ikke fisk, Den består af en dampet rødspættefilet lagt i hvert fald ikke nok. Det er om torskesoufflé, der anrettes på en bund Helles teori, at de fleste kunne af stegt spinat komme til at holde af fisk, hvis med skalot- den blev serveret som her, frisk teløg. Fisken og nystegt i smør. dækkes med mornaysauce, og udenom anrettes gratineret kartof- felpuré. Pyntes med dild og citron.

Helle Vogt, indehaver af Sådan tilberedes Florentine-rødspætten: Tivolihallen, overlader ikke Kogte kartofler røres med æggeblommer og anrettes på et fad, der noget til tilfældighederne. Hver stilles i ovnen ca. 10 min., til pureen er gylden og sprød. I mellem- eneste tallerken anrettes og pyn- tiden dampes rødspættefileten og lægges om lidt soufflé af torskefars Her har rødspætten fået følgeskab af en god hjem- tes nænsomt, til gavn og glæde (dette kan gøres i god tid inden middagen). Frisk spinat steges med merørt remoulade. Enkelt og godt, og med den for gæsten. skalotteløg. Når kartoffelpuréen er færdiggratineret, tages fadet ud, skønne duft af frisk fisk og smør – når Helle bærer og spinatblandingen lægges i bunden, derpå fisken og til slut dækkes tallerkenen ud til kunden, tænker hun: ”bare det var fisken med Mornay-saucen. Til slut ”brændes” saucen ganske kort, mig, der skulle spise den!”. til overfladen er gylden, evt. kan det gøres under grill.

2626 2727