Strædernei København Direktøren for Det Danske Vejr Kofoeds Kælder Betalingsringen Forfatteren Kirsten Hammann

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Strædernei København Direktøren for Det Danske Vejr Kofoeds Kælder Betalingsringen Forfatteren Kirsten Hammann Strædernei København Direktøren for det danske vejr Kofoeds kælder Betalingsringen Forfatteren Kirsten Hammann Årgang 14 - SEPTEMBER - 2011 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) DIREKTØR FOR DET DANSKE VEJR Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for København + porto ). Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side : 3-6 :DMIs direktør Badstuestræde 15 Side 7 - 8: Kofoeds Kælder 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Betalingsringen SE: 18197332 www.straederne.dk Side 10 -11 : Park og Natur i København Direktør for DMI Lars P. Prahm i vejrcentret på Lyngbyvej. [email protected] Side 12 : Det Norske Selskab i København Danmarks Meteorologiske Hvad er DMI for en størrelse? information, vi indsamler, skal vi har i landet, så som ejen- Ansvarshavende redaktør: Institut, DMI, har i mange år benyttes i samfundet af de domme, veje, broer og luftfarts- Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 13 : Sven Okkels tegner byen leveret vejrudsigter til danskere ”DMI er det nationale, enkelte borgere, virksomheder materiel. Altså i det hele taget Redaktionelle medarbejdere: på job eller på ferie, til lands, til meteorologiske og offentli- sikre menneskeliv, værdier og Side 14-17 : Forfatteren Kirsten Hammann Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) vands og i luften. institut, dvs. DMI’s opgave er at ge myndig- en optimal økonomisk planlæg- Per Stisen Side 18-19: Vandet kom til byen at vi har det heder, i det ning af aktiviteter i landet, både Research: Lone Luna Kelstrup Instituttet ligger på Lyngbyvej, nationale ansvar sikre menneskeliv hele taget private og erhvervsmæssige. Annoncer: Side 20 : Skuespiller og antikforretning og her har vi været på besøg for Danmarks alle, der Vores mission og vision er, at vi Per Stisen hos Lars Prahm, der har været og Færøernes har behov løbende vil forbedre informatio- Side 21 : Carlsberg fylder 200 år og fejres på Cafe Sorgenfri og værdier Lay-out og opsætning: direktør for DMI siden 1987 og vejr- og kli- for vejr-, nen til brugerne og kunderne; Kirstine Ploug (DJ) Side 22-23 : Frederiksstadens glemte gade sideløbende i en årrække også mabetjening klima- og den information baserer vi på Fotografer: har varetaget en international samt betjening af informationer havinformation. Vi skal yde den den bedst mulige teknologi Thomas Trane (DJ) Side 24 : Nyt fra annoncørerne opgave som generaldirektør om havet. Vi varetager vejr-, information for at sikre menne- og videnskab inden for vores Kirstine Ploug (DJ) i en europæisk organisation klima- og havinformation for skeliv og undgå skader på men- område. Informationen leveres Side 25 : Strædernes arrangementer Forside foto: EUMETSAT, som er den euro- Rigsfællesskabet Danmark og nesker i forbindelse med f.eks. som sagt for at sikre og også Kirstine Ploug (DJ) Side 26 - 27 : En god mad idé pæiske, meteorologiske satellit- Grønland og for Færøerne for farligt vejr, og for at undgå skabe værdier i samfundet, fordi Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri organisation. så vidt angår luftfarten. Den materielle skader på de værdier, vi med en optimal planlægning Oplag: 6000 Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). 2 3 DMI SIKRER DANSKERNE MED VEJRPROGNOSER Det Indiske Ocean, ja på hele meside, så man kan, hvor der adgang til praktisk talt øjeblikket et projekt med det jordkloden har vi en service, er voldsomt vejr. Vi sælger også al information, både svenske institut, hvor vi i fælles- hvor vi giver daglig vejledning radar- og lynmålingerne, både information om vejret skab skal lave informationer til til skibene mod betaling. Det TV2 og Danmarks Radio køber i dag og i morgen og luftfarten, så vi ved fælles arbej- er en meget populær og værd- hos os. Så er der satellitmålin- også information tilbage de kan gennemføre besparelser. sat service for skibsfarten og gerne, som får større og større i tiden. Vi har ikke fået Vi er meget fokuserede på at offshore-industrien. Det er det betydning for vejr, klima og hav, lagt alle de ”gamle” reducere vores omkostninger og enkelte skib eller den enkelte og det er jo netop det, jeg har informationer ud endnu, alligevel forsøge at opretholde et boreplatform, der betaler for en arbejdet med på internationalt men vi arbejder løbende fint serviceniveau, og det foregår specifik service. plan, så den erfaring kan vi på at gøre al information bl.a. ved det tætte internationale En medarbejder sidder her med flyvevejret, øverst til venstre ses kortet for drage nytte af her.” tilgængelig, også tilbage samarbejde.” dagens dugpunktstemperatur DMI kører i tiden. Der er initia- Direktør Lars P. Prahm i DMI’s forhal med en vejrballon i baggrunden sikrer menneskeliv og værdier, DMI har en international status i døgndrift, Satellitsystemet er Hvornår tiver i gang til at sikre endnu samt en satellit. og dermed er vi med til at skabe på topniveau, så vi kan sælge og det er begyndte man bedre adgang til de historiske medlemmer af organisationen, Range Weather Forecasts, altså værdier i samfundet.” vores produkter i udlandet til lidt specielt, basis for en god at måle nedbør data, men det vigtigste i opbyg- og her koordinerer og udveks- det europæiske center for mel- udenlandske virksomheder, og for der er og temperatur i ningen af vores hjemmeside ler man vejrinformationer, lemlange vejrprognoser. Det Hvor mange ansatte er der i vi kan sælge forskningsaktivite- ikke mange vejrudsigt Danmark? har jo været de fremadrettede for vejret respekterer jo ikke er et stort computersystem, DMI? ter takket være det høje niveau, offentlige institutioner, der data, som er de mest benyttede. landegrænser og paskontrol! hvor de regner på det globale institutionen har. kører på den måde og leverer ”Meteorologisk Institut blev DMI’s hjemmeside er til tider Vi har også to meget stærke vejr fra et par dage og op til ”Små 400. En del er ansat for betjening hele jordkloden rundt etableret i 1872, og allerede på den mest benyttede hjemme- europæiske organisationer: måneder frem. Centret drives offentlige midler for at sikre den De ydelser, vi leverer til luftfar- hele døgnet.” det tidspunkt begyndte man side i Danmark, og den mest den ene er EUMETSAT, den af de europæiske meteorologi- offentlige betjening, men en ten, betales via Trafikstyrelsen, at foretage systematiske målin- sete offentlige hjemmeside i europæiske meteorologiske ske institutter i fællesskab, og væsentlig del er også finansieret men refunderes økonomisk Hvor mange målestationer er ger. Der havde været tiltag til Norden. Så vi ligger foran vores satellitorganisation, som vare- det kan lave de bedste globale af kommercielle indtægter, fordi fra luftfartselskaberne, hvor der i Danmark? målinger langt tidligere, vi har partnere i Norden. Men vi gør tager satellitsystemet, som er prognoser, som vi bruger til at vi sælger mange produkter, kilden er. Fra skibsfarten får målinger fra Napoleonskrigene også en stor indsats for at lægge blevet det vigtigste bidrag til lave vores Verdensvejr og vores både her og i udlandet. En del vi også finansiering for særlige ”Der er mange forskellige og helt tilbage til Rundetårns så mange informationer ud som vores vejrudsigter. Den ligger i 5- og 10-døgns prognoser. De er også finansieret via forsk- services, vi leverer på verdens- typer målesystemer; måling af etablering i 1600-tallet. Vi har muligt, så lettilgængeligt som Darmstadt tæt ved Frankfurt, bruges også som bidrag til vores ningskontrakter, der bevilges havene; vi vejleder skibene vandstand, nedbør, vejr osv. Jeg notater her fra tiden omkring muligt, og vi modtager gerne og det er meget praktisk, fordi lokale vejrudsigter, fordi de er så både her i landet og i udlandet. på Atlanterhavet, Stillehavet, vil tro, at vi totalt har ca. 350 englændernes bombardement gode ideer til forbedring.” man fra Frankfurt kan flyve nøjagtige. målestationer. Vi skærer hele af København, hvor man har til det meste af verden og nå tiden ned på de klassiske måle- noteret, at det ikke var muligt at Du var lidt inde på det interna- de lande, vi samarbejder med Vi har også et meget tæt nordisk stationer, dels fordi vi løbende foretage målinger i nogle dage tionale samarbejde før omkring omkring satellitsystemer. Vi samarbejde mellem institutter- skal rationalisere, dels fordi på grund af bombardement. satellitter. Der er vel i øvrigt en har brug for observationer fra nes direktører og det tekniske kvaliteten af målingerne bliver Der er således huller i datase- del internationalt samarbejde? hele jordkloden for at kunne personale imellem. Vi har i bedre, så der ikke er behov for rien, og det er ikke godt, for lave god vejrinformation frem så mange traditionelle målesta- dataserien skal være ubrudt for ”Ja, vi har meget internationalt i tiden. Vores 5-døgns udsigt Årets Jazzbegivenhed afhænger af, at vi får observatio- tioner. Det nye er radarsyste- at sikre, at der er kontinuitet i samarbejde gennem en række JAZZ festival i Indre By 16.-18. september mer, som man kan se på DMI’s alle målinger.” organisationer. Der er den glo- ner fra Stillehavet, fordi vejret hjemmeside; de viser, hvordan bale organisation WMO, World vandrer rundt på kloden. 3 spillesteder • 16 jazzbands regnen kommer. Vi har 5 rada- Kan man på hjemmesiden følge Meteorological Organisation, 40 timers swingende, klassisk jazz rer installeret, og vi har systemer den kontinuitet? som er en FN-institution for Den anden europæiske orga- Copenhagen til at måle lyn, og begge målin- meteorologi på verdensplan. nisation hedder ECMWF, Se programmet på HARBOUR ger lægges ud på vores hjem- ”På hjemmesiden kan man få Alle lande i hele verden er European Center for Medium- www.harbourjazz.dk JAZZ 4 5 Tekst og foto: Steen Uffe Tommerup VEJRET FORUDSES Kofoeds kælder DØGNET RUNDT Hjælp til selvhjælp i Meteorolog Carsten Damberg Kofoeds Kælder viser her på skærmen tyfonen ved Yoko- hama.
Recommended publications
  • Udviklingsplan Udviklingsplan
    Finansministeriet Finansministeriet UDVIKLINGSPLAN Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: 33 92 63 00 Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret og brugernes ønsker og behov. Til dette formål E-mail: [email protected] for nogle af de mest betydningsfulde danske udarbejder og reviderer styrelsen løbende www.ses.dk slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave udviklingsplaner for slottene og haverne. at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og nyttiggøres i dag En udviklingsplan må ikke forveksles med og for fremtiden. en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i udviklingsplanen, bliver løbende CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er en grundlæggende forpligtelse, at anlæg- taget op til revision og gennemførelsen afhænger gene bevares, så kommende generationer kan af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes opleve dem som autentiske, velbevarede anlæg aktuelle tilstand, økonomi etc. med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Det er samtidig en forpligtelse at sikre anlæggene Udviklingsplanerne fastlægger strategier synlighed og tilgængelighed for offentligheden for havens bevaring, udvikling og nyttiggørelse og understøtte de rekreative, turistmæssige og forholder sig til og imødegår forskellige og identitetsbærende potentialer, som denne problematikker i relation hertil. På den måde del af kulturarven repræsenterer. sikres et gennemarbejdet perspektiv for den videre udvikling. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at statens slotte og haver fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Finansministeriet SEPTEMBER 2006 UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG SEPTEMBER 2006 INDHOLD CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG . 4 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG . 8 HISTORIEN . 12 EN DEL AF FÆSTninGSRinGEN . 24 CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG I DAG . 28 BEBYGGELSE . 30 TRÆER . 32 GRÆS OG KRAT . 34 VANDOMRÅDERNE . 36 STIER OG ADGANGSFORHOLD . 38 NATURKVALITETER .
    [Show full text]
  • Strædernei København Livgardens Nye Dirigent Hvidtjørnen På Christianshavns Vold Københavns Første Biografer
    Strædernei København Livgardens nye dirigent Hvidtjørnen på Christianshavns Vold Københavns første biografer Årgang 13 -JUNI/JULI - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) og Olav Vibild HENRIETTE HORNSLETH DIAMANT- OG ÆDELSTENSLIBER DIAMOND AND GEMCUTTER By appointment Vurdering NY DIRIGENT FOR Salg af sten DEN KGL. LIVGARDES Reparation & forarbejdning MUSIKKORPS Kurser Foredrag Den Kongelige Livgardes Livgarden hører jo under flittigt klaver og komponerede. Jeg fik en komponistuddannelse www.hhornsleth.dk Musikkorps er et enestående Forsvarsministeriet. Har du selv Det var vældigt hyggeligt – mig og havde de teoretiske grund- [email protected] orkester i Danmark. Dels på en militær baggrund? ved klaveret, min far på tuba færdigheder i orden. Derefter Telefon 21 28 87 56 Ekskursioner grund af sin alder – det blev (Erik Åkerwall, solotubaist i tog jeg til Finland, til Sibelius oprettet af Frederik 3. i 1658 i ”Ikke andet end min tid som Radiosymfoniorkestret gen- Akademiet, og var elev på diri- forbindelse med grundlæggelsen tivoligardist. Det skal man nem en menneskealder, red.) gentklassen dér i 3 år, hvor jeg af Den Kongelige Livgarde – ikke sige så meget om og min bror, der spillede afsluttede diplomuddannelsen dels fordi det i dag er Danmarks herinde! Dog må Suzi Quatro på stereo- in 1991. eneste professionelle harmoni- jeg sige, at jeg anlægget. Måske syntes orkester. synes, det giver naboerne ikke, det var Jeg tog hjem til Danmark, mig en vis så hyggeligt! men inden min debutkoncert Musikkorpset består af 36 pro- forståelse, en var jeg i Tyskland og fordiri- fessionelle musikere fordelt på vis reference til Jeg fortsatte på den gere Cavalleria Rusticana på et træblæsere, messingblæsere og det miljø, der måde, indtil jeg teater.
    [Show full text]
  • DG Nr. Status Adresse Postnr Antal Rum Udlejet Formål 1 Forseglet Amaliegade 31 a 1256 1 9 Forseglet Elsdyrsgade 49 1324 1 10 F
    DG nr. Status Adresse Postnr Antal rum Udlejet Formål 1 Forseglet Amaliegade 31 A 1256 1 9 Forseglet Elsdyrsgade 49 1324 1 10 Forseglet Elsdyrsgade 48 1324 1 11 Forseglet Svanegade 2 1328 1 12 Forseglet Svanegade 4 1328 1 13 Forseglet Svanegade 6 1328 1 14 Forseglet Vildandegade 8 1327 1 15 Forseglet Delfingade 32 1325 1 18 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38 1350 1 ja Øvelokale 19 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38A 1350 2 ja Øvelokale 19 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38A 1350 2 ja Øvelokale 20 Forseglet Grønlands Torv 1350 1 24 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 2 25 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 3 26 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 3 27 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 3 28 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 29 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 30 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 ja Lagerrum 48 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 49 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 50 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 51 Forseglet Ø. Farimagsgade 5B - 7 1353 1 52 Forseglet Ø. Farimagsgade 5B - 7 1353 2 53 Forseglet Kommunehospitalet/Øster Farimasgade 5 1353 1 54 Forseglet Kommunehospitalet 1353 2 55 Forseglet Kommunehospitalet 1353 2 56 Forseglet Kommunehospitalet 1353 1 59 Klargjort Sølvgade 83B 1307 2 ja Foreningslokale 60 Klargjort Sølvgade 83A 1307 1 ja Lagerrum 61 Klargjort Sølvgade 81A 1307 1 ja Øvelokale 62 Klargjort Sølvgade 81 1307 2 ja Øvelokale 63 Klargjort Sølvgade
    [Show full text]
  • 1700-Tallet Mere I 1600-Tallet 1600-Tallet En Tur I Blåtårn
    1600-tallet 1700-tallet Christianshavns Selvstændig 1724 Christianshavns Port og Grundlæggelse købstad Portnerbolig etableres Revshaleholm og Færgeholm Christianshavns første mellem Amager og Slotshol- grundlæggere blev allerede i men. Der skal anlægges 1618 lokket til mere byggeri en befæstet vold omkring ved at blive lovet købstads- 65 storgrunde. Der skal rettigheder. bygges broer til Amager Endelig 8. juni 1639 blev og Slotsholmen. Desuden disse rettigheder indskre- skal der graves en kanal vet ved lov. De næste år gennem byen i samme dybde blev disse rettigheder eft- som gravene og mindst 6 erhånden præciseret, men roder bred, således at både først 10. August 1658 fik og pramme kan sejle der- Christianshavn, sammen ind fra begge sider. Arbej- med København, eneret på det skal udføres straks til al handel med varer til og Selvportræt af Johan Semb fra foråret og fuldføres på 2 år. fra ind- og udland. Dette år 1600 ”med en plan der næ- sten ligner Christianshavner- Betalingen, 38.100 rigsdaler, skulle kunne hjælpe på Chr. planen fra 1617” skal oppebæres fra Rente- meget slunkne kasse. Men kammeret efterhånden som da var Børsen, som egentlig Efter Rigsrådets accept ind- arbejdet skrider frem, og Hr. hørte under Christianshavn gik Kong Kristian IV den 7. Semb har allerede modtaget indtil 1655, blevet bragt december 1617 en kontrakt 2000 rdl. på hånden. Hr. under det københavnske med den nederlandske in- Semb er en betydelig og er- styre, så økonomi-en forblev geniør Johan Semb om an- faren geometer og inspireret vanskelig i den nye køb- læggelsen af Christianshavn. af de nyeste byplanideer fra stad.
    [Show full text]
  • REFERAT for Mødet Den 11.06.2020, Kl
    INDRE BY LOKALUDVALG REFERAT for mødet den 11.06.2020, kl. 18:30 i Teams 1. Referat og godkendelse af dagsordenen (2020-0131287) 2 2. Det lokale miljøarbejde i 2019 (2020-0106677) 4 3. Driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde (2020-0106674) 10 4. Potentielle placeringer for nye nærgenbrugsstationer (2020-0125108) 12 5. Udarbejdelse af hjemmeside med vejledning om støjklager (2020-0063725) 15 6. Initiativer i forhold til nattelivet (2020-0066861) 19 7. Høringssvar vedr. udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan 512, Nyhavn og 23 Gammelholm (2020-0128693) 8. Status på Nyhavn (2020-0129801) 29 9. Rammerne for julemarkederne i Indre By (2020-0102631) 35 10. Forslag om at lukke Østbanegade ved Østerport st. (2020-0066638) 39 11. Borgermøde om tagterrasse med café og open air-biograf på Cinemateket 44 (2020-0127667) 12. Borgermøde om Søernes herlighedsværdi og rekreative værdi (2020-0066825) 49 13. Ny badezone ved Ofelia Plads (2020-0065160) 51 14. Temaer for dialog med borgerrepræsentant Karina Vestergård Madsen 53 (2020-0129799) 15. Samarbejde med Kayak Bar om debatarrangementer (2020-0128741) 55 16. Orientering fra arbejdsgrupperne mv. (2020-0131312) 57 17. B-sag: Projekt til forskønnelse af Sankt Pauls Plads (2020-0086481) 59 18. B-sag: Fodgængerovergangen i Nørre Farimagsgade (2020-0126267) 61 19. B-sag: Gadeaffald i Indre By (2020-0130039) 63 20. B-sag: Opfølgning på lokaludvalgets møder for beboerne i Laksegade-området og 67 området omkring Nikolaj Plads (2020-0071850) 21. B-sag: Mødeplan 2021 (2020-0124880) 69 22. B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, juni 2020 (2020-0130695) 71 23. B-sag: Status på lokaludvalgets 2020-pulje, juni 2020 (2020-0131313) 74 24.
    [Show full text]
  • Fuglelivet På Christianshavns Vold
    Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000 begyndte Vej & Park at udarbejde en Pleje- og Udviklingsplan for parkerne i Fæstningsringen i København, dvs. Kastellet, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. I forbindelse med dette arbejde var der bl.a. et ønske om, at tage hånd om det dyre- og planteliv, der er i de pågældende parker. Da Christianshavns Vold (Volden) rummer et rigt fugleliv, blev dette område udvalgt til en nærmere fugleregistrering. I øvrigt eksisterede der allerede et godt indtryk af hvilke vandfugle, der holder til i de øvrige parker i Fæstningsringen. Dog kunne en registrering af småfugle i disse parker også være ønskelig. Fugletællingen er fortaget af biolog Ayla S.N. Elkjær. Rapporten er udarbejdet af samme med konsulentbistand fra biolog Jan Fischer Rasmussen. Tidligere overvågning af vandfuglene på Christianshavns Vold er foretaget af Rasmus Turin; Ynglefugle i 1992 samt rastende fugle i årene 1993, 94 og 95 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Formål Christianshavns Vold rummer et rigt fugleliv. Formålet med denne fugleregistrering var at få belyst, hvilke fugle der holder til på Volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt anvendes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på Volden. Disse informationer skal indtænkes i Pleje- og Udviklingsplanen for parkerne i Fæstningsringen. Fæstningsringen (Christianshavns Vold med kraftig linie). Beskrivelse af naturen på Christianshavns Vold Christianshavns Vold er beliggende i det indre af København. Volden er et langstrakt smalt parkbånd, der omkranser et brakvandsareal (Stadsgraven) med direkte forbindelse til Københavns Havn.
    [Show full text]
  • Kastellet Og Udenværker Fra Esplanaden Og Fra Folke Bernadottes Allé
    Kastellet SERVICEOPSLAG og udenværker BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN ADGANGSFORHOLD KASTELLETS KOMMANDANTSKAB Der er adgang til Kastellet og udenværker fra Esplanaden og fra Folke Bernadottes Allé. Der er adgang til Churchillparken og Grønningen fra Esplanaden og Grønningen. Der er adgang til Langelinieanlægget fra Nordre Toldbod og Esplanaden via Gefion springvandet og Gefions Bro, samt fra Folke Bernadottes Allé. ÅBNINGSTIDER Kastellet er åbent fra 6.00 morgen til 22.00 aften. Stierne på Kastellets hovedvold afspærres ved solnedgang. Smedelinien,Langelinieanlægget,Churchillparken og Grønningen er åbne hele døgnet. FÆRDSEL I ANLÆGGENE Cykling er ikke tilladt på grusstier, samt omkring Gefionspringvan- det, på Gefionbroen og i Langelinieanlægget. Hunde skal holdes i snor i anlæggene, men kan gå frit på Kastellets hovedvold. FACILITETER Der er offentlige toiletter under Langeliniepavillonen og under Langelinieanlægget ved trappen ned til Ivar Huitfeldt monumentet. Københavns Kommune Kommandantskabet i Kastellet Bygge- og Teknikforvaltningen,Vej & Park, Kastellet 102 VEJ & PARK 1999 Njalsgade 13, 4. sal, 2300 København S. 2100 København Ø Kastellet og udenværker vre do Københavns Kommune www.btf.kk.dk yk A/S · 2610 Rø 33 r T kly Quic KASTELLET OG UDENVÆRKER Et kig ind gennem Kongeporten fører tilskueren helt tilbage til 1664, hvor Kastellet med udenværker og dobbeltgrav stod fær- digt. Her, i et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæst- ningsværker, mødes fortid og nutid i et anlæg, der er en del af Forsvaret, kulturhistorisk mindesmærke, museum, rekreativt område, og samtidig er en yndet turistattraktion. København har fra 1043 og frem til 1800-tallet været beskyttet af palisader, mure og volde. De fæstningsanlæg, vi i dag kan genfinde i Københavns indre parker, på Holmen og i Kastellet, er et resultat af den udvidelse af voldanlæggene,som Christian d.IV påbegyndte først i 1600-tallet.
    [Show full text]
  • Inger Kjær Jansen KASTRUPGARD Fra Hovedgård Til Kultursted
    Inger Kjær Jansen KASTRUPGARD Fra hovedgård til kultursted Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling 1992 KASTRUPGÅRD Fra hovedgård til kultursted Inger Kjær Jansen Inger Kjær Jansen . 0 KASTRUPGARD Fra hovedgård til kultursted Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling 1992 "Kastrupgård. Fra Hovedgård til kultursted". Udgivet af Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling. Sats og tryk: lønsson og Nomi. Oplag: 2000 eksemplarer. Copyright: Tårnby Kommunebiblioteker. ISBN 87-891893-07-0 Kastrupgård 1992. FORSIDE. Foto: Dirch lansen Kastrupgård, 1992. BAGSIDE. Foto: Dirch lansen. 4 FORORD KASTRUPGÅRD er et kulturhistorisk klenodie, som vi kan glæde os over, at en fremsynet kommunalbestyrelse i 50' eme havde såvel mod som klarsyn til at overtage og dermed bevare for eftertiden. Den smukke, gamle gård er i dag en velfungerende ramme om en lang række spræl-levende kulturelle aktiviteter. Der er kunstmuseum, der er bibliotek -med hele den mangfoldighed af muligheder; som den slags i øvrigt velkendte offentlige institutioner kan byde på : udstillinger, udlån, arrangementer, teater, hobbyinstruktioner, koncerter, kaffe og kageri cafeen, foredrag, rundvisninger, mødeaktiviteter og meget andet. I disse dage går et længe næret ønske i opfyldelse : Tårnby kommunes lokalhistoriske Samling, som har til huse på Hovedbiblioteket på Kamillevej, udvides med en permanent udstilling i kælderen på Kastrupgård. Her kan Tårnby kommunes borgere for fremtiden i Kastrup gårdsamlingens åbningstid stifte bekendtskab med mange af de spændende lokalhistoriske rariteter, der gennem årene er indgået i Lokalhistorisk Samling, men som af pladshensyn har været forvist til magasinet. Det nye "museum" hører naturligt til på Kastrupgårdsamlingens øvrige udstillings- virksomhed. I en årrække har lederen af Lokalhistorisk Samling, Inger Kjær Jansen, beskæftiget sig med Kastrupgårds spændende historie.
    [Show full text]
  • Fra Gader Til Sogne 1787-1890
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. København Fra gader til sogne 1787-1890 Landsarkivet for Sjælland Lolland-Falster & Bornholm Gader og sogne 1787 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Sogn Adelgade.................................................................................. Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)............................................................... Holmens (21) Admiralgade............................................................................. Sankt Nikolai (86) Amagerstræde................... ..................................................... Vor Frelser (47) Amagertorv........................1..................................................... Sankt Nikolai (86) Antikvitetsstræde................ .................................................... Vor Frue (13) Antonistræde....................
    [Show full text]
  • Ledreborg Allé 2, Ledreborg, Lejre, Fredningsbeskrivelse.Pdf
    FREDNINGSVÆRDI ER LEDREBORG LEJRE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.11.2010 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/350-0001 Kommune: Lejre Kommune Adresse: Ledreborg Allé 2, 4320 Lejre Betegnelse: Ledreborg Fredningsår: 1918. Udv. 1978 og 1986 Omfang: "Hovedbygningen (de midterste ni fag fra ca. 1660, ombygget og udvidet 1741-45 af Johan Cornelius Krieger) med sidefløje (de svungne pavilloner 1748-50 af Lauritz de Thurah), øst- og vestfløjene (1742-46 af Johan Cornelius Krieger) og portbygning (antagelig 1799), gitteret på gårdspladsen, de to bassiner, de seks obelisker og kældernedgangen med tilhørende gitter og flisebelægning, hegnsmure øst og vest for hovedbygningen, de to sandstensfigurer i haven (muligvis af Johann Friedrich Hännel) og "Amalienborgporten" ved den østlige indkørsel, "Det peripatetiske Akademi" (1755-62), statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe (begge af S.C. Stanley), to buster og syv obelisker i Dyrehaven og to buster i den sydvendte slotshave. BYGNINGSBESKRIVELSE Herregården Ledreborg ligger i et kuperet, skovfyldt terræn vest for Roskilde. Bygningsanlægget er orienteret omkring en nord- sydgående akse, hvis centrum er hovedbygningen, som ligger placeret på kanten af Kornerup ådal. Nord for hovedbygningen findes den centrale gårdsplads, hvorom de fredede bygninger ligger symmetrisk placeret, mens slotshaven ligger i dalsænkningen mod syd. Fælles for de fredede bygninger er, at de alle står på kampestenssokler, er grundmurede, har opsprossede vinduer, tegltage og er pudsede og kalkede i den samme okkergule farve. Ankomsten til herregårdsanlægget finder sted gennem en monumental allé, som begynder 7,3 kilometer længere mod øst, umiddelbart vest for Roskilde, og som fortsætter forbi hovedbygningen for at ende i en rundgang omkring den Holsteinske familiegravplads.
    [Show full text]
  • Bro Ved Vester Voldgade Forslag Til Lokalplan Borgerrepræsentationen Har Den 26
    Bilag 1 BRO VED VESTER VOLDGADE Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 26. november 2015 vedtaget forslag til lokalplan Bro ved Vester Voldgade med tilhørende miljørapport. Lokalplanområdet ligger i bydelene Indre By/Christianshavn. Offentlig høringsperiode fra den 10. december 2015 til den 4. februar 2016 Indhold Redegørelse for lokalplanen .....................................3 Lokalplan Bro ved Vester Voldgade ......................14 Lokalplanens baggrund og formål ..................................... 3 § 1. Formål .........................................................................14 Lokalplanområdet og kvarteret ......................................... 4 § 2. Område .......................................................................14 Cykeltrafik ......................................................................... 5 § 3. Anvendelsen ...............................................................14 Byggeprojektet .................................................................. 6 § 4. Vandarealer .................................................................14 Miljøforhold .......................................................................7 § 5. Omfang og placering...................................................14 Fredede bygninger og anlæg .............................................. 8 § 6. Ydre fremtræden .........................................................14 Kulturmiljøer .................................................................... 8 § 8. Tilgængelighed ...........................................................15
    [Show full text]
  • Værdifulde Kulturmiljøer I København Indhold
    VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN INDHOLD Indledning ........................................... 3 3. Produktionens København Mål ......................................................4 Baggrund .............................................4 Indledning ......................................... 30 Hvad er et kulturmiljø ..........................4 3.1 Rud. Rasmussen .................................................... 32 3.2 Holger Petersens Tekstilfabrik .............................. 33 Københavns fortællinger ......................4 3.3 Den Brune og Hvide Kødby ....................................34 Kortlægning af kulturmiljøer ................ 5 3.4 Carlsberg ............................................................... 35 3.5 H.C. Ørstedværket ................................................. 36 Sikring af kulturmiljøer ........................ 5 3.6 Refshaleøen B & W .................................................37 3.7 Håndværkerbyen i Valby ....................................... 38 3.8 Filmbyen i Valby . ...................................................39 1. København som hovedstad Indledning ........................................... 6 4. Københavnernes velfærd 1.1 Slotsholmen ............................................................8 1.2 Københavns Middelalderby .....................................9 Indledning .........................................40 1.3 Fæstningsringen ................................................... 10 4. 1 Bispebjerg hospital ................................................42 1.4 Københavns
    [Show full text]