1700-Tallet Mere I 1600-Tallet 1600-Tallet En Tur I Blåtårn
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1600-tallet 1700-tallet Christianshavns Selvstændig 1724 Christianshavns Port og Grundlæggelse købstad Portnerbolig etableres Revshaleholm og Færgeholm Christianshavns første mellem Amager og Slotshol- grundlæggere blev allerede i men. Der skal anlægges 1618 lokket til mere byggeri en befæstet vold omkring ved at blive lovet købstads- 65 storgrunde. Der skal rettigheder. bygges broer til Amager Endelig 8. juni 1639 blev og Slotsholmen. Desuden disse rettigheder indskre- skal der graves en kanal vet ved lov. De næste år gennem byen i samme dybde blev disse rettigheder eft- som gravene og mindst 6 erhånden præciseret, men roder bred, således at både først 10. August 1658 fik og pramme kan sejle der- Christianshavn, sammen ind fra begge sider. Arbej- med København, eneret på det skal udføres straks til al handel med varer til og Selvportræt af Johan Semb fra foråret og fuldføres på 2 år. fra ind- og udland. Dette år 1600 ”med en plan der næ- sten ligner Christianshavner- Betalingen, 38.100 rigsdaler, skulle kunne hjælpe på Chr. planen fra 1617” skal oppebæres fra Rente- meget slunkne kasse. Men kammeret efterhånden som da var Børsen, som egentlig Efter Rigsrådets accept ind- arbejdet skrider frem, og Hr. hørte under Christianshavn gik Kong Kristian IV den 7. Semb har allerede modtaget indtil 1655, blevet bragt december 1617 en kontrakt 2000 rdl. på hånden. Hr. under det københavnske med den nederlandske in- Semb er en betydelig og er- styre, så økonomi-en forblev geniør Johan Semb om an- faren geometer og inspireret vanskelig i den nye køb- læggelsen af Christianshavn. af de nyeste byplanideer fra stad. De christians-havnske Projektet omfatter opfyld- Italien. borgere ansøgte samme år ning af området mellem om indlemmelse i Køben- havn. Vilkårene for to køb- stæder beliggende så tæt på hinanden var blevet for vanskelige for christians- Kært barn har mange navne: En tur i Blåtårn havnerne. Først i 1674 fik Byporten og hus omtales først som Portnerens vaaning ved Christianshavns Port, senere Chr. V tid til at bønhøre skifter navnet mellem Christianshavns Vagt og Amagerport. I 1662 blev Christians- arveenevælde, hvilket reelt christianshavnerne. Chris- På gavlen i huset på hjørnet af vejen med navnet Ved Amagerport på Christmas Møllers havns Borgmester Hans afskaffede Københavns og tianshavn blev på papiret Plads er der øverst et relief af byporten med navnet Kristianshavns Port. Sørensen og Rådmand Hans Christianshavns berøm- en del af København, men Johansen fængslet for at mede privilegier. Dommen er den nogensinde blevet det have klaget over, at de var usædvanlig hård og mentalt? Christianshavn som flygtningeby privilegier, borgerne netop havde til formål at forhindre Chr. IV etablerede 1633 en havde opnået, ikke blev andre i at gøre krav på di- vandledning af trærør foret Under de svenske belejring- af det gamle København, og dig at ligge på den rigtige fulgt i en sag om tildeling verse privilegier, som den med blyrør fra Peblingesøen er af København i slutnin- Christianshavn blev igen side af vandet, så den blev af et embede. Under sven- nye enevoldskonge ikke til hjørnet af Strandgade, gen af 1650´erne og sidst i oversvømmet af flygtninge. ikke berørt af brandene i skernes angreb og belejring respekterede. hvor han anbragte en vand- 1659 blev Christianshavn Man kan se af folketællings- København i 1700 tallet, af København måtte Fred- Efter et halvt år i fængslet post. Kongen tjente på de fyldt med dels flygtninge protokoller, at rigtig mange men blev i stedet et vigtigt og erik den 3. tildele borgerska- Blåtårn måtte de to herrer høje vandafgifter. Kbh. Mag- fra Amager dels med syge, hjemløse københavnere blev solidarisk tilholdssted for de bet en række privilegier for beklage deres ”onde , grof- istrat anlagde derfor endnu sårede soldater, som der installeret i de små chris- forbrændte københavnere. at forsvare byen og dermed fue och criminelle Fauter en vandledning fra Vester- ikke var plads til i Køben- tianshavnske huse, som i Da var Christianshavn ble- landet, efter at adelen havde och Misgerninger” samt give port til Christianshavn, som havn. Christianshavnerne forvejen var tæt beboede. vet en del af København, og svigtet totalt. Efter sven- afkald på store fordringer også gav god fortjeneste. måtte dele deres få tørre Christianshavn havde på bydelen havde mærket lidt skernes nederlag lykkes det på Kronen for lån ydet under 35 år fik Christianshavn brødskorper med alle disse det tidspunkt 328 huse, til opgangstiderne fra hand- kongen at kuppe stænder- krigen. som selvstændig købstad, ”nye” beboere - uden at få og der var 6052 beboere, len bl.a. med sukker, som forsamlingerne og indføre men disse år var fyldt med nogen kompensation fra heraf var 1198 flygtninge fra også hjalp til at genopbygge voldsomme begivenheder, København. København. København på kort tid. konkurrence og jalousi fra I 1728 brændte en stor del Christianshavn var hel- den nære, meget større nabo. Kort over Christianshavn De christianshavnske håndværkerlaug var nye og 1785 med udvidelser af ikke helt etablerede med egne love og regler. Derfor, Skibskaptajn Hans Peder- til sømænd, sømandsenker og fordi konkurrencen blev sen Kofoed tjente styrten- og børn og til forskellige Christianshavns volde for stor, opstod der mange de mange penge på men- skoler, arbejdshuse, stiftel- stridigheder mellem laugene neskehandel, kaldet suk- ser, hospitaler, uformuende Udvidelse af Christianshavns Vold mod syd 1668 i de to så tætliggende køb- kerpenge fra vestindien. pigebørn mv. 1685-92 Udvidelse af Christianshavns Vold mod nordøst stæder. Ingen håndværkere Pengene brugte han bl. a. I dag kan man se en kunne blive ansat i den an- til opførelsen af det, vi i dag mindetavle på hjørnet af den købstad, og der var opsli- kender som Heerings Gård Prinsessegade og Sofiegade, dende, daglige chikanerier i Overgaden Neden Vandet. hvor hendes legat havde be- af hinandens forretninger. Efter hans død delte kostet en ”Plege og Arbejds En klov fra en ko i porten De christianshavnske vogn- konen, Marie Koefod, alle Anstalt” til Heerings Gaard , opført af mænd blev endda overfaldet pengene ud igen til legater Kofoed. og frataget deres fragt, hvis de bevægede sig over vandet. Der var også kampe om, hvem der skulle have af- Søbefæstningen 4 søforter er stadig en del gifterne fra at opankre eller af Christianshavn. De blev have vinterleje i Grønne- Middelgrunden i dag anlagt som kunstige øer ved gårdshavnen (ved Christians Kirke). Kbh. Magistrat ind- indsejlingen til København krævede uden videre penge fra starten af 1700-tallet Geddes kort over Christianshavn fra 1761 uden at interessere sig for, indtil 1916. at den christianshavnske Den sidste havde militære magistrat også indkrævede formål indtil 1984. penge – til skibsejernes store Trekroner 1 1713 Mere i 1600-tallet vrede. Trekroner 2 1787-1983 Christianshavn blev i sin Lynetten 1767-1971 selvstændighedsperiode, Middelgrundsfortet 1890 Svenskernes storm på 1659 som det øvrige land, ramt af -1984 Christianshavns Vold den store pestepidemi 1654- 55. Da byen var meget fattig, Flakfortet 1910-1968 uden mange læger, uden apotek og med meget dårlig I dag er der museum og Børnehus, straffeanstalt etableres 1662 sanitet, døde ca. 1/3, ca. 1000, restauranter på øerne; på Christianshavns Torv borgere på Christianshavn. på Lynetten er der erhverv.