Fuglelivet På Christianshavns Vold
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000 begyndte Vej & Park at udarbejde en Pleje- og Udviklingsplan for parkerne i Fæstningsringen i København, dvs. Kastellet, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. I forbindelse med dette arbejde var der bl.a. et ønske om, at tage hånd om det dyre- og planteliv, der er i de pågældende parker. Da Christianshavns Vold (Volden) rummer et rigt fugleliv, blev dette område udvalgt til en nærmere fugleregistrering. I øvrigt eksisterede der allerede et godt indtryk af hvilke vandfugle, der holder til i de øvrige parker i Fæstningsringen. Dog kunne en registrering af småfugle i disse parker også være ønskelig. Fugletællingen er fortaget af biolog Ayla S.N. Elkjær. Rapporten er udarbejdet af samme med konsulentbistand fra biolog Jan Fischer Rasmussen. Tidligere overvågning af vandfuglene på Christianshavns Vold er foretaget af Rasmus Turin; Ynglefugle i 1992 samt rastende fugle i årene 1993, 94 og 95 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Formål Christianshavns Vold rummer et rigt fugleliv. Formålet med denne fugleregistrering var at få belyst, hvilke fugle der holder til på Volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt anvendes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på Volden. Disse informationer skal indtænkes i Pleje- og Udviklingsplanen for parkerne i Fæstningsringen. Fæstningsringen (Christianshavns Vold med kraftig linie). Beskrivelse af naturen på Christianshavns Vold Christianshavns Vold er beliggende i det indre af København. Volden er et langstrakt smalt parkbånd, der omkranser et brakvandsareal (Stadsgraven) med direkte forbindelse til Københavns Havn. Ydersiden af områdets vestlige del er primært bevokset af fuldkronede allé-træer samt af enkeltstående træer, forbundne af plænearealer. Den øvrige del af parken er præget af voldenes terrænforskelle, med fuldkronede træer især på voldkronerne, skråninger med enkelte busk/krat- arealer samt områder med tæt græs og græseng på forskellige plejeniveauer. I områdets østlige del findes et stykke sammenhængende rørskov. De nærmeste større grønne og blå områder, der kan være relevante for fuglelivet på Christianshavns Vold er Amager Strand, Amager Fælled, Kalveboderne, Nordhavn, de øvrige parker i Fæstningsringen samt De Indre Søer. Området er en offentlig park, hvilket betyder, at der dagligt færdes mange mennesker på det grønne areal. Også områdets smalle karakter kan have betydning for graden af forstyrrelser for fuglene. Der er dog få forstyrrelser på vandarealet. Metode Fugleregistreringen begyndte september 2000 og fortsatte over et helt år. Det førte til i alt 31 registreringer, hvoraf de 29 er udført af den samme person. Et år er valgt for at få et indtryk af hhv. ynglefugle, trækfugle samt vintergæster. Alle fugle er relevante i forhold til de overvejelser, der skal til i forbindelse med en Pleje- og Udviklingsplan. Registreringen er foretaget ca. hver 10. ende dag, for at få et indtryk af ”bevægelserne” af de rastende fugle. Registreringen er foretaget i tidsrummet 8.00-12.00 (den enkelte registrering har taget ca. 2 timer), idet fuglene generelt er mere aktive om formiddagen. Det valgte tidsrum har dog den ulempe, at der kun registreres få rovfugle, der som oftest er mere aktive midt på dagen . Der er udvalgt 15 tællepunkter på hele strækningen (se kort). På hvert tællepunkt er alt blevet registreret i et tidsinterval af mindst tre minutter. Punkterne kan ses af kortet. Da registreringsområdet strækker sig over ca. 3.5 km, er en cykel benyttet som transportmiddel. Det udvalgte registreringsområde strækker sig ud over Københavns Kommunes grænser, begrundet i at fuglelivet bør ses som en helhed. Der er et godt overblik over vandet, så det vurderes, at ca. 85 % af fuglene på vandet er registreret ved denne metode. Der er ikke foretaget registrering af ynglende fugle i Den Ydre Stadsgrav, hvilket nok er en mangel set i forhold til de sky små lappedykkere, der formentligt holder til derude i yngletiden. Christianshavns Vold Arter som måger, tamduer og svaner kan være dobbelt registreret, da de bevæger sig en del rundt i området. Ellers er det generelle indtryk, at de øvrige arter har været så stedfaste eller fåtallige, at dobbeltregistreringer har kunnet undgås. Ynglende fugle er registreret ved: at fuglen er set ved reden, at unger er set/hørt, syngende fugl set/hørt, eller individet er set/hørt mindst tre gange indenfor ca. 50 meter af samme sted. Resultater – gennemgang af de enkelte arter Der er i alt registreret 58 arter i registreringsperioden. Arterne står i systematisk rækkefølge. Til enkelte arter er der tilknyttet kommentarer, der forklarer forekomsten af arten. Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis Vintergæst og formentlig ynglefugl i Den Ydre Stadsgrav. I 1992 registreredes 5 ynglepar i området som helhed (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Ingen sikre ynglefund er gjort i forbindelse med nærværende feltarbejde, men Den Ydre Stadsgrav er kun dækket ret ekstensivt mht. ynglefuglene, og observationer i sommer-månederne af 1-9 fugle pr. besøg lader formode, at bestanden er af samme størrelsesorden som i 1992. Antallet af vintergæster kulminerede i vinteren 2000-2001 i Den Indre Stadsgrav i perioden september til oktober med antal på 13-24 fugle pr. tælling. I november og december ses 4-10 fugle, hvorefter den først ses igen medio februar til ultimo april i antallet 1-8 fugle. De fleste fugle er registreret fra Torvegade (på begge sider af broen) og østpå - særligt ved Kaninøen og i det nordlige bassin. Dog er den registreret i alle tre bassiner. Det er vigtigt, at den lille lappedykker har noget, at den kan gemme sig i, hvorfor en veludviklet rørskov er af stor betydning. Desuden kræver lille lappedykker isfri arealer for at klare overvintringen. Kommer der overisning, må den søge ud til Sydhavnen, hvor de kan ses i stort tal. Lille lappedykker overses relativt let, da den dels er meget lille, dels dykker meget og ofte skjuler sig i rørbræmmer. Lille lappedykker kan derfor vel være underrepræsenteret i denne registrering. Toppet lappedykker Podiceps cristatus Sommergæst og mulig yngletrækfugl. Der er ikke registreret ynglende fugle i området under nærværende registrering. Dog er der i sommerhalvåret (april til august) jævnligt registreret 1-4 fugle. Arten ynglede med 2 par i 1992 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Der er ingen registreringer fra den øvrige del af året. Den toppede lappedykker er set i alle tre bassiner, dog med en overvægt af registreringer ved Kaninøen og i bassin I. Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena Yngletrækfugl. Tre par i bassin II (punkt 8, 11 og 14). Et fjerde par forsøgte at overtage en svanerede, dog uden held. Bestanden på lokaliteten synes således stabil, da der også i 1992 registreredes 3 par (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). I perioden ultimo marts til ultimo august ses der jævnt 1-5 fugle på hele strækningen. I april (gennemtræksperioden) forekommer der dog observationer af op til 14 fugle, her ses de i alle tre bassiner, mest dog i bassin II ved punkt 11, 12 og 14 og ved bassin I altså punkt 15. Det er tydeligt, at gråstrubet lappedykker holder sig til områder, hvor der er gode betingelser, for at skjule sig i rørene. Den resterende del af året opholder fuglene sig ved havet. Det er bemærkelsesværdigt, at arten sjældent yngler ved brak- eller saltvandslokaliteter, hvad denne lokalitet jo er. Skarv Phalacrocorax carbo Træk- og strejfgæst. Skarven ses ikke fra ultimo oktober til ultimo december. Den resterende del af året registreres 1-5 fugle pr. tælling. Dog bliver der i august registreret 10 fugle. Skarverne befinder sig primært på Kaninøen, og i bassin I. Fiskehejre Ardea cinerea Fiskehejren yngler i Frederiksberg Have ca. 4 km vest for Christianshavns Vold. Fugle fra denne koloni kan ses rastende og fouragerende ved samtlige vådområder i byens øvrige parker. Arten blev registret ved de fleste tællinger året rundt. Antallet var dog ret variabelt. Flest sås d. 7. februar med 18 fugle. Det varierende antal skyldes formentlig blot, at de københavnske fiskehejrer turnerer en del rundt blandt byens forskellige parker, og at det således var lidt tilfældigt, hvor mange der opholdt sig på Volden lige på optællingstidspunktet. Som skarven befinder fiskehejren sig primært på Kaninøen og i Bassin I, men er dog enkelte gange registreret i vandbredden ved Elefantens Bastion. Knopsvane Cygnus olor Ynglefugl og vintergæst. Knopsvaner ses på hele undersøgelsesområdet året rundt. Der er i april set op til 21 voksne fugle, og i oktober kulminerer antallet af ungfugle med 15 stykker. I perioden primo juni til medio september ses dog kun op til 12 fugle, hvilket hænger sammen med, at knopsvanen om sommeren er meget territorial. Under feltarbejdet registreredes fire reder (ved punkterne 1, 7, 9 og 13).Også ved punkterne 5, 9, 10, 11, 12 og 15 sås stedfaste knopsvaner. Dette har formentlig overvejende drejet sig ikke-ynglende oversomrende fugle, men enkelte reder placeret i tæt rørskov kan være blevet overset under feltarbejdet. Særligt sandsynligt er dette i Den Ydre Stadsgrav, som er dækket mere ekstensivt end i Københavns Kommunes areal, og hvor der ydermere synes territoriemæssigt plads til et eller to yderligere par. Grågås Anser anser Kun set d. 11. februar, hvor to fugle lå på vandet ved Kaninøen. Pibeand Anas penelope Træk- og vintergæst. Pibeanden registreres fra medio september til medio januar. September med 22 fugle. Antallet stiger til knap 50 fugle i ultimo oktober. Helt til medio januar ses pibeand men med et antal omkring 20 stykker. De rastende pibeænder på Volden holder til ved punkt 14 og 15, hvilket er de mest uforstyrrede områder på Volden. Knarand Anas strepera Vintergæst. Fra medio oktober til medio marts registreres der 1-4 knarænder ved punkt 8, 12 og 13. Dog ses der også én ved punkt 7 den 21.