2. Christianshavn Overordnede Rumlige Træktræk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 2. Christianshavn Overordnede rumlige træktræk. Christianshavn ligger som bygninger, der modsvares af en sluttet sammenhængen- bydelens status og identitet samtidig med, at volden er et en by i byen mellem de to markante vandarealer: Hav- de bygningsfront på havneløbets modsatte side. enestående landskabeligt træk, der binder det lille „ø-ri- neløbet og Christianshavns voldanlæg, der klart afgræn- ge“ sammen. ser bydelen og dominerer bydelens overordnede rumlige Inderhavnen indrammes således rumligt af to principielt struktur. forskellige strukturer. På Christianshavn- siden afgrænses Bydelens beliggenhed mellem store vandarealer giver ri- havneløbet af en række fine rumdannelser omkring eksi- ge muligheder for værdifulde udsigter især fra voldanlæg- Christianshavns Kanal er bydelens centrale rumlige for- sterende bassiner og opfyldte dokanlæg. På modsatte si- gets bastioner, hvor der er udsigt over Stadsgraven og det løb. Et overordnet byrum af høj arkitektonisk kvalitet. de er indramningen klart defineret ved kontinuerlige, bag ved liggende opland. Yderligere har man fra Nyholm, Rummet indrammes af klart definerede bygningsfronter, langsgående kajanlæg og sammenhængende bygnings- Refshaleøen og Trekroner gode udsigter over havneområ- som på kanalens østside danner sammenhæng med fronter der overvejende følger kajforløbet. det og mod Øresund. bygningsfronter langs Takkelloftsgraven. Voldanlægget afgrænser bydelens ø- struktur mod det Mod havneløbet markerer bydelen sig med en karakteri- flade Amagerland. Set fra Christianshavn er voldenes bar- stisk fliget bygningsfront opbygget af store gavlvendte riere- virkning mod omgivelserne med til at understøtte Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 2. 1. 3. 4. 1. 5. 6. 7. 2. 8. 3. 10. 9. 11. 4. Christianshavn består af en samling kunstigt anlagte øer, der er om- Bebyggelsesstrukturen på det centrale Christianshavn dannes overve- Gadenettet på det centrale Christianshavn har en rektangulær struktur, kranset og gennemskåret af store vandarealer: Havneløbet, kanalerne jende af sluttede karréformer og af stokbebyggelser mod havneløbet. med Torvegade og Overgaderne som hovedakser. og voldanlægget. Disse strukturgivende elementer former bydelens Bydelens øvrige arealer er præget af åbne og lave bebyggelser. Vejnettet på Holmen har Danneskiold-Samsøes Allé som nord/sydgå- identitet og præger dens rumlige karakter. ende hovedvej med korte vinkelrette tværveje til delområderne. 1. Refshaleøen 2. Lynettehavnen 3. Nyholm 4. Margretheholm Åben bebyggelse Karrébebyggelse Stokbebyggelse Friområde 1. Danneskjold - Samsøes Allé 2. Forlandet 3. Christianshavns Kanal 5. Dokøen 6. Frederiksholm 7. Christiansholm 8. Arsenaløen 4. Torvegade 9. Havneløb 10. Det centrale Christianshavn 11. Christianshavns vold- anlæg. Mod Inderhavnen markerer bydelen sig med gavle og en karakteristisk fliget bygningsfront. Christians Kanonbådsskurernes gavle på Frederiksholm danner en lav, ensartet bygningsfront mod Erdkehlgra- Kirkes spir er blandt havnens markante vartegn. vens naturprægede karakter. Karakteristiske bebyggelser 1. Det centrale Christianshavn 2. Gavlvendt stokbebyggelse langs havneløbet 3. Bygningsanlæg på Holmen 4. Fristaden Christiania Bydelens Pladser a. *Christianshavns Torv b. Theodor Christensens Plads *Plads omlagt indenfor de seneste år 2. Christianshavn Bebyggelsen. Bydelens bebyggelse er opført inden for forskellige tidsepoker og varierer derfor i alder og stilarter; ligeledes forekommer store forskelle i bebyggelsesstruk- turen, betinget af de særlige funktioner der i tidens løb har været henlagt til bydelen Bebyggelsen fordeler sig i hovedtræk i 5 kategorier: Tradi- tionel sluttet karrébebyggelse, stokbebyggelse placeret gavlvendt mod havneløbet, samlede militære bygnings- anlæg opført efter helhedsplaner, havnerelaterede indu- stribyggeri samt fritliggende enkeltbygninger placeret på voldanlæggets bastioner og redaner. Det centrale Christianshavn er en velbevaret gammel by- Prinsessegade syd for Torvegade set fra volden. Gaden indrammes af del med fine arkitektonisk træk og flere fredede bygnin- Store gavlvendte bygninger præger Christianshavns facade mod havne- en varieret og harmonisk randbebyggelse i 3-4 etager. ger. Bebyggelsen er overvejende præget af traditionelle løbet og danner en karakteristisk fliget bygningsfront lukkede karréformer. Karrébebyggelsen kan groft opdeles i 2 hovedgrupper. Syd for Torvegade samt i et område nord for Torvegade mellem Strandgade og kanalen er hu- sene smalle og opført enkeltvis i 3-4 etager med velpro- portionerede og fagdelte facader. Nord for Torvegade mellem kanalen og voldgaden er kar- reerne yngre og opført efter samlede planer i 5-6 etager. Enkelte karreer er opført ved Torvegades udvidelse i 1930’erne i den funktionalistiske byggestil. Denne stilart bryder med stedets oprindelige byggetraditioner, men bygningerne tilpasser sig området, bl.a. på grund af et en- kelt og afdæmpet helhedspræg. Dette gælder også de nyere parkbebyggelser Ved Volden og Voldboligerne. Bebyggelsen langs Christianshavns Voldgade følger Voldanlæggets De gavlvendte stokhusbygninger langs havnefronten er et Det nye kontorbyggeri mod havneløbet på Christiansbro fastholder det krumme forløb. Byen er rykket helt op til fæstningsanlægget og efterla- bebyggelsesprincip der udspringer af grundstykkernes gavlvendte bygningsprincip, som dominerer Christianshavns havneprofil. der kun et snævert rum til Voldgaden. oprindelige funktion som handelspladser, med gavlvend- te pakhuse langs indskårne bassiner og dokanlæg. Prin- cippet er videreført op gennem tiden og sidst anvendt ved det nye kontorbyggeri på Christiansbro. Bådsmandsstræde Kaserne og Sukkerfabrikken på Apple- bys Plads er begge anlæg, der er blevet opført efter sam- lede helhedsplaner. Kasernen, der nu indgår i fristaden Christiania, har et traditionelt kasernepræg, med lave frit- liggende bygninger omkring militære pladsanlæg. Bebyg- gelsen, der er arkitektonisk værdifuld, har fristaden sup- pleret med spredt beliggende selvbyggervillaer. Holmen er en gammel flådebase med en overordnet ra- Christianhavns Kanal er bydelens centrale, markante byrum med sam- tionel anlægsstruktur. Området fremtræder med en åben Snedkergraven set fra Frederiksholmbroen med den nye boligbebyggel- menhængende randbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. og grøn karakter med lave og enkeltstående bygninger se - Halv Tolv - til højre i billedet. Holmens nye bebyggelser underord- hvoraf de ældste, der er opført i en enkel barok- stilart, er ner sig øernes åbne og grønne karakter. arkitektonisk værdifulde og fredede. De senere militære anlæg fra midten af 1900-tallet, der er præget af et funk- tionalistisk formsprog findes bl.a. på Margretheholm. Holmens nylige overgang til civile formål har medført fle- re nye bebyggelser. Disse anlæg tilpasser sig Holmens overordnede struktur og viderefører stedets åbne og grønne karakter, som fremover bør fastholdes. På Refshaleøen er bebyggelsen overvejende åben og lav, med enkelte store haller og siloer. Området har, efter skibsværftets nedlæggelse, et stort udviklingspotentiale, men er ringe trafikbetjent. Naboskabet til Renseanlægget Lynetten og Amagerforbrændingen er afgørende for hvil- Christianshavns Kanal nord for Wilders Kanal er afgrænset af høje kar- ke funktioner, der kan indpasses. Kajpromenaden langs Takkelloftsgraven. I baggrunden Arsenaløen og rébebyggelser mod øst og varieret stokbebyggelse mod vest mod Krøy- det centrale Christianshavn med Vor Frelsers Kirkes spir som vartegn. ers Plads. Torvegade set mod Indre By. Den brede trafikerede gade virker som en barriere, der deler bydelen i en nordre og en søndre del. Store funkiskarreer dominerer gadens nordvæg. Trafikarealer... Christianshavns gadenet danner inden for særstilling som den gade, der oprindelig udgjorde bydel- de enkelte delområder forskellige selvstændige mønstre. ens havnefront, hvilket afspejler sig i en større gadebred- På det centrale Christianshavn har kanalerne og gadenet- de og en randbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. tet en rektangulær struktur, der er identisk med strukturen i den oprindelige renæssanceby. Hovedakserne går gen- Også vejnettet på Holmen er rationelt anlagt over et nem Torvegade og „Overgaderne“ langs Christianshavns stramt vinkelret system med Danneskiold-Samsøes Allé Kanal. som nord- sydgående hovedvej. Delområderne forsynes via korte tværveje. Vejnettet er stormasket med en mar- Torvegade virker, med sin store bredde og intensive trafik keret aksevirkning, som understreges af store allébeplant- som en fysisk barriere, der deler bydelen i en nordlig og ninger. sydlig del. I hovedaksernes skæringspunkt ligger Christi- anhavns Torv, bydelens centrale pladsrum, markant ind- Vejnettet på Refshaleøen og Margretheholmen er struktu- rammet af en randbebyggelse i 5 - 6 etager. relt og rumligt udefineret. Som bydelens rygrad danner Christianhavns Kanal et markant og overordnet byrum af særlig arkitektonisk kvali- tet. Med klare bygningsfronter markerer det store byrum Friområder... Christianshavns grønne struktur er præget af sig på langs gennem bydelen. Kanalens brede vandareal store vandarealer, få overordnede grønne anlæg og mar- binder bydelens øer sammen i et fint rumforløb fra Fre- kante allébeplantninger. deriksholm og Dokøen i nord, langs Arsenaløen og det centrale Christianshavn til Applebys Plads i syd. Det væsentligste