Friområde

Vandareal

Visuel barriere

Bygningsfront

Udsigt

Markant byrum og rumligt forløb

Markant byrum og rumligt forløb vand

Vartegn

Sigtelinie

Bydelsgrænse

1:20.000

0 500 m 2. Overordnede rumlige træktræk. Christianshavn ligger som bygninger, der modsvares af en sluttet sammenhængen- bydelens status og identitet samtidig med, at volden er et en by i byen mellem de to markante vandarealer: Hav- de bygningsfront på havneløbets modsatte side. enestående landskabeligt træk, der binder det lille „ø-ri- neløbet og Christianshavns voldanlæg, der klart afgræn- ge“ sammen. ser bydelen og dominerer bydelens overordnede rumlige Inderhavnen indrammes således rumligt af to principielt struktur. forskellige strukturer. På Christianshavn- siden afgrænses Bydelens beliggenhed mellem store vandarealer giver ri- havneløbet af en række fine rumdannelser omkring eksi- ge muligheder for værdifulde udsigter især fra voldanlæg- er bydelens centrale rumlige for- sterende bassiner og opfyldte dokanlæg. På modsatte si- gets bastioner, hvor der er udsigt over og det løb. Et overordnet byrum af høj arkitektonisk kvalitet. de er indramningen klart defineret ved kontinuerlige, bag ved liggende opland. Yderligere har man fra Nyholm, Rummet indrammes af klart definerede bygningsfronter, langsgående kajanlæg og sammenhængende bygnings- Refshaleøen og Trekroner gode udsigter over havneområ- som på kanalens østside danner sammenhæng med fronter der overvejende følger kajforløbet. det og mod Øresund. bygningsfronter langs Takkelloftsgraven. Voldanlægget afgrænser bydelens ø- struktur mod det Mod havneløbet markerer bydelen sig med en karakteri- flade Amagerland. Set fra Christianshavn er voldenes bar- stisk fliget bygningsfront opbygget af store gavlvendte riere- virkning mod omgivelserne med til at understøtte

Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur

2. 1.

3. 4. 1. 5. 6. 7. 2. 8. 3. 10. 9. 11. 4.

Christianshavn består af en samling kunstigt anlagte øer, der er om- Bebyggelsesstrukturen på det centrale Christianshavn dannes overve- Gadenettet på det centrale Christianshavn har en rektangulær struktur, kranset og gennemskåret af store vandarealer: Havneløbet, kanalerne jende af sluttede karréformer og af stokbebyggelser mod havneløbet. med og Overgaderne som hovedakser. og voldanlægget. Disse strukturgivende elementer former bydelens Bydelens øvrige arealer er præget af åbne og lave bebyggelser. Vejnettet på Holmen har Danneskiold-Samsøes Allé som nord/sydgå- identitet og præger dens rumlige karakter. ende hovedvej med korte vinkelrette tværveje til delområderne. 1. Refshaleøen 2. Lynettehavnen 3. Nyholm 4. Margretheholm Åben bebyggelse Karrébebyggelse Stokbebyggelse Friområde 1. Danneskjold - Samsøes Allé 2. Forlandet 3. Christianshavns Kanal 5. Dokøen 6. Frederiksholm 7. Christiansholm 8. Arsenaløen 4. Torvegade 9. Havneløb 10. Det centrale Christianshavn 11. - anlæg.

Mod Inderhavnen markerer bydelen sig med gavle og en karakteristisk fliget bygningsfront. Christians Kanonbådsskurernes gavle på Frederiksholm danner en lav, ensartet bygningsfront mod Erdkehlgra- Kirkes spir er blandt havnens markante vartegn. vens naturprægede karakter. Karakteristiske bebyggelser

1. Det centrale Christianshavn

2. Gavlvendt stokbebyggelse langs havneløbet

3. Bygningsanlæg på Holmen

4. Fristaden Christiania

Bydelens Pladser a. * b. Theodor Christensens Plads

*Plads omlagt indenfor de seneste år 2. Christianshavn Bebyggelsen. Bydelens bebyggelse er opført inden for forskellige tidsepoker og varierer derfor i alder og stilarter; ligeledes forekommer store forskelle i bebyggelsesstruk- turen, betinget af de særlige funktioner der i tidens løb har været henlagt til bydelen Bebyggelsen fordeler sig i hovedtræk i 5 kategorier: Tradi- tionel sluttet karrébebyggelse, stokbebyggelse placeret gavlvendt mod havneløbet, samlede militære bygnings- anlæg opført efter helhedsplaner, havnerelaterede indu- stribyggeri samt fritliggende enkeltbygninger placeret på voldanlæggets bastioner og redaner.

Det centrale Christianshavn er en velbevaret gammel by- Prinsessegade syd for Torvegade set fra volden. Gaden indrammes af del med fine arkitektonisk træk og flere fredede bygnin- Store gavlvendte bygninger præger Christianshavns facade mod havne- en varieret og harmonisk randbebyggelse i 3-4 etager. ger. Bebyggelsen er overvejende præget af traditionelle løbet og danner en karakteristisk fliget bygningsfront lukkede karréformer. Karrébebyggelsen kan groft opdeles i 2 hovedgrupper. Syd for Torvegade samt i et område nord for Torvegade mellem og kanalen er hu- sene smalle og opført enkeltvis i 3-4 etager med velpro- portionerede og fagdelte facader. Nord for Torvegade mellem kanalen og voldgaden er kar- reerne yngre og opført efter samlede planer i 5-6 etager. Enkelte karreer er opført ved Torvegades udvidelse i 1930’erne i den funktionalistiske byggestil. Denne stilart bryder med stedets oprindelige byggetraditioner, men bygningerne tilpasser sig området, bl.a. på grund af et en- kelt og afdæmpet helhedspræg. Dette gælder også de nyere parkbebyggelser Ved Volden og Voldboligerne.

Bebyggelsen langs Christianshavns Voldgade følger Voldanlæggets De gavlvendte stokhusbygninger langs havnefronten er et Det nye kontorbyggeri mod havneløbet på Christiansbro fastholder det krumme forløb. Byen er rykket helt op til fæstningsanlægget og efterla- bebyggelsesprincip der udspringer af grundstykkernes gavlvendte bygningsprincip, som dominerer Christianshavns havneprofil. der kun et snævert rum til Voldgaden. oprindelige funktion som handelspladser, med gavlvend- te pakhuse langs indskårne bassiner og dokanlæg. Prin- cippet er videreført op gennem tiden og sidst anvendt ved det nye kontorbyggeri på Christiansbro.

Bådsmandsstræde Kaserne og Sukkerfabrikken på Apple- bys Plads er begge anlæg, der er blevet opført efter sam- lede helhedsplaner. Kasernen, der nu indgår i fristaden Christiania, har et traditionelt kasernepræg, med lave frit- liggende bygninger omkring militære pladsanlæg. Bebyg- gelsen, der er arkitektonisk værdifuld, har fristaden sup- pleret med spredt beliggende selvbyggervillaer.

Holmen er en gammel flådebase med en overordnet ra- Christianhavns Kanal er bydelens centrale, markante byrum med sam- tionel anlægsstruktur. Området fremtræder med en åben Snedkergraven set fra Frederiksholmbroen med den nye boligbebyggel- menhængende randbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. og grøn karakter med lave og enkeltstående bygninger se - Halv Tolv - til højre i billedet. Holmens nye bebyggelser underord- hvoraf de ældste, der er opført i en enkel barok- stilart, er ner sig øernes åbne og grønne karakter. arkitektonisk værdifulde og fredede. De senere militære anlæg fra midten af 1900-tallet, der er præget af et funk- tionalistisk formsprog findes bl.a. på Margretheholm. Holmens nylige overgang til civile formål har medført fle- re nye bebyggelser. Disse anlæg tilpasser sig Holmens overordnede struktur og viderefører stedets åbne og grønne karakter, som fremover bør fastholdes.

På Refshaleøen er bebyggelsen overvejende åben og lav, med enkelte store haller og siloer. Området har, efter skibsværftets nedlæggelse, et stort udviklingspotentiale, men er ringe trafikbetjent. Naboskabet til Renseanlægget Lynetten og Amagerforbrændingen er afgørende for hvil- Christianshavns Kanal nord for er afgrænset af høje kar- ke funktioner, der kan indpasses. Kajpromenaden langs Takkelloftsgraven. I baggrunden Arsenaløen og rébebyggelser mod øst og varieret stokbebyggelse mod vest mod Krøy- det centrale Christianshavn med Vor Frelsers Kirkes spir som vartegn. ers Plads. Torvegade set mod Indre By. Den brede trafikerede gade virker som en barriere, der deler bydelen i en nordre og en søndre del. Store funkiskarreer dominerer gadens nordvæg.

Trafikarealer... Christianshavns gadenet danner inden for særstilling som den gade, der oprindelig udgjorde bydel- de enkelte delområder forskellige selvstændige mønstre. ens havnefront, hvilket afspejler sig i en større gadebred- På det centrale Christianshavn har kanalerne og gadenet- de og en randbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. tet en rektangulær struktur, der er identisk med strukturen i den oprindelige renæssanceby. Hovedakserne går gen- Også vejnettet på Holmen er rationelt anlagt over et nem Torvegade og „Overgaderne“ langs Christianshavns stramt vinkelret system med Danneskiold-Samsøes Allé Kanal. som nord- sydgående hovedvej. Delområderne forsynes via korte tværveje. Vejnettet er stormasket med en mar- Torvegade virker, med sin store bredde og intensive trafik keret aksevirkning, som understreges af store allébeplant- som en fysisk barriere, der deler bydelen i en nordlig og ninger. sydlig del. I hovedaksernes skæringspunkt ligger Christi- anhavns Torv, bydelens centrale pladsrum, markant ind- Vejnettet på Refshaleøen og Margretheholmen er struktu- rammet af en randbebyggelse i 5 - 6 etager. relt og rumligt udefineret.

Som bydelens rygrad danner Christianhavns Kanal et markant og overordnet byrum af særlig arkitektonisk kvali- tet. Med klare bygningsfronter markerer det store byrum Friområder... Christianshavns grønne struktur er præget af sig på langs gennem bydelen. Kanalens brede vandareal store vandarealer, få overordnede grønne anlæg og mar- binder bydelens øer sammen i et fint rumforløb fra Fre- kante allébeplantninger. deriksholm og Dokøen i nord, langs Arsenaløen og det centrale Christianshavn til i syd. Det væsentligste grønne område er Christianshavns vold- anlæg, der med bastioner og vandarealer strækker sig fra De øvrige gader er smalle og anlagt parallelt med bydel- Store allébeplantninger er karakteristiske for vejnettet på Holmen. Her Kalvebod Bastion i syd til Magretheholm i nord og af- ens hovedakser undtagen Christianshavns Voldgade, der Danneskiold-Samsøes Allé ud for Meldahls ankersmedie. grænser bydelen mod øst. Anlægget er en del af Køben- følger voldanlæggets krumme forløb. Strandgade har en havns oprindelige fæstningsring og står i dag - med få 2. Christianshavn

Refshaleøen domineres af store industrianlæg. Her renseanlægget Lynetten, hvor store skorstene står som vartegn ud mod havneindløbet.

ændringer - næsten intakt, som ved anlæggelsen. Vartegn og sigtelinier... Bydelens to kirker, Vor Frelsers Kir- I bydelens centrale del har små haveanlæg omkring Vor ke og Christians Kirke, er med deres slanke spir markante Frelsers Kirke og Christians Kirke stor lokal betydning. vartegn for området og indgår i Københavns samlede sil- huet. Bydelens kanaler er præget af lange lige forløb, med vari- erende indramninger. I de centrale og vestlige områder, Langs havnefronten rejser Refshaleøens store tekniske hvor kanalerne har tilknytning til havneløbet, optræder de anlæg sig over øens lave bebyggelse og markerer sig med rumlige forløb, der lader sig integrere i det urbane som vartegn. Ligeledes gør Mastekranen og Hovedvagten miljø. På Holmen skifter kanalmiljøet karakter; det tilpas- sig gældende som Nyholms vartegn over for Nordre ser sig øernes åbne og grønne struktur, og danner over- Toldbod. Endelig markerer og sig gang til voldanlæggets mere naturprægede vandområder. som lokale vartegn i havneløbet. Holmen har som helhed en gennemgående grøn karak- ter. De mange allébeplantninger er karaktergivende for Operahuset på Dokøen er opført midt for en sigtelinie på området. Særlig markant står alleerne langs Danneskjold- den anden side af havneløbet gennem og Samsøes Allé og Philip de Langes Allé. Amalienborganlægget mod Marmorkirkens kuppel. Den- ne placering medfører imidlertid, at operahuset ligger for- Nord for Margretheholm udnyttes vandarealet til lystbå- skudt i forhold til centerlinien i Philip de Langes Allé. dehavn, og på Refshaleøens vestside ligger Lynettehav- nen omgivet af et rustikt selvgroet skurmiljø. Kanalerne Endelig kan man iagttage en sigtelinie gennem Strandga- rummer også anløbspladser for småbåde. de med Christians Kirke som point de vue ved gadens afslutning mod syd. Bydelen afsluttes mod Øresund af Søfortet Trekroner, en isoleret ø midt i havneindløbet. Øens indre bassin er et Voldanlægget omkring Christianshavn med Stadsgraven. Et landskabe- fint veldefineret byrum, omkranset af volde og lave mili- ligt træk fra den indre parkring. tære bygningsanlæg.