Udviklingsplan Udviklingsplan
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Finansministeriet Finansministeriet UDVIKLINGSPLAN Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: 33 92 63 00 Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret og brugernes ønsker og behov. Til dette formål E-mail: [email protected] for nogle af de mest betydningsfulde danske udarbejder og reviderer styrelsen løbende www.ses.dk slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave udviklingsplaner for slottene og haverne. at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og nyttiggøres i dag En udviklingsplan må ikke forveksles med og for fremtiden. en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i udviklingsplanen, bliver løbende CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er en grundlæggende forpligtelse, at anlæg- taget op til revision og gennemførelsen afhænger gene bevares, så kommende generationer kan af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes opleve dem som autentiske, velbevarede anlæg aktuelle tilstand, økonomi etc. med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Det er samtidig en forpligtelse at sikre anlæggene Udviklingsplanerne fastlægger strategier synlighed og tilgængelighed for offentligheden for havens bevaring, udvikling og nyttiggørelse og understøtte de rekreative, turistmæssige og forholder sig til og imødegår forskellige og identitetsbærende potentialer, som denne problematikker i relation hertil. På den måde del af kulturarven repræsenterer. sikres et gennemarbejdet perspektiv for den videre udvikling. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at statens slotte og haver fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Finansministeriet SEPTEMBER 2006 UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG SEPTEMBER 2006 INDHOLD CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG . 4 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG . 8 HISTORIEN . 12 EN DEL AF FÆSTninGSRinGEN . 24 CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG I DAG . 28 BEBYGGELSE . 30 TRÆER . 32 GRÆS OG KRAT . 34 VANDOMRÅDERNE . 36 STIER OG ADGANGSFORHOLD . 38 NATURKVALITETER . 41 JORDFORUREninG . 44 MÅLSÆTninGER OG inTENTIONER . 48 DELOMRÅDER . 63 RAMMER FOR FREMTIDIG DRIFT . 107 BUDGET . 108 KILDER . 109 ORDLISTE . 110 FORORD Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret udarbejdelsen har Slots- og Ejendomsstyrelsen Dele af det historiske voldanlæg har siden for en stor del af de mest betydningsfulde danske holdt en række møder med forskellige myndig- begyndelsen af 1970’erne været beboet. slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave heder og væsentlige interessenter, herunder Beboerne overtog de forladte militærbygninger, at optimere samfundets nytte af disse anlæg, Christianiaområdets gartnergruppe. og indrettende dem til beboelse og andre formål. således at de bevares og kan bruges i dag Derudover er der siden slutningen af 1970’erne og for fremtiden. Udviklingsplanen sendes til høring hos interessen- opført en række nye bygninger til beboelse på ter og myndigheder, og indkomne kommentarer voldanlægget. Med overdragelsen af ansvaret for udvikling vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af Christianiaområdet, fik Slots- og Ejendoms- af Christianiaområdets voldanlæg. Hensigten med denne udviklingsplan er, styrelsen i 2004 en ny stor opgave, hvoraf at stedets forskellige kulturlag vil være synlige, udarbejdelse af en Udviklings- og plejeplan Som det fremgår af loven, er det en grundlæg- og bliver sikret en fortsat udvikling. Det omfatter for voldanlægget indgik som en af mange gende forpligtelse, at det historiske voldanlæg både det oprindelige fæstningsanlæg, senere delopgaver. Rammen for dette arbejde er Lov bevares, så kommende generationer kan opleve tilkomne militærbygninger og dele af Christiania- om ændring af lov om anvendelse af Christiania- anlægget som autentisk, velbevaret og med stor bebyggelsen. området, Lov nr. 431 af 09/06/2004 og kulturhistorisk fortælleværdi. Voldanlægget er et Christianiaudvalgets helhedsplan fra marts 2004. enestående og velbevaret eksempel på et euro- Målet med udarbejdelse af udviklingsplanen pæisk fæstningsanlæg, men også de senere for Christianiaområdets voldanlæg er dels, Christianiaområdets voldanlæg er et levende tilkomne kulturlag har stor historisk betydning. at lægge et gennemarbejdet og nuanceret kulturhistorisk anlæg, der udvikler sig over tid. Det er en vigtig opgave at sikre, at voldanlægget perspektiv for det fortsatte arbejde med dette Begrebet udviklingsplan skal forståes, som en er synligt og i videst mulig omfang er tilgængeligt anlæg. Dels at sikre, at konkrete beslutninger plan, der fastlægger strategier for anlæggets for offentligheden for bl.a. at understøtte de vedrørende anlægget sættes ind i en større bevaring, udvikling og nyttiggørelse, og forholder rekreative, turistmæssige, undervisningsmæssige sammenhæng. Derudover skal udviklingsplanen sig til og imødegår forskellige problematikker og identitetsbærende potentialer, som denne del danne grundlag for den fortsatte dialog med i relation hertil. af kulturarven repræsenterer. andre myndigheder, beboerene på Christiania- området og øvrige væsentlige interessenter Udviklingsplanen for Christianiaområdets Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at vold- i området. voldanlæg er udarbejdet i samarbejde med anlægget fortsat udvikles under en afbalanceret Opland Landskabsarkitekter, der primært har afvejning af bevaringsforpligtelsen og brugernes rådgivet om udvikling af terræn og beplantning ønsker og behov. samt udarbejdelse af kortbilag. I forbindelse med CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning Hovedvolden er ca. 5 m. høj. Fra voldgangen volden delt af Refshalevej langs Charlotte at udviklingsplanen sikrer, at der skabes sammen- og voldkronen er der mange steder mulighed Amalies Bastion. Vejen slører den visuelle kontakt hæng mellem Christianiaområdets voldanlæg for at se langt. Byens tårne og markante bygnings- voldene imellem og er en væsentlig barriere for, og de tilstødende dele af Christianshavns vold. værker i nærheden vidner om byens nærhed at Stadsgraven ved Christianiaområdets vold- Ligeledes skal udviklingsplanen sikre, at vold- og voldenes placering i forhold til centrum anlæg får tilført nyt vand. Trafikken på Refshale- området beskyttes og sikres en pleje, så det og havnen. vej bryder stiforbindelsen fra Christianiaområdets imødekommer de forandringer, der kan forventes voldanlæg til volden mod nord. Mod øst er at ske i byområderne omkring Christiania- Som det fremgår af Christianiaudvalgets adgangen til haveforeningerne og Kløvermarken området. Udviklingsplanen skal indgå i grund- Helhedsplan (2004) er volden præget af begrænset af den ydre voldgrav og udsynet sløret laget for Københavns Kommunes lokalplan- tilgroning. I betænkningen til christianialoven af den tætte bevoksningen på glaciset. Der er lægning for Christianiaområdet. Lokalplanen vil (2004) vurderes det at, bygningsmassen adgang til haveforeningerne via en bro, der går blandt andet regulere fremtidige adgangsforhold på volden er steget med 37% siden 1989. over ydre voldgrav ved 5. Redan. Mod syd og stiforbindelser på voldanlægget. Det betyder, at udsynet fra voldene mange er der adgang fra Christianhavns Vold ved steder begrænses af den tætte bevoksning Bådsmandsstræde via en smal sti på bærmen Christianiaområdets voldanlæg blev oprindeligt og selvbyggerhusene. ved Stadsgraven. anlagt som et militært forsvarsanlæg. Området er centralt placeret i byen som en del af den Forbindelsen fra Christianiaområdets voldanlæg Mod vest afgrænses området af Refshalevej langs rekreative struktur som Fæstningsringen fra til den øvrige del af Fæstningsringen er sløret Erdkehlgraven og Fabriksområdet ved Christiania- slutningen af 1600-tallet har dannet grundlag for. af tekniske anlæg og hegn imellem de forskellige området. Der er mange adgangsmuligheder områder. Mod nord er Stadsgraven og hoved- til fortidsmindet fra vest via de militærhistoriske ramper eller mindre trappe- og rampeanlæg fra Christianiaperioden. g Skyttegange/banketter Brystværn/skydeskår Voldgang Kontraescarpe/skyttegan Banketter på redanerne Brystværn Escarpe Inderskråning Bærme Fæstningsgrav Den dækkede vej Glacis Voldgade Vandgrav Dyssestien Bastioner: Flanker og Faser Kurtiner Hovedvold: Refshalevej Stadsgraven Krudtmagasin Ydre Voldgrav Erdkehlgraven Enveloppen: Redaner og Redaner mellemstykker Principsnit der viser de betegnelser, der er anvendt i udviklingsplanen. Begrebernes betydning forklares i ordlisten på side 110. 4 Udviklingsplan | Christianiaområdets voldanlæg Udviklingsplanen skal sikre, at voldområdet af stier, etablering af trapper, udtyndinger Udsigt mod vest fra voldgangen på kurtinen udvikles som et samlet rekreativt landskabeligt af udlevede træbeplantninger, genplantning ved bebyggelsen Sjette Sans, november 2005. område under hensyntagen til fortidsmindets af voldkrone træer samt etablering af græsdække historie. Der er tre faser i planen: på voldterrænet. Fase 0 omfatter de første opretningsarbejder Fase 2 omfatter de resterende anlægsarbejder, med oprensning af Magasindammene, udtynding der skal gennemføres med opretning af brinker, i træbeplantningerne samt opretning af brinker omlægning af stier, etablering af trapper, broer, langs stadsgraven ved Refshalevej. udtyndinger af udlevede træbeplantninger, genplantning af voldkrone træer, etablering Fase 1 består af en lang række større anlægs- af græsdække på voldterrænet samt fortsat arbejder med opretning af brinker, omlægning oprensning af Magasindammene. Udviklingsplan | Christianiaområdets voldanlæg RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG Christianialoven har til