Strædernei København Livgardens Nye Dirigent Hvidtjørnen På Christianshavns Vold Københavns Første Biografer

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Strædernei København Livgardens Nye Dirigent Hvidtjørnen På Christianshavns Vold Københavns Første Biografer Strædernei København Livgardens nye dirigent Hvidtjørnen på Christianshavns Vold Københavns første biografer Årgang 13 -JUNI/JULI - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) og Olav Vibild HENRIETTE HORNSLETH DIAMANT- OG ÆDELSTENSLIBER DIAMOND AND GEMCUTTER By appointment Vurdering NY DIRIGENT FOR Salg af sten DEN KGL. LIVGARDES Reparation & forarbejdning MUSIKKORPS Kurser Foredrag Den Kongelige Livgardes Livgarden hører jo under flittigt klaver og komponerede. Jeg fik en komponistuddannelse www.hhornsleth.dk Musikkorps er et enestående Forsvarsministeriet. Har du selv Det var vældigt hyggeligt – mig og havde de teoretiske grund- [email protected] orkester i Danmark. Dels på en militær baggrund? ved klaveret, min far på tuba færdigheder i orden. Derefter Telefon 21 28 87 56 Ekskursioner grund af sin alder – det blev (Erik Åkerwall, solotubaist i tog jeg til Finland, til Sibelius oprettet af Frederik 3. i 1658 i ”Ikke andet end min tid som Radiosymfoniorkestret gen- Akademiet, og var elev på diri- forbindelse med grundlæggelsen tivoligardist. Det skal man nem en menneskealder, red.) gentklassen dér i 3 år, hvor jeg af Den Kongelige Livgarde – ikke sige så meget om og min bror, der spillede afsluttede diplomuddannelsen dels fordi det i dag er Danmarks herinde! Dog må Suzi Quatro på stereo- in 1991. eneste professionelle harmoni- jeg sige, at jeg anlægget. Måske syntes orkester. synes, det giver naboerne ikke, det var Jeg tog hjem til Danmark, mig en vis så hyggeligt! men inden min debutkoncert Musikkorpset består af 36 pro- forståelse, en var jeg i Tyskland og fordiri- fessionelle musikere fordelt på vis reference til Jeg fortsatte på den gere Cavalleria Rusticana på et træblæsere, messingblæsere og det miljø, der måde, indtil jeg teater. Det indbragte mig en slagtøj. Korpset indgår sammen er her. Også en blev 15, så stilling som førstekapelmester med Livgardens Tambourkorps veneration, gik jeg i gang ved et tysk teater, og med den i vagtparaderne, der går fra så på med at forbe- i hånden havde jeg min debut- kasernen ved Rosenborg til den rede mig til koncert. Det var med Tivolis Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Amalienborg, når Majestæten at komme Symfoniorkester, og koncerten Udgivet af: eller rigsforstanderen residerer. på blev en stor succes. Side : 3-6 : Martin Åkerwall, Livgardens nye dirigent VK-Gruppen-Stræderne Desuden spiller Musikkorpset Badstuestræde 15 Side 7 - 8: Hvidtjørnene på Christianshavns Vold ved festlige begivenheder i Derefter tog jeg til Halberstadt 1209 Kbh. K. Kongehuset og medvirker ved i det tidligere Østtyskland, hvor Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Krydstogtskibene til byen militære parader. Endelig optræ- jeg havde min førstekapelmester- SE: 18197332 måde Side 10 : Nyt i Davids Samling der Musikkorpset med egne Konservatoriet, stilling i 2-3 år. Det var både www.straederne.dk koncerter med et bredt funderet var det ikke svært hvor jeg kom kunstnerisk og kulturmæssigt [email protected] Side 11 : Sven Okkels tegner vores by repertoire. for mig at træde ind som 16- en stor oplevelse, for det er Ansvarshavende redaktør: ind i rollen.” årig, på slagtøj. noget helt specielt at dirigere et Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 12-13 : Amager Naturcenter Orkestret har netop fået ny Jeg tog grund- operaorkester. Jeg fik for alvor Redaktionelle medarbejdere: Hvornår starter Side 14-17: Maleren Bjarne Tuxen chefdirigent til at varetage den uddannelsen lært dirigentteknik; der er nogle Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) kunstneriske ledelse. 44-årige din baggrund i på slagtøj – ting, man bliver nødt til at gøre Per Stisen Side 18-21 : Københavns første biografer dirigent, komponist og arrangør musikken? et par år – og på en bestemt måde, for ellers Research: Lone Luna Kelstrup Martin Åkerwall tiltrådte 1. så besluttede jeg kan man ikke få en opera til at Annoncer: Side 22 : Spændende galleri og vin i Dr. Tværgade marts i år efter en konkurrence, ”Jeg kom i at gå videre med fungere. Det er noget enklere Per Stisen Tivoligardens Side 23 : Bål i Nyhavn som man sædvanligvis har det komposition som med et symfoniorkester, fordi Lay-out og opsætning: i de store orkestre. Blandt kon- tambourkorps som speciale. Jeg vidste der er den tid, der skal være, Kirstine Ploug (DJ) Side 24-25 : København sidste gasbeholder kurrencens 6 udvalgte ansøgere 8- eller 9-årig, hvor allerede dengang, du kan næsten slå, som det Fotografer: blev det Martin Åkerwall, som jeg spillede tromme. at jeg ville være passer dig, og orkestret spiller Thomas Trane (DJ) Side 26 : En ny bog om København fik posten som leder af det Lidt senere, i orke- dirigent, men man videre, når du har lyst til det. Kirstine Ploug (DJ) stret, spillede jeg Side 27 : Madsiden traditionsrige orkester. Vi har mente, at jeg var for Men under en operaforestilling Forside foto: været på kasernen og talt med også tromme. Ved ung til at tage en er der så mange instanser, der Kirstine Ploug (DJ)- Chr. d.4. statuen ved Nyboder Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Martin: siden af spillede jeg dirigentuddannelse. kører på samme tid, at man skal Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Oplag: 6000 2 3 MARTIN ÅKERWALL LIVGARDENS NYE DIRIGENT være meget grundigt forberedt. sig af, at dirigenten Dimitri Jeg har faktisk også dirigeret glemme, hvad Livgarden er og Man skal på minimal tid kunne Kitajenko havde set mig til en harmoniorkestre. Herhjemme hvilket publikum, vi har. Men få orkestret til at spille videre, Malko-konkurrence og tilbød har vi kun et profes- vi har at gøre med et musik- og der er meget større tem- mig at være hans assistent på sionelt harmoniorkester, det korps, der er befolket af nogle poudsving i en opera end i en nogle forestillinger på Bern er Livgardens Musikkorps, af Danmarks højest uddannede koncert. Ikke sådan, at der ikke Stadt Theater. men der findes en masse gode og mest professionelle musikere, er tempoudsving i en koncert, amatørharmoniorkestre rundt og det betyder, at de skal stimu- men dér er de underlagt mig, Hjemme i Danmark igen havde omkring, som jeg af og til har leres.” det er de ikke i en opera eller jeg nogle freelance-opgaver som dirigeret som gæstedirigent og en teaterforestilling, der er de dirigent og kom i 2000 til Det også komponeret til. Ved de lej- Og det er dér, du vil komme underlagt, hvad der sker under Kgl. Teater ligheder har ind med nye idéer? forestillingen. Det er en anden som gæstedi- jeg opda- dirigentteknik, som man skal rigent. Det Musikkorpset kan get, hvilke ”Jeg mener, at orkestret godt kunne beherske. Jeg fik meget blev til en klangmulig- i visse tilfælde kan træde ud af at være der i 3 år. lang række godt træde ud af sin heder, der er ud af sin rolle og spille helt forestillin- rolle af og til i et sådant anderledes musik. Jeg så gerne Inden jeg vendte tilbage til ger på Det ensemble. Musikkorpsets medvirken til en Chefdirigent for Den Kongelige Livgarde Martin Åkerwall Danmark, havde jeg et længere Kongelige, indtil 2006, hvor Vi har sinfoniettaer herhjemme, større, ny musikfestival eller i ophold i Schweiz. Det kom jeg indledte et ”eventyr” med små kammerensembler, symfo- andre sammenhænge profilere Der er gjort mange forsøg i og lidt sjov” – det går ikke, for mig selv med noget eksperi- niorkestre, trioer og alt muligt, sig i dansk musikliv på lige linje nyere tid, og det har vist sig marchen har en stadig levende menterende musik (beskrevet i og så altså også harmoniorke- med de andre ensembler. At vanskeligt. Hvis man ser på tradition i noget praktisk. Det Stræderne i oktober 2007, red.). stret som ensembleform. Det Musikkorpset kommer ind på Kaj Nielsen eller en af de mere er derfor, at der er visse mar- Det var ligesom en rejse ind i er min hensigt at arbejde på, at landkortet i den sammenhæng.” navnkundige som Sousa, kunne cher, som kan anvendes, og mig selv, en slags pause, hvor jeg dansk musikliv kommer til at se de skrive marcher og bygge andre, som simpelthen ikke kan udviklede mig på andre planer, mere af den ensembleform, ikke Kommer der ny musik på dem op med kontramelodier bruges, fordi garderne ikke kan end jeg havde været vant til i kun i forbindelse med marchen, gaden? osv. på en måde, så det virkede marchere til dem. Én ting er, at musikken. Jeg dirigerede også, men også i andre sammen- rigtigt. Jeg ved ikke, hvad der lå Musikkorpset, som kan noder, senest i Singapore, hvor jeg var hænge. Det er kun herhjemme, ”Givetvis. Det kan godt være, at i tiden dengang, men i dag er måske kan gå til noget, der er med den finske nationalballet. at der er så ringe bevågenhed jeg skriver marcher! Der er fak- det sværere for synkoperet eller Så blev stillingen her opslået, omkring den ensembleform, i tisk tradition for, at Livgardens komponister at skævt på anden og jeg tænkte: den stilling er lande som f.eks. Tyskland og dirigenter skriver marcher, og indskrænke sig Marchen er et måde, men unge lige mig! Fordi ved siden af den England er der en helt anderle- nogle af dem er de bedste mar- til det, det skal gardere, som symfoniske livsbane, som min des status omkring den. cher, vi overhovedet har, f.eks. være. Det er i stykke levende ikke har noget far havde, har han præget mig har Kaj Nielsen skrevet nogle virkeligheden historie som helst for- med sin drøm, som netop var Der er i Livgardens Musikkorps af de flotteste, danske marcher en begrænsnin- hold til musik, at blive dirigent for Livgarden. en meget stor åbenhed over for overhovedet med Frederik d. 9’s gens kunst at skal kunne gå Han havde sit orkester i at ville mere end Musikkorpsets Honnørmarch som det absolut- gøre det enkelt og samtidig virk- med værdighed.
Recommended publications
  • Udviklingsplan Udviklingsplan
    Finansministeriet Finansministeriet UDVIKLINGSPLAN Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: 33 92 63 00 Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret og brugernes ønsker og behov. Til dette formål E-mail: [email protected] for nogle af de mest betydningsfulde danske udarbejder og reviderer styrelsen løbende www.ses.dk slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave udviklingsplaner for slottene og haverne. at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og nyttiggøres i dag En udviklingsplan må ikke forveksles med og for fremtiden. en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i udviklingsplanen, bliver løbende CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er en grundlæggende forpligtelse, at anlæg- taget op til revision og gennemførelsen afhænger gene bevares, så kommende generationer kan af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes opleve dem som autentiske, velbevarede anlæg aktuelle tilstand, økonomi etc. med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Det er samtidig en forpligtelse at sikre anlæggene Udviklingsplanerne fastlægger strategier synlighed og tilgængelighed for offentligheden for havens bevaring, udvikling og nyttiggørelse og understøtte de rekreative, turistmæssige og forholder sig til og imødegår forskellige og identitetsbærende potentialer, som denne problematikker i relation hertil. På den måde del af kulturarven repræsenterer. sikres et gennemarbejdet perspektiv for den videre udvikling. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at statens slotte og haver fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Finansministeriet SEPTEMBER 2006 UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG SEPTEMBER 2006 INDHOLD CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG . 4 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG . 8 HISTORIEN . 12 EN DEL AF FÆSTninGSRinGEN . 24 CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG I DAG . 28 BEBYGGELSE . 30 TRÆER . 32 GRÆS OG KRAT . 34 VANDOMRÅDERNE . 36 STIER OG ADGANGSFORHOLD . 38 NATURKVALITETER .
    [Show full text]
  • DG Nr. Status Adresse Postnr Antal Rum Udlejet Formål 1 Forseglet Amaliegade 31 a 1256 1 9 Forseglet Elsdyrsgade 49 1324 1 10 F
    DG nr. Status Adresse Postnr Antal rum Udlejet Formål 1 Forseglet Amaliegade 31 A 1256 1 9 Forseglet Elsdyrsgade 49 1324 1 10 Forseglet Elsdyrsgade 48 1324 1 11 Forseglet Svanegade 2 1328 1 12 Forseglet Svanegade 4 1328 1 13 Forseglet Svanegade 6 1328 1 14 Forseglet Vildandegade 8 1327 1 15 Forseglet Delfingade 32 1325 1 18 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38 1350 1 ja Øvelokale 19 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38A 1350 2 ja Øvelokale 19 Klargjort Grønlands Torv/Øster Voldgade 38A 1350 2 ja Øvelokale 20 Forseglet Grønlands Torv 1350 1 24 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 2 25 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 3 26 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 15 1306 3 27 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 3 28 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 29 Forseglet Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 30 Klargjort Rosenborg Have v/Kronprinsessegade 7 1306 2 ja Lagerrum 48 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 49 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 50 Forseglet Ø. Farimagsgade 3-5A 1353 1 51 Forseglet Ø. Farimagsgade 5B - 7 1353 1 52 Forseglet Ø. Farimagsgade 5B - 7 1353 2 53 Forseglet Kommunehospitalet/Øster Farimasgade 5 1353 1 54 Forseglet Kommunehospitalet 1353 2 55 Forseglet Kommunehospitalet 1353 2 56 Forseglet Kommunehospitalet 1353 1 59 Klargjort Sølvgade 83B 1307 2 ja Foreningslokale 60 Klargjort Sølvgade 83A 1307 1 ja Lagerrum 61 Klargjort Sølvgade 81A 1307 1 ja Øvelokale 62 Klargjort Sølvgade 81 1307 2 ja Øvelokale 63 Klargjort Sølvgade
    [Show full text]
  • 1700-Tallet Mere I 1600-Tallet 1600-Tallet En Tur I Blåtårn
    1600-tallet 1700-tallet Christianshavns Selvstændig 1724 Christianshavns Port og Grundlæggelse købstad Portnerbolig etableres Revshaleholm og Færgeholm Christianshavns første mellem Amager og Slotshol- grundlæggere blev allerede i men. Der skal anlægges 1618 lokket til mere byggeri en befæstet vold omkring ved at blive lovet købstads- 65 storgrunde. Der skal rettigheder. bygges broer til Amager Endelig 8. juni 1639 blev og Slotsholmen. Desuden disse rettigheder indskre- skal der graves en kanal vet ved lov. De næste år gennem byen i samme dybde blev disse rettigheder eft- som gravene og mindst 6 erhånden præciseret, men roder bred, således at både først 10. August 1658 fik og pramme kan sejle der- Christianshavn, sammen ind fra begge sider. Arbej- med København, eneret på det skal udføres straks til al handel med varer til og Selvportræt af Johan Semb fra foråret og fuldføres på 2 år. fra ind- og udland. Dette år 1600 ”med en plan der næ- sten ligner Christianshavner- Betalingen, 38.100 rigsdaler, skulle kunne hjælpe på Chr. planen fra 1617” skal oppebæres fra Rente- meget slunkne kasse. Men kammeret efterhånden som da var Børsen, som egentlig Efter Rigsrådets accept ind- arbejdet skrider frem, og Hr. hørte under Christianshavn gik Kong Kristian IV den 7. Semb har allerede modtaget indtil 1655, blevet bragt december 1617 en kontrakt 2000 rdl. på hånden. Hr. under det københavnske med den nederlandske in- Semb er en betydelig og er- styre, så økonomi-en forblev geniør Johan Semb om an- faren geometer og inspireret vanskelig i den nye køb- læggelsen af Christianshavn. af de nyeste byplanideer fra stad.
    [Show full text]
  • REFERAT for Mødet Den 11.06.2020, Kl
    INDRE BY LOKALUDVALG REFERAT for mødet den 11.06.2020, kl. 18:30 i Teams 1. Referat og godkendelse af dagsordenen (2020-0131287) 2 2. Det lokale miljøarbejde i 2019 (2020-0106677) 4 3. Driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde (2020-0106674) 10 4. Potentielle placeringer for nye nærgenbrugsstationer (2020-0125108) 12 5. Udarbejdelse af hjemmeside med vejledning om støjklager (2020-0063725) 15 6. Initiativer i forhold til nattelivet (2020-0066861) 19 7. Høringssvar vedr. udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan 512, Nyhavn og 23 Gammelholm (2020-0128693) 8. Status på Nyhavn (2020-0129801) 29 9. Rammerne for julemarkederne i Indre By (2020-0102631) 35 10. Forslag om at lukke Østbanegade ved Østerport st. (2020-0066638) 39 11. Borgermøde om tagterrasse med café og open air-biograf på Cinemateket 44 (2020-0127667) 12. Borgermøde om Søernes herlighedsværdi og rekreative værdi (2020-0066825) 49 13. Ny badezone ved Ofelia Plads (2020-0065160) 51 14. Temaer for dialog med borgerrepræsentant Karina Vestergård Madsen 53 (2020-0129799) 15. Samarbejde med Kayak Bar om debatarrangementer (2020-0128741) 55 16. Orientering fra arbejdsgrupperne mv. (2020-0131312) 57 17. B-sag: Projekt til forskønnelse af Sankt Pauls Plads (2020-0086481) 59 18. B-sag: Fodgængerovergangen i Nørre Farimagsgade (2020-0126267) 61 19. B-sag: Gadeaffald i Indre By (2020-0130039) 63 20. B-sag: Opfølgning på lokaludvalgets møder for beboerne i Laksegade-området og 67 området omkring Nikolaj Plads (2020-0071850) 21. B-sag: Mødeplan 2021 (2020-0124880) 69 22. B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, juni 2020 (2020-0130695) 71 23. B-sag: Status på lokaludvalgets 2020-pulje, juni 2020 (2020-0131313) 74 24.
    [Show full text]
  • Fuglelivet På Christianshavns Vold
    Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000 begyndte Vej & Park at udarbejde en Pleje- og Udviklingsplan for parkerne i Fæstningsringen i København, dvs. Kastellet, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. I forbindelse med dette arbejde var der bl.a. et ønske om, at tage hånd om det dyre- og planteliv, der er i de pågældende parker. Da Christianshavns Vold (Volden) rummer et rigt fugleliv, blev dette område udvalgt til en nærmere fugleregistrering. I øvrigt eksisterede der allerede et godt indtryk af hvilke vandfugle, der holder til i de øvrige parker i Fæstningsringen. Dog kunne en registrering af småfugle i disse parker også være ønskelig. Fugletællingen er fortaget af biolog Ayla S.N. Elkjær. Rapporten er udarbejdet af samme med konsulentbistand fra biolog Jan Fischer Rasmussen. Tidligere overvågning af vandfuglene på Christianshavns Vold er foretaget af Rasmus Turin; Ynglefugle i 1992 samt rastende fugle i årene 1993, 94 og 95 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Formål Christianshavns Vold rummer et rigt fugleliv. Formålet med denne fugleregistrering var at få belyst, hvilke fugle der holder til på Volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt anvendes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på Volden. Disse informationer skal indtænkes i Pleje- og Udviklingsplanen for parkerne i Fæstningsringen. Fæstningsringen (Christianshavns Vold med kraftig linie). Beskrivelse af naturen på Christianshavns Vold Christianshavns Vold er beliggende i det indre af København. Volden er et langstrakt smalt parkbånd, der omkranser et brakvandsareal (Stadsgraven) med direkte forbindelse til Københavns Havn.
    [Show full text]
  • Kastellet Og Udenværker Fra Esplanaden Og Fra Folke Bernadottes Allé
    Kastellet SERVICEOPSLAG og udenværker BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN ADGANGSFORHOLD KASTELLETS KOMMANDANTSKAB Der er adgang til Kastellet og udenværker fra Esplanaden og fra Folke Bernadottes Allé. Der er adgang til Churchillparken og Grønningen fra Esplanaden og Grønningen. Der er adgang til Langelinieanlægget fra Nordre Toldbod og Esplanaden via Gefion springvandet og Gefions Bro, samt fra Folke Bernadottes Allé. ÅBNINGSTIDER Kastellet er åbent fra 6.00 morgen til 22.00 aften. Stierne på Kastellets hovedvold afspærres ved solnedgang. Smedelinien,Langelinieanlægget,Churchillparken og Grønningen er åbne hele døgnet. FÆRDSEL I ANLÆGGENE Cykling er ikke tilladt på grusstier, samt omkring Gefionspringvan- det, på Gefionbroen og i Langelinieanlægget. Hunde skal holdes i snor i anlæggene, men kan gå frit på Kastellets hovedvold. FACILITETER Der er offentlige toiletter under Langeliniepavillonen og under Langelinieanlægget ved trappen ned til Ivar Huitfeldt monumentet. Københavns Kommune Kommandantskabet i Kastellet Bygge- og Teknikforvaltningen,Vej & Park, Kastellet 102 VEJ & PARK 1999 Njalsgade 13, 4. sal, 2300 København S. 2100 København Ø Kastellet og udenværker vre do Københavns Kommune www.btf.kk.dk yk A/S · 2610 Rø 33 r T kly Quic KASTELLET OG UDENVÆRKER Et kig ind gennem Kongeporten fører tilskueren helt tilbage til 1664, hvor Kastellet med udenværker og dobbeltgrav stod fær- digt. Her, i et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæst- ningsværker, mødes fortid og nutid i et anlæg, der er en del af Forsvaret, kulturhistorisk mindesmærke, museum, rekreativt område, og samtidig er en yndet turistattraktion. København har fra 1043 og frem til 1800-tallet været beskyttet af palisader, mure og volde. De fæstningsanlæg, vi i dag kan genfinde i Københavns indre parker, på Holmen og i Kastellet, er et resultat af den udvidelse af voldanlæggene,som Christian d.IV påbegyndte først i 1600-tallet.
    [Show full text]
  • Fra Gader Til Sogne 1787-1890
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. København Fra gader til sogne 1787-1890 Landsarkivet for Sjælland Lolland-Falster & Bornholm Gader og sogne 1787 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Sogn Adelgade.................................................................................. Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)............................................................... Holmens (21) Admiralgade............................................................................. Sankt Nikolai (86) Amagerstræde................... ..................................................... Vor Frelser (47) Amagertorv........................1..................................................... Sankt Nikolai (86) Antikvitetsstræde................ .................................................... Vor Frue (13) Antonistræde....................
    [Show full text]
  • Bro Ved Vester Voldgade Forslag Til Lokalplan Borgerrepræsentationen Har Den 26
    Bilag 1 BRO VED VESTER VOLDGADE Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 26. november 2015 vedtaget forslag til lokalplan Bro ved Vester Voldgade med tilhørende miljørapport. Lokalplanområdet ligger i bydelene Indre By/Christianshavn. Offentlig høringsperiode fra den 10. december 2015 til den 4. februar 2016 Indhold Redegørelse for lokalplanen .....................................3 Lokalplan Bro ved Vester Voldgade ......................14 Lokalplanens baggrund og formål ..................................... 3 § 1. Formål .........................................................................14 Lokalplanområdet og kvarteret ......................................... 4 § 2. Område .......................................................................14 Cykeltrafik ......................................................................... 5 § 3. Anvendelsen ...............................................................14 Byggeprojektet .................................................................. 6 § 4. Vandarealer .................................................................14 Miljøforhold .......................................................................7 § 5. Omfang og placering...................................................14 Fredede bygninger og anlæg .............................................. 8 § 6. Ydre fremtræden .........................................................14 Kulturmiljøer .................................................................... 8 § 8. Tilgængelighed ...........................................................15
    [Show full text]
  • Værdifulde Kulturmiljøer I København Indhold
    VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN INDHOLD Indledning ........................................... 3 3. Produktionens København Mål ......................................................4 Baggrund .............................................4 Indledning ......................................... 30 Hvad er et kulturmiljø ..........................4 3.1 Rud. Rasmussen .................................................... 32 3.2 Holger Petersens Tekstilfabrik .............................. 33 Københavns fortællinger ......................4 3.3 Den Brune og Hvide Kødby ....................................34 Kortlægning af kulturmiljøer ................ 5 3.4 Carlsberg ............................................................... 35 3.5 H.C. Ørstedværket ................................................. 36 Sikring af kulturmiljøer ........................ 5 3.6 Refshaleøen B & W .................................................37 3.7 Håndværkerbyen i Valby ....................................... 38 3.8 Filmbyen i Valby . ...................................................39 1. København som hovedstad Indledning ........................................... 6 4. Københavnernes velfærd 1.1 Slotsholmen ............................................................8 1.2 Københavns Middelalderby .....................................9 Indledning .........................................40 1.3 Fæstningsringen ................................................... 10 4. 1 Bispebjerg hospital ................................................42 1.4 Københavns
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Mange Veje Og Stier Fører Til Parken (Se Kortet). Offentlige Busser Til Bl.A
    Adgangsforhold Mange veje og stier fører til parken (se kortet). "I Transport Offentlige busser til bl.a. Christianshavns Torv og Chri tmas Møller Plad - oplysninger fås i HUR Kundecenter, tlf. 3613 1415 og www.rejseplanen.dk. Åbningstider Christianshavns Vold er åben hele døgnet. Færdsel på volden ~ Hunde skal holde i snor undtaget i fritløbs- ~ området (se kortet). Husk hundeposer. ~ Cykling er kun tilladt på en ti ( e kortet). Fiskeri er ikke tilladt. ~ Sejlads er ikke tilladt. Faciliteter Parkens grillpladser kan frit benyttes. Pladsen mel- lem Elefan tens Bastion og Torvegade kan udlåne til arrangementer. Henvendelse om lån skal ske til Vej & Park, tlf. 3366 3500. KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Nogle seværdigheder o Krudthuset o Amagerport og vagtboden På Enhjørningens Bastion ligger et garnrnelt krudt- år Amagerbønder og andre rejsende til byen hus, der er opført omkring 1730. Oprindeligt blev havde passeret Acciseboden og dernæst bomhu- bygningen anvendt til opmagasinering afkrudtog set på Ravelinen, førte vejen dem videre til Ama- kugler, hvorfor huset har tykke vægge og et min- gerport. Inden de blev lukket ind, skulle de atter dre kraftigt tag. Denne konstruktion gør, at tryk- kontrolleres - nu af militærets portvagt. Portens ket fra en eventuel eksplosion kanaliseres opad. I vagtbygning, bygget i 1718-20, kaldes i vore dage 1930'erne fik bygningen en ganske anden anven- ofte fejlagtigt for »Acciseboden«, selvom det ikke delse. Den blev brugt til omklædningsrum, når pi- var her, der betaltes »zise« (afgift). Huset blev i 1936 ger fra de omliggende skoler gjorde gymnastik og flyttet 12 !TI mod nord, da Torvegade skulle udvi- spillede bold på bastionen.
    [Show full text]
  • Isbn 978-87-998378-0-9
    ISBN 978-87-998378-0-9 1 Min elskede farmor Emilie Johannes Hansen Johansens livlige datter Emilie fra Nyboder, blev min farmor. Jeg er meget stolt af, at være et af hendes 19 børnebørn. Min farmors liv har ikke altid været let, men med flid og godt humør klarede hun det hele. Emilie havde en stærk personlighed, empati og omsorg for sine nærmeste. Hun var en meget spændende person. Jeg fortæller denne historie, fordi jeg gerne vil give Emilies efterkommere kendskab til deres aner, og lidt historie om hvordan det var at leve dengang. Det kan måske også give inspiration til andre, så de kan gå i gang med at skrive deres historie om deres aner. Mange af billederne har min mand Svend og jeg fotograferet. Mine oldeforældre Først vil jeg fortælle lidt om min oldefar Johannes, som jeg aldrig har kendt. Han døde i 1907, så det var før, både jeg og min far blev født. Johannes’ forældre var Hans Johansen og Karen Magdalene, der var født Olsen. De stammer begge fra Nyboder i København, og boede der hele deres liv. Det var ikke velset dengang, hvis man gik uden for Nyboder, når man skulle finde sin ægtefælle. Det var så heldigt, at der boede mange mennesker der dengang. I Nyboder blev de første 20 huse opført i 1631 af Christian den 4. Han ville gerne sørge for nogle gode boliger, til dem der arbejdede i Søværnet. Det blev til 200 boliger på hver ca. 40 m², bestående af en stue på 19 m², et kammer, en forstue og køkken, som man delte med nabolejligheden.
    [Show full text]