Kend

Maleri af Rach og Eeberg, 1749 . “Byporten til Christianshavn” Alt bliver historie

Christianshavn har gennem snart 400 år udviklet sig fra ingenting, til det vi har i dag. Noget forsvinder, noget bliver forvandlet, og noget nyt kommer til. Christianshavns lokalhi- storiske Forening har i de sidste 25 år fået opbygget et miniarkiv, og vores ambition er at gemme, dokumentere og formidle alt, hvad der har med Christianshavn at gøre. Vores hjemmeside og Vagthuset udvides konstant med nye oplysninger, billeder og genstande fra Christianshavn. Formidlingen sker også gennem foredrag og rundvisninger. Oplysningerne her i bladet – de kronologiske optegnelser, er smagsprøver på vores historie, hvor man kan se og høre mere i vores arkiv

Hvad skete der også i Christianshavn kort fortalt Christianshavn blev anlagt øer, der udgør Holmen. Christianshavns byvåben fra privilegiebrevet, 1639 1618, da Christianshavn som en fæstningsby under I 1990erne forlod Søvær- blev grundlagt: Christian den IV i 1618 og net det meste af området, årerne fremefter. Kanaler, og i de gamle skibshaller, gader og torv blev efter kanonbådsskure, smedjer, nederlandsk forbillede eta- kaserner og magasiner er bleret med en symmetrisk der i dag boliger, kreative Indland Udland byplan omgivet af volde og virksomheder samt Film- bastioner. Arbejdet i van- skole, Teaterskole, Musik- - Ove Gjedde står i spid- - Protestanterne i Prag det og de små holme var konservatorie og Design- og sen for Christian IV eks- smider to kejserlige stat- vanskeligt og skred kun Arkitektskole, ligesom Op- pedition til Indien, der fø- holdere langsomt frem. eraen er bygget på Dokøen. rer til grundlæggelsen af ud ad vinduet på Hrad- Byen, der var selvstæn- På Arsenaløen bygges en ny kolonien, Trankebar cany-borgen. Det bliver dig købstad fra 1639-74, multihal til kultur og sport. indledningen til Tredive- udviklede sig til at blive På Nyholm er Mastekranen årskrigen en international skibs- og en række ældre maritime farts- og håndværkerby. anlæg bevaret. Et andet - Christian IV påbegynder Voldanlægget blev i flere militærområde er omdannet opførelsen af Collegium omgange udbygget både til Fristaden Christiania. Regium, i daglig tale Re- - Sir Walter Raleigh (1552 mod syd og nord. I 1700- Mange af renæssance- gensen /1554 –1618) berømt en- tallet blomstrede handels- husene fra 1600 tallet, pak- gelsk forfatter og opdagel- kompagnierne, der sejlede sesrejsende henrettes ved store værdier hjem fra hele periode, flådestationens halshugning i London for verden. gamle bygninger, krudt- - 22. sept. (påstået) forræderi mod Efter krigen mod Eng- huse, pakhuse og haller er På grund af pestsmitte- kong Jakob 1. af England. land mistede Danmark i bevaret, da byen aldrig har fare må ingen, som kom- været udsat for store brande mer fra Bergen til Sundet, Christianshavn blev et af de eller bombardementer, og komme i Land fra Skibene fattigste områder i Køben- bygningerne hører sam- - 8 marts: havn. Senere i 1800-tallet men med voldanlægget til Johannes Kepler offent- blev der dog etableret store noget af det bedst bevarede nyskabende industrier og stillingssteder, biblioteker, Og siden år 2000 er ind- liggør sin 3. lov om pla- af sin art i Danmark. Og skibsværfter. restauranter, ministerier, byggertallet steget igen - - Stor tyfus-epidemi på netbevægelser. trods hårdhændet sanering Bornholm, mistænkt for Igennem 300 år havde siden 1930erne er mange ambassader og boliger. I mest på baggrund af boliger at komme fra Riga bygninger bevaret og kanalerne, der er fredet, er på Holmen og Margrethe- på de fem kunstig skabte forvandlet til museer, ud- der stadig fyldt med skibe. holm. 1600-tallet 1700-tallet Christianshavns Selvstændig 1724 Christianshavns Port og Grundlæggelse købstad Portnerbolig etableres Revshaleholm og Færgeholm Christianshavns første mellem og Slotshol- grundlæggere blev allerede i men. Der skal anlægges 1618 lokket til mere byggeri en befæstet vold omkring ved at blive lovet købstad- 65 storgrunde. Der skal srettigheder. bygges broer til Amager Endelig 8. juni 1639 blev og . Desuden disse rettigheder indskrevet skal der graves en kanal ved lov. De næste år blev disse gennem byen i samme dybde rettigheder efter-hånden som gravene og mindst 6 præciseret, men først 10. Au- roder bred, således at både og pramme kan sejle der- sammen med København, ind fra begge sider. Arbej- eneret på al handel med det skal udføres straks til varer til og fra ind- og udland. Selvportræt af Johan Semb fra foråret og fuldføres på 2 år. Dette skulle kunne hjælpe år 1600 ”med en plan der næ- sten ligner Christianshavner- Betalingen, 38.100 rigsdaler, på Christianshavns meget planen fra 1617” skal oppebæres fra Rente- slunkne kasse. Men da var kammeret efterhånden som Børsen, som egentlig hørte Efter Rigsrådets accept ind- arbejdet skrider frem, og Hr. under Christianshavn indtil gik Kong Kristian IV den 7. Semb har allerede modtaget 1655, blevet bragt under det december 1617 en kontrakt 2000 rdl. på hånden. Hr. københavnske styre, så økon- med den nederlandske in- Semb er en betydelig og er- omien forblev vanskelig i den geniør Johan Semb om an- faren geometer og inspireret nye købstad. De christian- læggelsen af Christianshavn. af de nyeste byplanideer fra shavnske borgere ansøgte Projektet omfatter opfyld- Italien. samme år om indlemmelse ning af området mellem i København. Vilkårene for to købstæder beliggende så tæt på hinanden var blevet for vanskelige for christians- havnerne. Først i 1674 fik Kært barn har mange navne: En tur i Blåtårn Christian V tid til at bønhøre Byporten og hus omtales først som Portnerens vaaning ved Christianshavns Port, senere christianshavnerne. Chris- skifter navnet mellem Christianshavns Vagt og Amagerport. I 1662 blev Christianshav- arveenevælde, hvilket reelt tianshavn blev på papiret På gavlen i huset på hjørnet af vejen med navnet Ved Amagerport på Christmas Møllers ns Borgmester Hans Sø- afskaffede Københavns og en del af København, men Plads er der øverst et relief af byporten med navnet Kristianshavns Port. rensen og Rådmand Hans Christianshavns berøm- er den nogensinde blevet det Johansen fængslet for at mede privilegier. Dommen mentalt? have klaget over, at de var usædvanlig hård og Chr. IV etablerede 1633 en privilegier, borgerne netop havde til formål at forhindre vandledning af trærør foret havde opnået, ikke blev andre i at gøre krav på di- med blyrør fra Peblingesøen Under de svenske belejring- af det gamle København, og dig at ligge på den rigtige fulgt i en sag om tildeling verse privilegier, som den til hjørnet af , er af København i slutnin- Christianshavn blev igen side af vandet, så den blev af et embede. Under sven- nye enevoldskonge ikke hvor han anbragte en vand- gen af 1650´erne og sidst i ikke berørt af brandene i skernes angreb og belejring respekterede. post. kongen tjente på de høje 1659 blev Christianshavn Man kan se af folketællings- København i 1700 tallet, af København måtte Fred- Efter et halvt år i fængslet vandafgifter. Kbh. Magistrat fyldt med dels flygtninge protokoller, at rigtig mange men blev i stedet et vigtigt og erik den 3. tildele borgerska- Blåtårn måtte de to herrer anlagde derfor endnu en fra Amager dels med syge, hjemløse københavnere blev solidarisk tilholdssted for de bet en række privilegier for beklage deres ”onde , grof- vandledning fra Vesterport sårede soldater, som der installeret i de små chris- forbrændte københavnere. at forsvare byen og dermed fue och criminelle Fauter til Christianshavn, som også ikke var plads til i Køben- tianshavnske huse, som i Da var Christianshavn ble- landet, efter at adelen havde och Misgerninger” samt give gav god fortjeneste. havn. Christianshavnerne forvejen var tæt beboede. vet en del af København, og svigtet totalt. Efter sven- afkald på store fordringer måtte dele deres få tørre Christianshavn havde på bydelen havde mærket lidt skernes nederlag lykkes det på Kronen for lån ydet under som selvstændig købstad, brødskorper med alle disse det tidspunkt 328 huse, til opgangstiderne fra hand- kongen at kuppe stænder- krigen. men disse år var fyldt med ”nye” beboere - uden at få og der var 6052 beboere, len bl.a. med sukker, som forsamlingerne og indføre voldsomme begivenheder, nogen kompensation fra også hjalp til at genopbygge konkurrence og jalousi fra København. København. København på kort tid. den nære, meget større nabo. I 1728 brændte en stor del Christianshavn var hel- De christianshavnske Kort over Christianshavn håndværkerlaug var nye og ikke helt etablerede med 1785 med udvidelser af egne love og regler. Derfor, og fordi konkurrencen blev Skibskaptajn Hans Ped- til sømænd, sømandsenker for stor, opstod der mange ersen Kofoed tjente styr- og børn og til forskellige Christianshavns volde stridigheder mellem laugene tende mange penge på men- skoler, arbejdshuse, stiftel- i de to så tætliggende køb- neskehandel, kaldet suk- ser, hospitaler, uformuende Udvidelse af mod syd 1668 stæder. Ingen håndværkere kerpenge fra vestindien. pigebørn mv. 1685-92 Udvidelse af Christianshavns Vold mod nord øst kunne blive ansat i den an- Pengene brugte han bl. a. I dag kan man se en den købstad, og der var opsli- til opførelsen af det, vi i dag mindetavle på hjørnet af dende, daglige chikanerier kender som Heerings Gård af hinandens forretninger. i Overgaden Neden Vandet. hvor hendes legat havde be- De christianshavnske vogn- Efter hans død delte kostet en ”Plege og Arbejds En klov fra en ko i porten mænd blev endda overfaldet konen, Marie Koefod, alle Anstalt” til Heerings Gaard , opført af og frataget deres fragt, hvis pengene ud igen til legater Kofoed. de bevægede sig over vandet. Der var også kampe om, hvem der skulle have af- gifterne fra at opankre eller Søbefæstningen 4 søforter er stadig en del have vinterleje i Grønnegård- af Christianshavn. De blev shavnen (ved Christians Middelgrunden i dag anlagt som kunstige øer ved Kirke). Københavns Magis- indsejlingen til København trat indkrævede uden videre penge uden at interessere sig fra starten af 1700-tallet Geddes kort over Christianshavn fra 1761 for, at den christianshavnske indtil 1916. magistrat også indkrævede Den sidste havde militære penge – til skibsejernes store formål indtil 1984. vrede. Trekroner 1 , 1713 Mere i 1600-tallet Christianshavn blev i sin Trekroner 2 , 1787 -1983 selvstændighedsperiode, Lynetten 1767 -1971 ligesom det øvrige land, ramt Middelgrundsfortet 1890 - Svenskernes storm på 1659 af den store pestepidemi 1984 1654-55. Da byen var meget Christianshavns Vold Flakfortet 1910- 1968 fattig, uden mange læger, uden et apotek og med en meget dårlig sani-tet, døde I dag er der museum og Børnehus, straffeanstalt etableres 1662 ca. 1/3, ca. 1000, borgere på restauranter på øerne; på Christianshavn. på Lynetten er der erhverv 1800-tallet Kolonisering Strandgade 30 blev 1728 kunstnerhjem igen

Sorrigs Maaneder omvexlet - til Glædis Aar demonstrerit helm Hammershøi ind i fam- i subnecterede 12. Slaver fra ilien Krøyers tidligere lej- Citadellet Friderichshavfn lighed i Mikkel Vibes Gård og 12 Slavinder fra Børne- og skabte her i de følgende huuset paa Christianshavn, 10 år nogle af sine bedst hvilcke effter hans Kgl. Ma- kendte billeder, interiørerne jtz. allernaad. Ordre af deris fra kunstnerens lejlighed, Fængsel skal libereris, og malerier, der internationalt med hverandre copuleris i er meget efterspurgte i dag. Gvarnisons Kiercken her Mellem Hammershøi og i Kiøbenhafn den 15. Maji Krøyer opstod der endnu en 1728 og siden til Grønland forbindelse. Hammershøi bortsendis (Frederik IV) havde efter Kunstakade- miet P. S. Krøyer som en af lærerne på Kunstnernes elev: Han maler mærkeligt, Lotterikirken Frie Studieskoler. Krøyer men han skal nok blive til 28. marts 1748 bemærkede i øvrigt om sin noget! Den tyske menighed får den lov til at anlægge en ”mådelig” kirke. Pengene skaffes ved kollekt over hele landet og dels ved lotterier. Christianshavns Grunden blev skænket af Bespisningsforening Majestæten ”Det kongelige I 1868 malede Krøyer udsigten fra familiens lejlighed på 1. sal i Strandgade 30. Saltværk” for enden af Asiatisk Kompagnis bygning skimtes til højre, i baggrunden husene i Havnegade, og i midten ses Omtale i Christianshavns Strandgade . Grundstenen Nikolaj kirkes tårn, det eneste der stod tilbage efter branden i 1795. Avis,1872 blev lagt af Frederik den Foto: Københavns Museum Femte den 12. juni 1755. Frederiks tyske Kirke teg- “Idet vi tillade os at henvise nes af Eigtved, fuldføres af Christianshavnerdreng til vort sidst udkomne Be- svigersønen G. D. Anthons retning, hvoraf sees at vi i efter Eigtveds tegninger, og Skagensmaler afvigte Vinter have uddeelt hvilket var heldigt, da svi- 37.142 Portioner varm Mid- P. S. Krøyer er en af Dan- indlagt på sindssygehospi- opvækst, Peter Severin kom gersønnen mest var kendt dagsmad til Trængende, marks bedst kendte billed- tal og uden muligheder for til at opleve hos sin pleje- for forslag om at erstatte meest Gamle og Svage i Børsens Tårn med en Kup- kunstnere, uløseligt forbun- at forsørge et barn. Det var familie, før han flyttede det med Skagensmalerne. derfor på forhånd besluttet, hjemmefra i 1874, på dette deres Hjem saavelsom Børn pel, og at Rosenborgs ene i Skolen og Asylet.... tage vi spir skulle nedrives for at Mindre kendt er det, at at barnet skulle i pleje hos tidspunkt allerede godt i Volden ved den nedlagte del af os den frihed at bringe dette lave en platform hvor Konge- Krøyer de første 23 år af sit Ellen Cecilies søster, Bertha gang med en karriere, som Amagergade familien kunne soupere. liv var christianshavner med Cecilie, som var dansk gift skulle gøre ham til en af Foretagende i Erinding” Ukendt fotograf ca. 1890 4. december 1886 bopæl i Mikkel Vibes Gård i med zoologen H. N. Krøyer. Danmarks mest beundrede Frederiks tyske kirke Strandgade. Ægteparret boede i Strand- kunstnere. Læs mere om P. S. Krøy- nedlægges og forfalder. Bru- Peter Severin blev født ers barndom og ungdom som ges kun som begravelses- den 27. juli 1851 i Stavan- verin sit hjem i de følgende C eller K christianshavner på plads. Kirkegården blev ger, men moderen, Ellen mange år. www.chrarkiv.dk lysthave for lærerne ved Cecilie Gjesdahl, var ugift, Det blev en besynderlig eget postdistrikt med bog- den nærliggende Classenske stavet C. Det holdt indtil Legatskole og i selve kirken 1927, hvor K blev fælles tørrede man tøj - og “der var betegnelse for det historiske folk der satte deres Tykmælk Jules Verne på besøg København. op der”. (Bokkenheuser) Men ellers var der fra art i verden. Thurah nævner 1901 bliver kirken indviet Jules Verne besøgte Vor midten af 1800-tallet i sti- som folkekirke med navnet Frelsers Kirke i første om- selv den romerske kirke gende grad anvendt K i Christians Kirke. gang i 1861, umiddelbart Sant’Ivo alla Spaienza som Kristians-havn og også i før han skrev romanen inspiration, men den har kong Kristian IVs navn. “Rejsen til Jordens Midt- kun et ganske lille snoet Det varede indtil 1938, hvor punkt” (Nyere oversæt- spir. Københavns Kommune sim- telse: Rejsen til Jordens Som på sit romerske for- pelthen besluttede, at Chris- Indre), hvori der er et afsnit billede vælger de Thurah at tianshavn skulle skrives om bestigningen af tårnet. sno tårnet den modsatte vej med Ch. Denne prægtige barokkirke af den, der er det normale for blev indviet i 1696 (Lam- vindeltrapper. Tegningerne Valgmøde på Christianshavn 4. august bert van Haven ), men først til den illustrerede franske i 1752 blev det 90 m høje udgave af “Rejsen til jordens 1852, refereret af læge Frederik Drey- spir gjort færdigt, udtænkt Midtpunkt”, er udført af er i Samfundets Reform af den berømte arkitekt Riou, og på tegningen er det Laurids de Thurah. Dette slanke spir blevet endnu Der var to opstillede kandi- hvem de ville stemme på, når slanke spir, der gør kirken slankere og fejlagtigt spejl- dater til Rigsdagen: Tøjmag- man indtegnede sig til val- til Københavns mest inter- vendt. Illustration fra den franske bogudgivelse er Klamer - Grundlovstil- get, hvilket også påvirkede essante, er det eneste af sin hænger og for alm. valgret og stemmeafgivningen. Der er for forbedringer for arbejdere 44% af mændene, der er ude- og soldater - og Kaptain lukket til valget i distriktet. 1817 Oprør i Tugt- Rasp Tuxen - liberalist - frihan- Dreier referer sit eget ind- delsmand og pengetilbeder. læg, hvor han talte for ud- og Børnehuset Efter Grundloven fra 1849 videlse af den alm. valg-ret, havde alle mænd over 30 år for en demokratisk kom- mune, for sundhed, pleje, fat- Tegning: J. L. D. Ridter valgret, dog ikke dem, der Slaglille-Fanden, Peter bejdet i sin celle blev skudt ikke havde haft fast bopæl tigvæsen, aldersforsørgelse, Studiebesøg i Bajads, Jøde Moses, Den i knæet – og Vildtyskeren det sidste år, herunder in- anstalter for hjælp og under- Tugt- og Forbed- tyske skrædder, Bertel Rive- blev skudt, da han opsøgte dkaldte til militæret. Alle støttelse, for undervisning og jern, Peter Vovehals, Søren en anden fange for at slå på fattigdomsydelse havde lighed for loven. Ligemeget ringshuset på Gammelmand, Stine Kunig- ham ihjel. Herefter blev 7 heller ikke valgret. Des- hjælper det, Klamer får 109 Christianshavn gunde, Pumpe-Juliane og fanger dømt af Standretten uden skulle vælgerne være stemmer og Tuxen 230. En Pjalte –Ane og andre fanger - dommen blev stadfæstet forhåndsindtegnet på val- skuffet Drejer skriver, at dette distrikt ”Christian- Fra venezuelaneren F de anstifter onsdag den 24 juni af det tilkaldte Statsråd og glister i distriktet, hvilket shavn” var måske det eneste, Mirandas dagbog, 23. ja- 1817 et oprør i Tugthuset henrettelsen fandt sted da- Dreyer i sit indlæg på val- hvor en håndværkersvend nuar 1788: på Torvet. Frivilllige deltog gen efter. I 1928 rives Kvin- gmødet gør opmærksom på, eller anden byarbejder havde ”Der dør i almindelighed i nedkæmpningen. En skød defængslet , som straffean- ikke er sket systematisk. kunnet sættes igennem. ca. 200 om året af de 5 eller ved en fejl Strålemesteren. stalten blev kaldt, ned. Børnene leger foran Børne- Valgstyrelsen havde også 600 der indsættes” En anden, der blev ved ar- huset på Chr. Torv. tilladt sig at spørge vælgerne, 1900-tallet De mange butikker er også en del af vores historie For kun godt 50 år siden mindes sikkert af mange, var der et utal af store og som havde deres skoletid i små - især små - butikker Christianshavns Skole, hvis på Christianshavn, og det afdeling lå gav et særligt liv i gaderne, som er værd at holde fast i, i dag er Christianshavns i det mindste på papiret. Et Beboerhus. Der var ikke af Lokalhistorisk Forenings mange meter fra skoleporten projekter er registrering af - Christianshavns handelsliv, bud af 10 øres Overskårne, gade for gade, og så vidt Rosenbrød og Studenter- muligt gøre de mange bu- brød, som også kostede 10 tiksnavne levende gennem erindringer og anekdoter 1940’erne. Selvom 10 øre var fra dengang, de var en del penge, dengang, var søgnin- af lokalsamfundet. gen stor. Melms mistede den Her er et eksempel på et del af kundekredsen i 1950, foto, vi har i arkivet. Det er Bager Melms på hjør- tet over til den nuværende Bager Melms butik på hjørnet af net af Dronningensgade Christianshavns Skole i og , og butikken Prinsessegade. Foto: Københavns Museum

Ved Torvegades udvidelse i 1936 blev Vagthuset trukket 14 meter mod nordøst. - -

Foto: Københavns Museum I 1905 havde Køben-

én af dem lå på Christianshavn Levende billeder på et gik turen til 30 lærred var en sensation i til en ejendom, der som den første i Danmark var opført og Københavns første bio- som et biografteater. Arkivfoto Arkivfoto grafteater åbnede i 1904 på I Wildersgade fik Kino Strøget, Det lå i Østergade 1918 15 år, biografen lukkede 1971 Allerede året efter kunne et omkring 1932, hvor ejen- 300 år dommen skulle nedrives for Jubilæumsmønt filminteresseret publikum Bådsmandsstrædes Kaserne besættes og Christiania 1968 opstår tre biografteatre: På Strøget ”moderne side”. - Christianshavn var bio- 350 år en Københavns Biografteat- Jubilæumsplatte er i Vimmelskaftet, og kort topmoderne Atlantic Bio efter fik Strøget sit tredje åbnede på Christianshavns i Frederiksborggade. daglig tale, havde 801 plad- Det blev christianshav- ser, men måtte lukke i 1974 nerne, der kunne glæde efter at have underholdt sig over Københavns fjerde christianshavnerne i 33 år. biografteater: 30. november Fotos eftersøges! 1990 Ligger du inde med billeder, der pladser, og blev drevet af viser butikker på Christians- Søværnet forlader Holmen de første bevillingshavere, havn, er vi meget interesserede i at modtage dem, evt. blot til og folk og civile institution- particulier N.M.Kjær og 2018 låns til kopiering. Det kan være urtekræmmer Pultz. Arkivfoto 9 papirkopier, farvedias eller Christians på knap 25 år og skiftede avisudklip, og vi er interesse- De kronologiske optegnelser slutter aldrig i løbet af den tid adresse rede i alle tidsperioder. havns to gange. I november 1911 Kontakt os venligst på vores - og du kan være med til at bidrage, udbygge og - e-mailadresse, lokalarkivet@ 400 gade 2, en ejendom som for- chrarkiv.dk, eller besøg os i formidle dem Vagthuset ved Volden, hvor vi års svandt, da den nuværende holder åbent hus hver lørdag mellem kl. 13 og 15. gennem deltagelse i foreningen og arkivet jubilæum Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv

Torvegade 75, 1400 København K Mail: [email protected] Internet: www.chrarkiv.dk Vagthuset , 75 er åbent hver lørdag kl. 13-15 (ikke i ferier og på helligdage) Medlemsskab kan tegnes ved henvendelse i Vagthuset eller på mail Bladet er udgivet i anledning af foreningens 25 års jubilæum. Oplag 8000 Redigeret af: Asbjørn Kaasgaard, Jane Lytthans, Jørgen Møller - Layout: Lis Schertiger-Nielsen Tryk Christianshavneren og FB Tryk, 2012. Udgivet med støtte fra Christianshavns Lokaludvalg