Ledreborg Allé 2, Ledreborg, Lejre, Fredningsbeskrivelse.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FREDNINGSVÆRDI ER LEDREBORG LEJRE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.11.2010 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/350-0001 Kommune: Lejre Kommune Adresse: Ledreborg Allé 2, 4320 Lejre Betegnelse: Ledreborg Fredningsår: 1918. Udv. 1978 og 1986 Omfang: "Hovedbygningen (de midterste ni fag fra ca. 1660, ombygget og udvidet 1741-45 af Johan Cornelius Krieger) med sidefløje (de svungne pavilloner 1748-50 af Lauritz de Thurah), øst- og vestfløjene (1742-46 af Johan Cornelius Krieger) og portbygning (antagelig 1799), gitteret på gårdspladsen, de to bassiner, de seks obelisker og kældernedgangen med tilhørende gitter og flisebelægning, hegnsmure øst og vest for hovedbygningen, de to sandstensfigurer i haven (muligvis af Johann Friedrich Hännel) og "Amalienborgporten" ved den østlige indkørsel, "Det peripatetiske Akademi" (1755-62), statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe (begge af S.C. Stanley), to buster og syv obelisker i Dyrehaven og to buster i den sydvendte slotshave. BYGNINGSBESKRIVELSE Herregården Ledreborg ligger i et kuperet, skovfyldt terræn vest for Roskilde. Bygningsanlægget er orienteret omkring en nord- sydgående akse, hvis centrum er hovedbygningen, som ligger placeret på kanten af Kornerup ådal. Nord for hovedbygningen findes den centrale gårdsplads, hvorom de fredede bygninger ligger symmetrisk placeret, mens slotshaven ligger i dalsænkningen mod syd. Fælles for de fredede bygninger er, at de alle står på kampestenssokler, er grundmurede, har opsprossede vinduer, tegltage og er pudsede og kalkede i den samme okkergule farve. Ankomsten til herregårdsanlægget finder sted gennem en monumental allé, som begynder 7,3 kilometer længere mod øst, umiddelbart vest for Roskilde, og som fortsætter forbi hovedbygningen for at ende i en rundgang omkring den Holsteinske familiegravplads. Ledreborg fungerer aktuelt som et traditionelt gods med landbrug og skovdrift, foruden at danne rammen om forskellige arrangementer i form af koncerter, konferencer og messer. I tilknytning til herregården findes en golfbane. KULTURSTYRELSEN 3 Fredningen omfatter følgende bygninger og omgivelser: A) Hovedbygning, B) Sidefløje, C) Øst- og vestfløje, D) Portbygning, E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning, F) Hegnsmure øst og vest for hovedbygningen, G) De to sandstensfigurer i haven, H) Amalienborgporten, I) Det Peripatetiske Akademi med statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe, to buster og syv obelisker, samt J) To buster i den sydvendte slotshave. I den følgende fredningsbeskrivelse er omfanget visse steder, af forståelsesmæssige hensyn, opdelt som i ovenstående. A. Hovedbygning: Hovedbygningen er en 15 fag lang, symmetrisk opbygget, rektangulær bygningskrop i to etager med kælder. Mod øst og vest findes to én etages tilbygninger med flade tage, som afsluttes af sandstensbalustrader. Selve hovedbygningen har et helvalmet, sortglaseret tag hvori der sidder fem skorstenspiber, samt flere kviste. Under taget løber en profileret, trukket gesims. Gård- og haveside er inddelt i midtrisalit og to siderisalitter. Opdelingen markeres af lisener, som er mørkerøde. Siderisalitterne krones af sandstensbalustrader, mens midtrisalitten mod gården afsluttes af en segmentformet frontispice, mod haven af en trekantformet frontispice. Vinduerne har buet overkarm i beletagens risalitter, og gårdsiden har tre portaler, hvoraf den centralt placerede, er kampestenssat. I det indre optager et kapel bygningens tre vestligst beliggende fag. Kapellet har naturstensgulv, et omløbende pulpitur i beletagens højde og et dekoreret, hvælvet loft. Orgel og alter er placeret i vest. Interiøret er domineret af mørke, udskårne træarbejder med forgyldte profiler, billedarbejder og forgyldte stukkaturer. I de tre fag længst mod øst ligger en toløbspragttrappe i sandsten, som fører til beletagen. I de ni midterste fag findes bag midterportalen en smal vestibule, samt flere internt forbundne, rigt dekorerede sale, stuer og værelser, som overvejende har plankegulve eller mønsterlagte parketgulve, dobbelte fløjdøre med barokke profiler, brystpaneler samt rocaillestukkaturer. Særlig markant er den gennemgående spisestue, som har fuldt panellerede vægge mod gård og have. Den højloftede beletage er domineret af den centralt placerede riddersal, der går igennem hele bygningens midterparti, med en udstrækning svarende til midtrisalitten. Fra riddersalen løber dobbelte fløjdøre en filade langs henholdsvis gård- og haveside. Planen på beletagen er udpræget symmetrisk, og sale, stuer og KULTURSTYRELSEN 4 værelser har enten planke- eller mønsterlagte parketgulve, brystpaneler, paneleringer, rocailleornamenter samt guldprofileringer. Loftsetagen er indrettet med flere mindre rum, der fungerer som gæsteværelser. Værelserne er med plankegulve og enkle brystpaneler. Flere af værelserne har kakkelovne, og der er spor af marmoreringer. Tagetagen anvendes til opbevaring. I kælderetagen findes det oprindelige fangehul, det oprindelige køkken med ildsteder og et ældre støbejernskomfur, den tidligere spisestue for personalet, samt flere mindre rum. En del af kælderen er for nyligt blevet indrettet til moderne beboelse. Længst mod øst blev kælderen i 1920erne indrettet med et kakkelbeklædt badeværelse, samt værelser og gang med brystpaneler og barokke karme med forgyldte profiler. B) De to sidefløje: Sidefløjene forbinder hovedbygningen med øst- og vestfløjene. Sidefløjene er konvekst svungne, én etages bygninger med fuld kælder, hvis gårdsider og gavle er delt ved pilastre og større, mørkerøde blændingsfelter. Bygningerne har en profileret, trukket gesims. Tagene er understrøgne, sortglaserede mansardtage med fire skorstenspiber på hver bygning. Den vestre sidefløj har ældre, hollandske tegl på taget, samt flere tagvinduer i mansarden. I det indre har fløjen en buet gang ud til gården, samt flere mindre værelser mod haven. Længst mod øst ligger biblioteket. Loftsetagen har plankegulve og en tagkonstruktion, hvoraf man kan se, at der tidligere har været et buet loft. Kælderen har hvælvet loft, samt flere ældre døre, dørtrin og gulve. Kælderen er delt i flere mindre rum, herunder fyrrum og vaskekælder, samt arkiv. I arkivet ligger dele af Dronning Margrethe statuen, som står i Det Peripatetiske Akademi. Den østre sidefløj rummer Anesalen og Den Skæve Stue, begge med plankegulve og panelerede vægge. Anesalen har hvælvet loft, og en kamin af natursten. Fløjen har en kældernedgang mod gården. Kælderen har, på nær et nyindrettet anretterkøkken, bevaret sit oprindelige teglstensgulv i sildebensmønster, samt ældre loftsbjælker. C) Øst- og vestfløjene: Øst- og vestfløjene afgrænser gårdspladsen mod henholdsvis øst og vest, og er én etages bygninger med helvalmede, røde tegltage, hvori der på hver bygning sidder fem skorstene. Bygningerne har mod KULTURSTYRELSEN 5 gården en centralt placeret gavlkvist, samt flere mindre kviste i tagfladen. Under taget findes en trukket gesims. Østfløjen er indrettet til moderne godskontor og lejligheder. I det indre har bygningen en nyere rumindretning, og nyere overflader. Dog er flere ældre døre, beslag og låsekasser bevaret. Vestfløjen rummer herskabsstalden i den nordlige ende, samt beboelse i den sydlige ende. Taget er understrøget, og i tagfladen mod haven findes flere mindre støbejernsvinduer. I herskabsstalden er gulvet af fliser og pigsten (en flise bærer årstallet 1760), og flere ældre båse og søjler er bevaret. Den sydlige ende af fløjen blev i 1950erne indrettet til beboelse. Alle overflader er her af nyere dato. Herskabsstaldens båse og stolper er indarbejdet i en del af værelsesforløbet. D) Portbygningen: Portbygningen ligger i den nord-sydgående akse, overfor hovedbygningen, og markerer ankomsten til gårdanlægget. Bygningen er rektangulær og har et sortglaseret mansardtag, hvori der sidder en kraftig, kvadratisk tagrytter, som afsluttes af et lanternespir. Mod nord og syd har siderne joniske pilastre, samt nicher med statuer, som forestiller de fire kardinaldyder: Temperantia, Fortitudo, Justitia og Prudentia (Visdom, Retfærdighed, Mod og Selvbeherskelse). Mod øst og vest er portrum til hestevogne. Gennemkørslen er hvidkalket, og har et hvælvet loft. Den karakteristiske røde farve fra hovedbygningen er gentaget i blandt andet bygningens pilastre. E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning: Gårdspladsens smedejernsgitter markerer cour d’honneur og er formet af svungne og knækkede kurver. Gitterets sandstenspiller krones af prydvaser, kugler og puttier, som forestiller dyder og laster i form af artige og uartige børn. Mellem gitteret og sidefløjene findes to cirkulære bassiner i marmor og støbt sten. Umiddelbart foran hovedbygningen findes et flisebelagt plateau med seks lygtestandere, udformet som obelisker. Dette plateau danner en cour de marbre. Obeliskerne står på en høj sandstensbase, er kvadratiske og afsluttes af lanterner. På obeliskerne findes versificerede fremstillinger af nordisk mytologi. Foran plateauet ligger kældernedgangen med tilhørende smedejernsgitter. Kældernedgangen er i granitkvadre F) Hegnsmure øst og vest for hovedbygningen: Hegnsmurene danner overgangen mellem pladsen bag de svungne sidefløje og den sydligt beliggende slotshave. Murene er af kampesten, afsluttet af sandsten. Den nordlige side af murene er pudsede og kalkede okkergule. KULTURSTYRELSEN 6 G) To sandstensfigurer i haven: To sandstensfigurer på baser af granit, placeret nedenfor hegnsmurene. Figurerne forestiller