Parker I Tårnby De Grønne Områder
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT JULI/AUGUST 2015 PARKER I TÅRNBY De grønne områder NUMMER 4 / 2015 FORSIDE: Kastrup Strandpark med krogede træer. Kunstneren Søren Georg Nielsen udførte i 1981 skulpturen, som nu er opstillet i den fredede park. Fotograf: Helle Stokkilde. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv kildER Arkivalier fra Teknisk Forvaltning: Æ5100 Planafdelingen Æ5104 Vej, Park og Forsyning Travbaneparken. Tårnby Kommunes Informationsudstilling august 1976. (L71.966) Diverse udklip fra Tårnby Stads- og Lokalarkiv http://pictures.science.ku.dk/haver COPYRIGHT Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden in- stitution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Læs mere på https://taarnbybib.dk/page/copyright © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015 For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected] HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på https://taarnbybib.dk/ Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet ISSN 1397-5412 Tekst: Peter Damgaard Redaktion: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen GLEMMER PARKER I TÅRNBY DU De grønne områder | De grønne områder udgør næsten halvdelen af Tårnby Kommunes areal. Og NUMMER så er Saltholm ikke engang medregnet. I Tårnby er der marker og parker tillige med fine kyststrækninger mod øst og vest og ikke at forglemme den store Naturpark Amager. I 2013 blev Tårnby Kommune da også udnævnt 4 | til Friluftskommune. JULI/AUGUS I dette nummer af Glemmer Du vil vi fokusere på parkerne, der som fine, grønne enklaver er integrerede i boligbebyggelsen rundt omkring i hele kom- munen. T 2015 LAND OG BY Det er typisk slotshaver, som Bor man på landet, er der ikke har omgivet en kongelig el- langt ud til naturen. Der er ler adelig bygning, og som derfor sjældent grund til at an- byen er vokset forbi. Kongens lægge særlige pladser eller par- Have og Frederiksberg Have ker, hvor man kan nyde sollys er eksempler på slotshaver, der og frisk luft. Men efterhånden bliver udlagt som offentlige som landet bebygges, forsvin- parker, efterhånden som byen der adgangen til lys og luft. Jo spirer op omkring dem. tættere byen bliver, jo mere nødvendigt bliver det at an- I Tårnby Kommune har der lægge grønne områder, så også ikke eksisteret slotte og herre- byboerne kan se lidt grønt i ny gårde med store parkområder. og næ. I Tårnby er vi heldige, Derfor er Tårnby Kommunes vi har både land og by. grønne områder mest planlag- te, kommunale projekter. De I Københavnsområdet følger er blevet anlagt, efterhånden udviklingen af byparker be- som kommunen blev bebyg- byggelsen. De første offentlige get, og landbrugene og gartne- parker dukker op i de historisk rierne har udstykket til private set tættest befolkede områder. boliger. 3 KASTRUPGÅRDS skjult, der kunne anspore fan- PARK ANLÆG tasien. Parkerne blev anlagt Lige siden Jacob Fortling byg- med snoede stier og begræn- gede Kastrupgård 1749-1753, sede udsyn, så der var noget at har der været en stor have opdage. tilknyttet. Haven gennemgik På en tegning fra ca. 1840 af i løbet af årene mange foran- Kastrupgårds park ses tyde- dringer. Mens Fortling synes ligt den romantiske indflydel- at have benyttet haven også se. Der var anlagt en sø med som nyttehave, med mange vandløb, som en lille bro førte frugttræer, buske og urtepot- over. Gik de flanerende park- ter, blev den fra omkring 1800 gæster over broen, kom de til omlagt til en mere romantisk et middelalderlignende borg- park i tidens ”engelske” stil. tårn. Det kaldes en ”folly” – Stilarten var kendetegnet af en bygning eller et lille anlæg en lyst til noget mere vildt og uden nogen egentlig funktion. Tegning fra ca. 1840 af Kastrupgårds park. I baggrunden til højre hovedbygningen med de karakteristiske, lodrette flader. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1358 PARKER I TÅRNBY I TÅRNBY PARKER 4 GLEMMER DU | NUMMER 4 | JULI/AUGUS T 2015 Kastrupgårds have ca. 1945. Der fældes træer, og haven ligner en mere moderne have, græsplæne med spredt bevoksning. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3287 Som oftest var de aflåste og gæsterne bevæge sig rundt i kunne altså slet ikke benyttes. haven for at opdage alle her- Det var blot et eventyrele- lighederne. Parken indbød til, ment, som skulle anspore til at overklassegæsterne bevæ- eftertanke og fantaseren. I gede sig fra et udsigtspunkt til Kastrupgårds have var det alt- det næste, mens de overvejede, så et middelaldertårn, i andre hvad der mon gemte sig i resten parker kunne det være en ere- af haven. mitgrotte, en kinesisk pagode De skiftende ejere var dog ikke eller sågar ruiner, som man alle lige romantisk anlagte. Ef- lod opføre. terhånden fik gartnerierne på Bag tårnet stod høje træer, Amager større og større be- som forhindrede et gennem- tydning som erhverv. Derfor gående udsyn over hele par- blev også dele af Kastrupgårds ken. På den måde måtte park- have benyttet til drivhuse i 5 Udsyn fra Kastrupgårds parkanlæg 2014. I forgrunden Jørgen Haugen Sørensens skulptur Den blå, der kravler over den røde fra 1967-1977. I baggrunden Kastrupvej med bebyggelsen Lufthavnsparken. Fotograf: Kurt Pedersen/Amager Fotoklub. starten af 1900-tallet, ligesom tilgængeligt. Kommunen ind- den kunstige sø blev sløjfet. rettede nemlig Kastrupgård I takt med befolkningsudvik- som bibliotek og senere kunst- lingen blev Kastrup hastigt museum. udbygget efter Anden Ver- Parken blev derved et offent- denskrig. Der var derfor stort ligt, grønt område, som siden behov for jord til ejendomme, Kastrupgårdsamlingens ind- så kommunens planer om nye vielse i 1977 har fungeret som boligkomplekser kunne indfri- skulpturpark. es. I 1957 valgte den daværen- de ejer af Kastrupgård derfor at sælge til Tårnby Kommune. TÅRNBY StADION Over halvdelen af parken blev Et af de første, kommunalt inddraget til nye boliger, men planlagte parkområder i Tårn- i det mindste blev resten for by Kommune var området PARKER I TÅRNBY I TÅRNBY PARKER første gang fuldt offentligt omkring Tårnby Stadion. Det 6 GLEMMER DU | NUMMER 4 | JULI/AUGUS T 2015 Arbejdet med udgravningen af Tårnby Stadion 1943. Bemærk arbejdsred- skaberne, demonstrativt placeret i forgrunden. Beskæftigelsesprojekterne undlod at bruge maskiner. Dels var det svært at skaffe benzin, dels var hele formålet at skaffe personer i arbejde. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5453 blev påbegyndt under Anden hjælpsarbejde. Det vil sige, at Verdenskrig. Oprindeligt var man iværksatte det som be- tanken at anlægge det for at skæftigelsesprojekt, som blev hjælpe idrætsforeninger i kom- støttet af staten for at skaffe munen. Der var ikke mange arbejde til arbejdsløse. Det var steder, der egnede sig til gym- en god forretning for kommu- nastik og idræt, så der var et nen, idet staten betalte 2/3 af stort behov for at udvikle regningen. idrætslivet. Den påbegyndte opvisnings- Den store oval, der rummer bane lå dog hen i mange år, opvisningsbanen på stadion, før de nuværende bygninger blev udgravet i 1943 som nød- ved stadion blev bygget i 1961. 7 Opvisningsbanen ved Tårnby Stadion efter færdiggørelsen. Formentlig er fotoet fra ca. 1950-1955. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5454 TR AVBANEPARK EN flyttede til Bjæverskov. Nært beliggende ved Tårnby Tårnby Kommune kunne der- Stadion var Amager Trav- efter påbegynde anlægget af bane. Den havde siden 1922 en stor park på arealet, tæt på tilbudt underholdning i form de grønne områder omkring af hestevæddeløb. I en perio- Tårnby Stadion. de blev der også afholdt hun- Meningen med anlægget var devæddeløb, og fra 1950erne at skabe en stor, rekreativ park også stockcarløb. Travbanen med sportsanlæg. var et populært udflugtsmål Borgmester Thorkild Feld- for byboere, men efter næ- voss forklarede i en folder om sten 50 år måtte selskabet projektet: ”Da Amager Trav- sælge grunden til kommunen bane i 1970 så sig nødsaget til i 1971. I handelen indgik, at at afhænde sit areal ved Løjte- travbanen kunne fortsætte gårdsvej, var det naturligt at fem år mere. Det sidste løb Tårnby Kommune meldte sig PARKER I TÅRNBY I TÅRNBY PARKER blev kørt i 1976, og travbanen som køber af det 22 ha store 8 GLEMMER DU | NUMMER 4 | JULI/AUGUS T 2015 Kort efter at Amager Travbane var blevet rømmet, gik nedrivningen af bygningerne i gang. Tårnby Brandvæsen benyttede lejligheden til en realistisk øvelse, og brændte 31. maj 1976 under stort publikumsopbud en staldbygning af. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv friareal, der ligger så centralt i vor I forbindelse med udstillingen næsten udbyggede kommune. kunne borgerne så komme På dette areal er det kom- med forslag og kritik, som munalbestyrelsens hensigt at skulle hjælpe kommunalbe- skabe et kombineret park- og styrelsen med at træffe det rig- idrætsområde i tilknytning til tige valg. Planerne blev også de nært beliggende idrætsan- opsummeret i en lille folder, læg på Tårnby Stadion.” som blev delt rundt til bor- Detaljerne i hvordan området gere. Som eksempel på tidlig præcist skulle udformes var brugerinddragelse havde hver dog ikke klare. Kommunen folder som sidste side et lille lod derfor et arkitektfirma ud- postkort, hvorpå man kunne forme fire forskellige forslag, krydse af hvilket af de fire for- som blev opstillet i Rådhus- slag, man støttede. hallen i to uger i august 1976. 9 Travbanen ca. 1976. Det ses, at nedrivningen er i gang, bemærk f.eks. hullerne i græsset langs travbanen og bygningstomterne ud mod Astrids- vej. Øverst ses Tårnby Stadions opvisningsbane. Den bare oval til venstre i travbanen er en stockcarbane, hvor der blev kørt ”buleløb” med gamle biler. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5452 Planerne A-C var temmelig Samtidig havde mange idræts- ens, med sportspladser på den foreninger og ungdomsfor- østre halvdel af parken, og eninger sendt konkrete ønsker bakker og plejehjem på den til indretningen af parken.