Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift juli/august 2015

parker i tårnby De grønne områder

NUMMER 4 / 2015 FORSIDE: Strandpark med krogede træer. Kunstneren Søren Georg Nielsen udførte i 1981 skulpturen, som nu er opstillet i den fredede park.

Fotograf: Helle Stokkilde. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv

kilder Arkivalier fra Teknisk Forvaltning: Æ5100 Planafdelingen Æ5104 Vej, Park og Forsyning Travbaneparken. Tårnby Kommunes Informationsudstilling august 1976. (L71.966) Diverse udklip fra Tårnby Stads- og Lokalarkiv http://pictures.science.ku.dk/haver

COPYRIGHT Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden in- stitution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Læs mere på https://taarnbybib.dk/page/copyright © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015 For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]

HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på https://taarnbybib.dk/

Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet

ISSN 1397-5412 Tekst: Peter Damgaard Redaktion: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 3 ------Det er typisk som slotshaver, har omgivet en kongelig el ler adeligler bygning, som og Kongens forbi. er vokset byen Frederiksberg og Have Have er eksempler på slotshaver, der bliver udlagt offentlige som parker, efterhånden byen som spirer omkring op dem. Kommune harI Tårnby der ikke herre og slotte eksisteret gårde med store parkområder. Kommunes er Tårnby Derfor grønne planlag områder mest te, kommunale projekter. De anlagt,er blevet efterhånden bebyg blev kommunen som get, landbrugene og gartne og riernehar udstykket til private boliger. - -

e grønne områder arker i Tårnby

and by og udviklingen af byparker be I Københavnsområdet følger områder. tættestset befolkede vi har land både by. og parker dukker historisk i de op og næ. I Tårnby er vi næ. og Tårnby heldige, I byggelsen. De første offentlige byboerne kanbyboerne lidt se grønt i ny lægge grønne områder, også så nødvendigtan bliver at - det tættere bliver, mere jo byen der adgangender til lys luft. og Jo som landetsom bebygges,forsvin - og frisk og luft.efterhånden Men ker, hvor man sollys kan hvor ker, nyde lægge særlige pladser eller par derfor sjældent grund sjældent derfor til an at - langt ud til naturen.Der er Bor man Bor på landet, ikkeer der L munen.

grønne enklaver er integreredeboligbebyggelsen i rundt omkring kom i hele I dette nummer af Glemmer Du vil vi fokusere på parkerne, der som fine, til Friluftskommune. store Naturpark . I 2013 blev Tårnby Kommune da også udnævnt da også Kommune Tårnby blev I 2013 store Naturpark Amager. tillige med finekyststrækninger mod øst og vest ogikke atforglemme den så er ikke engang medregnet. I Tårnby er der marker og parker og parker er der marker medregnet.I Tårnby engang ikke er Saltholm så De grønne områder udgør næsten halvdelen af Tårnby Kommunes areal. Kommunes Og halvdelen af Tårnby næsten udgør grønne områder De P D Kastrupgårds skjult, der kunne anspore fan- park anlæg tasien. Parkerne blev anlagt Lige siden Jacob Fortling byg- med snoede stier og begræn- gede Kastrupgård 1749-1753, sede udsyn, så der var noget at har der været en stor have opdage. tilknyttet. Haven gennemgik På en tegning fra ca. 1840 af i løbet af årene mange foran- Kastrupgårds park ses tyde- dringer. Mens Fortling synes ligt den romantiske indflydel- at have benyttet haven også se. Der var anlagt en sø med som nyttehave, med mange vandløb, som en lille bro førte frugttræer, buske og urtepot- over. Gik de flanerende park- ter, blev den fra omkring 1800 gæster over broen, kom de til omlagt til en mere romantisk et middelalderlignende borg- park i tidens ”engelske” stil. tårn. Det kaldes en ”folly” – Stilarten var kendetegnet af en bygning eller et lille anlæg en lyst til noget mere vildt og uden nogen egentlig funktion.

Tegning fra ca. 1840 af Kastrupgårds park. I baggrunden til højre hovedbygningen med de karakteristiske, lodrette flader. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1358 parker i tårnby i tårnby parker

4 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 5 - - - -

gæsterne bevæge sig rundt i opdage at alle for haven her lighederne. indbød til,Parken bevæ overklassegæsterne at gede sig fra udsigtspunkt et til overvejede, næste, de mens det sig gemte i resten mon der hvad haven. af De skiftende var ikke ejere dog alle lige romantisk anlagte. Ef terhånden fik gartnerierne på Amager be større og større tydning Derfor erhverv. som af Kastrupgårds også dele blev benyttethave til drivhuse i

- - - - -

Foto: Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv, B3287 moderne have, græsplæne med spredt bevoksning. spredt med græsplæne have, moderne Kastrupgårds Der have fældes ca. træer, 1945. og haven ligner en mere

som forhindrede som gennemet Bag tårnet træer, høje stod Kastrupgårds var alt det have lod opføre. eftertanke fantaseren. og I parker kunneen ere være det eller sågar ruiner, man som ment, som skulle som ment, til anspore middelaldertårn, et så i andre mitgrotte, en kinesisk pagode par hele gåendeudsyn over måde måtte den park- ken. På Det var blot et eventyrele et Det var blot kunne altså ikke slet benyttes. Som oftest var de aflåste og Udsyn fra Kastrupgårds parkanlæg 2014. I forgrunden Jørgen Haugen Sørensens skulptur Den blå, der kravler over den røde fra 1967-1977. I baggrunden Kastrupvej med bebyggelsen Lufthavnsparken. Fotograf: Kurt Pedersen/Amager Fotoklub.

starten af 1900-tallet, ligesom tilgængeligt. Kommunen ind- den kunstige sø blev sløjfet. rettede nemlig Kastrupgård I takt med befolkningsudvik- som bibliotek og senere kunst- lingen blev Kastrup hastigt museum. udbygget efter Anden Ver- Parken blev derved et offent- denskrig. Der var derfor stort ligt, grønt område, som siden behov for jord til ejendomme, Kastrupgårdsamlingens ind- så kommunens planer om nye vielse i 1977 har fungeret som boligkomplekser kunne indfri- skulpturpark. es. I 1957 valgte den daværen- de ejer af Kastrupgård derfor at sælge til Tårnby Kommune. Tårnby Stadion Over halvdelen af parken blev Et af de første, kommunalt inddraget til nye boliger, men planlagte parkområder i Tårn- i det mindste blev resten for by Kommune var området

parker i tårnby i tårnby parker første gang fuldt offentligt omkring Tårnby Stadion. Det

6 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 7 - - - -

hjælpsarbejde. Det vilhjælpsarbejde. sige, at man be iværksatte som det skæftigelsesprojekt, som blev skaffe at af for staten støttet tilarbejde Det var arbejdsløse. en god forretning kommu for af betalte staten nen, idet 2/3 regningen. Den påbegyndte opvisnings bane i mange lå hen dog år, bygninger nuværende de før stadion byggetved i 1961. blev

- - -

Foto: Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv, B5453 hele formålet skaffe at personer i arbejde. undlod bruge at maskiner. Dels var det svært skaffe at benzin, dels var skaberne, demonstrativt placeret i forgrunden. Beskæftigelsesprojekterne Arbejdet med udgravningen af Tårnby Stadion Bemærk arbejdsred 1943. blev udgravet i 1943 som nød som udgravetblev i 1943 opvisningsbanen på stadion, hjælpe idrætsforeningerhjælpe i kom oval, rummer der Den store tanken anlægge at at for det idrætslivet. Verdenskrig. Oprindeligt var egnede der sigsteder, til gym udvikle at for behov stort blevpåbegyndt under Anden munen. Der var ikke mange nastikidræt, og var der et så Opvisningsbanen ved Tårnby Stadion efter færdiggørelsen. Formentlig er fotoet fra ca. 1950-1955. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5454

Tr avbanepark en flyttede til Bjæverskov. Nært beliggende ved Tårnby Tårnby Kommune kunne der- Stadion var Amager Trav- efter påbegynde anlægget af bane. Den havde siden 1922 en stor park på arealet, tæt på tilbudt underholdning i form de grønne områder omkring af hestevæddeløb. I en perio- Tårnby Stadion. de blev der også afholdt hun- Meningen med anlægget var devæddeløb, og fra 1950erne at skabe en stor, rekreativ park også stockcarløb. Travbanen med sportsanlæg. var et populært udflugtsmål Borgmester Thorkild Feld- for byboere, men efter næ- voss forklarede i en folder om sten 50 år måtte selskabet projektet: ”Da Amager Trav- sælge grunden til kommunen bane i 1970 så sig nødsaget til i 1971. I handelen indgik, at at afhænde sit areal ved Løjte- travbanen kunne fortsætte gårdsvej, var det naturligt at fem år mere. Det sidste løb Tårnby Kommune meldte sig

parker i tårnby i tårnby parker blev kørt i 1976, og travbanen som køber af det 22 ha store

8 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 9 - - - - I forbindelse med udstillingen med I forbindelse kunne borgerne så komme forslag kritik,med og som skulle hjælpe kommunalbe styrelsen træffe rig at det med tige valg. Planerne også blev opsummeret i en lille folder, rundt delt til blev som bor pågere. tidlig Som eksempel brugerinddragelse hver havde lille et side sidste som folder postkort, hvorpå man kunne krydsehvilketaf for fire de af slag, man støttede. - - - -

Kort efter Amager at Travbane var blevet rømmet, gik nedrivningen af bygningerne i gang. Tårnby Brandvæsen benyttede lejligheden til en realistisk under stort publikumsopbud øvelse, maj 1976 og brændte 31. en staldbygning af. Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv

lod derfor lod et derfor arkitektfirma ud de nært beliggende idrætsan ikkedog klare. Kommunen idrætsområde i tilknytning til skullepræcist var udformes skabe et kombineret park- og park- kombineret et skabe Detaljerne området i hvordan opstillet blev som i Rådhus munalbestyrelsenshensigt at Stadion.” læg på Tårnby forme fire forskellige forslag, hallen uger i to i august 1976. På dette arealPå kom er det næsten udbyggede kommune. næsten udbyggede friareal, ligger der centralt så i vor Travbanen ca. 1976. Det ses, at nedrivningen er i gang, bemærk f.eks. hullerne i græsset langs travbanen og bygningstomterne ud mod Astrids- vej. Øverst ses Tårnby Stadions opvisningsbane. Den bare oval til venstre i travbanen er en stockcarbane, hvor der blev kørt ”buleløb” med gamle biler. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5452

Planerne A-C var temmelig Samtidig havde mange idræts- ens, med sportspladser på den foreninger og ungdomsfor- østre halvdel af parken, og eninger sendt konkrete ønsker bakker og plejehjem på den til indretningen af parken. vestre. Kun plan D afveg mar- Ønskerne var naturligvis svære kant fra det mønster og fore- at samordne. For eksempel no- slog i stedet at blande idræts- terede kommunen, at der blev områder og parkområder over indsendt et ønske om ”pony- hele området. ridebane”, mens der blev ind- Der blev i alt udleveret ca. sendt fire om ”Ingen ponyride- 1.200 foldere, og 243 borgere bane”! sendte deres valg ind. Stem- Forslagene strakte sig fra merne var dog stort set ligeligt ”Reduktion af fodboldanlæg” fordelt. til Kastrup Boldklubs ønske

parker i tårnby i tårnby parker om seks nye foldboldbaner,

10 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 11 -

Idrætsbanerne indgår i det grønne parkanlæg. I Forslag A, B og C var der er en bakke. udstilling august (L71.966) 1976. Forslag A havde grønne områder ud mod Løjtegårdsvej. Illustrationer fra et udstillingskatalog fraaugust der viser1976, forskellige mulige udformninger Travbaneparken. af Informations Kommunes Tårnby

------

nær tilknytning til Sta Tårnby sit ønske om en central om ønske parksit i Anlægsarbejdet fær dog blev Travbanepar I alt havde 1983. opnået kommunen gæld havde end forventet. i afsluttet projektet hele for Til gen- perioden 1975-1983. for sportsudøvelse. dre følte sig udsatte, ple fordi dre følte højere i parken blev jehjemmet digbragt regnskabet og i 1981 kr. i 14.461.704,46 kostet ken dion rige med og muligheder

efterladte travbaneareal. Anefterladte vilde katte, det beboede som på Astridsvej over de mange de på Astridsvej over om end der indkom der end forskel om klagede række en beboere parken forløb planmæssigt,parken forløb lige uforudsete klager. Bl.a.

Selve arbejdet med Travbane med Selve arbejdet Løjtegårdsvej. parkeringsforholdene ud mod udmærkede placere sig at ved svær balancegang, kom som inddrage for involverede de kompromis om forslag B, som Astridsvej”. Det var således en Astridsvej”. Man vidt muligt forsøgte så at af forslagene, nåede man et pladser” blev opvejet af for pladser” opvejet blev slaget ”Ingen legepladser ved munalbestyrelsen var i. ude eninger,revidere et at ved og ligesom forslaget ”Flere lege Undervejs i projektet indkom også alternative forslag om navne, f.eks. Løjtegårdsparken eller Tårnbyparken. Parkens navn begrundede borgmester Thorkild Feldvoss i den forbindelse: ”Navnet Trav- baneparken har vi fundet egnet som benævnelse, idet navnet kort efter dog refererer til en stor og om- færdiggørelsen i 1981. fattende virksomhed, der – på Et andet stort anlægsarbejde, som foregik samtidigt med Travbane- godt og ondt – har været på ste- parken, var Kastrup Strandpark, det i mere end 50 år, og som i som blev anlagt i årene 1977-1981. flere forbindelser kan være med Tidligere havde der været camping- til at præge erindringen og hen- plads på forstrandsarealet. føre til tidsmæssige perioder og Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv forhold i samme periode. Det er ikke så ringe en ting set på lidt længere sigt.” Skolebotanisk Have På hjørnet af Brønderslev Allé og Bjørnbaksvej ligger et lidt hengemt grønt område, Skole- botanisk Have. Det er en plan- tehave, som en del skoleelever i Tårnby Kommune gennem årene har stiftet bekendtskab med som del af biologiunder- visningen. Oprindeligt var området et stykke mosejord, som ikke rig- tig kunne afhændes på grund af de sumpede forhold. Ideen Blomsterbed i Travbaneparken 1986. med at indrette et grønt om- Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, råde til brug for biologiunder-

parker i tårnby i tårnby parker B5360 visningen i kommunens folke-

12 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 13 - -

biologi Sophus Friiset Sophus lavede biologi forslagtil naturmiljø et læ for ubrugte på den elever og rere og mosegrund. af 1969 løbet I gravet ud til mosen blev 1970 på 3.000en sø kvadratmeter, alminde plantet de blev der og ligste planter fra dansk natur.

-

Foto: Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv Kort Skolebiologisk over Have, den som ud så ved åbningen i 1971. lærer og skolekonsulent for skulle finde en løsning. Over derfor nedsat et udvalg, nedsat derfor som by utilfredseby blev med, der og Det var biologilærerne i Tårn- ordning år. det stoppet blev havnsKommune, den men få planter leveret frafåplanter Køben leveret - havde skolerne nemlig skolerne kunnethavde skoler opstod i 1968. Indtil1968. i da opstod skoler Haven stod klar fra foråret ny lokalplan, ligesom Tårnby 1971, og Sophus Friis udar- Kommunes Tekniske Forvalt- bejdede opgavesæt til brug ning i 2002 spurgte alle folke- for biologiundervisningen i skolerne, om de fortsat brugte haven. Der blev også lavet en haven. Den oprindelige tanke folder, der forklarede skolerne med haven var at undervise i noget om haven, som blev danske plantearter, og Teknisk kaldt et ”pædagogisk tilret- Forvaltning mente, at det mu- telagt naturmiljø”. Folderen ligvis ikke længere foregik. afsluttes med ”Det store øn- Såfremt haven ikke blev be- ske”, nemlig et arbejdslokale i nyttet, var det en mulighed at tilknytning til haven. Uden et udlægge den som parkområde. lokale var det nemlig svært at Imidlertid viste skolernes svar, arbejde med skriftlige opgaver at haven fortsat blev flittigt i forbindelsen med besøget i brugt. Halvdelen af skolerne haven. Heldigvis kunne haven i brugte stort set ikke haven, 1982 overtage en gammel vand- men den anden halvdel be- værksbygning på grunden. søgte den mindst en gang om Skolebiologisk Have, som den måneden. Haven havde derfor hed oprindeligt, blev hurtigt fortsat en berettigelse og er en succes, og mange skole- blevet liggende til glæde for klasser var forbi og dyrke Tårnbys skoleelever. grøntsager til brug i hjem- kundskabsundervisningen. Et andet projekt, som Sophus Boligkomplekser Friis var involveret i, var etab- De boliger, som blev opført leringen af undervisning og i tiden efter Anden Verdens- opgaver til skolernes udflug- krig, var større boligkomplek- ter til Vestamager. Efterhån- ser. Det var nødvendigt at den som Tårnby Naturskole opføre mange lejligheder, som på Naturcenter Vestamager kunne opfylde behovet for bo- indgik samarbejde med fol- liger. Under krigen havde me- keskolerne, aftog behovet for get af udbygningen af Tårnby Skolebotanisk Have. I 1995 Kommune været sat i stå, da blev en del af området derfor det var svært at skaffe or-

parker i tårnby i tårnby parker udlagt til daginstitution i en dentlige materialer. Samtidig

14 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 15 ------

Lufthavnsparken og Skotte gården,som arkitektenJean Fehmerling i årene for stod 1950-1955. store de Kendetegnende for boligkomplekser var, at byg geriethensyn til tog beboer plads grønne og for behov nes områder. Bygningerne blev ind stor med forsøgt placeret afstand,byrdes mellem og anlagt blev dem græsplæner borde, hist nogle med her og bænkeeller legepladser til bør nene. På den måde fik bebo erne adgang til fælles nogle kunneområder, som benyttes til leg, boldspil, picnic osv. alle var, at Fordelen beboere var sikret lys frisk og luft, i

------

Foto: Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv, B5340 Elever i Skolebotaniske Have i 1985.

ville i lø der blev Derfor bo. af Luftfarts Det Danske 1952 Plyssens arbejdere også arbejdere gernePlyssens bygget i blev som Flyverhuse), medvirkende til øge pres at Kastrup, glasværkets og hvor projekter,der udvidede bolig Detvar lejlighedskomplek Flyverboog Postparken (i dag dets personale. Andrefor var ner. De og deres familierderes De og ner. var på boligerset i nærheden af store iværksat bet af 1950erne markant. massen ser som f.eks.Tårnbyparken, SAS) for (forløberen selskab i lufthavneni 2.000 med perso 1945 til 1950 antallet til af 1950 ansatte1945 større.For eksempel steg fra var lufthavnen meget blevet Havearkitekterne Georg Georgsen og Ingwer Ingwersen stod for de grønne områder i Skottegården. Bemærk hvordan hver bygning har udsyn og adgang til et stort, grønt område. Foto: Ingwer Ingwersens samling, Det Natur- og Sundhedsvidenskabe- lige Fakultetsbibliotek, Københavns Universitet

modsætning til lejekasernerne at der var mindre at opdage og inde i København. De grønne udforske, selv om de selvfølge- områder gav mulighed for en lig egnede sig til boldspil. Fra vis aktivitet, som beboerne lejlighederne var der frit udsyn dog selv skulle stå for og ud- til arealerne. Det var også et vikle. Der var ikke på forhånd praktisk hensyn til børnefami- fastlagt, hvad der skulle ske lierne, der på den måde kunne på græsplænerne, som henlå holde øje med børnene. Men som åbne arealer. Så åbne, at samtidig betød overvågnin- kritikere af 1950-1960ernes gen, at man ikke altid kunne boligblokke omtalte dem som lege frit, og for voksne kunne græsørkener. det lægge en dæmper på spon-

parker i tårnby i tårnby parker De vidtstrakte plæner betød, taniteten.

16 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 17 - - - opdele byen, så boligområder tra og ikke generet af støj blev fik fra industri. Planlovgivningenmedførte også, skulle kommunen at ud tiårigearbejde den planer. På måde ville få kommune hver en mere rationel planlægning, erhvervsliv borgere og som kunne indrette sig efter. Tårnby Kommunes første kommuneplan udsendt blev I til diskussion i 1980-1981. en over indføjet forslaget blev Kommunes sigt Tårnby over grønne områder. ------

ommuneplanen ommuneplanen Græsplæne i Lufthavnsparken ca. Det areal åbne 1960. kan være svært at fylde ud, og fra bygningerne er man under konstant overvågning. Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv, B2840

sekvens i opdelingen af kom Meningen funktions var at - kon større kom betød, der at kunneså benytte. bebygge og den fysiskeden udvikling. Det industriområder, som firmaer som kommunerne planlagde grønne områder. Kommuner f.eks. områder som bestemte men i 1970 blev der gennem der blev i 1970 men af måde, den reformer ført munerne bolig i områder som industriområder og områder, skullene på forhånd udpege

1982 Iårene efter kommunalrefor K Oversigt over fritidsanlæg og grønne områder i Tårnby Kommune 1982. En senere udgave inkluderede også steder med spejdersport. Saltholm var ikke med på kortet, til trods for øens status som naturom- råde. Illustrationen er redigeret. Kilde: Kommuneplan 1982: Forudsætninger

De fleste politiske partier og I det store hele blev der dog interesseorganisationer, samt ikke ændret afgørende ved en del menige borgere, kom kommunens grønne områ- med forslag og kommentarer. der. For både Saltholm og den Et af de emner, som blev flit- inddæmmede fælled på Vesta- tigt diskuteret, var brugen af mager var der igangværende de grønne områder. Det blev sager om fredning. Miljøorga- bl.a. foreslået at udvide Ka- nisationer som Danmarks Na- strup Strandpark og at etablere turfredningsforening interes- et parkanlæg i forbindelse med serede sig for de store, grønne anlæggelsen af erhvervsområ- områder og havde rejst forslag det Kirstinehøj. om fredning af dem. parker i tårnby i tårnby parker

18 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 19 - -

Tårnby bypark forudså byområderne I selve kommunen i kommuneplanen ville det at fra 1982, svært være yderligere etablere at grønne områder. Allerede dengang nemligvar byzonen set stort en sikkerudbygget. for Men for retten tilfor detaljeret en mere planlægning. Det skulle give mulighed udnytte at for af dele området til kolonihave f.eks. område eller idrætsanlæg.

- - -

Fotograf: Tårnby Niels Stads- Hvass. Foto: og Lokalarkiv, B5343 træerne i Kastrupkrogens park er toptørt og bør beskæres. På billedet,På der er fra 2001, er det f.eks. markeret med sort pil, et af at er til fare trafik for ellerbrugere. fremstår pæne og nydelige, ligesom det skal sikres, træer at og grene ikke Selv parker om er natur, er ikke de naturlige. De passes og plejes, de så Kommunen forbeholdt sig der Kommunen forbeholdt skulle dække. de tide kommuneplanen år, som ville arealet rømme af i løbet man militæret at forventede, teredes i kommuneplanen,teredes at som skydeterræn. no som det Men endnubenyttet af militæret Vestamager blev området blev Vestamager og reservat.og hensyn til Med udlæggesnaturområde som holm skulle fortsat i stedet forslag om de områder. Saltforslag de om derfor ikkederfor nogen konkrete Kommuneplanen indeholdt heds skyld lagde man beslag udløb i 1992. Men da Øre- på lufthavnsmotorvejens are- sundsforbindelsen blev etab- al. En ny motorvej, M3, var leret, og motorvejen således blevet påbegyndt. Den skulle endeligt flyttet, var mulighe- forbinde lufthavnen med mo- den der. På det gamle vejareal torvejsnettet på Sjælland. Det blev asfalten fjernet og en ny kunne derfor forudses, at luft- bypark etableret. havnsmotorvejens areal fra I forarbejderne til byparken vandtårnet ved Englandsvej skrev kommunen i 1995 et og til lufthavnen ville blive notat om mulighederne: ”I ledigt. Området blev i kom- Tårnby vil de nedlagte mo- muneplanen reserveret til ”re- torvejsarealer, den grønne kreative formål.” overdækning henover Øre- Det lykkedes dog ikke at sundsforbindelsen, stadion og etablere inden planperiodens Travbaneparken udgøre en

Lufthavnsmotorvejen gik fra vandtårnet til lufthavnen. Her er vejen foto- graferet fra Vinkelhuse 1982. Tårnby Kommune havde fra starten et ønske om at benytte området til bypark. Fotograf: Kurt Haugaard. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1676 parker i tårnby i tårnby parker

20 GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 21 ------

interessemæssigt.” var etab Hovedvægten på at lere parken med delområder, kunnesom appellere til akti forskelligeviteter for grupper. skulleDerfor f.eks. være der en labyrint, rulleskøjte-ska og naturlegeplads, og teområde naturligvisforuden bænke og stier. til, kontrast Det er stor hvor dan man tidligere anlagde var en stor parker.1950erne I grønne afdel Tårnbys områ der ”græsørkener”: store, åbne man skulle hvor plæner, kun - langt, se ne nær overskue og området.

------

Foto: Tårnby Stads-Foto: og Lokalarkiv ny bebyggelse. ny eksempel området ved vandtårnet, rundkørslen hvor er nedlagt til fordel for planen viser enkelte detaljer, aldrig som er blevet realiseret. Bemærk for Lokalplanen byparken for blev vedtaget i december Skitsen 1998. fra lokal- således, at parkensåledes, at ville få for Fordelen ved placeringen var 1,5 km.” 1,5 byparken beskrevet: ”En by Travbaneparken i syd på ca. i syd Travbaneparken Stadion Trav Tårnby og ved den overdækningaf motorve I lokalplanen for visionen blev attraktioner aktivitetsmu og ge”i kommunen. En stræk ning til i nord fra Vandtårnet ældre det bindelse med anlæg baneparken,og samtidig med etableret. varjen, blevet som med kommunen hele parkfor muliligheder bredest den for ge målgruppe, alders- både og sammenhængende lun ”grøn Parker og grønne områder ber op til de mindre børn. Til indbød til at man kunne gå en de større og til de voksne er tur og f.eks. se på blomster, der forskelligt fitnessudstyr til planter eller sport. udendørsbrug. De store aske- træer giver et smukt løvdække, I Byparken, der blev indviet i og de små bøgehække hegner august 2004, er fokus derimod spisepladserne fint ind og bi- på oplevelse og leg. Brugerne drager til en privatsfære i det skal præsenteres for mulighe- offentlige rum. der for aktivitet og altså ikke Foran biblioteket og hen til selv nødvendigvis finde på Sundhedshuset er der også noget. Store, tomme arealer er mulighed for at sidde på flotte minimeret til fordel for områ- skulpturelle møbler. der, der aktiverer eller rummer Området er blevet beriget noget særligt, f.eks. en samling kunstnerisk med en skulptur af frugttræer, en boldbane el- Enigma udført af den chilen- ler motionsredskaber. ske kunstner Christina Pizar- På den måde inviterer den mo- ro. Alt sammen står under en derne park til samvær på an- række asketræer, som er plan- dre måder, end parkerne gjor- tet i zigzag. de før: i Byparken kan man Det skulpturelle kommer spadsere og se på planter eller også til udtryk ved belysning. vandløb, men man kan be- Uplightslamper i plænen ka- stemt også foretage sig noget. ster lys på de flotte træer, og om vinteren giver det nye op- levelser. De grønne Mulighederne er mange fra aktiviteter børnehavernes småudflugter Et lille græsareal er blevet om- med madpakker over lån af formet til et mini-parkanlæg i havespil på biblioteket til pic- 2014. Her er området mellem nic med motion. Tårnby Hovedbibliotek og Kastrup Gymnastikhal møb- Parken er ikke længere blot et leret med permanente ligge- grønt område, men også et stole, sidderinge og borde med aktivitetsområde.

parker i tårnby i tårnby parker bænke. Der er sat legeredska-

22

GLEMMER DU | NUMMER 4| juli/august 2015 23

og legeredskaber. Tårnby Kommunebiblioteker. Foto: Den lille plæne aktiveret ved Hovedbiblioteket blev i 2014 med motions- Tårnby Bypark blev indviet i 2004 og er nu en frodig oase med mange oplevelser. Fotograf: Helle Stokkilde. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkivet

henvendelse & åbningstider STADS- og lokalarkivet har Hvis du har billeder, oplysninger eller andet udstillinger på af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Kastrupgårdsamlingen Stads- og Lokalarkivet. Midt på Amager & kastrupglas Tirsdag - søndag kl. 14 - 17 vi har Åbent Onsdag kl. 14 - 20 Mandag - torsdag kl. 9 - 20 Fredag kl. 9 - 17 Plyssen på Amager Strandvej 350 Lørdag kl. 9 - 15 Permanente & Søndag 1. september - 30. april kl. 9 - 15 skiftende udstillinger Lørdag og søndag kl. 13 - 16 oplag: 4 - 2015/ nr. 1.800 stk.

Tårnby stads- og lokalarkiv Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk