AMAGER BREVE Postkort Og Breve Fra En Samler
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade -
Master I Strategisk Byplanlægning – 4. Semester Opgave, Julie Reinau
Master i Strategisk Byplanlægning – 4. semester opgave, Julie Reinau. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION .................................................................................................................. 1 VISION .............................................................................................................................. 6 FORSTAD I FORANDRING ….................................................................................................. 8 KORT – BYEN I FORANDRING ............................................................................ 9 DEN STRATEGISK BYPLANLÆGNING …......................................................................... 10 KORT - PROCES ...................................................................…............................... 11 BRIKKERNE I DET BYSTRATEGISKE SPIL ............................................................................. 12 KORT – 6 OMRÅDER ….................................................................................................. 13 1. KASTRUP STRANDPARK KVARTERET ….............................................................. 14 2. CPH VEST ….............................................................................................................. 17 3. KIRSTINEHØJ KVARTERET .….......................................................................... 22 4. @taarnby ….........…................................................................................................... 25 5. BYKILEN ….............................................................................................................. -
Efofnbslfo!00![Xfefo!!!
ARCHITECTUURREIS EFOFNBSLFO!00![XFEFO!!! KOPENHAGEN MALMÖ ZUID-KOPENHAGEN .. ---- ---------- VOORWOORD --------------! ------ WPPSXPPSE ------ Vakmanschap, landschap en herbestemming van havengebieden Hoewel Vlaanderen nooit met volle overtuiging in de parade heeft meegelopen, heeft het conceptualisme zijn hoogdagen nu wel achter de rug. De Nederlandse helden zijn moe en studiereizen naar Frankrijk zijn achterhaald. Vlaamse architecten en architectuur- studenten kunnen terug hun affiniteit opbouwen met onder meer de Zwitserse en ! Oostenrijkse ‘bouwmeesters’ die hun constructieve kunnen en gevoel voor materialiteit ter tafel spreiden. Met onze Vlaamse waardering voor ambacht kunnen we ook in Scandinavië terecht, waar wordt getoond dat leefkwaliteit alleen kan worden bereikt indien vakmanschap wordt geïntegreerd op alle ontwerpniveaus. -------------- Een tweede belangrijk thema in de door Archipel eerder voorgestelde reis naar Kopen- hagen en Malmö van mei 2006 is de verfijnde relatie tussen architectuur en omgeving. De Zweden en Denen gebruiken het landschap om stedelijke interventies te structure- VOORWOORD ren. Al dan niet nieuw ingerichte pleinen, parken en tussenruimtes zijn op een hoger niveau getild door objecten een tweede betekenislaag toe te kennen. Het landschap heeft een grote rol gespeeld in de geschiedenis van Kopenhagen, met ---------- de verdedigingslijn als bepalende factor in de stadsontwikkeling. Het gevolg was een ---- militaire en een burgerstad in en aan een groot watergebied. Prijsvragen over wat nu te doen met de historische stad en een leeggelopen havengebied zijn gewonnen door 2 inzenders die de strategie hanteren van revitalisatie door subtiele puntsgewijze invul- lingen. Soms wordt zelfs geen bebouwing meer aangegeven, maar elementen die het landschap structureren zoals bossen, parken en kanalen. De winnaars gebruiken het landschap als structuur, waarbij de rol van het waterfront bepalend is. -
Master I Kulturplanlægning – Konfliktende Stedsopfattelser
Roskilde Universitetscenter Hold 2010,1 ENSPAC - Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring 1. semester Master i Kulturplanlægning Forår 2010 Analyse af planlægningsprocessen i forbindel- se med etablering af Amager Strandpark Amager Strandpark en sommerdag med Øresundsbroen i baggrunden Projektgruppe: Vejleder: John Andersen Jens Nordentoft Lauridsen og Antal sider: Lisbet Nissen Gormsen Opgaven eksl. bilag: 51.8 sider Bilag: 22,2 sider Indholdsfortegnelse FORORD 4 1. INDLEDNING 5 2. PROBLEMFORMULERING 7 3. METODE 8 4. TEORETISK BAGGRUND FOR ANALYSE 13 4.1 Det komplekse sted 13 4.1.1 Den kollektive resurse 14 4.1.2 Diversitet 15 4.1.3 Throwntogetherness 16 4.1.4 Masterplan og performative strategier (det temporære og flydende) 16 4.2 Governance 19 4.3 Empowerment 20 4.4 Konfliktende stedsopfattelser 21 4.4.1 Gentrifikation 22 4.4.2 Kamp om byrummet 23 4.5 Oplevelsesøkonomi – den kreative klasse 24 5. AMAGER STRAND - BESKRIVELSE AF STEDET, DOKUMENTER 26 OM STEDET OG EGNE IAGTTAGELSER 5.1 Amager Strand - Tidslinje 26 5.2 Beskrivelse af Amager Strand 26 5.2.1 Baggrund – historisk rids 27 5.2.2 Ny Strandpark 27 5.2.3 Aktiviteter i Strandparken 29 5.2.4 Strandparkens omgivelser 30 5.2.5 Strandparkens arkitektur 33 5.2.6 Historisk kontekst 33 5.2.7 Ejerforhold for Amager Strandpark 34 5.2.8 Trafikale forhold 34 5.2.9 Hjemmesiden www.amager-strand.dk 34 5.3 Planlægningsprocessen med udgangspunkt i litteraturen og ob- 35 servationer 2 5.3.1 Dokumenterne på hjemmesiden 36 5.3.2 Projektgruppens observationer på Amager Strandpark 38 6. -
Inger Kjær Jansen KASTRUPGARD Fra Hovedgård Til Kultursted
Inger Kjær Jansen KASTRUPGARD Fra hovedgård til kultursted Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling 1992 KASTRUPGÅRD Fra hovedgård til kultursted Inger Kjær Jansen Inger Kjær Jansen . 0 KASTRUPGARD Fra hovedgård til kultursted Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling 1992 "Kastrupgård. Fra Hovedgård til kultursted". Udgivet af Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Samling. Sats og tryk: lønsson og Nomi. Oplag: 2000 eksemplarer. Copyright: Tårnby Kommunebiblioteker. ISBN 87-891893-07-0 Kastrupgård 1992. FORSIDE. Foto: Dirch lansen Kastrupgård, 1992. BAGSIDE. Foto: Dirch lansen. 4 FORORD KASTRUPGÅRD er et kulturhistorisk klenodie, som vi kan glæde os over, at en fremsynet kommunalbestyrelse i 50' eme havde såvel mod som klarsyn til at overtage og dermed bevare for eftertiden. Den smukke, gamle gård er i dag en velfungerende ramme om en lang række spræl-levende kulturelle aktiviteter. Der er kunstmuseum, der er bibliotek -med hele den mangfoldighed af muligheder; som den slags i øvrigt velkendte offentlige institutioner kan byde på : udstillinger, udlån, arrangementer, teater, hobbyinstruktioner, koncerter, kaffe og kageri cafeen, foredrag, rundvisninger, mødeaktiviteter og meget andet. I disse dage går et længe næret ønske i opfyldelse : Tårnby kommunes lokalhistoriske Samling, som har til huse på Hovedbiblioteket på Kamillevej, udvides med en permanent udstilling i kælderen på Kastrupgård. Her kan Tårnby kommunes borgere for fremtiden i Kastrup gårdsamlingens åbningstid stifte bekendtskab med mange af de spændende lokalhistoriske rariteter, der gennem årene er indgået i Lokalhistorisk Samling, men som af pladshensyn har været forvist til magasinet. Det nye "museum" hører naturligt til på Kastrupgårdsamlingens øvrige udstillings- virksomhed. I en årrække har lederen af Lokalhistorisk Samling, Inger Kjær Jansen, beskæftiget sig med Kastrupgårds spændende historie. -
Ledreborg Allé 2, Ledreborg, Lejre, Fredningsbeskrivelse.Pdf
FREDNINGSVÆRDI ER LEDREBORG LEJRE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.11.2010 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/350-0001 Kommune: Lejre Kommune Adresse: Ledreborg Allé 2, 4320 Lejre Betegnelse: Ledreborg Fredningsår: 1918. Udv. 1978 og 1986 Omfang: "Hovedbygningen (de midterste ni fag fra ca. 1660, ombygget og udvidet 1741-45 af Johan Cornelius Krieger) med sidefløje (de svungne pavilloner 1748-50 af Lauritz de Thurah), øst- og vestfløjene (1742-46 af Johan Cornelius Krieger) og portbygning (antagelig 1799), gitteret på gårdspladsen, de to bassiner, de seks obelisker og kældernedgangen med tilhørende gitter og flisebelægning, hegnsmure øst og vest for hovedbygningen, de to sandstensfigurer i haven (muligvis af Johann Friedrich Hännel) og "Amalienborgporten" ved den østlige indkørsel, "Det peripatetiske Akademi" (1755-62), statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe (begge af S.C. Stanley), to buster og syv obelisker i Dyrehaven og to buster i den sydvendte slotshave. BYGNINGSBESKRIVELSE Herregården Ledreborg ligger i et kuperet, skovfyldt terræn vest for Roskilde. Bygningsanlægget er orienteret omkring en nord- sydgående akse, hvis centrum er hovedbygningen, som ligger placeret på kanten af Kornerup ådal. Nord for hovedbygningen findes den centrale gårdsplads, hvorom de fredede bygninger ligger symmetrisk placeret, mens slotshaven ligger i dalsænkningen mod syd. Fælles for de fredede bygninger er, at de alle står på kampestenssokler, er grundmurede, har opsprossede vinduer, tegltage og er pudsede og kalkede i den samme okkergule farve. Ankomsten til herregårdsanlægget finder sted gennem en monumental allé, som begynder 7,3 kilometer længere mod øst, umiddelbart vest for Roskilde, og som fortsætter forbi hovedbygningen for at ende i en rundgang omkring den Holsteinske familiegravplads. -
Cykelkort København
Batteri- vej Forsvarsvej Henningsens Højgårds Allé Bjergtoften Helsebakken Niels Andersens Vej Byværnsvej Østmarke Fruevej Eggersvej n Sønderengen Stenagervej Ellemosevej Rødstensvej På Højden Allé VANDTÅRNSVEJ Aftenbakken GERSONSVEJ Sydfrontvej Niels Finsens Allé Dalstrøget Svejgårdsvej Hellerupvej Sofievej Jomsborgvej GLADSAXEVEJ Ved Kagså Aakjærs Allé Kirkehøj Ammentorpsvej STRANDVEJEN Nordahl Griegs Vej Hjemmevej Dalsvinget Ravnekærsvej Onsgårds Onsgårdsvej Erik Bøghs Allé Thulevej Søborg Park Allé Lykkesborg Allé Rygårds- Tværvej Præstebrovej Hf. Mosehøj C. V. E. Knuths Vej Dysse- Sydmarken Frödings Allé SØBORG HOVEDGADE Røntoftevej vænget stien Langdyssen Hans Jensens Vej Hellerup GLADSAXE MØLLEVEJ Sydmarken Munkegårdsvej Hellerupvej Kagsåvej Mørkhøj Bygade Marienborg Allé Raketsvej Strandparksvej Lystbådehavn GLADSAXE RINGVEJ Hulkærsvej Stendyssevej Svanemøllervej Vangedevej LYNGBYVEJ Rundgården Wergelands Allé Dagvej Hyrdevej Hellekisten Transformervej HILLERØDMOTORVEJEN DYSSEGÅRDSVEJ Dæmringsvej Hellerupgårdsvej Dynamovej Knud Rasmussens Vej RygårdsAllé Knud Højgaar Gyngemosevej Dyssegårdsvej Hellerup Frederikkevej Runddyssen Transformervej Dyssebakken Barkæret Turbinevej Gustav Wieds Vej Sta Skt. Peders Almindingen tion Runebergs Allé Ruthsvej Vej Isbanevej Ardfuren Munkely Vandrevej Marievej ds Vej Mindevej Ewaldsbakken Plantevej Callisensvej Hjortestien Høje Gladsaxe Selma Lagerløfs Allé Langdyssen Grants Allé HELSINGØRMOTORVEJEN Hvilevej Carolinevej Vespervej Morgenvej Maglegårds Allé Sønderdalen RYVANGSALLÉ Nordkrog Utterslevruten -
'Ny Amager Strandpark' / Maj 2004 / Regionplantillæg Med
Regionplantillæg med VVM Ny Amager Strandpark Maj 2004 Ny Amager Strandpark Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Redaktion og grafi sk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto, Steen Lange Udgivet november 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright Findes kun i Netudgave ISBN nr. 87-7971-115-4 Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Ny Amager Strandpark Maj 2004 Indholdsfortegnelse Forord......................................................................................................................... 5 Læsevejledning Efter retningslinierne og en rede- 1. Indledning ..............................................................................................................6 gørelse for de planmæssige for- hold, er der i kapitel 4 et kortfattet 2. Retningslinier ........................................................................................................ 8 ikke-teknisk resumé af VVM-rede- gørelsen. Sidst i dette kapitel er 3. Redegørelse............................................................................................................11 HURs sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenserne ved etable- 4. Resumé ................................................................................................................. 13 ring af den nye -
1:20.000 Æblehaven Følager Wiinbladsg
Forsvarsvej Henningsens Svejager- Bjergtoften Byværnsvej Batteri- Højgårds Allé Helsebakken Østmarken Fruevej Niels Andersens Vej vej vej Eggersvej Vilh. Aftenbakken Allé GERSONSVEJ Sønderengen Sydfrontvej Ellemosevej Rødstensvej Stenagervej På Højden Allé vej Bergsøe Dalstrøget Svejgårdsvej 9 Jomsborgvej GLADSAXEVEJ Niels Finsens Allé Stordyssen Ved Kagså VANDTÅRNSVEJ Aakjærs Allé Hellerupvej Margrethe- Sofievej STRANDVEJEN Kirkehøj Ammentorpsvej My local bicycle shop… cykelhandler... Min lokale Nordahl Griegs Vej Hjemmevej Dal Erik Bøghs Allé svin 2 Søborg Park Allé Lykkesborg Allé Ravnekærsvej get Onsgårdsvej Præstebrovej Onsgårds Thulevej Rygårds- Hf. Mosehøj Frödings Allé Tværvej Dysse- Sydmarken GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE Røntoftevej C.V.E. Knuths Vej vænget stien Langdyssen Hans Jensens Vej GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK Hellerup Kagsåvej HILLERØDMOTORVEJEN Sydmarken Munkegårdsvej Hellerup Hellerupvej Strandparksvej Lystbådehavn GLADSAXE RINGVEJ Mørkhøj Rundgården Wergelands Allé Rakets Marienborg Allé Hulkærsvej LYNGBYVEJ Kirkegård vej Hellekisten Transformervej Stendyssevej IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ IRÆTSANLÆG Svanemøllervej DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆG Dagvej Hyrdevej Æret Hellerupgårdsvej Dynamovej Bygade Dæmringsvej RygårdsAllé Hellerup Tuborg Linien Bark Gyngemosevej Knud Rasmussens Vej Runddyssen Dyssegårdsvej Frederikkevej Turbinevej Transformervej Knud Højgaards Vej Dyssebakken LYNGBYVEJ Station Gustav Wieds Vej Runebergs Allé Skt.Peders Kodans- Almind- ingen Ruthsvej Vej Ardfuren Isbanevej vej Munkely Vangedevej Vandrevej -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
Skybrudsprojekter 1 4 5 9 2 3 8
RYVANGS ALLÉ GLADSAXEVEJ TUBORGVEJ HERLEV RINGVEJ TUBORGVEJ DYSSEGÅRDS TUBORG HAVN PARKEN SVANEMØLLEBUGTEN MOTORRING 3 MINDELUNDEN STRANDVEJEN BERNSTORFFSVEJ EMDRUPPARKENS FISKERIHAVNEN FREDERIKSBORGVEJ IDRÆTSANLÆG RYVANGEN MOSEPARKEN NATURPARK EMDRUP SØ MØRKHØJVEJ RYVANGS ALLÉ HELSINGØRMOTORVEJEN HØJE GLADSAXE VEJ STRANDØRE SVANEMØLLESTRANDEN EMDRUPVEJ FÆRGEHAVN NORD Emdrup Hillerødmotorvejen STRANDPROMENADEN SKYBRUDSPROJEKTERStation STRANDVEJEN LERSØ PARKALLÉ BET RYPARKENS IDRÆTSANLÆG STRANDVÆNGET SVANEMØLLEHAVNEN KALKBRÆNDERILØ TINGBJERG IDRÆTSPARK HERLEV HOVEDGADE UTTERSLEV MOSE Svanemøllen Station MØRKHØJVEJ SKUDEHAVNEN STRANDVÆNGET TAGENSVEJ NOVEMBERVEJ Ryparken St. KILDEVÆLDSSØEN SKUDELØBET KILDEVÆLDSPARKEN VESTVOLDEN TUBORGVEJ KRONLØBET FREDERIKSBORGVEJ ØSTERBROGADE HILLERØDMOTORVEJEN BORGERVÆNGET LERSØ PARKALLÉ FREDERIKSSUNDSVEJ KALKBRÆNDERIHAVNSGADE BISPE- KALK- PARKEN BRÆNDERI- UTTERSLEV MOSE BISPEBJERG KIRKEGÅRD HAVNEN ORIENTBASSINET TUBORGVEJ BISPE- HARESKOVVEJ PARKEN LERSØPARKEN SEJRØGADE MOTORRING 3 KRONLØBSBASSINET STRANDBOULEVARDEN LYNGBYVEJ VESTVOLDEN HUSUMHUSUM FREDERIKSSUNDSVEJ STRANDBOULEVARDEN KAGSMOSE IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK KIRKEMOSEN VORDINGBORGGADE JAGTVEJ ØSTERBROGADE ISLEVHUSVEJ TOMSGÅRDSVEJ TAGENSVEJ LERSØ PARKALLÉ ÅRHUSGADE HUSUMVEJ 5 Husum Station NORDBASSINET NORDHAVNEN Nordhavn KLOSTERFÆLLEDEN Station Bispebjerg ISLEVHUSVEJ BRØNSHØJBRØNSHØJ Station KIRKEGÅRD LYGTEN BORUPS ALLÉ FREDERIKSSUNDSVEJ MELLEMBASSINET FREDERIKSSUNDSVEJ NØRRE ALLÉ Frederiksborgvej UNIVERSITETSPARKEN STRANDBOULEVARDEN HUSUMVEJ PARKEN -
Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12.