Master i Strategisk Byplanlægning – 4. semester opgave, Julie Reinau. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION .................................................................................................................. 1 VISION .............................................................................................................................. 6 FORSTAD I FORANDRING ….................................................................................................. 8 KORT – BYEN I FORANDRING ............................................................................ 9 DEN STRATEGISK BYPLANLÆGNING …......................................................................... 10 KORT - PROCES ...................................................................…............................... 11 BRIKKERNE I DET BYSTRATEGISKE SPIL ............................................................................. 12 KORT – 6 OMRÅDER ….................................................................................................. 13 1. KASTRUP STRANDPARK KVARTERET ….............................................................. 14 2. CPH VEST ….............................................................................................................. 17 3. KIRSTINEHØJ KVARTERET .….......................................................................... 22 4. @taarnby ….........…................................................................................................... 25 5. BYKILEN …............................................................................................................... 32 6. KULTURAKSEN ….........…..........…......................................................................... 39 STRATEGI OMRÅDE 1 - KASTRUP STRANDPARK KVARTERET …...................…............... 45 STRATEGI OMRÅDE 3 - KIRSTINEHØJ KVARTERET …................................................... 60 SAMMENFATNING …....................…........................................................................................ 75 KONKLUSION ….........…...................…............................................................................. 77 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Noter …...................…........................................................................................................................................... 1-5 Anvendt materiale…................................................................................................................................................... 6-7 INTRODUKTION Velfærden er slået igennem i den fysiske by Tårnby Kommune er det gode eksempel på, hvordan den danske velfærdsstat har slået igennem i den fysiske by. Resultatet er et velorganiseret foreningsliv størret op af prisværdige offentligte byggerier som skoler, idrætsinstitutioner, biblioteker som ex Tårnby Bibliotek og fritidsanlæg som ex. Kastrup søbad. Figur 1. Kastrup Søbad, foto DAC. Netop dette er i dag fortsat en afgørende faktor for at folk flytter til Tårnby eller vender tilbage efter en fraflytning Figur 2. Tårnby er den kommune, ud af landets 98 kommuner, der henter flest fraflyttede tilbage. 1 Tårnby Kommunes borgmester, Henrik Zimino fremhæver, ”de gode forhold for børnefamilier, trygheden og tilbuddene på kultur- og fritidsområdet. Derudover spiller det selvfølgelig også en rolle, at her er så mange arbejdspladser - ja faktisk har vi jo et stort overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af arbejdstagere. Vi har også kort afstand ind til centrum af hovedstaden og velfungerende infrastruktur - samtidig med at man tæt på har mulighed for at nyde skøn natur” som forhold, der spiller ind på resultatet af undersøgelsen [1]. Netop disse forhold er en rigtig god karakteristik af Tårnby Kommune og er samtidig udtryk for den vision, der ligger til grund for Tårnby Kommunes planlægning i dag. Velfærden under ud/afvikling Generelt er byernes udvikling i dag underlagt nogle andre styrende faktorer sammenliget med hvad tilfældet var, særligt i efterkrigstidens udbygning af velfærdsstaten [2]. Velfærdssamfundet er i dag udfordret . Blandt andet den demografiske udvikling med flere ældre, ændrede arbejdspladsforhold som følge af afindustrialisering og opbygning af viden- og servicefag med afledte krav til omstilling af uddannelses- og efteruddannelsessystem mv. Dette og mere udfordrer både stats- og kommunaløkonomien. En direkte konsekvens og udfordring for kommunerne er regeringens indførelse af omprioriteringsbidraget, der pålægger kommunerne at aflevere 1% af deres budget til statskassen i årene 2016-2019. På den måde er en del af det kommunale budget på forhånd beslaglagt. Efter planen vil en del af omprioriteringsbidraget for 2016 tilbageføres til kommunerne, dog til på forhånd bestemte prioriterede indsatser [3]. Arbejdernes Erhvervsråd har beregnet, at omprioriteringsbidraget på 1% betyder knap 5.000 færre ansatte i kommunerne. Tabellen nedenfor viser den forventede konsekvens på de tre fagområder - DLF, Danmarks Lærer Forening, BUPL, Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund og FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte. Figur 3. Kilde: Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Beregnet konsekvens af omprioriteringsbidrag i kommunerne, juli 2015. 2 I sin budgettale i forbindelse med 2. behandling af budgetforslag 2016 formulerede Borgmester Henrik Zimino det således, ”Jeg må indrømme, at med skattesanktioner, servicedriftsrammesanktioner, risiko for anlægssanktioner og nu omprioriteringsbidrag, gør staten det år efter år sværere og sværere at navigere som kommune, og begrænsningerne på, hvad vi kan foretage os lokalt, bliver større og større [4]. Kommunernes situation i dag er en ganske anden end det fx var tilfældet under efterkrigstidens velfærds-byggeboom og kommunerne er derfor nød til at søge andre strategier og veje i forsøget på at opretholde velfærden for borgerne. På den måde bliver kommunernes evne til at kunne organisere byens udvikling i et strategisk samarbejde med borgerne, foreningerne, virksomhederne og interessenter af vital betydning for evnen til at fastholde velfærden, udviklingen, arbejdspladserne, skolerne og så videre. Samtidig bliver samabejdet med nabokommunerne og samtænkningen af strategiske indsatser vigtig for på den måde at få mere ud af mindre. Karikeret sagt, var velfærdsstatens planstrategi baseret på den fysiske udvikling som den bærende kraft, hvor planstrategien i dag må basere sig på den tilstedeværende økonomi, som den bærende kraft for en udvikling af byens fysik. En økonomi der vel og mærke ikke nødvendigvis er tilgængelig eller stationær [5]. Situation ovenfor er tydeligt aflæselig i Tårnby Kommune i dag, hvor den dynamik, der udspiller sig er katalyseret af lufthavnens vækststrategi om at nå fra 20-40 mio. passagerer med en afledt effekt på lokale investeringer i arbejdspladser og ejendomme. De kommunele investeringer kører i dag parallet i eget uafhængige spor som rent offentlige investeringer, primært i social velfærd og beskæftigelse. Figur 4. Fordelingen af nettoanlægsudgifter i Tårnby Kommune i 2016. Kilde: Generelle bemærkninger til budgetteksten Budget 2016 for Tårnby Kommune. 3 Et kritisk blik på Tårnby Kommunes budget I budgetaftalen for Tårnby kommunes budget 2016 bliver prioritering af den sociale velfærd og samtidig nedprioriteringen af byudvikling og anlægsprojekter tydelig. I generelle bemærkninger til budgetteksten 2016 fremgår, at de afsatte anlægsmidler primært skal anvendes til ekstraordinære ejendomsudgifter og renoveringer på kommunale bygninger og anlæg samt en ny svømmehal [6]. I KLs opgørelse over kommunernes faktiske og budgetterede udgifter til anlæg pr. borger placerer Tårnby Kommune sig da også langt nede af listen med et gennemsnitligt forbrug på 2.672 kr./indbygger. Til sammenligning bruger Københavns Kommune i gennemsnit 6.002 kr./indbygger [7]. Figur 5. Med oplysninger fra Danmarks Statistik har KL beregnet kommunernes gennemsnitlige udgifter til anlægsinvesteringer i kr/indbygger baseret på udgift i 2014, budget i 2015 og 2016 med P/L for 2016. Holdes anlægsinvesteringerne op imod KLs opstilling af kommunernes likviditet placerer Tårnby Kommune sig omvendt i toppen. Det er derfor ikke kommunens kassebeholdning, der forhindrer investeringer i byens udvikling og infrastruktur [8]. Figur 6. Med oplysninger fra Danmarks Statistik har KL beregnet kommunernes gennemsnitlige likviditet fra 2015 i kr./indbygger. For yderligere at underbygge de politiske beslutninger ind i budgettet og samtidig for at udpege mulighedsrummet for den fysiske planlægning viser KLs gennemgang af kommunernes langfristede gæld, at Tårnby Kommune skiller sig ud med den absolut laveste gældsætning [9]. 4 Figur 7. Med oplysninger fra Danmarks Statistik har KL beregnet kommunernes langfristede gæld i kr./indbygger. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis Tårnby Kommune skal handle på den strategi, der forslås med denne opgave, skal der prioriteres anderledes i budgettet fremover. Prioriteringen vil i første omgang muligvis føles som en beskæring af et ellers prioriteret område, men pointen er netop, at investeringen i byen kan have en positiv effekt både socialt, kulturelt og økonomisk i form af ex. jobskabelse, turisme, bosætning mv. Hvis kommunen reagerer på den positive udvikling og vækst, der aktuelt er i gang i det private erhvervs-marked ved ex. at udlægge flere boliger vil bosætningen i høj grad betyde flere skatteindtægter. Det strategisk rigtige boligudbud holdt op imod den faktiske lave skatteprocent betyder,