Regionplantillæg med VVM

Ny Amager Strandpark Maj 2004 Ny Amager Strandpark Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse

Redaktion og grafi sk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen

Forsidefoto, Steen Lange

Udgivet november 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej 3 2500 Valby

Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected]

Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright

Findes kun i Netudgave

ISBN nr. 87-7971-115-4 Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Retningslinier og VVM-redegørelse

Ny Amager Strandpark Maj 2004 Indholdsfortegnelse

Forord...... 5 Læsevejledning Efter retningslinierne og en rede- 1. Indledning ...... 6 gørelse for de planmæssige for- hold, er der i kapitel 4 et kortfattet 2. Retningslinier ...... 8 ikke-teknisk resumé af VVM-rede- gørelsen. Sidst i dette kapitel er 3. Redegørelse...... 11 HURs sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenserne ved etable- 4. Resumé ...... 13 ring af den nye strandpark. Der- 4.1 Projektudformning og nuværende forhold ...... 13 næst følger i kapitel 5 og 6 en be- 4.2 Miljøpåvirkninger ...... 14 skrivelse af projektet og udførelses- 4.3 Sammenfattende vurdering...... 15 metoderne, og herefter kapitel 7, som omhandler de eksisterende 5. Ny Amager Strandpark...... 17 forhold, der kan blive påvirket af 5.1 Amager Strands udviklingsforløb ...... 17 projektet. Der er en omfattende vi- 5.2 Alternative udformninger...... 17 den om tilstanden i det marine 5.3 Amager Strandpark, projektforslag 2003...... 19 miljø, som er uddybet i et tilhøren- 5.4 Overordnet projektbeskrivelse ...... 19 de baggrundsnotat. (Eksisterende 5.5 De enkelte dele af det nye anlæg ...... 20 forhold ved Amager Strandpark. 13. 5.6 Arealbeslaglæggelse ...... 22 oktober 2003), som fås ved henven- 5.7 Drift og vedligehold...... 23 delse til HUR. Miljøpåvirkningerne er beskrevet 6. Udførelsesmetode/Arbejdsbeskrivelse...... 24 for henholdsvis anlægsfasen i kapi- 6.1 Generelt...... 24 tel 9 og for driftsfasen i kapitel 10. 6.2 Udførelsesmetoderne...... 24 Sidst i de enkelte afsnit er en vur- 6.3 Arbejdsbeskrivelse...... 24 dering af virkningerne. Endelig føl- 6.4 Arbejdsomfang...... 25 ger en sammenfatning af de af- værgeforanstaltninger, som plan- 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold...... 26 lægges gennemført i kapitel 11, og 7.1 Indledning ...... 26 kapitel 12 er en oversigt over mang- 7.2 Planmæssige forhold ...... 26 ler ved redegørelsen. 7.3 Trafi k ...... 27 7.4 Hydrauliske forhold ...... 27 7.5 Sediment- og bundforhold og kystmorfologi...... 27 7.6 Det marine miljø ...... 28 7.7 Fisk og fi skeri ...... 29 7.8 Fugle ...... 30 7.9 Havpattedyr...... 31 7.10 Marinarkæologiske forhold...... 31

8. Udførte undersøgelser...... 32 Indholdsfortegnelse

9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen...... 34 9.1 Anlægsarbejder...... 34 9.2 Støj...... 34 9.4 Marinarkæologiske forhold...... 37 9.5 Det marine miljø...... 38 9.6 Grundvand ...... 41 9.7 Fisk og fi skeri ...... 41 9.8 Fugle ...... 42 9.9 Sejladsforhold og sikkerhed for fritids- og erhvervstrafi k ...... 42

10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen ...... 44 10.1 Trafi kale forhold...... 44 10.2 Regionale og lokale strømforhold ...... 46 10.3 Fisk og fi skeri ...... 47 10.4 Fugle...... 47 10.5 Vandkvalitet og badeforhold ...... 48 10.6 Kystmorfologi og sedimenttransport ...... 51 10.7 Erhvervs- og fritidssejlads samt anden vandsport...... 53 10.8 Visualiseringer...... 54 10.9 Socio-økonomiske forhold ...... 54

11. Afværgeforanstaltninger ...... 55

12. Mangler i VVM-redegørelsen ...... 56

13. Referencer...... 57

Bilag 1 Visuelle forhold...... 60 Forord

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 30. april 2004 vedtaget regionplan- tillæg med tilhørende VVM-redegørelse for Amager Strandpark endeligt.

HURs beslutning om at igangsætte en VVM-proces for Amager Strandpark skete efter henvendelse fra Københavns Kommune, som sammen med Københavns Amt og Frederiksberg har besluttet at fi nansiere etableringen af Amager Strand- park. De to kommuner og amtet stiftede den 23. juni 2003 interessentskabet Amager Strandpark I/S som varetager det daglige ansvar for projektets etable- ring. Projektorganisationen er placeret i tilknytning til Vej og Park under Køben- havns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning.

VVM-redegørelsen er blevet til i et samarbejde mellem HUR og Amager Strand- park I/S samt miljømyndighederne i Københavns Kommune.

Da den nye Amager Strandpark etableres ved opfyldning og uddybning på søter- ritoriet er redegørelsen også udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, som skal give tilladelse til opfyldning og uddybning på søterritoriet.

Miljøkonsekvensvurderingerne, der er samlet i VVM-redegørelsen, er delvist ba- seret på tidligere undersøgelser gennemført af Trafi kministeriet og Københavns Kommune i forbindelse med udvidelse af Prøvestenen. Desuden er der foretaget en række yderligere undersøgelser i 2003, bl.a. af trafi kforhold og projektets visu- elle betydning.

Et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse var i offentlig høring fra no- vember 2003 til februar 2004.

Der kom i alt 12 bemærkninger til forslaget, som er resuméret og vurderet i en såkaldt Hvidbog. Hvidbogen kan fås ved henvendelse til HUR. HUR vurderede, at der ikke var bemærkninger til forslaget, som talte mod en endelig vedtagelse.

Københavns Kommune sideløbende lavet lokalplan og kommuneplantillæg for projektet. Se mere om disse på www.planogarkitektur.kk.dk. Læs også mere om projektet på www. amager-strand.dk.

Du kan få yderligere oplysninger om materialet hos Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen, tlf. 36 13 18 75, e-mail: [email protected] og Internettet: www.hur.dk

Ny Amager Strandpark 5 1. Indledning

Eksisterende forhold og projektet om det dengang undersøgte konse- jøvurdering af projektet har Kystdirek- Amager Strand er den eneste egentlige kvensområde dækker dele af Amager toratet besluttet, at der skal gennem- badestrand i Københavns Kommune, Strandpark-området, er undersøgel- føres VVM for anlæggene på søterri- og der har været et udtalt ønske om serne ikke i tilstrækkeligt omfang er toriet, og HUR og Kystdirektoratet sam- at forbedre forholdene for strandgæ- udtømmende for de nye planer for arbejder derfor om gennemførelse af sterne gennem mange år. Således byg- Amager Strandpark. Eksempelvis var en vurdering af virkningerne på miljø- ger det nuværende projekt på en 25 år eventuelle miljøkonsekvenser fra den et. VVM-redegørelsen omfatter såle- gammel idé om at etablere en frem- kommende trafi k til og fra Strandpar- des også anlæg på søterritoriet. skudt badestrand ved Amagers øst- ken ikke belyst. Derfor blev der truffet kyst. Formålet er blandt andet at for- beslutning om igangsætning af VVM- VVM for indvindingen af sand bedre forholdene ved den nuværende processen. Til den nye strandø skal anvendes op strand, som er præget af en meget til 1,5 mio. m3 sand, som skal indvindes ringe vanddybde og bølgepåvirkning, Den foreliggende VVM-redegørelse er fra havbunden. Indvinding af så store som betyder at forholdene for baden- delvist baseret på resultaterne af tid- mængder råstoffer på søterritoriet er de bliver mindre attraktive. ligere undersøgelser gennemført af VVM-pligtigt. Skov-og Naturstyrelsen, Trafi kministeriet og Københavns Kom- som er myndighed på dette område, Ved at etablere en stor strandø længe- mune, dels på nye undersøgelser gen- forventes at fremlægge en VVM-rede- re ude i vandet, bliver der større vand- nemført i 2003 i forbindelse med det gørelse for indvinding af sand på Krie- dybde, der opnås en længere strand- indledende projekteringsarbejde. gers Flak øst for Møn i offentlig høring kyst og forholdene for en række strand- samtidig med høringen af regionplan- relaterede aktiviteter forbedres. I lyset af, at projektet primært foregår og lokalplanforslag. på vandsiden, er der i VVM-redegørel- Den nye Amager Strandpark ventes at sen lagt vægt på at beskrive den nye Lokalplan koste ca. 200 mio. kr. hvortil udgifterne Amager Strandparks indvirkning på de Den gældende lokalplan rummer mu- til etablering af en ny Helgoland Bade- miljømæssige forhold i det marine lighed for etablering af den nye strand- anstalt på ca. 13 mio. kr. kommer. De miljø (vandkvalitet, fl ora og fauna) og park - herunder af opfyldning til årlige driftsudgifter ventes at beløbe derudover på de trafi kale forhold og strandøen på vandarealet ud for den sig til ca.4 - 4,5 mio. kr. de landskabelige/visuelle og rekreati- nuværende strandpark. Den nærmere ve forhold i området. udformning af Amager Strandpark Selve anlægget af den nye Amager med tilhørende faciliteter kræver imid- Strandpark ventes at foregå i perioden Undersøgelserne og beskrivelserne i lertid ny lokalplan. Den gældende lo- fra april 2004 til august 2005, hvor VVM-redegørelsen er udarbejdet af kalplan og de gældende kommune- strandene på den nye, fremskudte ø DHI – Vand og Miljø og Sund & Bælt planrammer rum mer endvidere ikke kan tages i brug. Der vil dog også ef- Partner med bidrag fra NIRAS, Rådgi- mulighed for etab lering af de boliger i ter 1. august 2005 kunne foregå visse vende Ingeniører og Hasløv og Kjærs- området syd for Sundby Sejlforening, anlægsarbejder, især vedrørende pub- gaard, Arkitekter M.A.A. som for Københavns Kommune er en likumsfaciliteter, beplantning, mv. del af fi nansieringsgrundlaget. Samarbejdet med Kystdirektoratet VVM -redegørelsen Ny Amager Strandpark etableres ved Sideløbende med VVM-forløbet for Allerede i 2000 blev der - med Køben- opfyldning og uddybning på søterrito- Amager Strandpark, behandler Køben- havns Kommunes Borgerrepræsenta- riet. Kystdirektoratet skal efter bemyn- havns Kommune derfor henholdsvis tion vedtagelse af lokalplan nr. 326 for digelse fra Trafi kministeriet give tilla- forslag til kommuneplantillæg og lo- Prøvestenen og Ny Amager Strandpark delse til anlæggene på søterritoriet i kalplan for den nye Amager Strandpark - gennemført en VVM-proces for udvi- medfør af §§ 4 og 6 i bekendtgørelse og for boligområdet syd for Sundby delse af aktiviteterne på Prøvestenen, nr. 1051 af 16. december 1999 om hen- Sejlforening. som også omfattede etablering af en læggelse af opgaver til Kystinspekto- ny strandø. HUR har vurderet, at selv- ratet. For at muliggøre en samlet mil-

6 Ny Amager Strandpark 1. Indledning

Fredning VVM-proceduren er knyttet til region- I henhold til planloven omfatter region- En del af området, som planlægges om- planprocessen og redegørelsen ledsa- planlægning to offentlige høringer. lagt til boligbyggeri, er i omfattet af ger således et tillæg til regionplanen. Formålet med den første høringsperi- fredningen af den nuværende Amager Form og indhold af VVM-redegørelsen ode er at indkalde ideer og forslag til Strandpark. Udnyttelse af arealet til følger Miljø- og Energiministeriets be- den videre planlægning. Der kom i alt boliger kræver derfor, at dette område kendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. fem henvendelser som omhandlede udtages af fredningsbestem melserne. forskellige forslag til forhold, som skul- København Kommunes Borgerrepræ- De offentlige høringer le med i VVM- redegørelsen. Det er i sentation har den 2. oktober 2003 ved- Et vigtigt formål med VVM-proceduren den såkaldte hvidbog vurderet om for- taget et forslag til fredning af den nye er, at offentligheden inddrages i beslut- slagene behandles i VVM-redegørelsen. strandpark. Fredningsnævnets stilling- ningsprocesserne omkring placeringen Hvidbogen kan fås ved henvendelse tagen til om fredningen kan ophæves og udformningen af større tekniske an- til HUR. Når den anden høringsperiode, ventes i nær fremtid. læg. Anlægget og dets virkninger på i forbindelse med forslag og VVM-rede- miljøet skal beskrives i enkeltheder og gørelse, er afsluttet, vil indkomne ind- Hvad er VVM? offentliggøres, så der sikres en offent- sigelser og bemærkninger igen blive VVM (Vurdering af Virkningen på Mil- lig debat om de miljømæssige virknin- vurderet. Herefter beslutter HUR, om jøet) er en bredere miljøvurdering end ger ved projektets anlæggelse og drift. regionplantillægget kan vedtages en- der normalt anvendes ved planlæg- deligt. ningen for en række tekniske eller for- urenende anlæg. Ved miljø forstås om- givelserne i bred forstand herunder be folkning, fauna, fl ora, vand, klimati- ske forhold, den arkitektoniske og ar- kæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil.

Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om be- liggenheden og udformningen af an- lægget med tilhørende VVM-redegø- relse. Projekterne skal også have en VVM-tilladelse, som jævnfør planloven kræves forud for igangsættelse af vis- se projekter. Et udkast til tilladelse kan ses bagest i hæftet.

VVM-proceduren har til formål at fore- tage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre pro- jektet. Desuden skal der i VVM-redegø- relsen peges på tiltag, som kan hjæl- pe med til at udgå, mindske eller kom- pensere miljømæssige konfl ikter ved

at etablere og drive de nye anlæg. Steen Lange Foto:

Ny Amager Strandpark 7 2. Retningslinier

Der gives mulighed for opfyldning til en ny strandø på op til 35 ha, som vist på kortet.

Strandøen og den nye strandpark skal etableres i overens- stemmelse med projektbeskrivelsen, som danner udgangs- punkt for VVM-redegørelsen. Øen kan generelt opfyldes indtil kote +2,5, stigende indtil maksimalt kote +3,5 inden- for de særligt angivne områder, jævnfør kortet.

Det nye landområde kan overføres til byzone.

Der kan anlægges en bro for biladgang og tre broer med stier (redningsveje og for den nordlige bros vedkommende med mulighed for begrænset bilkørsel til foreningerne) som angivet på kortet. Der kan etableres op til 1000 parke- ringspladser på strandøen.

Den nye strandpark udpeges som regionalt friluftsområde med etablering af adgangsforhold og mulighed for indret- ning som beskrevet i projektforslaget, der har dannet grundlag for VVM-redegørelsen.

Det nye landareal på strandøen udpeges, jævnfør Region- plan 2001, som

• regionalt naturområde • område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Området, der i Regionplan 2001 er udlagt med skærpet målsætning for vandområdernes kvalitet (badevand), æn- dres til det område, som er angivet på kortet.

Området til boliger, jævnfør kortet, udtages af det regionale naturområde, hvis Fredningsnævnet tillader, at det udtages af fredningen.

8 Ny Amager Strandpark 2 Retningslinier

Ny Amager Strandpark 9 2 Retningslinier

10 Ny Amager Strandpark 3. Redegørelse

Baggrund for de nye retningslinier planen og Københavns Kommunes Den eksisterende strandpark er i Regi- Amager Strand er den eneste bade- Kommuneplan. onplan 2001 for Københavns Kommune strand i Københavns Kommune. Der udpeget som regionalt naturområde, bor 500.000 mennesker indenfor en Den nye Amager Strandpark bliver yder- med mulighed for at etablere et regi- afstand af 12 km, og i sommerperioden mere - når 3. etape af metroen tages i onalt friluftsområde når stranden ud- kan der være op til 40.000 besøgende brug i 2007 - en af de bedst kollektivt bygges. Regionale naturområder kan på en af de store stranddage. Det er betjente strande i Hovedstadsregionen, omfatte både natur- og kulturinteres- indlysende, at området har stor rekre- med ikke mindre end tre metrostatio- ser samt rekreative hensyn. Den sydli- ativ betydning for københavnerne. ner i en afstand af ca. 350 m fra ind- ge del af Amager Strand, som ligger i Stranden er imidlertid ikke lige så at- gangen til strandparken. I dag er der Tårnby Kommune, er i Regionplan 2001 traktiv som andre strande rundt om- busforbindelse fra centrum. Når metro- for Københavns Amt udpeget som re- kring København, idet området ud for en tages i brug, vil HUR se på behovet gionalt friluftområde. Derfor udpeges kysten er meget lavvandet, der er ringe for busbetjenningen af området. hele Amager Strandpark som regionalt bølgepåvirkning og det har været nød- friluftområde, med mulighed for ind- vendig at etablere træspuns for at for- Det forventes derfor, at en ganske stor retning af Strandparken som det er be- søge at forhindre at sandet på stran- del af de besøgende vil komme til skrevet i projektforslaget. den bliver transporteret væk. Til gen- stranden enten på cykel eller med of- gæld er det bagvedliggende græsareal fentlig transport - til gavn for miljøet Der er i forbindelse med udpegningen fl ittigt benyttet til solbadning og ad- og til mindst mulig gene for de om- lagt vægt på, skillige andre friluftsaktiviteter. Gang- kringboende. • at den vide udsigt over store vand- og cykelstien i Amager Strandpark be- fl ader og en langstrakt udsigt til ho- tyder, at det er muligt at komme sikkert Den detaljerede indretning af området risonten og til karakteristiske land- til fods og på cykel langs kysten helt er fastlagt i det projekt, som Amager marks inde fra land fastholdes fra Øresundsvej i nord til Hedegaards- Strandpark I/S har udarbejdet. Projek- • at strandparken er et sammenhæn- vej i syd. Endvidere benytter en række tet danner grundlag både for forslaget gende strandlandskab, hvorfor de klubber, som er relateret til aktiviteter til lokalplan, forslaget til regionplan- bygninger, der knytter sig til aktivite- på vandet, området både sommer og tillæg med VVM-redegørelse og fred- terne, er samlet enkelte steder og vinter. Det gælder f.eks. vinterbaderne ningsforslaget. ikke dominerer kystlandskabet på badeanstalten Helgoland. hverken fra vandsiden eller fra land. Regionplanmæssige udpegninger • at adgangsforholdene i strandparken HUR ser derfor meget positivt på, at Foruden at vurdere de miljømæssige udformes med så lille en påvirkning den nye strandpark nu - efter at have konsekvenser og muliggøre etablering af de eksisterende forhold som mu- været drøftet i fl ere årtier - endelig bli- af den nye strandø skal HUR fastlægge, ligt. Det sikres bl.a. ved at etablere ver en realitet. Efter HURs vurdering hvilke regionale interesser, der knytter adgangsveje der udnytter allerede vil etablering af den nye ø give det re- sig til den nye ø og hvilke udpegninger, eksisterende anlæg, som ud for Ita- gionale friluftsområde et stort løft der derfor er relevante at foretage for liensvej og Svend Vonvedsvej - på samme måde som det skete med Amager Strandpark i tillægget til regi- • at den eksisterende promenade langs etablering af Køge Bugt Strandpark onplanen. Amager Strandvej bevares, fordi den tilbage i 70’erne. har stor værdi for færdslen til fods Den eksisterende strandpark ligger i by- og på cykel i området Trafi kbetjening zone. Retningslinierne giver derfor mu- • at der sikres gode adgangsforhold I dag er der udmærkede cykelforbindel- lighed for at den nye ø også kan over- til strandparken med etablering af ser til Amager Strand, som yderligere føres til byzone. Da området fastholdes en cykel- og gangsti gennem strand- vil blive forbedret med forslaget om som et kystlandskab og forudsættes øen som bliver direkte forbundet via at udnytte Amagerbanens gamle tra- at blive omfattet af en fredning, vil de broerne, og ved etablering af en cy- cé til cykelforbindelse når metroen er regionale interesser i bevarelse af kyst- kel- og gangsti langs den nuværen- etableret, som det er beskrevet i region- området blive varetaget. de vandkant ved træspunsen

Ny Amager Strandpark 11 3. Redegørelse

Ved den næste regionplanrevision i med styrkede kvaliteter under forud- 2005 vil der blive sikret sammenhæng sætning af at det bliver udtaget af mellem gang- og cykelforbindelserne fredningen. gennem Amager Strandpark i Køben- havns Kommune og de stier, som er ud- peget som regionale stier på det øvrige Amager - herunder stiforbindelsen, som forsætter syd på langs kysten.

I forbindelse med regionplanrevisionen vil HUR i det hele taget se på, hvilken rolle den ny Amager Strandpark - i sam- menhæng med den resterende del af kyststrækningen - skal have som en del af den grønne struktur i Hoved- stadsregionen. Det vil også blive vur- deret, om der er grundlag for andre udpegninger af hele kyststrækningen med den nye ø, f.eks. om området skal udpeges som særligt værdifuldt land- skab eller naturområde, eller der må- ske skal udpeges et grønt støttepunkt. Disse interesser vil have betydning for, om der f.eks. kan foregå støjende fri- luftsaktiviteter, som regionplanen og- så fastlægger retningslinier for.

Det nye landområde har begrænsede drikkevandsinteresser ligesom den ek- sisterende strandpark.

Afgrænsningen af området ud for strandparken, som er udpeget med skærpet målsætning for vandkvalite- ten af hensyn til badevandskvaliteten, justeres som følge af etablering af den nye ø.

Der var allerede i Regionplan 2001 pe- get på den nordlige del af Strandpar- ken og området lige nord for som en reservation for boligbyggemuligheder med stor herlighedsværdi. HUR fi nder, at området kan udtages af den gæl- dende udpegning som regionalt na- turområde, fordi der samtidig udpe-

ges et større regionalt friluftsområde Steen Lange Foto:

12 Ny Amager Strandpark 4. Resumé

4.1 PROJEKTUDFORMNING OG • Amager strand fastholdes med sine fører lugtgener og skaber uæstetiske NUVÆRENDE FORHOLD nuværende landskabelige kvaliteter forhold for de badende. Kysten langs Amagers østside er skabt og med de eksisterende cykel- og gennem opfyldninger, som efterhån- gangstier i området Ålegræsbæltet er af betydning som gy- den er udnyttet til industri, boliger og deområde, opvækstområde og foura- rekreative områder. Den nuværende På strandøen etableres til støtte for de geringsområde for en række fi skearter Amager Strandpark består af et lavtlig- rekreative udfoldelser i området fem af både kommerciel og ikke kommer- gende inddæmmet sandareal. Strand- strandstationer, hvor nødvendige faci- ciel betydning. De vigtigste kommer- bredden er ikke særlig velegnet til sol- liteter, såsom toilet, bad, kiosker og liv- cielle arter i ålegræsbæltet og i tilstø- badning og ophold. Ud for stranden er redder forefi ndes. dende dybere områder er ål og torsk. der et bredt lavvandet område, med en blød, lidt mudret havbund. Stranden På den nordligste del af den nye strandø Amager Strand er af begrænset betyd- præges ofte af indskyl let tang, og på etableres bygninger, der kan rumme ning som yngleområde for fugle, som grund af tilsanding i området er vand- forskellige foreninger med tilknytning følge af den megen færdsel. Området dybden i nærheden af strandkanten til området, nemlig søspejdere, model- benyttes af dagrastende fugle og på for lav til normal badning. skibsbyggere, mv. det lave vand overvintrer en del ande- fugle, især gråand, pibeand og knop- Kysten ud for Amager Strandpark er til- Badeanstalten Helgoland skal fl yttes svane. bagetrukket og beskyttet af Saltholm til en ny placering enten på den nord- og Prøvestenen. Ved at rykke strandli- lige del af den nye strand eller lidt syd- Alternative udformninger nien længere ud på den nye opfyldning ligere, og etableres med en traditionel Siden midten af 70’erne har der været opnås dels en væsentlig større vand- pælekonstruktion svarende til den nu- tanker fremme om at forbedre bade- dybde, dels at stranden bliver ekspone- værende udformning. På den sydligste forholdene ved Amager Strand ved at ret for strøm og bølger, hvorved en me- del af den nye strandø anlægges en fremrykke kysten. Forslagene har om- re naturlig og selvregulerende strand- lille anløbshavn for lystbåde. fattet projekter med lystbådehavn og bred opnås. faciliteter til de mange foreninger, der Vandkvaliteten langs Amager Strand har hjemsted i området. Projektforslaget for den ny Amager er påvirket af forholdene i den åbne del Strandpark består af tre hovedelemen- af Øresund og lokale spildevandsud- I 1995 påbegyndtes i Trafi kministeriets ter: ledninger. De nuværende krav til bade- regi de grundlæggende miljømæssige vandskvalitet er overholdt langs Ama- undersøgelser og i 2000 fremlagde • En strandø med badestrand langs ger Strand. Sedimentet er uforurenet i Københavns Kommune et beslutnings- den østlige side. Strandene placeres det lavvandede område, som skal ud- grundlag for ny Amager Strandpark. hvor der i dag er 3-4 m vanddybde dybes. Der er tætte bevoksninger af Dette ligger til grund for den endelige og den størst mulige bølgepåvirkning, ålegræs på 1-5 m dybde udfor Amager udvikling af projektet. så naturen selv vedligeholder stran- Strand. På sandbunden langs kysten den. Mod nord er der byggemulighed og i ålegræsbæltet er der et individrigt Nul-alternativet for en ny Helgoland søbadeanstalt samfund af bunddyr, som er domine- Som alternativ til det foreliggende pro- samt plads til klubaktiviteter ret af få arter af orme, snegle og ned- jekt skal nul-alternativet, dvs. at undla- • Laguner som ligger bag strandøen gravede muslinger. Blåmuslinger op- de at etablere en ny Strandpark beskri- med muligheder for soppebadning træder i større tætheder på kanten ud ves. og rekreative aktiviteter. Vandkvalite- mod Kongedybet. Forår og sommer kan ten sikres ved god gennemstrømning. der være betydelige forekomster af Nul-alternativet vil indebære, at Ama- Lagunernes bredder får karakter af løstliggende enårige trådalger (fedt- ger Strand fortsat vil være mindre at- tilgroningsstrand. Der vil være kanal møg) både i ålegræsbæltet og på det traktiv som badestrand, og at der fort- til Sundet mod nord og syd og an- lave vand langs stranden, hvilket med- sat skal ske en løbende tilførsel af sand løbshavn ved lagunens sydlige ende for at opretholde stranden.

Ny Amager Strandpark 13 4. Resumé

Udførelsesmetode de fugle forventes kun at benytte 0,34 km2. Reduktionen af ålegræs ud- Anlægsarbejdet med etablering af den landarealerne i stille perioder (week- gør ca. 10% af det ålegræsbevoksede nye strandpark består overordnet set end, helligdage). Overvintrende ande- område mellem Prøvestenen og Ka- af følgende hovedelementer: fugle, som benytter de lavvandede om- strup Halvø og mindre end 1% af area- • Uddybning til ca. 2 meters vanddyb- råder, må forventes at fortrække i an- let bevokset med ålegræs i Øresund. de i laguneområdet mellem den nu- lægsperioden som følge af forstyrrel- værende kyst og den nye strandø ser og tørlægningen af det lavvande- Bunddyr forventes at rekolonisere den • Anlæg af den nye strandø ved hjælp de område udfor Amager Strand. nye havbund øst for strandøen inden- af sand indpumpet fra søsiden og for en kortere periode, mens en gen- med det havbundsmateriale, der ud- Trafi k med arbejdsfartøjer og sandpram- etablering af ålegræs i dette området graves fra laguneområdet og områ- me vil være beskedent i forhold til fri- forventes over en årrække. det sydøst for Sundby Sejlforening tidssejladsen i området. Der vil være • Anlæg af 4 nye broer med stier/veje, rigelig afstand ud til den internationale Betydningen som gyde-, opvækst- og der forbinder Amager Strandvej med sejlrende og den bøjeafmærkede Drog- fourageringsområde for fi sk vil lokalt den nye strandø den sejlrende og dermed plads til at blive reduceret, som følge af det perma- • Etablering af moler, anløbshavn, ba- navigere i. Anlægsarbejdet skønnes nente tab af ålegræs- og bunddyrsam- debroer, klubfaciliteter, stiforbindel- ikke at have væsentlig indfl ydelse på fund. Vurderet i forhold til udstræknin- ser og andre faciliteter til brug for fritidssejladsen. gen af tilsvarende bundsamfund i Øre- opfyldelsen af de funktionskrav til sund forventes en begrænset effekt på den nye strandpark, der er opstillet Anlægsarbejderne vurderes ligeledes fi skebestandene og fi skeriet i Øresund. ikke at ville have væsentlig indfl ydelse 4.2 MILJØPÅVIRKNINGER på erhvervsskibstrafi kken i området. Som følge af en intensiveret anvendel- Miljøpåvirkninger i anlægsfasen se og forstyrrelse vil lagunen og stran- Sedimentspild, som kan misfarve van- Påvirkningerne vil for beboerne først døen ikke være attraktiv for fugle og det til gene for de badende, vil blive af og fremmest være støj fra anlægsar- der forventes ingen ændringer af fl y- meget begrænset omfang. Uddybning bejdet, dvs. støj fra gravemaskiner og sikkerheden, som følge af projektet. af lagunen vil foregå i lukket byggegru- den svagt øgede anlægspladstrafi k. I Lagunen, som vil være uden ålegræs, be og til strandøen anvendes sand fra perioder vil støjen fra anlægsarbejdet forventes primært at tiltrække over- Kriegers Flak, som har et meget lavt potentielt nå et niveau, der indebærer, vintrende og dagrastende troldænder, indhold af fi nt materiale. Uddybningen at anlægsarbejderne kun kan udføres som fouragerer i Øresund om natten. nord for strandøen kan forventes kort- i dagtimerne, for at gældende støj- varigt at forringe vandets klarhed til grænser kan overholdes. Den nuværende tilfredsstillende hygi- gene for brugere af Helgoland. ejniske badevandskvalitet langs Ama- For brugerne af den eksisterende ger Strand vil blive endnu bedre både Tildækning af havbunden ved bygning strandpark vil generne især være, at i lagunen og øst for strandøen ligesom af strandø og uddybninger af lagune den nuværende strandpark i et vist om- vandet vil være klart. Forekomst af ge- og område nord for strandø vil udryd- fang anvendes til arbejdsplads dels at nerende trådalger forventes ikke i nær de bundsamfund af ålegræs og bund- området ud for kysten i en periode tør- samme omfang og hyppighed på dyr. Fisk vil fortrække til upåvirkede åle- lægges for at blive uddybet til 2 meters strandøen i forhold til den nuværende græsområder. Fiskebestanden i nabo- dybde for efterfølgende at udgøre det situation langs Amager Strand. Des- områderne forventes ikke at blive re- nye laguneområde. uden vil opskyl af ålegræs og alger kun- duceret i væsentlig omfang, men mu- ne fjernes med traditionelt materiel. lighederne for at fi ske i lokalområdet Miljøpåvirkninger i driftsfasen En transport ind i lagunen af trådalger vil blive indskrænket i anlægsperioden. Strandøen og uddybning af lagunen og løsrevne ålegræsblade må forven- medfører at bundsamfund af ålegræs tes i et vist omfang ligesom der vil væ- Anlægsarbejdet vil påvirke en fåtallig og bunddyr forsvinder permanent på re en naturlig vækst af trådalger, som ynglebestand af fugle, og dagrasten- et areal på henholdsvis ca. 0,5 km2 og er ført ind i lagunen.

14 Ny Amager Strandpark 4. Resumé

De fremrykkede kystkonstruktioner vil neværdig gene for fritidssejladsen i strandvejen, bademulighederne ud for give lokal forøgelse af strømhastighe- området. Femøren vil forsvinde, og nogle vil gi- derne og skabe områder med strømlæ. vetvis savne den meget fl ade kyst. Efter Ændringerne i strømforholdene ud for De trafi kale forhold i området vil æn- HURs opfattelse vil projektet dog be- strandparken vil ikke påvirke navigati- dre sig, dels fordi den nye strandpark tyde tilførsel af en række væsentlige, onsforholdene og forventes ikke at få må ventes at tiltrække fl ere brugere især rekreative kvaliteter - ikke mindst konsekvenser for bundforholdene i dels fordi der skabes mulighed for op- forbed rede bademuligheder - som form af erosion eller afl ejring eller for til ca. 1.000 nye parkeringspladser på mere end opvejer disse forhold. dyre- og planteliv. den nye strandø. Der er redegjort nøje for de visuelle for- De varierende vejrforhold kan medfø- På gode badedage i weekender vil der hold, og selv om der naturligvis vil væ- re et tab af sand fra badestrandene således kunne ventes op mod 6.000 re delte meninger om udsigten til en forbi konstruktionerne nord og syd for yderligere bilture ind og ud af området, ø frem for til udsynet direkte udover den kunstige strand. Materialet vil af- svarende til en stigning i trafi kken på vandet, er HUR af den opfattelse, at lejres umiddelbart syd og nord for ky- op til 20%, idet trafi kken i weekender/ projektet i et tilfredsstillende omfang sten. På grund af dette og andre tab af ferie er noget lavere end på hverdage. er søgt tilpasset de kvaliteter, som om- sand fra stranden forudses oprensning rådet har i dag som et bynært kystland- og vedligeholdelse af stranden at måt- Københavns Kommune har besluttet skab. te foretages med et eller få års mellem- at gennemføre en trafi ksanering på rum. De involverede mængder af sand Amager Strandvej. Trafi ksaneringen vil Projektet er generelt søgt udformet og forventes at være af en størrelsesorden medføre forbedringer af trafi ksikker- tilrettelagt, så man langt hen ad vejen 1.000 kubikmeter pr. år. heden og virke hastighedsdæmpende. undgår væsentlige virkninger på miljøet.

Den fremrykkede placering af strand- På længere sigt er det målsætningen, at Beslaglæggelsen af et havbundsareal parken vil medføre en lævirkning for trafi ksaneringen skal reducere den gen- betyder en reduktion i fl ora og fauna bølger på de omgivende kyster: indsej- nemkørende trafi k til et niveau på i gen- - og herunder reducerede opvækstmu- lingen til Sundby Sejlforenings havn nemsnit ca. 12.000 køretøjer pr. døgn. ligheder for fi sk lokalt. Der skal forud og bugten mellem Femøren og Kastrup for anlægsarbejdets begyndelse opta- Lystbådehavn. Med en uændret kystli- 4.3 SAMMENFATTENDE VURDERING ges forhandlinger med fi skerne om er- nie i bugten vil der samle sig sand i det I VVM-redegørelse er resultaterne af de statning. Udover reduktionen i fl ora og nordlige og sydlige hjørne af bugten undersøgelser, der er gennemført som fauna - og hermed i opvækstmulighe- samt være en svag tendens til øgede grundlag for at vurdere de mulige virk- derne for fi sk - som følge af tildæknin- tangansamlinger, især i det nye nord- ninger på miljøet i bred forstand - her- gen, vurderes det ikke, at der vil være lige hjørne mod Anløbshavnen. under på de omgivelser, som vil blive nogle effekter på det marinbiologiske liv berørt af projektet - fremlagt. Det gæl- i området, når strandparken er etableret. Det vurderes ikke at Amager Strand- der både virkninger af anlægsarbejder- park vil have nævneværdig indfl ydelse ne i forbindelse med den nye ø og lagu- Det vil inden anlægsarbejderne påbe- på erhvervsskibstrafi kken i området. nerne samt for anlægget, når det er gyndes blive undersøgt, om der er levn taget i anvendelse. fra de stenalderbopladser, man har Det område som fritidssejlere kan sej- kendskab til i området. Der er ikke kend- le i mellem strandøen og sejlrenden Selvom den eksisterende strandpark skab til skibsvrag. Nationalmuseet og bliver indskrænket med ca. 250 m ved vil blive søgt bevaret i sin nuværende Kulturarvsstyrelsen vil inden anlægsar- den fremskudte pynt. Der er dog sta- udformning, vil gennemførelse af pro- bejderne påbegyndes tage stilling til, dig en afstand på ca. 1,1 km fra pynten jektet med etablering af den nye strandø, om der er behov for eventuelle foran- til den afmærkede Drogdenrende. Det give området en anden karakter end staltninger til beskyttelse af fortidsmin- vurderes at tilstedeværelsen af den nye det har i dag. Det vil få en væsentlig be- der eller om der skal foretages udgrav- Amager Strandpark ikke vil være til næv- tydning for den vide havudsigt fra ninger.

Ny Amager Strandpark 15 4. Resumé

Det vurderes at de ændrede strømfor- jøet på længere sigt, der ses som hin- Samlet set er der efter HURs opfattel- hold ud for Strandparken ikke vil påvir- dring for gennemførelse af projektet. se således ikke virkninger på miljøet, ke navigationsforholdene. De ændre- som hindrer gennemførelse af strand- de strømforhold forventes heller ikke I selve anlægsfasen vil der være en park-projektet. at få konsekvenser for bundforholdene række virkninger på miljøet som følge i form af erosion eller afl ejring - det af anlægsarbejderne. Anlægsperioden gælder både nord og syd for Strand- er dog forholdsvis kortvarig. parken - eller for dyre- og planteliv. For de badende må strømforholdene ved Projektet er planlagt udført, så der vil den nye strand betegnes som sikre. kunne bades ved Amager Strand i an- lægsperioden, og sedimentspredning Med hensyn til fuglene vurderes det, at fra opfyldnings- og uddybningsarbej- de fugle, der normalt forekommer ved derne vil være begrænsede og generelt Amager Strand, vil vende tilbage, når ikke gøre vandet uklart. anlægsarbejderne er afsluttet. Hovedparten af materialerne til den Hovedparten af strandgæsterne for- nye ø transporteres ad søvejen, hvor- ventes at komme på cykel og med kol- ved undgås en massiv tung trafi k til og lektive transport. Antallet af parkerings- fra anlægget. pladser i Strandparken er begrænset af samme hensyn. Derfor forventes kun HUR vurderer, at det generelt under an- en mindre stigning i trafi kken på Ama- lægsarbejderne vil være muligt at over- ger Strandvej over året. Hovedparten holde Københavns Kommunes vejleden- af den øgede trafi k forventes fortsat at de støjgrænser ved de nærmeste boli- fi nde sted på en af de relativt få store ger i dagtimerne. Hvis der skal arbejdes badedage og ved arrangementer på herudover skal det dokumenteres at Fem- og Ti-øren, hvor man må forven- støjgrænserne kan overholdes eller te, at trafi k- og parkeringsforholdene der skal søges dispensation hos Køben- vil svare til dem, der opstår ved tilsva- havns Kommune. I området vil der fra rende lejligheder i dag. entreprenørmaskinerne forekomme en forringelse af luftkvaliteten mens Efter gennemførelse af de planlagte anlægs arbejderne står på, men da der trafi ksaneringer på Amager Strandvej er tale om et meget åbent område, forventes årsdøgntrafi kken på Amager vurderes det at grænseværdierne her- Strandvej igen at kunne holdes inden- for kan overholdes. for det nuværende niveau. Under selve anlægsarbejdet forventes Støjmæssigt vil der ikke være mærkba- fi sk i et vist omfang at blive skræmt re konsekvenser af stigningen på 5% i væk, ligesom lokale bestande af forura- årsdøgntrafi kken og modsat vil en gerende fugle vil trække nord og syd trafi ksanering have en positiv effekt. for anlægsområdet. De luftforureningsmæssige konse- kvenser vil være minimale. Endelig er det vurderet, at anlægsarbej- derne ikke vil have indfl ydelse på sej- Der er således ikke hverken trafi kale ladsen i området. forhold eller andre virkninger på mil-

16 Ny Amager Strandpark 5. Ny Amager Strandpark

5.1 AMAGER STRANDS de ønsket om ny lystbådehavn med området er karakteriseret af et bredt UDVIKLINGSFORLØB opfyldninger i området ud for kysten lavvandet område ud for stranden, som Kysten langs østsiden af Amager er mellem Kastrup Strandpark og Prøve- dæmper bølgepåvirkningen på stran- skabt gennem opfyldninger, som grad- stenen. den. En attraktiv sandstrand kan såle- vis er blevet udnyttet med industrian- des ikke opretholdes med den davæ- læg, boligområder og rekreative områ- I 1995 blev det besluttet at foretage en rende placering af strandlinien, idet der. grundig undersøgelse af konsekvenser- bølgepåvirkning er en forudsætning ne af at etablere en ny Amager Strand- for at opnå en god sandstrand. Forsøg Sammenhængende arealer på østsiden park på grundlag af Riveraplanen. igennem årene på at vedligeholde en af Amager Strandvej blev i perioden attraktiv sandstrand mislykkedes og 1930 - 49 sikret som et rekreativt om- Arbejdet resulterede i fi re alternative førte i 60’erne til opførelsen af en lang, råde imellem Helgoland i nord og kom- udformninger på baggrund af resulta- lav træspuns i hele strandens længde. munegrænsen mod Tårnby i syd. Kyst- terne af kyst- og vandtekniske under- Dette tiltag er aldrig kommet til at fun- områdets rekreative kvaliteter er blevet søgelser. Et af alternativerne for place- gere optimalt bl.a. fordi træspunsen udviklet igennem årene. I den nordlige ring af den nye strandparks kystlinie og det bagved liggende sandareal er del etableredes lystbådehavn, bådebroer, dannede baggrund for den nærmere så lave, at de jævnligt overskylles. Det- haveforeninger og små foreningshjem- indretning af området, herunder pla- te bevirker at sand trækkes ud over steder. Længst mod syd blev de grønne cering af parkeringsarealer på 2 øer i spunsen, hvorved sandarealet bag ved områder, Tiøren og Femøren tilplantet laguneområdet. spunsen bliver endnu lavere. Dette med en parkagtig karakter. Den cen- medførte nødvendigheden af årlig trale del af kyststrækningen blev beva- I 2000 fremlagde Københavns Kommu- sandtilførsel, men på trods heraf frem- ret som et åbent område - Amager ne, Økonomiforvaltningen, et beslut- står sandarealet lige bag ved spunsen Strand - et rekreativt område, ca. ningsgrundlag for etablering af en ny oftest lavt og fugtigt. Herudover har 1.200 m langt, som skulle afsluttes ud Amager Strandpark. Dette beslutnings- der været en tendens til tangansam- imod vandet med en kunstig anlagt grundlag har ligget til grund for dels linger på det lave vand ud for spunsen. sandstrand, idet den oprindelige den indgåede aftale om den nye strand- Det fører til både hygiejniske og æste- strandtype i området var en sivbevok- parks etablering mellem Københavns tiske problemer. Kystudviklingen i om- set tilgroningskyst, som ikke var egnet Amt, Frederiksberg Kommune og Kø- rådet har ligeledes igennem årene givet til rekreativ udnyttelse. benhavns Kommune, dels den videre problemer for Helgoland, som i stigen- detaljering af projektet, før det kan de omfang er sandet til, så der ikke er 5.2 ALTERNATIVE UDFORMNINGER bringes til udførelse. den ønskelige vanddybde i Helgolands I de mere end 25 år, der har været dis- bassiner. kussioner om udvikling af området, har I det følgende beskrives de alternative der været fremlagt mange forskellige udformninger, der i tidens løb har ind- Inspiration fra Køge Bugt Strandpark forslag til udformning af den ny Strand- gået i overvejelserne om en ny Amager Etableringen af Køge Bugt Strandpark park. Strandpark. i slutningen af 70’erne inspirerede til en tilsvarende frembygning af kysten I midten af 70’erne fremlagde Køben- Problemer med stranden langs Amager Strand. Københavns Kom- havns Kommune et skitseforslag til Kystområdet er blevet et af byens me- mune udarbejdede i midten af 80’er- skabelse af en bredere, fremrykket get besøgte rekreative områder, men ne de første skitser, som viste mulig- strand med mulighed for etablering vedligeholdelsen af sandstranden har hederne i at rykke stranden ud til dybe- af en ny lystbådehavn. givet problemer igennem årene. I pe- re vand, hvor et normalt strandprofi l rioden op til 60’erne var stranden ud- ville kunne opbygges og vedligeholdes I 1988 fremlagde det såkaldte Riviera- formet som en sandstrand, men der var på naturlig vis. Inspirationen til et så- udvalg, der repræsenterede de mange problemer med at opretholde den dant fremskudt strandområde var bl.a. foreninger, der har hjemsted langs ky- som en attraktiv stabil sandstrand. de naturskabte strandøer i Køge Bugt sten , “Rivieraplanen”, der kombinere- Dette skyldes, at de naturlige forhold i området, der i sin tid også var inspira-

Ny Amager Strandpark 17 5. Ny Amager Strandpark

tionskilde til Køge Bugt Strandpark. et studium med henblik på at få fast- og med indpasning af et boligbyggeri Men de første skitser skabte konfl ikter lagt den mest hensigtsmæssige place- i området umiddelbart syd for Sundby i forhold til de mange klubber og for- ring af den nye, fremrykkede kystlinie Sejlforening. Områdets nærmere ind- eningsaktiviteterne, som fungerede for at få en strand af høj kvalitet, med retning er principielt baseret på idéen specielt på den nordlige del af kysten. god vandkvalitet og med begrænsede om en lang strand på østsiden af øen, vedligeholdelsesudgifter. I forbindelse støttepunkter for de rekreative aktivite- Rivieraplanen med Trafi kministeriets undersøgelse ter i strandparken, adgange ud for den Det blev derfor de lokale klubber og fo re- blev baglandets udformning belyst nordlige del af strandparken, Italiens- ninger, der skabte grundlaget for den gennem forskellige alternativer - om vej og Svend Vondvedsvej og en par- videre udvikling gennem etablering af der skulle etableres en lagune eller om keringskapacitet på ca. 1.300 parke- Rivieraudvalget, som udarbejdede den det alternativt var mere hensigtsmæs- ringspladser placeret med mindre første plan til en fremtidig Amager sigt at arbejde for en stor grønning pladser på den nuværende strands Strandpark udformet som en ø foran imellem den nye kystlinie og Amager arealer og et større antal parkerings- den nuværende kyst. Planen arbejdede Strandvej. pladser på øens sydlige del. videre med ideen om at rykke stranden frem i nogen afstand fra den eksiste- I Rivieraudvalgets og Trafi kministeriets Nul-alternativet rende kyst for at få stranden placeret planer var Amager Strandvej, trafi ksik- Alternativet til etablering af en ny på dybt vand, som er den vigtigste for- kerhed, parkering, udsigtsforhold mv. strandpark er at opretholde de nuvæ- udsætning for at opnå en attraktiv og centrale emner. Rivieraudvalgets ønsker rende forhold uændrede. stabil badestrand, som bliver påvirket var præget af lokale synspunkter om, af bølger ved den rigtige orientering i at Amager Strandvej skulle fastholdes Det vil betyde, at der ikke vil ske den forhold til de fremherskende bølgeret- som en lokal vej uden gennemkøren- stigning i trafi kken til området, som ninger. Den fremrykkede kyst forven- de trafi k. Det var også Rivieraudvalgets den nye mere attraktive strandpark tedes at kunne fungere med en begræn- ønske, at stranden skulle have en vis forventes at tiltrække. set vedligeholdelse, og være udgangs- parkeringskapacitet for at forhindre punkt for en ny placering af Helgoland, parkering i de bagvedliggende bolig- Desuden vil nul-alternativet ikke inde- som igen kunne få den ønskelige vand- kvarterer. bærer miljømæssige konsekvenser i dybde i bassinerne. form af beslaglæggelse af havbunds- Det betød, at Trafi kministeriets forslag arealer med bl.a. ålegræsenge med de Rivieraudvalgets projekt viste, hvordan kom til at rumme et antal parkerings- effekter, dette vil få for opvækst af fi ske- der kunne etableres en lagune imellem pladser, der blev skønnet på baggrund yngel og forekomst af fi sk, der udnyt- den nye, fremskudte kyst og den eksi- af mulighederne for at reducere i den tes til erhvervs- og fritidsfi skere. sterende kyst. Ideen var, at man skulle nuværende parkering langs Amager bevare det nuværende kystlandskabs Strandvej. Antallet af parkeringspladser Til gengæld vil den nuværende strand rekreative kvaliteter, samtidig med at og deres indretning blev skønnet på fortsat være mindre attraktiv som ba- de beskyttede laguner med en god grundlag af erfaringer fra lignende by- destrand på grund af den ringe vand- vandkvalitet kunne give nye udfoldel- nære strande, specielt Charlottenlund, dybde og de noget “mudrede” bund- sesmuligheder for rekreative aktivite- Bellevue og Køge Bugt Strandpark. forhold ud for kysten. Desuden vil det ter, småbådssejlads og leg og samti- fortsat blive påkrævet at foretage til- dig kunne der opstå områder med et Beslutningsforslaget førsel af sand til den eksisterende vist naturpræg. Det politiske beslutningsgrundlag for strand, der på grund af den manglen- etablering af Amager Strandpark, de bølgepåvirkning ikke kan oprethol- Trafi kministeriets forslag fremlagt af Københavns Kommune i de sig selv. Rivieraudvalgets forslag gav mulighed 2000, præciserede yderligere områ- for en nærmere afprøvning gennem dets udformning. Anlæggets hoved- en bevilling fra Trafi kministeriet i mid- træk blev fastholdt med ø, lagune og ten af 90’erne. Der blev gennemført bypark i den nuværende strandpark

18 Ny Amager Strandpark 5. Ny Amager Strandpark

5.3 AMAGER STRANDPARK, PROJEKTFORSLAG 2003 Amager Strandpark består af tre hoved- elementer: • En ø med badestrand langs hele den østlige afgrænsning • En lagune og i tilknytning hertil åben forbindelse til Øresund imod nord og imod syd forbindelse til Øresund via kanal / anløbshavn • Den nuværende Amager Strand

I forhold til beslutningsforslaget fra 2000 viser det projektforslag, som har ligget til grund for VVM-vurderingen, hvordan udformningen er bearbejdet på nogle punkter:

• Anlæggets afgrænsning mod nord Figur 5.1 Tre-dimensionelt plot af området ved Amager Strandpark, ref. /6/ og mod syd samt på den østlige pynt er detaljeret med de moleanlæg, der brede sandstrande lægges på øens præget af et højere aktivitetsniveau og er nødvendige for at fastholde en østside, hvor der er “stor” vanddybde servicebebyggelser, som også kan fun- sandstrand på den nye østkyst og den størst mulige bølgepåvirkning gere i sammenhæng med aktivitetsom- • For at fastholde de visuelle kvaliteter således at naturen selv vil vedligeholde råderne på Femøren og Tiøren. Bystran- i kystlandskabet, specielt oplevelsen en attraktiv sandstrand. På vestsiden den er forskellig fra landskabsstranden, fra Amager Strandvejs kørebaner og bliver der også mulighed for badning men den landskabelige idé er også her promenader, ændres placeringen af ind mod lagunerne på soppestrande. fremtrædende. parkeringspladserne, idet der nu Til støtte for de rekreative aktiviteter planlægges etablering af ca. 1.000 på stranden udvikles en række små an- Lagunerne nye parkeringspladser på den sydli- læg - ’strandstationer’, hvor den nød- Det andet hovedelement i den nye ge del af den nye strandø, så de ikke vendige service for strandgæsterne - strandpark er lagunerne. Den nuværen- bliver udsigtshindrende fra Amager toiletter, kiosker, bad, livredder mv. - fi n- de lavvandede kyst er et intensivt ak- Strandvej. Desuden opretholdes de des. Bag den sydlige strand åbnes der- tivitetsområde for mange former for eksisterende parkeringspladser udover mulighed for indpasning af småbådssejlads. Det beskyttede vand- langs Amager Strandvej fl ere servicefaciliteter, der kan støtte område i lagunerne giver nye udviklings- • Mulighederne for at imødekomme en udviklingen af et attraktivt strandliv. muligheder. Gode forhold for vandgen- udvikling af strandlivets mange fa- nemstrømningen sikrer en vandkvalitet, cetter har ført til ideen om at arbej- Mod nord etableres der en byggemu- som giver mulighed for badning sær- de med to forskellige karakterer af lighed for en ny søbadeanstalt Helgo- ligt i forbindelse med soppestrande pri- strandmiljøet - en “landskabelig” land samt tilbud om genhusning af de mært på strandøens vestside. Laguner- strand mod nordøst og en “bystrand” tre klubber, som evt. skal fl yttes fra pla- nes bredder vil mange steder få karak- på den sydlige del af strandøen ceringer syd for Sundby Sejlforening ter af tilgroningsstrand med græseng til strandparken. Mens de nordligste og sivbevoksning, men ellers er laguner- 5.4 OVERORDNET 2/3 af øen kommer til at fremstå som ne tænkt som et aktivitetspræget, re- PROJEKTBESKRIVELSE et naturpræget, menneskeskabt om- kreativt område, som kan åbne for skif- Øen og strandene råde - en “landskabsstrand” - baseret tende anvendelser. Vanddybden vil stige Den nye strand lægges på en ø place- på et landskabeligt idégrundlag, er den gradvist ud fra kysten og den nye strandø ret fri af den nuværende kyst. De nye sydligste del formet som ’bystrand’ til den når 2 m på de dybeste steder.

Ny Amager Strandpark 19 5. Ny Amager Strandpark

Amager Strand og den sydligste del, hvor udsigtsfor- Pynten sikrer stabiliteten af de nye kyst- Det tredje element, den eksisterende holdene allerede i dag er præget af linier og er udviklet som et særligt mål Amager Strand, fastholdes med sine store, markante træ- og hegnsbevoks- for gæsterne i området. Muligheden nuværende landskabelige kvaliteter ninger mv. på den nuværende kyst. for at komme længst mod øst med med så få ændringer som muligt. Der enestående udsigtsmuligheder giver etableres en ny og lidt højere spuns til Den landskabelige strand - en markant afslutning af promenaden. erstatning af den gamle og der fyldes den nordlige strand Der er på pynten mulighed for en ud- mere sand på. Den vide udsigt over la- Den landskabelige strand udformes vikling af publikumsrettede service- gunerne mod horisonten fastholdes, med et bredt strandprofi l på ca. 65 m i funktioner, som vil kunne udnytte net- og de nye infrastrukturelementer, ad- den sydlige del og ca. 50 m i den nord- op dette sted. Her kan fx placeres café gangsveje mv., der er nødvendige af lige del af Strandparken. Den midter- og restauration, ligesom forskellige hensyn til adgangen til øen, placeres i ste del af stranden udføres med menne- servicefunktioner (udlejning for surfe- tilknytning til de passager, der eksiste- skeskabte klitter udformet som lave, re, dykkere mv. samt enkelte klubakti- rer ud for Italiensvej og Svend Vonveds- hvælvede former med en største høj- viteter og en strandstation kan udvik- vej, hvor en gammel beplantning på de enkelte steder på +3,5 m og et grund- les). Længst mod øst afsluttes pynten eksisterende diger bevares. Det betyder, niveau på + 1,4. Klitterne tilplantes med med et rev, som bliver et særligt akti- at de nye infrastrukturanlæg hverken Hjelme som den karakterdannende be- vitetsområde for dykkere. visuelt eller funktionelt kommer til at plantning i den landskabelige strand. dominere den eksisterende Amager Ind mod lagunerne bliver der en smal Etableringen af den nye strandø og Strand. strand, som på de befærdede dele vil den dertil hørende anløbshavn i den kunne fastholdes som åbne soppestran- sydlige del af Strandparken vil betyde, 5.5 DE ENKELTE DELE AF DET de, men som på andre dele vil gro til at den nuværende badebro nedlæg- NYE ANLÆG med sivbevoksning. Det er et fælles- ges. Til gengæld vil der fremover blive Det nye kystlandskab - idégrundlag træk for hele denne del af stranden, at fi ne bademuligheder umiddelbart Udsigten fra Amager Strandpark fast- den udføres med så få ’tekniske’ elemen- nord for den nye anløbshavn, hvortil holdes. Oplevelsen med store vandfl a- ter som muligt - naturindholdet bliver der vil være adgang på cykel fra fem- der vil stadig dominere i området. La- betydeligt. En snoet sti med fast belæg- øren eller fra Amager Strandvej. gunerne og det lave profi l af den nye ning giver forbindelse nord-syd. ø vil sikre, at der fortsat vil være udsigt Anløbshavnen imod horisonten. Det betyder, at ky- Bystranden - den sydlige strand Den sydlige ende af promenaden af- stens nuværende og fremtidige karak- Den sydlige tredjedel af øen udformes sluttes i anløbshavnen. Anløbshavnen teristiske landmarks vil blive fastholdt med en anden karakter. Stranden er li- udvikler den tradition, der allerede fi n- med udsyn mod nord, øst og syd - Prø- geledes bred, ca. 65 m, men klitterne des på kysten, hvor der i forbindelse vestenen, vindmølleparken, Saltholm, er erstattet af mere urbane træk, som med arrangementer på Femøren og skibene i sejlrenden, Øresundsbroen bygges op omkring en langstrakt pro- Tiøren er en livlig trafi k af lystfartøjer og lufthavnen. Helgoland vil også med menade langs kysten med mange op- tæt på kysten, som ankrer op og bliver sin nye placering få en markant frem- holdsmuligheder. Bag strandpromena- en del af aktiviteterne. Omkring anløbs- træden i kystlandskabet. den udlægges græsarealer egnet for havnen, i ly af Femørens store beplant- ophold og leg. Promenaden er udvik- ninger, kan også udvikles publikums- De broer, der skal forbinde øen med let som et samlingssted for oplevelser rettet service for strandområdet og de kysten, udformes som lave konstrukti- og rekreation med mulighed for en op- rekreative områder i øvrigt. oner, der respekterer det åbne kystland- blomstring af servicefaciliteter og ak- skab. Strandparken udformes med op- tiviteter i badesæsonen. Den 700 m Kanalen fyldningshøjder på op til 3,5 m, der med lange promenade fører fra pynten Den sydlige afgrænsning af den kunsti- en lav vegetation fastholder en stor længst mod øst til strandens afslut- ge ø udformes som en kanal ind mod grad af åbenhed. Bebyggelsesområder- ning ved anløbshavnen. Femøren og Tiøren. Langs kanalen, med ne er koncentreret til den nordligste udgangspunkt i anløbshavnen, er ud-

20 Ny Amager Strandpark 5. Ny Amager Strandpark

viklet en brygge med hjemsteder for en forstærkning af den nuværende træ- jaksport forudsætter en minimums- de aktiviteter, der ventes at blomstre spuns - og for at undgå større og om- vanddybde på 2 m. For at imødekomme op i lyset af strandparkens forskellige fattende reguleringer af hele strand- den intensive brug, der allerede er til rekreative muligheder, hjemsteder for parken, som er meget lavtliggende - idrætslige formål ud for kysten i dag, nye foreninger mv., ligesom kommer- fyldes ekstra sand på, som afsluttes ind er der i lagunerne plads til en 1.000 m cielle aktører som en del af det fremti- mod den nuværende klitrække igen- lang træningsbane egnet for specielt dige servicetilbud - fx udlejning af små- nem Amager Strand. kajak-/kanoroere og roere. Derudover både mv. - kan placeres her. Der åbnes vil lagunerne også kunne bruges til kun for mindre bebyggelser for at und- Lagunerne mange organiserede og uorganisere- gå en egentlig urbanisering. Bryggen Lagunerne udgraves i projektet til en de, rekreative formål med et maritimt er udformet, så de store, landskabelige dybde på 2 m. Efter krav fra lufthavnen indhold. træk ikke bliver negativt påvirket. må lagunerne ikke skabe attraktive om- råder for fugle, der kan give sikkerheds- Veje, stier og parkering Den nuværende Amager Strand, mæssige problemer for lufthavnen. Strandparken udvikles primært som bypark Dybden er fastlagt for at begrænse til- et rekreativt område med en priorite- Den nuværende Amager Strand beva- groningen af vandområderne samti- ring af promenader. Der arbejdes med res stort set uændret i projektforslaget. dig med at der åbnes for en række ak- et differentieret stinet for gående og Den væsentligste forandring vil blive tivitetsmuligheder, idet fx rosport, ka- cyklende, som også rummer mulighe- Foto: Steen Lange Foto:

Ny Amager Strandpark 21 5. Ny Amager Strandpark

der for skateboardere, rulleskøjteløbe- Påvirkning af ålegræs Påvirkning af bundfauna Anlægselement re mv. Handicappedes adgang og færd- Areal Permanent Midlertidigt Permanent Midlertidigt selsmuligheder er indpasset. Langs Strandøen 0,34 0,30 0,34 Amager Strandvej fastholdes en pro- Lagune 0,39 0,03 0,39 menade som i dag. Langs vandet etab- Ny havbund 0,32 0,14 0,18 0,32 leres en ny sti i overgangen mellem Uddybning 0,05 0,02 0,05 den nuværende Amager Strand og la- I alt km2 (afrundet) 1,10 0,50 0,20 0,34 0,80 gunen. Stien kan etableres således, at Tabel 5.1 Arealer i km2, hvor ålegræs og bundfauna påvirkes permanent og midlertidigt af stran- den passerer under den adgangsbro, døen og tilhørende anlægsarbejder på søterritoriet der ud for Svend Vonvedsvej skaber biladgang til øen. dybde på min. 2 m og en frihøjde un- med de nye landarealer: strandene, den der broerne på 2,5 m, bortset fra broen vigtigste infrastruktur, adgangsbroer På øen bliver den vigtigste færdselslinie ved anløbshavnen, som udføres med mv. I basisanlæggets udformning vil stranden, der kan bruges til fodgænger- en frihøjde på 2 m. Strandparken fremstå færdig og funk- færdsel. Igennem den landskabelige tionsduelig, og efter en række etable- strands klitområder lægges en sti, som Naturindholdet i lagunerne er også til ringsår, hvor beplantningen konsolide- pga. tilsanding i klitterne primært vil stede. De åbne landskabstræk og ud- res, fremstå færdig. være et aktiv for gående, men den gi- formningen af bredderne er af betyd- ves en bredde, så den kan udnyttes af ning herfor. I vid udstrækning arbej- Åbenheden over for en fremtidig ud- cyklister. Den sydlige del af stranden - des med naturlige anlægselementer, vikling er sikret i en række udviklings- ’bystranden’ - får biladgang til parke- hvor tilgroning af rørskove o.l. bliver områder, som specielt er knyttet til den ringsarealer. en vigtig del af kysternes fremtidige bymæssige strand i den sydlige del af udformning. Det skal dog samtidig un- strandparken. Det er her, nye hjemste- Cykeladgang prioriteres højt i hele derstreges, at naturelementet ikke får der for forskellige nye aktivitetsmulig- strandparken. Ved strandstationerne i en karakter, så der bliver koncentratio- heder tilvejebringes. den nordlige, centrale og midterste del ner af fugle, som skaber konfl ikter i af strandparken indrettes der cykelpar- forhold til det nære naboskab til Kø- Helgoland kering tæt på stranden. Bag den by- benhavns Lufthavn. Den nuværende søbadeanstalt skal fl yt- mæssige strand etableres en særlig tes til en ny placering. Det nye Helgo- cykelrute med tilhørende cykelparke- I forhold til den nuværende kyst vil la- land er ikke omfattet af ny Amager ringsområder. gunerne ændre ’farve’. Den lavvandede, Strandpark-projektet, som åbner for to lyse sandbund, som præger udsigten placeringsmuligheder, som afklares i Parkeringspladserne placeres på den og farveoplevelsen langs den nuvæ- det videre planlægningsforløb. Projekt- sydlige del af den nye strandø. Ca 1/3 rende strand, ændres, fordi lagunens forslaget viser en placering på den af pladserne etableres på befæstede bund med årene bliver mørkere. nordlige del af strandparken, delvist arealer i tilknytning til Midterpynten sammenbygget med den afgrænsende, og mod syd i tilknytning til Anløbshav- Basisanlæg / aptering nordre mole. Dette giver mulighed for nen. De resterende parkeringspladser Strandparken udvikles, så den fremstår at issikre dele af det nye anlæg. Alter- kan tilvejebringes på græsbesåede are- færdig og attraktiv fra starten. Samti- nativt vil Helgoland kunne placeres aler, der fungerer som grønninger til dig udformes den, så der i fremtiden syd for molen som en traditionel pæle- brug for ophold, boldspil mv., men som kan eksperimenteres med nye aktivi- konstruktion. inddrages til parkering i de få tilfælde, tetsmuligheder, nye fritidskulturer mv. hvor behovet opstår. Strandparken udformes derfor som et 5.6 AREALBESLAGLÆGGELSE ’basisanlæg’, som er det anlæg, der Strandøen etableres i et lavvandet om- Lagunerne bliver en hovedrute for små- etableres i den første anlægsrunde. De råde, hvor der er tætte ålegræsbevoks- bådssejlads langs kysten. Der bliver grundlæggende funktioner etableres ninger og et individrigt samfund af gennemsejlingsmulighed med en vand- bunddyr. Strandøen har et areal på ca.

22 Ny Amager Strandpark 5. Ny Amager Strandpark

0,34 km2 og bundsamfund af ålegræs vedsageligt vil forårsages af tang (fedt- • Udstyr, så som bænke, borde, cykel- og bunddyr forsvinder permanent på møg og ålegræs) ført ind i lagunen parkering, affaldsstativer, mv. denne del af havbunden, som overgår med strømmen. • Konstruktioner i øvrigt til land. De øvrige anlægsarbejder, som • Strandstationer med toiletbygninger omfatter tildækning af eksisterende 5.7 DRIFT OG VEDLIGEHOLD mv. havbund med ny havbund ud for stran- Den nuværende Amager Strandpark i • Anløbshavnen døen og uddybning af lagunen og et fremtiden vandområde nord for strandøen vil Udgangspunktet for projektet er, at den Ud over rene drifts- og vedligeholds- medføre både permanente og midlerti- eksisterende strandpark skal oprethol- funktioner skal der etableres: dige påvirkninger af ålegræsbestanden. des med så få ændringer, som muligt. • Livredderfunktion Bunddyrsamfundet påvirkes midlerti- • Parkeringsvagt digt i forskelligt omfang. Arealet af de Det betyder, at udsigten fra Amager • Dagrenovation områder, hvor der er permanente og Strandpark fastholdes ved at holde pro- • Kloaktømning ved strandstationer midlertidige påvirkninger af ålegræs og fi let af den nye strandø lavt, så oplevel- bundfauna, er sammenfattet i tabel 5.1. sen ved udsynet over den store vand- Amager Strandpark I/S vil overordnet fl ade stadig vil dominere udsigten. set være ansvarlig for drift og vedlige- Anlægsarbejdet medfører en destruk- hold af Amager Strandpark. Hvorvidt tion af ålegræs indenfor et samlet are- De broer, der skal forbinde kysten med opgaverne vil blive løst af en selvstæn- al på 0,7 km2. Ålegræsset reduceres på strandøen, udformes som lave konstruk- dig, lokal driftsorganisation eller udli- et areal af 0,5 km2, hvilket udgør ca. 10% tioner, der respekterer det åbne kyst- citeret er ikke besluttet endnu. af det ålegræsbevoksede område mel- landskab. Adgangsvejene fra Amager lem Prøvestenen og Kastrup Halvø og Strandvej via broerne ud til strandøen Energiforbrug mindre end 1% af det areal, som er be- etableres i tilknytning til de eksisteren- Driften af Amager Strandpark omfatter vokset med ålegræs i Øresund. I det de passager ud for Italiensvej og Svend forsyning af elektricitet til dels belysning øvrige påvirkningsområde, som især Vonveds Vej. Den gamle beplantning af stier, broer, moler og veje dels til be- omfatter den nye havbund, forventes bevares, således at den nye infrastruk- lysning og opvarmning af bygninger og en rekolonisering af ålegræs over en år- tur ikke kommer til at dominere den strandstationer. række bl.a. ved frøspredning fra tilgræn- eksisterende strandpark. Af bl.a. sam- sende upåvirkede ålegræsbestande. me årsag etableres de påkrævede par- På grundlag af de foreliggende planer keringspladser på den nye strandø. vil det årlige el-forbrug andrage ca. Bundfaunaen destrueres af anlægsar- 200 Mwh. bejdet indenfor et samlet areal på godt Driftsopgaven for Amager Strandpark 1,1 km2. Udover det havbundsareal, som omfatter i hovedtræk drift og vedlige- Affald beslaglægges permanent af strandø- hold af beplantning såsom: På baggrund af de erfaringer, der er ind- en, forventes en rekolonisation af bund- • Busketter, bunddække, prydbuske og høstet fra driften af Køge Bugt Strand- faunaen i de øvrige påvirkningsområ- klitbeplantning park og de affaldsmængder, der i dag der. En normal bundfauna forventes • Hække, hegn og krat indsamles på Amager Strandpark, er genetableret i løbet af få år på den nye • Græsarealer, vejrabatter og parke- de samlede årlige affaldsmængder havbund, hvorimod en rekolonisering ringsarealer (dagrenovation) opgjort til ca. 100 tons. af lerbunden i lagunen kun vil omfat- • Træer langs veje og stier I 2002 blev der bortkørt ca. 65 tons fra te udvalgte arter afhængigt af udvik- Amager Strandpark. lingen af et sedimentlag. I lagunen for- Herudover omfattes renhold og vedli- ventes en stor del af bunden at blive gehold af: Affaldet vil blive håndteret af godkendt efterladt som en overfl ade af moræne- • Veje, stier, fl isebelægninger og anden renovationsselskab og bragt til Ama- ler, hvor forekomsten af ålegræs vil væ- belægning ger Forbrænding re sparsom. Dette medfører færre ge- • Vej-, sti- og badebroer ner fra tangansamlinger, som da ho- • Strandprofi ler og fl advand ved øst- strand og i Lagunen Ny Amager Strandpark 23 6. Udførelsesmetode/Arbejdsbeskrivelse

6.1 GENERELT Det skal anføres, at der ved kontrakt- 6.3 ARBEJDSBESKRIVELSE Anlægsarbejdet med etablering af den indgåelse med de udførende entrepre- Arbejdsbeskrivelsen omfatter den plan- nye strandpark består overordnet set nører, kan blive tale om ændringer i lagte etapemæssige udførelse, der p.t. af følgende hovedelementer: forhold til nedenstående beskrivelse. er som følger (se også bilag 2):

1. Uddybning til ca. 2 meters vanddyb de 6.2 UDFØRELSESMETODERNE 1.etape - 2. kvartal 2004 i laguneområdet mellem den nu vær- Udførelsesmetoden forudsættes at sva- Anlægsarbejderne påbegyndes i april/ ende kyst og den nye strandø og syd- re til den metode, der normalt anven- maj 2004 med etablering af en mindre øst for Sundby Sejlforening des ved kunstigt etablerede sandstran- arbejdsplads nord for Tiøren og med på- 2. Anlæg af den nye strandø ved hjælp de og/eller kystfodringsprojekter. begyndelse af arbejderne ved midter- af sand indpumpet fra søsiden og ved pynten, hvor en pumpestation for ind- genanvendelse af det havbundsma- Der etableres søværts en pumpestati- pumpning af sand tilført udefra place- teriale, der udgraves fra laguneom- on, hvortil en sandpumper har anløbs- res. rådet og området sydøst for sejlrende plads og hvorfra der via et rørsystem ind til Sundby Sejlforening pumpes sand ind i det område, hvor Den nuværende strand er med undta- 3. Anlæg af 4 nye broer med stier/veje, det ønskes tilført. gelse af området ved arbejdspladsen der forbinder Amager Strandvej med funktionsduelig. den nye strandø Uddybning i lagunerne forudsættes ud- 4. Etablering af moler, anløbshavn, ba- ført i helt eller delvist tørlagt byggegru- Helgoland og Tiøren/Femøren er ind- debroer, klubfaciliteter, stiforbindel- be, der etableres bag tværdæmninger til videre upåvirkede af anlægsarbej- ser og andre faciliteter til brug for samt de dæmninger, som de indpum- derne. opfyldelsen af de funktionskrav til pede strande udgør. Tværdæmninger- den nye strandpark, der er opstillet ne udføres med hydrauliske gravema- 2. etape - 3. kvartal 2004 skiner, der køres ud fra land i det lav- Arbejderne ved pynten færdiggøres så Generelt er der lagt vægt på at sikre at vandede område. Det opgravede sand- sandindpumpningen til strandene kan så meget af anlægsarbejdet som mu- blandede lermateriale fra den omgi- påbegyndes. ligt udføres fra søsiden, med henblik vende bund anvendes i dæmningsop- på at mindske lastbiltransporter mv. bygningen. Molerne ved anløbshavnen udføres fra fra landsiden. søen og opfyldningsarbejderne ved de Transporten sker med dumpervogne midlertidige tværdæmninger påbegyn- Tilsvarende tilstræbes det at planlæg- beregnet til jordfl ytning. Der suppleres des fra land, idet dæmningerne frem- ge udførelse af det nye anlæg, således med hydrauliske gravemaskiner for ud- bygges fra land med udgravning/op- at den eksisterende strandpark berøres lægning og regulering af opfyldninger- fyldning i egen tracé på det lavvande- mindst muligt og så der fi ndes bade- ne, hvortil der også vil blive anvendt de søområde. muligheder - også fra Helgoland - i så specielt materiel som evt. såkaldte meget af anlægsperioden som muligt. scrapere eller excavatorer. Ramning af træpæle i forbindelse med opbygning af det Nordre molehoved ud- Nedenfor gives en oversigt over de for- Alt opfyldningsarbejde påregnes udført føres fra vandet med rammemateriel ventede udførelsesmetoder og den tids- med sand tilført udefra eller fra jord i på fl åde, mens selve molen senere op- mæssige gennemførelse, idet det for- området, idet der ikke påregnes tilført bygges fra land med gravemaskine/ ventes, at anlægsarbejdet pågår mel- jord landværts fra, og der påregnes dumper. lem april 2004 og august 2005. heller ikke fjernet jord til deponering andre steder, da materialet i området Den nuværende strand med undtagel- er uforurenet. se af området ved arbejdspladsen er i

24 Ny Amager Strandpark 6. Udførelsesmetode/Arbejdsbeskrivelse

begyndelsen af perioden fuldt funkti- pladsen kan nu rykkes ud på øen, så ar- teriale skal placeres. Det forventes, at onsduelig, men i løbet af 3. kvartal bli- bejderne på Byparken kan påbegyndes. alt materialet kan indbygges i selve øen, ver man nødt til at lukke den sydlige og der regnes med at et gravehold kan del af stranden, når opfyldningsarbej- Det eksisterende Helgoland vil ikke læn- fl ytte 2.000 m3 materiale om dagen. derne ved tværdæmningerne påbe- gere være funktionsdygtig grundet til- gyndes. sanding fra indpumpningerne. Dog kan Uddybning nord for lagunen vil fore- badning foregå fra en midlertidig bro. gå fra vandet med uddybningsfartøj. Helgoland og Tiøren/Femøren er indtil Det er på nuværende tidspunkt muligt Den samlede mængde forventes at videre upåvirkede af anlægsarbejderne. at påbegynde etableringen af det nye blive ca. 30.000 m3. Igen vil perioden Helgoland alt efter hvilken placering, afhænge af, hvor i strandøen, der ak- 3. etape - 4. kvartal 2004 der besluttes. tuelt skal opfyldes. Der kan påregnes Indpumpningen af sand i strandene uddybet omkring 1.000 m3 dagligt. fortsætter, og det forventes, at opfyld- 5. etape - 2. kvartal 2005 ningen i løbet af perioden når de etab- Opfyldningsarbejderne afsluttes på Levering af sand til sandindpumpningen lerede tværdæmninger ved Italiensvejs Landskabsstranden og regulering i det- forudsættes at ske ved transport med forlængelse og ved arbejdspladen ved te område påbegyndes. sandsugere eller i pramme med en ka- Svend Vonveds Vejs forlængelse. Ud- pacitet på omkring 500 m3, således at gravningsarbejderne kan påbegyndes Den nordlige dæmning erstattes af en der kan leveres ca. 8.000 m3 sand om enten vådt eller i delvis tørlagt bygge- adgangsbro, og byggeriet ved boligpro- dagen. grube alt efter entreprenørens valg. jektet kan påbegyndes. Arbejdspladsen kan nu evt. rykkes til Landskabsstran- Arbejdes der 6 dage om ugen, vil ind- Det separate uddybningsarbejde ud for den, så det bliver muligt at færdiggø- pumpningen af det samlede behov på Sundby Havn kan igangsættes i denne re og ibrugtage Bystranden i løbet af ca. 1,3 mio. m3 sand strække sig over periode. Denne uddybning foregår med juni måned. knapt 30 uger. grab fra uddybningsfartøj (stenfi sker). Byparken kan ibrugtages i de områder, I alt forventes det, at der i Laguneom- Den tredje dæmning syd for Helgoland der ikke umiddelbart påvirkes af bolig- rådet skal uddybes ca. 500.000 m3 ma- påbegyndes og den nordlige del af den projektet. teriale bestående af sandblandet mo- eksisterende strand lukkes. Området ud ræneler, som anvendes som fyldmate- for Tiøren bliver ligeledes lukket i den- 6. etape - 3. kvartal 2005 riale “i bunden” af den nye strandø. ne periode. Arbejderne i Amager Strandpark fær- diggøres, og det forventes, at der kan 4. etape - 1. kvartal 2005 holdes en samlet indvielse for ibrugtag- Opfyldningsarbejderne afsluttes mod ning af størstedelen af strandparken syd ved Anløbshavnen. (fase I, syd for Italiensvejs forlængelse) i august 2005. Mod nord når opfyldningen den nordre mole, og uddybningsarbejderne kan på- 6.4 ARBEJDSOMFANG begyndes i den nordlige del af lagunen. Uddybningen i selve lagunen vil foregå De to først etablerede tværdæmninger i hel eller delvist tørlagt byggegrube, kan erstattes af de endelige brokon- som beskrevet ovenfor. Varigheden af struktioner. uddybningen er givet ved uddybnings- mængderne, men perioden i hvilken der Reguleringsarbejderne kan påbegyndes uddybes afhænger dels af hvor meget på Bystranden, hvilket efterfølges af byg- materiel, der sættes på opgaven, dels gemodning og beplantning. Arbejds- af hvor i strandøen det opgravede ma-

Ny Amager Strandpark 25 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold

7.1 INDLEDNING lag af detailprojekteringen af den nye Kystnærhed og zonestatus Den nuværende Amager Strandpark Amager Strandpark. Lokalplanen ligger i de kystnære dele af består af et lavtliggende inddæmmet byzonen. I henhold til planloven skal sandareal. Strandbredden er ikke sær- Den eksisterende strandpark er udpe- kommunen i forbindelse med lokal- lig velegnet som et areal til solbadning get som område med begrænsede planlægning redegøre for bebyggelse og ophold, som derfor må foregå på de drikkevandsinteresser. og anlæg, der vil påvirke kysten visuelt. bagved liggende græsarealer væk fra Det vurderes, at anlæg af den nye Ama- vandet. Lokalplaner med tilhørende ger Strandpark harmonerer med inten- kommuneplantillæg tionerne i kystnærhedsbestemmelser- Årsagen er, at den nuværende strand Den 15. juni 2000 vedtog Borgerrepræ- ne, da hele området bliver et naturpræ- ikke er stabil, hvorfor det dels har været sentationen den nugældende lokalplan get område af almen rekreativ karak- nødvendigt at bygge et lavt “bolværk” (Lokalplan nr. 326) for Prøvestenen og ter. Bebyggelsen i Strandparken begræn- mod vandet, som medvirker til at fast- Amager Strandpark med tilhørende ser sig til et mindre antal servicebyg- holde stranden, dels må løbende fyldes kommuneplantillæg. ninger og klubfaciliteter i lav højde. nyt sand ind på stranden. Lokalplan nr. 326 blev udarbejdet på Vandarealer opretholdes med undta- Ud for stranden er der et bredt lavvan- baggrund af et ønske om udvidelse af gelse af de arealer, der skal opfyldes. det område med en blød, lidt mudret Prøvestenen dels til havnerelateret er- Lokalplantillægget vil regulere afgræns- havbund. Stranden præges ofte af ind- hverv og dels til en lystbådehavn umid- ningen af strandøen mod Øresund og skyllet tang, der er vanskeligt at fjerne delbart syd for Prøvestenen. Lystbåde- Laguneområdet og fastlægge koterne og på grund af tilsanding i området er havnen med tilhørende funktioner ind- for opfyldningen. vanddybden i nærheden af strandkan- gik i planerne for Ny Amager Strand- ten for lav til normal badning. park, og Strandparken blev derfor ind- Regionplantillægget vil muliggøre at draget i lokalplanen, der blev bekendt- den nye ø overføres til byzone som re- Ved at rykke strandlinjen længere ud på gjort den 30. juni 2000. sten af strandparken. den nye opfyldning opnås dels en væ- sentlig større vanddybde, dels at stran- Den endelige udformning af Ny Ama- Fredningsforhold den bliver eksponeret for strøm og bøl- ger Strandpark var på tidspunktet for Den nuværende Amager Strandpark er ger, hvorved en mere naturlig og selv- lokalplanens udarbejdelse ikke fast- fredet den 23. august 1969, hvilket be- regulerende strandbred opnås. lagt, men lokalplanen anviser to alter- tyder at Københavns Kommune er for- native kystlinier og forudsætter, at der pligtet til at bevare området som et re- 7.2 PLANMÆSSIGE FORHOLD først kan ske opfyldning, når den en- kreativt grønt område og opretholde Regionplan 2001 delige kystudformning er fastlagt i det som en park med offentlig adgang. I henhold til Regionplan for Københavns supplerende lokalplan. Kommune, 2001, er Amager Strand- Der må således ikke foretages foran- om rådet udlagt som et regionalt Området for en ny Amager Strandpark staltninger ved væsentlige ændringer naturområde, der indgår i hovedstads- indgår i lokalplanens underområde V, i terrænet, beplantninger mv. eller an- områdets grønne struktur. bortset fra en mindre del af den eksi- bringes bygninger af varig karakter uden sterende Amager Strand, der er ansøgt forudgående tilladelse fra Frednings- Vandområdet ud for Amager Strand er udtaget af fredningen for Amager nævnet. af hensyn til badevandskvaliteten ud- Strandpark, for at kunne indgå i et bo- lagt med skærpet målsætning. ligområde. Forslaget til lokalplan for Etablering af Amager Strandpark kræ- dette område og for Sundby Sejlfore- ver således en midlertidig dispensation Den nærmere afgrænsning af vandom- ning “Sundby Havn” med tilhørende fra fredningen til selve etableringen rådet, der udlægges med skærpet mål- kommuneplantillæg fremlægges sam- af den nye strandpark, og at det sam- sætning (skærpet miljøtilsyn) vil blive tidig med forslag til tillæg til lokalplan lede område efterfølgende sikres ved fastlagt i regionplantillæget på grund- for Ny Amager Strandpark. en ny fredning.

26 Ny Amager Strandpark 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold

Fredningen af området omfatter et om- sation for den ny boligbebyggelse, for- er blevet udsat for vindens påvirkning. råde på 3,8 ha, der udgør en del af det udsat fredningsmyndighederne kan Bølgerne ud for Amager Strandpark er område, hvor der planlægges etableret godkende en fl ytning af fredningsgræn- dels dannet lokalt af vinden over far- boliger. Københavns Kommune har ved sen mod syd som ansøgt af Kommunen. vandet ud for kysten og er dels bølger at rejse en ny fredningssag derfor fore- dannet fjernt herfra (for eksempel den slået fredningsgrænsen fl yttet mod 7.3 TRAFIK sydlige del af Øresund), som har bredt syd for at give mulighed for udvikling Amager Strandvej er i Regionplan 2001 sig til denne kyst. De lokalt generede af boligområdet. klassifi ceret som bydelsgade, dvs. den bølger er begrænset af det korte frie skal sikre forbindelsen mellem det over- stræk, og bølger genereret længere Fredningsnævnet har indledt behand- ordnede vejnet og lokalområderne i by- borte er reduceret betydeligt i højde, lingen af Københavns Kommunes fred- delen, men skal ikke betjene gennem- fordi de har passeret forbi Saltholm ningsforslag, som udtager den del af kørende trafi k i større omfang. Uagtet gennem snævre farvande (Drogden) det fredede område, hvor den nye bo- dette er der i dag tale om en del gen- og på vejen er blevet afbøjet mod an- ligbebyggelse planlægges etableret. nemkørende biltrafi k på vejen, og der dre kyster, når bølgen begynder at ‘fø- køres for stærkt på trods af, at hastig- le’ bunden. Når Amager Strandpark er etableret vil hedsgrænsen er sat til 50 km/t om som- det samlede strandparkområde, som meren og 60 km/t om vinteren. Ama- Bølge- og vandstands- og strømforhold Københavns Kommune vil foreslå fre- ger Strandvej er udstyret med cykelsti- er nærmere beskrevet i notat af 13. ok- det, omfatte godt 57 ha mod i dag ca. er i begge retninger, delvis fælles med tober 2003. 37,5 ha. lokalgader, der går parallelt med vejen. 7.5 SEDIMENT- OG BUNDFORHOLD Københavns Kommune søger forud for Årsdøgntrafi kken på Amager Strand- OG KYSTMORFOLOGI anlæggelse af den nye Amager Strand- vej er i dag på i størrelsesordenen I næsten hele det undersøgte område park Fredningsnævnet om dispensati- 10–14.000 køretøjer. Heraf er ca. 15% består bunden af postglacialt sand med on for fredningen i den periode, hvor tung trafi k (over 3,5 t tilladt totalvægt). en lagtykkelse på mindre end 0,5 m. strandparken anlægges. Herefter fre- På almindelige hverdage er trafi kken Kun pletvis er sandlaget 0,5-1 m og helt des Amager Strandpark på ny. af nogenlunde samme størrelsesorden lokalt mere end 1 m tykt. Under sandet som årsdøgntrafi kken, men på et for- er der moræneler af glacial oprindelse Strandbeskyttelseslinien ved Amager holdsvis begrænset antal dage med med et indhold af sand, grus og kalk. Strandpark godt strandvejr eller med arrangemen- Analyser af prøver udtaget i varieren- Den eksisterende strandbeskyttelses- ter på Femøren eller Tiøren, er trafi k- de dybde (0,1-1 m) i sandlaget viser at linie blev fastlagt i december 2000. ken væsentlig større. middelkornstørrelsen i de fl este prøver Hele Amager Strandpark, inklusive om- er 0,25-0,5 mm, hvilket svarer til mel- rådet syd for Sundby Sejlforening, hvor Parkering for gæster til Amager Strand lemkornet sand. der foreslås boligbebyggelse, er omfat- og til arrangementer på Femøren og Ti- tet af strandbeskyttelseslinien. øren foregår i dag langs Amager Strand- I forhold til en klassifi kation af forure- vej og på andre gader i området (ved net jord falder 11 af 12 prøver fra Amager Strandbeskyttelseslinien forløber i Femøren og Tiøren bl.a. på Hedegårdsvej). Strand i forureningsklasse 1 (ren jord). grænsen mellem Amager Strandvej og En prøve udtaget i sejlrenden til Sund- strandparken, undtagen ved Kastrup 7.4 HYDRAULISKE FORHOLD by Havn falder i forureningsklasse 2 Fort, hvor den generelle strandbeskyt- Bølger (lettere forurenet jord), pga. af et for- telseslinie på 300 meter er opretholdt. Kysten langs Amager Strandpark er ud- højet indhold af total olie, let olie og sat for et forholdsvist mildt bølgeklima. PAH forbindelsen Benz(a)pyren. Denne Strandbeskyttelseslinien vil ikke blive Vandbølger dannes ved at en del af vin- prøve er dog udtaget i et område, der ændret i forbindelse med etablerin- dens energi overføres til vandet. Bøl- ikke vil blive berørt i forbindelse med gen af Ny Amager Strandpark, men gernes højde afhænger af vindens styr- projektet og det kan således konstateres, Københavns Kommune vil give dispen- ke og længden af den strækning, som

Ny Amager Strandpark 27 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold

at der kun skal håndteres uforurenet al. På grund af dårlige dræningsforhold ger overordnet af vandkvaliteten i Øre- materiale i forbindelse med projektet. er sandet ofte fugtigt og ikke velegnet sund. Vandkvaliteten i det lavvandede til solbadning og andre strandaktivi- område mellem Prøvestenen og Ka- Se notat af 13. oktober for en nøjere be- teter. Ophold forgår derfor primært strup kan dog være påvirket af udled- skrivelse af lagtykkelse, kornstørrelse, på de grønne områder. Ved storm og ninger af spildevand og forurenende organisk stof og sedimentets forure- højvande kan bølgerne fjerne sand fra aktiviteter i nærområdet. ningstilstand. området bag træspunsen, og der må løbende foregå vedligeholdelse af spun- Langs Amager Strand foregår der en Den oprindelige østvendte kyst på Ama- sen og efterfyldning af sand. regelmæssig kontrol af badevandskva- ger er karakteriseret ved et meget fl adt liteten på to stationer i badesæsonen kystprofi l og en moderat bølgepåvirk- Ud for stranden er et bredt lavvandet og på den ene af stationerne ved Hel- ning, ref. /1/, /2/, /3/ og /5/. Sammen- område, som er egnet til sopning, men goland hele året. I de senere år har fald af højvande og bølgepåvirkning ikke for badning og svømning nær Amager Strand haft blå fl ag. Det inde- forekommer sjældent, og kysten frem- strandbredden. Der er ofte tangansam- bærer bl.a. at kravene til den bakteriolo- træder derfor naturligt som en tilgro- linger i det lave vand, og tangen er van- giske (hygiejniske) badevandskvalitet ningskyst uden sandstrand. På gamle skelig at fjerne. har været overholdt, men at også yder- kort er kysten angivet som stranden- ligere krav til forholdene på stranden ge med sivbevoksning. En god sandstrand fordrer at der er en kan opfyldes. Desuden er der livredder moderat til kraftig bølgepåvirkning på og toiletfaciliteter etc. på stranden. Den oprindelige kyststrækning forløb kysten, og at der er en stor mængde tæt på den nuværende Amager Strand- sand i kystprofi let. Bølgepåvirkningen Den hygiejniske kvalitet langs Amager vej, og i dag fremtræder kysten mellem på den nuværende kyststrækning er i Strand er blevet forbedret indenfor de Prøvestenen og Kastrup overalt som underkanten af, hvad der kræves for at sidste år ved etablering af en såkaldt kunstigt anlagt. I begyndelsen af det- opnå en god sandstrand. Dels på grund afskærende ledning, som har fjernet te århundrede skete der opfyldning af det meget fl ade profi l, dels fordi ky- den lejlighedsvise udledning af spilde- med lossepladsfyld på det lave vand sten ligger tilbagetrukket i forhold til vand fra overløbsbygværker i Sundby langs kysten nord og syd for Prøveste- de omgivende konstruktioner og kyst- Havn og langs Amager Strand. nen. I samme periode anlagdes batte- strækninger. rierne Prøvestenen og Kastrup Fort. Københavns Kommune har en internet- Bølger, der bryder på en kyst, medfører service med en badevandsudsigt for Søbadeanstalten Helgoland (ligesom en strømning og sandtransport i bryd- Amager Strand. Udsigten gælder de det senere sløjfede Sundby Søbad, som ningszonen. Da bølgerne fra nordøst er følgende tre dage, og giver oplysninger lå hvor Prøvestenen ligger i dag) blev dominerende for denne kyst sker om den forventede vandkvalitet, sky- opført i 1913. På grund af det lave vand sandtransporten langs kysten i sydgå- dække, nedbør, luft- og vandtempera- blev den anbragt i nogen afstand fra ende retning. Den samlede årlige syd- tur samt forventet vind- og strømret- kysten. Vanddybden ved Helgoland er gående transport er i størrelsesorden ning og hastighed. gennem årene gradvist reduceret på 1.000 m3. Transporten foregår på et grund af indvandrende sandklapper. svagt udviklet system af revler om- Se notat af 13. oktober 2003 for en nær- kring 200 m fra land (på vanddybder mere beskrivelse af den fysisk-kemiske I perioden fra 1930 til 1949 blev kysten mellem 1 og 0.5 m) og i mindre grad og biologiske vandkvalitet og bade- langs Amager Strandpark udbygget helt inde ved kystlinien. vandskvalitet. med indpumpet sand. I perioden ind- til 1962 opførtes den nuværende træs- 7.6 DET MARINE MILJØ Bundvegetation puns langs Amager Strandpark og sten- Vandkvalitet Ålegræs kastning ud for Kastrup Fort. Den eksi- Vandkvaliteten, dvs. den fysisk-kemiske, Ålegræs (Zostera marina) er den domi- sterende strandbred består således af biologiske og hygiejniske tilstand i vand- nerende vegetationstype udfor Amager et lavtliggende inddæmmet sandare- området udfor Amager Strand, afhæn- Strand. Ålegræs er en rodfæstet, fl erårig

28 Ny Amager Strandpark 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold

blomsterplante, som vokser i sedimen- Bundfauna taget prøvefi skeri med garn og inter- tet i kystzonen. Spredningen af ålegræs Bunddyrsamfundet langs Amager views med fi skeriforeningerne i Sun- foregår overvejende ved en vegetativ Strand er et typisk Macoma-samfund, det. Herudover er information fra Dra- vækst, men kan også foregå ved frø- opkaldt efter østersømuslingen Maco- gør Fiskeriforening (Finn Reencke) ind- spiring. ma baltica. Dette samfund dominerer hentet til beskrivelse af det nuværen- på sandbund på lavt vand overalt i dan- de fi skeri i området. I august-september kan der i Øresund ske farvande. I Øresund er Macoma- dannes store drivende øer af ålegræs- samfundet udbredt fra kysten og ud til Bestandsestimaterne for de kommer- blade, som transporteres med vind og ca. 10-12 m dybde. På større dybde nord cielle fi skearter i Øresund er både hvad strøm og kan føres ind på strandene. for Middelgrunden afl øses Macoma- angår gyde- og opvækstbestande tem- samfundet af et Abra-samfund (fjord- meligt usikre, idet de internationale I Øresund vokser der typisk ålegræs på samfund), hvorimod Macoma-samfun- togter til opmåling af fi skebestande- 1-6 m dybde, og biomassen er oftest det også fi ndes på større dybde i Kon- ne i Østersøen og Kattegat kun dæk- størst på 2-4 m dybde. Ålegræssets ud- gedybet syd for Middelgrunden, ref. / ker Øresund med enkelte stationer bredelse i forhold til kysten kan påvir- 16/. Macoma-samfundet fi ndes ligele- (www.ICES.dk). Øresunds fi skefauna kes af bølger og ustabile sedimentfor- des i Køge Bugt og i Østersøen. er en blanding af arter fra Østersøen hold ligesom ekstreme temperaturer og Kattegat. De kommercielt vigtigste både sommer og vinter kan være en Der er store blåmuslingebanker i Øre- arter er torsk, rødspætte, ål, stenbider, begrænsende faktor. Den nedre dybde- sund på den hårde bund syd for Salt- skrubbe, pighvar, hornfi sk, sild og hav- grænse afhænger af tilgængeligheden holm, men blåmuslinger fi ndes også i ørred. Sild og skrubbe formodes at væ- af lys. Dybdeudbredelsen af ålegræs er ålegræsbæltet og som spredte grup- re de talrigeste arter. Af ikke-kommer- derfor følsom overfor en reduktion i per af individer på den vegetationslø- cielle arter er kutlinger og hundestej- vandets klarhed f.eks. forårsaget af se- se bund. ler almindelige. Den vigtigste habitat- dimentspild. Desuden kan udbredelsen type langs østkysten af Amager er åle- og tætheden af ålegræs påvirkes af Blåmuslinger forekommer især på dyb- græsbæltet, der specielt anvendes som eutrofi eringsbetingede epifytiske alger der større end 4-5m, dvs. fra udkanten opvækstområde og desuden som føde- og akkumulering af løstliggende alge- af ålegræsbæltet og ud mod Kongedy- område for større fi sk, der fouragerer måtter omkring planterne. På lavt vand bet, hvor 30-80% af bunden kan være på de høje tætheder af invertebrater i kan ålegræs ædes af svaner. dækket af blåmuslinger. Større forekom- ålegræsset. ster af blåmuslinger danner basis for Kystprofi let er meget fl adt langs Ama- et rigt samfund af andre bunddyr bl.a. Torsk gyder i Øresund, og rekrutterin- ger Strand og 1 m dybdekurven ligger tanglopper og fl ere arter af børsteorme. gen er stort set lokal. Nogle torsk van- 200-250 m fra kysten i den nordlige og drer fra Kattegat ned i Øresund for at mellemste del af bugten, ref. /10/. Det Se mere om bundfauna i notat af 13. gyde, og i år med store årgange vandrer fremgår af luftfotos, at der er en skarp oktober. unge torsk ind i Øresund. Der fi ndes grænse mellem sandbund og ålegræs ikke estimater for lokale bestande af på ca. 1,3 m dybde. Umiddelbart inden 7.7 FISK OG FISKERI torsk i Øresund. Unge torsk (0-2 år) op- ålegræsset begynder, er der et revle- Der er ikke i forbindelse med miljøun- holder sig generelt i mere kystnære far- system. Det er sandsynligvis omlejrin- dersøgelserne omkring den faste for- vande end de ældre årgange. De er ik- ger af sediment på revlerne, der be- bindelse over Øresund foretaget kvali- ke specielt selektive i relation til habi- grænser ålegræssets udbredelse ind tative eller kvantitative fi skeundersø- tattype, men er dog forholdsvis talrige mod kysten. gelser i havområdet udfor Strandpar- i ålegræsområderne, inklusiv Amagers ken. Beskrivelsen af de nuværende for- østkyst. Se notat af 13. oktober for nøjere be- hold er derfor baseret på mere gene- skrivelse af ålegræs og makroalger. rel viden indhentet under baseline-un- Skrubber gyder i Øresund og bestanden dersøgelser for Øresundsforbindelsen vurderes at være lokal. De kystnære om- i 1992-1995, ref./19/. Her blev der fore- råder ud til 2m dybde er generelt af stor

Ny Amager Strandpark 29 7. Amager Strandpark - Nuværende forhold

betydning som opvækstsområder for gydebestanden. Hvor stor en del af større potentiale for ynglende små- fl adfi sk, hvoraf skubberne udgør en stor Rügenbestanden, der rent faktisk van- fugle, men bestandene formodes på majoritet. drer gennem Øresund vides ikke. baggrund af den megen forstyrrelse at være moderate. Rødspætte gyder i Øresund, men i mod- De vigtigste opvækstområder for hav- sætning til skrubben synes bestanden ørred formodes at være tilknyttet åle- På nær en enkelt undersøgelse af da- at være afhængig af rekruttering fra græsområderne, hvorfor lavtvandsom- grastende andefugle i februar 1994, Kattegat. Unge rødspætter udgør den rådet ud for Østamagers kyst sandsyn- ref. /20/, er de rastende og overvintren- næst-talrigeste gruppe af fl adfi sk i de ligvis anvendes som opvækstområde. de fugle kun optalt på vandterritoriet kystnære opvækstområder. (vandfugle) i forbindelse med større Havområdet udfor Strandparken ud- landsdækkede tællinger, f. eks. ref. /21/. Ålebestandens størrelse i Øresund sty- nyttes hele året af erhvervs- og fritids- Området ud for Strandparken var så- res primært af forhold udenfor farvan- fi skere. Specielt er ålegræsområdet vig- ledes ikke omfattet af tællingerne i for- det. Baseline-undersøgelsen i forbindel- tigt for fi skeriet. Torsk og ål er langt de bindelse med miljøundersøgelser om- se med den faste forbindelse over Øre- vigtigste arter, både mht. vægt og vær- kring den faste forbindelse over Øre- sund viste, at unge ål fortrinsvis kon- di. Torsk fi skes med garn (september- sund. På grund af forstyrrelser formo- centreres langs den svenske kyst, mens april) og ål med ruser (april-oktober). des antallet af rastende fugle på sand- forekomsterne langs den danske kyst stranden og de grønne arealer at være er langt mindre. 7.8 FUGLE minimale. Det vil hovedsageligt dreje Vurderingerne af betydningen af på- sig om måger, med indslag af kragefug- Stenbider gyder lokalt, men vandrer her- virkningerne på fuglelivet af den nye le, strandskader, stære og andre små- efter for en stor del op i Kattegat, hvor- Amager Strandpark er foretaget udfra fugle. Der formodes at være en tendens for de er mest almindelige i Sundet i en målsætning om at fastholde de ek- til fl est individer på græsarealer i de februar-maj. De vigtigste opvækstom- sisterende lave risici for kollisioner mel- tidlige morgentimer i forbindelse med råder formodes at være tilknyttet åle- lem fl yvende fugle og fl y til/fra Kastrup større trækbevægelser og tåge samt i græsområderne, hvorfor lavtvandsom- Lufthavn. Forekomsten af fugle i om- forbindelse med nedbør. rådet udfor Østamager’s kyst sandsyn- rådet ønskes således ikke forøget. ligvis anvendes som opvækstområde. I det lavvandede område tæt på stran- Der foreligger ingen systematiske regi- den med dybde under 1.5 m raster og Pighvar er ikke særlig almindelig i Øre- streringer af de ynglende fugle på land- overvintrer der en del vandfugle. Det sund, men bestanden består både af arealerne af den nuværende Amager drejer sig især om andefugle som grå- fi sk gydet i Øresund og i Kattegat. Strandpark. De eneste fugleobservati- and, pibeand og knopsvane, der udnyt- oner fra landarealerne er således til- ter ålegræsset fra vandoverfl aden. Det Silden er klart den talrigeste fi sk i Øre- fældige, ikke publicerede iagttagelser typiske for området er mindre fl okke sund både med hensyn til antal indivi- foretaget af ornitologer i området. og en tæthed, der svarer til områder af der og biomasse. Bestanden tæller bå- Umiddelbart udgør de kortklippede ringe til middelmådig betydning for de individer fra den såkaldte Rügensild arealer, den sparsomme vegetation og vandfugle langs den øvrige del af den (dominerende), individer fra Nordsø- sandstrandene ikke et attraktivt om- danske Øresundskyst. Periodisk fore- sild og individer fra den lokale bestand. råde for ynglende fugle. Områdets kommer der dog ansamlinger på fl ere Den højeste koncentration af sild fore- værdi som ynglehabitat for fugle for- hundrede andefugle, især svømmeæn- kommer i vinterhalvåret, hvor Rügen- ringes yderligere af den megen færd- der, ref. /22/. Knortegæs forekommer silden vandrer ind i Øresund fra Nord- sel i området, specielt luftning af hun- også i perioder med intensivt træk over søen og Kattegat. Baseline-undersø- de, og i særdeleshed tilstedeværelsen Amager. Koncentrationerne af ande- gelsen i forbindelse med den faste for- af løsgående hunde reducerer antal- fugle udfor Strandparken er dog aldrig bindelse over Øresund indikerede en let af jordrugende arter. De større be- af national eller international betyd- vinterbestand i Øresund på 130.000 t voksninger på Femøren, Tiøren og Ka- ning, og antallet af fugle langt mindre Rügensild. Det svarer omtrent til 1/3 af strup Fort udgør habitater med et lidt end i de lignende biotoper i de kystnæ- re områder udfor Syd- og Vestamager. 30 Ny Amager Strandpark 7. Amager Strandpark - Nuværende forhld

Under de landsdækkende tællinger af Art Forekomst Fødegrundlag overvintrende vandfugle er der primært Knopsvane Almindelig Ålegræs registreret dykænder som hvinand og Knortegås Regelmæssig Ålegræs troldand og blishøne. Tæthederne er Bramgås Uregelmæssig Ålegræs generelt lave, og der er kun få gange Pibeand Almindelig Ålegræs registreret over hundrede individer af Gråand Almindelig Ålegræs hver art, ref. /21/. Idet fl advandet udfor Troldand Almindelig Bentiske invertebrater på indtil 5 m dybde Strandparken fryser til relativt hurtigt Hvinand Almindelig Bentiske invertebrater på indtil 5 m dybde under strenge vintre vil de vandfugle, Edderfugl Almindelig Blåmuslinger på indtil 10 m dybde der opholder sig i vandet udfor parken, Toppet Skallesluger Regelmæssig Fisk på indtil 10 m dybde Hætte-Storm-Sølvmåge og blive tvunget til at søge til andre ste- Almindelig Pelagiske invertebrater og småfi sk i kystzonen Svartbag der med åbent vand. Tabel 7.1 Oversigt over karakteristiske rastende og overvintrende fuglearter, forekomst og føde- grundlag Der foregår en del fodring af fuglene ved strandparken, især ved broen ud til kysten og fra Maglemosekulturen på Helgoland. Dette formodes at resulte- grunden Svalerumpen ud for den nu- re i at der overvintrer fl ere individer af værende kyst. visse arter i området (f.eks. gråand og knopsvane) end hvis der ikke blev fod- Hvorvidt der stadig kan fi ndes levn fra ret. Forekomsten af overvintrende må- disse bopladser skal undersøges forud ger er dårligt belyst, da de ikke omfat- for anlægsarbejdernes påbegyndelse. tes af de landsdækkende tællinger. Det formodes, at mågerne i perioden uden- Der er foretaget en arkivalsk kontrol i for yngletiden domineres af hættemå- arkiver og databaser, som har vist, at ge, stormmåge, svartbag og sølvmåge. der ikke er kendskab til skibsvrag i an- lægsområdet. 7.9 HAVPATTEDYR Bestanden af marsvin i Øresund vurde- res på baggrund af tilfældige observa- tioner, ref. /23/, og større bestandskort- lægninger, ref. /24/, at være meget lil- le, og arten må på det nærmeste be- tragtes som en sjælden gæst til de kyst- nære dele af Amager. Både spættet sæl og gråsæl forekommer på Saltholm og på den svenske side af Øresund ved Falsterbo, ref. /25/, men ses sjældent ved Amagers østkyst. På denne baggrund vurderes det ikke relevant at vurdere effekterne på havpattedyr.

7.10 MARINARKÆOLOGISKE FORHOLD I farvandet ud fra den nuværende strandpark er der registreret stenalder- bopladser fra Kongemosekultur langs

Ny Amager Strandpark 31 8. Udførte undersøgelser

Amager Strandpark projektet har været jebringe de nødvendige tekniske og mil- vedrørende Øresundsforbindelsens under udarbejdelse i mange år. I 1995 jømæssige informationer om områdets eventuelle påvirkning af kyst- og mil- iværksatte Trafi kministeriet mere dybt- tilstand dels at detaljere udformningen jøforhold ud for den nuværende Ama- gående undersøgelser, der senere ledte af den nye Strandpark forud for udar- ger Strandpark. Konklusionen af disse frem til udarbejdelse af et beslutnings- bejdelse af det myndighedsmæssige undersøgelser var, at Øresundsforbin- forslag fremlagt af Københavns Kom- grundlag (regionplan og lokalplan med delsen ingen indfl ydelse har på miljø- mune og udarbejdelse af en samlet kommuneplantillæg). De vigtigste rap- forholdene ud for Amager Strandpark. VVM-redegørelse for udvidelse af Prø- porter vedrørende de udførte under- vestenen og Ny Amager Strandpark. søgelser er reference 1 til 8 i reference- Udformningen af Amager Strandpark listen, side 57. blev i store træk fastlagt i /1/ og /2/, Efter beslutningen om at etablere Ama- men projektet blev ændret noget i /5/. ger Strandpark i foråret 2003, er der Det skal herudover nævnes at en I øjeblikket pågår arbejdet med den iværksat en række yderligere undersø- mængde tidligere undersøgelser er endelige fastlæggelse af projektets de- gelser, der dels har sigtet mod at tilve- udført af DHI for Øresundskonsortiet Foto: Steen Lange Foto:

32 Ny Amager Strandpark 8. Udførte undersøgelser

taljerede udformning forud for udar- • Bredere strandø mod nord og ny pynt bejdelse af kontrakt om arbejdets ud- i lagunen førelse. • Smallere kanal mod syd • Ingen strand i området ud for Tårnby I /1/ blev den daværende udformning Kommune af Amager Strandpark undersøgt for følgende hovedforhold: Den “endelige” detaljerede udformning af Amager Strandpark følger så vidt • Overordnet modellering af hydrody- muligt de retningslinier, som er angivet namik og bølger i Københavns Kommunes rapport fra • Skitsemæssig plan- og profi ludform- 2000, /5/. I forbindelse med udarbejdel- ning af Strandparken se af et mere detaljeret projektforslag • Blokeringsberegninger vil der dog blive tale om en del mindre • Modellering af spildevandsspred- ændringer i udformningen af Strand- ning og badevandskvalitet parken i forhold til den udformning, • Modellering af vandkvalitet (fedte- som lå til grund for den fælles VVM - møg, ålegræs etc.) redegørelse fra januar 2000, /3/.

Det skal bemærkes at denne udredning Yderligere oplysninger om projektet ikke var en egentlig VVM - redegørelse, kan fi ndes på Internettet: men en belysning af de miljømæssige www.amager-strand.dk konsekvenser af forskellige udformnin- ger af en ny Amager Strandpark base- ret på en fremskudt ø og en bagved- liggende lagune. Forhold under an- lægsfasen blev ikke berørt i forbindelse med disse undersøgelser.

Den fælles VVM - redegørelse for Ud- videlse af Prøvestenen og Ny Amager Strandpark blev udført på grundlag af er udformningen af Strandparken som angivet i Trafi kministeriets rapport fra 1996, /2/.

Der er følgende ændringer i udformnin- gen af Amager Strandpark i Københavns Kommunes rapport fra 2000, /5/ i for- hold til udformningen i Trafi kministe- riets rapport fra 1996, /2/: • Strandøen er 100 m kortere, afkortet mod nord • Opfyldning til boligbebyggelse og kanaler ind i denne • Ingen parkeringsøer

Ny Amager Strandpark 33 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

Etablering af den nye Strandpark vil di- så vidt muligt udgraves efter tørlæg- øgelse af støjbelastningen, bestemt rekte og indirekte påvirke de omkring- gelse af området med almindelige gra- som et døgnmiddelniveau. liggende boliger, kolonihaver mv., vand- vemaskiner. Materialet bringes til ind- miljøet og de aktiviteter, der foregår bygning i strandøen med dumpere. Anlægs- og byggearbejder er i støjmæs- ved selve Amager Strand som følge af: sig henseende underlagt Miljøsty rel- • Øget trafi k og støj fra gravemaskiner, I tilknytning til det nordlige mole- sens vejledende grænseværdier, så- dumpere, mv. område, hvor faciliteter til foreninger fremt der ikke opnås dispensation her- • Tildækning af havbunden med sand- og publikumsrettede funktioner skal fra. Grænseværdierne for boligområder og lermaterialer placeres vil der blive etableret et ar- er så lave, at det normalt ikke vil være • Uddybning af lagunen samt området bejdspladsområde, hvortil der vil fore- muligt at overholde disse ved denne nord for strandøen til til en dybde på gå arbejdspladstrafi k. Tilsvarende vil type virksomhed. På den baggrund har –2 m der blive etableret et midlertidige ar- Københavns Kommune udarbejdet en • Sedimentspild ved etablering af bejdspladsområde på den nuværende publikation der hedder “Miljømæssige strandøen strandparks område i forbindelse med forhold ved bygge- og anlægsarbejder etablering af de nye broer med tilhø- i Københavns Kommune”. Af denne 9.1 ANLÆGSARBEJDER rende adgangsveje. fremgår følgende støjvilkår for omkring- I grove hovedtræk omfatter anlægsar- liggende boliger og andre støjfølsom- bejderne følgende aktiviteter: Også ved den nye anløbshavn mod syd me bebyggelser: • Indpumpning af op til 1,3 mio. m3 skal der etableres en midlertidig arbejds- sand indvundet på søterritoriet plads, hvortil der vil foregå en vis ar- Mandag - fredag 3 kl. 07.00 - 18.00 70 dB(A) • Uddybning af ca. 500.000 m sand- bejdspladstrafi k. Udenfor dette tidsrum blandede lermaterialer i laguneom- samt helligdage 40 dB(A) Støjspidser (nat) 55 dB(A) rådet, der genanvendes i strandøen Omfanget af den samlede arbejdsplad- • Uddybning af området mellem Sund- strafi k vil være begrænset og næppe Grænserne, undtagen støjspidserne, er by Havn og strandøen til ca. 2 m vand- medføre en mærkbar stigning i trafi k- angivet som det ækvivalente, korrige- dybde. I alt fjernes ca. 30.000 m3 hav- ken på Amager Strandvej. De aktivite- rede støjniveau og gælder ved de om- bundsmateriale ter, der især medfører øget trafi k fra liggende boliger og rekreative arealer. • Etablering af sti- og vejbroer mellem landsiden, vil hovedsagelig pågå i 2. og den eksisterende strand og strandø- 3. kvartal 2005. De støjmæssige forhold vurderes såle- en des i forhold til ovennævnte støjgræn- • Anlæg af anløbshavn mod syd, mid- 9.2 STØJ ser. Vurderingerne beror på beregning terpynt og molehoved mod nord Under anlægsarbejdet vil de anvendte af den enkelte processers samlede lyd- • Etablering af faciliteter til udfl yttede entreprenørmaskiner og -fartøjer give effekt (støjudsendelse) samt beregne- foreninger, strandstationer og andre anledning til en vis støjbelastning af de afstandsdæmpninger mellem aktivi- publikumsrettede faciliteter, herunder boligområdet beliggende langs Ama- teterne og boligområdet langs stranden. kloakering, vand- og elforsyning, mv. ger Strandvej. • Etablering af parkeringspladser, ad- De enkelte arbejdsprocesser er ikke gangsveje, stier og promenade på Det vurderes umiddelbart, at tilkørsel kendt i detaljer, og maskinantallet er Bystranden af materialer ikke vil have nævneværdig ikke præciseret. Antallet af maskiner • Landskabsarbejder og beplantning betydning for støjbelastningen for de der er i samtidig drift er afgørende for omkringboende. Den primære del af støjbelastningen. Der er derfor foreta- Som nævnt under afsnit 5 vil hovedpar- materialerne tilkøres ikke, men indpum- get en vurdering af maskinbehovet for ten af anlægsarbejdet blive udført fra pes fra vandsiden. Med den relativt hø- de forskellige aktiviteter. søsiden, idet materialer til opbygning je trafi kintensitet på Amager Strand- af den nye strandø indpumpes fra ha- vej, vil selv et større antal daglige last- Metode til støjmæssige vurderinger vet. Desuden genanvendes materialer biltransporter ikke give mærkbar for- Vurderingen af støjbelastningen er fo re- fra uddybning af laguneområdet, der taget med baggrund i den gældende

34 Ny Amager Strandpark 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

beregningsmodel for industristøj. Den- støjkildernes placering langt fra land dagsperioden. Uden for denne periode ne model er en såkaldt “medvinds- giver dette ikke anledning til betydelig vil støjgrænsen være overskredet. model”, hvor støjbelastningen skal be- støjbelastning. Støjbelastningen vil i regnes i “værst mulige situation” - dagtimerne ligge under døgnmiddel- Uddybningen af lagunen udføres med hvilket er når vinden bærer fra støjkil- niveauet for trafi kstøjen på stræknin- 2 gravemaskiner og 4 dumpere. Mate- den mod beregningspunktet. Anlægs- gen, og det vil overholde støjgrænsen rialet opgraves i lagunen og fl yttes til arbejdet er beliggende øst for de støj- med stor margin. 40 dB grænsen for den nye ø, hvor det danner underlag følsomme områder, og med en frem- øvrig tid forventes dog ikke at kunne for strandsandet. Arbejdet foregår på herskende vindretning i Danmark fra overholdes ved denne maskinbelast- nogle tidspunkter tæt under land, og vestlig retning bliver den oplevede støj- ning, hvorfor arbejdet bør standses til andre tider i området beliggende belastning væsentlig lavere. Med de af- uden for hverdagsperioden. umiddelbart ved den nye ø. Som for stande mellem støjkilder og modtagere mange af de øvrige aktiviteter vil støj- vil det målte støjniveau ligge skøns- Støjbelastning i fase 2, 3. kvartal 2004 grænsen i hverdagsperioden være over- mæssigt 10-20 dB lavere i modvind Moler ved anløbshavnen udføres af 1 holdt, men i alle andre perioder kan end i medvind, hvor støjbelastningen gravemaskine, 1 dumper samt et ud- den ikke overholdes. skal bestemmes. dybningsfartøj. Arbejdet foregår i tæt afstand til de rekreative områder Ka- Uddybning af Sundby havn udføres med De støjmæssige vurderinger bygger på strup Fort og Tiøren. Støjbelastningen et uddybningsfartøj, der ligger tæt på de nævnte antagelser om antallet af forventes at overholde støjgrænsen de rekreative områder mod sydvest. maskiner i drift samtidig. Dernæst er på 70 dB, men ikke 40 dB støjgrænsen Støjgrænsen vurderes overholdt i hver- der ved de gennemførte beregninger for øvrig tid. dagsperioden, men igen ikke på andre anvendt tabeldata for maskiner i de tidspunkter. enkelte kategorier, hvilket naturligvis Opfyldning af de midlertidige tvær- bidrager til en usikkerhed på resultater- dæmninger sker med 2 gravemaskiner Støjbelastning i fase 4, 1. kvartal 2005 ne. Der kan dog på baggrund af vurde- og 4 dumpere. Arbejdet foregår relativt I denne fase udføres først regulerings- ringer drages den konklusion, at anlægs- tæt på boligområdet. Støjbelastningen arbejder på Bystranden, og senere på- arbejderne generelt set ikke vil med- forventes at overholde støjgrænsen på begyndes anlægningsarbejderne på føre overskridelse af støjbelastningen 70 dB, men ikke 40 dB støjgrænsen for Byparken. Til reguleringsarbejderne an- for hverdagsperioden kl. 0700 - 1800. øvrig tid. vendes 2 frontlæssere og 2 dozere, og I den øvrige tid samt på helligdage vil til anlægget af Byparken anvendes 2 støjbelastningen være overskredet med Ramning af træpæle ved Nordre mole- frontlæssere og 2 dozere. Dette aktivi- det angivne aktivitetsniveau. hoved udføres med 1 rammemaskine tetsniveau medfører ikke overskridel- og 1 uddybningsfartøj. For rammema- se af støjgrænserne i boligområderne Støjbelastning i fase 1, 2. kvartal 2004 skine må det påregnes at støjbelast- i hverdagsperioden. Uden for hverdags- Etablering af en arbejdsplads nord for ningen skal tillægges 5 dB i genetillæg perioden må forventes overskridelser Tiøren forventes udført af 2 gravema- da støjen indeholder tydelige impulser. af støjgrænserne. skiner, 1 lastbil samt en dozer. Med en 5 dB impulstillæg er medtaget i vurde- gennemsnitlig afstand til støjfølsomt ringerne. Støjbelastningen forventes at Støjbelastning i fase 5, 2. kvartal 2005 område (Tiøren) på ca. 100 m vil støj- overholde støjgrænsen på 70 dB med Her anvendes 2 hjullæssere og 2 dozere. grænsen for hverdage kunne overhol- relativ stor margin, men ikke 40 dB Dette aktivitetsniveau medfører ikke des. Det vil være muligt, at udføre det- støjgrænsen for øvrig tid. overskridelse af støjgrænserne i bolig- te arbejde på andre tidspunkter uden områderne i hverdagsperioden. Uden for overskridelse af 40 dB-grænsen. Støjbelastning i fase 3, 4. kvartal 2004 hverdagsperioden må forventes mærk- Indpumpning af sand i strandene ud- bare overskridelser af støjgrænserne. Sandpumpning udefra ved Midterpyn- føres af 1 sandpumper, 3 pramme samt ten foretages af 1 sandpumper, 3 pram- 2 dozere. Arbejdet udføres i stor afstand me samt 1 pumpestation. På grund af fra boligerne, og vil kunne udføres uden overskridelse af støjgrænserne i hver- Ny Amager Strandpark 35 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

Støjbelastning i fase 6, 3. kvartal 2005 skal bygherre stille krav om overvåg- med det område, som er lagt til grund I denne fase påbegyndes diverse an- ning af støjpåvirkningerne. Måle- for støjberegningerne. lægsarbejde og byggemodning af om- programmet fastlægges i samarbejde rådet. Til dette anvendes forskelligt en- med Københavns Kommunes Miljø- Herunder er der ligeledes antaget en treprenørmateriel, der i antal givetvis kontrol, og resultaterne skal sendes række forhold omkring maskinbestyk- vil variere meget tid. Vurderingen er ud- hertil. ning, driftstid i anlægsperioden mv. ført ud fra, at der samtidig anvendes 2 som er identisk med antagelserne gravemaskiner, 2 lastbiler, 1 rammema- Kan arbejdstiderne og støjgrænsevær- lagt til grund for støjberegningerne. skine og 5 varebiler. Dette aktivitetsni- dierne i Miljøkontrollens vejledning om veau medfører ikke overskridelse af støj- “Miljømæssige forholdsregler ved byg- Luftemissionerne i anlægsperioden er grænserne i boligområderne i hverdags- ge- og anlægsarbejder i Københavns beregnet ved hjælp af 1COPERT III, emis- perioden, men uden for hverdagsperi- Kommune” af den ene eller anden sionsberegnings-model for transport- oden må forventes mærkbare overskri- grund ikke overholdes, kan der søges relaterede luftemissioner. Modellens delser af støjgrænserne. Specielt den- dispensation. Det er Københavns Kom- modul for “off-road machinery” er an- ne fase er behæftet med stor usikker- munes Miljø- og Forsyningsudvalg, der vendt. Der er i øvrigt anvendt standard- hed, da ovennævnte betragtninger er dispenserer fra støjgrænserne i vejled- specifi kationer for samtlige køretøjer/ udført ud fra en forudsætning om, at ningen. Københavns Kommunes Miljø- maskiner, som anbefalet i programmet. der bl.a. anvendes en rammemaskine. kontrol skal hurtigst muligt og senest Denne rammemaskine er klart domi- 4 uger før det påtænkte arbejde mod- Antagelserne om emissionerne og her- nerende i støjbilledet, og i perioder hvor tage ansøgning herom. Ansøgningen ved beregningerne tager udgangs- denne ikke er i drift vil støjbelastningen skal indeholde: punkt i et realistisk “worse case” scena- af området falde markant (ca. 15 dB). • Begrundelse for ønsket om at over- rio og fremgår af nedenstående tabel: skride grænseværdier eller arbejds- Vurdering tider Mængden af forureningskomponenter I baggrundsmaterialet er der foretaget • Forventede overskridelser af grænse- i tabellen er angivet i tons pr. fase dvs. overslagsmæssige beregninger af støj- værdier for støj eller vibrationer for en 3 mdr. periode (kvartal): udsendelsen fra anlægsarbejderne. Det • Beskri velse af det arbejde, der skal vurderes på den baggrund, at det ge- udføres, herunder af de entreprenør De sidste 2 rækker er anført for at nerelt vil være muligt at overholde støj- maskiner, der skal benyttes kunne sammenligne med hhv. et hav- grænserne på 70 dB i dagperioden ved • Tidshorisont neetableringsprojekt (Prøvestenen, de nærmeste boliger. Støjgrænserne jan. 2000)2 og den allerede eksiste- vurderes ligeledes at kunne overholdes Københavns Kommunes Miljø- og For- rende belastning fra trafi kken i områ- i de tilstødende rekreative områder i syningsudvalg vil herefter træffe den det (Amager Strandvej) dagtimerne. endelige beslutning om hvorvidt en eventuel dispensation kan gives. Øvrige antagelser for de beregnede Det vurderes, at det vil være vanskeligt, emissionsværdier er: at overholde støjgrænserne udenfor 9.3 Luftemission • Driftstiden er sat meget konservativt dagperioden mandag-fredag, ved nær- De primære kilder til luftemissioner i til 10 timer pr. døgn i en 6 dages uge meste boliger og tilstødende rekreative anlægsperioden hidrører fra brændsels- (fuld drift) i 50 uger pr. år – der er fo- arealer. Såfremt der skal foregå anlægs- forbruget på det anvendte maskinel. aktiviteter udenfor normal arbejdstid, Det er specielt samtidig drift af mate- 1. COPERT III (ver. 2.3): Computer program- skal det forinden dokumenteres, at støj- riel, der ligger til grund for emissions- me to calculate emissions from road trans- grænserne kan overholdes. beregningerne i dette afsnit. port, European Environmental Agency, 2002. Det skal bemærkes, at det er bygherres Emissionernes umiddelbare udbredel- 2. Maskinbestykning bestod af 3 dumpere, 3 ansvar, at grænseværdierne overholdes sesområde forventes at være identisk frontlæssere, 2 stk. rambuk (4 mdr.), 150 og at vælge metode hertil. Såfremt der lastbiler/dg. arbejdes udenfor normal arbejdstid, 36 Ny Amager Strandpark 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

Fase Tidsperiode CO CO2 NOx SO2 NMVOC PM 1 2. kvartal 2004 11 3.148 48 0,9 4,7 6,0 2 3. kvartal 2004 12 3.499 37 1,1 5,2 6,7 3 4. kvartal 2004 11 3.148 48 0,9 4,7 6,0 4 1. kvartal 2005 8,5 2.449 12,8 0,8 3,7 4,7 5 2. kvartal 2005 3,6 1.050 16 0,3 1,6 2,0 6 3. kvartal 2005 12 3.499 29 1,1 5,2 6,7

Total [ton] 58,1 16.793 190,8 5,1 25,1 32,1 [kg/døgn] 134 38.872 441 11,8 58 74

Prøvestenen [kg/døgn] 29 - 87 5 - 8

Amager Strandvej (12-14.000 køretøjer/døgn) [kg/døgn] - 19.402 135 0,2 - - Tabel 9.1 Mængden af forureningskomponenter

retaget årsberegninger, som er korri- situation. Dette gælder både driftstid Ved udførelse af anlægsarbejderne skal geret for de aktuelle tids- og aktivi- og kapacitetsbelastning af materiel. der vælges maskiner og arbejdsmeto- tetsfaser der, evt. skal der ske vanding, således • Belastningskapaciteten er sat til 50% Vurdering at støvudviklingen begrænses til det for samtlige materieltyper Den største kilde til gasformige forure- mindst mulige. • Al maskinel kører på standard diesel ninger og sod (uforbrændte partikler) og største maskinbelastning vil erfaringsmæssigt være de diesel- 9.4 MARINARKÆOLOGISKE FORHOLD

• Beregninger er foretaget for CO, CO2, drevne maskiner, der skal anvendes til Forud for etablering af en ny Amager NOx, SO2, NMVOC og partikler anlægsarbejderne. I områder omkring Strandpark skal der gennemføres un- • Pramme vil muligvis ikke blive an- byggepladserne vil der i anlægsperio- dersøgelser vedrørende fortidsminder vendt, men i stedet vil sand blive pum- den forekomme en forringelse af luft- (dvs. stenalderbopladser og skibsvrag) pet videre fra uddybningsfartøjet di- kvaliteten grundet entreprenørmaski- i det område, hvor anlægsarbejdet skal rekte ind til anlægsområdet. Der er nernes bidrag af forureningskompo- foregå. på trods heraf beregnet emissioner nenter til luften. for pramme (goods carrying vessel) Beskyttelsesbestemmelser • Emissionsforhold for de enkelte ma- Det har på det foreliggende grundlag Kulturhistoriske interesser på havbun- skiner er i beregningsmodellen ud- ikke været muligt at foretage en vur- den som stenalderbopladser, grave og ført med identifi kationsforenkling, dering af, om grænseværdierne for bi- udsmidslag, havne og ladepladser, sejl- således er følgende antaget at have draget af forurenende stoffer i luften, spærringer og andre bundfaste forsvars- identisk emission: kan overholdes ved de nærmeste for- anlæg, samt vrag af skibe ældre end • Gravemaskine ureningsfølsomme funktioner (boliger 100 år og disses laster og ballastbunker • Uddybningsfartøj og og rekreative arealer). Det vurderes dog, er beskyttet i medfør til § 14 i Lov om • Rammemaskiner at luftkvaliteten i området normalt vil naturbeskyttelse, og må hverken for- • Lastbil og overholde grænseværdierne, da der er styrres eller ødelægges uden tilladelse • Dumper tale om et meget åbent område med fra Kulturarvstyrelsen. • Frontlæsser og god luftudskiftning. • Bulldozer Skibsvrag Med henblik på at minimere partikel- I forbindelse med forundersøgelserne Det skal erindres at de beregninger der forureningen skal alle dieselkøretøjer, i forsommeren 2003 er der gennemført er foretaget på anlægsarbejdet for Ama- der anvendes af eller for Københavns en magnetometrisk undersøgelse i an- ger Strandpark, forsætligt er valgt me- Kommune, have påmonteret partikel- lægsområdet. Resultatet heraf anven- get konservative for at illustrere den fi ltre pr. 1. juli 2004. des af Kulturarvstyrelsen og National- værst tænkelige emissionsmæssige museet til at vurdere forekomst af f.eks.

Ny Amager Strandpark 37 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

kanoner eller andre metalgenstande Den efterfølgende spredning, fortyn- bindelse med fl ytning af materiale fra strandede skibe. ding og sedimentation af sediment- som indeholder en betydelig del fi ne spildet afhænger af materialets korn- sedimenter, dvs. moræneler. Spredning Supplerende undersøgelser størrelse og de aktuelle strømforhold. af fi nt materiale forudses begrænset og foranstaltninger til en kort periode, hvor lagunen åb- På nuværende tidspunkt er der udført Sedimentspild, som gør vandet uklart, nes for gennemstrømning. Uddyb- forskellige seismiske og geotekniske kan forringe den fysiske (æstetiske) ba- ningsarbejdet nord for strandøen for- undersøgelser, der kan anvendes i den devandskvalitet og medføre en skygge- ventes at foregå med grab fra pram, samlede vurdering af om og i givet fald, effekt på ålegræs. Desuden kan sedi- hvilket vil medføre beskedent sedi- hvor der kan forventes at fi ndes levn mentfaner påvirke vandringen af sild mentspild. Desuden kan det tilstræbes fra de nævnte stenalderbopladser. samt fødeoptagelsen hos fi sk og fug- at gennemføre denne uddybning le, som anvender synet ved fouragering. udenfor den følsomme sommerperio- I efteråret 2003, når projektets udform- de. ning er endeligt fastlagt, vil National- Effekter af sedimentspild afhænger af museet udføre en supplerende mari- spildraten, materialets sammensæt- Strandøen opbygges af ca. 0,5 mio. m3 narkæologisk undersøgelse. Undersø- ning og anlægsarbejdets varighed. Dis- uddybningsmateriale, som hovedsage- gelsen baseres dels på de allerede ud- se faktorer er afgørende for størrelsen lig består af glacialt ler samt af op til førte forundersøgelser suppleret med af de områder som påvirkes og varig- 1,3 mio. m3 sand, som hovedsagelig for- prøvegravninger og evt. dykkerunder- heden af den eksponering, som omgi- ventes indvundet ved slæbesugning på søgelser i de områder, hvor der er kend- velserne udsættes for. Desuden er års- Kriegers Flak. skab til fortidsminder. tiden meget vigtig, idet spredning og fortynding af sedimentspildet af vejr- Analyser af sedimentet på Krigers Flak På grundlag heraf udarbejdes en samlet mæssige grunde vil være mere effektiv har vist, at middelkornstørrelsen er redegørelse af Kulturarvstyrelsen og om vinteren. Samtidig er ålegræs min- 0,2-0,4 mm, hvilket svarer til fi nt og Nationalmuseet for de marinarkæolo- dre følsom om vinteren overfor en for- mellemkornet sand. Sedimentets silt/ giske forhold og der tages i den forbin- øget turbiditet (lav lysgennemtræng- ler-fraktion er under 0,5% af tørstof- delse stilling til om der er behov for lighed) og en større sedimentation af indholdet i langt de fl este prøver. I få eventuelle foranstaltninger til beskyt- fi nt materiale forårsaget af sediment- prøver er der målt et silt/lerindhold på telse af fortidsminder forud for anlægs- spild. 1% og kun i en enkelt prøve er der målt arbejdets påbegyndelse eller om der et silt/lerindhold på 2% i det potentiel- skal foretages udgravninger forud her- Der er ikke foretaget et skøn over det le indvindingsområde, ref. /26/. for. forventede sedimentspild i de anlægs- faser, der er beskrevet i afsnit 5. Der kan Sandindvindingen på Kriegers Flak vil Vurdering dog argumenteres for, at sediment- foregå ved slæbesugning med overløb, Det vurderes på den baggrund, at de spildet ved indpumpning af sand vil dvs., at størstedelen af det fi ne mate- kulturhistoriske interesser, der måtte være begrænset. Der er ved den be- riale i det indvundne sand vil blive ført vise sig, vil blive håndteret på forsvar- skrevne udførelsesmetode lagt vægt tilbage til farvandet med overløbsvan- lig vis. på at minimere effekterne af sediment- det. I forbindelse med sandindvinding spild. Uddybningen af lagunen vil så til Øresundsforbindelsen på Kriegers 9.5 DET MARINE MILJØ vidt muligt foregå i tørlagt byggegru- Flak, blev det gennemsnitlige sediment- Vandkvalitet be og beskyttet af fangedæmninger. spild beregnet til 2,8% på basis af et Vandkvaliteten vil blive påvirket af det Rækkefølgen og udformningen af op- stort antal spildmålinger, ref. /26/. Se- sedimentspild, som uundgåeligt vil fo- fyldninger og uddybninger og tempo- dimentspildet var således større end rekomme ved indpumpning af sand og rære konstruktioner er planlagt blandt sedimentets silt/lerfraktion og omfat- uddybning af havbunden. Sediment- andet med det formål at danne be- tede også en del af sedimentets ind- spildet består af fi nt materiale som gør skyttede områder, som foranlediger et hold af meget fi nt sand med en korn- vandet uklart omkring arbejdsstedet. beskedent spild af sediment, især i for- størrelse mellem 0,063-0,125 mm. Det

38 Ny Amager Strandpark 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

kan derfor antages, at opfyldningssand Bundvegetation Ålegræsset forventes at rekolonisere indvundet ved slæbesugning på Krie- Der vil foregå en direkte destruktion af den nye havbund med dybder større gers Flak, har et ubetydeligt indhold af ålegræsbestande som følge af tildæk- end 1,3 m svarende til en zone med en silt/ler, som kan spredes i omgivelserne. ning af havbunden ved etablering af bredde på ca. 85 m og et areal på ca. Der vil være et restindhold af meget strandøen og afgravning af havbunden 0,18 km2. Det er umuligt at forudsige fi nt sand, der som følge af sandets fald- i forbindelse med uddybningsarbejder varigheden for en rekolonisering af den hastighed vil sedimentere i nærheden i lagunen og nord for strandøen. nye havbund. Hvis genetableringen af af opfyldningsstedet. ålegræs alene foregår ved en vegetativ Strandøen vækst fra de omliggende upåvirkede Ifølge den etapeinddeling af anlægs- Størstedelen af strandøen ligger på bestande, vil det tage mange år. Det er arbejdet, som er beskrevet i afsnit 5, dybder mellem 1 m og ca. 4 m, dvs. i dog sandsynligt, at rekoloniseringen i vil indpumpningen af sand i stort om- områder hvor der er ålegræsbevoks- høj grad vil foregå ved frøplanter. Un- fang starte i 3. kvartal 2004 og arbejdet ninger, som dækker mindst 50% af dersøgelserne i 1990-97 har vist, at kan stort set forventes at være afslut- havbunden. strandøen dækker et are- blomstrende ålegræsskud udgør mel- tet med udgangen af 1. kvartal 2005. al på ca. 0,34 km2. Der er tæt ålegræs lem 10-20% af planterne om somme- Det indebærer, at indpumpningen af på ca. 0,33 km2 af arealet og destrukti- ren udfor Amager Strand. Der er således sand og uddybningen af lagunen ho- onen af disse bestande er permanent. et stort frøspredningspotentiale som vedsagelig vil foregå udenfor badesæ- sammen med optimale lysforhold for- sonen. Den fremrykkede strand vil have en ventes at begunstige rekolonisering bundhældning på ca. 1:50. Den nuvæ- af ålegræs via frøplanter. I så fald kan Sedimentspild og uklart vand vil derfor rende dybde foran strandøen varierer der etableres nye ålegræsbevoksninger kun i begrænset omfang være til gene mellem ca. 2,5 m og 4 m. Opfyldningen indenfor en kortere årrække. for de badende. Derimod må det anta- under havniveau og den nye havbund ges, at uddybningen nord for strandø- øst for strandøen vil have en varieren- Uddybning en i en periode vil medføre uklart vand de bredde mellem 125 m og 200 m. Uddybning af lagunen og området nord og forringe den fysiske badevandskva- Regnes med en gennemsnitsdybde på for strandøen medfører at der fjernes litet ved badeanstalten Helgoland, som 3 m vil den nye havbund foran stran- ålegræs på et areal på tilsammen ca. benyttes hele året. døen have en bredde på 150 m. Strand- 0,05 km2. I størstedelen af lagunen vil bredden har en samlet længde på ca. den fremtidige vanddybde være 2 m og Sandet på Kriegers Flak er uforurenet og 2100 m , dvs. at den nye havbund dæk- havbunden vil bestå af moræneler. det samme er tilfældet med ler/sand- ker et areal på ca. 0,32 km2. Ålegræs vil Langs bredden af strandøen og den nu- laget i lagunen. Opfyldningsarbejdet blive dækket af sand af varierende lag- værende Amager strand vil der være og uddybning af lagunen vil derfor ikke tykkelse og en væsentlig del af ålegræs- lavvandede sanddækkede bredzoner, medføre forurening. bestanden vil gå til grunde i det tildæk- som kan koloniseres af havgræs og en kede område. Den nye havbund af- bredvegetation af bl.a. strandkogleaks. I det øvre sandlag i indsejlingen til Sundby grænses af tætte ålegræsbevoksnin- Der forventes ingen naturlig sandtrans- Havn er der i en af de udtagne prøver ger. Der forventes en rekolonisering af port ind i lagunerne, dvs. at der ikke ud- fra området påvist en forurening med den nye opfyldte havbund med ålegræs vikles et sedimentlag, hvor der kan vok- olie og PAH-forbindelser. Sedimentprø- på dybder større end ca. 1,3 m svarende se ålegræs. ven er taget på en vanddybde større til de dybder, hvor der er ålegræs i dag. end 2 m og kan derfor ikke forventes at Det vil svare til en afstand fra strand- I det uddybede område nord for strand- repræsentere materiale, der skal fjer- kanten på ca. 65 m. Der vil således væ- øen vil der muligvis over en årrække nes ved uddybning under dette projekt. re en vanddækket zone uden ålegræs foregå en mindre afl ejring af sand, som Alle andre prøver taget i de områder, langs stranden med et areal på ca. kan skabe basis for en genetablering hvor der skal uddybes viser ikke tegn på 0,14 km2, dvs. at destruktionen af det af ålegræs. forurening og der skal derfor ikke hånd- ålegræs, som tidligere voksede i dette teres forurenet materiale i projektet. område, vil være permanent.

Ny Amager Strandpark 39 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

Sedimentspild snegle og børsteormen Pygospio eleg- Opfyldningsarbejdet vil give anledning ans lever af mikrobentiske alger, som I det uddybede område nord for strand- til et mindre sedimentspild af meget hurtigt udvikles på sedimentoverfl aden. øen forventes genetableringen af nor- fi nt sand, som vil sedimentere tæt ved Muslingerne lever af planktonalger, malt dyresamfund at foregå meget arbejdsområderne. Det kan påvirke åle- som ikke berøres af opfyldningen. Det langsomt, idet genetableringen kræver græsset lokalt omkring opfyldningsom- kan derfor forventes, at der hurtigt etab- tilførsel af sand som substrat for bund- rådet, men effekten vil være minimal, leres ret høje individtætheder af en dyrene. Sandtilførsel forventes at blive som følge af det begrænsende sedi- række af Macoma-samfundets nøgle- ubetydelig. mentspild, som hovedsageligt vil fore- arter på den nye havbund. Tætheden gå udenfor ålegræssets vækstsæson. af sedimentædende arter vil først stige Sedimentspild når der er akkumuleret et vist indhold I forhold til direkte effekter på bunddyr- Uddybningsmetoden nord for strand- af organisk stof i sedimentet, hvilket samfundet ved opfyldning og uddyb- øen er ikke kendt for nærværende, men hovedsagelig vil foregå på vanddybder ning vil et mindre og tidsbegrænset det antages, at der vil blive benyttet større end 2 m. Genetablering af et sedimentspild være uden betydning for grab af stenfi skers fartøj. Gravningen Macoma-samfund på den nye havbund, bunddyrene, som er robuste overfor i moræneler vil give et mindre sediment- som stort set er sammenlignelig med en mindre tildækning ved en forøget spild, som lokalt kan hæmme ålegræs- et upåvirket samfund på tilsvarende sedimentation af meget fi nt sand. sets vækst som følge af en øget turbi- dybder, forventes indenfor få år. ditet i vandet og sedimentation af fi nt Vurdering materiale på bladene. Varigheden af Uddybning Påvirkning af vandkvaliteten i anlægs- gravearbejdet og dermed eksponerin- Bunddyrsamfundet elimineres midler- fasen vil forekomme i form af spild i gen af de lokale ålegræsbestande er tidigt ved uddybningen af lagune og forbindelse med uddybning i lagunen, begrænset. Der forventes en forbigå- området nord for strandøen, dvs. på et opfyldning i forbindelse med etablering ende reduktion i ålegræssets vækst, areal på henholdsvis 0,39 km2 og ca. af strandøen og indpumpning af sand. men ikke en reduktion i biomassen af 0,05 km2. I den lavvandede sanddække- Påvirkningen består i, at sand og ler ålegræs omkring gravestedet. de bredzone langs strandøen og Ama- partikler spredes i vandet og gør van- ger Strand vil der foregå en vis rekolo- det uklart og mindre gennemsigtigt. Bundfauna nisering af bl.a. dyndsnegle og små bør- Opfyldning steorme i løbet af den første sommer. De materialer, der graves i og fyldes op Som følge af opfyldningsarbejdet de- En forventet opvækst af havgræs og med, er rene. Der vil derfor ikke være ta- strueres bunddyrsamfundet ved til- etablering af en bredvegetation vil yder- le om at badevandet får en uhygiejnisk dækning af ca. 0,7 km2 havbund, hvor- ligere øge diversiteten og individantal- kvalitet, der gør det uegnet til badning af en permanent beslaglæggelse af let af bl.a. krebsdyr, orme og muslinger. i anlægsfasen. Københavns Kommune havbunden til strandøen udgør ca. Bunden i lagunen vil bestå af moræne- vil i anlægsfasen fortsætte overvågnin- 0,34 km2; de resterende 0,32 km2 vil ler, som ikke umiddelbart er attraktiv gen af badevandskvaliteten og foreta- være ny havbund, der skråner op mod for udvikling af et bunddyrsamfund. ge tilsyn med anlægsarbejdets påvirk- strandøen og er en del af stranden. Selvom der ikke naturligt transporte- ning af vandkvaliteten. res sand ind i lagunen vil der som følge På den nye havbund, som dækker et af planktonalgeproduktionen foregå Det arbejde, der vil kunne medføre den areal på ca. 0,32 km2 er destruktionen en sedimentation og bakteriologisk største spildmængde, er arbejdet med af bunddyr midlertidig. I takt med af- omsætning af organisk materiale på uddybning i lagunen, da materialet be- slutning af opfyldningen vil der fore- bunden. Efter nogle år kan det skabe står af sandblandet ler. Ler har en min- gå en indvandring af dyndsnegle og grundlag for bl.a. myggelarver og små dre kornstørrelse end sand, og vil der- krebsdyr på den nye havbund. I løbet orme, men diversiteten og biomassen for være længere tid om at sedimente- af sommeren 2005 forventes en bund- af dyresamfundet vil være mindre end re. Da uddybningsarbejdet forventes fældning og opvækst af larver af bl.a. på en uforstyrret havbund med samme at foregå i et område, der er afgrænset muslinger. Individrige arter som dynd- dybde. af fangedæmninger og evt. i et tørlagt

40 Ny Amager Strandpark 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

område, vurderes det, at der ikke vil til uklarheder i vandet i forbindelse med (0,5-1 m), der i dag fi ndes ud for kysten, spredes materialer til vandområderne opfyldningen. Sand uden ler og silt vil forefi ndes et forholdsvis tæt lag af mo- udenfor uddybningsområdet. sedimentere meget tæt på opfyldnings- ræneler, der vil hindre grundvandet i stedet. Det vurderes på baggrund her- at trænge ud i Øresund, idet det skal Uddybningen af området mellem af, at opfyldning med sand ikke vil på- tages i betragtning, at der kun skal ud- Sundby Havn og Strandøen vil foregå i virke vandkvaliteten væsentligt. dybes til ca. -2 meter. For så vidt angår læ af den nyetablerede Strandø. Det graven rundt om Kastrup Fort forven- vurderes, at spredningen af suspende- I området, hvor Strandøen etableres, vil tes bunden i denne at være “tæt”, så- ret stof udenfor graveområdet vil væ- tildækningen medføre et permanent ledes at en udstrømning af vand, som re yderst begrænset. tab af bundyrssamfundet og vegetati- følge af uddybninger i Laguneområdet onen, primært bestående af ålegræs, i er usandsynlig. Opfyldning med uddybningsmateriale et område på ca. 0,34 km2. I et område fra lagunen vil kunne give anledning på ca. 0,76 km2 vil det fl ora og fauna Hvis den udførende entreprenør i ste- til spild, da en del af materialet består blive helt eller delvist fjernet eller til- det vælger at foretage uddybningen i af ler. Opfyldningen vil i det skitserede dækket, men vil i nogen grad reetab- Laguneområdet uden forudgående tør- projekt ske i læ af fangedæmninger, leres efter nogle år. læggelse af området, vil der heller ikke hvor der er en lav strømhastighed, hvil- være risiko for at grundvandsforhol- ket vil begrænse spredningen af det Ålegræsset vil i dets vækstsæson på- dene påvirkes. spildte materiale. virkes af sedimentspild, der reducerer lysmængden i vandsøjlen. Da de mest Vurdering Arbejdsmetoden for arbejdet er ikke betydende opfyldningsarbejder fore- Det vurderes, at risikoen for skader som valgt endnu. Det er derfor ikke muligt går udenfor ålegræssets vækstsæson, følge af en grundvandssænkning til at vurdere omfanget af spild nøjagtigt. forventes det, at skaderne på ålegræs- -2 m er lille, da det primære magasin I forbindelse med tilladelsen til at fore- set udenfor det egentlige opfyldnings- i forvejen er afsænket. Københavns tage opgravning og etablering af Strand- og opgravningsområde vil være ube- Kommuns Miljøkontrol vil forud for en øen, vil der blive krævet etableret spild- tydelige. eventuel større grundvandssænkning reducerende foranstaltninger, såfremt stille krav om, at der gennemføres en den valgte arbejdsmetode medfører 9.6 GRUNDVAND egentlig risikovurdering i forhold til uacceptabelt stort spild. Spildmæng- Som nævnt i afsnit 5 ovenfor, forventes muligheden for sætningsskader og den kan minimeres ved etablering af det, at uddybningen af de kommende skader på vådområder. fangedæmninger eller f.eks. et silt– laguneområder vil ske efter forudgå- gardin ved fronten af opfyldningsområ- ende tørlæggelse af områderne. 9.7 FISK OG FISKERI det. Denne metode er anvendt med Afgravning og tildækning af havbun- succes f.eks. i forbindelse med etable- I betragtning af, at grundvandet på den ved etablering af strandøen vil be- ring af Kalvebodskrydsningen i 1993 i Amager står meget højt, er det relevant tyde, at fi skene vil fortrække til uforstyr- Københavns Sydhavn. Siltgardinet ad- at vurdere om forudsatte udførelses- rede ålegræsområder. Fiskebestandene skiller det område af havnebassinet, metoder vil kunne påvirke grundvands- i de tilgrænsende upåvirkede områder hvor der foretages opfyldning, fra det forholdene og tilsvarende, om der kan ud mod Kongedybet forventes ikke at område, der benyttes af havnens nor- opstå risiko for at vandet i graven rundt blive reduceret i væsentligt omfang, male brugere. om Kastrup Fort ville strømme ud, som men mulighederne for at drive fi skeri følge af tørlæggelsen af Laguneområ- vil forringes især som følge af en for- Opfyldning med indvundet sand vil gi- det. øget trafi k til og fra anlægsområdet. ve anledning til spredning af fi nkornet På baggrund af de forventede koncen- materiale i sandet. Imidlertid vil de fi - På grundlag af de geotekniske under- trationer af suspenderet sediment vur- neste kornstørrelser (silt og ler) være søgelser Ref. /7/ er det vurderingen at deres det, at en tærskelværdi på 6 mg/l vasket ud af sandet i forbindelse med risikoen herfor er meget ringe. Det under et realistisk anlægsscenario kun indvindingen, og bidrager derfor ikke skyldes, at der under det lag af sand vil blive overskredet i ganske korte pe-

Ny Amager Strandpark 41 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

rioder. Omvendt vil blotlægningen af ’stille’ perioder som weekender og hel- udgør et vigtigt fourageringsområde, sediment betyde øget tilgang til føde- ligdage, hvor store mængder blotlagt hverken nationalt eller internationalt, dyr som polychæter, muslinger og krebs- materiale vil være tilgængelige for fug- vil det kun være de helt lokale bestan- dyr, hvilket vil virke tiltrækkende på fi - lene. Kortvarige koncentrationer af fou- de, der vil blive påvirket af anlægsarbej- skene. ragerende måger forventes dog ikke det. at skabe problemer i relation til fl ysik- Støj og vibrationer i forbindelse med kerheden ved Kastrup Lufthavn, ref. /34/. 9.9 SEJLADSFORHOLD OG SIKKERHED gravearbejdet kan også forstyrre fi ske- FOR FRITIDS- OG ERHVERVSTRAFIK ne lokalt omkring gravemaskinerne og Udenfor yngletiden vil potentielt langt Fritidstrafi k de større fartøjer. De sensitive fi sk er fl ere fugle kunne skræmmes af anlægs- Under bygningen af Amager Strand- især arter med med svømmeblære som arbejderne. På baggrund af de mangel- park vil der være en væsentlig trafi k til sild og torskefi sk, der er følsomme in- fulde fænomenologiske data er det og fra den interimistiske anlægsplads denfor spektret 1-3.000 Hz. De fl este desværre vanskeligt at forudsige hvor- for sandindpumpning, som vil være anlægsaktiviteter producerer støj i mid- vidt effekterne vil være forskellige for- anlagt på pynten. Som det fremgår af delfrekvensområdet 50-2.000 Hz, der år, vinter eller efterår. Med hensyn til afsnit 5.3, vil dette arbejde pågå i peri- generelt vil give en reaktion fra fi sk habitattab i forbindelse med forstyr- oden: 3. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005, tæt på arbejdet, efterfulgt af en hurtig relse og afgravning på ålegræsbæltet eller omtrentlig i perioden juli 2004 til tilvænning. Den samlede effekt af dis- forventes stort set alle vandfugle at februar 2005. Denne periode omfatter se forstyrrelser på fi skebestandene i forsvinde fra det lavvandede område, således ca. sidste halvdel af sejlsæso- området må betragtes som minimal. dels pga. forstyrrelsesniveauet og dels nen i 2004. Under sandindpumpningen Habitattab og dermed reduktion i føde- fordi de planteædende og muslinge- vil der ankomme og afgå ca.20 sand- og skjulesteder i den påvirkede del af ædende arter, der udnytter området, sugere/-pramme i døgnet i 6 dage om ålegræsbæltet vil formodentlig have primært fouragerer indenfor det af- ugen, dvs. sandsynligvis ikke om søn- størst effekt i perioden marts-oktober, gravede område lavere end 1.5 m dyb- dagen. Anlægspladsen vil blive behø- hvor fl est fi skearter anvender området. de. De indirekte effekter af sediment- rigt afmærket. spredning på ålegræs forventes at blive Vurdering minimale. Fuglene der udnytter græs- Denne trafi k vil være lille i forhold til Det vurderes at anlægsarbejdet vil med- arealerne vil blive forstyrret i mindre den trafi k af fritidssejlere, som i øvrigt føre, at fi sk i et vist omfang skræmmes grad, og da de i regional og national foregår i området. Størrelsen af denne væk fra anlægsområdet. målestok (set i forhold til størrelsen af er ikke kendt, men det skønnes at den de pågældende bestande) er relativt er af størrelsesordenen 100 til 200 bå- 9.8 FUGLE mindre vigtige vil effekterne af denne de pr. døgn i sejlsæsonen, med den Ynglefuglene på de nuværende land- forstyrrelse være små. største intensitet i weekenderne. arealer vil blive udsat for relativt meget støj og mange fysiske aktiviteter, der På grund af områdets anvendelse til re- Der vil også være anden arbejdstrafi k kan virke afskrækkende, og vil påvirke kreative formål med et stort antal be- i forbindelse med anlægsarbejderne, fuglenes ynglesucces negativt. Afhæn- søgende, udgør det ikke et attraktivt men dette vil være af mindre omfang gigt af starttidspunktet forventes det yngleområde for fugle. Af hensyn til end sejladsen med sandprammene. at en del fugle vil forlade reden eller fl ysikkerheden ved Kastrup Lufthavn er helt opgive at yngle. Til gengæld vil ef- det heller ikke ønskeligt. Forekomsten Størstedelen af fritidstrafi kken foregår fekterne være minimale på grund af af fugle udgøres fortrinsvis af svaner i farvandet mellem den internationale de i forvejen små bestande i området. og andefugle, der fouragerer i de lav- sejlrende og pynten. Dette farvands- Fouragerende måger fra ynglepladser vandede områder. af snit har en bredde på ca. 1,5 km til sydfor Strandparken vil formodentlig den fyrafmærkede internationale sejl- blive tiltrukket af bunddyr, som blot- I anlægsfasen vil de foruragerende fug- rende, og ca. 1,1 km til kanten af den lægges i afgravet og deponeret mate- le trække til områderne nord og syd bøjeafmærkede Drogden rende. Der riale. Dette vil specielt være tilfældet i for anlægsområdet. Da området ikke er således rigelig plads til at navigere i. 42 Ny Amager Strandpark 9. Miljøpåvirkninger - Anlægsfasen

Vurdering På ovennævnte grundlag vurderes det, at anlægsarbejderne ikke vil have væ- sentlig indfl ydelse på fritidssejladsen i området.

Erhvervstrafi k Der foregår en stor trafi k gennem Øre- sund, af størrelsesordenen 35-40.000 pr. år, hvoraf ca. 90% benytter Drogden. Dette svarer til et døgnmiddel på ca. 100 skibe i Drogden. Denne trafi k be- nytter enten den fyrafmærkede rende eller den med bøjer markerede Drog- den rende, hvilket vil sige at de passe- rer i en minimumsafstand af 1,1 km fra anlægsarbejderne ved pynten i Strand- parken.

Sandprammene vil sandsynligvis be- nytte en mere kystnær og direkte rute, således, at de ikke vil belaste den in- ternationale sejlrute.

I øvrigt vil langt størstedelen af er- hvervstrafi kken have en dybgang der er større end vanddybden ved Pynten, hvilket vil sige at de ikke vil komme tæt på anlægspladsen af fare for grund- stødning.

Vurdering På ovennævnte grundlag vurderes det, at anlægsarbejderne ikke vil have væ- sentlig indfl ydelse på erhvervstrafi k- ken i området.

Ny Amager Strandpark 43 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

10.1 TRAFIKALE FORHOLD benyttet af i gennemsnit to biler. Det- Trafi kken i fremtiden Besøgende og parkeringsmuligheder te gennemsnit dækker over, at en del Som nævnt ventes en stor andel af Den planlagte udvidelse af Amager pladser kun vil blive benyttet af en bil, Amager Strandparks brugere i fremti- Strandpark kan sammen med det ny som holder der hele dagen, mens an- den at anvende Metroen eller cykel til boligområde nord for strandparken føre dre pladser bliver benyttet af fl ere biler og fra området. Med den nye Metro- til en øget biltrafi k på Amager Strand- i løbet af dagen. Da hver bil skal køre linies tilkomst vil 3 stationer være be- vej og i området i øvrigt. både til og fra pladsen, betyder det en liggende i en afstand af mindre end trafi k på ca. 6.000 ture, svarende til 800 m fra Strandparken. Det er meget vanskeligt på forhånd at ovennævnte vurderinger af øgningen vurdere hvilket omfang den øgede bil- i trafi kken, som følge af anlæg af Men udbygningen af Strandparken og trafi k vil få, fordi der samtidig vil ske en Amager Strandpark. det nye boligbyggeri nord herfor vil væsentlig forbedring af den kollektive medføre en vis vækst i biltrafi kken. Det trafi kbetjening i området med den nye Der vil ikke blive anlagt parkeringsplad- forventes, at biltrafi kken vil stige med Metro 3 linies tilkomst i 2007. Samtidig ser på den nuværende Amager Strand- ca. 5%, som følge af tilkomsten af den må det forventes, at en meget stor an- parks område. nye Strandpark, svarende til en stig- del af Strandparkens brugere vil anven- ning i årsdøgntrafi kken på ca. 500 biler. de cykel til området, således at øgnin- Da en meget stor del af trafi kken til gen i biltrafi kken til området ventes at strandparken ventes at foregå på cykel, Etableringen af de ca. 480 nye boliger, blive af et begrænset omfang. Ved at til fods, eller med Metro (og dermed til der er planlagt nord for Amager Strand- begrænse antallet af nye parkerings- fods fra Metrostationen), er det er vig- park, vil medføre til en stigning i tra- pladser forventes der desuden lagt en tigt at sikre gode krydsningsmulighe- fi kken på 5-10%, især på den nordlige vis dæmper på biltrafi kanters lyst til der, hvor cyklister og fodgængere kan del af Amager Strandvej. at tage bilen til Strandparken. krydse Amager Strandvej sikkert. I Tra- fi kplan for Amager indgår en trafi ksa- Samlet set vil trafi kmængden således Omvendt er det for at mindske de pro- nering af Amager Strandvej med rund- stige med ca. 10-15% fra 10-15.000 til blemer, der allerede fi ndes i dag på go- kørsler og andre foranstaltninger, som 11.500-16.500 biler i gennemsnit pr. de badedage og ved større arrangemen- skal nedbringe hastigheden for biltra- døgn. Den gennemsnitlige belastning ter på Femøren og Tiøren (med op til fi kken langs med Amager Strandvej. af vejnettet og deraf følgende miljøge- 40.000 gæster), med kaotiske parke- Herudover indgår en sikring af sti- ner vil altså øges noget, når man ser ringsforhold, herunder ulovlig parke- krydsninger bl.a. i forbindelse med de på trafi kken over året. ring på de tilstødende villaveje og pa- grønne cykelruter på tværs af Amager: rallelgader, der medvirker til at gøre tra- Lergravsstien nord for Øresundsvej og Det skal dog erindres, at den øgede bil- fi ksituationen kan noget uoverskuelig, Kastrup Fort ruten ved Svend Vonveds trafi k, som følge af anlægget af den nødvendigt at planlægge med en vis Vej. Der kan blive tale om sikre kryds- nye Amager Strandpark vil fordele sig udvidelse af parkeringskapaciteten i ningsmuligheder andre steder i for- meget ujævnt over året, idet den pri- området. bindelse med etablering af stiforbin- mært må forventes at fi nde sted på de delserne ind i Strandparken. ca. 15 gode “badevejrsdage” og i forbin- Det er skønnet, at der er behov for ca. delse med arrangementer på Femøren 1.400 parkeringspladser på rigtig gode Såfremt denne trafi ksanering af Ama- og Tiøren. På sådanne dage vil generne sommerdage. I forbindelse med udvi- ger Strandvej gennemføres i forbindel- fra trafi kken være tydelige. Dog vil det delsen af Amager Strandpark planlæg- se med anlæggelse af strandparken, være sådan, at de dage, hvor trafi kken ges med mulighed for i alt 1000 nye vil der blive skabt god tilgængelighed til og fra stranden er allerstørst, falder parkeringspladser i selve Strandparken, for fodgængere, cyklister og kollektive i weekender eller i sommerferien, hvor og de resterende 400 parkeringsplad- trafi kanter til parken. Dette kan også den øvrige trafi k er mindre end normalt. ser er eksisterende på Amager Strand- medvirke til at nedbringe andelen af vej. På dage med godt strandvejr skøn- strandgæster, som kører i bil. Bortset fra på de nærmeste veje vil tra- nes de nye parkeringspladser at blive fi kken til og fra Strandparken således

44 Ny Amager Strandpark 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

næppe føre til væsentligt større trafi k- I en senere fase planlægges det at etab- parken vil få en højklasset kollektiv mængder end på almindelige hverda- lere yderligere hastighedsdæmpende trafi kforbindelse med 3 metrostationer ge, om end trafi kmønstret vil være lidt “heller” på hele strækningen mellem inden for gangafstand, og at det vil anderledes, bl.a. vil andelen af tung Øresundsvej og Hedegårdsvej. Disse være attraktivt at anvende cykel for at trafi k være væsentligt mindre. vil også medvirke til at forbedre kryds- komme helt ud til stranden, især hvis ningsmulighederne. den planlagte cykelrute langs Metro- Den stigning i trafi komfanget på lokal- en realiseres. Herudover vil den be- vejene, der vil ske som følge af den vok- Samlet set forventes trafi ksanerings- grænsede parkeringskapacitet i områ- sende trafi k til og fra Strandparken, vil planerne, hvis de gennemføres i fuldt det i sig selv gøre det mindre attraktivt først og fremmest berøre Øresundsvej omfang, at medføre en vis reduktion i at anvende bil, ligesom den planlagte og Hedegårdsvej, hvilket også følger af, den gennemkørende trafi k på Amager trafi ksanering af Amager Strandvej at Italiensvej vil blive lukket med etab- Strandvej, således at den gennemsnit- med signalregulerede kryds, fodgæn- leringen af Metro 3. lige årsdøgntrafi k efter Strandparkens gerfelter med gule blink samt andre ibrugtagning vil falde til ca. 12.000 kø- hastighedsdæmpende foranstaltnin- Men på de dage, hvor Strandparken til- retøjer. ger i form af “heller” må forventes at trækker et meget stort antal gæster, føre til en reduktion i den gennemkø- vil især den nordlige del af Amager Vurdering rende trafi k. Den samlede forventede Strandvej frem til Svend Vonvedsvej få Den nuværende trafi k på Amager årsdøgntrafi k på Amager Strandvej en noget større trafi k end på hverdage. Strandvej på 10-15.000 biler i årsdøgn- forventes således samlet set at kunne Øgningen anslås til ca. 20% i forhold trafi k forventes at stige med 10-15%, holdes inden for de nuværende 10- til den gennemsnitlige hverdagstrafi k. hvoraf de 5% (ca. 500 biler beregnet 15.000 biler. Vurderingen bygger på den antagelse årsdøgntrafi k) forventes at kunne til- af ca. 50% af trafi kken til stranden vil skrives Strandparken, mens 5-10% kan De trafi kale forhold ses således ikke at køre fra/mod nord ad Amager Strand- tilskrives de nye boliger nord for strand- være til hinder for at Amager Strand- vej, medens ca. 30% kører fra/mod syd parken. park udvides. og resten ad Øresundsvej. Trafi kken til strandparken vil i praksis Trafi kstøj De anførte ændringer i trafi kmængder- dog primært stige på gode badedage Trafi kken på Amager Strandvej giver i ne skal dog ses i lyset af de planer Kø- (antageligvis +20% i forhold til almin- dag anledning til et trafi kstøjniveau, benhavns Kommune har udarbejdet delig hverdagstrafi k) og ved arrange- der i 2001 er beregnet til 67 dB(A) langs for en trafi ksanering af Amager Strand- menter på Femøren og Tiøren (med op grundgrænsen på den relevante stræk- vej. Trafi ksaneringen vil betyde, at der til 40.000 gæster), hvor parkeringsk apa- ning. vil blive gennemført hastighedsdæm- citeten på den nye strandø og på Ama- pende foranstaltninger og blive etab- ger Strandvej samtidig vil være util- Med de forventninger til den fremtidige leret sikrere krydsningsmuligheder for strækkelige til at dække behovet. På trafi kbelastning på Amager Strandvej, cyklister og fodgængere. sådanne dage må man forvente, at som følger af etableringen af den nye trafi k- og parkeringsforholdene i om- Strandpark og de planlagte trafi kregu- I praksis sker dette ved, at der i første, rådet også i fremtiden vil medføre sto- lerende og dæmpende foranstaltnin- vedtagne etape etableres signalregu- re trafi kale problemer i form af parke- ger, er det vurderingen, at det ækviva- lerede kryds ved Øresundsvej og Svend ringssøgende trafi k og ulovligt/ uauto- lente støjniveau ikke vil ændre sig Vonvedsvej og et dobbelt fodgænger- riseret parkerede biler. Disse forhold mærkbart. felt med gule blink (Torronto anlæg) vil derfor stadig minde om tilsvarende ved Italiensvej. lejligheder i dag med store arrange- Vurdering menter og gode badedage. Samlet vurderes de støjmæssige kon- Disse tiltag ventes gennemført således, sekvenser fra trafi kken at være mini- at de kan ibrugtages samtidig med Den omtalte trafi kstigning må dog for- male. En samlet stigning i trafi kken på åbningen af ny Amager Strandpark. ventes at blive modvirket af, at strand- 10-15%, hvoraf de 5% forventes at kunne

Ny Amager Strandpark 45 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

tilskrives Strandparken, skønnes at vil- Til sammenligning er der i 2001 foreta- res at kunne overholdes med god mar- le medføre en stigning i trafi kstøjni- get beregninger af luftkvaliteten på gin, hvilket er en generel trend i Køben- veauet på mindre end 1 dB. Vejtrafi k- Amagerbrogade. Den undersøgte havns gader. Derimod er koncentrati- støj beregnes og angives som et gen- strækning mellem Øresundsvej og El- onerne af kvælstofdioxid (NO2) på de nemsnitligt støjniveau over døgnet og bagade, har stort set samme trafi k- mere trafi kerede strækninger i Køben- normalt vil en ændring af støjniveauet mængder som Amager Strandvej. Der- havn tæt på grænseværdien, der skal på 1 dB vanskeligt kunne mærkes. imod er strækningen smallere og me- overholdes inden 2010. Den åbne be- re lukket med etageboliger på begge liggenhed med havet mod øst og lav Såfremt der sker en trafi ksanering af sider. Beregningerne viste, at EU´s bebyggelse mod vest, vil dog sikre en Amager Strandvej, som medfører la- grænseværdier for luftens koncentra- god luftudskiftning på Amager Strand- vere fart og mindre tung trafi k, vil tion af benzen og kulilte (CO) kan over- vej. På den baggrund vurderes luftkva- dette have en positiv støjmæssig ef- holdes med god margin. Selv med en liteten på og omkring Amager Strand- fekt, og mere end opveje en stigning i stigende trafi k, vurderes koncentratio- vej at være bedre, hvis man sammen- trafi kken på 10-15%. Lavere hastighed nerne af benzen og CO at falde yderli- ligner med strækninger i lukkede ga- og færre tunge køretøjer vurderes at gere de kommende år, da fl ere og fl ere derum i København, med samme tra- kunne dæmpe støjen 1-3 dB. biler får katalysatorer. Koncentrationer- fi kmængder og -sammensætning.

ne af kvælstofdioxid (NOx) viste sig i På de særlige dage, hvor Strandparken følge beregningerne, at være tæt på 10.2 REGIONALE OG LOKALE tiltrækker et meget stort antal gæster, EU´s grænseværdi, der skal være over- STRØMFORHOLD skønnes trafi kken at kunne stige med holdt senest 2010. NOx -koncentratio- Strømforholdene omkring strandparken ca. 20% i forhold til et gennemsnitligt ner vurderes generelt at have nået et og gennem Øresund er blevet under- hverdagsdøgn. Som gennemsnitsni- niveau, hvor der skal meget store fald søgt ved anvendelse af matematiske veau over døgnet vil støjen ikke stige trafi kken til, før der sker en væsentlig computermodel MIKE21, ref. /1/ og /6/. mærkbart, i størrelsesordenen ca. 1 dB. reduktion. Det er dog et generelt pro- blem i København, at mange af byens Den regionale påvirkning, dvs. ændrin- Boligerne langs Strandvejen vurderes mere trafi kerede gader måske ikke kan gerne af strømningen gennem Sundet, i dag at være udsat for en støjbelast- overholde luftkvalitetskravene i 2010. er ubetydelig. Der har været interesse ning på ca. 67 dB. De støjmæssige kon- for eventuelle ændringer i vandskiftet sekvenser ved etablering af Strandpar- På baggrund af ovenstående vurderes mellem Østersøen og Kattegat/Skager- ken vurderes, på baggrund af ovenstå- niveauerne for benzen og CO, at kun- rak. Modelberegninger er blevet gen- ende, ikke at medføre en mærkbar ne overholdes for Amager Strandvej nemført for en tidlig udformning af ændring af det nuværende støjniveau. med god margin til de fastsatte græn- projektet, Ref./1/, hvor den beregnede

seværdier. Mht. NO2 vurderes koncen- blokering forårsaget af Ny Amager Trafi kemissioner trationerne alt andet lige, at være min- Strandpark lå på mellem 1/1000 og Der er ikke foretaget konkrete bereg- dre end på Amagerbrogade. Selv med 1/100 procent. En opdatering af bereg- ninger af luftkvaliteten på Amager en betydelig stigning i trafi kken, vil ningerne med det aktuelle projektfor- Strandvej. der ikke ske væsentlige ændringer i slag forventes ikke at give større nøj-

NO2-koncentrationerne. agtighed i vurderingen af denne på- Luftkvaliteten vurderes dog umiddel- virkning. bart at være forholdsvis god pga. Ama- Vurdering ger Strandvejs åbne beliggenhed - med Det vurderes, at de ændrede trafi kfor- De lokale strømforhold ud for Amager havet mod øst og lav bebyggelse mod hold i hovedforslaget kun vil give an- strandpark vil blive påvirket af projek- vest. Det er specielt i lukkede gaderum ledning til minimale ændringer i luft- tet. De fremrykkede kystkonstruktioner - med etageboliger på hver side - at kvaliteten i forhold til i dag. vil give en lokal kontraktion af strøm- luftforureningen fra trafi kken er et ningen med forøgede strømhastighe- problem. EU´s grænseværdier for luftens koncen- der umiddelbart ud for konstruktionen tration af benzen og kulilte (CO) vurde- og en læzone med reduceret strømha-

46 Ny Amager Strandpark 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

stighed nedstrøms for konstruktionen. Denne virkning er illustreret i fi gur 10.1 fra ref. /6/, som viser simulerede strømfelter for kraftig nordlig og sydlig storm (vindhastighed: 29 m/s).

Vurdering Det vurderes at ændringerne i strøm- forholdene ud for strandparken ikke vil påvirke navigationsforholdene og forventes ikke at få konsekvenser for bundforholdene i form af erosion eller afl ejring eller for dyre- og planteliv.

10.3 FISK OG FISKERI Opvækstmulighederne for kommerciel- le arter som stenbider og havørred vil blive reduceret i lokalområdet, som føl- ge af en permanent indskrænkning af det ålegræsbevoksede område. Foura- geringsmulighederne for en række voksne fi sk forventes at reduceres til- svarende uden at det er muligt at pege på hvilke arter, der vil blive mest påvir- kede. Samlet vil bestandene af kom- mercielt udnyttede fi sk gå tilbage i lo- kalområdet udfor Strandparken. Set i lyset af lokalområdets begrænsede areal forventes de permanente effek- ter på fi skebestandene for den større del af farvandet udfor Østamager at blive begrænsede.

Vurdering Opvækstmulighederne for fi sk vil væ- re reduceret i forhold til det havbunds- område den kommende strandø be- slaglægger. Derudover vurderes det, at der ikke vil være permanente effek- ter på fi sk i området.

10.4 FUGLE For ynglefuglene vil det nye landområ- de og lagunen ikke betyde de store æn- dringer. Det vil sige, at området vil for- blive et ikke-attraktivt område for fug- Figur 10.1 Simulerede strømfelter under storm fra nord og fra syd.

Ny Amager Strandpark 47 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

le i yngleperioden. Den nye strand vil dret. De arter der vil gå tilbage er især kan det konkluderes at Strandparken på grund af den megen forstyrrelse fra de vandfuglearter, der direkte spiser med det nye anlægsdesign ikke vil for- badegæster og hunde ikke kunne an- af ålegræsbæltet fra den lavvandede ringe fl ysikkerheden ved at virke til- vendes som yngleplads for terner og zone nær stranden, hvor de kan nå ve- trækkende på et markant større antal vadefugle. Hvis lagunen bliver åben getationen fra vandoverfl aden. Efter fugle end i dag. De fugle der i givet for lystsejlads, og i øvrigt anlægges det nye landområde er etableret vil fald vil nyde godt af etablering af den uden randvegetation og øer vil den væ- disse arter ikke kunne fouragere på store lagune vil pga. deres størrelse re helt uegnet til ynglende vandfugle. ålegræsset på grund af den forøgede udgøre en mindre risiko for havari ved Erfaringerne fra lagunerne i Køge Bugt dybde udfor den fremrykkede strand. kollision med fl y fra Kastrup. Konklusi- Strandpark viser tydeligt, at ynglende Det drejer sig især om knopsvane, onerne i relation til fl ysikkerheden er måger og andefugle næsten udeluk- knortegås og svømmeænder. Dykæn- derfor på linie med konklusionerne i kende yngler på de få kunstige øer, ref. der som troldand og hvinand, der har vurderingen af effekterne af det før- /30/. Visse arter af vandfugle som blis- begrænset dykkeevne og fouragerer ste udkast til Strandparken, ref. /22/. høne og grønbenet rørhøne er afhæn- på muslinger og andre smådyr på det gige af randvegetation for at yngle. lave vand, vil også miste deres mulig- Vurdering Jordrugende fugle som lærker vil have heder for fortsat at udnytte disse res- Det vurderes, at de fugle, der normalt vanskeligt ved at anlægge rede på sourcer efter anlæggelsen. Til gen- forekommer ved Amager Strand, vil græsområderne grundet den megen gæld kan disse arter, og især troldand, vende tilbage til området når anlægs- færdsel og især de løsgående hunde. forventes i større tal i lagunen. Af- arbejderne er afsluttet. Da mængden Afhængigt af beplantningsdesign vil hængig af forstyrrelsesniveauet af ålegræs i lagunen er reduceret i for- området bag klitterne kunne rumme udenfor sommerperioden vil dagra- hold til i dag, vil fourageringsmulighe- ynglende småfugle som gul vipstjert, stende troldænder, der fouragerer i derne her være reduceret. Ellers vil tornsanger og tornirisk. Ynglefugle som Øresund om natten, potentielt kunne etableringen af strandøen og lagunen hættemåge og terner fra vådområder- forekomme i stort tal i lagunen, der vil ikke ændre væsentligt ved fuglenes ne på Syd- og Vestamager kan i nogen udgøre en perfekt habitat for rasten- yngle- og fourageringsmuligheder i udstrækning forventes at fouragere i de troldænder. Afhængigt af udvikling forhold til de nuværende forhold. laguneområdet og udfor stranden. Er- i bestandene af byttedyr som børste- faringerne fra Køge Bugt Strandpark orme og småfi sk i lagunen kan skalle- 10.5 VANDKVALITET OG viser, at fuglene i nogen grad vænner slugere, og især stor og lille skallesluger, BADEFORHOLD sig til sejlads med windsurfere, vand- forventes at overvintre i relativt store Badeforhold cykler, kajakker og lignende, ref. /30/. antal. Udviklingen i Køge Bugt Strand- Badeforholdene på strandøen og den Antallet af fouragerende måger og park illustrerer hvordan udviklingen rekreative anvendelse af lagunen af- terner vil dog kunne begrænses ved kan blive for Amager Strandpark. Før hænger primært af badevandskvalite- forskellige tiltag, såsom beplantning etableringen af strandparken i Køge ten, dvs. den hygiejniske kvalitet be- af området nær lagunen med buske Bugt var området ikke kendetegnet dømt udfra koncentrationen af E.coli og træer. Det bør bemærkes at af hen- ved i international sammenhæng vig- samt sigtdybden, som er et mål for syn til at mindske risikoen for kollision tige koncentrationer af overvintrende vandets klarhed. Desuden har forekom- mellem fugle og fl y, ønskes forekom- dykænder. I dag huser lagunerne i Kø- sten af trådalger stor indfl ydelse på sten af fugle i området ikke forøget. ge Bugt Strandpark regelmæssigt kon- den æstetiske oplevelse af vandet og centrationer af international betyd- stranden. Fuglebestanden ved Strandparken vil ning for dagrastende troldænder og ændre karakter udenfor yngletiden. Det stor skallesluger, ref. /31/. Igen afhæn- Der er tidligere foretaget modelbereg- totale antal fugle, der er associeret med gigt af forstyrrelsesniveauet og udvik- ninger af spildevandsspredning og vur- Strandparken vil formodentlig være på lingen af økosystemet i lagunen vil dering af hygiejnisk vandkvalitet samt samme niveau som nu eller lidt større, andre arter som måger, lappedykkere, beregninger af produktionen af plank- men artssammensætning vil være æn- svømmeænder, svaner og gæs kunne tonalger og biomassen af makroalger, tiltrækkes udenfor yngletiden. Samlet ref. /1/. Beregningerne er foretaget for

48 Ny Amager Strandpark 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

Klit Strand Vandet

Figur 10.2 Snit der viser den nye, brede strand. Den hælder kun svagt og en vanddybde på 1 m ligger ca. 35 m ud fra kysten. to alternative udformninger af strand- “ 70 m ” øen, hvoraf alternativ B med få ændrin- Strand Vandet ger svarer til det nuværende design af 2 m strandøen. Ændringerne i design i for- hold til alternativ B vurderes ikke at have væsentlig indfl ydelse på gyldigheden Figur 10.3 Snit der viser den nye strand. Den hælder kun svagt og en vanddybde på 2 m ligger ca. af de tidligere beregninger, ref. /33/. Be- 70 m ud fra kysten. regningerne inkluderer spildevandsud- ledning fra renseanlæggene Lynetten, Eksisterende trævæg der forhøjes “ ” lidt 18 m Damhusåen, Tårnby og Dragør samt Det nuværende park- område udledningen fra alle overløbsbygværker Ny sti i Københavns Kommune og Tårnby Lagune, vanddybde 2 m Svagt hældende Lavvandet banket der efterhånden gror skråning til med siv. Kommune, ref. /1/. Der er også foretaget Dybden er ca. 0,5 m beregninger for plansituation 2000, Bredden ca. 3 m hvor der er etableret en afskærende Figur 10.4 Snit der viser overgangen mellem det nuværende parkområde og lagunerne. Der etableres et lavvandet område imellem lagunerne og den nye kystlinie som med årene vil gro til ledning, som eliminerer spildevandsud- siv. En vanddybde på 2 m, ligger ca. 18 m fra kysten. ledning fra overfaldsbygværker i Sund- by Havn samt overfaldsudledninger langs Amager Strandpark syd herfor. “ 10 m ” Klit

Badevandskvalitet Strand Ved den eksisterende badestrand viser Svagt hældende bund. En vanddybde på 0,5 m ligger min. 10 m beregningerne, at den bakterielle græn- fra stranden seværdi på 1000E.coli/100 ml overskri- Figur 10.5 Snit der viser soppestrandene på “indersiden” af den nye strandø. Soppestrandende des lokalt i op til 2% af tiden. Den mak- får en svag hælding ud mod lagunernes vanddybde på 2 m, så de er sikre at bruge. Dele af sop- simalt tilladelige overskridelseshyppig- pestrandene vil med årene gro til med siv. hed er 5%, dvs. at det hygiejniske krav til badevand er overholdt ifølge bereg- Nogle steder kan der etableres ningerne, hvilket er i overensstemmel- træbroer ud mod vandet se med resultaterne af badevandskon- trollen. Promenade/Sti

I forhold til den nuværende tilfredsstil- Kanal/Lagune, vanddybde 2 m lende badevandskvalitet langs Amager Stensætning Strand vil den hygiejniske kvalitet bli- ve endnu bedre på den fremrykkede strand på strandøen, idet grænsevær- Figur 10.6 Snit der viser overgangen mellem kanal/lagune og promenade/sti. dien på 1000E.coli/100 ml ikke over- skrides på noget tidspunkt i bereg- ningsperioden.

Ny Amager Strandpark 49 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

Laguneområdet hold, hvor forholdene ud fra en sikker- rioden. I perioder med kraftig vind fra I henhold til de foreliggende undersø- hedsmæssig betragtning vil være bed- nord løber strømmen ind mod kysten gelser vil badevandskvaliteten i lagu- re end mange steder på Sjællands nord- og parallelt med den nordlige sektion neområdet blive lige så god eller bed- kyst - især fordi bølge- og strømforhol- af strandøen, ref. /6/. Der er et læom- re end den der fi ndes i dag, fordi pro- dene er langt mildere og fordi vand- råde sydøst for prøvestenen, hvor dri- jektet er udformet således, at der sik- dybden vokser langsommere. vende trådalger kan tænkes at akku- res en god gennemstrømning i lagu- muleres. En læeffekt fra Prøvestenen neområdet. Planktonalgeproduktion og biomasse kan tænkes at være en medvirkende år- af trådalger sag til den nord-syd gradient, som blev Desuden vil forekomsten af tang og én- Vandets klarhed eller sigtdybden af- observeret i dækningsgraden af trådal- årige trådalger (såkaldt fedtmøg) for- hænger primært af koncentrationen ger i juli 2003. Strandøen er opdelt i to mentlig blive mindre end i dag, fordi af planktonalger samt indholdet af op- sektioner af en pynt. Under kraftig den nye strandø vil virke afskærmende, hvirvlet bundsediment i vandet. vind fra nord eller syd er der et mindre men der vil forsat på visse årstider væ- læområde henholdsvis syd og nord for re gener fra ildelugtende tang, mv. I forhold til den nuværende situation pynten, hvor der kan tænkes en akku- vil klorofylkoncentrationerne, dvs. bio- mulering af trådalger. Under kraftige Stranden ud for den nuværende kyst massen af planktonalger, være næsten nordlige og sydlige vinde er strømmen vil ikke ændres, ligesom den lave træs- uændret i lagunen. Der forventes der- parallel med kysten og bortset fra læ- punsvæg vil blive liggende som i dag. for ingen ændringer i sigtdybden og områder ved strandøens pynter, for- Stranden på den vestlige side af den vandets klarhed i lagunen. En del af ventes trådalger ikke i særligt omfang nye strandø ind mod laguneområdet produktionen af planktonalger vil se- at akkumuleres langs strandene. I til- vil være af varierende type, idet der dimentere på bunden af lagunen. Det fælde af en transport af trådalger ind nogle steder vil blive “soppestrand “. vil skabe basis for etablering af udvalg- mod kysten forventes trådalgerne i hø- te arter af bunddyr og et fødegrundlag jere grad end i den nuværende situati- Andre steder vil bredderne få karakter for småfi sk. Grundet sedimentationen on, at blive skyllet op på stranden, af tilgroningskyst med græseng og siv- af planktonalger og svæv, som er sus- som følge af en større bundhældning bevoksning. Vanddybden vil stige lang- penderet i vandmasserne, vil bunden på den nye strand og en større bølge- somt ud for strandene og nå 2 meter i af lagunen således med tiden fremstå påvirkning. Det indebærer den fordel de dybeste områder i lagunerne. som en mudret blød og mørkfarvet at algerne udtørres og lugtgenerne bund, som ikke vil være behagelig at reduceres samtidig med, at der kan Strandøen træde på. Kun langs bredderne på foretages en strandrensning med tra- De nye badestrande på den østlige side vanddybder mindre end 30-40 cm vil ditionelt materiel. Under de nuværen- af den nye strandø vil blive udformet de lokale bølger være i stand til at hol- de forhold, er det vanskeligt at opren- på en sådan måde, at de i vid udstræk- de bunden fri for ovennævnte sedi- se algerne, som følge af træspunsen, ning kan sammenlignes med andre mentation. hvor forrådnelse af alger i vandkanten strande i Øresundsområdet, f.eks. ved giver lugtgener og skaber uæstetiske Rungsted, Nivå, Snekkersten mv. Det På badestranden på strandøen vil pro- forhold på lavt vand. Sådanne forhold betyder, at der vil være tale om stran- duktionen af planktonalger og dermed forventes ikke i nær samme omfang de, hvor bølgerne ikke er særligt høje, sigtdybden stort set være uændret i og hyppighed på strandøen. hvor strømmen ved stranden er for- forhold til den nuværende situation. holdsvis svag og hvor vanddybden ud Som følge af de tætte ålegræsbevoks- for strandene på den nye strandø vok- I forhold til den nuværende situation ninger udfor strandøen kan der forven- ser langsomt. Vanddybden vil være ca. beregnes ikke øgede mængder af trå- tes opskyl af ålegræsblade især i august 1 meter 30 meter fra strandkanten og dalger på den fremskudte strand, ref. / og september, men det medfører ikke først nå 2 meters dybde ca. 70 meter 1/. De gennemførte undersøgelser viser, lugtgener, ligesom materialet uden fra stranden. Der vil med andre ord bli- at trådalger er hyppigt forekommen- problemer kan fjernes ved en strand- ve tale om forholdsvis sikre badefor- de udfor Amager Strand i sommerpe- rensning.

50 Ny Amager Strandpark 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

Den forventede mængde af trådalger 1994 har stranden endvidere fået til- udbredelse af ålegræs. Der forventes og afrevne ålegræsblade i lagunen er delt det “Blå Flag”. derfor færre fastsiddende planter og vanskelig at forudsige. Transporten af alger end der er i dette område i dag. trådalger og ålegræsblade afhænger Vurdering af en kombination af vind, strøm og Konsekvenserne for vandkvaliteten, som 10.6 KYSTMORFOLOGI OG bølger, og forekomsten i et givet om- følge af fremrykning af kystlinien, er SEDIMENTTRANSPORT råde vil være meget varierende både i undersøgt ved en række beregninger, Kysten vil fremtræde som en sandstrand løbet af året, men også fra år til år. Ud- der indkluderer alle nuværende spilde- med et profi l opbygget af tre zoner: over de vejrmæssige forhold kan bio- vandsudledninger. Resultaterne viser, • Forstrand, den del af strandprofi let, massen af ålegræs og trådalger også at alle krav til badevandskvaliteten ved der ligger under vand, dvs. udefter variere, som beskrevet tidligere. den fremrykkede kystlinie kan overhol- fra kote 0,0 des. • Stranden, der udgør de første 30 m I forhold til den nuværende situation over vand. Stranden forløber fra kote er lagunen dog afskærmet af strandø- I lagunen forventes vandkvaliteten at 0,0 med en middelhældning på 1:30 en, men i perioder må det forventes, blive ligeså god som ved den nuværen- til en sammenhængende top om- at der transporteres drivende trådalger de kyst, da udformningen sikrer en til- kring kote +1,3 og ålegræsblade ind i lagunen. Grun- strækkelig stor vandudskiftning. Der • Klitlandskab, der er en betegnelse for det strandøens afskærmende virkning vil sandsynligvis forekomme langt min- den resterende del af profi let, der vil der dog blive tilført lagunen væsent- dre vegetation i lagunen end der i dag, udformes som et varieret landskab ligt mindre drivende trådalger og åle- da bundforholdene ikke vil være gun- med lave klitter med spredt klitbe- græsblade, end det tilsvarende områ- stige for ålegræs. Dermed vil lugtgener voksning op til kote +2,5 og gryder de tilføres under de nuværende forhold. som følge af opskyllet ålegræs blive ned til omkring kote +1,3 I forhold til alternativ B vurderet i ref. / mindre end i dag. 1/, er strandøen gjort bredere mod nord Den nedre del af stranden vil naturligt og afkortet med ca. 100 m. Samtidig De beregninger, der er udført af den blive friholdt for vegetation af vand- foretages der en uddybning mellem blokerende effekt som den nye strand- standsvariationer og bølgepåvirkning. den nordlige del af strandøen og den park har på vandgennemstrømningen Den øvre del vil blive friholdt for vege- nye lystbådehavn syd for Prøvestenen. i Øresund, viser, at den blokerende ef- tation på grund af den forventede in- Indenfor det område som afgrænses fekt er ubetydelig. tensive brug af badegæster. Bølgeindu- af den nye lystbådehavn og den nord- ceret transport og oprodning af sand, lige pynt på strandøen er strømha- Strømhastighederne og bølgeforhol- for eksempel dannelse og vandring af stigheden meget lille. Trådalger for- dene langs den nye kystlinie vil være små (få cm høje) bølgeriller, forventes ventes især akkumuleret i læområdet som ved de øvrige strande i Øresunds- at holde et ubegroet sandprofi l ned til sydøst for Prøvestenen, men en trans- området og må betegnes som sikre for en dybde på 1-1,5 m. I dette interval vil port ind i lagunen af alger og drivende badende. Strømhastighederne i lagu- profi let under påvirkning af bølgerne ålegræs må forventes i et vist om- nen vil være svagere end ved strandø- variere for eksempel med lave sand rev- fang. Desuden vil der være en naturlig ens kystlinie ud mod Øresund, men til- ler. Kystprofi let er anlagt med en stej- vækstforøgelse af trådalger, som er strækkelige til at sikre en tilpas vand- lere hældning end i dag, hvilket fore- ført ind i lagunen. udskiftning. bygger dannelse af en fl ad tilgronings- kyst og muliggør svømning tættere på Københavns Kommune har ført tilsyn Ud over at der sker en permanent re- strandkanten end i dag. Området, hvor med badevandskvaliteten ved Amager duktion i fl ora og fauna i de områder voksne kan bunde (max. 1,5 m) stræk- Strand, siden 1976. I den periode har der tildækkes, forventes der ikke effek- ker sig op til 60 m fra den nye kyst linie. vandkvaliteten levet op til de krav, der ter på det marinbiologiske liv i områ- har været stillet af de nationale myn- det. I lagunen hvor der foretages ud- Langs ‘bystranden’ på den sydlige del digheder og senere reglerne i medfør dybning vil den nye havbund bestå af af kysten vil bølgepåvirkningen være af badevandsdirektivet fra EU. Siden ler. Denne bundtype er ikke gunstig for mindre, og bund vegetation kan fore-

Ny Amager Strandpark 51 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

komme på lavere dybder, her er det Kysten i bugten er i dag udformet med facon med tendens til at sandet vil planlagt at anlægge en promenade en stenkastning med en forholdsvis samle sig i hjørnerne nord for Kastrup langs stranden. stor dybde foran på ca. 2 m. I forhold til Lystbådehavn og syd for pynten ved de naturlige bølgeforhold, som fi ndes Femøren. Der må i den situation for- Konstruktionerne og kystlinien er ud- i denne bugt i dag, vil tilstedeværelsen ventes tab af en del sand mod nord formet med henblik på at opnå en lige- af Anløbshavnen medføre at bølgerne rundt om pynten ved Femøren og vægtssituation med en ubetydelig ma- fra intervallet N og NNØ vil blive dæm- der kan muligvis forekomme tilsan- teriale vandring langs kysten. På grund pet væsentligt og bølger fra NØ vil bli- ding i indsejlingen til Kastrup Lyst- af variationer i vejret fra år til år kan der ve delvis dæmpet, medens bølger fra bådehavn. ske frem- og tilbagerykning af kysten, andre retninger ikke vil blive påvirket. mest udtalt omkring konstruktionerne, • Etableres en ny kunstig strand efter hvor variation af en størrelsesorden på Disse ændringer i bølgeklimaet på at Amager Strandpark er bygget vil 10 m kan forventes. Selv med en mid- strækningen mellem Anløbshavnen og dæmpningen af bølgerne fra nord deltransport på nul kan de varierende Kastrup Lystbådehavn vil ikke få nævne- til nordøst medføre at ligevægtsret- vejrforhold medføre en transport forbi værdig indfl ydelse på sedimenttrans- ningen for denne strand vil dreje med konstruktionerne nord og syd for den porten langs denne strækning med uret i forhold til ligevægtsretningen kunstige strand. Materialet vil være den nuværende udformning af kysten, uden Amager Strandpark. Ligevægts- sand, som afl ejres umiddelbart syd og idet denne er udformet som en sten- retningen forventes at blive tæt på nord for kysten: i indløbet til lagunen kastning med forholdsvis stor dybde 70 grader (udtrykt ved retningen af og ud for og bag den nordlige bølge- foran, hvorfor der for nærværende kun kystnormalen til ligevægtskystlinien), bryder. På grund af dette og andre tab er en meget beskeden sandtransport i hvilket vil sige at sandet vil have ten- af sand fra stranden forudses oprens- dette område. dens til at samles i det nordlige hjør- ning og vedligeholdelse af stranden ne syd for Anløbshavnen. Der vil ikke at måtte foretages med et eller få års I den situation, hvor der etableret en forekomme tab af sand mod nord, mellemrum. De involverede mængder kunstig fremrykket sandstrand langs idet tilstedeværelsen af Anløbshav- af sand forventes at være af en stør- denne kyst ved tilførsel af sand, vil den nen vil forhindre dette og risikoen for relsesorden 1.000 kubikmeter pr. år. ovenfor beskrevne ændring af bølge- tilsanding i indsejlingen til Kastrup forholdene imidlertid have nogen ind- Lystbådehavn vil reduceres væsent- De fremrykkede kystkonstruktioner er fl ydelse på ligevægtsretningen og sta- ligt grundet afskæringen af bølger udformet, så sandkysten vil tilslutte biliteten for en sådan strand. Dette er fra N til NØ-lige retninger. Stranden sig disse under en stump vinkel uden diskuteret i det følgende for den nu- vil blive mindre eksponeret end i si- dannelse af hjørner eller ‘lommer’, det- værende situation (dvs. hvis der ikke tuationen uden Amager Strandpark. te giver mindre risiko for at der fanges blev bygget en ny Amager Strandpark, store mængder fl ydende tang. Det må men etableret en ny fremskudt strand Bygningen af Anløbshavnen er udfor- dog forventes at der forekommer min- mellem Kastrup Lystbådehavn og kom- met med en overgangssektion mellem dre ansamlinger af tang, især ålegræs, munegrænsen) og for situationen ef- den nuværende kyst syd for Femøren afhængig af årstiden og vindforhold. ter anlæg af Amager Strandpark og Anløbshavnens sydlige mole med henblik på at gøre dette hjørne mest Den fremrykkede placering af strand- • Etableres en kunstig strand under de muligt afrundet. Dette er gjort af hen- parken vil medføre en lævirkning for nuværende forhold vil denne være ud- syn til at reducere risikoen for tangan- bølger på de omgivende kyster: indsej- sat for bølger fra et forholdsvis bredt samlinger i dette ellers meget dybe lingen til Sundby Sejlforenings havn vinkelinterval, fra N til SØ, hvilket vil hjørne. Efter anlæg af Anløbshavnen og kysten mellem Femøren og Kastrup give en relativ stor variation i sedi- vil der komme mindre tang ind i bug- Lystbådehavn. ment transporten skiftende mellem ten mellem denne og Kastrup Lystbå- nord- og sydgående transport afhæn- dehavn i situationer med sydgående gig af bølgeforholdene. Stranden vil strøm idet Anløbshavnen jo virker af- indstille sig i en svag bugt-formet visende, men i situationer med nord-

52 Ny Amager Strandpark 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

gående strøm kan Anløbshavnen til gengæld fange mere tang end i den nuværende situation.

Vurdering Det er meget vanskeligt at vurdere den samlede virkning af de fremtidige bøl- geforhold. Det vurderes at der resulte- rende vil samle sig en anelse mere tang i området syd for Anløbshavnen, dog specielt i form af opskyllet tang på syd- molen. Det vurderes derimod, at en eventuel strand i bugten ikke vil blive udsat for større tangansamlinger end hvis Amager Strandpark ikke var bygget.

På grundlag af de udførte beregninger af sedimenttransporten langs den nye strandø er det vurderingen, at “tabet” af materiale mod nord er meget be- Figur 10.7 Udsnit af søkort, dækkende det farvandsområde, som støder op til Amager Strand- grænset og ikke vil øge risikoen for til- park. Amager Strandpark er vist på fi guren. sanding af sejlrenden ind til Sundby Sejlforening. nem Hollænderdybet passerer Mid- 300 til 400 m. Der var således tidligere 10.7 ERHVERVS- OG FRITIDSSEJLADS delgrunden i en afstand af ca. 200 m. et meget bredt grundt område ud for SAMT ANDEN VANDSPORT Dvs. at der i farvandet iøvrigt er områ- Amager Strand, som ikke var ideelt til Erhvervstrafi k der med betydelig større restriktioner badning grundet den lille vanddybde, Som tidligere nævnt foregår der en stor end dem man vil få ud for pynten. og det grunde område medførte des- trafi k gennem Drogden, af størrelses- uden at den naturlige kysttype i om- ordenen 100 skibe i døgnet. Denne tra- Vurdering rådet var tilgroningskyst. Desuden var fi k benytter enten den fyrafmærkede På ovennævnte grundlag vurderes det der ofte ansamlinger af tang på det internationale sejlrute eller den med ikke, at Amager Strandpark vil have næv- lave vand foran spunsen. bøjer markerede Drogden rende, hvilket neværdig indfl ydelse på erhvervstrafi k- vil sige at de passerer i en minimums- ken i området. Filosofi en bag de nye strande er at de afstand af 1,1 km fra pynten i Strandpar- skal være så meget eksponeret for bøl- ken. I øvrigt vil langt størstedelen af er- Fritidssejlads samt anden vandsport gepåvirkning som muligt og at de skal hvervstrafi kken have en dybgang der Fritidssejlads samt anden vandsport være stabile. Dette er opnået ved at er større end vanddybden ved Pynten, Amager strandpark strækker sig ca. bygge de nye strande fra 350 til 650 m hvilket vil sige at de ikke vil komme tæt 700 m ud fra kysten ved pynten, hvilket fremskudt i forhold til den nuværende på pynten af fare for grundstødning. er det sted som ligger længst fra den kystlinie. tidligere kystlinie. Langs Amager Strand Lidt længere mod nord deler den inter- var der tidligere et meget fl adt kystpro- Hvis man antager, at fritidssejlere tidli- nationale sejlrute sig i Kongedybet vest fi l hvor vanddybden 2 m lå i en afstand gere har kunnet sejle ind til ca. 3 m dyb- for Middelgrunden og Hollænderdybet af ca. 250 til 300 m fra kystlinien i de så er det område, hvor de efter byg- øst herfor. Sejladsen gennem Kongedy- Strandparken (ikke ved Ti-og Femøren) ningen af strandparken nu kan sejle, bet passerer Prøvestenshavnen i en og 3 m vanddybde i en afstand af ca. blevet indsnævret med ca. 250 m ved afstand af ca. 150 m og sejladsen gen- pynten. Der er dog stadig en bredde

Ny Amager Strandpark 53 10. Miljøpåvirkninger - Driftsfasen

mellem pynten og den afmærkede Det betyder, at udsigten til kystens nu- Drogden rende på ca. 1.1 km. værende og fremtidige landmarks vil blive fastholdt med udsyn mod nord, Der arbejdes med planer om at place- til Prøvestenen og vindmølleparken, re nogle kunstige rev eller store sten mod øst til Saltholm og skibene i sejl- ud for pynten, disse vil blive behørigt af- rende, og mod syd til Øresundsbroen, mærkede med anerkendte sømærker i lufthavnen mv. henhold til krav fra Farvandsvæsenet. 10.9 SOCIO-ØKONOMISKE FORHOLD Strømforholdene helt tæt på pynten Etableringen af det nye, større rekreati- (op til 100 - 200 m) vil være noget kraf- ve område vil i sig selv have en række tigere end den generelle strøm i områ- socio-økonomiske effekter. Disse er me- det mellem pynten og Drogden. Dette get vanskelige at opgøre, især fordi vil kunne påvirke sejladsen med fritids- “værdien” af et forbedret og udvidet både en smule, men det vurderes at det rekreativt område for brugerne og ikke vil være til fare for sejladsen. samfundet vanskeligt lader sig afgøre.

Vurdering Anlægget beslaglægger et havbunds- På ovennævnte baggrund vurderes det areal, som udgør opvækstområde for at tilstedeværelsen af Amager Strand- fi sk, samtidig med at området udnyt- park ikke vil være til nævneværdig ge- tes til erhvervsfi skeri. Teoretisk set med- ne for fritidssejladsen i området. fører etableringen af Amager Strand- park en indskrænkning af fi skeriforhol- Det ca. 300 m brede grunde område ud dene i Øresund i dag, som må betrag- for kystlinien benyttes for nærværende tes som en negativ socioøkonomisk til sopning og badning, samt til træ- virkning af miljøpåvirkningen. ningsområde for windsurfere og for ka- jakroere. Et sådant grundt område vil I henhold til Saltvandsfi skeriloven skal kun i meget begrænset omfang være der indledes forhandlinger med berørte til stede efter bygning af Amager fi skere om eventuelle erstatninger for- Strandpark. Nord for Strandøens nordlig- ud for anlægsarbejdets påbegyndelse. ste pynt, efterlades et ikke uddybet om- råde langs pynten, som bl.a. kan an- Det, man med sikkerhed kan sige, er, at vendes som træningsområde for kajak- havbundsarealet bliver indskrænket, sejlads. og at dette kan have betydning for fi - skeriet. I og med, at der ydes erstatning 10.8 VISUALISERINGER til de berørte, vurderes dette forhold Visualiseringer kan ses i bilag 1. Det ikke at være til hinder for etablering vurderes, at udsigten fra Amager af den nye strandpark. Strandvej i vid udstrækning kan fast- holdes. De store vandfl ader vil stadig dominere udsynet med udsigtsmulig- heder over strandparkens laguner. Profi - let af den nye ø, der etableres som en del af Amager Strandpark er lavt, og vil i forhold til udsigten ligge under hori- sontlinien set fra Amager Strandvej.

54 Ny Amager Strandpark 11. Afværgeforanstaltninger

Projektets negative påvirkninger af mil- saneringsplaner Københavns Kommu- jøet er meget beskedne, og de fl este ne har planlagt for at begrænse den ændringer vil være begrænset til selve gennemkørende trafi k på Amager projektområdet. Da påvirkningerne iøv- Strandvej og forbedre trafi ksikkerhe- rigt overvejende er forbundet med sel- den. ve tilstedeværelsen af strandøen er mu- lighederne for at foretage afværgende Ved at vælge arbejdsmetoder, eventu- foranstaltninger små. Afværgeforan- elt foretage vanding, sikres det, at støv- staltninger har været overvejet og med- udviklingen begrænses til det mindst taget i projektet hvor det praktisk har mulige. kunnet lade sig gøre.

Under opførelsesfasen er der er ved den beskrevne udførelsesmetode lagt vægt på at minimere effekterne af sediment- spild. Uddybningen af lagunen vil fore- gå i tørlagt byggegrube og beskyttet af fangedæmninger. Rækkefølgen og udformningen af opfyldninger og ud- dybninger og temporære konstruktio- ner er planlagt blandt andet med det formål at danne beskyttede områder, som foranlediger et beskedent spild af sediment.

I forbindelse med tilladelsen fra Køben- havns Kommunes Miljøkontrol til at foretage opgravning og etablering af Strandøen, vil der blive krævet etable- ret spildreducerende foranstaltninger, såfremt den valgte arbejdsmetode med- fører uacceptabelt stort spild. Spild- mængden kan minimeres ved etable- ring af fangedæmninger, som nævnt ovenfor eller f.eks. et siltgardin ved fronten af opfyldningsområdet.

Generelt er der lagt vægt på at sikre at så meget af anlægsarbejdet som mu- ligt udføres fra søsiden, med henblik på at mindske lastbiltransporter mv. fra landsiden.

Gener fra den forventede øgede biltra- fi k til området, efter etablering af den nye Amager Strandpark, søges imøde- gået ved gennemførelse af de trafi k-

Ny Amager Strandpark 55 12. Mangler i VVM-redegørelsen

Som nævnt under afsnit 9.5 udestår gennemførelse af supplerende mari- narkæologiske undersøgelser i vand- området ud for den nuværende Ama- ger Strandpark. Undersøgelserne vil blive udført, så det inden anlægsarbej- dets begyndelse kan fastlægges, om der skal etableres foranstaltninger til beskyttelse af fortidsminder eller der skal foretages udgravninger.

Desuden skal der forud for anlægsar- bejdets påbegyndelse optages drøftel- ser med berørte fi skere om evt. erstat- ninger for tab af fi skerimuligheder som følge af anlægsarbejderne og perma- nent beslaglæggelse af havbundsare- aler.

På grundlag af områdets beskaffenhed, er det vurderet, at luftkvaliteten i an- lægsfasen normalt vil være overholdt, men der er ikke foretaget en konkret vurdering af om bidraget fra entrepre- nørmaskinerne o.lign. kan overholde grænseværdierne.

Arbejdsmetoden for arbejdet er ikke valgt endnu. Det er derfor ikke muligt at vurdere omfanget af spild nøjag- tigt. Men jævnførende ovenstående vil Miljøkontrollen kræve gennemførel- se af spildreducerende foranstaltnin- ger afhængig af den valgte metode.

Det vurderes, at ovenfor nævnte mang- ler ikke har væsentlig betydning for VVM-redegørelsens konklusioner.

56 Ny Amager Strandpark 13. Referencer

/1/ Ny Amager Strandpark: Indledende Kystteknisk og Miljømæssige udred- ning om udformning og placering af Ny Amager Strandpark, DHI for Trafi kministeriet, 1996.

/2/ Ny Amager Strandpark, Trafi kministeriet, 1996.

/3/ VVM-redegørelse for Prøvestenen og Ny Amager Strandpark, Køben- havns Kommune og Københavns Havn, 2000.

/4/ The Øresund Link: Morphological Impact Hindcast and Forecast for the Constructed Link, DHI for Øresundskonsortiet, 1999.

/5/ Ny Amager Strandpark, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Juli 2000, Eksterne rådgivere: Holscher Arkitekter AS, NIRAS, Carl Bro, Danmarks Miljøundersøgelser og Sadolin & Albæk A/S.

/6/ Amager Strandpark, projektforslag, Kysthydrauliske Undersøgelser. For NIRAS på vegne af Amager Strandpark I/S, DHI, August 2003.

/7/ GEO. Amager Strandpark. Supplerende forundersøgelser, opmåling og geotekniske forundersøgelser. Rapport 1, Rev 01 29-7-2003.

/8/ Amager Strandpark I/S: Projektforslag – BBD – Tegninger, NIRAS A/S, august 2003.

/9/ Kontrol med badevand. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 1985.

/10/ Overvågning af Øresund 2002. Rapport udarbejdet af Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Københavns Amt og Københavns Kommune, 2003.

/11/ VKI i samarbejde med Toxicon (1996). Biologiske kontrolundersøgelser udført i forbindelse med indbygning af Kastrup Halvø 1994-95. Rapport til Øresundskonsortiet. Dok. 96/113/1.

/12/ VKI (1994). Kortlægning af den biologiske baggrundstilstand i forbin- delse med indbygning af Kastrup Halvø. Rapport til Øresundskonsortiet. Dok. 94/169/0.

/13/ VKI i samarbejde med Toxicon (1995). Screening for miljøfremmede stof- fer i forbindelse med indbygning af Kastrup Halvø. Rapport til Øresunds- konsortiet. Dok. 95/139/1.

/14/ Vestsjællands Amt (2001). Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001.

/15/ Øresundsvandsamarbejdet (2003). Status for Øresunds Havmiljø.

Ny Amager Strandpark 57 13. Referencer

/16/ VKI (1998). Bundvegetation og bundfauna i Øresund 1990-1997. Rapport til Miljøkontrollen, Københavns Kommune, februar 1998.

/17/ Øresundsvandsamarbejdet (2002). Øresunds bundfauna.

/18/ VKI i samarbejde med Toxicon (1996). Monitoring of Macrozoobenthos in Shallow Water during the Spring of 1996. Report to Øresundskonsor- tiet. Doc. 96/121/1E.

/19/ Øresundskonsortiet 1999: Summary of Baseline. The Øresund Link. 76 pp.

/20/ Christensen, T.K. & Noer, H. 1994: Base-line investigations of nocturnal foraging by wintering waterfowl in Øresund, 1994. Commisioned by Øre- sundskonsortiet. NERI-report. Ministry of the Environment.

/21/ Laursen, K., Pihl, S., Durinck, J., Hansen, M., Skov, H., Frikke, J. & Danielsen, F. 1997: The numbers and distribution of waterbirds in Denmark 1987-1989. Dan. Rev. Game. Biol. 15(1), 184 pp.

/22/ Clausager, I. 2000: Ny Amger Strandpark. Vurdering af dens betydning for fl yvesikkerheden ved Købenahvns Lufthavn. Danmarks Miljøundersø- gelser, Afd. For Kystzoneøkologi.

/23/ Kinze, C.C. 1990: The Harbour Porpoise (Phocoena phocoena (L.)): Stock Identifi cation and Migration Patterns in Danish and Adjacent Waters. Ph.D. Thesis. University of Copenhagen. 200 pp.

/24/ Hammond, P.S., Berggren, P., Benke, H., Borchers, D.L., Collet, A., Heide- Jørgensen, M.P., Heimlich, S., Hiby, A.R., Leopold, M.F. and Øien, N. 2002: Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. Journ. Appl. Ecol. 39:361-376.

/25/ Øresundskonsortiet 1995: Supplementary assessment of the impacts on the marine marine environment of the Øresund Link. Working Docu- ment. 220 pp.

/26/ VKI i samarbejde med Toxicon (1998). Sand Extraction at Kriegers Flak in 1997 and the Impact on the Benthic Fauna in 1996-97. Report to Øre- sundskonsortiet. Doc. 98/103/1E.

/27/ Johnston D.W & Wildish, D.J. 1981: Avoidance of Dredge Spoil by herring (Clupea harengus). Bull.Environm.Contam.Toxicol.26: 307-314.

/28/ Øresundskonsortiet 2000: Miljøpåvirkninger i forbindelse med anlæg af Øresundsforbindelsen.

58 Ny Amager Strandpark 13. Referencer

/29/ Jacobsen, E.M. 1993: Plejeplan for Strandparken. Københavns Amt. Rap- port Nr. 13 fra Naturforvaltningen.

/30/ Jacobsen, E.M. 1991: Ynglende og rastende fugle i Strandparken 1990. Kø- benhavns Amt. Rapport Nr. 2 fra Naturforvaltningen.

/31/ Dybbro, T. & Boeg, H. 1982: Fuglelokaliteter i Hovedstadsområdet. Hoved- stadsrådet.

/32/ Frisenvænge, J. & Hesselsøe, M. 1999. Paddelokaliteter i Københavns Amt 1995-1998. Københavns Amt. Rapport Nr. 29 fra Naturforvaltningen.

/33/ DHI (2000). Ny Amager Strandpark, Vurderinger af gennemstrømnings- forhold m.m. i lagunen for den ændrede udformning af Strandparken. Brev til Holscher Arkitekter AS MAA PAR, 11.5.2000.

/34/ Sodhi, N.S. 2002. Competition in the Air – birds versus aircrafts. The Auk 119: 587-593.

/35/ Visuelle forhold, Amager Strandpark, Hasløv og Kjærsgaard, sep. 2003.

Ny Amager Strandpark 59