Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 13. Sundbyøster Overordnede rumlige træk. Amager har helt sin egen Strandparken er der vid udsigt over Øresund. Bydelens overordnede rumlige træk med bymassivet identitet som ø med kun få broforbindelser over havnelø- Øens hovednerve, Amagerbrogade, afgrænser bydelen mod nord opleves mest markant ved ankomsten til byde- bet til Københavns centrale dele, og øen udgør på tværs mod vest. len fra nord, hvor Christmas Møllers plads virker som en af administrative grænser en helhed. Det er også karakte- byport, understreget af at facadebygningerne mod plad- ristisk for hele øen, at den er ganske lav og flad med kun Tæt karrébebyggelse ligger i den centrale/nordlige del på sen danner en let tragtformet indgang til Amagerbrogade. svage terrænforskelle. Amagerbro som kontrast til de åbne områder i nordøst med bl.a. Kløvermarkens grønninger og Amagerværket, Ned gennem bydelen danner de fire veje Prags Boule- Bydelen Sundbyøster er den østligste af Københavns tre og til de udstrakte haveboligområder i den sydlige del af vard, Lergravsvej, Italiensvej og Greisvej karakteristiske bydele på Amager, og den er et varieret og sammensat bydelen. tværgående, grønne bånd, som leder ud til kysten. byområde med mange grønne områder. De overordnede elementer, som afgrænser bydelen Prøvestenen udgør et særligt område, og øens bebyggel- med markante landskabstræk er Christianshavns voldan- se med store benzin- og oliebeholdere opleves som en læg mod nord og Amager Strandpark mod Øresund. Fra sammenhængende front set fra Amager. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3. 1. 2. 4. 6. 1. 7. 3. 2. 5. 8. 5. 4. 7. 9. 6. De overordnede elementer, Christianshavns grønne voldanlæg og ky- Tæt karrébebyggelse ligger i den centrale del af Amagerbro som kon- Gadenettet afspejler en oprindelig, overordnet struktur med lange nord/ sten mod Øresund, afgrænser bydelen mod nord og øst. Markante trast til de store, åbne områder med erhvervsbebyggelse, kolonihaver sydgående gader, der fører ind til Københavns centrum, og tværgående strukturdannende elementer er desuden de fire tværgående grønne og Kløvermarken i nord og de udstrakte haveboligområder i den sydli- veje, der leder ud til kysten. bånd, der leder ud til kysten, Amagerbanens tracé samt Kløvermarkens ge del af bydelen. Bebyggelsen byder på meget store variationer inden 1. Holmbladsgade 2. Øresundsvej 3. Amagerbrogade 4. Kastrup- store flade med udsigter i alle retninger, også mod Prøvestenen. for de enkelte kvarterer. vej 5. Backersvej 6. Engvej 7. Amager Strandvej 1. Christianshavns Voldanlæg 2. Kløvermarken 3. Prøvestenen Villaer Åben bebyggelse Karrébebyggelse 4. Amagerbanen 5. Amager Strandpark 6. Prags Boulevard Friområde m.m. 7. Lergravsvej 8. Italiensvej 9. Greisvej. Stadsgraven set mod øst - fæstningsringens cirkelslag om midtbyen fornemmes i dag som en rekrea- Amager Strandpark er bydelens - og byens - populære badestrand med udsigt over Øresund og med tiv pause i bystrukturen. Sundby Gasværk og Amagerværket som vartegn i nord. Stranden står umiddelbart over for en stor udvidelse ud i Øresund. Karakteristiske bebyggelser 1. Del af Amagerbro Kvarter 2. Karreer ved Holmbladsgade 3. Bellevue - kvarteret 4. Dobbelthuse i Badensgade 5. Hollændervænget 6. Rødegårdparken og Abildgården 7. Sundparken 8. Byggeforeningshuse ved Kastrupvej 9. Bebyggelse mellem Sorrentovej og Backersvej 10. Karreer ved Elbagade og Parmagade 11. Amager/ Sundby Hospital 12. Bebyggelse ved Smyrnavej Bydelens Pladser a. Christmas Møllers Plads b. *Amagerbro Torv c. *Jemtelandsgade d. *Plads ved Holmbladsgade/ Bremensgade e. Plads ved Øresundsvej/ Østrigsgade f. Sundbyøster Plads *Pladser omlagt inden for de seneste år 13. Sundbyøster Bebyggelsen. Bebyggelsesstrukturen afspejler den histo- riske udbygningstakt. Udbygningen på det inderste Ama- ger kom senere i gang end i de øvrige brokvarterer, da der indtil 1909 ikke måtte opføres permanent bebyggel- se på demarkationsterrænet nord for Prags Boulevard. Den ældste bebyggelse findes derfor i området mellem Prags Boulevard og Øresundsvej, især langs den gamle adgangsvej til øen, Amagerbrogade, og omkring den op- rindelige Sundbyøster landsby, som strakte sig langs Øre- sundsvej. Denne ældre, uregelmæssige karrébebyggelse varierer i højde, materialer og facadeudtryk, toetagers og femetagers bebyggelse ligger side om side som ved Frankrigsgade og ved Badensgade/Ungarnsgade. Nogle Ud mod Christianshavns voldanlæg ligger Københavns ældste havefor- steder forekommer spring i facadelinien ofte som følge af Amagerbanens tracé er et strukturerende byelement hele vejen gen- ening, Vennelyst fra 1892 - idyllisk og velplejet med fantasifuldt udfor- planlagte, men aldrig gennemførte gade- og bebyggel- nem bydelens nord- og østlige del, flere steder med værdifuld grøn ka- mede og farvesatte huse. Vor Frelsers Kirkes tårn anes i baggrunden. rakter, som her ved Store Møllevej i Amagerbro Kvarter. sesplaner. Disse steder spiller brandgavlene en væsentlig rumskabende rolle i bybilledet. Tæt karrébebyggelse er den dominerende bebyggelses- form i bydelens centrale dele ned til Parmagade, og ho- vedtrækkene i karréstrukturen bør bevares. Homogen kar- ré bebyggelse findes bl.a. i Bellevue - kvarteret omkring Østrigsgade, langs det inderste stykke af Holmbladsgade og i kvarteret mellem Øresundsvej og Parmagade. Bebyg- gelsen består her af ensartede 5 etager høje karreer plan- lagt som helheder. Ved bebyggelsen omkring Elbagade indgår et fint forløb af gade- og pladsrum: Elbagade er en smuk allé der ender i Filipsparkens præcise, rektangulære byhave. I parkens akse fortsætter Italiensvej mod vandet. Bebyggelsen langs Lindgreens Allé i industriområdet ud mod kysten er Holmbladsgade har et stramt, lige forløb. I den vestlige del, som her på typisk for området med sine meget uensartede dimensioner og materi- billedet, indrammes gaden af gedigne ældre boligkarreer, men bebyg- aler. Gasbeholderen ved Sundby Gasværk ses som vartegn for enden af Eksempler på halvåbne karreer i 3-4 etager med nyere gelsen langs gaden varierer i øvrigt i alder, karakter og proportioner. vejen. bebyggelse findes ved Moselgade og Ålandsgade. Stok- bebyggelser forekommer dels fritliggende som i den smukt proportionerede bebyggelse Sundparken, der spil- ler fint sammen med friområdet Lergravsparken, dels indpasset i den omkringliggende karréstruktur som ved Nyrnberggade. Bebyggelserne er typisk 4-5 etager høje med varierende tagformer. I industrikvartererne omkring Strandlodsvej og Vermlands- gade fremtræder bebyggelsen meget blandet - i alle tæn- kelige materialer, tagformer og dimensioner, præget af virksomhedernes skiftende behov. I den sydlige del af in- dustrikvarteret - mod kysten - er det planlagt at industri- områderne nedlægges og erstattes af nyt etageboligbyg- Sundparken er en smukt proportioneret, stramt opbygget stokbebyggel- geri i 3-4 etager, som det kan ses ved det nye Byggeforeningen Broderskabet er en af de mange byggeforeninger i se med pensionistboliger opført 1940 af Københavns Kommune. Den boligområde mellem Engvej og Krimsvej. Sundbyerne. Langs de træbeplantede veje ligger ensartede dobbelthu- grønne parkkarakter spiller fint sammen med Lergravsparkens frodige se, her Krudtmøllegårds Allé. træbeplantning. Prøvestenen er domineret af benzin- og oliebeholdere i stort antal. Beholderne er fritstående, men opleves set fra Amager som en sammenhængende væg. Amagerværket og Amagerforbrænding ligger som meget store enkeltbygninger, hvis funktionelt betingede størrelse og store skorstene gør dem til vartegn. Villaer er den dominerende bebyggelsesform i den sydli- ge del af bydelen. Bebyggelse og vejnet er typisk planlagt for mindre områder ad gangen i takt med udstykningen. Inden for et enkelt område kan der være stor homogeni- tet i bebyggelsen. Flere områder langs Kastrupvej rum- mer bevaringsværdige byggeforeningshuse med ensartet Italiensvej er et af de fire grønne vejforløb mellem Amagerbrogade og byggeskik, både områder med lejligheder i dobbelthuse Lergravsparkens grønne rum indrammes af markante bygningsfronter, Amager Strandvej. Med sin brede træbeplantede midterrabat er den et og mere villaprægede områder. som her ved Lergravsvej. Vejen fører fra parken videre ud mod kysten markant grønt element i det vidtstrakte villaområde mod syd. som en af bydelens fire karakterfulde, tværgående forbindelser. Fra Kløvermarkens store grønne flade er der udsigt mod fjerntliggende vartegn i alle retninger - ikke mindst en storslået udsigt til Indre Bys og Christianshavns tårne. Trafikarealerne. De to ældste veje, Amagerbrogade og Industrikvarterernes veje som f.eks. Laplandsgade og Øresundsvej, er præget af deres lange udviklingshistorie. Strandlodsvej er brede og præget af den meget varierede Vejene er oprindeligt udlagt ret smalle, men siden udvi- bebyggelse i områderne. det flere gange, hvilket har skabt spring i facadelinierne for bebyggelser fra forskellige tider. Desuden er gaderne Amagerbanen har ikke mere nogen trafikal betydning, karakteriseret ved svage knæk og krumninger, der deler men har stor strukturerende betydning. Ved Store Mølle- gaderummet op og bringer nye bygninger i fokus, når vej er der i banens tracé anlagt et grønt bælte, og den man bevæger sig gennem gaderne. Langs den sydlige opleves med sin frodige beplantning som et grønt træk del af Amagerbrogade er bebyggelsen langs gaden opført gennem bydelen. som randbebyggelse og