Læs Analysen Genåbning Fase 2: Økonomiske Prioriteringer
Finansministeriet Erhvervsministeriet Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer Baggrund Der er 17. april truffet beslutning om en udvidelse af den første fase af en kon- trolleret genåbning. Dermed er der nu åbnet op for en del undervisning og børne- pasning, øvrig praksissektor og andre private sundhedsaktører og en række liberale erhverv, herunder frisører, massører og kosmetologer, samt kørelærere. En række restriktioner er imidlertid fortsat gældende. Det drejer sig blandt andet om: • Midlertidig grænsekontrol • Skærpede rejsevejledninger • Lukning af indendørs offentlige kulturarrangementer, kirker, biblioteker mv. • Forbud mod at modtage gæster i restauranter, cafeer og lukning af natklubber, diskoteker, barer, værtshuse mv. • Lukning af indkøbscentre, arkader, stormagasiner mv. • Lukning af indendørs sports og fritidsfaciliteter (badeland, sport, legeland, bio- grafer, fitness mv.) • Krav og retningslinjer til butikker • Begrænse trængsel i kollektiv trafik og mindre persontransport • Hjemsendelse af offentligt ansatte og opfordring til hjemmearbejde for private arbejdstagere • Forbud mod forsamlinger på over ti personer • Zoologiske haver og forlystelsesparker er opfordret til at holde lukket Der er tidligere udarbejdet et groft overslag over de økonomiske konsekvenser ved de forskellige nedlukningsforanstaltninger, der har indgået som en del af be- slutningsgrundlaget for fase 1 af genåbning. Denne analyse ser nærmere på betyd- ningen af de tilbageværende restriktioner ud fra et samfundsøkonomisk perspek- tiv. Videre analyser Analysen følger to spor. Det bemærkes, at der i spor 2 nedenfor om yderligere kvantificering af de forskellige tiltags påvirkninger på enkelte brancher søges at tage højde for både de erhverv, der har holdt lukket ved påbud, og de erhverv, der holder lukket som følge af opfordringer, fx zoologiske haver, forlystelsesparter og visse udvalgsvarebutikker.
[Show full text]