Koncept for Parkér Og Rejs

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Koncept for Parkér Og Rejs Koncept for Parkér og Rejs DEL 1 P&R er et vigtigt element i arbejdet med at reducere trængsel og begrænse klimapåvirkningen fra vejtrafikken. Ved at etablere attraktive P&R faciliteter er det muligt at gøre P&R til et konkurrencedygtigt alternativ til at tage bilen hele vejen. Derved styrkes den kollektive trafik og omfanget af biltrafik be- grænses. På den baggrund har Region Sjælland igangsat et omfattende P&R-projekt, der udføres i tre dele. Denne rapport omhandler første del, der består af tre faser. Der er skrevet et notat for hver af de tre faser. Denne rapport består af de tre notater der kan læses sammenhængende eller enkeltvis. Som bilag til fase 1 er der udarbejdet et notat om udenlandske erfaringer. Som bilag til fase to er der udarbejdet et notat om P&R med bus samt en interview analyse blandt P&R rejsende ved Greve St. Materiale i denne rapport: Notater: • Fase 1: Erfaringer • Fase 2: Behov og potentialer • Fase 3: Koncept Bilag: • Bilag 1: Udenlandske erfaringer • Bilag 2: Busnotat • Bilag 3: Interviewanalyse Projektets anden del udføres på baggrund af analyserne i første del, idet der arbejdes videre med at konkretiserer konceptet for P&R i Region Sjælland med udgangspunkt i tre specifikke cases. Sluttelig vil der i projektets tredje del blive udarbejdet et forslag til strategi for Parker og Rejs i Region Sjælland. Koncept for Parkér og Rejs DEL 1 Region Sjælland P&R – Del 1 Fase 1. Opsamling af erfaringer Arbejdsnotat NOTAT 20.03.14 IH/PSA 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse ...................................................................... 1 1 Indledning .................................................................................... 1 2 Hovedresultater ............................................................................ 2 3 Tre typer P&R anlæg ..................................................................... 4 4 Den nuværende P&R i regionen. ................................................... 8 4.1 Omfanget af P&R på enkeltstationer ............................................... 8 4.2 P&R i de enkelte korridorer ............................................................ 9 4.3 P&R anlæg – forskellige typer ...................................................... 11 4.4 P&R anlæggenes udformning, belægning og vejvisning ................... 14 4.5 Markedsføring af anlæggene i regionen ......................................... 15 4.6 Organisering og finansiering ........................................................ 17 4.7 Om styring af parkeringen ........................................................... 17 4.8 Konkurrencen mellem tog og bil ................................................... 18 5 De P&R-rejsende – adfærd og holdninger. .................................. 19 5.1 Parkanternes tilfredshed ............................................................. 19 5.2 Rejsens udgangspunkt og destination ........................................... 21 6 Metoder til behov og potentialevurderinger ................................ 25 7 P&R – med cykel ......................................................................... 26 8 P&R – med bus ............................................................................ 28 8.1 P&R bil-bus ved Nærum Station ................................................... 28 8.2 Planer for P&R bil-bus i Region Sjælland ....................................... 30 9 Om organisering og finansiering ................................................. 31 9.1.1 Terminalsamarbejdet ............................................................ 31 9.1.2 Principielle organisationsmodeller ........................................... 32 9.1.3 DSB´s pulje til ”P&R” ............................................................ 33 10 Baggrundsmateriale .................................................................... 35 10.1 PORSH – Erfaringer og perspektiver ........................................ 35 10.2 Spørgekortanalyse - Baggrundsoplysninger .............................. 38 11 Litteratur .................................................................................... 40 1 Indledning Dette arbejdsnotat omhandler første fase af første del af projektet om P&R i Region Sjælland. Det beskriver de erfaringer med P&R der er indhentet i projektet. I notatet betegner P&R generelt rejser, hvor den rejsende starter i bil, parkerer ved en station, og fortsætter rejsen i tog (og omvendt på tilbagevejen). Andre former for P&R benævnes specifikt fx kombinationen af P&R cykel-tog og P&R bil-bus. Antal parkanter på P&R pladser angiver antallet opgjort på hverdage på ét tidspunkt indenfor normal arbejdstid. Region Sjælland P&R – Del 1 Fase 1. Opsamling af erfaringer - Arbejdsnotat 2 Hovedresultater Projektet med indsamling af viden og erfaringer fra de nuværende P&R anlæg i Region Sjælland, fra andre steder i Danmark (ikke mindst Hovedstadsområdet) og fra udlandet, har resulteret i en række hovedresultater, der kort er oplistet i dette afsnit. Generelle resultater Ud fra foreliggende materiale fx om antal parkanter på station i Region Sjælland I, egne besigtigelser og en spørgekortanalyse, der er gennemført som led i opgaven (jf. afsnit 5) kan der fremhæves følgende overordnede resultater: • Der er 37 P&R anlæg ved stationer i Region Sjælland, hvor der holder mindst 10 parkanter (ud af ca. 86 stationer). • Stort set alle P&R anlæggene i regionen har fast belægning og beplantning. De fleste er belyst og har ikke restriktioner i forhold til hvem der må parkere på pladserne. Det er kun på Roskilde, Holbæk og Slagelse stationer, at parkanterne afkræves rejsehjemmel for at benytte pladserne. Det er kun på P&R anlægget i Køge, at der er dynamiske skilte. • Den største nuværende P&R station i regionen er Køge. Her parkerer der ca. 575 biler. • I alt er der 4.600-4.800 P&R parkanter i regionen, hvoraf langt hovedparten (op mod 90 %) rejser til Hovedstadsregionen. • Langt hovedparten af de P&R–rejsende benytter anlæggene ofte. 8 ud af 10 benytter anlæggene mindst 3 gange om ugen. • Der er en ret stor andel af anlæggene (omkring halvdelen), hvor der enten er, eller er en tendens til kapacitetsproblemer i forhold til antallet af bilparkeringspladser. Der er også behov for mere cykelparkering ved mange stationer. • En stor andel af de P&R rejsende er lokale. Omkring halvdelen har mindre end 5 km i fugleflugt mellem bolig og den station de parkerer ved. • Det er ca. 6 % af pendlerne i Region Sjælland der benytter P&R, og tilsvarende er det også ca. 6 % af de togrejsende, der er P&R-rejsende. • Der er ca. dobbelt så stor en andel der foretager P&R i Korsør- transportkorridoren, sammenlignet med de øvrige transportkorridorer. Det hænger formentlig sammen med, at det også er i Korsørkorridoren, at der er det bedste kollektive udbud. Ud fra spørgekortanalysen, erfaringerne fra det tidligere PORSH-samarbejde II , samt fra flere udenlandske erfaringer kan det konkluderes. Kriterier for succes • Der er en afgørende parameter for velfungerende P&R, hvor trafikanterne generelt er tilfredse, at der er tilstrækkelig parkeringskapacitet. I øvrigt en ret indlysende konklusion. Side 2 Region Sjælland P&R – Del 1 Fase 1. Opsamling af erfaringer - Arbejdsnotat • For at et P&R anlæg bliver en succes forudsætter det, at det kollektive udbud er attraktivt for bilisten. Fx skal rejsetiden i tog og rejsens pris være konkurrencedygtig, i forhold til at foretage den samme rejse i bil. Bilisterne kan ikke lokkes til at anvende et anlæg de ikke finder attraktivt. • Spørgekortanalysen viser specifikt, at de rejsende vælger P&R: o For at undgå trafik/kø på motorvejen o På grund af mangel på p-pladser og dyre parkeringsafgifter i København o Fordi togrejsen er billigere, hurtigere og mere afstressende o På grund af muligheden for at arbejde/læse i toget, frem for at sidde i kø. Brugernes tilfredshed Ud fra spørgekortanalysen ses det endvidere, at brugerne generelt er tilfredse med de nuværende P&R anlæg. Den minoritet (ca. 10 %), der angiver problemer er oftest utilfredse med kapaciteten og herudover i mindre grad med belægningen, belysningen, mangel på overvågning mv. I projektet er der, ud fra den foreliggende viden fra spørgekortanalysen samt Opdeling i typer ud fra en konkret vurdering af det enkelte P&R anlægs størrelse og beliggenhed, foretaget en opdeling af de nuværende 37 P&R-anlæg i tre typer: A. 18 anlæg, der er primært benyttes af lokale B. 18 anlæg der ud over lokale rejsende også tiltrækker P&R-rejsende fra et større opland. C. 1 anlæg (Ølby), der er beliggende i (næsten) direkte tilknytning til en motorvej, og hvor anlægget dermed har mulighed for at tiltrække bilister direkte fra motorvejen og dermed fra et stort opland. Opdelingen er vejledende og nærmere undersøgelser bør iværksættes på konkrete anlæg, forud for eventuelle tiltag og udbygninger. Opdelingen er dog nyttig i forhold til de fremadrettede overvejelser i projektets anden del, om forslag til tiltag på udvalgte lokaliteter. Et P&R anlæg ved den kommende Køge Nord Station, samt eventuelle anlæg ved Roskilde Vest og ved Tureby vil blive type C-anlæg III . Det er kun på type C anlæg, at det er aktuelt at overveje skiltning på motorvejen, der kan informere bilisterne om P&R-alternativet. Pt. er det ikke muligt at opsætte denne type skilte på motorvejen. Ud fra den viden der er opnået via de gennemførte undersøgelser, fra Markedsføring foreliggende materiale samt fra de gennemførte workshops kan det konstateres at P&R kun sjældent og kun i ret begrænset omfang i markedsføres i Danmark. I enkelte af DSB´s gamle Harryreklamer blev der
Recommended publications
  • Nej Til S-Tog Til Roskilde. Hvorfor? Og Hvad Så?  Nej Til S-Tog Til Roskilde
    Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark2 1. Baggrund Projekt ”S-tog til Roskilde” blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsek- toren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt ”S-tog til Roskilde” standset dagen før tredjebehand- ling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at frem- lægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efter- følgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt før- te til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: • Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde • Etape 2 med - i tillæg til etape 1 – direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt.
    [Show full text]
  • Dias Nummer 1
    En region i udvikling Femern broen Femern broen Øresundsbroen Størrelsesforhold Femern broen og Øresundsbroen Udbygning af danske landanlæg •Jernbanestrækningen Ringsted – Rødby elektrificeres •Jernbanestrækningen Vordingborg – Rødby udbygges med undtagelse af Storstrømsbroen til dobbeltspor •Opgradering af motorvejen Sakskøbing – Rødby (bedre tilslutningsanlæg ved Rødby og støjforbedringer) Udbygning af tyske landanlæg • Tyskland sikrer tilstrækkelig kapacitet på jernbanestrækningen mellem Bad Schwartau og Puttgarden • Jernbanestrækningen Lübeck – Puttgarden elektrificeres • De tyske jernbaneanlæg udbygges til dobbeltspor senest 7 år efter åbningen af kyst til kyst forbindelsen • Vejforbindelsen Heiligenhafen – Puttgarden udbygges til en firesporet motortrafikvej (Femern Sund – broen forbliver tosporet) Hvordan finansieres forbindelsen? Beløb Fordeling (Mia. kr.) (I pct.) Vejtrafik 29,4 64 Jernbanetrafik 5,7 12 TEN – støtte 4,6 10 Den danske stat 0,0 0 Den tyske stat 6,2 14 I alt 45,9 100 Heraf: Kyst til kyst 32,0 70 Danske landanlæg 7,0 15 Tyske landanlæg 6,9 15 Femern Bælt Forbindelsen – i forhold til andre store byggeprojekter Prognose og realiseret trafik 30.000 biler 26.000 togpassager 6.000 biler 30.000 passager 19.000 biler 29.000 togpassagerer 7.700 biler 3.700 pass. Erhvervsudviklingen i DK følger de store infrastrukturprojekter Femern Bælt Regionen Den grønne trafikkorridor Oslo Stockholm Hamburg Berlin Skandinavisk baneplan • Ny infrastruktur i verdensklasse • Jernbanen som vækstdriver • Fordobling af banens kapacitet og præstation • Sverige: 650 km Danmark: 200 km Tyskland: 160 km Berlin Rejsetider fra Kastrup/København Skandinavisk - eksempel hurtigtog baneplan • Ny infrastruktur i verdensklasse • Jernbanen som vækstdriver 1:00 0:30 • Fordobling af banens 2:00 1:30 kapacitet og præstation • Sverige: 650 km Danmark: 200 km Tyskland: 160 km 3:15 Berlin Storebæltsforbindelsens succes 12 Mio.
    [Show full text]
  • Dæmningen Medlemsblad for Toreby Sejlklub Nr
    Dæmningen Medlemsblad for Toreby Sejlklub Nr. 2, juli 2019 - 39. årgang TEMA: Truende skyer over fritidssejlerne i Nykøbing Optrækkende uvejr over Femø Havn. Foto: Palle Tørnqvist Toreby Sejlklub Dæmningen 2, Sundby L 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 78 01 Formanden har ordet [email protected] www.toreby-sejlklub.dk Bestyrelse Havne- og pæleudvalg å grund af påsken havde vi i år den fælles søsætning I pinsen havde vi den traditionelle fællestur, der igen år en uge senere end sædvanlig. Påskelørdag den 20. gik til Maltrup Vænge. Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub Formand: Jan Krastrup, Formand: Jan Krastrup. Tlf. 23 30 88 86. P Humlevænget 1, april indledte vi officielt sæsonen med den traditionelle tog godt imod os, og de gjort alt for, at vi kunne have Sundby L. Næstformand: Tonny Cranø. Tlf. 40 10 94 84. standerhejsning. nogle fantastiske dage i deres klub. Festudvalget havde 4800 Nykøbing F. Karsten Pagh. Tlf. 22 28 74 03. Vejret i hele april måned var mildt og temperaturen var en overraskelse i ærmet, idet de havde hyret et fem Tlf. 23 30 88 86. Henrik Lundvaldt. Tlf. 20 14 26 01. Flemming Hermund. Tlf. 20 91 75 13. tilstrækkelig høj til, at vi alle havde god tid og gode be- mands orkester til at underholde os om aftenen pin- Næstformand: Hans Lund, tingelser for at få klargjort vores både, så de var klar til selørdag. Mokka Band hed orkesteret, og de spillede Bøgevej 10, Systofte Skovby. Pladsudvalg den fælles søsætning i weekenden den 27. og 28. april. populær musik, der fik alle på dansegulvet.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Væsentlighedsvurdering Af Påvirkning På Natura 2000-Område I Forbindelse Med Etablering Af Råstofgrav
    DBNL/16.06.2020 Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område i forbindelse med etablering af råstofgrav Baggrund I forbindelse med Ringsted-Femern projektet er der behov for materialer til anlæggelse af den dobbeltsporet jernbane til Rødby/Femern. Banedanmark har således undersøgt muligheden for at indvinde råstoffer (primært moræneler samt en mindre mængde smeltevandssand) på en nærliggende mark, der i forvejen er midlertidig eksproprieret til projektet. Det drejer sig om matrikel 2a Nagelsti By, Toreby, Lolland, Guldborgsund Kommune. Råstofgraven ligger ikke i et graveområde udlagt i Regionplan 2016. Det ansøgte indvindingsområde udgør 1,5 ha (15.000 m2). Det ansøgte område består af landbrugsareal, og tilhører ejendommen Engmosevej 6A, 4800 Nykøbing F. Der forventes at kunne indvindes ca. 48.000 m3 råstoffer. Der graves kun over grundvandsspejlet. Råstofgraven forventes at være aktiv i 3-4 måneder inden for perioden 1. marts – 1. oktober 2021. Det kan blive relevant at udgrave en lille restmængde i 2022. Herefter lukkes råstofgraven ned og arealet ”reetableres” i henhold til efterbehandlingsplanen. Som en del af projektet søges Region Sjælland om tilladelse i henhold til §52 til genopfyldning af råstofgraven med ren, men geoteknisk dårlig jord fra Banedanmark anlægsarbejde på banestrækningen lige nord for råstofgraven. Opnås tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil råstofgraven blive fyldt op, og arealet reetableret til markareal i 2021 eller evt. 2022. Gives der ikke tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil arealet reetableres som naturområde uden offentlig adgang. Matriklen, hvor råstofgraven søges etableret, grænser op til Natura 2000-område nr. 173; Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Arealet inden for Natura 2000-området, der ligger mellem jernbanen og råstofgraven, kaldes Engmosen.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
    [Show full text]
  • Femern Bælt Forbindelsen Medfører Stigende Huspriser
    Nr. 4. OKTOBER 2009 DIREKT RO CODOLORER SUB · RADOLE AESTING ETUERCILLA FA · ROMILLA CON ESSECTE MILORER SU · DES AESTING ET DOLOJSU IUERCILLA DIREKT INFORMATIONINFOrmatiON OMOM FEMERNFEMERN BÆLTBÆlt REGIONENREGIONEN · INFINFORMATIONENOrmatiONEN ÜÜBERBER DIEDIE fehmarnbeltFEHMARNBELT-REGION-REGION ·· NNR.R. 9 8. · MDECEMBERARTS/MÄR Z2010 2011 Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser I Femern Bælt regionen som følge af den faste forbindelse priserne i Hamborg/København og ver, afhænger dog af, hvor hurti- Verdens længste over Femern Bælt. priserne på ejendomme i nærom- ge forbindelser man får mellem sænketunnel. vil huspriserne stige i Ejendomsværdien i Femern Bælt rådet til Femern Bælt. København og Hamborg. Priserne takt med togenes ha- korridoren fra Hamborg til Køben- Når forbindelsen står klar, vil op- stiger i takt med hastigheden, vi- Längster Absenktunnel havn vil ryge i vejret, hvis der bliver landet og områderne tæt på Fe- ser rapporten om de regionale ud- der Welt. stighed, viser en ny etableret en højhastighedsforbin- mern Bælt blive attraktive pendler- viklingsperspektiver i Femern Bælt Side 14/Seite 13 analyse. delse mellem metropolerne. områder, og derfor vil huspriserne regionen. Det viser en analyse af Femern stige en del, uden at det bliver lige Læs mere på side 10 og 11. 3 milliarder euro. Så meget Bælt forbindelsens påvirkning af så dyrt som inde i hovedstadsom- kan ejendommene i Femern Femern Bælt regionen. råderne. Bælt regionen stige i værdi I dag er der enorme forskelle på Hvor store prisstigningerne bli- Et nyt rekreativt landskab kan vokse frem på kysten. Ein neues Erholungsgebiet an der Küste. Side 15/Seite 16 Femern Bælt-forbindelsen styrker Nordeuropas logistik-centre.
    [Show full text]
  • The Sund Route” Is One of Almost 20 Panorama Routes Near Denmark's Coastline
    ”The Sund Route” is one of almost 20 panorama routes near Denmark's coastline. Panorama routes are quality cycle routes with places to stay, eat and special places to see. Views and insights are the keywords for the routes, as they take you to vantage points and special locations in the countryside. The panorama routes are part of the project ”Powered by Cycling: Panorama”, supported by the EU’s regional fund The Sund Route 44 km If there was a competition for the most beautiful cycle tours in Denmark, the Sund Route would be one of the finalists. The tour around Guldborg Sund passes through beech forests, villages and majestic countryside - for the most part with a glimpse of the Sund Where the route takes us You can start the tour anywhere you like but the route described here – so if you have trailers with you, it is recommended you take the country starts at Slotsbryggen, Nykøbing Falster. road to Majbølle instead. In Majbølle the sights to see include Majbølle Church and Majbølle Mill. The tour starts from a delightful spot at Strandboulevarden with the Sund to your left. When the Strandboulevard finishes, the route takes you From the bird reserve in Majbølle Nor (6) there is a unique view over through Indianerstien - a tunnel of trees where the tops of the trees seem Guldborg Sund and to Hjelm Island. to become encircled. Ny Kirstineberg Gods (1) offers B&B in the best manorial style with well-appointed rooms on a personal scale. It is open On the stretch before Hamborgskoven, cycle along Guldborgvej.
    [Show full text]
  • Høringssvar Til Forslag Til Guldborgsund
    Nina Munk Plan og Byggeri Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Dato: Brevid: 2166498 Udkast Alléen 15 4180 Sorø Høringssvar til Forslag til Guldborgsund Kommuneplan 2013 - 2025 Tlf.: 70 15 50 00 Region Sjælland har modtaget Forslag til Guldborgsund Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Ledelsessekretariatet @regionsjaelland.dk Regionsrådet arbejder efter den regionale udviklingsstrategi 2012- www.regionsjaelland.dk 2015, og Vækstforum arbejder efter erhvervsudviklingsstrategien 2011-2014, der udgør en del af grundlaget for den regionale udviklings- strategi. Inden for disse strategiske ramme har Regionsrådet og Vækst- forum igangsat en række aktiviteter, der understøtter mulighederne for at udnytte potentialerne i den faste forbindelse over Femern Bælt til at skabe vækst, udvikling og beskæftigelse i Guldborgsund Kommune. Sammen med forslaget til Guldborgsund Kommuneplan 2013 tegner strategierne et billede af, hvordan kommunen og regionen kan skabe et konstruktivt samspil om at fremme den regionale vækst og beskæftigel- se. Der er som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen frem- sendt lovforslag i høring, der indebærer, at den regionale udviklings- strategi og erhvervsudviklingsstrategien fremover samles i én ny samlet vækst- og udviklingsstrategi. Kommunerne vil skulle forholde sig til denne strategi i de kommunale planer, herunder i erhvervsudviklings- indsatsen. Regionen ser positivt på, at der hermed fremover lægges op- til et endnu stærkere fundament for en sammenhængende regional og kommunal indsats. Forslag til Guldborgsund Kommuneplan 2013-2025 indeholder visio- ner, strategier og målsætninger, der har direkte sammenhæng med Re- gion Sjællands ønsker for den fremtidige udvikling i regionen, f.eks. i forhold til energiforbrug og ressourceoptimering, infrastruktur og rå- stoffer. Energiforbrug og ressourceoptimering Region Sjælland vil gerne kvittere for det gode samarbejde, der hidtil har været mellem Guldborgsund Kommune og regionen inden for kli- Side 1 ma- og energiområdet.
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • 31627 Regionalplan2005-17.Indd
    Regionplan 2005-2017 Regionplan 2005-2017 December 2005 Storstrøms Amt ISBN NR: 87-91994-10-1 3316271627 RRegionalplan2005-17.inddegionalplan2005-17.indd 1 227/11/067/11/06 112:41:562:41:56 Udgivet af: Storstrøms Amtsråd, Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Telefon 54 84 48 00 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.stam.dk Udgivelseår: 2006 Foto på omslag: Jan Kofoed Winther Foto: Medarbejdere ved Storstrøms Amt. Kort: Grundmateriale KMS 1992/KD, 86.1037 Redaktion & Layout: Natur- og Plankontoret ISBN: 87-91994-10-1 Sats og tryk: Grafikom a|s 3316271627 RRegionalplan2005-17.inddegionalplan2005-17.indd 2 227/11/067/11/06 112:42:162:42:16 Regionplan 2005 - 2017 December 2005 Storstrøms Amt Indhold Opbygning og amtsrådets overordnede mål ............................................................5 1 BOSÆTNING OG ERHVERVSUDVIKLING – sundhed, velfærd og trivsel ....................13 1.1 Regionalt og internationalt samarbejde ......................................................................... 20 1.2 Samarbejde for Lokal Agenda 21 .................................................................................... 24 1.3 Landdistriktspolitik ............................................................................................................ 26 1.4 Erhvervspolitik ................................................................................................................... 30 1.5 Transportpolitik ................................................................................................................. 32 1.6 Uddannelses-
    [Show full text]
  • Høringsnotat Trafikplan 2017-2032
    Høringsnotat Trafikplan 2017-2032 April 2019 3 Høringsnotat Forord Forord Dette høringsnotat er udarbejdet som dokumentation af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens høring af ”Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032”. I notatet præsenteres de indkomne bemærkninger og forslag fra høringsparterne på et summarisk niveau. I bilag 1 er der en samlet liste over indkomne høringssvar. Høringssvarene kan ligesom dette notat findes på www.trafikstyrelsen.dk. I perioden fra den 24. november 2017 til den 26. februar 2018 har trafikplanen været i høring hos kommuner, regioner, trafikselskaber, togoperatører og infrastrukturforvaltere, Dansk Industri og andre interessenter. Høringsudgaven er udsendt direkte til høringsparterne, som også har haft mulighed for at deltage i et dialogmøde om planen den 24. april 2017 og et informationsmøde den 8. januar 2018. Høringsudgaven har desuden været tilgængelig på www.tbst.dk. Formålet med høringen har været at få kvalificeret arbejdet med en samlet trafikplan for den statslige jernbane. Det er tredje gang, en sådan er udarbejdet, og der er brug for dialog med kommuner, regioner, trafikselskaber, togoperatører og infrastrukturforvaltere – som input til de politiske forhandlinger om fremtidens togtrafik. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget 92 høringssvar, og vil gerne sige tak for de mange bemærkninger og forslag, vi har modtaget. Der er indkommet høringssvar fra hele sektoren og udover høringsparterne har en række andre interessenter benyttet sig af muligheden for at afgive høringssvar. Alle høringssvar er sendt til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, sammen med høringsnotatet. Trafikplanen for 2017-2032 bliver ikke opdateret ift. høringsudgaven. Der er sket så meget siden høringsudgaven fra november 2017, at en opdatering reelt svarer til en ny trafikplan – som derfor nødvendigvis ville skulle i høring på ny.
    [Show full text]