DOCSLIB.ORG

31627 Regionalplan2005-17.Indd

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
31627 Regionalplan2005-17.Indd Regionplan 2005-2017 Regionplan 2005-2017 December 2005 Storstrøms Amt ISBN NR: 87-91994-10-1 3316271627 RRegionalplan2005-17.inddegionalplan2005-17.indd 1 227/11/067/11/06 112:41:562:41:56 Udgivet af: Storstrøms Amtsråd, Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Telefon 54 84 48 00 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.stam.dk Udgivelseår: 2006 Foto på omslag: Jan Kofoed Winther Foto: Medarbejdere ved Storstrøms Amt. Kort: Grundmateriale KMS 1992/KD, 86.1037 Redaktion & Layout: Natur- og Plankontoret ISBN: 87-91994-10-1 Sats og tryk: Grafikom a|s 3316271627 RRegionalplan2005-17.inddegionalplan2005-17.indd 2 227/11/067/11/06 112:42:162:42:16 Regionplan 2005 - 2017 December 2005 Storstrøms Amt Indhold Opbygning og amtsrådets overordnede mål ............................................................5 1 BOSÆTNING OG ERHVERVSUDVIKLING – sundhed, velfærd og trivsel ....................13 1.1 Regionalt og internationalt samarbejde ......................................................................... 20 1.2 Samarbejde for Lokal Agenda 21 .................................................................................... 24 1.3 Landdistriktspolitik ............................................................................................................ 26 1.4 Erhvervspolitik ................................................................................................................... 30 1.5 Transportpolitik ................................................................................................................. 32 1.6 Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik ....................................................................... 35 1.7 Kulturpolitik ....................................................................................................................... 39 1.8 Vej-, Natur- og Miljøpolitik ............................................................................................... 42 1.9 Turisme og friluftsliv .......................................................................................................... 44 1.10 Social- og psykiatripolitik ................................................................................................. 47 1.11 Sundhedspolitik ............................................................................................................. 50 2 BOSÆTNING OG ERHVERV .......................................................................................55 2.1 Byer og service .....................................................................................................58 2.1.1 Arealer til offentlig og privat service ................................................................................ 63 2.1.2 Detailhandel ..................................................................................................................... 66 2.2 Byvækst og erhvervslokalisering ...................................................................................... 71 2.2.1 Arealer til erhvervsformål, herunder arealer til særligt forurenende virksomheder ..... 74 2.2.2 Konkrete nye arealudlæg .................................................................................................77 2.3 Landsbyerne og det åbne land ....................................................................................... 88 3 FERIE OG FRITID .........................................................................................................91 3.1 Friluftsliv ............................................................................................................................ 94 3.2 Besøgscentre og større anlæg til udendørs sport .......................................................... 97 3.3 Sommerhusområder .......................................................................................................101 3.4 Hoteller ............................................................................................................................102 3.5 Campingpladser .............................................................................................................105 3.6 Fritidshavne .....................................................................................................................107 4 TRAFIK OG TRANSPORT ......................................................................................... 109 4.1 Det overordnede vejnet ................................................................................................... 111 4.2. Cykelstier langs det overordnede vejnet ........................................................................120 4.3 Femern Bælt forbindelsen ..............................................................................................124 4.4 Kollektiv trafik, herunder jernbaner ................................................................................126 4.5 Trafikhavne og erhvervshavne........................................................................................130 4.6 Flyvepladser .....................................................................................................................132 5 TEKNISKE ANLÆG .................................................................................................. 133 5.1 Affaldsbehandling og -deponering ...............................................................................135 5.2 Anvendelse og udlæg af (uforurenet) jord i landskabet ................................................141 5.3 Spildevandsanlæg ..........................................................................................................143 5.4 Havbrug ...........................................................................................................................145 5.5 Telemaster ........................................................................................................................147 5.6 Forsvarets anlæg .............................................................................................................148 5.7 Energiforsyning og kraftvarmeværker .............................................................................151 5.7.1 Elforsyning ........................................................................................................................152 5.7.2 Naturgas ...........................................................................................................................155 5.8 Vindmøller ........................................................................................................................157 6 AREAL OG NATURINTERESSER ................................................................................. 165 6.1 Jordbrugsområder ...........................................................................................................167 6.2 Skovrejsningsområder ......................................................................................................171 6.3 Lavbundsarealer ..............................................................................................................174 6.3.1 Vandmiljøplan II - potentielle vådområder ....................................................................175 6.4 Råstofindvindingsområder ..............................................................................................176 6.5 Jordbrugs- og beskyttelsesområder ...............................................................................182 6.5.1 Regionale naturbeskyttelsesområder .............................................................................185 6.5.2 Regionale friluftsområder ................................................................................................186 6.5.3 Internationale naturbeskyttelsesområder.......................................................................187 6.6 Økologiske forbindelser ....................................................................................................191 6.7 Regionale naturparker .....................................................................................................192 6.8 Geologiske interesseområder .........................................................................................195 6.9 Større uforstyrrede landskaber ........................................................................................198 6.10 Kystnærhedszonen ......................................................................................................... 200 6.11 Kirkeomgivelser ............................................................................................................... 206 6.12 Kulturmiljø ........................................................................................................................ 208 6.13 Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning .....................................................................213 6.13.1 Drikkevandsområder ......................................................................................................216 6.13.2 Nitratfølsomme indvindingsområder ..............................................................................221 6.13.3 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse .................................................................. 224 6.13.4 Vandforsyning ................................................................................................................. 229 7 MILJØBESKYTTELSE ................................................................................................. 231 7.1 Vandmiljø ........................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
    [Show full text]
  • Denemarkenbeleef En Ontdek Oost-Deense Eilanden Fikse Kortingen Op Attracties Met Uw Scandlines Veerticket
    DICHTERBIJ DAN JE DENKT DenemarkenBeleef en ontdek Oost-Deense eilanden Fikse kortingen op attracties met uw Scandlines veerticket Tot 20% KORTING Sjælland Møn Lolland-Falster Rødby VEER NAAR PUTTGARDEN 30 MIN. UTRECHT 580 KM. dansk Korting op diverse attracties in Oost-Denemarken! Korting op attracties met Scandlines veerticket 1. Knuthenborg Safaripark Gilleleje 2. Middelaldercentret 16 Lolland-Falster 3. Geocenter Møns Klint 4. Geomuseum Faxe 15 Noord-Sjælland 5. Cold War Museum Stevnsfort Kopenhagen 6. Liselund Slot 11 7. Gavnø Slot & klimpark 13 14 12 8. Vikingnederzetting Trelleborg 10 9. Fuglsang Kunstmuseum Zuid-Sjælland Tot 10. Den Blå Planet 8 11. Experimentarium 20% 4 12. Tivoli Kopenhagen 5 KORTING 13. Sightseeing Kopenhagen 7 14. Vikingschepenmuseum Knuthenborg Roskilde 6 Møn 15. Louisiana Museum of 3 Modern Art Lolland-Falster 16. Kronborg Slot, 1 2 Museet for Søfart 9 Safaripark VEER RØDBY PUTTGARDEN 30 MIN. Rødby PUTTGARDEN UTRECHT 580 KM. Knuthenborg is het grootste safaripark van Noord-Europa, u Knuthenborg Safaripark Wanneer u via Dansk.nl een Scandlines ticket voor de overtocht beleeft de dieren van dichtbij, zonder hekken of tralies. U rijdt Maglemerporten van Puttgarden naar Rødby heeft geboekt, kunt u in Denemarken met eigen auto over de savanne en ontmoet tijgers, neushoorns, Knuthenborg Allé gebruik maken van korting op de entree voor diverse attracties. bizons, kangaroes en veel andere ‘wilde’ dieren. Onlangs zijn er DK-4930 Maribo een aantal dino’s komen wonen in het bos van Knuthenborg. dansk De onderzoekers van het dinocamp zijn heel blij, want ook de www.knuthenborg.dk Hoe krijgt u korting? grootste dino ter wereld woont nu in Knuthenborg! Voor de U ontvangt de korting aan de kassa van de attracties op kinderen is er de grootste natuurspeelplaats van Denemarken.
    [Show full text]
  • ”Forslag Til Landsplandirektiv for Udvikligsområder I
    Erhvervsstyrelsen 8. marts 2019 Dahlerupsvej Pakhus Brevid: 4276915 Sagsnr.: 356434 2100 København Ø Lolland Kommune Sendt til: [email protected] Teknik- og Miljømyndighed Postadresse Jernbanegade 7 4930 Maribo Høringssvar fra Lolland Kommune – ”Forslag til Landsplandirektiv for Tlf.: 54 67 67 67 Fax: 54 67 67 68 udvikligsområder i Kystnærhedszonen”. [email protected] Lolland Kommune fremsender hermed høringssvar på ”Forslag til www.lolland.dk Landsplandirektiv for udviklingsområder i Kystnærhedszonen, med Kontaktperson bemærkninger til følgende ansøgte udviklingsområder i forslaget: Helle Vanman Jørgensen Planer og Kort § 21 Dannemare Strand, Lollandske Sydkyst (side 21) Tlf.: 54676430 [email protected] § 22 Hestehoved, Nakskov (side 22) § 24 Kramnitse Nord, Lollandske Sydkyst (side 24) Bandholm, der indgår i Lolland Kommunes ansøgning, men som ikke indgår i forslaget til landsplandirektivet. § 21 Dannemare Strand og § 24 Kramnitse Nord Afgrænsningen i forslag til landsplandirektiv stemmer ikke overens med afgrænsningen i det, til ansøgningen, tilhørende ”Tillæg til Plan- og Udviklingsstrategi 2016-2030. Forklaringen kan være, at der er sket en teknisk fejl ifm. oploadningen af de tekniske kort, idet det fremsendte kort, er det samme, som det der indgår i ansøgningen af omplacering af sommerhusområder. Afgrænsningen af de to ansøgte områder er derfor mindre, end det ønskede areal. De ønskede afgrænsninger er tænkt i sammenhæng med afgrænsningerne for ansøgning om omplacering af sommerhusområder, for at skabe muligheder for at planlægge for en bedre sammenhæng og synergi imellem sommerhusområderne Dannemare Strand, Hummingen og Kramnitse, på den sydlollandske kyst. Hensigten er at styrke områderne, som helhed, ud til Femern Bælt og realisere potentialeplanen ”Hele Danmarks Sydkyst”, med de muligheder der skabes med den kommende Femern Bælt forbindelse, og den stigende tyske interesse for Lolland.
    [Show full text]
  • Dias Nummer 1
    En region i udvikling Femern broen Femern broen Øresundsbroen Størrelsesforhold Femern broen og Øresundsbroen Udbygning af danske landanlæg •Jernbanestrækningen Ringsted – Rødby elektrificeres •Jernbanestrækningen Vordingborg – Rødby udbygges med undtagelse af Storstrømsbroen til dobbeltspor •Opgradering af motorvejen Sakskøbing – Rødby (bedre tilslutningsanlæg ved Rødby og støjforbedringer) Udbygning af tyske landanlæg • Tyskland sikrer tilstrækkelig kapacitet på jernbanestrækningen mellem Bad Schwartau og Puttgarden • Jernbanestrækningen Lübeck – Puttgarden elektrificeres • De tyske jernbaneanlæg udbygges til dobbeltspor senest 7 år efter åbningen af kyst til kyst forbindelsen • Vejforbindelsen Heiligenhafen – Puttgarden udbygges til en firesporet motortrafikvej (Femern Sund – broen forbliver tosporet) Hvordan finansieres forbindelsen? Beløb Fordeling (Mia. kr.) (I pct.) Vejtrafik 29,4 64 Jernbanetrafik 5,7 12 TEN – støtte 4,6 10 Den danske stat 0,0 0 Den tyske stat 6,2 14 I alt 45,9 100 Heraf: Kyst til kyst 32,0 70 Danske landanlæg 7,0 15 Tyske landanlæg 6,9 15 Femern Bælt Forbindelsen – i forhold til andre store byggeprojekter Prognose og realiseret trafik 30.000 biler 26.000 togpassager 6.000 biler 30.000 passager 19.000 biler 29.000 togpassagerer 7.700 biler 3.700 pass. Erhvervsudviklingen i DK følger de store infrastrukturprojekter Femern Bælt Regionen Den grønne trafikkorridor Oslo Stockholm Hamburg Berlin Skandinavisk baneplan • Ny infrastruktur i verdensklasse • Jernbanen som vækstdriver • Fordobling af banens kapacitet og præstation • Sverige: 650 km Danmark: 200 km Tyskland: 160 km Berlin Rejsetider fra Kastrup/København Skandinavisk - eksempel hurtigtog baneplan • Ny infrastruktur i verdensklasse • Jernbanen som vækstdriver 1:00 0:30 • Fordobling af banens 2:00 1:30 kapacitet og præstation • Sverige: 650 km Danmark: 200 km Tyskland: 160 km 3:15 Berlin Storebæltsforbindelsens succes 12 Mio.
    [Show full text]
  • Om R Å Def Or Nyelsenyk Øb Ingmidtby
    BUDGET OMRÅDEFORNYELSE MIDTBY NYKØBING ARKITEKTER:JJW REDEGØRELSE 2020 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ............................................................... 5 BUDGETFORUDSÆTNINGER ........................................ 12 BUDGETAFTALE .......................................................... 14 RESULTATOVERSIGT ................................................... 19 FINANSIERINGSOVERSIGT .......................................... 20 BEVILLINGSOVERSIGT ................................................ 20 OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER .................. 21 ØKONOMIUDVALG .................................................... 24 Mål & Indikatorer ......................................................... 24 Politikområde: Finans ................................................... 28 Politikområde: Politik og erhverv ................................... 29 Politikområde: Administration ....................................... 32 SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG ............... 35 Udvalgsstrategi ............................................................ 36 Politikområde: Omsorg ................................................. 41 Politikområde: Folkesundhed ......................................... 49 Politikområde: Socialområdet ........................................ 53 Politikområde: SSO - Administration ............................... 60 BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG ............ 62 Udvalgsstrategi ............................................................ 63 Politikområde: Familierådgivning ...................................
    [Show full text]
  • Culture and National Church
    Microsoft Word − 04 Culture and church.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Culture and National Church Museums and cultural heritage Libraries Films and media Theatres Culture, economy and structure National Church Microsoft Word − 04 Culture and church.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Culture and National Church Museums and cultural heritage 16.1 million visits to museums In 2015, admission rates of Danish museums reached 16.1 million visitors. Of the 254 museums included in the statistics, 130 are subsidized by the state. Museums subsidized or owned by the state had 12.7 million visitors in 2015, equal to 79 per cent of the total number of visitors in 2015. In 2015, the zoological and botanical gardens had a total of 4.9 million visitors. Louisiana the most visited museum Louisiana The Art museum Louisiana account for the highest admission rates of 725,000 visitors. With a total of 580,000 visitors, Rundetårn is now ranked as num- ber two. Figure 1 Museums - the ten highest admission rates Louisiana Museum Rundetårn The National Museum, Prinsens Palais 2015 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 2014 Moesgård Museum The Old Town The Danish National Gallery Ny Carlsberg Glyptotek The Rosenborg Collection Frederiksborg Castle 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Thousand visits www.statbank.dk/mus Libraries Danes borrow fewer books The population continue to visit public libraries, but they do not borrow as many books as before. Lending of physical books was 26,8 million in 2015, which is 0,8 million fewer loans than the year before.
    [Show full text]
  • Væsentlighedsvurdering Af Påvirkning På Natura 2000-Område I Forbindelse Med Etablering Af Råstofgrav
    DBNL/16.06.2020 Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område i forbindelse med etablering af råstofgrav Baggrund I forbindelse med Ringsted-Femern projektet er der behov for materialer til anlæggelse af den dobbeltsporet jernbane til Rødby/Femern. Banedanmark har således undersøgt muligheden for at indvinde råstoffer (primært moræneler samt en mindre mængde smeltevandssand) på en nærliggende mark, der i forvejen er midlertidig eksproprieret til projektet. Det drejer sig om matrikel 2a Nagelsti By, Toreby, Lolland, Guldborgsund Kommune. Råstofgraven ligger ikke i et graveområde udlagt i Regionplan 2016. Det ansøgte indvindingsområde udgør 1,5 ha (15.000 m2). Det ansøgte område består af landbrugsareal, og tilhører ejendommen Engmosevej 6A, 4800 Nykøbing F. Der forventes at kunne indvindes ca. 48.000 m3 råstoffer. Der graves kun over grundvandsspejlet. Råstofgraven forventes at være aktiv i 3-4 måneder inden for perioden 1. marts – 1. oktober 2021. Det kan blive relevant at udgrave en lille restmængde i 2022. Herefter lukkes råstofgraven ned og arealet ”reetableres” i henhold til efterbehandlingsplanen. Som en del af projektet søges Region Sjælland om tilladelse i henhold til §52 til genopfyldning af råstofgraven med ren, men geoteknisk dårlig jord fra Banedanmark anlægsarbejde på banestrækningen lige nord for råstofgraven. Opnås tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil råstofgraven blive fyldt op, og arealet reetableret til markareal i 2021 eller evt. 2022. Gives der ikke tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil arealet reetableres som naturområde uden offentlig adgang. Matriklen, hvor råstofgraven søges etableret, grænser op til Natura 2000-område nr. 173; Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Arealet inden for Natura 2000-området, der ligger mellem jernbanen og råstofgraven, kaldes Engmosen.
    [Show full text]
  • Large Castles and Large War Machines In
    Large castles and large war machines in Denmark and the Baltic around 1200: an early military revolution? Autor(es): Jensen, Kurt Villads Publicado por: Imprensa da Universidade de Coimbra URL persistente: URI:http://hdl.handle.net/10316.2/41536 DOI: DOI:https://doi.org/10.14195/2183-8925_30_11 Accessed : 5-Oct-2021 17:35:20 A navegação consulta e descarregamento dos títulos inseridos nas Bibliotecas Digitais UC Digitalis, UC Pombalina e UC Impactum, pressupõem a aceitação plena e sem reservas dos Termos e Condições de Uso destas Bibliotecas Digitais, disponíveis em https://digitalis.uc.pt/pt-pt/termos. Conforme exposto nos referidos Termos e Condições de Uso, o descarregamento de títulos de acesso restrito requer uma licença válida de autorização devendo o utilizador aceder ao(s) documento(s) a partir de um endereço de IP da instituição detentora da supramencionada licença. Ao utilizador é apenas permitido o descarregamento para uso pessoal, pelo que o emprego do(s) título(s) descarregado(s) para outro fim, designadamente comercial, carece de autorização do respetivo autor ou editor da obra. Na medida em que todas as obras da UC Digitalis se encontram protegidas pelo Código do Direito de Autor e Direitos Conexos e demais legislação aplicável, toda a cópia, parcial ou total, deste documento, nos casos em que é legalmente admitida, deverá conter ou fazer-se acompanhar por este aviso. impactum.uc.pt digitalis.uc.pt Kurt Villads Jensen * Revista de Historia das Ideias Vol. 30 (2009) LARGE CASTLES AND LARGE WAR MACHINES IN DENMARK AND THE BALTIC AROUND 1200 - AN EARLY MILITARY REVOLUTION? In 1989, the first modern replica in Denmark of a medieval trebuchet was built on the open shore near the city of Nykobing Falster during the commemoration of the 700th anniversary of the granting of the city's charter, and archaeologists and interested amateurs began shooting stones out into the water of the sound between the islands of Lolland and Falster.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
    [Show full text]
  • Femern Bælt Forbindelsen Medfører Stigende Huspriser
    Nr. 4. OKTOBER 2009 DIREKT RO CODOLORER SUB · RADOLE AESTING ETUERCILLA FA · ROMILLA CON ESSECTE MILORER SU · DES AESTING ET DOLOJSU IUERCILLA DIREKT INFORMATIONINFOrmatiON OMOM FEMERNFEMERN BÆLTBÆlt REGIONENREGIONEN · INFINFORMATIONENOrmatiONEN ÜÜBERBER DIEDIE fehmarnbeltFEHMARNBELT-REGION-REGION ·· NNR.R. 9 8. · MDECEMBERARTS/MÄR Z2010 2011 Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser I Femern Bælt regionen som følge af den faste forbindelse priserne i Hamborg/København og ver, afhænger dog af, hvor hurti- Verdens længste over Femern Bælt. priserne på ejendomme i nærom- ge forbindelser man får mellem sænketunnel. vil huspriserne stige i Ejendomsværdien i Femern Bælt rådet til Femern Bælt. København og Hamborg. Priserne takt med togenes ha- korridoren fra Hamborg til Køben- Når forbindelsen står klar, vil op- stiger i takt med hastigheden, vi- Längster Absenktunnel havn vil ryge i vejret, hvis der bliver landet og områderne tæt på Fe- ser rapporten om de regionale ud- der Welt. stighed, viser en ny etableret en højhastighedsforbin- mern Bælt blive attraktive pendler- viklingsperspektiver i Femern Bælt Side 14/Seite 13 analyse. delse mellem metropolerne. områder, og derfor vil huspriserne regionen. Det viser en analyse af Femern stige en del, uden at det bliver lige Læs mere på side 10 og 11. 3 milliarder euro. Så meget Bælt forbindelsens påvirkning af så dyrt som inde i hovedstadsom- kan ejendommene i Femern Femern Bælt regionen. råderne. Bælt regionen stige i værdi I dag er der enorme forskelle på Hvor store prisstigningerne bli- Et nyt rekreativt landskab kan vokse frem på kysten. Ein neues Erholungsgebiet an der Küste. Side 15/Seite 16 Femern Bælt-forbindelsen styrker Nordeuropas logistik-centre.
    [Show full text]
  • Zonekort Sjælland, Lolland, Falster Og Møn
    Zonekort Sjælland, Lolland, Falster og Møn mosen e lle d Gilleleje illelejer Øsgt ø n G m a or g g S Stæ j n o y i r b Søb ø n e p Fjellenstrup rh n u i on ldek r bæk e r F r i o n t D K r nebæk e 10 H o ri un rd H a a å 37 Pårup K S Skibst n lsg v Rågeleje Å p t e a e 11 llebæk s v h s u a llø y Græsted He od o jstrienly G ejb 16 Tisvildeleje H V 14 Hø nneh Græsted Syd Mar rø Horserød G Saltrup 49 y Helsingør rb 36 17 15 Ø 12 ø Valby M g Esrum ø 5 u Havreholm K 69 a rd L e v r Snekkersten Mårum L istg u Melby ing 18 a p ls nger å Liseleje 39 e r D He d y ø Ø ssekilde y d Kagerup d Espergærde s e emos t lb u e rk 38 D Gribsø 91 rb Me æ Vibehu jer v Annisse nehov s - nen g k e 19 s F 90 Ha i llo r m lot e 13 6 g K densb Humlebæk s der e S re r pavi ra F K 92 G tbjer 9 rø or Hundested ille nholt L Alsønderup g g 164 Havn H 68 egme p un r d u Hillerød Odden K te Nivå d e Nærumbanen 161 e imstr g s Øls r n 80 N te G 34 i v Højb Rørvig d v o Nærum 51/60 y æ k led 35 k 81 S e Kokkedal Ravnholm y 160 s Karlebo ø rødes Ørholm 162 rl B Nykøbing Sjælland ø Brede 45 G d 78 ø Rungsted Kyst Fuglevad Jægerspris Store Lyngby Lokal 41/51 82 ller 70 Havelse 93 A Nørgårdsvej Sommerland Sjælland d Jægersborg rø 71 e Vedbæk Nørre Asmindrup k 83 Bir 94 Lynge 60 Stationer zone 1 7 Slangerup 61 V 163 Frederikssund Nymølle Skodsborg DSB Asnæs ig Bistrup Egebjerg Nærum 7 84 72 Holte Carlsberg Buresø 62 Farum 51 Dybbølsbro Virum 50 København H G 73 Sorgenfri Nordhavn re e v k Klampenborg Nørreport ing 79 k Ganløse Lyngby l Værløse 52 Vesterport 165 e Kyndby- lsty Jægersborg Ø eda 40 Ordrup Østerport Skuldelev g 41 Fårevejle E 63 v o t k Gentofte Charlottenlund s rd e yne æ n Bernstors- 46 tenløse 53 r v e vej Metro 112 S ø l s rd e e Skibby s Ha ovbr g å k 30 k k a g ing Hellerup Hørve Tuse Næs e v S B d Amagerbro V lø ten d 31 e 113 85 ildeda p S u rd Christianshavn ested K Må u n B ildebak å g s 64 r e K a 74 k nged DR Byen e H lle r e a g a 42 d v V sseg Forum 122 171 n y B n e y lbæk l D N o r m Islands Brygge Røsnæs Stenhu 47 u Gisli H almpa ovlu He s 2 1 M k u Kgs.
    [Show full text]
  • Koncept for Parkér Og Rejs
    Koncept for Parkér og Rejs DEL 1 P&R er et vigtigt element i arbejdet med at reducere trængsel og begrænse klimapåvirkningen fra vejtrafikken. Ved at etablere attraktive P&R faciliteter er det muligt at gøre P&R til et konkurrencedygtigt alternativ til at tage bilen hele vejen. Derved styrkes den kollektive trafik og omfanget af biltrafik be- grænses. På den baggrund har Region Sjælland igangsat et omfattende P&R-projekt, der udføres i tre dele. Denne rapport omhandler første del, der består af tre faser. Der er skrevet et notat for hver af de tre faser. Denne rapport består af de tre notater der kan læses sammenhængende eller enkeltvis. Som bilag til fase 1 er der udarbejdet et notat om udenlandske erfaringer. Som bilag til fase to er der udarbejdet et notat om P&R med bus samt en interview analyse blandt P&R rejsende ved Greve St. Materiale i denne rapport: Notater: • Fase 1: Erfaringer • Fase 2: Behov og potentialer • Fase 3: Koncept Bilag: • Bilag 1: Udenlandske erfaringer • Bilag 2: Busnotat • Bilag 3: Interviewanalyse Projektets anden del udføres på baggrund af analyserne i første del, idet der arbejdes videre med at konkretiserer konceptet for P&R i Region Sjælland med udgangspunkt i tre specifikke cases. Sluttelig vil der i projektets tredje del blive udarbejdet et forslag til strategi for Parker og Rejs i Region Sjælland. Koncept for Parkér og Rejs DEL 1 Region Sjælland P&R – Del 1 Fase 1. Opsamling af erfaringer Arbejdsnotat NOTAT 20.03.14 IH/PSA 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse ...................................................................... 1 1 Indledning .................................................................................... 1 2 Hovedresultater ...........................................................................
    [Show full text]