Regionplan 2005-2017 Regionplan Regionplan 2005-2017

December 2005 Storstrøms Amt

ISBN NR: 87-91994-10-1

3316271627 Regionalplan2005-17.inddRegionalplan2005-17.indd 1 227/11/067/11/06 112:41:562:41:56 Udgivet af: Storstrøms Amtsråd, Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Telefon 54 84 48 00 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.stam.dk Udgivelseår: 2006 Foto på omslag: Jan Kofoed Winther Foto: Medarbejdere ved Storstrøms Amt. Kort: Grundmateriale KMS 1992/KD, 86.1037 Redaktion & Layout: Natur- og Plankontoret ISBN: 87-91994-10-1 Sats og tryk: Grafikom a|s

3316271627 Regionalplan2005-17.inddRegionalplan2005-17.indd 2 227/11/067/11/06 112:42:162:42:16 Regionplan 2005 - 2017

December 2005

Storstrøms Amt

Indhold

Opbygning og amtsrådets overordnede mål...... 5

1 BOSÆTNING OG ERHVERVSUDVIKLING – sundhed, velfærd og trivsel...... 13 1.1 Regionalt og internationalt samarbejde...... 20 1.2 Samarbejde for Lokal Agenda 21...... 24 1.3 Landdistriktspolitik...... 26 1.4 Erhvervspolitik...... 30 1.5 Transportpolitik...... 32 1.6 Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik...... 35 1.7 Kulturpolitik...... 39 1.8 Vej-, Natur- og Miljøpolitik...... 42 1.9 Turisme og friluftsliv...... 44 1.10 Social- og psykiatripolitik...... 47 1.11 Sundhedspolitik ...... 50

2 BOSÆTNING OG ERHVERV...... 55 2.1 Byer og service ...... 58 2.1.1 Arealer til offentlig og privat service...... 63 2.1.2 Detailhandel...... 66 2.2 Byvækst og erhvervslokalisering...... 71 2.2.1 Arealer til erhvervsformål, herunder arealer til særligt forurenende virksomheder...... 74 2.2.2 Konkrete nye arealudlæg...... 77 2.3 Landsbyerne og det åbne land...... 88

3 FERIE OG FRITID...... 91 3.1 Friluftsliv...... 94 3.2 Besøgscentre og større anlæg til udendørs sport...... 97 3.3 Sommerhusområder...... 101 3.4 Hoteller...... 102 3.5 Campingpladser...... 105 3.6 Fritidshavne...... 107

4 TRAFIK OG TRANSPORT...... 109 4.1 Det overordnede vejnet...... 111 4.2. Cykelstier langs det overordnede vejnet...... 120 4.3 Femern Bælt forbindelsen...... 124 4.4 Kollektiv trafik, herunder jernbaner...... 126 4.5 Trafikhavne og erhvervshavne...... 130 4.6 Flyvepladser...... 132

5 TEKNISKE ANLÆG...... 133 5.1 Affaldsbehandling og -deponering...... 135 5.2 Anvendelse og udlæg af (uforurenet) jord i landskabet...... 141 5.3 Spildevandsanlæg...... 143 5.4 Havbrug...... 145 5.5 Telemaster...... 147 5.6 Forsvarets anlæg...... 148 5.7 Energiforsyning og kraftvarmeværker...... 151 5.7.1 Elforsyning...... 152 5.7.2 Naturgas...... 155 5.8 Vindmøller...... 157

6 AREAL OG NATURINTERESSER...... 165 6.1 Jordbrugsområder...... 167 6.2 Skovrejsningsområder...... 171 6.3 Lavbundsarealer...... 174 6.3.1 Vandmiljøplan II - potentielle vådområder ...... 175 6.4 Råstofindvindingsområder...... 176 6.5 Jordbrugs- og beskyttelsesområder...... 182 6.5.1 Regionale naturbeskyttelsesområder...... 185 6.5.2 Regionale friluftsområder...... 186 6.5.3 Internationale naturbeskyttelsesområder...... 187 6.6 Økologiske forbindelser...... 191 6.7 Regionale naturparker...... 192 6.8 Geologiske interesseområder...... 195 6.9 Større uforstyrrede landskaber...... 198 6.10 Kystnærhedszonen...... 200 6.11 Kirkeomgivelser...... 206 6.12 Kulturmiljø...... 208 6.13 Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning...... 213 6.13.1 Drikkevandsområder ...... 216 6.13.2 Nitratfølsomme indvindingsområder...... 221 6.13.3 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse...... 224 6.13.4 Vandforsyning...... 229

7 MILJØBESKYTTELSE...... 231 7.1 Vandmiljø...... 232 7.1.1 Vandløb...... 234 7.1.2 Søer...... 236 7.1.3 Kystvande...... 237 7.2 Spildevand...... 238 7.2.1 Spildevandsrensning i det åbne land...... 240 7.2.2 Regnbetingede udledninger...... 242 7.2.3 Farlige stoffer i vandmiljøet...... 243 7.3 Jord- og grundvandsforureninger...... 244 7.3.1 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger til bygge- og anlægsarbejder...... 246 7.4 Renere Teknologi ...... 249 7.5 Beskyttelse mod støj...... 251 7.6 VVM-anlæg...... 252 7.7 Strategisk Miljø Vurdering - SMV...... 253

MINDRETALSUDTALELSER ...... 255 Opbygning og amtsrådets overordnede mål

Regionplanens opbygning og amtsrådets overordnede mål

Regionplan 2005 er blevet til samtidig med processen med den kom- mende, kommunale struktur i Danmark. Amtsrådet har valgt at gennem- føre revisionen af regionplanen ud fra den hidtil gældende planlov. Det betyder, at der i mange afsnit mangler en relevant kobling til strukturre- formen og de nye sektorlove, der fremover skal administreres af de nye kommuner, af regionerne og af staten.

Amtsrådets politik- og målformuleringer er skrevet, som om amtsrådet fortsat skal bestå og virke for den regionale udvikling. Det skyldes, at det er amtsrådets plan, uanset at amterne nedlægges den 31. decem- ber 2006.

I skemaet sidst i dette afsnit er regionplanens emner oplistet med an- givelse af, hvilken myndighed der fremover varetager området. Det vil være op til de nye myndigheder at videreføre amtsrådets politik eller eventuelt at ændre den.

Indledning og læsevejledning Med regionplanen har amtsrådet søgt at skabe overblik over regionale strategier for udviklingen i amtet. Hensigten er, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers levevilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Amtsrådet ønsker at sikre, at de aktiviteter, som foregår i det åbne land i form af bebyggelse, vandindvinding, råstofudnyttelse, landbrugsdrift og rekreativ udnyttelse, finder sted under hensyntagen til miljøet og naturbevaringsinteresserne, herunder både de landskabelige værdier og interessen i at bevare et alsidigt dyre‑ og planteliv og forbedre levevil­ kårene for dyr og planter.

Amtsrådet ønsker med regionplanens retningslinjer om miljøbeskyttelse dels at sikre, at udviklingen finder sted i en form, som begrænser miljø- gener til det mindst mulige, dels at forbedre miljøets kvalitet.

Amtsrådet ønsker gennem sin virksomhed at skabe gode muligheder for forskellige livs-, bo- og arbejdsformer, så levevilkårene bliver opti- male for befolkningen. Det forudsætter bl.a. at amtets borgere får et godt arbejde, en god bolig i et godt boligmiljø, og at de betjenes med tilfredsstillende offentlig og privat service.

Det blev fra starten af denne revisionsproces besluttet, at der var tale om en teknisk revision af Regionplan 2001. Samtidig skulle revisionen ses helhedsorienteret i lyset af to overordnede temaer ”Bosætning og erhvervsudvikling” samt ”Sundhed, velfærd og trivsel”. Med dette som udgangspunkt har processen forløbet med bidrag fra:

• ”Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005”, Miljøministeriet 2002, • Amtsrådets temamøde i januar 2003, • Resultatet af idéfasen i perioden maj – juli 2003, • Møder med kommuner og organisationer, • Amtets erfaring med sagsbehandling i den forgangne planpe- riode,  • Amtsrådets og fagudvalgenes politiske behandling af planforsla- get i efteråret 2004, • Offentlig debat om regionplanforslaget i foråret 2005, • Forhandlinger med staten, • Ekstra offentlig høring om 10 nye byområder, og • Amtsrådets og fagudvalgenes politiske behandling af hvidbogen og den endelige plan.

Der er opstillet en række mål for indhold og proces i forbindelse med Regionplan 2005:

• Sammenhængen mellem amtsrådets politiske mål og de efterføl- gende handlinger og indsatsområder skal være tydelige. • Retningslinjerne i planen skal være enkle, så de danner et klart administrationsgrundlag for amtet og kommunerne i amtet. • Materialet skal være overskueligt og let tilgængeligt. • Regionplanrevisionen skal foregå i dialog med amtsrådet. • Regionplanrevisionen skal foregå i en dialog med kommunerne og alle relevante interesseorganisationer. • Befolkningen generelt skal have mulighed for at ytre sig og blive inddraget aktivt i planprocessen.

Regionplanen er opbygget med følgende 7 hovedafsnit:

Kapitel 1 – kæder de to overordnede temaer sammen, og skitserer de muligheder og udfordringer amtet står overfor. Kapitlet indeholder amts- rådets overordnede mål for den ønskede udvikling i amtet. Her er tale om amtsrådets seneste beslutninger på de enkelte forvaltningsområder, og dermed en sammenfatning af de tiltag, der allerede er i gang eller er vedtaget.

Kapitel 2 – handler om det regionale bymønster, også kaldet centerstrukturen, om byvækst, servicefunktioner, samt arealanvendel- sen til erhvervsformål. Der er fortsat udpeget et regionalt center som et samarbejde mellem amtets 4 største byer. Afsnittet er endvidere revide- ret på baggrund af en analyse af kommunernes behov for arealudlæg til byvækst samt planlovens ændrede bestemmelser for detailhandelsplan­ lægningen og landzoneadministrationen.

Kapitel 3 – behandler ferie- og fritidsanlæg; sommerhuse, hoteller, campingpladser og friluftsliv. Kapitlet er flyttet frem i planen, da de fleste afsnit handler om byggeri eller anlæg til forskellige ferie-/fritids- formål, og dermed ligger i naturlig forlængelse af kapitlet om bolig- og erhvervsbyggeri. De ikke-realiserede muligheder for nye feriecentre, hoteller og campingpladser føres videre fra Regionplan 2001. Kapitlet beskriver desuden Miljøministeriets afsluttede proces med et landsplan- direktiv for nye sommerhusområder.

Kapitel 4 – behandler trafik‑ og transportanlæg. Traceer til nye veje om- kring Næstved, Nykøbing F. og Nakskov er med i planen, mens reserva- tionerne til vejudbygning Næstved-Rønnede og Næstved-Bårse er taget ud igen. Reservationszonen ved Rødbyhavn til den kommende, faste Femern Bælt forbindelse er udvidet mod nord, så der nu er plads til de landanlæg, der er skitseret i Rødby Kommunes Masterplan for området.  Kapitel 5 – behandler større tekniske anlæg; affalds- og spildevandsan- læg, telemaster, energiforsyning og vindmøller. Afsnittet om vindmøller er ændret i overensstemmelse med det regionplantillæg om vindmøller, der blev vedtaget af amtsrådet i april 2003. Redegørelsen refererer des- uden til nye udmeldinger fra staten samt nye ansøgninger om opstilling af høje møller på land, herunder Energi E2’s planer for demonstrations- møller ved Kappel på Vestlolland.

Kapitel 6 – behandler areal‑ og naturinteresser i det åbne land; jord- brug, skovrejsning, naturområder, kulturmiljøer, grundvand. Kapitlet er revideret på flere punkter i forhold til Regionplan 2001. Ferie og fritid er som nævnt skilt ud som et selvstændigt kapitel 3, således at samtlige afsnit i kapitel 6 handler om konkrete områdeudpegninger. ”Regionale naturområder”, ”Regionale naturområder med jordbrugsinteresser” og ”Øvrige områder” er slået sammen til én kategori, ”Jordbrugs- og beskyt- telses-områder”. Regionale naturparker og Kirkeomgivelser er helt nye afsnit. Geologiske interesseområder er revideret betydeligt og forsynet med retningslinjer, mens der er udpeget et nyt, større uforstyrret land- skab som supplement til et område i Vestsjællands Amt.

Kapitel 7 – om miljøbeskyttelse omfatter vandmiljø, jordforurening samt beskyttelse mod støj. Det sidst afsnit refererer kort de erfaringer, amtet har gjort med strategisk miljøvurdering (SMV) som forsøg på dele af pla- nen.

De enkelte afsnit indeholder delmål, anbefalinger, retningslinjer og re- degørelse. Delmålene viser, hvordan de enkelte afsnit kan hjælpe til at opfylde amtsrådets overordnede mål. Retningslinjerne er bindende for amtets og kommunernes administration af forskellige sektorlove. Der kan være tale om lokaliseringskriterier, om udpegning af forskellige are- altyper eller om målsætninger for miljøet. De retningslinjer i Regionplan 2001, der ikke direkte kan håndhæves med hjemmel i planloven, er enten taget ud af planen eller indskrevet som anbefalinger eller redegø- relsestekst. Anbefalingerne er typisk møntet på kommunerne. Der er tale om gode råd til at sikre opfyldelsen af fælles mål eller henstillinger, der skal hjælpe til opfyldelse af forskellige sektorloves formålsparagraf- fer. Redegørelsen i de enkelte afsnit fortæller kort om udviklingen i den forløbne planperiode og uddyber meningen med retningslinjer, mål eller anbefalinger.

Kort - Til regionplanen hører ét trykt hovedstrukturkort i målestok 1:100.000 samt en række små kort i 1:600.000 inde i planen. Endelig er der en række temaer, der kun kan ses på amtets hjemmeside, www. stam.dk. Regionplanens kort er som hovedregel produceret i målestok 1:100.000. Hvis der på nettet zoomes tættere på, kan korttemaet i visse tilfælde være misvisende. Hvis der i konkrete tilfælde opstår tvivl om et områdes afgrænsning, bør man kontakte amtet for en afklaring.

Bilag - Til regionplanen hører endvidere en række bilag. Disse bilag ­skønnes at have begrænset, almen interesse og udsendes derfor ikke sammen med regionplanen. De enkelte bilag kan rekvireres ved henven­ delse til amtets Natur- og Plankontor. Bilagene omfatter: Bilag 1: Målsatte Vandløb i Storstrøms Amt Bilag 2: Målsatte Søer i Storstrøms Amt  Bilag 3: Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt Bilag 4: Farlige stoffer i vandmiljøet Bilag 5: Grundvandet i Storstrøms Amt, 1997 Jordbrugsanalyse 2004 Naturredegørelse 2004

Amtsrådets overordnede mål for planperioden

Amtsrådets overordnede mål for sin virksomhed i planperioden er:

• at forbedre vilkårene for borgere og virksomheder i regionen, • at Storstrøms Amt bliver et attraktivt sted for bosætning og er hvervsudvikling, • at der arbejdes for økologisk bæredygtig drift af alle amtets insti- tutioner og driftsområder, • at Storstrøms Amt udnytter sine styrkepositioner og udviklings- muligheder under hensyn til den øgede regionalisering og internationalisering i Europa og de muligheder, der ligger i an- vendelsen af informationsteknologi.

Amtsrådet vil især arbejde for disse mål ved:

• at tilbyde borgerne i Storstrøms Amt en offentlig service samt en miljø- og naturkvalitet, der gør det attraktivt at placere virksom- heder i regionen og attraktivt at bosætte sig i amtet, også selv om man eventuelt arbejder udenfor amtet,

• at give borgerne i amtet og brugerne af amtets tilbud maksimal indflydelse på amtets virksomhed indenfor de rammer, som amtsrådet og lovgivningen udstikker,

• at drive amtets institutioner og driftsområder effektivt, så den amtslige service sikres ved en skatteprocent, der er rimelig i for hold til servicen,

• at gøre amtet til et attraktivt sted at være og bosætte sig, bl.a. via et rigt og varieret decentralt kulturudbud i tæt samarbejde med befolkningen,

• at intensivere indsatsen for et stadigt renere miljø og en forbedr- et færdselssikkerhed, for en bevarelse af de attraktive landska- ber og kulturmiljøer samt at arbejde for at forbedre mulighederne for artsrigdom i naturen - og herigennem skabe en natur- og mil- jøkvalitet i omgivelserne, der sikrer borgernes sundhed og frem mer deres trivsel,

• at kompetencen på natur- og miljøområdet anvendes i regio- nale bestræbelser på at erhvervsudvikling og beskæftigelse i re- gionen fremmes i balance med natur- og miljøinteresserne, samt at styrke anvendelsen af renere teknologi i virksomhederne, skabe nye grønne arbejdspladser, uddannelsestilbud og grønne aktiviteter på turistområdet,

• at arbejde for en forstærket indsats i det natur- og kulturmiljøbe- varende arbejde og for et renere miljø,  • at være det regionale talerør, som - i samarbejde med kommu-­ ner, virksomheder og organisationer - sikrer, at regionens inte- resser bliver varetaget, når omverdenen - inden for og uden for landets grænser - træffer beslutninger, der er af betydning for regionen, ikke mindst på trafik- og infrastrukturområdet,

• at udnytte mulighederne for, at amtet, inden for økonomiske ram- mer, der fastlægges i de årlige budgetter, kan støtte udviklingen af initiativer i lokalsamfundene eller på regionalt niveau. Det kan bl.a. ske i form af støtte til offentlig-privat samarbejde o.l., som lovligt kan støttes, og som indeholder perspektiver, der kan frem- me amtsrådets overordnede mål,

• at understøtte indførelse af og anvendelse af moderne kommu- nikationsteknologi, herunder arbejde for en tidssvarende regional teknologisk infrastruktur, hvor det kan styrke amtets relative posi- tion i forhold til omverdenen, f.eks. fordi arbejdet ikke i samme omfang som tidligere er afhængigt af, at man fysisk er til stede på virksomheden,

• at udvikling af yder- og landområderne styrkes ved udvikling af landsbymiljøer med byfornyelse, styrkelse af fællesskabet ved fællesværksteder, gårdbutikker, gårdmejerier og gårdslagterier for at opbygge den lokale økonomi, samt støtte udviklingen af gode forhold for hjemmearbejdspladser. Det moderne landbrug skal samtidig sikres gode udviklingsmuligheder.

Regionplanen sætter nogle rammer for udviklingen af hele regionen. En væsentlig forudsætning for, at udviklingen kan ledes i den retning, der fastlægges i planen, er at planen får en bred tilslutning både hos de en- kelte borgere og i de kommunale råd.

Opgaverne flyttes efter kommunalreformen

Som en følge af Regeringens kommunal- reform og de efterfølgende lovændringer flyttes hovedparten af amtets opgaver til de 6 nye kommuner i amtet, Lolland, Guldborgsund, Ny Vordingborg, Ny Næstved, Ny Faxe og Stevns. De rester- ende opgaver overgår til Region Sjælland eller til staten.

I skemaet herunder kan man se, hvor regionplanens emner fremover skal plan- lægges eller administreres. Skemaet giver et groft overblik og skal ses som en hjælp til at søge detaljerede oplysninger hos de respektive myndigheder.

Skemaet rummer kun de opgaver, der flyttes fra amtet pr. 1. januar 2007. Det er grunden til relativt få krydser ud for staten, som allerede arbejder med stort set alle emner.  10 11 12 1 BOSÆTNING OG ERHVERVSUDVIKLING – SUNDHED, VELFÆRD OG TRIVSEL

Regionplan 2005 er udarbejdet Sundhed i amtets hverdag uorganiseret i helsecentre eller i med særlig fokus på de to tvær- handler meget om sygehuse, naturen. gående temaer, ”Bosætning og skadestuer og lægeambulancer. erhvervsudvikling” samt ”Sund- Men der er jo netop ikke tale om Ophold i naturen har direkte hed, velfærd og trivsel”. To te- sundhed, når man får brug for virkninger på blodtryk og puls, maer med forskellige tilgange til sygehuset. Så har man mistet immunforsvar, muskelspænding, det samme – nemlig livet i Stor- sin sundhed – sit velfærd el- motorik, stressniveau, døgnryt- strøms Amt. ler sin trivsel. Sundheden kan me, søvn, humør og D-vitamin- genvindes efter endt behand- produktion. Dermed får det også ”Sundhed, velfærd og trivsel” ling og genoptræning. Den kan virkninger på usunde stressreak- sætter fokus på det enkelte men- også styrkes forebyggende, så tioner, på infektionssygdomme, neskes tilgang til hverdagen – og man ikke bliver syg. Sundhed er depression og knogleskørhed. dermed til mange af de emner, sunde ydre påvirkninger sam- der behandles i regionplanen men med den styrke, der sætter Fysisk aktivitet i naturen har eller i amtets politikområder. ”Bo- mennesker i stand til at mestre betydning for sukkersyge, over- sætning og erhvervsudvikling” er belastninger og udfordringer. Det vægt, hjerte-karsygdomme, en mere samfundsmæssig eller er derfor en fælles forpligtigelse knogleskørhed, mave-tarmfunk- planlægningsmæssig tilgang til at sikre sundhedsfremmende tion, motorik, stressreaktioner, de samme emner. miljøer og muligheder for alle søvn og mentalt velbefindende. borgere. Hertil kommer, at aktivitet sam- Amtsrådet har valgt begge men med andre i naturen giver temaer til denne revision af I de senere år er der kommet fælles oplevelser og dermed regionplanen, netop for at vise fornyet fokus på motion, ernæ- bedre socialt velvære. helhederne og bredden i regi- ring, rygning og alkohol. Vi kan onplanlægningen. Man kan ikke selv arbejde med disse forhold, Vandrer- og cykelstier, lejrplad- satse på bosætning, hvis der eller vi kan tage imod tilbud fra ser og nye skove er emner, der ikke kan skabes en meningsfuld, idrætsforeninger, Folkesund- behandles i regionplanen. Det sammenhængende hverdag hedscentret og andre institutio- samme gælder sikringen af of- med bl.a. arbejde, børnepasning ner, der arbejder med at forbedre fentlighedens adgang til strande- og et godt ydre miljø. Til gengæld folkesundheden. ne, til skovene og andre steder i er det amtsrådets opfattelse, at det åbne land, hvor veje, stier el- man godt kan forfølge begge te- Motion er et område, hvor re- ler udyrkede arealer fører til na- maer med succes, hvis der ska- gionplanen kan spille sammen turoplevelser. Den direkte sam- bes et rent miljø, gode boliger, med sundhedsområdet. Motion menhæng mellem motion i det fri god offentlig service og gode dyrkes organiseret i foreninger og vores sundhed gælder både trafikale forbindelser. – både udendørs og indendørs den rolige gåtur i skoven og de i sportshaller o.l., og det foregår mere aktive friluftsaktiviteter som kanosejlads, orienteringsløb eller ridning.

Cykelstierne har også en anden betydning for sundheden. Når der anlægges cykelstier langs de strækninger af landevejene, hvor børn færdes, øges trafiksik- kerheden. Amtets vedholdende arbejde for at forbedre trafiksik- kerheden medfører færre ulykker og dermed generelt forbedret sundhed.

Sundhed kan altså handle om mange ting; en sund krop, en sund sjæl eller sunde boliger. På samme måde kan velfærd 13 betyde fysisk, mental, social eller bejder, der hver for sig arbejder kortene viser også, hvor svære økonomisk velfærd. Trivsel er nok med en fælles strategi for om- odds bosætningen har, jo større det bredeste af de tre begreber. rådernes udvikling. På Lolland- afstanden bliver til hovedstads- Vi kan trives med vores job, vo- Falster udspringer strategien af området. res familier, omgivelserne – kort regeringens regionale vækststra- sagt med vort liv. Eller man kan tegi, som har medført, at der er Bosætning og erhvervsudvik- ikke trives! Det handler om at be- etableret ni vækstsamarbejder ling – to sider af samme sag finde sig i midten mellem for me- rundt i landet. På Sydsjælland Byerne rundt om hovedstads- get og for lidt. At finde balancen har der været arbejdet med et området satser i disse år på at med tilstrækkelig mad, motion, oplæg til en fælles planstrategi kunne tilbyde attraktive boliger til arbejde, samvær – i forhold til, som ét af de dialogprojekter, der ”veluddannede børnefamilier”. I når det går ud over den fysiske, blev lanceret i Landsplanredegø- første omgang må folk påregne mentale eller sociale sundhed. relse 2003. at pendle til København, men strategien går på sigt ud på at Disse individuelle forhold kan På Lolland-Falster er der pri- tiltrække nye virksomheder, når direkte overføres til bosætning mært fokus på erhvervsudvik- der bor tilstrækkeligt mange vel- og erhvervsudvikling. Vi skal lingen, men bosætningen spiller uddannede i byerne. finde områder til nye, attraktive også en væsentlig rolle. Kommu- boligområder, uden at vi dermed nesamarbejdet Lolland-Falster De største byer i Storstrøms sætter de fælles, landskabelige ser muligheder i en pendlings- Amt satser mere eller mindre på værdier over styr. Vi skal tilbyde orienteret bosætningsindsats denne strategi. Det sker både i ordentlige rammer for en nød- på Falster og de motorvejsnære indbyrdes konkurrence og i kon- vendig erhvervsudvikling uden dele af Lolland. På det øvrige kurrence med de større byer i samtidig at reducere mulighe- Lolland skal der satses på at Vestsjællands Amt og Roskilde derne for bosætning. Udviklingen skabe arbejdspladser som forud- Amt. Konkurrencen udelukker generelt skal ske på et bæredyg- sætning for bosætning. ikke samarbejde mellem byerne. tigt grundlag i respekt for andre Amtsrådet opfordrer til, at byerne mennesker samt for naturen, På Sydsjælland og Møn tænkes samarbejder i fleksible netværk. landskabet og miljøet. fremtiden i højere grad sammen Samarbejdet kan bestå i at pege med udviklingen i København. på fælles problemer og fælles Amtsrådet kan med regionpla- De nordligste kommuner er især styrker overfor staten eller over- nen give rammerne for fremti- interessante i forhold til bosæt- for virksomheder, der ønskes dens boliger og for sikringen af ning fra København. De sydligste tiltrukket. Samarbejdet kan også vores miljø og landskab. Planen kommuner kan ikke betragtes bestå i en arbejdsdeling, hvor de omfatter også muligheder for som rene bosætningsområder, enkelte byers styrker og svag- bl.a. erhverv, butikker, turisme men har behov for lokalt og re- heder er åbenlyse og erkendte. og friluftsliv. Selv på de områ- gionalt forankrede arbejdsplad- Byerne har forskellige forudsæt- der, hvor regionplanen gennem ser. Stevns Kommune er ikke en ninger for forskellige udviklings- kvalitetsmål for miljøet sætter del af Sjælland Syd samarbejdet, strategier, men de har samtidig begrænsninger for aktiviteter, men via kommunens geografiske en fælles interesse i et strategisk opstår der muligheder for andre placering rummer den de samme samarbejde i forhold til hoved- for at bosætte sig eller for at potentialer. stadsområdet. færdes i naturen. Regionplanens overordnede rammer følges op i De to kommunesamarbejder En anden variant af ”bosætning kommuneplanerne og via private skitserer altså de samme pri- som erhvervsstrategi” kan gå initiativer samt gennem amtets mære muligheder for vækst som på også at tiltrække gruppen af og kommunernes administration amtet; nemlig bosætning tættest ældre, der står overfor at skulle af forskellige sektorlove. på hovedstaden og en selvstæn- udskifte et stort parcelhus med dig, regional erhvervsudvikling en mindre, funktionel bolig. Det Kommunesamarbejdet længere væk som strategi for vil ikke tiltrække nye produkti- Lolland-Falster og udviklingen. ons- eller videnvirksomheder. Til Forskellene ligger i geografien. gengæld vil det skabe basis for Sjælland Syd Kortene kan forklare, hvordan Kommunerne i Storstrøms Amt en markant vækst indenfor sund- samme strategi kan retfærdig- heds- og servicesektoren. har dannet to kommunesamar- gøres på alle tre geografier. Men 14 15 16 17 En bred satsning på sundhed at udvikle erhvervslivet, og der- • Plast, fiber og kompositter, - både forebyggelse, behandling ved medvirke til regional vækst: • Iværksætteri. og genoptræning, kan opbygge 1. Fysisk og digital infrastruktur faciliteter, som også kan an- 2. Tiltrækning af arbejdspladser Alle initiativer tager afsæt i de vendes i turistmæssig sam- og personer ressourcer, der allerede er i regi- menhæng. Her tænkes bl.a. på 3. Udvikling af menneskelige onen. Viden, råvarer og arbejds- overnatningsfaciliteter og rekrea- ressourcer kraft findes, og der er allerede tive anlæg. Det vil medføre nye 4. Regionale spidskompetencer, mange eksempler på, at der er arbejdspladser indenfor direkte innovation og iværksætteri muligheder i både produktion, behandling og servicering, men forskning og uddannelse inden også en lang række afledte ar- Det er stort set de samme te- for disse felter. bejdspladser indenfor håndværk, maer, som Sjælland Syd anser handel og service. for vigtige. Det første tema om Landsplanredegørelse 2003 slog infrastruktur handler om at sikre fast, at der ikke er skarpe græn- Pendlingen mod København gunstige rammebetingelser for ser mellem byers oplande eller aftager, når rejsetiden kommer virksomhederne. Planlægning af mellem regioner. Der er heller over 1 – 1½ time. Hvor langt erhvervsarealer og trafikforbin- ingen skarpe grænser mellem ”nede” i amtet man vil bosætte delser sker for hele amtet i regi- de dele af amtet, der kan satse sig afhænger af, om arbejdsplad- onplanen. Det andet tema viser, på bosætning, og de dele der sen ligger i Køge eller på Råd- at Lolland-Falster primært satser primært bør satse på erhvervs- huspladsen. Derfor kan man ikke på at tiltrække eller opbygge udvikling i bred forstand. sige, præcist hvor pendlings- virksomheder og sekundært nye grænsen ligger. Det afhænger indbyggere. I Sjælland Syd er det Som nævnt aftager bosætningen helt af individuelle faktorer som tiltrækning af nye indbyggere, som det primære udviklingspo- arbejdssted, familieforhold og som har første prioritet. Det tred- tentiale med afstanden i tid til privatøkonomi. Valg af boligområ- je tema om uddannelse hænger København og afløses gradvist de afhænger af pris, attraktioner delvist sammen med regionpla- af større og større fokus på er- og fremkommelighed. Derfor kan nen, da uddannelsesinstitutioner hvervsudviklingen. man med rette satse på pendlere er en del af de offentlige institu- i både Sydsjælland og på Østlol- tioner, som understøtter bymøn- Vækstpotentialet, når det gælder land. stret og centerstrukturen. Amtet erhverv, ligger i de initiativer, udbyder selv en række ung- der allerede er taget indenfor I takt med at pendlingsgrænsen domsuddannelser og koordinerer miljø og energi i Nakskov samt i i forhold til hovedstadsområdet flere af de kortere, videregående de potentialer, der tager afsæt i passeres, øges nødvendigheden uddannelser (Se afsnit 1.6). Der jordbruget. En sådan erhvervs- af at opretholde og udvikle det findes ingen universitetsuddan- udvikling vil aftage, når man lokale erhvervsliv. Nærhed til nelser i amtet, men med 3-amts bevæger sig fra Lolland mod jernbane, motorvej og de større samarbejdets aftale med Ros- nordøst i amtet. Dels fordi jord- byer ser ud til at have stor be- kilde Universitetscenter er vejen brugets rolle aftager, dels fordi tydning for erhvervsaktiviteten. banet for nye tiltag. Med afsæt i udviklingen med afsæt i bosæt- Vestlolland ligger udenfor pend- erhvervs- og miljøkompetencer i ning sigter mod videnerhverv, og lingsafstand til København og Nakskov samt sundhedskompe- endelig fordi kommunerne tæt- langt fra motorvej og overordnet tencer i Næstved kan samarbej- tere på hovedstaden i stigende jernbane. Alligevel er viljen og det med universiteter udbygges. grad integreres i hovedstadens initiativerne til egen erhvervsud- arbejdsmarked. vikling stærk. Nakskov træder Det fjerde tema er det, der især frem i flere statistikker over ud- kan gøre en forskel på Lolland- Det langsigtede mål med bosæt- viklingen på trods af de svære Falster, og som kan smitte posi- nings- og erhvervsstrategier er odds. Tallene viser dog, at der tivt af på resten af amtet. Temaet at skabe lokale arbejdspladser, stadig er lang vej, før udviklingen handler om potentialerne for en hvor folk bor. Det er ikke bære- ruller af sig selv. selvstændig erhvervsudvikling dygtigt, hverken socialt, økono- med afsæt i: misk eller økologisk, at bruge tid Vækstsamarbejdet Lolland-Fal- • Miljø- og energivirksomheder, og brændstof på pendling mel- ster har defineret fire temaer, der • Nye specialprodukter i jord- lem hjem og arbejde. vurderes at spille en stor rolle for bruget, 18 Målgrupper for såvel bosæt- Amtsrådet ønsker lige som kom- nings- som erhvervskampagner munerne at fremme udviklin- fastsættes i samarbejde mellem gen – at sikre arbejdspladser, kommunerne, amtet og erhvervs- infrastruktur, uddannelses- og organisationer. Regionplanen kulturinstitutioner samt sund- peger på udviklingstendenserne, hedstilbud. Samtidig har amt og og udlægger arealer til den øn- kommuner gennem en række skede udvikling. love, bl.a. planloven, en fælles opgave i at sikre miljøet, naturen Amtsrådets politik bliver og landskabet. Regionplanen er kommunernes politik – og en samlet plan for hele regionen. Overordnet er udgangspunktet omvendt for udvikling og beskyttelse ens Amtsrådets politik for bl.a. sund- for amt og kommuner, men i hed, uddannelse, kultur og er- flere konkrete tilfælde har amt og hvervsfremme har stor betydning kommuner forskellige opfattelser for de større byers udviklings- af hvilken arealinteresse, der muligheder. Regionplanen fast- skal veje tungest. lægger de fysiske rammer, som kommunerne via kommunepla- Amtsrådets politik bliver altså nen kan udfylde med områder til en afvejning af de overordnede, f.eks. bolig- og erhvervsbyggeri. samfundsmæssige hensyn, der Man kan sige, at regionplanen ligger i Folketingets lovgivning med tiden bliver til kommunernes og de regionale hensyn, der skal plan. Omvendt er det kommuner- sikre en bæredygtig udvikling i nes strategier for byernes udvik- netop Storstrøms Amt. Region- ling, der sætter afgørende præg planens målformuleringer afspej- på regionplanens rammeområ- ler dette. der til byvækst. Kommunernes ønsker til byvækst kommer med i regionplanen, hvis arealernes størrelse passer sammen med udviklingen i en given egn, og hvis der ikke er arealkonflikter i forhold til natur, miljø, landbrug eller andre af de temaer, som skal varetages i regionplanen.

19 1.1 Regionalt og internationalt samarbejde

Storstrøms Amt kan ikke udeluk- heder uden for Storstrøms Amt. (Det sker ved deltagelse i po- kende betragtes som en enhed Kontakterne og den ny viden kan litiske netværk som BSSSC, i sig selv, men må ses som en samtidig være med til at skabe Øresundskomiteen, STRING, del af en række lokale, regio- den konkurrencedygtighed, der Skandinavisk Arena og stra- nale og internationale netværk. skal til for at sikre en harmonisk tegiske netværk som f.eks. Samspillet mellem regionerne samfundsudvikling i den nye, Baltic Gateway og ODIN pro- og de regionale aktører øges globale økonomi. jekterne.) – også på tværs af grænserne. • understøtte de generelle I den sammenhæng er såvel de Det er her vigtigt, at forskning, udviklingsmuligheder og administrative som de nationale innovation og uddannelse/kom- erhvervsudviklingen i Stor- grænser af mindre betydning end petenceudvikling er på den strøms Amt, (Det sker via tidligere. EU’s indre marked og regionale dagsorden, og at der Storstrøms Amts Bruxelles- den stigende internationalisering sikres et stærkt regionalt samspil kontor, deltagelsen i EURA- af erhvervslivet er blot eksempler mellem disse og i forhold til in- DA, BARDI, ICLEI og kontak- på dette. Samtidig har den glo- ternationale erfaringer. Hermed ten til regionale udviklings- og bale udvikling betydet, at flere og kan der skabes grundlag for et erhvervsfremmeaktører i flere job flyttes ud af landet. regionalt kompetenceløft i både andre lande.) uddannelses- og videnindustrien • bidrage til at fremme en Vi skal konkurrere i en økonomi, og blandt regionens øvrige virk- bæredygtig udvikling spe- som nu er uden landegrænser. somheder, herunder ikke mindst cielt i Østersøregionen, (Det Det er en tendens, der vil blive de mange små- og mellemstore sker gennem deltagelsen i yderligere styrket af EU’s udvi- virksomheder. Baltisk Agenda 21 og del- delse og den hastige udvikling i tagelse i netværk og fælles de østasiatiske lande, herunder Amtsrådet ønsker, at Storstrøms udviklings-projekter på bl.a. åbningen af den kinesiske øko- Amt skal indgå i regionale net- turismeområdet og planlæg- nomi. Hvor regionale virksom- værk - både nationale og inter- ningsområdet som f.eks. kyst- heder tidligere havde rollen som nationale, som fremmer den re- planlægning.) underleverandører, må de sam- gionale udvikling og udviklingen • medvirke til at styrke en me virksomheder nu erkende, at af amtets kerneydelser. demokratisk udvikling i nær- deres opgaver løses langt borte. regionerne, hvor viden fra Mange IT- og call-center opgaver Udgangspunktet er, at deltagel- Storstrøms Amt kan bidrage til løses uden problemer fra Indien, sen skal: at styrke den fælles udvikling, og komplicerede komponenter • styrke amtet i dets løsning af (Det sker ved et nært samar- produceres i Kina. Det er en kerneopgaver gennem tilførsel bejde med Storstrøms Amts udfordring for de regionale virk- af ny viden, (Det sker gennem regionale partnere i Østersø- somheder – en udvikling der ikke deltagelse i EU-udviklingspro- området, herunder venskabs- kan stoppes. Den eneste løsning jekter og -programmer f.eks. regionerne: Den Pomeranske vil være, at virksomhederne op- EU Interreg IIIA.) Region i Polen, Csongrad Amt bygger ny viden, som kan give • styrke amtslige medarbejde- i Ungarn, Mittleres Mecklen- konkurrenceevne på andre om- res kompetencer og faglige burg i Mecklenburg/Vorpom- råder og fastholde videnstunge baggrund, (Det sker ved mø- mern, Skåne i Sverige, Ost- elementer i Danmark. det med faglige kolleger fra holstein i Schleswig-Holstein andre lande.) og Kaliningrad i Rusland.) På det politiske niveau giver de • understøtte udviklingen af pri- • fremme den regionale viden regionale og internationale net- vat/offentligt samarbejde, om EU og Storstrøms Amts værk mulighed at få politisk ind- (Det sker ved formidling af nærområder, specielt de nye flydelse og dermed mulighed for kontakt til virksomheder og medlemslande, (Det sker ved at fremme amtsrådets politiske vidensinstitutioner i udlandet.) informationsformidling via EU målsætninger. • medvirke til at skabe et syn- Carrefour Rådgivningscentret ligt, amtsligt, politisk engage- og via EU Rådgivningscentret Deltagelse i regionale og interna- ment i de beslutninger, der for små og mellemstore virk- tionale netværk kan også føre til, tages i Østersøregionen og i somheder.) at der tilføres Storstrøms Amt ny EU´s institutioner i sammen- viden, og at erhvervslivet får let- hænge, der direkte eller indi- tere adgang til partnere/virksom- rekte berører Storstrøms Amt, 20 Den nye geografi i mellem de tre centrale nord- Øresundsregionen. Derfor prio- Der er en række faktorer, der europæiske storbyer: Berlin, riterer Amtsrådet udbygning af sætter rammerne for, hvilke re- Hamburg og Øresundsregionen samarbejdet mellem institutioner gionale netværk Storstrøms Amt (København/Malmø). Etablerin- i Storstrøms Amt, København og er en del af eller kan/bør blive en gen af den faste forbindelse vil Sydsverige for at sikre en større del af. Det er bl.a. international ikke i selv skabe udvikling i Stor- integration. politik, økonomisk-, social- og strøms Amt, men den vil skabe kulturel udvikling samt EU’s prio- nye rammer for udviklingen. Hvis De internationale Netværk riteringer. potentialerne skal udnyttes, må Gennem arbejdet med Øre- Storstrøms Amt forholde sig ak- sundsregionen og Femern Bælt Et element, der er meget vigtigt tivt til, hvilken fremtid der ønskes. forbindelsen blev der i 1999 for Storstrøms Amt, er de ram- Det har Amtsrådet bl.a. besluttet skabt et samarbejde under mer, infrastrukturen og transport- skal ske ved en meget målrettet navnet STRING (Sydvestlige forholdene sætter for udviklin- indsats i forhold til forberedelsen Østersø Trans Regionale områ- gen. Det skyldes, at Storstrøms af Femern Bælt forbindelsen. der Implementerer Ny Geografi). Amt i høj grad er påvirket af de Amtsrådet handler ud fra en Samarbejdet omfatter Skåne, faste forbindelser over Storebælt, forventning om, at der etableres Østdanmark, Schleswig-Holstein Øresund og en kommende, fast en fast forbindelse over Femern og Hamburg. Samarbejdet i dette forbindelse over Femern Bælt. Bælt. Det betyder, at de mulig- område skal fortsat have højeste De store infrastrukturprojekter heder en fast forbindelse åbner, prioritet og skal styrkes. Målet er skaber et nyt geografisk rum for indtænkes bredt i den regionale at støtte udviklingen i STRING Storstrøms Amt. planlægning og i de amtslige regionen til at blive en førende politikker. europæisk region ved at bidrage Det er Amtsrådets opfattelse, at til, at området, erhvervslivet og disse nye muligheder skal udnyt- Indtil en fast forbindelse over Fe- den offentlige sektor kan hånd- tes gennem en aktiv og målrettet mern Bælt tages i brug og i for- tere fremtidige ændringer i sam- planlægning, hvis forudsætnin- hold til Gedser-Rostock/Berlin vil fundet og dermed fortsætte og ger bl.a. skabes ved et direkte amtsrådet arbejde for udbygning styrke det overordnede formål; engagement i de beslutninger, af færge- og togforbindelserne at fremme en samstemmende der træffes i den sydvestlige del over Østersøen kombineret med regional og fysisk udvikling i af Østersøregionen. moderne og hurtige tog gennem STRING regionen. Interreg IIIA amtet og et godt vejnet, som programmet Storstrøms Amt, Etableringen af en fast forbin- både vil understøtte udviklingen Kreis Ostholsten og Lübeck samt delse over Femern Bælt vil ud- i regionen og sikre en hurtig for- Interreg IIIA programmet for bygge en række nye potentielle bindelse til Hamburg/Berlin. Øresund er med til at realisere samarbejder mellem Storstrøms målene i STRING regionen. Amt og det nordlige Tyskland for Storstrøms Amt er en del af såvel den private som den of- Øresundsregionen, og deltager Amtsrådet giver 1. prioritet til fentlige sektor. Der er allerede i aktivt i Öresundskomiteen. Det samarbejdet i Øresunds- og dag gode samarbejder, konkre- betyder, at Amtsrådet er repræ- STRING regionen, men også tiseret ved INTERREG IIIA, hvor senteret i det styrende politiske høj prioritet til samarbejdet med Storstrøms Amt har varetaget organ, og dermed er med til at Storstrøms Amts øvrige nærom- programadministrationen af IN- sætte dagsordenen for regionens råder: TERREG A samarbejdet med udvikling. Der er dog væsentlig a) mod syd til Mecklenburg- Ostholstein/Lübeck siden 1989. forskel på f.eks. Københavns Vorpommern og Berlin, hvor Derigennem har amtet initieret Amts og Storstrøms Amts rolle i Storstrøms Amt kan drage mere end 40 grænseoverskri- opbygningen af Øresundsregio- nytte af Berlins centrale rolle dende projekter. Projekter om- nen. Storstrøms Amt fungerer i Tysklands og Nordeuropas fattende samarbejde mellem traditionelt som bosætningsom- udvikling, erhvervsfremmeorganisationer, råde og rekreationsområde for b) mod øst til Sydsverige, Polen museer, uddannelsesinstitutio- de mere centrale dele af Øre- og de baltiske lande, ner, dansk/tysk politi, dansk/tysk sundsregionen. Det er en vigtig c) mod nord til Gøteborg og arbejdsformidling mm. rolle, men amtsrådet finder også, Oslo, at det er vigtigt at sikre en mere d) mod vest til Fyn og Jylland. Med Femern Bælt forbindelsen helhedsorienteret udvikling i vil Storstrøms Amt ligge midt 21 Prioriteringerne understøttes af med i et projekt vedr. udvikling varende/dybdeborende analyse- Storstrøms Amts deltagelse i af den polske arbejdsformidlings arbejde, som fx i det jysk-fynske Øresundskomiteen, ”STRING”, indsats i Gdansk (VUC Stor- samarbejde. ”Baltic Gateway” samt i Øre- strøm) og et Interreg IIIA-projekt På en konference i september sundspartnerskabet ”Skandina- om samarbejde mellem museer i 2001 præsenterede styregrup- visk Arena”, der inkluderer Gøte- Storstrøms Amt, Lübeck og Ost- pen i et debatoplæg områdets borg og Oslo. holstein (”Kulturbro”). styrker, svagheder og udfor- dringer. Der blev lagt an til et Amtsrådets strategier knyttes til Teknik- og Miljøforvaltningen bredt ejerskab ved at invitere 3 infrastrukturkorridorer med ud- deltager for tiden i et dansk-tysk alle interesserede i regionen gangspunkt i København: samarbejde om miljøforbedring til at deltage på konferencen. I København – Ostholstein/Lübeck i den vestlige del af Østersøen alt deltog 400 på konferencen. - Hamburg (Interreg IIIA-projekt) samt i Efterfølgende deltog ca. 200 i København – Rostock - Berlin DestiLink, et samarbejdsprojekt arbejdet i 6 fokusgrupper, som København – Gøteborg - Oslo med 15 europæiske partnere blev etableret indenfor 6 ud- for at styrke udviklingen af bæ- valgte indsatsområder. Frem til Amtsrådet ønsker, at de regio- redygtige turismedestinationer statuskonferencen august 2002 nale netværk skal skabes inden i landdistriktsregioner (Interreg opfyldte fokusgrupperne deres for følgende geografiske rum: IIIC-projekt). Forvaltningen delta- formål med at udvikle projekti- 1. prioritet: ”STRING‑regionen” ger også i CoPraNet, et europæ- deer. De blev derefter nedlagt. I med Skåne, Schleswig-Hol­ isk netværk med 21 deltagere, forlængelse af fokusgruppernes stein, Hamburg og Østdan- rettet mod kystbeskyttelse og arbejde blev der allerede i løbet mark. Mecklenburg-Vorpom- turismeudvikling i kystregioner af erhvervssamarbejdets første mern/Berlin, defineret som (Interreg IIIC-projekt). år opnået konkrete resultater i Mittleres Mecklenburg med form af en række igangsatte pro- Rostock som center, Bran- Regionale samarbejder jekter. Siden er flere kommet til, denburg og Berlin. Vestsjælland-Storstrøm Er- og der findes således en række 2. prioritet: Østersøregionen, hvervssamarbejdet blev etableret projekter i regi af erhvervssam- med fokus på Polen, Kali- i sommeren 2001 af amter og arbejdet, som enten er igangsat ningrad og de baltiske lande. kommune-foreninger i området eller under udvikling. Se mere på 3. prioritet: Det øvrige EU med samt Økonomi- og Erhvervsmini- www.vsss.dk fokus på de nye EU‑med- steriet som svar på udfordringer- lemslande. ne i videnøkonomien. Sammen EU en vigtig platform for de med en række regionale aktører regionale samarbejder Eksempler på har erhvervssamarbejdet igang- Beslutninger på EU-niveau har samarbejdsprojekter sat flere projekter og initiativer til stor betydning for Storstrøms I Storstrøms Amts forvaltninger gavn for hele området. Der blev Amts udviklingsmuligheder. Det findes en lang række eksempler i 2003 udarbejdet en erhvervsre- gælder f.eks. regionaludviklings- på tværnationale: degørelse for området, som var i støtten til den sydlige del af am- høring. Strategi og handlingsplan tet og beslutningerne omkring Sundhedsforvaltningen yder for innovativt samspil er offentlig- Femern Bælt forbindelsen, der bistand til udvikling af organisa- gjort på en erhvervskonference på grund af sin strategiske be- toriske rammer for hospitalsvæ- marts 2004. tydning som transportkorridor senet Kaliningrad og indgår i et mellem Skandinavien og konti- Interreg IIIA samarbejde med Erhvervssamarbejdet blev igang- nentet er en del af de transeuro- Lübeck vedrørende overvægtige sat som en pendant til det jysk- pæiske transportnetværk. Det er børn. fynske erhvervssamarbejde og derfor vigtigt, at Storstrøms Amts det tilsvarende initiativ i hoved- interesser bliver hørt, når der Social- og Psykiatriforvaltningen stadsområdet tidligere. Det blev træffes beslutninger i Bruxelles, yder bistand til udvikling af ind- fra starten sat som mål, at der som kan have indflydelse på re- satsen overfor hjemløse i Kingi- på relativt kort tid skulle arbejdes gionens udvikling. sepp, Rusland. frem mod konkrete resultater. Derfor blev det besluttet, at der EU spiller også en vigtig rolle Uddannelses-, kultur- og ar- ikke skulle igangsættes længere- i forhold til skabelsen af de re- bejdsmarkedsforvaltningen er 22 gionale netværk. EU kan støtte Amtsrådet ønsker også, at ud- processerne dels fagligt og dels viklingen i EU og Storstrøms økonomisk. Samtidig er Bruxelles Amts nærområder, herunder et vigtigt sted for etableringen af de nye EU-medlemslande skal kontakter og skabelsen af net- være nærværende for regio- værk. EU prioriterer udvikling af nens indbyggere. Derfor lægger grænseoverskridende, regionale Amtsrådet vægt på at sikre den samarbejder, og fokuserer samti- regionale EU-information i form dig på Østersøområdet og resten af EU-Carrefour rådgivningen til af det nordeuropæiske område. borgere, institutioner, myndig- heder og EIC EU-information til Amtsrådet ønsker, at Storstrøms små og mellemstore virksom- Amts Bruxelles-kontor fortsat heder samt en udbygning af de skal udvikles i samarbejde med regionale Europa-biblioteker. Vestsjællands Amt med hen- blik på at blive Bruxelles-kontor for den nye Region Sjælland. Derfor skal kontoret udbygge kontakterne til beslutningstagere i EU-systemet og medvirke til at skabe transnationale samarbej- der mellem Storstrøms Amt og andre relevante regioner med henblik på at styrke udviklingen i Storstrøms Amt.

23 1.2 Samarbejde for Lokal Agenda 21

Strategi og handlingsplan Amtsrådet vedtog i december 2003 en Strategi og Handlings- plan for bæredygtig regional udvikling i Storstrøms Amt, en Lokal Agenda 21-Strategi og - Handlingsplan. I snæver forstand handler bære- dygtig udvikling om at passe på miljøet - gennem mindre forure- ning og mindre ressourceforbrug - for at sikre livsgrundlaget for kommende generationer. Men "REDYGTIGUDVIKLINGSDIMENSIONER SOMSKALSPILLESAMMEN FORATDERKAN bæredygtig udvikling er langt SKABESENBREDYGTIGUDVIKLING’KONOMISKUDVIKLINGHERUNDERPRODUKTIONOG mere komplekst. Det handler om FORBRUG SOCIALRETFRDIGHEDHERUNDERGODELEVEVILKÌR SUNDHEDOGDEMOKRATI bedre levevilkår og livskvalitet for SAMTMILJ’BESKYTTELSEOGMINDRERESSOURCEFORBRUG alle. For at skabe bæredygtig udvik- ling kræves det, at der sker en kobling af økonomisk udvikling • Social bæredygtighed mange daginstitutioner og med social retfærdighed og mil- • Folkesundhed, livsstil og livs- skoler hvert år. jøbeskyttelse. Samtidig forudsæt- kvalitet Grønt Råd - for bæredygtig tes det, at demokratiet styrkes • • Miljø og sundhed udvikling i Storstrøms Amt gennem involvering af borgerne • Formindskelse af miljøbelast- er netop blevet fornyet med og forbedring af samarbejdet ning medlemmer fra sektorerne mellem forskellige aktører i sam- • Biologisk mangfoldighed sundhed, kultur, lokalsamfund, fundet på tværs af sektorer og • Internationalt samarbejde undervisning mv. interesser. • Amtet som bæredygtig virk- • Netværk for Grøn Erhvervsud- somhed vikling - et centralt udviklings- Med amtsrådets vedtagelse af forum. den ny politik lægges op til, at Et spændende Teater - er- hensynet til bæredygtig udvikling Samarbejde og innovation for • hvervsprojekt på Holmegaards skal indarbejdes i alle amtets bæredygtig udvikling Glasværk. politikker, planer, programmer og I Lokal Agenda 21-arbejdet læg- Unges Trivsel - et pilotprojekt, projekter. ges der afgørende vægt på invol- • vering af borgere og samarbejde som søger at forbedre de un- ges levevilkår. Lokal Agenda 21-Strategien og med lokale og regionale aktører. De sociale institutioner, bl.a. -Handlingsplanen har bidrag fra Herigennem sikres den bedste • Fakse Vandrerhjem og Grøn og bidrager til alle amtets politik- problemløsning, ligesom nyska- Verden giver mennesker nye og forvaltningsområder. Den nye bende aktiviteter kan udvikles. udfordringer. politik er således bygget op over Her gælder det om at benytte de Lokal Agenda 21 på Bogø en række tværgående temaer: ressourcer og potentialer, som • findes i regionen. - erfaringerne søges brugt i andre landsbyer. • Borgerinvolvering og samar Blandt handlingsplanens næsten Nationalpark på Møn med bejde på tværs 200 aktiviteter kan især 11 aktivi- • spændende udviklingsmulig- • Bæredygtighedsvurdering af teter fremhæves. De kan kaldes heder. planer og større sager Fyrtårnsprojekter, fordi de på en • Folkesundhedscenteret, som • Bæredygtig produktion og særlig måde styrker indsatsen for arbejder for at øge vores bæredygtigt forbrug / en bæredygtig regional udvikling, sundhedstilstand. bæredygtig erhvervsudvikling og involverer mange aktører i • Tænketank for uddannelse for • Bæredygtig byudvikling regionen: bæredygtig udvikling - sætter • Bæredygtige landdistrikter • Miljø & Sundheds-kampagner, fokus på nye former for kom- • Uddannelse og undervisning der sætter fokus på kemikalier petenceudvikling i skoler og for bæredygtig udvikling og børn. uddannelsesinstitutioner. • Kulturel bæredygtighed • Jordens Dag, som fejres af 24 Grønt Råd - for bæredygtig Amtsrådet ønsker at følge udvik- udvikling i Storstrøms Amt lingen tæt. Derfor vil der en gang En meget vigtig faktor i Lokal årligt blive udarbejdet evaluering, Agenda 21-indsatsen har været som skal forelægges amtsrådet. Grønt Råd, som adskiller sig fra Med den nye strategi og hand- alle andre amters Grønne Råd lingsplan er der skabt et godt ved at have en meget bred sam- værktøj til at fremme udviklingen mensætning af interesseorgani- i retning af den bæredygtige re- sationer og ved at beskæftige sig gion. med bæredygtig udvikling.

Grønt Råd har været en af mo- torerne i mange nye projekter, kampagner og andre initiativer. Og i forbindelse med udvikling af strategien og handlingspla- nen blev det foreslået at videre- udvikle Grønt Råd. Amtsrådet besluttede i foråret 2004, at rådet skulle udvides med orga- nisationer fra sundhedsområdet, kulturområdet, uddannelses- området og socialsektoren. Og repræsentanter for alle amtets forvaltninger deltager nu også i Grønt Råds møder. Desuden er der sket en justering af Grønt Råds navn, så det nu hedder: Grønt Råd - for bæredygtig ud- vikling i Storstrøms Amt. Hermed er Grønt Råd blevet et råd, der kompetent kan beskæftige sig med alle dimensionerne inden for bæredygtig udvikling.

Potentialer og perspektiver Udfordringen om at skabe en bæredygtig region rummer store potentialer for fornyelse og forbedring inden for mange områder. Det får betydning for både den måde, vi indretter pro- duktion, forbrug og samfundet i øvrigt, ligesom der her findes og kan skabes konkurrencemæs- sige fordele i forhold til andre regioner i Østersø-området og Europa i øvrigt.

25 1.3 Landdistriktspolitik

Hvad er et landdistrikt? I Dan- svarende til 60 % af Storstrøms Udviklingen på landet i mark spænder begrebet fra store Amts indbyggere i et landdistrikt. Storstrøms Amt områder, der er meget tyndt Efter Leader+ definitioner er det Amtsrådet vil arbejde for, at det befolkede og helt domineret af ca. 172.000 indbyggere eller 66 er attraktivt at arbejde og bo- landbrug og skove til meget tæt- %. Hvis vi bruger regionplanens sætte sig i alle dele af amtet. Mu- befolkede områder ved de større bymønster med egns-, kommune lighederne på landet og i byen byer, hvor jordbruget kun spiller og lokalcentre til at definere by- kan dog ikke være, og skal heller en lille rolle, mens landskaber i erne, får vi en rest, der består ikke være de samme. Mens livet højere grad bruges til fritidsfor- af det åbne land og de mindste i byen byder på et tæt udbud mål. landsbyer. Alene her bor ca. en af privat og offentlig service, er tredjedel af amtets indbyggere. fortrinene ved at bo på landet Når vi taler om landdistrikter som Så uanset definitionen har Stor- det overskuelige samfund, nær- et politisk begreb, der kræver en strøms Amt mange landdistrikter heden til naturen og de tilbud, særlig indsats og planlægning, med mange indbyggere. der udspringer af det frivillige er et landdistrikt i Danmark ken- foreningsliv. detegnet ved at være et tyndt Amtets forskellige politikker, stra- befolket område, tæt på naturen, tegier og handlingsplaner gæl- Forholdene i nærheden af de og med forholdsvis stor afstand der i princippet for alle borgere større byer og hovedstadsområ- til privat og offentlig service. – både i byerne og på landet. det er meget forskellige fra for- Boligmassen er præget af indi- Sundhedspolitikken f.eks., gæl- holdene i yderområderne langt viduelle ejerboliger og erhvervs- der selvfølgelig uanset om man fra større byer. Man kan således strukturen er, trods forandringer, bor tæt på eller langt fra syge- afgrænse nogle områder med præget af landbrug, fiskeri, huset. særlige problemer med hensyn fremstillingsvirksomhed samt til fraflytning, serviceforsyning bygge- og anlægsvirksomhed og Når der alligevel tales om en og aldersfordeling. Det gælder i mindre grad servicevirksomhed. særskilt landdistriktspolitik, dele af Lolland, den østlige del af skyldes det, at vi er præget af Falster og den østlige del af Møn. Landdistrikter som politisk be- land/by tankegangen, som tog Forskellen mellem landdistrikter, greb defineres af forskellige fart med urbaniseringen og in- hvor det går godt, og landdistrik- aktører på forskellig vis. En op- dustrialiseringen. Langt de fleste ter, der har udviklingsproblemer, deling mellem by og land giver et politikker er formuleret for at er øget det seneste årti. landdistrikt, som er alt uden for tilvejebringe forskellige former landsbyerne, der i indbyggertal for offentlige serviceydelser el- Den øgede beskæftigelse og de går helt ned til 200 indbyggere. ler myndighedsudøvelse. For at gunstige økonomiske forhold i gøre dette rationelt sker der en Danmark har medført en positiv Vi betragter de små landsbyer centralisering i de større byer. udvikling for mange landdistrik- som en del af landdistrikterne. Det medfører så øget fokus på ter. I de landområder, der kan Det afspejles også i mange af de serviceforringelser uden for cen- nås inden for en kørselsafstand officielle definitioner på et land- terbyerne. på godt 1 time fra hovedstads- distrikt. Landdistriktsprogrammet området, har udviklingen været ”artikel 33” medtager det åbne Fakta er, at der stadig bor mange meget positiv. Der er stor efter- land og alle byer op til 3.000 mennesker forholdsvis langt væk spørgsel på boliger i landområ- indbyggere. Leader+ definerer fra centerbyernes serviceydel- derne og landsbyerne, og mange landdistrikterne som alle kom- ser, arbejdspladser, butikker ønsker også et lille stykke jord til muner, hvor den største by er m.v. Derfor er der behov for en huset på landet. En tilsvarende under 10.000 indbyggere. Disse politik for landdistrikterne, der positiv udvikling ses omkring am- to støtteprogrammer er en del af kan svare på, hvordan vi sikrer tets større byer. Men de områder EU’s fælles landdistriktspolitik. den mest basale service. Eller i amtet, der blev nævnt før, har To definitioner hos én myndighed hvordan man kan understøtte imidlertid stadig store problemer, viser tydeligt, hvor svært det er en bæredygtig bosætning og er- der betyder, at såvel levevilkår at definere og afgrænse landdi- hvervsudvikling i landdistrikterne. som kulturelle værdier er truet. strikterne. Regionplanen giver en del svar, men kan ikke stå alene. Attraktive landdistrikter er ikke Med ”artikel 33”-definitionen kun et gode for dem, der bor på bor ca. 150.000 mennesker, landet. Det er samtidig grundla- 26 get for, at vi i fritid, ferie og som De tættere befolkede egne af udviklingsperspektiver kan blive turist fra det øvrige Danmark amtet og egne, der har gode drivkraft i egen og naboområders og fra andre lande kan få gode trafikale forbindelser til Køben- udvikling. oplevelser. Mosaikken af køb- havn, er udsat for et pres på de stæder, landsbyer, kulturmiljøer, landlige omgivelser. De negative Samarbejde på tværs af admi- dyrkede marker og natur ska- virkninger af dette pres omfat- nistrative grænser mellem kom- ber en værdifuld kulturhistorisk ter forurening af vand og jord, muner, amter og nabolande kan sammenhæng i landskabet. Det opsplitning af åbne landskaber, bidrage væsentligt til at fremme er amtsrådets ønske at skabe konflikter mellem arealinteresser bæredygtige udviklingsmulighe- betingelser for fortsat liv i de og tab af den landlige karakter. der, der kommer landdistrikterne bestående bygninger på landet, Landbrug, skovbrug og naturbe- til gode. Storstrøms Amt deltager og især bygninger med en beva- skyttelse er afhængig af store aktivt i fælleskommunale initiati- ringsværdi. Kulturhistoriske vær- sammenhængende landskaber. ver, bynetværk, amtskommunalt dier på herregårde og i landsbyer Det er derfor en central opgave samarbejde og internationale bør beskyttes. for den fysiske og funktionelle samarbejdsinitiativer på en lang planlægning at skabe en bedre række områder. Se afsnit 1.1. Storstrøms Amt beskrev i Re- balance mellem byudvikling og gionplan 1997 nogle regional- beskyttelse af det åbne land- Med hensyn til bosætning og er- politiske målsætninger for land- skab. hvervsudvikling i landdistrikterne distrikterne. De blev yderligere ønsker amtsrådet at fremme diskuteret i forbindelse med re- Landdistrikterne bidrager i høj en strategisk tilgang, der ind- visionen af Regionplan 2001 og grad til den kulturelle, natur- drager kommunerne og andre ved forberedelserne til EU-land- mæssige og landskabsmæssige samarbejdspartnere. Amtsrådet distriktsprogrammer (bl.a. Lea- mangfoldighed. Deres rolle er bidrager gerne til koordinering der+). En række andre initiativer, ikke begrænset til at være oplan- af samarbejdsinitiativer, hvor det der fokuserer på udvikling i land- de til byer og områder for fødeva- vil være hensigtsmæssigt. Ek- distrikterne, har ligeledes ydet reproduktion og naturressourcer. sisterende samarbejdsinitiativer væsentlige bidrag til udformnin- De socio-kulturelle funktioner er bør støttes og indarbejdes i den gen af en landdistriktspolitik. I værdifulde aspekter i landdistrik- fysiske planlægning. det følgende fremlægges den terne. Bosætning på landet er regionale landdistriktspolitik. ofte et udtryk for et ønske om at Amtet og kommunerne har et skabe levevilkår, hvor ro, natur fælles ansvar for kulturmiljø-, Den regionale og tættere sociale netværk er natur- og miljøforhold i det åbne landdistriktspolitik afgørende kvaliteter. land. Administrationen fore- Storstrøms Amt har en meget lav går i samarbejde mellem amt, befolkningstæthed, som kræver Den decentrale struktur i amtet kommuner, organisationer og forholdsmæssigt store investerin- er afgørende for at opretholde borgere, således at forskellige ger for at opretholde et rimeligt livet i landområderne og i de interesser tilgodeses. Afsnit 2.3 dækkende serviceniveau. Amtet mindre bysamfund. Det gælder om landsbyerne og det åbne har som et overordnet mål, at inden for alle områder; transport, land kommer nærmere ind på egnscentre, kommunecentre kultur, uddannelse, sundhed, koblingen mellem planloven og og lokalcentre efter størrelse og sociale forhold, arbejdsmarked, landdistriktsudviklingen. opland rummer de nødvendige erhvervsudvikling, detailhandel funktioner til betjening af be- m.v. Udvikling i byerne og by- Samarbejdsprojekter folkningen i de mindre byer og erhvervene er en forudsætning Amtsrådet arbejder for at ind- landområderne. Storstrøms Amt for fortsat liv i landområderne. drage borgerne (lokale beboer- har desuden særlige forpligtel- Landdistrikterne nyder gavn af grupper, organisationer og en- ser overfor udkantsområder, der byernes kulturelle, uddannel- keltpersoner) aktivt i planlægning har svært ved at fastholde og ses- og erhvervsmæssige tilbud, og forvaltning af naturområder tiltrække bosætning og erhverv. mens byerne nyder godt af land- og lokalområder. Regeringens Øerne i Smålandshavet har sær- distrikternes rekreative værdier skovrejsningsprogram giver f.eks. ligt vanskelige vilkår, der kræver og naturværdier. Det er derfor nye muligheder for etablering af en målrettet indsats. Initiativerne nødvendigt at samarbejde tæt bynære skove, der kan bidrage på Fejø har dog allerede vist, at for at fremme fælles interesser til at tilfredsstille befolkningens udviklingen kan vendes. indenfor de enkelte egne. Fælles rekreative behov og samtidig 27 styrke grundvandsbeskyttelse og Storstrøms Amt i forventning om • Innovation i det lokale er- de grønne korridorer mellem na- vækstmuligheder i Øresunds- hvervsliv. turområder. Amtsrådet fremmer regionen. Projektet, der er gen- • Nye ideer inden for offentlig desuden lokal selvforvaltning og nemført af partnere i Syd-, Øst- og privat service. aktiv borgerinddragelse i forhol- sjælland og Møn, har fokuseret • Samarbejder på tværs af dene omkring det åbne land som på områdernes potentialer som sektorer eller om specifikke en del af arbejdet med Lokal bosætnings- og erhvervsområde. temaer. Agenda 21. På baggrund af socio-økonomi- ske analyser og spørgeskemaer Artikel 33-ordningen er den Amtet har gennemført en række er der udarbejdet en strategisk anden EU-støttemulighed til landdistriktsprojekter med støtte handlingsplan. udvikling i landdistrikterne. Ar- fra EU’s regionalfonde. Projektet tikel 33-ordningen skal fremme ”Det Syddanske Øhav” har bl.a. Støttemuligheder tilpasningen og udviklingen i udarbejdet lokale udviklingspro- Amtet administrerer en række landdistrikterne. Ordningens jekter, der sammenkæder natur, EU-programmer. Bl.a. Artikel overordnede formål er at fremme miljø og turisme med udviklings- 33-programmet og LEADER+- en bæredygtig og sammenhæn- muligheder i landdistrikterne. programmet, der er rettet mod gende udvikling i landdistrikter- Lokal Agenda 21 metoder er landdistrikterne. I Storstrøms ne. I forlængelse heraf ydes der benyttet på Bogø til at involvere Amt er to områder omfattet af støtte til projekter, som medvirker beboerne i udformningen af lo- LEADER+. Det drejer sig om: til at skabe attraktive erhvervs- kale initiativer. I samarbejde med • Lolland (Nakskov Kommune og levevilkår og en bæredygtig naboregioner i Sverige og Tysk- undtaget) og udvikling i landdistrikterne. Am- land er der gennemført projekter • Falster (Nykøbing F. Kom- tets handlingsplan for Artikel 33- til fremme af landboturisme, mune undtaget), Møn, Lange- ordningen kan bestilles hos Stor- grønne ture og grøn turismeud- bæk, Præstø og Vordingborg strøms Amt, Kontor for Regional vikling. Kommune. Udvikling eller findes på internet- adressen www.leaderstam.dk. STRING-samarbejdet mellem For hvert af områderne er der Øresund-, Hamburg- og de mel- udarbejdet en udviklingsplan, Handlingsplaner for lemliggende regioner søger som udstikker rammerne for støt- regionplanperioden blandt andet at styrke en afba- teberettigede initiativer under Amtet foreslår, at der etableres lanceret bosætningsstruktur, LEADER+. Den fælles vision er, et landdistriktsråd, som skal så de internationalt orienterede at Lolland, Falster, Møn og Syd- være bredt sammensat af repræ- storbyer indgår i et frugtbart sjælland bliver et attraktivt om- sentanter fra amt, kommuner, samspil med de landlige omgi- råde for bosætning og arbejde, foreninger m.v. Ideen med et velser. Landdistrikterne tilbyder erhverv og turisme. Indenfor landdistriktsråd er at koordinere nogle funktionelle muligheder, temaet bæredygtig udnyttelse af og inspirere indsatsen for at for- når det gælder bosætning, ad- naturlige og kulturelle ressourcer bedre levevilkårene på landet. gang til naturen, uddannelses- er der skitseret en række priori- og arbejdsmuligheder. Det sty- terede indsatsområder, som skal Amtet vil deltage i igangsættelse rende princip for planlægningen medvirke til realiseringen af den og koordinering af projekter in- af området og i EU generelt er overordnede målsætning. Ud- den for følgende seks hovedom- en ”polycentrisk” udvikling. Det viklingsplanerne og vejledning til råder: vil sige, at de økonomiske mulig- LEADER+ programmet findes på • Udvikling og gennemførelse heder i alle egne skal udnyttes www.leaderstam.dk. af fælles, helhedsorienterede ligeligt for at forhindre en for stor udviklingsstrategier, således økonomisk og befolkningsmæs- Under LEADER+ programmet at den fysiske planlægning og sigt koncentration. vægtes følgende indsatsområder erhvervsudvikling behandles højt: samlet og i sin helhed. Muligheder for et strategisk sam- • Kompetenceudvikling for at • Involvere lokale aktører i ud- arbejde mellem lokale områder sikre lokal opkvalificeret ar- formningen af egnsudviklings- er afprøvet under projektet ”Nabo bejdskraft. perspektiver, der kan skabe til en storby”. Projektet har som • Fokus på beskæftigelse af eller vedligeholde attraktive mål at styrke udviklingsmulighe- lokale ressourcegrupper. bosætningsområder. Plan- derne i især den nordlige del af 28 lægningen bør skabe rum for kultur, natur og miljøforhold nye småerhverv, bolig- og tilgodeses. Der skal arbejdes bosætningsformer. med erhvervsformer, hvor • Fremme af bosætningen i ek- produktion, forarbejdning og sisterende boliger på landet afsætning hænger sammen, gennem kvalitetsforbedringer så transporten bliver så kort af landsbyerne og øvrige som mulig. bebyggelser f.eks. ved byfor- • Fremme af den generelle nyelse, forskønnelse og vare- bæredygtighed i de egentlige tagelse af den kulturelle arv. produktionslandbrug, med det • Fremme af turistformer, der formål, at bevare og forøge bringer turisten ud i alle kroge den regionale værditilvækst af amtet, og samtidig har en i landbrugserhvervet og til- positiv afsmitning på livet i grænsende erhverv. landområderne; cykelturisme og cykelmuligheder, van- dremuligheder, havkajak og kanosejlads, organiserede grønne ture, lystfiskeri m.v. • Fremme af alternative er- hvervsformer og landbrug (f.eks. økologisk landbrug, gårdbutikker eller landbo- turisme) samtidig med at

29 1.4 Erhvervspolitik

Storstrøms Amt har gennem til rådighed til programtyper som over Femern Bælt. Dette arbejde mange år arbejdet med er- Nyskabende Aktioner (som Stor- er nu taget over af Femern Bælt hvervspolitik som et redskab strøms Amt er nationalt program- Forum, som arbejder med re- til udvikling af regionen. Amts- sekretariat for i Danmark), hvor gionale aspekter i forhold til at rådet har prioriteret arbejdet i formålet er at oprette strukturer, forberede beslutningen og selve stigende grad, og i 1997 blev der kan overføre viden fra center byggefasen. Der findes også et Erhvervspolitisk Udvalg nedsat. til periferi. Formandsforum, som består af Udvalget har siden da arbejdet formændene for en række EU- med erhvervsudvikling og udvik- Et af de områder, som amtet har programmer og Erhvervspolitisk ling i det hele taget i Storstrøms satset på, er at give virksomhe- Udvalgs formand. Dette forum Amt. En af årsagerne til, at amtet derne adgang til rådgivning og udveksler især erfaringer fra EU- har øget fokus på erhvervs- og faglig kompetence på relevante programmerne, og bruger dem regionaludvikling, er tilstedevæ- områder. Det sker bl.a. gennem til at forbedre og koordinere ind- relsen af de EU-programmer, de samarbejdsaftaler, amtet har satsen i den nuværende struktur- som amtet administrerer, og har med de fire erhvervscentre i fondsprogramperiode. administreret. Det er f.eks. Mål 2-, regionen, som amtet støtter øko- Mål 3-, LEADER+- og Interreg nomisk. De fire centre er Grønt Amtsrådet nedsatte i 2000 Vi- IIIA-programmerne. Center og Syd-Tek på Råhave- denkomitéen på opfordring fra gård, Storstrøms Erhvervscenter Erhvervspolitisk Udvalg for at EU-programmerne har haft og Østdansk Turisme. De sene- fremme begrebet viden som et betydning for amtets udvikling. ste par år har samarbejdsafta- redskab i regional udvikling. Da Der har med programmerne lerne især taget udgangspunkt i Videnkomitéens blev nedsat, var og de midler, som de har stil- implementering af Vestsjælland- fokus på viden i alle begrebets let til rådighed, været markeret Storstrøm Erhvervssamarbejdet facetter – videntiltrækning, vi- et sigtepunkt for den regionale og forberedelserne til den regio- denformidling, videnabsorbering udvikling, som ikke nødvendigvis nale erhvervsfremme efter 2006, og videndeling mv. – spæn- ville være det samme uden den hvor EU’s strukturfondsmidler må dende arbejdsområder. Det er europæiske dimension. De en- forventes ikke at være til stede det stadig. Viden er fortsat en kelte programmer er formuleret på samme måde som nu. væsentlig faktor i udvikling for her i regionen, men rammerne mennesker, virksomheder og har været defineret fra europæ- Amtet har også tradition for sam- regioner. Begrebet viden kan isk hold. Midlerne har været med arbejde med de andre regionale man ikke komme uden om i en til at trække den regionale og og lokale erhvervsfremmeaktø- globaliseret verden. Der er viden lokale medfinansiering i amtet og rer, herunder erhvervsrådene, de i produkter, i processer, i orga- kommunerne i samme retning, enkelte kommuner og kommune- nisationer osv. Men det enkelte og har dermed gjort det muligt at samarbejderne. menneskes arbejdsliv og hver- lave udviklingsprojekter i samar- dagsliv forandres også i takt med bejde mellem mange parter. Erhvervspolitikken har udviklet begrebet ”viden”s øgede vægt sig gennem årene. Traditionelt i samfundet. Forandringstakten Udviklingsprojekterne har be- kan den beskrives som en øges stadig. Derfor handler viden skæftiget sig med infrastruktur- blomst med mange kronblade, ikke kun om ”at lære”, men må- investeringer, kompetenceudvik- hvor hvert kronblad illustrerer ske meget mere om ”at lære at ling og andre uddannelsestiltag et af de mange områder, der lære”. rettet mod arbejdsmarkedet, ligger op ad politikområdet; iværksætteri, virksomhedsetab- f.eks. arbejdsmarkedspolitik, Læring er også en af grundpil- lering, produktudvikling, viden- uddannelsespolitik, infrastruk- lerne i Vestsjælland Storstrøm overførsel og innovation. Der er turpolitik, iværksætterpolitik og Erhvervssamarbejdet, hvor der en tendens til, at EU’s struktur- skattepolitik. I Storstrøms Amt bl.a. er arbejdet med kompeten- fonde fra at have et geografisk har vi løbende nedsat komitéer ceklynger. Den mest fremtræ- sigte begynder at tematisere og udvalg til at arbejde med dende klynge er frøvækstklyn- udviklingsprogrammerne. Et særlige fokusområder. F.eks. gen, Frøvækst Øst. Projektet er eksempel er, at Regionalfon- blev Idékomitéen vedrørende blevet godkendt som regionalt den, som bl.a. finansierer Mål infrastruktur nedsat til at indgå i vækstmiljø af Ministeriet for Vi- 2-programmer (Lolland, Falster forberedelserne til en beslutning denskab, Teknologi og Udvikling. og Møn), nu også stiller midler om at bygge en fast forbindelse Vækstmiljøets formål er at styrke 30 erhvervsudviklingen inden for rer i processen og dels anerken- rende enheder – både i er- frøavl i Storstrøms og Vestsjæl- der flere former for innovation. hvervsråd, erhvervscentre og lands Amter gennem et udvidet Storstrøms Amt bidrager til arbej- i amtet understøttes frem mod netværkssamarbejde mellem det med at forbedre innovations- nydannelserne, og at kompe- frøavlere, frøfirmaer, maskinpro- begrebet. Amtet vælger på den tencerne videreudvikles i de ducenter, gødningsfirmaer m.fl. baggrund at forstå innovation nye strukturer, Vækstmiljøet skal intensivere som en proces, der fører til forny- • at videnopsamling ikke kun og udvikle samarbejdsrelationer else af produkter, serviceydelser, sker for ”vores egen skyld”, for at inddrage ny viden om IT, produktionsmetoder eller organi- men også for at de ting, der er teknologi, undervisningsformer seringer. Det kan ske ved, at ny sat i søen, kan sejle videre, m.m. Projektkonsortiet består viden udvikles og anvendes, eller • at man forsøger at holde på af Næsgaard Agerbrugsskole, ved at eksisterende viden an- medarbejderne, Grønt Center og Danmarks vendes på nye og bedre måder. • at skabe indhold for den nye JordbrugsForskning. Projektet Tilsvarende er et regionalt in- region – og her har Stor- har igangsat aktiviteter indenfor novationssystem summen af de strøms Amt mange kompe- følgende temaer: frø-kvalitet, tun- aktører, interaktioner og proces- tencer og medarbejdere at neldrivhuse, økologisk hvidklø- ser, der skaber innovationer i en bidrage med, specielt inden ver, væselhale, behovsbestemt region. Og derfor er det fortsatte for regional udvikling, gødskning, system til IT-baseret samarbejde mellem mange aktø- • fortsat at drøfte den politiske læring og videndeling. Projektets rer væsentligt for amtet. vinkling af arbejdet i de nye aktiviteter offentliggøres på regioner. www.froevaekstoest.dk Der er sket en fokusering af det erhvervspolitiske arbejde mod Storstrøms Amts fokus i arbejdet Et andet område, som er i fo- bestemte temaer i de senere år. med erhvervspolitik er flyttet fra kus, er begrebet innovation. Amtet sætter i disse år fokus på en diskurs, hvor erhvervsfremme Den traditionelle opfattelse af læring, opsamling af erfaringer, og regional udvikling er hinan- innovation er, at det er en pro- implementering og forankring af dens synonymer, hen imod en ces, hvor forskning omsættes viden, og vægter det tværsekto- bredere opfattelse og brug af til produkter, der kan sælges på rielle indhold og samspil højt. Det begrebet regional udvikling. Re- markedet. Dette er for det første afspejles dels i regionplanens gional udvikling omfatter således en lineær betragtning, som forbi- indledende afsnit og gennem re- en bred palet af udfordringer og ser, at innovationsprocessen er gionplanens følgende dele, men indsatsområder, som innovation en interaktiv, social proces, hvor også i det politiske arbejde i am- og erhvervsudvikling, kompe- der er frem- og tilbagekoblinger i tet. For eksempel har Erhvervs- tenceudvikling og uddannelse, processen. For det andet er det politisk Udvalg besluttet at und- beskæftigelse og arbejdsmar- en meget snæver definition, som lade at lave en erhvervspolitik i ked, teknologi og infrastruktur, udelukker en række væsentlige gængs forstand. I stedet vil man natur- og miljøudvikling, udvikling aktører og rammebetingelser, og lave en implementeringsplan, der af byer, landdistrikter og udkants- som udelukker en række inno- konkret kan være med til at sam- områder samt kulturaktiviteter og vationer, der ikke udspringer af le op på de mange erfaringer, events. Disse mange områder i forskning eller ender i et nyt pro- der ligger fra EU-programmerne regional udvikling skal i det kom- dukt. I forhold til potentialerne for og fra erhvervsfremmearbejdet i mende arbejde koncentreres i at styrke innovation i Storstrøms det hele taget. Implementerings- konkrete redskaber og hand- amt bliver et så snævert inno- planen skal være med til at sikre lingsplaner, som kan sammen- vationsbegreb kritisk, fordi den • at bevare og implementere fattes under tre temaer, der er afgrænser innovation som noget, den viden, som de mange er- essentielle for den regionale ud- der sker mellem forskning og hvervsfremmeaktører i regio- vikling: innovation, kompetence virksomheder, der er i stand til at nen besidder, og attraktivitet. omsætte den til nye produkter. To • at kontinuiteten fra den/de nu- faktorer der typisk er en mangel- værende administrative og po- vare i udkantsområderne. Der er litiske strukturer føres videre til altså brug for et bredere og mere de kommende efter den kom- moderne innovationsbegreb, der munale strukturreform, dels identificerer flere typer aktø- • at kompetencer i de nuvæ- 31 1.5 Transportpolitik

Gode transportforhold og en cen- nerne. Det er hensigtsmæssigt, andelen af personer med bil i tral placering er vigtige forhold, at Amtsrådet har stor indfly- landdistrikterne bliver større. når virksomheder skal placere delse på tilrettelæggelsen af de Amtsrådet mener, at det er nød- sig, og når borgere skal bosætte regionale transportforhold, da vendigt, at den kollektive og den sig. Dermed udgør transportfor- kun en regional myndighed har individuelle transport kan sup- holdene nogle af rammerne for tilstrækkelig indsigt i, hvordan plere hinanden. Derfor skal der den regionale udvikling i Stor- der opbygges et tilfredsstillende sikres service og faciliteter, som strøms Amt. Det er derfor vigtigt transportsystem for regionens fremmer rejser, der kombinerer for Storstrøms Amt, at regionen borgere og erhvervsliv. Planlæg- kollektiv og individuel transport. fortsat er placeret på hovedtrans- ningen af transportforholdene på portåren mellem Skandinavien hovedfærdselsårerne, herunder Amtsrådet mener, at privatbi- og Kontinentet. I den forbindelse på jernbanerne, er vigtige opga- lismen skal sikres gode vilkår er det amtsrådets opfattelse, at ver for amtsrådet. En del af dem i fremtiden. Statslige initiativer, det er helt centralt, at det beslut- skal i øvrigt udføres i samarbejde der straffer alle privatbilister over tes at etablere en fast forbindelse med staten. en kam, skal derfor undgås, da over Femern Bælt med motor- konsekvenserne for borgerne i vej og jernbane. Femern Bælt Amtsrådet ønsker, at transport- Storstrøms Amt vil være meget forbindelsen vil også betyde, at forholdene i amtet bliver så gode, negative. Herunder skal befor- en række af de mere regionale at Storstrøms Amt er et attraktivt dringsfradrag for pendlere fast- transportforhold bliver forbedret sted at bo og at placere virksom- holdes. gennem etablering af landanlæg hed. Amtsrådet ønsker på den i form af jernbaneforbindelser og baggrund, at der skal være et Med hensyn til den kollektive veje. sammenhængende system for trafik mener amtsrådet, at den person- og godstransport i Stor- skal målrettes mod de ruter og Det er samtidig vigtigt, at trans- strøms Amt samt ud af og ind i tidspunkter, hvor der er mange portforholdene internt i amtet og amtet, hvor kollektiv og individuel personer, som skal transporte- de øvrige transportkorridorer ud transport supplerer hinanden. res fra ét sted til et andet. Det af amtet forbedres. Transportforholdene skal tilrette- kan betyde forringelser på tyndt lægges under hensyntagen til en benyttede ruter og tidspunkter. Amtsrådet vil således arbejde balanceret afvejning af økonomi, Her skal der dog tages sociale for, at der indsættes nyt materiel, miljø og sociale forhold. hensyn og tænkes i alternative og at jernbaneinfrastrukturen transportløsninger. forbedres samtidig med, at der Persontransport i sker en udbygning af færge- og Storstrøms Amt Godstransport i togforbindelserne over Østersø- Amtsrådets overordnede mål for Storstrøms Amt en. Indtil ibrugtagning af en fast arbejdet med persontransport Langt størstedelen af godstrans- forbindelse over Femern Bælt vil i Storstrøms Amt er, at det skal porten i Storstrøms Amt foregår amtsrådet arbejde for indsættel- gennemføres på den mest bære- med lastbil. Det er derfor vigtigt se af moderne og hurtige færger dygtige måde, økonomisk, miljø- med et godt vejnet, herunder vej- over Østersøen. Kombineret med mæssigt og socialt set. forbindelser fra hovedfærdsels- moderne og hurtige tog gen- årerne til erhvervsområder. nem amtet og et godt vejnet vil Befolkningstætheden i amtet er det sikre udviklingen i regionen relativ lav. Det betyder sammen Godstransporten på jernbane i og sikre en hurtig forbindelse til med en række andre faktorer, Storstrøms Amt varetages pri- både Hamburg og den nye me- at det er vanskeligt samt økono- mært af Lollandsbanen, enten tropol, Berlin. misk og miljømæssigt uforsvarligt som selvstændig kørsel eller at betjene alle dele af regionen som underleverandørkørsel for Ansvaret for tilrettelæggelsen med kollektiv trafik. Bosætningen Raillion Denmark. Raillion Den- af transportforholdene er gen- bliver mere spredt. De grupper mark kører dog enkelte tog nord nem en årrække i højere grad af borgere, der oftest bruger kol- for Næstved. Det er amtsrådets blevet et regionalt anliggende. lektiv trafik, bliver mindre. Der opfattelse, at godstransporten på I 1998 overtog amterne 2/3 af kommer flere små og færre store skinner skal fremmes. Amtsrådet hovedlandevejene fra staten og virksomheder med en mere arbejder derfor for, at Lollands- 1. januar 2001 overtog amterne spredt lokalisering til følge, og banen fortsat kan køre gods på ansvaret for driften af privatba- 32 den meget kostbare udbygning af jernbanen over Storstrømmen kan undværes, uden at det for- ringer udviklingsmulighederne og driftssikkerheden på jernbanen.

Det er Amtsrådets opfattelse, at der i forbindelse med etablerin- gen af Femern Bælt forbindelsen skal sikres flere og væsentligt hurtigere togforbindelser mellem København og Hamburg. Ved planlægningen af disse skal det sikres, at der også opnås regio- nale gevinster af forbedringen, og en sådan togforbindelse bør derfor have flere standsningsste- der i Storstrøms Amt.

Udover Femern Bælt forbindel- sen har amtsrådet følgende øn- jernbane. Det er en vigtig op- København-Hamburg sker til transportkorridoren mel- gave for Amtsrådet at sikre, at korridoren lem København og Hamburg: der fastholdes godstransport på Den vigtigste transportkorridor • Jernbanebetjeningen mellem jernbane frem til åbningen af den for såvel borgere som erhvervsliv København og Storstrøms faste forbindelse over Femern er forbindelserne mellem Kø- Amt skal forbedres gennem: Bælt. benhavn og Hamburg. Mange - nyt materiel på Sydbanen, tusinde pendler dagligt mellem - udbygning af kapaciteten Det er generelt amtsrådets Storstrøms Amt og Hovedstads- mellem Ringsted og Kø- ønske, at en større del af gods- området, og der transporteres benhavn med en ny bane transporten skal foregå på jern- meget gods. Forbindelsen mod via Køge, bane og med skib. Hamburg er den vigtigste forbin- - opgradering af Sydbane Ved etablering af en fast forbin- delse mellem Storstrøms Amt og mellem Ringsted og Nykø delse over Femern Bælt vil nord- kontinentet. Der er i dag en ud- bing F., syd korridoren krydse øst-vest mærket færgebetjening mellem - flere afgange og hurtiere for - korridoren for skibstransport på Rødby og Puttgarden. bindelse mellem Storstrøms Østersøen. Amtsrådet mener, at Amt og København. havnene i Storstrøms Amt skal Amtsrådet mener, at Femern • Kapaciteten på Køge Bugt udnytte de muligheder, det giver. Bælt udgør en væsentlig barriere Motorvejen skal udbygges for Storstrøms Amts udvikling, hele vejen til Køge Transportkorridorerne til og at der derfor skal etableres en omverdenen fast forbindelse. Amtsrådet hand- Udover transportkorridoren mel- Det er væsentligt for den regio- ler ud fra en forventning om, at lem København og Hamburg nale udvikling, at det ikke kun er der etableres en fast forbindelse er der 3 andre korridorer, som inden for Storstrøms Amts græn- over Femern Bælt. forbinder Storstrøms Amt med ser, der er gode transportforhold. omverdenen. Der skal være en sammenhæng I forbindelse med etableringen af med de forhold, der er i nabore- Femern Bælt forbindelsen skal Storebælt korridoren gionerne, og planlægningen bør jernbanen forbedres med bl.a. Den større interaktion mellem derfor koordineres med disse. dobbeltspor hele vejen til Rødby Øst- og Vestdanmark og dermed og elektrificeres. Der er knyttet mellem Storstrøms Amt og Fyn/ en særlig problemstilling til jern- Jylland, der er skabt på grund banedelen af Storstrømsbroen. af Storebæltsforbindelsen, stiller Det bør vurderes nærmere, om også nye krav. Amtsrådet mener, 33 at der skal sikres bedre trans- veau. Amtsrådet mener, at det Takster på de faste portforhold mellem Storstrøms nuværende serviceniveau på forbindelser Amt og Storebæltsforbindelsen, Tårs-Spodsbjerg overfarten som Det er amtsrådets opfattelse, at og har følgende ønsker: minimum skal opretholdes. der fortsat skal være en balance- ret takspolitik på de faste forbin- • Bedre og direkte togforbin- Berlin korridoren delser over Storebælt, Øresund delser fra Storstrøms Amt til Berlin er som Tysklands hoved- og Femern Bælt. I forhold til tak- Fyn/Jylland. stad en af Europas vigtigste sterne på Storebælt skal det sik- • Udbygning af den interregio- metropoler. Derfor er korridoren res, at der fortsat kan oprethol- nale vejforbindelse mellem via Gedser-Rostock overfarten des en færgeforbindelse mellem Syd- og Vestmotorvejen. meget central, og amtsrådet har Tårs og Spodsbjerg. Derudover Storstrøms Amt og Næstved følgende ønsker: skal der sikres balancerede ram- Kommune har igangsat VVM- • Reel genåbning af den direkte mer for taksterne på Storebælts- arbejdet i forhold til vejene togforbindelse København- forbindelsen og den kommende rundt om Næstved. Staten bør Gedser-Berlin, og herunder Femern Bælt forbindelse. medvirke til at finansiere den forbedring af færgedriften samlede udbygning. mellem Gedser og Rostock. Amtsrådet mener, at eventuelle • Forbedring af vejforbindelsen takstnedsættelser på de faste Langeland korridoren til Gedser. Storstrøms Amt og forbindelse primært skal komme Ifølge den politiske aftale om Nykøbing Falster Kommune de hyppige og daglige brugere Storebæltsforbindelsen skal har igangsat VVM-arbejdet til gavn. færgeoverfarten mellem Tårs i forhold til etablering af en og Spodsbjerg opretholdes på omfartsvej omkring Nykøbing et tilfredsstillende serviceni- Falster.

34 1.6 Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik

Storstrøms Amt har fire overord- markedet. Adgang for alle til ud- Social- og sundhedsuddan- nede målsætninger for indsatsen dannelser sikres bl.a. ved en så nelserne på uddannelses- og arbejdsmar- decentral placering af tilbudene De amtslige ungdomsuddan- keds-områderne i regionen: som muligt. Hvor det er hensigts- nelser på Social- og sundheds- • Unges og voksnes mulighe- mæssigt, kan decentraliseringen skolerne skal fortsat udvikles, så der for at øge deres livskva- ske i form af fjernundervisning de er lige så attraktive og rum- litet og handlemuligheder og anvendelse af IT, ligesom IT melige som de øvrige ungdoms- gennem uddannelse og del- også af læringsmæssige årsager uddannelser. Det drejer sig om tagelse på arbejdsmarkedet i stigende grad søges integreret grundforløbet og uddannelserne er en hjørnesten i amtets i amtets uddannelsespolitiske til social- og sundhedshjælper og uddannelses- og arbejdsmar- indsats. -assistent samt til den pædago- kedspolitik. giske grunduddannelse (PGU). • For at skabe grundlag for den Uddannelse for Unge Forkurser, hvor unge med en an- samlede udvikling i regionen Målet er, at alle regionens unge den etnisk baggrund end dansk arbejder amtet målrettet på, gennemfører en ungdomsud- kan tilegne sig viden og erfaring at der i Storstrøms Amt er dannelse. Regionens samlede til optagelseskravene, vil øge tilstrækkelig med arbejds- uddannelsestilbud skal være så uddannelsernes rummelighed. kraft, der har de personlige alsidigt som muligt. Den enkelte Amtet vil også aktivt benytte de kompetencer og den faglige ungdomsuddannelse skal være muligheder, som lovgivningen viden, som de nuværende og attraktiv og rummelig. Det sker giver for i højere grad at integrere kommende virksomheder har ved at udvikle det faglige, pæda- personer med anden etnisk bag- behov for. gogiske og sociale indhold, samt grund på social- og sundhedsud- • Amtet lægger vægt på, at ved at skabe sammenhænge dannelserne. regionens tilbud om videre- mellem ungdomsuddannelserne, gående uddannelser, der er så de unge ikke oplever barrierer Amtsrådet har vedtaget en 4-årig attraktive for både de stude- ved uddannelsesskift. Det bety- politik for social- og sundheds- rende og arbejdsmarkedet, der bl.a., at: skolerne for 2004 –2007. bliver udvidet og udviklet. • de unge skal have større og • Samarbejde mellem alle par- flere faglige og personlige ud- Gymnasie- og ter og en effektiv koordinering fordringer i uddannelserne, HF- uddannelserne med fokus på borgernes og • måden at undervise og ar- Gymnasie- og HF-uddannel- arbejdsmarkedets behov er bejde på i uddannelserne skal serne skal være et bredt og nøgleord i regionens samlede udvikles, kvalitativt tilbud tæt på de unges udvikling. • der udvikles nye former at bopæl. Amtets gymnasieskoler evaluere på, skal leve op til de unges behov Disse overordnede målsætnin- • der udvikles særlige uddan- for personlig udvikling og faglig ger er retningsgivende for de nelsesforløb til de unge, som viden, der giver kompetence konkrete mål og aktiviteter inden ikke kan gennemføre en god- til videregående uddannelser. for alle de forskellige indsatsom- kendt ungdomsuddannelse, Udviklingen af gymnasie- og HF- råder i amtets uddannelses- og • der sikres attraktive uddan- området i regionen skal samtidig arbejdsmarkedspolitik. nelsestilbud til blandt andet imødekomme erhvervslivets og de unge, der ikke er bogligt det øvrige samfunds behov og Uddannelse stærke, og til unge med en forventninger. Derfor skal gym- Gennem attraktive tilbud om anden etnisk baggrund end nasieskolerne løbende udvikle uddannelse for alle skal amtets dansk. både det pædagogiske og fag- unge og voksne på alle niveauer • der etableres brobygningsfor- lige indhold. Amtet vil i den for- have mulighed for at øge deres løb mellem ekstraordinære og bindelse sikre, at gymnasie- og personlige kompetencer, der gi- ordinære uddannelsesforløb. HF-reformen, som træder i kraft ver indflydelse på og ansvar for den 1. august 2005, kommer til sin egen tilværelse. Uddannel- Vejledning til uddannelse, studie at fungere som en naturlig ram- serne forbedrer samtidigt unges og erhverv sikres i samspil med me for gymnasierne i Storstrøms og voksnes muligheder for at Ungdommens Uddannelsesvej- Amt. videre- og efteruddanne sig og ledning (UU) og Studievalg Sjæl- for at deltage aktivt på arbejds- land Næstved. 35 Som den første offentlige ud- sikre forskning og uddannelse Voksen Uddannelses Center byder af uddannelser øst for til gavn for udviklingen i Region (VUC) Storebælt og uden for hoved- Sjælland. På områder hvor sam- Amtets VUC-politik sikrer fleksi- stadsområdet tilbyder Storstrøms arbejde med RUC er mindre bilitet på VUC Storstrøm, så til- Amt nu også en international relevant, vil Storstrøms Amt budene kan tilpasses borgernes studentereksamen, en såkaldt arbejde for at øge samarbejdet fremtidige behov for uddannelse. International Baccalaureate, (IB). med andre universiteter og forsk- Fleksible undervisningsforløb Det sker for at styrke den uddan- nings- og uddannelsesmiljøer. skal være med til at give alle nelsespolitiske udvikling i regio- grupper af voksne et relevant ud- nen, herunder bl.a. at forbedre Den amtslige sygeplejerskeud- dannelsestilbud, og skal således de uddannelsesmæssige ram- dannelses samarbejde med de være med til at motivere voksne mer for erhvervsvirksomheder og øvrige videregående uddannel- med en kort uddannelse til at få institutioner med højtuddannede ser i regionen er sikret ved Syge- en kompetencegivende uddan- medarbejdere og på den måde plejeskolens indgåelse i Center nelse. Vejledning og uddannel- være med til at tiltrække højtud- for Videregående Uddannelser sesplanlægning skal tage højde dannet arbejdskraft til regionen. (CVU) Syd. Storstrøms Amt vil for nye krav til kvalifikationer, så arbejde for at øge samarbejdet flere voksne kan få adgang til ar- Amtsrådet har vedtaget en 4-årig med CVU’erne på efter- og vi- bejdsmarkedet, og færre risikerer politik for gymnasie- og HF-om- dereuddannelsesområdet samt at måtte forlade det. Der lægges rådet for 2005 - 2008. for en fortsat udvikling af såvel vægt på fleksibilitet i både tid, CVU’erne som erhvervsakade- rum og undervisningsindhold, mierne. Videregående uddannelser uden at der gås på kompromis og forskning med den faglige kvalitet. Dermed Det er et generelt sigte, at flest Uddannelse for voksne er der f.eks. også mulighed for mulige unge i Storstrøms Amt Alle regionens borgere skal i vi- en målrettet indsats på virksom- tager en videregående uddan- dest muligt omfang have adgang heder, der har behov og ønsker nelse. For at skabe et bredt og til kortere eller længere uddan- det i forhold til sine ansatte. attraktivt uddannelsestilbud for nelsesforløb, så den enkelte amtets borgere udvikler og støt- borger efter eget ønske kan øge Amtsrådet har vedtaget en 4-årig ter amtet initiativer til at udvide sine personlige kompetencer og VUC-politik for 2005 – 2008. regionens tilbud af videregående forbedre sine valgmuligheder på uddannelser. Det sker i samspil arbejdsmarkedet og i det øvrige Forberedende Voksen uddannelsessystem. Uddannelse med arbejdsmarkedet, der skal Uddannelse (FVU) sikre kvalificeret arbejdskraft til er et nøgleord for den fremtidige Både i arbejde, uddannelse og de eksisterende og nye videns- udvikling i Storstrøms Amt, hvor fritid stilles der større krav om, at tunge virksomheder. Uddannel- antallet af voksne vil stige i de de manuelle færdigheder supple- ser, der er attraktive for både de kommende år. Derfor spiller vok- res af, at den enkelte kan læse, studerende og arbejdsmarkedet, senuddannelse og vejledning af skrive og regne tilfredsstillende. sikres blandt andet ved et øget voksne en afgørende rolle, ikke Voksne kan opkvalificere sig i samarbejde mellem de videre- mindst i forhold til de kortuddan- disse grundlæggende færdighe- gående uddannelser i regionen nede”. Amtet har ansvaret for til- der via den Forberedende Vok- og med forskningsmiljøer uden budene på Voksen Uddannelses sen Uddannelse, der tilbydes af for regionen. Derved skabes Center (VUC) Storstrøm og for mange forskellige uddannelses- også grundlaget for opbygning gennemførelsen af den Forbe- institutioner i regionen, dog med og udvikling af videnscentre i redende Voksen Uddannelse, VUC som primær udbyder. regionen”. der foregår flere steder i regio- nen. Amtet lægger vægt på, at Storstrøms Amt indgår sammen der etableres samarbejdsflader Uddannelse for Voksne med med de øvrige amter bag den og –former mellem det almene individuelle forudsætninger kommende Region Sjælland voksenuddannelsestilbud på Uanset sociale eller andre per- (Roskilde og Vestsjællands Am- VUC og de erhvervsrettede vok- sonlige livsbetingelser skal alle ter) i et forpligtende samarbejde sen- og efteruddannelsestilbud voksne have adgang til uddan- med Roskilde Universitetscenter på erhvervsskoler og social- og nelse, arbejde og øget livskva- (RUC). De tre amter vil bruge sundhedsskoler. litet, der åbner muligheder for og samarbejde med RUC om at at deltage bredt i samfundets 36 aktiviteter. Voksenspecialundervisningen skal i høj grad koordineres med det øvrige uddannelsessystem og med social- og sundheds- området. Dialog, netværk og konkrete samarbejdsaftaler skal sikre denne sammenhæng. Der lægges vægt på nærheds- princippet ved at sikre under- visning i nærområder. Det sker med udgangspunkt i amtets Videnscenter for Specialpæda- gogik med afdelinger i Næstved og Nykøbing F., overenskomster med private initiativtagere samt Synscentralen i Vordingborg, der koordinerer tilbudene til synshan- dicappede. målrettet kompetenceudvik- skyldes, at mange ældre med- ling af medarbejderne som arbejdere trækker sig tilbage fra Alle, der ønsker at dygtiggøre fastholdelse og integration af arbejdsmarkedet samtidig med, sig, skal have muligheder i det personer på særlige vilkår. at tilgangen af unge til arbejds- almindelige uddannelsessystem styrken bliver mindre. Uden en eller i særligt tilrettelagte uddan- Kravene til kvalifikationer og særlig indsats kan omfang og nelsesforløb. I amtets uddannel- fleksibilitet på arbejdsmarkedet kvalitet af den offentlige service sestilbud for sindslidende skal ændres og skærpes løbende. En blive påvirket. der være størst mulig støtte til bred almen kvalificering er en Som regionens største arbejds- den enkelte i nærmiljøet. nødvendighed for, at arbejdskraf- giver vil amtet tage målrettede ten har den fornødne fleksibilitet. initiativer for at rekruttere, fast- Arbejdsmarked Desuden er uddannelse det bed- holde og kompetenceudvikle Målet er, at arbejdsstyrken i am- ste værn mod ledighed. medarbejdere. Amtet vil i videst tet samlet har de kompetencer, muligt omfang koordinere så- som regionens arbejdsmarked Det er derfor vigtigt, at der ta- danne initiativer med øvrige dele efterspørger. En kompetent ges højde for denne udvikling i af den offentlige sektor og med arbejdsstyrke vil desuden øge uddannelsespolitikken, hvor ef- den private sektor for at sikre en muligheden for at etablere flere ter- og videreuddannelser er væ- sammenhæng i den regionale arbejdspladser. Med amtsrådets sentlige faktorer i den arbejds- arbejdsmarkedspolitik. 4-årige mål for den arbejds- markedspolitiske indsats. markedspolitiske indsats 2004 En aktiveringsindsats, så ledige – 2007 vil amtet: Ikke mindst de amtslige uddan- hurtigt kan vende tilbage til • Arbejde for at øge uddannel- nelsesinstitutioner i regionen arbejdsmarkedet, er væsent- ses- og kompetenceniveauet spiller en væsentligt rolle i ud- lig. Amtet prioriterer jobtræ- med udgangspunkt i såvel dannelse og efteruddannelse af ningspladser af høj kvalitet på regionens som den enkeltes både ledige og beskæftigede. områder, hvor amtet forudser udviklingsbehov. Det er vigtigt, at uddannelses- rekrutteringsproblemer, samt på • Arbejde for at styrke mang- tilbudene gøres synlige og til- områder, der kan give de ledige foldigheden og herunder inte- gængelige også for regionens kvalifikationer, som øger deres grationen af udsatte grupper virksomheder, som skal have mulighed for ordinær beskæfti- på arbejdsmarkedet, så den mulighed for at planlægge ud- gelse. enkeltes ressourcer kan ud- dannelser i et samspil med am- nyttes bedst muligt. tets uddannelsesinstitutioner. Et helstøbt og rummeligt • Fortsat fremme udviklingen arbejdsmarked af amtet som en moderne og Den offentlige sektor i Stor- Alle skal have muligheder for attraktiv arbejdsplads, der er strøms Amt kan i de kommende at bruge deres ressourcer på bevidst om behovet for såvel år få problemer med at rekruttere arbejdsmarkedet. Derfor skal kvalificerede medarbejdere. Det 37 Synlig sammenhæng Koordinering, udvikling og in- formation er nøgleord i amtets arbejdsmarkeds- og uddan- nelsespolitiske indsats. Der er behov for endnu større fokus på samarbejde og koordinering af indsatsen blandt de mange aktører på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. Også sammenhæng mellem den ar- bejdsmarkeds-, erhvervs-, ud- dannelses- og socialpolitiske indsats er meget væsentlig.

For at sikre en helhedsorienteret indsats integreres amtets ar- bejdsmarkedspolitiske initiativer i videst muligt omfang i alle am- mere fleksible arbejdsbetingel- ansvar for aktivering af ledige og tets forvaltningsområder. Amtet ser gøre arbejdsmarkedet mere uddannelse af elever. Amtet vil vil desuden arbejde aktivt for at rummeligt. Målet er, at regionens fortsat etablere det nødvendige sikre en koordinering af regio- arbejdsmarked: antal jobtræningspladser i sam- nens samlede indsats. • tilbyder relevant videreuddan- arbejde med Arbejdsformidlingen nelse til ældre medarbejdere, samt øge mulighederne for an- • har fleksible ordninger, når sættelse på særlige vilkår. en medarbejder trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, Amtet er optaget af at sikre • undgår diskrimination af for muligheder for alle på arbejds- eksempel borgere med anden markedet, uanset om en borgers etnisk baggrund end dansk forudsætninger er begrænsede og midlertidigt eller permanent. På • tilbyder flex- og skånejob og amtets revalideringsinstitutioner andre ansættelsesformer på tilbydes en afklaring og forbed- særlige vilkår til borgere med ring af den enkelte persons mu- nedsat erhvervsevne. ligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at Som regionens største arbejds- udvikle nye metoder på området, giver har Storstrøms Amt et stort så borgere f.eks. kan tilbydes ar- ansvar for at udvikle egne med- bejdsprøvning og virksomhedsre- arbejderes kompetencer samt validering i lokalområdet.

38 1.7 Kulturpolitik

Storstrøms Amt har opstillet fire Kulturaftale 2000-2004 har amt pejlemærker for indsatsen for at og kommuner indgået en ny re- udvikle regionens kultur- og fri- gional Kulturaftale 2004 - 2007 tidspolitiske landskab: med Kulturministeriet, der har • Kvalitet: Udfoldelsesmulig- udlagt den statslige finansiering hederne for de professionelle af en række aktiviteter til amtets kunstnere i regionen priorite- og kommunernes selvforvaltning. res højt. Større aktiviteter af Med en klarere fordeling af opga- høj kvalitet udvikler regionens verne mellem stat, amt og kom- kulturelle miljø på alle niveau- muner og med koordinering af er. indsatsen i en fælles amtslig og • Rummelighed: Der skal kommunal politisk styregruppe er skabes plads i amtet til en va- målet at styrke og opkvalificere rieret kunstnerisk udfoldelse kulturaktiviteterne i regionen. inden for alle udtryksformer - også de eksperimenterende. Med Kulturaftalen som redskab Nye aktører inden for kultur- vil amtet i de kommende år ar- området skal inddrages i den bejde for, at initiativtagere og koordinerede indsats for ud- aktiviteter på kunst- og kultur- vikling af kulturregionen. området sikres de bedst mulige • Decentralisering: Ved at De professionelle aktiviteter skal rammer gennem en fortsat tæt udvikle rammer for mange udvikles parallelt med, at mang- dialog med regionens kommuner. aktivitetstyper sikres variation foldigheden styrkes. Af initiativer, Overordnet skal kulturopgaver i hele regionens kulturtilbud. som er sat i gang, kan nævnes af regional karakter varetages af Skabende kunstnere og lo- det almene og konservatoriefor- amtet, mens mange lokale kul- kale kulturaktører deltager i beredende Musikalsk Grundkur- turopgaver fortsat skal varetages den koordinerede indsats for sus, Storstrøms Kammerensem­ af kommunerne. kulturregionens udvikling. ble, det regionale rytmiske • Kulturelt demokrati: Gen- spillested STARS, museernes Kultur som dynamo nem målrettet information informationsteknologiske initia- Kreativitet og innovation indgår og økonomisk prioritering af tiv Åbne Samlinger, Storstrøms som overordnede fornyende pa- amtets tilskud skal alle amtets Konserveringscenter og egns- rametre i udviklingen, både hos borgere uanset alder, køn teatrene. Disse initiativer har i høj virksomheder, kunstnere og for og kulturel baggrund kunne grad været afhængige af en bred amtet som helhed. Derfor indgår vælge at deltage i kulturelle opbakning fra såvel offentlige kultur- og fritidspolitikken som et aktiviteter. instanser som frivillige kulturelle selvstændigt område i en samlet aktører. Bl.a. gennem disse sam- indsats for regionens udvikling Kvalitet og rummelighed arbejder bliver kulturens rolle af tilbud og vilkår for borgere og Amtets kulturpolitik sætter fokus som inspirator tydelig, og dens virksomheder. Målrettede kultu- på både musik, drama, maleri særlige evne til at røre, begejstre raktiviteter for unge med henblik og anden skabende kunst, på og provokere. på at styrke det studiesociale liv museernes forskning og på kan for eksempel bidrage til den de udøvende og formidlende Decentralisering og kulturelt fortsatte udvikling af uddannel- aktiviteter, som for eksempel demokrati serne i amtet. varetages af udstillingssteder og Regionens kulturpolitiske indsats Storstrøms Amt vil aktivt være med musik- og teaterforeninger. De skal planlægges og koordineres til at skabe grobund for et nyt dyna- professionelle aktiviteter i regio- i et tæt samarbejde mellem amt, misk samarbejde mellem kulturen nen er af høj kvalitet. Rammerne kommuner, institutioner, forenin- og erhvervslivet til gavn for begge for den forholdsvis lille gruppe ger og andre aktører for at udvik- parter og hele regionen. Turister- af professionelle kunstnere skal le, forbedre og forøge de kultu- hvervet og de stadig flere virksom- udvikles, så de i højere kan grad relle tilbud og vilkår for borgerne heder, som konkurrerer på kreativi- virke som ”dynamoer” ved at i Storstrøms Amt. På grundlag af tet, livsstil og design, kan have stor være inspirerende, motiverende, positive erfaringer fra et 4-årigt gavn af den inspiration og fornyelse, igangsættende, visionære og kulturforsøg og den regionale nyskabende. som kulturlivet kan tilbyde. 39 Amtet vil understøtte samarbej- Kammerensemble og Storstrøms teroplevelser bl.a. af regionens det mellem kulturinstitutioner og Amts Symfoniorkester. For at 6 teaterforeninger, der udover samordning af kulturelle aktivite- styrke det rytmiske musikmiljø amtstilskud til en abonnements- ter med det formål at synliggøre har amtet siden 2000 ydet drifts- ordning modtager amtslig støtte regionens kulturværdier, der er tilskud til det regionale spillested til bl.a. særlige forestillingstyper. væsentlige for regionens udvik- STARS i Vordingborg, som skal Herudover yder amtet en koordi­ ling og identitet. udvikle det rytmiske musikmiljø i nerende og igangsættende ind- regionen. sats på teaterområdet. Endelig Det internationale kultursamar- turnerer mange børne- og op- bejde øger den internationale En udstrakt pædagogisk virk- søgende teatre på institutioner i forståelse, og er med til at gøre somhed foregår på de kommu- regionen. samarbejde over grænserne na- nale musikskoler, der i det fælles turligt. Det kan også være med til kommunalt/regionalt/statsligt Billedkunst at bane vej for erhvervsmæssigt støttede Musikalske Grundkur- Den professionelle billedkunst samarbejde med udlandet. Am- sus i Nykøbing Falster har en formidles primært af private tets internationale aktiviteter på almen og konservatorieforbe- gallerier, kunstforeningerne og kulturområdet søges udviklet for redende overbygning. Desuden Storstrøms Kunstmuseum. Bil- at gøre Storstrøms Amt synligt i støtter amtet det udstrakte net- ledkunstrådet køber værker det internationale arbejde og for værk af skolekoncerter af regionens professionelle at etablere netværk, som frem- kunstnere. Værkerne kan ses mer samarbejde og udveksling af Teater på amtets institutioner. Amtet erfaringer og viden. Der er behov Amtet yder lov- og aftaleplig- yder tilskud til den årlige som- for en særlig indsats i Østersøre- tige tilskud til landsdækkende, merudstilling på Masnedø Fortet, gionen. turnerende teatre (Det Danske hvor professionelle kunstnere Teater, Den Jyske Opera samt i amtet kan præsentere deres Uddannelses- og Kulturudvalget Det Rejsende Børneteater og produktion i utraditionelle omgi- udmelder årligt indsatsområder, Opsøgende Teater), den lands- velser. Storstrøms Amts Grafiske hvor indsatsen for at omsætte dækkende abonnementsordning Værksted giver professionelle de kultur- og fritidspolitiske mål og til producerende teatre i området. billedkunstnere mulighed for at til konkrete resultater prioriteres Der eksisterer i amtet 6 produce- arbejde med de grafiske tekniker, særligt højt. rende teatre, hvoraf to er amts- mens Metalværkstedet i Nakskov støttede egnsteatre – Cantabile tilbyder kunstnerne mulighed for I forbindelse med kommunalre- 2 og MASKEN - placeret i hen- at arbejde med jern, stål og an- formen, som træder i kraft pr. 1. holdsvis Vordingborg og Nykø- dre metaller. januar 2007, vil kommuner, stat bing F. Desuden formidles tea- og private virksomheder få et betydeligt ansvar for at udvikle kulturlivet i regionen. Der er også fremover behov for at tænke kul- tur i både dybden og bredden, og for at skabe fælles kulturelle fyrtårnsprojekter. Til sikring heraf kan der også efter den 1. januar 2007, vise sig behov for regio- nale kulturaftaler, indgået mellem f.eks. kommunerne i den nye region Sjælland og Kulturmini- steriet

Musik Hovedparten af amtets støtte til det alsidige musikliv i regio- nen går til den klassiske, pro- fessionelle musik: Sjællands Symfoniorkester, Storstrøms 40 Museer Sikring af kultur- og naturarv i forbindelse med den fysiske planlægning varetages af et net- værk af seks (ud af 7) kulturhi- storiske statsanerkendte museer, som amtet yder tilskud til. Akti- viteterne på museumsområdet bidrager til den fælles historiske bevidsthed. Specialmuseer, museumslignende initiativer og et middelaldercenter supplerer de i alt 8 statsanerkendte mu- seer, som i Storstrøms Amt har karakter af mindre kunst- og kulturhistoriske museumsinsti- tutioner med forpligtelse til både at formidle og forske. Af de i alt 8 statsanerkendte museer, er de 7 kulturhistoriske museer. De er placeret i hhv. Næstved, Store Heddinge, Fakse, Stege, Amtets mål er sammen med For at styrke de fysiske forhold Vordingborg, Nykøbing Falster, museumskommunerne at styrke for Storstrøms Kunstmuseums Maribo og Højreby. Kunstmuseet formidling, forskning og de øvrige samlinger, har amtsrådet og fler- er placeret i Maribo, idet der dog lovpligtige opgaver på de profes- tallet af kommunerne på Lolland- er besluttet opført ny museums- sionelle museer. Blandt andet Falster besluttet at etablere nye bygning til kunstmuseets samling for at nå dette mål er der er i bygningsmæssige rammer ved ved Fuglsang Gods med åbning Storstrøms Amt sat en udvikling Fuglsang. ultimo 2007. i gang, så disse museer fra 2001 bindes sammen i et regionalt Fritidsområdet Desuden yder amtet driftsstøtte samarbejde, der fortsat udvikles. Amtet yder tilskud til de lovplig- til Middelaldercentret i Nykøbing tige lokaletilskud til foreningsar- Falster, der gennem eksperimen- Siden 2000 har amtet ydet drifts- bejde på amtsplan i henhold til tal arkæologi forsker og formidler tilskud til museernes fælles Web- lov om støtte til folkeoplysning. med udgangspunkt i middelal- portal Åbne Samlinger, som via Tilskuddene ydes på baggrund deren. Internettet formidler oplysninger af oplysninger fra amtsforenin- om museerne og deres samlin- gerne. Amtets økonomiske engage- ger. ment består bl.a. af driftstilskud Desuden yder amtet tilskud til en til museerne og projektpuljer til Siden 2000 har amtet støttet en handicapidrætskonsulent. museumsformål. Siden 1998 har konsulentordning på arkivområ- Storstrøms Amts Konserverings- det med det formål at opkvalifi- center i Næstved styrket muse- cere aktiviteterne på de lokalhi- ernes udstillings- og bevarings- storiske arkiver i amtet. muligheder.

41 1.8 Vej-, Natur- og Miljøpolitik

Storstrøms Amt har Danmarks nogle af de regionale bestræbel- • at fremme befolkningens na- længste kystlinje i forhold til ser, amtet lægger vægt på i sit turforståelse arealet, og har dermed flere arbejde for en bæredygtig udvik- • at fremme befolkningens ak- naturtyper, der er knyttet til kyst- ling. Beskyttelse af naturen og tive medvirken i ansvaret for landskabet. Mange vade- og miljøet foregår i en åben og tæt - og brugen af naturen svømmefugle er afhængige af dialog med kommuner, virksom- • at amtet skal arbejde for bio- amtets vådområder, og amtet heder, grønne organisationer, logisk mangfoldighed har i forhold til andre amter flere borgergrupper og andre. • at sikre ægthed og oprinde- internationale naturbeskyttelses- lige naturelementer områder. Amtet har desuden en Vision og mål række landskabelige, kulturhi- Amtsrådets har i 2004 formuleret Forebyggelse af forurening for at storiske og geologiske særegne en ny vision på teknik- og miljø- sikre miljøkvalitet elementer. området (veje, natur og miljø): • at sikre kvaliteten af grund- vandet og dermed drikke- Amtet indtager en særstilling ”Storstrøms Amt - den mest vandet, så grundvandet ikke som det mest intensivt dyrkede attraktive region - skabt af bæ- forurenes planteavlsområde i landet. Derfor redygtig natur og miljø - med • at bæredygtig byudvikling skal er der få naturområder og eks- fremkommelighed og livskvalitet fremmes tensivt udnyttede landbrugsom- for alle”. • at jord- og grundvandsfor- råder. Bevaring af naturtyper og urening ikke udgør en trussel landskab er vigtig for udbredelse Amtets overordnede mål og mod menneskers sundhed el- af dyr og planter, men omgivel- underlæggende målsætninger i ler miljøet serne har også betydning for be- amtets vej-, natur- og miljø-politik • at vej- og trafikforholdene skal folkningens sundhed og trivsel. er: udvikles mod miljømæssig større bæredygtighed Den landskabsmæssige vurde- Bæredygtig benyttelse af natu- • at sikre miljøkvalitet i vand, ring og hensynet til beskyttede ren og dens ressourcer jord og luft naturtyper, arter og områder har • at amtet skal foretage en • at virksomhedernes miljøpå- indflydelse på bl.a. afgrænsning bæredygtighedsvurdering af virkning skal begrænses mest af byområder, anlæg af større in- planer og større sager muligt ved hjælp af samar- dustrielle landbrugsproduktioner, • at beskytte og bevare de na- bejde, fleksibilitet og renere udpegning af arealer til tekniske turlige kredsløb teknologi. og rekreative anlæg. Der tages • at bevare og forbedre natu- særlige hensyn til de mest sår- rens mangfoldighed af be- Sikkerhed og fremkommelighed bare områder, og amtet gør en stande, arter, naturtyper og på veje og stier målrettet indsats for at bevare landskaber • at vejnettet skal udformes og genoprette værdifulde natur- • at amtet skal arbejde for og med god fremkommelighed områder – fremover særligt i de medvirke i internationalt sam- • at trafiksikkerheden skal for- regionale naturparker. arbejde bedres for alle i trafikken • at amtet selv skal være en • at sikre befolkningen adgang Befolkningens sundhed belastes miljørigtig virksomhed til skov og strand uden at na- af forurening af luft, jord og vand. • at bæredygtig produktion, turen nedslides Livskvalitet og trivsel belastes forbrug og erhvervsudvikling • at sikre befolkningens mulig- desuden af støj‑, lugt-, støv- og skal udvikles og støttes heder for naturoplevelser og lysgener. Grundvand, jord og rekreation vandmiljø skal sikres gennem en Beskyttelse og forbedring af na- • at landevejenes tilstand skal målrettet indsats, der tager højde turens mangfoldighed vedligeholdes og udvikles for de komplekse forhold, som • at forbedre vilkår for planter • at der skal være cykelstier skader omgivelserne og sidst og dyr langs amtets overordnede rammer befolkningens sundhed. • at bevare og forbedre natu- veje rens mangfoldighed af be- • at sikre alle borgere og virk- Bæredygtig udnyttelse af råstof- stande, arter, naturtyper og somheder i regionen adgang fer, anvendelse af renere tekno- landskaber til et velfungerende vejnet logi, genbrug af affald og fremme • at bevare den kulturhistoriske med tilbud om service i form af grønne arbejdspladser er arv af information og komfort 42 Livskvalitet og sundhed for be- befolkningen sikres adgang til I regionplanen er mål og strate- folkningen skov og strand, gier vedrørende veje, natur og • at sikre kvaliteten i grundvan- miljø udmøntet i mange af de det og dermed drikkevandet, • der sikres befolkningen mulig- enkelte afsnit. Målsætningerne så grundvandet ikke forurenes heder for naturoplevelser og udmøntes via strategierne i de • at styrke mulighederne for at rekreation, aktiviteter, som amtet udfører. dyrke friluftsliv i amtet Alle aktiviteterne er indeholdt i • at miljø og sundhed skal • indsamle/ opbygge viden om budgettets mål og ramme-over- hænge sammen naturens og kulturmiljøets sigt. Aktivitetsoversigten for det • at forbedre befolkningens tilstand med henblik på god enkelte år indgår derfor i budget- og turisternes kendskab til information og administration, materialet, og justeres således amtets natur, kultur og miljø, hvert år. Der er kortvarige og så turismen i Storstrøms Amt • informationer og viden stilles langvarige (flerårige) aktiviteter, kan øges til rådighed for interesserede myndighedsopgaver og mere • at bæredygtige landdistrikter og serviceorienterede aktiviteter skal fremmes, så der kommer mellem hinanden. liv på landet • der opstilles målbare suc- • at amtet skal arbejde for for- ceskriterier for opfyldelse af Amtets daglige arbejde på vej- mindskelse af miljøbelastnin- målsætningerne. natur- og miljøområdet sker ud ger fra de handlingsplaner, der knyt- Generelt ter an til ovennævnte strategier. Strategier Amtsrådets transportpolitiske Fra 2004 har Lov om miljømål For at nå såvel delmålsætnin- målsætninger vedrørende den og den nye naturbeskyttelses- ger som hovedmålsætninger vil overordnede infrastruktur og lov ført til væsentlige nye ar- amtsrådet følge følgende strate- internationale forbindelser frem- bejdsopgaver. I den kommende gier: går af afsnit 1.5. Det er vigtigt planperiode fortsætter arbejdet • vej-, natur- og miljøhensyn er for amtsrådet, at hele regionens frem mod indsatsplaner for vand- et afgørende element i region- befolkning sikres de bedst mu­ distrikter og internationale natur- og sektorplanlægningen, lige trafikforbindelser med såvel beskyttelsesområder, hvis første offentlig som individuel transport, generation skal færdiggøres i • der udarbejdes politikker herunder gang‑ og cykeltrafik, til 2009. På naturområdet har amtet herunder mål og rammer for både den daglige og den mere som baggrund for den revide- administrationsområderne, sjældne service, til arbejdsplad- rede arbejdsmæssige prioritering ser, samt til rekreative områder udarbejdet en naturredegørelse, • der arbejdes helhedsoriente- og anlæg. der sammenfatter den hidtidige ret og for bæredygtighed, indsats. Ordene natur og miljø har i åre- • information og borgerinddra- nes løb været brugt på skiftende gelse er del af beslutnings- måde som betegnelse for vores processen, omgivelser. Natur er især brugt om den del, der ikke er påvirket • der sikres sammenhængende af mennesker og miljø om den naturområder med mulighed del, der er påvirket af mennesker for spredning af planter og i en eller anden grad. Men det dyr, meste af Danmark er påvirket af os mennesker, så vi har valgt at • der sikres, at amtsveje og bruge begge ord, vel vidende, tilhørende stianlæg er i en at vi bruger dem lidt i flæng. Da stand, som trafikkens art og begreberne således kan siges i størrelse kræver, overvejende grad at dække over det samme, er det naturligt at • der sikres god fremkomme- formulere fælles politikker og mål lighed på veje og stier, så for området.

43 1.9 Turisme og friluftsliv

Storstrøms Amt er et ørige med prioriteres i de dele af amtet, der Udviklingen til en grøn destina- lange og varierede kyster, natur- er ramt af fraflytning og vigende tion har første prioritet for alle og skovområder samt byer i en skattegrundlag. Der skal være et indsatsområder. Udviklingen skal overskuelig størrelse med god varieret udbud af overnatnings- være bæredygtig såvel inden kontakt til vandet og naturen. Det og aktivitetsmuligheder. De store for de økonomiske, sociale og er derfor et af amtets største ak- eksisterende sommerhusområ- økologiske områder. Miljørigtige tiver, at der er gode muligheder der skal herunder suppleres med turistvirksomheder og miljørigtige for at dyrke friluftsliv, f.eks. i form andre overnatningsmuligheder destinationer skal fremmes, og af vandre-, cykel- og sejlture. som feriecentre og campingplad- hensigtsmæssige mærknings- ser. ordninger skal støttes. Turisterne Naturen og mulighederne for skal være med til at støtte for- friluftsliv gør amtet attraktivt for Der er gode muligheder for inve- bedringer for natur, miljø og kul- bosætning, erhverv og turisme steringer i nye turistanlæg i am- turmiljøer. Gennem kampagner samtidig med, at det fremmer tet - også ved kysterne. Der er og andre aktiviteter skal naturen, befolkningens sundhed og triv- en rummelighed i flere af de ek- herunder strandene, holdes rene sel. sisterende sommerhusområder for affald. og muligheder for investeringer Forståelsen for værdien af en i campingpladser og feriecentre. Interesserne i regionen for udvik- smuk og varieret natur og et rent Gennem et landsplandirektiv er ling af grøn turisme bliver koordi- miljø kommer bedst gennem der bag nogle af de eksisterende neret gennem turistgruppen med egne oplevelser. Muligheder for sommerhusområder givet mu- det regionale turistudviklings- friluftsliv er derfor ikke bare vig- lighed for udbygning. Ligeledes selskab, Østdansk Turisme, der tige for sundhed og livskvalitet, skal der langs alle kyster være er fælles for Storstrøms og Vest- men også for værdien af at be- et netværk af primitive overnat- sjællands Amter. Under over- skytte naturen og landskabet. ningspladser, og landgangsbro- skriften ”Det Syddanske Øhav” er/bådebroer, hvor landgang på arbejdes der sammen mellem de Det er et regionalt mål, at ind- kysten ikke er mulig. sydlige områder i Danmark for satsen for aktiviteter for turister en bæredygtig udvikling af natur, og lokalbefolkning skal kombine- Kvaliteten i ferieområderne skal miljø, kultur og turisme. Tværgå- res. Turisterne søger fortrinsvis til stadighed søges forbedret, ende samarbejder vil fortsat blive de samme oplevelser som de herunder skal offentlighedens prioriteret højt. fastboende. Det er for eksempel adgang til områderne forbedres. adgang til kyst og natur, aktive Langs de regionale cykel- og Internationalt indgår regionen oplevelser til fods, på cykel, i båd vandreruter samt i forbindelse i en række samarbejder for en eller til hest samt gode lokale med kanosejlads skal der være helhedsorienteret planlægning af kulturoplevelser. mulighed for primitiv overnatning. kystområderne. I EU samarbej- Der skal satses på den lette tu- det CoPraNet indgår Storstrøms Turisme risme som byturisme, kulturferie, Amt i et netværk med 20 andre Turisterne behøver overnatnings- helseferie, øko-ferie, landbotu- regioner i Europa. Det højest muligheder. Gennem regionpla- risme samt cykel- og vandreferie prioriteret område er her bære- nen sikres, at turistudviklingen og andre turistformer, der ned- dygtig turisme. i regionens enkelte delområder sætter behovet for biltransport. afpasses til områdets bæreevne, Indenfor udvikling af bæredyg- så områdernes attraktioner i Aktive tilbud i ferien, bl.a. mulig- tige turismedestinationer er form af natur- og kulturoplevelser heder for at spille golf, sejle og Storstrøms Amt leder af et net- bevares og udbygges. Kysterne fiske, er med til at udvide turist- værksprojekt, DestilLink, med skal i særlig grad beskyttes mod sæsonen udover højsæsonen. 15 partnere fra hele Europa. bebyggelse og anlæg, der kan En god og aktiv formidling af om- Desuden deltager amtet i Nave skade de landskabelige og re- rådet er vigtig både for at tiltræk- Nortrail, et projekt med det sigte kreative værdier. ke opmærksomhed og tilskynde at etablere et sammenhængende til et længere ophold. Hver enkelt vandresystem i Nordsøregionen. Turismen kan være med til at egn skal satse på sine stærke si- fremme en mere ligelig regional der, så tilbudene bliver varierede udvikling ved, at udviklingen især og autentiske. 44 Turistudvikling mellem private og offentlige turis- Vision og mission for Storstrøms Amt har medvirket til meaktører i regionen. Østdansk Østdansk Turisme etablering af det regionale turis- Turisme vil tage initiativer til nye ”Regionen vil skabe Nordeuro- meudviklingsselskab, Østdansk markedsføringskampagner, til pas foretrukne udflugts- og Turisme, der delvist er finansie- nye koncepter for markedsføring rejsemål for kvalitetsprægede ret af amtet. Østdansk Turisme og kommunikation. De vil styrke totaloplevelser – i fritiden, i ferier er samtidig en alliance mellem presse- og PR-arbejdet, og med- og i arbejdssammenhæng.” de to regionale turismeudvik- virke til at regionens turisttilbud lingsselskaber i Vestsjælland er mere synlige og oftere på ”I kraft af regionens unikke og Storstrøms amter. Alliancen dagsorden i de danske og uden- placering i Øresundsmetropo- skal sikre en fortsat udvikling og landske medier. lens opland, ved indsejlingen til vækst i turisterhvervene i hele Østersøen og ved Skandinaviens regionen. Det er alliancens mål Samarbejdet tager udgangs- begyndelse, skal regionen være at få skabt et større markedstryk punkt i tre forretningsområder, knudepunkt for familie-, kultur-, og dermed vinde markedsandele nemlig kystnær ferieturisme, natur- og erhvervsturisme. på de vigtigste markeder. Det er aktiv ferie og erhvervsturisme. Østdansk Turismes mission be- hjemmemarkedet, det svenske Erhvervsturismen er et nyt ar- står af 3 virkefelter, der hver især og norske marked samt det svæ- bejdsområde for det regionale og tilsammen skaber værdi for re tyske marked, hvor Danmark i turismeudviklingsselskab, men vores kundegrupper: de seneste otte år har oplevet en er prioriteret på baggrund af for- • Regionen skal være mere voldsom tilbagegang. retningsområdets relativ store kendt! økonomiske betydning i både • Regionen skal forny og ud- Alliancen skal gøre regionen Vestsjælland og Storstrøms am- vikle oplevelser og aktiviteter! mere kendt og tilgængelig, med- ter, og fordi erhvervsturismen • Regionen skal formidle viden, virke til at skabe bedre oplevel- skaber trafik i de fleste af årets kompetence og virke for en ser og medvirke til at dygtiggøre måneder. holdbar udvikling.” aktørerne og fremme holdbare strategier. Alliancen skal fremme Regionens værdier viden og innovation i turister- Natur: Nærhed til vandet er regi- hvervet, fremme samarbejde onens største aktiv, med strande, 45 kyster, søer og de mange små Friluftsliv for Nationalpark Møn, Natur- og større øer omkranset af Kat- Det er amtets mål at: park Maribosøerne og i nye tegat, Storebælt, Smålandshavet • mulighederne for at dyrke regionale naturparker. og Østersøen. Fra de dramatiske friluftsliv fremmest mest former ved Møns og Stevns Klin- muligt, men på en måde så 3. Ruter for vandrende, cykli- ter skifter landskabet karakter naturgrundlaget, landskaber ster og ridende over de syd- og vestsjællandske og kulturmiljøer ikke nedsli- At fremme mulighederne for herregårdslandskaber til kyst- des, natur- og kulturoplevelser i skovene på Falster og det flade • forebyggelse, sundhed og sammenhængende ruteforløb, Vestlolland med det særegne livskvalitet bliver prioriteret der indbyder til aktiv udfol- miljø i Nakskov Fjord. højere i indsatsen for fri- delse. Miljøet og naturen be- luftslivet gennem udbud af lastes så lidt som muligt dels Ro og fred: Regionen kan til- flere aktiviteter, der retter sig ved ikke at anvende motor- byde god plads til den enkelte mod alle aldersgrupper, kraft og dels ved hensynsfuldt turist, uden trafikkaos og hektisk • forbedre befolkningen og at lede de besøgende gen- stemning. Der er altid mulighed turisternes kendskab til nem naturområderne. for at finde en uforstyrret plet. amtets natur, kultur og miljø gennem formidling, der både 4. Blå aktiviteter Børnevenlighed: Der er mange bidrager til at skabe interesse At fremhæve og bruge hav, børne- og familieattraktioner for værdierne og bidrager til søer, kyst, fugleliv, havne og som f.eks. Lalandia, Bon Bon hensynsfuld adfærd, kulturmiljøer i en mere aktiv Land, Knuthenborg, Middelalder- • fremme adgangen til natu- udvikling af friluftsliv og grøn centret, Sommerland Sjælland ren, herunder amtets kyster turisme. Hen ved halvdelen og Trelleborg. Desuden mange uden at naturen nedslides. af kysterne er NATURA 2000 børnevenlige strande uden plud- Der skal kompenseres for de områder, hvor der skal tages selige vanddybder og farlige un- begrænsninger for adgangen i særlige hensyn til beskyttelse derstrømme. det åbne land, der følger af ud- af naturen. viklingen i strukturen i landbru- Kultursummen: Regionen har get og den øgede motorisering. 5. Balance mellem friluftsak- en “kultursum” af slotte og her- tiviteter og hensynet til na- regårde med deres haver, parker Friluftslivet fremmes gennem turværdierne og landskaber og købstædernes indsatser på 6 områder: Fremme af et mere aktivt fri- historiske bymiljøer, kirker, mu- luftsliv skal ske, uden at hen- seer og kunsthåndværk. Dette 1. Det bynære friluftsliv synet til naturen tilsidesættes. suppleres af kulturelle arrange- For at fremme sundhed og al- Oplysning og øget forståelse menter inden for musik, teater og min delig velfærd skal der for naturen er nødvendig, festivaler. være friluftsområder i tilknyt- men det er også nødvendigt ning til byerne, ruter mellem at friholde dele af naturen for Geografisk placering: Regio- bydelene og naturområderne aktivitet. nen ligger centralt placeret mel- samt en god formidling af na- lem København, Storebælts- og tur og kulturmiljøer. 6. Internationale aktiviteter Kattegat-forbindelsen samt Fug- At fremme regionalt samar- leflugtslinjen. Det betyder, at re- 2. Regionale naturområder bejde og projekter for friluftsliv gionen har en transportkorridor, De store oplevelses- og akti- og grøn turisme især i Øster- hvor mange kører igennem på vitetsmuligheder ved kysterne søregionen. vej mellem Skandinavien og kon- og ved naturområderne inde i tinentet med mulighed for at gøre landet skal være mere kendt Mål og indsatser samt retnings- ophold. Det giver en mulighed for og mere tilgængelige. Sund- linjer for nye ferie- og fritidsanlæg at placere sig som Øresundsre- hedsaspektet skal fremhæves er nærmere beskrevet i kapitel gionens foretrukne udflugtsmål som en del af udflugten. Te- 3 om ferie- og fritid. I den årlige og rekreative opland. mature og den sammenhæn- handlingsplan for friluftslivet gen- gende fortælling om natur- og nemgås indsatsområderne med kulturoplevelserne er en vigtig hensyn til tovholdere og budget del af formidlingen. Indsatsen ligesom, der foretages årlige koncentreres i pilotprojektet prioriteringer. 46 1.10 Social- og psykiatripolitik

eller støtte. Elevernes fysiske, psykiske eller kontaktmæssige vanskeligheder kræver en indivi- duel undervisning, og kan foregå i forskellige skoleformer. Under- visningen foregår efter principper om nærhed, mindste-indgreb, helhed og integration.

Indenfor de seneste år er der etableret 46 pladser på børne- og ungeområdet. I sommeren 2003 blev der igangsat et særligt ungdomstilbud til autister med særlige vanskeligheder. Der er etableret syv pladser, hvoraf de to pladser er som skærmede enheder. Det samlede antal an- bragte børn er pt. faldende, men behovet for mere specialiserede De opgaver, som er samlet un- Modellen er valgt for at fremme pladser er stigende. Målet er der- der Social- og psykiatriudvalget sammenhængen mellem formål, for, at de nuværende institutioner omfatter primært drift af insti- mål og handling. ”Værdigrund­ skal indrettes mere fleksibelt, så tutioner samt rådgivnings- og lag” beskriver menneskesyn de kan påtage sig specialfunk- udviklingsfunktioner. Målet er at og grundlæggende holdninger. tioner, der modsvarer kommu- yde borgerne støtte og service ”Handlemål” beskriver mål inden nernes forskellige og skiftende med hensyn til løsning eller af- for målgrupper og udviklings­ behov. hjælpning af sociale, psykiske områder. Konkret henvises der og fysiske problemer. Målet er, under afsnittet ”Handleplaner” til at borgeren modtager tilbud og helhedsplanerne for de forskel- Voksne aktiviteter, der tilsammen retter lige områder. Indsatsen for borgere med sig mod den hele livssituation, sindslidelse helbred og færdigheder. Den Børn og unge Det tidligere Amtshospital i Vordingborg er nu nedlagt som sociale og psykiatriske indsats På børne- og ungeområdet gen- organisation. Hospitalet er opdelt tilstræber at fungere som et nemførte Storstrøms Amt og i fem centre, som er sammen- samlet støttesystem. Kommuneforeningen i 2001 en lagt med de socialpsykiatriske analyse af, hvilke muligheder der institutioner i fem blokke, der har Amtets indsats på social- og var for på en gang at begrænse hver sin ledelse, og som omfat- psykiatriområdet sker indenfor udgiftsvæksten og øge kvaliteten ter både behandlingspsykiatri en ramme bestående af lovgiv- i arbejdet med familier, børn og og socialpsykiatri. Herved er der ningen, Social- og psykiatripoli- unge med behov for en særlig taget et stort skridt i retning af at tikken 2002-2005, helhedsplaner indsats. Etableringen af Special- sikre grundlaget for en sammen- for målgrupperne, de enkelte teamet var et af resultaterne af hængende og helhedsorienteret institutioners dialogaftaler med analysens anbefalinger. Special- indsats overfor sindslidende. Social- og psykiatriudvalget og teamet er tænkt som et af flere forvaltningen – og endelig bru- værktøjer i en forandringsproces Behandlingspsykiatrien er op- gernes individuelle handlings- frem mod mere kvalitet og bedre delt i fem centre. De tre centre planer. økonomistyring i forhold til kom- er opdelt efter geografi, fordelt munernes og amtets arbejde på henholdsvis Nord, Midt, Syd. Social- og psykiatripolitikken med børn og unge. Hertil kommer et Ekspertise- 2002-2005, som blev vedtaget center samt et Børne- og Unge- af amtsrådet i december 2001, Amtet sørger for specialunder- psykiatrisk center. I Børne- og er bygget op efter en tretrins- visning af børn og unge under Ungepsykiatrisk center indgår model bestående af værdier, 18 år, hvis udvikling kræver en Børne- og ungdomspsykiatrisk handlemål og handleplaner. særlig vidtgående hensyntagen afdeling i Næstved. Der er inden- 47 for psykiatriområdet etableret en Borgere med indebærer, at boligerne bliver Uddannelses-, Udviklings- og udviklingshæmning brugernes med egen lejekontrakt Forskningsafdeling, som skal Der er siden 2002 gennemført og de rettigheder og forpligtelser, sikre den nødvendige faglige op- betydelige organisatoriske og der følger af lejeloven. kvalificering af personalet, udføre personalemæssige omlægninger forskning og arbejde med kva- af døgn- og dagtilbud (botilbud, På området for fysisk handicap- litetssikring af den psykiatriske aktivitets- og beskæftigelsestil- pede er man i gang med at plan- indsats. bud) på området for udviklings- lægge opførelse af et antal han- hæmmede. Det har betydet, dicapvenlige boliger; 12 boliger i De overordnede strukturer er nu at strukturen med mange små Maribo og 21 boliger i Næstved. på plads, og alle læger og andet og geografisk spredte tilbud er Hensigten er, at boligerne skal behandlingspersonale er flyttet ændret, så der nu er færre, men stå klar til indflytning i slutningen ud i de decentrale centre. Det større enheder. af 2005. samme gælder det personale, der har været knyttet til de ned- To vigtige mål for området er på Kvalitetssikring lagte sengepladser. den ene side en social indsats Social- og psykiatriudvalget i tæt og løbende samspil med har igangsat arbejdet med at kommune, bor- fastsætte kvalitetsstandarden ger, pårørende for borgere under servicelovens og deres organi- §92. Reglen omfatter borgere sationer. For det med sindslidelse, borgere med andet medarbej- udviklingshæmning og borgere derudvikling med med fysisk handicap. Arbejdet fokus på kompe- med kvalitetssikring skal ses i tenceudvikling og sammenhæng med servicelo- forbedret arbejds- vens formål på voksenområdet. miljø. Gennem sammenhængende og helhedsorienterede tilbud skal Som en ”knop- indsatsen sigte mod at styrke skydning” på det den enkeltes muligheder for Europæiske han- personlig udvikling, aktivering og dicap år i 2003, social integration. Det bidrager til arbejdes der med at give den enkelte en mere selv- Hele området er under stadig at fremme brugeres selvbestem- stændig tilværelse med respekt udvikling. Senest er der etableret melse og indflydelse. Det sker for den enkeltes ønsker, behov klinikker for demens, for psyko- gennem et pilotprojekt, der skal og muligheder for livsudfoldelse. terapi og supervision samt en etablere en fysisk ”medborger- Arbejdet skal også indgå som en afdeling for traumatiserede flygt- portal” med funktion som formid- del af grundlaget for tilsynet med ninge som en spæd start på en lingscenter. Ideen er at øge bru- løsningen af de amtskommunale klinik for transkulturel psykiatri. gerindflydelsen ved at synliggøre opgaver. Kvalitetsstandarden Der arbejdes på etablering af valgmuligheder i forhold til bolig- skal udmøntes i servicedekla- flere nye klinikker, f.eks. en klinik forhold, arbejde, samværs- og rationer for de enkelte botilbud, for udviklingshæmmede, en kli- fritidsaktiviteter samt ved at for- dvs. med beskrivelse af ydelsens nik for misbrugere med psykisk midle information om lovgivning, art, omfang og funktion. Tilsam- lidelse samt en liaisonklinik. politik og regler ved hjælp af IT men skal kvalitetsstandarden og og billedkommunikation. servicedeklarationerne ses som En samlet vurdering går ud på, et redskab, der gør det nemmere at det vil kræve en målrettet Nye boliger at vurdere, om de enkelte tilbud indsats i adskillige år, før det På Bo og naboskabsområdet lever op til det serviceniveau, kvalitetsløft, som er formålet med (voksne med udviklingshæm- amtsrådet har fastsat. de mange ændringer, slår afgø- ning) forventes det, at der i løbet rende igennem overfor brugere, af 2005 vil blive bygget i alt ca. Selvmord og pårørende og andre interessen- 389 boliger. Boligerne opføres ter. selvmordsforsøg efter almenboligloven. Dette Social og psykiatriudvalget og 48 Sundhedsudvalget vedtog i juni lighed for at tage nye initiativer. for vold, trusler om vold eller 2000 ”Handlingsplan til forebyg- Tilbuddet omfatter afrusning, sta- tilsvarende krise i forhold til gelse af selvmord og selvmords- bilisering, ambulant behandling, familie- og samlivsforhold, tilby- forsøg”. I forlængelse af planens længerevarende døgnbehand- der amtet midlertidige botilbud. intentioner om forebyggelse af ling, efterbehandling, samt gene- Storstrøms Amt har indgået selvmord og selvmordsforsøg relle og specifikke forebyggende driftsoverenskomst med 3 kri- blev der i august 2004 igangsat initiativer, f.eks. støtte til børn i secentre i amtet: Frelsens Hærs et projekt med det formål at op- misbrugsfamilier. Indsatsen sker Krisecenter i Næstved, Hjem- bygge en behandlingsindsats til dels gennem projekter som met i Nykøbing F og Nakskov efter selvmordsforsøg. Der var f.eks. ”Døgnbehandling i eget Krisecenter. De 3 krisecentre har tale om en fælles strategi mel- hjem”. Dels gennem kursusvirk- tilsammen 18 pladser, og deres lem sundhedsforvaltningen samt somhed, bl.a. kurser for pårø- primære ydelse er husly under social- og psykiatriforvaltningen, rende. Alkoholrådgivningen har beskyttede forhold. Derudover og der er etableret et center for i nyere tid taget et omfattende lægges der vægt på at yde kvin- selvmordsforebyggelse og be- visitationssystem i brug, som derne omsorg og hjælp til selv- handling efter selvmordsforsøg i fremmer vurdering og dokumen- hjælp. Krisecentrene yder også Storstrøms Amt. Projektperioden tation af både behandlingsbehov ambulant rådgivning til kriseram- afsluttes december 2005. og behandlingseffekt. Systemet te kvinder og deres pårørende. bruges i adskillige amter, og det På hvert krisecenter er der ansat Borgere med stofmisbrug forventes, at det på sigt giver en en børnemedarbejder, som især På stofmisbrugsområdet arbej- ensartet og sammenlignelig do- skal have fokus på de børn, der des der på at give borgeren et kumentation på landsplan. er med på krisecenteret. in­ividuelt tilpasset, helhedsori- enteret og sammenhængende Borgere som er hjemløse Hjælpemidler behandlingstilbud, som både kan For de borgere, der bliver hjem- På social- og psykiatriområdet rumme ambulant behandling, løse, kriseramte, eller ikke rigtig er Hjælpemiddelcentralen hjør- dagbehandling, døgnbehandling, kan finde sig tilrette i samfundet, nestenen i hjælpemiddelproble- efterbehandling og opfølgnings- er forsorgshjemmene, herber- matikken. Det er målet at Hjæl- tiltag. gerne og værestederne ofte den pemiddelcentralen er videns- og sidste udvej. Målet er at sikre, at rådgivningscenter på hjælpemid- En stofmisbruger har ret til at ingen hjemløse bliver afvist. del- og boligindretnings-området. komme i behandling senest 14 Hjælpemiddelcentralens opgaver dage efter, at han eller hun har Støtten er en midlertidig hjælp er at yde information og rådgiv- henvendt sig til behandlings- med henblik på et liv i egen bo- ning på hjælpemiddelområdet til systemet. Derfor har Storstrøms lig, f.eks. i form af et længereva- Storstrøms Amts handicappede Amt etableret 59 nye pladser rende, socialt botilbud eller plads og ældre borgere samt pårøren- i ambulant behandling og 6 på herberg for en nat ad gangen. de, kommuner, institutioner og nye pladser i døgnbehandling. Herbergerne er tilknyttet et væ- hospitaler, ingeniører, arkitekter Samtidig har Rådgivningen for rested, hvor der er mulighed for og producenter, der beskæftiger Stofmisbrugere etableret et dag- ophold og bespisning i dagti- sig med hjælpemiddelproduktion behandlingstilbud, som kan tage merne. Som et nyere botilbud og -udvikling. Alle der ønsker imod stofmisbrugere fra hele er der etableret et ”alternativt rådgivning ved anskaffelse af amtet. Desuden har institutio- plejehjem” med i alt 8 pladser hjælpemidler. Der er særligt nerne på stofmisbrugsområdet til aktive misbrugere. Her ydes fokus på fællesindkøb af hjælpe- iværksat et tilbud om hjælp til omsorg og sundhedsfaglig hjælp midler på basis af kravspecifi- pårørende til stofmisbrugere. til de skader, der er en følge af kation mhb. på det bedst egnede misbruget. En del af indsatsen produkt, samt fokus på genbrug Borgere med alkoholmisbrug sker via projekter, f.eks. rettet af hjælpemidler. På området for alkoholmisbrug mod de helt unge brugere med arbejdes der på at etablere et al- det formål at forkorte opholdet koholbehandlingsmiljø, som byg- på forsorgshjemmet. ger på nyeste forskning, viden og erfaring, og som i sin strukturelle Borgere som er i krise opbygning løbende skaber mu- Til kvinder, der har været udsat 49 1.11 Sundhedspolitik

indsats og en stærkere koordi- nation internt og i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Stor- strøms Amt er nu i højere grad en aktiv deltager centralt i forhold udvalgsarbejder, modernisering af overenskomster, m.v. Centret bidrager desuden til en styrket koordination af den samlede præhospitale indsats, og sikrer et tættere samspil mellem det sundhedsfaglige og de daglige praktiske funktioner.

For at styrke og målrette den sundhedsfremmende og fore- byggende indsats i mængde og kvalitet er der oprettet et folke- sundhedscenter i Storstrøms På det sundhedsmæssige om- De lægelige specialer er samlet Amt. Folkesundhedscenteret skal råde varetager Storstrøms Amt i funktionsbærende enheder un- udvikle strategier for sundheds- en lang række opgaver, der der én fælles sygehusledelse på fremme og forebyggelse i samar- sigter på at forbedre borgernes tværs af de geografiske enheder. bejde med Præhospitalscenteret, muligheder for at leve sundt og Herigennem opbygges regionale Sygehuset, andre amtslige for- træffe sunde valg, at forebygge styrkepositioner, der sikrer flere valtningsområder, de kommunale sygdom og imødekomme borger- og bedre tilbud til borgerne ikke sundhedsordninger, de praktise- nes behov for tryghed og kvalitet mindst for kræftpatienter, de sto- rende læger og andre sundheds- i behandlingen af sygdom. Det re kroniske patientgrupper og på professionelle. Desuden har Fol- er grundlæggende vigtigt, at områder med ventelisteproble- kesundhedscentret til opgave at borgeren er i centrum for sund- mer. Forebyggelse og styrkelse gennemføre og koordinere kon- hedsvæsenet, og at indsatsen af patienternes egen handleevne krete sundhedsfremmende og medvirker til at begrænse ulig- skal indarbejdes i alle relevante forebyggende aktiviteter på om- heden i sundhed. De grundlæg- ydelser og forløb. På basis af råder af betydning for folkesund- gende værdier for forebyggelse, principperne i Den Danske Kva- heden. Folkesundhedscenteret behandling, pleje og omsorg er litetsmodel og i samarbejde med skal sikre, at den forebyggende respekt, nærvær og faglighed. kommunerne og de praktise- indsats er baseret på et fagligt rende læger skal sammenhæn- grundlag, og tager udgangspunkt Rammerne for amtets overvejel- gende, koordinerede og effektive i viden om sundhed, sygelig- ser om sundhedsvæsenets op- patientforløb sikres på tværs af hed og resurser i befolkningen. gavevaretagelse er regeringens funktionsbærende enheder, fag- Til Folkesundhedscenteret er udspil om forebyggelse ”Sund grupper og sektorer. Endvidere knyttet sundhedschefer, der er hele livet – de nationale strate- skal faglig kvalitet, patientsik- placeret på sygehusene i amtet. gier for folkesundheden 2002- kerhed, service, uddannelse og Folkesundhedscenteret og sund- 10”, indførelsen af nye finansie- forskning styrkes indenfor alle hedscheferne skal sammen med ringsmodeller, reglerne om frit områder. amtets øvrige sundhedsvæsen sygehusvalg, ventetidsgarantier bidrage til at styrke den forebyg- på alvorlige og livstruende syg- Samtidig er der oprettet et præ- gende indsats, som henvender domme samt principperne om hospitalscenter med driftmæs- sig til patienter og borgere med funktionsbærende enheder. sigt ansvar for sygesikringsom- høj sygdomsrisiko. rådet, patienttransport og det For at imødekomme behovet for præhospitale beredskab. Med mere og bedre forebyggelse og præhospitalscentrets etablering Sundhedsmæssige behandling har Storstrøms Amt i er alle forhold vedrørende syge- udfordringer 2003 gennemført en gennemgri- sikringsområdet organisatorisk Som i resten af Danmark er der i bende omstrukturering af sund- samlet, hvilket medvirker til et Storstrøms Amt sket forbedringer hedsvæsenet. bedre samlet overblik, en styrket i befolkningens oplevelse af egen 50 sundhed, og stadig flere gør en som er hæmmet af langvarig På det sundhedsmæssige om- indsats for at bevare et godt hel- sygdom. råde er amtet således stillet bred. over for store udfordringer, hvis Men i Storstrøms Amt halter fol- For en række livsstilsbetingede løsning kræver målrettet indsats i kesundheden bagefter resten af sygdomme er sygeligheden og alle dele af sundhedsvæsenet og landet. Sundhedsundersøgelser dødeligheden større i Storstrøms tæt samarbejde de øvrige forvalt- viser, at kun lige godt halvdelen Amt end i Danmark som helhed. ningsområder, kommunerne og af amtets borgere mener, at Det viser sig også i den generel- de frivillige organisationer. deres egen indsats er vigtig for helbredet. Det er væsentlig færre Styrket indsats for folkesund- end i de fleste andre amter. heden – kurven skal Færre i Storstrøms Amt oplyser, knækkes at de gør noget for at bevare eller Storstrøms Amt vil intensivere forbedre helbredet. den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Sund- I forhold til resten af Danmarks hedsfremme og forebyggelse befolkning er der færre i Stor- skal rettes mod de områder, der strøms Amt, især blandt de er mest relevante for befolknin- yngre, der dyrker motion. Færre, gens sundheds- og sygdomspro- især mænd, spiser sundt. Flere blemer. Storstrøms Amt vil mål- og flere er overvægtige eller rette tilbud om sundhedsfremme svært overvægtige. Og Stor- og forebyggelse til grupper af so- strøms Amt er stadig amtet med cialt svage borgere, patienter og flest rygere trods en stor indsats andre udsatte grupper. Indsatsen for at stoppe rygning. skal være præget af kvalitet og tage udgangspunkt i borgernes Sammen med tobaksrygning le dødelighed. Selv når der tages virkelighed og sundhedsvæse- udgør overvægt og lav fysisk ak- højde for befolkningens alders- nets viden og ekspertise. tivitet de største trusler mod fol- sammensætning, er dødelighe- kesundheden. De stigende pro- den i Storstrøms Amt væsentligt Målene for amtets forebyggende blemer med overvægt skyldes et større en i resten af landet. Kun i og sundhedsfremmende indsats øget forbrug af billige fødevarer Københavns Kommune er døde- er,: med højt energiindhold såsom ligheden større end i Storstrøms læskedrikke og ”fast food” på Amt. • at flere bevarer et godt hel- bekostning af traditionelle basale bred i et langt liv, fødevarer. Denne udvikling ses i Der er stadig stor social ulighed i Den gennemsnitlige levetid skal alle aldersgrupper, også blandt sundhed mellem borgerne i Stor- forlænges ved at færre dør for børn og unge, hvor usunde kost- strøms Amt. Den sociale ulighed tidligt af sygdomme, der skyldes vaner reducerer energi og evne i sundhed medvirker også til livsstil. til fysisk udfoldelse og læring, og ulighed i folkesundheden mellem har alvorlige langsigtede virknin- amterne i Danmark. • at færre bliver syge, ger på sundheden. Den gennemsnitlige levetid uden På næsten alle områder er der sygdom skal forlænges ved, at Der er også positive tendenser. en klar sammenhæng mellem færre bliver syge som følge af Alkoholforbruget er stadig lavere varighed af uddannelse, social usund livsstil. Sundhedsfremme end i resten af Danmark, og status, sundhed og sygelighed. og forebyggelse skal målrettes færre føler sig stressede i hver- Borgere med flest resurser er mod folkesygdommene. dagen end i landet som helhed. mindre syge, og klarer sygdom bedre end borgere med få re- • at mindske ulighed i sund- Siden midten af 1980’erne er an- surser. Omvendt tror langt færre hed, delen af danskere med langvarig borgere med få resurser på be- Der skal være målrettede tilbud sygdom steget fra godt 32% til tydningen af egen indsats. Det er om sundhedsfremme og forebyg- godt 41% i 2000. Denne udvik- også i de resursesvage grupper, at gelse for socialt svage borgere ling ses også i Storstrøms Amt, de negative tendenser i dansker- og særligt udsatte grupper. men har er der forholdsvis flere, nes livsstil træder tydeligst frem. 51 • at flere træffer sunde valg, blandt børn og unge vil blive kompetencedeling mellem med- Langt flere borgere skal forstå gennemført. Storstrøms Amt arbejdere i amter og kommuner, nytten af egen indsats for helbre- vil tilbyde motion på recept til for at sikre kontinuitet og frem- det – og handle derefter. borgere med høj sygdomsrisiko. gang i det sundhedsfremmende Desuden indføres motion i hånd- og forebyggende arbejde. • at færre bliver hæmmet af køb som et informationstilbud til sygdom, alle amtets borgere. Et særligt Sundhedscentre Sundhedsfremme og forebyg- samarbejde med kommuner og Som et led i den fortsatte ud- gelse er også for dem, der er frivillige organisationer om tilbud vikling af sundhedsvæsenet blevet ramt af sygdom. Tilbud om til motionssvage grupper vil blive og forberedelse af den nye hjælp til ændring af livsstil skal iværksat. arbejdsdeling mellem de kom- målrettes patientgrupper, hvor mende kommuner og regioner livsstilsændringer kan forbedre I den fysiske planlægning vil vil amtet deltage i udvikling og livskvaliteten. Storstrøms Amt sammen med implementering af sundheds- statslige, kommunale, private og centre i Vordingborg og Stege. • at dialogen om folkesundhed frivillige organisationer udvikle Sundhedscentrene etableres og styrkes, anvendelsen af stisystemer, sko- drives som samarbejdsprojekter Dialogen med borgerne om ve og friarealer til motionsformål mellem Storstrøms Amt og Vor- sundhed skal i fokus. Samarbej- tilpasset alle befolkningsgrupper. dingborg og Møn kommuner. det for folkesundheden mellem amt, kommuner og frivillige orga- Misbrug af alkohol og brug af il- Sundhedscenter Møn skal om- nisationer skal intensiveres. Kon- legale rusmidler øger risikoen for fatte sygehusbetjente funktioner tinuiteten i den forbyggende ind- ulykker samt fysisk og psykisk som røntgen, laboratorium, am- sats skal sikres gennem deling sygdom. En vellykket indsats bulante undersøgelser, træning/ af viden og gennem partnerskab. mod alkoholmisbrug og illegale genoptræning, skadeklinik og rusmidler stiller store krav til jordemoderkonsultationer. Her- Forebyggelse og sundheds- samarbejde mellem amt, kom- udover aktiviteter indenfor sund- fremme - prioriterede muner og frivillige organisationer. hedsfremme, forebyggelse og Storstrøms Amt vil styrke ind- sundhedspædagogik finansieret indsatsområder satsen for en generel reduktion Storstrøms Amt vil prioritere i fællesskab af amt og kommune. i alkoholforbruget samt forebyg- Det kan f.eks. være aktiviteter den sundhedsfremmende og gelse og behandling af brug af forebyggende indsats mod de som patientskoler, familieterapi rusmidler. En styrkelse skal ske m.v. Endelig vil der være mu- livsstilsproblemer, der har de gennem øget samordning mel- største skadevirkninger på folke- lighed for udlejning af lokaler til lem forebyggelsen i de amtslige sundhedsfaglige aktører. sundheden. Det drejer sig om to- forvaltninger, kommunerne og de baksrygning, usunde kostvaner, frivillige organisationer. for lidt motion samt misbrug af Sundhedscenter Vordingborg alkohol og andre rusmidler. vil i højere grad få status som Det er et kendetegn ved arbejdet et ”husfællesskab” for en række for forbedring af folkesundhe- På tobaksområdet vil amtet sundhedsprofessioner sammen den, at stat, amt og kommuner med skadeklinik, lægevagtskon- fortsat have tilbud til rygere om samt frivillige organisationer og rygestop. Den forebyggende sultation og visse sygehusfunk- private virksomheder skal spille tioner. indsats mod rygestart hos børn godt sammen for at opnå de og unge vil få særlig prioritet. ønskede resultater. Borgerind- Indsatsen for røgfrie miljøer og Behandling og pleje dragelse, interessentsamarbejde Sygehusene står overfor store mod passiv rygning vil blive in- og kommunesamarbejde er vig- tensiveret. udfordringer de kommende år. tige elementer ved skabelsen af Flere kronisk syge patienter, nye partnerskaber, der kan arbejde På kost- og motionsområdet vil sygdomstyper og større krav fra effektivt for forbedringer af folke- borgerne medfører sammen med amtet fortsætte den folkeoply- sundheden. Med den kommende sende indsats. Amtet vil rette den sundhedsfaglige og tekno- regionsdannelse og omlægning logiske udvikling stigende krav særlig opmærksomhed mod af kommunerne er det nødven- forekomsten af svær overvægt. om specialisering, og åbner nye digt, at der fokuseres på et tæt muligheder for undersøgelse, En særlig indsats mod overvægt samarbejde samt videns– og 52 behandling og forebyggelse. af patienternes egen handle- rende oplever tryghed, nærhed Disse behov skal imødekommes, evne indarbejdes i alle rele- og helhed i patientforløbet. Det samtidig med at store udfordrin- vante ydelser og forløb, er særlig vigtigt, når det gælder ger rekrutteringsmæssigt, øko- • at sammenhængende, ko- alvorligt syge og døende. Om- nomisk, regionalt og i forhold til ordinerede og effektive pa- sorgen for den alvorligt syge øget konkurrence skal håndteres. tientforløb sikres på tværs af patient skal tage udgangspunkt funktionsbærende enheder, i patientens behov og forud- Amtsrådet har igangsat en ud- faggrupper og sektorer, og sætninger. Derfor bør der være viklingsplan for Storstrømmens • at faglig kvalitet, patientsikker- adgang til en bred vifte af tilbud, Sygehus, så sygehuset er rustet hed, service, uddannelse og der spænder fra omsorg for den til disse udfordringer, og kan forskning styrkes indenfor alle alvorligt syge og døende i eget levere sygehusydelser i tilstræk- områder. hjem til omsorg på amtets sy- keligt omfang. Sygehuset skal gehuse. Storstrøms Amt lægger også levere kvalitet, så patienter For at leve op til målene og være vægt på, at omsorg for alvorligt og personale vælger Storstrøm- rustet til udfordringerne gen- syge og døende kan tilbydes mens Sygehus, og dermed sikrer nemføres strukturtilpasninger, som en del af patientforløbet grundlaget for fortsat vækst og hvor der satses systematisk på på amtets sygehuse. Amtet har udvikling af et lokalt sygehusvæ- effektiv og konkurrencedygtig derfor igangsat etableringen sen i Storstrøms Amt. drift, på udvikling af regionale af hospice inden udgangen af styrkepositioner og stærke fag- 2006, der kan bidrage til at imø- Hovedmål i denne udvikling er: lige miljøer med vægt på kvalitet dekomme behovet for tryghed, • at behandlingstilbuddene til og udvikling. nærvær og faglighed i omsor- borgerne øges og forbedres gen for den alvorligt syge og ikke mindst for kræftpatienter, Alvorligt syge og døende døende. de store kroniske patientgrup- Der bør være særligt fokus på per og på områder med ven- omsorgen for alvorligt syge og telisteproblemer, døende. Storstrøms Amt lægger • at forebyggelse og styrkelse vægt på, at patient og pårø-

53 54 2 BOSÆTNING OG ERHVERV

Dette kapitel handler om byernes roller, herunder fordelingen af privat og offentlig service, samt om placeringen af nye områder til byvækst. Der fokuseres meget på bosætning – både tiltræk- ning af nye borgere til amtet og flytninger rundt i amtet. Det skal ikke opfattes, som om amtet baserer al udvikling på tilflyttere. Det skal mere ses som udtryk for, at stort set alle kommuner i amtet ser bosætning udefra som den hurtigste vej til øget velfærd og dermed udvikling. Samtidig udlægges nye byvækstarealer netop til nye boliger og virksom- heder, der enten flytter rundt i – eller til regionen. Når det gælder erhvervsudviklingen, støtter amtet i overvejende grad initiativer, der går på at udvikle eksisterende kompetencer i re- gionen. Fælles for alle amtets initiativer er, at de primært er ret- tet mod de borgere, institutioner og virksomheder, der allerede i dag udgør amtet. Kun med en ordentlig, basal offentlig service kan de mange bosætnings- eller erhvervstiltag lykkes.

Storstrøms Amts beliggenhed i det sydøstlige hjørne af Danmark åbner mange muligheder i fremti- den. Storstrøms Amt ligger nem- lig lige op ad Danmarks vækst- centrum, København – og på sigt lige midt i fremtidens europæiske vækstregion, Baltikum. Den nordligste del af amtet ligger forskellige kapacitetsproblemer i Udviklingen i de seneste 10 år så tæt på København, at bosæt- myldretiden. tegner en region, der nyder godt ningen nærmest kommer af sig af væksten i hovedstadsområdet, selv. En vedholdende indsats Den midterste del af amtet helt men i forskellig grad afhængig af for bosætning i kommuner og i til det østlige Lolland har poten- afstanden til København. Fælles amtet har sammen med regio- tiale til at få direkte andel i den for hele amtet er, at boligpriserne nens mange værdier sikret en positive udvikling i hovedstads- ligger væsentligt under hoved- stigende tilflytning. Storstrøms området. Attraktive boligområder, stadsområdet, og vi kan tilbyde Amt kan tilbyde billigere, attrak- levende bycentre og gode for- smuk og alsidig natur samt al- tive boliger samt omgivelser med hold for pendlere – såvel dem i buerum. plads, fred og ro – indenfor en bil som dem, der bruger kollektiv kort afstand til København Hertil trafik, kan trække udviklingen kommer, at der er gode forbin- sydpå. Aksen Næstved – Nykø- delser via jernbaner og motorvej bing Falster kan udgøre lokomo- til og fra området, om end der er tivet i udviklingen. 55 Det meste af Lolland, det sydlig- for de videregående uddannelser ste af Falster og Østmøn ligger i amtet. så langt fra hovedstadsområdet, at der skal andre ting til for at få Bestemmelserne om detailhan- gang i de positive, opadgående del er ændret, så de passer med spiraler. Turismen og jordbruget den ændrede planlov fra maj spiller en stor rolle i disse egne, 2002. Regionplanen indeholder men små og mellemstore pro- nu kun retningslinjer for den duktionsvirksomheder vil også regionale detailhandelsstruktur. fortsat have betydning. Der er Derfor er det uheldigt, at der behov for særlige tiltag i form af stadig er kommuner, som endnu en landdistriktspolitik eller mål- ikke via en samlet detailhandels- rettet erhvervsfremme, og ikke plan har overtaget den primære nødvendigvis de samme udvik- kompetence på området. Det kan lingstiltag som i resten af amtet. kun ske ved at udarbejde kom- muneplantillæg for detailhandel Flere forhold tyder på, at Stor- for hele kommunen. Indtil da er strøms Amt kan gå en lys fremtid det amtets vurdering, at Region- i møde, hvis myndigheder, er- plan 2001 fortsat fungerer som hvervsliv og organisationer for- kommuneplanrammer. står at koordinere indsatsen: • Nabo til vækstområdet Øre- Afsnit 2.2 om byvækst og er- sundsregionen, hvervslokalisering er i princip- • Høje huspriser i hovedstads- pet uændret. Der er foretaget området, en nøjere vurdering af byggebe- • Den kommende, faste Fe- hovet i den kommende planpe- mern Bælt forbindelse, riode, og vi har endnu en gang • EU’s udvidelse i Østeuropa. forsøgt at tydeliggøre og forenkle retningslinjer og redegørelse. Der Afsnit 2.1 handler om byernes foreslås udlagt 526 ha til ny by- roller og deres funktion. Am- vækst, mens der udtages 205 ha tets centerstruktur med et sam- af region- og kommuneplanernes arbejdende regionscenter, der rammer. består af Næstved, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov, samt Afsnit 2.3 om landsbyerne og egns-, kommune- og lokalcentre. det åbne land er nyt. Det skyl- Centerstrukturen er uændret des dels kommunernes overta- i forhold den seneste region- gelse af landzonekompetencen, plan, men byernes funktioner er dels Naturklagenævnets fortolk- denne gang blot beskrevet og ning af betydningen af landsbyaf- ikke som tidligere angivet som grænsninger i kommuneplanen. retningslinjer. I afsnittet om of- Afsnittet skal ses som en hjælp fentlig og privat service er der til kommunerne med at afdække skabt overensstemmelse mellem de regionale hensyn i landzone- centerstrukturen og amtets syge- administrationen. husplan, ligesom der er redegjort

56 57 2.1 Byer og service

Delmål Retningslinjer Byerne skal styrkes som centre 1. De seks byer Fakse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster, for service, erhverv og bosæt- Maribo og Nakskov udpeges som egnscentre. Byerne ses på kort ning for på den måde at virke 2.1.1 og på det trykte hovedstrukturkort i 1:100.000. for regionens udvikling – både i byerne og på landet. Samtidig 2. Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov danner ønsker amtsrådet at sikre, at tilsammen et regionalt kraftcenter, hvor mere overordnede regio- udviklingen kan ske på et bære- nale eller nationale funktioner kan placeres og udvikles. Disse fire dygtigt grundlag. byer udpeges tilsammen som et regionscenter. Amtsrådet vil på længere sigt arbejde for, at denne udviklingsakse kan tillægges landdelscenterstatus.

3. Kommunecentret Stege varetager egnscenterlignende aktiviteter på grund af den lange afstand til nærmeste egnscenter og pga. byens høje serviceniveau, der delvist understøttes af Møns man- ge turister i sommerhalvåret. Denne status bør opretholdes.

4. Kommuneplanerne skal redegøre for, hvordan de enkelte regions- og egnscentre lever op til amtsrådets kriterier for centerudpegnin- gen. Der skal i de enkelte regions- og egnscentre, gennem kom­ muneplanen, sikres mulighed for en fortsat udbygning af relevante centerfunktioner.

5. Kommuneplanerne fastlægger den kommunale centerstruktur med kommune- og lokalcentre, og planlægger for servicefunk- tioner, der skal sikre grundlaget for den ønskede bosætning og erhvervsudvikling.

Redegørelse frit i det åbne land. Tallene viser, Bosætning og arbejdspladser at der er behov for at opretholde koncentreres i de største byer. basale servicefunktioner lokalt, Derfor er det også her, vi finder men at tendensen går mod færre de servicefunktioner vi bruger og større servicefunktioner i de dagligt eller en gang imellem. største byer. Det er amtets største byer, der har flest butikker samt mest of- Tendenser ses indenfor amts- fentlig og privat service. I figur grænsen, men også i forholdet Fakta 2.1 ses indbyggertallene i 10 til hovedstadsområdet. For at store byer i amtet for de seneste sikre en bæredygtig udvikling Regionplanen skal vise, hvor 25 år. 41 % af amtets indbyg- handler det om at finde balancen den fremtidige byudvikling gere bor i disse 10 byer. Kon- mellem en styrkelse af amtets kan finde sted. Retningslin- centrationen af service i disse store centre i konkurrence med byer illustreres af, at 68 % af hovedstaden på den ene side, jerne for vækst og udvikling og en vis styrkelse af lokalcentre skal tage udgangspunkt i samtlige butikker i amtet ligger i disse byer. i konkurrence med egnscentrene amtsrådets vurdering af den på den anden side. fremtidige, regionale udvik- I de øvrige byer, som er kommu- ling. ne- og lokalcentre med en del Centerstruktur servicefunktioner, bor ca. 26 % I den første debat om Region- af amtets indbyggere. Den sid- plan 2005 har flere kommuner ste tredjedel bor uden for center- kommenteret amtets centerstruk- byerne i de små landsbyer eller tur og sammenhængen med 58 Indbyggere i 10 byer 45000 40000 35000 30000 1976 25000 1986 20000 15000 1996 10000 2003 5000 0 Stege Fakse Maribo Store Præstø Falster Nakskov Næstved Nykøbing Heddinge Sakskøbing Vordingborg

Figur 2.1 Indbyggertal i 10 byer i Storstrøms Amt. Kilde: Danmarks Statistik.

amtets planer for bl.a. sygehuse, Lolland-Falster, og i samarbejde etablering af centre for videregå- uddannelsesinstitutioner og med Næstved kan transportkor- ende uddannelser er vigtige fak- trafikinvesteringer. Centerstruk- ridoren mellem Øresundsregio- torer i regionens strukturelle ud- turen beskriver det nuværende nen og Nordtyskland styrkes og vikling. Dynamikken kan styrkes bymønster med byernes stør- udbygges. Et landsdelscenter gennem et tæt samarbejde og relse, rolle og indbyrdes samspil bestående af sjællandske køb- en arbejdsdeling mellem de stør- – kombineret med den regio- stæder vil ligge for tæt på Kø- ste byer Næstved, Vordingborg, nalstruktur, amtsrådet ønsker at benhavn og vil derfor ikke have Nykøbing Falster og Nakskov. arbejde frem imod. Se kort 2.1.2. nogen yderligere regionaløkono- De tre førstnævnte byer ligger På baggrund af debatten, og set misk effekt. på den nord-syd gående trans- i lyset af de store kommunale portkorridor fra København ned forandringer vi står over for, har I Landsplanredegørelse 2003 over Femern Bælt, og har alle tre amtsrådet besluttet at fastholde skrev Miljøministeriet, at Dan- muligheder for at drage direkte de seks egnscentre og et samar- mark i rimelig grad er betjent af fordel af væksten i hovedstads- bejdende regionscenter i form af de eksisterende landsdelscentre, området. Amtets tredjestørste by, et bynetværk mellem de fire byer og nye udpegninger ikke er ak- Nakskov, rummer andre poten- Næstved, Vordingborg Nykøbing tuelle. Ministeriet slår ellers fast, tialer gennem kommunens sats- Falster og Nakskov. at landsdelscentrene har været ning på miljøvirksomheder, agro- en succes til at mindske ulighe- industri og havnevirksomhed. Et styrket samarbejde mellem derne mellem landsdelene. På amtets byer og samarbejde med trods af en beliggenhed tæt på Hele regionen må ruste sig til at byer i Vestsjællands Amt og hovedstaden fremstilles Lolland- håndtere de nye krav der stilles. Roskilde Amt vil være med til at Falster i landsplanredegørelsen Vi må bygge på de ressourcer og sætte fokus på de fælles opga- som et af Danmarks ”yderste de stærke sider vi har. Målet er ver, der skal løses for at opnå en yderområder”. Et landsdelscen- ikke, at byerne i det overordnede balanceret udvikling på Sjælland ter i Storstrøms Amt med stats- bymønster alle skal have det og øerne. Et eventuelt lands- lige institutioner kan medvirke til samme indhold. Det er derimod delscenter øst for Storebælt, at rette op på dette billede. målet, at satse på de områder uden for København, må nød- hvor de enkelte byer har deres vendigvis omfatte Nykøbing Fal- Samarbejder omkring kulturin- fortrin, og hvor de har særlige ster Det vil medvirke til at styrke stitutioner, sygehusstrukturen og forudsætninger. 59 60 Set i denne sammenhæng vil samme funktioner, der er nævnt Egnscentre det være hensigtsmæssigt, at de under de øvrige centerkategorier. Egnscentrene indeholder typisk udpegede centre såvel inden for følgende servicefunktioner: som på tværs af de enkelte ho- Regionscenter • sygehus, sundhedscenter el- vedkategorier fortsætter samar- De fire byer, der sammen udgør ler skadeklinik, bejdet med hensyn til udbudet af et regionscenter, kan indeholde • ungdomsuddannelser, forskellige former for service. Et store offentlige og private institu- • dagblad, samarbejde, der kan betegnes tioner, der kræver store dele af • kulturelle aktiviteter, f.eks. kon­ som en form for netværk mellem eller hele amtet som opland for cert-, teater‑, udstillings‑ og byer. at kunne opretholdes på regio- foreningslokaler, nalt niveau. Det gælder f.eks.: • stor udvalgsvarehandel og Bynetværk kan bl.a. etableres, • Statslige, regionale kontorer, anden privat service, hvor flere mindre og mellem- • sygehus, • gode trafikforbindelser i form store byer ligger inden for korte • uddannelsesinstitutioner, af hovedveje, jernbaner og of- geografiske afstande. Sådanne • politistation, fentlig persontransport, byer kan med fordel bruge hin- • domstol, • kollektiv trafikknudepunkt for andens funktioner og tilsammen • kulturhus i form af f.eks. kon­ den regionale trafik. tiltrække eller opretholde funk- cert-, teater‑ eller udstillings­ tioner, som ellers ikke ville blive lokaler, Ud over at fungere som centre etableret i området, eller som • højt specialiserede udvalgsva- for offentlig og privat service ud- måske ville være gået tabt. Det rebutikker, gør egnscentrene hjørnestenene er amtets opfattelse, at bynetvær­ • gode trafikforbindelser i form for bosætning og erhvervsudvik- ket som samarbejdsform bør af hovedveje, jernbaner og of- lingen i Storstrøms Amt. (videre)udvikles, og at det kan fentlig persontransport. være medvirkende til at sikre en positiv udvikling i de mindre byer.

Opfordringen til etablering af bynetværk mellem mindre og Kommunecentre mellemstore byer ændrer ikke I langt de fleste kommuner er kommunecentret i kraft af sin størrelse ved, at funktioner med regional det naturlige center for offentlig og privat service i kommunen. Foru- betydning som udgangspunkt den de seks egnscentre er følgende 18 byer kommunecentre Se kort skal lokaliseres i de udpegede 2.1.1: regions- og egnscentre. Kommune: Kommunecenter: Med udgangspunkt i de opstil- lede mål for byer og service samt Højreby Søllested de enkelte centres betydning Ravnsborg Horslunde for brugerne har amtsrådet i Rudbjerg Dannemare regionplanen foretaget en cen- Holeby Holeby terklassificering, der inddeler Nysted Nysted regionens centre i fire kategorier; Rødby Rødby-Rødby Havn Regionscentre, egnscentre, kom- Sakskøbing Sakskøbing munecentre og lokalcentre. Se Nørre Alslev Nørre Alslev kort 2.1.1, centerstruktur. Stubbekøbing Stubbekøbing Sydfalster Væggerløse I det følgende ses, hvilke servi­ Møn Stege cefunktioner de enkelte katego- Langebæk Stensved rier af centre er tiltænkt. Denne Præstø Præstø fordeling er styret af hvor stort Fladså Mogenstrup-Lov et opland/kundegrundlag, der Holmegaard Fensmark er nødvendigt for de enkelte Suså Glumsø servicefunktioner. Et overordnet Rønnede Kongsted-Rønnede center har desuden samme sta- Stevns Store Heddinge tus og forventes at indeholde de 61 Kommunecentrene fungerer Lokalcentrene fungerer som nær­ som centre for offentlig og pri- centre i mindre lokalområder og vat service, andre erhverv og indeholde funktioner, der dækker kulturelle aktiviteter i et område, befolkningens daglige behov. der svarer til de enkelte kom­ Lokalcentrene bør som ho- muners geografiske udbredelse. vedregel indeholde følgende Byerne indeholder typisk føl- servicefunktioner: gende servicefunktioner: • skole (1.‑6./7. årgang), • skole med overbygning, • dagligvarehandel i form af • kommunekontor, købmand, brugsforening eller • posthus, lignende, • arbejdsformidling, • en vis offentlig service (f.eks. • bibliotek, biblioteksfilial eller bogbusbe- • lokaler til forskellige kulturelle tjening, postekspedition, pleje­ aktiviteter, hjem), • pengeinstitut, • visse private funktioner (f.eks. • de vigtigste liberale erhverv, forsamlingshus, pengeinstitut, • dækkende dagligvarehandel håndkøbsudsalg), og den vigtigste udvalgsvare- • busforbindelse til kommune- handel, centret. • kollektiv trafikknudepunkt for kommunale ruter med for- bindelse til de overordnede centre.

Lokalcentre og bydelscentre Kommunerne udpeger det lo- kale centermønster i kommune- planlægningen. De nuværende lokalcentre ses på kort 2.1.1.

62 2.1.1. Arealer til offentlig og privat service

Delmål Retningslinjer Hele amtet skal sikres den bedst 1. Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene hele regionen, mulige service ved at placere skal så vidt muligt placeres i egnscenterbyer. Ved udvælgelse af større offentlige institutioner i de arealer bør der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med overordnede centerbyer. Højt kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang skal også specialiserede servicefunktioner indgå ved nyetableringer og forbedringer af offentlige institutioner. placeres i de største byer for at opretholde flest mulige tilbud i 2. Offentlige institutioner og lignende, der skal betjene større oplan- regionen. de, men som ikke nødvendigvis kræver placering i et egnscenter, bør placeres således, at de områder, der er dårligt stillede med Der skal også sikres attraktive hensyn til arbejdspladser, befolkningstilvækst m.v., først og frem- tilbud om uddannelse til alle. Ud- mest bliver tilgodeset. dannelsesinstitutionerne place- res i amtets overordnede center- 3. Regionale, kommunale og lokale funktioner skal placeres så de byer for dels at sikre levedygtige understøtter det regionale bymønster / centerstrukturen. institutioner og dels at sikre den højest mulige grad af tilgænge- 4. På Fuglsang Gods i Nykøbing Falster Kommune kan der etableres lighed. nye bygningsmæssige rammer for Storstrømmens Kunstmuseum. Se også retningslinje 3.2.10.

Redegørelse regionplanen. Funktionerne Større offentlige institutioner er i tilpasses løbende udviklingen denne sammenhæng funktioner, af sygehusledelsen, sundheds- der har betydning for mere end udvalget og amtsrådet. Planen én kommune, og som dermed er er, at Storstrømmens Sygehus regionale eller nationale. Næstved bliver center for be- handlingen af for tidligt fødte Amtet forventer, at staten vil børn, nervesygdomme, kirurgisk følge sin udmeldte politik og og medicinsk kræftbehandling placere statslige arbejdspladser – med tiden også stråleterapi i regionen. Udviklingen har vist, - og hjertesygdomme. Desuden at arbejdspladserne hidtil er for- vil amtets genoptræningscenter svundet fra regionen i stor stil. for yngre hjerneskadede blive Det er derfor med stor tilfreds- placeret i Næstved, hvor også hed, amtet har konstateret, at tand- mund- og kæbe-kirurgien staten nu vil placere et nyt stats- har hjemsted. fængsel i Storstrøms Amt. Storstrømmens Sygehus Nykø- bing Falster øger den planlagte Fakta Sygehuse ortopædkirurgi markant. Syge- Med vedtagelsen i 2003 af den huset bliver også centrum for be- Regionplanen skal inde- nye profil for Storstrømmens handlingen af nyresygdomme og Sygehus vil amtsrådet arbejde holde retningslinjer for urinvejssygdomme. Desuden er for at Storstrømmens Sygehus beliggenheden af større of- arbejds- og miljømedicinsk klinik Nykøbing Falster og Næstved placeret i Nykøbing Falster. fentlige institutioner, som udvikles til to kraftfulde og bredt f.eks. sygehuse, gymnasier dækkende sygehuse. Begge sy- Storstrømmens Sygehus Fakse og andre undervisningsinsti- gehuse får en øget kapacitet til skal tage sig af medicinske tutioner. at varetage en lang række akutte patienter og varetage planlagt og planlagte medicinske og kirur- kirurgi. Fakse får desuden et giske funktioner. rygcenter. Der er ambulatorier, De enkelte funktioner på syge- tapning af bloddonorer, røntgen husene fastlægges ikke gennem og laboratorium. 63 Storstrømmens Sygehus Nak- Specialpædagogik (voksenspe- skov har akutmedicinsk mod- cialundervisning) har afdelinger i tagefunktion og kan tage imod både Nykøbing Falster og Næst- medicinske patienter med behov ved, mens amtets synscenter for hurtig indlæggelse. På syge- ligger i Vordingborg. huset vil der være ambulatorier I Næstved, Vordingborg og Ny- for børn, medicinske og kirurgi- købing Falster ligger afdelinger ske patienter samt røntgen og af Center for Videregående Ud- laboratorium. dannelse. CVU Syd er udbyder af grund-, efter- og videreuddan- De nuværende sengepladser på nelse indenfor lærer, pædagog, Stege, Vordingborg og Maribo socialrådgiver og sundheds- Sygehuse overflyttes til amtets området. Der udbydes for tiden øvrige fire sygehuse inden ud- følgende professionsbachelorud- gangen af 2005. dannelser på mellemlange vide- regående uddannelser: Sundhedscenter Amtsrådet planlægger i sam- Bioanalytikeruddannelse - Sundhedsuddannelserne i Næstved arbejde med kommunerne at Læreruddannelse - Vordingborg Seminarium etablere sundhedscentre på Ergoterapeutuddannelse - Ergoterapeut- og Fysioterapeut- Møn og i Vordingborg. Sund- skolen i Næstved hedscentre er en nyskabelse i Fysioterapeutuddannelse - Ergoterapeut- og Fysioterapeut- amtets sygehusvæsen. Ideen er, skolen i Næstved at de nye sundhedscentre skal Pædagoguddannelse - Storstrømsseminariet i Nykøbing F. tilbyde skadeklinik, røntgenklinik, Socialrådgiveruddannelse - Storstrømsseminariet i Nykøbing F. laboratorium, ambulatorier samt Håndarbejdslæreruddannelse - Seminariet for Formgivning i jordmoderkonsultation og fød- Nykøbing F. selsforberedelse. Sygeplejerskeuddannelse - Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt - afdelingerne i Nykøbing F. og Skadekllinikker Næstved I Næstved, Nykøbing Falster, Fakse, Vordingborg, Nakskov og Stege åbner sygehuset skadekli- Teknisk – merkantile ungdoms- nikker. En skadeklinik er et akut uddannelser, inkl. HHX og HTX beredskab bemandet med en sy- samt efter- og videreuddan- geplejerske, der på baggrund af nelse udbydes af EUC Lolland erfaring og uddannelse selv kan i Nakskov og Maribo, CEUS i færdigbehandle patienter med Nykøbing Falster, Handelsskolen mindre skader og lidelser efter Sjælland Syd i hhv. Vordingborg nærmere fastlagte rutiner. og Næstved og EUC Sjælland i Næstved. Uddannelsesinstitutioner Næsgaard Agerbrugsskole un- der CEUS udbyder landmands- Amtets 6 egnscentre har alle og agrarøkonomuddannelserne. gymnasium og/eller HF. I Ma- ribo er der kun gymnasium og CVU Handelshøjskolecentrets i Fakse kun HF. Alle 6 byer har afdeling i Nykøbing Falster ud- desuden Voksen Uddannelses byder bl.a. erhvervsøkonomiske Centre. I Nykøbing Falster og uddannelse på diplom (HD) og Næstved ligger der social- og bachelorniveau (HA). sundhedsskoler. Videnscenter for

64 Kulturinstitutioner På kulturområdet er der i Stor- strøms Amt etableret en række selvejende kulturinstitutioner med regional rækkevidde, der drives med støtte fra amt og kommuner. Flertallet modtager desuden statstilskud. Kulturin- stitutionerne er bl.a. placeret i – eller tæt på - egnscentrene Nakskov, Maribo, Nykøbing Fal- ster, Vordingborg, Næstved og Fakse. Der er tale om følgende institutioner:

Næstved Museum Storstrøms Konserveringscenter i Næstved Østsjællands Museum med afde- linger i Fakse og Store Heddinge Sydsjællands Museum i Vording- borg Det rytmiske spillested STARS i Vordingborg Egnsteatret Cantabile 2 i Vor- dingborg Møns Museum Museet Falsters Minder i Nykø- bing Falster Middelaldercentret i Nykøbing Desuden bidrager amtet med Falster støtte til etablerede, årlige eller Storstrøms Kammerensemble i biennale større kulturbegivenhe- Nykøbing Falster der: Storstrøms Amts Symfoniorke- ster i Nykøbing Falster Teaterfestivalen WAVES i Vor- Musikalsk Grundkursus i Nykø- dingborg bing Falster Sommerudstillingen på Mas- Egnsteatret MASKEN i Nykøbing nedø-fortet v. Vordingborg Falster Kultureventen Lys Over Lolland i Storstrøms Kunstmuseum i Ma- Sakskøbing. ribo Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo Reventlow-Museet i Højreby

65 2.1.2 Detailhandel

Delmål Retningslinjer Udviklingen i detailhandlen skal 1. Kommunerne kan planlægge for dagligvarebutikker op til 3.000 m² understøtte og tilpasses region- bruttoetageareal. ens bymønster. Det betyder bl.a., at nye butikker primært placeres 2. Kommunerne kan planlægge for udvalgsvarebutikker op til 1.500 i centrum af centerbyerne, på en m² bruttoetageareal. sådan måde at bymidte og for- brugere uden bil tilgodeses. 3. Kommunerne kan desuden planlægge for et mindre antal udvalgs- varebutikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrup- per, med et bruttoetageareal over 1.500 m², når, • butikken placeres i det centrale område af en by, i et bydelscen- ter eller i et erhvervsområde med god trafikal tilgængelighed for alle trafikformer, hvis butikken ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en bydel, • det maksimale bruttoetageareal fastsættes til 5.000 m² for den enkelte butik i egnscentre og 3.000 m² i kommune- og lokalcen- tre, • kommunen i forbindelse med lokalplanlægning redegør for sær- lige planlægningsmæssige begrundelser for at bygge større end 1.500 m².

I de fire kommuner, hvor byerne Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov samlet udgør et regionscenter, kan der i hver kommune planlægges for 2 butikker á 5.000 m². I de øvrige egnscen- ter-kommuner Maribo og Fakse – samt i Stege, der har egnscenter- lignende funktioner, kan der i hver kommune planlægges for 1 butik på 5.000 m². I hver af de øvrige kommuner kan der planlægges for 1 butik på 3.000 m².

4. Der kan ikke planlægges for nye aflastningsområder.

5. Det eksisterende aflastningsområde, Næstved Nord i Næstved Kommune kan udbygges til et samlet maksimalt bruttoetageareal Fakta for byggeri til butiksformål på 85.000 m². 6. Inden for det eksisterende aflastningsområde Guldborgsundcentret Regionplanen skal indeholde i Nykøbing Falster Kommune kan der udlægges et område til dag- retningslinjer for den region- ligvarebutikker og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetage- ale detailhandelsstruktur, der areal på 8.000 m². Aflastningsområdet kan i øvrigt udbygges med er defineret som eventuelle butikker til særligt pladskrævende varegrupper på baggrund af den dagligvarebutikker større end gældende lokalplan for området. 3.000 m², udvalgsvarebu- tikker større end 1.500 m² 7. Alle kommuner kan planlægge for mindre butikker til lokal forsyning af en bydel eller lignende samt for bydelscentre med et maksimalt samt bydels- eller aflastning- bruttoetageareal på 3.000 m² i bydelen. scentre på mere end 3.000 m² samlet i en del af byen. 8. I Næstved by kan der planlægges for følgende bydelscentre med det angivne, maksimale bruttoetageareal: • Sct. Jørgens Park i bydelen Næstved Syd på i alt 11.185 m² • Kalbyris i bydelen Markkvarteret på i alt 4.000 m² • Fodbygårdsvej i bydelen Lille Næstved på i alt 1.000 m²

66 Anbefalinger 9. I Nykøbing Falster by kan der planlægges for følgende bydelscen- Amtsrådet har ikke længere mu- tre med det angivne, maksimale bruttoetageareal: lighed for at sikre detailhandlen • Bydelscenter Nørrebro ved Gåbensevej i bydelen Nørrebro på i de små og mellemstore byer. i alt 4.000 m² Amtsrådet vil dog kraftigt opfor- • Bydelscenter Lindholmscentret i bydelen Østerbro på i alt dre kommunerne til at skabe ba- 4.000 m² lance mellem omsætning og for- brug i den enkelte kommune og 10. I Vordingborg by kan det eksisterende bydelscenter i bydelen i de enkelte, regionale handelso- Masnedsund udbygges til et bruttoetageareal på i alt 4.000 m². plande. Denne opfordring går primært på dagligvarehandlen, 11. På Holmegaard Glasværk kan der med udgangspunkt i eksiste- herunder opretholdelse af dag- rende bygninger planlægges for en oplevelses- og turistattraktion ligvarebutikker i lokalcentrene. (Se også afsnit 3.2, retningslinje 13.), der omfatter en butiksdel med et samlet bruttoetageareal på 6.000 m². Butiksdelen omfat- Amtsrådet vil også opfordre til, at ter: kommunerne i langt overvejende • en butik på 1.500 m² til salg af produkter fra Holmegaard Glas- grad planlægger for nye butikker værk / Royal Scandinavia, i bymidten, så byernes kvaliteter • små butikker på 50-300 m² pr. butik - samlet 2.500 m² til min styrkes til gavn for hele regio- dre butikker, der sælger egne produkter i tilknytning til produk- nens udvikling. tions stedet inden for f.eks. fødevarebranchen (bageri, slagter, pølse- mager o.l.), • 1.000 m² til lokale kunstnere, der kan producere glaskunst, Redegørelse maleri m.v. og sælge egne varer, Planloven blev ændret i maj • 1.000 m² til mindre butikker til lokalforsyning af områdets be- 2002, så regionplanen i stedet boere og turister. for at indeholde retningslinjer for den samlede detailhandelsstruk- tur nu kun skal have retningslin- jer for den regionale detailhan- butikkerne ligger dårligt placeret inklusiv dele af Bilka i Næstved delsstruktur. i forhold til bymidten og den trafi- og Føtex i Nykøbing Falster. kale tilgængelighed. I alle amtets Planlovens mål for detailhandlen byer kan der dog være behov I modsætning til tidligere er det er uændret efter at kommunerne for nybyggeri og omdannelse kun Vordingborg Kommune, der har overtaget hovedansvaret for for at tilpasse gamle butikker til ved denne revision af region- detailhandelsplanlægningen. nutidens krav og for at skabe at- planen har ønsket dagligvare- Der bør være forskellige butik- traktive og levende bymiljøer. butikker på mere end 3.000 m². ker i de mindre og mellemstore Ingen kommuner har ønsket byer samt i de enkelte bydele Store butikker almindelige udvalgsvarebutikker i de største byer. Nye butikker Den regionale detailhandels- på mere end 1.500 m². Så store skal placeres, så de er lette at struktur omfatter dagligvarebu- butikker vil forudsætte særlige, komme til - især for gående, cyk- tikker større end 3.000 m² og planlægningsmæssige begrun- lende og for den kollektive trafik. udvalgsvarebutikker større end delser i regionplanen og de vil Endelig skal butikker placeres 1.500 m². Ifølge amtets detail- typisk have en uhensigtsmæssig på en bæredygtig måde til gavn handelsanalyse fra 1998 er der regional betydning. Derfor giver for hele samfundet. Det betyder 4 dagligvarebutikker i amtet, som regionplanen ikke mulighed for især, at transportafstandene er større end 3.000 m²; 2 i Næst- at planlægge for sådanne store i forbindelse med indkøb skal ved, 1 i Nykøbing Falster og 1 i butikker. være begrænsede. Præstø. En del dagligvarebutik- ker er lige under eller akkurat Hvis der senere skal planlægges For at opfylde Folketingets og 3.000 m². Ud af 27 udvalgsvare- for store butikker, vil det givetvis amtsrådets mål for detailhan- butikker over 1.500 m² er de 10 udløse krav om et regionplantil- delsudviklingen er der behov møbelbutikker og 11 er trælast- læg med VVM-redegørelse. I for nye butikker i de byer, hvor handler – altså butikker til særligt denne proces vil begrundelser butikkernes omsætning er lav pladskrævende varer. Kun 6 er og regional betydning blive kon- i forhold til forbruget, og hvor almindelige udvalgsvarebutikker, kret belyst og vurderet. 67 Bydel – eksisterende Heraf butiksareal i bydelscenter Samlet ramme Kommune butiksareal for bydelscentret Syd 20.940 m² Sct. Jørgens Park 9.185 m² 11.185 m² Næstved Markkvarteret 7.380 m² Kalbyris 1.630 m² 4.000 m²

Nykøbing Nørrebro 4.308 m² Nørrebro v. 2.563 m² 4.000 m² Falster Gåbensevej Østerbro 4.778 m² Lindholmcentret 1.674 m² 4.000 m²

Vordingborg Masnedsund 2.579 m² Masnedsund 2.579 m² 4.000 m²

Butikker, der alene forhandler tet af retningslinjerne for bydels- tur væsentligt. Derfor er disse særligt pladskrævende varegrup- og aflastningscentre. bydelscentre tildelt en samlet per, betragtes som udvalgsva- ramme, der både indeholder det rebutikker, der normalt kun må De enkelte kommuner kan kun eksisterende butiksareal og en være op til 1.500 m². Det kan planlægge for et mindre antal af mulighed for nybyggeri. dreje sig om biler, byggemateria- disse butikker afhængig af by- ler, planter, møbler, køkkenele- ernes størrelse og centerstatus. Nykøbing Falster Kommune har i menter eller andre varer, der i sig Det sikrer dels, at antallet af de den gældende kommuneplan op- selv er store, eller som kræver store butikker til pladskrævende delt både Nørrebro og Østerbro i megen udstillingsplads. Arealer varegrupper afstemmes med en indre og en ydre bydel. Kom- til disse butikker kan udlægges kundeoplandet, og dels at også muneplanen giver mulighed for i kommuneplanen uden region- de mindre byer har muligheden et bydelscenter på op til 3.000 planlægning, når der er tale om for sådanne butikker. m² i hver af de fire bydele. Med områder, som udelukkende skal retningslinje 9 får kommunen nu i anvendes til de nævnte vare- Bydelscentre stedet en mulighed for at udlæg- grupper. Hvis der skal placeres Den regionale detailhandels- ge ét bydelscenter på 4.000 m² butikker med et større bruttoeta- struktur omfatter også bydels- og ved Gåbensevej på Nørrebro og geareal end 1.500 m2 i et sådant aflastningscentre på mere end ét bydelscenter på 4.000 m² ved område, skal regionplanen inde- 3.000 m² samlet i en del af byen. Lindholmcentret på Østerbro. holde retningslinjer om beliggen- I de største byer i amtet findes heden og den maksimale butiks- der fuldt udbyggede boligområ- Aflastningsområder størrelse, men regionplanen skal der i en sådan afstand fra byker- Hidtil har der ikke været behov ikke afgrænse området. nen, at det er hensigtsmæssigt for at udlægge nye aflastnings- med lokale butikker. Kommu- områder. Det betyder, at Næst- Hvis butikkerne skal være større nerne kan selv tillade butikker til ved Nord og Guldborgsund- end 1.500 m², skal regionplanen lokalforsyning i mindre omfang, centret i Nykøbing Falster er samtidig redegøre for en særlig eller de kan udlægge bydelscen- de eneste aflastningsområder planlægningsmæssig begrun- tre på op til 3.000 m², uden at i amtet. Regionplanen fastlæg- delse for dette. Mange af disse det vil være omfattet af region- ger for hvert område et samlet, butikker er ofte større, da de planlægningen. maksimalt bruttoetageareal, der store varer kræver megen plads I amtets største byer findes der indeholder det eksisterende bu- til både salgsareal, udstilling og en række bydelscentre, som tiksareal og en mindre ramme for lager. Det er derfor ofte svært at enten allerede nu forudsætter yderligere udbygning. Arealerne indpasse butikkerne i de centrale retningslinjer i regionplanen, el- er fastlagt ud fra de muligheder, bydele. Kommunerne kan derfor ler som ønskes udvidet til over der allerede ligger i gældende planlægge for et mindre antal af 3.000 m². Der er tale om mindre, lokalplaner for områderne. Der- sådanne, store butikker, jf. ret- samlede centerbyggerier i by- med er der tale om en uændret ningslinje 3. Det vil typisk ske i dele, hvor der desuden ligger et videreførelse af rammerne i Re- eller direkte op til erhvervsområ- mindre antal spredte butikker. gionplan 2001. der uden for bykernen. Hvis der i Selv mindre udvidelser af disse et område udelukkende placeres bydelscentre vil efter amtets Da lovgrundlaget for retnings- butikker til særligt pladskræven- opfattelse ikke påvirke den linjerne i Regionplan 2005 er de varer, er området ikke omfat- 68 regionale detailhandelsstruk- ændret i forhold til grundlaget for Regionplan 2001, kan tallene at udarbejde en ny lokalplan for en ny lokalplan, der kun må om- ikke direkte sammenlignes. Re- område C5.1. fatte sådanne butikker. gionplan 2001 havde en ramme for nybyggeri og omdannelse til Amtsrådet mener, at den ønske- Butikker på Holmegaard butiksformål, mens det eksiste- de fleksibilitet i planlægningen rende butiksareal og restrum- vil resultere i en bedre byplan- Glasværk meligheden i lokalplanerne kun lægning og i en bedre afvikling Glasproduktionen på Holmegård fremgik af vurderinger i redegø- af trafikken i området, end det Glasværk er blevet indskrænket relsen. I denne Regionplan 2005 ville være tilfældet, hvis området igennem en årrække. En stor del skal vi nu fastsætte et samlet skulle udbygges efter den gæl- af de eksisterende bygninger er bruttoetageareal for aflastnings- dende lokalplan C3.1-1. Hertil derfor blevet overflødiggjort, og området. kommer, at der pågår en mar- der skal findes nye anvendelses- kant boligudbygning på denne muligheder. En helhedsplan for side af Næstved Nord. Glasværket skitserer en række Næstved Nord fremtidige anvendelsesmulig- Regionplan 2001 muliggjorde heder; produktion, turisme, mu- en udbygning af Næstved Nord Guldborgsundcentret seum, butikker, småproduktion indenfor gældende lokalplaners Guldborgsundcentret i Nykøbing og boliger. Det er et mål, at eksi- rammer. Næstved Kommune Falster rummer i dag 20.329 sterende bygninger så vidt muligt opgjorde i 2002 det eksisterende m² butiksareal. Hovedparten af skal opretholdes. Turistdelen af butiksareal til 65.270 m². Det butikkerne er de særligt plads- projektet er nærmere beskrevet i svarer til amtets opgørelse fra krævende butikker, som ikke afsnit 3.2. 1999, inklusiv tilladte bygge- medregnes i et bydels- eller af- projekter. Restrummeligheden i lastningscenter. I den nordlige del af området gældende lokalplaner blev i 1999 forventes en del af de overflødig- opgjort til 30.750 m². Den er si- Regionplan 2001 muliggjorde gjorte lagerbygninger nedrevet, den faldet til 24.841 m². også her en udbygning indenfor mens en del af de solide værk- rammerne af den gældende lo- stedsbygninger ventes genan- På baggrund af disse opgørelser kalplan. Den giver ifølge kommu- vendt. Planen er at videreudvikle – og ud fra de ændrede bestem- nens opgørelse mulighed for at området som et oplevelses- og melser i planloven har amtet opføre yderligere 23.000 m² bu- turistcenter, herunder udvikle efter forhandlinger med Staten tikker til særligt pladskrævende et område med én stor butik til fastsat en samlet ramme på varer. Kommuneplantillæg nr. 1 salg af produkter fra Holmegaard 85.000 m². Det betyder, at der om detailhandel muliggør, at der Glasværk / Royal Scandinavia kan bygges ca. 20.000 m² yder- i stedet kan udarbejdes en ny lo- samt små butikker på 50-300 m² ligere til butiksformål i området. kalplan for området, som vil give pr. butik inden for den samlede Denne ramme svarer til mulighe- mulighed for at opføre yderligere bygningsmasse. derne i Regionplan 2001 – kor- 3.000 m² almindelige udvalgsva- rigeret for udført byggeri i den rebutikker og 17.000 m² særligt Projektet vil udnytte eksisterende mellemliggende periode. pladskrævende butikker. bygninger, og er på den måde med til at bevare et kulturmiljø. Næstved Kommune har ønsket Efter forhandlinger med Staten Projektet er ikke et traditionelt at planlægge for butikker på et er det maksimale bruttoetage- detailhandelscenter, men en del ubebygget areal nordvest for areal for aflastningsområdet af en større turistattraktion, hvor Næstved Storcenter. Da regi- Guldborgsund nu fastsat til 8.000 produktion og salg er en integre- onplanen ikke længere skal af- m² dagligvare- og udvalgsva- ret oplevelse. Èt af potentialerne grænse aflastningsområdet, kan rebutikker. Arealet omfatter det for regional udvikling i Sydsjæl- områdets afgrænsning justeres, eksisterende Føtex varehus samt land er netop turisme og ople- som det er ønsket af kommunen, den ramme på 3.000 m², der i velser. Holmegaard Glasværk når blot det sikres, at det sam- Regionplan 2001 var udlagt til ligger tæt på den eksisterende lede bruttoetageareal i området nye udvalgsvarebutikker. Arealet turistmagnet, BonBon Land og ikke øges. Det kan ske ved at omfatter derimod ikke butikker på Næstved Storcenter. Kunde- ændre anvendelsesbestemmel- til særligt pladskrævende varer. grundlaget er dermed allerede i serne i lokalplan C3.1-1 og der- Disse butikker kan dels etableres stort omfang til stede i området. med begrænse restrummelighe- på baggrund af den gældende Hertil kommer, at det med de den i dette område, for derefter lokalplan, dels på baggrund af 69 planlagte boliger også vil være et Endelig skal amtet vurdere, om skal derfor planlægge inden for spændende bosætningsprojekt. udvidelser eller ændringer af ek- retningslinjerne i Regionplan Bymiljøet omkring glasværket sisterende butikscentre vil være 2001 med det tilhørende Bilag 4. fremtræder som et gammelt køb- til skade for miljøet, før projek- stadsmiljø med blandet bolig og terne kan sættes i værk. Følgende kommuner har via en erhverv – som en by i byen. samlet detailhandelsplanlægning Kommuneplanlægning overtaget kompetencen til bl.a. at Butikkerne, der sælger egne Kommunerne skal som udgangs- afgrænse den centrale bydel og produkter i tilknytning til produkti- punkt planlægge inden for ret- til at fastsætte butiksstørrelser in- onsstedet samt de mindre butik- ningslinjerne i denne Regionplan den for planlovens maksimums- ker til lokalforsyning af områdets 2005. Planlovens overgangs- grænser: beboere og turister er ikke omfat- bestemmelser for detailhandel • Fakse Kommune, tet af den regionale detailhan- medfører dog, at indtil der er • Fladså Kommune, delsstruktur. Disse butikker kan tilvejebragt bestemmelser i kom- • Nakskov Kommune, udlægges gennem kommunepla- muneplanens hovedstruktur og • Nykøbing Falster Kommune, nen, jf. planlovens § 5d, stk. 2, nr. rammer for lokalplanlægningen • Nysted Kommune, 3 og 4. Amtet har alligevel valgt om den samlede detailhandels- • Næstved Kommune, at medtage en retningslinje for struktur i kommunen, kan der • Nørre Alslev Kommune, projektet, fordi det samlede bu- kun kommune- og lokalplanlæg- • Præstø Kommune, tiksareal i området udgør 6.000 ges for butikker i overensstem- • Stevns Kommune, m², og fordi det også er et spæn- melse med retningslinjerne i • Sakskøbing Kommune, dende turistprojekt, som amtsrå- Regionplan 2001. De kommuner, • Sydfalster Kommune og det ønsker at bakke op omkring. der endnu ikke har foretaget en • Vordingborg Kommune. sådan fuld revision af sin kom- VVM og detailhandel muneplans detailhandelsbestem- Etablering af detailhandelscen- melser i henhold til planloven, tre, der på grund af størrelsen har regional betydning, kan først ske, når amtsrådet endeligt har vedtaget et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørel- se for projektet, jf. Miljøministeri- ets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om VVM-reglerne.

Store udvidelser af detailhan- delscentre med regional betyd- ning kan også være omfattet af VVM-reglerne, hvis udvidelsen vurderes at have lige så stor virkning på omgivelserne som et nybyggeri.

Ifølge samme bekendtgørelse kan alle butikscentre uanset størrelse være omfattet af VVM- reglerne, hvis amtet vurderer, at byggeriet pga. størrelse og placering vil få væsentlig ind- virkning på miljøet.

70 2.2 Byvækst og erhvervslokalisering

Retningslinjer 1. Der udlægges nye arealer til byformål i overensstemmelse med Hovedstruktur kortet (1:100.000). De konkrete arealer er beskrevet og vist på små kort i afsnit 2.2.2. Arealerne er udlagt efter krite- rierne i redegørelsen. I flere kommuner er amt og kommune blevet enige om at udtage arealer af kommuneplanens rammer, som forudsætning for at udlægge nye arealer. Disse arealer fremgår derfor ikke længere af hovedstrukturkortet. Kommuneplanlægning for nye arealer og for udtagning af gamle arealer skal ske samtidig.

2. Fremtidig byvækst skal placeres i byzone i eksisterende byer, eller i direkte tilknytning hertil (dvs. de udpegede centerbyer). Byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende by og udad.

3. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzo- ne, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

4. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der findes i eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye arealer inddrages til byvækst.

5. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig af- stand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.

6. Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne land bør planlægges på en sådan måde, at landskabelige værdier påvirkes mindst muligt.

7. Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land kan regionplanmyndigheden af hensyn til særlige landskabsinteresser i det åbne land stille krav om, at der udlægges, plantes og vedligehol- des afskærmende beplantningsbælter med en bredde af mindst 10 meter.

8. Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal de mindre naturområder og kulturhistoriske an- læg m.v., der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser, bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne og som levesteder for det vilde dyre‑ og planteliv.

9. Byudvikling langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal ske på en sådan måde, at yderligere lokal trafik på langs og på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Specielt skal den lette trafik tilgodeses.

10. Ved byvækst langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal der i kommuneplanerne efter aftale med vejbestyrelsen fastlægges bestemmelser om bredden af et afskærmende beplantningsbælte ud mod den overordnede vej. Ved nye boligbebyggelser bør der som minimum være et plantebælte mod motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlande- veje og landeveje, der har en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst vejbyggelinie­ begrænsning på privat ejendom. (Se 4.1.6)

Delmål Anbefalinger blive inddraget i planlægningen Der skal være gode og velbe- Kommunerne opfordres til at i planperioden, som det er sket liggende arealer til rådighed arbejde for, at byudviklingen med ”byvækst-tillægget” til Regi- ved amtets centerbyer, så de sker, der hvor regionplanen gi- onplan 2001. sikres mulighed for udvikling. Det ver mulighederne. Disse arealer samlede arealforbrug til byvækst er udlagt under hensyn til byg- må dog ikke være større end gebehov, kommuneplanerne, nødvendigt, og byvæksten skal landskab, natur og miljø. Større ske under hensyn til de erhvervs- arealer til byvækst med en anden og beskyttelsesinteresser, der er placering kan ikke forventes at knyttet til det åbne land. 71 Redegørelse • Hensyn til trafiksikkerhed og Kommunernes ønsker til nye by- fornuftig afvikling af trafikken vækstarealer er blevet vurderet • Bedst mulige betingelser for ud fra arealernes beliggenhed i den kollektive trafikbetjening forhold til nedenstående kriterier. • En hensigtsmæssig varme-, For at vurdere arealerne i forhold energi- og vandforsyning samt til den 12-årige planhorisont har spildevandsbortskaffelse kommunerne oplyst om rumme- ligheden i eksisterende planer. I kystnærhedszonen gælder en Disse oplysninger er sammen- særlig tilbageholdenhed for by- holdt med byggeprognoser for udvikling. Byudvikling i kystnær- planperioden og med befolk- hedszonen skal som hovedregel ningsudviklingen. drejes væk fra kysten for at sikre så lange åbne strækninger langs kysten som muligt. Nye arealer til Beliggenheden byzone og anlæg i landzone skal Ud over retningslinjerne for by- lokaliseres i størst mulig afstand vækst har amtsrådet brugt en Fakta fra kystlinien og fortrinsvis bag række kriterier ved gennemgan- eksisterende bebyggelse. gen af kommunernes ønsker til Regionplanen skal inde- byvækst. Kriterierne var tidligere Hovedprincippet, om at byudvik- holde retningslinjer for retningslinjer, men er nu ændret lingen skal drejes ind i landet, arealudlæg til byvækst. til kriterier for amtets egen admi- kan kun fraviges i ganske sær- nistration. De kan ikke håndhæ- Regionplanen skal lige tilfælde, hvor hensynet til ves overfor kommunerne som kystlandskabets topografi eller desuden sikre, at der ikke regionplan-retningslinjer, men de udlægges mere areal til tilgrænsende naturområder klart stammer alle fra lovgivningen og kan begrunde det. Grønne kiler byvækst, end hvad der er derfor vigtige for den samlede og landskabsstrøg på kyststræk- med rimelig margin kan forståelse. Følgende kriterier er ninger, der i øvrigt er domineret forventes at blive brug brugt ved placeringen af byvæk- af bymæssig bebyggelse, forud- for i den 12-årige planpe- sten: sættes opretholdt. Ved bebyggel- riode. • Hensyn til landskabelige, ser, der fremtræder ”punktvist” i jordbrugsmæssige, natur- og landskabet, forudsættes de ”mel- kulturhistoriske interesser lemliggende” åbne ubebyggede • Hensyn til vandindvindings- strækninger af kysten opretholdt. og råstofinteresser • Muligheden for forebyggelse af forurening og støj 72 12 års behov i hektar for byggeri til: Planlagte arealer Samlet behov (ha) Boliger Erhverv Offentlige formål med RP 2005 Storstrøms Amt 851 300 79 1230 2693 Fakse 41 15 5 61 99 Fladså 35 4 3 42 64 Holeby 4 2 1 7 93 Holmegaard 61 14 4 79 74 Højreby 6 1 2 9 34 Langebæk 27 3 1 31 80 Maribo 16 11 9 36 137 Møn 21 6 7 34 56 Nakskov 27 44 1 72 195 Nykøbing. F. 95 35 12 142 255 Nysted 16 3 4 23 61 Næstved 231 54 15 300 513 Nørre Alslev 29 25 2 56 99 Præstø 21 3 1 25 43 Ravnsborg 2 5 0 7 32 Rudbjerg 1 6 1 8 12 Rødby 3 6 2 11 80 Rønnede 33 8 2 43 112 Sakskøbing 18 26 1 45 84 Stevns 56 6 7 69 97 Stubbekøbing 12 2 2 16 52 Suså 35 8 1 44 88 Sydfalster 5 5 1 11 78 Vordingborg 60 17 5 82 257

Byggebehov baggrund af Danmarks Statistiks integreret i de nye boligområder. Rummeligheden i eksisterende, tal for byggeriet i årene 1999- Det er en af grundene til, at der planlagte arealer i de enkelte 2003. På den måde tages der udlægges arealer til boligformål kommuner fremgår af afsnit højde for de senere års vækst i med en rimelig margin i forhold 2.2.2. Da rummeligheden i flere byggeaktiviteten. Der er regnet til det beregnede behov. tilfælde har været større end be- med hhv. 10 boliger og 3.000 m² hovet for arealer, har flere kom- erhverv pr. ha samt med en be- muner taget arealer ud af planen byggelsespro- ved denne revision. Det er typisk cent på 40, arealer, som med tiden er kom- når det gæl- met til at ligge uhensigtsmæs- der offentligt sigt i forhold til den nuværende byggeri. Tal- byudvikling. I alt er der taget 205 lene har væ- hektar ud af planlægningen ved ret vejledende denne revision. for at vurdere behovet for Ovenstående tabel viser behovet nyudlæg. for arealer (ha) til hhv. bolig-, erhvervs- og offentligt byggeri i De fleste nye den 12-årige planperiode 2005 børneinstitu- – 2017. Tallene er beregnet på tioner opføres 73 2.2.1 Arealer til erhvervsformål, herunder arealer til særligt forurenende virksomheder

Delmål Retningslinjer Mulighederne for beskæfti- 1. Erhvervsarealer skal normalt placeres i overensstemmelse med gelse i amtet skal øges. Det den regionale centerstruktur dvs. primært i regions-, egns‑ eller forudsætter, at der skabes flere kommunecentrene, sekundært i lokalcentrene. arbejdspladser især inden for produktions‑ og serviceerhverv. 2. Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og hav- Amtsrådet vil derfor yde en aktiv nearealer i byerne bør undersøges, før der inddrages nye arealer. indsats for at øge beskæftigelses­ Især nye service- og videnvirksomheder kan med fordel indpasses mulighederne. Disse bestræ­ centralt i byerne – og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder. belser skal støttes bl.a. ved hjælp af velplanlagte arealer til 3. Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering erhvervsformål, ved forbedring af og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri el- infrastrukturen, gennem amtets ler råstofudnyttelse, og som på grund af deres karakter ikke kan erhvervsprogrammer samt igen- indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Sådanne virksomheder nem arbejdet med at gennem- kan bl.a. opstå i forbindelse med satsning på agroindustri i Rud- føre renere teknologi-strategien. bjerg og Nakskov Kommune. Se hovedstrukturkortet.

4. Placering af særligt forurenende virksomheder, som påvirker miljøet i væsentlig grad, kan kun ske ved tillæg til regionplanen. Tilsvarende gælder beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af regionplantillæg- get skal laves en VVM-redegørelse.

5. For særligt vandforbrugende virksomheder skal der så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres recirkulering af vand.

6. Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på Fakta hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis det i kommune- og lokalplanlægningen godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i Regionplanen skal inde- region‑ og kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæs- holde retningslinjer for belig­ sige eller andre gener i forhold til omgivelserne. genheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til 7. I Rødby Kommune kan der etableres et godstransportcenter i forebyggelse af forurening forbindelse med motorvejsnet, jernbanenet og havn. Formålet må stilles særlige beliggen- med centret er at tilbyde serviceydelser i forbindelse med godsbe­ handling, at give plads til virksomheder, hvor godsbehandling hedskrav. udgør en betydelig del af omsætningen, samt at tilbyde forskellige Regionplanen skal også in­ serviceydelser for den privat- og erhvervstrafik, der i øvrigt passe- deholde retningslinjer for rer centret. Den endelige placering af centret skal gennem kom- beliggenheden og udform- muneplanlægningen koordineres med planerne om en fremtidig ningen af større enkeltanlæg, fast forbindelse over Femern Bælt. der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, dvs. 8. I de kommuner, hvor eksisterende erhvervsarealer er placeret de såkaldte VVM-anlæg. uheldigt i forhold til regionplanens målsætning, kan der udlægges nye arealer til erstatning for de uheldigt placerede arealer. Sam­ tidig skal de uheldigt placerede arealer overgå til andet formål, eventuelt udskydes til senere anvendelse.

9. ”Vest for Stensved udlægges et erhvervsområde til virksomheder, der har et særligt transportbehov og som vil være til gavn for den samlede erhvervsudvikling i den nye kommune. Lokalplanen for området skal indeholde en helhedsplan for områdets udbygning og erhvervsudvikling.” 74 Anbefalinger Kommunerne opfordres til at samarbejde om udlæg af er- hvervsarealer, så virksomheder med forskellige beliggenhedsbe- hov tilbydes de rette lokaliteter.

Der skal i kommuneplanerne, bl.a. ved arealudlæg til erhvervsformål, skabes grundlag for placering af de nødvendige arbejdspladser i de enkelte bysamfund. Samtidig skal væ- sentlige gener fra erhvervsom­ råder for det øvrige bysamfund undgås. Endvidere bør arealerne placeres således, at tilgængeli­ gheden fra boligområderne bliver bedst mulig, specielt med kol­ lektiv transport.

Redegørelse Der er i amtet udlagt store, vel- beliggende erhvervsområder i tilknytning til det regionale cen- termønster. Samtidig ændres erhvervsstrukturen i retning mod færre produktionsvirksomheder til flere servicevirksomheder, som i højere grad kan integre- res i eksisterende byområder. Endelig rummer tomme land- brugsbygninger og ændrede landzonebestemmelser store muligheder for erhverv uden for planlagte erhvervsområder. Der De 6 fælleskommunale indu- for at de enkelte industricentre er derfor kun medtaget enkelte striområder er lokalplanlagt til og byers erhvervsområder kan nye erhvervsområder i forhold til at modtage virksomheder, som få alsidig sammensat industri. den tidligere regionplan. har et særligt stort arealbehov Dette gælder dog ikke områder og/eller efterspørger arbejdskraft til særligt forurenende industri. I oplandene til de 4 regions- fra regions- eller egnscentero- centre og de 2 egnscentre er plandet. Områderne forbeholdes På trods af rummeligheden i vel- der udlagt et fælleskommunalt således anvendt til større indu- beliggende erhvervsområder har industriområde (se Hovedstruk- stri‑ og værkstedsvirksomhed amtsrådet valgt at støtte ønsket tur kortet 1:100.000). Ved pla- samt entreprenør‑ og oplagsvirk- om at udlægge et nyt, fælles- ceringen af disse arealer er der somhed. kommunalt erhvervsområde ved taget vidtgående hensyn til en motorvejen vest for Stensved. hensigtsmæssig beliggenhed i De fælleskommunale in­ Arealet udlægges med udgangs- forhold til det regionale trafiksy­ dustriområder samt regions-, punkt i et kommuneplanlagt stem med henblik på at skabe egns‑ og kommunecentrenes erhvervsområde, så det kan den størst mulige tilgængelighed erhvervsområder skal planlæg­ passe sammen med planlovens inden for hvert arbejdskraftom­ ges med henblik på, at de skal og regionplanens principper råde. kunne rumme forskellige bran- om, at byer skal vokse inde fra cher. Derved skabes mulighed og ud. Som det er formuleret i 75 retningslinje 2.2.1.9 skal kom- vejen kan på sigt vokse naturligt typisk blive fastlagt i et tillæg til munen udarbejde en helheds- ud til motorvejen. Til den tid kan regionplanen, der alene omhand- plan for områdets udbygning og der også her planlægges for nye ler det pågældende anlæg. erhvervsudvikling. Det skal sikre, erhvervsområder ud fra hensy- at området forbeholdes virksom- nene til det samlede erhvervsliv Udviklingen i begrænsningen af heder, der har en klar fordel af i regionen samt til hensynene i forureningen har bevæget sig fra den motorvejsnære lokalisering, regionplanen i øvrigt. strategier omkring vand, jord og og som på afgørende vis kan luft – også kaldet ”fortyndings- medvirke til erhvervsudviklingen Virksomheder med særlige princippet” - mod strategier ret- på Sydsjælland. beliggenhedskrav og tet mod forebyggelse - ”Renere Arealet ligger knapt 3 km fra teknologi”. Denne ændring i op- kysten, og er derfor omfattet af VVM-pligtige virksomheder fattelse og muligheder blev indar- kystnærhedszonen. Det vurde- I Miljøministeriets ”Håndbog om bejdet som det bærende princip res, at erhvervsområdet ikke vil Miljø og Planlægning” er der i i miljøbeskyttelsesloven. I forhold påvirke kystlandskabet væsent- virksomhedsbeskrivelserne angi- til den fysiske planlægning vil ligt, dels pga. afstanden til kysten vet, hvorvidt en virksomhedstype gennemførelsen af renere tek- dels pga. terræn- og bebyggel- bør lokaliseres i områder forbe- nologi-strategien med deraf føl- sesforhold på stedet. Området holdt virksomheder med særlige gende forureningsforebyggelse udlægges ikke fordi det fordrer beliggenhedskrav. Retningslin- reducere behovet for områder til en kystnær placering, men fordi jerne fastlægger kriterierne for særligt forurenende virksomhe- placeringen i den vestlige ende lokalisering af de særligt forure- der. af kommunecentret Stensved nende virksomheder. Der er ikke muliggør en lokalisering tæt på i forbindelse med udarbejdelse motorvejen. af Regionplan 2005 foretaget nye arealudlæg til denne type Enkelte større centerbyer ved virksomheder. motorvejen er allerede i dag vokset ud til motorvejen, hvor der Retningslinjerne for de VVM-plig- så er placeret erhvervsområder tige anlæg udformes først, når i respekt for vejbyggelinjer m.v. amtet har kendskab til konkrete Øvrige centerbyer tæt på motor- anlægsplaner. Retningslinjer for et sådant anlæg vil derfor 76 2.2.2 Konkrete, nye arealudlæg

Generelle kommentarer til de stemmelse med gældende love Redegørelse og gældende regionplan. I ”Overblik over statslige interes- enkelte nye arealudlæg ser i regionplanrevision 2005” For alle de udlagte arealer kræver staten, at regionplanen gælder det, at der p.t. ikke er Nye byvækstarealer i Region- viser, hvor den fremtidige byud- amtslige interesser, som bevir- plan 2005 vikling kan finde sted. Samtidig ker, at der ikke kan byudvikles De nye arealer, der er medtaget opfordrer staten til, at amtet på de udlagte arealer. På trods til byvækst i regionplanen, er vist revurderer beliggenhed og rum- af dette skal der tages højde for på kort 2.2.2. Tallet ”udlagt i kom- melighed til byvækst i gældende en række forskellige forhold, når mune- og lokalplan” indeholder arealreservationer. Udlæg af der konkret skal kommune- og også de arealer, der er udlagt til nye byvækstområder bør ske på lokalplanlægges for de udlagte byvækst via Tillæg nr. 11 til Regi- baggrund af ajourførte oversigter områder. Fælles for de udlagte onplan 2001. over planlagte arealer. arealer gælder: • at der i et vist omfang kan 1 - Fakse Kommune har i kom- Til brug for arbejdet med regi- forekomme beskyttede natur- mune- og lokalplan udlagt 103 onplanen har alle 24 kommuner typer, ligesom der kan fore- ha til byformål indsendt oplysninger om: komme forskellige bygge- og Der udlægges ikke nye byområ- • byggebehov i den kommende beskyttelseslinier, der. 12 års planperiode, • at der kan være arkæologiske • rummeligheden i eksisterende interesser i området i form af 2 - Fladså Kommune har i kom- og evt. nye arealreservationer, fortidsminder på eller i jorden, mune- og lokalplan udlagt 62,6 • kortmateriale der viser belig- som er beskyttet af museums- ha til byformål genheden af arealerne, loven, I den sydøstlige udkant af Lov • kommunens revurdering af • at adgangsvejene til de ny- medtages 1,5 ha til boliger. uudnyttede arealreservatio- udlagte områder generelt set Vest for Mogenstrup medtages ner. skal foregå ad nyudlagte eller de 7,6 ha ved Svalehøjen, der eksisterende kommuneveje, blev taget ud med byvækst-til- Nedenfor nævnes hvilke nye • at de nyudlagte arealer til bo- lægget. arealer til byformål, der er udlagt ligformål forudsættes at høre Vest for Everdrup kan der fort- i denne regionplan. Ønsker om under de enkelte kommuners sat, som vedtaget i Regionplan jordbrugsparceller er ikke med- kloakopland, 2001, medtages 2,7 ha til boliger. regnet, da det ikke er byvækst • at arbejdet skal standses, hvis Arealet vises ikke på hovedstruk- ved byzone-centerbyerne. Areal- der i forbindelse med bygge- turkortet, da Everdrup ikke er en udlæggene til ferie- og fritidsfor- og/eller anlægsarbejder på de lokalcenterby. mål nævnes i kapitel 3. udlagte arealer konstateres forurening, jf. § 71 i Lov om 3 - Holeby Kommune har i kom- I alt udlægges yderligere 526 jordforurening, mune- og lokalplan udlagt 83 ha hektar i forhold til mulighederne • at der ved placering og ind- til byformål. i Regionplan 2001 samt i gæl- retning af anlæg samt ved Syd for Grønt Center medtages dende lokal- og kommuneplaner. udlæg af arealer til formål, 8,5 ha til erhverv. Samtidig har kommunerne fore- der kan indebære en risiko for Midt i Holeby – nord for kommu- slået, at der tages 205 hektar ud grundvandsforurening, skal neplanens område C1 medtages af planerne. tages hensyn til beskyttelse 1,5 ha til centerformål. af grundvandsressourcen. Før Der er tale om udlæg, der be- arealerne inddrages til sådan- 4 - Holmegaard Kommune har grundes i en hensigtsmæssig ne formål, skal der foretages i kommune- og lokalplan udlagt byudvikling i forhold til eksiste­ mere detaljerede hydrologiske 26,6 ha til byformål rende infrastruktur, samt byvækst undersøgelser for at sikre, at Sydvest for Toksværd udtages der er begrundet i et vurderet be- eksisterende og fremtidige 4,4 ha erhverv. hov i planperioden. Arealerne er indvindingsinteresser ikke be- Sydvest for Fensmark medtages gennemgået og fundet i overens­ røres. 20 ha til boliger. stemmelse med kystcirkulærets Øst for Fensmark medtages 20 bestemmelser. Herudover skal der planlægges ha til boliger. for de udlagte arealer i overens- Øst for Holme-Olstrup medtages 8 ha til boliger. 77 5 - Højreby Kommune har i Nordøst for Nakskov udtages 14 ha til boliger. kommune- og lokalplan udlagt ha i rammeområde B8. Nordøst for Næstved medtages 33,5 ha til byformål Syd for Nakskov ved Indrefjorden 25 ha til boliger. Der udlægges ikke nye byområ- udtages 42 ha i rammeområde der. G12. 13 - Nørre Alslev Kommune har Syd for Nakskov medtages 46 ha i kommune- og lokalplan udlagt 6 - Langebæk Kommune har i til erhverv. 90 ha til byformål. kommune- og lokalplan udlagt I den nordlige del af Nakskov Sydøst for Nørre Alslev medta- 63,5 ha til byformål medtages 10 ha til boliger. ges 10,2 ha til boliger. I den sydlige ende af Mern udta- Syd for Nakskov Havn medtages Nordøst for Nørre Alslev medta- ges 8,8 ha byzone uden ramme- 4 ha til erhverv. ges 2,5 ha til erhverv. bestemmelse. Sydøst for Mern udtages 2,5 ha. 10 - Nykøbing F. Kommune har 14 - Præstø Kommune har i Nordvest for Stensved medtages i kommune- og lokalplan udlagt kommune- og lokalplan udlagt 14,8 ha til boliger. 239,3 ha til byformål 36,8 ha til byformål. Mellem Stensved og et kom- Syd for Øster Toreby – mod Øst for Præstø udtages 4,7 ha. muneplanlagt rammeområde i jernbanen medtages 18,5 ha til Vest for Præstø medtages 10 ha Stensved medtages 7,8 ha som boliger. til boliger. et fælleskommunalt erhvervsom- Syd for Bårse medtages 1 ha til råde. Se desuden under Vording- 11 - Nysted Kommune har i boliger. borg Kommune. kommune- og lokalplan udlagt 57 Nord for Kalvehave medtages ha til byformål. 15 - Ravnsborg Kommune har 9,5 ha til boliger. Arealet ligger Vest for Øster Ulslev udtages 4,4 i kommune- og lokalplan udlagt i kystnærhedszonen, men bag ha. 25,9 ha til byformål. eksisterende by. Syd for Kettinge udtages 3,5 ha. I område E1 + I1 i Horslunde ud- Øst for Nysted medtages 3,7 ha tages 7 ha. 7 - Maribo Kommune har i kom- til boliger. mune- og lokalplan udlagt 122,5 16 - Rudbjerg Kommune har i ha til byformål 12 - Næstved Kommune har i kommune- og lokalplan udlagt I Stokkemarke udtages 1 ha. kommune- og lokalplan udlagt 11,7 ha til byformål. Øst for Maribo medtages 7,1 ha 335,1 ha til byformål I erhvervsområde E1.2 ved Kir- til boliger. I Næstved Syd medtages 44 ha kevej udtages 3 ha. Vest for Maribo – langs Rødbyvej til boliger ud mod Stenstrup. Ved Savnsøvig indtegnes 150 ha medtages 8,2 ha til erhverv. Nord for Megacentret medtages til agroindustri på kortet. Arealet 16 ha til boliger. forbliver i landzone med mulig- 8 - Møn Kommune har i kom- Vest for Næstved – ud mod om- hed for byggeri til landbrugsrela- mune- og lokalplan udlagt 43 ha fartsvejen – medtages to arealer teret erhvervsbyggeri. til byformål på i alt 22 ha til boliger. Nordvest for Store Damme udta- Syd for Lille Syd-banen ved Hol- 17 - Rødby Kommune har i ges 7 ha erhverv. sted medtages 28,2 ha til boliger. kommune- og lokalplan udlagt Nordøst for Stege medtages 1,7 Øst for Næstved – syd for Kaser- 77,9 ha til byformål. ha til udvidelse af erhvervsområ- nen – medtages 16 ha til boliger. Nord, vest og sydvest for Rødby det E9. Vest for Rønnebæk medtages 7 udtages 59,1 ha af kommunepla- Øst for Stege medtages 9,7 ha ha til boliger med det forbehold, nens rammer. til boliger. Arealet ligger i kyst- at arealet under den igangvæ- Øst for Rødbyhavn reduceres nærhedszonen, men bag byen i rende VVM-proces med en østlig reservationszonen til den kom- forhold til kysten. omfartsvej ikke berøres af en mende Femern Bælt forbindelse Vest for Bogø by medtages 1,1 kommende linjeføring. med 23 ha for at muliggøre er- ha til boliger. Vest for Karrebæk medtages hvervsudvikling på arealet. Re- Klintholm Havn overføres til by- 11,4 ha til boliger. sten af det areal til byvækst, der zone / lokalcenter. Vest for omfartsvejen, syd for blev udlagt i Regionplan 1997, er Karrebækvej medtages 6,5 ha taget ud af planen og udskudt til 9 - Nakskov Kommune har i ned mod Kanalen til havnefor- evt. senere anvendelse. kommune- og lokalplan udlagt mål. Vest for Rødbyhavn medtages 135,3 ha til byformål Vest for Vallensved medtages 2 0,9 ha. 78 Vest for Rødbyhavn medtages Nordøst for Rødvig medtages 12 Vest for Tybjerglille Bakker med- 14,1 ha til boliger. ha til boliger. tages 1 ha til boliger. Nord for Rødvig medtages 2 ha Syd for Skelby medtages 3,3 ha 18 - Rønnede Kommune har i til erhverv. til boliger. kommune- og lokalplan udlagt Syd for Klippinge medtages 1,6 Nordvest for Herlufmagle medta- 111,7 ha til byformål. ha til boliger. ges 7,6 ha til erhverv. Øst for Dalby udtages 5,3 ha af Vest for Klippinge medtages 2 ha regionplanens ramme. til erhverv. 23 - Sydfalster Kommune har Vest for Dalby-Borup medtages i kommune- og lokalplan udlagt 5,3 ha til boliger. 21 - Stubbekøbing Kommune 80,5 ha til byformål. har i kommune- og lokalplan ud- Der udlægges ikke nye byområ- 19 - Sakskøbing Kommune har lagt 50 ha til byformål. der. i kommune- og lokalplan udlagt Vest for Stubbekøbing medtages 84,2 ha til byformål. 3 ha til boliger. 24 - Vordingborg Kommune har Der udlægges ikke nye byområder. I den vestlige del af Stubbekø- i kommune- og lokalplan udlagt bing medtages 0,7 ha til erhverv. 234,4 ha til byformål. 20 - Stevns Kommune har i I område B203 i Ørslev udtages kommune- og lokalplan udlagt 22 - Suså Kommune har i kom- 3,2 ha. 50,9 ha til byformål. mune- og lokalplan udlagt 63,3 I område E7 på Masnedø udta- Syd for Store Heddinge udtages ha til byformål. ges 15 ha. 10 ha. Vest for Glumsø udtages 7 ha Sydøst for Ørslev medtages 3,2 Øst for Klippinge udtages 3,3 ha. pga. ny statsskov. ha til boliger. Nord for Store Heddinge medta- Nordvest for Glumsø medtages Mellem motorvejen og Stensved ges 7 ha til boliger. 14,5 ha til boliger. medtages 17 ha som et fælles- Nordøst for Store Heddinge Syd for Glumsø medtages 0,9 ha kommunalt erhvervsområde. Se medtages 11 ha til boliger. Der til offentlige formål. retningslinje 2.2.1.9. bør tages hensyn til kirkeomgi- Øst for Tybjerglille Bakker medta- Vest for Lundby medtages 2,1 ha velserne. ges 3 ha til boliger. til boliger. Nord for Rødvig medtages 10,3 ha til boliger.

79 80 81 82 83 84 85 86 87 2.3 Landsbyerne og det åbne land

Delmål Retningslinjer Landdistrikterne skal styrkes 1. Kommunerne kan afgrænse landsbyer i kommuneplanen og gen- ved at stimulere til aktivitet i de nem lokalplanlægning gøre det muligt at opføre et mindre antal landsbyer, der rummer fælles boliger. Egentlig byvækst skal dog fortsat placeres i byzone i cen- servicefunktioner som evt. dag- terbyerne. ligvarehandel, skole, institution m.m. Samtidig ønsker amtsrådet, 2. Lokalplaner for landsbyer skal tage hensyn til kulturarvs- og kul- at byggeri og anlæg, der ikke turmiljøinteresser i landsbyen, til det omgivende landskab og til skal bruges til jordbrugsformål, mulighederne for rekreativ udfoldelse. begrænses i det åbne land. 3. Jordbrugsparceller kan placeres i tyndt befolkede landdistrikter i umiddelbar tilknytning til landsbyer med færre end 1.500 indbyg- gere. Planlægning for jordbrugsparceller skal ske i form af en landzonelokalplan.

4. Bygninger på en jordbrugsparcel skal placeres inden for lands- byafgrænsningen eller lokalplanområdet. Dvs. i direkte tilknytning til den eksisterende bebyggelse i landsbyen og ikke i det åbne land, løsrevet fra bebyggelse.

5. Der kan ikke udlægges arealer til jordbrugsparceller inden for en afstand af 5 km fra byzonegrænsen i Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov.

6. Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri eller ændret anvendelse af bygninger eller arealer i landzone, hvis det ansøgte vurderes at være i strid med de interesser, der behandles i regi- onplanen, jf. planlovens § 6, stk.3.

Anbefalinger bosætte sig i de små landsbyer eller frit i det åbne land. Bosæt- Kommunerne opfordres til at Fakta ning medfører øget aktivitet og koordinere bosætningen med dermed muligvis større behov erhvervsudvikling, detailhan- for byggeri i form af garager, ud- Vejledning om landzonead- delsplanlægning, skolestruk- huse m.v. Miljøministeriets lands- ministration, Landsplanafde- tur og anden offentlig service, planafdeling udsendte i oktober lingen, Miljøministeriet 2002 hvis der skal ske en bosæt- 2002 en grundig vejledning om Jordbrugsparceller – en mu- ning uden for regions-, egns, landzoneadministrationen. Vej- lighed for hobbylandbrug, kommune- og lokalcenter- ledningen indeholder en række Landsplanafdelingen, Miljø- byerne. Lokalplaner for byer eksempler på, hvordan planlæg- ministeriet 2000 i landzone bør omfatte hele ning og sagsbehandling spiller sammen. Lokalplanvejledning – lands- byområdet og ikke kun en del by med jordbrugsparceller, af dette. Landsplanafdelingen, Miljø- Hensynet til velfungerende land- distrikter bør ifølge Miljøministe- ministeriet 2000 Redegørelse riet varetages gennem region- Notat om nye retningslinjer og kommuneplanlægningen, og for placering af jordbrugspar- Gennem arbejdet med kommu- nernes lokalplaner og landzone- retningslinjerne for udviklingen celler, Fødevareministeriet, sager oplever vi, at der er stor på landet bør ligge til grund for april 2003 interesse for at flytte på landet. landzoneadministrationen. Udvik- Et roligere liv, billigere huse og lingen understøttes bedst ved at god plads gør det attraktivt at styrke byerne på landet og ikke 88 ved at fremme yderligere spredt erne. Amtet har i den forløbne Landzonesager helårsbosætning i det åbne land. planperiode gjort indsigelse mod Både amtsråd og kommunalbe- Specielt bør bosætningen under- et lokalplanforslag, der udlagde styrelser skal virke for gennem- støttes i de landsbyer hvor der i 30 nye byggegrunde i en mindre førelsen af regionplanen. Det forvejen er et vist serviceniveau. landsby. Omvendt har amtet god- betyder, at kommunalbestyrel- kendt en lokalplan, der udlagde sen i vurderingen af de enkelte I landsbyer bør kommunerne 10 grunde i en landsby, hvor ansøgninger om landzonetilla- dels tage hensyn til ønsket om at kommunen ønskede at bakke op delse skal udøve et konkret skøn styrke landsbyernes udviklings- om den igangværende udvikling inden for de rammer, som findes muligheder, dels til de bevarings- med tilflytning og om eksiste- i planlægningen. hensyn, som ofte findes - både rende servicetilbud. med hensyn til bygninger, haver, Hensigten er, at region- og vejforløb, grønne arealer, tofter Naturklagenævnet har i en ræk- kommuneplanlægningen ikke og lignende Det kan gøres ved at ke afgørelser slået fast, at den efterhånden gennemhulles ved lægge vægt på, at ny bebyggel- landsbyafgrænsning, som tidli- enkeltstående tilladelser, der må- se opføres med en udformning, gere var en kompetence-grænse ske hver især kan synes rimelige der respekterer omgivelserne og mellem amt og kommune, nu og forsvarlige, men som samlet byggestilen i området. Eksem- må opfattes som en form for set kan være i strid med inten- pelvis kan ”huller” i husrækken planlægning – en grænse mel- tionerne i den sammenfattende være værdifulde kulturelementer lem landsbyen og det åbne land. fysiske planlægning. – fx gamle tofter – som ikke blot Inden for landsbyafgrænsningen bør bebygges under henvisning kan der gives tilladelse til bolig- Grundlaget for den konkrete til, at der sker huludfyldning. Se byggeri, hvis det passer sammen vurdering er region- og kom- også afsnit 6.12. med planlægningsmæssige hen- muneplanernes retningslinjer for syn, natur- og kulturhistoriske udviklingen i det åbne land og De muligheder for boligbyggeri, interesser samt nabohensyn. Se landsbyerne. Disse retningslinjer der ligger i retningslinje 1, er ”Naturklagenævnet Orienterer” er fastlagt på baggrund af en afhængige af de konkrete for- nr. 308, januar 2004. Derimod samlet afvejning mellem beskyt- hold i landsbyen og udviklingen skal der ikke gives tilladelser lige telses- og erhvervsinteresser i i hele kommunen. Grænsen uden for landsbyafgrænsningen, bred forstand og med baggrund i mellem egentlig byvækst og fordi det vil udviske den ønskede den kortlægning og planlægning landdistriktsudvikling i landsby- grænse mellem landsby og land- som er tilvejebragt for hvert af de erne er svær at definere. Større, skab, og fordi det ikke er hvad enkelte interesseområder. samlede udstykninger vil blive kommunen og landsbyen er ble- opfattet som byvækst, der skal vet enige om via kommuneplan- placeres ved byzone i centerby- processen. 89 Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering og afvejning af en række forskellige hensyn. Det kan være:

• planlægningsmæssige hensyn (I princippet hele planen – særligt kapitel 2) • hensyn til jordbrugserhvervet (Afsnit 6.1) • landskabelige hensyn (Afsnit 6.2, 6.5 – 6.12) • naturbeskyttelsesmæssige hensyn (Afsnit 6.3, 6.5, 6.6 og 7.1) • rekreative hensyn (Hele kapitel 3 og afsnit 6.5.2) • miljøbeskyttelsesmæssige hensyn (Afsnit 6.13 og hele kapitel 7) • hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne (Afsnit 6.4 og 6.8) • trafikale hensyn (Hele kapitel 4) • hensyn til udbuddet af servicefunktioner (Afsnit 2.1) • kulturhistoriske hensyn (Afsnit 6.11 og 6.12) • sociale eller menneskelige hensyn

De planlægningsmæssige hen- f.eks. nye tidssvarende boliger, dre eller spærre for en hensigts- syn spiller en væsentlig rolle, bedre service eller nye mulig- mæssig, langsigtet byudvikling men kommunalbestyrelsen har heder for erhverv i landsbyerne. omkring centerbyerne. Især i ikke ubetinget pligt til at lægge Her vil det være hensigtsmæs- de områder af amtet der har en planlægningen til grund for afgø- sigt at afgrænse de aktuelle egentlig befolkningstilvækst. I de relser efter landzonebestemmel- landsbyer entydigt i kommune- dele af amtet, hvor der ikke er serne. Det ville være i strid med planens hovedstruktur eller om byvækst, f.eks. i landsbyerne i de forpligtelsen til at foretage en nødvendigt udarbejde en egent- befolkningssvage udkantområ- konkret vurdering af den enkelte lig landzonelokalplan. der, kan en mulighed for at sup- ansøgning. Kommunalbestyrel- plere med nye jordbrugsparceller sen har dog ret til at tillægge Det er amtets opfattelse, at der stabilisere eller udvikle et lands- planlægningen en afgørende ikke er særlige hindringer for bysamfund. betydning for vurderingen af etablering af nye erhvervsmulig- den konkrete sag, under forud- heder i nedlagte landbrugsbyg- Etablering af boliger med mu- sætning af at der er tale om en ninger. Bynære erhvervsarealer lighed for hobbylandbrug (jord- egentlig region-, kommune- eller vil dog ofte være bedre egnet til brugsparceller) bør ske på bag- lokalplanlægning. etablering af moderne virksom- grund af en samlet planlægning heder. Nye bygninger og anlæg for udvikling i landdistrikterne. Kommunalbestyrelsen er landzo- skal indpasses i det eksisterende Parcellerne skal placeres i til- nemyndighed. Som hovedregel bebyggelsesmønster og land- knytning til eksisterende lands- skal kommunen indhente en ud- skabet. Der må ikke blive tale om byer eller tilsvarende bebyggelse talelse fra amtet, før der medde- egentlig byudvikling, nyopførel- i tyndt befolkede områder, og det les en landzonetilladelse. Inden ser eller væsentlige udvidelser samlede arealforbrug må ikke for landsbyer, der er afgrænset uden baggrund i en lokalplan. overstige 1 ha pr. bolig. i kommuneplanen, og lokalplan- Der er mulighed for fornyelser og lagte områder i landzone kan nybygninger i tilknytning til land- Udstykning til jordbrugsparceller kommunen afgøre sagerne uden brugserhverv m.v. bør normalt ske på baggrund af først at have fået en udtalelse fra en lokalplan frem for ved enkelt- amtet. Jordbrugsparceller tilladelser. For at hindre spredt Retningslinjen om jordbrugspar- bebyggelse i det åbne land skal Ved at afgrænse en landsby kan celler er justeret på baggrund af lokalplaner for jordbrugsparceller kommunalbestyrelsen sende en ændring i cirkulæret om va- sikre, at beboelsesbygningerne et positivt signal, om hvilke retagelsen af de jordbrugsmæs- på de store grunde ikke opfø- landsbysamfund kommunalbe- sige interesser i bl.a. regionplan- res som fritliggende huse uden styrelsen ønsker at støtte. Det lægningen. tilknytning til den eksisterende kan være større landsbyer uden bebyggelse. for centerstrukturen, hvor kom- Ekstensiv arealudnyttelse som munen ser et særskilt behov for f.eks. jordbrugsparceller kan hin- 90 3 FERIE OG FRITID

Delmål Retningslinjer – fælles for hele kapitel 3 Der skal være flere og bedre 1. Etablering af anlæg og områder til ferie og fritid skal foregå på muligheder for ophold og ud­ baggrund af en helhedsorienteret planlægning, hvor naturgrundla­ foldelser i ferie og fritid i amtet. get samtidig søges forbedret. Udviklingen må ikke ske på be­ kostning af værdier i natur, miljø 2. Udbygningen for turismen må ingen steder medføre, at offentlighe­ og kulturmiljøer, og udviklingen dens adgangs‑ og opholdsmuligheder til kystområder og andre skal afvejes i forhold til de lokale naturområder forringes. Tværtimod skal mulighederne søges samfund. udbygget, når nye projekter gennemføres.

Der henvises i øvrigt til den 3. Ved kystområderne må eksisterende og udlagte parkerings­ regionale politik i afsnit 1.9: muligheder ikke forringes. Parkerings-kapaciteten skal søges ud­ Turisme og friluftsliv. I afsnit bygget, så den på længere sigt står i forhold til strandenes kapaci­ 6.5.2 er udpeget ”Regionale tet og størrelsen af det opland, hvorfra de besøgende kommer. Friluftsområder”, der er de dele af jordbrugs- og beskyttelse­ sområderne, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Redegørelse I regionplanen er der åbnet mu­ Udbygningen for turisme og lighed for supplering af sommer­ indsatsen for friluftslivet har på husområderne med feriecentre mange områder gået hånd i og campingpladser. Mange af hånd i Storstrøms Amt. de foreslåede projekter er nu realiseret. Gennem de seneste I forbindelse med udbygnin­ år er således opført feriecentre gen af sommerhusområderne ved Karrebæksminde, Fakse i 60’erne og 70’erne blev der i Ladeplads og Marielyst, ligesom stor udstrækning gennem en Lalandia er udvidet. En ny cam­ regional indsats sikret offentlige pingplads søges realiseret ved adgangsveje, opholdsmulighe­ Klintholm Havn. På flere af de der og parkeringsmuligheder eksisterende pladser er der sket ved strandene. forbedringer og mindre udvidel­ ser, bl.a. er der opført hytter. De største ferieområder ligger Gennem de sidste par år er der ved de bedste strandområder. i det hele taget registreret en Først og fremmest på Sydfalster, yderligere aktivitet på ferieom­ hvor der er ca. 6.000 sommer­ rådet, også omkring opførsel af huse samt feriecentre, hoteller nye sommerhuse indenfor de Fakta og campingpladser. De næst­ allerede udlagte sommerhusom­ største koncentrationer findes råder. Regionplanen skal indeholde på kysten på Sydlolland, i Kar­ rebæksminde - Enø området i Behovet for pladser til lystbåde retningslinjer for arealudlæg Næstved Kommune og på Møn. er tilgodeset inden for de eksi­ til sommerhusområder og for På Sydlolland er sommerhusud­ sterende havne og ved mindre beliggenheden af arealer til bygningen imidlertid stoppet op udvidelser. Gennem netværks­ fritidsformål. i slutningen af 70’erne og der er samarbejder på Sydsjælland, en stor rummelighed indenfor de Møn og Lolland-Falster udnyttes udlagte områder. Vandlandet La­ fordelene ved fælles markedsfø­ landia vest for Rødby Havn med ring og tiltag for at forbedre kvali­ omkring 700 huse er kommet til tet og oplevelsesmuligheder. inden for et af de oprindelig ud­ lagte sommerhusområder.

91 Fakta

• Kystlinjen i Storstrøms Amt er 1.099 km lang. I hele Danmark er den 7.314 km. • Ca. 15 % af kysten er be- bygget - mod 25% i landet som helhed. • Amtet har ca. 1/7 del af Danmarks kystlinje, men kun en mindre del er sand- strande. • Ifølge Miljøministeri- ets opgørelse i 2002: ca. 17.600 sommerhuse eller knapt 9% af sommerhu- sene i Danmark (3.000 ha Overnatningerne i Storstrøms planerne siden 1985, men det ca. 1% af amtets areal). Amt har igennem flere år ligget er først nu, at det konkrete areal • Mulighed for 4.000 nye stabilt eller med mindre stignin­ bliver udpeget. ger. Amtet har således undgået sommerhuse indenfor den stagnation og tilbagegang, Gennem landsplandirektiver eksisterende planområder der er set i andre regioner. Vand­ bliver der åbnet mulighed for ifølge Miljøministeriets landet Lalandia har betydet, udbygning af sommerhusområ­ opgørelse i 2002. at der nu kommer flere turister derne bag eksisterende områ­ • 31 hoteller og feriecentre udenfor højsæsonen. Stignin­ der. Det skal fortrinsvis være i med mere end 40 senge- gerne i overnatninger er især på landets yderområder og med op pladser. På de 31 virksom- feriecentre og i feriehusudlejnin­ til maximalt 8.000 huse på lands­ heder er en samlet kapaci- gen. Det er især danske og nor­ plan. I Storstrøms Amt definerer tet på 8.184 senge. diske turister, der kommer flere Miljøministeriet yderområderne • 45 campingpladser med en af, mens besøgene fra Tyskland som Lolland-Falster og Møn. er let vigende. samlet kapacitet på 7.100 Der lægges vægt på hensynene til naturen, offentlig adgang og enheder, heraf 360 hytter I Regionplan 2005 bevares de den lokale og regionale økonomi. (2004). ikke realiserede muligheder for at • 9 vandrerhjem med en supplere de eksisterende ferie­ Amtets initiativer omkring frilufts­ samlet kapacitet på 766 områder med feriecentre, hoteller liv har fulgt ønskerne fra både tu­ senge (2004). og campingpladser. Ved Hjelm risterne og den lokale befolkning • 44 havne med pladser til Bugt på Møn angives arealet for om flere natur - og kulturbase­ lystbåde med en samlet placering af et nyt feriecenter. rede aktivitetsmuligheder. kapacitet på 4.246 både Muligheden har ligget i region­ (1998).

Eksisterende samlet turistkapacitet i Storstrøms Amt (Skønsmæssig beregning i antal personer)

Sommerhuse: Campingpladser: Vandrehjem: Lystbåde: Hoteller, feriecentre: I alt Kapacitet x 3 Kapacitet x 3 Sengepladser Kapacitet x 3 Kapacitet x 3 52.800 21.300 766 12.738 8.184 95.788 92 Amtets cykelrutenet bliver stadig Initiativer for friluftslivet og for­ Fakta mere og mere benyttet både af bedringer for naturen og miljøet lokale og af turister. Internatio­ skal fortsat gå hånd i hånd med nale ruter som Østersøruten og udvikling af turisterhvervet. • Turismeomsætning: 1,6 Berlin-København ruten er et Færdselen gennem de følsomme mia. kroner stadig vigtigere islæt i det inter­ naturområder skal styres gen­ • Turisme-beskæftigelse: nationale turistliv. Cykelrutenet­ nem tiltag som stier, udsigts­ 2.800 helårs job tet består af små veje, skov- og punkter, tårne, formidling m.v. • Samlet overnatninger i mark- og digeveje samt nyan­ 2003 på hoteller, feriecen- lagte stier. Gennem kort, beskri­ tre, vandrehjem, feriehus- velser og skiltning formidles ru­ terne. Se afsnit 4.2 om regionale udlejning, campingpladser, cykelruter. lystbådehavne: 2.875.830, eller 6,6% af turistovernat- ningerne i Danmark • Stigning i overnatninger i sommerhuse fra 2002 til 2003 på 6,1% - fra 723.00 til 767.000 overnatninger. • Ca. 5 % af Danmarks15½ mio. overnatninger i ferie- huse foregår i Storstrøms Amt.

93 3.1 Friluftsliv

Delmål Retningslinjer Mulighederne for at dyrke fri­ 1. Den kommunale planlægning skal omfatte faciliteter til et aktivt luftsliv i amtet skal styrkes, og friluftsliv. Herunder kan der planlægges for flere bynære rekrea­ befolkningens fysiske og mentale tive arealer, som f.eks. ny skov. Der kan desuden arbejdes med sundhed skal fremmes. forbedring af adgangsmulighederne på cykel eller til fods mellem Befolkningen i alle egne af amtet land og by. skal sikres adgang til rekreativ udfoldelse, så vidt det er muligt 2. Kommunerne skal bevare og udbygge eksisterende jordveje og under hensyn til de naturgivne stier i det åbne land, og arbejde med generelt at forbedre færd­ betingelser. selsmulighederne på cykel, til fods, til hest og i båd, når det kan Friluftsområder skal kunne nås forenes med beskyttelseshensynene. inden for en rimelig afstand fra bysamfundene. 3. Der skal arbejdes med at udlægge et afmærket regionalt van­ Befolkningens adgang til infor­ drerutenet. Ruterne indgår i sammenhængende forløb som en mation om natur og kulturspor kystrute, en Sjællands rute og kædes sammen med andre nation­ skal forbedres. ale og internationale vandreruter. Principperne for ruterne er vist Hensigtsmæssig planlægning for på kort 3.1.1. friluftsaktiviteter skal fremmes. så indbyrdes konflikter mellem 4. Fremme af friluftslivet må ikke medføre, at hensynet til naturen forskellige former for aktiviteter tilsidesættes. Oplysning skal fremme forståelsen for naturen. På kan afværges. baggrund af sårbarhedsanalyser kan det være nødvendig at frihol­ de dele af naturen for aktivitet.

Anbefalinger 4. Ved etablering af nye vejanlæg vurderes mulighederne nøje 1. I amtet udlægges et afmærket for, at der af hensyn til frilufts­ vandrerutenet. Se kort 3.1.1. livet fortsat kan benyttes kryd­ Ruterne skal kædes sam­ sende jordveje, stier og biveje. men med andre nationale og internationale vandreruter. På 5. Bynære skove gøres tilgænge­ Sjælland og Møn er skiltet en lige ved passende adgangs­ sammenhængende vandre­ muligheder. rute på over 500 km: Sjæl­ landsleden – en del af Nord­ 6. Der opfordres til det bredest søvandreruten. Der opfordres mulige samarbejde med kom­ til at arbejde med tilsvarende muner, museer, jordejere, rute på Lolland-Falster. grønne foreninger, beboer­ foreninger, idrætsforeninger, 2. Naturcentre søges fortsat virksomheder og andre med etableret i hele amtet med en henblik på at fremme mulig­ minimumafstand på ca. 30 hederne for friluftsliv. km imellem centrene. Se kort 3.1.1. Centrene er særlige 7. Kommuner og jordejere opfor­ støttepunkter for friluftslivet dres til i videst muligt omfang og prioriteres især i fremtidige at fastholde det eksisterende nationale og regionale park­ net af stier, skov- og markveje områder. samt biveje. 3. Primitive lejrpladser etableres Der henvises i øvrigt til kapitel 6 så de i videst muligt omfang om areal- og naturinteresser for kan betjene grupper som cyk­ de hensyn, der skal tages ved lister, vandrere og kano- og anlæg til fremme af friluftslivet. kajakfolk. Disse hensyn gælder også ved udlæg af et regionalt vandreru­ 94 tenet. 95 met. I forhold sikre information i form af infor­ til reglerne om mationstavler, foldere, guidebø­ offentlighedens ger og direkte formidling i form adgang til na­ af Grønne Ture ved de vigtigste turen, er der nu naturområder og kulturspor i kommet en ny amtet. Samtidig er det ønsket, at regel i lovens den formidlede viden bidrager §26A om, at til at vedligeholde og skabe en gennemgående interesse hos befolkningen for stier og veje, at beskytte de mange natur- og eller stier og kulturværdier samt miljøet. veje, der fører Redegørelse til strande, skove, udyrkede area­ Naturcentrene er især vigtige, Storstrøms Amt har mange her­ ler, udsigtspunkter, kulturminder hvor der i tilfælde af arrangerede lighedsværdier at byde på, når og lignende, ikke umiddelbart må ture er behov for at komme i ly der tænkes på natur, kulturse­ nedlægges. Amtet har 4 uger til og få adgang til toilet. Samtidig værdigheder og rent miljø. Amtet at reagere i og 6 mdr. til at fore­ giver de en ekstraordinær mulig­ har den længste kyststrækning i tage en vurdering. Hvis amtet hed for information i form af ud­ forhold til arealet, og kysterne er ikke reagerer, kan stien/vejen stillinger, som kan berige udbyt­ samtidig de mest uberørte af byg­ nedlægges. tet af et besøg. Naturcentrene vil geri. Disse særpræg er et stort samtidig være vigtige støttepunk­ aktiv i forhold til at fastholde og Et net af vandreruter langs ky­ ter på vandreruter og om muligt tiltrække nye indbyggere og tu­ sterne vil generelt fremme ad­ cykelruter. Ud fra ønsket om en rister, men ofte mangler der den gangsmulighederne hertil. Der vil rimelig dækning i amtet sættes fornødne formidling og tilgænge­ samtidig være behov for etable­ en minimumsafstand på ca. 30 lighed. Her har amtet hidtil i sam­ ring af mindre kystnære P-plad­ km, hvilket svarer til at alle skulle arbejde med kommuner og andre ser til lystfiskere, badende o.a. kunne nå dem på cykel. fremmet en forbedret formidling i Disse p-pladser vil også være form af foldere, Grønne Ture, in­ vigtige for dem, der foretrækker Naturcentrenes omfang og ud­ formationstavler o.l. samt tilgæn­ at bruge kortere strækninger af bygning vil variere efter lokale gelighed via stier, P-pladser, kort, vandreruterne. Det er endvidere forhold og muligheder. De vil o.l. I fremtiden opfordres til det vigtigt, at de lokale beboere kan altid skulle indpasses i det lokale bredest mulige netværkssamar­ have glæde af evt. nyanlagte miljø, så de ikke i sig selv udgør bejde mellem Skov- og Natursty­ stier og mærkede ruter. en belastning for den natur og relsen, regionen og kommunerne det kulturmiljø, som de har til op­ for at fastholde og fremme initiati­ Skal vandreruterne være et gave at formidle og give lettere ver på friluftsområdet. potentiale for turismen, er det adgang til. Ofte vil naturcentrene nødvendigt, at der er overnat­ med fordel kunne indrettes i Strukturudviklingen i landbruget ningsmuligheder. Hvor der ikke ældre bevaringsværdige bygnin­ med større brug og marker i kom­ er overnatningsmuligheder i for­ ger, der på den måde kan få nyt bination med, at befolkningen er vejen i form af campingpladser, indhold og sikres for eftertiden. blevet mere motoriseret, betyder, vandrehjem, hoteller, lejrpladser Dette er bl.a. sket ved indretning at mange jordveje og stier er ble­ o.l. vil det være nødvendigt at af de tre naturcentre ved Maribo­ vet nedlagt, og flere vil blive det. etablere primitive lejrpladser. søerne, ved Præstø Fjord og ved En måde at modvirke udviklingen Lejrpladserne vil typisk give Vordingborg. Naturcentrene prio­ på kan være, at de aktivt bru­ plads til 3-5 telte, evt. en bivuak riteres særligt i de kommende ges i et regionalt vandrerutenet. og en toiletmulighed. Det optima­ regionale parker, der er omtalt i Jordvejene og stierne kan også le udbytte af pladserne opnås, afsnit 6.7. optages i de kommunale vej- og hvis de også kan bruges af cykli­ stifortegnelser, så de gennem en ster og kano- og kajaksejlere. registrering er mere beskyttet for fremtiden. Tilgængelighed og udbytte af friluftsliv er i høj grad også et Den nye naturbeskyttelseslov sø­ spørgsmål om information og ger også at tage hånd om proble­ guidning. Derfor er det vigtigt, at 96 3.2 Besøgscentre og større anlæg til udendørs sport

Retningslinjer 1. Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende sommerhusområder eller byzone efter afvejning af alle relevante interesser herunder natur- og landskabsinteresser. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal udarbejdes regionplantillæg.

2. Ved placeringen skal der tages hensyn til jordbrugs‑, natur- og miljøinteresser jf. retningslinjerne 6-7. Der skal desuden tages hensyn til god trafikal adgang for såvel individuel som kollektiv trafik.

3. I lokalplaner for større besøgscentre skal det sikres, at de omgives af en tilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan afvikles uden for det offentlige vejnet samt, at parkernes drift ikke med­ fører væsentlige miljøgener for de omkringliggende områder. Parkområderne skal forblive i landzone.

4. Udover de nævnte større besøgscentre kan der placeres mindre legeparker, dyreparker og lignende med en lokal brugerkreds.

5. Efter nærmere vurdering af behovet i det pågældende område kan det eksisterende net af golfbaner suppleres.

6. Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke forringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk hensynsfuld måde. I projekterne skal ar­ bejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige med golfspillet. Det kan være vandring, cykling, stavgang, skiløb eller drageflyvning.

7. Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by- eller ferieområder og helst med god betjening af kollektiv transport. Det skal tilstræbes, at banerne anlægges på jorder, der er mindre egnede til land­ brugsformål.

8. De regionale naturbeskyttelsesområder skal som udgangspunkt friholdes for anlæg af golfbaner.

9. Ved Store Klint i Møn Kommune reserveres areal til etablering af et besøgscenter i forbindelse med formidling af områdets geologi og natur. Centret skal i størrelse og udformning indordne sig de store nationale naturinteresser i området.

10. I råstofgraveområdet ved Bårse er der mulighed for efter inddragelse og afvejning af alle relevante interesser såsom råstofinteresser, naturinteresser, miljøinteresser, beboerinteresser m.v. i den kom­ munale planlægning i dialog med amtet, at udlægge et større område til udendørs sport eventuelt også af støjende karakter.

11. På Fuglsang Gods i Nykøbing Falster Kommune kan der i forbindelse med eksisterende bygninger etableres et kulturcenter på op til 6.000 m² indenfor det byggefelt, der er angivet i den kommunale planlægning. Projektet er planlagt opført i to etaper, med et kunstmuseum på maks. 3.000 m² i første etape. Centeret skal indpasses med videst mulig hensyn til samt forbedring af områdets værdier omkring kulturmiljø, landskab og natur. Offentligheden skal sikres forbedret adgang, hvor det kan for­ enes med de ovennævnte værdier.

12. På et areal øst for stationsområdet i Nørre Alslev kan der etableres en krokodille Zoo. Området ligger indenfor regionalt naturbeskyttelsesområde, men det forudsættes, at lokalplanen for området sikrer hensynene til natur- og landskabsværdierne i ådalen. Området har været lagt ud til offentlig debat i forslag til regionplantillæg nr. 11 for nye byvækstarealer.

13. På Holmegaard Glasværk i den nordlige del af Fensmark kan de eksisterende turistaktiviteter udvi­ des til et turist- og oplevelsescenter med op til 6.000 m² butiksareal, jf. retningslinje 2.1.2.11.

97 98 Delmål ger, men opridser en række hen­ Zoo, som i dag ligger syd for For at forøge tilbuddet af ud­ syn, der skal tages ved valg af Gundslevmagle. flugts- og aktivitetsmuligheder placering og under etableringen. kan der efter særlig vurdering Det skal i hvert enkelt tilfælde Glasproduktionen på Holmegård af hvert enkelt projekt etableres vurderes, om de konkrete pro­ Glasværk er blevet indskrænket større besøgscentre, golfbaner jekter skal behandles i overens­ igennem en årrække. En stor del samt områder for støjende friluft­ stemmelse med reglerne for af de eksisterende bygninger er saktiviteter. VVM, og om der skal udarbejdes derfor blevet overflødiggjort, og regionplantillæg. der skal findes nye anvendel­ sesmuligheder. En helhedsplan Redegørelse I den tidligere Bårse grusgrav for Glasværket skitserer en blev der i Regionplan 2001 ud­ For at give bredspektrede mu­ række fremtidige anvendelses­ lagt mulighed for placering af for­ ligheder for udendørs aktiviteter muligheder; produktion, turisme, trinsvis støjende friluftsaktiviteter åbnes der fortsat mulighed for museum, butikker, småproduk­ såsom vandskisport m.v. eller placering af besøgscentre og tion og boliger. Det er et mål, at put & take fiskeri. Via lokalplan­ golfbaner. Aktiviteterne kan med­ eksisterende bygninger så vidt lægning har kommunen sørget virke til at tiltrække flere turister muligt skal opretholdes. for inddragelse af alle relevante til amtet og kan have en positiv parter, og en VVM-screening har indvirkning på at forlænge den Forudsætningen for helheds­ vist, at aktiviteterne kan indpas­ korte turistsæson. Kort 3.2.1. planen er, at der opretholdes ses uden at tilsidesætte væ­ viser nye besøgscentre og eksi­ en glasproduktion på området. sentlige beskyttelsesinteresser sterende golfbaner. Derfor skal en stor del af bygnin­ og lokale interesser. Med denne gerne fortsat anvendes til glas­ mulighed for nye aktiviteter er det Der er igennem de senere år produktion, værksteder, lager og samtidig sikret, at friluftsområder etableret flere golfbaner i amtet, administration. Samtidig er det til stille aktiviteter andre steder og flere baner er blevet udvidet. et ønske at videreudvikle den ikke bliver belastede. Der findes nu 9 golfbaner alle nuværende turistattraktion Hol­ med 18 huller. Banerne dæk­ megaard Glasværk med i dag Med de nye retningslinjer 11 og ker geografisk amtet, og der har ca. 35.000 årlige besøgende til 12 åbnes der mulighed for to været vækst i medlemstal og ak­ en turistattraktion med et be­ nye besøgscentre. På Fuglsang tiviteter. I Vordingborg og Stevns søgstal, som der var dengang, Gods i Nykøbing Falster Kom­ Kommuner arbejdes der med da besøgstallet var på sit høje­ mune kan der i forbindelse med nye projekter. ste (150.000 årlige besøgende). eksisterende bygninger etableres Besøgscentet rummer i dag gui­ et kulturcenter. Øst for Nørre Retningslinjerne for nye anlæg dede rundvisninger på fabrikken, Alslev kan der opføres nye byg­ udpeger ikke konkrete placerin­ velkomstcenter med biograf og ninger til udvidelse af Krokodille udstilling, museum, butik/fabriks­

Oversigt over golfbaner i Storstrøms Amt

99 udsalg, showroom, glashytte ol. Derudover er der en kro i området. Som et supplement til det ”nye Holmegaard Glasværk” ønskes der etableret et nyt vel­ komstcenter, som rummer turist­ faciliteter, billetsalg, information mv. Derudover ønskes der etab­ leret et museum, der kan rumme glasværkets unikke glassamling. Det vil samtidig kunne formidle historien om glasværket, om glasset og om mosen. I alt for­ ventes, at der skal etableres et museum og velkomstcenter samt turistbutik på ca. 1.500 m². Bu­ tiksdelen er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.2.

100 3.3 Sommerhusområder

Delmål Retningslinjer Der skal sikres fortsatte og 1. De eksisterende sommerhusområder er, i det omfang de tidligere langsigtede muligheder for nye er godkendt, vist på Hovedstruktur kortet (1:100.000). Desuden sommerhuse, fortrinsvis i de er vist de områder, der er udlagt med landsplandirektivet fra juni dele af amtet, der har proble­ 2005. Kommune- og lokalplanlægningen for de nye områder skal mer omkring andre former for tage hensyn til de forhold omkring blandt andet natur, miljø og kul­ erhvervsudvikling og indtjening. turmiljø, der er nævnt i landsplandirektivet. Desuden skal respek­ Udbygningen skal stå i forhold teres retningslinjerne i Regionplan 2005 for beskyttelseshensyn til kysternes og strandenes ka­ og andre interesser. Områderne skal fastholdes som sommerhus­ pacitet og bæreevne. Naturin­ områder. teresserne skal respekteres, og naturindholdet søges forbedret. 2. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusom­ råder kan der tillades opført feriecentre/feriehoteller som lav, kon­ De eksisterende sommerhusom­ centreret feriebebyggelse. Bebyggelsen skal ske efter en samlet råder fastholdes, og der gives plan, der sikrer, at en væsentlig del af arealet friholdes for bebyg­ mulighed for at anvende uud­ gelse, samt sikre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder stykkede områder til andre, mere ved kystområderne, ligesom der skal tages hensyn til særlige koncentrerede ferieformer, som naturtyper. feriecentre og hoteller. 3. De koncentrerede bebyggelser skal opføres som lav, tæt bebyg­ gelse. Bebyggelsesprocenten for områderne må normalt ikke Redegørelse overstige 15% og de må som hovedregel ikke overstige en kapa­ Ifølge Miljøministeriets opgørelse citet på 200 enheder. i 2002 er der i alt 17.600 som­ merhuse i Storstrøms Amt og en 4. For områder, der udlægges til feriehoteller eller feriecentre, skal samlet rummelighed i 2002 på anvendelsen fastlægges udelukkende til hoteldrift eller lignende knapt 4.000 sommerhusgrunde. virksomhed. Virksomheden skal drives efter lov om hotel- og re­ staurationsvirksomhed. Inden for de eksisterende som­ merhusområder er en del arealer ved Sydlollands kyst fortsat hver­ ken bebyggede eller udstykkede. med følgende fordeling i kommu­ ikke formelt udlagt som sommer­ Der blev ved regionplantillæg i nerne: Rødby 160, Nysted 44, husområder. Kommunerne opfor­ 1991 åbnet mulighed for, at de Sydfalster 858, Stubbekøbing dres til at afklare status for disse pågældende arealer fremtidig 100, Møn 171. områder gennem udarbejdelse af kunne anvendes til koncentreret forslag til bevarende lokalplaner. feriebebyggelse, og denne mu­ I 2006 forventes fremlagt et lighed indgår fortsat i retningslini­ landsplandirektiv for yderli­ erne. gere 500 sommerhusgrunde på Lolland. Muligheden gives Muligheden med ændringen i for at støtte udviklingen i et af planloven for gennem et lands­ Danmarks absolutte yderom­ plandirektiv at udlægge op til råder. Sommerhusgrundene er 8.000 nye sommerhusgrunde på foreslået fordelt med 50 til Fejø, landsplan vakte stor interesse 35 til Femø og 415 til Rudbjerg i Storstrøms Amt. Fra 11 kom­ Kommune bag de eksisterende muner er der kommet forslag til områder Hummingen og Kram­ 2.866 nye sommerhusgrunde. nitse.

Miljøministeren har med Lands­ Der findes en række som­ plandirektivet fra juni 2005 givet merhusbebyggelser i landzone mulighed for i alt 1333 nye som­ inden for kystnærhedszonen. merhusgrunde i Storstrøms Amt Disse bebyggelser er således 101 3.4 Hoteller

Retningslinjer Delmål 1. Byhoteller betragtes som en del af den private service. De skal Der skal fortsat gives mulighed placeres i byzone under hensyn til centerstrukturen. Byhoteller for udvikling af hotelsektoren i betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser, varieret ud­ Storstrøms Amt. Udviklingen skal lejningsperiode og højt serviceniveau. Feriehoteller betragtes som støttes af sæsonforlængende virksomheder helt eller delvist bestående af lejligheder og fortrins­ tiltag. vis udlejning på ugebasis. Placering af feriehoteller i byzone kan kun ske efter godkendte regionplanretningslinjer. Ved de større sommerhusom­ råder er der mulighed for sup­ 2. Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres i centerby­ plering med feriehoteller for at erne eller i sommerhusområderne. give et bredere udbud af over­ Det forudsætter, at hotellerne indpasses gennem en lokalplanlæg­ natnings- og aktivitetsmuligh­ ning, der bl.a. sikrer, at placeringen ikke medfører gener for om­ eder. kringliggende beboelse, og at offentlighedens muligheder for ad­ Udfra målsætning om udvikling gang til og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der i mindre byer og landdistrikter, skal tages hensyn til naturinteresserne. åbnes der muligheder for in­ dpasning af mindre hoteller i 3. Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende kan tillades eksisterende bebyggelse og i udvidet/suppleret i begrænset omfang. eksisterende byområder. Ligeledes kan der gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed For at fastholde spredningen i m.v. på op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende bebyggelser overnatningstilbudene og sikre i de større landsbyer samt i egnet bebyggelse i det åbne land. I udvikling indenfor turisterhvervet særligt velegnede beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til på længere sigt skal hoteller op til 60 sengepladser, når det ikke strider mod natur- og kulturhi­ fastholdes til hotelformål. storiske interesser.

4. Der er følgende muligheder for placering af nye større hoteller/fe­ riehoteller. Se kort 3.4.1 og hovedstrukturkortet. Alle muligheder Redegørelse på nær SID-centret har været med i Regionplan 2001: Hotelkapaciteten voksede i am­ • Hjelm Bugt, Møn Kommune. Der er nu udpeget en konkret plac- tet i perioden 1978-90 fra ca. ering, som er vist på nedenstående kort. 3500 til ca. 9000 sengepladser, • Vest for Rønnede By, Rønnede Kommune. og antallet af overnatninger steg • Kongsnæsgrunden, Stubbekøbing Kommune. væsentligt i perioden. Igennem 1990’erne har kapaciteten ligget nogenlunde stabil, men der ses nu ny investeringslyst, og flere feriehoteller er realiseret igen­ nem de senere år.

Vandlandet ved Rødbyhavn har bidraget væsentligt til en udvi­ delse af sæsonen.

I de større uudstykkede sommer­ husområder er der som nævnt i foregående afsnit mulighed for indplacering af feriehoteller/ferie­ centre. Herudover eksisterer der nogle lokalplanlagte placerings­ muligheder for hoteller.

Ved Hjem Bugt i Møn Kommune har der igennem flere år været mulighed for placering af et nyt 102 103 feriecenter. Hele Møn Kommune • Vandlandsgrunden, Sydfalster Kommune. ligger i kystnærhedszonen, og • Skansegården, Nysted Kommune. det vurderes at kyststrækningen • Umiddelbart vest for Rødby Havn i Rødby Kommune. kan bære et feriecenter. Mulighe­ • Bag Hummingen sommerhusområde, Rudbjerg Kommune. den er nu arealmæssigt placeret • Det eksisterende Kursuscenter SID, Vibehaven 500 i Sundby, under hensyn til landskabs- og Nykøbing Falster kan omdannes til feriehotel / feriecenter. naturinteresserne. Der er desuden mulighed for placering af større hoteller/feriecentre Der sikres mindre udvidelses­ i de uudstykkede sommerhusområder i Rudbjerg Kommune. Se ret­ muligheder for eksisterende virk­ ningslinje 3.3.3. somheder samt nogle udviklings­ muligheder i landdistrikterne. 5. Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/udvide­ ser: Det præciseres i retningslinjerne, • På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter under forud­ at specielt hoteller udenfor by­ sætning af, at hytterne indpasses af hensyn til landskab og kul­ zone skal fastholdes til hoteldrift. turmiljø. Landsplanafdelingen vurderer, • På Femø havn kan placeres overnatningsmuligheder i form af at udstykning i ejerlejligheder vandrehjem eller mindre feriehotel. Det forudsættes, at der tages uden pålæg af drift af feriecente­ hensyn til kulturmiljøet samt naturen og landskabet. ret/hotellet under lov om hotel og • Ved motorvejsfrakørslen ved Ønslev i Nørre Alslev Kommune kan restaurationsvirksomhed betyder der i kommuneplanlægningen udlægges areal i tilknytning til Høj­ reel udlæg af nyt sommerhus­ mølle Kro til udvidelse af overnatningsfaciliteter med tilknyttede område i landzone. Et sådant servicebygninger o. lign. faciliteter til trafikanter. udlæg er ikke muligt i henhold til • Det udlagte areal til campingplads ved Bon Bon Land i Holme­ planloven. gård Kommune kan helt eller delvis anvendes til hytteby.

6. Feriehoteller skal opføres som tæt-lav bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne må normalt ikke overstige 15 %.

7. For områder, der er udlagt til feriehoteller eller feriecentre, skal anvendelsen fastlægges udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal drives efter lov om hotel- og restaurationsvirksomhed.

8. Dog kan der for hoteller i byzone tillades en funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes til timeshare og/eller til almennyttige ferie­ boliger eller udstykkes til ferielejligheder.

9. For allerede lokalplanlagte hoteller kan placeringen og ud­ formningen ændres i samråd med amtet inden for den pågælden­ de lokalitet under overholdelse af de krav til detailplanlægningen, der er nævnt under afsnit 3. - Ferie og fritid.

104 3.5 Campingpladser

Delmål Retningslinjer Nettet af campingpladser 1. Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i begrænset om­ og primitive lejrpladser skal fang, såfremt de konkrete forhold på stedet, herunder hensynet fastholdes og udbygges. Plad­ til natur- og landskabsforhold og til offentlighedens adgangs‑ og serne skal være åbne for alle og opholdsmuligheder ved kystområder, ikke taler imod det. Camp­ indbyde til anvendelse overfor ingpladser skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende cyklister og vandrende. På plad­ bebyggelse med en afskærmende beplantning. ser, hvor det kan forenes med naturinteresserne, ser amtet 2. Nye campingpladser kan tillades udlagt følgende steder efter en gerne supplering med hytter lokalplanlægning, der bl.a. tilgodeser de hensyn, der er nævnt opført efter campingreglementet ovenfor: bestemmelser. a. Mindre campingpladser kan efter en nærmere afvejning place res indenfor eksisterende sommerhus-områder og byzoner. Redegørelse Der er udpeget relativt mange b. Uden for disse områder kan der placeres campingpladser ved muligheder for at placere cam­ de på kort 3.4.1 angivne lokaliteter. pingpladser for at sikre en vis valgmulighed. Det er vigtig at c. På Vejrø kan der i tilknytning til eksisterende toilet- og badebyg­- sikre, at både de eksisterende ning samt cafeteria placeres en mindre campingplads udeluk- campingpladser og muligheden kende til telte på maksimalt 67 enheder. På pladsen kan op for nye campingpladser fasthol­ føres en hytteby med op til 20 hytter. Pladsen skal placeres des til egentligt campingformål. landværts strandbyggelinjen. (Se bemærkning i redegørelse). Campingpladser anses for et vig­ tigt tilbud for det almene ferie- og d. Campingpladsen ved Hårbølle Havn kan udvides til maks. 350 friluftsliv. Hytteopstilling og øvrig pladser, såfremt den eksisterende plads rykkes 100 m tilbage anvendelse af campingpladserne fra kysten. reguleres i campingreglementet. e. På Femø kan placeres en mindre campingplads i tilknytning til I 2003 var der 770.563 overnat­ havn, landsbyer eller sommerhusområde. Det forudsættes at ninger på campingpladserne i pladsen indpasses under hensyn til interesserne omkring natur- Storstrøms Amt. Det svarer til og kulturmiljøer. ¼ af alle turistovernatningerne. Overnatningstallene for cam­ 3. På de mindre øer og på campingpladser med en særlig beliggen­ pingpladserne svinger, og er hed, f. eks. ved færgehavne, ved større turistmæssige attraktioner afhængige af sommervejret. i indlandet og ved større byer, kan der gives tilladelse til at, op til 30 procent af campingpladsens enheder anvendes til opstilling af Primitive lejrpladser kan være campinghytter. et vigtigt islæt i mere naturbase­ rede friluftsaktiviteter. Tilladelserne gives efter en samlet planmæssig vurdering af de naturmæssige og landskabsmæssige hensyn og ud fra de region­ Den i retningslinje 2c omtalte ale turistpolitiske overvejelser. hytteby på Vejrø er planlagt før den nye strandbeskyttelseslinje 4. I forbindelse med cykelruterne i amtet eller i forbindelse med trådte i kraft. Formuleringen ” vandreruter f.eks. gennem skovene kan det eksisterende net af landværts strandbyggelinjen” egentlige campingpladser suppleres med nogle mindre og primiti­ skal derfor opfattes bag den ve teltpladser til brug for kun cyklister og vandrere. Det forud­ gamle 100 m linje. Det er amtets sættes, at pladserne kan indpasses uden gener for lokalområdet, vurdering, at hyttebyen fortsat og at hensynene til naturinteresserne ikke tilsidesættes. På et kan realiseres, da 300 m strand­ areal landværts den nationale cykelsti nr.8 ved Lindelse på Vest­ lolland kan der placeres en større teltplads og et cykelcenter.

105 beskyttelseslinjen forudsæt­ tes administreret relativt mere 5. For at sikre et varieret net af billige overnatningsmuligheder, hvori lempeligt på de små øer, når der også indgår muligheder for ikke‑bilis­er, kan der indrettes van­ forholdene og hensynet til øer­ drerhjem i nødvendigt omfang. De bør placeres ved bysamfund el­ nes erhvervsmæssige udvikling ler ved større ferieområder med et udbud af turistfaciliteter og med kræver det, jf. ”Vejledning om kollektive trafikforbindelser. Enkelte mindre vandrerhjem kan være 300 m strandbeskyttelses- og tilknyttet udflugtsområder og må da placeres i forbindelse med ek­ klitfredningszone”. sisterende bysamfund eller i sommerhusområder. Det anbefales, at man inden beslutning om opførsel af nye vandr­ erhjem kontakter relevante foreninger med hensyn til grundlag for etablering , herunder økonomisk baggrund.

106 3.6 Fritidshavne

Delmål Retningslinjer Der skal udvikles og bevares 1. Efter en lokalplanlægning, der især tilgodeser forhold omkring in­ et varieret net af fritidshavne, ternationale naturbeskyttelsesområder, hensynet til besejlingsfor­ som skal have en tilstrækkelig hold, kystbeskyttelse m.v., kan der foretages en udbygning af kapacitet til regionens befolkning eksisterende havne med pladser til fritidsbåde. og desuden skal kunne betjene I Nørre Alslev Kommune gives mulighed for anlæg af en fritids­ gæstesejlere. Havnene ses også havn (maksimalt 200 bådpladser) i forbindelse med Orehoved som knudepunkter for andre havn. rekreative aktiviteter med tilknyt­ Den eksisterende fritidshavn i Guldborg gives mulighed for ud­ ning til land og vand. bygning til en egentlig marina. Omfanget fastsættes efter amtsrå­ dets nærmere vurdering af behovet og de stedlige forhold. Det forudsættes, at ny havn ved Orehoved i Nørre Alslev Kom­ Redegørelse mune samt udbygning af Guldborg Havn ligger udenfor de inter­ Delmålet om at udvikle og bevare nationale beskyttelsesområder. et varieret net af fritidshavne er Der kan foretages renoveringer og udvidelser af lystbådehavnene opstillet for at tilgodese mange i Vordingborg Kommune inden for en samlet ramme på 275 båd­ forskellige behov, og for at kva­ pladser for den kommunale planlægning. liteterne i kulturmiljøet så vidt muligt fastholdes. Fritidshavnene 2. Det bør tilstræbes, at alle havnene forsynes med faciliteter og ses på Hovedstruktur kortet landarealer svarende til deres størrelse og anvendelse. Der må 1:100.000. herunder udlægges tilstrækkelig parkeringsplads ikke blot med henblik på bådejere, men også på offentlighedens adgang til hav­ Det er lykkedes at fastholde dette nene. Der skal arbejdes med en god formidling af områdernes delmål under udbygningen af natur- og kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og havnene, der tog fart i 1970’erne. på land. Udbygningen skete sideløbende med, at der blev flere bådejere i 3. Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så der opnås amtet, og den blev ledsaget af et færrest mulige anlæg med mindst mulig visuel indvirkning på jævnt stigende antal gæstesej­ kysten og med hensyntagen til det eksisterende kulturmiljø. Kom­ lere. Siden er væksten i bådtallet munerne opfordres til at tage anlæg til småbåde og badebroer op stilnet af, og sejlerturismen har i den kommunale og lokale planlægning. vist forskellige udsving.

Udviklingen af den blå turisme, af sejladsmulighederne må der jævnfør retningslinjerne 6.5.1 og defineret som aktiviteter med til­ tages hensyn til såvel projektets 6.5.2. Der kan herudover fast­ knytning til havet i bred forstand, umiddelbare omgivelser som til sættes begrænsninger i sejlad­ er et af de udviklingsområder, eventuelt sårbare vandarealer sen i visse farvandsområder af der satses på i Storstrøms Amt. samt fuglebeskyttelsesområder, hensyn til fuglelivet. De mange og varierede havne der kan berøres af øget sejlads. er her en forudsætning. Havnene Udvidelse og etablering af fri­ ses samtidig som et støttepunkt tidshavne kræver endvidere til­ for turisterne og friluftsaktiviteter ladelse fra Kystdirektoratet. både til søs og til lands. Tilladelser til anlæg for små­ Ved alle udbygningsplaner skal både samt badebroer søges der ved projekternes placering som enkelttilladelser i henhold og ved deres omfang tages til bekendtgørelse om bade- og hensyn til bevarelse af natur‑ og bådebroer. I de regionale natur­ miljøværdier samt til kysternes beskyttelsesområder vil der kun benyttelse til andre rekreative for­ undtagelsesvis kunne meddeles mål. Under fastlæggelsen af ka­ tilladelse til anlæg for småbåde, paciteten for både og angivelse

107 108 4 TRAFIK OG TRANSPORT

Delmål Retningslinjer – fælles for hele kapitel 4 Hele regionens befolkning bør 1. Nye trafikanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænk- sikres de bedst mulige trafik- ninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begræn- forbindelser med såvel offentlig ses mest muligt. Amtsrådet kan i forbindelse med de enkelte som individuel transport, her- anlæg fastlægge konsekvens-områder, inden for hvilke anven- under gang- og cykeltrafik, til delse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være forbundet med både den daglige og den mere bestemte miljøkrav jf. afsnit 7.3 – 7.5. sjældne service, til arbejdsplad- ser, samt til rekreative områder 2. Ved etablering af nye trafikanlæg forudsættes det, at kapaciteten og anlæg. i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs Amtsrådets transportpolitiske kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer målsætninger vedrørende den være nødvendigt at ombygge eller udvide den, f.eks. på grund af overordnede infrastruktur og in- mange uheld eller dårlig linjeføring. ternationale forbindelse fremgår af regionplanens indledende 3. Ved udformning og placering af trafikanlæg skal der tages hen- afsnit 1.5. syn til naturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer.

Redegørelse indenfor trafiksikkerhed. Trafiksik- kerheden har derfor en central I Regionplan 2001 var planlæg- rolle i regionplanen. ningen for trafikanlæg beskrevet i afsnit 3. Trafik og tekniske anlæg. Afsnit 4.2. handler om cykel- Denne opdeling er nu forladt stier og cykelruter. Der er en del med dette kapitel, hvori der yder- strækninger uden cykelstifacilite- ligere er sket en opdeling i veje ter, hvor cyklister er henvist til at og cykelstier. benytte kørebanen sammen med bilerne eller alternativt at benytte Indholdsmæssig er den største kommuneveje parallelt med det ændring, at de planlagte vej- overordnede vejnet. Der ligger udbygninger i beskrives mere således en opgave i at forbedre detaljeret end i den tidligere disse forhold. regionplan. Denne ændring skal Amtet udgiver et cykelrutekort bl.a. ses i lyset af, at amtsrådet hvor nationale og regionale har besluttet at igangsætte VVM- cykelruter er medtaget. Cykel- processen for omfartsvejene ved ruterne forbinder de større byer, Fakta Næstved og Nykøbing samt ny naturområder og færgehavne vejforbindelse syd for Nakskov. samt større byer i naboamterne. Regionplanen skal inde- De øvrige ændringer i vejafsnittet Da der fortsat forventes stigende holde retningslinjer for er af redaktionel karakter. interesse for cykelturismen, er beliggenheden af de stør- det et ønske at udbygge cykel- Afsnit 4.1. handler om amtets re trafikanlæg og andre rutenettet også i denne planpe- overordnede vejnet. Der rede- større tekniske anlæg. riode. gøres for udbygningsplanerne. Visse af landevejene har nået Afsnit 4.3 handler om den kapacitetsgrænsen og der er kommende Femern Bælt for- derfor behov for at planlægge, bindelse er justeret på baggrund prioritere og udbygge vejnettet, af den nyeste viden om projek- så fremtidens krav til vejnettets tet. Amtsrådet har besluttet, at kapacitet, kvalitet og sikker- regionplanen skal medtage alle hed kan opfyldes. Kampagner, de relevante reservationer og sortplet-arbejde og forholdet til konkrete arealudlæg for den vejens naboer er alle områder 109 kommende faste forbindelse over Femern Bælt, som der er opnået vished om i løbet af arbejdet.

I de øvrige afsnit er redegørelsen ajourført med den seneste udvik- ling. F.eks. er retningslinjerne om havne uændrede, men i rede- gørelsen nævnes de mere eller mindre konkrete planer der er for havneudvidelser i Næstved, Vor- dingborg, Orehoved og Nakskov.

110 4.1 Det overordnede vejnet

Delmål Retningslinjer Amtsvejene skal være i en stand, 1. Amtets overordnede vejnet omfatter de hovedlandeveje og som trafikkens art og størrelse landeveje, der er vist på kort 4.1.1 og på Hovedstruktur kortet kræver. (1:100.000). Vejnettet er opdelt i de 4 vejklasser, der er vist på kort 4.1.2: A internationale forbindelser og landsdelsforbindelser, B større regionale forbindelser, C regionale forbindelser, D lokale forbindelser. Inddeling i vejklasser fastlægger de enkelte vejes trafikale funktion i amtets regionale hovedstruktur og er et redskab for strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet.

2. De vigtigste vejforbindelser - klasse A og B veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklassede trafikveje med høj frem- kommelighed og stor trafiksikkerhed. Kort 4.1.3. viser områder med mulighed for vejprojekter. Der påregnes udført VVM-under- søgelser på udlagte vejkorridorer.

3. I byer, hvor overordnende veje opretholdes gennem byen skal, der normalt etableres miljøvenlig trafiksanering.

4. For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed høj prioritet. Adgangsbegrænsede strækninger i disse vejklasser skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterende overkørsler fjernes.

5. Mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, tilstræbes normalt afstande på minimum 1-2 km. Fakta Gennem byområder tilstræbes afstande på minimum 500 meter mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger.

• Der administreres efter 6. Der skal etableres afskærmende og støjdæmpende beplantning Lov om offentlige veje, ud mod eksisterende veje, planlagte veje og byggelinjesikrede Færdselsloven og amtsrå- veje ved etablering af nye bolig- eller erhvervsudstykninger. Se dets administrationsgrund- afsnit 2.2. lag. • Amtet administrerer i alt 7. Vindmøller skal som minimum placeres 4 gange møllens total- 762 km. landeveje. højde fra det overordnede vejnet. Der henvise til redegørelsen i • Det overordnede vejnet afsnit 5.8 Vindmøller. i Storstrøms Amt omfatter 8. Langs landevejene er der tinglyst vejbyggelinjer fra 15 til 25 m Sydmotorvejen, hovedlan- målt fra midten af vejen mod tilgrænsende ejendomme. Bygge- devejen mellem Maribo og linjer er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til en større Tårs samt alle landeveje. bredde. På arealerne foran byggelinjen må der ikke opføres be- byggelse m.v. uden dispensation fra amtet.

9. Det overordnede vejnet skal optages i kommuneplanerne og sik- res som højklassede trafikforbindelser med høj grad af fremkom- melighed og trafiksikkerhed. I forbindelse med forlægning eller udbygning af overordnede veje uden om eller igennem byer skal der i kommuneplanlægningen foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling.

111 112 113 Trafiksikkerhed Vejtilstand Anbefalinger Et trafikuheld med personskade Landevejenes tilstand skal af Kommunerne opfordres til koster i gennemsnit 2,1 mio. kr. hensyn til samfundsinteresserne • at prioritere trafiksikkerhed Men i et livsforløb kan en per- vedligeholdes og udvikles på en højt ved ombygning og nyan- sonskade koste op mod 60 mio. måde, som sikrer, at vejene er i læg af kommuneveje, kr. Derfor skal trafiksikkerheden god og forskriftsmæssig stand, • at prioritere samarbejdet med forbedres for alle trafikantgrup- og at den samlede kapital, som Storstrøms Amts Trafiksikker- per. Antallet af dræbte og tilska- er investeret i landevejsnettet, hedsråd højt, dekomne i trafikken skal redu- ikke forfalder. ceres med 40 % over en 12 årig • at deltage i trafiksikkerheds- kampagner sammen med periode. På nationalt plan er der Service vedtaget et lignende mål. amtets Trafiksikkerhedsråd, Serviceniveauet på landevejsnet- andre kommuner og politiet. tet skal tilpasses vejenes funk- Miljø tion og trafikkens størrelse, så Vej- og trafikforholdene skal ud- trafikanter og erhvervsliv sikres Redegørelse vikles imod miljømæssig større gode forhold med hensyn til in- Vejkapacitet bæredygtighed for især det loka- formation og komfort. Langt hovedparten af transpor- le og regionale miljø og samfund ten af personer og gods i amtet samt under hensyn til mål og Tilgængelighed foregår på landevejene. I årtier indsatser i øvrigt på landsplan. Landevejene skal som en del af har biltrafikken på landsplan væ- det regionale vejnet sikre alle ret i konstant vækst og forventes Fremkommelighed borgere og transporter i regionen fortsat at stige. Fra 1970 til 2000 Vejnettet skal udformes så alle en god tilgængelighed mellem blev trafikken fordoblet. I perio- trafikantgrupper opnår god frem- regionens centerbyer og omver- den fra 1989 til 2000 er trafikken kommelighed under hensyn til denen. Vejnettet skal desuden steget med 35 %. I de seneste år de trafikale og miljømæssige sikre god tilgængelighed til kol- har stigningen været på 2 - 4 % forhold samt til vejenes trafikale lektiv trafik, herunder tog og om året. funktion. samkørsel. 114 Med den stigende trafik har flere bejdsstedstrafik, hvor trafikan- Bårse. Tendensen forstærkes af amtets landevejsstrækninger terne er vant til at færdes på ved at flere veje i Næstved by er nået kapacitetsgrænsen. Hertil strækningen. overbelastede. kommer at dele af det øvrige lan- devejsnet lokalt har en utilstræk- Allerede når en vej har nået 70 Ved Nykøbing Falster er det kelig standard, hvilket medfører % af kapacitetsgrænsen, er det vejen op mod motorvejen ved lokale problemer med trafiksik- i myldretiden meget svært at Ønslev, der på delstrækninger kerheden, utryghed og miljø- komme ind på vejen fra en si- har nået kapacitetsgrænsen. På mæssige gener fra vejtrafikken. devej eller privat udkørsel. Den gennemfartsvejene i Nykøbing gennemsnitlige rejsehastighed Falster er der ligeledes proble- I nærmeste fremtid forventes på vejen falder ligeledes med mer. Der er endvidere stigende yderligere vejstrækninger at nå stigende trafik, mens uheldsfre- trafikproblemer fra Nykøbing Fal- grænsen for, hvor mange biler kvensen stiger. ster mod Sakskøbing og Gedser. vejen kan klare. Problemerne er størst i de større byer samt på Storstrøms Amts trafikmodel Omkring Vordingborg og Stege indfaldsvejene til byerne. Der kan regner med, at der genereres er der ved at opstå kapacitets- være stor forskel på, hvor stor en trafikvækst på 3 % pr. år de problemer i myldretiden. kapaciteten er på en vejstræk- næste 10 år. Niveauet er baseret ning. Mange forhold spiller ind på en fremskrivning af den ud- Mulige vejprojekter såsom: vikling, der skete i regionen gen- En udbygning af det eksisteren- nem 1980´erne og 1990´erne, de vejnet er altså nødvendigt, for • Antallet af indkørsler, hvor den årlige trafikvækst i gen- at tilgodese de overordnede mål markoverkørsler og hvor ofte nemsnit var på godt 3 %. for den regionale udvikling. For de benyttes, følgende vejstrækninger er der • Antallet af kryds og rundkørs- Situationen er kritisk i morgen- igangsat det nødvendige plan- ler på strækningen, og aftenmyldretiden på indfalds- lægningsarbejde som grundlag • Vejens forløb i landskabet vejene til Næstved og Nykøbing for egentlige nye vejstrækninger. med både horisontale og ver- Falster. Ved Næstved er det ve- Se kort 4.1.3: tikale kurver, jen mellem Næstved og Rønne- • Vejens bredde, de, der har nået kapacitetsgræn- • Næstved omfartsvej bør • Trafiktypen, da der er forskel sen. Ligeledes er der stigende færdiggøres. Amtsrådet har på veje med udpræget ferie- kapacitetsproblemer fra Næstved derfor sammen med Næstved trafik og veje med bolig- ar- mod Slagelse, Ringsted og byråd i 2004 igangsat arbej-

115 det med at udarbejde et regi- værftsområde i Nakskov, som I byer, hvor der ikke er planer om onplantillæg med VVM-rede- nødvendiggør bedre trans- at etablere omfartsveje, er det gørelse for de to strækninger portforhold til området. Her er amtsrådets mål, at der udføres øst og nord om byen. Først i regionplantillægget vedtaget miljøvenlige trafiksaneringer. 2006 undersøges alternative af amtsrådet og anlægsarbej- Herved forstås, at vejen gennem linjeforbindelser for den østli- det forventes igangsat medio byen udformes primært med ge omfartsvej. Det betyder, at 2006. henblik på at forbedre forholdene amtsrådet først forventer, at for beboerne langs vejen og for regionplantillægget vedtages Herudover er der to vejstræknin- de lette trafikanter. sidst i 2006. ger, hvor der indenfor en kortere årrække bliver behov for at for- Ved anlæg af nye veje og udbyg- • En ny omfartsvej øst om Ny- bedre trafikafviklingen (angivet i ning af eksisterende veje vil am- købing Falster er ligeledes en ikke prioriteret rækkefølge): tet prioritere tilpasning til land- tiltrængt til aflastning af byen skabs-interesser højt, herunder for gennemkørende trafik. • Næstved mod Rønnede de særlige naturbeskyttelses- Derfor er der også her i 2004 områder og de kulturhistoriske igangsat en VVM-redegørelse • Bårse via Næstved til Vestmo- beskyttelsesområder. og regionplantillæg. Tillæg- torvejen i Slagelse. get forventes vedtaget medio Trafiksikkerheden 2006. Der påregnes udført VVM-un- Som grundlag for trafiksikker- dersøgelser på de fleste udlagte hedsarbejdet har amtsrådet hidtil • En omfartsvej syd om Nak- vejkorridorer. På strækningen haft et mål om en reduktion i an- skov er nødvendig for at mellem Ønslev og Sakskøbing tallet af dræbte og tilskadekomne afhjælpe et stigende problem er det besluttet at opgradere den på 40 - 45 % i perioden 1988 til med transport at vindmøl- nuværende strækning til mo- 2000. levinger fra Vestas. Ligele- torvej. Anlægsmyndigheden er des forudses en stigende Vejdirektoratet, som forventer at udbygning af det gamle strækningen åbner i 2007.

Vigtig internationale og regionale transportveje i Storstrøms Amt 116 117 Trafiksikkerhedsplanen er en forhold til tallet i 1988. I perioden vejnet. Visionen skal ses i lyset delplan under amtets samlede 1988 til 2000 er biltrafikken ste- af, at ethvert trafikuheld har store vejsektorplan og indeholder et get ca. 35 %. Ses alene på antal- omkostninger. Når der er dræbte forslag til en samlet overordnet let af dræbte, svarer reduktionen eller kvæstede, er der først og indsats for trafiksikkerheden på knap til målsætningen, idet antal- fremmest store menneskelige om- amtsvejene. I planen er også op- let af dræbte de seneste år har kostninger. Men der er også store stillet en ny målsætning for tra- været 15 personer i gennemsnit økonomiske omkostninger ved tra- fiksikkerheden. Indsatsområder om året. fikulykker - f.eks. til redningskorps, for det fremtidige arbejde med politi, hospitalsophold, genoptræ- trafiksikkerhed er udpeget, og Færdselssikkerhedskommissio- ning, sygedagpenge, revalidering tiltag til forbedring af trafiksikker- nen vedtog i 2000 en ny 12-årig og til materielle skader. Et trafik- heden i amtet er blevet vurderet målsætning, som sigter mod en uheld med personskade koster i og prioriteret. Tiltagene i planen yderligere reduktion på 40 % i gennemsnit 2,1 mio. kr. Men i et retter sig primært mod amtsveje- antallet af dræbte og alvorligt livsforløb kan en personskade ko- ne. Storstrøms Amt ønsker med tilskadekomne i trafikken i 2012. ste op mod 60 mio. kr. denne plan at gøre status for Der skal især sættes ind mod: trafiksikkerhedsudviklingen i am- De samfundsmæssige omkostnin- tet og på den baggrund pege på • For høj fart ger ved trafikuheld i Storstrøms forslag til en sammenhængende, • Spirituskørsel Amt er omkring 800 mio. kr. hvert fremtidig indsats for trafiksikker- • Cyklistuheld år. På langt sigt er målet, at der heden, så de nye mål kan nås. • Uheld i vejkryds ikke sker alvorlige trafikuheld på Hvordan vi når disse mål, beskri- vejene i amtet. På kort sigt er må- ves efterfølgende. Amtsrådet har som delmål at let, at det samlede antal dræbte arbejde for, at antallet af dræbte og tilskadekomne på amtets over- Fra 1988 til og med 2000 er der og tilskadekomne reduceres ordnede vejnet inden år 2012 er opnået en reduktion på 27 % med 40 % i perioden 2001 til reduceret til maksimalt 8 dræbte i antallet af dræbte og tilska- 2012. Helt overordnet er det og 113 tilskadekomne i alt 121 dekomne på det overordnede selvfølgelig amtsrådets vision, personer pr. år. vejnet. I 2000 var antallet af til- at der ikke sker trafikuheld med skadekomne reduceret med 70 i personskade på det overordnede

Kurve over dræbte og tilskadekomne i Storstrøms Amt 118 En systematisk indsats mod betyder, at der trafikuheld kan derfor give en ikke uden vej- væsentlig samfundsøkonomisk myndighedens gevinst. Nogle af de væsentligste godkendelse: indsatsområder er: • må anlæg- ges nye ad- • Sort plet arbejde gange eller • Kampagner overgange • Adgangsreguleringer/bygge- fra den på- dre genstande, som kan aflede linjer gældende vejstrækning til de trafikanternes opmærksomhed • Belægningsarbejder berørte ejendomme, fra trafikken. • Faste genstande • må anlægges nye sidevejs- tilslutninger, hverken private Vejenes belægning har også Årligt udføres der eksempelvis fællesveje eller offentlige veje, betydning for trafiksikkerheden. trafiksikkerhedsmæssige for- • kan ske udvidet eller ændret Størrelsen af vejens sporkørings- bedringer i de kryds eller på de anvendelse af overkørsler til dybder er udtryk for nedbrydning vejstrækninger, der er udpeget ejendomme, der har adgang af vejen, men også afgørende for som sorte eller grå pletter. Sorte fra den pågældende vej. trafikantens trafiksikkerhed og og grå pletter på vejnettet er ste- komfort. der, hvor der er flere trafikuheld, Begrundelsen er, at der er di- end man kan forvente i forhold rekte sammenhæng mellem til trafikmængden og vejstandar- antallet af trafikuheld på en Kommunernes ansvar den. Tiltagene omfatter typisk strækning med gennemkørende Det er vigtigt, at der i forbin- ombygning af kryds til rundkørsel trafik og antallet og brugen af delse med alle vejforlægninger eller etablering af kanalisering, overkørsler og vejtilslutninger på og udbygninger af det overord- heller eller lokal hastighedsbe- strækningen. Derfor kan der ikke nede vejnet samtidig foretages grænsning. gives dispensation fra adgangs- kommuneplanmæssige konse- begrænsningerne til etablering kvensvurderinger. Herved bør Kampagner er tiltag, hvor der af erhvervsvirksomheder med det blandt andet sikres, at den formidles information med det detailsalg med direkte adgang til interne bytrafik kan afvikles ad formål at ændre trafikanternes veje i vejklasse A eller B. det lokale vejnet, således at de adfærd i trafikken. Samtidig er For klasse A, B og C veje er det overordnede vejes nære omgi- det en vigtig pointe , at mange af stor betydning for både trafik- velser både af miljømæssige og kampagner har størst effekt, hvis sikkerheden og fremkommelig- af trafiksikkerhedsmæssige årsa- de bliver fulgt op af politikontrol heden, at vejene i videst muligt ger friholdes for byudvikling. og fysiske tiltag. Amtet laver ty- omfang bibeholdes som faca- pisk kampagner om brug af sik- deløse veje (veje uden direkte Det kan være nødvendigt at kerhedsseler, brug af reflekser, adgang fra ejendommene). anlægge kommuneveje parallelt skolestart, hastighed, sprit m.v. med landevejene for derved at Dermed retter kampagnerne sig Vejene i klasse D har en mindre adskille den lokale og regionale mod et bredt udsnit af de forhold, trafikal betydning og mindre tra- trafik. De lokale veje tilsluttes der fører til trafikuheldene på fikmængder. På egnede steder landevejene i få og trafiksikrede amtsvejene. Effekten og omkost- med god oversigt kan der langs knudepunkter. ningerne ved at gennemføre de vejene i klasse C og D tillades forskellige kampagner på amts- en udvidet benyttelse af eksiste- Det er ligeledes vigtigt, at kom- vejene er vurderet, og resultatet rende overkørsler, f.eks. i forbin- muneplanlægningen følger amts- er, at de har en god sikkerheds- delse med mindre private ud- rådets indsats op, således at mæssig effekt og nytteværdi. salgssteder for egne produkter. byudvikling m.v. støtter det over- ordnede stinet ved at supplere For at højne trafiksikkerheden er Ligeledes skal næromgivelserne dette med et lokalt stinet. Blandt der langs landevejene tinglyst til klasse A, B og C veje uden for andet bør den kommende plan- adgangsbegrænsninger på de byerne af trafiksikkerhedsmæssi- lægning tage højde for, at der ejendomme, som ligger langs ve- ge hensyn i videst muligt omfang findes sikre cykelveje ved udlæg jene. Adgangsbegrænsningerne friholdes for reklameskilte og an- af nye boligområder og ændring af skoledistrikter. 119 4.2. Cykelstier langs det overordnede vejnet

Delmål Retningslinjer Dele af befolkningen har ikke ad- 1. De eksisterende cykelstifaciliteter langs det overordnede vejnet er gang til brug af bil, og er derfor vist på kort 4.2.1. henvist til blandt andet cykel eller knallert, som er pladsbespa- 2. De cykelruter, der er vist på kort 4.2.2, skal indgå i kommunepla- rende og miljøvenlige transport- nerne. midler. Amtsrådet vil derfor gerne arbejde for, at en voksende del 3. Trafikstierne (cykelstinettet) langs med landevejene samt det af trafikken kommer til at foregå nationale og regionale cykelrutenet ønskes stadig forbedret og på cykel eller knallert samt for udbygget. Der skal i kommuneplanerne sikres en sammenhæng at forbedre trafiksikkerheden for mellem de regionale trafikstier og det lokale cykelrute- / stinet. Til- disse trafikanter. svarende skal der sikres sammenhæng mellem de nationale og regionale cykelruter. Der er en del strækninger uden cykelstifaciliteter, hvor cyklisterne er henvist til at benytte køreba- nen sammen med bilerne eller alternativt at benytte kommune- veje parallelt med den overord- nede vej. På disse strækninger er der et særligt behov for cykel- stier mellem hjem og arbejde, ved trafikfarlige skoleveje, langs stærkt trafikerede veje og langs vejstrækninger, som af andre år- sager er trafikfarlige. Herudover skal der ved anlæg af cykelstier, fortove eller fællesstier sikres gode forhold for de bløde trafi- kanter langs landevejene mellem centre og væsentlige turmål. Når disse mål nås, forbedres trafiksikkerheden, trygheden og komforten.

Endelig skal der ved stiudbyg- ning skabes sammenhæng i sti- nettet. Ifølge den godkendte sti- plan udføres cykelstianlæg med ”højt prioriteringsmål” først.

120 121 Redegørelse Amt, Møn og Stubbekøbing efter vurdering af forholdene Cykelstier har stor betydning for kommuner samt Østdanmark med hensyn til oplevelser langs sundheden, både når det gælder Turisme – igangsat et udviklings- ruterne, trafiksikkerhed og -tryg- mulighed for motion og trafiksik- projekt med titlen ”På opdagelse hed, belægningsstandard og kerheden. Når der anlægges med Ida”. Projektets mål er at vejrettighed. Der er også tilstræbt cykelstier langs de strækninger opretholde og fremtidssikre over- en kobling til de naturstier, der af landevejene, hvor børn fær- farten. findes i amtet, selvom de ikke al- des, øges trafiksikkerheden. tid har en standard, der gør dem Amtets vedholdende arbejde Nationale og regionale egnede til at cykle på. for at forbedre trafiksikkerheden cykelruter medfører færre ulykker, hvorved De nationale cykelruter og 2/3 af sundheden generelt forbedret. de regionale ruter er afmærket med skilte efter fælles standard I offentlighedsfasen er der kom- for hele landet. Amtet planlægger met mange konkrete ønsker om fortsat at arbejde med skiltning anlæg af nye cykelstier. Nogle af af cykelruterne samt at forbedre disse er allerede medtaget i am- ruternes forløb og standard in- tets stiplan. Andre er nye. den for de givne økonomiske rammer. Amtets stiplan har til formål at udgøre det tekniske grundlag for Der forventes fortsat en stigende amtets prioritering af anlæg af interesse for at benytte cykelru- nye cykelstier langs landevejene. terne. Men stigende biltrafik på Det vil sige, at stiplanen skal veje uden stier betyder, at de afdække, hvor der er behov for sikkerhedsmæssige forhold på cykelstier, fastlægge stitype og cykelruterne kan blive forringet udgift på den enkelte lokalitet og dermed kræve ny vurdering. samt foreslå i hvilken rækkeføl- ge, cykelstierne bør anlægges. Amtet udgiver et cykelrutekort med angivelse af alle de nationa- Som stitype vurderes enkeltret- le og regionale cykelruter i amtet tede stier i begge vejsider at Det nationale og regionale cykel- samt generel cyklistinformation. være den bedste og sikreste rutenet i amtet blev påbegyndt løsning. Kun i særlige tilfælde i 1990. Cykelruterne forbinder kan der peges på anlæg af dob- de større byer, naturområder, beltrettet stier. færgehavne og større byer i de to naboamter. Det udgør nu et Etablering af stianlæg er et af sammenhængende rutenet på midlerne til at fremme cykeltra- 1100 km. Formålet med cykelru- fikken og dermed regeringens tenettet, der også er for gående, mål om reduktion af transport- er at få flest mulige cyklister væk sektorens CO2-udledning. Ind- fra trafikerede veje og dermed satsen kan i fremtiden målrettes skabe bedre forhold for tur- og yderligere gennem supplerende feriecyklisterne. Derfor følger cy- initiativer, som tilskynder til øget kelruterne også som hovedregel daglig brug af cyklen. stier i eget tracé, cykelstier langs trafikveje, mindre befærdede Bogø-Stubbekøbing overfarten kommuneveje uden stier, samt er et uundværlig del af cykel- digekroner, skov- og markveje. ruteforbindelserne i regionen, og bør derfor opretholdes og Cykelruterne er planlagt på udbygges. Derfor har Møn og baggrund af tidligere amtslige Stubbekøbing Turistforeninger stiplaner og kommuneplaner. De – i samarbejde med Storstrøms nærmere ruteforløb er fastlagt 122 123 4.3 Femern Bælt forbindelsen

Delmål Retningslinjer Der skal snarest træffes en en- 1. Øst for Rødbyhavn reserveres det areal, der er vist på kort 4.3.1, delig beslutning om etablering til ilandføring af en fast Femern Bælt forbindelse. Indtil en anlægs- af den faste forbindelse over Fe- lov har udpeget de endelige arealer, skal de viste bruttoarealer mern Bælt. Amtsrådet anbefaler, reserveres til ilandføring af forbindelsen, til diverse landanlæg, at forbindelsen etableres som en herunder terminalanlæg, vej- og jernbanetracéer og til midlerti- skråstagsbro med 4 vejbaner og dige fabrikationsarbejdspladser til brug for anlæg af forbindelsen. 2 jernbanespor. 2. Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn Amtsrådet vil arbejde for, at så reserveres mulighed for anlæg af en arbejdshavn for den faste stor en del som muligt af be- forbindelse. skæftigelsen i anlægsfasen kom- mer til at ligge i Storstrøms Amt, og at arbejdsstyrken i regionen derfor skal forberedes på at kun- til trafik- og terminalanlæg og til sådan konkret forslag om nyt- ne indgå i byggearbejdet. produktionsfaciliteter til Femern tiggørelse eller deponering af Bælt forbindelsen. Da der endnu forurenet jord, skal projektet Amtsrådet vil også arbejde for, at ikke er taget stilling til forbindel- være velbeskrevet. Det vil sige, regionen er forberedt til at udnyt- sens tekniske udformning, er der at det skal kendes detaljeret, og te de nye muligheder en fast for- udlagt nogle bruttoarealer med tidsplanen for igangsætning og bindelse vil åbne. Arbejdet skal nogle generelle reservationer af afslutning skal også være kendt. foregå internt i regionen samt i arealer, der på det nuværende Der er endnu ikke truffet endelig samarbejde med naboregioner grundlag vurderes at være vel- beslutning om en Femern Bælt og skal omfatte alle relevante po- egnede til såvel tunnel- som forbindelse, og derfor heller ikke litik- og planlægningsområder. brobyggeri. Arealreservationen om den tekniske udformning, er udvidet mod nord i forhold til herunder i-landføringen. Stil- Regionplan 2001. Det er sket på lingtagen til en eventuel sag Redegørelse baggrund af Rødby Kommunes om deponering/nyttiggørelse af Amtsrådet mener, at Femern Masterplan, hvori der er arbejdet forurenet jord i en rampe til Fe- Bælt udgør en væsentlig barriere seriøst med alle tænkelige land- mern Bælt forbindelsen, vil derfor for Storstrøms Amts udvikling, anlæg samt med broens ilandfø- skulle foregå i den myndighed, og at der derfor skal etableres en rings-højde ved Lollands kyst. der på det givne tidspunkt har fast forbindelse. Amtsrådet hand- kompetencen indenfor de aktu- ler ud fra en forventning om, at Ilandføring af en bro vil medføre elle lovområder. der etableres en fast forbindelse en svagt skrånende rampe, som Amtsrådet har valgt at omtale over Femern Bælt, og er parat vil strække sig 4-5 km ind i land. ideen, da det umiddelbart vur- til at gennemføre de nødvendige I offentlighedsfasen blev det fore- deres som fornuftigt at anvende tiltag i forhold til projektets reali- slået, at opbygningen af denne renset forurenet jord, der alle- sering. rampe kunne ske løbende med rede er bragt til området, frem for renset jord. Det er amtets opfat- at tilføre rene materialer langvejs Retningslinjerne i dette afsnit telse, at anlæg af rampen først fra. Det er naturligvis en betingel- skal sikre, at der allerede nu er kan påbegyndes efter vedtagel- se, at det skal kunne udføres på reserveret de nødvendige area- sen af en anlægslov. en måde, så det ikke vil udgøre ler til ilandføring af forbindelsen, For at kunne tage stilling til et en risiko for forurening af miljøet 124 eller udgøre en sundhedsrisiko der er blevet udlagt gennem degørelse. Såfremt der etableres for mennesker. I givet fald vil det et regionplantillæg med VVM en supplerende færgehavn dette leve op til amtets delmål for nyt- redegørelse, ikke tages i brug sted vil der være mulighed for, tiggørelse af forurenet jord (Regi- til færgehavn, kan denne areal- gennem endnu et VVM-tillæg onplanens afsnit 7.3.1). reservation endvidere benyttes at etablere en ny midlertidig ar- til en midlertidig arbejdshavn, og bejdshavn øst for færgehavnen. I arealreservationen indgår en landarealerne i tilknytning hertil mulighed for, at et nyt havne- kan benyttes til midlertidige fa- Der kan endvidere blive brug anlæg, der er planlagt med en brikationsarbejdspladser for den for arealudlæg til midlertidige placering umiddelbart øst for faste forbindelse. fabrikationsarbejdspladser i for- den nuværende færgehavn, bindelse med de øvrige havne- kan indgå i projektet som en Planlægningen af denne havne- anlæg i regionen. arbejdshavn. I tilfælde af, at det udvidelse blev gennemført i sid- færgehavneanlæg (Europort) og ste regionplanperiode gennem de bagvedliggende landarealer, et regionplantillæg med VVM-re-

125 4.4 Kollektiv trafik, herunder jernbaner

Delmål Retningslinjer vedrørende jernbaner Der skal være kollektiv trafik, 1. I forbindelse med de på kort 4.4.1 viste bane­trækninger udlæg- når det er den mest bæredygtige ges reservationszoner, som skal sikre en fortsat anvendelse til måde at udføre persontranspor- person- og/eller godsbefordring. Arealreservationerne skal endvi- ten. Dette vurderes ud fra øko- dere sikre mulighederne for en elektrificering af hele strækningen nomi, miljø og sociale forhold. fra Ringsted til henholdsvis Rødby og Gedser og for en udbygning af hele strækningen fra Vordingborg til Rødby til dobbeltspor. Der Den kollektive trafik skal målret- forventes elektrificering og etablering af dobbeltspor i forbindelse tes mod de ruter og tidspunkter, med etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. hvor der er flest passagerer. 2. De eksisterende banetracéer Slagelse ‑ Næs­ved og Maribo Den kollektive og den individuel- ‑ Rødbyhavn reserveres til en eventuel fremtidig person‑ og/el- le transport skal hænge sammen ler godsbefordring med bane. Tracéerne kan dog i en nærmere og supplere hinanden. angiven periode efter forhandling mellem DSB, amtsrådet og de berørte kommuner anvendes til andet formål. Arealreservationen på strækningen Maribo ‑ Rødbyhavn kan dog ophæves efter nær- mere aftale mellem Rødby og Holeby Kommuner og amtsrådet.

3. Der kan efter nærmere forhandlinger mellem amtsrådet, de be- rørte kommuner og vedkommende baneselskaber etableres sup­ plerende standsningssteder på de eksisterende banestrækninger.

4. I forbindelse med udbygning af strækninger, udvidelse af driften på eksisterende strækninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjføl- somme områder.

I kommune- og lokalplanlægningen må der ikke i landzone udlæg- ges arealer til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Grænsevær- dien for rekreative områder i landzone er 55 dB(A). Tilsvarende grænseværdier skal anvendes ved anlæg af nye baner gennem støjfølsomme områder. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjge- ner, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrel- sens gældende vejledning om „Støj og vibrationer fra jernbaner“.

5. Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminal anlæg skal ske under hensyntagen til trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde.

6. For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem tog og bus skal kommunerne i samarbejde med baneselskaberne og amtsrådet så vidt muligt søge at placere rutebilstationer i tilknytning til jern­ banestationer.

7. For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil og tog skal der ved stationer sikres parkerings-muligheder for såvel cykler som bil.

8. Der bør ikke ske nedlæggelser af stationer og/eller anlæg uden det sikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages.

126 127 Anbefalinger • Det vurderes, om sammen- Amtsrådet anbefaler, at Lollands- Amtsrådet anbefaler, at der sker hængen mellem de forskel- banen og Østbanen opretholdes en løbende vurdering af føl- lige transportformer kan og udvikles, således at borgerne gende forhold for den kollektive forbedres i forhold til skifte i de områder, banerne betjener, trafik i Storstrøms Amt: mellem transportformer (både fortsat har jernbane. Herunder • Det vurderes, om kollektiv individuelle og kollektive) og skal der arbejdes for investering trafik i nogle landdistrikter, på køreplanlægning. Herunder i nyt materiel til banerne. Den tyndt benyttede afgange og om service og terminaler kan videre udvikling af den regionale lidt benyttede standsnings- indrettes mod at gøre rejsen togtrafik på Østbanen bør frem- steder kan nedlægges el- fra start til slut mere positiv og over ses i tæt sammenhæng ler omlægges til alternative sammenhængende. med Lille Syd. transportformer. Vurderingen • Det vurderes, hvordan der sik- sker ud fra en afvejning af de res en højere grad af komfort i Amtsrådet anbefaler, at statens sociale, økonomiske og miljø- den kollektive trafik, herunder jernbanestrækninger i Stor- mæssige konsekvenser. om forbedret materiel og in- strøms Amt forbedres på føl- • Det vurderes, om udbudet frastruktur kan sikre hurtigere gende måde: af kollektiv trafik på hoved- rejsetider og bedre komfort. • Kapaciteten på banen mellem transportårerne og specielt i • Det vurderes, hvordan den Ringsted og København skal myldretiderne kan forbedres, kollektive trafik og andre of- udvides med en ny linieføring med henblik på at omlægge fentlige ydelser, der kræver via Køge. dele af transportarbejdet fra transport, kan tænkes sam- • Banen mellem Vordingborg og privatbil til kollektive trans- men i højere grad, end tilfæl- Ringsted skal opgraderes, så portformer og for at forbedre det er i dag. togene kan køre hurtigere. forholdene for regionens bor- • Der skal køre direkte tog fra gere. Storstrøms Amt til Kastrup, Malmø, Fyn og Jylland. 128 • Materiellet på Sydbanen skal planlægningen på institutionelle Amt overtog dermed ansvaret for udskiftes til mere moderne og forhold, togforbindelser og am- Lollandsbanen og for Østbanen tidssvarende materiel. tets færgeforbindelser. i samarbejde med HUR. Amts- • Passagertransporten til Ham- rådet har fastlagt en strategiplan burg skal fortsat køre gennem Storstrøms Amt er hovedsage- for Lollandsbanen, der sigter på, Storstrøms Amt, og der skal ligt præget af tyndtbefolkede at banen tilpasses strukturelt og fortsat være stop i amtet. områder. I disse områder er det organisatorisk til de fremtidige • Togbetjening på strækningen ressource-krævende at opret- udfordringer. Det betyder bl.a., København-Gedser-Berlin holde et kollektivt trafiksystem. at en adskillelse af infrastruktur/ genoprettes. Samtidig transporterer befolknin- materiel og driften vil blive mulig. • Hele banestrækningen fra gen i landdistrikterne gerne sig Amtsrådet ønsker at opprioritere Rødby til Ringsted skal elek- selv, hvilket gør, at den kollektive en udskiftning af Lollandsbanens trificeres. trafik i landdistrikterne bliver materiel og en fastholdelse af • Der skal anlægges dobbelt- benyttet i begrænset omfang. det nuværende serviceniveau. spor mellem Vordingborg og Den kollektive trafik kan derimod Rødby. på enkeltstående afgange have Amtsrådet har indgået en aftale kapacitetsproblemer på de mest med HUR, der medfører, at HUR belastede transportruter i myld- har ansvaret for den daglige drift Redegørelse retiden. på Østbanen mod en fastlagt be- Den kollektive trafik i Storstrøms taling fra Storstrøms Amt. Øst- Amt varetages af Storstrøms Tra- STS har siden begyndelsen af banen er fusioneret ind i selska- fikselskab (STS), DSB, samt de 1990’erne iværksat en række bet Hovedstadens Lokalbaner 2 privatbaner, Lollandsbanen og udviklingsarbejder og projekter, A/S, der omfatter samtlige pri- Østbanen. der skal afstemme disse forhold. vatbaner i Hovedstadsområdet. Der tilstræbes nye kørselsformer, Amtsrådet ønsker at opprioritere STS/busdrift som kan øge fleksibiliteten for en udskiftning af Østbanens STS er et fælleskommunalt sel- lokaltrafikken i landdistrikterne. materiel og som minimum en skab, der ejes af samtlige 24 Disse kørselsformer er ”skræd- fastholdelse af det nuværende kommuner og amtet. Ud over dersyede” kørselssystemer samt serviceniveau. Amtsrådet ønsker administrationen af driften af al brug af mindre busser og taxi. endvidere, at der skabes en buskørsel har STS indgået takst- Udviklingsarbejdet skal i over- nærmere sammenhæng med aftaler med de 2 privatbaner og ensstemmelse med regeringens den regionale jernbanetrafik på DSB, således at størstedelen af miljøhandlingsplan samtidig søge Østbanen og på Lille Syd. den kollektive trafik i amtet er at indgå i de samlede be- dækket af et sammenhængende stræbelser på at reducere takst‑ og billetsystem og koordi- energiforbrug og emissio- nerede køreplaner. ner af skadelige stoffer til det omgivende miljø. Den ordinære rutekørsel med busser er opdelt i regional‑ og Samtidig er der fore- lokalruter, samt bybusser; herun- taget en undersøgelse der tele(bus)-ruter. De regionale af STS’s ruteøkonomi. ruter dækker fortrinsvis trans- På baggrund af indstil- portbehovet mellem egnscenter ling fra STS’s bestyrelse og kommunecenter. Lokalruterne har Amtsrådet foretaget dækker fortrinsvis behovet mel- tilpasninger af det re- lem kommunecenter og lokal- gionale rutenet, der blev center. Herudover er der i de 6 iværksat fra sommeren egnscentre, Nakskov, Maribo, 2003. Nykøbing F., Vordingborg, Fakse og Næstved etableret bybusru- Privatbanerne ter, der dækker de særlige behov 1. januar 2001 overtog i de større byområder. Ud over amterne ansvaret for pri- den indbyrdes koordinering mel- vatbanerne. Storstrøms lem busruterne baseres køre- 129 4.5 Trafikhavne og erhvervshavne

Delmål Retningslinjer Det eksisterende net af havne 1. De eksisterende trafik‑, special‑ og færgehavne er vist på kort skal søges opretholdt. 4.4.1.

2. På Masnedø kan den eksisterende specialhavn for Flex Gødning Redegørelse A/S ændre benyttelse til både specialhavn og fritidshavn. Storstrøms Amt har stadig et udstrakt net af trafik- og færge- 3. Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn havne, men udviklingen i hav- reserveres mulighed for anlæg af en færgehavn (Europort) eller nenes godsomsætning viser en arbejdshavn i forbindelse med Femern Bælt forbindelse, jvf. ret- faldende tendens. Det betyder, ningslinje 4.3.2. at der i dag er en meget lille ud- nyttelse af havnenes kapacitet, 4. Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes opretholdt som når det handler om godsbetje- erhvervshavne, bør i kommuneplanerne planlægges under hen- ning. Godsomsætningen vil i de syntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene. Der kan kommende år blive yderligere i kommuneplanerne under hensyn til natur- og miljøinteresserne koncentreret i få store havne, reserveres arealer forbeholdt virksomheder med særlig hav­ medmindre øget trafikalt pres på netilknytning. I de gamle trafikhavne skal der tages særlige hen- de europæiske motorveje eller syn til bevaring af kulturmiljøværdier. udviklingen omkring Østersøen medfører markante skift i hånd- 5. Næstved Havn kan etablere aflastningsfaciliteter på et 6,5 ha stort teringen af gods. Den igangvæ- areal, der ligger ned mod Kanalen vest for omfartsvejen og syd for rende udvikling samler gods i Karrebækvej. Se også afsnit 2.2.2. København, Århus, Fredericia, Esbjerg, Aalborg, Aabenraa og 6. For at styrke godstransport med skib og jernbane kan der til ek- Hirtshals. Det kan forventes, at sisterende og nyanlagte erhvervshavne anlægges jernbanespor, der fremover bliver en øget kon- når det sker under hensyn til især landskab, natur og naboer. kurrence mellem havnene om godsmængderne.

Amtet ønsker at styrke skibsfart ge stadier af planlægningsfasen. I Næstved forsøger kommunen og dermed anvendelsen af hav- I de tilfælde, hvor havneudvidel- at kombinere ønskerne om en nene som transportmiddel for sen skal ske ved inddæmning bedre integration mellem havnen gods og passagerer. Af hensyn af søterritorium, skal Kystdirek- og byen samt ønsket om fortsat til miljøinteresserne vil det også toratet inddrages i arbejdet. Når at have en stærk erhvervshavn. være en fordel, hvis en større del arealerne er inddæmmet bliver Derfor ønsker kommunen mu- af godstransportarbejdet sker de landzone og dermed et anlig- lighed for at flytte dele af akti- ved søtransport frem for vejtrans- gende for amtet som regionplan- viteterne i erhvervshavnen ud port. myndighed. Èn af de vigtigste nordvest for svingbroen over Ka- opgaver bliver herefter at sikre nalen. På den måde fjernes de Regionplanen udpeger ikke en vandmiljøet, når arealerne skal havneaktiviteter, som ikke er di- overordnet regionalhavn. Nak- fyldes op. rekte forenelige med ønsket om skov Kommune har foreslået, at boligbyggeri ved havnen i Næst- Nakskov Havn udpeges som re- I Orehoved ønsker ejeren, Ny- ved, og visse transporter sikres gionens trafikhavn, fordi havnen købing Falster Havn at udbygge en bedre tilgængelighed til det ligger tæt på den internationale kajerne mod vest, nord og øst regionale vejnet. Der udlægges T-rute, og fordi havnen i dag kan ved opfyld på søterritoriet. Ud- et areal på 6,5 ha til aflastning af håndtere stort set al slags gods. bygningen må ikke omfatte area- Næstved Havn. ler inden for det internationale Amtet har kendskab til planer naturbeskyttelsesområde. Videre I Vordingborg har kommunen om havneudvidelser i Orehoved, planlægning forudsætter konse- taget konsekvensen af, at bo- Næstved og på Masnedø. Pro- kvensvurdering i forhold til det ligbyggeri ikke er forenelig med jekterne befinder sig på forskelli- internationale naturbeskyttelses- en erhvervshavn i Sydhavnen. område. Derfor er havneaktiviteterne flyt- 130 tet til Masnedø, hvor kommunen Rødbyhavn med en placering offentliggjort en konsulentun- ønsker at samle havne-aktivite- i umiddelbar tilknytning til den dersøgelse om de eksisterende ter, og dermed fortsat satse på nuværende færgehavns østlige havnes potentiale i denne sam- havnedrift. Kommunen har pla- mole. Som det fremgår af afsnit menhæng. ner om at udvide havnearealerne 4.3 kan denne reservation even- ved opfyld med flyveaske på sø- tuelt udnyttes i forbindelse med Anlæg af nye havne, væsentlige territoriet. Projektet går ud på at Femern Bælt forbindelsen. Pla- udvidelser eller ombygninger skabe en regional erhvervshavn, cering af en servicehavn i Rød- af eksisterende havneanlæg, samtidig med at transportopga- byhavn vil være nærliggende. f.eks. oprettelse af nye færgefor­ verne hos Den internationale bindelser, skal ses i sammen- Brigade og hos DANILOG fortsat Byggeri af en fast forbindelse hæng med regionplanens øvrige vil kunne løses i Vordingborg. over Femern Bælt kan medføre trafikanlæg. Der henvises til, at behov for havneudvidelser an- havneanlæg over en vis kapacitet Endelig planlægger Fakse Kom- dre steder i regionen. Valg af er omfattet af VVM-reglerne. mune for en delvis ændring af anlægstype, entreprenør m.v. vil havnen i Fakse Ladeplads, så afgøre, om der kan placeres ar- Der bør i kommuneplanerne for- havneaktiviteterne koncentreres bejdspladser til fabrikation af del- udses en vis modernisering og for at give plads til anden byud- elementer i regionen. Amtsrådet udvidelse af de eksisterende fær- vikling på havnen. vil arbejde positivt for det for- gehavne i takt med en udvidelse nødne plangrundlag – i respekt af trafikken. Konkret må der i I forrige planperiode blev der for landskab, natur og miljø, hvis planperioden tages hensyn til en gennemført et regionplantil- den faste forbindelse forudsætter vis stigning i overførslen af bl.a. læg med VVM-redegørelse, der etablering af arbejdspladser el- lastbiler og busser i forbindelse fortsat åbner mulighed for at ler udvidelser af havne. Femern med en kapacitetsudvidelse på anlægge en ny færgehavn ved Bælt Forum har i december 2004 Gedser-Rostock-ruten.

131 4.6 Flyvepladser

Retningslinjer 1. Nye flyvepladser kan etableres på baggrund af en regionplanlæg- ning, hvor forhandling med amtsrådet bl.a. sikrer, at støjmæssige hensyn på et tidligt tidspunkt inddrages i overvejelserne. Natur- og landskabshensyn skal også indgå ved placering af nye flyve- pladser.

2. Nye flyvepladser, udvidelser af eksisterende eller ændringer, der kan medføre øget støjbelastning af omgivelserne, skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse vil normalt Redegørelse kræve, at der foretages en støjberegning efter retningslinjerne Eksisterende, offentlige flyve- i Miljøstyrelsens vejledning nr.5/1994 om beregning af støj om- pladsers beliggenhed fremgår af kring flyvepladser. Der vil herefter på baggrund af den opstillede kort 4.4.1. I amtets sydlige del målsætning for støjniveauet i hvert enkelt tilfælde blive stillet krav findes én mindre regional fly- om minimumsafstande til støjfølsom bebyggelse eller rekreative veplads, Lolland Falster Airport arealer m.v. ved Højbygård syd for Holeby. Nord for Storstrømmen er der anlagt en mindre flyveplads på Møn ved Koster Vig.

Herudover er der ingen flyve- pladser af regional betydning i amtet. Følgende små flyveplad- ser anses dog også for væsent- lige i forbindelse med udlægning af støjfølsomme arealer: • Aversi Faldskærmscenter i Suså Kommune • Kongsted/Nymark i Rønnede Kommune (svævefly) • Rødvig-Stevns i Stevns Kommune (svævefly)

132 5 TEKNISKE ANLÆG

Delmål Retningslinjer – fælles for hele kapitel 5 Nye, tekniske anlæg placeres, 1. Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. Ved placering så rådighedsindskrænkninger og af anlæg i det åbne land skal der tages vidtgående hensyn til påvirkninger af det omgivende natur, miljø landskab, kulturmiljø og kirkeomgivelser. miljø begrænses mest muligt. 2. I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke foreta- ges ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige tekniske anlæg. Re- servationszoner til tekniske anlæg kan anvendes som hidtil, ind- til de anlæg, de er reserverede til, påbegyndes.

3. Amtsrådet kan forud for eller i forbindelse med anlægsarbejder til tekniske anlæg i reservationsområder ændre disses status i overensstemmelse med den nye anvendelse.

4. Under hensyn til påvirkningen af omgivelserne kan kommunal­ bestyrelserne og amtsrådet stille særlige krav til de enkelte an- lægs placering og udformning.

5. Det skal overvejes, om eventuelle råstofforekomster i reservationsområder kan udnyttes inden eller i forbindelse med etablering af et teknisk anlæg. Indvindingen aftales med amtsrå- det, som er råstofmyndighed.

Redegørelse Afsnit 5.1 om affaldsanlæg er opbygget, så det afspejler den Større tekniske anlæg er anlæg, nationale prioritering indenfor af- der har betydning for mere end faldsbortskaffelse: genanvendel- én kommune og dermed har se, forbrænding og deponering. regional eller national betydning. Kommunerne har ansvaret for at Dette kapitel var i Regionplan planlægge affaldshåndteringen, Fakta 2001 en del af afsnit 3.0 Trans- mens det er amtets opgave at port og tekniske anlæg. Trans- sikre arealer til affaldsbehand- portdelen er nu udskilt til sit eget Regionplanen skal indeholde lings-anlæggene. Derfor er der kapitel. retningslinjer for beliggen- behov for et tæt samarbejde på området. Afsnittet er ændret i heden af større, tekniske Gennem regionplanen ska- forhold til Regionplan 2001, så anlæg. bes der mulighed for en hen- det nu også indeholder anlæg til sigtsmæssig placering af de genanvendelse af affald. Disse nødvendige spildevands‑ og anlæg var tidligere behandlet i affaldsanlæg i de enkelte dele af afsnittet ”Genanvendelse af jord regionen. Ved etablering af nye, og restprodukter”, som nu er tekniske anlæg forudsættes det, fordelt på affaldsafsnittet og et at kapaciteten i eksisterende afsnit under grundvandsbeskyt- anlæg så vidt muligt er udnyttet. telse. En mindre del af dette Amtsrådet kan i forbindelse med afsnit, der handler om placering de enkelte anlæg fastlægge af uforurenet overskudsjord i konsekvensområder, inden for landzonen / landskabet, er nu hvilke anvendelse til bebyggelse, placeret i afsnit 5.2. rekreativ brug m.m. vil være for- bundet med bestemte miljøkrav, jf. afsnit 7.3-7.5. 133 Afsnit 5.2 om uforurenet jord Afsnit 5.8 om vindmøller er er et nyt afsnit, der præciserer ændret i overensstemmelse amtsrådets politik for håndtering med det regionplantillæg om af uforurenet jord. Ofte vil det vindmøller, der blev vedtaget af kræve landzonetilladelse at ud- amtsrådet i januar 2003. Rede- lægge større mængder jord på gørelsen refererer desuden til det landbrugsarealer. Hvis jorden regionplantillæg, der er igangsat placeres i støjvolde eller lig- på baggrund af nye udmeldinger nende, er der tale om et teknisk fra staten om sanering af gamle anlæg, der også forudsætter til- møller og opstilling af ny, høje ladelse. I alle tilfælde skal amtet møller på land. sikre de landskabelige og natur- mæssige hensyn. I de øvrige afsnit er der kun fore- taget mindre justeringer af tek- Afsnit 5.3 om spildevandsanlæg sten. Det drejer sig om tidligere er justeret, så afsnittet udeluk- retningslinjer, der er flyttet til kende handler om det tekniske redegørelsen, eller om uaktuelle anlæg. Det har medført, at bl.a. arealreservationer, der er taget regnbetingede overløb er flyttet ud af planen. til afsnit 7.1.6.

Afsnit 5.4 om havbrug er juste- ret så den samlede ramme for havbrugenes udledning af kvæl- stof er øget med 3% fra 113 til 116,5 tons udledt kvælstof pr. år. Der er indført krav til udledning af fosfor, således at forholdet mellem udledt fosfor og kvælstof ikke må overstige 1:9. Der er ind- ført retningslinjer for havbruge- nes anvendelse af hjælpestoffer, f.eks. kobber og medicin, bl.a. på baggrund af afgørelse fra Miljø- styrelsen.

Afsnit 5.5 om telemaster hand- ler dels om de store sendean- læg, der har regional betydning, dels om de hensyn til landskabet der skal tages ved administration af landzonebestemmelserne. Opstilling af nye telemaster er ikke sket så hurtigt i den seneste planperiode som tidligere. Ret- ningslinjerne vil dog stadig være aktuelle, da udviklingen går mod stadig mere trådløs kommunika- tion, tjenesteydelser m.v.

134 5.1 Affaldsbehandling og -deponering

Delmål Retningslinjer Affaldsbortskaffelsen i Stor- 1. De større, regionale affaldsanlæg fremgår af kort 5.1.1. Der ud- strøms Amt skal indrettes så- lægges ikke arealer til nye deponeringsanlæg eller forbrændings- ledes, at samtlige kommuner anlæg. samt erhvervsvirksomheder og private kan bortskaffe alle typer 2. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder med affald på en miljømæssig for- væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige svarlig måde. I forbindelse med forhold eller overordnede hensyn taler herfor: bortskaffelsen skal minimering • Deponeringsanlæg, og genanvendelse af affald • Anlæg til biologisk behandling af organisk affald, prioriteres højere end forbræn- • Nedknusningsanlæg*, sorteringsanlæg, omlastestationer og ding og deponering. lignende affaldsanlæg.

3. Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener fra forbræn­ dings- og deponeringsanlæggenes drift samt fra til- og frakørsel kan der efter nærmere aftale mellem kommunerne og amtsrådet udlægges en beskyttelseszone omkring eksisterende affaldsan- læg. Denne zone må ikke benyttes til forureningsfølsom anven­ delse (f.eks. boligområder eller sommerhusområder). Følgende afstandskrav skal derfor respekteres, medmindre det kan godtgø- res, at der ikke er gener forbundet ved en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den forureningsfølsomme arealanvendelse:

Anlæg Afstandskrav

Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500 m Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg *

Komposteringsanlæg for haveaffald 300 m

Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg 150 m

Slammineraliseringsanlæg 100 m Slamtørringsanlæg

* Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinje 2 og 3.

4. Det kan i planperioden undersøges, om der er mulighed for place- ring af et specialdepot til renset og lettere forurenet jord i umid- delbar nærhed til Gerringe deponeringsanlæg ved Rødby.

135 136 5. Uforurenet eller kun svagt forurenet sediment fra oprensning og uddybning af havne og sejlrender kan klappes. Klapningen skal Fakta ske inden for de i regionplanen afgrænsede klappladser. For små mængder uforurenet sediment vil klapning undtagelsesvis kunne tillades uden for klappladserne. Se afsnit 7.1.3, retningslinje 3. Affaldsanlæg er anlæg, som modtager, behandler, omla- 6. Forurenet sediment fra havne og sejlrender (havneslam) skal ster eller deponerer affald, og bortskaffes ved deponering i dertil godkendte anlæg så tæt ved som er godkendelsespligtige oprensningsområdet som muligt. Deponering af havneslam i min- efter miljøbeskyttelseslovens dre, lokale anlæg kræver ikke udarbejdelse af regionplantillæg. kapitel 5. 7. Der kan kystnært placeres enkelte større regionale fællesanlæg til deponering af havneslam. Placering af nye regionale anlæg kræ- Deponeringsanlæg er anlæg ver udarbejdelse af regionplantillæg. for endelig deponering af ikke-forbrændingsegnet af- 8. I Nakskov Kommuneplans rammeområde nr. E17 kan der pla- fald og specialdepoter. End- ceres et varmeværk med en effekt på op til 24 MW baseret på videre er depoter til forurenet pyrolyse, forgasning og forbrænding af giftigt og farligt affald. An- jord og havneslam omfattet. læggets placering, udformning, kapacitet og miljøpåvirkning skal ligge inden for rammerne af Tillæg nr. 3 til Regionplan 2001 med Anlæg for biologisk behand- tilhørende VVM-redegørelse. ling af organisk affald er anlæg, hvor organisk affald Med det formål at beskytte grundvandet henvises også til retnings- linjerne i afsnit 6.13.1. omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgas- ning. Anbefaling Afstandskrav mellem afalds- Karteringsplads er et an- Det anbefales, at der i den kom- anlæg og forureningsfølsom læg, hvor både ren jord og munale planlægning udlægges arealanvendelse forurenet jord midlertidigt arealer til mindre karterings- Der er i regionplanens ret- pladser. Dette kræver ikke ud- oplagres. Jorden skal fraføres ningslinjer fastsat afstandskrav arbejdelse af regionplantillæg. anlægget til genanvendelse mellem en række forskellige Placering af større og regionale typer affaldsanlæg og forure- eller rensning. karteringspladser kræver region- ningsfølsom arealanvendelse. plantillæg. Afstandskravene er fastlagt ud Håndbog om Miljø og Plan- fra en vurdering af, hvilke gener lægning: hver type anlæg kan tænkes at Miljøministeriet har i 2004 Redegørelse påføre omgivelserne. Det kan være risiko for lugtgener, støj, ajourført ”Håndbog om Miljø Formålet med retningslinjerne støv samt trafikbelastning. og Planlægning”, der skaber for affaldsbehandling og -de- sammenhæng mellem ponering er at udpege de mest Ved fastlæggelse af afstands- miljøbeskyttelseshensyn og hensigtsmæssige arealer til krav for forskellige typer affalds- planlægning. I denne region- lokalisering af nye affaldsanlæg anlæg er der taget udgangs- eller udvidelse af eksisterende plan er f.eks. afstandskravene punkt i Håndbog om Miljø og anlæg. Udpegningen foregår imellem affaldsanlæg Planlægning. Det kan i denne bl.a. på basis af den kommunale og beboelsesområder fastsat sammenhæng nævnes, at der i affaldsplanlægning vedrørende på baggrund af håndbogens HUR-området er fastlagt identi- de samlede affaldsmængder, anbefalinger. ske afstandskrav. den nuværende behandlingska- pacitet i regionen og en konkret Afstandskravene gælder for miljø- og planlægningsmæssig såvel nye arealudlæg som for vurdering af beliggenheden af ændringer i eksisterende are- foreslåede arealer. aludlæg, herunder intensiveret 137 arealanvendelse, f.eks. hvor en K.K. Miljø Teknik A/S har i sam- nede oprensningsmaterialer er ny lokalplan tillader opførelse af arbejde med I/S REFA søgt om deponeret i godkendte depoter boliger på arealer, der tidligere at etablere et større jorddepot eksempelvis ved sløjfning af et var udlagt som friarealer i et bo- for renset og lettere forurenet havnebassin. ligområde. Retningslinjen gælder jord. Der er ønske om, at jord- ligeledes ved nyetablering eller depotet skal placeres ved siden Den overordnede placering af ved væsentlige udvidelser af ek- af Gerringe Deponeringsanlæg. amtets klappladser fremgår sisterende affaldsanlæg i forhold Baggrunden for at etablere an- af korttemaet ”Målsætning for til arealer, der i kommune- eller lægget er bl.a. et stigende behov vandområder”, som findes på lokalplan er udlagt til forurenings- i regionen for afsætning af ren- www.stam.dk. En mere detaljeret følsom anvendelse. set, men stadig lettere forurenet redegørelse for deres placering jord. Da denne afsætning er van- og anvendelse er givet i Bilag Risikoen for lugtgener fra kom- skelig, skal der findes en egnet 3 – Målsætning for kystvande. posteringsanlæg forøges, hvis lokalitet til et specialdepot, hvor Flere af pladserne er formindsket anlægget modtager andet end deponering af forurenet jord kan under hensyntagen til de mæng- haveaffald. Afstandskravene til foregå. Under VVM- processen der af bundmaterialer, der erfa- forskellige typer af komposte- er der indkommet alternative løs- ringsvis er behov for at klappe på ringsanlæg er derfor differentie- ninger og sagsbehandlingen af pladserne. ret. ansøgning er derfor ikke afsluttet. I retningslinjerne åbnes der dog Havneslam indeholder andre mil- Affaldsdeponering stadig mulighed for at undersøge jøskadelige stoffer end tungme- I amtet er der etableret 4 kontrol- mulighederne for at etablere et taller, som vil kunne begrænse lerede affaldsdeponeringsanlæg, centralt jorddepot ved siden af adgangen til klapning. Der findes der omfatter en række special- Gerringe deponeringsanlæg. fortsat ingen retningslinjer for depoter og behandlingsanlæg. analysering og vurdering af disse Derudover findes 3 kommunale I FASAN´s område (se kort stofgrupper i forbindelse med fyldpladser i drift. 5.1.1) er der placeret to depone- oprensning af havne, ligesom ringsanlæg; Fakse losseplads og det heller ikke er oplyst, hvornår I de senere år er der blevet etab- Fladså losseplads. Fakse losse- en annonceret vejledning og en leret specialdepoter til særlige plads er blevet udvidet. Det giver revideret klapbekendtgørelse vil affaldstyper på flere af anlæg- en forventet restlevetid på ca. 50 foreligge. gene, således at alle depone- år for Fakse losseplads. Fladså ringsegnede typer af affald i dag losseplads forventes færdig op- Hvis adgangen til klapning be- kan deponeres i amtet. Som det fyldt og lukket i slutningen af grænses, vil der opstå et pres- fremgår, er der ligeledes ingen 2007. serende behov for at kunne de- kapacitetsproblemer på regio- ponere havneslam i godkendte nens deponeringsanlæg. Havneslam depoter, hvilket enten kan ske Uforurenet eller kun svagt forure- på land (mindre mængder) eller I REFA´s område (se kort net sediment fra oprensning og i kystnært placerede anlæg. Ved 5.1.1) er der placeret to depo- uddybning af havne og sejlren- Ydernæs findes der allerede et neringsanlæg; Hasselø Nor der skal så vidt muligt nyttiggø- større anlæg til deponering af deponeringsanlæg i Sydfalster res som råstoffer. Alternativt kan slam fra Næstved havn, kanal og Kommune og Gerringe depone- materialerne tillades bortskaffet sejlrende. Retningslinjerne åbner ringsanlæg i Rødby Kommune. ved klapning. mulighed for at etablere flere Gerringe deponeringsanlæg er større, regionale fællesanlæg blevet udvidet samtidig med, I flere af amtets mange havne er for havneslam. Ved Trælleholm i at fyldhøjden er blevet øget. På det jævnligt påkrævet at oprense Nakskov Havn er der foreløbige Hasselø Nor deponeringsanlæg indsejlingen og/eller havnebassi- planer om at etablere et regionalt er fyldhøjden ligeledes blevet net for tilført sand og slam. Hvor depot for havneslam. Et konkret øget. Det giver en forventet rest- oprensningsmaterialet har været projekt vil kræve udarbejdelse levetid på op til 150 år for Ger- uforurenet eller kun svagt for- af regionplantillæg med VVM- ringe og 85 år for Hasselø Nor urenet med tungmetaller, er det redegørelse i samarbejde med deponeringsanlæg. hidtil bortskaffet ved klapning, Kystdirektoratet. Det kan evt. ske medmindre det har kunnet nyttig- i forbindelse med den VVM-re- gøres som fyldmateriale. Forure- degørelsen for uddybningen af 138 sejlrenden og Nakskov Havn, der 3 ovnlinjer; en større, ny kraft/ Fasan mellemlagrer brændbart skal udarbejdes af Kystdirekto- varmelinje og to mindre, ældre affald til udnyttelse i vinterperio- ratet. varmebaserede ovnlinjer. De to den på Næstved forbrændings- mindre ovnlinjer er godkendt til at anlæg ligesom en delmængde, Affaldsforbrænding fungere i vinterens spidsbelast- indtil ny ovn er taget i brug, af- I de senere år er affaldsmæng- ningsperioder indtil 2005. Den sættes til øvrige forbrændingsan- derne steget kraftigt. Der er især samlede kapacitet af den nye læg på Sjælland og Lolland- Fal- konstateret stigende mængder af kraft/varmelinje og de to mindre ster. FASAN bygger p.t. en ny og brændbart affald, samtidig med ovnlinjer vil indtil 2005 være ca. større kraft/varmebaseret ovn- at den gennemsnitlige brand- 95.000 t affald pr år. REFA har linje, der forventes færdig i 2005. værdi for denne affaldstype lige- søgt om en permanent tilladelse Dernæst udfases ovnlinje 1. ledes har været stigende. Siden til samdrift, og amtet forventer at 1. januar 1997 har det ikke været meddele godkendelse til dette. Med bygning af ovn 4 på I/S tilladt at deponere brændbart af- FASAN´s forbrændingsanlæg vil fald. Disse faktorer har medført, For at udnytte kapaciteten på der samlet set være et mindre at kapaciteten på regionens af- 95.000 t affald pr. år importerer overskud af forbrændingskapaci- faldsforbrændingsanlæg ikke har og forbrænder REFA ca. 30.000 tet i regionen. været tilstrækkelig i en periode, tons affald pr. år fra KAVO/NOV- og behovet for en længerevaren- OREN og FASAN områderne Affaldsforbrændingsanlægget de mellemdeponering af brænd- frem til 2015. Mængden af for- SWS i Nørre Alslev blev i 1999 bart affald er steget. brændingsegnet affald fra REFA miljøgodkendt til at forbrænde området forventes fremover at både farligt affald, klinisk risikoaf- Der findes to større og et min- udgøre ca. 65.000 t pr. år. Af- fald fra bl.a. sygehuse og øvrigt dre affaldsforbrændingsanlæg faldsforbrændingsanlægget er specialaffald, maksimalt 6.000 t i regionen. Ud over disse tre i øvrigt miljøgodkendt til at for- pr. år. I 2003 blev der forbrændt anlæg findes der et anlæg til brænde op til 5.000 t komposte- 3.763 t, og det forventes, at forbrænding af klinisk risikoaffald ret spildevandsslam pr. år. der skal forbrændes ca. 4.000 ved Statens Veterinære Institut t i 2004. Op imod 20 % af de for Virusforskning på øen Lind- FASAN´s affaldsforbrændings- forbrændte affaldsmængder er holm. På anlægget forbrændes anlæg i Næstved råder over to importeret fra Norge. fortrinsvis klinisk risikoaffald fra kraft/varme baserede ovnlinjer instituttet, men også lejligheds- og en varmebaseret ovnlinje. Affaldsbehandling vis lignende affald fra det øvrige Kapaciteten på anlægget er ca. Til modtagelse af farligt affald Danmark. 90.000 t affald pr. år. Mængden findes der én modtagestation i af forbrændingsegnet affald i FA- amtet. Den ligger ved Grænge i REFA´s affaldsforbrændings- SAN området forventes fremover Nykøbing F. Kommune og drives anlæg i Nykøbing F. råder over at udgøre ca. 110.000 t pr. år. af REFA. 139 Ved hjemmekompostering direkte kan udbringes på lands- af jordforureningslovens regler kan haveaffald og en del af den brugsjord. B- slam, hvor de miljø- om jordhåndtering, er mæng- grønne fraktion af husholdnings- fremmede stoffer kan reduceres, den af jord, der skal håndteres, affaldet holdes ude af det orga- så det ligeledes kan udbringes, stigende. På trods af at der til- niserede affaldsbehandlings- og c- slam, der ved komposte- stræbes jordbalance i bygge- og system. I mange kommuner er ring ikke kan reduceret tilstræk- anlægsprojekterne, er der behov hjemmekompostering gennem kelig, så det kan udbringes på for anlæg, som midlertidigt kan en årrække blevet fremmet bl.a. landsbrugsjord. Komposterings- kartere og opbevare overskuds- via informationskampagner. De anlægget på Fakse Losseplads jord. Det er ofte forsinkende og fleste kommuner har dog sam- modtager p.t. kun A-slam fra fordyrende for anlægsprojektet, tidig ordninger for indsamling af Fakse Kommune. hvis overskudsjorden ikke kan haveaffald, ligesom Fasan har fjernes hurtigt. Der er p.t. givet etableret et større komposte- Derudover er flere kommuner godkendelse til én karterings- ringsanlæg på Ydernæs i Næst- i gang med eller har etableret plads i regionen. Anlægget ligger ved. På regionens deponerings- anlæg til behandling af spilde- i Næstved, og må modtage let- anlæg er der etableret større vandsslam f.eks. i form af slam- tere forurenet jord fra by og vej. komposteringsanlæg til have- og mineralisering. Derfor opfordrer amtet til, at der parkaffald. Flere kommuner har i kommunale planlægning udpe- derudover etableret egen kom- I forbindelse med genanvendel- ges arealer til karteringspladser. posteringsplads. se af slagger fra affaldsforbræn- dingsanlæg er der etableret to I det omfang gældende kvalitets- større anlæg ved Holme Olstrup krav kan overholdes, bør slam og på Ydernæs i Næstved, hvor fra spildevandsanlæg genan- slaggerne sorteres og kontrol- vendes. På grund af skærpede leres inden genanvendelse. An- krav til spildevandsslam, der skal læggene behandler tilsammen udbringes på landbrugsjord, for- ca. 155.000 tons/år. ventes det, at en stigende andel af regionens spildevandsslam I det omfang gældende kvali- ikke ubehandlet kan genanven- tetskrav kan overholdes, bør des på landbrugsjord. halmaske fra biomasse-fyrede varme- og kraft/varmeanlæg Genanvendelse af ukomposteret genanvendes. Amtet fører til- spildevandsslam giver desuden syn med, at asken overholder jævnligt anledning til lugtgener kvalitetskravene i henhold til ved udspredning. Disse proble- gældende regler. På nuværende mer mindskes betydeligt, når tidspunkt overholder halmasken spildevandsslammet samkompo- fra alle regionens halmfyrede steres med halm inden udspred- varme- og kraft/varme anlæg de ning. gældende kvalitetskrav med en god margen. Det forventes derfor I regionen er der etableret 2 ikke, at det bliver nødvendigt at slamkomposteringsanlæg be- deponere halmaske på regio- liggende på Gerringe depone- nens deponeringsanlæg. ringsanlæg og Fakse losseplads. Komposteringsanlægget på Ger- Karteringspladser ringe deponeringsanlæg modta- I takt med samfundets fokusering ger tre typer slam. A-slam, der på jordforurening og indførelse

140 5.2 Anvendelse og udlæg af (uforurenet) jord i landskabet

Delmål Retningslinjer Udlægning og anvendelse af jord 1. Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der ikke sker en bør ikke udviske karakteristiske egentlig ændret anvendelse af arealet, og hvis jorden er ren. For- landskabstræk. urenet jord er omhandlet i afsnit 5.1 og 7.3.1, da forurenet jord skal behandles efter miljøbeskyttelsesloven.

2. Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske oprinde- lige, geomorfologiske landskabstræk, eller som kan forringe områ- dernes landskabs- og naturmæssige værdier. Det gælder særligt indenfor: • regionale naturbeskyttelsesområder, • internationale naturbeskyttelsesområder, • arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via Naturbe skyttelseslovens §3, • fredede arealer, når det strider mod fredningens formål.

3. Jord – i mængder der kræver landzonetilladelse - må ikke udlæg- ges i følgende områder: • lavbundsarealer, • vådområder, • regionale naturbeskyttelsesområder, • internationale naturbeskyttelsesområder, • økologiske forbindelser.

Anbefaling Opfyldning af våde lavninger, Amtsrådet anbefaler, at mæng- engarealer, vandhuller, mergel- den af overskudsjord fra bygge- grave og småsøer er uheldig, fordi det forringer forholdene for Fakta og anlægsarbejder begrænses, og at ren jord anvendes i forbin- de vilde dyr og planter. I de fleste delse med eller så tæt på an- tilfælde er det ulovligt ifølge Na- Storstrøms Amt har deltaget lægsarbejdet som muligt. turbeskyttelseslovens § 3. i udarbejdelsen af ”Strategi Overskudsjord anvendes også for placering af ren over- Redegørelse til støj- og jordvolde. Hvis de pla- skudsjord for Sjælland og Der er flere problemstillinger ceres uhensigtsmæssigt, kan de Lolland-Falster”, HUR 2004. omkring manglende placerings- hindre udsigten over landskabet. Heri er citeres lovgivningens muligheder af ren overskudsjord. Det kan blive meget ensformigt definition på forurenet jord I første omgang vil det blive et at færdes i landskabet, hvis der – og dermed kun indirekte problem for de større bygherrer, er volde på begge sider af vejen, en definition på ren jord. entreprenører og vognmænd, så man ikke kan se, hvilket land- men det vil på længere sigt også skab man bevæger sig i. Det fra- blive et samfundsproblem og et tager os den oplevelse og gen- problem for landskabet og natu- kendelse, der ellers er forbundet ren. med at køre rundt i landskabet og de forskellige egne. Samtidig Opfyldning med jord i lavninger kan det virke sløvende på bilister i et naturligt, kuperet terræn ud- pga. ensformigheden. jævner terrænforskellene og slø- rer de landskabsformer, der for- Udlægning af jord i landzone tæller om landskabets oprindelse kræver landzonetilladelse, hvis og geologiske historie. Det mind- der sker en ændret anvendelse sker variationen i landskabet. af det pågældende areal, eller hvis udlægningen af jorden vil 141 medføre væsentlige ændringer i Der kunne i princippet udpeges det bestående miljø. Udlægning lokaliteter til modtagelse af ren af mindre mængder jord (mæng- overskudsjord i regionplanen, der der ikke kræver lokalplan) men det har vist sig, at en sådan på f.eks. landbrugsjord er ikke lokalitet vil blive betragtet som et nødvendigvis omfattet af planlo- affaldsdepot. Det betyder, at den vens bestemmelser, også selv jord, der afleveres på sådanne om jordudlægningen sker af flere udpegede projekter, kan blive omgange, og dermed bevirker afgiftsbelagt. Da man må regne en relativ stor terrænændring. med, at jorden derfor vil søge Udlægning af forurenet jord på alle mulige andre steder hen denne måde er desuden omfat- end til de udpegede lokaliteter, tet af miljøbeskyttelseslovens vurderes det, at det ikke er hen- bestemmelser, og vil sædvanlig- sigtsmæssigt at udpege arealer vis ikke tillades (se afsnit 5.1 og til ren jord i regionplanen. 7.3.1).

Generelt må det tilstræbes, at der i alt bygge- og anlægsar- bejde opnås jordbalance. For at undgå at oprindelige geomorfo- logiske landskabstræk udviskes, bør det nøje vurderes om jordud- lægning bør landzonebehandles for at undgå utilsigtede ændrin- ger i landskabet.

Større mængder jord kan an- bringes som jordskulpturer i bymæssige områder, som støj- volde langs større veje eller som afdækningsjord på lossepladser. Ren overskudsjord kan også an- vendes til kælkebakker ved bolig- områder, eller til andre rekreative faciliteter. For anvendelse af for- urenet jord til sådanne anlægsar- bejder, se afsnit 7.3.1.

142 5.3 Spildevandsanlæg

Delmål Retningslinjer Spildevandsanlæg skal placeres 1. I Nakskov Kommuneplans rammeområde E 17 kan der placeres hensigtsmæssigt i landskabet, et anlæg til rensning af Nakskov Sukkerfabriks spildevand. Spilde- og de skal indrettes, så man op- vandsanlæggets placering, udformning, kapacitet og miljøpåvirk- når den bedst mulige rensning af ning skal ligge inden for rammerne af VVM-redegørelsen i Tillæg spildevandet inden det udledes nr. 4 til Regionplan 2001, september 2002. til vandmiljøet. 2. I Rudbjerg Kommuneplans rammeområde for jordbassinerne ved Anbefalinger Saunsø Vig kan der anlægges et holdebassin til opmagasinering • Det bør i forbindelse med af det rensede vand fra anlægget. Holdebassinerne gives samme planlægningen af spilde- udformning, som de eksisterende jordbassiner med 6 m høje vandsanlæg sikres, at der er volde og med et totalt volumen på omkring 500.000 m³. arealer til rådighed til udvidel- se af anlægget. Der bør også Se også afsnit 7.2 vedrørende krav til udledning af spildevand. reserveres arealer til bassiner eller andre renseforanstaltnin- ger til efterpolering af spilde- vandet og til opmagasinering • I områder med drikkevands- Spildevandsanlæg kan være føl- af overløbsvand ved regn. interesser bør mulighederne somme over for kraftige kuldepå- • Lugtgener fra spildevandsan- for nedsivning baseres på en virkninger, hvilket kan afhjælpes læg, pumpebrønde m.v. bør konkret vurdering ved lægivende beplantninger. begrænses mest muligt. Af- • I områder med begrænsede Beplantningerne kan desuden standen fra åbne spildevands- drikkevandsinteresser kan beskytte mod sollys og derved anlæg til bl.a. boliger og andre nedsivning af spildevand an- formindske en uønsket algepro- aktiviteter, som kan berøres befales. duktion i spildevandsanlæggets af lugtgener, bør så vidt muligt • Eksisterende nedsivningsan- bassiner. Planterne skal så vidt være over 100 meter. læg bør kortlægges. muligt være arter, som er natur- • Spildevandsanlæg bør beskyt- ligt forekommende i regionen. tes mod afkøling ved plant- ning af lægivende planter. Redegørelse For at opnå den forventede Kommunalbestyrelserne udar- • Afstanden fra åbne spilde- rensegrad på spildevandsanlæg- bejder og vedtager planer for vandsanlæg til vandværkers gene er det afgørende, at kom- bortskaffelse af spildevand i luftindtag bør være over 300 munerne i de kommende år sy- kommunerne. Kommunernes m på grund af den luftbårne stematisk efterser og renoverer spildevandsplaner må ikke stride spredning af vira og bakterier tilledende kloaksystemer, så ind- imod regionplanen. Amtet vil fra spildevandsanlæggene. sivning af vand til kloaksystemet gerne samarbejde med kommu- • Afstanden fra spildevands- begrænses mest muligt. Herved nerne om at udarbejde forslag til anlæg til boringer for almen opnås også en mere effektiv og spildevandsplaner. Et samarbej- vandforsyning bør være sikker drift af spildevandsanlæg- de kan optimere den miljømæs- mindst 150 m. gene. sige gevinst af investeringerne til • Renovering af kloakledninger spildevandsanlæg og forebygge bør prioriteres højt, specielt i Renovering af kloaksystemer problemer, der ellers kunne få områder med særlige drikke- m.v. bør også gennemføres økonomiske konsekvenser for vandsinteresser. af hensyn til beskyttelsen af kommunerne og miljømæssige • I områder med særlige drik- grundvandet, især i særlige drik- konsekvenser i vandområderne. kevandsinteresser og i ind- kevandsområder, i nærzoner vindingsoplande til aktive til vandindvindingsanlæg og i Den anbefalede mindsteafstand vandværksboringer bør der særlige sårbare områder (se på 100 m mellem åbne spilde- generelt ikke etableres ned- afsnit 4.9). Det er også i disse vandsanlæg og boliger m.v. er sivningsanlæg for spildevand. områder, der vil være ekstra op- skønsmæssigt fastsat. Formålet I undtagelsestilfælde kan nye mærksomhed på afledning ved er dels at undgå lugtgener, dels nedsivningsanlæg søges pla- nedsivning. at undgå, at spildevandsanlæg ceret i nærheden af vandløb efterfølgende pålægges lugtbe- og havet. Se afsnit 6.13.1. grænsende foranstaltninger. 143 Ved etablering af spildevandsan- læg (bygningsanlæg) bør disse ikke placeres i jordbrugs- og beskyttelsesområder (se afsnit 6.5) eller i lavbundsområder (se afsnit 6.3).

I forrige planperiode er der ved- taget Tillæg nr. 4 til Regionplan 2001 med VVM-redegørelse, september 2002 (Anlæg til rens- ning af spildevandet fra Nakskov Sukkerfabrik). I regionplantil- lægget beskrives placering af renseanlægget ved Savnsø Vig. Rensningsanlægget skal være i drift til roekampagnen 2003 og forventes fuldt udbygget i 2006.

Se også afsnit 6.13.1 vedrørende nedsivningsanlæg.

144 5.4 Havbrug

Delmål Retningslinjer Målet er at begrænse havbru- 1. Havbrug må normalt ikke ligge i Ramsar eller Natura 2000 be- genes påvirkning af havmiljøet skyttelsesområder eller andre områder med skærpet målsæt- mest muligt. ning, men det beror dog altid på en konkret vurdering af, om et havbrug uforenelig med hensynet til områdets sårbarhed og kva- litet.

2. Havbrug skal placeres i åbne kystvande med et godt vandskifte.

3. Der skal være mindst 2 meter frit vand under netburene. Netbu- rene skal placeres i områder, hvor vanddybden er på mindst 9 meter, og hvor der samtidigt ikke er længerevarende lagdeling af vandmasserne (springlag).

4. Havbrugsområdet, som endeligt godkendes af Fiskeridirektora- tet, udlægges som spildevandsnærområde.

5. Havbrug må ikke væsentligt påvirke livsbetingelserne for vilde fisk og bundfaunaen i havbrugsområderne.

6. Inden for havbrugsområdet må der ikke ske varig ophobning af kobber, medicinrester og andre hjælpestoffer i sediment og bunddyr. Fakta 7. Vandkvalitetskrav til medicin og andre hjælpestoffer fastsættes i Tilladelse til havbrug gives overensstemmelse med afsnit 7.2.3. efter bekendtgørelse nr. 640 8. Nye hjælpestoffer må ikke tages i brug uden amtets godkendel- af 17. september 1990 om se. saltvandsbaseret fiskeopdræt (havbrugsbekendtgørelsen). 9. Havbrugstilladelser bortfalder, hvis de ikke udnyttes i en toårig Nye havbrug og udvidelse periode. af eksisterende havbrug skal VVM-vurderes. Anvendelse 10. Ved ansøgning om at nyoprette havbrug eller udvide driften på og udledning af medicin og eksisterende havbrug skal der redegøres for renere teknologi og andre hjælpestoffer reguleres bedst anvendelige teknik med henblik på at reducere påvirknin- efter bekendtgørelse nr. 921 gen af havbrugsområderne med næringssalte, organisk stof og hjælpestoffer. af 8. oktober 1996 om kva- litetskrav for vandområder 11. Den samlede årlige udledning af kvælstof fra amtets havbrug og krav til udledning af visse må ikke overstige 116,5 tons. Forholdet mellem udledt fosfor og farlige stoffer til vandløb, kvælstof må ikke overstige forholdet 1:9. søer og havet. Ifølge §3 stk. 3 i denne bekendtgørelse 12. Udenfor driftsperioden skal netburene tages på land. skal amtet fastlægge kva- litetskrav ved udledning af at anvende ikke kobberholdige stofferne jf. kapitel 7.2.3. Anbefalinger Havbrugenes tilførsel af medicin imprægneringsmidler. til havmiljøet skal reduceres ved Fiskene må ikke gå for tæt i at indføre og anvende nye vac- burene ud fra hensynet til dyre- cinationsmetoder. velfærd. Havbrugenes tilførsel af kob- Nye havbrugstilladelser med- ber til havmiljøet skal reduceres deles tidsbegrænsede indtil der ved at anvende netbure med vedtages ny havbrugsbekendt- mindre netdiameter og/eller ved gørelse. 145 Redegørelse Der må maksimalt udledes 116,5 kun placeres i robuste havområ- Der er givet tilladelse til 7 hav- tons kvælstof fra havbrug i Stor- der. Indførsel af renere teknologi brug i Storstrøms Amt. Alle hav- strøms amt. Rammen på 116,5 f.eks. i form af nye fodertyper og brugstilladelser er tidsubegræn- tons er en øgning af rammen på renseforanstaltninger (retnings- sede. Retningslinjerne 4,6,7 og 113 tons, som blev indført ved linje 10) skal komme både mil- 10 er vedtaget som konsekvens sidste regionplansrevision, da jøet og havbrugene til gode. af , at anvendelse og udledning staten i 2001 gav mulighed for, af medicin og andre hjælpestof- at der kunne ske udvidelse af fer reguleres efter bekendtgø- kvælstofudledningen fra havbrug relse nr. 921. Disse tilladelser er op til en national ramme på 560 tidsbegrænsede. tons. Den nuværende øgning med 3,5 tons gennemføres i I planperioden forventes vedta- henhold til beslutning i Udvalget get en ny havbrugsbekendtgørel- for Teknik- og Miljø den 19. april se. Alle eksisterende havbrugstil- 2004. ladelser i amtet vil efterfølgende blive fornyet i overensstemmelse Ved anvendelse af nye foderty- med den ny havbrugsbekendt- per kan havbrugene udvide pro- gørelse. duktionen, samtidig med at krav til foderkvotient og udledning af Alle havbrugsområder er tildelt kvælstof og fosfor overholdes. lempet målsætning, da udlednin- Det medfører en øget belast- gerne fra havbrugene vurderes ning af havbrugsområdet med at medføre en mere eller mindre organisk stof. Retningslinjerne kronisk påvirkning af bundforhol- 2 og 3 vedrørende havbrugenes dene inden for havbrugsområdet. placering skal sikre, at havbrug

146 5.5 Telemaster

Delmål Retningslinjer Det åbne land skal friholdes for 1. Placeringen af større, regionale antennemaster/sendeanlæg nye master. fremgår af hovedstrukturkortet 1:100.000. Anbefalinger 2. Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene, siloer o.l., i industriområder Amtsrådet anbefaler, at nye eller på eksisterende master, der eventuelt udbygges. sendeanlæg placeres på eksiste- rende master eller høje bygnin- 3. Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig, bør nye ger, så antallet af nye master kan antennemaster/sendeanlæg placeres i umiddelbar tilknytning til begrænses mest muligt. eksisterende bebyggelse under hensyntagen til især kulturmiljø- værdier og til luftfartens sikkerhed Redegørelse Master er en vigtig del af infra- 4. Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i områder med væ- strukturen i telenettet, idet de sentlige landskabs- og naturinteresser (se afsnit 6.5), større ufor- blandt andet benyttes til opsæt- styrrede landskaber (se afsnit 6.9) samt i kystnærhedszonen (se ning af antennesystemer til brug afsnit 6.10). Ligeledes bør opstilling inden for fredede områder for mobilkommunikation, til radio undgås, og der skal tages landskabelige hensyn ved opstilling i og tv m.m. I Danmark er der nærheden af kirker, fredede bygninger og kulturhistoriske anlæg derfor også en lov om etablering (se afsnit 6.11 og 6.12). og fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. 5. Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer skal ansøger Lovgivningen retter sig særligt godtgøre - om nødvendigt ved uvildig dokumentation, at det ikke mod teleoperatører samt lokale er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdæk- myndigheder. ning ved en mindre skæmmende placering.

Danmarks Radios sendestation 6. Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/sende- øst for Næstved anvendes også anlæg, bør der stilles vilkår om : til lokal-tv. Som led i det lands- • at anlægget stilles til rådighed for andre antenneformål og dækkende TV‑2 sendenet er operatører mod rimelig betaling, der opstillet sendestationer ved • at anlægget skal kunne anvendes af alle andre selskaber, Nakskov og nordøst for Ørslev i der har eller opnår tilladelse til at etablere og drive et offentligt Vordingborg Kommune. Herud- mobilkommunikationsnet i Danmark, over er der sendeanlæg til lokale • at teknikcontainere m.m., placeret på jorden, afskærmes af tv stationer i Holeby, Mern og beplantning med hjemmehørende arter, Nykøbing F. • at anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter endt brug til det formål, der er meddelt tilladelse til. I forbindelse med planlægningen og etableringen af et landsomfat­ tende hybridnet henstilles til, at den konkrete plan for netudbyg- ning i amtet bl.a. baseres på den Det henstilles, at hybridnettet regionale centerstruktur og de opbygges på en sådan måde, lokalcentre, der udpeges gen- at der gives mulighed for at lave nem kommuneplanlægningen. lokal‑TV i afgrænsede amts‑ og Herudover bør der tages hensyn kommuneområder. til, at de mindre øers service- dækning vil bedres, hvis der etableres mulighed for tilslutning til hybridnettet.

147 5.6 Forsvarets anlæg

Delmål Retningslinjer Målet er at sikre, at der ikke ud- 1. I lokalplaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anven- lægges støjfølsomme arealer in- delse inden for støjkonsekvenszonen for forsvarets øvelsespladser denfor støjkonsekvenszonen for (type 1-områder), forsvarets skyde- og øvelsesterræner (type 2- og forsvarets øvelsesarealer. 3-områder) samt forsvarets skydebaneanlæg, før det ved undersø- gelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbun- det hermed.

Omkring type 1 og 2 områderne er der beregnet en støjkonse- kvenszone, som er gengivet på kort 5.6.1. Indenfor den beregnede støjkonsekvenszone på LC DEN 55dB kan der ikke udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse. Det drejer sig om føl- gende arealer: Type 1-områder, der anvendes til uddannelsesvirksomhed for de til området knyttede enheder: • Vordingborg Øvelsesplads • Kulsbjerge Øvelsesplads • Næstved Øvelsesplads

Type 2-områder: • Vester Egesborg Skydebaner

Der er ingen type 3 områder i amtet.

Skydebaner, der anvendes til skarpskydningsøvelser med håndvåben: Fakta • Kulsbjerge Skydebaner (på Kulsbjerge Øvelsesplads, Lange- bæk og Vordingborg Kommuner) For skydebaners vedkom- • Mandehoved (Stevns Kommune) • Feddet (Fakse Kommune) mende henvises til Mil- • Kraneled (Møn Kommune) jøstyrelsens vejledninger • Vester Kippinge (Nørre Alslev Kommune) ”Skydebaner” og ”Beregning • Næsgård (Stubbekøbing Kommune) og måling af støj fra skyde- • Nakskov (Nakskov Kommune) baner”, nr. 1+2/1995. • Nøjsomhed (Ravnsborg Kommune) For kaserner henvises til • Rommes Nakke (Sakskøbing Kommune) vejledning fra Miljøstyrelsen ”Ekstern støj fra virksomhe- Kaserner der” nr. 5/1984. Stensved Kaserne (Uddannelsescenter for hjemmeværnet) For forsvaret gælder end- Der kan som hidtil fastlægges bestemmelser for forsvarets øvelses­ videre Miljøstyrelsens be- arealer og omkring skydebaner, der begrænser almenhedens færd- kendtgørelse nr. 468 af 13. sel. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser delsespligtige, men beregnede

og skyde- og øvelsesterræ- Redegørelse støjkonsekvenszoner er udarbej- Det forholder sig generelt så- ner. det i henhold til Miljøstyrelsens ledes, at støjkonsekvensområ- vejledning nr. 8/1997 om bereg- det sædvanligvis vil fremgå af ning af støjkonsekvensområder aktivitetens miljø-godkendelse. for forsvarets øvelsespladser. Forsvarets flyvestationer og for- svarets skydebaneanlæg er mil- Forsvarets aktiviteter er væsent- jøgodkendte eller i færd med at lige støjkilder i landzonen. De blive miljøgodkendte. Forsvarets arealer, der anvendes, kan deles øvelsespladser samt skyde- og op i 3 kategorier: øvelsesterræner er ikke godken- 148 149 Type 1: Alle øvelsespladser, hvor og kampfly. Der er ingen type • V. Kippinge i Nørre Alslev der kan forekomme støj fra bl.a. 3 områder i amtet. På type 3 Kommune. håndvåben samt trafikstøj fra - områderne skal det tilsigtes, at • Næsgård i Stubbekøbing helikoptere, lette fly og køretøjer. der ikke udlægges arealer til støj- Kommune. Type 1 områderne omfatter føl- følsom anvendelse inden for en • Nakskov i Nakskov Kom- gende områder: afstand af 3 - 5 km, med mindre mune. det er godtgjort at det er miljø- • Nøjsomheden i Ravnsborg • Kulsbjerge Øvelsesplads i mæssigt forsvarligt. Kommune. Langebæk Kommune, • Rommes Nakke i Sakskø- • Vordingborg Øvelsesplads i Støjkonsekvenszoner for forsva- bing Kommune. Vordingborg Kommune, rets anlæg er vist på kort 5.6.1. • Næstved Øvelsesplads i Næstved Kommune. Forsvarets skydebaner Andre vigtige støjkilder i landzo- Type 2: Mindre skyde- og øvel- nen er forsvarets skydebaner. sesterræner, hvor der ud over Det omfatter følgende områder: de i type 1 nævnte støjkilder kan forekomme støj fra lette våben. • Kulsbjerge Skydebaner (på Der er et enkelt type 2 område i Kulsbjerge Øvelsesplads, amtet: Langebæk og Vordingborg • Vester Egesborg Skydeba Kommuner) ner i Fladså Kommune. • Mandehoved i Stevns Kom- mune. Type 3: Større skyde- og øvel- • Feddet i Fakse Kommune. sesterræner, hvor der ud over • Kraneled og Marienborg i de i type 2 nævnte støjkilder kan Møn Kommune. forekomme støj fra tunge våben 150 5.7 Energiforsyning og kraftvarmeværker

Delmål Retningslinjer Der skal fortsat planlægges for 1. Èt af landets 18 primære kraftværker er placeret i regionen, nem- en optimal udnyttelse af de lo- lig Masnedøværket. De af Energi E2 A/S ejede arealer omkring kale energiressourcer, herunder værket anses for tilstrækkelige til nødvendige udvidelser på læn- vedvarende energi. De lokale gere sigt, og de skal derfor reserveres til dette formål. ressourcer bør primært anvendes i de mindre bysamfund og dern­ 2. Energiforsyningsanlæg og kraftvarmeværker, der har regional æst i større byers eksisterende betydning, skal placeres i centerbyernes erhvervsområder eller i fjernvarmesystemer. De lokale direkte tilknytning hertil. energiressourcers anvendelse bør vurderes ud fra økonomiske, 3. Små, lokale anlæg kan placeres i kommune- og lokalcentre un- energimæssige samt natur- og der hensyn til natur-, miljø- og landskabsforholdene. miljømæssige forhold.

Redegørelse Storstrøms Amt forsynes med for Vordingborg Kommune er syningens afhængighed af olie, energi fra et net af små og mel- udlagt som rammeområde H3, dels ved at fremme en øget selv- lemstore kraftvarmeværker. De midlertidigt kunne anvendes til forsyningsgrad med energi. Må- største er Energi E2’s decentrale havneformål under forudsætning let var også at fremme erhvervs- værker i Vordingborg, Næstved af, at arealet kan tilbageføres til udviklingen, beskæftigelsen og (Solgt til FASAN pr. 1/1 2004.) og kraftværksformål, når og hvis at forbedre de miljømæssige for­ i Sakskøbing. dette skulle blive nødvendigt. hold ved energiproduktion.

Masnedøværket vil, jf. ret- Der reserveres herudover ikke For at tilgodese disse mål har ad­ ningslinje 1, blive bevaret som arealer til større, konventionelle ministrationen og planlægningen kraftværksplads, men i den ud­ kraftværker. Der kan dog efter en af den regionale og kommunale strækning det er foreneligt med afklaring af de landspolitiske mål energi-forsyning generelt sigtet den langsigtede udnyttelse, vil på energiområdet udarbejdes mod omlægning til anvendelse af arealerne midlertidigt kunne an- tillæg til regionplanen, hvori der indenlandske energiressourcer vendes til andre formål til støtte reserveres arealer til nye kraft- og varig reduktion af ener­ for en hensigtsmæssig energi‑ værker. giforbruget (energibesparelse). og varmeudnyttelse. I de seneste år er der etable- Amtet er ikke længere myndig- ret en del mindre, decentrale Der er i denne forbindelse place- hed på varmeforsyningsområdet, kraftvarmeværker, som har øget ret en vindmølle­ark på arealet men amtsrådet finder stadig, at anvendelsen af de vedvarende under forudsætning af, at dette de tidligere mål for regionens energikilder (biomasse, sol, vind ikke forhindrer de ovennævnte energiforsyning er relevante. Et m.m.). udbygningsmuligheder. I den af de langsigtede mål for regio- igangværende VVM-proces skal nens energiforsyning, som blev det afklares, om de eksisterende formuleret i den regionale var- vindmøller kan erstattes af to meplan, var at fremme den mest nye, højere møller. samfundsøkonomiske anven­ Endvidere vil den del af arealet, delse af energi. Det skulle dels der i kommuneplan 1999-2011 ske ved at formindske energifor-

Elproduktion (GWh) Varmeproduktion (TJ) Brændstof Næstved Kraftvarmeværk 87 655 naturgas og damp Masnedøværket 35 353 halm, flis og olie Maribo-Sakskøbing 27 268 halm Kraftvarmeværk 151 5.7.1 Elforsyning

Retningslinjer 1. Eksisterende 132 kV højspændingsanlæg samt 400 kV Kon- Delmål tek-forbindelse fremgår af kort 5.7.1.1. Der er p.t. ikke planlagt Der skal sikres en stor grad af udbygninger og/eller ombygninger i perioden. Traceerne kan an- forsyningssikkerhed til alle dele vendes til andre ledningsnet efter godkendelse hos den ansvar- af amtet. Amtsrådet ønsker ge- lige for elsystemet. nerelt, at elledningsnettet i regio­ nen fremføres i jordkabel frem 2. Transport- og Energiministeriet har i Energistrategi 2025 bl.a. for i luftledninger. I forbindelse meldt ud, at regeringen er indstillet på, at nye 132 kV-forbindel- med omlægninger og fremtidige ser som hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganske udbygninger af elledningsnettet særlige tilfælde – f.eks. som første trin i en senere 400/132 kV i regionen bør der derfor indgå kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overfø- miljømæssige og økonomiske un­ ringsevne på 132 kV-niveauet over større afstande - bør luftled- dersøgelser og vurderinger, der ninger overvejes. nærmere belyser mulighederne Ved den forudgående VVM-proces skal de regionale land- for en fremføring i jordkabler. skabsinteresser i videst mulig omfang sikres.

3. Langs reservationszonen gennem amtet til KONTEK-forbindel- sen (400 kV) fra Bjæverskov ved Køge til Tyskland er der fastlagt et 100 m bredt bælte for den på kort 5.7.1.1 fastlagte linieføring til kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen. De reserverede area- ler er forbeholdt de omhandlede kabelnet og tekniske anlæg. Arealerne må således ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger, herunder rekrea- tive anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige Fakta vedligeholdelse og reparation.

Lovgrundlag 4. Der reserveres arealer til en ”højspændingskorridor” med to 132 • Lov om elforsyning af kV anlæg og et 400 kV anlæg mod nord fra transformerstationen ved Rislev ved Næstved. æææ juni 1999 med senere æn- dringer og præciseringer i 5. Ved højspændingsanlæg fastlægges konsekvensområder, inden tilhørende bekendtgørelse for hvilke byggeri ikke må forekomme, og hvor beplantning skal om systemansvarlige virk- holdes inden for en maksimal højde. somheders opgaver af juni 2002. Loven administre- res af Energistyrelsen. Redegørelse 400 kV i det åbne land godken- • Lov om planlægning af des af Skov- og Naturstyrelsen, januar 1991 med senere Højspændingsmaster og –led- ninger er en del af de større mens 132/150 kV luftlednings- ændringer. tekniske anlæg, som regionpla- anlæg skal godkendes af amts- • Lov om naturbeskyttelse nen skal indeholde retningslinjer rådet, medmindre anlægget af januar 1992 med senere for. Amtet foretager interes- passerer EF-fuglebeskyttelses- ændringer. seafvejning, hvor det samlede områder. • ”Principper for etablering højspændingsnets landskabspå- og sanering af højspæn- virkning vurderes i forhold til den Energinet.dk er ansvarlig for el- øvrige fysiske planlægning. Ved systemet i Østdanmark. Selska- dingsanlæg” fra 1995, bet planlægger for vedligehold som bl.a. indeholder ret- en senere VVM-proces fastlæg- ges traceer til nye ledninger, og og udbygning af elnettet i samar- ningslinjer for reducering bejde med netselskaberne, bl.a. af luftledningsanlæg over i samarbejde med Energistyrel- sen og elselskaber aftales sane- SEAS-NVE. I det følgende er 100 kV. ringer og demonteringer. gengivet dele af Elkrafts Trans- missionsplan 2005, som kan læ- I naturbeskyttelsesloven forud- ses i sin fulde længde på www. sættes det, at luftledninger på elkraft-system.dk. 152 153 De administrative rammer for Energi E2’s planer ved Kappel. sjælland og Lolland‑Falster, Energinet.dk er fastsat i love, be- En foreløbig vurdering peger på, • den fremtidige udvikling i hav- kendtgørelser og bevillinger, som at der som minimum er behov for vindmølleparker syd for Lol- bl.a. medvirker til at implemen- at forstærke 132 kV nettet mel- land-Falster. tere EU’s elmarkedsdirektiv. De lem Radsted, Eskilstrup og op til politiske rammer er den danske 132 kV koblingsstationen i Rislev Det er amtsrådets klare holdning, energipolitik, som er baseret på (nord for Næstved). Det er endnu at det vil være uheldigt, hvis hensynet til forsyningssikkerhed, uklart, om netforstærkningerne havmøllerne medfører behov for miljø, økonomi og et velfunge- skal udføres, således at de er ro- store 400 kV luftledninger på rende elmarked samt den bedst buste over for yderligere havmøl- land, eller hvis den påkrævede mulige udnyttelse og udvikling leeffekt syd for Lolland-Falster, sanering af 132 kV ledningerne af transmissionsnet, kraftvarme- eller om de skal dimensioneres medfører nye store luftledninger. værker og vedvarende energian- for netop de besluttede og plan- Derfor har amtsrådet forsøgt læg m.v. lagte vindmøller. Dette forhold at begrænse nye luftledninger. De tekniske rammer er bl.a. en har stor betydning for, hvilken Efter indsigelse fra bl.a. staten synkron kobling til det nordiske teknisk løsning der bør vælges til er retningslinje 2 nu ændret, så elsystem og en jævnstrømsfor- netforstærkning. amtet som minimum vil sikre, at bindelse til det europæiske kon- de regionale landskabsinteresser tinent. Tilstanden af 132 kV luftled- iagttages inden nye luftlednings- ningsnettet er præget af den anlæg etableres. Rammerne for at planlægge relativt høje alder. Der sker en og udvikle elsystemet er blevet løbende vedligeholdelse og væsentligt forandret i de senere der kan forventes et renove- år. Den seneste landsdækkende ringsbehov indenfor 10 år. I analyse kan ses i Miljø- og Ener- planlægningen af det fremtidige giministeriets rapport ”Analyser transmissionsnet skal der tages af den langsigtede netstruktur for hensyn til rapporten ”Principper eltransmissionsnettet” fra januar for etablering og sanering af høj- 1999. Baggrunden for analyser- spændingsanlæg” fra 1995, som ne i denne rapport var Energi 21, bl.a. indeholder retningslinjer for som forudsatte en massiv udbyg- reducering af luftledningsanlæg ning med havvindmølleparker i over 100 kV. Danmark. Denne reducering kan ifølge Siden sidste regionplan er Ny- Elkraft System realiseres ved at sted Havmøllepark sat i drift og simplificere transmissionsnettet der er etableret et 132 kV kabel ved at etablere få 400 kV luftled- mellem Radsted og vindmølle- ninger som erstatning for større parkens 30/132 kV transformer. længder 132 kV luftledninger. I foråret 2004 vedtog Folketinget Der kan altså opstå ønsker om at placere endnu en havmølle- kommende fremføring af en 400 park syd for Lolland. Den fortsat- kV ledning mellem Rislev ved te udbygning med havvindmøller Næstved og Bjæverskov ved vil udløse behov for ud- og om- Køge samt en 400 kV ledning bygninger i transmissionsnettet. mellem Stigsnæs og Rislev, Årsagen til dette udbygningsbe- eventuelt via en ring over Rad- hov ved fortsat udbygning med sted og Vestlolland. havvindmøller skyldes bl.a. den begrænsede overføringsevne fra Udbygningstakt og rækkefølge vil Lolland-Falster til det overord- være afhængig af: nede transmissionsnet på Sjæl- • beslutning om kraftværksud- land. Elkraft System har derfor bygningen og/eller afvikling i iværksat analyser af det samlede regionen, behov for forstærkninger – både • fremtidige behov for forstærk- som følge af havmøllerne og ning af elforsyningen til Syd- 154 5.7.2 Naturgas

Redegørelse Retningslinjer Hvis DONG skal udnytte 1. Følgende kommuner forsynes med naturgas: Suså, Næstved, reservationszonen, jf. retnings- Holmegaard, Rønnede, Fakse, Stevns, Fladså, Præstø, Vording- linje 2 og 3, vil arealerne efter borg og Langebæk. I disse kommuner kan der planlægges for forhandling med de berørte en naturgasforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til hus- kommuner og amtsrådet blive stande i det åbne land. pålagt servitutter vedrørende beplantning og vedligeholdelse 2. Der skal reserveres areal til en hovedtransmissionsledning for m.v. Almindelig landbrugsdrift naturgas, Køge‑Rødbyhavn, jf. Miljøministeriets cirkulære af 2. vil fortsat være mulig inden for august 1979. Arealet omfatter et bælte på 50 m ‑ på enkelte nær- reservationszonen. mere angivne strækninger indskrænket til 25 m ‑ omkring den på kort 5.7.2.1 angivne linjeføring. Arealet må ikke udnyttes til bo- DONG A/S ejer og driver et lig‑ eller erhvervsformål eller til rekreative anlæg. fordelingsnet til naturgas på føl- gende strækninger: 3. Reservationszonen vil i den udstrækning, det er foreneligt med • Ringsted (fra amtsgrænsen) hovedformålet, også kunne benyttes til andre trafik‑ og ledning­ ‑ Herlufmagle ‑ Fensmark, sformål. En sådan anvendelse skal dog i hvert enkelt tilfælde for- • Fensmark ‑ Vester Egede handles med Energinet.dk og med amtsrådet. ‑ Rønnede, • Vester Egede ‑ Haslev (til 4. I forbindelse med reservationszonen reserveres der omkring de amtsgrænsen), på kort 5.7.2.1 angivne måler‑, regula­or‑ og scraperstationer • Nørregårde ‑ Glumsø, arealer til disse samt arealer til andre anlæg, der er nødvendige • Fensmark ‑ Holmegaard Gla­ for transmission af naturgas. sværk, • Fensmark ‑ Næstved (2 stræk­ 5. I reservationszonen fra Næstved‑Rønnede landevejen og mod ninger), syd vil amtsrådet som råstofmyndighed være sindet at give til- • Rønnede – Fakse, ladelse til udnyttelse af råstoffer inden ledningen etableres, for så • Fakse ‑ St. Heddinge, vidt vægtige landskabshensyn eller andre specielle forhold ikke • Fakse ‑ Fakse Ladeplads, taler imod det. Anlægsmyndighederne må tilstræbe, at udnyt- • Tågerup ‑ Karise, telige grus‑ og sandforekomster ikke båndlægges af de tekniske • Fakse ­Tappernøje ‑ Ørslev anlæg, men anvendes i det omfang, amtsrådet kan give ind­ ‑ Vordingborg, vindingstilladelse. • Hårlev ‑ Karise.

I forbindelse med ledningsnettets etablering er der pålagt de en- kelte ejendomme de nødvendige deklarationer om indskrænkning­ er i ejernes rådighed over deres ejendomme.

Amtsrådet vil på længere sigt søge at sikre mulighed for naturgasaftag fra den planlagte naturgastransmissionsledning over Lolland‑Falster ‑ primært med henblik på naturgasfor­ syning til større virkso­heder/ bysamfund.

Efter en nærmere afklaring af mulighederne for forsyning med naturgas kan der ved tillæg til re- gionplanen foretages arealreser­ vationer til et udvidet naturgasfor­ delingsnet. 155 156 5.8 Vindmøller

Delmål Retningslinjer Storstrøms Amt skal bidrage til 1. Vindmøller kan kun opstilles i de områder, der på kort 5.8.1 er at reducere CO2 udledningen særligt udpeget til formålet. Områderne består af lokalplanlagte fra elproduktion ved opstilling af områder, områder hvor der er meddelt landzonetilladelse, og vindmølleanlæg, hvor placering specifikt udpegede vindmølleområder gennem tillæg til region- af anlæg ikke strider mod andre planen. hensyn. 2. Ved Stavreby i Sydfalster Kommune kan der opstilles en vind- møllegruppe med tre vindmøller, som opstilles på en ret linje. Den eksisterende vindmølleklynge ved Forneby i Maribo Kom- mune kan udvides med én vindmølle mod vest, når den har samme højde, og er placeret i samme geometriske mønster som den eksisterende klynge.

3. Vindmøller skal opstilles i grupper med totalhøjde på max. 80 m. Se dog retningslinje nr. 10. Enkeltstående vindmøller over 80 m totalhøjde kan kun opføres i forbindelse med større tekniske an- læg og efter en regionplanlægning med VVM-redegørelse.

4. Forud for forøgelsen af højden i et eksisterende vindmølleområde eller fastsættelsen af højden i nye vindmølleområder skal der gennemføres en visuel vurdering af indvirkningen på landskab, natur og bebyggelse.

5. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens og opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand og sådan, at møllernes nav skal ligge på linje, således at vindmøllerne afspejler de overord- nede linjer i terrænet. Rotordiameteren og navhøjden skal være i forholdet 1:1 med en mulig afvigelse på indtil 10%. Dog kan denne retningslinje fraviges i forbindelse med udarbej- delse af regionplantillæg med VVM-redegørelse for etablering af en demonstrationsplads for vindmøller ved Kappel på Vestlolland.

6. Enkeltstående husstandsmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m og en max. totalhøjde på 25 m forudsætter landzonetilla- delse. Husstandsmøllen skal placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer og uden for zone 1 områder.

7. Af hensyn til varetagelsen af naturinteresserne kan der ikke gives tilladelse til opførelse af vindmøller i zone I områder. De omfatter bl.a. områder, der er fredet efter naturbeskyttelsesloven, internationale naturbeskyttelsesområder (se afsnit 6.5.3), større uforstyrrede landskaber (se afsnit 6.9) samt i jordbrugs- og be- skyttelsesområder (se afsnit 6.5).

8. Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering, hvor der er væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser (afsnit 6.11 og 6.12), i økologiske forbindelser (afsnit 6.6), i regionale naturparker (afsnit 6.7) eller inden for lavbunds- arealer (afsnit 6.3).

157 9. Demonstrations- og testvindmøller med en totalhøjde større end Fakta 80 m kan alene placeres i de udpegede vindmølleområder, der fremgår af kort 5.8.2-abc og Hovedstrukturkortet 1:100.000: • Regionplanen skal in- • på Masnedø i Vordingborg Kommune, deholde retningslinjer • i Kappelområdet i Rudbjerg Kommune (Etape 1 i Energi for placeringen af større E2’s saneringsprojekt), tekniske anlæg - herunder • ved Nøjsomheds Odde i Ravnsborg Kommune, hvor der vindmøller. desuden kan opstilles store produktionsmøller. • Vindmøller med en to- talhøjde over 80 m og Omkring de nævnte reservationsområder udlægges et konsekvens­ grupper med mere end 3 område på 500 m, hvor der ikke må etableres støjfølsom arealan­ vindmøller er altid VVM- vendelse, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil være forbun- det med miljømæssige problemer. pligtige. Opstilling af færre eller mindre vind- Vindmølleanlæggenes afgrænsning og møllernes højde, udseende møller kan være VVM- og placering skal fastlægges nærmere i processen med lokalplan pligtigt, jævnfør bekend- og VVM-redegørelse. I områderne må der ikke uden amtsrådets tgørelse nr. 428 af 2. juni godkendelse foretages investeringer eller ændringer i den hidtidige 1999 om VVM-pligtige arealanvendelse på en sådan måde, at der kan opstå konflikt i for- anlæg. hold til placering af større vindmølleanlæg i områderne. • Ifølge bekendtgørelse om støj fra vindmøller skal 10. Området til demonstrations- og testvindmøller med en totalhøj- opstilling af vindmøller de større end 80 m ved Kappel kan udvides til at rumme etape anmeldes til amtet. Støjen 2 i Energi E2’s saneringsprojekt. Etape 2 skal placeres så tæt ved fritliggende nabobo- på etape 1 og i samme geometriske mønster, at de to etaper opleves som et samlet vindmølleanlæg. Se kort 5.8.2-b. liger må højst være 45 dB. • Planlægning for vindmøl- 11. Syd for Nakskov i Savnsø Vig i Rudbjerg Kommune kan der op- ler skal ske i henhold til stilles 3 testvindmøller med tilhørende målemast. Testvindmøller “Vejledning om planlæg- og målemast må maksimalt have en højde på 120 m. Indenfor ning for og landzonetil- rammerne af højdebegrænsningen på 120 m kan der løbende ladelse til opstilling af ske udskiftning med henblik på at teste forskellige mølletyper. vindmøller”, som knytter Vindmøllerne med tilhørende målemast skal til enhver tid over- sig til vindmøllecirkulære holde projektbeskrivelsen og de forudsætninger, der fremgår af nr. 100 af 10. juni 1999. VVM-redegørelsen.

Regler for planlægning af 12. Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at vindmøller ifølge Miljømini- anlæggene hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltan- læg i landskabet. Et afsluttet vindmølleanlæg i landskabet er et steriets cirkulære: anlæg, hvor der mindst er 3 kilometers afstand til eksisterende • Der må kun kommune- og planlagte grupper af vindmøller og til enkeltstående vindmøl- planlægges for vindmøl- ler. Inden for denne 3 km’s afstand kan der ikke planlægges for ler inden for områder, der opstilling af nye grupper af vindmøller. er udpeget specifikt i en For møller over 80 m totalhøjde vil der i forbindelse med udar- regionplan. bejdelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse kunne blive • Vindmøller må ikke fastlagt større afstandsgrænser. opstilles nærmere na- bobeboelse end 4 gange 13. Opstilling af vindmøller i forhold til offentlige flyvepladser og vindmøllens totale højde. luftfartsradionavigationsanlæg på jorden (VOR/DME på Møn og • Planlægges vindmøller VOR ved Gedser) kræver en nærmere vurdering. Opstilling af vindmøller kan i øvrigt være i modstrid med forsvarets interes- nærmere nabobeboelse ser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbin- end 500 meter, skal rede- delser og radarstationer mv.. Forsvarsministeriet skal derfor så gørelsen særligt belyse tidligt som muligt inddrages ved planlægning af vindmølleområ- omfanget af gener for der beliggende inden for en radius af 12 km fra forsvarets area- nabobeboelsen. 158 ler. 159 160 Redegørelse mere effektive og bedre placere- landskaber, fredede områ- Inden for de sidste 10 år er der de møller. Der bør kun udpeges der, strand- og fortidsminde- sket en stor udbygning af vind- nye områder i regionplanerne til beskyttelseslinjen, og arealer møller i amtet. Det skyldes især, opstilling af vindmøller i det åbne disponeret til byudvikling). at vindmøllernes størrelse, højde land i forbindelse med revurde- • 3 km afstand fra et afsluttet og effekt har ændret sig væsent- ringen af allerede udpegede, eller planlagt vindmølleanlæg ligt. Det betyder også, at vind- men uudnyttede vindmølleom- til eksisterende og planlagte møllerne kan producere energi i råder, eller i forbindelse med en grupper af vindmøller og til områder, som tidligere var vind- nærmere præcisering af opstil- enkeltstående vindmøller. mæssigt uinteressante. lingsmulighederne inden for et • Nærmere angivne krav om større område, eller når det sker bufferzoner til beboelse (min. Opstillingen af de mange høje som led i en planlægning, der 4 gange møllernes højde, vindmøller kan også ændre ople- skal gøre det muligt at sanere max. 10 timers skyggekast pr. velsen af landskabet væsentligt. ældre, uheldigt placerede vind- år og max. 45 dB støj i åbent De høje møller påvirker ofte møller. Herudover bør der ikke land), radiokædeforbindelser landskabet i en radius af 5-7 km udpeges nye vindmølleområder i (200 m), overordnede veje (4 – i flade landskaber ofte mere. det åbne land. gange møllernes højde), jern- Det har medført, at vindmøllerne baner (100 m) og flyvepladser påvirker store dele af vores re- Nye planer (10 km). gion, der ikke tidligere i samme Amtsrådet ønsker at bidrage grad har været påvirket af tekni- til at nå de energipolitiske mål Baggrunden for at udarbejde ske anlæg. gennem opstilling af vindmøller. endnu et regionplantillæg for Amtsrådets første prioritet er sanering af vindmøller er Rege- Udbygningen af vindkraften skyl- imidlertid, at udbygningen med ringens energipolitisk aftale fra des også gode tilskudsordninger, vindenergi primært sker på ha- marts 2004, der bl.a. omfatter der har været med til at sikre vet. Dernæst ønsker amtsrådet, en skrotningsordning for eksiste- det nationale mål om, at 20% at der fortsat gives mulighed for rende vindmøller på 450 kW eller af danskernes elforbrug i 2003 at opstille nye, store vindmøller i derunder og udbygning med nye skal være dækket af vedvarende tre af de hidtidige fem parkområ- møller. energi. Heraf skal møllerne på der. Endelig vil amtsrådet afdæk- land dække de 15%. ke mulighederne for sanering af På Masnedø ved Vordingborg og ældre møller og opstilling af nye ved Kappel på Vestlolland åbnes Vindmøller med en samlet ka- møller på land gennem et tillæg der mulighed for planlægning for pacitet på ca. 3.100 MW dæk- regionplanen. store demonstrationsmøller på kede i 2004 18,4% af det danske baggrund af VVM-redegørelser, elforbrug. Havmøllerne stod for Storstrøms Amts regionplan samt mens mølleparken ved Nøjsom- de 424 MW. Storstrøms Amt har kommuneplanerne i dag giver heds Odde også kan saneres med en kapacitet på 292 MW kun meget begrænset mulighed med nye produktionsmøller. på land og 171,3 MW på havet for etablering af nye møller. Stor- (165,6 MW på Rødsand) en an- strøms Amt har netop i foråret Syltholm Vindmøllepark ved del på 14,8 % af den nationale 2006 igangsat en fornyet regi- Rødbyhavn blev udvidet med 4 produktion. Målet er altså nået onplanlægning for vindmøller for møller på baggrund af vindmølle- – ikke mindst i Storstrøms Amt. at undersøge om der kan ske en tillægget i 2003. Da området udskiftning af mindre eller uhel- ligger i reservationszonen til Fe- Miljøministeriet skønner, at der digt placerede vindmøller. Som mern Bælt forbindelsen, ønsker er plads til 192 MW vindmøller det var tilfældet i 2003 vil følgen- amtsrådet for tiden ikke at give på land i Danmark i gældende de kriterier gælde for placering af mulighed for nye, større vindmøl- regionplaner. Hertil kommer eventuelle nye vindmøller: ler hér. Ved Savnsø Vig opstil- yderligere 275 MW i planforslag • Forbud mod opførelse i Zone lede Vestas i 2003 tre testvind- og debatoplæg. Staten har meldt 1 (internationale naturbeskyt- møller. Derfor er det heller ikke ud, at denne rummelighed bør telsesområder, regionale her aktuelt at øge møllehøjden i anvendes til udskiftning af eksi- naturbeskyttelsesområder, forhold til de muligheder, der lig- sterende, mindre og eventuelt jordbrugs- og beskyttelses- ger i retningslinje 11. uheldigt opstillede vindmøller til områder, større uforstyrrede 161 Energi E2 ønsker at etablere en det, så der kan opstilles møller i anvisninger. Amtsrådet skal demonstrationsplads for 8-12 to parallelle rækker. Derved kan desuden tage stilling til om an- store vindmøller på Vestlolland, projektet respektere retningslinje dre, mindre mølleprojekter også og har i den forbindelse udar- 12 om 3 km afstand. påvirker miljøet i en sådan grad, bejdet et ideoplæg: ”Demon- at der skal udarbejdes en VVM- strationsplads for vindmøller på Alle reservationsområder for redegørelse. En ansøgning om Vestlolland” med sanering i 2 store vindmøller skal indarbej­ forøgelse af vindmøllernes højde etaper. Se kort 5.8.2-d. Projektet des i kommuneplanerne, og der over 80 m vil være VVM-pligtigt. kan kædes sammen med Rud- skal tages det fornødne hensyn bjerg Kommunes ønsker om at til miljø‑, landbrugs‑, råstof‑, Særlige hensyn etablere Wind Power Academy frednings‑ og telekommunikatio­ I områder, hvor der er overord- på Vestlolland. Energi E2 finder nsinteresserne. Mølleanlæggene nede radiokædeforbindelser, ikke, at den nationale prøve- skal placeres inden for de af- eller hvor maritime radioanlæg er station til afprøvning af store grænsninger, der fremgår af kort placeret, vil tilladelse til opstilling vindmøller ved Høvsøre i Lemvig 5.8.2. af vindmøller bero på en kon- Kommune er tilstrækkelig, da kret vurdering af, om møllerne Høvsøres fem vindmøllepladser VVM-pligt og VVM-tilladelser kan forstyrre forbindelsen. Om­ er booket langt ud i fremtiden. Ifølge planloven skal der for pro- råderne fremgår af det materiale Energi E2´s behov er op til 12 jekter med møller højere end 80 som Telestyrelsen har sendt til demonstrationsmøller. m til vingespids eller med mere regionplanmyndighederne og end 3 møller udarbejdes en re- kommunerne med tilhørende Amtsrådet ønsker at imøde- degørelse for Vurdering af Virkn- kort. komme Energi E2’s planer, og ing på Miljøet – en VVM-redegø- har igangsat arbejdet med et relse. Formålet er at undersøge I følge bekendtgørelsen om støj forslag til regionplantillæg med og vurdere alle miljøkonsekven- fra vindmøller, kan vindmøller VVM-redegørelse. Heri fastlæg- ser for omgivelserne og forbedre opstilles, når det dokumenteres, ges den endelige placering af de amtsrådets beslutningsgrundlag. at nabobebyggelser i det åbne nye møller, der skal erstatte de land ikke belastes med støj på eksisterende 24 møller i områ- VVM-redegørelsen kan udar- mere end 45dB(A) på udendørs det. Regionplanen udvider områ- bejdes af ansøger efter amtets opholdsarealer. Endvidere må 162 vindmøller ikke påføre samlede Der kan fortsat placeres hus- placering af møllerne, antallet af boligområder eller områder med standsmøller i tilknytning til frit- møller, effekten, totalhøjden og anden støjfølsom arealanvendel- liggende landejendommes eksi- udseendet. Vindmøllerne skal i se mere end 40 dB(A). Der hen- sterende bebyggelsesarealer og øvrigt fremstå ens inden for sam- vises til cirkulære om vindmøller. uden for zone I. Husstandsmøller me vindmølleområde. Der skal må maksimalt have en navhøjde desuden være en bestemmelse Af hensyn til trafiksikkerheden på 18 m. Afstandskravet på 3 km om, at grupper af møller skal stå og regulariteten på overordnede gælder ikke for husstandsmøller. på en ret linje, og at møllernes og vigtige vejforbindelser skal Der skal foretages en konkret nav skal ligge i samme (vand- der ved placering af vindmøller landskabelig vurdering forinden rette eller skrå) plan over terræn. tages hensyn til, at der ikke må der meddeles landzonetilladelse Forholdet til andre vindmøller i ske eksempelvis nedblæsning til husstandsmøller. samme landskabsrum skal bl.a. eller udslyngning af isdannelser, overholde afstandskravet på 3 km. vingespidser og lignende, eller Der er 2 områder med hav- optræde uheldige optiske virk- vindmøller på havet omkring ninger for trafikanterne, hvorfor Storstrøms Amt: Vindeby Hav- vindmøller som minimum bør møllepark, nordvest for Lolland placeres 4 gange møllens totale og Nysted Havmøllepark, syd for højde fra den overordnede vej. Lolland. Staten har iværksat et Af landskabsæstetiske og trafik- udbud af en ny havvindmøllepark sikkerhedsmæssige grunde bør syd for Lolland. vindmøller ikke placeres så de ses i vejens sigtelinie, da det kan Kommunernes rolle fjerne trafikanternes opmærk- Opstilling af vindmøller forud- som fra vejen. Mellem jernba- sætter næsten altid lokalplan- nens grænse og nærmeste vind- lægning. En lokalplan for et mølle skal der være en afstand vindmølleområde skal indeholde på mindst 100 m. bestemmelser om den præcise

163 164 6 AREAL OG NATURINTERESSER

Udnyttelsen af det åbne land væsentlige jordbrugsinteresser Retningslinjerne i dette afsnit har sker i en vekselvirkning mellem fylder mindre på regionplankor- karakter af ”handlingsretnings- mange forskellige interesser. Der tet. Til gengæld har vi præci- linjer”. er konkrete erhvervsinteresser seret, at landzonen primært er knyttet til landbrug, skovbrug, rå- forbeholdt jordbrugsanvendelse. Afsnit 6.8 om geologiske in- stofindvinding og turisme, mens Der er desuden indsat en ny teresseområder er væsentligt mere blandede samfundsmæs- retningslinje, der præciserer am- og bl.a. forsynet med retnings- sige interesser også knytter sig tets VVM-praksis for husdyrbrug linjer. Der omtales tre niveauer til natur- og miljøbeskyttelse. – dog med en tilføjelse om an- af interesseområder: Nationale, Regionplanen søger at afbalan- læg i regionale og internationale regionale og lokale geologiske cere disse forskellige interesser beskyttelsesområder. interesseområder. Retningslin- indenfor de rammer, som gives jerne gælder for de førstnævnte af lovgivningen. Det sker ved at I afsnit 6.2 om skovrejsning kategorier. prioritere arealanvendelsen gen- er der udpeget 12 nye skovrejs- nem områdeudpegning og ved at ningsområder. Områderne, hvor I afsnit 6.9 om større uforstyr- fastlægge retningslinjer for admi- skovrejsning er uønsket, er også rede landskaber er der udpeget nistration af planloven og øvrige justeret. Områder indenfor 300 et nyt, større uforstyrret landskab relevante love. m strandbeskyttelseslinjen er i området ved Tystrup-Bavelse udtaget, og der er udpeget to søerne. Området er udlagt i sam- I overensstemmelse med amts- nye minus-områder. Et nationalt menhæng med et eksisterende rådets overordnede mål, herun- geologisk interesseområde er område i Vestsjællands Amt. der Lokal Agenda 21 strategien, udpeget og et andet er udvidet. bør areal- og naturresurserne Afsnit 6.11 om kirkeomgi- anvendes ud fra en helhedsvur- Afsnit 6.4 om råstofindvinding velser er et nyt afsnit, hvor dering med bæredygtig udvikling er en forkortet version af det kirkeomgivelserne er udskilt fra som hovedmål. Det betyder i regionplantillæg om råstoffer, kulturmiljø-afsnittet og forsynet praksis, at produktionsmulighe- der blev vedtaget af amtsrådet i med egne retningslinjer. Her er derne søges udviklet samtidig 2004. Det betyder, at der fortsat tale om en hjælp til administra- med at naturens mangfoldighed kan findes en aktuel og mere tion af lovgivningen for det åbne og oplevelsesrigdom bevares og uddybende redegørelse i dette land, så kirkerne kan bevares udbygges. tillæg. som markante kulturhistoriske monumenter og kendingsmærker Regionplanens retningslinjer I afsnit 6.5 om jordbrugs- og i landskabet. Der er ikke tale om danner udgangspunkt for admi- beskyttelsesområder er om- nye forbudszoner. nistration af areal- og naturre- rådeudpegningerne ”Regionale surserne. I en given sag skal der naturområder”, ”Regionale natur- Afsnit 6.13 om grundvandsbe- dog altid foretages en vurdering områder med jordbrugsinteres- skyttelse og vandforsyning er af de helt konkrete forhold. ser” og ”Øvrige områder” slået delt op, så de forskellige typer sammen til én kategori ”Jord- af områdeudpegninger tydeligt Kapitlet om areal- og naturinte- brugs- og beskyttelsesområder”. fremgår. Hver udpegning er for- resser er revideret på flere punk- Der er tale om områder, der synet med mål og retningslinjer. ter i forhold til Regionplan 2001. som udgangspunkt er forbeholdt På baggrund af amtets nyeste Ferie og fritid er nu skilt ud som jordbrugsmæssig anvendelse, viden er OSD og nitratfølsomme et selvstændigt kapitel 3, såle- men hvor væsentlige beskyt- indvindingsområder blevet juste- des at samtlige afsnit i kapitel 6 telsesinteresser samtidig gør sig ret. handler om konkrete områdeud- gældende. pegninger. Kystnærhedszonen, I de øvrige afsnit er der kun der relaterer meget til ferie og Afsnit 6.7 om regionale natur- foretaget mindre justeringer af fritid, behandles derfor fortsat i parker er et helt nyt afsnit, hvor teksten. dette kapitel (afsnit 6.10). amtets koncept fra den ”regio- nale naturpark Maribosøerne” er Der er kun ét kortbilag i papir til I afsnit 6.1 om jordbrugsom- bredt ud på søgeområder for et Regionplan 2005, nemlig hoved- råder er der foretaget en ”op- antal nye regionale naturparker i strukturkortet i 1:100.000. Føl- rydning” i arealudpegningerne. amtet. ”Pilotprojekt Nationalpark gende areal- og naturtemaer er Det betyder, at områder med Møn” er omtalt i samme afsnit. medtaget på hovedstrukturkortet: 165 Jordbrugsområder, Råstofområ- des samtlige temaer på digitale der, Jordbrugs- og beskyttelses- kort som bilag til den digitale områder, Regionale naturbeskyt- regionplan. Kortene er som telsesområder, Friluftsområder, udgangspunkt tegnet og bør an- Internationale naturbeskyttelses- vendes administrativt i målestok- områder, Økologiske forbindelser ken 1 : 100.000. og kystnærhedszonen.

Mange af temaerne findes des- uden på helsideskort (1:600.000) i den trykte regionplan sammen med redegørelsen. Endelig fin-

166 6.1 Jordbrugsområder

Delmål Retningslinjer Jordbruget skal komme til at 1. Jordbrugsområder er udpeget og angivet på 6.5.1 og på hoved- spille en fornyet og styrket rolle i strukturkortet i 1:100.000. Områderne er primært forbeholdt jord- landdistrikterne og for hele regi- brugserhvervene. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg, der onens erhvervsliv. Produktion og nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges forarbejdning skal ske til gavn for placeret. erhvervsudviklingen, og det skal ske på en måde, så hensynene 2. Når der inddrages jordbrugsarealer til andet formål end jord­ til bosætning, natur og miljø sik- brugsmæssig anvendelse skal: res bedst muligt. • arealforbruget begrænses mest muligt, • eventuelle alternative placeringsmuligheder undersøges med henblik på at opnå den for jordbruget mindst belastende Amtsrådets løsning, • velarronderede ejendomme, ejendomme med gode bygninger, anbefalinger væksthuse, ejendomme med frugtplantager, skove m.v. samt Landbruget opfordres til at læbælter omkring frugtplantager så vidt muligt bevares, styrke indsatsen for at indføre • nødvendige indgreb sker under størst mulig hensyntagen til de specialafgrøder, som kan danne berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold basis for industriel produktion og de foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer. og forarbejdning i amtet. På den måde er det amtsrådets opfattel- 3. Eventuelle miljøkonflikter mellem bestående jordbrugsbedrifter og se, at eventuelle omlægninger af nye bebyggelser og anlæg skal forsøges undgået. Ved nye bebyg- EU’s landbrugspolitik med fordel gelser og anlæg forstås såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse kan udnyttes i Storstrøms Amt, som forurenende industri og lossepladser m.v. hvor de naturgivne betingelser for jordbruget er gode. 4. VVM-pligtige anlæg til intensiv husdyravl, som efter amtsrådets konkrete vurdering vil medføre væsentlige påvirkninger af omgiv- elserne, kan ikke placeres i følgende områder, når anlægget er i Redegørelse konflikt med udpegningsgrundlaget i området: Regionplanen skal varetage • regionale og internationale naturbeskyttelsesområder (afsnit de jordbrugsmæssige interes- 6.5.1 og 6.5.3), ser ved bl.a. at udpege og sikre • nitratfølsomme indvindingsområder (afsnit 6.13.2), særligt værdifulde landbrugs- • oplande til kystvande, hvor regionplanens målsætning ikke er områder. Det har vi i Storstrøms opfyldt, eller Amt gjort ved siden 1986 at ud- • områder, der er omfattet af husdyrgødningsbekendt pege områder med væsentlige gørelsens afstandskrav til beboelse. jordbrugsinteresser på baggrund Husdyr-anlæg på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, der kan tilpas- af jordens bonitet, dyrknings- ses hensynene til natur, miljø, landskab og naboer, så anlægget sikkerheden samt afvejningen i ikke længere vurderes at ville påvirke omgivelserne væsentligt, forhold til fredningsinteresserne kan dog placeres i områderne. Husdyr-anlæg på bilag 1 kan ikke i det åbne land. I de seneste placeres i områderne, hvis en VVM-redegørelse viser, at de vil regionplaner har landzonen medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. været opdelt i områder med 5. Efter de gennemførte VVM-redegørelser kan der etableres større væsentlige jordbrugsinteres- svineproduktioner på ejendommene: ser, regionale naturområder Juellinge Gods Matr.nr. 1a m.fl. Juellinge Hgd., Hellested i med jordbrugsinteresser samt Stevns Kommune. regionale naturområder. De to Valmosegård Matr.nr. 7a Rislev by, Rislev i Næstved Kom- førstnævnte arealtyper er, som mune navnene viser, overvejende op- Fredsholm Gods Matr.nr. 3 Fredsholm Hgd., Vestenskov i dyrkede arealer, mens regionale Rudbjerg Kommune naturområder primært dækker Langagervej 6 Matr.nr. 9a m.fl. Svensmark, Stege Nor i over arealer i landzone, der via Møn Kommune fredninger eller naturbeskyttel- Egeløkke Gods Matr.nr. 1ab Marienborg Hgd., Damsholte i sesloven ikke opdyrkes. Møn Kommune Svineproduktionernes indretning og drift skal overholde vilkårene i de vedtagne regionplantillæg med VVM-redegørelse. Den nøjag- tige titel på tillæggene fremgår af regionplanens afsnit 7.6. 167 ninger. Det gælder f.eks. hvis en gård i en landsby skal udvide produktionen. Så kan det blive nødvendigt at flytte nye driftsbyg- ninger mindst 300 meter væk fra landsbyen. Når der skal opføres en fritliggende driftsbygning, kan kommunen bestemme placering og udformning, hvis det skønnes nødvendigt at hensyn til land- skab, natur eller miljø. Region- planens retningslinjer skal indgå i kommunernes vurdering. Land- manden har dog krav på en til- ladelse på det sted på ejendom- men, hvor byggeriet vil påvirke landskab, natur og miljø mindst muligt. Denne praksis fremgår af Miljøministeriets reviderede vejledning til landzonebestem- melserne om landbrugsbyggeri, Da begge førstnævnte arealtyper interesser skal varetages, når af 23. februar 2001. som landzone er forbeholdt jord- der behandles sager om bolig- bruget, har regionplanens ret- og erhvervsbyggeri eller byggeri Selv om en ejendom ligger i regi- ningslinjer primært været brugt og anlæg til turisme, friluftsliv onplanens jordbrugsområde kan i sager om andre forhold end de mm. der være lovmæssige begræns- jordbrugsmæssige. Almindelig ninger i jordbrugets udøvelse. drift af landbrug eller skovbrug Landzonen er som udgangs- Det gælder bl.a. for naturbeskyt- har ikke været reguleret af re- punkt forbeholdt jordbrugsmæs- telseslovens beskyttede natur- gionplanen. På den måde har sig anvendelse. Det gælder også typer (§3) og beskyttelseslinjer det ikke været muligt i planen de områder, der i regionplanen samt for planlovens VVM-be- at skelne mellem landzonen og er udpeget som jordbrugs- og stemmelser. særligt værdifulde landbrugsom- beskyttelsesområder. Alligevel råder. Dette forhold ønsker amts- giver planlovens landzonebe- VVM-reglerne gør det muligt for rådet at rette op på ved at redu- stemmelser mulighed for at amtsrådet at stille krav til pla- cere de hidtidige tre områdetyper tillade en del byggeri i de små cering og udformning af større til to, nemlig jordbrugsområder landsbyer og i nogle tilfælde anlæg til intensiv husdyravl - ty- samt jordbrugs- og beskyttelses- også i det åbne land. Hertil kom- pisk kvæg- og svinestalde. Hvis områder. Det er sket ved at lade mer, at landzone, der grænser udvidelse eller nyetablering af regionale naturområder med op til byzone, kan inddrages til en husdyrproduktion vurderes at jordbrugsinteresser og regionale byformål gennem region-, kom- ville påvirke miljøet i væsentlig naturområder indgå i jordbrugs- mune- og lokalplanlægning. grad, kan projektet først realise- og beskyttelsesområder. res efter relevante tilpasninger. Planloven sikrer også, at byg- Tilpasninger kan bestå i at flytte I det åbne land – i landzonen geri, der er erhvervsmæssigt eller ændre byggeri, så det ikke - har amtet og kommunerne et nødvendigt for jordbruget, kan skæmmer landskab, kulturmiljøer fælles ansvar for at sikre arealer opføres uden tilladelse i direkte mm. De kan bestå i særlige sam- til jordbrugsmæssig anvendelse, tilknytning til de eksisterende mensætninger af sædskiftet, så dvs. planteavl og husdyrproduk- bygninger på en ejendom. Byg- kvælstofudvaskningen reduce- tion i landbruget samt skovbrug ninger til gartnerier på land- res. Tilpasningerne kan også be- og gartneri. Samtidig skal amt og brugsejendomme er også stå i at tilsætte enzymer til dyre- kommuner varetage landskabs-, omfattet. Der kan opstå særlige nes foder, hvorved påvirkningen natur- og miljøinteresserne i det tekniske eller miljømæssige med fosfor nedsættes. Endelig åbne land. Interesserne skal af- forhold, som gør det nødvendigt kan der foretages forskellige vejes mod hinanden, og begge at opføre fritliggende driftsbyg- tiltag, som vil kunne reducere 168 ammoniakfordampning eller lugt- Den gennemsnitlige bedriftsstør- og handlingsplan, vil amtsrådet påvirkninger. relse er større end i resten af fortsat bakke op om forskning landet, og der er forholdsvis få og udvikling, som sigter imod et Hvis et VVM-pligtigt projekt ikke husdyrbedrifter og mange spe- mere miljøvenligt, økologisk og kan tilpasses, eller hvis en VVM- cialiserede planteavlsbrug. En- økonomisk rentabelt landbrug. redegørelse viser, at anlægget vil delig bor der mange indbyggere i påvirke omgivelserne væsentligt, landdistrikterne, uanset hvordan Vækstsamarbejdet Lolland-Fal- kan amtsrådet beslutte, at pro- landdistrikterne defineres. ster peger på mulighederne for jektet ikke kan gennemføres i de at implementere nye specialaf- sårbare områder, der er nævnt Udviklingen i disse år går mod grøder i jordbrugssektoren og i retningslinje 4. De oplistede flere svin, men i Storstrøms Amt for nye afsætnings- og forarbejd- område-typer i retningslinje 4 er stigningen ikke så stor som ningsvirksomheder. Der peges angiver altså, hvor amtsrådet på i det øvrige land. Til gengæld også på muligheder indenfor ud- forhånd ser de potentielle konflik- falder antallet af kvæg, og det vikling af nye råstoffer til industri- ter mellem større husdyrproduk- falder hurtigere end resten af en; naturlige farve- og duftstoffer, tioner og det omgivende miljø. Danmark. Skønt antallet af hus- planteolier, naturlægemidler og dyr stiger, holdes husdyrtæthe- plantefibre. Sidstnævnte fører Jordbrugsanalysen den næsten konstant i amtet, og direkte over i et andet udvik- Ifølge landbrugslovgivningen skal der er langt op til niveauet i Vest- lingspotentiale for erhvervslivet i amtet som led i regionplanlæg- danmark. Strukturudviklingen regionen, nemlig plast,- fiber- og ningen udarbejde en analyse af mod færre og større bedrifter går kompositområdet. jordbrugserhvervene. Analysen stærkere i Storstrøms Amt end i danner en del af grundlaget for resten af landet. M.h.t. afgrøder Jordbrugsanalysen har ikke ført regionplanens retningslinjer for dyrkes der mere korn, men min- til justeringer af jordbrugsområ- områder med særlige jordbrugs- dre frø og rodfrugter. Selvom be- derne. Analysen har indtil videre interesser. Jordbrugsanalyse skæftigelsesandelen ligger over kun sat fokus på jordbrugets rolle 2004 er en opdatering af den hid- landsgennemsnittet, bliver der i Storstrøms Amt. Sammen med tidige jordbrugsplanlægning. Den også stadig færre ansatte inden- landboorganisationerne er amtet indeholder opdaterede analyser for jordbruget i Storstrøms Amt. netop blevet udvalgt af Miljømini- til brug for regionplanlægningen i steriet til at indgå i et dialogpro- Storstrøms Amt. Fremtiden kan rumme store uud- jekt om en regional landbrugs- nyttede potentialer for industriaf- strategi. Hvorvidt dette projekt Jordbrugsanalysen viser, at land- grøder og for et multifunktionelt senere vil føre til justeringer af bruget spiller en forholdsvis stor landbrug. Den lave husdyrtæt- områdeudpegninger eller forbed- rolle i Storstrøms Amt – både i hed i amtet kan kombineres ringer af jordbrugsanalysen, er jordbrugsområder samt i jord- med bosætningspotentialet samt endnu for tidligt at sige. brugs- og beskyttelsesområder. ønskerne om mere plads til fri- Der er gode naturgivne forhold i luftsliv og turisme. På den måde Særligt følsomme form af godt klima og en velegnet kan jordbruget få en fornyet rolle landbrugsområder jordbund. Der er forholdsvis mere i landdistrikterne. Amtet tilbyder i forbindelse med opdyrket areal end i det øvrige Landdistriktsstøtteloven fem for- Danmark, og der er en større an- Med udgangspunkt i de initiati- skellige tilskudsordninger, kaldet del af beskæftigede i jordbruget ver, der er foreslået i Vækstsam- miljøvenlige jordbrugsforanstalt- end i resten af landet. arbejdet Lolland-Falsters Strategi

Fakta Storstrøms Amt Danmark Befolkning 5 % 100 % Samlet areal 8 % 100 % Opdyrket areal i forhold til samlet areal 76 % 68 % Beskæftigede i primære erhverv 6 % 3,7 % Bedrifternes gennemsnits-størrelse i hektar 68,3 ha 53 ha 169 ninger (MVJ), som landmænd koordineres med landbrugets sen for ordningerne været støt kan søge, inden for de Særligt organisationer, og der udsen- stigende, siden amterne overtog Følsomme Landbrugsområder des et forslag til offentlig debat. administrationen i 1996. Vi har (SFL). Tilskuddet finansieres Amtsrådets endelige udpegnin- de sidste par år lavet 80 -100 med 50% fra staten og 50% fra ger annonceres, og den enkelte aftaler om året. I 2004 er antal- EU. landmand kan via amtets hjem- let af ansøgninger steget vold- meside finde sin egen adresse somt til 165 stk. Der er søgt om Alle ordningerne er frivillige og og få et detaljeret kort over SFL- MVJ-midler for 50,5 millioner kr. aftalerne løber i 5, 10 eller 20 områder i sit lokalområde. (binding i hele aftaleperioden). år. SFL- områderne er fortrins- På landsplan er der søgt for 1,4 vis placeret i områder, hvor vi Direktoratet for FødevareErhverv milliarder kr., men Direktoratet internationalt eller som følge af administrerede ordningerne for FødevareErhverv har kun 310 regionplanen har forpligtet os til frem til 1996. Der var kun få millioner til rådighed. Derfor må at tage særlige hensyn til natu- jordbrugere, som benyttede vi for første gang give økonomisk ren og miljøet. Det gælder f.eks. ordningerne. Derfor besluttede afslag til ca. 2/3 af ansøgerne. EF-habitatområder, -fuglebeskyt- man at lægge administrationen telsesområder og Ramsarområ- ud til amterne, som er tættest Ansøgninger med arealer inden- der samt regionale naturområder på borgerne, og som har et godt for EF- fuglebeskyttelsesområder med naturinteresser og sårbare lokalkendskab. Direktoratet har og EF- habitatområder vil først få grundvandsområder. dog fortsat en stram styring af tildelt midler. amternes administration og de SFL-udpegningen skal sikre, at ordninger, der tilbydes landmæn- De sidste to år er der sket et skift man får mest muligt natur og dene. i arealanvendelsen på de an- miljø for pengene. Amtsrådet ud- søgte arealer, således at der nu i peger SFL-områderne efter ret- I MVJ-ordningerne stilles der stor grad søges på omdriftsarea- ningslinjer udstedt af Direktoratet særlige krav til en mere eksten- ler med f.eks. roer eller frøgræs for FødevareErhverv. Der var i siv landbrugsdrift for at: samt korn. 2003 udpeget ca. 60.000 ha som • beskytte vandmiljøet i om- SFL-område, og amtet har frivil- rådet; drikkevand, søer, åer Pt. har vi MVJ-vådengsaftaler på lige aftaler på over 6.500 ha. En samt kystvande, 400 ha. Hertil kommer vådengs- udpegning vil ikke ændre på mu- • forbedre og bevare natur- aftaler under VMP II på ca. 125 lighederne for at drive landbrug. værdierne i områdets truede ha. Den enkelte landmand kan blot naturtyper, f.eks. strandenge, fortsætte som hidtil. Der er såle- heder og ferske enge. Mange af ordningerne er gode des ingen bindinger på arealet eksempler på, at flere formål pga. SFL-udpegningen. Der er først og fremmest indgået godt kan tilgodeses samtidig. aftaler om græsning af naturom- F.eks. må man ikke tilføre ekstra Områderne kan revideres en råder, herunder etablering af ca. gødning i forbindelse med stort gang om året. Ønsker fra lods- 300 ha våde enge. Der er ikke set alle græs- og naturpleje-ord- ejere medtages, hvis de efter tvivl om, at ordningerne regionalt ningerne. Der er således tale om amtets vurdering opfylder direk- har haft stor betydning i form både en naturplejeeffekt og en toratets kriterier. Udpegningen af forbedring og beskyttelse af kvælstofeffekt. natur- og land- skabsmæssige Hovedformålet i ordningerne har værdier, især når hidtil været lagt på beskyttelse af arealet sættes vandmiljøet, men fremover vil der i relation til det, blive fokuseret mere på natur- som amtets na- forvaltningen bl.a. på baggrund turforvaltnings- af Wilhjelmudvalgets rapport om midler i samme naturen og naturforvaltningen og periode har rakt på baggrund af regeringens ud- til. meldinger på naturplejeområdet. En nationalpark på Høje Møn vil I Storstrøms nok være en af fremtidige ind- Amt har interes- satsområder. 170 6.2 Skovrejsning

Delmål Retningslinjer Amtets skovareal skal øges 1. Skovrejsningsområder (plusområder) og områder, hvor ny skov­ væsentligt for at sikre rent drik- tilplantning er uønsket (minusområder) er udpeget og vist på kort kevand, øge træproduktionen, 6.2.1 samt på www.stam.dk/regionplan. Øvrige arealer er områder, fremme friluftslivet og befolk- hvor skovrejsning er mulig. ningens muligheder for naturo- plevelser samt for at styrke netværket af sammenhængende natur-områder, så sprednings- Redegørelse kan meddele tilladelse til skovtil­ mulighederne for dyr og planter plantning i disse områder. forbedres. Skovrejsningsområder Udpegningen af områderne, Forbudet mod skovtilplantning hvor skovrejsning er ønsket, skal gælder således ikke ”frijorder”, danne grundlag for såvel statens dvs. arealer uden landbrugspligt initiativ til fremtidig skovtilplant­ eller fredskovspligt eller utilplan- ning som for statens tilskud til tede arealer med fredskovspligt. privat skovrejsning på landbrug­ Forbudet omfatter heller ikke sejendomme, idet der inden for beplantning, der ikke anses for disse områder gives det største ”skov” som f.eks. læbælter, dyrk- tilskud til skovrejsning samt mu- ning af juletræer og pyntegrønt i lighed for en 20-årig indkomst- kort omdrift. kompensation. Områdernes afgrænsning danner ikke grund- I Regionplan 2001 var der i alt lag for administration af nogen udpeget 59.770 ha, hvor ny anden lovgivning. skovtilplantning er uønsket, sva- rende til ca. 17,7 % af amtets Som skovrejsningsområder samlede areal. er der i den eksisterende plan i alt udpeget 14.020 ha, sva- Øvrige områder, hvor rende til ca. 4,1 % af amtets samlede areal. Inden for om­ skovrejsning er mulig råderne kan der forekomme Den største del af amtets areal enkelte arealer, der er omfattet udgør en ”gråzone”, hvor skov­ af naturbeskyttelseslovens gene- rejsning er mulig med statsligt relle beskyttelsesbestemmelser, tilskud, om end det efter gæl- som bl.a. hindrer beplantning. dende regler er mindre end Sådanne arealer må derfor ikke tilskuddet i skovrejsningsom­ tilplantes, medmindre der med­ råderne og i dag uden mulighed deles dispensation. for en 20-årig indkomstkompen- sation. Områder, hvor skovtilplant- Det må bemærkes, at der overalt ning er uønsket i det åbne land - også uden for Udpegningen af områder, hvor de udpegede områder, hvor ny skovrejsning er uønsket, er di- skovtilplantning er uønsket - kan rekte bindende for de enkelte være arealer, der skal friholdes grundejere. Efter Fødevaremini- for skovtilplantning, fordi de er steriets bekendtgørelse nr. 822 omfattet af naturbeskyttelses­ af 2. oktober 2002 må der ikke lovens generelle beskyttelses­ plantes skov i disse områder bestemmelser eller andre på arealer, der er defineret som bestemmelser, der forhindrer landbrugsejendom i henhold til træplantning. landbrugslovens § 2. Bekendtgø- relsen åbner dog mulighed for, at amtsrådet, hvor særlige for- hold taler for det, undtagelsesvis 171 Nye udpegninger / ændrin- Nye udpegninger / ger af skovrejsningsområder ændringer af områder hvor I følge ”Overblik over statslige skovrejsning er uønsket interesser i regionplanrevision I følge ”Overblik over statslige 2005” kan der udpeges nye sk- interesser …” kan der udpeges ovrejsnings-områder, hvis det nye områder, hvor skovrejsning kan fremme et eller flere af føl- er uønsket, hvis områderne rum- gende hovedformål: mer: 1. sikring af drikkevandsinteres- 1. naturværdier ser 2. landskabsværdier 2. sikring af bynært friluftsliv 3. geologiske værdier 3. styrke de økologiske korridorer 4. kulturhistoriske værdier, her- i landskabet under kirkeomgivelser 5. vejkorridorer Efter ønske fra grundejere og an- dre er der udpeget 12 nye area- Områder, der i dag helt ligger ler, som kan tilføjes regionplanen inden for den nye 300 m strand- som nye skovrejsningsområder. beskyttelseslinje, er udtaget. Ef- Fire ønsker er ikke imødekom- ter anmodning er der udpeget 2 met, da de ikke opfylder kriteri- nye minusområder. Et Nationalt erne for udpegning. De nye area- geologisk interesseområde er ler, der medtages, er vist på kort udpeget som nyt minusområde 6.2.1. De ligger: og et andet er udvidet. • syd for Glumsø (2 områder) i Suså Kommune, • nord for Herlufmagle i Suså Kommune, • syd for Gelsted i Suså Kom- mune, • nordvest for Idestrup i Sydfal- ster Kommune, • øst for motorvejen, syd for Øster Egesborg i Langebæk Kommune, • nord for Viemose i Langebæk Kommune, • syd for Nøjsomhed på Nord- vestlolland i Ravnsborg Kom- mune, • syd for Dalby i Rønnede Kom- mune, • syd for Kongsted i Rønnede Kommune, • syd for Nørre Alslev i Nørre Alslev Kommune, • syd for Kyse i Næstved Kom- mune.

172 173 6.3 Lavbundsarealer

Delmål Retningslinjer Væsentlige naturmæssige og 1. Ved planlægning og administration af areallovgivningen for byg- kulturhistoriske værdier på lav- geri og anlæg, der berører lavbundsarealer, skal muligheden for bundsarealer må ikke gå tabt. en fremtidig naturgenopretning vurderes. Lavbundsarealerne kan På de lavbundsarealer, der i dag kun ses på www.stam.dk/regionplan. ikke er udpeget som potentielt egnede til naturgenopretning, 2. Hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri eller anlæg på skal dette sikres via en restriktiv lavbundsarealer, skal der tages hensyn til lavbundsarealet gen- administration af areallovgivnin- nem udformningen af byggeriet eller anlægget. F.eks. ved terræn- gen. På den måde bliver mulig- regulering eller ved at anlægge veje på broer. heden for naturgenopretning i fremtiden ikke afskåret.

del af lavbundsarealerne drives Regionplanens udpegede lav- Redegørelse i dag som landbrugsområder. bundsarealer var allerede klas- Lavbundsarealer er kunstigt af- Udpegningen af lavbundsarealer sificerede som lavbundsarealer vandede eller drænede arealer, indebærer ingen begrænsninger ved forrige århundredskifte. Stør- som tidligere var enge, moser, for en fortsat landbrugsdrift. steparten af lavbundsarealerne lavvandede søer og fjorde. I Stor- er i dag afvandede. Lavbunds- strøms Amt er 35.200 ha klassi- Lavbundsarealer rummer mu- arealer inden for by- og sommer­ ficeret som lavbundsareal. Heraf ligheder for at udvikle sig til husområder indgår ikke i denne er der 26.700 ha, som afvandes i områder, der er af stor værdi for udpegning. offentlige pumpelag. naturen. Hvis den intensive land- brugsdrift ophører, kan arealerne I de tilfælde, hvor det ikke vil Som led i amtets opgave med at overgå til vådområder eller ved- være muligt at undgå at placere varetage bevaringsværdier og varende, ekstensivt afgræssede byggeri eller anlæg på lavbunds- naturbeskyttelsesinteresser i det engarealer. Fugtige enge og arealer, må der tages hensyn åbne land har Miljøministeriet vådområder giver mulighed for, til lavbundsarealet gennem opfordret amterne til at fastholde at et naturligt plante- og dyreliv udformningen af byggeriet eller retningslinjerne for lavbundsare- igen kan indfinde sig. Ofte er der anlægget. F.eks. kan en by være aler. Det betyder, at der ved plan- store kulturhistoriske interesser omgivet af lavbundsarealer på lægning af byggeri og anlæg, på lavbundsarealerne, da der en sådan måde, at videre byud- f.eks. vindmøller og større veje, forefindes en stor koncentration vikling eller vejanlæg ikke kan som berører lavbundsarealer, af fortidsminder f.eks. forhistori- undgå at berøre lavbundsarea- sikres, at muligheden for natur- ske bopladser. ler. Her kan der tages hensyn genopretning vurderes. En stor ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer. Herved kan det sikres, at man ikke ved et byggeri eller anlæg, som kun berører en mindre del af et lav- bundsareal, forhindrer mulighe- derne for en eventuel fremtidig naturgenopretning på hele lav- bundsarealet. Ligeledes kan det hindre, at en lokal grundvands- sænkning skader kulturhistoriske og naturmæssige interesser i et langt større område end det are- al, som anlægget umiddelbart beslaglægger.

174 6.3.1 Vandmiljøplan II - potentielle vådområder

Delmål Retningslinjer Vådområder retableres for at 1. I de udpegede, potentielle vådområder, som er vist på www.stam. mindske udledning af kvælstof til dk/regionplan skal amtet sikre, at der kan etableres vådområder, vandmiljøet. som kan bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof til vand- miljøet. Redegørelse Som en konsekvens af aftalen 2. I de udpegede, potentielle vådområder må der ikke efter planlo- om Vandmiljøplan II skal udled- vens § 35, stk. 1 meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v., ningen af kvælstof formindskes. som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genska- En af metoderne er baseret bes. på de bakterier, som på våde lavbundsarealer omdanner ni- biologisk og ejendomsmæssig gælder også beboelses- og trat-kvælstof til frit kvælstof, der i undersøgelse. driftsbygninger uden tilknytning til luftform stiger til vejrs. eksisterende landbrugsbebyggel­ På baggrund af forundersøgel- se, samt væsentlige ombygnin- De lavbundsarealer, som er vel- sen udarbejdes et projektfor- ger af overflødiggjorte driftsbyg- egnede til formålet, var tidligere slag, som beskriver projektets ninger til ikke-jordbrugsmæssige våde områder, som er blevet konsekvenser. Projektforslaget formål. Endelig omfatter retnings- tørlagt ved afvanding i form af og orientering om de ejen- linjen opstilling af vindmøller, an- dræning og/eller udpumpning. domsmæssige og økonomiske tennemaster og lignende. konsekvenser og muligheder Storstrøms Amt har udpeget 85 udgør beslutningsgrundlaget for Retningslinjen omfatter derimod områder med et samlet areal den enkelte lodsejers tilsagn til ikke udstykning i forbindelse med på ca. 7.400 ha. Udpegningen projektet. magelæg og arrondering m.v. af af vådområder er videreført fra landbrugsejendomme. Tillæg nr. 6 til Regionplan 1997. I slutningen af 2003 er der i det I forbindelse med denne regi- potentielle vådområde nr. 37, Landzonemyndigheden vurderer, onplan-revision er der suppleret gennemført et vådområdeprojekt i samråd med regionplanmyndig- med ét nyt areal langs Holme- på 34 ha, og i det potentielle heden, i de aktuelle tilfælde, om gård Mose. Arealet benævnes vådområde nr. 5 er der gennem- konkrete bygge- og anlægsar- potentiel vådområde nr. 113 og ført et vådområdeprojekt på 90 bejder vil kunne forhindre, at det omfatter ca. 30 ha. På baggrund ha. naturlige vandstandsniveau kan af den anden offentlighedsfase Når målet med Vandmiljøplan genskabes og dermed er omfat- er der udpeget endnu et mindre II er opfyldt, har det hidtil været tet af retningslinjen. område på ca. 6,5 ha ved Træl- planen at lovgrundlaget ophæ- løse Mose vest for Trælløse. ves, hvorefter amtsrådet ville udtage de udpegede, potentielle Udarbejdelse af projekter til vådområder af regionplanen. retablering af vådområder ad- Med vedtagelsen af Vandmiljø- ministreres af Storstrøms Amt i plan III blev det besluttet, at der samarbejde med Skov- og Na- på landsplan – ud over de area- turstyrelsen og Direktoratet for ler, der skulle udtages i Vandmil- FødevareErhverv. Det tilstræbes jøplan II, skal udtages yderligere at projekterne baseres på lods- 4000 ha lavbundsarealer af ejernes frivillige tilsagn. Før der omdriften. Derfor opretholdes de udarbejdes et vådområdeprojekt udpegede VMP II områder. informeres lodsejerne grundigt. Både dem der ejer jord indenfor Byggeri og anlæg, der ikke projektområdet, og dem der ejer må tillades i et potentielt våd- jord omkring området. Det er på område, omfatter opførelse af baggrund af deres interesse, at bolig- og erhvervsbebyggelse, projektet fortsætter med udar- som ikke er erhvervsmæssigt bejdelse af en grundig forunder- nødvendigt for jordbruget. Det søgelse, der omfatter teknisk, 175 6.4 Råstofindvinding

Delmål Retningslinjer Amtets administration af råstof- 1. Råstofindvinding skal som hovedregel ske inden for de udlagte ressourcerne skal sikre: graveområder, der er vist på kort 6.4.1 og hovedstrukturkort • at udnyttelsen af råstoffer sker 1:100.000. ud fra en samlet vurdering, så samfunds-, natur-, og miljø- 2. Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væ- mæssige hensyn tilgodeses, sentligt. herunder hensynet til de geo- logiske interesseområder, 3. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding inden for de udlagte • at erhvervslivets behov for råstofinteresseområder (vist på samme kort som graveområder- råstoffer, både hvad angår ne), hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplan- mængde og kvalitet, imøde- mæssige interesser, og hvis der er en dokumenteret forekomst. kommes • at udnyttelsen af råstofferne 4. Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte og anvendelsen af grave- råstofinteresseområder og graveområder, når samfundsmæssige områderne, herunder andre interesser taler for det, når indvindingen har et begrænset om- aktiviteter, skal ske under fang, og når andre arealinteresser ikke taler imod. Det kan også hensyntagen til naboerne, ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers afsluttet • at renere teknologi og energi- areal. hensyn i udnyttelsen af råstof- ressourcerne fremmes, 5. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det pågældende • at eventuelle værdifulde rå- areal udnyttes fuldt ud, med mindre hensyn til andre interesser stoffer påvises, og viden om taler afgørende imod det. disse materialer formidles. 6. Regionplanens udlagte graveområder må ikke overgå til anden arealanvendelse, medmindre de pågældende forekomster er ud- nyttede, eller det påvises ved kvalitetsundersøgelser, at forekom- sterne på grund af materialernes karakter er uden interesse for Fakta erhvervsmæssig udnyttelse.

Råstofindvinding på land- 7. Arealer med forekomster af samfundsmæssig betydning må ikke jorden bliver reguleret af unødigt beslaglægges til andre formål, som kan hindre en senere en række love, der giver udnyttelse af forekomsterne. Dette gælder såvel udlagte som ikke udlagte arealer. Amtsrådet kan forlange, at råstofferne skal udnyt- amtsrådet og forskellige tes på sådanne arealer, inden de skal overgå til andre formål. myndigheder mulighed for at regulere eller helt hindre en 8. Nedknusning af genbrugsmaterialer og anlæg til stenknusning indvinding eller gennem sær- kan i visse tilfælde etableres i forbindelse med en råstofgrav. lige vilkår at kunne begrænse Afstandskrav til nærmeste bolig skal vurderes for hvert enkelt eventuelle skadevirkninger. tilfælde, og der skal stilles støjvilkår for den maksimale støjpåvirk- Ud over råstofloven kan der ning med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger. Se afsnit være tale om planloven, 5.1, retningslinje 3. landbrugsloven, skovloven, naturbeskyttelsesloven, vej-, 9. Tilladelse til råstofindvinding vil bl.a. forudsætte, at det kan doku- menteres, at forekomsten, der ønskes udnyttet, har en sådan ud- jernbane- og andre trafiklove, bredelse i horisontal og vertikal retning, at indvindingsmængden museumsloven, vandforsy- står i rimeligt forhold til det ansøgte. ningsloven og jordforure- ningsloven. De enkelte §§ er 10. Tilladelse til råstofindvinding vil bl.a. forudsætte, at kvaliteten af nærmere omtalt i Tillæg nr. forekomsten dokumenteres. 8 til Regionplan 2001-2013, Råstofplanlægning for sand, grus og sten.

176 177 Anbefaling 11. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggra- Amtsrådet opfordrer alle kom- vede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, muner og bygherrer til at sende ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skov, der ikke udgør no- så mange nedbrydningsmateria- gen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand, skal der ler til genbrug som overhovedet efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Efterbehand- muligt og at anvende nedknuste lingen skal samtidig søge at fremme en større artsrigdom. produkter, forbrændingsslagger og flyve/bundaske, når de kan 12. Ved gravning i økologiske forbindelser skal der efterbehandles til erstatte naturlige råvarer. naturformål. Ved efterbehandling skal alle økologiske forbindelser søges genskabt, og naturområder genskabes i samme omfang Redegørelse som de bortgravede. I Storstrøms Amt har vi en be- grænset ressource af sand, grus og sten. Vi producerer ikke så meget, som vi bruger, og har derfor behov for import og gen- brug af materialer. Vi importerer dels fra andre amter og dels sø- materialer.

Naturmaterialer kan strækkes længere, hvis man opblander dem med genbrugsmaterialer. Flere grusgrave har indret- tet områder, der anvendes til nedknusning, tilførsel af søma- terialer, opblanding, lager og salg. Hvis der bliver etableret et nedknusningsanlæg i forbin- delse med produktion af råstof eller med genanvendelse af bygningsmaterialer o.l. skal et sådant anlæg placeres mindst Særlige retningslinjer for kalk‑ og kridtindvinding 500 meter fra boligområder med 1. Uden for arealer med lovligt anmeldte rettigheder gives med mindre det forud bliver doku- nedenstående undtagelse ikke yderligere tilladelser til ind­ menteret, at det til enhver tid dragelse af arealer til kalk‑ og kridtindvinding. kan overholde de vejledende støjkrav (Miljøstyrelsens Hånd- 2. Undtaget fra bestemmelsen er begrænsede arealer til indvin- bog om Miljø og Planlægning). ding af jordbrugskalk til lokal forsyning.

Indberetninger til Danmarks 3. Tilladelse til inddragelse af nye arealer til kridtindvinding ved Statistik viser, at der er en relativ Stevns Kridtbrud vil kun kunne opnås inden for de udlagte gra- stabil produktion af materialer veområder. Der vil ikke blive givet tilladelse til inddragelse af i amtet og ud for amtets kyster. yderligere arealer til kridtindvinding ved Stevns Kridtbrud øst for En del af de materialer, som Hærvejen. bliver indvundet ved vore kyster, bliver landet i andre amter. Vi 4. Regionplanen tager primært hensyn til områder med anmeldte importerer altså bakkematerialer rettigheder og områder med allerede givne indvindingstilladel- og eksporterer sømaterialer. ser i området ved Fakse Kalkbrud. Nye arealer vil dog løbende kunne udlægges. Ved ressourcebevaringen skal der sigtes mod, Indvindingen af sand, grus og at anden arealanvendelse ikke hindrer en kommende, langsigtet sten har gennem en lang år- planlægning af indvindingen. række ligget meget stabilt på ca. 500.000 m3. Indvindingen 178 Særlige retningslinjer for indvinding af ler, bentonit og andre mebakker eller på smeltevands- materialekategorier sletter. Mange af disse landska- 1. Amtsrådet kan tillade åbning af nye graveområder, når andre for­ ber er både landskabeligt og hold ikke taler herimod. geologisk bevaringsværdige.

2. For de råstoffers vedkommende, der ikke er nævnt specielt i Åsene ved Stuby, Mogenstrup, retningslinjerne, vil der ved tillæg til regionplanen blive fastlagt Bårse og på Falster er alle blevet nærmere retningslinjer, når et behov eventuelt opstår. udnyttet intensivt over en meget lang årrække. Alle bærer kraftigt 3. Med hensyn til forekomsten af bentonit bør der tages særlige præg af menneskets aktivitet, ressourcehensyn til arealerne øst for det nuværende graveom- og de er flere steder helt eller råde nordøst for Rødbyhavn. Råstofinteresserne viger dog i for- delvist bortgravet. Dele af Mo- hold til de arealreservationer, der følger af en fast Femern Bælt genstrup Ås er blevet fredet for forbindelse. at sikre eftertiden dette smukke og geologisk set meget vigtige landskabselement. Flere af de få åsrester, der er tilbage på lands- varierer meget, afhængig af hvor Råstofefterforskning plan, ligger i Storstrøms Amt, og materialerne faktisk findes, og Amtet er forpligtet til at foretage de bør sikres for eftertiden. hvor der er et behov for råstoffer. råstofkortlægning på landjorden. Anlægsarbejder i de sjællandske Formålet er at øge kendskabet Kamebakkerne i området ved kommuner er større end i de lol- til forekomsternes placering og Myrup er allerede intensivt ud- landske kommuner og kræver mægtighed for at skabe et bedre nyttede, og det er tvivlsomt, om dermed flere materialer. Det er grundlag at planlægge på. De bakkerne i fremtiden kan levere også på Sjælland, at importen af kendte forekomster er udlagt i råstoffer i betydeligt omfang. Når grus fra naboamterne er størst. det omfang, det er skønnet an- dertil lægges, at en bortgravning På Lolland og Falster importerer svarligt i forhold til andre interes- af de resterende forekomster vil man hovedsageligt sømaterialer. ser. I takt med at arealerne bliver fratage området sit særpræg, be- gravet, opstår der behov for nye tyder det, at en råstofefterforsk- Behovet for sand, grus og sten undersøgelser, så forsyningen ning fremover bør henlægges til til byggeri og anlægsarbejder bliver sikret i fremtiden. andre dele af amtet. vil sandsynligvis være uændret Kortlægningen af råstoffer bliver fremover. En fast forbindelse koordineret med den efterforsk- Der findes kun få kendte overfla- over Femern Bælt er dog ikke ning, der sker for at kortlægge denære smeltevandssletter i am- medregnet i vurderingen, og de grundvandsmagasinernes sår- tet. På Lolland bidrager en ældre nødvendige råstoffer hertil skal barhed. smeltevandsslette ved Musse og skaffes fra andre kilder, da pro- Kettinge til råstofforsyningen. Der jektet ellers kan dræne alle am- Interesser, der hindrer er ingen aktuel viden om skjulte tets kendte ressourcer. råstofindvinding smeltevandssletter, dækket af Selv i et amt med betydelig moræneaflejringer. Indvindingen af kalk og kridt er knaphed på ressourcer er en ligeledes relativt stabilt. Produk- stor del af de arealer, hvor der I tunneldalene findes ofte værdi- tionen er fordelt på Fakse Kalk- findes råstoffer, friholdt for ind- fulde vandløb og søer, der er be- brud og Stevns Kridtbrud. Begge vinding. Visse landskabs- og skyttet af naturbeskyttelsesloven. områder har fået en fornyet rå- fuglebeskyttelsesinteresser vejer Herudover er det især værdifulde stoftilladelse i 2003. tungere end behovet for råstoffer. overdrev samt ekstremrigkær, Desuden findes en del råstof- der bliver prioriteret så højt, at de Indvindingen af ler er begrænset forekomster under amtets byer kan bremse en råstofindvinding. til få mindre graveområder på og militære arealer. Sjælland. Indvindingen af bento- De internationale naturbeskyt- nit er ophørt, men der er stadig Landskabs- og telsesområder omfatter nogle reserveret et større område ved steder potentielle råstofområder, Rødbyhavn, hvis der kommer øn- naturinteresser men også her er det vurderet, at sker om at genoptage projektet. Råstofferne sand, grus og sten de lokale råstoffer kan erstattes findes ofte i åse, tunneldale, ka- med produkter indvundet andre 179 jet og forekomsten er tilstrække- gere tilladelser. Det gælder også ligt belyst. ved grov eller gentagen overtræ- delse af lovgivningen i øvrigt. Kort 6.4.1 viser en oversigt over grave- og interesseområderne. Grave- og efterbehandlings- Kalk- og kridtudlæggene er planer beskrevet i Tillæg nr. 6 og 7 til Til enhver tilladelse til at grave Regionplan 2001 med tilhørende råstoffer hører en grave- og efter- VVM-redegørelser. Arealerne behandlingsplan. En graveplan omfattende sand, grus og sten er beskriver etape for etape, hvor- nærmere beskrevet i Tillæg nr. 8 dan gravningen skal foregå, og til Regionplan 2001, Råstofplan- hvordan pladsen bliver indrettet lægning. steder eller med genbrugsmate- med oplag og maskinpark. For- rialer. målet er dels at sikre en optimal Ansøgningen og hensigtsmæssig udnyttelse af Når der bliver søgt om gravetilla- Arealudlæg forekomsten og dels at sikre, at delse gennemgår og kontrollerer landskabet samt naboer og an- Der er forskellige bindinger på et amtet de relevante informationer dre i området bliver berørt mindst område, som er reserveret til ind- om ejerforhold, dokumentation muligt. Det er muligt at justere vinding af råstoffer. Gravetilla- for råstofforekomsten, forventet graveplanen i den periode, der er delser giver ejeren af et område produktion, maskiner og anlæg, givet tilladelse, hvis der er væg- ret til at indvinde råstofferne på brændstoftanke, mulige støv- og tige argumenter herfor. vilkår, som bliver fastsat af amtet. støjgener, evt. gravning under Alle arealer med eksisterende grundvand og afledning af spil- Planen for efterbehandling skal gravetilladelser er indeholdt i am- devand, opbevaring og bortskaf- fremme en fornuftig anvendelse tets graveområder. felse af affald, adgangsveje, af arealet efter endt råstofindvin- driftstider, efterbehandling og ding. For at sikre dette skal eje- Graveområder er arealer, hvor evt. ansøgning om modtagelse ren eller indvinderen deponere et der er en stor sandsynlighed af ren jord til efterbehandlingen. beløb, der er tilstrækkeligt hertil. for, at en forekomst kan udnyt- Sammen med de grene i for- tes. Der kan blive stillet krav om valtningen, som administrerer Amtet har oprettet følgegrupper i yderligere dokumentation af fore- anden miljø- og naturbeskyt- forbindelse med flere af de nyere komstens kvalitet og udbredelse. telseslovgivning, bliver kommu- gravetilladelser. Grupperne bliver Amtet vil som hovedregel give nen, museet og eventuelt andre nedsat med repræsentanter fra tilladelse på et sådant område, relevante instanser spurgt, om direkte berørte parter, især nabo- da der forud er foretaget en af- de har kendskab til problemstil- er og virksomhed. Det er tanken, vejning af interesser som eksem- linger, der skal belyses. at grupperne skal drøfte eventu- pelvis beskyttelse af grundvand, elle opståede problemstillinger, natur- og fredningsinteresser. En Amtet vurderer på grundlag af og som gravningen skrider frem, tilladelse i et graveområde vil af- alle de indhentede informationer, kan de påvirke den endelige hænge af det endelige projekt. om det er sandsynligt, at der kan udformning af efterbehandlin- gives en gravetilladelse. Alle rå- gen. Endelig kan gruppen være Interesseområder er arealer, stofansøgninger bliver derudover med til at justere anvendelsen af hvor der er sandsynlighed for vurderet i forhold til projektets området i den periode, der bliver at finde en forekomst, som kan virkning på miljøet (VVM-scree- indvundet råstoffer. udnyttes. Kendte interesser er ning). Lovgivningen regulerer, vurderet, men eventuelle konflik- hvilke råstoftilladelser, der skal Efterbehandlingen af råstof- ter er ikke altid afklaret. Desuden belyses i en VVM-redegørelse og områder skal ske til rekreative kan kendskabet til udbredelse og hvilke det ikke skal. formål, naturformål, ekstensiv kvalitet være mangelfuld, hvorfor landbrugsdrift eller ekstensiv der ofte vil blive stillet krav om en En råstoftilladelse kan tilbage- skov, der ikke udgør nogen yderligere dokumentation. Amtet kaldes, hvis der gentagne gange forureningsrisiko. I mange nye kan give tilladelse til at indvinde har været miljøproblemer i forbin- gravetilladelser bliver der tinglyst råstoffer i et interesseområde, delse med gældende eller tidli- forbud om fremtidig sprøjtning når eventuelle konflikter er afve- 180 og gødning på tidligere grave- ønsker at fremme adgangen til områder. Hvis der bliver gravet efterbehandlede arealer ved at under grundvand, skal området etablere stisystemer, hvortil der altid efterbehandles til natur eller er adgang efter Naturbeskyttel- rekreativ anvendelse. seslovens bestemmelser.

Det er amtets ønske at sikre, at Det er ikke tilladt at tilføre jord el- arealerne bliver retableret til glæ- ler lignende til nuværende og tid- de for kommende generationer. ligere råstofgrave. Enkelte gange Fortællende geologiske profiler bliver der givet dispensation, hvis skal bevares, ligesom en varieret det kan ske uden risiko for en naturtype med stor artsrigdom forurening af grundvandet, og skal sikres. Beplantninger skal hvis det ikke modvirker formålet være egnstypiske, og der skal med efterbehandlingen. om muligt etableres både lavvan- dede og dybe søer. Lavvandede søer tilgodeser padder, skygge- løse søer andefugle og søer med vildthegn større vildt. Desuden skal der om muligt efterlades skrænter til digesvaler. Amtet

181 6.5 Jordbrugs- og beskyttelsesområder

Delmål Retningslinjer De særlige natur- og kulturhi- 1. Jordbrugs- og beskyttelsesområder er udpeget og angivet på kort storiske, rekreative og land- 6.5.1 og hovedstrukturkortet i 1:100.000. skabelige værdier, der findes i jordbrugs- og beskyttelsesområ- ”Jordbrugs- og beskyttelsesområder” indeholder tre afgrænsnin- derne, skal bevares og forbed- ger, der dels afvejer hensynene til benyttelse og beskyttelse og res. dels afspejler, hvor der er særlige internationale forpligtelser: Redegørelse • Regionale naturbeskyttelsesområder (afsnit 6.5.1) Jordbrugs- og beskyttelsesområ- • Regionale friluftsområder (afsnit 6.5.2) og der er den del af det åbne land, • Internationale naturbeskyttelsesområder (afsnit 6.5.3). der er karakteriseret ved særlige landskabs- og naturværdier og 2. Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der som følge heraf også særlige kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier el- muligheder for friluftslivet. Den ler spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. største del af områderne er land- brugsarealer i almindelig drift, 3. Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt etablering af og er som landzonen generelt større rekreative eller tekniske anlæg må generelt ikke finde sted. forbeholdt jordbrugserhvervet. Dog med de begrænsninger der 4. Kun råstofindvinding, der efter en uddybende undersøgelse viser ligger i ovennævnte retningslin- sig at være af afgørende samfundsmæssig betydning, kan finde jer. Jordbrugs- og beskyttelses- sted, og kun hvis området efterbehandles, så områdets landska- områder omfatter 47 % af amtets belige-, natur- og kulturhistoriske værdier samt muligheden for landareal. friluftsliv tilgodeses.

De landskabselementer, der 5. Fritliggende og driftsmæssigt nødvendige anlæg i relation til jord- knytter sig til jordbrugs- og be- brugserhvervet skal tilpasses beskyttelseshensynene mest muligt. skyttelsesområder, kan kort ka- Samfundsmæssigt nødvendige anlæg i øvrigt kan kun tillades rakteriseres således: under hensyntagen til landskabs- og naturinteresserne og så vidt • Amtets lange og landskabeligt muligt efter kompenserende foranstaltninger. meget varierede kyst, inklu- sive lavvandede marine områ- 6. Landskabs- og naturværdier i Jordbrugs- og beskyttelsesområder der. skal sikres og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning, • Skovene og randzoner om- fredning og arealopkøb. Eksisterende værdier og indsatsen for at kring skovene, der oplevelses- bevare og forbedre disse skal løbende formidles gennem naturvej- mæssigt hænger sammen. ledning. • Ådale, sø- og lavbundsområ- der, der udgør landskabelige helheder og rummer relativt at være et stort potentiale for denne arealkategori været opdelt store andele af naturområder. naturgenopretning, herunder i “Regionale naturområder” og • Markante morænelandskaber, områder der grænser op til og “Regionale naturområder med f.eks. landskaber præget af forbinder arealer med beskyt- jordbrugsinteresser”, men uden dødis, åse eller lignende. tet natur. specifikke retningslinjer for hver af underkategorierne. Opdelin- De naturelementer, der knytter Afgrænsning af beskyttelses- gen er nu forladt og betegnelsen sig til jordbrugs- og beskyttelses- værdierne i Storstrøms Amt ændret til “Jordbrugs- og beskyt- områder, er: har udgangspunkt i en land- telsesområder”. • Vigtige enkeltforekomster el- skabsanalyse fra 1970’erne og ler koncentrationer af arealer i fredningsplanlægningen et tiår I nogle inddigningsområder med beskyttet natur i henhold senere. Til og med Regionplan (Bøtø Nor, Rødby Fjord, Vålse til naturbeskyttelsesloven. Det 2001 er områder med mange Vig og Svinø Nor) har mindre er moser, ferske enge, over- beskyttelsesinteresser blevet arealer hidtil været karakterise- drev, heder og strandenge. betegnet Regionale naturområ- ret som “Øvrige områder”. Dvs. • Områder, hvor der vurderes der. På hovedstrukturkortet har områder uden jordbrugs- og 182 183 beskyttelsesinteresser. Denne småvandhuller, der bl.a. omfatter Den del af de landskabelige arealkategori er udeladt i Regi- et stort antal tidligere mergel- beskyttelsesinteresser, der onplan 2005. I flere af de nævnte grave og vandingshuller spredt vedrører geologiske forhold, er områder er der i de senere år ud over agerlandet. behandlet nærmere i afsnit 6.8 påbegyndt naturgenopretnings- (geologiske interesseområder). projekter, og det vurderes derfor, En gennemgang og vurdering af Kulturhistoriske beskyttelsesin- at de hidtidige “Øvrige områder” status for den beskyttede natur teresser er beskrevet i afsnittene bør medtages som jordbrugs- og findes i “Naturredegørelse for 6.11 (Kirkeomgivelser) og 6.12 beskyttelsesområder. Storstrøms Amt”, der er udar- (Kulturmiljø). bejdet som bilag til Regionplan Den konkrete afgrænsning af 2005. jordbrugs- og beskyttelsesom- råder er derudover kun ændret Midlerne til at fremme det opstil- beskedent i forhold til “Regio- lede mål for jordbrugs- og be- nale naturområder” i Regionplan skyttelsesområder er: 2001. Det er sket i forhold til • planlægning og administration udlæg af mindre byarealer ved på baggrund af de tilhørende Nysted, Næstved, Karrebæk, retningslinjer, Nørre Alslev, Præstø, Kragenæs, • kanalisering af særlige til- Stubbekøbing og Skelby (se af- skudsmuligheder, f.eks. ved snit 2.2.2). udlæg af Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-om- Udpegningen af jordbrugs- og råder), anvendelse af amts- beskyttelsesområder supplerer lige naturforvaltningsmidler og i planlægning og administration • formidling af særlige værdier den beskyttelse af landskab og og muligheder, der er knyttet natur, der er gennemført i anden til disse områder. sammenhæng. Siden slutningen af 1920’erne er der foretaget en Ved administration af planlov del tinglyste naturfredninger i m.v. i jordbrugs- og beskyt- Storstrøms Amt, hvoraf mange telsesområder skal man være har landskabelige formål. I alt er opmærksom på at de særlige ca. 12.000 ha eller 3,5 % af am- naturkvaliteter i områderne ofte tets areal fredet. indebærer særlig sårbarhed. Det gælder f.eks. i forhold til næ- I henhold til naturbeskyttelseslo- ringsstofpåvirkning, særligt am- vens § 3 er moser, ferske enge, moniaknedfald i naturtyper, hvis heder, overdrev og strandenge naturlige tålegrænse allerede er over en kvart hektar beskyttet langt overskredet. mod tilstandsændringer. Det samme gælder vandhuller og Staten har forud for revisionen søer over 100 m² samt tidligere af Regionplan 2005 opfordret udpegede vandløb. Storstrøms amterne til at gennemføre en Amt hører til de landbrugsmæs- natur(kvalitets)planlægning, der sigt mest intensivt udnyttede værdisætter den eksisterende egne af Danmark og har som natur, udarbejder målsætninger følge heraf betydeligt mindre be- for hvert kvalitetsniveau og udpe- skyttet natur end gennemsnitligt ger potentiel natur. Udvalget for for danske amter (4,4 % mod Teknik og Miljø i Storstrøms Amt 9,3 %). Som hovedregel er den har besluttet, at en sådan na- beskyttede natur indeholdt i jord- turkvalitetsplanlægning skal på- brugs- og beskyttelsesområder. begyndes frem mod Regionplan En undtagelse er de beskyttede 2009. Arbejdet hermed vil blive koordineret med naboamterne. 184 6.5.1 Regionale naturbeskyttelsesområder

Delmål Retningslinjer At bevare og forbedre områder 1. Regionale naturbeskyttelsesområder er udpeget og vist på hoved- med særligt sårbare og sjældne strukturkortet i 1:100.000. naturtyper, dyre- og plantearter, uforstyrrede landskaber og kul- 2. I ”Regionale naturbeskyttelsesområder” gælder retningslinjerne for turhistoriske værdier. jordbrugs- og beskyttelsesområder med følgende skærpelser: Redegørelse 3. Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændrin- ger af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets Regionale naturbeskyttelses- beskyttelsesstatus. Kan anlægget eller aktiviteten ikke etableres i områder udgør kerneområder i fuldt omfang uden nogen form for gene for området, skal der hen- jordbrugs- og beskyttelsesom- vises til områder uden særlige beskyttelseshensyn. råderne, hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser er 4. Der må ikke etableres større rekreative anlæg og aktiviteter. Eksi- koncentreret. Amtets natur har sterende aktiviteter kan ikke udvides. Mindre støttepunkter for det været præget af menneskelig almene uorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det aktivitet gennem århundreder, kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet. og meget væsentlige kulturmiljø- interesser er derfor også repræ- 5. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold skal det senteret. Beskyttelsesretningslin- først vurderes, om et projekt medfører øget næringsstofpåvirkning jerne er generelt en skærpelse af naturtyper og arter, hvis tålegrænse er overskredet. Herefter af dem, der gælder for jordbrugs- skal det vurderes, om der vil være behov for en tilpasning af pro- og beskyttelsesområder. jektet for at undgå øget kvælstofpåvirkning, eller om ansøgningen skal indstilles til VVM. (Se retningslinje 4 i afsnit 6.1). Naturarealerne i de regionale naturbeskyttelsesområder er som hovedregel beskyttet gen- nem naturbeskyttelseslovens § 3. Mange er desuden beskyttet fremtid i forbindelse med en ræk- af tinglyste naturfredninger, og ke forestående registreringer i det samtlige landarealer i de interna- åbne land (Natura 2000-plan - se tionale naturbeskyttelsesområder afsnit 6.5.3 - Vandplan, naturkva- (se afsnit 6.5.3) er medtaget i litetsplanlægning, landskabsana- områdetypen. Formålet med ud- lyse og kulturmiljøregistrering). pegningen af de regionale natur- beskyttelsesområder er at sikre, Udover eksisterende bevarings- at planlægning og administration værdier i de regionale naturbe- af planlovens bestemmelser i det skyttelsesområder er der også åbne land virker sammen med store potentielle naturværdier i den beskyttelse og de mange be- områderne. Amtsrådet anbefaler varingsinteresser, der gælder for derfor kommunerne at inddrage disse områder. dette udviklingsperspektiv i plan- lægning og administration. Der vil ofte i den enkelte admini- strative afgørelse kunne hentes Afgrænsningen af de regionale belæg hos amtet for de eksiste- naturbeskyttelsesområder er rende bevaringsværdier på en uændret i forhold til Regionplan konkret lokalitet. Det er dog amts- 2001, hvor de kaldtes ”Særlige rådets vurdering, at der også er regionale naturbeskyttelsesom- mange endnu udokumenterede råder”. bevaringsværdier i de regionale naturbeskyttelsesområder. Det er forventningen, at disse vil blive kortlagt indenfor en overskuelig 185 6.5.2 Regionale friluftsområder

Delmål Retningslinjer I regionale friluftsområder skal 1. Regionale friluftsområder er udpeget og angivet på hovedstruktur- der ske en udvikling af befolk- kortet i 1:100.000. ningens muligheder for friluftsliv uden at områdernes naturvær- 2. Nye rekreative anlæg eller aktiviteter kan kun ske i det omfang, de dier forringes. ikke forringer områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundla- get for områdernes rekreative værdi.

3. Ved ændring eller placering af nye anlæg eller aktiviteter i områ- derne skal det sikres, at befolkningens naturbaserede rekreative interesser ikke forringes.

Redegørelse for at understrege den sam- De regionale friluftsområder er menhæng, der er med hensyn til udpeget i forbindelse med fred- rekreativ udnyttelse. ningsplanlægningen i 1980’erne. Udpegningen tager udgangs- Afgrænsningen af de regionale punkt i områder, hvor landskab friluftsområder vil blive juste- og natur rummer store oplevel- ret i kommende regionplaner i sesværdier og ikke er for sårbar forhold til den nyeste viden om overfor rekreativ udnyttelse. Det karakteren af amtets naturkvali- gælder f.eks. en stor del af am- teter. Dette vil i særlig grad blive tets skovområder og de badeeg- aktuelt i forbindelse med den nede kyststrækninger. kommende Natura 2000-plan- lægning. Der hvor sommerhusområder ligger i tilknytning til regionale friluftsområder, er de afgrænset som en del af friluftsområderne

186 6.5.3 Internationale naturbeskyttelsesområder

Delmål Retningslinjer Der skal sikres og genoprettes 1. Internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget og vist på en gunstig bevaringsstatus for kort 6.5.3.1 og på hovedstrukturkortet i 1:100.000. de naturtyper og arter, som de internationale naturbeskyttelses- 2. I de internationale naturbeskyttelsesområder gælder retningslin- områder er udpeget for. jerne for jordbrugs- og beskyttelsesområder med de skærpelser, der fremgår af retningslinje 6.5.3 a – e. Redegørelse Danmark er som medlem af EU 3. I de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke: omfattet af 2 direktiver, der har til formål at bevare europæisk na- a. udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, tur, og som skal bidrage til, at EU efterlever internationale naturbe- b. planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af ser- skyttelsesaftaler (Bern-konven- vicestationer, materialepladser og lign., tionen og Rio-konventionen). c. planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikan- Som konsekvens af EF-fugle- læg, tekniske anlæg og lignende, f.eks. flyvepladser, jernbaner, beskyttelsesdirektivet blev der i havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vind- 1983 (endeligt i 1994) udpeget mølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for depone- 12 fuglebeskyttelsesområder i el- ring, ler med tyngdepunkt i Storstrøms Amt. Hertil kommer 3 områder d. udlægges nye områder til råstofindvinding på land, eller med tyngdepunkt i Vestsjæl- lands Amt, der strækker sig ind e. træffes amtslige afgørelser i henhold til planloven, naturbeskyt- i Storstrøms Amt. Udpegnings- telsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og vand grundlaget var 10 ynglefuglearter forsyningsloven, der kan indebære forringelser af områdernes og 13 arter af vandfugle, som naturtyper eller levesteder for arterne, eller kan medføre for forekommer i store antal på træk styrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områ eller overvintrende. Der er udpe- derne er udpeget for. get ca. 150.400 ha i Storstrøms Amt, overvejende lavvandede 4. I de internationale naturbeskyttelsesområder kan der planlægges kystområder. for foranstaltninger, der vil medføre forbedringer af naturforholde- ne i området. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse I 1998 og 2003 blev der på med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttel- grundlag af EF-habitatdirektivet sesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, udpeget 23 habitatområder i eller dispensation eller godkendelser, der vil kunne påvirke et interna- med tyngdepunkt i Storstrøms tionalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af af- Amt (plus 3, der strækker sig gørelsen, at det ansøgte eller planlagte ikke indebærer forringelse ind i amtet). Udpegningen skete af naturtyper og levesteder for arterne i området eller medfører i dette tilfælde ud fra forekomst forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områ- af forskellige naturtyper (46, det er udpeget for. hvoraf 5 marine) og udvalgte arter “af fællesskabsbetydning”, 5. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold skal hvis bevaring fordrer udpegning det først vurderes, om et projekt medfører øget næringsstofpåvirk- af særlige bevaringsområder. ning af naturtyper og arter, hvis tålegrænse er overskredet. Her- Der er udpeget ca. 152.600 ha efter skal det vurderes, om der vil være behov for en tilpasning af i Storstrøms Amt, heraf 21.740 projektet for at undgå øget kvælstofpåvirkning, eller om ansøgnin- ha på land - svarende til 6,4 % af gen skal indstilles til VVM. (Se retningslinje 4 i afsnit 6.1). amtets landareal.

Der er et meget stort arealsam- menfald mellem fuglebeskyttel- ses- og habitatområderne, som tilsammen kaldes for “Natura 187 188 Fakta 2000 områder” eller “Internatio- områderne. Indsatsprogrammet nale naturbeskyttelsesområder”. kan også omfatte natur uden for Den sidste betegnelse dæk- Natura 2000 områderne, i det Bekendtgørelse nr. 477 af 7. ker også de i 1977 udpegede omfang det er nødvendigt for at juni 2003 med senere æn- Ramsarområder, der havde opfylde målsætningen i disse. dringer (bekendtgørelserne beskyttelse af vandfugle som sit nr. 902 og 1076) fastlæg- vigtigste formål. Ramsarområ- De internationale naturbeskyt- ger afgrænsningen af de tre derne er helt indeholdt i fugle- telsesområder er for landarealer- beskyttelsesområderne. jf. boks områdetyper, der tilsam- nes vedkommende indeholdt i de side 190. ”Regionale naturbeskyttelsesom- men udgør de internationale råder”. naturbeskyttelsesområder. Den overordnede målsætning for Bekendtgørelsen regelsætter de internationale naturbeskyt- De naturtyper og arter, som derudover planlægning og telsesområder er at sikre og gen- er udpegningsgrundlag for ha- administration i tilknytning oprette en “gunstig bevarings- bitatområderne, er opført på til områderne. status” for de arter og naturtyper, direktivets bilag I og II. Derud- som områderne er udpeget for. over indeholder direktivet krav Lov om miljømål af 17. de- Det betyder i praksis, at udbre- om streng beskyttelse af en cember 2003 påbyder amts- delsesområder og bestandsstør- række arter – på bilag IV - uden relser skal være stabile eller i rådene hvert 6. år og første tilknytning til særlige beskyttel- fremgang. sesområder. Eksempelvis er der gang i 2009 at udarbejde forbud mod at beskadige eller en Natura 2000-plan for de Målsætningen skal nås gennem ødelægge arternes yngle- og ra- internationale naturbeskyt- Natura 2000-planlægning. Den steområder. Det betyder, at den telsesområder på land og i første Natura 2000-plan skal en- planlæggende myndighed, eller de kystnære vandområder (i deligt vedtages i december 2009. den myndighed, der giver tilla- skovene og på havet er staten Det konkrete indsatsprogram vil delse, dispensation eller godken- ansvarlig for Natura 2000- bestå af de virkemidler, som am- delse, er forpligtet til at varetage planlægning). tets naturforvaltningsindsats be- et generelt hensyn til disse arter nytter i dag: pleje, ekstensivering indenfor deres naturlige udbre- af drift, naturgenopretning m.v. - delsesområde. Natura 2000-planen skal målrettet i forhold til Natura 2000 bestå af en basisanalyse (kortlægning og tilstandsvur- dering for habitatnaturtyper og -arter, der udføres 2004 + 2005), målsætning for natur- tilstanden i de internationale naturbeskyttelsesområder og et indsatsprogram, der beskri- ver hvordan de fastsatte mål opnås.

Lov om naturbeskyttelse af 25. maj 2004 fastlægger ad- ministrationsgrundlaget for gennemførelse af indsatspro- grammet i Natura 2000 om- råderne. Desuden suppleres den gældende § 3 beskyttelse, bl.a. ved anmeldepligt for en række aktiviteter, der kan skade bevaringsstatus for ar- ter og naturtyper. 189 Internationalt Ramsar- Fugle- Habitat- naturbeskyttelses- område beskyttelses- område område område 149 Tryggevælde Ådal (hovedsagelig i Roskilde H132 Amt) 161 (inkl. H142 i Nielstrup Sø F101 Vestsj. Amt) 162 Kysten vest for Klinteby (lille del af R19 F96 H143 beskyttelsesområde i Vestsjællands Amt) 163 Holmegårds Mose F91 H145 Rådmandshave H146 Suså og Slagmosen H194 Tystrup-Bavelse Sø F93 167 Skove ved Vemmetofte F92 H144 168 Ulvsund og Grønsund F84 H147 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved R22 F89 Nor 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og R20 F81 H148 Knudshoved Odde 170 Kirkegrund (marint område vest for Dybsø H149 Fjord) 171 Klinteskoven F90 H150 Klinteskov Kalkgrund (marint område udfor H207 klinten) 172 Lekkende Dyrehave H151 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland R21 F85 H152 Guldborgsund F86 Bøtø Nor R25 F82 Hyllekrog-Rødsand F83 174 Maltrup Skov H153 175 Horreby Lyng H154 Listrup Lyng H252 176 Krenkerup Haveskov H155 177 Maribosøerne R24 F87 H156 178 Halsted Kloster Dyrehave H157 179 Nakskov Fjord og Inderfjord R23 F88 H158 180 Stege Nor H179 181 Oreby Skov H180 182 Holtug Kridtbrud H183 183 Busemarke Mose og Råby Sø H192 206 Stevns Rev (marint område udfor Stevns Klint) H206 208 Bøchers Grund (marint område syd for Møn) H208

Internationale naturbeskyttelsesområder i Storstrøms Amt

190 6.6 Økologiske forbindelser

Delmål Retningslinjer Muligheden for dyre- og plante- 1. Økologiske forbindelser er udpeget og vist på hovedstrukturkortet arters spredning mellem jord- i 1:100.000. brugs- og beskyttelsesområder skal forbedres via økologiske 2. Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økolo- forbindelser. Naturandelen af giske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås, eller place- arealet i de økologiske forbindel- res så spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor trafikforbindel- ser skal øges. ser udfra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser økologiske forbindelser, skal der indbygges afværgefor- Redegørelse anstaltninger i form af faunapassager. Et af de forhold, der har stor be- tydning for at bevare og fremme 3. Kvaliteten af de økologiske forbindelser skal forbedres i overens- naturkvaliteten i det åbne land, stemmelse med målsætningen gennem naturpleje, naturgenopret- er graden af sammenhæng mel- ning og tilskud til miljøvenlig drift. lem de enkeltvis ofte ret små naturområder og dermed spred- ningsmuligheden for planter og dyr. Dette er årsagen til at, regi- onplanerne på statsligt initiativ siden 1997 har medtaget økolo- giske korridorer eller forbindelser.

Økologiske forbindelser er lin- Målene for de økologiske for- jeformede udpegninger, der bindelser skal fremmes ved følger ådale og andre topografisk restriktiv efterlevelse af ovenstå- naturlige ledelinjer. De fremtræ- ende retningslinjer samt ved at der på hovedstrukturkortet som fremme naturandelen i forbin- rastede bånd med samme farve delserne. Sidstnævnte kan ske som jordbrugs- og beskyttelses- ved at udlægge SFL-områder og områder. Den rastede signatur ved at målrette amtslige midler henviser til, at de økologiske til naturpleje og -genopretning i forbindelser ikke er konkret ud- disse områder. Derudover kan pegede i bredden. Det må i den naturforvaltningsmidler anvendes enkelte sag vurderes, hvor bred til at fjerne fysiske barrierer for en korridor der skal håndhæves planters og dyrs spredning ad de for at indfri formålet med udpeg- økologiske forbindelser. ningen. De økologiske forbindelser rum- I de økologiske forbindelser er mer hovedsagelig, men ikke ude- det særligt betydningsfuldt, at lukkende, potentiel natur. det eksisterende mønster af grøf- ter, levende hegn og diger be- vares og udbygges. Tilsvarende har udlæg af ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer m.v. betydning.

De økologiske forbindelser er revideret et enkelt sted i forhold til Regionplan 2001, nemlig ved motorvejsanlægget øst for Saks- købing.

191 6.7 Regionale naturparker

Delmål Retningslinjer At sikre og forbedre natur-, kul- 1. Søgeområder for regionale naturparker er angivet på kort 6.7.1. tur- og landskabsværdier samt mulighederne for undervisning 2. Etablering af en samlet udviklingsplan for en regional naturpark og friluftsliv i de regionale natur- med en specificeret målsætning for området skal ske i form af et parker. regionplantillæg.

At bidrage til udvikling i regionen og lokalområdet, herunder øge interessen for friluftsliv som en del af det sundhedsfremmende Jo flere interesser, der kommer naturpark Maribosøerne”. Amts- arbejde. til udtryk og jo flere midler, der rådet foreslår at erfaringerne fra investeres i et givet område, Maribosøerne i første omgang jo større bliver behovet for ko- søges nyttiggjort i de områder, Redegørelse ordinering og planlægning. der fremgår af Kort 6.7.1., men I Storstrøms Amt findes en Dette behov forstærkes med de andre større indsatsområder vil række større sammenhængende forestående strukturændringer, også kunne komme på tale. De områder med meget væsentlige idet naturforvaltning bliver en foreslåede regionale naturparker natur-, kultur- og landskabsvær- kommunal opgave og de større har i første omgang ikke en fast dier. Det er områder med egns- indsatsområder oftest omfatter afgrænsning. Der arbejdes med karakteristiske og uforstyrrede mere end én kommune. “søgeområder” indenfor hvilke, landskaber, med en koncentra- der eventuelt kan være et eller tion af sjældne og sårbare dyre- I Regionplan 2005 introduceres flere kerneområder med hensyn og plantearter, med mange be- Regionale Naturparker som en til bevaringsinteresser. varingsværdige kulturmiljøer og model for det fremtidige arbejde. med et stort potentiale for frilufts- Etablering af en regional natur- I de seneste år er naturpleje liv, herunder turisme. Områderne park har som nøgleforudsætning, blevet en selvstændig landbrugs- rummer store arealer i almindelig at der udarbejdes en samlet plan mæssig målsætning, bl.a. gen- landbrugs- og skovbrugsmæssig for forvaltning af områdets eksi- nem udnyttelse af MVJ-ordnin- drift, dvs. at der også er væsent- sterende og potentielle værdier gerne og udvikling af naturplaner lige interesser knyttet til primæ- med afbalancering af benyttelse på bedriftsniveau - parallelt med rerhverv i områderne. og beskyttelse. Så vidt muligt i amternes naturindsats. Ideen form af et regionplantillæg – el- med de Regionale Naturparker Amtsrådet har investeret en ler, med den ny struktur, et kom- er at skabe en synergi mellem betydelig del af de midler, der muneplantillæg. Processen er private og offentlige projekter, de seneste 15 år har været til derudover kendetegnet ved: som det er lykkedes omkring rådighed for overvågning af flora Maribosøerne, hvor alle visioner- og fauna, naturgenopretning, na- • Lokal medvirken og frivilligt ne i den 10-årige udviklingsplan, turpleje, naturformidling og pro- samarbejde mellem lodsejere, der blev politisk vedtaget i 1994, jekter omkring friluftsliv, inden for brugergrupper, berørte kom- i dag er realiseret. disse områder, der undertiden er muner, interesseorganisatio- blevet benævnt ”større indsats- ner m.v. Koordinering af den samlede områder”. De grønne organisati- • Tilknytning af en naturvejleder/ plejeindsats i områderne er et oner i regionen har et tilsvarende -vejledningsfunktion. af felterne, hvor natur- og land- fokus på områderne, og i de • Udbygning af faciliteter til fri- brugsinteresser spiller sammen. seneste år er der taget væsent- luftsliv og formidling, f.eks. et Målsætningen kan f.eks. være lige initiativer for benyttelse og naturcenter. at forbinde små og spredte beskyttelse af områderne blandt naturområder. Reducerede be- lodsejere, støttet af landboorga- Storstrøms Amt har arbejdet stande af dyr og planter i opdelte nisationerne. Mest iøjnefaldende med en model for regionale naturområder er mere udsatte er det prisbelønnede projekt på naturparker siden 1991, hvor for at uddø pga. tilfældige hæn- Sydsjælland ”Landbrugets Na- der blev udgivet en 10-årig be- delser eller indavl, og små na- turplan for Køng Sogn”. varingsplan for “Den regionale turområder er mere udsatte for

192 193 særpræg”. Da Wilhjelmudvalget i efteråret 2001 konkluderede: “Danmarks natur har brug for en samlet indsats”, var fokus flyttet fra landskabelige værdier til den negative udvikling for den biolo- giske mangfoldighed.

En af Wilhjelmudvalgets kon- krete anbefalinger var at etablere seks nationale naturområder for at sikre sjældne og truede arter og bedre sammenhæng mellem arealer med natur og halvkultur (enge, overdrev, heder mv.) i et større område. Høje Møn blev foreslået som ét af seks områ- der, hvor større offentlige eller fondsejede arealer kunne udgøre kerneområder i den endelige udpegning.

I foråret 2003 blev et ikke nær- mere afgrænset område på det østlige Møn udpeget som et af syv pilotprojekter for det, som miljøministeren besluttede skulle hedde en nationalpark. De øv- rige lokaliteter er Lille Vildmose, havet ved Læsø, Mols Bjerge, ”Kongernes Nordsjælland”, Thy og Vadehavet.

Frivillighed og borgerinvolvering er fra starten blevet formuleret som bærende værdier i pilotpro- jekterne. På Møn har arbejds- grupper med et stort antal frivilli- ge i pilotprojektperioden bidraget med at kortlægge interesser, værdier og udviklingsmuligheder påvirkning med næringsstoffer, Pilotprojekt for natur, landskab, geologi, kul- sprøjtemidler eller andet fra om- Nationalpark Møn turmiljø, jordbrugserhverv, turis- me, friluftsliv m.v. Den fremtidige givelserne. Naturparkbegrebet er ikke nyt. I status for området afventer nu 1960’erne anbefalede den davæ- national lovgivning og udpegning Helhedsplanlægning for re- rende naturfredningskommission af en eller flere nationalparker. gionale naturparker vil samtidig at oprette naturparker, nemlig være en vigtig forudsætning for “større, egnskarakteristiske land- at skaffe økonomiske midler gen- skaber, hvis sikring kan bevare nem projektstøtteordninger m.v. en egns eller en hel landsdels

194 6.8 Geologiske interesseområder

Delmål Retningslinjer Der skal tages hensyn til de geo- 1. Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale Geologiske logiske interesser. Interesseområder eller Regionale Geologiske Interesseområder Geologiske lokaliteter skal be- og vist på kort 6.8.1, skal der tages særlige hensyn til geologien. vares til brug for forskning og Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning m.v., formidling. som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført på Det skal tilstræbes, at værdifulde en andre lokaliteter og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes geologiske profiler bliver tilgæn- et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis det ikke ødelægger gelige for offentligheden. de geologiske interesser.

2. Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale om åse, dale, bakker, sletter, kyst- områder og deres sammenhænge.

3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med geologiske interesser skal der tages særlige hensyn til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det er muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne bliver vedligeholdt efter endt råstofgravning.

4. Områder, som rummer geologiske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for skovrejsning.

Redegørelse På samme måde, som Stor- Landskaber med varierende strøms Amt søger at sikre geologiske formationer har stor adgangen til kystområder, na- betydning for vores oplevelse turområder og kulturværdier, af og forståelse for, hvordan skal adgangen til de geologiske landskabet oprindeligt er ble- værdier sikres. Tilgængeligheden vet dannet. Mange geologiske og udbyttet kan medvirke til at landskabsdannelser er samtidig øge den rekreative værdi, der meget iøjnefaldende, og har stor også er i de geologiske interes- landskabelig værdi. seområder.

Presset på de geologiske inte- Interesseområderne er geologi- resseområder er stadigt stigende ske områder, der har fundamen- Fakta i forbindelse med byudvikling, tal betydning for forståelsen af etablering af større vejanlæg, Danmarks geologiske udvikling. skovtilplantning, råstofindvin- Det vil sige, at de har særlig Sammen med planloven dan- ding, kystsikring mv. Kystsikring betydning for forskning og un- ner naturbeskyttelsesloven bør f.eks. undgås, hvor et Natio- dervisning. For adskillige af om- grundlag for at beskytte nalt Geologisk Interesseområde råderne gælder, at det ikke kun de naturvidenskabelige og består af et kystprofil. er nationale interesser, der er undervisningsmæssige be- De geologiske interesser er lige tale om, men at områderne også varingsværdier i det åbne som andre landskabsinteresser har betydning for den internatio- sårbare over for råstofindvinding, nale forskning og undervisning land, herunder de geologiske jf. UNESCO’s initiativ om global værdier. Ligeledes stiller opførelse af bygninger, vindmøl- ler, master, skovrejsning osv. udpegning af særligt værdifulde råstofloven krav om, at der Nogle anlægstyper er i dag så geologiske lokaliteter. skal tages hensyn til de geo- store, at de påvirker landskabet logiske værdier. markant, og de kan virke domi- nerende på stor afstand. 195 196 I regionplanen er der udpeget en Som registreringen skrider frem, I 2003 har Møns Amatørgeolo- række geologiske interesseom- kan der ved revision af region- giske Forening ved hjælp af na- råder: planen ske en justering mellem turforvaltningsmidler udarbejdet • En række lokaliteter i Stor- de områder, der er udpeget in- en folder, der fortæller den kom- strøms Amt har særlig stor den for de forskellige kategorier. plicerede historie om dannelsen værdi for forståelsen af hele En lokalitet kan altså ændre sta- af en hatformet bakke. Der bliver Danmarks geologi. De er in- tus fra LGI til RGI og omvendt. løbende arrangeret grønne ture deholdt i den statslige udpeg- Lokaliteterne i hver gruppe skal til lokaliteten, og Møns Amatør- ning fra 1984, "Nationale Ge- vurderes og behandles individu- geologiske Forening tilser frem- ologiske Interesseområder", elt. over Præstebjerg Grusgrav bl.a. NGI. Nogle af områderne er for at vurdere plejebehovet. unikke på verdensplan, og har Et eksempel international betydning. Et af Præstebjerg ved St. Damme på dem er Stevns Klint. Møn er udpeget som Regionalt • Lokaliteter, der er vigtige for Geologisk Interesseområde. beskrivelsen af landskabets Præstebjerg er et eksempel dannelse i Storstrøms Amt, og på samspillet mellem geologi, som ikke er omfattet af den historie og engagement i lokal- statslige udpegning, er udpe- området. I løbet af de første år get til Regionale Geologiske efter grusgravningen standsede, Interesseområder, RGI. Det vil begyndte skrænterne at skride være muligt at finde tilsvaren- ned og gro til. I 2002 er det ned- de geologiske informationer skredne materiale blevet bort- andre steder i Danmark, hvor- gravet. Nu kan man igen se de for områderne ikke er enestå- lodretstående lag, der er et sær- ende på samme måde som kende for den hatformede bakke. NGI. Ikke des mindre har RGI Arbejdet er sket i samarbejde stor geologisk værdi, da de er med den lokale amatørgeolo- med til at øge forståelsen for giske forening og Østsjællands det landskab, som danner de Museum. fysiske rammer for Storstrøms Amt. Albuen på Vestlolland og Nyord ved Møn er eksempler på RGI. • Lokale Geologiske Interes- seområder, LGI fortæller en geologisk historie, og er med til at øge muligheden for at opleve og forstå de geologi- ske processer, som tidligere har udspillet sig, og som sta- dig foregår i dag. Mange LGI -områder er kun sparsomt beskrevet. Mange klinter ved Falsters østkyst er omfattet af LGI.

197 6.9 Større uforstyrrede landskaber

Delmål Retningslinjer Større sammenhængende land- 1. Større uforstyrrede landskaber er udpeget og vist på kort 6.9.1. skaber i amtet skal friholdes for tekniske anlæg, der visuelt og 2. Etablering af større tekniske anlæg må ikke finde sted i områ- støjmæssigt påvirker oplevelsen derne. Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis tillades, af landskabet. hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering uden for områderne og da kun under skyldig hensyntagen til de land- skabelige interesser.

3. Udtjente, større tekniske anlæg skal ikke tillades genetableret inden for områderne.

4. Områderne udlægges som vindmøllezone I (se afsnit 5.8, ret- ningslinje 7).

Redegørelse Storstrøms Amt har i tidligere regionplaner udpeget to områder Den teknologiske udvikling har som større uforstyrrede landska- sat sig spor i landskabet i en ber. Det er Smålandsfarvandet grad, så vi i dag har svært ved at med de nære kystområder (Ca. finde større sammenhængende 187 km² på land) og det sydlige områder, der er relativt upå­ Midtlolland med kystområdet in- virkede rent fysisk, støjmæssigt denfor Hyllekrog (Ca. 223 km² på eller visuelt. Staten har tidligere land.). Begge områder lever op opfordret amterne til at udpege til udpegningskriteriet med und- større uforstyrrede landskaber og tagelse af forekomsten af nogle beskytte disse mod fremtidig for- få enkeltstående vindmøller. Når styrrelse ved hjælp af retningslin- de nuværende møller er slidt ned jer i regionplanen. Det er stadig og taget ud af produktion, vil der i statens interesse at opretholde ikke kunne opstilles nye. og bevare disse udpegede om- råder. I forhold til Regionplan 2001 er der medtaget et nyt, større ufor- Større uforstyrrede landska- styrret landskab, nemlig i områ- ber defineres som områder på det ved Tystrup-Bavelse Søerne. mindst 100 km², der er upåvir- Vestsjællands Amt har tidligere kede af større tekniske anlæg udpeget et område på 169 km² med nationale eller regionale grænsende op til søerne fra vest funktioner. Det kan være motor- og nord. Med den nye udpegning veje, jernbaner, større byer/fe- er det samlede område på 207 riebyer, campingpladser på over km². 350 enheder, lufthavne, marinaer med plads til mindst 350 både, vindmølleparker, større enkelt- stående vindmøller, store tele- master og el-ledninger, forlystel- sesparker, idrætsanlæg, større råstofgrave o.l.

198 199 6.10 Kystnærhedszonen

Faktaboks Retningslinjer 1. I kystnærhedszonen, der er vist på kort 6.10.1 og på hovedstruk- turkortet i 1:100.000, kan der kun inddrages nye arealer i byzone Regionplanen skal indeholde og planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig plan- regionale retningslinjer for lægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokali- kystnærhedszonen. Kystnær- sering. hedszonen er i princippet en 3 km bred zone langs alle 2. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der findes amtets kyster. Zonen varierer i eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye area- i bredde efter forholdene ler inddrages til byvækst. i kystlandskaberne. Mens 3. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i land- kystnærhedszonen er en zone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis planlægningszone, er kyst- bag eksisterende bebyggelse. arealerne indenfor den 300 m brede strandbeskyttelseslinje beskyttet mod ny bebyggelse Delmål rende by- eller ferieområder. og indgreb i natur og landskab. Kysternes benyttelse og beskyt- • Ved nye arealudlæg skal der telse sikres gennem en hel- tages afgørende hensyn til Kravene til planlægningen i hedsorienteret planlægning af natur- og miljøinteresserne kystområderne er uddybet i de enkelte kystområder. Amtets og til offentlighedens mulig- Miljøministeriets udgivelser: kystområder skal søges friholdt hed for adgang til kysterne. ”Overblik over statslige in- for bebyggelse og anlæg, der Forholdene skal så vidt muligt ikke er afhængig af en kystnær forbedres. teresser i regionplanrevision placering. • Der udlægges generelt ikke 2005” samt ”Delbetænkning arealer til mere end 12 års om planlægning i kystnær- Strategier for byudvikling. Men af hensyn hedszonen”. kystzoneforvaltning til udviklingen i de erhvervs- svage dele af amtet bibehol- I det følgende opridses strategier EU Rådet og EU parlamentet des en valgmulighed i udlæg for planlægningen af kysterne af arealer til turistformål. har den 30. maj 2002 hen- i Storstrøms Amt. Strategier for stillet til medlemslandene at benyttelse og beskyttelse er Havvindmøller: gennemføre integreret kyst- konkretiseret for 12 delområder • Placeringer af vindmøllepar- zoneforvaltning (forkortet af kysten, der er afgrænset efter ker på havet skal ske under til ICZM, Integrated Coastal kystens overfladekarakter. hensyn til bl.a. den visuelle Zone Management). Der skal virkning, biologiske interesser Strategierne skal ses i sammen- ses på alle anvendelser af og hensynene til den naturlige hæng med de mere specifikke kysten og det nære havmiljø. kystudvikling. Kystområderne skal behand- retningslinjer i afsnittene om ferie- og fritidsanlæg, friluftsliv, les på baggrund af en strategi Turistudvikling og friluftsliv: tekniske anlæg, arealudlæg til • Muligheder for nye turistanlæg for kysternes økosystemer, byudviklingsformål samt natur opretbeholdes ved de natur- som giver en bæredygtig og vandmiljø. Arealanvendelsen mæssigt mest robuste kyst- bevaring og udvikling af ky- og beskyttelseshensyn fremgår strækninger. stressourcerne på land og til af hovedstrukturkortet. På grund • Ved de naturmæssigt mere føl­ vands. Henstillingen skal ses af den overvejende kystnære somme kyster foretages kun karakter af Storstrøms Amt som i sammenhæng med Vand- udvidelser i forbindelse med helhed er det ikke fundet nød- rammedirektivet og Habitat- eksisterende bebyggelse/ vendigt at udarbejde et specielt direktivet. Medlemsstaterne havne og under hensyn til de kortbilag for kystområderne. skal i 2006 rapportere til kulturmæssige kvaliteter i de kommissionen om erfaringer- eksisterende miljøer. Arealudlæg på land: • Der fremmes turistprojekter, ne med gennemførsel af inte- • Nye anlæg/arealer skal loka- som kan forbedre udnyttelsen greret kystzoneforvaltning. liseres i tilknytning til eksiste- 200 af de eksisterende anlæg, holde livet i landområderne. Kysterne opdeles ud fra disse herunder forlænge sæsonen Der arbejdes med aktiv borge- kriterier i følgende typer: samt give ægte oplevelser af rinvolvering i forvaltningen af natur, miljø og kultur. naturområderne. Fjordkyst: 1. Nakskov Fjord, • Offentlighedens adgang • Der søges fremmet miljørig- 4. Guldborgsund og 11. Præstø søges forbedret gennem cy- tige virksomheder og økologi- Fjord. kel- og vandreruter samt gang­ ske landbrugsproduktioner for Kysttypen er skabt af istidsland- stier, fugle- og udsigtstårne at gavne miljøet og bidrage til skabets oversvømmede tun- m.v. samt formidling af natur- større turistmæssig attraktion. nel- og smeltevandsdale. Havets områderne og de maritime påvirkninger har generelt været områder. Dermed gives der Benyttelse/beskyttelse af de begrænset. Det betyder, at der større oplevelsesmuligheder enkelte kystområder i dag er bevaret et meget sam- samtidig med, at færdselen På kort 6.10.1 ses en område- mensat kystlandskab. ledes uden for de følsomme opdeling af kysterne i Storstrøms områder. Amt. Opdelingen er først og frem- Kysten ved de åbne indre far- mest foretaget på baggrund af vande: 2. Sydlollands kyst fra Naturen: landskabets overfladekarakter Albuen til Hyllekrog, 6. Kysten ud • Naturen ved kysten og vand- og kystlinjen, som den er blevet mod Langelandsbæltet og 5. Fal- miljøet søges forbedret gen- formet af havets påvirkninger. sters østkyst. nem aktiv pleje og projekter Geologiske, biologiske og kultur- Det er en kysttype, hvor bøl­ omkring genopretning af geografiske forhold ligger i nogen gepåvirkningen kan være tidligere vådområder. Det er grad bag opdelingen. Områderne betydelig. Store områder er in­ målet at forbedre naturens på kort 6.10.1 er: ddigede. Kystprocesserne har mangfoldighed og forøge 1. Nakskov Fjord ført til, at der er skabt lange, oplevelsesværdien. 2. Sydlollands kyst fra Albuen til forholdsvis sammenhængende • Indsatsen foregår især inden- Hyllekrog kyststrækninger med badestran- for NATURA 2000 områderne, 3. Kysten inden for Rødsand de af god kvalitet. der omfatter omkring halvde- 4. Guldborgsund len af amtets kyster. 5. Falsters østkyst. Israndskysten: 10. Kysten øst • Der fastholdes større uforstyr- 6. Kysten ud mod Langelands- om Møn og 12. Sydsjællands rede naturområder, hvor der bæltet Østkyst. ikke fremover må etableres 7. Smålandsfarvandet, sydlige Det er kysttyper, der er karakte- forstyrrende anlæg. del riseret af store bakkepartier, der • Der søges angivet områder, 8. Sydsjællands vestkyst ligger helt ud til kystlinjen. Der hvor den naturlige kystudvik- 9. Storstrømmen, Grønsund, ligger de i dag som fremskudte ling kan holdes upåvirket af Bøgestrømmen forbjerge. Imellem dem er der op- menneskelig indgriben. 10. Kysten øst om Møn stået lange sammenhængende 11. Præstø Fjord kystlinjer med badestrande af høj Liv i landområderne: 12. Sydsjællands østkyst kvalitet. • Der sættes initiativer i gang, som kan medvirke til at fast-

201 Den lave kyst: 3. Kysten ved kulturværdierne på øerne i 3. Kysten inden for Rødsand Rødsand ( Sydøstlolland). fjordområdet. (Det Sydøstlige Lolland) Den lave kyst er præget af en lav • Afvejning af forholdet mellem • Byudvikling og lidt større an- kystprofil både på land og i havet. friluftsaktiviteter og beskyttel- læg for turister i tilknytning til Kystlandskabet har været præget sesinteresser. Nysted By og Skansen. Mel- af en betydelig naturbeskyttel­ • Genopretning af våde område. lem byen og ferie/fritidsområ- sesindsats på grund af landska- det bibeholdes en grøn kile. bets store ressourcer for bl.a. 2. Sydlollands kyst fra Albuen • Det øvrige kystområde frihol- fuglelivet, men også fordi det er til Hyllekrog des bortset fra mindre anlæg meget følsomt overfor et forringet • Mulighed for koncentre- for det almene ferie og frilufts- vandmiljø m.v. rede feriecentre indenfor liv, der afpasses naturinteres- de eksisterende fastlagte serne. Øhavet: 7. Smålandsfarvandet, sommerhusområder under • Pleje af naturområderne og 8. Sydsjællands Vestkyst og 9. hensyn til indpasning i kyst- eventuelt genopretning af tidli- Storstrømmen, Grønsund, Bøge­ landskab/natur samt sikring gere vådområder. strømmen. af større friarealer og offentlig • Sikring af fortsat naturlig kyst- Øhavet er et enestående dansk adgang. udvikling. kystlandskab, som ligger samlet • Flytning af udlagte sommer- • Områdets uforstyrrede karak- i 3 hovedområder: Området mel- husarealer fra områder mod ter skal bibeholdes. lem Samsø og Jylland, det Syd- vest til landværts Hummingen fynske øhav og Smålandsfarvan- – Kramnitze sommerhusom- 4. Guldborgsund det. De to sidstnævnte områder råde. • Ingen udlæg af nye arealer er indeholdt i udviklingsprojektet, • Status for den oprindelige umiddelbart ved kysten til by- Det Syddanske Øhav. Øhavet er fritidsbebyggelse udenfor de udvikling. præget af et stort antal bugte, udlagte sommerhusområder • Mulighed for indpasning af vige og øer. Kysten omkring skal afklares omkring strand- et kulturcenter ved Fuglsang øhavet er tidligt blevet præget beskyttelseslinje og planmæs- Gods. Gennem planlægnin- af landbrug, skovbrug, fiskeri og sige forhold. gen skal det sikres, at de småbyer, der er vokset op om- • Fremme af kvalitetsforbedrin- store landskabs, natur og kul- kring de mange naturhavne. ger af eksisterende sommer- turmiljøer i området bevares husområder. og udvikles for eftertiden. Bjergene: Få steder på de dan- • Bibeholdelse af de grønne • Mindre anlæg for det almene ske kyster giver bakker og højde- områder mellem Rødbyhavn frilufts- og ferieliv. Tilbage- drag et dramatisk og anderledes og ferieområdet vest herfor holdenhed specielt omkring kystlandskab. Stevns og Østmøn samt mellem ferieområderne sejlads med småbåde i den er eksempler herpå. indbyrdes. sydvestlige del af sundet. • Forbedring af naturen ved ky- • Pleje af naturområder og Strategier for benyttelse/ sten gennem skovplantning, eventuelt genopretning af beskyttelse af de enkelte naturgenopretning og pleje. nogle tidligere vådområder. • Bedre sammenhæng mellem kyststrækninger Østersøstien og stier/cykelru- 5. Falsters østkyst ter i baglandet. • Ingen arealudlæg umiddelbart 1. Nakskov Fjord • Forbinding af Østersøstien ved kysten. Fortsat mulighed • By- og erhvervsudvikling for- og Nakskov Fjord stien i en for suppleringer bag Marie­ trinsvis landværts Nakskov by. sammenhængende cirkelrute: lyst sommerhusområde med • Turistanlæg/udvidelser om- Syddanmark-Nordtyskland. arealer til friluftsaktiviteter. kring Hestehovedet. Grøn kile • Vindmøller inden for allerede • Udbygninger af ferieområ- mellem byen og ferie/fritids- udlagte områder. det skal ske på baggrund området bibeholdes. • Fastholdelse af arealreser- af helhedsbetragtninger om • Mindre anlæg til det almene vation til ilandsføring af fast området samlede struktur og ferie- og friluftsliv. forbindelse fra Tyskland. rekreative indhold. • Udvikling af natur og naturtu- • Anlæg for affaldsbehandling • Afklaring af fremtidige forhold risme. m.v. skal indpasses hensynet for eksisterende fritidsbebyg- • Særlig indsats for natur- og til turistudvikling ( rent miljø) gelse uden for sommerhusom­ råder. 202 203 • Fremme af miljøkvalitetsfor- området samt gennem udlæg gennemført i Tubæk å områ- bedringer af eksisterende af nye sommerhusgrunde bag det. ferieområder og fremme af det eksisterende. • Helhedsindsats for afvejet sæsonforlængende aktiviteter. • De øvrige kystområder frihol- udvikling af natur- og kulturtu- • Naturpleje og eventuelt gen- des for nye større anlæg. Der risme. opretning af tidligere vådom- er alene mulighed for mindre råde. anlæg til det almene frilufts- 12. Sydsjællands østkyst og ferieliv. • Særlig indsats for at sikre de 6. Kysten ud mod Langelands- • Projekt for brakvandsfiskeri i kulturhistoriske interesser. bæltet Stege Nor. Udvikling af frilufts- og ferie- • Fornyelse af eksisterende aktiviteter i forhold til natur- og vindmølleparker. 10. Kysten rundt om Møn kulturinteresserne. • Mindre udvidelser af havn og • Mulighed for supplering med • Råstofindvinding i.f.t. kommun campingplads ved Onsevig. campingpladser ved eksiste- eplanlægning.(Sigerslev) • Ingen yderligere arealudlæg rende ferieområder. • Bibeholdelse af lokalplanlagt bortset fra mindre anlæg for • Mindre udbygninger land- mulighed for feriehotel i Fakse det almene frilufts- og ferieliv. værts sommerhusområderne Ladeplads Ulvshale, Oddermosen og 7. Smålandsfarvandet og Hårbølle. Redegørelse 8. Sydsjællands vestkyst • Mulighed for nyt feriecenter Danmark er et af Verdens mest • Mulighed for mindre afrundin- indpasset under hensyn til kystrige lande, og samtidig er der ger omkring nogle af byerne. natur- og landskabsinteresser meget varierede kystlandskaber. Derudover udlægges ikke i Hjelm Bugt området. I de sidste 40-50 år er der brugt arealer i kystområderne. • Afklaring af de fremtidige løs af kystområder i et tempo, så • Udviklingsperspektiver for forhold for fritidsbebyggelse der i denne epoke er inddraget li- grønne øer. uden for sommerhusområder. geså mange kystnære arealer til • Udbygning inden for nærmere • De øvrige kystområder frihol- by- og sommerhusområder som i fastsatte rammer til lystbåde/ des for nye større anlæg. Der alle tidligere generationer. nye lystbådehavne i området er alene mulighed for mindre Vordingborg/Masnedø/Oreho- anlæg til det almene ferie og Gennem planlægningen skal ved. fritidsliv. Øen er inde i udvik- det derfor sikres, at flere • Forbedringer/mindre udvidel- ling af naturbaserede turis- kystlandskabelige helheder ikke ser af eksisterende turistan- taktiviteter. Udviklingen skal forsvinder. By- og turistudvikling læg og fremme af netværks- støttes, men skal selvfølgelig og anlæg skal afgrænses mod samarbejder. afvejes i forhold til naturinte- kysten og det åbne land. De • Mindre anlæg for det almene resserne. arealer, der allerede er taget hul ferie- og friluftsliv. Fremme af • Indsats for naturen og formid- på i kystområderne, skal for- cykel- og vandremuligheder lingen heraf. vandles eller genbruges, og den og Blå turisme. • Mulighed for naturgenopret- nødvendige udvikling skal drejes • Hensynet til nærrekreative ning af tidligere vådområder. ind i landet. arealer især ved Næstved skal tilgodeses. 11. Præstø Fjord I Storstrøms Amt er der tradi- • Pleje af naturen og genopret- • Muligheder for forbedringer/ tion for særlig planlægning for ning af vådområder. mindre udvidelser af havnen kystområderne. I 1991 blev der i Præstø. Byudvikling i øvrigt vedtaget et regionplantillæg for 9. Storstrømmen landværts den nuværende kysten på Sydlolland, som gav • Mindre afrundinger af byområ- bebyggelse. retningslinjer for udvikling af tu- derne. • Den øvrige kyst friholdes for risme, erhverv, placering af vind- • Muligheder for supplering med større nye anlæg. Mindre møller og ilandføring af en fast nye campingpladser i områ- anlæg og aktiviteter for ferie- Femern Bælt forbindelse. Ret- der, der i dag er uden tilbud. og fritidslivet skal reguleres i ningslinjerne for arealudlæggene • Mulighed for supplering af fe- forhold til beskyttelsesinteres- blev set i sammenhæng med rielivet ved Stubbekøbing gen- serne. forbedring af natur- og miljøforhol­ nem opførelse af feriehotel • Eksempelprojekt for miljøven- dene. mellem byen og sommerhus- lig drift og naturgenoprettelse 204 I 1995 blev der i samarbejde værket arbejdes med erfarings- Amtet har en af landets læng- med Fyn og Vestsjællands amter, udveksling og idéudvikling for ste kyststrækninger. Ifølge kommuner og ministerier udgivet implementering af EU Kommis- Danmarks Statistik er kysten udviklingsperspektiv for Det Syd- sionens henstilling om integreret i Storstrøms Amt på 1099 km danske Øhav efter vedtagelse af kystzoneforvaltning. ud af Danmarks samlede kyst- amtsrådene. Udviklingsperspek- strækning på 7314 km eller tivet indeholder en strategi for en Storstrøms Amt er et ørige, hvor godt en 1/7 af landets samlede bæredygtig udvikling af kystom­ kysterne groft kan opdeles i to kyststrækning. Kystlængden er råderne samt handlingsplaner kategorier. I de lavvandede, be- kun overgået af Fyns Amt, hvor for at realisere strategien. Til skyttede områder danner kyst, kystlængden er opgjort til 1130 handlingsplanerne er knyttet øer og hav visuelle landskabs- km. Denne opgørelse er baseret aktuelle projekter, hvoraf flere er rum og særlige naturmuligheder på opmåling af målebordsblade i realiseret. i samspillet mellem land og hav. mål 1:20.000. Det er et fugleeldorado, hvor Amtet har deltaget i demonstrati- ålegræsset på havbunden og Samtidig med at Storstrøms Amt onsprojektet CoastLink i EU om strandengene på kystlandet gi- har en af landets længste kyst- integreret kystzoneforvaltning ver læ og gode fødemuligheder. strækninger, har amtet også den fra 1997-2000 sammen med Havvandet går flere steder over i største andel af uberørt kyst. Kun en række regioner i Europa. I brakvand, der giver livsvilkår for godt 15 procent af kysterne er STRING-samarbejdet med Skå- specielle fiskearter. anvendt til bebyggelse eller an- ne og Tyskland fra 2002-2004 læg, mens det er over 25 procent er der sat fokus på aspekter af Ud mod de mere åbne farvande for hele landet. I naboamterne, kystudviklingen som havnenes som Østersøen og Femern Bælt Vestsjælland og Roskilde, er og byernes rolle, bæredygtig ud- giver sandaflejringer fine bade- over 40 procent af kysten an- vikling og indikatorer samt bære- strande. Ved Møns og Stevns vendt til by- eller turistmæssige dygtig turistudvikling og friluftsliv. klinter stikker kalk- og kridtunder- formål. I forbindelse med projektet er grunden frem. Den rejser sig ud der lavet en rapportserie dels mod havet, der med sine kræfter Forklaringen på den lille an- på dansk og dels på engelsk. nedbryder og til stadighed blotter vendelse af kysterne til by- og I STRING-rapporten foreslås, klinterne. turistmæssige formål ligger at udviklingen i kystområderne historisk i byernes relative spar- følges med indikatorer indenfor Sårbarheden af kystområderne somme vækst, afstanden til følgende områder: varierer meget. Den største sår- hovedstadsområdet i forhold til • Arealanvendelse: Inddragelse barhed findes i de lukkede og udbygningen med sommerhus- af arealer til by- og turistudvik- beskyttede kyst- og farvands- områder og de relativt besværli­ ling, ’genbrug’ af arealer ved områder, hvor fuglene kan finde ge og dyre transportforhold fra byomdannelse. fred til at yngle, til at raste under Tyskland til strandområderne • Miljøtilstand i kystvande. trækket og til at overvintre. (transport med færge). • Udvikling i den biologiske di- versitet. I Storstrøms Amt findes natur- I de sidste par årtier er kysten • Omfanget af naturområder be- typer, kyst og havområder af imidlertid nogle steder blevet skyttet ved lov. international betydning. Det er de præget af store anlæg. Med- • Udvikling i tilgængeligheden lavvandede beskyttede havom- virkende hertil har været op- af kystområderne, herunder råder med lavt saltindhold og de førsel af feriehoteller (herunder cykel- og vandreruter. tilknyttede strandengsområder vandlande) i tidligere udlagte • Omfang af rekreative kystom- ved kysterne. Naturtypen giver sommerhusområder, udbygning råderne, der kan nås i cykel- muligheder for rastende og yng- af motorvejsnettet over Farø eller gåafstand fra byerne. lende fugle samt meget store samt ikke mindst opsætning af • Antal turister og antal overnat- vinterkolonier af fugle. vindmøller som enkeltstående ninger. vindmøller, vindmølleklynger og Størstedelen af amtets kyster store vindmølleparker. I perioden 2004-2006 deltager er udpeget som NATURA 2000 amtet i et europæisk netværk om områder (Ramsar områder, EF- integreret kystzoneforvaltning fuglebeskyttelsesområder og - CoPraNet, sammen med 20 habitatområder). regioner fra hele Europa. I net- 205 6.11 Kirkeomgivelser

Delmål Retningslinjer Kirkernes samspil med landska- 1. Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på kort 6.11.1. bet og de nære omgivelser skal bevares. 2. Inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne skal det vurderes, om kir- Anbefalinger kernes samspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt sløres eller forringes. Kommunerne opfordres til at indarbejde hensynet til kirkeom- 3. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, givelserne, når der udarbejdes tekniske anlæg o.l., bør det sikres, at kirkens betydning for land- lokalplaner for landsbyerne. skabet eller landsbymiljøet fastholdes. Redegørelse Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og som markante kendingsmærker i landskabet. Oftest er der tale om middelalderlige bygninger, der er en karakteristisk del af kulturlandskabet. Det gælder når de er integreret i landsbyens sil- huet, og når de ligger i det åbne landskab.

Staten har i “Overblik over stats- lige interesser i regionplanrevi- sion 2005” opfordret amterne til at vurdere kirkernes betydning i landskabet “med henblik på at undgå byggeri, anlæg, skovtil- plantning eller andre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg i det åbne land.” og hvorfra kirken har betydning Registreringen af kirkeomgivel- Storstrøms Amt har i 2003 for det samlede landskabsbil- ser og beskyttelsen af disse ved foretaget en registrering af de lede. “Nærvirkningen” betegner hjælp af regionplanretningslinjer visuelle værdier, der knytter den del af kirkernes næromgi- supplerer den eksisterende be- sig til kirkerne som en del af velser i landsbyen, hvor kirken skyttelse i form af de såkaldte landsby- og landskabsbilledet. opleves som et dominerende Exner-fredninger. I årene 1949- Ved registreringen, der blev tilret- element. 1951 blev der på initiativ af telagt i et samarbejde med Lol- provst Exner tinglyst fredninger land-Falsters og Roskilde stifter, Registreringsmetoden er beskre- af de umiddelbare omgivelser er fjernvirkning og nærvirkning vet nærmere på amtets hjem- omkring hovedparten af mid- beskrevet for 180 kirker i amtet. meside, hvor der for hver enkelt delalderkirkerne. Exner-frednin- Registreringen omfatter samtlige kirke ses en fotoserie, som illu- gerne har haft stor betydning, kirker i amtet med undtagelse af strerer samspillet mellem kirke, men er i dag for små til at sikre bykirker uden visuel betydning landsby og landskab, og som miljøet omkring kirkerne. for det omgivende landskab. supplerer beskrivelsen af fjern- henholdsvis nærvirkning. “Fjernvirkningen” betegner den del af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element,

206 207 6.12 Kulturmiljø

Delmål Retningslinjer Landskabet i Storstrøms Amt 1. I de falsterske kommuner er der - som et pilotprojekt - gennemført skal både indeholde klassiske en registrering af de kulturhistoriske miljøer, der kræver særlig kulturhistoriske monumenter og beskyttelse. Denne registrering skal, i de kommuner hvor regi- de mere ydmyge, kulturhistoriske streringen er gennemført, danne grundlag for beskyttelsen af spor. De kulturhistoriske spor kulturmiljøet gennem landzoneadministrationen, kommune- og skal bevares i deres geografiske lokalplanlægning m.v. www.stam.dk/regionplan. eller funktionelle helhed. Kirker- ne skal bevares som værdifulde 2. Indtil der for den øvrige del af amtet foreligger en tilsvarende regi- kulturhistoriske monumenter strering, skal der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og markante kendingsmærker i og andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen el- landskabet. ler kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser.

3. De kulturhistoriske elementer ilandskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri, anlæg, vandind- vinding, vandløbsregulering, fjernelse af gamle skelmarkeringer, levende hegn samt andre forhold, der ændrer kultursporenes til- stand, skal så vidt muligt undgås eller begrænses.

4. Inden der iværksættes større byggeri- og anlægsarbejder eller skovrejsnings- og naturgenopretnings-projekter, skal der foretages en konkret kulturmiljø-vurdering.

5. Det regionale faglige kulturmiljøråd og museerne bør inddrages mest muligt som høringsparter og til faglig sparring.

kulturhistoriske forhold ikke Anbefalinger taler imod en sådan. • De registrerede kulturmiljøer • De gamle landsbykerners af- bør, sammen med de særligt grænsning mod det åbne land bevaringsværdige bygninger bør fastholdes. Udstykning og bymiljøer, optages i kom- Fakta af landbrugsejendomme og muneplanerne med en angi- udlægning af jordbrugsparcel- velse af beskyttelseshensyn. ler bør undgås, hvor dette er Regionplanen skal indeholde Eventuelle lokalplaner bør i modstrid med væsentlige redegøre for, hvordan beskyt- retningslinjer for varetagel- kulturhistoriske interesser. telseshensynene varetages. sen af bevaringsværdier i det • For at bevare de sidste kirke- • Bevaringsværdige landsbyer, åbne land, herunder kultur- og skolestier samt markveje mindre havne og lignende miljøer. Beskyttelse af kul- bør afviklingen af landskabets komplekse kulturmiljøer bør turhistoriske interesser ind- ældste infrastruktur ophøre. sikres ved bevarende lokal- Kommuneveje kan nedklas- går foruden i Planloven også planer, der bør tage hensyn til sificeres på betingelse af, at i Naturbeskyttelsesloven, traditionelle byggeformer og vejtracéet bevares og fortsat Vandløbsloven, Bygnings- lokal byggeskik, opretholdelse holdes åbent for rekreativ fredningsloven og Museums- af ældgamle planmønstre færdsel. loven. samt opretholdelse af sam- • Gadekær og branddamme menhængen mellem kultur- bør bevares som en del af miljø og landskab. landsbyens fællesmiljø, og bør • I landsbyer bør byfortætning ikke privatiseres. undgås. Huludfyldning bør • Ved byggeprojekter, større an- kun foretages, hvor særlige lægsarbejder og skovrejsning, 208 skal de ”usynlige fortidsmin- der” registreres, og - om mu- ligt - bevares frem for at blive gravet ud. Ved vurdering af fremtidig skovrejsning bør der foretages en nøje afvejning af, om det er muligt at bevare de ”usynlige fortidsminder”. • Der er en særlig forpligtelse overfor en række kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner landsdelen: Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse opført efter en særlig lokal tradition, in- dustrianlæg m.m. knyttet til roer, glas, kridt- og flint m.m. Samme forpligtelse gælder ber”, men miljøer hvor gammelt kulturmiljøer, men skal ved ud- enkelte kulturmiljøer af natio- og nyt befrugter hinanden. valget især konkretisere og vise nal betydning. bredden i kulturmiljøbegrebet. Den statslige udmelding rum- Bogen skal medvirke til at fast- Redegørelse mede følgende definition: holde en bred offentlig interesse Både byerne og det åbne land, ”Et kulturmiljø er et geografisk for kulturmiljøerne og samtidig herunder bebyggelsernes place- afgrænset område, der ved sin virke som inspiration for kommu- ring i det åbne land, rummer en fremtræden afspejler væsentlige nerne som fremtidig hovedan- righoldig kulturhistorisk arv, der træk af den samfundsmæssige svarlig myndighed på området. vidner om menneskets påvirk- udvikling.” ning af omgivelserne fra forhisto- I 2006 gennemfører amtet en risk tid til nutiden. Et kulturmiljø Storstrøms Amt har i årene 1999 digital registrering af kulturmiljøer kan f.eks. være en jernbane- til 2003 gennemført et pilotprojekt i de 19 kommuner, der ikke er strækning med stationer, et in- på Falster, hvor der i samarbejde berørt af projekterne på Falster dustrimiljø eller en landsby med med museer, arkiver, lodsejere og Møn. Registreringsmetoden, tilknyttede ejerlavsgrænser. og andre er udviklet en model der er udviklet af Syddansk Uni- til registrering og beskrivelse af versitet, er beskrevet nærmere Det statslige ønske om sikring bevaringsværdige kulturmiljøer. i bogen ”24 kulturmiljøer i Stor- af værdifulde kulturmiljøer er en Der er publiceret delrapporter strøms Amt”. På baggrund af konsekvens af Miljøministerens for de fire falsterske kommuner, den digitale registrering skal der ”Redegørelse om kulturmiljøet” ligesom registreringerne er gjort ske en udpegning af de særligt og en Folketingsdebat i januar tilgængelige på internettet, bevaringsværdige kulturmiljøer 1996, hvor der var bred enighed www.aabne-samlinger.dk. I et an- før disse kan indgå i fremtidigt om, at kulturmiljøet skulle være det projekt samarbejder Møn plangrundlag, på samme måde den tredje dimension i dansk Kommune med Kulturarvsstyrel- som kulturmiljøerne på Falster miljøpolitik, på linje med forure- sen om registrering og udpeg- indgår i denne regionplan. ningsbekæmpelse og naturbe- ning af bevaringsværdige kultur- skyttelse. Der var stor tiltro til den miljøer på Møn. Denne proces Indførelse af kulturmiljøretnings- folkelige interesse for at bevare ventes afsluttet ultimo 2006 med linjer for planlægning og admini- værdifulde kulturmiljøer og til et såkaldt kulturarvsatlas. stration bygger på den opfattelse, dette som grundlag for både na- at ødelæggelse og forringelse af tional og regional identitet. Beva- I november 2005 udkom bogen et kulturmiljø ikke kan opvejes relse af kulturmiljøerne vil i tilgift ”24 kulturmiljøer i Storstrøms af erstatninger. Den historiske holde liv i gamle håndværker- Amt”, der fortæller om ét udvalgt værdi kan ikke genskabes. Større kompetencer og være af stor be- kulturmiljø fra hver af amtets ændringer af landskabets tilstand tydning for turisterhvervene. Man kommuner. Eksempelsamlingen kræver fx som regel konkrete ønskede ikke ”museumslandska- er ikke en parade af de bedste tilladelser eller accept fra amtsrå- 209 Landsbyer og landbrugsland For to hundrede år siden oplø- ste landboreformerne de fleste landsbyer. Senere har landsbyer- ne i takt med ændringerne i land- brugets struktur skiftet karakter. Typisk er en halv snes gårde i løbet af en generation reduceret til et par stykker. Resultatet er, at meget få landsbyer har bevaret deres oprindelige præg. På samme vis er den traditionel- le firlængede bondegård blevet en museumsgenstand, hvor især udlængerne er truet, specielt i de tilfælde hvor opgivne landsbygår- de sælges uden den smule jord, det, og sådanne tilladelser vil - som f.eks. bopladser og grav- der kunne gøre et hobbyland- som hovedregel - kun blive givet, pladser der ikke umiddelbart er brug attraktivt, og i de tilfælde hvis områdets kulturhistoriske synlige i terrænet, og som derfor hvor kommunerne direkte stiller værdi ikke forringes. trues af bygge- og anlægsvirk- somhed, råstofindvinding, land- krav om nedrivning af hensyn til bebyggelsesprocenten på de alt Da der som nævnt endnu ikke brug, skovrejsning og naturgen- for små grunde. foreligger en egentlig kulturmiljø- opretning. Denne sårbare del af registrering for de fleste kommu- kulturarven trues desuden af en Gadehusene er lettere at over- ner i amtet, er der i det følgende række ændringer af det fysiske komme for private ejere, der øn- peget på nogle forhold, som miljø, idet kemiske og fysiske sker at indretter de gamle huse kræver særlig opmærksomhed i ændringer medfører en negativ til tidssvarende boliger. forbindelse med kommunernes ændring af bevaringsforholdene. administration og planlægning. Staten har sammen med de ar- Det åbne landbrugsland er præ- kæologisk ansvarlige museer i get af husmandskolonier og frit- Synlige og usynlige liggende gårde i et udparcelleret fortidsminder perioden 2003 til 2005 foretaget en registrering af såkaldte kultur- landskab, men hvor driften af jor- Dysser, jættestuer og gravhøje arvsarealer. Det er arealer, hvor den er koncentreret på få hæn- er de talrigeste af oldtidens syn- der er vished eller formodning der. Dette misforhold er i sig selv lige kulturspor. Hertil kommer et om forekomst af værdifulde, en trussel mod udskiftningsland­ mindre antal bautasten, runesten men skjulte forhistoriske levn skabet, hvor kun de fredede og forsvarsanlæg fra jernalder til – af national eller regional be- sten- og jorddiger nyder beskyt- nutid. De er, ligesom de øvrige tydning. Samt bevarede dele af telse. synlige fortidsminder, fredet efter middelalderlige bykerner. I Stor- bestemmelserne i museumslo- strøms Amt er der registreret ca. Det vil derfor være en indlysende ven. Med ganske få undtagelser 200 kulturarvsarealer. Arealerne opgave at knytte fremtidig natur- er der en 100 meter beskyttel- er ikke fredede, men udpeget genopretningsindsats og kultur- seslinje omkring disse fortids- med det formål at give bygherrer miljøinteresserne sammen for at minder. Fredede fortidsminder og planmyndigheder for at fore- opretholde det historiske kultur- og bygninger betragtes ofte som tage anlæg udenom arkæologisk landskab omkring landsbyer med sikrede for evigheden. Det er de følsomme områder. Ikke-kultur- særlige bevaringsinteresser. ikke. Enhver generation har en arvsarealer kan naturligvis også forpligtelse til vedligehold, pleje rumme arkæologiske værdier, og Der kræves ikke landzonetil- og tilsyn, om end der ofte mang- de kulturhistoriske museer bør ladelse til opførelse af erhvervs- ler midler til vedligeholdelsen. altid inddrages i forbindelse med mæssigt nødvendige bygninger konkrete anlægsarbejder, jf. mu- for landbrug, skovbrug og fiskeri Ud over de synlige fortidsminder seumslovens §§ 25 – 27. i det omfang disse placeres i findes der utallige kulturspor, tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. 210 Erhvervsmæssigt nødvendige række naturgenopretninger. Det ofte omfatte funktionærboliger, bygninger er således ikke omfat- sker især på de sidst opdyrkede serviceinstitutioner og infrastruk- tet af en række af amtsrådets arealer, hvor tilstanden let kan tur. Desuden vil industrimiljøerne generelle anbefalinger. ændres ved at stoppe pumper, ofte indbefatte dele af det omgi- afbryde dræn og fjerne dæmnin- vende landskab. Tilsvarende kan Hovedgårde og ger. Ønsket om at genskabe no- de landlige industrimiljøer i en godslandskaber get, der ligner oprindelig natur, er række tilfælde være en integreret i en række tilfælde både ønskelig del af et større kulturmiljø, f.eks. Betegnelsen hovedgård omfat- og forståelig. I andre tilfælde ville en hovedgård. ter de privilegerede gårde, der det imidlertid være ønskeligt at Energi-råstoffet tørv og de råstof- engang var fritaget for skatter bevare landvindingens kultur- fer, der blev benyttet til bygnings- til krone og kirke. Det nyere, miljø og begrænse naturgenop- materialer: ler, kalk, sten og grus, romantiske begreb herregård retningen til en genskabelse af har spillet en fremtrædende rolle har desværre haft den effekt, at et ekstensivt udnyttet kulturland- i den industrielle udvikling. Rå- bevaringsbestræbelserne i alt skab, sådan som det var inden stofmiljøerne er generelt sårbare, for høj grad har været rettet mod områdets endelige tørlægning. fordi de fra naturfredningens be- at bevare herregården (= ho- gyndelse er blevet betragtet som vedbygningen), mens resten af skæmmende indgreb i landska- det ofte vidtstrakte bygnings- og Industri- og råstofmiljøer bet. Der er dog en voksende for- landskabskompleks lades ude af Før 1900 husede landdistrikterne ståelse for at erkende råstofmil- betragtning. flertallet af de virksomheder, der benyttede mekanisk kraft. jøernes bevaringsværdier, både som selvstændige miljøer og Når det gælder hovedbygninger, Det var kendetegnende, at det som en del af mere komplekse parkanlæg, voldgrave og alléer overvejende var små virksomhe- kulturmiljøer - og som geologiske er situationen nogenlunde under der, først og fremmest møller og seværdigheder. kontrol, om end der ofte mangler mejerier. midler til den nødvendige ved- ligeholdelse, men det er vigtigt Amtets tilbageværende møller Veje og anden infrastruktur at hovedbygningerne ikke ender er i stærkt varierende bevarings- Vejene binder landskabet sam- som løsrevne palæer. Derfor bør stand. Ud over manglende vedli- men, forstærker terrænformerne der drages omsorg for, at sam- geholdelse er den væsentligste og synliggør afstandene. Sam- menhængen med den øvrige del trussel nedrivning af møllegårde tidig er det landskabet, der har af stordriftsmiljøet sikres. og møllerhuse samt opførelse af givet mange af vore veje deres dominerende anlæg tæt på møl- særpræg, fordi det indtil slutnin- Hovedgårdene er i mindre grad lerne. I 1993 var der 46 vindmøl- gen af 1700-tallet var terrænet, end det øvrige landbrug truet af ler og 4 vandmøller i amtet. der bestemte vejenes forløb. Ikke strukturudviklingen, da de altid som rette linjer, men i buer uden har været indrettet på stordrif- De nyere industrimiljøer er ofte om mosedrag og vandløb. tens præmisser. Det største pro- store og komplicerede anlæg, blem er bevaringen af avlsbyg- der gør en bevaring vanskeli- Endnu er der bevaret årtusind- ninger og funktionærboliger og gere, end det er tilfældet med gamle vejforløb. I modsætning til sammenhængen mellem hoved- 1700- og 1800-tallets små in- mange andre kulturminder kan gårdsstruktur og godslandskab. dustrimiljøer. Derfor vil det være de fortsat bruges til deres op- nødvendigt at anlægge en kon- rindelige formål. Andre vejforløb Inddæmninger og kret bevaringsvurdering af hvert er rettet ud og gravet gennem enkelt industrimiljø. I de tilfælde, bakkerne til jævne stigninger. landvindingsanlæg hvor det er muligt at give et indu- Landbrugets ændrede struktur Storstrøms Amt er i enestående strimiljø et nyt funktionsindhold, har desværre medført, at mange grad præget af gamle landvindin- vil en bevaring være mulig. stier og markveje er sløjfet til ger. Først og fremmest inddæm- ugunst for lokalsamfund og tu- ninger, men også tørlægning af I Storstrøms Amt findes en ræk- risme. store moseområder og omfat- ke virksomheder af særlig regio- tende reguleringer af vandløb. nal og national betydning, som I modsætning til andre kulturmin- Som en naturlig reaktion mod påkalder sig en særlig bevarings- der bliver infrastrukturens øvrige landvindingernes naturødelæg- interesse. Ud over fabriksbyg- anlæg (jernbaner, kanaler, hav- gelser gennemføres i disse år en ninger vil sådanne virksomheder ne, telekommunikation, offentlige 211 forsyningsnet m.m.) sjældent af en forvandling mod turist- og ne, der har ansvaret for bevarin- bevaret i landskabet, fordi de lystsejlermiljøer. Med den nye gen af byernes kulturmiljøer. Det oftest erstattes af nye, tidssva- 300-meter strandbeskyttelses- samme gælder sommerhusområ­ rende anlæg. Har det nye og det linje må der forventes en forøget der og områder med en land- gamle anlæg samme placering, interesse for rekreative opkøb af zone-lokalplan. vil det som regel kun være muligt gamle bygninger med en attrak- at bevare enkeltelementer af det tiv beliggenhed. Denne udvikling I Nakskov, Nysted, Nykøbing F, gamle anlæg. vil let kunne true gamle, endnu Vordingborg, Præstø, Fladså, fungerende kulturmiljøer. Suså, Næstved og St. Heddinge I de tilfælde, hvor tiden helt er foreligger der kommuneatlas over løbet fra infrastrukturelle anlæg, Ud over fiskeriets og søfartens bevaringsværdige bygninger. vil der ofte være mulighed for at bebyggelse og anlæg rum- Andre byer har bygningsregi- give dem en fornyet anvendelse mer kystlandskabet en række stranter, der beskriver byernes som rekreative anlæg, men markante anlæg som fyrtårne, bevaringsværdige bygninger. En- desværre nedlægges/ændres in- kystudkigsstationer og sømær- kelte bygninger kan være sikret frastrukturelle anlæg oftest uden ker, men også mere ydmyge gennem fredning, ligesom større forudgående mulighed for en de- anlæg som badehuse, strandpa- områder kan være sikret gennem bat om bevaringsværdier. villoner, badeanstalter, ophale- bevarende lokalplaner eller som pladser og barkgryder. Alle disse udpegninger i kommuneplanen. Kystlandskab anlæg er opsparede rekreative De helt ydmyge kulturmiljøer ek- Kystlandskabet er et landskab ressourcer, der bør forvaltes med sempelvis træskure og transfor- under stærk forvandling. Fra at yderste omtanke. matorstationer, er stærkt truede. være en udkantzone præget af fiskeri, strandjagt og badegæster Byer (Købstæder, Byernes havnemiljøer bør så vidt har søfartens og fiskeriets tilba- stationsbyer og anden muligt bevares som maritime miljøer. gegang og turismens fremmarch bymæssig bebyggelse) medført voldsomme forandringer Det er kommunerne, der har af kystens kulturlandskab. Fi- ansvaret for planlægningen i om- skerlejer, fiskerihavne, færgeste- råder, der er udlagt som byzone. der, ladepladser og skipperbyer Dermed er det også kommuner- præges i større eller mindre grad

212 6.13 Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning

Delmål Retningslinjer Amtsrådets administration af 1. Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter følgende vandressourcen skal primært prioritering: sikre: 1. prioritet: Indvinding af vand til befolkningens almindelige vandfor­ • at vandressourcen beskyttes syning, dvs. til husholdning, almindeligt landbrug (dyrehold og og anvendes på en samfunds- rengøring), institutioner og mindre vandforbrugende erhverv, som mæssigt forsvarlig måde, typisk er tilsluttet et vandværk. • at befolkningens og erhvervs- 2. prioritet: Opretholdelse af den vandføring i vandløbene og den livets behov for en tilstræk­ vandstand i søer og vådområder, der er nødvendig for at sikre kelig og kvalitetsmæssig vandområdernes karakter og øvrige anvendelse. I særlige tilfæl- tilfredsstillende vandforsyning de kan miljø‑ og fredningshensyn medføre, at nogle områder fri- tilgodeses, holdes for indvinding, så længe der samlet set er mulighed for at • at vandindvindingen sker indvinde tilstrækkelige vandmængder andre steder i nærheden. under hensyntagen til miljøbe­ 3. prioritet: Indvinding til vandforbrugende industri, vandingsformål, skyttelse, naturbevarelse og grundvandssænkning ved råstofgravning m.v. prioriteres efter en andre samfundsmæssige hen­ samfundsmæssig helhedsvurdering. syn, herunder indvindingen af råstoffer. 2. Indvinding af grundvand a Medianminimumsvandføringen i vandløb med skærpet målsæt- ning (A) må ikke reduceres som følge af ny grundvandsindvin- ding (se afsnit 7.1.1). Ny grundvandsindvinding må ikke medføre, at den samlede påvirkning af medianminimum i vandløb med generel målsætning B1, B2 eller B3 resulterer i, at målsætningen ikke kan opretholdes. Ved nye grundvandsindvindinger skal bo- ringer placeres i så stor afstand fra vandløb som muligt, og der skal evt. sikres mulighed for kompenserende foranstaltninger, så målsætningen i påvirkede vandløb med målsætning A, B1, B2 og B3 kan opretholdes. De kompenserende foranstaltninger kan eksempelvis indebære udpumpning af kvalitetsmæssigt tilfredsstillende grundvand til påvirkede vandløb på de mest kriti- ske tidspunkter om sommeren.

b Ved grundvandsindvinding skal der tages hensyn til vandstands- Fakta forholdene i de potentielle vådområder (se afsnit 6.3.1) inden for det påvirkede område. I regionale naturbeskyttelsesområder (se Regionplanen skal indeholde afsnit 6.5.1) skal grundvandsindvinding foretages på en sådan retningslinjer for anvendelse måde og i et sådant omfang, at forholdene i vådområderne ikke og beskyttelse af vandres- forringes på grund af et sænket vandstandsniveau, dog under hensyntagen til den i retningslinje 1 nævnte prioritering. Frem­ sourcerne. tidige vandindvindingsprojekter skal vurderes med vægt på at Ifølge vandforsyningsloven sikre de vigtigste vådområders vandstandsforhold. skal udnyttelsen og beskyt- telsen af vandforekomsterne 3. Indvinding af overfladevand ske efter en samlet afvejning a For vandløb gælder, at indvinding af overfladevand kun tillades til af de mange interesser, der særlige formål og kun såfremt det kan godtgøres, at indvindingen er knyttet til grundvand og ikke hindrer opfyldelsen af vandløbsmålsætningen. Det betyder, overfladevand. Amtsrådets at indvinding overvejende kun tillades fra nedre afsnit af pum- og kommunernes administra- pekanaler, afløbskanaler med afløb til kystvande og nedre afsnit tion af vandforsyningsloven af vandløb, hvor vandspejlsforholdene er afhængige af havets vandstand. Gældende tilladelser, der ikke kan leve op til denne skal ske efter denne afvej- retningslinje, kan derfor ikke fornys (se afsnit 7.1.1). ning og prioritering. b For søer gælder, at indvinding af overfladevand generelt kun tilla- des til vanding af specialafgrøder eller andre specielle vandkræ- vende aktiviteter. Vandindvindingen kan ske fra søer, hvor vand- 213 spejlsforholdene i vidt omfang er afhængige af havets vandstand. Andre steder skal det godtgøres, at indvindingen ikke væsentligt påvirker størrelsen af naturlige vandstandsvariationer, mindste sommervandstand, iltbalance samt eventuelle krav til afløbets kva- litet og vandføring. Gældende tilladelser, der ikke kan leve op til denne retningslinje, kan derfor ikke fornys (se afsnit 7.1.2).

Redegørelse Afsnittet om vandforsyning er Afsnit 6.13 – 6.13.4 omhandler flyttet fra kapitel 5, Tekniske an- indsatsen for beskyttelsen af læg til grundvandsafsnittet, idet grundvandet og dets anvendelse emnet ikke omhandler område- til vandforsyning. I forhold til udpegning til vandforsyningsan- Regionplan 2001 er væsentlige læg, men i højere grad grund- emner og områdeudpegninger, vands- og drikkevandskvalitet der var beskrevet i underafsnit, og vandbehandlingsmæssige nu ændret til selvstændige afsnit forhold. med tilhørende målsætninger. Der er foretaget revision og til- Som grundvandsmyndighed er pasning af retningslinjerne, så de Storstrøms Amt ansvarlig for i højere grad understøtter mål- at sikre tilstrækkeligt og godt sætningerne. grundvand til vandforsyning af

40

35

30

25

20

Mio. m³ pr. år 15

10

5

0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003

Almene vandværker Markvanding Øvrige

214 amtets beboere og virksomhe- Sjælland under hensyntagen til en positiv effekt på vandløbenes der. I starten af 2004 udgjorde de naturinteresserne. sommervandføring. samlede indvindings-tilladelser til grundvand i Storstrøms Amt ca. Indvinding af grundvand kan Storstrøms Amt har etableret 33,3 mio. m³ fordelt med ca. 25,7 medføre en reduktion af vandfø- hydrologiske modelsystemer for mio. m³ til vandværker, 3,2 mio. ringen i vandløb og vandstanden Falster, Lolland og Stevns-Fakse m³ til vanding og 4,4 mio. m³ til i søer. Vandføringen i et vandløb området og der arbejdes på op- industriformål. er typisk sammensat af et bidrag sætning af modelsystemer for fra nedbør, overfladevand og hele amtet. Modellerne udfører Vandforbruget i Storstrøms dræn samt et bidrag fra tilstrøm- beregninger på hele vandets Amt har været faldende siden ning af grundvand, den såkaldte kredsløb og anvendes bl.a. til 1980’erne, hvor det samlede baseflow. at beregne den nuværende forbrug var ca. 35 mio. m3 pr. år. indvindings samlede påvirkning I 2003 var forbruget ca. 21 mio. I længerevarende tørre og af vandføringen på udvalgte m3. På ovenstående figur kan varme perioder om sommeren lokaliteter i vandløbene. Det er man se ændringerne i vandfor- kan grundvandsbidraget udgøre intensionen, at modellerne, hvor bruget de seneste årtier. hovedparten af vandføringen. det er relevant, fremover skal Indvinding af grundvand, især anvendes til at vurdere den sam- Storstrøms Amt deltager sam- tæt på et vandløb, kan reducere lede påvirkning i forbindelse med men med de øvrige sjællandske grundvandsbidraget til vand- behandling af nye ansøgninger amter samt Frederiksberg og Kø- føringen og derfor specielt om om indvindingstilladelser. benhavn Kommuner i det såkald- sommeren måske medvirke til, at te Vandplan Sjælland samarbej- målsætningerne ikke kan opret- de. Formålet med samarbejdet holdes. er at koordinere den fremtidige Det store fald i grundvandsind- indvinding på Sjælland og deri- vindingen i Storstrøms Amt, som gennem sikre tilstrækkelig vand- er illustreret i ovenstående graf, forsyning til brugerne på hele må dog forventes at have haft

215 6.13.1 Drikkevandsområder

Retningslinjer 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder Fakta med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) er udpeget og vist på kort 6.13.1.1.

Lov om Vandforsyning samt 1.a. I perioden mellem regionplanrevisionerne kan områdeudpegnin- Lov om Miljømål indeholder gerne blive revideret i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, krav om, at amtsrådet gen- som godkendes af amtsrådet efter samme offentlighedsproce- nemfører en kortlægning af dure som regionplanen. grundvandsforekomsterne 1.b. Administrationsgrundlaget for den aktuelle sagsbehandling vil og deres beskyttelse, og ud- være de nyeste områdeudpegninger og i særlige tilfælde resul- arbejder indsatsplaner for taterne fra den lovpligtige detailkortlægning.

den fremtidige beskyttelse af Beskyttelse af grundvand i områder med særlige drikkevandsin- vandressourcerne. Planlæg- teresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsynin- ningen skal omfatte: ger uden for OSD.

• Udpegning af områder 2. I OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for med særlige drikkevands- OSD må arealanvendelsen normalt ikke ændres til en mere interesser (OSD), områder grundvandstruende art. I undtagelsestilfælde skal der stilles med drikkevandsinteresser skærpede krav til virksomheders indretning, overvågning og (OD) og områder med be- drift, som sikrer, at grundvandet ikke forurenes. Tiltag, der øger grænsede drikkevandsinte- grundvandsbeskyttelsen, skal fremmes.

resser (OBD), 3. Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt arealadmi- • Afgrænsning af de dele af nistrationen i øvrigt skal grundvandsressourcen sikres mod områder med særlige drik- forurening. Ved byudvikling skal der tages nødvendigt hensyn til kevandsinteresser og ind- grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingsanlæg. I kommune- vindingsoplande til almene og lokalplanerne skal der derfor redegøres for de overvejelser vandforsyninger uden for og nødvendige tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen og disse, som er særligt føl- vandressourcerne. somme for forurening (føl- somme indvindingsområ­ 4. Amtsrådet vil som udgangspunkt ikke meddele tilladelser til der) nedsivning af spildevand i OSD. Undtagelsesvis vil tilladelse dog kunne meddeles i særlige tilfælde efter en konkret vurdering af • Udpegning af nitratføl- forureningsrisici, hydrogeologiske forhold og indvindingsforhold. somme indvindingsområ- der, • Afgrænsning af områder, Beskyttelse af grundvand i områder med drikkevandsinteresser hvor en særlig indsats til (OBD) beskyttelse af vandres- sourcerne er nødvendig for 5. Ved placering og indretning af anlæg samt ved udlæg af arealer at sikre drikkevandsinte- til formål, der kan indebære en risiko for grundvandsforurening, resserne (indsatsområder), skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen. • Prioritering af indsatsom- Før arealerne inddrages til sådanne formål, skal der foretages hydrogeologiske undersøgelser og vurderinger for at sikre, at råderne og en tidsplan for eksisterende og fremtidige indvindingsinteresser ikke berøres udarbejdelse og iværksæt- telse af indsatsplaner. 6. Byvækst, tilkomst af særligt vandforbrugende industri, vandings- krævende jordbrug samt øget råstofindvinding skal indrettes, så der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og mulighederne for vandindvinding. Ved planlægningen skal der redegøres for de overvejelser og tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen og vandressourcen. 216 217 Delmål Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Grundvandsressourcerne i om- råder med særlige drikkevands- 7. Nye, særlig grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt interesser og indvindingsoplande placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor til almene vandværker uden for grundvandsressourcerne ikke er anvendelige til almen vandforsy- disse områder skal beskyttes, ning. Placering af nye deponeringsanlæg bør derfor kun ske i om- så der sikres tilstrækkelig og råder med begrænsede drikkevandsinteresser (se. afsnit 5.1). kvalitetsmæssigt tilfredsstillende grundvand til at dække regio- 8. Der vil ikke af amtsrådet blive meddelt nye indvindingstilladelser til nens fremtidige vandbehov. almen vandforsyning i OBD.

Grundvandet skal beskyttes i et omfang, så der kun kræves sim- pel vandbehandling for at opnå Anbefalinger til nedsivning af spildevand an- tilfredsstillende drikkevandskva- befales under hensyntagen til litet. kommunerne den private vandindvinding, der kan finde sted i disse om- • Spildevand fra den alminde- råder. lige husholdning indeholder • Eksisterende nedsiv­ - udover næringssalte og ningsanlæg bør kortlægges. organisk stof - en lang række • På grund af spildevandsslams miljøfremmede stoffer. Det er indhold af vandopløselige, Fakta ikke dokumenteret, at miljø- mobile, miljøfremmede stoffer, fremmede stoffer, medicinre- herunder detergenter samt ster, vira og sygdomsfremkal- indhold af vira, bør udspred- I henhold til Bekendtgørelse dende stoffer nedbrydes i et ning ikke finde sted i 300 m om spildevandstilladelser nedsivningsanlæg. For at vi beskyttelsesområdet omkring m.v., kan kommunalbesty- i fremtiden skal kunne holde aktive vandværksboringer relsen meddele tilladelser til spildevand adskilt fra drik- eller i nitratfølsomme indvin- etablering af nedsivningsan- kevand, er det nødvendigt, at dingsområder. Kommunalbe- læg for husspildevand med alternativer til nedsivningsan- styrelsen kan træffe beslut- kapacitet på max. 30 person- læggene foretrækkes i OSD ning herom. ækvivalenter (p.e), når visse og indvindingsoplande til • Fremover bør det tilstræbes, betingelser er opfyldt. vandværker uden for OSD. at grundvandsindvinding til • I områder med særlige drik- drikkevand sker uden for by- kevandsinteresser og ind- områder og inden for områder Amtsrådet kan meddele tilla- vindingsoplande til aktive med særlige drikkevandsin- delser til større nedsivnings- vandværksboringer uden for teresser og i magasiner med anlæg for husspildevand og OSD, bør etablering af ned- god beskyttelse over for foru­ nedsivningsanlæg for andre sivningsanlæg for spildevand rening. typer spildevand efter sam- generelt ikke finde sted. I • I forbindelse med kommu- me bekendtgørelse. undtagelsestilfælde kan nye nernes kortlægning af spilde- nedsivningsanlæg søges pla- vandsforholdene i det åbne I henhold til Bekendtgørelse ceret i nærheden af vandløb land vil en samtidig kortlæg- om anvendelse af affald til og havet. ning af ubenyttede boringer • I områder med drikkevands- og brønde være meget rele- jordbrugsformål kan kom- interesser (OD) bør planlæg- vant. munalbestyrelsen nedlægge ning af spildevandsnedsivning • Ubenyttede boringer og brøn- forbud mod anvendelse af baseres på en konkret vurde- de bør kortlægges og sløjfes. affaldsprodukter til jord- ring af de geologiske forhold Det gælder både ejendomme, brugsformål, hvis det med- og forureningsrisici i forhold der er tilsluttet fælles vandfor- fører forurening eller risiko til eksisterende og fremtidig syning og ejendomme med herfor. grundvandsindvinding. privat vandforsyning. Især • I områder med begrænsede boringer medfører stor risiko drikkevandsinteresser kan for transport af overfladefor­ 218 urening til dybere grundvands­ Udpegning af med begrænsede drikkevandsin- magasiner. drikkevandsområder teresser, hvor kystnære arealer • På grund af det store antal Miljøstyrelsen udsendte i 1995 ikke tidligere var udpeget. ubenyttede brønde og bo- en vejledning til amterne med en ringer er det nødvendigt at detaljeret beskrivelse af frem- I forbindelse med den lovpligtige prioritere indsatsen. Ud fra en gangsmåden for udpegningen af kortlægning af grundvandsmaga- generel risikovurdering bør de tre områdetyper: sinerne og deres forureningsføl- kortlægning og sløjfning først somhed indsamles løbende nye ske i 300 m beskyttelsesom- • Områder med særlige informationer, som kan medføre rådet omkring aktive vand- drikkevandsinteresser (OSD) ændret grundlag for udpegning værksboringer og efterfølgen- • Områder med drikkevandsin- af OSD og nitratfølsomme indvin- de i hele indvindingsoplandet teresser (OD) dingsområder. Ændringerne der samt i områder med særlige • Områder med begrænsede udarbejdes i perioden mellem drikkevandsinteresser. drikkevandsinteresser (OBD) regionplanrevisionerne vil formelt • Renovering af kloaksystemer fremgå af amtsrådsgodkendte bør prioriteres højt, især in- En detaljeret beskrivelse af de indsatsplaner for grundvands- den for områder med særlige hydrogeologiske forhold i Stor­ beskyttelse, der har samme drikkevandsinteresser. strøms Amt, som danner grund- offentlighedsprocedure som regi- lag for områdeudpegningen og onplanen. De nyeste godkendte Redegørelse klassificering af grundvandsres­ områdeudpegninger vil danne administrationsgrundlag for den I Regionplan 1997 udpegede sourcen, findes i rapporten aktuelle sagsbehandling. I sær- amterne områder med særlige "Grundvandet i Storstrøms Amt", lige tilfælde vil resultaterne fra drikkevandsinteresser. Størrelsen udgivet 1997. I Regionplan 2001 en afsluttet lovpligtig detailkort- af disse blev bestemt af kravet skete der kun enkelte steder i lægning, der endnu ikke er ind- om, at det fremtidige behov for amtet mindre justeringer af de arbejdet i en indsatsplan, kunne drikkevand skulle kunne dækkes tidligere udpegninger. danne administrationsgrundlag. ved indvinding i disse områder. Et eksempel er vurderingen af Områder med særlige drikke- I Regionplan 2005 er der sket nitratbelastningen fra landbruget vandsinteresser udgør derfor det en del justeringer af områdeaf- i områder, hvor kortlægningen væsentligste grundlag for den grænsningerne. Justeringerne er har givet nye oplysninger om ler- fremtidige vandforsyning i Dan- sket som følge af, at en del vand- lagstykkelser og dermed beskyt- mark, og det er derfor meget vig- værker er nedlagt. Anvendelse af telsen af grundvandet. tigt at beskytte grundvandsres- hydrogeologiske grundvandmo- sourcerne i disse områder. Der deller har resulteret i nye bereg- blev desuden udpeget områder ninger af indvindingsoplande og Områder med særlige drik- med drikkevandsinteresser og grundvandsdannende oplande. kevandsinteresser (OSD) områder med begrænsede drik- Der er modelberegnet nye ind- Disse områder skal med en kevandsinteresser. vindingsoplande og grundvands- rimelig sikkerhedsmargin sikre dannende oplande for vandvær- en tilstrækkelig uforurenet og Efter udpegningen er der foreta- ker med indvindingstilladelse på velbeskyttet vandressource til get en række ændringer af vand- mindst 25.000 m3 pr. år på Lol- dækning af det fremtidige behov forsyningsloven, miljøbeskyt- land, Falster og i Fakse-Stevns for grundvand til vandværker og telsesloven og planloven, som området. erhvervsvirksomheder med krav styrker indsatsen for at beskytte om drikkevandskvalitet. OSD har grundvandet. I 2003 blev EU’s I de indsatsområder på Sjælland, et samlet areal på ca. 146.600 Vandrammedirektiv implemen- hvor der er foretaget hydrogeolo- ha, og grundvandsressourcen teret i dansk lovgivning ved Lov gisk detailkortlægning og igang- inden for disse arealer er tidli- om Miljømål, som stiller krav om sat udarbejdelse af indsatsplaner gere opgjort til ca. 37 mio. m³. udarbejdelse af en Vandplan. Fra til grundvandsbeskyttelse, er der Der arbejdes på at beregne en 2009 vil vandplanen erstatte de fremstillet nye indvindingsoplan- recipientmæssig bæredygtig res- nuværende emner om grund- de på grundlag af nye potentiale- source ved hjælp af hydrogeolo- vand i regionplanen. kort og indvindingstilladelser. giske computermodeller. I 2003 foregik ca. 90 % af indvindingen En 300 m zone langs kysten er inden for de udpegede områder med generelt udpeget som område særlige drikkevandsinteresser. 219 De udpegede områder er sam- Ved udgangen af 2003 er der i med væsentlig betydning for menhængende arealer omkring amtet registreret ca. 250 mindre den fremtidige regionale vand­ de store hovedgrundvandsskel, nedsivningsanlæg for husspilde- ressourceplanlægning. og samtidig er afgrænsningen af vand, hvoraf ca. halvdelen ligger områderne sket under hensyn- inde i OSD, men der findes for- tagen til de større vandværkers mentlig betydelig flere. indvindingsoplande. Generelt er der ikke udpeget områder med I henhold til spildevandsbekendt- en naturlig vandkvalitet, som gørelsens (nr. 501 af 21. juni ikke kan behandles på vandvær­ 1999) § 30, stk. 2 kan amtsrådet kerne. Enkelte steder er mindre kun meddele tilladelse til nedsiv- områder med saltholdigt grund­ ning såfremt nedsivningen ikke vand dog medtaget som del af vil medføre forurening af grund- et grundvandsdannende opland, vandsressourcer, der er anven- der ønskes friholdt for overfla- delige til vandforsyningsformål. Områder med begrænsede deforurening. Sådanne arealer Amtsrådets kompetenceområde drikkevandsinteresser (OBD) vil naturligvis ikke være egnet handler om større nedsivnings- Disse områder udgør en mindre til placering af nye boringer. Der anlæg for husspildevand (større del af amtet, og er karakteriseret er endvidere udpeget områder end 30 PE) og andre typer ved, at grundvandet som følge af med naturlig dannet højt fluorid- spildevand, f.eks. fra industrivirk- geologiske, vandkvalitetsmæssi- indhold i det sydligste Sjælland somheder. ge eller forureningsmæssige for- og på Møn. Erfaringerne viser, at I spildevandsbekendtgørelsens hold generelt ikke er anvendeligt vand af god kvalitet kan findes § 28, stk. 2 vurderes selv små til almen vandforsyning. Blandt her, hvis der laves relevante for- nedsivningsanlæg (mindre end andet er en del byområder med- undersøgelser inden nye borin- 30 PE) at udgøre en forure- taget i OBD, hvor tætheden af ger etableres. ningsrisiko, idet der gælder et forureningskilder, som f.eks. generelt afstandskrav på mindst gamle industrigrunde, utætte Principielt er der ikke udpeget 300 m til vandindvindingsanlæg, kloakledninger, gamle tankanlæg OSD grundvandsmæssigt ned- hvortil der stilles krav om drikke- og almindelig arealbelastning strøms OD og OBD. vandskvalitet. er så stor, at indvinding af drik- I henhold til ovennævnte be- kevand på længere sigt vil være Den samlede mængde af for- stemmelser i spildevandsbe- problematisk. ureningskilder er afgørende for kendtgørelsen, kan amtsrådet placeringen af de særlige drik- derfor generelt ikke meddele Langs kystlinjen er der udpeget kevandsområder. Da mange nedsivningstilladelser i OSD, en 300 m bred zone som OBD. punktkildeforureninger findes i som netop omfatter anvendelige Dog ikke hvor eksisterende byerne, indgår byer med kyst- grundvandsressourcer og danner vandværksboringer ville ligge i nær placering generelt ikke i grundlag for den nuværende og denne zone eller tæt på. Hvor de udpegede områder, selv om fremtidige drikkevandsforsyning. vandværksboringer ligger tæt der i dag foregår grundvands- på kysten, er der udtaget et om- indvinding her. Hvor byområder Områder med råde af 300 m kystzonen. Det ligger centralt placeret i et vigtigt drikkevandsinteresser (OD) udtagne område svarer til den grundvandsdannende område i Disse områder udgør størstede- del af det grundvandsdannende større afstand fra kysten, er by- len af det resterende areal i am- opland, eller alternativt den del områderne medtaget. tet, og her ligger ca. 100 mindre af indvindingsoplandet, der lig- almene vandværker, der leverer ger i 300 m OBD-kystzonen. For Der er ved udgangen af 2003 ca. 10 % af drikkevandet i amtet. vandværker med en indvinding kendskab til 527 lokaliteter med Den generelle beskyttelse af mindre end 25.000 m³ pr. år er påvist jordforurening, hvoraf ca. grundvandet skal naturligvis op- der anvendt et beskyttelsesom- 116 er grundvandstruende og retholdes i områder med drikke- råde på 300 m, som grundlag for ligger inden for OSD. Derudover vandsinteresser, og der vil også udtagningen. Der findes derfor kendes ca. 4500 lokaliteter, der fremover kunne etableres nye ikke vandværksboringer til alme- kan være forurenede, og ca. boringer til vandværker, industri ne vandværker i OBD, men ind- 1300 af disse lokaliteter ligger i og vanding i disse områder. Der vinding til enkeltejendomme fra OSD (se også afsnit 7.2). findes dog ingen reserveområder brønde eller boringer vil kunne 220 forekomme. 6.13.2 Nitratfølsomme indvindingsområder

Delmål Retningslinjer I de nitratfølsomme indvindings- 1. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er der områder skal udvaskningen af udpeget nitratfølsomme indvindingsområder som fremgår af kort nitrat til grundvandet så vidt mu- 6.13.2.1. ligt begrænses. 2. Ved ansøgning om etablering eller udvidelse af dyrehold i de ni- tratfølsomme indvindingsområder skal der tages ekstra hensyn til grundvandet ved den konkrete vurdering af projektet.

3. Hvis det vurderes, at et projekt medfører en øget udvaskning af nitrat, skal der tages stilling til, om der er behov for en tilpasning af projektet for at undgå forurening af grundvandet, eller om ansøgningen skal indstilles til VVM (Vurdering af væsentlige Virk- ninger på Miljøet).

Anbefalinger til • tykkelsen af lerlagene over grundvandet, idet ler medvir- landbruget ker til reduktion af nitrat, I de nitratfølsomme indvindings- • grundvandsdannelsen, områder bør udbringning af • de kemiske forhold i grund- kvælstof, specielt husdyrgød- vandsmagasinet. ning, minimeres. Storstrøms Amt udpegede på Redegørelse den baggrund oprindeligt 11 områder, hvor grundvandet blev Det fremgår af Miljøstyrelsens vurderet til at have en forhøjet vejledning om zonering, at ud- sårbarhed over for forurening pegningen af nitratfølsomme med nitrat. I de forløbne 4 år er indvindingsområder finder sted der lavet detaljerede undersøgel- i områder med særlige drikke- ser i nogle af de indsatsområder vandsinteresser og indvindings- Fakta for grundvandsbeskyttelse (se oplande uden for disse. Ifølge afsnit 6.13.3), hvor de nitratføl- vejledningen har grundvandet somme indvindingsområder lig- Efter en ændring af vand- forhøjet sårbarhed over for på- ger. Undersøgelserne har givet forsyningsloven i 1998 skal virkning fra nitrat, når mindst et ny viden, der har gjort det muligt amterne udpege nitratføl- af følgende kriterier er opfyldt: at afgrænse udpegningen af de somme indvindingsområder nitratfølsomme indvindingsområ- • nitratkoncentrationer over 25 og fremlægge dem i regi- der mere præcist. I flere tilfælde mg/l i en eller flere indvin- onplanen. Første udpegning har undersøgelser og erfaringer dingsboringer eller i grund- blev fremlagt i Regionplan vist, at grundvandets sårbarhed vandsmagasinet, 2001, og til Regionplan 2005 over for nitrat er mindre end tidli- • nitratkoncentrationer over 5 gere antaget, eller at grundvan- er udpegningen af områder mg/l med stigende tendens det med stor sandsynlighed dan- revideret. over en årrække i en eller nes i mere afgrænsede områder. flere indvindingsboringer eller De fleste af områderne er der- Udpegningen følger prin- i grundvandsmagasinet, med blevet mindre. I to tilfælde cipperne i Miljøstyrelsens • ringe geologisk beskyttelse er vandværker blevet nedlagt, og over for nitrat. vejledning om zonering (Vej- områderne er derfor slettet. ledning nr. 3, august 2000). Den konkrete udpegning af om- Den eksisterende viden om de råderne er således baseret på geologiske og hydrologiske for- nitratfund i grundvandet samt hold i amtet vil i de kommende år oplysninger om: 221 222 fortsat blive forbedret i kraft af de Område 4 - Nordøstfalster af et ringe lerdække over grund- videre undersøgelser i indsats- Et lille område ved Maglebrænde vandsmagasinet kombineret med områderne. Hvor undersøgel- er udpeget, 0,3 km2. I en boring en meget stor indvinding. Der er serne viser særlig stor sårbarhed er der konstateret nitrat over 5 udført en geologisk kortlægning overfor nitrat, kan området blive mg/l med stigende tendens. Der af Fakseområdet i 2002-2003. udpeget som indsatsområde for er dog andre nærliggende bo- Den har vist, at dele af området nitrat. Se afsnit 6.13.3. De nye ringer uden nitrat. Derfor er kun omkring byen ikke er så sårbare oplysninger kan også fremover området lige omkring den nitrat- som først antaget. De er derfor medføre justeringer af de nitrat- holdige boring udpeget. ikke udpeget som nitratfølsom- følsomme indvindingsområder me. både med hensyn til størrelse Område 5 - Møn og beliggenhed. Amtet vil der- To små områder er udpeget ved Område 7 - Stevns for løbende inddrage de nyeste Borre og Magleby på det østlige Et større område er udpeget på oplysninger i sin administrative Møn, i alt ca. 0,1 km2. Ved Borre det østlige Stevns, ca. 45 km2. 11 praksis. har en boring et nitratindhold boringer har forhøjet indhold af over 25 mg/l. Lige omkring borin- nitrat, heraf 8 boringer med nitrat Udpegede nitratfølsomme gen er jordbunden meget sandet. over 25 mg/l. Området er geolo- områder Derfor er dette område udpeget. gisk meget sårbart på grund af I det følgende beskrives hvert Ved Magleby har 1 boring et den højtliggende kalk med ringe udpeget område og hvilke krite- nitratindhold over 5 mg/l med lerdække. En detaljeret geologisk rier, der ligger til grund for den stigende tendens. Boringen ind- kortlægning af Stevns er udført i konkrete udpegning. vinder fra et sekundært magasin. 2001-2003. Udpegningen er til- Derfor er kun det nærmeste om- rettet udfra resultaterne af disse Område 1 - Nordvestlolland råde udpeget. En geologisk kort- undersøgelser. Her er udpeget to mindre om- lægning af Østmøn påbegyndes i råder ved Søllested og Stokke- 2004-2005. marke, i alt ca. 2,5 km2. Et strøg med en smeltevandsdal giver en Område 6 - Fakse meget varieret geologi i området. Omkring Fakse by er udpeget et 2 En detaljeret hydrogeologisk område på ca. 8,5 km . 10 borin- kortlægning af Nordlolland udfø- ger har forhøjet indhold af nitrat, res i 2004-2005. heraf 3 boringer med nitrat over 25 mg/l. Store dele af området Område 2 - Sydlolland er særdeles sårbare på grund To mindre områder er udpeget ved Herritslev og Nysted vand- værker, i alt ca. 2 km2. I en bo- ring ved Herritslev er konstateret nitrat over 5 mg/l og stigende tendens. Geologien er meget varierende med ringe lerdække flere steder.

Område 3 - Østlolland To områder er udpeget ved Rad- sted og vest for Sundby, i alt ca. 12,5 km2. En smeltevandsdal præger geologien, og der er generelt et ringe lerdække over grundvandsmagasinet. I 2 borin- ger ved Radsted er der fundet nitrat over 5 mg/l med stigende tendens.

223 6.13.3 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse

Delmål Retningslinjer Helhedsorienteret beskyttelse 1. Generelle indsatsområder er udpeget inden for OSD. De er ind- af grundvandet, så der også delt i 22 områder, som fremgår af kort 6.13.3.1 og fordelt på 7 i fremtiden er tilstrækkeligt blokke. Blokkene er herefter blevet prioriteret ud fra kriterier, der med rent drikkevand til rådig- er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. hed. 2. Udarbejdelsen af indsatsplaner sker med vægt på samarbejde med de lokale parter i området (vandværker, kommune, landbru- get samt evt. lokal industri og interesseorganisationer).

3. Indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD priorite- res ved akutte forsyningsproblemer.

Redegørelse Fakta I Storstrøms Amt er OSD inddelt i 22 generelle indsatsområder. Vandforsyningsloven, miljømålsloven samt indsatsbekendtgørel- Afgrænsningen af de generelle indsatsområder er primært sket sen indeholder krav om udpegning af generelle indsatsområder in- ud fra 3 kriterier: Større vand- den for OSD (jf. afsnit 6.13.1) samt udarbejdelse af indsatsplaner værkes indvindingsoplande, til grundvandsbeskyttelse for disse områder på basis af en grundig kommunegrænser og at områ- hydrogeologisk kortlægning. derne har en overskuelig stør- relse. I forbindelse med udpegningen skal områderne prioriteres, og der skal laves en tidsplan. Hvis det er relevant med foranstaltninger Ændringer rettet mod den enkelte ejer som led i beskyttelsen af grundvandet, I Regionplan 2005 er afgræns- så skal der ligge et udkast, der beskriver dette, senest ét år efter, at ningen af indsatsområderne kortlægningen er afsluttet. justeret som følge af justeringen af OSD (jf. afsnit 6.13.1), således Den samlede indsatsplan for et generelt indsatsområde skal være at udstrækningen af de generelle indsatsområder fortsat er sam- helhedsorienteret og koordineret med indsatsen på jordforure- menfaldende med OSD. ningsområdet og andre relevante aktiviteter. Enkelte steder er afgrænsningen Ifølge vandforsyningsloven og miljømålsloven skal udgifterne til mellem to nabo-områder ændret, detailkortlægningen og udarbejdelse af indsatsplaner dækkes ved så det enkelte indsatsområde opkrævning af et gebyr hos vandværker og virksomheder med så vidt muligt ikke omfatter mere vandindvindingstilladelser. Det skal pointeres, at gennemførelsen end én kommune. På Falster er af indsatsplanerne ikke dækkes af det gebyr som amterne opkræ- de fire områder Nykøbing, Hor- ver. reby, Stubbekøbing og Nørre Alslev samlet til ét område (Midt- og Nordfalster), så der nu er 22 Efter vandforsyningsloven skal amtsrådet oprette et koordina- generelle indsatsområder mod tionsforum (Grundvandsrådet), som bistår med at udarbejde og tidligere 25. Det er bl.a. sket, realisere indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse. Grundvands- fordi der på Falster er behov for rådet er oprettet, og består af repræsentanter for amt, kommuner, en samlet afvejning af udnyttel- vandværker, jordbruget, interesseorganisationer og embedslæge- sen af grundvandsressourcerne institutionen. i området.

Endvidere er prioriteringen af blokkene ændret, så de lolland- 224 225 ske områder Maribo, Holeby-Ny- Detailkortlægningen samt en og indgår som en naturlig del af sted, Våbensted og Sakskøbing kortlægning af arealanvendelsen indsatsplanen. Efter endt kort- nu er område nr. 3 mod tidligere danner basis for en vurdering af lægning i de enkelte områder nr. 4. Midt- og Nordfalster er nu behovet for grundvandsbeskyttel- kan det blive aktuelt at ændre nr. 4. Omprioriteringen skyldes se. På basis af kortlægningen og indsatsområdet. især, at der på Lolland er et ved brug af en evt. grundvands- mere presserende behov for model skal der udpeges områder Fremtidige ændringer af indsats- udpegning af nye kildepladser til med stor grundvandsdannelse områder og OSD vil fremgå af bl.a. Kettinge-Frejlev, Toreby og samt områder, der er sårbare indsatsplaner for grundvands- Sundby-Toreby Vandværker. In- overfor en eller flere typer forure- beskyttelse, der godkendes af denfor gruppe 3 er rækkefølgen ning. Herefter udarbejdes indsat- amtsrådet, og har samme offent- af de enkelte områder samtidig splanen i samarbejde med lokale lighedsprocedure som regionpla- blevet prioriteret. parter (vandværker, kommune, nen. landbruget mv.). Tidsplanen er blevet mere de- Prioritering taljeret, hvad angår de områder, I forbindelse med kortlægnin- De 22 generelle indsatsområder der påbegyndes frem til 2007. gen er det en væsentlig opgave (se kort 6.13.3.1) er inddelt i syv Bemærk i øvrigt, at tabellen nu mere præcist at lokalisere og blokke, der herefter er blevet pri- beskriver, hvornår indsatsarbej- afgrænse nitratfølsomme ind- oriteret ud fra følgende kriterier: det påbegyndes, og hvornår der vindingsområder på grundlag • Begrænset og vanskeligt er- ligger et forslag til indsatsplan for af indsamlede, deltaljerede stattelig ressource i et område området (mod tidligere afslutning oplysninger om bl.a. lerlagenes • Dårligt beskyttet grundvand af detailkortlægning og udkast til egenskaber, grundvandsdan- • Saltvandsproblemer foranstaltninger i forhold til ejere). nelsen og grundvandstypen. • Problematisk grundvandskvali- Afhængig af arealanvendelsen tet Indsatsarbejdet og nitratbelastningen i disse • Antal af kendte forureningskil- Arbejdet i det enkelte indsats- områder kan det blive aktuelt at der område kan inddeles i fire faser: udpege indsatsområder for nitrat • Beskyttelse af nye kildeplad- indsamling af eksisterende og udarbejde indsatsplaner for at ser viden, detailkortlægning (dvs. reducere nitratbelastningen. Se i • Store indvindingsinteresser i geofysiske, kemiske og hydro- øvrigt afsnit 6.13.2. området. geologiske undersøgelser, der frembringer ny viden), udarbej- Udnyttelsen af MVJ-ordningerne De prioriterede blokke samt en delse af indsatsplanen samt til grundvandsbeskyttelse samt kort baggrund for prioriteringen implementering af indsatsplanen. udpegningen af skovrejsnings- er beskrevet nedenfor. Sideløbende laves der for en del områder skal foregå i indsats- af indsatsområderne en hydro- områderne, hvor det er relevant, geologisk grundvandsmodel.

226 227 Kommunernes og Vandværkerne har til opgave Det kan anbefales, at kom- vandværkernes opgaver at beskytte, indvinde og kon- munerne og vandværkerne Udover den aktive deltagelse i trollere grundvandet og levere indgår et nært samarbejde om samarbejdet har kommunerne en drikkevand med god kvalitet til gennemførelse og finansiering række planlægnings- og tilsyns- husholdninger, institutioner og af den forebyggende grund- opgaver, hvor der bør tages hen- virksomheder. Hvis det bliver vandsbeskyttelse. syn til grundvandsbeskyttelsen. nødvendigt at indgå aftaler med Her kan nævnes udarbejdelse lokale lodsejere om, hvordan Som en vigtig del af forebyg- og revision af kommuneplan, lo- jorden skal dyrkes, så man und- gelsen oplyser Storstrøms Amt kalplaner, vandforsyningsplan og går nedsivning af nitrat og pe- om, hvordan den enkelte selv spildevandsplan. Kommunerne sticider til grundvandet i særligt kan være med til at undgå for- har også efter vandforsynings- grundvandsdannende og dårligt urening. Det sker bl.a. gennem loven mulighed for at udarbejde beskyttede dele af vandværker- udsendelse af pjecer og artik- egne indsatsplaner og bidrage nes indvindingsområder, vil det ler i lokalblade. økonomisk til realisering af disse også være en opgave for vand- f.eks. ved betaling af erstatnin- værkerne. Betaling af erstatning ger i forbindelse med aftaler om ved indgåelse af sådanne dyrk- arealrestriktioner. Kommunen har ningsaftaler kan også være en tillige ansvar for tilsyn og indgri- opgave for vandværkerne. ben overfor aktiviteter, der kan forurene jord og grundvand.

228 6.13.4 Vandforsyning

Delmål Retningslinjer Det enkelte vandværk skal levere 1. Vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter stabilt og tilfredsstillende drikke- den simplest mulige og miljømæssigt mest skånsomme behand- vand, der som minimum overhol- ling udpumpes til forbrugerne. der de gældende kvalitetskrav til drikkevand. 2. Ved fordelingen af den grundvandsressource, som er til rådighed Den decentrale vandforsynings- for indvinding i områder med varierende grundvandskvalitet, bør struktur skal opretholdes og grundvandsressourcer uden væsentlige kvalitetsproblemer reser­ baseres på velfungerende, større veres til drikkevandsforsyning. eller mindre vandværker med en hensigtsmæssig placering. 3. For at sikre det ferske grundvand mod saltvandsforurening må overudnyttelse af grundvandsressourcen ikke forekomme.

4. Vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet, skal i vi- Anbefalinger til dest muligt omfang dækkes ved indvinding af vand, der er uegnet til drikkevand, f.eks. fra byområder og andre forureningsbelastede kommunerne lokaliteter. I hovedparten af de områder, der i dag er uden fælles vand- 5. Ved overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand for stoffer, som forsyning, bør den fremtidige ikke kan fjernes ved normal vandteknisk behandling, skal pro- vandforsyning som hovedregel blemerne søges løst ved etablering af ny boring. Hvis det ikke er baseres på fællesanlæg. Vand- muligt, skal kvalitetsproblemet enten løses ved opblanding af drik- forsyningen kan dog baseres på kevand fra et andet vandværk, eller ved at forsyningen overtages enkeltanlæg, hvis vandkvaliteten af et andet vandværk. Kun i særlige tilfælde kan der ske avance- er tilfredsstillende, eller hvis til- ret vandbehandling. kobling til andet vandværk anses 6. Ved placering og indretning af vandværker skal der tages de for uforholdsmæssigt omkost- fornødne hensyn til omgivelserne for at undgå gener fra afblæs- ningskrævende. Planlægning af ningsanlæg og skyllevandsudledning. vandforsyningsstrukturen er en kommunal opgave. 7. Ved tildeling af indvindingstilladelser kan der stilles særlige krav med hensyn til placering af indvindingen som følge af forurenings- Ved aktiviteter nær vandværket, forhold og problematisk grundvandskvalitet. som medfører luftbåren forure- ning, skal det sikres, at aktivite- 8. Der skal udvises særlig forsigtighed ved placering af boringer i terne ikke medfører forurening nærheden af de i afsnit 7.3 omtalte forurenede lokaliteter med af vandet på vandværket f. eks. grundvandstruende forurening. Det anbefales derfor, at boringer gennem vandværkets luftindtag. ikke placeres nærmere end 500 m grundvandsmæssigt ned- strøms disse lokaliteter. Anbefalinger til vandværker Oppumpning og vandbehandling Nye boringer placeres uden for Redegørelse på det enkelte vandværk justeres bymæssig bebyggelse og for- I amtet findes ca. 360 vandvær- efter de lokale hydrogeologiske trinsvis i områder med særlige ker fordelt på store offentlige forhold og grundvandets kemiske drikkevandsinteresser. samt store og små private vand- sammensætning, og det skal værker. Denne udprægede de- tilstræbes at opnå den bedst mu- Vandforbruget bør generelt centrale vandforsyningsstruktur lige drikkevandskvalitet. søges minimeret. For erhvervs- medfører, at de miljømæssige virksomhederne kan dette ek- effekter af indvindingen af grund- Nitrit- og ammoniumproblemer i sempelvis ske ved indførsel af vandet minimeres mest muligt, drikkevandet løses ved ændring produktionsmetoder, hvor proces­ hvorfor denne struktur skal be- og/eller optimering af den vand- vand kan genanvendes. vares. tekniske behandling på vand- værket. 229 Drikkevandet i Storstrøms Amt er eller længere perioder har pum- For at sikre ensartet og kvali- generelt af en god kvalitet, men pet nitritholdigt drikkevand ud til tetsmæssigt acceptabelt drik- der er dog en række vandvær- forbrugerne over den maksimalt kevand er det derfor vigtigt, at ker, som ikke kan honorere de tilladelige værdi. Ved optimering indvindingen af grundvand og vandtekniske krav med en uac- og/eller ændring af den vand- den efterfølgende vandtekniske ceptabel drikkevandskvalitet til tekniske behandling kan disse behandling justeres i forhold til følge. Det skyldes, at store dele problemer undgås. de lokale hydrogeologiske og af grundvandet i Storstrøms Amt grundvandskemiske forhold. En fra naturens side er karakterise- Af andre problematiske stoffer reduktion af pumpeydelsen fra ret ved høje indhold af en række kan nævnes fluorid og nikkel, en boring og forøgelse af drifts- stoffer, der stiller store krav til at som findes naturligt i forskel- tiden har vist sig at kunne løse den vandtekniske behandling. lige mineraler og bjergarter, og nogle kvalitetsproblemer, som Specielt på Møn, Nordfalster herfra udvaskes til grundvandet. ellers kunne være meget om- og Sydsjælland har grundvan- I modsætning til ammonium kan kostningskrævende. det høje indhold af ammonium, fluorid og nikkel ikke reduceres svovlbrinte og metan, som ved ved normal vandbehandling, en utilstrækkelig behandling vil hvorfor etablering af ny boring medføre, at der dannes nitrit i ofte er den eneste løsning. I drikkevandet. Ved opgørelse af nogle tilfælde kan ændring af drikkevandskvaliteten i de sidste boringen, så der indvindes fra fem år viser det sig, at 67 vand- et dybere niveau, også være en værker i Storstrøms Amt i kortere løsning.

230 7 MILJØBESKYTTELSE

Dette kapitel handler primært om afløses i planperioden af vand- om hovedsagligt redaktionelle de områder, amtsrådet regulerer planer, indeholdende miljømål, ændringer, samt en præcisering efter miljøbeskyttelseslovens som vandområdedistrikterne skal at retningslinjerne. kapitel 3: Beskyttelse af jord og udarbejde i henhold til lov om grundvand, kapitel 4: Beskyt- miljømål (vandrammedirektivet). Afsnit 7.2.3 om farlige stoffer i telse af overfladevand og kapitel vandmiljøet. Primært redaktio- 5: Forurenende virksomheder. Afsnit 7.1.1 om vandløb. Vand- nelle ændringer i forhold til afsnit Amtsrådet er godkendelses- og løbsstrækningernes målsætnin- 5.1.5 i Regionplan 2001, hvor tilsynsmyndighed for alle større ger fremgår af Bilag 1. I forhold retningslinjer for så vidt angår udledere af spildevand og større til Regionplan 2001 er der sket fastsættelse af kvalitetskrav til virksomheder. Amtet behandler en justering af målsætningen for farlige stoffer er flyttet til region- ansøgninger om tilladelse til enkelte vandløbsstrækninger, planens Bilag 4. anvendelse af forurenet jord og særligt på Lolland-Falster, men restprodukter. Amtet fører i hen- også på Sydsjælland. I Bilag Afsnit 7.3 om jord- og grund- hold til miljøbeskyttelsesloven 1 til regionplanen er ændringer vandsforurening handler om tilsyn med tilstanden i miljøet, af målsætningen for hver enkelt amtets indsats med kortlægnin- samt fastsætter mål for vand- vandløbsstrækning begrundet. gen af forurenede grunde samt områdernes tilstand i henhold til Generelt er målsætningerne prioriteringen for oprydning. planloven. justeret, hvor der er opnået et Underafsnittet 7.3.1 handler om bedre kendskab til vandløbs- nyttiggørelse af forurenet jord Regionplanens del vedrørende strækningerne, så målsætningen og slagger til bygge- og anlægs- miljøbeskyttelse har ved revisio- er bragt i overensstemmelse projekter. Afsnittet er nyt i dette nen undergået mindre ændrin- med de faktiske, fysiske forhold. kapitel, da det tidligere har været ger. Efter amtsrådet opfattelse er et afsnit under kapitlet ”Trafik og det vigtigt, at få reduceret spil- Afsnit 7.1.3 om kystvande. tekniske anlæg”. Indholdet er devandsbelastningen af vand- Amtsrådets anbefalinger om ændret, så der nu lægges mere områderne, hvorfor der er indført udarbejdelse af handleplaner for vægt på anvendelse af forurenet afsnit om spildevandsrensning i kystområder med manglende jord i forhold til anvendelse af det åbne land og regnbetingede målsætningsopfyldelse udgår, slagger. Amtet har set en kraftig udløb. da der fremover skal udarbejdes stigning i antallet af sager om vandplaner som følge af miljø- genanvendelse af forurenet jord, Amtsrådets vej-, natur- og mil- målsloven. og har derfor arbejdet meget jøpolitik angiver hovedmålsæt- med regelfortolkninger og admi- ninger og delmålsætninger, der Afsnit 7.2.1 om spildevands- nistrativ praksis for denne type udmøntes i retningslinjer og an- rensning i det åbne land er et sager. Slaggeafsnittet er også befalinger for områderne i dette nyt afsnit i forhold til Regionplan ændret. Der er ikke længere kapitel om miljøbeskyttelse. 2001. Tillæg nr. 4 til Regionplan retningslinjer for anvendelse af 1997 om Spildevandsrensning slagger. Dette skyldes, at den Amtsrådets mål er at medvirke i det åbne land er indarbejdet i nye bekendtgørelse for anven- til en miljømæssig bæredygtig afsnittet. Emnet var i Regionplan delse af slagger har flere regler udvikling, herunder at begrænse 2001 behandlet i kap. 5.1.4. Spil- for, hvordan slaggerne må bru- miljøbelastningen fra virksom- devand. Der er hovedsagligt sket ges, og derfor ikke i samme grad heder ved en forebyggende redaktionelle ændringer ved at fordre retningslinjer. miljøindsats, samt arbejde for emnet får et selvstændigt kapitel. indførelse af renere teknologi og Afsnit 7.7 om SMV –er en kort miljøstyring i amtets egne insti- Afsnit 7.2.2 om regnbetingede gennemgang af forvaltningens tutioner. udløb er et nyt afsnit i forhold erfaringer med Strategisk Miljø til Regionplan 2001. Emnet var Vurdering for dele af Regionplan Afsnit 7.1 handler om amtets i Regionplan 2001 behandlet 2001. Et mere fyldestgørende vandmiljø. Underafsnittene under afsnit 3.7. Spildevands- notat om amtets erfaringer med 7.1.1.-7.1.3. omhandler vandløb, anlæg. Da retningslinjerne skal SMV kan ses på hjemmesiden søer og kystvande, samt amts- sikre vandmiljøet mod effekterne www.stam.dk rådet målsætning for vandområ- fra de regnbetingede udløb, har derne. Regionplanens fastsæt- emnet fået et selvstændigt afsnit telse af mål for vandområderne i kapitel 7. Der er således tale 231 7.1 Vandmiljø

Delmål Retningslinjer Amtets åbne vandområder - 1. Retningslinjer for vandområderne fremgår af afsnit 7.1.1-7.1.3. søer, vandløb og kystvande skal Målsætninger og krav til vandområdernes kvalitet fremgår af Bi- rumme et naturligt og alsidigt lag 1-4. plante- og dyreliv. Ved iværksæt- telse af miljøforbedrende foran- staltninger skal der ske en afvej- ning af de interesser, der knytter Anbefalinger ske planlægning i regionplanen sig til vandområderne. Ved øget borgerinvolvering og vandplanen. skal der skabes en interesse for vandområderne for derigen- I forbindelse med vandplanen nem at skabe en forståelse for fastlægges nye miljømål for vandmiljøets betydning, således blandt andet vandløb, søer og at det opleves som vigtigt at kystvande. Arbejdet med fast- medvirke til at vandkvaliteten læggelse af miljømål gennem- føres i en særskilt proces, som forbedres. er beskrevet i vandrammedirek- tivet, den såkaldte interkalibre- Redegørelse ringsproces. EU-kommissionen skal afrapportere resultaterne I 1985 blev der efter Miljømini- af interkalibreringen og hermed steriets anvisninger for første de fremtidige miljømål senest i gang opstillet målsætninger for slutningen af 2006. De endelige de åbne vandområder. Amtet miljømål fastsættes af staten i vurderer ud fra områdernes fysi- forbindelse med udarbejdelse ske tilstand, hvilken kvalitet det af lovgivningen, der fastsætter enkelte vandområde realistisk rammerne for vandplanerne. kan opnå. Til målsætningerne Den lovgivning i form af be- hører konkrete krav, som vand- kendtgørelse til miljømålsloven områderne skal kunne leve op forventes i 2007. til, for at målsætningerne er opfyldt. I henhold til lov om miljømål skal alt overfladevand senest d. 22. Fakta Alle kystvande og stort set alle december 2015 have opnået vandløb, som amtet har kend- en god tilstand. Ved god tilstand skab til, er målsat, mens det kun Regionplanen skal indeholde for overfladevand forstås den er 72 ud af amtets knap 10.000 retningslinjer for kvaliteten tilstand, et overfladevandområde søer over 100 m2 ,der er målsat. og anvendelsen af vandløb, har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk søer og kystvande. EU’s Vandrammedirektiv er ved- tilstand. De fastsatte mål (retnings- taget i september 2000, og er linjer) er bindende for indarbejdet i dansk lovgivning Amtsrådet fastholder tidsfristen amtsrådets administration ved vedtagelse af lov om miljø- for opfyldelse af vandområ- af udledningstilladelser, mål (nr. 1150 af 17. december dernes målsætning til 2013, 2003). I henhold til lov om miljø- vandløbsregulativer m.v. og som angivet i regionplan 2001. mål, skal vanddistriktsmyndig- for kommunernes spilde- Denne tidsfrist ligger til grund for hederne senest december 2009 vandsplanlægning. flere kommunernes spildevands- udarbejde vandplaner, der skal planlægning. Tidsfristen for indeholde bindende miljømål for målsætningsopfyldelse i 2013 er vandområderne. Vandplanerne medvirkende til, at miljømålene, vil for så vidt angår administra- fastsat i vandplanen opfyldes tion og målsætning af vandom- i 2015, da miljøforbedringerne råderne afløse regionplanen. hermed får passende tid til at Det skal dog sikres, at der er opnå deres fulde effekt. sammenhæng mellem den fysi- 232 Handleplaner tidige arbejde med handleplaner I henhold til de statslige ud- for vandområderne. Det skal be- meldinger af krav og ønsker til mærkes, at de fremtidige vand- regionplanens revisioner har planer og indsatsprogrammer, amtet skullet udarbejde hand- som skal udarbejdes i medfør af leplaner for de vandområder, lov om miljømål, er bindende i der ikke opfylder regionplanens modsætning til de tidligere hand- målsætninger. Fremover vil der i leplaner. overensstemmelse med lov om miljømål (vandrammedirektivet), på baggrund af basisanalyser og overvågningsprogrammer for vandområderne, blive udarbejdet vandplaner og indsatsprogram- mer for vandområderne i Stor- strøms Amt. Disse programmer og planer vil erstatte amtets hid-

233 7.1.1 Vandløb

Anbefalinger Retningslinjer Det bør tilstræbes, at der langs 1. Målsætningerne for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af vandløb i rimeligt omfang plan- Bilag 1. Kortet med målsætninger for vandområderne kan ses på tes skyggegivende vegetation amtets hjemmeside, www.stam.dk. Målsætningerne er endvidere til minimering af grødevæksten i indtegnet på kort (1:25.000), som kan rekvireres af interesserede. vandløbet og til forøgelse af va- riationen i vandløbet. 2. For ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand, og at vandkva- Hvis den fysiske tilstand i vand- liteten ikke må hindre opfyldelsen af målsætninger for vand­ løbene ikke svarer til den fast- løbsstrækninger, der ligger op- eller nedstrøms for de pågældende satte målsætning, bør tilstanden strækninger. forbedres ved udlægning af sten under hensyntagen til vandlø- 3. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal renses tilstrækkeligt bets vandføringsevne eller ved til, at det ikke hindrer en opfyldelse af målsætningen af det pågæl- en egentlig restaurering jævnfør dende vandløb og eventuelle op- og nedstrøms liggende vandløb. vandløbsloven. Se afsnit 7.2, retningslinje 1.

Redegørelse 4. Nye rørlægninger af vandløb tillades normalt ikke. Vandløbene i Storstrøms Amt er 5. Ved omlægning/renovering af rørlagte strækninger skal mulighe- meget forskellige. De varierer fra den for en åbning undersøges. Flytning af vandløb kan indgå som små bække til store åer og af- en mulighed i forbindelse med åbning af en vandløbsstrækning. I vandingskanaler. De naturgivne forbindelse med åbning af vandløbet bør en eventuel flytning over- forhold i amtet er også meget vejes. forskellige. På Sydsjælland er landskabet bakket. Det giver de 6. Der skal ved vandløbsvedligeholdelsen sikres varierede fysiske fleste vandløb et godt fald og il- forhold i vandløbene i overensstemmelse med de krav, der stilles, trigt vand, hvis de fysiske forhold for at de enkelte målsætninger kan opfyldes. er tilfredsstillende. På Lolland og Falster er landskabet mere 7. Grundvandsindvinding må generelt ikke være til hinder for opfyl- fladt, og vandløbene har oftest et delsen af vandløbenes målsætning. Se afsnit 6.13, retningslinje 2 mindre fald som følge af kraftige vedrørende indvinding af grundvand. reguleringer end på Sydsjælland. Der hvor de fysiske forhold på 8. Indvinding af overfladevand tillades kun undtagelsesvis, og må Lolland og Falster er gode, kan ikke være årsag til, at vandløbene ikke kan opfylde deres målsæt- vandløbene imidlertid godt opnå ning. Se afsnit 6.13, retningslinje 3a. en god kvalitet. 9. Indgreb i vandløbenes fysik, der medfører faunaspærringer, til- Ved fastsættelsen af målsæt- lades ikke. Samtidig bør eksisterende faunaspærringer søges ninger er der foretaget en af- fjernet. vejning af de forskellige og ofte modstridende interesser, der er i forbindelse med vandløbene. Afgørende for målsætningsfast- Amtet har ca. 3500 km målsatte sættelsen er de livsbetingelser, vandløb, hvoraf ca. 25 % opfylder som de nuværende eller mulige målsætningen. Følgende mål- fremtidige fysiske rammer byder sætninger anvendes for vandløb: vandløbenes dyre- og planteliv.

I forhold til foregående region- Skærpet målsætning A - særligt naturvidenskabeligt plan er målsætningen ændret interesseområde Generelle målsætninger B1 - gyde- og yngelopvækstområde for for et mindre antal vandløbs- strækninger, specielt på Lolland lak­sefisk­ og Falster. De nye målsætninger B2 - lak­sefisk­evand fremgår af Bilag 1. B3 - k­arpefisk­evand Lempede målsætninger C - afledning af vand 234 Til opfyldelse af de enkelte mål- en skånsom vedligeholdelse, I sidste planperiode har amtet, i sætninger er der i Bilag 1 fastsat dels gennem genetablering af samarbejde med kommunerne, konkrete krav. en varieret bund bl.a. ved ud- gennemført en række konkrete lægning af grus og sten. restaureringsprojekter. Til gavn Storstrøms Amt er det amt i for smådyr og fisk er de fysiske Danmark, der har flest vandløb, Generelt er de fysiske forhold forhold forbedret i både amts- og som er målsat med en lempet bedre på Sydsjælland end i den kommunevandløb. målsætning. Det hænger sam- øvrige del af amtet. På Syd- men med, at den kraftige re- sjælland er forholdene dårligst I forbindelse med forbedringer gulering og ringe fald er meget i Stevns og Vordingborg kom- af de fysiske forhold har amtet udbredt, specielt på Lolland. muner. indført et nyt tiltag, ”Adoptér et vandløb”. Her deltager interes- Den helt dominerende faktor, der Udpegningen af forureningsføl- seorganisationer og lodsejere er bestemmende for, hvilke små- somme områder er blevet revi- sammen med en folkeskole og dyr der kan leve i vandløbene, deret på baggrund af de nyeste amtet i forbedring af de fysiske er belastningen med organisk målinger af miljøtilstand i vand- forhold ved udlægning af sten og stof og deraf følgende iltforbrug løbene (2001- 2002). Sammen grus, træplantning samt udsæt- i vandløbene. Organisk stof tilfø- med ændring af målsætninger ning af fiskeyngel i vandløbet. res hovedsageligt via udledning for en del vandløbstrækninger, af utilstrækkeligt renset spilde- har det medført, at de anbefa- Endelig har amtet dels via tilsy- vand. Derudover kan der også lede renseklasser er ændret for net med tilstanden i vandløbene komme organisk stof fra ulovlige nogle områder. og dels via miljøvagtens aktivitet udledninger fra landbrug. i samarbejde med kommunerne Handleplaner arbejdet på at mindske antallet En anden faktor af betydning I forbindelse med kommunale af ulovlige udledninger og mini- for dyrelivets sammensætning spildevandsplaner medvirker mere effekten af konstaterede i vandløbene er den fysiske amtet til at prioritere indsatsen ulovligheder. variation i bund og vandløbsfor- ud fra målsætning og belastning, løb. Det er derfor vigtigt, at der så der opnås den størst mulige ud over rensning af spildevand effekt for pengene. arbejdes på at øge variationen i vandløbenes fysik, dels gennem

235 7.1.2 Søer

Anbefalinger Retningslinjer Søer, hvis afløb reguleres af stig- 1. Målsætningerne for de enkelte søer fremgår af Bilag 2. Kortet bord, bør sikres mod pludselige med målsætninger for vandområderne kan ses på amtets hjem- vandspejlsændringer, ved at meside www.stam.dk. der både fastlægges en maksi- mums- og minimumskote inden 2. For ikke målsatte søer forudsættes det, at de kan overholde den for hvilke, der reguleres. generelle målsætning om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv.

Andehold i en størrelsesorden, 3. Spildevand, der udledes til søer, må ikke være til hinder for, at sø- der ændrer søens tilstand, er ernes målsætning kan opfyldes. Se afsnit 7.1.4, retningslinje 2. ikke lovligt i henhold til § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Ande- 4. Indvinding af overfladevand må generelt ikke være til hinder for op- hold tilstræbes kun at foregå i fyldelse af søens målsætning. Se afsnit 6.13, retningslinje 3b. dertil gravede vandhuller uden afløb. Eventuel fodring bør foregå 5. Grundvandsindvinding må generelt ikke være til hinder for opfyl- mindst 5 m fra vandkanten for at delsen af søernes målsætning. Se afsnit 6.13, retningslinje 2b. undgå forurening af søen med foderet. I forbindelse med udsæt- ning af ænder henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 821 af 18. september 2001 om jagtmåder i øvrigt Bilag 2 – Målsatte søer i Handleplaner og jagtredskaber. Storstrøms Amt). I forbindelse med kommunernes spildevandsplaner medvirker Udsætning af fisk kan kun ske Amtet fører regelmæssigt tilsyn amtet til at prioritere ud fra mål- efter tilladelse i.h.t. Fiskeriloven med de 72 søer for at konsta- sætning og belastning, så der § 63, men der bør generelt ikke tere tilstanden og for at vurdere opnås størst mulig effekt for udsættes arter af karpefisk i hvilke tiltag, der bør gennem- pengene. Amtet vurderer, hvor søer. føres, for at målsætningerne det af hensyn til søerne og opfyl- kan opfyldes. Den manglende delsen af målsætningen vil være Redegørelse målopfyldelse for en række søer hensigtsmæssigt at mindske I denne regionplan er 72 søer til- skyldes oftest en for kraftig til- fosforudledningen. Derudover delt en kvalitetsmålsætning. Det førsel af næringsstoffer, fortrins- har amtet i den forløbne periode drejer sig overvejende om søer vis fosfor. I nogle søer skyldes formuleret handleplaner og kon- større end 1 ha, men generelt den manglende målopfyldelse krete forbedringsprojekter i 33 skal vandkvaliteten i amtets søer fosforfrigivelse fra søbunden søer. Samtidig udføres der pro- søges fastholdt eller forbedret ud fra tidligere tiders udledninger. jekter til forbedring af vandkva- fra det hovedprincip, at alle søer En anden årsag kan være en liteten i søer, der er udarbejdet er bevaringsværdige. Omkring ugunstig fiskesammensætning handleplaner for, eksempelvis 30 % af de søer, der har fået fremkaldt af dårlig vandkvalitet. udsætning af rovfisk og opfisk- tildelt en kvalitetsmålsætning, Også udsætning af visse fiske- ning af fredfisk. opfylder denne. arter, f.eks. græskarper, har en dårlig indvirkning på vandkvali- For søer arbejdes der med et teten. Tilsvarende gælder, hvis tredelt målsætningssystem: Ge- vandstanden sænkes, hvorimod nerel målsætning, lempet mål- en vandstandshævning ofte vil sætning og skærpet målsætning. forbedre vandkvaliteten. Endelig Flertallet af de 72 søer er tildelt kan det nævnes, at den udsæt- generel målsætning. For alle tre ning og fodring af ænder, som målsætninger gælder, at søerne er sket i flere søer, har forringet skal have et naturligt og alsidigt vandkvaliteten på grund af den plante- og dyreliv, og at de ikke øgede næringsstofbelastning. eller kun i ringe grad må påvir- kes af spildevandsudledning og anden menneskelig aktivitet (se 236 7.1.3 Kystvande

Anbefalinger Retningslinjer Forureningen med farlige stoffer 1. Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af Bilag 3. begrænses videst muligt. Kortet med målsætninger for vandområderne kan ses på amtets hjemmeside www.stam.dk.

Redegørelse 2. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke hindre, at målsæt- Kvælstof er afgørende for vand- ningen udenfor spildevandsnærområdet kan opfyldes. Se afsnit kvaliteten i de åbne kystvande. I 7.2, retningslinje 4 og 5. forrige planperiode viste amtets undersøgelser, at det er mæng- 3. Materialespredningen fra klappladser må ikke have et sådant den af fosfor, der har betydning omfang, at den truer opfyldelsen af målsætningerne indenfor klap- for miljøtilstanden i flere af am- pladserne. Se afsnit 5.1, retningslinje 5. tets fjorde. Hovedparten af den kvælstofmængde, der tilføres 4. Havbrug må ikke påvirke vandmiljøet udenfor havbrugsområdet, amtets kystvande, skyldes tab således at målsætningen ikke kan opfyldes. Se afsnit 5.4. fra landbrugsarealer, som søges nedbragt gennem landspolitiske geholde fosfor og/eller omsætte lempet målsætning og skærpet handlingsplaner. Da alle større kvælstof tilført fra oplandets jord- målsætning. Et krav til opfyldelse byer i amtet i dag har biologiske arealer. af generel målsætning er bl.a. spildevandsanlæg med nærings- tilstedeværelsen af et alsidigt saltfjernelse, har amtet derfor få Generelt må forbedringer af dyre- og planteliv og en god hy- muligheder for selvstændigt at kystvandenes tilstand afvente giejnisk vandkvalitet svarende til påvirke vandkvaliteten i amtets realiseringen af regeringens badevandskvalitet. For områder kystvande. Tilbage er spilde- vandmiljøplaner og Vandramme- med lempet målsætning er de vandsudledningen fra spredt be- direktivet. miljømæssige krav lempede, byggelse og mindre bysamfund i mens der for områder med det åbne land. Næringssaltbidra­ Selv når reduktionsmålene i skærpet målsætning vil kunne get herfra har kun ringe betyd- disse planer er opfyldt, vil den stilles særlige krav til f.eks. spil- ning for målsætningsopfyldelsen fulde effekt på amtets kystvande devandsudledning af hensyn til for åbne kystvand i amtet. I nor dog først vise sig, når ophobede særinteresser i områderne. og lukkede fjorde som Stege næringssalte bl.a. i havbunden er Nor og Præstø Fjord kan mål- neutraliseret eller med vandskif- Vurderingen af, om målsæt- sætningen dog muligvis opfyl- tet fjernet fra områderne. des, hvis der - udover en øget ningerne er opfyldt, bygger for spildevandsrensning i det åbne Præstø Fjord, Dybsø Fjord, For kystvandene i amtet arbej- Karrebæksminde Bugt og Små- land - genskabes tilpas store des med et tredelt målsætnings- vådområder, som vil kunne tilba- landsfarvandet især på amtets system: Generel målsætning, målinger fra det Nationale Over- vågningsprogram af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA 2004), mens øvrige områder overve- jende vurderes ud fra amtets re- gionale ”Fjord & Bugt”- tilsyn.

Ved vurderingen af dyre- og plantelivets tilstand er der for ”Fjord & Bugt”- tilsynets udvalgte områder introduceret operatio- nelle krav. Det kan eksempelvis være dybdegrænsen for åle- græs eller dækningsgraden af trådalger (se Bilag 3). Kravene er afpasset individuelt efter de respektive områders tilstand og belastning. 237 7.2 Spildevand

Delmål Retningslinjer Udledning af spildevand skal ske 1. Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses så godt, at vand- på en sådan måde, at det ikke løbets målsætning og målsætningerne for eventuelle vandløb, medfører uacceptable miljøfor- søer og kystvande, der ligger nedstrøms spildevandsudledningen, ringelser eller helbredsrisici for kan opfyldes. Ved udledning til vandløb, herunder især af tag- og mennesker og dyr. overfladevand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.

2. Søer skal i videst muligt omfang friholdes for spildevand fra spilde- vandsanlæg.

3. Udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske forhold i Fakta vandområderne. 4. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvali- Udledningstilladelser gives teten uden for de spildevands-nærområder, der er udpeget i regi- i henhold til bekendtgørelse onplanen. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelses- 5. Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kyst- vande, skal renses så godt, at badevandskvaliteten i badeområ- lovens kapitel 3 og 4 (nr. 501 der overholdes. af 21. juni 1999) og bekendt- gørelse om kvalitetskrav 6. I oplandet til Suså-systemet og Tystrup-Bavelse Søerne skal for vandområder og krav til renseanlæg med en godkendt kapacitet på 30-200 personækvi- udledning af visse farlige valenter (PE) overholde en udledningsværdi for fosfor på 1,5 mg/l stoffer til vandløb, søer eller beregnet som transportkontrol, mens spildevandsanlæg med en havet (nr. 921 af 8. oktober større godkendt kapacitet skal overholde en udledningsværdi på 1996). 0,3 mg/l beregnet som transportkontrol.

Amtet er ligeledes myn- 7. I oplandet til Køge Bugt skal renseanlæg med en godkendt kapa- citet på over 500 personækvivalenter (PE) overholde en udled- dighed for vejvand, parke- ningsværdi for kvælstof på 6 mg/l i perioden 1. maj til 31. oktober ringspladser over 20 pladser, og på 8 mg/l for hele året, begge beregnet efter DS 2399 trans- virksomheder med særskilt portkontrol. Tilsvarende udledekrav gælder for renseanlæg med udledning samt for ejen- direkte udledning til Køge Bugt. domme, der udleder proces- spildevand. Anbefalinger kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 501 Bestemmelserne om, hvem Spildevand fra kommunale og in- om spildevandstilladelser m.v., dustrielle spildevandsanlæg bør efter miljøbeskyttelseslovens der er myndighed (amt eller kapitel 3. og 4. De endelige krav kommune), er fastlagt i spil- mindst renses biologisk, inden det udledes til vandområderne. fastsættes dog efter en konkret devandsbekendtgørelsen (nr. vurdering. Ligeledes fastsættes 501 af 21. juni 1999). I oplande til søer bør spildevand krav for anlæg under 2.000 PE fra samlede bebyggelser og samt de andre udledningstyper enkeltliggende ejendomme af- ud fra konkrete vurderinger af skæres, nedsives eller renses vandområdernes robusthed. for fosfor inden udledning. Ved- rørende nedsivning henvises til De skærpede udledekrav i for- afsnit 6.13. hold til gængse udledekrav (ret- ningslinjerne 6-7) er aftalt med Vestsjællands og Roskilde Amter Redegørelse for at opfylde målsætningerne Spildevandsanlæg over 2000 PE i Tystrup-Bavelse Søerne og i skal mindst overholde kravene i Køge Bugt. 238 I amtet overholder alle store og mange mellemstore, dvs. større end henholdsvis 15.000 og 5000 PE, spildevandsanlæg Vandmil- jøplanens rensekrav. Det bety- der, at en større del af forure- ningen nu skyldes udledninger fra små mekaniske spildevands- anlæg samt udledninger fra det åbne land. Eksempelvis bidrager små mekaniske anlæg med en kapacitet på over 30 PE med ca. 30 % af det organiske stof, som udledes fra spildevandsanlæg, hvorimod de kun modtager godt 3 % af den spildevandsmængde, der samlet tilføres kommunale spildevandsanlæg.

Det er hovedsageligt det orga- niske stof i spildevandet, der er årsag til, at vandløbenes mål- sætninger ikke kan overholdes, mens det er indholdet af fosfor i spildevandet, der påvirker sø- erne, så de ikke kan opfylde målsætningerne. Da målsætnin- gerne i ca. 75 % af de målsatte vandløbsstrækninger og i ca. 70 % af de målsatte søer endnu ikke er opfyldt, er det af afgø- rende betydning, at der gøres en indsats for at forbedre spil- devandsrensningen på de små anlæg og for enkeltudledere i det åbne land.

239 7.2.1 Spildevandsrensning i det åbne land

Retningslinjer 1. Kort over de forureningsfølsomme vandområder, samt foreslåede renseklasser findes på amtets hjemmesidewww.stam.d k.

2. Belastningen med spildevand fra ejendomme, der ligger i op- landet til forureningsfølsomme vandområder, skal mindskes, så Fakta vandområdernes målsætninger kan opfyldes.

Folketinget vedtog i 1997 lov om spildevandsrensning i det Anbefalinger en større del af forureningen nu åbne land (nr. 325 af 14. maj Kommunerne bør fremme regi- skyldes udledninger af utilstræk- 1997). Lovens hovedsigte streringen af afløbsforholdene på keligt renset spildevand fra det er at sikre en forbedret spil- ejendommene i det åbne land, åbne land. devandsrensning i det åbne så der kan gennemføres priorite- land. Loven er en ændrings- ringer og tilvejebringes grundlag Spildevandsbelastningen af lov til Miljøbeskyttelsesloven for evt. påbud om forbedret spil- vandområderne fra ejendomme i det åbne land er mere end dob- og lov om betalingsregler for devandsrensning. belt så stor, end den belastning spildevandsanlæg m.v., og er der kommer fra kommunale senere indarbejdet i Miljøbe- Ved planlægning og udførelse af en forbedret spildevandsrensning renseanlæg. Den samlede spil- skyttelsesloven. Ifølge loven i det åbne land bør kommunerne devandsmængde fra ejendomme skal kommunerne udarbejde prioritere: i det åbne land udgør mindre spildevandsplaner for områ- 1. Områder med samlede be- end 15 % af den samlede spil- der uden for kloakeringsom- byggelser frem for enkeltejen- devandsmængde, der behand- råder. domme, der ligger spredt. les i kommunale renseanlæg. 2. Ejendomme med udledning til Trods spildevandsmængderne Amtet har udpeget de for- højt målsatte vandområder. fra enkeltejendomme er relativt beskedne, er påvirkningen af ureningsfølsomme områder 3. Ejendomme med udledning vandområderne betydelige, da i Tillæg nr. 4 til Regionplan til vandløb, hvor kvaliteten er langt fra målsætningen. spildevandet oftest kun gennem- 1997. Udpegningen af for- går simpel mekanisk rensning, ureningsfølsomme områder Amtet anbefaler nedsivning som samt udleder til vandområder, er indarbejdet i senere revi- renseløsning i de områder, hvor typisk vandløb der er følsomme sioner af regionplanen. I hen- det er muligt. Se afsnit 6.13.1 om overfor forurening. hold til bekendtgørelse om nedsivning. spildevandstilladelser m.v. Kommunerne udarbejder og ved- efter miljøbeskyttelseslovens Kommunerne/borgerne anbe- tager planer for bortskaffelse af kapitel 3 og 4, § 8 (nr. 501 af fales at vælge renseløsninger i spildevand i kommunerne. Spil- 21. juni 1999) skulle kom- det åbne land, som er robuste, devandsplanerne må ikke stride munerne senest februar 2001 og som ikke skæmmer omgivel- imod regionplanens målsætnin- have vedtaget spildevands- serne. ger for vandmiljøet. Med loven planer for det åbne land. om spildevandrensning i det Kommunerne bør medvirke til, at åbne land m.v. fra 1997 (nr. 325 Amtet har ved udpegningen ejendomme i det åbne land, hvor af 14. maj 1997), der nu er en af forureningsfølsomme spildevandet kun renses meka- del af Miljøbeskyttelsesloven, er områder givet forslag til nisk, mindst renser spildevandet der kommet fokus på, at indsat- nødvendige renseklasser, der i mekaniske anlæg, der lever op sen skal styrkes for at forbedre jævnfør spildevandsbekendt- til de gældende afløbsnormer. rensningen af spildevandet fra gørelsen skal indarbejdes i de ikke-kloakerede ejendomme i kommunernes spildevands- Redegørelse det åbne land. Forbedringen skal ske, for at vandløb og søer kan få planer. Spildevandsrensningen på de den kvalitet, der er fastsat i regi- kommunale anlæg er blevet onplanen. bedre og bedre. Det betyder, at 240 Renseklasser Alternative Forureningsfølsomme vandom- spildevandsanlæg råder er vandløb og søer, hvor Storstrøms Amt har gennemført amtets målsætninger ikke er op- fire projekter om alternativ spil- fyldt. Spildevandsudledningen fra devandsrensning. Miljøstyrelsen den det åbne land skal være en har støttet disse projekter og væsentlig årsag til, at målsætnin- flere andre projekter i landet. På gerne ikke er opfyldt. den måde er der indsamlet me- gen viden om og forslag til, hvor- Det er kommunerne, som har dan spildevand kan renses i det myndigheden til at regulere åbne land. Projektrapporterne udledningen af spildevand fra kan ses på www.mst.dk - udgivel- det åbne land. Til brug for spil- ser - publikationsdatabase - un- devandsplanlægningen for det der serien Økologisk byfornyelse åbne land har amtet anført for- og spildevandsrensning. slag til renseklasser for de en- kelte oplande til søer og vandløb. De kan ses på amtets hjemmesi- de (www.stam.dk - Informationer på kort – Vandmiljø).

Forslagene til renseklasserne justeres på baggrund af amtets registreringer af vandområder- nes faktiske tilstand. Oplands- grænserne kan justeres på kommunernes foranledning ud fra deres registreringer af afløbs- forholdene.

Det er dog ikke kun udledning af spildevand, der har betydning for et vandløbs kvalitet. Kvaliteten afhænger også af de naturgivne fysiske forhold og af, hvordan de vedligeholdes. Kvaliteten kan forbedres ved at indføre en skån- som og miljøvenlig vedligehol- delse og foretage restaurering af vandløbene.

241 7.2.2 Regnbetingede udledninger

Retningslinjer Fakta 1. Regnbetingede udledninger må ikke hindre, at vandområdernes målsætninger kan opfyldes, herunder medføre uæstetiske forhold Amtet meddeler tilladelse til i udledningsområdet. udledning af renset spilde- vand i henhold til Miljøbe- 2. Regnbetingede udledninger må ikke give anledning til erosion af skyttelseslovens (nr. 753 af bund og brinker i vandløb. 25. august 2001) § 28, stk. 3. Før etablering af nye regnbetingede udledninger skal der fore- 1, og fastsætter vilkår i hen- tages en beregning af de hydrauliske belastninger og af udledte hold til spildevandsbekendt- mængder af organisk stof og næringssalte. Beregningerne skal gørelse (nr. 501 af 21. juni danne grundlag for valg af eventuelle renseforanstaltninger. 1999) og ud fra vurdering af vandområdernes robusthed. 4. Alle væsentlige regnbetingede udledninger fra separate regn- Tilladelsen til udledning af vandskloakeringer skal forsynes med renseforanstaltninger, der spildevand fra regnbetingede sikrer, at regnvandet løbende renses for olieprodukter og parti- udledninger er normalt om- kulært materiale, samt tjener som opsamlingskapacitet for spild i fattet af udledningstilladel- tilfælde af uheld. serne for renseanlæg med 5. Nye regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder tilhørende opland. etableres som minimum med rist og skumbræt, og det skal være muligt at registrere tidspunkt og varighed af aflastningshændelser på regnbetingede afløb af væsentlig størrelse.

6. Bassiner uden membran må ikke etableres tættere end 300 m fra indvindingsanlæg til drikkevand, eller tættere end 150 m fra øvrige Anbefalinger indvindingsanlæg. Separering af regnvand fra spil- devand eller lokal nedsivning af regnvand bør fremmes.

Regnbetingede udledninger Regnbetingede udledninger af bund og brinker samt bortskyl- etableres med bassiner med til- kan ske fra både separate ning af planter og dyr. Af andre strækkeligt volumen til at hindre regnvandskloakeringer og fæl- effekter kan nævnes uæstetiske påvirkning af vandområderne. leskloakeringer. Udledninger fra forhold i vandløb (toiletpapir, separate regnvandskloakeringer slam osv.), algevækst i søer og Renovering af spildevandsanlæg består udelukkende af regnvand, hav samt ammoniakforurening, prioriteres højt, så mængden af hvorimod udledninger fra fæl- der kan medføre akut fiskedød. uvedkommende vand og dermed leskloakeringer er en blanding af den hydrauliske belastning redu- regnvand og spildevand. I Storstrøms Amt udgør belast- ceres. ningen fra de regnbetingede Det er dokumenteret, at regnbe- udledninger mellem 10-30 % i Kyststrækninger med bade- tingede udledninger har effekter forhold til den totale mængde vandsinteresser friholdes for på de modtagende vandområ- spildevand, der udledes til vand- regnbetingede udledninger fra der, hvilket gør det nødvendigt områderne fra kloakerede områ- fælleskloakerede områder. at stille krav, så målsætningerne der. for vandområderne kan opfyldes. For både separate regnvandsklo- Amtet udarbejder i planperioden Redegørelse akeringer og fælleskloakeringer en mere detaljeret beskrivelse af Regnbetingede udledninger for- gælder bl.a., at der ved meget baggrunden for retningslinjerne anlediges af kraftige regnskyl, kraftigt regnvejr kan forekomme og anbefalingerne til de regnbe- som afstrømmer fra parkerings- udledninger, der giver for stor hy- tingede udledninger. pladser, stier eller lignende be- draulisk belastning af vandområ- fæstede arealer igennem afløbs- derne. Det kan forårsage erosion systemet. 242 7.2.3 Farlige stoffer i vandmiljøet

Delmål Retningslinjer Tilførslen af farlige stoffer til 1. Kvalitetskrav til farlige stoffer, der er fastsat af amtsrådet, fremgår vandmiljøet skal begrænses af Bilag 4 til regionplanen. Bilag 4 kan findes på amtets hjemme- mest muligt, bl.a. ved at anvende side www.stam.dk. renere teknologi.

Fakta Kvalitetskravet knyttes til det kon- Anbefalinger krete vandområde. Dialog med Kommunerne anbefales at lave Farlige stoffer er miljøfrem- virksomheder er en vigtig del af kildeopsporing for at kortlægge processen, når der behandles mede stoffer og andre stoffer, tilførslen af farlige stoffer til de der opfylder et eller flere af sager om tilladelse til udledning kommunale spildevandsanlæg af spildevand. Industrier bliver følgende kriterier: og for at nedbringe tilførslen ved som udgangspunkt bedt om at • Udviser akut giftighed krav i tilslutningstilladelser. kortlægge forekomsten af farlige (toksicitet) ved koncentra- stoffer i virksomhedens spilde- tioner < 10 mg/l. Industrierne anbefales at kort- vand. For de stoffer, der ikke i • Ikke inden for få dage lægge forekomsten af farlige bekendtgørelsen er kvalitetskrav nedbrydes til harmløse stoffer i produktionen samt at til, danner denne kortlægning forbindelser. søge at nedbringe forureningen grundlag for fastsættelse af kvali- med disse stoffer gennem spil- Ophobes i dyr og planter. tetskrav til det konkrete vandom- • devand, luftafkast og affald. • Er kræftfremkaldende råde og for fastsættelse af udled- eller kan ændre arvemate- ningsværdier for virksomheden. Hermed bliver de industrier, hvor riale. Redegørelse I de senere år er opmærksomhe- der ikke forekommer farlige stof- fer, eller hvor niveauet af farlige Danmark har ved interna- den på farlige stoffer øget, fordi der er eller kan være kort- eller stoffer er så lavt, at der ikke er tionale konventioner (ek- langtidsvirkninger af disse stoffer miljømæssige begrundelser for sempelvis HELCOM og i miljøet. at fastsætte kvalitetskrav, sorte- PARCOM) forpligtet sig til ret fra. at udfase visse farlige stoffer. Ved fastsættelse af kvalitetskrav Ved en konference i Esbjerg i skal alle kilder til tilførsel af far- 1995 blev det vedtaget, at en lige stoffer til vandmiljøet vurde- række konkrete stoffer skulle res. Det gælder både de direkte udfases inden 2020. Der hen- kilder, f.eks. spildevandsudled- vises i øvrigt til: ninger og de indirekte kilder som • Bekendtgørelse om kvali- atmosfærisk nedfald som følge af luftemission. tetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet (nr. 921 af 8. oktober 1996). • Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4 fra 2004, om prin- cipper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand.

243 7.3 Jord- og grundvandsforureninger

Delmål Retningslinjer Det skal sikres, at grundvandet 1. Amtet har prioriteret indsatsen for videregående undersøgelser og ikke forurenes, og at jord- og oprensning af forurenede grunde i følgende rækkefølge: grundvandsforureninger ikke ud- gør en trussel mod menneskers 1. Akutte forureninger. Forureninger, som udgør en akut trussel sundhed eller miljøet. for mennesker eller miljø. Det kan omfatte alle nedenstående forureningstyper samt akut trussel overfor overfladerecipienter. 2. Grundvandstruende forureninger i indsatsområder. Forure- ninger, som udgør en risiko for grundvand eller vandværker i vandforsyningslovens indsatsområder, men som ikke er akutte. Indbyrdes prioriteres forureningerne gruppevis i de prioriterede Fakta indsatsområder. 3. Grundvandstruende forureninger udenfor indsatsområder. For- Efter Lov om forurenet jord ureninger, som ligger udenfor vandforsyningslovens indsats- fastlægger amtsrådet de area- områder, men indenfor indvindingsopland til vandværk, og som ikke er akutte. Indtil videre prioriteres disse forureninger som ler, der er forurenede, og kan en samlet gruppe. have skadelig virkning på 4. Indeklimatrussel. Forureninger, som kan dampe gennem jor- 1. grundvandet inden for den og videre op i beboelsesejendomme, men som ikke er områder med særlige akutte. drikkevandsinteresser 5. Kontaktrisiko. Forureninger, som udgør en risiko for direkte (OSD), kontakt til forurenet jord på beboelsesejendomme, men som 2. grundvandet i indvin- ikke er akutte. dingsoplande til almene vandværker uden for Principperne for prioritering kan ændres ved den årlige politi- OSD, ske prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet. 3. mennesker i boliger, bør- 2. Anvendelse af renere teknologi og energihensyn skal fremmes i neinstitutioner og på of- forbindelse med oprensning af jord- og grundvandsforureninger. fentlige legepladser. 3. Nyttiggørelsen af oppumpet, forurenet grundvand skal fremmes, Efter Lov om vandforsyning f.eks. i forbindelse med afværgeprojekter. skal indsatsen på jordforure- ningsområdet koordineres med vandressourcekortlæg- Redegørelse landsdækkende matrikelregister, ningen og indsatsplanlægnin- som Kort & Matrikelstyrelsen ad- Ved begyndelsen af 2004 var der ministrerer. Registret indeholder gen for grundvandsbeskyttel- i Storstrøms Amt kendskab til også lokaliteter, hvor der er fore- se Se afsnit 6.13.1 og 6.13.3. 527 lokaliteter med påvist jord- gået aktiviteter, som kan have forurening, men det forventes, givet anledning til en forurening, at mere end 3.000 lokaliteter er dvs. muligt forurenede grunde. forurenet i en sådan grad, at de udgør en trussel mod mennesker Amtet forventer, at ca. 5.500 eller miljøet. De fleste forurenede grunde hører ind under den lokaliteter er gamle lossepladser kategori. Arbejdet med at kort- og industrigrunde, hvor der er lægge og indføre disse grunde i spildt eller nedgravet olie- eller matrikelregistret vil løbe frem til kemikalieaffald. Hertil kommer lo- år 2020. kaliteter med spild af fyringsolie, udlæg af forurenede slagger eller Matrikler i registret er under- forurening som følge af nedfald lagt restriktioner for bygge- og fra røg, støv og udstødning. anlægsprojekter, herunder æn- dringer til boliglignende formål Alle de forurenede lokaliteter er samt bortskaffelse af jord fra siden 2000 blevet noteret i et ejendommene. 244 Nogle af de muligt forurenede Miljøprioriteret indsats grunde vil blive undersøgt nær- Af hensyn til de begrænsede mere, hvis amtet mener, at der økonomiske rammer må de mest kan være en forureningstrussel truende forureningsproblemer lø- mod menneskers sundhed el- ses først. Prioriteringen er styret ler miljøet, jævnfør målsætning af to overordnede hensyn. Det og retningslinjer. Med så mange ene hensyn er de sundheds- som muligt forurenede grunde, mæssige konflikter som følge af set i forhold til de afsatte res- den aktuelle anvendelse af grun- sourcer til opgaven, forventer den. Børneinstitutioner og boliger amtet, at det vil tage omkring 50 anses som den mest følsomme år at få undersøgt alle de priori- anvendelse. Oprydninger priori- terede grunde. teres højest på lokaliteter, hvor anvendelsen indebærer akut og Boligejere, hvis ejendom er for- ufrivillig sundhedsmæssig risiko, urenet eller under mistanke for mens der for mere kontrollerede forurening, kan under givne for- former for forureningspåvirkning i udsætninger få fremskyndet en nogen udstrækning kan ydes en afklaring af mistanken og even- sundhedsfaglig rådgivning. tuelt rykke frem i indsatsrække- følgen mod en mindre egenbeta- Det andet hensyn er beskyttel- ling. Jordforureningsloven sætter sen af anvendelige grundvands- rammerne for hvilke grunde, der ressourcer. I den forbindelse er omfattet af særreglerne. udgør udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteres- Hvis der under et bygge- eller ser og indsatsområder grundla- jordarbejde konstateres en for- get for prioriteringen af indsatsen urening, skal arbejdet standses Se afsnit 6.13 Grundvandsbe- indtil amt og kommune i fælles- skyttelse og vandforsyning. skab har vurderet forureningen, og har godkendt de betingelser, Hvert år udarbejder amtet en arbejdet kan fortsætte under. indberetning til Miljøstyrelsen. Den beskriver, hvorledes priorite- Lokalplanforhold ringen af den samlede indsats er Forhold om forurenede grunde foregået, og angiver aktivitetspla- bør indgå i lokalplanlægningen nerne for det følgende budgetår. som faktiske oplysninger, lige- som kommunerne i lokalplan- lægningen må tage stilling til, om der på de pågældende arealer kan være forurening fra tidligere aktiviteter. Formålet er at give så fuldstændige oplysninger som muligt om arealer, der planlæg- ges en ændret anvendelse af og derved undgå fordyrende bygge- stop, fordi der findes forurening på arealerne.

245 7.3.1 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger til bygge- og anlægsarbejder

Delmål Retningslinjer Hvor det er miljø- og sundheds- 1. Lettere forurenet jord kan med amtets tilladelse nyttiggøres i mæssigt forsvarligt og teknisk bygge- og anlægsprojekter. Det kræver, at amtet har vurderet, at muligt skal der i bygge- og an- det er forsvarligt i forhold til landskabet og naturen (se afsnit 5.2) lægsprojekter anvendes lettere og i forhold til miljøet og menneskers sundhed. Det skal ligeledes forurenet jord og slagger som godtgøres, at jorden anvendes som erstatning for andre materia- erstatning for råstoffer. ler, idet der ikke må være tale om bortskaffelse af forurenet jord.

Det betyder, at det er amtets mål nøje at sikre, at forurenet jord og slagger anvendes på en sådan måde, at det ikke vil udgøre en • Tjener projektet et formål? risiko for forurening af grund- Redegørelse Man kan søge amtet om tilladel- Er det en støjvold, skal der vand, vandløb, søer og havet el- se efter miljøbeskyttelsesloven til for eksempel redegøres for, ler udgøre en sundhedsrisiko for at anvende lettere forurenet jord at netop den planlagte højde, mennesker. som erstatning for rene materia- bredde og længde er nødven- ler i bygge- og anlægsprojekter. dig for at opnå den ønskede, Lettere forurenet jord kan f.eks. støjreducerende effekt. anvendes i støjvolde, som op- • Er materialet egnet til det på- fyldning under veje og pladser, til gældende formål? terrænregulering eller til landvin- • Erstattes primære råstoffer? Fakta ding på søterritoriet. Jorden, der • Vil projektet blive udført al- ønskes anvendt, kan f.eks. være ligevel, selv om der ikke gives overskudsjord fra byggeri, eller tilladelse til at bruge den på- Der administreres efter: det kan være renset jord fra et gældende jord? • Lov om forurenet jord jordrenseanlæg. • Sker tilførslen af jorden over • Bekendtgørelse om genan- Efter ”Vejledning i håndtering en væsentlig længere perio- vendelse af restprodukter af forurenet jord på Sjælland” de, end hvis der skulle være og jord til bygge- og an- inddeles jord i fire klasser efter brugt primære råstoffer? Hvis lægsarbejder forureningsgrad. Klasse 1 er den gør, indikerer det, at der • Miljøbeskyttelseslovens jord til fri anvendelse i bygge- og kan være tale om deponering §19 anlægsarbejder i by- og bolig- af affald. områder. Klasse 2 er lettere • Vejledningen i Håndtering Amtet foretager i hver enkelt af forurenet jord på Sjæl- forurenet jord, der så vidt muligt bør genanvendes. Klasse 3 og 4 sag et konkret skøn, men det land er henholdsvis forurenet og kraf- gælder for alle projekter, at de • Bekendtgørelse om kvali- tigt forurenet jord, der bør renses skal være velbegrundede. For tetskrav for vandområder eller deponeres. Forureningsgra- eksempel skal der redegøres for, og krav til udledning af den af jord, der ønskes nyttig- at støjvolde rent faktisk har den visse farlige stoffer til gjort, skal dokumenteres, inden ønskede støjdæmpende effekt. vandløb, søer eller havet anlægsprojektet gennemføres. Amtet accepterer heller ikke, at af 8. oktober 1996 nr. 921 anlæg er større end nødvendigt, • Bekendtgørelse om sup- Ansøgeren skal også redegøre da der så er tale om bortskaf- felse af jorden. plerende regler i medfør for, at der er tale om nyttiggø- af lov om planlægning relse af den forurenede jord. Når amtet skal vurdere, om ho- Udvaskning af forurenende (Samlebekendtgørelsen) vedformålet ved et bygge- eller stoffer af 2. juni 1999. anlægsprojekt med forurenet Regnvand, der siver ned gennem jord er en reel nyttiggørelse af forurenet jord, vil udvaske for- jorden, eller om der snarere er urenende stoffer fra jorden. Når tale om bortskaffelse af forure- amtet behandler ansøgninger om net jord, bruges følgende test- nyttiggørelse af lettere forurenet spørgsmål: jord, lægger vi vægt på, at det gennemsivende vand ikke med- 246 fører en uacceptabel forurening visse farlige stoffer til vandløb, beskyttelsesområde. Disse af jord, grundvand, vandløb, søer søer eller havet. beskyttelsesområder er fastsat eller havet. i vandværkernes indvindingstil- Det er også vigtigt at foretage en ladelser. I tilladelserne er der Udvaskning af forurenende stof- grundig vurdering i de områder, stillet vilkår om, at produkter fer kan forhindres ved f.eks. at hvor grundvandsressourcen er af og materialer, der kan forurene overdække den lettere forure- særlig betydning for den fremti- grundvandet, ikke må nedgra- nede jord med en tæt belægning dige drikkevandsforsyning i am- ves i eller oplægges på jorden eller ved at lede vandet væk, tet. Disse ”Områder med Særlige inden for sådanne beskyttelses- f.eks. via dræn. Drikkevandsinteresser” er udpe- områder. Anvendelse af lettere get i afsnit 6.13.1. forurenet jord er også omfattet Hvor skal der tages særligt af dette forbud, og der kan kun hensyn En grundig vurdering er også vig- dispenseres fra forbudet i sær- tig, hvor grundvandet er sårbart lige tilfælde. Hvis lettere forurenet jord an- overfor forurening. Hvis lerdæk- vendes tæt på et vandløb, en sø ket over grundvandsmagasinet Amtet vil ligeledes tage hensyn eller havet, kan det gennemsi- er tyndt eller med mange spræk- til naturmæssige forhold. For- vende vand forurene vandløbet, ker, er risikoen for nedsivning af urenet jord kan som regel ikke søen eller havet. Hvis jorden forurenende stoffer stor. Derimod anvendes i eller tæt på beskyt- anvendes tættere på end ca. 25 yder et tykt, sammenhængende tede naturtyper som f.eks. søer, meter, foretager amtet en særlig lerdække en god beskyttelse diger og moser, hvis anven- vurdering i forhold til vandløbet, mod forurening. delsen vil betyde en ændring i søen eller havet. Det er vigtigt, at tilstanden af disse naturtyper. vand, der siver ud i et vandløb, Omkring vandværkernes bo- Se afsnit 6.5.1 Regionale na- en sø eller havet, kan overholde ringer, hvor der indvindes vand turbeskyttelsesområder. Man kvalitetskravene i bekendtgørelse til drikkevandsforsyning, kan skal også være opmærksom på, nr. 921 om kvalitetskrav for vand- der være udlagt et 300 meters at opførelse af eksempelvis en områder og krav til udledning af 247 støjvold i landzonen som regel og terrænregulering, og der er der i amtet er en stor byggeak- kræver landzonetilladelse fra ikke krav om, at de skal over- tivitet i landbruget, hvor slagger kommunen. dækkes med et andet materiale. netop med fordel kan anvendes, f.eks. under lader og stalde. En Sundhedsrisiko Slagger fra affaldsforbrænding anden afgørende faktor er, at Når lettere forurenet jord anven- er den rest, der er tilbage, når virksomheden AFATEK har to des i bygge- og anlægsarbejder, husholdnings- og erhvervsaffald slaggepladser her i amtet. Se er det vigtigt, at jorden ikke er brændt af på affaldsforbræn- afsnit 5.1 Affaldsbehandling og udgør en risiko for menneskers dingsanlæg. Slaggerne indehol- –deponering. AFATEK modtager sundhed. Lettere forurenet jord der mange forskellige stoffer, idet slagger fra hele Sjælland, inklu- fra f.eks. byområder er ofte for- husholdnings- og byggeaffald er siv hovedstadsområdet, på disse urenet med PAH’er, også kaldet en blanding af forskellige mate- pladser for at afsætte dem til tjærestoffer. Flere af disse stoffer rialer, eksempelvis metal, plastic, bygge- og anlægsarbejder. Virk- er kræftfremkaldende. Derfor er elektriske apparater, trykimpræg- somheden har naturligvis en inte- tilladelser til at anvende forurenet neret træ og batterier. Indholdet resse i at afsætte slaggerne tæt jord ofte betinget af, at jorden af metaller som bly, cadmium og på deres pladser, så transportaf- overdækkes med eksempelvis kobber i slaggerne er betydeligt standen er så kort som mulig. ren jord, sådan at mennesker højere i forhold til eksempelvis ikke kan komme i kontakt med kulslagger, grus og ren jord. Ud- Kortlægning den forurenede jord. vaskning af stoffer fra slaggerne Efter reglerne i jordforureningslo- kan være en trussel mod grund- ven (lov nr. 370 af 2. juni 1999) vil Anvendelse af slagger vand, vandløb og søer. Specielt alle arealer, hvor der er anvendt Slagger fra forbrænding af kul anses bly, cadmium, kviksølv, slagger fra affaldsforbrænding og affald må efter anmeldelse kobber, selen, chlorid og sulfat eller forurenet jord, blive kortlagt og vurdering i amtet anvendes til at udgøre en trussel mod grund- som forurenede. Det vil sige, at bygge- og anlægsarbejder. Reg- vand og overfladevand. amtet registrerer placeringen af lerne står i Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsslagger og genanvendelse af restprodukter Langt de fleste slagger fra af- forurenet jord, og videresender og jord til bygge- og anlægsar- faldsforbrænding er kategori 3 oplysningerne til Kort- og Matri- bejder (bekendtgørelse nr. 655 slagger. Slagger i kategori 3 må kelstyrelsen. Oplysningerne læg- af 27. juni 2000). Slagger, som kun anvendes til veje, stier, led- ges ind i et landsdækkende regi- anvendes til bygge- og anlægs- ningsgrave og som fundamen- ster, som der er offentlig adgang projekter, skal opfylde visse ter i bygninger, og der er i alle til. Det skal bemærkes, at amtet kvalitetskrav med hensyn til hvor tilfælde krav om, at slaggerne ved sin accept af anvendelsen meget tungmetal og salte, der overdækkes sådan, at menne- har vurderet, at den er miljø- og udvaskes fra slaggen. Jo mere sker ikke kan komme i kontakt sundhedsmæssig forsvarlig. Are- der kan vaskes ud af slaggerne, med slaggerne. alerne kortlægges for at undgå, jo mere forurenende er slag- at forurenet jord og slagger ved gerne, og jo strengere er reg- I Danmark produceres der årligt en evt. fremtidig ændring af an- lerne for anvendelse. Slaggerne ca. 500.000 tons affaldsfor- vendelsen af arealerne eller ved kategoriseres i kategori 1-3, efter brændingsslagger. I Storstrøms flytning af jorden/slaggerne til et hvor meget de forurener. Amt er anvendelsen af slagger i andet sted kan udgøre en forure- bygge- og anlægsarbejder steget nings- eller sundhedsrisiko. Slagger fra kulforbrænding markant gennem de seneste ti er den rest, der er tilbage fra år. I 1994 blev der i amtet afsat forbrænding af kul i kulfyrede ca. 30.000 tons affaldsslagge, anlæg. Kulslagger har et lavt hvor tallet i dag er ca. 100.000 indhold af tungmetaller og andre tons. En stor andel, ca. 2/3, af de forurenende stoffer (som regel anvendte slagger i amtet stam- kategori 1). Der er derfor ikke så mer fra hovedstadsområdet. strenge regler for, hvad kulslag- ger må anvendes til. Man må I forhold til indbyggertal, afsæt- f.eks. anvende kulslagger til støj- tes der en meget stor mængde volde, ramper, veje, stier, pladser slagger i Storstrøms Amt. Det hænger dels sammen med, at 248 7.4 Renere Teknologi

Delmål Retningslinjer Med udgangspunkt i miljølovgiv- 1. Gennem miljøgodkendelser, tilsyn, projektarbejde samt arbejdet ningen er det amtets mål at med- med Netværk for Grøn erhvervsudvikling skal amtet: virke til sikring af en miljømæssig • fremme renere teknologi/produktion, bæredygtig udvikling, herunder • stimulere virksomhederne til at arbejde systematisk med de- at begrænse miljøbelastningen res miljøforhold, herunder etablering af miljøstyringssystemer fra amtets virksomheder ved en og forebyggende miljøindsats. Det • yde vejledning og service over for amtets brugere. gør vi bl.a. ved at medvirke til indføring af miljøstyring og rene- 2. Amtet skal arbejde for indførelse af renere teknologi og miljø- re teknologi på virksomhederne. styring i sine egne institutioner, f.eks. gennem amtets projekt for Integreret Miljøledelse, Energiledelse og Indkøb (IMEI).

bygning har bl.a. omfattet: Redegørelse • Projekter for grupper af virk- Miljøgodkendelse af virksomhe- somheder omkring indførelse der er i miljøbeskyttelsesloven af miljøstyring. i høj grad baseret på princippet • Projekter for virksomheder om anvendelse af renere tekno- individuelt, ligeledes om ind- logi. Der er således i miljøbeskyt- førelse af miljøstyring. telsesloven krav om, at såvel • Kursus for miljøsagsbehand- virksomheder som den godken- lere i kommuner og amt angå- dende myndighed forholder sig ende værktøjer om forebyg- til mulighederne for anvendelse gende miljøarbejde. af renere teknologi i forbindelse • Kursus for kommunale og med miljøgodkendelse af virk- amtslige indkøbere om miljø- somheder. Renere teknologi rigtige indkøb. er et helhedsprincip som bl.a. indebærer, at forureningen i for- Netværket har siden sin opstart bindelse med en virksomheds formidlet miljøinformation og produktion, f.eks. affaldsmæng- uddannelse til erhvervsvirksom- Fakta derne, begrænses ved kilden. heder og miljømyndigheder i Retningslinjerne har hjem- regionen. Derudover er der med Netværk for Grøn Netværket blevet skabt et forum, mel/baggrund i Miljøbeskyt- Erhvervsudvikling hvorfra viden hentes og formid- telsesloven og Bekendtgø- Amtet etablerede i januar 1998 les, og hvor samarbejde kan relse om godkendelse af ”Netværk for Grøn Erhvervsud- opbygges mellem virksomheder listevirksomhed. vikling” med det formål at frem- og mellem virksomheder og mil- me en grøn erhvervsudvikling i jømyndigheder. amtets virksomheder - herunder også de virksomheder, der har Storstrøms Amts projekt for kommunerne som tilsynsmyn- Integreret Miljøledelse, dighed. Netværkets målgrupper/med- Energiledelse og Indkøb lemmer er regionens virksom- (IMEI) heder, miljømyndigheder og Amtsrådet vedtog i 1997 at erhvervscentre. Aktiviteterne i igangsætte IMEI-projektet i netværket er bygget op omkring Storstrøms Amt. IMEI står for et information, uddannelse/kompe- integreret ledelsessystem med tenceopbygning samt udvikling/ fokus på miljø, energi og indkøb. vejledning. Ledelsessystemet skal indføres gradvist i amtets enheder og for- Netværkets aktiviteter inden for valtninger. uddannelse og kompetenceop- 249 IMEI’s formål er at udvikle grund- Det videre arbejde i IMEI- laget for samarbejdet mellem projektet koncentreres om at miljøledelse, energiledelse og udvide antallet af institutioner, grønne indkøb i Storstrøms Amt. der opstarter miljøledelse. Der Det overordnede mål er at redu- sættes fokus på medarbejder- cere ressourceforbruget såvel i inddragelse, da det er en vigtig den daglige drift som ved indkøb. forudsætning for et succesfuldt Det er desuden en systematisk ledelsessystem. måde at effektivisere, under- støtte og dokumentere indsatsen Fremover vil der desuden blive på institutionerne. Det gøres ved lagt vægt på, at alle amtets en- at udarbejde et ledelsesværktøj heder og forvaltninger arbejder i form af en miljøhåndbog, der med forbedringer indenfor miljø, bl.a. indeholder politikker, mål, energi og grønne indkøb. Ind- handleplaner, ansvarsfordeling, satsområderne vil blive fastlagt procedurer m.m. Desuden skal af projektets styregruppe, evt. der arbejdes på tværs i amtet understøttet af tværgående ar- med emner som f.eks. grønne bejdsgrupper. indkøb.

IMEI har siden sin opstart med- virket til opbygning af miljøle- delsessystemer på 7 af amtets enheder og forvaltningerne. Der er skabt et godt grundlag for det fortsatte arbejde med at imple- mentere systemerne og for at opnå miljøforbedringer.

250 7.5 Beskyttelse mod støj

Retningslinjer 1. Arealanvendelsen i landzonen skal fastlægges på en sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt. Forebyggelse af støjgener omhandler støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, skyde- baner, forsvarets arealer, motorsportsbaner og andre støjkilder såsom vindmøller og industrivirksomheder. Retningslinjerne for arealer i byzone og sommerhusområder skal fastsættes i kom- muneplanerne for de respektive kommuner.

2. I forbindelse med landzonetilladelser, lokal- eller kommuneplaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. re- kreative områder, boligområder, plejehjem, vuggestuer og syge- Delmål huse) i nærheden af støjende aktiviteter såsom forsvarets anlæg Det skal sikres, at støjbelastede (skydebaner og øvelsespladser), vindmølleparker, virksomheder, arealer ikke udlægges til støjføl- trafikårer, flyvepladser, motorbaner og skydebaner, før det er -un som anvendelse. dersøgt om der er miljømæssige gener forbundet hermed.

3. Der er ca. 600 vindmøller i amtet og en del af disse medfører undertiden støjmæssige gener for naboer. Det skal derfor tilstræ- bes, at nye vindmøller i klynger placeres, således at den nærme- ste er mindst 400 m fra nærmeste nabo, og at møllerne ikke står parallelt med en nabos grundareal. Se i øvrigt afsnit 5.8. Fakta

Regionplanen skal indeholde Redegørelse • Glumsø Speedwaycenter i retningslinjer om beliggenhed Der er kun få flyvepladser i Suså Kommune af virksomhed m.v., hvortil amtet, som udgør en væsentlig • Køreteknisk Anlæg, Sydsjæl- der af hensyn til forebyggelse støjmæssig belastning. Følgende land a.m.b.a. i Toksværd, Hol- megaard Kommune af forurening må stilles sær- flyvepladser anses for væsent- • Lågerup Motocrossbane i Ny- lige beliggenhedskrav. lige i forbindelse med udlægning af støjfølsomme arealer: sted Kommune Bekendtgørelse nr. 428 af • Aversi Faldskærmscenter i • Nakskov Motorbane i Nak- 02/06/1999, (med senere æn- Suså Kommune skov Kommune dringer) bekendtgørelse om • Koster Vig Flyveplads i Møn • Nisseringen, Næstved Motor- supplerende regler i medfør af Kommune klub i Holmegaard Kommune lov om planlægning, som stil- • Lollands Falsters Airport i Ho- • Rødby Gokartbane i Rødby ler krav om at regionplanen leby Kommune Kommune skal indeholde retningslinjer • Kongsted/Nymark i Rønnede til sikring af at støjbelastede Kommune Øvrige planmæssige forhold (ud- over støj) vedrørende placering arealer i landzone ikke udlæg- • Rødvig-Stevns i Stevns Kom- mune af vindmøller, jf. regionplanens ges til støjfølsom anvendelse. afsnit 5.8. Gældende vejledninger fra Følgende motorbaner anses for Miljøstyrelsen vedrørende væsentlige i forbindelse med ud- Der er placeret en del virksom- ekstern støj, grænseværdier lægning af støjfølsomme arealer: heder i landzonen. De kan ud- m.v. for støjende aktiviteter. • Barmosen Motocross- og go- sende støj i et omfang, som kan Større støjende anlæg vil kartbane, v/Vordingborg Mo- påvirke udlægning af støjfølsom- ofte være VVM-pligtige og tocrossklub og Sydsjællands me arealer. Virksomhedernes hermed omfattet af VVM-be- Automobil Klub i Vordingborg miljøforhold, herunder støjpåvirk- kendtgørelsen. Kommune ninger, administreres og kontrol- • Bjørupbanen, Systofte Moto­ leres enten af den kommunale crossklub i Nykøbing F. Kom- eller amtslige myndighed efter mune de retningslinjer, der er udstuk- ket af Miljøstyrelsen. 251 7.6 VVM-anlæg

Inden realisering af en række Ansøgeren skal levere alle nød- Tillæg nr. 7 med VVM-redegø- større anlæg, der antages at på- vendige oplysninger om projektet relse: virke miljøet, skal der gennemfø- til en miljøvurdering. Amtet skal Råstofindvinding af kalk – Faxe res en Vurdering af Virkningerne sikre, at konsekvenser er til- Kalkbrud, Fakse Kommune. på Miljøet (VVM). strækkeligt belyst. På baggrund af VVM-redegørelsen udarbejder Tillæg nr. 9 med VVM-redegø- VVM-redegørelser udarbejdes amtet et tillæg til regionplanen. relse: for anlæg og projekter, der er Dette tillæg skal sammen med Råstofindvinding af sand, grus opført i bilag til Miljøministeriets VVM-redegørelsen vedtages af og sten ved Nørre Vedby, Nørre bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Amtsrådet, inden projektet kan Alslev Kommune. 1999. I bekendtgørelsen kan sættes i gang. man se de anlæg og projekter, Tillæg nr. 10 med VVM-redegø- der skal udarbejdes VVM-rede- Regionplanen indeholder en relse: gørelser for (VVM-bilag 1) samt række foreløbige reservationer Udvidelse af svineproduktion på de anlæg, der kan være omfattet til anlæg, der er omfattet af Langagervej 6, Møn Kommune. af VVM- bekendtgørelsen (VVM- VVM-bestemmelserne. Arealre- bilag 2). Det fremgår også, hvad servationerne skal følges op af Tillæg nr. 12 med VVM-redegø- en VVM- redegørelse skal inde- regionplantillæg med VVM-rede- relse: holde. gørelse, inden projekterne kan Udvidelse af slagtesvineproduk- gennemføres. tion på Fredsholm Gods, Rud- Der vil eksempelvis altid kræves bjerg Kommune. VVM-redegørelse for større, Vedtagne VVM-redegørelser regionale anlæg i form af kraft- I december 2005 er der følgende Tillæg nr. 13 med VVM-redegø- værker, større vindmøller, råstof- VVM-tillæg godkendt af Amts- relse: grave, vejanlæg, ferieanlæg og rådet som tillæg til Regionplan Udvidelse af svineproduktion på butikscentre samt store husdyr- 2001 - 2013: Egeløkke Gods, Møn Kommune. produktioner. Tillæg nr. 3 med VVM-redegø- Tillæg nr. 15 med VVM-redegø- Eksempel på anlæg, som kan relse: relse: være omfattet af VVM-reglerne, Placeringsmulighed for et fjern- Anlæg af omfartsvej syd om er mindre varmeværker, butiks- varmeværk i Nakskov baseret på Nakskov, Rudbjerg Kommune. centre, veje, campingpladser, farligt affald som brændsel. husdyrproduktioner og anlæg til Retningslinjerne for anlæggene bortskaffelse af affald. En kon- Tillæg nr. 4 med VVM-redegø- fremgår af de relevante sektoraf- kret vurdering af projektets stør- relse: snit i Regionplan 2005. relse, udformning, placering og Anlæg til rensning af spildevan- potentielle miljøpåvirkning - en det fra Nakskov Sukkerfabrik. såkaldt screening - afgør, om et projekt er omfattet af VVM-reg- Tillæg nr. 5 med VVM-redegø- lerne. relse: Udvidelse af svinebesætningen Der er en række krav til indholdet på Valmosegård, Næstved Kom- af en VVM-redegørelse. Redegø- mune. relsen skal belyse samtlige mil- jømæssige konsekvenser af et Tillæg nr. 6 med VVM-redegø- anlæg. Alternative udformninger relse: og/eller placeringer skal ligele- Indvinding af kridt ved Stevns, des belyses. Der skal beskrives Stevns Kommune. mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets virkninger på miljøet.

252 7.7 Strategisk MiljøVurdering - SMV

I forbindelse med vedtagelsen grammet, idet den planlæggende Generelt kan man sige, at der af Regionplan 2001 besluttede myndighed skal tage hensyn til ikke er forskel på den overord- Amtsrådet, at der skulle gennem- resultatet af miljøvurderingen. nede hensigt med planloven og føres en strategisk miljøvurdering regionplanlægningen og formålet af planen. Samtidig udsendte Den planlæggende myndighed med den nye lov om miljøvurde- EU-kommissionen et direktiv om skal som led i miljøvurderingen ring af planer. Miljøhensynene vurdering af bestemte planer udarbejde en miljørapport. Mil- har en afgørende betydning i re- og programmers indvirkning på jørapporten kan enten være en gionplanen. Mange afsnit og ret- miljøet. Vurderingen bliver et krav selvstændig rapport eller del af ningslinjer går netop ud på at be- til alle planer, der vedtages efter redegørelsen for planforslaget. skytte og sikre naturgrundlaget. 2006. Det blev derfor besluttet Miljørapporten skal fastlægge, Regionplanen peger også på en at gennemføre et pilotprojekt for beskrive og vurdere den sand- række muligheder for at placere strategisk miljøvurdering som en synlige væsentlige indvirkning på og realisere konkrete planer og del af processen omkring Regi- miljøet af planens eller program- projekter, f.eks. nye byvækstom- onplan 2005. mets gennemførelse samt rime- råder, større tekniske anlæg og lige alternativer under hensyn råstofgrave, hvor effekten i de Folketinget har efterfølgende til planen og programmets mål fleste tilfælde vil være negativ i vedtaget loven, der fremover og geografiske anvendelsesom- forhold til de listede miljøhensyn. vil forpligte amtet til at foretage råde. Miljørapporten skal tillige Formålet med planlægningen er miljøvurdering af regionplanen indeholde de oplysninger, der er netop at skabe det bedst mulige samt til at inddrage relevante mil- nævnt i direktivets bilag I. grundlag for afvejningen af de jømyndigheder for at få fastlagt forskellige interesser, så udvik- omfanget og indholdet af miljø- Miljøvurdering af Regionplan lingen kan ske på et bæredygtigt vurderingen. Myndigheder og 2005 grundlag. offentligheden skal efterfølgende Planloven skal sikre, at den høres om udkast til plan og om sammenfattende planlægning Arbejdet med miljøvurdering af en miljørapport. forener de samfundsmæssige Regionplan 2005 har været op- interesser i arealanvendelsen, delt i 3 faser: Lovens formål er at fremme og medvirker til at værne landets • Opbygning af en fælles forstå- en bæredygtig udvikling ved at natur og miljø, så samfundsud- else af begrebsapparatet, sikre, at der foretages miljøvur- viklingen kan ske på et bæredyg- • Metodeudvikling og dering af planer og program- tigt grundlag i respekt for menne- • Afprøvning af metoden. mer, hvis gennemførelse kan få skets livsvilkår og for bevarelsen væsentlig indvirkning på miljøet. af dyre- og plantelivet. Som nævnt ovenfor er det vigtigt, Miljøvurderingen omfatter vur- at metoden sikrer, at vurderingen deringen af planers og program- Loven tilsigter særlig, sker i forbindelse med planudar- mers sandsynlige væsentlige bejdelsen, så resultatet af vurde- • at der ud fra en planmæssig indvirkning på miljøet, herunder og samfundsøkonomisk hel- ringen kan få positiv indflydelse den biologiske mangfoldighed, hedsvurdering sker en hen- på selve planudarbejdelsen. Det befolkningen, menneskers sund- sigtsmæssig udvikling i hele har derfor været væsentligt at hed, fauna, flora, jordbund, vand, landet og i de enkelte amts- få inddraget en stor del af de luft, klimatiske faktorer, materi- kommuner og kommuner, medarbejdere, der arbejder med elle goder, landskab, kulturarv, regionplanrevisionen i SMV- pro- • at der skabes og bevares herunder kirker og deres omgi- værdifulde bebyggelser, by- cessen. Det er sket på to semi- velser samt arkitektonisk og ar- miljøer og landskaber, narer, hvor der er orienteret om kæologisk arv og det indbyrdes baggrund og hensigt med vurde- • at de åbne kyster fortsat skal forhold mellem samtlige disse udgøre en væsentlig natur- og ringen og præsenteret forskellige faktorer. landskabsressource, modeller for miljøvurdering. Et andet væsentligt emne har været • at forurening af luft, vand og Miljøvurderingen af en plan eller jord samt støjulemper fore- kravet om efterfølgende måling et program skal gennemføres, bygges, og af planens miljøpåvirkning. Det før den planlæggende myndig- kræver formulering af klare, • at offentligheden i videst mu- heds endelige godkendelse eller ligt omfang inddrages i plan- målbare mål for de udvalgte em- vedtagelse af planen eller pro- lægningsarbejdet. ner. På baggrund af de afholdte seminarer er der udarbejdet et 253 modelnotat for miljøvurdering af udvalgte emner i Regionplan 2005.

De første faser i modelnotatet med gennemgang af planens mål og retningslinjer med hen- syn til konsistens og klarhed er gennemført for hele planen. Selve miljøvurderingen er alene afprøvet på få udvalgte emner. Der kan derfor ikke uddrages en samlet konklusion omkring regi- onplanens samlede påvirkning, hvilket ville forudsætte en miljø- vurdering af samtlige emneområ- der der indgår i planen.

254 Mindretalsudtalelser i forbindelse med amtsrådets endelige vedtagelse af Regionplan 2005 på mødet den 14. december 2005

Socialistisk Folkeparti ønskede protokolleret, - at SF er imod en fast forbindelse over Femern Bælt, så region- planforslaget skal tilrettes således, at det fremgår alle relevante steder, - at SF ønsker – bl.a. set i lyset af strukturreformen – 6 ligestillede egnscentre, - at der bør arbejdes på, at større svinefabrikker lokaliseres i er- hvervsområde.

Dansk Folkeparti ønskede protokolleret, - at de ikke kan støtte en fast forbindelse over Femern Bælt, og derfor ikke kan tiltræde alle de afsnit, der omhandler en fast for- bindelse over Femern Bælt, - at de ligeledes ikke kan støtte, at amtet/regionen skal have et Bruxelleskontor, og kan derfor ikke støtte afsnittet på side 18.

Det konservative Folkeparti ønskede protokolleret, - at de ikke er enig i løsningsmodellen vedr. arealer til byudvikling ved Rødvig, idet de ønsker den alternative løsningsmodel, hvor- efter areal 20q tages med i den endelige regionplan, hvis der samtidig tilføjes en detaljeret retningslinie, der sikrer grundvands- beskyttelsen og vandindvindingen, jf. Hvidbogen.

255 Udgivet af: Storstrøms Amtsråd, Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Telefon 54 84 48 00 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.stam.dk Udgivelseår: 2006 Foto på omslag: Jan Kofoed Winther Foto: Medarbejdere ved Storstrøms Amt. Kort: Grundmateriale KMS 1992/KD, 86.1037 Redaktion & Layout: Natur- og Plankontoret ISBN: 87-91994-10-1 Sats og tryk: Grafikom a|s

3316271627 Regionalplan2005-17.inddRegionalplan2005-17.indd 2 227/11/067/11/06 112:42:162:42:16 Regionplan 2005-2017 Regionplan Regionplan 2005-2017

December 2005 Storstrøms Amt

ISBN NR: 87-91994-10-1

3316271627 Regionalplan2005-17.inddRegionalplan2005-17.indd 1 227/11/067/11/06 112:41:562:41:56