The Quality of Visitor Experience

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

The Quality of Visitor Experience The Quality of Visitor Experience A Case Study in Peripheral Areas of Europe by Szilvia Gyimóthy A thesis submitted in fulfilment of the requirements of Anglia Polytechnic University for the degree of Doctor of Philosophy This research programme was carried out in collaboration with Bornholms Forskningscenter, Denmark January 2000 Acknowledgements I would like to express my gratitude to all those who supported me during the 3-year process of this study. First, I would like to thank Professor Stephen Wanhill, leader of the Tourism Research Programme and Mr. Svend Lundtorp, the Chief of Research at Bornholms Forskningscenter for taking me on board in the academic pursuit and endorsing my project proposal. I am grateful to my first supervisor, Professor Jan Mattsson, for providing an insight in service marketing research during the early stages of this study. I am greatly indebted to my main supervisor, Professor Nick Johns, for his conscientious guidance, lengthy discussions and his ceaseless encouragement. This project would not have been realised without the contribution of my colleagues. A special thanks goes to Ms Valerina Clarke and Ms Mette Krogh Olsen who provided immense help during the pilot and main data collection. I am also obliged to the fellows at Bornholms Forskningscenter, especially Anders Sørensen, Kirstin Brandt Blomgren, Ann. Hartl-Nielsen and Tage Petersen for challenging my thoughts in various informal discussions. Finally I would like to thank my husband, Anders, my parents, and my family-in-law for their constant support and effort to keep up the good spirit all the way along. Szilvia Gyimóthy January 2000 Contents 1. Introduction.................................................................................................................9 2. Research Problem......................................................................................................11 2.1. Substantial level: quality provision and measurement problems in tourism practice...........................................................................................................11 2.1.1. In-built failures: business characteristics and their con-sequences for quality provision.............................................................................................12 2.1.2. Inadequacy of existing quality measurement schemes .....................................13 2.1.3. Theoretical approaches to quality measurement schemes ................................15 2.1.4. When hospitality meets tourism: consequences at an integrated level..............16 2.2. Conceptual discourses in service research relating to customer assessment......17 2.2.1. Where does service research stand today? .......................................................17 2.2.2. Defining customer assessment: objective or subjective?...................................19 2.2.3. Conceptualising the structure of customer assessment.....................................21 2.2.4. Measuring customer assessment......................................................................24 2.3. Methodological issues in tourism, marketing and consumer research..............30 3. Lessons from the Pilot Study .....................................................................................33 3.1. Problem formulation and research design .......................................................33 3.2. Practical lessons .............................................................................................36 3.3. Conceptual lessons..........................................................................................37 3.3.1. Different understanding of the tourism product...............................................37 3.3.2. Different framework of assessment .................................................................39 3.4. Methodological lessons: service quality research constructs its own reality! ....40 3.5. Revising the point of departure .......................................................................43 4. Research Design........................................................................................................45 4.1. Research domain and questions ......................................................................45 4.1.1. Demarcation of research domain.....................................................................45 4.1.2. Research questions..........................................................................................46 4.1.3. Empirical study design ...................................................................................48 4.2. Scientific methodology ...................................................................................49 4.2.1. Research ontology and epistemology...............................................................50 4.2.2. Choice of methods ..........................................................................................51 4.2.3. Corroboration tests .........................................................................................52 4.3. The empirical areas of study ...........................................................................54 4.3.1. Introduction to Bornholm ...............................................................................55 4.3.2. Norfolk: the control case.................................................................................56 4.4. Research design: practical issues of data collection and analysis .....................57 4.4.1. Data collection................................................................................................57 4.4.2. Data treatment................................................................................................59 4.4.3. Data analysis ..................................................................................................59 4.4.4. A note on the pilot results...............................................................................62 4.5. Results: structure of the thesis.........................................................................62 4.5.1. Definition of concepts and terms.....................................................................63 5. The Tourist’s Journey: Describing the Con-sumption of an Experience .....................65 5.1. Preparatory activities ......................................................................................65 5.1.1. Hedonic task definition...................................................................................65 5.1.2. Variation as the main goal..............................................................................66 5.1.3. Designing strategies........................................................................................70 5.2. Experiential activities .....................................................................................76 5.2.1. Journeying: spatial and temporal pacing .........................................................77 5.2.2. Tourist self-image and orientation ..................................................................78 5.2.3. Sensory and extrasensory perception...............................................................79 5.2.4. Saturation.......................................................................................................82 5.3. Processing activities........................................................................................83 5.3.1. Updating by comparison .................................................................................83 5.3.2. Associative learning .......................................................................................84 5.3.3. Assessing by comparison ................................................................................85 5.3.4. Assessing by affective marking .......................................................................88 5.3.5. Adapting the assessment.................................................................................88 5.4. Extraordinariness of holiday consumption behaviour: four propositions..........89 6. The Virtual Journey: Symbolic Aspects of Destination Experiences...........................95 6.1. Preconception .................................................................................................96 6.1.1. The Lost Eden ................................................................................................97 6.1.2. Historic nostalgia.......................................................................................... 100 6.1.3. Scandinavian and Danish mentality.............................................................. 101 6.1.4. Un-Danish.................................................................................................... 102 6.1.5. Bornholm myths in visitors’ preconceptions ................................................. 103 6.2. Negotiation................................................................................................... 103 6.2.1. Subscribing to myths by observant and participant negotiation...................... 104 6.2.2. Rejecting the myths by observant and participant negotiation........................ 111 6.2.3. The importance of Bornholm myths.............................................................. 118 6.3. Traveller mythologies ................................................................................... 118 6.3.1. Negotiating travellers’ mythologies............................................................... 121 6.3.2. The importance of traveller mythologies
Recommended publications
  • Cykelferie DK På Bornholm
    Cykelferie DK på Bornholm Guide 21 cykelruter 3 mountainbikeområder Ferieøen 1 børnerute - Alle med kort Åbent alle ugens dage 8-21 I REMA 1000 har vi en klar holdning til de varer vi sælger og til vores om givelser. Det kalder vi discount med holdning! Og hos REMA 1000 i Rønne har købmand Niclas Fuglsang og Jens Christian Viborg stor fokus på de danske og lokale råvarer. Siden 2008 har REMA 1000 taget kampen op mod madspild og har igangsat flere initiativer. REMA 1000 støtter også lokal sporten på Bornholm, ligesom vi har indgået et samarbejde omkring støtte af de mange mad skoler på Bornholm i sommerferien. Se mere på www.rema1000.dk Købmand Købmand Niclas Fuglsang Jens Christian Viborg Gartnervangen 10 Åkirkebyvej 49 3700 Rønne 3700 Rønne 2 Indhold Indledning ....................................................................................................................................4 Sådan bruger du guiden ..........................................................................................................5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .........................................................................................6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ....................................................................................8 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ...............................................................................10 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne....................................................................................12 Rute 21 Rønne - Nexø .............................................................................................................14
    [Show full text]
  • Del 4 Korrektur.Indd
    Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre.
    [Show full text]
  • VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan
    SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna.
    [Show full text]
  • Folder Om Gryet
    GR Jernalder: De første fyrstefamilier Fra 2. årh. e.Kr gik det mægtige Romerrige langsomt sin gårdene og landsbyerne ændrede karakter med flere funk- undergang i møde. Riget faldt definitivt sammen, da ger- tioner og fik en større produktivitet. Y manske stammer kort efter år 395 løb den vestlige del af Man begyndte at få overskudsproduktion i landbruget riget over ende. og kunne beskatte både jorden og producenterne. Det fri gjorde en større del af befolkningen til håndværks- Krig blev også en del af hverdagen i de nordiske samfund. ET Efter ca. år 200 blev der over det meste af Nordeuropa produktion og krigstjeneste. Rigdommen blev samlet på gennemført en omstrukturering af det gamle stamme- færre og ekstremt rige familier med langtrækkende inter- samfund. Det indebar en omfordeling og intensivering af nationale kontakter. De første fyrstefamilier voksede frem udnyttelsen af jorden. Der skete nu en teknologisk og sam- som både politiske og religiøse ledere af større regioner. fundsmæssig udvikling, som ikke var set tidligere. Husene, Iron Age: The first princely families From the 2nd century AD the mighty Roman Empire went changed beyond recognition, with extended functions and into slow decline. It fell finally to Germanic tribes, who increased productivity. invaded its western provinces shortly after 395 AD. As farming began to produce surpluses, it was now pos- War also became part of everyday life in the Scandinavian sible to tax both the land and those who worked it. This countries. After around 200 AD, over much of Northern released a large section of the population to work in skilled Europe, the old tribal societies were restructured, which trades and serve in wars.
    [Show full text]
  • Program2019.Pdf
    Bornholms Musikfestival v/ Steffen Hyldig Solstien 3 3760 Gudhjem Tlf. 5189 6669 [email protected] www.bornholms-musikfestival.dk Mandag d. 22. juli kl. 20 i Østermarie Kirke Bliv medlem af foreningen Kirstine Schneider, Kern Westerberg violin 1 Marthe Husum, Daniel Eklund bratsch Bornholms Musikfestivals Venner Amalie Stalheim, Jonathan Swensen cello Bornholms Musikfestivals Venner er en forening for alle. Vennemedlemmerne Strygesekstetter af Schönberg og Brahms udgør et fundament for festivalen. Alle – fastboende, udenøsboende og udlæn- dinge – indbydes til at være medlem. Torsdag d. 25. juli kl. 20 i Aa Kirke Komponistaften med Martin Lohse For 150 kr. om året får alle medlemmer i såvel ind- som udland tilsendt en over- 2 sigt over årets koncerter forud for koncertsæsonen. Medlemmer får 50 kr. rabat Lohse Ensemble klaverkvartet på hver koncert. Bjarke Mogensen accordeon Indmeldelse kan ske ved at sende en e-mail til [email protected] Værker af Martin Lohse, D. Scarlatti og Brahms Mandag d. 29. juli kl. 20 i Svanekegaarden Erlendis Quartet guitarkvartet 3 Værker af Bach, Dvořák, Mozart, Piazzolla, Sjostakovitj m.fl. Werden Sie Mitglied des Vereins Åbne prøver 27.-28. juli kl. 10-15 samt 29. juli kl. 12-14 på Svanekegaarden Bornholms Musikfestivals Venner Torsdag d. 1. august kl. 20 i Aa Kirke Bornholms Musikfestivals Venner (Freunde des Bornholmer Musikfestivals) ist ein Novo Quartet strygekvartet 4 Verein für alle. Die Freunde des Festivals bilden durch ihre Mitgliedschaft ein Fun- Værker af Carl Nielsen, Sjostakovitj og Mendelssohn dament für das Festival. Alle – nicht nur Bornholmer, und nicht nur Dänen – sind Åbne prøver 30. juli kl.
    [Show full text]
  • Bind 33, Rønne 1953
    Bornholmske Samlinger, 33. Bind, Rønne 1953 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 33. BIND COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI RØNNE 1953 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 33. Bind, Rønne 1953 INDHOLD Konservator HANS HELBÆK: Sæddodder og Korn paa Born- holm i det 13. Aarhundrede .......................... s. 9 Museumsinspektør HENNING HENNINGSEN: Kirkeskibe på Bornholm ........................................» 1 7 Forfatteren ANTH. FUGLSANG: Fra det 18. Aarhundrede . .. » 29 1. Omkring Frederiks Stenbrud S. 29. 2. Bortforpagtning af Kongens Jagt paa Bornholm S. 33. 3. Amtsforvalterens Oppe- børsel af Landgildekorn S. 35. 4. Luskeri i den højeste Civil­ administration S. 36. 5. Bornholms Indvaanere takker Kon- gen S. 38. Forfatteren AUGUST F. SCHMIDT: Bornholms Stednavne .. » 41 Adjunkt]. NIELSEN: Stednavnet Tassen ................ » 49 Adjunkt ELLEN HANSEN: Historiske Optegnelser om Træ- væksten paa Bornholm . ..» 5 5 BØgen S. 55. Lind S. 64. Birk S. 67. El S. 71. Pil S. 72. Røn S. 74. Elm S. 78. Asp. S. 80. Kirsebærtræ S. 81. Løn S. 82. Hassel S. 84. Tjørn S. 84. Berberis S. 86. Hyld S. 87. Fyr S. 87. Ene S. 89. Lærk S. 91. Gran S. 94. Ædelgran S.96. Litteraturfortegnelse S. 104. Tilføjelser og Rettelser S. 105. Ekspeditionssekretær H. F. GARDE: Brev fra SekondlØjtnant H. G. F. Garde til Thea Hoffmann, Rabekkegaarden .... » 107 TH. LIND: M. K. Zahrtmanns fynd sprog ................ » 115 C. V. RIIS: Minder fra Klemensker Sogn 1852-1874 ...... » 119 TH. LIND: To undentagskontrakter ...................... » 135 TH. LIND: Bornholms sidste stubmØller. .. » 143 Vedtægter for Foreningen »Bornholm« .................. » 152 TH. LIND: Bornholms historiske Samfund .............. » 155 Love for Bornholms historiske Samfund .................. » 156 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 33.
    [Show full text]
  • Inhalt Land Und Leute Geographie Und Geschichte Landschaft Und
    Inhalt Land und Leute Geographie und Geschichte Landschaft und Geologie 12 >Steckbrief< Bornholm 14 Capri des Nordens - Klima und Reisezeit 18 Vögel, Frösche und Gräser - Flora und Fauna 19 Daten zur Geschichte 22 Thema: Wo der Krieg erst nach dem Frieden anfing - Bornholm im Zweiten Weltkrieg 30 Wirtschaft, Gesellschaft und Kultur Fisch, Korn und Feriengäste - Wirtschaft 36 Tourismus und Umweltschutz 39 Thema: Seit 150 Jahren Sommerfrische 40 Bevölkerung und Sprache 43 'Gräber, Varpern, Bauta- und Runensteine - Zeugnisse der F.rühzeit 44 Thema: Ein archäologischer Jahrhundertfund - Die Coldgubber von Sorte Muld 46 Vom Licht gelockt - Maler auf Bornholm 48 Architektur 50 Glas und Keramik - Bornholmer Kunsthandwerk 51 Literatur 56 Thema: Hans Henny Jahnn - Ein Deutscher auf Bornholm 57 Konzerte, Theater, Feste 58 Thema: Keine Woche ohne Denne Uges 60 Fisch in allen Variationen - Die Bornholmer Küche 61 Unterwegs auf Bornholm Rønne - Kleine Stadt am großen Wasser Stadtrundgang 68 Thema: Vom Strandgut zum Exportschlager - Bornholmer Uhren 70 Thema: Bornholmer Nationalhelden - Der Freiheitskampf von 1658 75 Entlang der Westküste - Sand, Ton und Granit Von Rønne nach Hammershus entlang der Küste 84 Thema: Tour de Bornholm - mit dem Rad gegen den Wind 88 Thema: Bornholms Schanzenanlagen 94 Von Rønne nach Hammershus auf der Landstraße 159 95 Die Burg Hammershus 99 Hammeren - Bornholms Nordspitze 104 Die Nordostküste - Traditionelle Sommerfrischen Von Sandvig nach Tejn 110 DieOlskirke 114 Von Tejn zu den Helligdoms-Klippen 115 Gudhjem 119 Thema:
    [Show full text]
  • Screening-Af-Kulturmiljøer 08-Bornholms-Regionskommune
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Bornholm Regionskommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 BORNHOLM REGIONSKOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER BORNHOLM REGIONSKOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Bornholm Kulturlandskab Og Udvikling
    NORDISK BYGD Nr 17: Bornholm Kulturlandskab og udvikling Nordisk Kulturlandskabs Forbund OBS: Ved søgning af bestemte sider på nettet via Adobe reader lægges 2 cifre til sidetallet i indholdsfortegnelse og på selve siderne Nordisk bygd nr 17 2005 - Indhold Forord 3 Søren Espersen En fødselsattest på 1.700 millioner år. Bornholms geologiske udvikling. 4 Finn Hansen, NaturBornholm Bornholm – et anderledes landskab i Danmark 12 Finn Hansen, NaturBornholm Bornholm gennem 12.000 år 20 Søren Espersen, Nordisk Kulturlandskabsforbund Bronzealderens mærker i landskabet 34 Martin Stoltze Hammershus – Etnobotanisk set. 39 Tino Hjorth Bjerregaard, Naturvejleder, Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Statsskovdistrikt Bornholms Regionskommunes arbejde med friluftsliv og naturpleje Ilsebil Hansen Bornholms Regionskommune 45 Kan man tjene penge på naturpleje? 50 Annette Holmenlund, Agronom, Sheep and Goat Consult Bornholm satser på natur og kulturlandskab 55 Lene Feldthus Andersen, Center for Regional- og Turismeforskning Norske erfaringer: 64 Streif gjennom kulturlandskap og næringsutvikling i Hordaland Dirk Kohlmann og Steinar Sørli; Fylkesmannen i Hordaland, Norge Det bornholmske kunstnerliv 70 Lars Kjærulf Møller Forsidefoto: Bornholms kunstmuseum Foto: Henrik Stenberg Nordisk Bygd nr 17: Bornholm - Kulturlandskab og udvikling Udgivet 2010 af Nordisk KulturlandskabsForbund www.n-kf.org Redaktion: Søren Espersen og Bjørn Petersen Layout: Bjørn Petersen Tryk: HAKON HOLM GRAFISK ApS www.hakon-holm.dk Hæftet knytter sig til Nordisk KulturlandskabsForbunds årsmøde 2005 på Bornholm. Ekskursionsberetning fra årsmødet kan læses i foreningens tidsskrift, Lommen nr 35_05 s 17-20 Lommen kan downloades i farver fra forbundets hjemmeside www.n-kf.org Gudhjem. Foto: Pål Morten Skollerud Forord Årsmødet 2005 blev afholdt under mottoet ”Det bornholmske eksempel: kulturlandskab og natur som fundament for regionale udviklingsprocesser”.
    [Show full text]
  • Bornholmske Samlinger Bornholmske Samlinger
    BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. række - 20. bind Register til bind 1 - 19 UDARBEJDET AF HANS MICHELSEN · 1990 RØNNE 1992 · BURGUNDIA TRYK Indhold Forord................................................. 5 Oversigt over redaktører . 8 Oversigt over foreningens formænd . 8 Indholdsfortegnelse . 9 Register . 21 Forside: Aakirkes våbenhus: Konsol, der holder tympanon. Foto: Bornholms Museum efter ide af Hans Michelsen. Forord Bornholmske Samlingers I. række blev afsluttet med et registerbind, udarbej­ det af Emil Kofoed. Dette fortjenstfulde arbejde har nu i mange år lettet bru­ gen af Bornholmske Samlinger. Nærværende register omfatter så Samlingernes II. række, og det er stort set udarbejdet efter de samme retningslinier som det første. Således kan de to bru­ ges sammen. Eneste iøjnefaldende forskel er, at registret til II. række opstiller personer og emner i et stort system. Ordning 1. Oversigt over indholdet, dvs. register over artiklerne ordnet efter forfatter­ ne og artiklernes titler. 2. Register til Bornholmske Samlingers II. række. Registret indeholder alle navne i artiklerne. Såvidt det har været muligt, er alle navnene verificeret, og der er tilføjet årstal, stilling m.v .Autoriserede nav­ neformer er anvendt, hvor det har været muligt. Verifikationen er ofte sket i kilder uden for artiklen, for eksempel: Register til Jul paa Bornholm, Register til Bornholmske Samlingers I. række, leksika, telefonbøger, stamtavler, ne­ krologer og den righoldige lokalhistoriske litteratur, som er blevet benyttet flittigt. Registret indeholder desuden emner. Også her er det forsøgt at sætte årstal på emner, begivenheder m.v. Opstilling Registret er opstillet i et stort alfabet, dvs. at navne og emner står blandet mel­ lem hinanden. Dette sikrer, at man kun skal slå op et sted.
    [Show full text]
  • Bind 40, Rønne 1966
    Bornholmske Samlinger, 40. Bind, register B, Rønne 1966 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 39. OG 40. BIND (Register til bind 1-38 samt en Gårdfortegnelse) COLBERGS EFTF_ BOGTRYKKERI RØNNE 1966 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 40. Bind, register B, Rønne 1966 Da Bornholmske Samlinger gik over til et nyt og mere moderne format - og betegnede de nye bind som II række - besluttede bestyrelsen for Bornholms histo­ riske Samfund at imØdekomme et gennem årene ofte fremsat Ønske om at lade udarbejde et register til bin­ dene af I række: bind 1-38, således at benyttelsen af disse blev lettet for dem, der søgte oplysning i Sam­ lingerne. Af økonomiske grunde er registeret udsendt som to leveringer til medlemmerne, betegnet som bind 39 og 40. Det er bestyrelsens håb, at registeret må blive en nØgle til stoffet i de ældre bind, således at både med­ lemmer af Historisk Samfund og andre, der i Samlin­ gerne søger oplysninger om bornholmske forhold, hi­ storie, personer etc., herigennem må have fået den nØdvendige hjælp. Fremkomsten er muliggjort ved, at fhv. bankbestyrer Emil Kofoed, Sorgenfri, påtog sig udarbejdelsen. Da ikke alle de bornholmske gårde er kommet til optagelse i registeret, har man ment det formålstjen• ligt at supplere dette med en fuldstændig fortegnelse over samtlige gårde på Bornholm, ordnet sognevis efter nummer (gårdstal) og forsynet med nuværende og tid­ ligere benyttede navne - som en hjælp for interes­ serede, der arbejder med bornholmske emner. Dette gårdregister er udarbejdet af bogholder Olaf Hansen, NeksØ· Bestyrelsen benytter lej ligheden til at takke de to herrer for det udfØrte arbejde, ligesom den takker enhver, der har bist3.et dem ved indsamling af supple­ rende oplysninger, korrekturlæsning m.
    [Show full text]
  • Forskning På Klippegrund Forskning På Klippegrund
    Forskning på klippegrund CRT 1994 - 2004 Center for Regional- og Turismeforskning Oktober 2004 Forord Den 24. oktober 1994 blev Bornholms Forskningscenter i Nexø officielt indviet. Som en del af Bornholmerpakken var det tanken, at centret - sammen med Glas- og Ke- ramikskolen - skulle sætte Bornholm på det danske uddannelses- og forskningsland- kort og bidrage til en positiv økonomisk udvikling af Bornholm. Ti år er nu gået og med dette jubilæumsskrift vil Center for Regional- og Turismeforskning, CRT, (som Bornholms Forskningscenter skiftede navn til i 2002) give et overordnet billede af centrets begivenhedsrige udvikling og mangfoldige virksomhed. Overskriften Forskning på klippegrund antyder, for det første, at grundlaget for CRT’s eksistens hele tiden har været at drive en forskningsbaseret virksomhed med høje kvalitetsstandarder. Selvom CRT’s arbejdsområde blev udvidet i 2002, til nu endnu kraftigere end tidligere at udføre udviklingsopgaver og engagere sig i uddannelsesini- tiativer på Bornholm, så hviler CRT’s eksistensberettigelse fortsat på, at centret står på fast forskningsgrund. For det andet hentyder overskriften Forskning på klippegrund til de udfordringer, som ligger i at forsøge at etablere en forskningsinstitution i et miljø uden større erfa- ring og traditioner for videregående uddannelse og forskning. Dette var særlig tyde- ligt under CRT’s første fem år, da relationer til, samt samarbejde med offentlige og private aktører på Bornholm var relativt begrænsede, og omvendt, at forståelsen af relevansen af et forskningscenter på klippeøen ikke var specielt stor. Med den omfattende forandringsproces, som begyndte i 2002, forsøger CRT at mål- rette, udvikle og drive en virksomhed, der både står på et stabilt forskningsgrundlag, og som i det væsentlige udøves i et interaktivt samarbejde med lokale og regionale aktører.
    [Show full text]