Skagen Grå Fyr

Udgivet af Realdania By & Byg Grå Fyr Indholdsfortegnelse © Realdania By & Byg 2017

ISBN 978-87-92230-88-1 Forord ...... 5 Tekst og redaktion: Vera Noldus, Peder Elgaard, Lars Nybye Michel, Hans Nielsen og Realdania By & Byg. Fyrets historie ...... 6 English summary translated by Easy Translate. Af Vera Noldus, cand.mag. og ph.d., Layout: Realdania By & Byg A/S og OAB-Tryk ApS Center for Bygningsbevaring, Raadvad Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense Restaurering og genindretning ...... 30 Fotos og illustrationer: Af Peder Elgaard, arkitekt MAA, Elgaard Architecture A/S Omslag: Kurt Rodahl Hoppe. Det Kgl. Bibliotek og Danmarks Kunstbibliotek: Side 18, 19. Landskabet og fyret ...... 40 Jan Knudsen: Side 6-7, 15, 23, 32, 35 th., 44, 49, 50, 52-53, 60, 67. Af Lars Nybye Michel, landskabsarkitekt MDL, Kurt Rodahl Hoppe: Side 4, 8, 9, 14, 17, 21, 22, 26, 27, 29, 30-31, 34, 35 tv., Associeret partner, Schønherr 37, 38, 39, 40-41, 42, 43, 46, 48, 51, 54, 58, 59, 66, 69, 70-71 (baggrund). Lokalhistorisk Arkiv Skagen: Side 13, 47, 55, 56, 59, 61, 62, 65, 70, 71. Livet på fyret ...... 52 Lokalhistorisk Arkiv Skagen/Peter Broen: Side 25. Af Hans Nielsen, arkivar, Lokalhistorisk Arkiv Skagen, Kystmuseet Lokalhistorisk Arkiv Skagen/Gunnar Matthiasen: Side 64. Realdania By & Byg: Side 10, 11, 12, 33, 36, 57. Summary in English ...... 68 Schønherr: Side 45. Fyrmestrene...... 70 Realdania By & Byg er et helejet Realdaniaselskab. Tidslinje

Litteratur og noter...... 72 Forord

En halv time efter solnedgang den 1. november 1858 I sin egenskab af arkitekt for det Kongelige Danske blev lampen i Skagen Grå Fyr tændt for første gang. Fyrvæsen fik Nebelong opført syv fyrtårne rundt Den sandede havde fået sit tredje fyr, om i Danmark, og han kom dermed til at sætte stan- der kunne hjælpe de søfarende med at holde kursen dard for den arkitektur, som præger de danske fyr. og komme sikkert i havn. Stedet, hvor det første dan- Til Skagen Grå Fyr valgte han at fundere med 429 ske fyrtårn blev tændt, var nu hjem for en moderne lærkestolper a seks meters længde, og i dag - 160 år kæmpe, som med sine 46 meter var Danmarks høje- efter opførelsen – står fyret fortsat klippefast uden ste helt frem til 1960. sætningsrevner og uden hældning. Om dagen en iøjnefaldende silhuet, i tågen et Selve fyrtårnet blev restaureret i 2008, og Real­ gennemtrængende lydsignal, om natten et blin- dania By & Bygs restaurering har derfor fokuseret på kende sigtepunkt, der for danske søfolk var en fyranlæggets øvrige bygninger og samspillet med den forvisning om snart at være hjemme. Langt op i omkringliggende natur. Ambitionen har været at leve 1800-tallet var Skagen Odde et af de steder med flest op til det høje funktionelle og æstetiske niveau, som strandinger, og der har derfor været god grund til Nebelongs bygninger er udført med og definere et at bygge fyrtårne på odden imellem de to farvande nyt balancepunkt mellem holdbarhed, brugbarhed og . og æstetik. I århundreder var det fyrpasserens opgave at sørge Med restaureringen er et af landets mest vellykkede for, at fyrtårnene lyste fra solnedgang til solopgang, og velbeliggende fyr nu bevaret, og det oprindelige men efterhånden som teknikken blev udviklet og interiør i fyrmesterboligen er genskabt på en sådan automatiseret, blev mandskabet på landets fyrtårne måde, at fyranlægget kan rumme den fremtidige brug overflødige. Ét efter ét er de danske fyrtårne blevet som moderne fugleformidlingscenter for de millioner lukket, og her er Skagen Grå Fyr ingen undtagelse. af turister, som hvert år besøger Skagen, og for de orni- For få år siden forlod den sidste fyrpasser det nordjy- tologer og forskere, som kommer fra hele verden for at ske fyr. studere det enestående fugleliv på Danmarks top. Det fredede fyr blev nedlagt i 2013, og året efter Dermed er et stykke unik danmarkshistorie igen købt af Realdania By & Byg for at sikre det historiske kommet til ære og værdighed. Bygningens nye funkti- anlæg for eftertiden. Siden da har Realdania By & on betegner ikke afslutningen på fyrets liv, men et nyt Byg restaureret og genindrettet fyranlægget, så der kan kapitel i dets historie. skabes en ny bæredygtig fremtid for det historiske bygningsværk, der er tegnet af den danske arkitekt Realdania By & Byg Niels Sigfred Nebelong. Maj 2017

4 5 Fyrets historie

Af Vera Noldus, cand.mag. og ph.d., Center for Bygningsbevaring, Raadvad

6 7 Det eneste lyspunkt i nord har de smykket vores breve. Ud over et fint Et fyrtårn er et orienteringspunkt uden lige: Om billede kan disse værker rumme nyttig information dagen en markant silhuet, i tågen et lydsignal, om om kystbelysningens historie. Fyrtårnenes mangfol- natten blinkets genkendelige rytme. Fyrtårnet ad- dige betydning – i vores identitet, sprog, kunst og varer og viser vejen. Vi forbinder fyrtårnet med litteratur – giver dem en naturlig tiltrækningskraft, det farefyldte liv på havet og den sikre havn, med som kun få bygningsværker kan bryste sig af. eventyr, rejselyst og udsyn, men også med længsel, tryghed og hjemkomst. Det rummer avanceret tek- nologi med sit system af lamper og linser, som sikrer, at blinket kan ses over mange kilometers afstand, men dets arkitektur er typisk overraskende enkel. Tvetydigheden går igen i sproget; fyrtårnet omtales som stolt og sejt, men også som sårbart, som det står der i overgangen mellem hav og land. Vi kan kalde nogen ’et fyrtårn’ – en gang en betegnelse – måske et øgenavn? – for en høj, rødhåret person; nu henviser det til én, der har gjort sig særligt bemærket, f.eks. i kunstens verden, og som er et ’lysende’ forbillede for andre. Fyrtårne har inspireret kunstnere, der i tidens løb har brugt dem som kulisser i film, som symbol på længsel i billedkunsten, og ikke mindst blandt 1800-tallets store forfattere, hvor ’fyrtårnslitteratu- ren’ blev et begreb, dyrket af mestre som Edgar Allan

Fyret set ved fuldmåne . Poe, Alphonse Daudet, Jules Verne, Robert Louis Da fyret stod færdigt i Stevenson og Victor Hugo, helt frem til Virginia 1858, var det med sine 46 meter Danmarks Fyret er opført i hårdt- Woolfs berømte To the Lighthouse fra 1927. I Dan- højeste . Siden 1962 kun brændte hollandske mark har fyrtårne været et elsket motiv på frimærker; overgået af Dueodde klinker og står på en Fyr på . sokkel af granitblokke . fra Møn i øst og Blåvandshuk i vest til Hirtshals Fyr

8 9 Fyrtårne i Danmark Farvandene i og omkring Danmark, med de utallige småøer, grunde, bevægelige sandbanker og andre forhindringer, har altid været farefulde for søfarende. I tidens løb forliste tusinder af skibe, hvad der selvføl- gelig var til ugunst for den internationale handel mel- lem Østersøen, Kattegat og Nordsøen. For at skabe en sikrere skibsfart udskrev Frederik 2. derfor i 1560 en

Fyrmesterboligen . I stue- forordning om at afmærke sejlruten mellem Skagen etagen var der indrettet og Falsterbo. De lokale lensmænd på Aalborghus, lejlighed til fyrmesteren og hans familie . På før- Kalø og Helsingborg Slot skulle garantere, at ruten ste sal to lejligheder blev belyst ved hjælp af fyr og søtønder. Hermed blev til assistenterne og deres familier . et af verdens vigtigste stræder sikret, og statsmagten havde samtidig indført et sammenhængende fyrsy- stem i Danmark. Samtidigt blev både hæren, flåden, Det klassiske forbillede havneby, ved Dover på Englands kyst og ved La infrastrukturen og statsadministrationen udbygget Alle tiders mest sagnomspundne fyrtårn blev byg- Coruña i Nordspanien, som er det eneste romerske betydeligt. Etableringen af et dansk fyrvæsen indgik get omkring 280 f. Kr. på øen Faros i havneløbet fyr, der virker den dag i dag (tårnet blev dog forhøjet i en generel udvikling af et mere sammenhængende ved byen Alexandria, opkaldt efter grundlæggeren i 1800-tallet). Faros findes ikke mere; øen blev ramt statsapparat. Alexander den Store. Faros er i dag egyptisk, men af jordskælv i det 14. århundrede, og tårnet blev øde- Der fandtes allerede en del lysmarkeringer, men de tilhørte dengang det græske rige. Med en, efter for- lagt. Men ordet lever videre i de mediterrane sprog, indgik ikke i et sammenhængende system og var ofte lydende, legendarisk højde på knap 60 meter og en hvor ’phare’ eller ’faro’ stadig betyder fyrtårn, og som etableret af private. Det førnævnte fyr på Falsterbo, lanterne, der med hjælp af hulspejle nåede mange arketype for mange senere fyrtårnsbyggerier. Der som formentlig har været et sømærke og i 1600-tal- kilometer ud over havet, var det grundmurede fyr skulle gå mange år endnu, før der i Nordeuropa kom let blev erstattet af et vippefyr, er det først kendte. på Faros en teknisk triumf og skulle få en plads i hi- gang i en systematisk markering af kystlinjen ved Trapperummet i tårnet . Klokketårnet på Skt. Nicolai Kirke i Køge fungerede De runde huller i storiebøgerne som ét af antikkens Syv Underværker. hjælp af lys. På halvøen Falsterbo i det sydlige Skåne støttemuren mellem i 1400-tallet som fyrtårn og tilhører ligeledes de Romerne gjorde hellenerne kunsten efter og byggede blev der opført et fyr i 1200-tallet. Det var dermed ydermuren og kernen tidligst kendte: I en muret karnap, udstyret med jern­ giver mest muligt lys i flere hundrede fyrtårn, blandt andet ved Ostia, Roms det først kendte fyr i Skandinavien. trapperummet . krog og aftræksrør, i kirkens østvendte tårngavl, blev

10 11 Lanternen med diago- nale sprosser i kobber . Fra 1948 blev fyrlampen forsynet med elektricitet .

der anbragt en lygte, der kunne ses fra havet. Karnap- pen findes stadig. De første ’statsfyr’ var ganske enkle og bestod ikke af andet end blus eller lampe, sat op i en tømmer- konstruktion. De fyr, som Frederik 2.’s lensmænd fik anbragt på Skagen, Anholt og Kullen for at sikre

ruten mellem Skagen og Falsterbo, bestod af en art Det Hvide Fyr ca 1905 . sømærker, kaldet ’papegøjer’, suppleret med søtøn- Efter åbningen af det nye fyr fungerede Det Hvide der på revene og visse steder også med lydsignaler.­ Fyr som signalstation . Sømærkerne var brændefyrede og brugte store mængder træ, hvilket var meget kostbart. Desuden var det vanskeligt at holde ilden ved lige. Efter man- ge forsøg skabte man vippefyret, hvor en jernkurv Det Hvide Fyr med brændende kul blev hejst op og ned. Det havde bedre synlighed end forgængerne, og ilden brændte Vippefyret opført på Skagen i 1627 var i 1740’erne på læsiden. Den 14. oktober 1747 blev fyret tændt ikke så hurtigt ned. Det første vippefyr blev opført blevet så forfaldent, at det måtte skiftes ud. I stedet for første gang – af Philip de Lange personligt. på Skagen­ i 1627. Snart fulgte flere af samme type, for at bygge et nyt vippefyr blev det besluttet at bygge I løbet af de næste 100 år blev fyret moderniseret blandt andet på Anholt. Der skulle gå endnu 120 år, et nyt fyr, som skulle blive landets første grundmu- ad flere omgange, og i starten af 1800-tallet blev det før et egentligt, muret fyrtårn blev opført i Danmark. rede fyrtårn. Det blev tegnet af Flådens bygmester bygget om, forhøjet og hvidkalket. Siden gik det Også dette fyr lå på Skagen og var Det Grå Fyrs Philip de Lange (1704-1766). ­under navnet Det Hvide Fyr. Det var i brug indtil ­forgænger: Det Hvide Fyr opført i 1747. Tårnet, som blev opført i røde mursten, er i sin 1858, hvor det blev taget ud af drift, og et nyt fyr blev grundplan en rund bygning, støttet af fire kraftige etableret. Det Hvide Fyr tjente nu i en del år som En rivende udvikling fremspring. Ved foden stod enkelte småbygninger til signalstation, hvorfor der ikke længere var brug for Gennem 1800-tallet blev der gjort store fremskridt opbevaring af brændsel med mere samt fyrmesterens en fyrmester. De små bygninger for foden af tårnet i fyrtårnsteknikken. I 1805 blev det første blinkfyr bolig. En indvendig spindeltrappe førte op til den blev derfor revet ned. I 1939 blev det, som det første opført på Christiansø, og fra 1840’erne indførtes øverste etage, hvorfra fire trapper, som stod i hver sit fyrtårn i landet, fredet og i 1960 grundigt istandsat. ­linsefyret. Hermed blev man uafhængig af de kost­ verdenshjørne, ledte op til platformen med fyrpan- I dag er Det Hvide Fyr stadig et markant vartegn for bare blusfyr, og desuden kunne søfarende gennem den. På den måde var det altid muligt at komme op Skagen.

12 13 Fyranlægget består variationen i blinket identificere det pågældende fyr udover selve tårnet af en forbindelsesbygning, og dets placering. Med de nye, mindre kostbare løs- fyrmesterboligen og ninger og den stigende nøjagtighed kom der nu for to udhuse . alvor gang i opbygningen af fyrvæsenet. I 1800 var der fire murede fyrtårne – på Skagen, Nakkehoved, og Anholt. Fem år senere var antallet vok- set til ni. Det økonomiske grundlag for statens mange fyr- tårne var blevet skabt i slutningen af 1700-tallet i den såkaldte florissante tid. Her havde en verdensom- spændende højkonjunktur kombineret med dansk neutralitet sat skub i handel og søfart under dansk flag. Velstanden voksede støt i perioden, den dan- ske flåde og handel blev professionaliseret og mere internationalt orienteret. Perioden var præget af me- kanisering i industrien, øget produktion og voksende eksport. Men højkonjunkturen varede ikke længe. Napo- leonskrigene, deriblandt krigen mellem Danmark og England, satte en kæp i hjulet på den positive ud- vikling. Under krigen, der varede fra 1807 til 1814, blev den danske eksport og handelen på Østersøen stærkt reduceret, og priserne på varer faldt brat. I Med et fundament sat på 429 lærketræsstolper 1813 gik Danmark statsbankerot, og året efter måtte á seks meters længde Norge afstås. Nedgangen fortsatte, og omkring 1820 ­sikrede man, at tårnet stod sikkert på den var Danmark et fattigt land uden stor geopolitisk sand­ede odde . Og den betydning. Mange oplevede trange kår og måtte se sig dag i dag står tårnet uden sætningsskader . om efter nye indtægtskilder. Men det var også de nye

14 15 vilkår, der satte gang i udviklingen af nye produkter brugt arkitekt fra København, nemlig Niels Sigfred og produktionsmetoder og hjalp landet ud af krisen. Nebelong. Bestemt ikke alle fyrtårne med tilhørende Freden, stabiliseringen af pengevæsenet samt land- bygninger – den samlede betegnelse er fyrgård – var brugs- og skolereformer fik hjulene i omdrejninger arkitekttegnede; mange blev bygget efter tegninger igen. Nu blev det nødvendigt med flere transportveje, af Fyrvæsenets inspektør, eventuelt i samarbejde blandt andet med anlæggelsen af de første jernbaner, med en arkitekt. Det er nærliggende at forestille sig, telegraflinjer og flere, moderne skibe. For at under- at Skagen, i kraft af sin beliggenhed og historie som støtte handelen på Østersøen og Kattegat var der også stedet, hvor det første danske fyrtårn blev tændt, har brug for flere og bedre fyrtårne. haft særstatus. Perioden fra ca. 1830 til 1858 bevidnede en dra- I 1848 blev Fyrvæsenet lagt ind under det nye matisk forøgelse af fyrtårne, fra 15 til 36. I slutningen Marineministeriums Admiralitetsbureau, hvilket af 1800-tallet var der 90 fyrtårne, og i 1927 omfatte- medførte en udvidelse af antallet af fyr og en pro- de Farvandsvæsnets jubilæumsbog hele 185 fyr. Ef- fessionalisering af byggeriet. Under ledelse af den terfølgende er der kun kommet få fyrtårne til. I 2000 nyansatte Carl Frederik Grove som ‘Fyrvæsenets rådede landet over 197 fyr. Heraf er ca. 100 egentlige Inspektør og Ingeniør’, med kontor på Slotsholmen fyrbygninger, mens de resterende er opsat på master i København, blev der udfærdiget en plan for Det og pæle. danske Monarchis fuldstændige Belysning ved Fyr, De seneste 500 år har lysene langs den danske at udføre i Tiden 1854-1870. De mørke pletter langs kyst udviklet sig fra bål på stranden til radar og satel- den jyske vestkyst samt indsejlingen gennem Kat- litter, som i dag er med til at guide skibene gennem tegat til Storebælt skulle sikres med flere hovedfyr. de snævre og stærkt trafikerede farvande. Mange fyr- Blandt de nye fyr, som i de år blev opført, finder tårn er taget ud af brug, men i stedet for at rive dem vi fyrtårnene på Sejerø (1852), Skagen, Vesborg i Udsigt mod nord over ned, er de markante bygninger blevet bevaret og ofte Koldby på Samsø (begge i 1858) og ved Hirtshals den lave mur, som forbinder de to udhuse . taget i brug til nye formål. Det gælder også fyret, der (1862). Disse nye fyrtårne havde det tilfælles, at de Den oprindelige mur var i 1858 afløste Philip de Langes Hvide Fyr på Skagen, alle blev opført under medvirken af den københavn- godt dobbelt så høj . Den nuværende højde har som senere fik øgenavnet Det Grå Fyr, og som opfør- ske arkitekt Niels Sigfred Nebelong, der i 1852 var muren fået på et tids- tes lidt længere ude på . Ligesom Det Hvide blevet knyttet til den nye inspektør Grove. Nebe- punkt før Realdania By & Bygs overtagelse . Fyr blev også Det Grå Fyr tegnet af en i sin tid meget long skulle følge op på fyrinspektør Groves plan for

16 17 Arkitekt for det Kongelige Danske Fyrvæsen

Nebelong var fast arkitekt for det Fyrvæsenets fremtidige virke, som også skulle gøre en (kontroversiel) rekonstruktion af den romanske Kongelige Danske Fyrvæsen og kom byggeriet af tårne og fyrmesterboliger mere ensartet. kirke. til at sætte standard for den arkitektur, Blandt andet blev det nu fastlagt, at boligen skulle Som 13-årig kom Nebelong ind på Det Kongelige som præger de danske fyr, ved selv bygges sammen med fyrtårnet, at tårnene skulle have Akademi for de Skønne Kunsters bygningsskole. I at opføre en række af Danmarks egen opgang og fremover skulle være runde, da det 1826, da han var 20 år gammel, modtog Nebelong smukkeste fyrtårne – Hjelm Fyr ved gav mindst vindmodstand, og at tårn og bolig skulle Ebeltoft (1847), Sejrø Fyr (1852), opføres i grundmur. Vesborg Fyr på Samsø (1858), Hirtshals Fyr (1863), Hesselø Fyr Arkitekten bag fyret – (1865) og Bovbjerg Fyr (opført efter Niels Sigfred Nebelong (1806-1871) hans tegning i 1877). Niels Sigfred Nebelong var en markant skikkelse i dansk arkitektur i midten af 1800-tallet. Han var elev af den tyske arkitekt Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864). Stilmæssigt havde Nebelong sine rødder i klassicismen, men han udførte sine vær- ker i den historicistiske periode i anden halvdel af 1800-tallet. Han har bygget et stort antal bygninger til vel- havende private, herunder brygger Jacobsens villa i Valby, Gyldenstjerne Sehesteds landsted i Ved- bæk, justitsråd Friis’ villa på Frederiksberg Allé, og Med mere end 40 Bülows villa ved søerne, men også herregårde som nyopførte bygnings- værker, medlemskab Svanholm, Dallund, Holsteinborg, Ravnholt og af Akademiet for de Skønne Kunster, hverv Tranekær Slot. Nebelong var meget produktiv og har som stadsbygmester i tegnet adskillige ting- og arresthuse, bygget kommu- København og mange De originale tegninger af N .S . Nebelong har dan- andre aktiviteter satte neskoler, arbejderboliger, Vridsløselille Statsfængsel, net grundlag for genindretningen af anlægget ved Nebelong tydelige spor Slagelse ­Kloster og restaureret en mængde kirker – Skagen Grå Fyr . Ruminddelingerne svarer i dag i 1800-tallets arkitektur- stort set til for­holdene ved fyrets indvielse i 1858 . historie . ikke mindst genopførelsen af Viborg Domkirke som

18 19 den lille sølvmedalje, to år senere den store. I 1833 Tilbage i Danmark modtog Nebelong den lille guldmedalje, og to år I slutningen af 1842 var Nebelong tilbage i Køben- senere blev han tilkendt C.F. Hansen Medaillen, den havn. I 1843-45 restaurerede han Ribe Domkirke højest opnåelige medalje for arkitekter. Akademiet under ledelse af kongelig bygningsinspektør Frederik tildelte i 1839 Nebelong det store stipendium, så han Ferdinand Friis (1793-1865). Arbejdet i Ribe førte kunne drage på en treårig udlandsrejse for at studere flere opgaver med sig. Tinghuset i Holsted, tæt på klassisk arkitektur, se de nye tendenser i bygnings- Ribe, blev i 1845 den første opgave, Nebelong ud- kunsten og interiørdekoration, samt møde og studere førte alene. I en alder af knap 40 år kunne Nebelong hos berømte arkitekter. kalde sig selvstændig arkitekt, og i de følgende år Rejsen blev et vendepunkt i Nebelongs karriere. opførte han en række rådhuse i jyske byer – Skive, Særligt et studieophold i Paris hos arkitekt Henri Holstebro og Nykøbing Mors. Labrouste (1801-1875), som argumenterede for 1850’erne og 60’erne blev travle år for Nebelong en moderne, rationel tilgang til bygningskunsten, med opførelse af mange private boliger og offentlige kom til at præge Nebelongs fremtidige virke som byggerier. Dertil kom de mange opgaver med at byg- arkitekt. ge fyranlæg for Fyrvæsenet. I 1855 blev Nebelong Efter studierne hos Labrouste rejste Nebelong over optaget som medlem af akademiforsamlingen ved Italien til Grækenland. Her aflagde han besøg hos Kunstakademiet, han sad med i kommissionen, der sin gamle studiekammerat Theophilus Hansen og udarbejdede en ny byggelov for København i 1856, dennes bror arkitekt Christian Hansen, der ligesom og i 1863 blev Nebelong udnævnt til stadsbygmester Nebelong havde studeret under Hetsch på Akademi- i København. et. Begge brødre var virksomme i Athen, ­Christian Med mere end 40 opførte bygningsværker, med- til og med som kongelig arkitekt. Mødet med Henri lemskabet af akademiet, engagementet hos Fyrvæ- Labrouste i Paris og opholdet i Italien, Sicilien, senet, hvervet som stadsbygmester i København og Grækenland, og på hjemvejen i sydtyske byer som mange andre aktiviteter satte Niels Sigfred Nebe- f.eks. München, har uden tvivl gjort stort indtryk på long markante spor i dansk arkitektur i midten af

Nebelong. I flere af de bygningsværker, Nebelong 1800-tallet. Mange af arkitektens værker er bevaret Udgangen fra tårnet senere skulle opføre i Danmark, kan der aflæses spor og lever videre i dag. I de år, Nebelong arbejdede for til mellembygningen, som giver adgang til af arkitektens dannelsesrejse ud i Europa. Fyrvæsenet, opførte, ombyggede eller udarbejdede fyrmesterboligen .

20 21 Farvesætningen i fyrme- sterboligen er baseret på farvearkæologiske undersøgelser og refererer til den originale farvesætning .

han udkast til fyranlæg på Hjelm, Sejerø, Skagen, danske fyrtårne, som faktisk kendetegnes ved stor Vesborg på Samsø, Hanstholm, Hirtshals, Dueodde, variation. Der findes de små molefyr i jern og høje, Hesselø og Gedser Odde. Af disse tilhører Skagen murede tårne som i Lyngvig, der er runde men også det mest helstøbte fyranlæg. firkantede og ottekantede tårne, som på Knudsho- ved og Møn. Visse tårne er opført i træ, mens andre Fyrets arkitektur er bygget i granit såsom fyret på Æbelø. Der findes Fyrtårnets arkitektur er i sin enkelhed – et tårn med tårne ude på havet og langt inde i landet, nogle er en lygte oveni – mere varieret, end det umiddelbart monteret på et beboelseshus som i Udbyhøj, andre er lægger op til. Prototypen – som et barn ville tegne placeret i et kirketårn eller et slot som på Tunø Kirke det; bred i bunden og smal i toppen med rød-hvide og Kronborg. Der findes vinkelfyr, forfyr, ledefyr, striber – er der faktisk kun få af i Danmark. De cirka bagfyr, vippefyr, båker, søtønder… Men de har det 10 m høje vinkelfyr i Glyngøre og på Grisetåodde ene fælles formål: at lyse op og vise vejen. Modsatte side: Det moderne køkken ved Struer, opført i henholdsvis 1911 og 1909, og Nebelongs første udkast til det nye fyr i Skagen er placeret, hvor det Thyborøn Bagfyr hører til denne type. Men de rød- stammer fra 1852 og indeholder forskellige forslag oprindelige engang var i fyrmesterboligen . og hvidstribede er dog ikke repræsentative for de til udformning og disponering af tårn og bolig. Da

22 23 bygningsværket blev indviet i 1858, var det blevet ke. Den nederste, lige del af fyret er markeret med tilpasset på forskellige fronter: Tårnet var nu ikke en kordongesims i sandsten. Murværket tilspidses længere ottekantet forneden, og i stedet for at bygge let foroven, hvor overgangen til omløbsplatformen fyrmesterboligen helt op til tårnet, blev den opført markeres med frisebånd, hovedgesims i sandsten for sig selv og forbundet til tårnet med en lav længe. og en lanterneplint. Glaslanternen beskytter lyskil- Da fyret stod færdigt, var tårnet med sine 46 meter den, som i første omgang blev konstrueret som et Danmarks højeste, siden 1962 kun overgået af Due- linseapparat med en moderatørlampe, der senere odde Fyr på Bornholm. At byggeriet tog så lang tid blev udskiftet med en petroleumsglødenetsbrænder. skyldtes, at Skagen ikke havde en havn, hvorfor der Fyret, der blev elektrificeret i 1948, lyser i dag med skulle anlægges en særlig anløbsbro for at få byg- en 400 W natriumdamplampe. Selve lanternen, med gematerialerne frem. Desuden blev der lagt ekstra diagonale sprosser i bronze, er afsluttet med et kob- mange kræfter i funderingen af det nye tårn, efter berklædt, kuppelformet tag. Fyret set fra nord på foto­ at fyrtårnet i Hanstholm havde været plaget af byg- Rundbuede vinduer med murede stik og støbte grafi fra 1980 . Bemærk geskandaler og havde slået revner, blandt andet på sålbænke er placeret i murværket, således at de følger den anseelige køkken- have i forgrunden . grund af en for let fundering. Trods den ekstra funde- spindeltrappen i tårnets skakt. Til den øverste etage ring har der været usikkerhed om tårnets robusthed, er trappen muret, hvorfra den fortsætter i støbejern hvorfor der i 1875 blev indmuret 12 jernankre mel- og giver adgang til omløbsplatformen. Indgangen til lem foden og hovedgesimsen. De tretten jernbånd tårnet er placeret i forbindelseslængen og udgøres af Et storartet Vaaningshus rundt om skakten blev anbragt mange år senere, igen en rundbuet, to-fløjet fyldingsdør med glasruder i for at styrke murværkets holdbarhed. den øverste halvdel. I fyrtårnets indre har Nebelong I august 1859 besøgte H.C. Andersen Skagen, en qvart Miil, Kong Frederik den Syvendes Navne­ Fyret blev anlagt nord for Skagen By, 1,5 kilo- arbejdet med forskellige virkemidler for at trække hvor han blandt andet besigtigede “Kirketaarnet, chiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet meter længere ude på Grenen end Philip de Langes maksimalt lys ind i den mørke skakt. Overflader blev Fyrtaarnene, det gamle og det nye”, altså både ­Vaaningshuus med elegante værelser og Comfort er Hvide Fyr fra 1747. Det grundmurede anlæg udgøres kalket hvide, så de reflekterer lyset, der lukkes ind ­Philip de Langes fra 1747 og Nebelongs helt nye opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster af selve tårnet, fyrmesterboligen, der består af et stue- ad de små vinduer, som er forsynet med skrå false. fyr, indviet kun et år forinden. Det syn, som mødte og store modne Meloner overraskede os. En magelig hus og to udhuse omkring et gårdrum, og forbindel- Derudover fik Nebelong skåret runde huller i de Andersen, beskrev han sådan her: “Vi rumle hen Vindeltrappe fører op gjennem Taarnet op til Fyret, seslængen mellem boligen og fyret. Fyret er opført tværgående støttemure, mellem ydermuren og den over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre et Lindsefyr med fire Væger, det er en Slags Mode- i hårdbrændte hollandske klinker, muret i blokfor- indre kerne, således at lyset også kan komme rundt i og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, rateur-Lampe i stor Stiil; Lampen rummer 60 Potter bandt og står på en sokkel af tilhuggede granitblok- trapperummet. der angives at være 140 Fod med en Lysvidde til fire Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.”

24 25 Tårn og hus bindes sammen Ved en grundig restaurering af fyrtårnet i 2008, ­under ledelse af arkitekt Søren Kibsgård, blev det slidte murværk nyfuget, taget malet, indvendige væg- flader hvidkalket, lanternekammerets flisebeklæd- ning istandsat og sålbænke igen udført i sandsten, så tårnet fremstod som oprindeligt. Samtidigt blev kronen, Frederik 7.s monogram og årstallet 1858 i murværket demonteret, nymalet i de oprindelige farver og genopsat. Ved istandsættelsen kunne der tages udgangspunkt i Nebelongs beskrivelser og ko- lorerede tegninger fra 1850’erne. Ved Realdania By & Bygs restaurering og gen- indretning af fyrmesterboligen, udhuse og gårdrum blev der skelet til tegningerne, som viser boligens Nebelong lagde sekøkken, soveværelser, dagligstue og oliekammer og til opbevaring af hø, brænde, tørv, redskaber og kordongesimsen på oprindelige opstalt og ruminddeling. Til fyrmesteren tårnet i samme højde samt pigekammer og gæsteværelse. Førstesalen blev das. Indvendigt har bygningerne til dels bevaret deres og hans personale tegnede Nebelong en syv fag lang som fyrmesterboligens indrettet til fyrassistenterne, der hver havde en bolig oprindelige udtryk med flere bindingsværksskille- taggesims for at skabe grundmuret bygning i to etager, med sortmalet sok- sammenhæng mellem til rådighed bestående af et køkken, en dagligstue og vægge og delvist oprindelig ruminddeling. Også det kel, pudsede og gulkalkede mure og gesims, afsluttet tårn og anlæg . to værelser. Senere blev der også indrettet værelser på lille das i det østre udhus er intakt. med et helvalmet tag. For at binde tårn og beboelses- loftsetagen. kompleks sammen sikrede han, at tårnets kordonge- De to udhuse, mod øst og vest, opførte Nebelong i En saglig og knap form sims blev lagt i samme højde som husets taggesims. én etage i tilsvarende materialer og farver som fyrme- Klassicismen har som regel klare svar på spørgsmålet Modsatte side: Langsiderne og gavlene forsynede han med buede Frederik den 7 .s mono­ sterboligen, idet de dog er mere sparsomt udført med om, hvordan en bestemt type byggeri skal udformes gram pryder tårnets korspostvinduer med buede stik og murede sålbæn- murværk . Selve fyrtårnet blandt andet bindingsværksskillevægge, bræddelof- efter dets funktion og betydning. Nebelong indskrev ke på konsoller. blev restaureret i 2008, ter, støbte gulve, luger i gavlene og revledøre. De små sig i den senklassicistiske tradition, en spartansk og Realdania By & Bygs Den to-fløjede hoveddør placerede Nebelong i arbejde har derfor kon- bygninger har oprindelige buede revledøre under og disciplineret udgave af klassicismen, men til nordsidens midterste fag. Herfra gav entreen adgang centreret sig om de øvrige buede stik, og enkelte af dem har bevaret greb og be- arbejdet med de forskellige fyranlæg var den ham bygninger og arealerne til fyrmesterens lejlighed i stuen med køkken, spi- rundt om fyret . slag i smedejern. De to udhuse var i brug som stalde ikke til megen hjælp. Hvordan udformer man nye

26 27 typer bygninger, som f.eks. industribygninger, på Fremtiden for fyret klassicistisk vis? Hvilke eksempler kan der hentes I 1870’erne og 80’erne udviklede Skagen sig til et inspiration fra? Allerede C. F. Hansen havde, under internationalt mødested for unge kunstnere, der var arbejdet med Frue Kirke i København, bemærket, at inspireret af friluftsmaleriet, og som dannede en lo- det er svært at tegne et klassicistisk (kirke)tårn: “Hos kal kunstnerkoloni. Skagensmalerne gjorde den lille Grækerne og Romerne, i Kunstens skønne Dage, by kendt både inden for og uden for landets grænser, var Taarne en ukendt Bygningsziir; hvor de opførtes og da Badehotel åbnede i 1898, kom der for som Signaler, var de simple af massiv Mur, firkante- alvor gang i de mange turister, der gerne ville opleve de eller runde”. det pittoreske sted med egne øjne. Badehotellet lå på Hvordan skulle de udformes, når de skulle være Grenen, tæt på Det Grå Fyr, som nu gik fra ren funk- mere end bare signaler og samtidig indgå i et samlet tionsbygning til også at være en turistattraktion. anlæg med boliger, udhuse og gårdrum? I dag er fyret automatiseret, og der er ikke længere For Nebelong lå svaret i en saglig og knap form, brug for bolig til fyrmesteren og hans assistenter. Det hvor der kan ses reminiscenser af den lære, som samme gælder mange andre fyrmesterboliger, som har han havde tilegnet sig hos Labrouste i Paris. Det var skiftet anvendelse. Beboelseskomplekset ved Bovbjerg der, han var blevet introduceret til en mere rationel Fyr, opført i 1877 posthumt efter Nebelongs tegnin- og moderne tilgang til bygningskunsten. Læren fra ger, er taget i brug som kulturhus, Vesborg på Samsø Labrouste tilpassede Nebelong i flere af sine værker. udlejes som feriebolig, Det Hvide Fyr danner rammen Med opførelsen af de mange fyrtårnsanlæg og de om udstillinger, og de historiske bygninger ved Det tidlige store fabriksanlæg som Gammel Carlsberg Grå Fyr vil i fremtiden huse et internationalt ornitolo- (1850’erne) og Københavns Vandværk (1859, ­siden gisk forskermiljø og et fugleformidlingscenter. mange år kendt som spillestedet Pumpehuset) blev Restaureringen og nyindretningen bygger videre han førende inden for industriarkitektur og moder- på en forståelse af Nebelongs arkitektur, hans ma-

niserede den samtidig. I Gammel Carlsberg og Vand- teriale- og farveholdning, som stadig er til stede, og Fra indgangen til tårnet værket tilpassede Nebelong støbejern i søjler og dæk. bygningens nye funktion betegner derfor ikke afslut- fører en muret spindel­ trappe til den øverste Brugen af støbejernskonstruktioner, som var et hidtil ningen på Det Grå Fyrs liv, men et nyt kapitel i dets etage . Fra den øverste ukendt træk i dansk bygningskunst, havde Nebelong historie. Den bedste måde at bevare et hus er jo at etage og op til omløbs- platformen er trappen set hos Labrouste. bruge det, og at genbruge det. udført i støbejern .

28 29 Restaurering og genindretning

Af Peder Elgaard, arkitekt MAA, Elgaard Architecture A/S

30 31 Til venstre: Genskabelse af en stemning ­stoflighed og en varm grå farvetone, som er en smuk Restaureringen afslø- rede, at man på et tids- Der knytter sig en særlig magi til fyrtårne i land­ gestus overfor landskabet. Den nye funktion som punkt på de indvendige skabet. De er i sagens natur placeret i overgangen naturcenter er oplagt god, og det er meget positivt, at vægge har anvendt tjære som fugtspærre . mellem land og hav, og med deres højde giver de en det ikke kun er arkitekturen, men også funktionen, Sammen med et utæt murværk og en senere særlig stærk dramatik, som forstærker oplevelsen af som bliver fuldt integreret med naturen. cementfiltsning har det både landskab og bygning. Ved Skagen Grå Fyr bliver givet fugtproblemer . man mindet om dette fænomen allerede på vejen ud Udgangspunktet til fyret inde fra byen. Når man kommer kørende fra Restaureringsopgaven for fyranlægget begyndte som Til højre: syd, mødes man af det store flade åbne stykke hede, andre lignende opgaver med, at husets anvendelse er Farvearkæologiske ­undersøgelser er an­ den store flade og åbne afblæsningsslette med et blevet ændret. Men derudover har der ikke været ret vendt til at bestemme meget smukt farvespil, der domineres af forskellige meget almindeligt ved dette projekt, som har været Fyret og fyrmesterboli- vægfarver . Her ses gen blev fredet i 1977, nederst den oprinde­lige slags græs og mos. For enden af det åbne stykke land i særklasse komplekst. Stedet er belagt med næsten og i 2005 blev Grenen lyngfarve som er / var står fyret, som nærmest synes vokset ud af land­ alle de forskellige slags fredninger, som det er mu- beskyttet under natur- anvendt i fyrmester­ fredningsloven . boligens trapperum . skabet. Selve fyrtårnets brune murværk besidder en ligt at møde. Fyret og fyrmesterboligen blev fredet i

32 33 Til venstre: Alle døre og vinduer i fyrmesterboligen og sidebygningerne er udskiftet til kitfalsede partier som de oprinde- lige og malet grønne .

Til højre: Bevaret revledør i side- bygning . I de to sidebyg- ninger er det oprindelige De to sidebygninger har rå udtryk og de beskedne tidligere fungeret som materialer bevaret . Her er stalde, opbevaring og tilføjet en forsatsdør, som das . I dag rummer de tætner og samtidig gør cafe og køkken . det muligt at lukke lys ind .

1977, og i 2005 blev Grenen, som fyret jo ligger på, definere et nyt balancepunkt mellem holdbarhed, har været så betydende en dimension for husene. det er nærliggende at antage, at den udvendige beskyttet under naturfredningsloven. Bygningerne brugbarhed og æstetik. Indvendigt har ambitionen Vejrliget nærmest overskygger tiden som den klassi- overflade­behandling har været den nemmeste og er, siden de stod færdige i 1858, blevet ændret en del været at bevare så meget som muligt af oplevelsen af at ske fjerde dimension og forskyder oplevelsen af det billigste måde at løse et byggeteknisk problem med gange, hvilket har reduceret deres grad af originalitet. besøge fyrmesterens hjem. Udvendigt har det været et historiske anlægs autenticitet fra at være ensidigt kob- indtrængende fugt som følge af det barske vejr. Man Samtidig frembragte ændringen af bygningernes centralt punkt at fjerne den gule facadefarve, som an- let til tid, til i højere grad at være relateret til stedet. kunne også have omfuget murværket, men det er funktion fra fyrtårn og fyrmesterbolig til naturcenter lægget sandsynligvis har fået i 1980’erne, og give tag Dette kan konkret aflæses ved at studere facader- langt mere krævende og en del mere bekosteligt. På store udfordringer, der krævede enkle helhedsløsnin- og facader et udtryk, der er tættere på det originale. nes udvikling på både udvendig og indvendig side. et tidspunkt i 1980’erne er facaderne blevet sand- ger i forhold til de nye faciliteter såsom udstilling og De historiske beskrivelser og fotos dokumenterer, blæst, og den nuværende cementholdige filtsning café, som anlægget nu skulle rumme. Murværk og landskab at alle facader oprindeligt har stået i blank mur med udført, hvorefter husene er blevet malet, først i en grå Det har været restaureringsprojektets ambition at Forholdet mellem landskab og bygning er projektets gule mursten i det smalle flensborgformat. ­Historiske farve og senest gul. leve op til det høje funktionelle og æstetiske niveau, centrale udgangspunkt, men egentlig er de to begre- fotos viser, at facaderne successivt er ­blevet filtset På indvendig side viste det sig under udførelse som Nebelongs bygningsanlæg er udført med, og ber ikke fuldt dækkende, fordi vejrliget er og altid og kalket. Årsagen hertil kan vi kun gætte på, men af restaureringsarbejderne, at der på det inderste

34 35 I restaureringen har man Anlæggets tag har forsøgt at bevare flest oprindeligt været udført mulige detaljer og mate- i metal . Den eternitskifer, rialer . Her er bjælkelag som taget var lagt med i etageadskillelsen i før restaureringen, er nordre sidebygning nu skiftet til zink med blevet udluset . stående false .

­pudslag var påført et lag tjære som en form for fugt- Nye facader og tag gulgrå farve, som spiller sammen med det omgiven- Indvendige arbejder spærre. Isoleret set kan det byggeteknisk fungere og Ved udgangspunktet for restaureringen stod vi altså de landskab. Alle vinduer og døre i fyrmesterbolig Indvendigt er der i hovedbygningen taget udgangs- har nok gjort det i de første år, men i kombination med et bygningsanlæg, hvor overfladerne på husenes og sidebygninger er udskiftet til nye kitfalsede partier punkt i så vidt muligt at genskabe den oprindelige med enten et utæt facademurværk og den senere ydermure tidligere var blevet sandblæst både udven- i profilering som de oprindelige og malet mørke- skillevægsstruktur dér, hvor det giver mening, i udførte cementholdige filtsning er det en dårlig digt og indvendigt, stort set alle originale vinduer grønne. I nordre sidebygnings sydlige facade var der forhold til den kommende funktion. Alle over- løsning, som holder på fugten i murværket. Det er og døre var væk – erstattet af nye facadepartier i ved projektets begyndelse to uoriginale garageporte. flader, trægulve, pudsede lofter og vægge, døre, antageligt dette forhold, som har været medvirkende ganske tarvelig kvalitet, og det oprindelige metaltag Gavlfacaden er nu tilbageført, så der er tre dørparti- indfatninger, fodlister og fast snedkerinventar er årsag til, at der er udført indvendige varmeisolerede udskiftet over to omgange til eternitskifer. Der var er, som giver dagslys til det nyindrettede multirum genanvendt og rekonstrueret så vidt muligt. De forsatsvægge som er af de nyere ændringer. således ingen originale overflader at bygge videre på, i denne del af bygningen. Dette motiv er gentaget i nye farver i huset er valgt på baggrund af en farve- Af hensyn til ydermurenes mulighed for at kom- og projektet har generelt måttet rekonstruere husenes den tilsvarende gavl på søndre sidebygning for at give arkæologisk undersøgelse, og de anvendte farver me af med den fugt, der altid vil være i murværket, klimaskærme. dagslys til den nyindrettede café. Denne tilføjelse refererer til den originale farvesætning. Denne idé og som forstærkes af de salte, der også er i murvær- På dette grundlag er alle tage ændret fra eternit- giver desuden mulighed for, at den oprindelige stald- til restaureringsarbejderne har overordnet karakter ket, er det indvendige tjærelag nu fjernet ved sand- skifer til zink med stående false. Den gule farve og toiletbygning med sin nye funktion fremover kan af at være en rekonstruktion så tæt på det originale blæsning. på vægge er afrenset, og facaderne er nu malet i en understøtte naturcenteret. udtryk som muligt. Dette understøtter fortællingen

36 37 ­servicebygninger fastholdes. I nordre sidebygning er den oprindelige materialeholdning i alt væsent- ligt bevaret, og eksisterende vægge, gulve og lofter afrenset og malet. De nye funktioner i nordre sidebygning er ind- rettet med inventar tilpasset de relativt rå rammer. I søndre sidebygning har ombygningen og indretnin- gen til køkken og café været noget mere omfattende, og der er valgt en mere nutidig designlinje, så mødet mellem nyt og gammelt er mere tydeligt.

Hovedtrappe i fyrmester­ Arkitektur og natur boligen . På første sal var indrettet to 3-værelses Arkitektonisk er den gennemførte restaurering en lejligheder til de to genskabelse af huset i en skikkelse, det aldrig tidligere fyrpassere (og deres familier), som sammen har haft, fordi det simpelt hen ikke har været hver- med fyrmesteren ud- ken teknisk eller historisk muligt. Med restaurerin- gjorde personalet til at passe fyret . gen er der genskabt et udtryk og en stemning, som er udsprunget af det historiske hus, der nu er rammen om den nye indretning for naturcenteret. om stedet, den historiske funktion og den nye Ligesom Grenens form, størrelse og til dels funktion, som er etableret i karakterfulde rammer, placering har ændret sig meget under tidernes der er historisk funderede. Køkkenet og stuen i påvirkning fra naturen, så har huset også ændret fyrmesterboligen har deres oprindelige placering, sig, men som følge af vedligeholdelsesarbejder og og det er stadig i dag – mere end 150 år efter byg- forskellige ombygningsarbejder. Det gælder for geriet stod færdigt – muligt at få serveret en kop naturen, for huse og mennesker. Nu er der skabt

kaffe i fyrmesterens hjem. De to sidebygninger er nye rammer for et nyt liv i fyrmestergården og nye Udgang fra fyrmester- ombygget indvendigt efter tilsvarende principper, muligheder for at opleve et stærkt samspil mellem boligen til forbindelses- bygningen, der leder til hvor deres overordnede karakter som stald- og arkitektur og natur. fyrtårnet .

38 39 Landskabet og fyret

Af Lars Nybye Michel, landskabsarkitekt MDL, Associeret partner, Schønherr

40 41 Naturen omkring fyret er i konstant bevægelse, og indtil for relativt få år siden var der hav på dette sted .

Dialog mellem bygninger og landskab arkitekturens iboende kvaliteter. Hensigten har været For dem, som besøger Skagen Grå Fyr, spiller land- at opnå den bedst mulige sammenhæng og gensidige skabet en afgørende rolle for den samlede oplevelse. dialog mellem bygninger og landskab. Den storslåede, barske natur er på én og samme tid et vilkår på dette sted og en smuk kontrast til fyranlæg- Landskabet omkring fyret gets arkitektur, og i bearbejdningen af det omkring- Med sin historie og placering i Danmark indtager liggende landskab har det derfor været væsentligt, at Skagen Grå Fyr en unik og betydningsbærende rolle. denne kontrast bevares. Hér på Jyllands yderste spids har fyrtårnet alle dage

Arbejdet med landskabet I landskabsprojektet har der således ikke været været et vedvarende og dragende pejlemærke for rundt om fyret og nye behov for tilføjelse af nye attraktioner – Grenen, fugle, skibe, malere, turister, søfolk og mange andre, parkerings- og ankomst- forhold har skullet skabe naturen og landskabet er i sig selv enestående attrak- og selve stedet, Grenen, har alle dage været et unikt bedre sammenhæng tioner. En bearbejdning af landskabet har til gengæld eksempel på naturens dynamik: en bunke sand i mellem landskab og bygning . krævet en nøje læsning af og tilpasning til stedets og konstant bevægelse; verdens største sandtange.

42 43 Rimme-doppe landskab

Modsatte side: Indtil for relativt få år siden var der hav på Ved at flytte parkerings- og ankomstområder til dette sted, og det nye landskab er således formet havesiden skabes der af tidligere­ havbund og kystskrænter, der danner en mere uforstyrret op­ levelse af fyret, når man øst-vestgående parallelle højderygge, et såkaldt nærmer sig fra sydsiden . rimme-doppe-landskab.­ Denne øst-vest struktur ses tydeligt på terræn- og vegetationskort, men kan Afblæsningsslette P-plads også ses på stedet, hvor skel og placering af fyr­ mesterhaven forholder sig til denne struktur. Området omkring fyret er underlagt en række beskyttelses- og fredningsbestemmelser, og dette landskabsprojekt har opnået dispensationer fra bl.a. Strandbeskyttelseslinjen, Fredningen af Grenen, Natura 2000-områder, Naturbeskyttelsesloven m.m. Alle ændringer i landskabet har krævet dispensationer, Have der kun er opnået, fordi projektet understøtter de Tidligere Gård naturgivne forudsætninger. P-plads lå her

Om at placere et fyr Skagens oprindelige vippefyr er et af de ældste i ­Danmark. Da fyret blev planlagt i 1850’erne, har den overordnede placering været oplagt: så langt ude på Grenen som muligt; placering af fyrmesterbolig og sidebygninger skulle blot forholde sig til tårnet. Mens andre, samtidige fyr på den jyske vestkyst N ligger med fyret mod vandet, dvs. mod vest, og med Den nye ankomst, hvor man først mødes af de gården i læ på østsiden, så er fyrmesterboligen og øvrige bygninger, er med sidebygningerne ved Skagen Grå Fyr placeret med til at understrege fyrets skala og højde . en centerlinje parallelt med kysten, så bygningerne

44 45 Historisk foto fra ca . 1900 med fyret set fra havesiden . I forgrunden oliehuset opført i 1878 . Bemærk muren mellem de to sidebygninger, som når helt op til taget . Muren er på et senere tidspunkt blevet halveret i højden .

har dannet et gårdrum med læ og godt klima – en har været placeret. Landskabssiden er fyrets store, indretning, som også H.C. Andersen bemærkede og ukunstlede møde med landskabet, som udgøres af en noterede i sin dagbog, da han besøgte fyret i 1859: sammenhængende, lysåben afblæsningsslette. “...smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store Samlet har disse to forhold dannet baggrunden Meloner overraskede os.” for disponeringen af området omkring fyret.

Projektet omkring Skagen Fyr Ny placering af parkeringsplads Modsatte side: Landskabet er formet Landskabeligt har fyret to sider: havesiden og land- I forbindelse med restaureringen af fyranlægget af tidligere havbund skabssiden. Havesiden forholder sig til det øvrige er både ankomsten til fyret og parkeringspladsen og kystskrænter, der danner øst-vestgående bygningskompleks, gårdrummet, haven og oliehu- flyttet til havesiden, som – i kontrast til landskabs- parallelle højderygge, set, mens landskabssiden vender sig mod det åbne sidens store skala – virker som den naturlige an- et såkaldt rimme-doppe landskab . landskab, hvor også den hidtidige parkeringsplads komst til fyrets bygninger. Dermed er der skabt en

46 47 Området, hvor parkeringen nu er placeret, har haft omskiftelige funk­tioner som adgangsvej, byggeplads for bunkers og dyrknings- have . ­Klitten mod kysten er kunstigt skabt i 1980’erne som en højvandssikring for fyret .

Skagen ligger som bedre og mere integreret og ‘korrekt’ ankomst til afsluttes i toppen af fyret med udsigten over hele bunden af en tragt, hvor trækfuglene tvinges bygningskomplekset, og ved at flytte ankomsten til Grenen. forbi og ofte tøver, før havesiden har anlægget tillige fået sin oprindelige Området, hvor parkeringen nu er placeret, har i fy- de skal krydse havet . Derfor er Skagen et af klarhed tilbage, ligesom det stærke møde mellem rets levetid haft omskiftelige funktioner som adgangs- Europas bedste steder fyr og landskab atter er synliggjort: Fyret står direkte­ vej, byggeplads for bunkers og dyrkningshave, og klit- at opleve fugle . i naturen. ten mod kysten er kunstigt skabt i 1980’erne som en På havesiden begribes fyrets størrelse i al sin stor- højvandssikring for fyret. Nu er parkering, ankomst hed, fordi man i ankomsten gradvist nærmer sig og ophold indpasset i landskabsformen og den nuvæ- fyret ved at bevæge sig fra oliehuset til sidebygning- rende beplantning. Parkeringsarealet er reduceret fra erne, fyrmesterboligen og tårnet, dvs. en gradvis 2900 m2 til 2100 m2 med en parkeringskapacitet til opskalering af bygningerne, som én for én sætter 60 personbiler, og der er desuden etableret tilgænge- tårnets skala i perspektiv – en opskalering, der lighed for alle mellem parkeringen og fyret.

48 49 planter. Beplantningen er et krat med mindre åbnin- ger med læ til picnic og leg, og desuden vil krattet tiltrække fugle, så oplevelsen af fugletræk på den måde suppleres med lokale fugle, og fugle, der afven- ter turen over Skagerrak. Med fyrets funktion som center for fugle og fug-

Den nye placering af letræk er der desuden etableret midlertidige net og parkeringsområdet lignende til indfangning af fugle til formidling og nord for fyret sikrer en uspoleret op­levelse og forskning. sammenhæng mellem natur og fyr, når man ankommer sydfra . Danmarks nordligste have Fyrets afsides beliggenhed har gennem tiden krævet en omfattende selvforsyning, hvilket tidligere stalde Fyrets nære omgivelser og haver vidner om. Dyrkningen har dog ikke ude- For de besøgende giver gården og haven læ og gode lukkende været for at overleve; historiske beskrivel- muligheder for ophold og aktiviteter. Gårdrummet ser tyder på, at haverne har haft en høj æstetisk kva- er et samlingspunkt med udeservering, opholdsmu- litet. At komme til fyrmesterhaven har været som at ligheder og aktiviteter – indrettet med inventar og komme til en oase midt på den vindblæste gren. materialer, som er udvalgt med enkle og robuste Ud over haverne omkring fyret har der tidligere udtryk, der modsvarer fyrets arkitektur og beliggen- også været dyrkningshaver, som har ligget beskyttet heden ved hav og kystlandskab. på modsatte side af Fyrvej. Haverne, der er tydeligt Belægningen er af pladsstøbt beton – et materiale, markeret på målebordsplader, optegnet fra før 1900, der virker naturligt på stedet og kan ses som et land- har måske været assistenternes mindre haver. Haver- skabeligt element, der er hentet ind i gården i form ne findes også i dag som overraskende hemmelige af størknet sand fra tidligere betonkonstruktioner i haver midt i den barske natur. Der kan findes rabar- Staldbygningerne og de indhegnede haver vidner klitterne. ber og ribs og rester fra tjørnehække, hegn og låger, om, at beboerne på det Havens primære kvalitet er den overordnede, som reminiscenser fra det tidligere liv i Skagen Grå afsides beliggende fyr i vid udstrækning har måt- præcise form med et indhold af tætte og lægivende Fyr og Danmarks nordligste have. tet være selvforsynende .

50 51 Livet på fyret

Af Hans Nielsen, arkivar, Lokalhistorisk Arkiv Skagen, Kystmuseet

52 53 Fyret ligger cirka 1,5 kilometer fra Skagen . Men vejføringen mellem Skagen og fyret var i 1800-tallet så ringe, at fyrpersonalets børn om vinteren ofte måtte hol- des hjemme fra skolen . Her ses fyret fra nord på foto fra ca . 1900 .

På en øde ø Fyrmesteren havde det overordnede ansvar på fyret, Selv om der kun er få kilometer ind til Skagen by, har og deltog selv i udstrakt grad i vagterne. Han førte der på fyret udfoldet sig et liv, som om man var på en den omfattende tjenestekorrespondance, der – alt øde ø. Der har været hakkeorden og kommandoveje, efter indhold – skulle stiles til marineministeriet, som var en del anderledes end dem, man kendte i fi- fyringeniøren eller fyr- og vagerinspektøren (en skerbyen. Fyrmesteren ledede formelt arbejdet, men tilsynsfører for fyr og sømærker). Der skulle også alt var reguleret af højere instanser, og alt skulle sank- føres en daglig fyrjournal. Her noteredes – foruden tioneres i Marineministeriet eller hos fyringeniøren. en række data, som blev forlangt af ministeriet – alle uregelmæssigheder i løbet af vagten. Journalen skulle Fyrmesterens opgaver fremvises, når der var inspektion på fyret. Der fandtes ikke nogen egentlig uddannelse til Stort set alle udgifter skulle godkendes på for- tjansen som fyrbetjent, men til gengæld var der hånd. Fyrmesteren var også regnskabsfører og Der er 210 trin til toppen udarbejdet en grundig, skriftlig instruktion, som de dermed underlagt bestemmelserne i det offentlige af tårnet . Der skulle brin- ges petroleum til fyret, ansatte skulle følge nidkært. Den blev med jævne kasse- og regnskabsvæsen. Alt inventar, redskaber og brænde til kakkelovnen, mellemrum revideret og suppleret, når der skete or- apparater blev rekvireret fra fyrmagasinet i Køben- madpakke og kaffe til vagten . ganisatoriske ændringer eller tekniske forbedringer. havn, hvorfra der jævnligt kom sendinger. ­

54 55 Udsigten mod nord fra fyrtårnets platform, hvorfra man kan se Grenen . Fyrmesteren var ansvarlig for bygningerne og appara- turet og skulle sørge for, at alt var i den bedste stand. Der skulle ikke fråses med olie og koks, men sam- tidig skulle han sikre den bedst mulige lysvirkning af fyret og den kraftigste lyd fra tågesignalapparatet. Det var også fyrmesterens pligt at føre tilsyn med de sømærker, der var udlagt i fyrets nærhed. Allerede i 1852, seks år før fyret stod færdigt, havde den første (kommende) fyrmester opgaver. Fra sin embedsbolig på Det Hvide Fyr var der op- gaver med at sikre, at man fik forberedt sig rettidigt Dannebrog til driften af det nye fyr. Udover fyrinspektørjobbet på Det Hvide Fyr skulle han bl.a. sørge for etable- Flagning var der også redegjort for i regle- ringen af et midlertidigt moleanlæg tæt på bygge- mentet. Man flagede på majestæternes fød- pladsen for fyret, og her lagde skipper Tønnesen selsdage samt på grundlovsdag. Når et dansk til med jagten “Hertha” og udlossede kasser med eller fremmed orlogsskib passerede fyret, røg linseapparatet og fyrruderne, lanterner, luftventiler, Dannebrog også til tops, og det samme skete, kakkelovne og en støbejerns-vindeltrappe. Alle når der var inspektion på fyret. Skagensbanen­ byggematerialer blev ligeledes fragtet ad søvejen til blev indviet under kongelig bevågenhed i byggepladsen. sommeren 1890, og i den anledning lånte Skagen Odde var et svært fremkommeligt om- man ekstra flag fra Fyrmagasinet, så der kunne råde, hvilket var en af årsagerne til, at det tog hele flages fra Det Grå Fyr, Det Hvide Fyr og den seks år fra de første tegninger, til fyret stod færdigt. tilsandede kirke. Da digteren og marinemale- Forsendelserne til fyret fortsatte i en lind strøm ren i januar 1908 skulle med gulvmåtter, fejekoste, kulkasser, svampe, tragte, begraves, bad man fyrdirektøren om tilladelse fyrbriller, kitknive og meget andet, som var nød- til at sætte fyrets flag på halv stang. vendigt for, at man kunne tænde fyret planmæssigt den 1. november 1858.

56 57 Assistent og fyrpasser Til at løse sine opgaver på Det Grå Fyr havde fyr­ mesteren en fyrassistent og et par fyrpassere. Fyrassi- stenten var i alle henseender underlagt fyrmesteren, men han var også den, der overtog pligterne, når fyrmesteren var fraværende. Fyrpasserne skulle for- trinsvis udføre det grovere arbejde som at gøre rent og slæbe brænde, men indgik også i vagtplanen. Vagthavende indfandt sig senest en halv time før solnedgang for at forberede fyrets tænding, og vagten blev opretholdt så længe, fyret var tændt. En halv time efter solnedgang den 1. november 1858 blev lampen i fyret tændt for første gang. Ved solopgang slukkede man fyret og udfyldte Fuldt hus vagtrapporten, som samme dag inden middag skulle indføres af fyrmesteren i fyrjournalen. I dagtimerne Trods den beskedne medarbejderstab i Skagen blev der pudset spejle, linser og lamper. Vægerne Grå Fyr var der til tider trange kår i fyrboligens skulle efterses og eventuelt udskiftes, lamper fyldes to etager. I 1890 boede fyrmester Mogens med olie, ligesom lanternen og ruderne samt om- Georg Poulsen med kone og ni børn samt en drejningsværket skulle rengøres. indlogeret signalør, en kokkepige og en barne- Lanternekammeret, de øvrige lokaler, tårnopgang, pige i stueetagen. På første sal boede fyrpasserne trapper og vinduer skulle rengøres. Egentlige ferier Thislund og Rude, der begge var gift og havde var der ikke noget, der hed i de første mange år af henholdsvis fire og tre børn. Thislund havde

En halv time efter sol- fyrets historie, men man kunne dog bevilges orlov, yderligere en kokkepige og en barnepige. I alt nedgang den 1 . novem- hvis det ellers passede ind i vagtplanen. Det var hyp- 27 personer i alderen fra et til 43 år, fordelt på ber 1858 blev lampen i fyret tændt for første pigt i forbindelse med familiære begivenheder som seks værelser i stueetagen og to gange tre værel- gang . Ved solopgang konfirmation, bryllup og begravelse, at der blev bedt ser på første sal. slukkede vagten fyret og udfyldte vagtrapporten . om fri.

58 59 Royal visit

Blandt de trofaste besøgende i fyret var også kong Christian 10., dronning Alexandrine og deres gæster på (Kong Christian den 10.s private feriebolig opført i Skagen i 1914). Især signalstationen havde de kongeliges bevågenhed, og hvis et orlogsskib med kron- Søulykker prins Frederik eller prins Knud ombord var i Skagen Odde var langt op i 1800-tallet et af de steder nærheden af Skagen, skulle man fra fyret straks i landet, hvor der skete absolut flest strandinger – alt ringe til Klitgaarden, så majestæterne kunne nå fra grundstødninger til egentlige totalforlis. Med det Kong Christian den 10 . og dronning Alexandrine at se skibet eller sætte sig i forbindelse med det. nye fyr skulle disse forhold ændres. Men til tider var fotograferet i klitterne på Skagen . Foto fra ca . 1915 . uheldet stadig ude. Hvis en stranding fandt sted i nærheden af fyret, skulle man yde de skibbrudne al mulig hjælp, man havde samtidig pligt til at skaffe Trods den beskedne stab var der til tider trange kår i for at nyde den fantastiske udsigt fra toppen af fyret. I sig underretning om, hvorvidt og hvornår fyret var fyrboligens to etager. Selv om fyrboligen var rumme- 1930 aflagde knap 2.700 gæster fyret en visit. I 2015 blevet set fra skibet inden strandingen. Årsagen og lig, især for fyrmesteren, så krævede det diplomati og var der ca. 15.000 besøgende i fyrtårnet. omstændighederne ved strandingen skulle indføres behændighed, hvis der ikke skulle opstå gnidninger i fyrjournalen sammen med oplysninger om vejr, mellem familierne. I en skrivelse fra 1890 opfordrer Fugle på træk vindretning og vindstyrke, og det hele meldes til fyrmesteren personalet til, at man ikke omtaler hinan- Det er ikke kun kongelige og turister, som valfarter ­ministeriet. Efter søulykkerne kom der hyppigt hen- den ufordelagtigt og da slet ikke overfor folk, som er til Grenen. Hvert år passerer millioner af fugle Dan- vendelser fra rederi eller forsikringsselskab, fordi der fyrvæsenet uvedkommende. Berettigede klager skal gå marks nordligste punkt på vej til og fra deres yngle- fra de forulykkede skibe var rejst tvivl om, hvorvidt kommandovejen, og sladder og bagtalelser i krogene pladser i det nordlige Skandinavien. Og i slutningen fyret havde været tændt eller ej. Fyret og redningsvæ- skal man holde sig fra. Fyrmesteren beder i skrivelsen af 1800-tallet begyndte myndighederne også at in- senet fik senere en direkte telefonforbindelse, så de også om størst mulig ro i lejlighederne om aftenen og teressere sig for fuglefaldet. Grenen er et yndet træk- lokale redningsfolk hurtigt kunne alarmeres. natten, så alle kan møde veludhvilede til deres vagter. sted for millioner af fugle, og ministeriet ønskede Gæster var velkomne til at bese fyret, og ifølge in- oplyst, hvor mange fugle og hvilke arter, der omkom Beboere og besøgende struksen fra 1879 kunne det ske fra det øjeblik, hvor ved at flyve mod fyrets lanterne. Rapporterne skulle Fyrvæsenets reglement blev suppleret af lokale aftaler, dagtjenesten var udført og til en time før, fyret blev indsendes til Københavns universitets ­Zoologiske hvor man f.eks. specificerede, hvorledes rengøringen tændt. En fyrbetjent skulle ledsage de besøgende, som Museum. Som regel kunne lanternen holde til skulle foregå, og hvor hyppigt den skulle finde sted. forinden indskrev sig i fremmedbogen. Ikke mere end sammenstødet, men i 1916 knuste en flok vildgæs Der skulle fejes og luges på gårdspladsen, skylles tre måtte være til stede i lanternen ad gangen, beruse- glasset, der var en halv tomme tykt. Gennem tiden Modsatte side: rendesten, vaskes og fejes i stuer og gange, ligesom Fyrmesterboligen . de havde ikke adgang, og der måtte ikke tages betaling har stort set alle beboere på fyret skrevet eller berettet paneler skulle sæbes af og klosetrum rengøres. Alt Trappen fra stueetagen for omvisningen. Det blev der med årene lempet en om, hvordan himlen kunne blive sort af mursejlere fortsætter fra første sal dette skulle varetages af en fyrmester og to fyrpassere. til loftet . hel del på, og der har til stadighed været stor interesse eller vindrosler.

60 61 Modsatte side: Uniformeret tysk soldat poserer hos fotografen foran dekoration med fyret .

Landminer . Under Anden Krigen kommer til Skagen ninger ved Skagen. I oktober 1918 kom endnu en Verdenskrig blev Skagen befæstet og store area- Der var langt fra Skagen til Dannevirke, men alli- uvelkommen gæst til Skagen, da de første udbrud af ler til lands og til vands gevel rykkede den slesvigske krig i 1864 for en kort den spanske syge (verdensomspændende influen- mineret . stund ind på livet af fiskerbyen. Fyrmesteren var zaepidemi, red.) blev observeret. Inden krigen var blevet pålagt at have generel skærpet opmærksom- omme i november 1918, var op mod 30 døde af den hed på fjendtlige eller mistænkelige fartøjer, som spanske syge i den lille fiskerby. passerede Skagen, og han fik tilført ekstra mand- Den 9. april 1940 blev Danmark besat. Krigen, skab til denne opgave. Den 13. juli fik fyrmesteren som rasede i store dele af Europa, kom nu til Dan- underretning om, at var blevet besat, mark, da tyske tropper om morgen passerede græn- og dagen efter kunne man se køretøjer og ryttere sen i Sønderjylland. Om eftermiddagen havde de nærme sig Skagen. Senere på dagen dukkede prins første tyske tropper nået Skagen. Byen blev befæstet Albrecht af Preussen og generalmajor von Falken- med bunkere og kanonstillinger. Til havs blev der lagt stein op med et større følge for at bese fyret. De store mængder miner ud i Nordsøen. I det strategisk Den primære opgave for fyrvæsenet var at spiste frokost i præstegården og indskrev sig til de- vigtigt beliggende Skagen mærkede man tydeligt be- sende et lyssignal . En augustnat i 1887 var res egen morskab i kirkebogen, hvorefter de forlod sættelsesmagtens tilstedeværelse. På Skagen Grå Fyr fyret slukket på grund af Skagen igen. fik personalet umiddelbart efter den 9. april 1940 forsømmelighed fra den vagthavende, som fik en Da krigen igen kom til Skagen, var det med mere besked fra Marineministeriet om, at enhver ordre bøde på 1 månedsløn, alvor og større konsekvenser. Krigsårene under første eller henstilling fra den tyske værnemagt vedrørende blev degraderet til 2 . assistent og forflyttet til verdenskrig var dramatiske med mange minespræng- tjenstlige forhold loyalt måtte efterkommes. fyret på Anholt .

62 63 Bordel og barak For det danske fyrvæsen blev besættelsen selvfølgelig en meget kritisk periode. Mange fyr blev besat af tyskerne, andre blev slukket og tændt vilkårligt af de lokale tyske myndigheder. Nogle fyr skulle brænde med nedsat styrke, andre kun på bestemte tider, og atter andre med afskærmninger af hensyn til de en- gelske flyvere. Den 29. august 1943 ophørte den danske rege- ring, Rigsdagen og kongemagten med at fungere, og den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagel- sestilstand. I Skagen blev fyrets personale et år efter, i august 1944, evakueret. De næste syv måneder nåede Sandormen, ca . 1954 . Nye tider – nye teknologier for Skagen Grå Fyrs betydning som fyrtårn. Med Sandormenen har siden fyranlægget at finde anvendelse som kaserne for 1952 kørt turister ud til Med freden kom også fremgang til Skagen. I 1950’erne fremvæksten af nye teknologier som radar, GPS og Sprængninger russiske tropper, bordel og til sidst flygtningelejr. Ved Grenens spids . og 1960’erne oplevede Skagen fremgang inden for nyt kommunikationsudstyr på skibene var fyrtårnet krigens ophør forlod de sidste tyske soldater fyret både fiskeri og turisme. Skagen Havn blev udvidet efterhånden ikke længere så meget et pejlemærke I starten af juni 1945 blev sprængninger af landminer i nærheden af den 22. maj kl. 12. De efterlod sig 30 flygtninge, som i 1957, og Sandormen kørte for første gang et hold for søfarende, som det var et pejlemærke for det støt fyret indledt. På fyret var man næsten færdig med rengøring af lejlighe- først var ude af fyrmesterboligen den 29. maj. turister til Grenens spids i 1952. Fra 1958 kunne det stigende antal turister. derne, da der eksploderede 66 miner på én gang. 100 ruder i fyranlæg- Den fungerende fyrmester berettede om den sør- stigende antal turister også opleve, hvordan det første Det danske fyrvæsen automatiserede og ratio- get blev blæst ud, flere vinduer revet af hængslerne og kalkpuds drys- gelige tilstand, som anlægget var efterladt i. I lejlighe- vippefyr på Skagen havde set ud, idet man rekonstru- naliserede i 1960’erne driften af landets fyr – med sede ned overalt. Rengøringen måtte indstilles omgående og afvente, at derne var lofterne kulsorte, malingen hang i laser, og erede Vippefyret opført nord for byen i 1627. medfølgende stærkt reduceret behov for mandskab. sprængningerne blev afsluttet. De mange ekstraudgifter til reparationer kakkelovnene så ud, som havde de stået ude i al slags Skagen Grå Fyr gik, som et af de første større fyr, På trods af den delvise automatisering var tilværelsen på fyret og i fyrboligen blev taget over en særlig “tyskerkonto”. vejr. Foran fyrets personale lå nu et større rengørings- i 1947 over til elektrisk drift. Og indenfor skete der på fyret stadig en evigt drejende karrusel med vagter, De tyske bunkere i området omkring fyret blev efter krigen forseglet. og oprydningsarbejde. Men det var ikke kun inden- også fremskridt. Der kom toiletter i lejlighederne frivagter og fridage. Der kørtes med 24 timers vagter Men i 1989 opdagede man nogle dybvandsbomber i én af bunkerne. for, at der var opgaver, som skulle løses i kølvandet på på første sal, så man slap for den undertiden barske fordelt over tre døgn, hvorefter man havde 33 timer Dem sprængte man i luften, men bunkerne tog så meget skade, at man krigen. Efter befrielsen havde Fyr- og Vagervæsenet tur i al slags vejr tværs over gårdspladsen til klo- fri. Vagterne løb fra kl. 12 til kl. 21 første dag, kl. 3 af sikkerhedshensyn måtte destruere resterne. en stor opgave med at sprænge vrag, afmærke mine- setterne i udhuset. I 1950’erne begyndte den tek- til kl. 12 næste dag og igen fra kl. 21 til kl. 3 mor- strøgne ruter og bringe fyrene i orden. nologiske udvikling, som kom til at betyde enden gen. Hver tredje time skulle der aflæses temperatur,

64 65 Ventilationsrist i gulv i stueetagen . I stueeta- gen var det nødvendigt med nye gulve . De er i dimensioner som de gamle og alle i fyr . Der er ventilationsriller i gulvet pga . et højt fugtindhold under gulvet .

luftfugtighed, vindretning, vindstyrke og barometer- vel til tops for at trække de gardiner fra, som om da- stand. Observationerne skete fra vejrstationen place- gen beskytter apparaturet mod sollyset. I gamle dage ret oven på en tysk bunker og blev sendt i talkoder skulle man også have petroleum til fyret, brænde til pr. telex via Skagen Radio til Aalborg Flyvestation, kakkelovnen, madpakke og kaffe til vagten med op. der skulle bruge oplysningerne, da området ved Den tid var forbi. Skagen ofte blev benyttet til lavtflyvningsøvelser, og Den sidste fyrmester stoppede i 1994, og herefter derfra gik tallene videre til Meteorologisk Institut i blev fyrmesterstillingen på Det Grå Fyr nedlagt, som København. det var sket mange andre steder i landet. Frem til De 210 trin til toppen skulle stadig tages to gange Søfartsstyrelsens salg af fyranlægget til Realdania By om dagen, når fyret skulle tændes og slukkes manu- & Byg i 2013, var der tilknyttet en række opsyns- Fra forbindelsesbyg- elt på kontaktkassen. Den kunne lige så godt have mænd. Anvendelsen som bolig for fyrets personale ningen er der tre trin op til fyrtårnet . siddet nede ved jorden, men personalet skulle allige- var ovre.

66 67 Summary in English

A half hour after sundown on 1 November 1858, so there was good reason to construct lighthouses on tainable future for the historical building, designed by buildings and strike a new balance between durabili- the lamp in Skagen’s Grey Lighthouse was lit for the spit of land separating the waters of Skagerrak the Danish architect Niels Sigfred Nebelong. ty, utility and aesthetics. the first time. It was the third lighthouse built and Kattegat. In his capacity as architect for the Royal Danish The restoration project ensures the preservation along the sandy peninsula of Skagen Odde, in- For centuries, it was the lighthouse keeper’s duty Lighthouse Authority, Nebelong designed seven light- of one of ’s most successful and well- tended to help seafarers stay on course and get to ensure that the lighthouses remained lit from dusk houses across Denmark, and in so doing he set the placed lighthouses. The original interior of the safely into port. Skagen, the place where the first till dawn, but over time as technology and automa- standard for the architecture that characterises Danish lighthouse keeper’s home has been redesigned in Danish brick lighthouse had been lit over a centu- tion took over, the lighthouse keeper’s jobs became lighthouses. For Skagen’s Grey Lighthouse, he chose such a way that the lighthouse facility can accom- ry earlier was now home to a modern giant; at 46 redundant. One by one, the Danish lighthouses be- to lay a foundation consisting of 429 6-metre long modate its future function as a modern ornithol- metres, it remained Denmark’s tallest lighthouse gan to shut down, and Skagen’s Grey Lighthouse was larch poles. Today - 160 years after its construction - ogy centre for the millions of tourists who visit right up until 1960. no exception. The last keeper of this North the lighthouse remains as rock-solid as it ever was, free Skagen each year as well as the ornithologists and An eye-catching silhouette during the day, a pene- lighthouse left only a few years ago. from settlement cracks and standing fully upright. researchers from all over the world who come to trating sound signal in the fog and a blinking naviga- The lighthouse finally went out of operation in The lighthouse itself underwent restoration work study the unique bird life of Denmark’s northern- tional aid at night, the lighthouse served as a beacon 2013, but only a year later it was sold to Realdania By in 2008, and Realdania By & Byg’s restoration ef- most point. to Danish seamen who knew upon seeing it that & Byg and turned into a conservation site to preserve forts have therefore focused on the other buildings Thus, a unique and proud piece of Danish history they were nearly home. Far into the 1800s, Skagen the historical building. Since then, Realdania By & and how to incorporate them into the surrounding rises once anew. The building’s new function does Odde was one of the places in Denmark with the Byg have been at work restoring and refurbishing the nature. The ambition is to meet the high functional not mark the end of Skagen’s Grey Lighthouse, but highest number of strandings and shipwrecks, and lighthouse with a view to developing a new and sus- and aesthetic standard that characterises Nebelong’s rather a new chapter in its history.

68 69 Fyrmestrene fyrmestre havde sejlet på langfart som navigatører, skibs­ førere eller maskinmestre. Fra 1858 til 1994 har 10 fyrmestre været beskæftiget på Fyrets personale omfattede også assistenter og fyrpas- fyret. Det Grå Fyr var et af de mest prominente i landet, sere, der jævnligt blev skiftet ud, som regel fordi de selv og det var derfor som regel en slutstilling, når en fyrmester søgte andre embeder for at klatre op ad karrierestigen. kom til Det Grå Fyr. Før man nåede til fyrmesterstillingen Endvidere rådede fyrmesteren over lokale reservemed- Fyrmestre på Skagen, havde man oftest haft stilling som assistent og hjælpere, der var sat ind i de mest nødvendige rutiner, og gjort tjeneste på en lang række mindre fyr. Langt de fleste som kunne træde til ved sygdom og i pressede situationer. Begivenheder

1858-1885 1907-1911 1914 -193 0 1945-1964 1979-1983 Wilhelm Martin Theodor Søren Urban Hansen Edvard Peter Sonne Erik Fiedler-Jensen Heine M. Fabricius Meyer (1815-1889) (1850-1911) (1860-1931) (1897- 1975 (født 1923)

1885-1906 1911-1914 1930-1945 1964-1978 1983-1994 Mogens Georg Poulsen Godske Hans Ernst Erik Mouritz Hansen Axel Leer Poul Orla Alexander (1848-1906) Wielandt (1844–1916) (1887-1966) (1910-2005) Davidsen (født 1927)

1800 1900 2000 2017

1852 1864 1907 1952 1994 2013 De første tegninger af det nye fyr. Danmark i krig. General Prins Albrecht Skagen Havn bliver indviet. Sandormen kører det første hold Den sidste fyrmester forlader Skagen Realdania By & Byg køber fyret for at af Preussen med følge aflægger kort visit. turister på grenen. Grå Fyr. restaurere og genindrette det.

1858 1890 1938 1994 2012 2017 Fyret tændes første gang den Jernbane fra Frederikshavn til Skagen Grenen fredes. Forsvaret anvender frem til 2012 fyret Fyret overgår til Søfartsstyrelsen. Naturstyrelsen åbner “Skagen Grå Fyr 1. november. åbnes. som kystudkigsstation. – Center for Trækfugle”.

70 71 Litteratur og noter

Andersen, H.C., ‘Skagen’, Klem, Knud, ‘Fra blusfyr til blinkfyr, 1770-1830’, Folkekalender for ­Danmark 1860 Handels- og Søfartsmuseets årbog 1960

Bendtsen, Margit, ‘Sketches and Measurings. Millech, Knud, ‘Danske arkitekturstrømninger Danish Architects in Greece 1818-1862’, ­1859-1950’, Østifternes Kreditfor-ening 1951 Kunstakademiets Bibliotek 1993 Nielsen, John, ‘Hovedlinier i fyrvæsenets historie Gottlob, Kaj, ‘Guldmedaljekonkurrencen 1914-15. fra 1830 til 1945’, Handels- og Søfartsmuseets Opgave for Architekter: Et monumentalt Fyrtaarn ved årbog 1960 Skagen’, Architekten 17. årgang, nr. 23, 6. marts 1915 Noldus, Badeloch Vera, Philip de Lange. ‘Køben- Haugsted, Ida, ‘Arkitekten Christian Hansen: havns store bygmester’, Strandberg Publishing 2014 “At vende tilbage til Fædrelandet med mange gode ­Erfaringer”’, Bogværket 2009 Kilder Jensen, Knud Peder, ‘Lys langs kysten – Danske Danmarks Kunstbibliotek, fyrtårne fra Skagen til Ged-ser’, Gjern 2009 Samlingen af Arkitekturtegninger

Johannson, Ejner, ‘Noget om fyrtaarne’, Det Kongelige Bibliotek, Architectura 16, 1994 Kort- og Billedsamlingen

Citaterne af C.F. Hansen og Rigsrådet stammer Rigsarkivet, Marineministeriet: fra Johannsons artikel. Sager vedr. Skagen Fyr

Jørgensen, Caspar og Eske Møller, ‘Danske Fyranlæg Slots- og Kulturstyrelsen, 1750 – 1950’, Skov- & Naturstyrelsen 2001 Byggesagsakter vedr. Det Grå Fyr

72