Billedhuggeren Johannes Wiedewelt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FR. J. MEIER: EFTERRETNINGER OM BILLEDHUGGEREN JOHANNES WIEDEWELT OG OM KUNSTAKADEMIET PAA HANS TID. Lith ef ler Als’Maleri paa Rosenborg. I .W. Tegner i. Kittendoïff3 lifh In si EFTERRETNINGER OM BILLEDHUGGEREN JOHANNES WIEDEWELT OG OM KUNSTAKADEMIET PAA HANS TID. ET BIDRAG TIL DEN DANSKE KUNSTHISTORIE, AF FR. J. MEIER. (for störste delen efter utrykte kilder). MED JOHANNES WIEDEWELTS PORTRÆT. KJØBENHAVN. HOS C. A. REITZE li. TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. 1877. Det filosofiske Fakultet har kjendt denne Afhandling værdig til offentlig at forsvares for den filosofiske Doktorgrad. Den 14. Juli 1877. S. Heegaard, d. A. Dec. fac. phil. Indhold Indledning. Kunsten i Slutningen af det 17. og i Be gyndelsen af det 18. Aarhundrede. — Barokstilen, — Ovalen, — „den skjønne Natur“,— Bernini, — Coustou, — Reaktion, — Pompeji. — Winckelmann, — Kunsten i Danmark ved Be gyndelsen af den nyere Tid, — og i Begyndelsen af det 17. og 18. Aarhundrede, — saa godt som ingen Billedhuggere, — Grunden til Kunstens ringe Trivsel, — Savn af et Kun stens Akademi, — fornemme Bygmestere, — Krogk, — Gercken, Sturmberg, Ebisch. — Spor til en Kunstskole. — Akademiet i det gamle Posthus. — Efterretninger om dette, dets Lokaler, Lærere, Model, Elever. — Akademiet i Madame Lüders’ Hus ved Gammel Strand. — Efterretninger om dette, Miani, Tuscher, le Clerc, Pilo, Preisler, — dets faa Elever, — en af disse var Johannes Wiedewelt, — hvorfor hans Navn er halv forglemt............................................................................. Side 1—13 Wiedewelts Ungdom og Læreaar. Hans Fødsel. — Hans Farfader, Hans Wiedewelt, — Just Wiedewelt, — Arbejder af ham paavises, — andre, som maa for modes at være af ham, — Johannes Wiedewelts Moder, — hans Families Omgangskreds, — det ZeiseskeHaand- skrift, — i Lære hos Miani, — besøger Akademiet i Ma dame Lüders’ Hus, — i Lære hos sin Fader, men ikke hos Pezold, — Akademiet i Kristiansborg Slots Side bygning lige for Vejerboden, — dets Lokale, — Lærere: Anthon og hans Efterfølgere, Löffler, — Nor up, — Eigtved Direktør, — Elevantallet tiltager stærkt. — Wiedewelt rejser til Paris, — Coustou, — den nes Kunst efterlader tydelige Spor i Wiedewelts første VI Arbejder. — Wasserschlebe. — Wiedewelt faar Understøt telse af Frederik V, — hans Forhold til Coustou, — han kommer til Rom. — Akademiet paa Charlotteborg, — dets Lokaler, — Cleo, — Eigtveds Afgang og Død, — Saly — Akademiets Fundats af 31. Mars 1754, — Wiedewelt Stipen- diarius, — han studerer ivrigt Antiken, — Natoire, — Wiede welts Omgangsvenner i Rom, — Winckelmann og Wiede welt, — Winckelmanns Fordringer til Billedhuggerkunsten, — hans Paavirkning spores i fast alle Wiedewelts Værker. — „Tanker om Smagen udi Kunsterne“, — Wiedewelt er klærer i denne Bog Dekadencens Kunst Krig, først af alle Kunstnere her i Norden. — Efterretninger om Anto nius Müller. — Wiedewelt afrejser fra Rom, ledsaget af Mandelberg, — tilbage til Kjøbenhavn........................ Side 14—49 Wiedewelt Medlem af og Professor ved Akade miet; hans talrige Arbejder. Akademiet i Kjøbenhavn; alle Professorer ere Udlændinge. — Wiedewelt Medlem af Akademiet og kongelig Hofbilledhugger, — Værksted paa Materialgaarden. — Kristian VI.s Monument. — Pezolds Dødsaar. — Marmorkirken, — Fredensborg, —Wiedewelt Professor. — Wiedewelts Elever: Karleby, Willerup, — et Arbejde af denne paavises, — Trippel og andre. — Riddersalen paa Kristiansborg. — Akademiets tidligste Æresmedlemmer, — om dets Medailler, — Professorer i Videnskaberne, — udenlandske Medlemmer. — Mandelberg Professor. — Als og Harsdorff Medlemmer. — Frederik V dør, — Dekorationer i denne Anledning. — Kristian VII.s Reskript af 25. Septbr. 1767, glimrende Løfter, som aldrig bleve indfriede. — Wiedewelts Uegennyttighed. — Han rej ser udenlands.................................................................... Side 49—74 Wiedewelts anden Udenlandsrejse, hans fortsatte Kunstnervirksomhed. Pilo, Akademiets Direktør. — Paris, — Herreliv i denne By. — London. — Wilkes. — Garrick. — Wiedewelt forestilles for Georg III. og dennes Moder.— Antwerpen.— Amsterdam, — tilbage til Kjøben havn. — Fortsat Kunstnervirksomhed. — Frederik V.s Mo nument. — Han faar en fast aarlig Løn af 500 Daler. — En Medaillon til Kongen af England bærer ikke Kristian VI.s, men Kristian VII.s Billede. — Den svenske Kronprins beundrer Wiedewelts Værker. — Vigtige Begivenheder ved Akademiet. — Saly og Rachette, — de danske Kunstnere rejse sig mod Saly. — Struensee, — Akade- vu miet skal omdannes til en teknisk Skole for Haandværkere. — Wiedewelt Medlem af den til dette Spørgs- maals Drøftelse nedsatte Kommission. — De i Re skriptet af 25. Septbr, 1767 lovede, men hidtil ikke tilstaaede Begunstigelser erklæres bortfaldne. — Akademiets Fond nedsættes til 4000 Daler aar lig. — Ornamentskolerne op rettes, — Pilo Direktør. — Guldberg er af samme Ansku else som Struensee i Henseende til Akademiet. — Arveprins Frederik Præses. — Wiedewelt gaar til Hørsholm for at tale Akademiets Sag, men uden Held. — Pilos Fald. — Regeringens utilbørlige Fremfærd mod ham. — Wiedewelt Direktør............................................................................. Side 74—91 Wie de welts syv første Direktorater, hans Kunst nervirksomhed under disse. — Als, Harsdorff og Wei denhaupt Professorer. — Regeringens Karrighed mod Akademiet og Rundhaandethed mod adskillige fornemme. — Wiedewelts Kampe for at holde Stiftelsen paa Fode, — hans og Akademiets mangfoldige Forretninger og Bryderier med Haandværkslavgene, — Kunsten lider herved. — Struensee, som udplyndrer Akademiet, Æresmedlem, — Jens Juel store Guldmedaille. — Peder Paars. — Wiede welt og Giemens. — Rosenborg Have. — Barattas Orfevs og Evrydike, hvor disse tidligere have staaet. — Wiede welts „Promemoria“ af 28. Januar 1774, — Akademiet faar en Gave af 500 Daler. — Wiedewelt gjenvælges enstemmig. — Akademiets trange Kaar. — Kongelig Gave af 500 Daler. — Saly død, Wiedewelt stræber forgjæves at skaffe Akademiet dennes Pension. — Akademiets Direktør og Professorer som Skuemestere. — Als død. — Ornamentskolen deles i to Klasser. — Biehl død, Hoyer Sekretær. — DetWeisseske Monument, — Portrætmedailloner. — Jægerspris. — De kongelige Gravmæler i Sorø. — Kristian V.s Rytterstatue. — Wiedewelts „Promemoria“ af 18. Febr. 1777 om Hjælp, forgjæves. — Harsdorff Direktør, Wiedewelt Justitsraad. — Kunstskolens Armod, et Vidnesbyrd herom, — Forslag af Akademiet, som ikke fører til noget. — Det tillades Akade miet at holde en Salon, — Akademiet har imidlertid Grund til at betakke sig for denne Naade.— Fortørnelse ved Hove. — Salonen af 1778, Wiedewelts rundelige Bidrag til denne. — En Række forskjellige andre Arbejder. — Stor Nød ved Akademiet. — Kongelig Gave af 700 Daler. — Stanley og Abildgaard Professorer, Wiedewelt Direktør for tredje Gang. — Akademiet beder i Decbr. 1779 forgjæves om Hjælp. — VIH Nyt Nødraab; Vinterskolen kan ikke aabnes paa Grund af Mangel paa Lys og Brænde. — „Promemoria“ til Kongen. — Reskript af 14. Februar 1781. — Kongelig Gave af 1900 Daler. — Akademiets Fond forøges til 5000 Daler. — For skrifter med Hensyn til det finansielle og det kunstneriske, — disse sidstes Taabelighed, — nyt Kassereglement, — der anvises aarlig 95 Daler til Anskaffelse af antike Sta tuer, — hvem Akademiets Skriver og Regnskabsfører var. — Th. Thaarups Klager over den mangelfulde Undervis ning ved Akademiet. — Bedre Smag i Haandværksfrem- bringelserne. — Asmus Carstens forfremmes i Gibsskolen. — Thorvaldsen kommer i første Frihaandskole. — Holbergs Monument. — Boye Junges Monument er ikke af Wiedewelt, men af Weidenhaupt. — Forskjellige Arbejder, — disse begynde at aftage stærkt i Omfang og Betydning. — Præses skolemestererer Akademiet. — Wiede welt ijerde Gang Direktør. — Carstens, Akademiets Lær ling, — han skyldte det Taknemmelighed, — det kjendte hans store Begavelse. — Stanley hans Ven, Abildgaard hans Uven. — Carstens’ Karakter. — Han vinder den lille, — ikke den store, — Sølvmedaille, — nægter at modtage den. — Akademiets Hensynsfuldhed mod ham, — hans Trods og grove Uhøflighed mod Akademiet. — Han relegeres. — Wiedewelts Velvilje mod ham. — Akade miets Imødekommen og overordentlige Hensynsfuldhed mod ham, hans fortsatte Trods, — han er selv hovedsagelig Skyld i den ham her overgaaede Skæbne. — Jens Juel Medlem. — Thorvaldsen forfremmes. — Reglementet forandres ved kon geligt Reskript af 18. Decbr. 1782. — Wiedewelts Uegen nyttighed. — Obelisken paa Gjentofte Bakke. — Mønt- og Medaillekabinettet. —Kobberstikkene paa det store konge lige Bibliothek, — han vælges for 5. Gang til Direktør. — Det Guldbergske Ministerium hjemsendes. — Gnldberg har in tet gjort for Akademiet, — hans Højagtelse for Wiede weit. — Tiderne ere meget forandrede'siden