Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk DANSKE MALEDE PORTRÆTER EN BESKRIVENDE KATALOG UDGIVET AF C and. ju r is E. F . s . l u n d INSPEKTØR OG SEKRETÆR VED DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG SLOT y. BIND KJØBENHAVN GRÆBES BOGTRYKKERI 1906 Charlottenborg I A aret 1694. Jacob Coning pinx. fter det nye Kunstakademis Oprettelse 1754 synes der snart at have E dannet sig en Samling af Medlemmernes Portræter. Allerede 1758 bestemmer Akademiets Præses, Grev Adam Gottlob Moltke, at alle Akade miets „OflRcialium Portraiter maa vorde opslaaet i Academiets Bibliothèque“, og i Marts 1763 vedtages det at „en agreeret Portrait-Skildrers Receptions- stykker alletider skal være 2'*® af Officialium Portræter“. (Forsamlings og Deliberations Protocol for det kongl. danske Skildre, Bildhugger og Bygnings Academie A° 1760, S. 113). Indenfor Akademiets Samling af Receptions stykker vil den saaledes opstaaede Portrætsamling stedse bevare en særlig kunsthistorisk Betydning som Udtryk for, hvad de dygtigste Portrætmalere have formaaet. Der er saaledes god Grund til, at netop denne Samling kommer frem i „Danske malede Portræter“, og naar dette har kunnet ske, skyldes det dels Støtte fra Regjering og Rigsdag, dels Akademiets Anbefaling af Sagen. For begge Dele udtales her en oprigtig Tak, idet Udgiveren dertil knytter Haabet om, at andre offentlige Samlinger maa følge det givne Eksempel og Led føjes til Led, med det Formaal engang at naa til en fuldkommen Over sigt over den danske Portrætkunst. En saadan Oversigt er et nødvendigt Grundlag for Kunstens Historie i dette Land og et Led i Kæden af Publika tioner vedrørende evropæisk Kunst og Kultur. Fuldstændig er Akademiets Portrætrække ikke, og man maa beklage Savnet af Navne som Eigtved, Akademiets første Direktør, og Harsdorff. Af udenlandske Medlemmer findes kun, foruden den talentfulde Svensker Pilo, som blev Akademiets Direktør, Portræter af de franske Malere Tocqué og Nattier, hvis Billeder vise, at der kan være noget at lære af det 18de Aarhundredes Malerkunst. Man kunde have ønsket her at illustrere denne lige fra Aarhundredets Begyndelse og — ved forskellige Kunstnernavne som Hendrik Krock, Nikolaj Wichmann, Benoit Coffre, Bathasar Denner, Andreas Møller, Johan Salomon Wahl, Andreas Brünnich, Marcus Tuscher, Peter Wichmann, Johan Hörner o. fl. — give en retrospektiv Oversigt over de kunstneriske Kræfter, man dengang havde til Raadighed hos os. Gjengivelser efter de fleste af disse Malere findes imidlertid i andre Bind af dette Værk, som maa sees i sin Sammenhæng og benyttes ved Hjælp af hvert Binds Registre. Af Akademiets lange Række Æresmedlemmer findes kun et lille Antal portræterede, som med deres Rustninger, Kæder og Storkors virke noget fremmed i Kunstnernes Kreds. Historiske Oplysninger om Akademiet, de dertil knyttede Kunstnere og om de forudgaaende Kunstskoler i det gamle Postamt (nuværende Ministerial- bygning) og i Staldbygningen paa Christiansborg, findes i Værker som F. Mel- dahi og P. Johansen, Det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, Kbhvn. 1904; J. M. Thiele, Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalien borg, Kbhvn. 1860; A. Hennings, Essai historique sur les arts et sur leur progrès en Danemarc, Kbhvn. 1778; N. H. Weinwich s Kunsthistorie Kbhvn. 1811. N. L. Høyens Skrifter; Weilhach, Kunstnerlexikon; Dansk biografisk Lexikon; Osvald Sirén, Carl Gustav Pilo, Stockholm 1902, Karl Madsen og A. Boder, Kunstens Historie i Danmark; E. Hannover, Eckersberg, Kbhvn. 1898; T. Oppermann, Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII, Kbhvn. 1906, o. fl. Kjøbenhavn, Marts 1906. E. F. S. Lund. Kong Frederik den Femte, Buste af Saly. CHARLOTÏENBORG LOTTET tilhørte oprindelig Kong Frederik III.s Søn Ulrik Frederik Gyldenløve, og Grundstenen dertil nedlagdes 1672 af hans Halv broder Kong Christian V. Hans Wiedewelt, Billedhuggerens Bedstefader, lededeS Bygningens Opførelse, som var endt 1683. Som det vil ses paa det foran gjengivne Billede af Jacob Coning fra 1694, hørte der til Slottet smukke Haveanlæg, hvorfra man dengang havde en vid Udsigt til Holmen, Flaadens Leje og Sundet. I Billedets Forgrund, ved en Balustrade, sees Gyldenløve og en Kavaller betragtende en Ridehest. Tilhøjre i den 1671 gravede Kanal Nyhavn sees et Krigsskib, paa hvis Bagstavn den norske Løve er afbildet. Foran Slottet strakte det 1670 planerede og brolagte „nye Kongetorv“ sig, og midt paa Torvet var en Græsplæne med Buskadser og Blomster. I denne Spadserehave oprejstes 1688 Christian V.s Rytterstatue, udført af l’Amoureux. Ovenstaaende Afbildning efter Thurah viser Charlottenborgs Façade i 1748. 8 Der findes Beretning om flere Fester, som Gyldenløve, Norges Stat holder, gav i sit prægtige Palais, hvorom Molesworth bemærker, „at ad skillige af Adelen, som Hs. Høje Excellence Gyldenløve og Storadmiral Juel bo uendelig meget bedre end hele den kongelige Familie“. I Juni 1697 trakterede Gyldenløve begge Majestæterne i sit Palais i Anledning af 30 Aarsdagen for deres Bryllup. Hoffet sejlede paa flag smykkede Brigantiner og Jagter gjennem Havnen og kørte derpaa i Ka rether gjennem Haven, i hvilken forborgne Musikanter spillede hist og her. Ved Taffelet afgav en Fregat Salve efter hver Skaal, som blev drukket. Aftenen endte paa Rosenborg ved et under Citron- og Pomerans- træer dækket Taffel. Ved Skjøde af 5 Juni 1700 solgte Gyldenløve sit Palais til Enkedron ning Charlotte Amalie, efter hvem det da fik Navn. Efter Dronningens Død tilfaldt det hendes Søn Prins Carl og efter ham Prinsesse Sofie Hed vig, som testamenterede det til Christian VI. En Tid beboedes det af Kronprinsen (Frederik V) med hans engelske Brud, som derfra drog til „Prinsens Palais“ (det kongelige Palais ved Kalleboderne). Riddersalen paa Charlottenborg benyttedes efterhaanden af „det musicalske Societet“, den italienske Opera og et fransk Skuespillerselskab, som 1753 maatte fortrække „formedelst Maleracademiets Indflytning paa Charlottenborg“. At Kunsten fandt et Hjem i delte Slot, skyldtes muligvis Eigtveds Ind flydelse. Akademiets første Præses, Hofmarskallen Grev Adam Gottlob Moltke (hvis Portræt mærkeligt nok ikke findes i Samlingen), afgav en Betænkning om dettes „bekvemmeligere og rummeligere Anlæggelse“, og denne tiltraadtes af Kong Frederik V, Akademiets Stifter, som 31 Marts 1754 gav den nye „Fundation for det kongelige danske Skildre-, Bild- hugger- og Bygnings-Academie i Kjøbenhavn“. Denne Dag (31 Marts), „Hans kongelige Majestæts Allerhøyeste og Allerglædeligste Fødsels-Dag“, skulde — som Professor Pilo udtalte i sin Festtale til Kongen — „til Hs. Majestæts stedsevarende Ihukommelse blandt os og Efterkommende være dette Academies Fødselsdag“. [Carl Bruun, Kjøbenhavn, II; F. Mel- dahl og P. Johansen, Det Kongelige Akademi for de skjønne Kunster). I Akademiets Lokaler findes følgende Portrætmalerier: A rveprins Frederik af Danmark, A kademiets Præses. Jens Juel pinx. Pacht & Crone. Arveprins Frederik af Danmark, Søn af Kong Frederik V, f. 11 Okt. 1753, f 7 Dec. 1805 paa Amalienborg. Akademiets Præses 1772—1805. Jens Juel pinx. 1782. Knæslykke. En face t. Højre. Blaa Øjne. Pudret Frisure med to Bukler og sort Sløjfe. Lyserød Silkedragt med Blomster broderi og Guld paa Kjole og Vest, Kniplingskalvekryds og Manchetter. Det blaa Baand med Stjerne. Halv skjult af Kjolen sees Christian VII.s Orden. Kaarde ved venstre Side. Han er malet siddende i en forgyldt Lænestol. T. Højre et Bord med rødt Tæppe, hvorpaa en trekantet, sort Hat. Venstre Haand støttet paa venstre Ben. Højre Haand hviler paa højre Ben. Graagrøn Baggrund. H. 101. B. 83. Bagpaa Seddel: Jens Juel, Portrait af Arveprins Frederik af Danmark. Akademiets Dagebog: 3 April 17£0. „Den fra sine udenlands Reyser hiemkomne Portraitmaler Hr. Juel presenterede Academiet tvende Portraiter af hans Arbeyde saa velsom og adskillige Studier, han har giort i Rom, for paa samme at agreeres. Academiet, som med Hr. Juels Fliid og Fremgang var særdeles fornøyet, forelagde ham til Antagelses Stykke at forfærdige Hans Kongelige Høyhed Arve-Prindsens Portrait i heel Figur og levendes Størrelse.“ „Torsdagen den 4 April 1782 var Academiet forsamlet og bestod af Directeuren Hr. Justice Raad Wiedewelt, Hr. Justice Raad Preisler, Hr. Professor Mandelberg, Hr. Ju stice Raad Harsdorff, samt D’Hre Professorer Abildgaard, Weidenhaupt, Stanley og Kali. Af Academiske Medlemmer indfandt sig Hr. Adzer, Hr. Müller og Hr. Cancellie Raad Brünniche. .Academiets Agreerte Hr. Juel havde som Receptions Stykke ind leveret Hans Kongl. Høyheds Arve Prindsens Portrait, og erhold samme Academiets Bifald, da hand ganske eenstemmigt blev valgt til Medlem. Han tog da i denne Dags Forsamling første Gang sit Sæde og underskrev Eeden“. Udstillingskatalog 1794: Af Juel, iNr. 35. H. K. H. Arveprinds Friderich i Knæe- stykke. Dette er Forfatterens Antagelsesstykke i Academiet. 10 Prins Christian Frederik af Danmark (Kong Christian Viii), f. 18 Sept. 1786 paa Christiansborg, 17 Maj 1814 valgt til Norges Konge, men maatte 18 Okt. s. A. nedlægge Kronen, blev 3 Dec. 1839 Konge af Dan mark, Hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg, salvet i Frederiksborg Slotskirke 28 Juni 1840, f 20 Jan. 1848 paa Amalienborg. Prins Chri stian Frederik var Akademiets Præses fra 1808 til sin Thronbestigelse. C. Horneman pinx. 1805. Miniature (i forgyldt Metalramme). Akvarel. Knæstykke. En face t. Venstre.