Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk ¡il, Í '■*ï; '•y :i%i ,2 *••>'■ ^•' ■ ' •. '■ .rv.% -.¿¿i ?■:?•’.; ^'-fiÇ-*- -*r~.y .'i > -■■ ,. ,\.i- V' DEN DANSKE KUNSTNER-STAT. UDGIVEN I ANLEDNING AF AKADEMIETS DIINDREDEAARSFEST, Den 31. Marts 1854, AF . ' C '■ j iti AKADEMIETS SECRETAIR. KIØBENHAVN. THIELES BOGTRYKKERI 1854. DET KONGELIGE KUNSTAKADEMIS BIBLIOTEK J Y 1 1738 oprettede Kong Christian den Siette "Et Maler- og Skildrer- Academié\ først under Hofmaler Kroclts, siden under Oberst Nicolai Eigtveds, Direction. Professorerne vare: Maleren Miani, Billedh. iom s Aug. le Clerc^ Billedh. Joh. Chr. Petzold og Marcus Tuscher.^ som øvede forskiellige Kunster. Dette Akademie havde Locale ”i det gamle Post- huus” bag Børsen, formodentlig den saakaldte Lerckes Gaard. I 1754 lod Kong Frederik den Femte disse Kunstskoler fi3rtte til Charlottenborg Slot, stillede dem under Grev Adam Gottlob Moltkes Præsidio, og gav dem under 31te Marts 1754 en Fundation og Navnet: "Det Kongl. Skildre- , Billedhugger- og Bygnings-Akademie.” Oberst Eigtved var paa den Tid Directeur. Professorerne vare, foruden de nævnte, le Clerc og Petzold., Hofmaler Carl Gustav Pilo, Kobberstikkeren Joh. Martin Preisler og Billedhuggeren Simon Carl Stanley, Secretairen Chr. Æmilius Biehl. Dagen for Akademiets Stiftelse indsattes ”Den Kongl. Franske Hofbilledhugger Jacques François Joseph Saly”, ikke blot som Professor, men som designeret Directeur. Hans første Virksomhed i Akademiet skyldes det Grundlag, livorpaa de senere, under Aarenes Løb, udarbeidede og fastsatte Reglementer for Bestyrelse og indre Orden ere byggede. Akademiet havde oprindeligt intet Fond, men til dets Fornøden heder, deriblandt Udredelsen af aarlige Reisestipendier, havde Fundator bestemt en aarlig Sum af 2400 Rdl. De ansatte Professorer tiente Akademiet ”par honneur” , da der ved deres Indkaldelses - Contracter var tilsikkret dem aarlige Indtægter. Kun Secretairens Løn var ansat til 300 Rdl. Allerede i 1758 indgav Directeur Saly Forslag til Forbedring og Tillæg til Fundationen af 1754, hvilket samme Aar, under 31te Marts modtog Allerhøieste Stadfæstelse. IV Under 25de September 1767 gav Kong Christian den Syvende allernaadigst Confirmation paa Akademiets Statuter. Der tillagdes nu Stiftelsen en aarlig Indtægt af 5000 Edb, men foruden denne Sum skienkede han endvidere, ved samme allerhøiesto Eescript, Akademiet en aarlig Sum af 6000 Rdl. til Forbedring af Professorernes Gager (der var nemlig nu ogsaa indtraadt danske Kunstnere i Akademiet), endvidere til Medlemmerne og til Enker efter fortiente Kunstnere. Disse 6000 Rdl. skulde nemlig fordeles i følgende 15 ”Pensionei^’ Sex Pensioner à 600 Rdl. aarligt til 6 Professorer, sex Pensioner à 300 aarligt til 6 Medlemmer, og tre Pensioner à 200 Rdl. til Enker efter fortiente Kunstnere. Dette Casse-Reglement kom aldrig til Udførelsen, men blev paa Papiret. Under 16de b^ebruar 1770 nedsatte det Kongl. Danske Cancellie en Commission, som uden Deeltagelse fra Akademiets Side, skulde udarbeide et nyt Reglement. I Akademiets øvrige Organisation skete i det Væsentlige ingen Forandring, men af det aarlige Tilskud til Stiftelsens Fornødenheder afkortedes 1000 Rdl., og Bestemmelsen angaaende ”de 15 Pensioner” blev strøget, da Saadant for Fremtiden kunde skee ved Kongelig Naade. Under 14de Februar 1781 udkom atter et nyt Reglement til en bedre Indretning af Akademiet, som væsenligst kun optog det allerede tidligere Vedtagne, men ved samme Leilighed fik Akademiet nu et Casse-Reglement, som bestemte: Til 6 Professorer i Model- og Gipsstuen for hver Maaned, de stille Model, 25 Rdl............................................................... 300 Rdl. For Lectionen i A rchitectur.................................. 50 _ — —^ i Perspectiv............................. ... 50 — — i Anatomie...................................... 200 — — i Mythol. og H isto rie.................... 200 .— Secretairen.................................................................. 300 _ Til Lærernes Lønning, Forvalter, Præmier, Brænde og Belysning, Bøger og Kunstsager etc.......................... 3900 — 5000 Rdl. Disse Indtægter bleve imidlertid atter bragte tilbage til det tidligere Beløb, da under 5te Februar 1791 en Afkortning af 5 pCt. paalagdes. Ved Placat af 12te Marts 1809 begunstigedes Akademiet mod en Indtægt, som skulde erlægges ved visse Bygningstegningers Approbation. Under 28de Juli 1814 hævedes Akademiet ved Navnet Det Kongl. Akademie for de skimme Kunster og modtog, ved en dertil ned sat Commissions Arbeide, den Fundats og det Reglement for den indre Orden, som endnu indtil den nærværende Tid er giældende, og som i alt Væsentligt har været giældende siden Saly’s Tid. Under samme Dato emanerede et nyt Casse-Eeglement, hvilket dog, paa Grund af Tid og Omstændigheder, ikke endnu kunde ind føres, men kun, under gunstigere Vilkaar, tilnærmelsesviis skulde søges indført. Akademiet havde hidtil ikke noget særegent Fond. Under 10de Juni 1812 oprettede Malermester Jens Neuhausen ved Testament et Legat, til Beløb 16,000 Rdl. i Obligationer, for at Renten af disse aarligt skulde anvendes til Præmier i Kunstens forskiellige Fag. Det Neuhausenske Legat confirmeredes den 23de Januar 1816. I 1818 skienkede Geh eimestatsminist er. Overkammerherre, Grev Joachim Godske Moltke Akademiet et Legat af 10,000 Rdl. i Kongl. Obligationer. Under 20de December 1822 confirmeredes et Legat, paa 10,000 Rdl. Finantskasse Obligationer, som Hofraad S. A. Meyer havde skienket denne Stiftelse. Foruden disse Forøgelser i Akademiets aarlige Indtægt, var der ved Fundationen af 1814 aabnet en meget moderat Indtægt for Ad gang til Skolerne (§ 101), men en betydeligere ved Indtægten af de aarlige Udstillinger (§ 104), hvoraf f tilfalde Akademiets Hovedkasse, medens tilfalder den under Akademiet, ifølge allerhøieste Rescript af 14de August 1821, oprettede Understøttelses-Kasse. Akademiets Gasse-Reglement er for nærværende Tid, hvad Gage ringer og Lønninger angaaer, som følger: Fem Professorer ved Modelskolen ä 300 Rdl....................... 1500 Rdl. Samme, for at stille Modellen i 9 Maaneder, å 50 Rdl. pr. Maaned ........................................................................ 450 — To Professorer i Architecturen å 300 Rdl........................... 600 — Den ene tillige Prof, i Perspectiven......................................... 100 — Tre Professorer i Videnskaber å 300 Rdl........................... 900 Rdl. Secretairen.................................................................................... 400 — Bibliothekaren.............................................................................. 100 — Kassereren..................................................................................... 100 — Akademie- og Slotsforvalteren.................................................. 600 — Ti Læ rere..................................................................................... 2000 VI En Assistent i Gipsklassen..................................................... 100 _ Fire Opvartere å 120 Edl......................................................... 480 _ En Portner og en Vægter å 120 Rdl.................................... 240 _ Den regierende Konge var altid Akademiets Protector. Indtil 1771 var Grev A. G. Moltke Akademiets Præses. Fra 1773 til 1804 Arveprinds Frederik. Fra 1808 til 1839 Rrinds Christian Frederik. Fra 1839 til 1848 Kronprinds Frederik Carl Christian. Under 25de Juni 1849 henlagdes Akademiet under Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet. Fortegnelse paa Medlemmerne af Akademiet fra dets Stiftelse og indtil nn. Oberst Nicolai Eigtved, Hofbygmester. Dir. 1754. Billedhugger Louis Åug. le Clerc. Prof. 1754—71. Historiemaler Joh. Martin Preisler. Prof. 1754—93. Billedhugger Joh. Christoph Petzold. Prof. 1754—64. Historiemaler Carl Gustav Pilo. Prof. 1754. Dir. 1771 72. f 1794. Billedhugger Simon Carl Stanley. Prof. 1754—60. Billedhugger Jacques Joseph Franqois Saly. Dir. 1754—70. Christian Æmilius Biehl, Akademiets Secretair. 1754—70. Architect Nicolas Henry Jardin. Prof. 1755—71. ■)■ 1799 i Paris. Architect Louis Henry Jardin. Prof. 1755—59. Dr. med. Joh. Christian Berger., Prof. Anat. 1758—70. Portraitmaler Louis Tocqué., Akademiraad. 1759—72. Prof. Elias Salom. François Beverdil, Prof. Math. 1759—70. Medailleur Magnus Gustav Arbien. 1759. Billedhugger Johannes Wiedewelt Prof. 1759. Dir. 1773 77. 1780 —89. 1793—95. 1801—02. Bataillemaler Johan Mandelberg. 1759. Prof. 1764—86. Maler Jean Marc Nattier. 1760—67. Historiemaler Peter Als. 1765. Prof. 1766 75. Architect Caspar Fredr. Harsdorff. 1765. Prof. 1766. Dir. 1778 80. t 1798. Prof. Joh. Heinr. Schlegel., Prof. Math. 1770—79. Medailleur Joh. Heinr. Wolff. 1765—87. Landskabsmaler Jens Petersen Lund. 1769—93. 8 Billedhugger Andreas Weidenhaupt. 1770. Dir. 1791—93. f 1805. Miniaturmaler Cornelius Høyer. 1770. Secretair 1777_1803. Gasparo Gagliardi. Membr. extr. 1772. Miniaturmaler Wilh. Andr. Müller. 1773_1814. Medailleur Gustav Liungberger. Membr. e?;tr. 1773—85. Historiemaler Peter Brunniche. 1776—1815. Kobberstikker Jacob Schmutzer. Membr. extr. 1777_1807. Billedhugger Carl Fred. Stanley. 1776. Prof. 1777 — 1809. Historiemaler Nicolai A. Abildgaard. 1778. Dir. 1789—92. 1802_09. Theatermaler Peter Cramer. 1778—82. Historiemaler Anton Christopher Pude. 1778—1815. Kobberstikker Nicolas Delaunay.,