P.O. Brøndsted's Relations to the Revival
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Public Debate, Politics and Print the Late Enlightenment in Copen- Hagen During the Years of the French Revolution 1786-1800 by Thomas Munck
Public debate, politics and print The late Enlightenment in Copen- hagen during the years of the French Revolution 1786-1800 By Thomas Munck The role of print as a contributory factor to political change during the second half of the eighteenth century is an area of research which has developed rapidly in recent years, but somewhat unevenly. Much work has been done on France, where periodic political crises encouraged authors and publishers alike to challenge the traditional and inflexible censorship system in a number of inventive ways, assured as they were of a large and eager readership.1 Some important * The first version of this paper was presented at a meeting of Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie in Copenhagen in May 2014, and I am very grateful for the questions and comments raised there, and for the comments from the anonymous peer reviewers of this article; I would also like to thank members of the Early Modern Work in Progress seminar at Glas- gow University for comments on component ideas, and in particular Profes- sor Hamish Scott for his observations. I am grateful to the Carnegie Trust for the Universities of Scotland for funding the bulk of this research in the summer of 2013, and to the Herzog August Bibliothek in Wolfenbüttel for awarding me a research fellowship in 2014 to work on the German-language prints. 1 From the extensive list of work on the role of print in France, one might include R. Darnton: „The high enlightenment and the low-life of literature in pre-revolutionary France“, Past & Present, vol. -
Netkatalog 87 – Nyerhvervelser
Netkatalog 87 – Nyerhvervelser [734870] ANDERSEN, H.C. - COLLIN, E. H.C. Andersen og det Collinske Huus. Et Bidrag til Andersens og hans Omgivelsers Charakteristik. C.A. Reitzels Forlag, København 1882. 1. udgave. XVIII+695 sider. Smukt, samtidigt halvbind af lyst kalveskind med rødt titelfelt. Ryggen let plettet. DKK 400 * Et hovedværk i den endeløse Andersen-litteratur. Edvard Collin var en af H.C. Andersens nærmeste venner, omend venskabet til tider var præget af ambivalens. [734639] ANDERSEN, H.C. [HANS CHRISTIAN]. Mit Livs Eventyr. + Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1855-1867). 2 bind i 1. C.A. Reitzel, København 1859-77. 600+180 sider. Indbundet ubeskåret med orig. grønne litograferede omslag i et elegant helbind af brunmarmoreret kalveskind med rig rygforgyldning. Navn på foromslaget. DKK 1250 * BFN 792 & BFN 1071. Tillægget med ekstra smudstitelblad til "Samlede Skrifter", Dejligt eksemplar af den første komplette version af Andersens berømte selvbiografi. Førsteudgaven udkom i 1855, og med det posthumt udgivne tillæg trak Andersen beskrivelsen af sit levnedsløb frem til udnævnelsen til æresborger i Odense med illumineringen af byen som afsluttende clou. Førstedel er et variant- tryk af andenudgaven fra 1859, der normalt har titelblad med angivelse af forfatterens litograferede portræt. Det er ikke med her. Til gengæld rummer dette eksemplar det sjældne omslag med Andersens portræt i profil samt gengivelse af hans barnsdomshjem i Munkemøllestræde i Odense. [734876] BAGGER, CARL. Carl Baggers Basnæs-Digte samt tre Breve fra Carl Bagger til Thora Fiedler. Udgivne og forsynede med Oplysninger af H.G. Olrik. Gyldendal, København 1920. Trykt af Kristian Kongstad, Hillerød. (10)+103 sider. Med 2 indklæbede portrætter i s/h. -
01 Schultz Hansen 03.02.2015 19:19 Uhr Seite 11
01 Schultz Hansen 03.02.2015 19:19 Uhr Seite 11 Hans Schultz Hansen Der Weg in die Katastrophe 11 Der Krieg 1864 in der aktuellen dänischen Geschichts- Hans Schultz Hansen: Düppel schreibung. Der Kieler Marinehistoriker Michael Salewski hat einmal festgestellt: „Der Krieg von Der Weg in die 1864 war für Dänemark eine Art Weltuntergang, 1 Katastrophe für Deutschland eine Marginalie“. Diese Aussage Die Vorgeschichte des Deutsch- ist bei der 150-jährigen Wiederkehr des Deutsch- Dänischen Krieges bestätigt worden. Während Dänischen Krieges 1864 aus dieses Jubiläum in Deutschland außerhalb von Schleswig-Holstein dänischer Perspektive kaum Beachtung gefunden hat, wurde es in Dänemark mit zahlreichen Veranstaltungen, Ausstellungen, Büchern und einer Fernsehreihe mar- kiert. Das Interesse war schon vorher durch die zwei vielgelesenen Bücher von Tom Buk-Swienty Slagtebænk Dybbøl und Dommedag Als gestiegen.2 Die beiden Bücher zeichnen sich besonders durch ihre men- schennahe Darstellung aus. Sie ist in erster Linie Geschichte von unten her gesehen. Die Vorgeschichte des Krieges 1864 und die politischen Verhältnis- se während des Krieges spielen dagegen bei Hans Vammes Den tomme stat eine zentrale Rolle.3 Der Kopenhagener Historiker vertritt eine langjährige Tradition, wenn er die Verantwortung für die katastrophale Niederlage vor allem bei den nationalistischen dänischen Politikern sucht, das heißt bei den Nationalkonservativen und den Nationallibera- 1 Michael Salewski: 1864 – ein deut- len. Besonders die letztgenannten sollen demnach eine „Fantasiepoli- sches Trauma? in: Carsten Jahnke und tik“ betrieben haben. Vammen sieht die Politik Dänemarks als einen Jes Fabricius Møller (Hrsg.): 1864 – großen Versuch, sich von den Verträgen mit Österreich und Preußen und der lange Schatten der Geschichte, von 1851/52 zu befreien, die eine Wiederherstellung des Gesamtstaates Husum 2011, S. -
Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein
Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein: IN IS THE ONLY WAY OUT Møstings Hus 06.01 – 11.02 Milena Bonifacini og Bodil Nielsen: I HUS 17.02 – 01.04 Michael Mørk: Dreamcatcher 07.04 – 20.05 Jytte Rex: Eftersøgning 26.05 – 01.06 Nanna Riis Andersen: Fillings 11.08 – 07.10 Inge Ellegaard – en retrospektiv udstilling: Blomster og Flyvemaskiner 13.10 – 16.12 Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen Storm P. Museet 27.01 – 23.09 Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. 06.10 – 21.04 Langt, langt borte i skoven. Tegninger og grafik af Louis Moe Bakkehuset 04.11 - 11.03 Alle vores ting 25.03 – 03.03 Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen Alhambra 08.02 – 12.12 25 – en jubilæumsudstilling Undervisningsforløb Storm P. Museet: • Skøre opfindelser (omv, 4. klasse m. eller u. workshop) • De 3 små Mænd og den vidunderlige vandkande (uv-forløb, indskoling, to-sprogede) • Lær at tænke Storm P’sk (uv-forløb, mellemtrin) • Billedfortællinger (uv-forløb, 6. klasse, obligatorisk bånd i samarb. m. Frb. Filmværksted) • Storm P. - Danmarks første tegneserietegner (omv. m. el. u. workshop, mellemtrin og udskoling) • Storm P. opfindelsesværktøj (mat. til besøg på egen hånd) • Totalt latterligt – om humor og satire i bladtegningen (uv-forløb, mellemtrin og udskoling) • Grænseløs humor? Medborgerskab set gennem humor og satire (uv-mat., udskoling) • Hvor går grænsen? (uv.-forløb, udskoling) • Æstetisk læring - Billedanalyse og portrættering (uv.-forløb, 6. klasse) • Tegneserieforløb til sårbare børn (uv.-forløb, mellemtrin og udskoling) • Læsetræning og sprogskoler (uv.-materialer, udskoling) • Magt, modmagt og afmagt (uv.-forløb, samarb. -
3. Highlights På Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 1
3. Highlights på Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 Nivaagaard Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Museet er beliggende i en stor, romantisk have med gamle, smukke træer og mange forskellige rhododendron. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst. Nivaagaards Malerisamling skal være et museum, der giver indsigt i dansk og europæisk kunst og kultur i relation til både fortid, nutid og fremtid. Museet insisterer på høj faglighed og kombinerer denne med professionel formidling i øjenhøjde med vores lokale, nationale, regionale og internationale gæster. Et besøg på museet skal være en berigende oplevelse, der giver mulighed for refleksion, indsigt, forundring og bevægelse. Både samlingen og særudstillingerne skal være relevante for erfarne museumsgæster og vække interesse og nysgerrighed hos fremtidens generationer af kunstinteresserede. Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage ønskede at gøre samlingen tilgængelig for alle. Derfor er vi til for brugerne. Vi går ikke på kompromis med hverken faglighed eller tilgængeligheden og fokuserer i det daglige på både resultater og trivsel. Med dette fokus vil vi skabe et museum med højt til loftet og plads til engageret publikumsinteresse. Historisk set Nivaagaards Malerisamling var oprindelig privat og er skabt af godsejeren og politikeren Johannes Hage (1842-1923) i perioden fra ca 1895 til 1905. Johannes Hage samlede på europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen. Ved en fundats af 30. -
Katalin Nun. Women of the Danish Golden Age: Literature, Theater, and the Emancipation of Women
The Bridge Volume 40 Number 2 Article 15 2017 Katalin Nun. Women of the Danish Golden Age: Literature, Theater, and the Emancipation of Women. Nate Kramer Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Kramer, Nate (2017) "Katalin Nun. Women of the Danish Golden Age: Literature, Theater, and the Emancipation of Women.," The Bridge: Vol. 40 : No. 2 , Article 15. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol40/iss2/15 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. Katalin Nun. Women of the Danish Golden Age: Literature, Theater, and the Emancipation of Women. Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2013. 196 pp. Reviewed by Nate Kramer Katalin Nun begins her book Women of the Danish Golden Age: Literature, Theater and the Emancipation of Women with the obligatory remarks about the signifi cance of the Danish Golden Age, but moves quickly to her main thesis: that the women who were also a part of that golden age have been overlooked, forgott en, or rendered impor- tant only because of the towering fi gures (men, of course!) of the pe- riod. Thus, Nun begins to carve out a space in which to address the authorships of Thomasine Gyllembourg and Mathilde Fibiger and the acting of Johanne Luise Heiberg, all three infl uential and important fi gures in their own right. -
IDA Furesø-Egedals Bestyrelses Beretning for 2017
06-02-2018 IDA Furesø-Egedals bestyrelses beretning for 2017 Furesø-Egedal er en afdeling i IDA Nordsjælland. Foruden Furesø-Egedal består IDA Nordsjælland af Hillerød afdeling og Øresund afdeling. I nord og vest grænser Furesø-Egedal op til Hillerød afdeling og i syd og øst til IDA København. Fig. 1: Regionsopdeling 1(7) Furesø-Egedal har lidt over 2.800 medlemmer, som er en stigning på 120 fra 2016. Afdelingen ledes lokalt af en bestyrelse på 5 medlemmer, nemlig Inge Munch, Stig Aagaard Skødt, Ole Søeberg, Ole Gammelgaard og Jens R. Rasmussen. Vi holder ca. 8 bestyrelsesmøder om året, hvor vi aftaler, hvilke aktiviteter vi skal arrangere. Herudover får vi også hjælp af vores suppleant Gunnar Jonsson og vores revisor Erik Kayerød. Og hvem er så vore medlemmer? Det er 93 % færdiguddannede og 7 % studerende Fig. 2: Medlemsstatistik Fig. 3: Medlemsaldersfordeling 2(7) Aldersmæssigt har vi nok den klassiske normalfordeling for medlemmerne. I forhold til 2016 er der en anelse færre over 66 og en anelse flere under 40. Men ser vi på, hvem det er der kommer til arrangementerne, ja så har seniorerne fortsat overvægt. I forhold til 2016 er der dog nu 4 % flere under 40 og 4 % færre over 66 Fig. 4: Arrangementsdeltageres alder Vi vælger arrangementer efter det vi ved, eller det vi tror, vores medlemmer efterspørger. Der er således ingen kulturel barriere, arrangementerne skal leve op til. Mange idéer til arrangementer kommer, når deltagerne til et arrangement efterfølgende evaluerer dette og i bemærkningsfeltet kommer med forslag til nye arrangementer. Og da vores medlemmer er forskellige, er det vi tilbyder også meget forskelligt. -
De Nordiske Juristmøder 1872-1972
DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972 HENRIK TAMM DE NORDISKE JURISTMØDER 1872 -1972 Nordisk Retssamvirke gennem 100 År Udgivet af De nordiske juristmøders danske styrelse Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1972 © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 1972 Billedredaktion: Barbara Marcus-Møller Printed in Denmark by Krohns Bogtrykkeri ISBN 87 1701516 2 INDHOLD Forord 7 I Ældre nordiske Forbindelser og Baggrunden for Møderne 11 II Forberedelserne til Mødet 1872 21 III Det første Møde i København 1872 40 IV Møderne i Stockholm 1875 og i Christiania 1878 50 v De syv Møder i Årene 1881-1902 59 VI De syv Møder i Mellemkrigsårene 1919—37 67 VII De otte seneste Møder 1948-69 92 VIII Hvilke Emner er behandlet 113 IX Emner fra Obligationsretten 115 A Veksler, Checks og Gældsbreve 115 B Søret 121 C Forældelse 123 D Forsikringslovgivning 126 E Aktieselskabslovgivning 128 F Købelov og Aftalelov 128 G Erstatningsret 134 1 Arbejderforsikring 134 2 Statens Ansvar for Tjenestemænd 136 3 Objektivt Ansvar 139 4 Ansvar for Børn 144 5 Erstatning for ideel Skade 146 6 Erstatningens Udmåling 147 7 Almindelig Erstatningsret 148 x Emner fra Ejendomsretten 154 A Tinglysning (Inskrivning) 154 B Begrænsninger i Ejendomsretten 156 C Vindikation 158 xi Emner fra Immaterielretten 160 XII Emner fra Person-, Familie- og Arveretten 164 A Personret 164 B Familieret 164 C Arveret 168 XIII Emner fra Kriminalretten 170 XIV Emner fra Retsplejen 175 A Civilproces 180 B Straffeproces 183 C Konkursret 184 D Almindelige Retsplejespørgsmål 185 E Voldgift 189 XV Emner fra Statsforfatnings- og Forvaltningsretten 191 XVI Nordisk Lovfællesskab og Kodifikation 194 XVII Fortid, Nutid og Fremtid 205 FORORD De nordiske folks historie har gennem tiderne været præget af to indbyrdes modgående strømninger. -
Just Mathias Thiele I Hans Forhold Til Kunstakademiet, Thorvaldsens Museum Og Kobberstiksamlingen
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. JUST MATHIAS THIELE I HANS FORHOLD TIL KUNSTAKADEMIET, THORVALDSENS MUSEUM OG KOBBERSTIKSAMLINGEN BIOGRAFISKE NOTITSER VED TH. STEIN BILLEDHUGGER, PROF. VED KUNSTAKADEMIET KJØBENHAVN FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE 1897 JUST MATHIAS THIELE. EFTER MALERI AF MARSTRAND. Indledning. Som Titelbladet vil antyde, er det ingen sammen hængende og udtømmende Biografi af Kunstakade miets Sekretær og Thorvaldsens fortjenstfulde Biograf, som fremstilles for Læseren i nedenstaaende Skil dringer. Saadanne Oplysninger ville kunne findes mange Steder, og selv har Thiele i flere Skrifter, særlig i »Af mit Livs Aarbøger«, samlet de vigtigste Erin dringer fra sin Ungdom, — hans Lære-Vandringsaar, — indtil han i 1825 hjemkaldtes fra Italien af Prins Christian Frederik, Kunstakademiets Præses, for som Akademiets Sekretær og Bibliothekar at tage Haand i Hanke med i den Virksomhed, der rører sig inden for Charlottenborgs gamle Mure, hvor han gennem et Par Menneskealdere skulde finde et lykkeligt Hjem og som Olding, træt af Livet, lukke sine Øjne. -
Catalogue of Place Names in Northern East Greenland
Catalogue of place names in northern East Greenland In this section all officially approved, and many Greenlandic names are spelt according to the unapproved, names are listed, together with explana- modern Greenland orthography (spelling reform tions where known. Approved names are listed in 1973), with cross-references from the old-style normal type or bold type, whereas unapproved spelling still to be found on many published maps. names are always given in italics. Names of ships are Prospectors place names used only in confidential given in small CAPITALS. Individual name entries are company reports are not found in this volume. In listed in Danish alphabetical order, such that names general, only selected unapproved names introduced beginning with the Danish letters Æ, Ø and Å come by scientific or climbing expeditions are included. after Z. This means that Danish names beginning Incomplete documentation of climbing activities with Å or Aa (e.g. Aage Bertelsen Gletscher, Aage de by expeditions claiming ‘first ascents’ on Milne Land Lemos Dal, Åkerblom Ø, Ålborg Fjord etc) are found and in nunatak regions such as Dronning Louise towards the end of this catalogue. Å replaced aa in Land, has led to a decision to exclude them. Many Danish spelling for most purposes in 1948, but aa is recent expeditions to Dronning Louise Land, and commonly retained in personal names, and is option- other nunatak areas, have gained access to their al in some Danish town names (e.g. Ålborg or Aalborg region of interest using Twin Otter aircraft, such that are both correct). However, Greenlandic names be - the remaining ‘climb’ to the summits of some peaks ginning with aa following the spelling reform dating may be as little as a few hundred metres; this raises from 1973 (a long vowel sound rather than short) are the question of what constitutes an ‘ascent’? treated as two consecutive ‘a’s. -
Encyklopédia Kresťanského Umenia
Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia Daňo Juraj - (2007) do výtvarného života vstúpil tesne po 2. svetovej vojne; v tvorbe prekonal niekoľko vývojových zmien, od kompozícií dôsledne a detailne interpretujúcich farebné a tvarové bohatstvo krajiny, cez krajinu s miernou farebnou, tvarovou i rukopisnou expresionistickou nadsádzkou, až ku kompozíciám redukujúcim tvary na ich geometrickú podstatu; tak v krajinárskych, ako aj vo figurálnych kompozíciách, vyskytujúcich sa v celku jeho tvorby len sporadicky, farebne dominuje modro – fialovo – zelený akord; po prekonaní experimentálneho obdobia, v ktorom dospel k výrazne abstrahovanej forme na hranici informačného prejavu, sa upriamoval na kompozície, v ktorých sa kombináciou techník usiloval o podanie spoločensky závažnej problematiky; vytvoril aj celý rad monumentálno-dekoratívnych kompozícií; od roku 1952 bol členom východoslovenského kultúrneho spolku Svojina, zároveň členom skupiny Roveň; v roku 1961 sa stal členom Zväzu slovenských výtvarných umelcov; od roku 1969 pôsobil ako umelec v slobodnom povolaní; v roku 1984 mu bol udelený titul zaslúžilého umelca J. Daňo: Horúca jeseň J. Daňo: Za Bardejovom Heslo DANO – DAR Strana 1 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo J. Daňo: Drevenica Heslo DANO – DAR Strana 2 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: J. Daňo Heslo DANO – DAR Strana 3 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: Ulička so sypancom J. Daňo: Krajina Daňový peniaz - Zaplatenie dane cisárovi dánska loď - herring-buss Dánsko - dánski ilustrátori detských kníh - pozri L. Moe https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_children%27s_book_illustrators M Christel Marotta Louis Moe O Ib Spang Olsen dánski krajinári - Heslo DANO – DAR Strana 4 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_landscape_painters dánski maliari - pozri C. -
Danimarca=Danmark=Denmark
DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch