Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk i/VVWVWWVVV KOBBERSTIKKEREN KOBBERSTIKKEREN IH. FÁAB0R6 FÁAB0R6 IH. I F, D49-Í8SÍ CLEMENS CLEMENS
■ H M I C I 9
3 -H I '/' rj/'/' V - ■j,> v^ \‘, -i' . -'i*', ‘s, - \ ^ v j ■> j,, . - V r .' ■’.. ..' . * i t ¡ a » ... ~' ..... ^OgaST, T S a g O i^ ,. ' , v^SBl- - - l B S ^ v .,• ' 1,?.. F.CLEMENS KOBBERSTIKKEREN 79 1831 1749— KOBBERSTIKKEREN J. F. CLEMENS
1749—1831
LIDT OM HANS LIV OG HANS VIRKSOMHED
AF
TH. FAABORG
H.HVENEGAARD (WINKEL & MAGNUSSENS KUNSTFORLAG) KØBENHAVN 1918 i Nr. 238. J. F. C lemens KUNSTAK DEMIETS BISL OTHEK. OHAN FREDERIK CLEMENS havde i Sammenligning med den ligeledes tysk fødte P reisler — Sammenligningen ligger J nær — det Fortrin, at han kom til Danmark som ganske lille Dreng. Om Samtiden lagde Mærke til eller nogen Vægt paa den Forskel, som derved opstod i de to Kobberstikkeres Kunst, er tvivlsomt. Det var i hvert Fald ganske ubevidst. Men vor Tid glæder sig over Clemens’ troskyldige, godlidende og enkle Danskhed, som han med sin stilfærdige og beskedne Natur havde let ved at tilegne sig, og som ogsaa prægede de fleste, navnlig de bedste af hans Arbejder. Medens den halv andet Hundrede Aar ældre H a e l w e g h , der ikke alene var født i Danmark, men sikkert ogsaa det fremmedklingende Navn til Trods, havde en god dansk Herkomst, selvfølgelig ikke for- CITYTRYKKERIET • VALDEMAR CARLSEN • KØBENHAVN • maaede at lade noget nationalt ejendommeligt komme frem — 3 — i sine efter udprægede Nederlændere som van M and er og alene en Snes Portrætter, der ikke findes anført hos Fick, me W uc h ter stukne Blade, og medens Preisler i sin europæisk dens denne nævner nogle mindre vigtige, som savnes paa Ud virkende Elegance og maleriske Verve fremtræder som en stillingen. Det kan gaa omtrent lige op. Men Fick siger, at Kobberstikkunstens P il o , er der over det allermeste af det, han foruden de af ham nævnte Blade kender Hundrede, som Clemens gjorde, først og fremmest Portrætterne af Konge han enten lader helt ude af Betragtning paa Grund af deres familien efter C o r n e l iu s H øjers Tegninger, af Digterne Ewald Lidenhed eller ringe kunstneriske Betydning eller kun nævner og Wessel, af General Ewald o. s. v., en enkel, man kunde i Forbigaaende. Til den sidste Kategori hører Vignetter, Me fristes til at sige nøgtern Ynde, som er ægte dansk. Og hans daljer og mindre Bogkobbere, som i Katalogens Fortegnelse Evne til at forstaa, til at leve sig ind i den Aand, der besjæler findes under Rubriken: Ikke signerede Blade. Abildgaards Malerier og Wiedewelts Tegninger, beviser, at han Nærværende Samling, der er lige ved at kunne maale sig virkelig var disse Kunstneres Landsmand. Som rimeligt er med Clemens’ Repræsentation i Kobberstiksamlingen, giver da blev han mere konventionel, mindre særpræget, naar han i de et godt Bidrag til Forstaaelsen af dansk Kobberstikkunst i Slut store Blade „Frederik den Andens Revue“ og „General Mont- ningen af det attende Aarhundrede, da Litografiet blev taget i gomerys Død“ først og fremmest skulde vise, hvor ferm han var. udstrakt Anvendelse. Men ogsaa her yder han noget, der ikke alene imponerer ved Dyg Naturligvis gør denne Opsats ikke Fordring paa at blive tighed, men ogsaa rører ved sin Alvor og fuldkomne Naturlighed. betragtet som en udtømmende Redegørelse for Clemens’ Liv, Man kan vel nok sige, at Clemens har været alt for lidt Virken og Betydning. Forfatteren har med Glæde grebet An paaagtet. Om hans Liv som Kunstner og som Menneske — ledningen til at gennemgaa Clemens’ Blade og til at vække og dette er hos ham i en paafaldende Grad ét — ved vi dog andres Interesse for disse. Men der har ikke været Tid til at god Besked. En af hans yngre Venner, J. C. Fic k , skrev hans skille de tvivlsomme Blade ud fra de signerede eller paa anden Biografi paa Grundlag af Oplysninger, der maa anses for paa- Maade bestemte. Overensstemmelsen mellem nærværende Sam lidelige, da de stammer direkte fra Clemens selv. En anden lings og Kobberstiksamlingens Lister er imidlertid saa god, at Kilde til vor Viden om den gamle, elskværdige Kobberstikker der næppe er tilskrevet Clemens synderligt mere end der til er den Selvbiografi, som han indleverede til Ordenskapitlet i kommer ham. Det kan i hvert Fald kun dreje sig om nogle Anledning af sin Udnævnelse til Ridder. Dette Stof er benyttet af de mindre betydelige Blade. Af saadanne har han adskillige saavel af W e in w ic h i dennes Kunsthistorie og Leksikon som af paa Samvittigheden. Navnlig som Bogillustrator har han tidt W e il b a c h . I den Fortegnelse over Clemens og hans Hustrues arbejdet enten mekanisk eller endogsaa med tydelig udtalt Stik, som Fick meget praktisk, men uden at tilstræbe Fuldstæn Modvilje. Og som gammel ventede han for længe med dighed har medgivet Biografien, beskrives kun halvtredie Hun at lægge Gravstikken helt til Side. drede Blade, medens der hentydes til en Del andre. Der savnes da adskillige, som forekommer vor Tid vigtige, f. Eks. de ti Profilportrætter af Kongefamilien, Struensee og Brandt, Cle Clemens havde ikke svært ved at faa Lov til at følge sine mens og Hustru, Juel og Abildgaard, tegnede af sidstnævnte kunstneriske Tilbøjeligheder. Allerede mens han kun var syv paa ét Blad, Portrætterne af Jomfru Biehl, General Ewald og Aar gammel, altsaa i 1756, gik han i Skole hos H a r sd o r f, den Thomasine Giillembourg. Den her udstillede Samling rummer berømte Bygmesters Fader. Og fire Aar senere kom han ind — 4 — paa Kunstakademiet. Han var da saa lille, at han maatte have en Skammel at staa paa, og Faderen, en tysk Klædefabrikant fra Golnau i Prøjsen, havde en svær Kamp at bestaa med Billedhugger S tanley, før denne hjalp Puslingen ind i Hellig dommen. Senere var han i Lære hos en fordrukken Maler mester, hvor han pligtopfyldende blev sin Tid ud, fordi han tænkte sig Muligheden af, at han kunde blive nødsaget til at tjene sit Brød som Haandværker. Hans Læretid var 5l/2 Aar. Men mens den stod paa, vandt han Akademiets to Sølvmedaljer. Som Svendestykke malede han en Bacchus efter et Kobberstik. Omtrent samtidig gav Maleren, Professor M a n d el b er g , der havde Brug for unge Dekorationsmalere, ham Arbejde. Og nu gjorde han Bekendtskab med Abildgaard og flere af Datidens Arkitekter og Kokkerstikkere, der næsten alle fik en krank Skæbne, efter at de dog havde bidraget noget til Udviklingen af en selvstændig dansk Kunst. Som Dekorationsmaler arbej dede Clemens i Dronning Caroline Mathildes Badeværelse paa Frederiksborg Slot, i Riddersalen paa Kristiansborg, i en Byg ning i Frederiksberg Have, der blev opført til en Maskerade, i et Lysthus, der hørte til Grev Holcks Ejendom „Blaagaard“, i Grev Boltens Gaard i Gothersgade, kaldet „den forkerte Verden“, og i Grev Moltkes Palæ paa Amalienborg. Nu var ogsaa S aly blevet opmærksom paa den lille Clemens, og det var ham der anbefalede ham til Preisler. Her skulde han lære Kobberstikkunstens Begyndelsesgrunde. Preisler kunde imidlertid ikke til at begynde med faa Øje paa Drengens Nr. 56. Johannes Mandelberg. Evner. Clemens maatte derfor arbejde paa egen Haand for at komme saa vidt, at han kunde støtte sine gamle Forældre. Man Kunst, gjorde endelig Preisler til en forstaaende Ven og Raad- faar i det hele taget et yderst sympatisk Indtryk af ham som giver for den unge Rival. et kærligt, flittigt og hjælpsomt Menneske med lidt Hang til En stor Opgave ventede Clemens—Kobberne til Pragtudgaven Tungsind, der tildels skyldtes hans unge Kærestes Død og af „Peder Paars“. W ied ew eld t havde tegnet dem. Nu, da man fremkaldte Rejselængsler i ham. Han stak i denne Periode søgte en Kunstner, der kunde stikke dem i Kobber, bragte han adskillige Blade bl. a. efter Mandelbergs Tegninger. Et af disse Clemens i Forslag. Clemens var dermed officielt anerkendt. Ar Arbejder, „To Børn, der leger med en Due“, der ikke findes bejdet med „Peder Paars“ bragte ham i Forbindelse med en i nærværende Samling, men derimod i Statens Museum for af Udgiverne, Etatsraad A u g u s t in , der blev hans Velgører.
— 6 — m . Alene Titelkobberet var tegnet af P eder A l s. Alle de andre Kobbere stak dem ens efter Wiedewelts Tegninger. Forøvrigt var hans vigtigste Arbejde i den Tid Mandelbergs Portræt. Selskabet, der havde udgivet „Peder Paars“, tilstod ham nu 100 Rdlr. aarlig i tre Aar til en Udenlandsrejse. Med yderligere Hjælp af Kongen og Akademiet lykkedes det ham at komme bort i August 1773. Allerede i Nordsøen forliste han og kom i Land paa Amrum, hvor han levede usselt en Tid, indtil han naaede Hamborg og herfra tog til Paris med Diligencen. Her havde han straks det Held at komme i godt og indflydelsesrigt Selskab. Han traf ogsaa sin tilkommende Hustru, M arie J eanne C r e v o isie r , en enligtstillet ung Pige af Haandværkerslægt. Om hendes ikke ubetydelige, tildels endogsaa udmærkede Kvalifika tioner som Kunstnerinde giver de her udstillede Blade nogen Oplysning. Clemens gav hende Undervisning i den Kunst, han selv havde valgt, medens hun lærte ham at tale Fransk.
Snart var de forlovede, Clemens i nogen Ængstelse for Ud Dur sirldno \\vr det som en personlig Fornærmelse og vilde i lang Tid ikke besøge den store Kunstner, der udsatte ham for slige Sinds bevægelser. Billede virkede længe efter Abildgaards Død som t en rød Klud. Da Enken udstillede hans Arbejder offentligt, anbragte hun Stikket paa Døren til Udstillingslokalet, efter nedenunder at have skrevet: „Til Hr. Professor Hansen*), om han skulde være blandt Tilskuerne.“ Af de andre Stik, Clemens fuldførte omkring det samme Tidspunkt, kan nævnes „Sergel hugger Minervas Statue“ efter Abildgaards Tegning og „Athene sysselsat med at danne Men nesket“. Nu kunde han da endelig drage til Paris for at gifte sig med Marie Jeanne, der trofast havde ventet paa ham, om ikke i ti, saa dog i ikke saa faa Aar. Da Ægteparret var vendt til (te bage til København og var falden til Ro i en Vennekreds, der talte Medlemmer som H eg er s, Skuespiller S ch w artz og Kon- ferensraad MOller („Mullers Pinakathek“), stak Clemens en lang Række Portrætter, Pastor G a r b o e ’s, Livlæge B erg er’s Dr. B a sth o lm ’s, Gehejmeraad H jelmstjerne’s, Statsminister O ve H ø eg h G u l d b e r g ’s, Pastor D am kiæ r’s, Prinsesse L o u is e A u g u s t a ’s, F rederik den Sje tt e ’s, W e ssel’s (efter Juels Teg ning), samt Kobberne til Niels Klim efter Abildgaards Tegninger. Clemens Navn forekommer atter og atter i Forbindelse med Juels og Abildgaards. Forholdet til den sidste havde op Nr. 31. Johan Bülow. rindelig været alt andet end godt. Men da Abildgaard, fortælles der, havde opdaget, at en af Figurerne paa et Blad, som hans af Akademiet, var det hans Stik efter Abildgaards Maleri „So Protegé, H aas, havde stukket efter et af hans Billeder, var krates“, der bragte ham saa vidt. Nu gav han sig i Kast med udstyret med seks Tæer paa samme Fod, rev Venskabet ud „Ossian“, som han havde hængende paa sin Væg ved Siden med en saadan Voldsomhed, at det endog skal være kommen af en tom Ramme, en fin Hentydning til, at der savnedes en til Haandgemæng mellem de to Mænd paa selve Assistens Pendant. Disse Blade vakte Opmærksomhed i Berlin og bragte Kirkegaard. Clemens og Abildgaard levede herefter i god den engelske Maler C u n n in g h a m paa den Tanke, at her var Forstaaelse. Da Clemens nu endelig blev optaget som Medlem Manden, der kunde gengive hans store Maleri „Frederik den Andens Tilbagevenden fra hans sidste Revue i Potsdam“. Før Clemens rejste til Berlin fuldførte han Portrættet af Paul *) Christiansborgs Bygmester, til hvem Abildgaard havde staaet i et meget fjendtligt Forhold. 4 Egede og tre Kobbere til „Efterretninger fra Grønland“. - 1 2 - — 13 — Under meget vanskelige Forhold udførte han sit store Blad efter Cunninghams Billede. Han arbejdede paa det i fem Aar og maatte tage til Takke med en meget utilfredsstillende Teg ning. Men Resultatet blev saa godt, at han modtog talrige Opfordringer til at blive i Berlin for bestandig. En Professor titel blev stillet i Udsigt. Men Clemens holdt trofast ved Danmark. Han omgikkes i Berlin Kobberstikkeren M eno H aas, Billedhuggeren S c h a d o n og C h o d o w ie c k i, med hvem han baade som Menneske og som Kunstner har haft mange Tilknytningspunkter. Men han havde den store Sorg at miste sin Hustru, der havde delt Ondt og Godt med ham og havde hjulpet ham med hans Arbejde ved at tegne for ham, og som selv, navnlig i Portrættet af Schwartz udfoldede indtagende Evner. Hun skildres som en betydelig Personlighed og kunde sikkert som Kunstnerinde have drevet det vidt. Foruden de her udstillede Blade nævner Fick endnu fire Portrætter og fire andre Kobbere, af hvilke de fleste findes i Kobberstiksamlingen. Clemens havde svært ved at forvinde Tabet. Og da der fra London, hvor hans Arbejder havde vundet Ry, kom Op fordring til efter de af T r u m b u l malede Scener fra den nord amerikanske Frihedskrig at stikke et Modstykke til den berømte I. G. MOller’s „Slaget paa Bunkerhill“, drog han afsted med den danske Regerings Tilladelse og kom i 1791 til London, Nr. 6. Lovisa Augusta. hvor han først fuldendte Stikket efter Kong Frederik Wilhelm han bragte en ny Moder. Allerede i Begyndelsen af Opholdet den Andens Portræt. Ogsaa her færdedes Clemens mellem i London havde han været paa Nippet til at blive forlovet med Landsmænd og indfødte Kunstnere. Fire Aar tilbragte han en Miss Keath. Hun maa have været en særdeles fornuftig med sit Arbejde „Montgomerys Død“. En Italiener havde Pige. Thi da Clemens, der ikke vilde have hende, senere ætset Hovedgruppen saa slet, at den maatte udslibes. Betalin giftede sig, sendte hun ham til Erindring en Sølvkurv og kor gen blev 1000 Guineer med Fradrag af det, Italieneren kunde responderede i mangfoldige Aar venskabeligt med ham. I Miss gøre Krav paa. Men Clemens fik endnu 50 Guineer i „Dueør“ A nn R ees, der havde plejet ham under hans Sygdom, fandt som en Tilkendegivelse af, at man vurderede hans Arbejde han en ung Kvinde efter sit Hjærte. Og da, som Fick i Over højt. Alt tyder paa, at han nu blev anset for en af de første ensstemmelse med Tidens Tænkesæt og Udtryksmaade siger, paa sit Omraade. Det store smukke Blad gjorde Lykke og „Pligtfølelsen bød Clemens at søge at vise Erkjendtlighed for forskaffede Clemens Tilbud om Arbejde i Amerika. Men han al den Deltagelse og Omhu, hvormed han var bleven plejet i længtes atter hjem til Danmark og til sin eneste Søn, hvem en Sygdom,“ tilbød han hende snart den ene, snart den anden 14 — — 15 — Gave, som hun dog afslog, og tilsidst som halvt i Spøg sig modtog som Gave et Sølvservice. Noget ældre var Portrættet selv. Saa tog Pigen mod Tilbudet. af Marie Sophie Frederikke, et Sidestykke til Portrætterne af Portrættet af „Frederik Wilhelm den Anden“ og „Mont- Prins Frederik og Prinsesse Louise Augusta. gomerys Død“ havde under Opholdet i London optaget saa Nu vendte Clemens sig for en Stund atter mod det sati godt som al Clemens’ Tid. Fick nævner endnu et Blad „Tre riske Genrebillede, idet han stak „Københavns Skilderi“ efter Portugisere“, der blev fuldført i denne Periode. Kobberstik Tegninger af Abildgaard, der havde hentet sine Motiver fra samlingen ejer et Eksemplar. Virkeligheden. Derpaa fulgte Juels Portræt efter Kunstnerens I Aaret 1795 vendte Clemens tilbage til København, hvor egen Tegning, „Hædersminde for 2. April 1801“, „Batallien den han fandt alt saa godt som uforandret, Biilow afskediget i dy 2. April 1801“ og noget senere „Englændernes sidste Daad i beste Unaade, Haas lige misundelig, Wiedewelt saa fortrykt, at Kjøbenhavn 1807“ efter Eckersberg. Clemens har her for egen Rygtet om, at han, hvis Lig blev fundet i Peblingesøen, havde Regning anbragt de tre engelske Højstkommanderende, Popham, begaaet Selvmord, vandt Tiltro. Clemens boede først paa Soli Gambier og Cathcart i Forgrunden som Tilskuere. Ogsaa „Den tude ude ved Assistens Kirkegaard, senere paa Charlottenborg, rædsomste Nat i Kjøbenhavn mellem 4. og 5. September 1807“ hvor han forblev til sin Død. Livet gik jævnt og roligt for efter Lorentzens Maleri fremkom paa dette Tidspunkt. Desuden ham. Flittig var han som altid. En stor, regelmæssigt tilbage stak Clemens i 1809 Frederik den Sjettes og Ove Mallings vendende Glæde var Sommeropholdet hos Biilow paa Sande- Portrætter, det første efter en Fysionotrace-Tegning af P lOtz, rumgaard, som han forevigede i en Række Blade. Hans første der havde lært denne Teknik i Frankrig, den sidste efter et Arbejder efter Hjemkomsten var imidlertid Konferensraad Mul Maleri af S t u b . Fra nu af overlod Clemens til andre at stikke lers, Bernstorffs og Holbergs Portrætter. De fremtræder som Underskriften. I 1811 kom Prins Christian Frederiks, i 1812 de første Blade af en Samling af berømte Mænds Portrætter, Greve Rosencrones Portræt. Skønt hans Evner nu kun var som Clemens agtede at udgive. Omtrent samtidig stak han en svag Afglans af fordums Dygtighed, forhøjedes dog hans Portrættet af Professor Riisbrigh. Nu fulgte, i 1798, Stikket Gage som Hofkobberstikker. I 1810 blev han Ridder, i 1813 efter Abildgaards „Lykkens Tempel“, der jo er malet paa en Professor. Han var nu fireogtresindstyve Aar, men besluttede Blikskærm og findes paa Frederiksborg. At Clemens interes dog at udføre et Stik efter Abildgaards „Homer“, som skulde serede sig for dette Billede, var ikke mærkeligt, da det fore være en Pendant til „Ossian“. Sidstnævnte Blad havde han kom at være en ejendommelig Illustration til Biilows Historie. stukket for tredive Aar siden. Forskellen er iøjnefaldende. At Bladet har en intim Karakter synes ogsaa at fremgaa deraf, Clemens’ Syn var svækket, hans Haand rystede, og han fik at det kun foreligger i faa Aftryk. En mere direkte Forbindelse ikke meget udrettet i de mange Aar, han endnu havde tilbage: med Vennen har de allerede nævnte „Udsigter i Sanderum- Seks Portrætter, i 1816 Joachim Godske Moltkes efter Juels gaards Have“. Et af Bladene, der gengiver Gaardens Hoved Maleri, for hvilket Arbejde Clemens fik en Obligation paa 1000 bygning, blev benyttet som Titelkobber til et i 1808 udgivet Rbdlr., i 1818 Prinsesse Caroline Amalies, i 1820 Thorvaldsens Digt „Sommeraften paa Sanderumgaard“. Tolv andre blev efter Eckersberg, i 1824 sit Selvportræt ligeledes efter Eckers sammen med en formindsket Kopi af Titelkobberet benyttet til berg, samt de to litograferede Portrætter, Frederik den Store Christian Winthers Digte „Sanderumgaards Have. I 1802 stak efter Cunningham og Øhlenschlæger efter Eckersberg, og ende Clemens Btilows Portræt efter Juels Maleri, for hvilket han lig de om tiltagende Svækkelse vidnende Blade „Christus i — 16 — - 17 — Gethsemane“ efter Eckersberg, „Richelieu for Rhadamantys, Lithografi, den kristelige, den mosaiske og den muhamedanske Religion, ligeledes Lithografier, og som en sidste Kraftanstræn- gelse i 1827, „Lodtrækning af den atheniensiske Ungdom“. Paa dette Tidspunkt havde den gamle Mand den store Sorg at miste sin anden Hustru, med hvem han havde levet lykkeligt i niogtyve Aar. Endnu fire Aar levede eller rettere vegeterede Clemens, inden Døden kom til ham den 5. November 1831. Da var han næsten glemt. Men vor Tid har givet ham Oprejsning. Han nævnes nu som en af de allerbedste af de danske Kunstnere, FORTEGNELSE der dyrkede Kobberstikket. OVER DE UDSTILLEDE BLADE FAABORG. (I Henvisningerne betyder Str.: Strunks Portræt-Katalog. Fick: Johan Frederik Clemens, skitseret som Kunstner og som Menneske af J. C. Fick. Krohn: Sam linger til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik, Raderinger m. m.) - 18 - f 4 STIK AF CLEMENS. PORTRÆTTER. 1. DRONNING JULIANE MARIE Høyer del. Clemens sc. Str. 733. i 2. LANDGREVINDE LOUISE AF HESSEN ♦ Prinsesse af Danmark. Høyer del. Clemens sc. Str. 738. 3. CHRISTIAN VIL Høyer del. Clemens sc. Str. 811. 4. FREDERIK Arveprinds af Danmark. Høyer del. Clemens sc. Str. 750 a. 5. SOPHIE FREDERIKKE Arveprinsesse af Danmark. Høyer del. Clemens sc. Str. 756. 6. LOUISE AUGUSTA Prinsesse af Danmark. Høyer del. Clemens sc. Str. 743. 1—6 nævnes Fick Side 8 som Nr. 43—48. Hører til et af Miniaturmaleren C o r n e l iu s H ø y e r i 1779 udgivet Værk: „Samling af Billeder i Kobber af nulevende berømmelige Danske og Norske“. 7. LOUISE AUGUSTA I. Juel pinx. 1785. I. F. Clemens Sculps. Str. 844. Fick S. 20, 138. - 21 — - 8. SAMME (mindre) 17. FREDERIK WILHELM II. AF PRØJSEN (1744-1797) I.Juel pinx. I. F. Clemens sculps. H. Schrøder Pinx. I. F. Clemens Sculps. Str. 848. Fick S. 20, 143. Bestemt til et historisk Værk, som Riegels Fick S. 34, 179. ______vilde udgive. 18. JOH. SAMUEL AUGUSTIN (1715—1785) 9. FREDERIK VI. SOM BARN MED EN LEGEKAMMERAT Etatsraad, Expeditionssekretær i Generalitets- og Commisa- Efter en Tegning af Mandelberg. riats-Kollegiet, Mathematiker. Clemens’ Velgører. Clemens Ikke hos Strunk. Fick S. 8, 49—50. Krohn 779 Nr. 1. Hører til del. & Sculps. et Værk om Kronprinsens Opdragelse, som Caroline Mathilde vilde Str. 106. Fick S. 20, 139. Titelkobber til Auktionskataloget over Au- udgive for at vise Rigtigheden af den anvendte strenge Methode. gustins Bogsamling. 10. FREDERIK VI. SOM KRONPRINS 19. CHRISTIAN BASTHOLM (1740—1819) Crayon-Manér. Juel del.1782. Clemens sc. Dr. theologiæ og Kgl. Konfessionarius, gejstlig Taler, For Str. 858. Fick S. 20, 135. fatter. I. Juel Pinx. Hafn. 1782. I. F. Clemens Sculps. Str. 179. Fick S. 19, 30. 11. SAMME BLAD (rødt Tryk) 20. JOHAN JUST v o n BERGER (1723—1791) 12. FREDERIK VI. SOM KRONPRINS Etatsraad, Livmedikus, Frederik VFs Opdrager. Als pinx. I.Juel pinx. I. F. Clemens Sculps. Paris 1776. Clemes Sculps. Str. 859. Fick S. 20, 137. Ikke hos Strunk. Fick S. 7, 34 (hvor Bergers Fornavn er betegnet med S alene). 13. DRONNING MARIE SOPHIE FREDERIKKE 21. SAMME I.Juel pinx. 1800. I. F. Clemens Sculps. Tredie Tilstand. Før Skriften. Efter Juels Maleri. Str. 913. Fick S. 39, 219. Str. 207. Fick S. 19, 129. 14. CHR. VIII. SOM PRINS CHRISTIAN FREDERIK 22. ANDREAS PETER BERNSTORFF (1735—1797) Hornemann pinx. I. F. Clemens Sculps. 1811. Greve, Geheimeraad, Minister for Udlandet, Præsident i det Str. 948 b. Fick S. 41, 237. tyske Kancelli. I.Juel pinx. I. F. Clemens Sculps. Str. 216. Fick S. 37, 183. 15. CAROLINE AMALIE SOM PRINSESSE /. C. Groger pinx. I. F. Clemens sculps. 1818. 23. SAMME (mindre) Str. 994. Fick S. 43, 241. /. Juel pinx. I. F. Clemens Sculps. Str. 217 a. Fick S. 37, 184. Titelkobber til Eggers’ Denkwürdigkeiten von A. P. Bernstorff. Kopenhagen 1800. 16. FREDERIK DEN STORE AF PRØJSEN (1712—1786) 24. CHARLOTTE DOROTHEA BIEHL (1731—1788) Lithografi. Clemens del. Forfatterinde. Crayon-Manér. Müller pinx. Clemens sculps. Fick S. 44, 248. Tegnet af Clemens efter Cunninghams Pastel-Portræt. Str. 234. Ikke hos Fick. — 22 — - 23 - 25. OTTO v o n BLOME (1735—1803) 33. JOHAN FREDERIK CLEMENS (1749—1831) Geheimeraad, Kammerherre, dansk Gesandt i Paris. Roslin C. W. Eckersberg pinx. 1824. I. F. Clemens sculps. Pinx. Paris 1775. F. Clemens Sculps. Efter Biomes Ønske Str. 585 a. Fick S. 44, 250. uden Underskrift. Str. 288. Fick S. 7, 33. 34. CHRISTIAN COLBJØRNSON (1749—1814) Geheimekonferensraad, Justitiarius i Højesteret. Crayon- 26. CHARLES BONNET (1720—1793) Manér. /. Juel pinx. I. F. Clemens sculps. Berømt schweitzisk Naturforsker og Filosof. Juel del 1779. Str. 596. Ikke hos Fick. Clemens Sculps. 35. FREDERIK de CONINCK (1740—1811) Fick S. 14, 117. Etatsraad, Grosserer. Arlod pinx. Clemens sc. 27. SAMME Str. 618. Ikke hos Fick. En Médaillon. I. F. Clemens del. & sculps. 1778. 36. MARIE de CONINCK, fø dt JONCOURT (1747—1821) Fick S. 11, 52. Bestemt til Oktavudgaven af Bonnets Værker. Gift med foregaaende. Hornemann pinx. Clemens sc. 28. SAMME Str. 619. Ikke hos Fick. Peint par /. Juel Peintre danois en 1777. Gravé par I. F. 37. JOHANNE SOPHIE de CONINCK, fø dt WLEUGEL Clemens, Graveur danois, à Genève en 1778. (1770—1805) Fick S. 11, 51. Crayon-Manér. Hornemann pinx. Clemens & Seen sculps. 29. NAPOLEON BONAPARTE Str. 620. Ikke hos Fick. de Lera del. Clemens sc. 38. CARL AUGUST DAMKJÆR SOM BARN (1778—1813) Ikke hos Fick. Præst. Peint d9 après nature par I. Juel 1783. Clemens direct. Str. 649. Fick S. 19, 133. 30. ANNA MARGRETHE BÜLOW, fø d t BOLTEN Gift med C. S. Biilow, Stiftamtmand over Sjælland (T 1830). 39. JENS DAMKJÆR (1705—1792) Juel pinx. Clemens sc. Bonde. Jens Juel del. Clemens sculps. Str. 497. Ikke hos Fick. Str. 650. Fick S. 19, 134. 31. JOHAN BÜLOW (1751 — 1828) 40. HANS EGEDE (1686—1759) Til Sanderumgaard, Geheimekonferensraad, Hofmarskal hos E. Poulsen opfunden og tegnet. Kiøbenh. 1780. Clemens Kronprins Frederik (VI), Clemens’ Ven. Før Skriften. Sculps. Str. 507. Fick S. 40, 232. Ikke hos Str. Ikke hos Fick. Krohn 789. 41. POVL EGEDE (1708-1789) 32. HEINRICH CALLISEN (1740—1824) Præst ved Vartou. Juel del. 1787. Clemens Sculps. Chirurg, Konferensraad. Clemens fecit. Efter egen Tegning. Str. 720. Fick S. 24, 174—177. Titelkobber til Povl Egedes „Efterret Str. 521. Fick S. 11, 54. ninger fra Grønland“, hvortil Clemens stak endnu tre Blade. - 24 - 25 — 50. LUDVIG HOLBERG (1684-1754) 42. FYRST CARL EGON v o n FÜRSTENBERG (1729—1787) Stukket efter Sorøiske Academies Malene af I. F. Clemens. S. Zobel pinx. I. F.Clemens sculps. Str. 1191. Titelkobber til Rahbeks Udgave af Peder Paars (1798), Fick S. 20, 136. udført efter Roslins Original, der gik tabt ved Sorø Akademis Brand i 1813. 43. JOHANNES EWALD (1743—1781) 51. HOLBERGS KISTE I SORØ KLOSTERKIRKE Clemens del. & Sculps. Restauratori Gustus Liberalis udi Marmor forfærdiget af Str. 760 a. Fick S. 15, 118—124. Titelkobber til den første Udgave af 1. Wiedewelt. Ewalds samlede Skrifter. Str. 1210. Fick S. 20, 141. 44. JOHANN VON EWALD (1744— 1813) 52. JENS JUEL (1745—1801) Generalløjtnant, oprettede det første Jægerkorps i Danmark. Maler, Professor ved Kunstakademiet. Crayon-Manér. /. L. Hansen del. I. F. Clemens sculps. Str. 1388. Fick S. 40, 229. Tegnet af Juel selv og stukket af Clemens Str. 762 b. Ikke hos Fick. For at skjule, at Ewald havde mistet det 1801. Sjelden. venstre Øje har Kunstneren holdt den ene Side af Ansigtet i Skygge. 53. UBEKENDT MAND 45. RASMUS GARBOE (1699—1784) Løjtnant Lange eller Buhi. Consistorialraad. Crayon-Manér. Charlotte Sophie Miiller Ikke hos Fick. del. Clemens Sculps. 54. ARNE MAGNUSSEN (1663—1730) Str. 863. Fick S. 19, 128. Professor, Stifter af den arnemagnæanske Samling i Univer 46. ADAM GOTTLOB GJELSTRUP (1753—1830) sitetsbiblioteket. I. Wiedewelt inv. I. F. Clemens Sculps. Skuespiller, Landskabsmaler. Crayon-Manér. Rødt Tryk. Str. 1773. Ikke hos Fick. Vignet til den ved den Arnemagnæanske Lorentzen pinx. Clemens sculps. Commission besørgede Udgave af Sagaerne. Str. 888. Ikke hos Fick. Hører til Schwartz’ Lommebog for Skue- 55. OVE MALLING (1747—1829) spilyndere. Aargangen 1785. Geheime-Statsminister, Forfatter („Store og gode Handlinger 47. OVE HØEGH GULDBERG (1731—1808) af Danske, Norske og Holstenere“). C. Stub pinx. 1. F. Geheimeraad, Statsminister. J.Juel pinx. /. F. Clemens Sculps. Clemens sculps. 1810. 1782. Str. 1782. Fick S. 41, 236. Str. 944. Fick S. 19, 132. 56. JOHANNES MANDELBERG (1731—1786) 48. THOMASINE GYLLEMBOURG (1773—1756) Maler, Professor ved Akademiet. P. Als pinx. Hafniae 1773. I. F. Clemens sculps. Før Skriften. Sort Kunst. Str. 1786. Fick S. 5, 29. Str. 966 a. Ikke hos Fick. 57. JOACHIM GODSKE MOLTKE (1746-1818) 49. HENRIK HJELMSTJERNE (1715-1780) Til Bregentved, Greve, Geheimeraad, Overkammerherre, Geheimeraad, Justitiarius i Højesteret. Juel Pinx. Clemens Statsminister. I. Juel pinx. 1796. 1816. Sculps. 1782. Str. 1877. Fick S. 42, 240. Str. 1154. Fick S. 19, 132. - 27 - 26 58. FREDERIK ADAM MÜLLER (1725—1795) 66. ANDREAS SCHYTTE (1726-1777) Conferensraad, Stempelpapir-Forvalter. Samlede det vigtige Justitsraad, Professor ved Sorø Akademi. T. Petersen pinx. „Pinacotheca Dano-Norvegia“, der nu findes i det kongelige Clemens sc. Bibliotek. Crayon-Manér. amicitiæ causa. I. Wiedewelt marm. Str. 2631. Ikke hos Fick. exe. et I. F. Clemens ære inc. Str. 1914. Fick S. 37, 182. 67. HENRIK STEFFENS (1773—1845) 4 Malet af Lorentzen. Stukket under Opsigt af Clemens. 59. OLE HIERONYMUS MYNSTER (1772—1818) Str. 2764. Ikke hos Fick. Prof. med., Overmedicus ved Frederiks Hospital. Før Skriften. Str. 1952. Ikke hos Fick. Efter Hornemanns Maleri. 68. BERTEL THORVALDSEN (1770—1844) 60. GEORG NIELSEN (1710—1797) C. W. Eckersberg pinx. 1820. I. F. Clemens sculps. Konferensraad, Kgl. Haandbibliotekar, Chatolkasserer. Ak- Str. 2929. Fick S. 43, 242. vatinta. I. Wiedewelt inv. et Marmor fec. I. F. Clemens aquat. Str. 2018. Ikke hos Fick. 69. ABRAHAM TREMBLEY (1700—1784) 61. CARSTEN NIEBUHR (1733—1815) Schweitzisk Naturforsker. Clemens del. & Sculps 1778. Bekendt for sin Rejse til Arabien, Landsskriver i Ditmar Fick S. 11, 53. sken, Etatsraad. Brun del. I. F. Clemens Sc. 70. JOHAN HERMAN WESSEL (1742—1785) Str. 2003. Ikke hos Fick. Hører til Niebuhrs „Reisebeschreibung nach Arabien und anderen umliegende Ländern“. Juel del. 1784. Clemens sculps. Str 3211 a. Fick S. 20, 155. Titelkobber til den første samlede Ud 62. DANIEL RANTZAU (1529—1569) gave af Wessels Digte. I. M. pinx. 1822. I. F. Clemens Sculps. Str. 2247. Ikke hos Fick. 71. SAMME 63. HANS WILHELM RIBER (1760—1796) Formindsket Gentagelse af foregaaende. Juel del. Clemens sc. Digter, Lærer ved Seminariet Blaagaard. Clemens Sc. Str. 3217. Fick S. 20, 155. Til den Seidelinske Udgave af Wessels Str. 2370. Ikke hos Fick. Digte. 64. BØRGE RIISBRIIGH (1731—1809) 72. JOHAN FRIEDRICH WOHLERT ( —1779) Etatsraad, Professor ved Universitetet. I.Juel pinx. I. F. Frederik V’s Livlæge, Professor ved det chirurgiske Aka Clemens Sculs. 1798. demi, Justitsraad. Als delin. Aeri incidi curauit. A. Køle pinx. Str. 2377. Fick S. 37, 192. Clemens Sculps. 65. MARCUS GERHARD LONDEMANN ROSENCRONE Str. 3313. Fick S. 8, 35. (1738—1811) Greve, Geheimekonferensraad. Crayon-Manér. 1. Juel pinx„ 73. JENS WULDEM (1749—1813) /. F. Clemens sculps. 1812. Factor i det asiatiske Kompagnis Tjeneste. Crayon-Manér. Str. 2431. Fick S. 42, 238. Titelkobber til Engelstofts „Marcus Ger Propsthayn pinx. Clemens sc. hard Greve af Rosencrones Minde“. København 1812. Str. 3342. Ikke hos Fick. - 28 - - 29 - BLANDEDE. 108. LE SORT DES ARTISTES Abildgaard pinx. Clemens sculps 1786. 74—87. SANDERUMGAARD Fick S. 16, 125. Krohn 1678. Titelblad og tretten Blade med Udsigter fra Haven. For lagt af Wahl 1824. 109—117. KJØBENHAVNS SKILDERI Fick S. 39, 194-218. Krohn 806. Ni Blade. Jonas fecit. (Jonas hed en berømt Taskenspiller, som opholdt sig i København.) 88—101. SANDERUMGAARD Fick S. 39, 220—228. Krohn 1682, 1683, 1684, 1685, 1686, 1687, Titelblad og tolv Blade med Udsigter fra Haven. Kolo 1688, 1689 og 1690. Efter Abildgaards Tegninger. rerede. Underskrift: Ejeren Hans Excellence Herr Ge- 118. HÆDERSMINDE FOR 2 den APRIL 1801 heimeraad J . . . Biilow. J. d. C. p. Fick S. 39, 194-218. Krohn 801. Fick S. 40, 230. 102. MAND MED KANDE 119. EWALDS MINDE Cramer Pinxit & Invenit. Clemens Sculpsit. Efter Juels Tegning. Fick S. 4 f. S. 20. 140. Krohn 790. 103. BRILLESÆLGEREN 120—125. NIEBUHRS REISE I ARABIEN Cramer pinxit. Clemens sc. Seks Blade. Baurenfeind del. I. F. Clemens sculp. Fick S. 8, 36—42. Krohn 781. Her nævnes syv. Det syvende er Fick S. 4 e. Niebuhrs Portræt, Nr. 61 i denne Fortegnelse. 104. MUSICERENDE BØRN 126. TEMPLUM FORTUNÆ Tusch lav. Clemens. Akvatinta. Akvatinta. Abildgaard pinx 1785. Clemens Sculps 1798. Fick S. 8. Fick S. 38, 193. (Her staar forkert 1795.) Krohn 1822. Maleriet (paa en Kakkelovnsskærm) er nu paa Frederiksborg. 105. AMOR TRIUMPHANS 127. RICHELIEU OG RHODAMANTUS Mandelberg Inv. Clemens Sculps. Akvatinta. Før Skriften. Fick S. 4 a. Fick S. 43, 244. Efter Abildgaards Tegning. 106. MARIA MED BARNET 128. BADENDE KVINDER I EN SKOV Paraval Pinx. Pictor Regius. l.F. Clemens Sculps. Paris 1777. Malet af I. Juel. Landskabet stukket af F. Bradt og Fi Fick S. 7, 31. gurerne af Clemens. Ikke hos Fick. 107. TOBIAS, SOM I PESTENS TID LADER DE DØDE 129—155. KOBBERNE TIL PEDER PAARS BEGRAVE Syvogtyve Blade. J. W. invenit. I. F. Clemens Sculp. P. Bourdon inv. I. F. Clemens sculps. Paris 1777. Fick S. 5, 1—28. (Her altsaa 28.) Titelblad efter Peder Als. Fick S. 7, 32. Krohn 778. — 30 — - 31 156—171. KOBBERNE TIL NIELS KLIM 187. GENERAL MONTGOMERYS DØD Seksten Blade. Juel del.Clemens sculps og Abildgaard pinx. Painted by John Trumbull Esqr. Engraved by I. F. Clemens. Clemens sculps. Fick S. 35, 181. Fick S. 20, 156-171. Krohn 795, 796, 797, 798 og 799. 188. FORKLARING TIL MONTGOMERYS DØD 172—179. ILLUSTRAT. TIL HOLBERGS KOMEDIER Ikke hos Fick. Krohn 802. Otte Blade. Tre af disse: C. A. Lorenzen Clemens sculps. 189. FREDERIK DEN ANDENS REVUE Ikke hos Fick. Cunningham peintre du Roi. M. de la R. A. Clemens Sculp. 180. SOKRATES Fick S. 24, 178. N. Abildgaard Pinx. I. Clemens F. Sculps. 190. FREDERIK DEN FEMTES K'XPEL I ROSKILDE Fick S. 23, 172. Opfundet og i Marmor udført af I. Wiedeivelt. Stukket af 181. OSSIAN I. F. Clemens 1783. N.Abildgaard pinx. I. F. Clemens sculps 1787. Fick S. 20, 142. Fick S. 24, 173. 191. SLAGET PAA RHEDEN 182. ENGLÆNDERNES SIDSTE DAAD I KJØBENHAVN C. A. Lorentzen pinx. I. F. Clemens sculps. Fick S. 40, 231. 1807 som en særlig Triumf for G am bier, C a th cart, P o ph a m etc . 192. FØLGEBLAD TIL KOBBERET SLAGET PAA RHEDEN Efter Eckersbergs Tegning. Koloreret. Krohn 805. Fick S. 41, 283. Krohn 1883. 193—195. TRE VIGNETTER 183. SAMME (ukoloreret) Fick S. 41, 233. 196. TEMPLUM FORTUNÆ Abildgaard inv. Clemens sculps. 184. JESUS I GETHSEMANE Fick S. 15, 118-124. Krohn 783. Til Ewalds samtlige Skrifter. 1780. C. W. Eckersberg pinx 1822. I. F. Clemens del et Sculps. Fick S. 43, 243. 197-201. FEM KOBBERE TIL JOHANNES EWALDS VÆR KER. ADAM OG EVA. 185. HOMER Abildgaard inv. Clemens sculps. N. Abildgaard pinx. I. F. Clemens Sculps 1813. Fick S. 15, 118—124. Krohn 784, 785, 786, 787 og 788. Til Ewalds Fick S. 42, 239. samlede Skrifter. 1780. 186. LODTRÆKNINGEN AF DEN ATHENIENSISKE 202. TO HØNS UNGDOM Abildgaard inv. Clemens Sculps. Péron inv. 1827. I. F. Clemens del & sculps. Ikke hos Fick. Krohn 794. Titelvignet til „Samleren“, et Ugeskrift, Fick S. 45, 251. som G u n n e r u s begyndte at udgive 1787. — 32 - - 33 - 221. ILLUSTRATION TIL ET SHAKESPEARESK STYKKE 203-205. TRE TITELKOBBERE Clemens fc. (med Blyant). Til A ugust H e n n in g s „Pilosophische Versuche“, Ikke hos Fick. gaard inv. Clemens Scul., og H enrici C allisens „Prin cipia Systematis Chirurgiae Hodiernae“. 222. RUINER OVER EN FLOD Ikke hos Fick. Krohn 782. Ikke hos Fick. 206. MENNESKEHEDENS ALDRE 223. MEDUSA Lucas Jordani inven. Clemens sc. Ikke hos Fick. Ikke hos Fick. 224. ADAM OG EVA I DEN NY MODERNE VERDEN 207. MUSIKEN TIL BALLETTEN LAGERTHA Koloreret. Eckersberg og Clemens. Chipart p. Clemens s. Ikke hos Fick. Ikke hos Fick. Krohn 804. VÆRKER, 208. FÆLLES GLÆDE. I. A. inv. C. Sc. ILLUSTREREDE AF CLEMENS. Ikke hos Fick. 225. FORTIENTE MÆNDS LEVNETS BESKRIVELSE, FOR 209. FÆLLES MOERSKAB.. II. FATTEDE AF PEDER TOPP WANDAL A. inv. C. Sc. Mindesmærkerne paa Jægerspris. Clemens Ikke hos Fick. sculps. Med Titelkobberet Juliane Høj: Clemens del. & Sculps. Fick Side 13, 55—116. Krohn 792 og 793. 2io—216. EN FALDEN PIGES HISTORIE Syv Blade. Et koloreret. C. W. Eckersberg inv. I. F. Cle 226. SAMLING AF ÆGYPTISKE OG ROMERSKE OLD mens sculps. SAGER Udgivet ved Johannes Wiedewelt. I. Deel. 217. DEN RÆDSOMSTE NAT Fick S. 20, 144-154. Akvatinta. Koloreret. Beskaaret. Efter Lorentzens Maleri. Fick S. 41, 234. ______227. POUL EGEDES EFTERRETNINGER OM GRØN LAND, UDDRAGEN AF EN DAGBOG 218. NAPOLEON PAA SKIBET Titelkobber: Poul Egede. Juel del. 1787. Clemens Sculp. To Illustrationer. Ikke hos Fick. Fick S. 24, 174-177. 219. FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB (koloreret) Ikke hos Fick. Krohn 1823. 228. C. NIEBUHRS REISEBESCHREIBUNG NACH ARA BIEN UND ANDERN UMLIEGENDEN LÄNDERN 220. BESKRIVELSE AF KATTEGAT 2. Bind. Titelkobber: I. W. inv. I. F. Clemens Sculps. Ikke hos Fick. Krohn 803. Titelkobber til „Anvisning for de Sej Mange Illustrationer. Krohn 781. lende i Kattegattet“ af P. Løwenørn. — 35 - - 34 - EETER TEGNING AF CLEMENS. MADAM CLEMENS. 229. ALEXANDER TRIPPEL (1747—1793) STIK. Billedhugger fra Schaffhausen. Elev af Wiedewelt i Kø 238. J. F. CLEMENS benhavn. Clemens del. Paris 1775. Schulze Sculps. Sortkunst. Efter Juels Maleri. Udarbejdet under Ophol Str. 3069. Fick S. 7, hvor det ser ud, som om det var Schreyer, der stak Trippels Portræt. det i Berlin. Str. 584. Fick S. 28 e. CLEMENS LITHOGRAFIER. 239. CHARLOTTE AMALIE ROSE, fø d t BØTGER (1738—1793) 230. ADAM ØHLENSCHLÅGER (1779—1850) Skuespillerinde. Eriksen pinx. Mad. Clemens Sculps. Malet af C. W. Eckersberg. 1822. Tegnet paa Sten af I. F. Str. 2395. Fick S. 28. Gammelt Tryk. Hører til Schwartz’ Lom Clemens. mebog for Skuespilyndere. 1785. Beskaaret. Str. 2060. Fick S. 44, 249. 240. JOHANNE CATHARINE ROSING, fø dt OLSEN 231. DEN MUHAMEDANSKE RELIGION (1756—1853) 232. DEN KRISTELIGE RELIGION Skuespillerinde. Mad. Clemens del & Sc. Str. 2437 a. Fick S. 28 h. Hører til Schwartz’ Lommebog for Skue 233. DEN KRISTELIGE RELIGION spilyndere. 1785. 231—233. Abildgaard pinx. Tegnet af I. F. Clemens. 241. JOHAN HERMAN WESSEL (1742—1785) Fick S. 44, 245, 246, 247. Juel del. Madme Clemens Sculps. Efter samme Tegning, 234. RICHELIEU FOR RHODAMANTUS som Clemens benyttede. Abildgaard inv. Clemens lith. Str. 3219. Fick S. 28 k. Hører til Schwartz’ Lommebog for Skue spilyndere. 1785. Fick 43, 244. 242. CHRISTOPHER ØRSTED (1721—1787) 235. MEDUSA OG ØRESUND Skuespiller. Mad. Clemens d. et Sc. Str. 3384. Fick S. 28 g. Hører til Schwartz’ Lommebog for Skue ZINK-RADERINGER. spilyndere. 1785. 236. LANDSKAB 243. FREDERIK SCHWARTZ (1753—1838) Til Digte af A. Oehlenschlager. Efterladt Studie, raderet i Skuespiller, Instruktør. Juel pinx. Madme Clemens Sculps. Zink af Lund. Str. 2621 b. Fick S. 28 f. Ikke hos Fick. 244. UNG PIGE MED EN KURV 237. LANDSKAB / I (uel) 1779. Mdm C ...... (lemens) Sc. Clemens. Fick S. 28 1. Ikke hos Fick. - 36 — - 37 - 245. TI PROFILPORTRÆTTER 252—254. TRE BLADE TIL POUL EGEDES EFTERRET Fra Venstre til Højre: ENEVOLD BRANDT, STRUENSEE, NINGER OM GRØNLAND CAROLINE MATHILDE, JULIANE MARIE, ARVE Fick 24, 174—177. PRINS FREDERIK, CHRISTIAN VII, MADAM CLE- MENS, CLEMENS, JENS JUEL, ABILDGAARD. Rade 255. TRE PORTUGISERE, TO DAMER OG EN HERRE ring af A. P. M a d s e n efter en Tegning af Madam Clemens. Til et Værk om Portugal, som en Lord Gordon udgav. Fick nævner ikke dette Blad. Fick 34, 180. 256—261. FORSKELLIGE FARTØJER FORUDEN DE HER UDSTILLEDE, KENDES 262. FREDERIK VI. Tegnet og stukket af Clemens efter Plotz’ Fysonotrace-Teg FØLGENDE BLADE AF CLEMENS: ning 1809. 246. BERØMMELSENS GENIUS 263. DET DANSKE VAABEN MED VILDMÆNDENE SOM Efter Mandelbergs Tegning. SKJOLDHOLDERE Fick 4 b. C. /. Vignet til Bonnets „Oeuvres d’Hist, Natur, et de Philos“. 247. SIDDENDE BACCHUS Ikke hos Fick. Krohn 791. Efter et Kobber af P. Chenu efter Pierres Maleri. Fick 4 c. 264. FORKLARINGSBLAD TIL FREDERIK DEN ANDENS REVUE. 248. TO BØRN, DER LEGE MED EN DUE Ikke hos Fick. Krohn 809. Meget sjældent. Efter et Stik af /. Daullé efter van Dycks Maleri. 265. EN BJERGEGN 249. EN BUSTE Krohn 807. Formodentlig efter en Antik. Crayon-Manér. Clemens Sculps. å Paris 1775. 266. EN HYRDE Fick 7, 30. Bradt del. Clemens sc. 250. FREDERIK VI. SOM BARN LEGER MED SIN KAM 267. MINOTAURUS’ FØDSEL MERAT Raderet efter Abildgaards Tegning. Fick 8, 49-50. Krohn 779, Nr. 2. Fick 28 m som raderet af Madam Clemens. 251. SERGEL HUGGER MINERVAS STATUE 268.. PROFILPORTRÆT AF EN DAME Efter Abildgaards Tegning. Som et Basrelief en Medaillon. Paa Væggen Abildgaards Portræt. 269—275. SYV FORSKELLIGE KARAKTERHOVEDER Fick 17, 126. Krohn 810. Krohn 71—77. - 38 - - 39 — 276. SATAN STRIDES MED ENGELEN MICHAEL OM MOSES LIG Abildgaard p. 277. JOHAN DAVID CLEMENS Død 1783. Klædehandler. Clemens Fader. /. F. Clemens del. Str. 582. Ikke hos Fick. 278. JENS JUEL (1745 — 1801) Str. 1387 b. Meget sjældent. — 40 - M i i ■ ' ' ■ ■ 'v , < ' ■- . ■ . fi K rï: ¿ O - O - — • V A /* '. ï < m m . ■\ 'fv •" - o* X A- f '-.;n - - > • ■ ». --s ./Vf • » ■• A .-•» ■ • ; •- >■ ,..■* ,;v - v , . . : ' - ,v-;' ’ * ; . /' sr ;' \ f'i • ^-.V? i ^ ^ £ ; •, M î .. • . k . .' <} } à;