Dem Der Ikke Magter Kunsten

209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 16

UDSTILLINGSFORMER- OG TYPER ● NORDISK MUSEOLOGI 2009 ● 2, S.16-28

Dem der ikke magter kunsten

Konflikter omkring kunstoplevelsen ved de første offentlige kunstudstillinger i Danmark

PETER STORM HANSEN*

Title: Those who cannot deal with art. Abstract: The exhibitions held by The Royal Danish Academy of Fine Arts in the latter half of the eighteenth century laid the basis for the subsequent practice of public art exhibitions in Denmark. The lack of a general background for this new activity, in the form of a broadly accepted framework of understanding, involved a sense of openness that proved attractive for people of very different kinds. This article shows how the artists of that time attempted to manage the public con- ditions and context for art by promoting one particular art experience, and limit others. This practice was especially aimed at excluding the lower classes, whose understanding of art was considered incompatible with that of the artists. Key words: Art exhibition, The Royal Danish Academy of Fine Arts, 1750- 1800, audience, spectator, beholder, power relations.

Der synes at være en tilbøjelighed til, at et tilsnigelse, eftersom etableringen af den of- samfunds indretning med tiden opnår et skær fentlige kunstudstilling, i begrebets moderne af selvfølgelighed. Det lægger sig fast, bliver en forstand, var et langstrakt forløb. Når jeg ka- del af udsynet; man vænner sig til dets logik rakteriserer forholdet således, er det fordi, at og tænker ikke nærmere over den – sådan er Akademiets udstillinger lancerede en ramme det nu engang. Men tingenes tilstand er sjæl- omkring kunsten med en principiel tilgænge- dent så selvfølgelig. De er ofte et resultat af en lighed, der var banebrydende i spørgsmålet proces, hvor sociale spændinger gradvist bliver om den danske kunstudstilling. Akademiets rettet til og fikseret i et særligt mønster. Øn- tidlige kunstudstillinger skabte noget nyt. sker man indsigt i samfundets forhold er det Denne aktivitet var del af en større sam- nyttigt at vende sig mod deres udgangspunkt. fundsomvæltning, hvor der fandtes støtte- og Det kgl. danske Kunstakademis udstillinger modstandspunkter til de kunstneriske bestræ- i sidste halvdel af det 18. årh. er de første of- belser, og udstillingen blev med tiden et vig- fentlige kunstudstillinger i Danmark. Et så tigt element i den fremspirende sociale orden, skråsikkert prædikat er naturligvis noget af en der fik navnet: det moderne. 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 17

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

Der er tale om etableringen af en ny social dens saloner fortæller om tætpakkede lokaler 17 form og derfor også om en praksis, der endnu og stor spredning i social status.2 Kunstudstil- ikke besad de konventioner og faste forstå- lingerne var et nyt, ubestemt rum, der kunne elser, som man i dag naturligt tillægger den. drejes alt efter smag og behag. Denne åbenhed De tidligste kunstudstillinger befandt sig i et medførte et bredt, folkeligt tilløb. uafklaret spændingsfelt, omgivet af uforeneli- Den omfangsrige interesse havde en tvety- ge interesser. For tidens kunstnere nødvendig- dig karakter for periodens kunstnere. På den gjorde situationen en afklaring, og de forsøgte ene side kunne den store opmærksomhed fun- at fastlægge praksissen i henhold til deres fore- gere som bevis på Akademiets samfundsrele- stillinger om den rette kunstoplevelse. Artik- vans, hvilket styrkede påstanden om dets be- len vil fokusere på denne aktivitet og på dens rettigelse. Et vigtigt formål med udstillingen konsekvenser for det offentlige kunstforhold. var at demonstrere Kunstakademiets fortrin Beskrivelser af det 18. århundredes samfunds- og derved øge respekten for tidens kunstnere. omvæltning har sædvanligvis koncentreret sig På den anden side var den store, forskelligarte- om konflikten mellem adel- og borgerstand. de folkemængde en urovækkende størrelse. Jeg vil rette fokus mod den nye ordens betyd- Man havde lukket et utilregneligt, ukontrolla- ning for det flertal af befolkningen, der be- belt element ind i Akademiet og derved risike- fandt sig i randområdet af den finkulturelle ret udfald mod de sanktionerede forståelser. kamp: de lavere sociale lag. Akademikunstnerne var oprindeligt meget skeptiske, for ikke at sige modvillige, over for tanken om, at lade deres værker udstille of- AKADEMIETS KUNSTUDSTILLINGER fentligt. Udstillingstraditionen blev grundlagt Det brede publikum ved Det franske Kunstakademi. Dets etable- Det danske Kunstakademis tre saloner i sidste ring skyldtes dog ikke de tidlige franske aka- halvdel af det 18. århundrede, år 1769, 1778 demikere, der generelt var meget negative over og 1794, var genstand for enorm interesse. På for initiativet, men derimod primært krav fra baggrund af entréindtægten har man vurderet, øvre myndigheder. De franske kunstudstil- at Akademiets tredje salon år 1794 tiltrak om- linger udvikledes i løbet af det 18. århundrede kring 25.000 besøgende.1 Efter nutidige stan- fra arrangementer i forbindelse med hofsam- darder er dette tal ualmindeligt stort, og i for- fundets festligheder til egentlige offentlige hold til Københavns daværende befolknings- kunstudstillinger. Det nye scenarium havde størrelse, der endnu var under 100.000, viden række fordele; det gav Kunstakademiet ner det om en ekstrem interesse. Trods at tallet mulighed for at markere dets synspunkter, de- sandsynligvis dækker over en del gengangere, monstrere dets sociale position, men det skab- var der tale om et kæmpe tilløbsstykke, hvor te også en række problemer, bl.a. omkring det et meget bredt udsnit af byens befolkning del- rette forhold til kunsten; hvad som måtte si- tog. Den danske situation er langt fra enestå- ges, og hvem som måtte tale. En fremspirende ende, men afspejler et alment europæisk møn- kunstkritik skabte et anspændt forhold mel- ster. Således tiltrak de akademiske kunstudstil- lem Akademiet og dets publikum. Således tru- linger i bl.a. Paris og London store folke- ede kunstnerne til tider med at boykotte salo- mængder. De overleverede beretninger fra ti- nen, hvis ikke tilskuernes kritik forstum- 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 18

PETER STORM HANSEN

18 mede.3 Kunstens indtræden i det offentlige desuden nogle ganske få offentlige skulpturer. rum medførte en mangel på kontrol, hvilket Derudover kunne man, hvis ens omstændig- akademikerne oplevede som yderst problema- heder tillod det, erhverve sig visse reproduk- tisk. De følte stort ubehag ved at se deres vær- tioner, dvs. stik af kunstværker. Denne om- ker udsat for folkets bedømmelse, dvs. for den gang med billedkunst foregik efter alt at døm- “forkerte” anskuelse, som størstedelen af de me under særdeles afslappede former. Der er besøgende anlagde i omgangen med kunsten. desværre ikke mange undersøgelser af denne Akademiets etablering var i høj grad resultatet aktivitet, men det må anses for sandsynligt, at af kunstneriske bestræbelser på at øge kun- salg af billeder var en del af den almindelige stens anseelse. Den historiske mangel på sta- markedshandel, dvs. fandt sted ved tidens tus, der endnu havde et vis greb i samfundet, kramboder, ligesom der er adskillige eksemp- plagede den selvforståelse, som kunstnerne ler på udenlands.4 havde opbygget siden renæssancen. Dette be- I spørgsmålet om fremvisninger af billed- tød, at de værnede ihærdigt om deres forestil- kunst og den dertil knyttede adfærd var al- linger og var særdeles fintmærkende i forhold menheden henvist til bl.a. kongelige festlighe- til anderledes forståelser. der og processioner, hvor der præsenteredes en mængde kunstfærdige, billedrige udsmyknin- Det folkelige kunstforhold ger. Denne aktivitet var en tilbagevendende Som sagt var Det danske Akademis udstilling- begivenhed i det 18. årh., omkranset af særlige er de første offentlige kunstudstillinger, og der traditioner, med kongeligt ansatte kunstnere var derfor ikke en fast, alment udbredt for- som flittige bidragsydere til udsmykningen. ventning omkring begivenheden. Den prædis- Eksempelvis fremstillede landets førende arki- ponerede indstilling, som nutidige kunstud- tekt C.F. Harsdorff i forbindelse med Chris- stillinger i reglen mødes med, var endnu ikke tian VII’s salving år 1767 en stor dekoration i etableret. Datidens forståelse af udstillingerne klassisk stil kaldet “Gratiernes Fontæne”. blev forberedt af andre sammenhænge. For Denne udsmykning blev opstillet på Christi- den københavnske menigmand var det meget ansborg Slotsplads, hvor den var centrum for småt med adgangen til det, vi i dag betegner en folkelig fest. Kongen udstrøede penge og som kunst. Langt størstedelen af byens be- bespiste mængden; der blev rettet an med folkning havde meget begrænsede økonomis- spidstegt okse, mens vinen sprang fra dekora- ke midler, minimal uddannelse og befandt sig tionens fontæner (jf. fig. 1).5 Folkets oplevelse i forhold, hvor de var stærkt afhængig af de af sanseligt overvældende udsmykninger i for- øvre klassers velvilje. København var en by bindelse med royale arrangementer var en be- præget af store sociale problemer. Trods en vis vidst strategi fra kongemagtens side. Som det forskellighed sondrede den københavnske forklares i et værk om ceremonielvidenskab fra overklasse sjældent mellem folk på samfundets år 1733 af den i samtiden meget læste saksiske nedre trin, men anvendte nedladende samle- hofmand Julius Bernhard von Rohr: betegnelser som pøblen, mængden og deslige. For denne gruppe var kunst en fjern, noget Menigmand, som er afhængig af sanserne og gør ringe nær ukendt størrelse. Der var mulighed for brug af fornuften, kan ikke ordentligt forestille, hvad lejlighedsvise indtryk af kirkemalerier og kongelig ophøjethed er, men gennem det, der møder 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 19

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

Ukendt kunstner: C.F. Harsdorffs dekoration “Gratiernes Fontæne”. Fejring af Christian VII’s salving på Christians- borg Slotsplads, 1767. Tegning. 26 × 59 cm. Det kongelige Bibliotek.

hans øjne og rør hans andre sanser, får han et klart be- jeg ville kategorisere som den folkelige forlys- greb om kongens ophøjethed, magt og myndighed.6 telseskultur. Denne aktivitet var knyttet til livet omkring byens markedspladser, parker og Kunstakademiet var som kongelig institution særlige forlystelsessteder både inde og ude for en hovedleverandør af udsmykninger til disse voldene. I denne kontekst var der en mangfol- arrangementer. Det bør bemærkes, at den dig brug af billeder, det være perspektivkasser, grundliggende stil i disse udsmykninger og i laterna magica, mekaniske statuer, folk der fo- salonernes kunstværker langt hen ad vejen var reviste plancher og malerier, og deslige. En identisk, dvs. baseret på samme klassiske meget populær forlystelse var vokskabinetter- formsprog. Den almindelige befolkning ople- ne, dvs. udstillinger af legemsstore figurer i vede derfor ikke en klar billedkunstnerisk voks. Desuden fremkom der i slutningen af overgang mellem den ene og den anden sam- det 18. århundrede såkaldte panoramaer, som menhæng, og det synes nærliggende at kon- var store billedudsmykninger anbragt på de kludere, at folk overførte en mængde erfaring- indre vægge af en rotunde.7 Disse opvisninger er fra de kongelige festligheder til Akademiets kredsede om det sanselige indtryk i forsøget udstillinger. på at underholde og more tilskuerne. Desuden var en række andre billedfremvis- Igen må det bemærkes, at der i disse sam- ninger tilgængelig for den brede del af be- menhænge er flere eksempler på, at man gjor- folkningen. Disse befandt sig inden for, hvad de brug af samme kulturelle reservoir, som 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 20

PETER STORM HANSEN

20 den akademiske kunst benyttede. Således be- STYRINGEN AF DET OFFENTLIGE KUNSTFOR- rettes der bl.a. om perspektivmaskiner, der HOLD viste Peterskirken i Rom, og vokskabinetter, der fortalte historien om Kleopatra og Marcus Adskillelsen Antonius.8 Tilskuerne fik formodentlig ikke Det folkelige perspektiv harmonerede dårligt nogen dybere indsigt i disse scenerier (det var med akademikernes forestilling om kunstens ikke formålet med forlystelsen), men de fik bestemmelse. Som akademisekretær Cornelius trods alt et vist kendskab til formen, og stillet Høyer år 1795 utilfreds meddelte dem: over for en kunstudstilling, havde de visse for- ventninger til oplevelsen. ... som ikke er uvidende om den alvorlige Plan, efter Det synes rimeligt, at denne forlystelseskul- hvilken dette Institut er anlagt, skulde det være Eder tur og andre visuelt tiltrækkende begivenheder fremmed, at de Skiønne Konster i vort nordlige Cli- gjorde sig gældende i forståelsen af Akademiets mat af mange endnu betragtes som en Tidsfordriv og kunstudstillinger. Folket medbragte et syn på blot sandselig Fornøjelse ....10 tingene, der var tillagt ved andre sammen- hænge. Som officeren og litteraten Werner Beklagelser af denne art var ikke forbeholdt Hans Frederik Abrahamson år 1793 skrev i en kunstnerne, men blev også leveret af en frem- kritik af Torkel Badens afhandling om Filostrat, voksende skare af selvbestaltede kunstkendere, som han mente ville være en gavnlig belæring: primært fra et stadig mere selvbevidst borger- skab. ... for de mange Hundrede der staae og gabe paa I tidens kunstdebat blev der gang på gang Konst-værker, som de gabe paa Optoget naar en druk- klaget over pøblens tilstedeværelse ved Akade- ken Kjerlig bringes paa Raadstuen, og siden gaae hen miets udstillinger; en praksis der saboterede de og ræsonnere over Konstnerens Arbejde netop som sande kunstelskeres forehavende. Denne frem- om saadant Vægteroptog.9 spirende stand af kunstkendere var på sin vis et støttepunkt for de akademiske bestræbelser, qua Den ovennævnte kultur var menigmands for- betragtningen af kunsten som et alvorligt og udsætning i tilgangen til Akademiets kunstud- ophøjet anliggende, men til tider også et mod- stillinger, hvilket var yderst problematisk i for- standspunkt, der udfordrede akademikernes hold til kunstnernes høje, ambitiøse forestil- kunstneriske autoritet. Kunstens placering i et linger om deres praksis. Kunstakademiets be- offentligt rum affødte en mængde diskursive stræbelse på at hæve dets anseelse blev ikke kampe omkring, hvad der var den rette ansku- gjort nemmere af, at klasselotteriet normalt else. I denne sammenhæng blev den sande havde til huse i de lokaler, hvor salonerne fandt kunstkender gerne fremstillet som modsætning- sted, og fem gange om året foretog trækninger en til den rå og uvidende pøbel. At tale med ved Charlottenborg under livlig deltagelse af en sand myndighed var i høj grad et spørgsmål om stor folkemængde. Fra år 1795 blev også tallot- at adskille sig fra den vulgære mængde. I kunst- teriets trækninger foretaget ved Charlotten- polemikerne gjaldt det derfor om at fremstille borg. Således kæmpede Akademiet mod en modparten som én, der tænkte og talte inden sammenblanding med den vulgære, folkelige for den folkelige logik, dvs. hvis forståelse ikke smag. hævede sig over den “simple” betragtning. 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 21

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

Den danske kunstner og akademiprofessor Øre ...”.11 Ifølge Hviid ser man i Abildgaards 21 Nicolai Abildgaard var jævnligt involveret i udtalelser kontrasten til den sande kunstforstå- disputer med tidens kunstkendere. Et eksem- else: “... Contrasten sees let imellem slige De- pel er den omfattende polemik med den lærde clamationer, og den fiine Kienderes specielle og kunstinteresserede provst Andreas Chris- Raisonnement ... ”, og Hviid anbringer ham tian Hviid; en polemik, der begyndte med blandt “... de hastige Hoveder, der ubesindigen Abildgaards negative vurdering af kobberstik- dømme om det, som de ikke forstaae ...”.12 keren Georg Haas. I denne meningsudveks- Abildgaard svarer igen ved at fremstille Hvi- ling opleves det, hvorledes man forsøger at id som værende fuldstændig ukyndig på om- udgrænse og diskvalificere modstanderen ved rådet, hvilket er “... aabenbart for alle Kiende- at gøre vedkommende til del af den folkelige re”, men “Det er heller ikke for disses Dom- forståelse. Abildgaard beskyldes bl.a. for at an- stoel han søger at fremstille sig selv og mig i vende ord: “... der bruges af den gemeene denne hans saa kaldte Revision; men for den Mand, og af dem, som intet om Konstsager hele store Mængde, som intet forstaaer af have hørt, seet eller læst”, dvs. anvende “Mæng- Konsten ...”.13 Hviid har ikke andel i den san- dens Sprog”, i modsætning til de gloser “... der de kunstforståelse, og Abildgaard understre- ... har faaet en hemmelig Magt over det fine ger, at diskussionen ikke foregår i kredsen af

Johan Frederik Clemens (1748-1831) efter forlæg af Nicolai Abildgaard (1743-1809): Le Sort des Artistes (Kunst- nernes lod), 1786. Kobberstik. 17,5 × 22,9 cm. Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst. 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 22

PETER STORM HANSEN

22 skjul at overhøre de forbipasserendes respons. En dag kritiserede en skomager Apelles’ frem- stilling af fodtøjet, hvilket maleren derfor kor- rigerede, men da skomageren opdagede ret- telsen og opmuntret af sin bedreviden begyndte at bebrejde andre dele af figuren, tråd- te Apelles frem og fastslog, at skomageren ikke skulle berøre ting, hans viden ikke dækkede, eller som det hedder i den mere almenkendte formulering: “Skomager bliv ved din læst”. Denne beretning er bl.a. illustreret i Joa- chim von Sandrarts berømte bogværk Teutsche Academie... fra år 1675, som både Akademiet Joachim von Sandrart (1606-1688): Sutor non ultra og Abildgaard selv var i besiddelse af (fig. 3).16 crepitam. Illustration i Joachim von Sandrarts Teutsche I Sandrarts illustration ser man en folkelig for- Academie der Edlen Bau-, Bild- und Mahlerey-Künste. samling, der på linie med Abildgaards værk Anden del, første bog (Nürnberg, 1675). Kobberstik. 11,5 × 16,0 cm. inkluderer bl.a. børn og dyr. Fortællingens underforståede budskab er, at bedømmelsen af kunst skal overlades til dem, der har den kunstkendere: “... thi for disse vilde det være rette kompetence, hvilket menigmand ikke unødvendigt, og mig uanstændigt at certere har. med Hr. Prof. Hviid, efter de Prøver, han har givet paa tyk Uvidenhed i alt hvad Konst-Sa- Christian August Lorentzen (1746-1828): Mester Ja- ger betreffer”.14 Hviid henregnes til den lavere kel-teater, antageligvis i Dyrehaven, ukendt årstal. anskuelse; en aktør der har forsynet sig med Tegning. Teatermuseet. store ord for: “... at narre dem, der intet forstaae”.15 Abildgaards foragt for den uvidende, usma- gelige kunstbetragtning kommer til udtryk flere steder. I værket Le Sort des Artistes (Kunst- nernes Lod) ses en forsamling af ukyndige, ubehøvlede skabninger, der harcelerer over et fremsat maleri, mens kunstneren græmmer sig bag værket (fig. 2). Man har tidligere påpeget forbindelsen til François Bouchers værk Male- riet hånes af Misundelsen, Dumheden og Fuld- skaben, der blev udbredt ved en radering af Jacques Philippe Le Bas. En anden nærliggen- de inspirationskilde synes at være Plinius den ældres anekdote om den antikke maler Apel- les, der udstillede sine værker på gaden for i 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 23

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

Abildgaards værk synes mærket af en af- livet i salonerne. Ved den anden salon år 1778 23 smag for tilgangen til kunst som folkelig ad- afviste man folk, som “... er uanstændig klædt, spredelse, hvor selv børnene kan deltage. Til- eller af en usømmelig Opførsel”, således at “... skuerne med deres gestikuleren og børnenes Konst-Elskere med desto større Roe og Fornø- fremskudte placering i forholdet, minder om yelse kan betragte det udsatte Arbeyde ...”, og de beskuere af et Mester Jakel-teater, som den ved den tredje salon år 1794 opkrævede man samtidige kunstner C.A. Lorentzen har skild- entré “For at forebygge alt for stærkt Tilløb af ret i en tegning (fig. 4). Igen ses det kropslige, den gemeene Pøbel ved Salonen ...”.19 For at sanselige engagement og børnene der holdes sikre ro og orden udkommanderedes en mili- op eller skubbes frem for at kunne tage del i tærvagt. oplevelsen. Et teatralsk forhold præget af fy- Denne tydelige udgrænsning synes paradok- sisk respons mellem scene og beskuer. Denne sal, eftersom man ofte påpegede kunstens po- indstilling i mødet med kunsten har Abild- tentiale i kultiveringen af folket. Bl.a. Abild- gaard opfattet som en hån mod værkerne. gaard var fortaler for kunstens gode virkning.20 Tidens kunstdebat udfoldede en diskurs, Dilemmaet synes at være en integreret del af der polariserede forholdet mellem den sande kunstudstillingens logik; ønsket om at inklude- kunstbetragter og samfundets nedre klasser. re gik hånd i hånd med bestræbelser på at eks- Desuden dannedes der i forbindelse med kun- kludere folket. Forestillingen om en bredt til- studstillingen en række konkrete praktikker, gængelig kunstoplevelse befandt sig i et spæn- hvis formål var at fremme den korrekte adfærd dingsforhold med andre forståelser, der fastslog og udgrænse den forkerte. at den ægte, korrekte kunstanskuelse var uden for menigmands rækkevidde, eftersom hans til- Udgrænsningen værelse var bundet til materielle, praktiske for- Akademiets forhold til salonernes publikum hold. At være indspundet i hverdagslivets mate- synes med tiden at ændre karakter. Kataloget rielle omstændigheder var en fundamental brist fra den første salon år 1769 erklærer frejdigt, i forhold til kunstbetragtningen. Som den ind- at: “... alle og eenhver være tilladt”, og der sy- flydelsesrige tyske kunstkritikker Johann Joa- nes at være en positiv forståelse af publikums chim Winckelmann skrev om muligheden for forhold til akademikernes initiativ; kataloget at føle det kunstskønne: der efterkommer “... den Begierlighed, som Publicum viser ...”; værkerne “... der for deres Dette forslag er dog, som dette udkast, ikke for unge Nysgierrighed udsettes ... ”.17 I kataloget fra folk, der kun lærer for at opnå det livsnødvendige den anden salon år 1778 har forholdet taget brød, og som ikke kan tænke ud over det, som de af en drejning. Bredden er blevet ofret for itale- sig selv forstår, men for dem, der har evnen, midlerne, sættelsen af en særlig kunstbetragter: “For da lejligheden og fritiden, og dette er i synderlighed nød- at vise det indsigtsfulde Publicum frugterne af vendigt. For betragtningen af kunstværker er, som Pli- denne Stiftelse ...”.18 nius siger, for frie mennesker, det vil sige dem, der Den ”gemene befolkning” var en problema- ikke er blevet fordømt til at dyrke en hård og ufrugt- tisk størrelse i kunstudstillingens logik. På den bar mark den hele dag.21 baggrund iværksattes en række tiltag, der havde til formål at udgrænse pøblens dominans af Den jævne mands begrænsede perspektiv; bin- 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 24

PETER STORM HANSEN

24 ding til kropsligt, mekanisk arbejde; sanselige, ke, anti-rokoko bevægelse. Som kunsthistori- nytteorienterede forhold til verden betød, at keren Michael Fried har demonstreret omtæn- han var ude af stand til at indgå i æstetiske op- kes betragteren i sidste halvdel af det 18. år- levelser, hvilket fordrede evnen til at abstrahe- hundrede. Med udgangspunkt i Diderots re, generalisere, indtræde i en højere, universel kunstkritik afdækkes et forhold, hvor den position og derved uddrage sandheden om gode kunstoplevelse er kendetegnet ved tilsku- kunsten. erens bratte stop og henfalden i en tryllebun- Den rette kunstoplevelse stod i modsætning den, kontemplativ tilstand. Denne “absorpti- til folkets forlystelseskultur; kunsten var mere ve”, omverdensforglemmende tilstand, der sig- end, i Abildgaards ord, “sandselig Fornøielse ter på sjælens højnelse modstilles det såkaldt eller Tidsfordriv”.22 Kunstnerne og de såkaldte teatralske forhold til kunsten, der er kendeteg- kunstelskere lagde kraftig afstand til den ind- net ved en kropsligt betonet skuelyst.24 stilling, der tænkte billedkunsten inden for Modsætningen mellem disse tilgange ople- sanselighedens og morskabens rammer. Kun- ves i en radering fra år 1779 af den toneangi- sten skulle tværtimod, i billedhuggeren Johan- vende polsk-tyske maler, kobberstikker og se- nes Wiedewelts formulering: “... opvække nere hen direktør for Det berlinske Kunstaka- Høyagtelse, og exprimere det store, som er demi Daniel Nikolaus Chodowiecki (fig. 5). I egentlig den første og fornemste Sag udi Kon- en serie af stik illustrerer Chodowiecki den sten til at indtage en Tilskuer”.23 Denne forstå- forkerte og rigtige attitude i en række sociale else stod stærkt inden for tidens nyklassicistis- forhold, deriblandt kunstbetragtningen. Her

Daniel Nikolaus Chodo- wiecki (1726-1801): Kunst Kenntnis/Connoissance des Arts, 1779. Illustration i Göttinger Taschenkalender. Radering. 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 25

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

modstilles den fejlagtige og forkastelige ind- for det jævne folk, men den fik dog underti- 25 stilling, karakteriseret som sanselig (berøren- den luft, bl.a. ved litteraten Thomas Thaarup, de), højlydt, orienteret mod morskab, livlig og der mente at samfundets ledende og magtful- munter, med den sande anskuelse, der skildres de ikke værdsatte kunsten ordentligt, og “at som dybsindig, stille og andægtig. Intendanten over Kunster og Forlystelser (thi Kunstakademiet forsøgte, til tider meget disse følges gierne ad) gemeenlig gives til dem, klart og konkret, at indgive tilskuerne den rig- man ikke ved at bruge til andet”.27 tige højtidelige indstilling over for kunsten. I denne sammenhæng var den primære pro- Bl.a. havde man ved salonen år 1778 udstillet blematik: billedkunstens forståelse som luk- en model af Wiedewelts sarkofag til Frederik susartikel og derved placering i en ramme, der V i Akademiets forsamlingssal. For at skabe generelt satte sanselige, materielle kvaliteter den rette stemning dækkede man de store vin- over det åndrige, dybsindige forhold. En til- duer til, således at værket kun blev ramt af ly- gang til kunsten ud fra kommercielle og mo- set fra vinduerne i salens loftslanterne, hvilket dedikterede interesser stred mod den rette, æs- ifølge en betragter: “... indgive stille Alvorlig- tetiske indstilling, ligesom indplaceringen i ti- hed og høytidelig Sorg, naar man betragter dens kunstkamre, blandt alskens monstrøsite- Mindet”.25 Ved udgrænsningen af pøblen og ter, forklejnede dets betydning. Overklassen iscenesættelsen af den indadvendte, andægtige havde ikke fået øjnene op for den sande prak- tilskuer stilede man mod et rum, der stod i sis, og kunstnere og kunstelskere klagede sig skarp kontrast til den ellers vulgære verden. over den manglende interesse. Som kataloget Udstillingsrummet fik, som museologen Ca- for salonen år 1794 fortæller om situationen i rol Duncan har påpeget, tydelige anknytning- Danmark: “... der hvor antallet af Konstelske- er til bl.a. det religiøse rum, hvilket afspejles i re er saa ubetydeligt, og Konstnere saa lidet den tyske forfatter og kunstentusiast Wilhelm beskiæftiges ...”.28 Akademiet befandt sig i en Wackenroder beskrivelse fra år 1797: “... kunstnerisk brydningsperiode, hvor en række templer hvor man i tavs ydmyghed kan beun- forståelser og praksisser endnu ikke var fast- dre de største kunstnere som værende de høj- lagt. Afviklingen af dette spændingsforhold este jordiske væsner” fri for “livets vulgære blev for alvor iværksat ved den danske guldal- fluks”, eller kunstneren Philipp Otto Runges der, hvor borgerskabet trådte i karakter og karakteristik af museumsrummet, hvor “... en overtog scenen fra adelstanden. højere hengivenhed hersker end i kirken”.26 Den kunstakademiske positionering, der Selv om pøblen primært stod for skud, var forsøgte at højne kunstens status ved fremskri- beklagelsen over den sanselige, lystelige kunst- velsen af et forhold, der betonede den åndelige oplevelse ikke udelukkende møntet på denne dimension på bekostning af den kropslige, var samfundsgruppe. Denne åbenlyse ærgrelse var del af en større æstetisk bevægelse, hvor især måske nærmere udtrykket for en endnu større Immanuel Kants forståelse af den rette indstil- frustration, nemlig at store dele af overklassen, ling fik paradigmatisk status. Kant skelner i primært adelstanden, også forholdt sig til kun- stil med akademikerne mellem det umiddel- sten ved en beskæmmende optik. Uviljen kun- bare, sanselige behag, der anses for urent og ne i forhold til denne gruppe selvfølgelig ikke barbarisk, og den refleksive æstetiske nydelse, formidles så utvetydigt og håndfast som over dvs. en ren og sand smag, der kan gøre krav på 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 26

PETER STORM HANSEN

26 almengyldighed. Som den franske sociolog Pi- 1990: 76. Vedr. den brede interesse omkring de erre Bourdieu har demonstreret, har den “san- udenlandske kunstudstillinger, jf. Crow 1985: 4 de” smagsevne ikke den universelle, almengyl- ff, Wrigley 1993: 66. dige status, som Kant tilskriver den, men er 3. Vedr. kunstakademikernes anspændte forhold til indvævet i sociale dominansrelationer, dvs. i et salonernes publikum, jf. Crow 1985: 7 ff, 13 ff, forhold hvor ikke alle kan gøre sig gældende.29 Koch 1967: 140-141, Wrigley 1993: 99 ff. Manglen på de “rette” kompetencer eksklude- 4. Vedr. markedshandlen med billeder i udlandet, jf. rer stadig mange, eller mere præcist: får mange Crow 1985: 45 ff, Koch 1967: 44 ff. til at ekskludere sig selv fra deltagelse i kun- 5. Bobé 1935: 71-73. studstillinger. 6. Egen oversættelse af: “The common man, depen- Til trods for at nutidens udstillinger har fra- dent as he is on the senses and making little use lagt sig fortidens åbenlyst diskriminerende of reason, cannot properly imagine what the maj- holdning, eksisterer mange af de spændinger esty of the king is, but through what meets his og paradokser, som den tidlige kunstudstilling eyes and touches his other senses he obtains a kæmpede med, stadig i den moderne udstil- clear notion of the king’s majesty, power and aut- lingspraksis, dog i noget anderledes former og hority” (Warnke 1993: 225-226). Jf. desuden fortolkninger. Det må være håbet, at afdæknin- Koch 1967: 135, Warnke 1993: 198, 224. gen af det historiske fundament også kan skabe 7. Vedr. tidens folkelige billedkultur, jf. Bobé 1935: indsigt i nutidens forhold. 62, 64, 140-142, 172, Nyrop-Christensen 1982: 192, 196, 198-199, 200, 205, Nystrøm 1935: Artiklen er en omarbejdet version af det sidste 201-202, 221. kapitel i Peter Storm Hansens magisterkonfe- 8. Nyrop-Christensen 1982: 198. Desuden kunne rensspeciale: ”Kunstens magt og magtens kunst. man 1770 opleve et “Moralsk eller akademisk Foucault-inspirerede studier i Det kgl. danske Voksbilled-Kabinet”, der viste scener fra Ho- Kunstakademi i perioden ca. 1750-1800”. garths værker, jf. Bobé 1935: 140, Nyrop-Chris- tensen 1982: 198-199. 9. Mortensen 1990: 35. Dette folkelige forlystelses- perspektiv var også til stede ved andre Akademi- NOTER ers kunstudstillinger, jf. Crow 1985: 13 ff, Wri- 1. Christensen 1999: 209, Meldahl 1906: 27. Man gley 1993: 52-53, 65, 84-85, 96. opkrævede ikke entré ved de to tidligere saloner, 10. Høyer 1795: 5. og deres besøgstal er derfor mere ubestemt. På 11. Hviid 1786: 28-29, 34-35. baggrund af det store antal trykte kataloger ved 12. Ibid.: 80, 98. disse udstillinger, må det dog antages, at tilløbet 13. Abildgaard 1786: 7. har været omfangsrigt (Meldahl 1906: 8, Mor- 14. Ibid.: 9. tensen 1990: 75). Foruden salonerne afholdt 15. Ibid.: 7. Kunstakademiet udstillinger i forbindelse med 16. Kragelund 1999: 52. guldmedaljekonkurrencerne. 17. Forklaring 1769: 3-4. 2. Vedr. periodens beretninger om den brede inter- 18. Forklaring 1778: 3. esse for Det danske Kunstakademis udstillinger, 19. Meldahl 1906: 18, 27. År 1811 indførtes der jf. Meldahl 1906: 33-34, 39-40, Mortensen også entré ved Kunstakademiets årlige udstilling- 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 27

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN

er af elevværker, bl.a. pga. “... Ønsket at sætte 27. Thaarup 1785: 84. 27 Grændser for det Tilløb af den laveste Folkeklas- 28. Fortegnelse 1794: 3. se, som hidindtil ved de frie Udstillinger har fun- 29. Bourdieu 1984. den Sted, og som har givet Anledning til Uorde- ner og forhindret Andre, som kunde have anden Interesse for Konster, end den, der eene fødes af REFERENCER Nysgierrighed fra at besøge Udstillingen” (Mel- dahl 1906: 43). Vedr. initiativer for at holde pø- Abildgaard, Nicolai: Nogle Anmærkninger ved det i blen borte ved udenlandske akademiers kunstud- Aar udkomne Skrift under Titel: Udførlig Revision stillinger, jf. Wrigley 1993: 90, 92 ff. af Historie-Maler Hr. Professor N. Abildgaards 20. Abildgaard 1786: 10-11, Christensen 1999: 128, Dom over Argenii Forsvar for G. Haas’s Kobber, for Hviid 1786: 6. Abildgaard siger bl.a.: “... at Kun- Grækernes Malerier, Correggios Grazie, Gibsafstøb- sterne have en vigtig Indflydelse paa det mennes- ningernes Nytte for Konstnere ved Andreas Chris- kelige Selskab; at de forædle Følelserne; at Kun- tian Hviid... Trykt hos Hofbogtrykker N. Møller: sterne ere et vigtigt Middel til at forekomme en København 1786. stor Deel af den Fordærvelse, som ellers vilde i de Bobé, Louis: “Fra Hoffet og Byen”. Clausen, Julius; store Stæder blive en Følge af det indespærrede Krogh, Torben (red.): Danmark i Fest og Glæde. Liv, og Udelukkelse fra den Leilighed, Landman- Bind III. Tiden 1750-1820. Chr. Erichsens For- den dagligen haver til at faae Indtryk af det Ski- lag: København 1935: 53-179. ønne i Naturen ...” (Christensen 1999: 128). Bourdieu, Pierre: Distinction: A Social Critique of the 21. Egen oversættelse af: “Dieser Vorschlag aber ist, Judgement of Taste. Oversat af Richard Nice. Har- wie dieser Entwurf, nicht für junge Leute, welche vard University Press: Cambridge, Mass. 1984. nur um ihr nothdürftiges Brod lernen, und wei- Christensen, Charlotte: Maleren Nicolai Abildgaard. ter nicht hinaus denken können, welches sich Gyldendal: København 1999. von selbst verstehet, Sondern für die, welche, Crow, Thomas E.: Painters and Public Life in Eighte- nebst der Fähigkeit, Mittel, Gelegenheit und enth-Century Paris. Yale University Press: New Muße haben, und diese ist sonderlich nöthig. Haven 1985. Denn die Betrachtung der Werke der Kunst ist, Duncan, Carol: Civilizing Rituals. Inside Public Art wie Plinius sagt, für müßige Menschen, das ist, Museums. Routledge: London 1995. die nicht den ganzen Tag ein schweres und un- Fried, Michael: Absorption and Theatricality: Painting fruchtbares Feld zu bauen verdammet find” and Beholder in the Age of Diderot. The Universi- (Winckelmann 1763: 15). ty of Chicago Press: Chicago 1980. 22. Christensen 1999: 128. Forklaring, over de Stykker, udi Skildrer- Bildhugger- 23. Wiedewelt 1762: 6. Bygnings- Kaaber-Stikker og Medailleur-Konsten, 24. Fried 1980: 92, 104-105, Jones 1999: 40. som ere forfærdigede af de Herrer udi Det kongelige 25. Meldahl 1906: 19. danske Academie, hvis offentlige Udseettelse foreta- 26. Egen oversættelse af: “... temples where in silent ges udi Charlottenborgs store Sahl... Trykt hos Paul humility one may admire the great artists as the Herman Höecke: København 1769. highest earthly beings”, “the vulgar flux of life” Forklaring over det Arbeide udi Maler- Billedhugger- og “... a higher devotion prevails than in church” Bygnings- Kobberstikker og Medailleur-Konsten, (Duncan 1995: 14-15). som af Academiets Officiantere, Medlemmer og 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 28

PETER STORM HANSEN

28 Agreerede er forfærdiget og til offentlig Skue udsettes Clausen, Julius; Krogh, Torben (red.): Danmark i paa Charlottenborg. Trykt hos Hofbogtrykker Ni- Fest og Glæde. Bind III. Tiden 1750-1820. Chr. colaus Möller: København 1778. Erichsens Forlag: København 1935: 181-228. Fortegnelse med hosföiet Forklaring over det Arbeide, Thaarup, Thomas: “Om Konstnere og Konstakade- som af de Professores, Medlemmer og Agreerede, i miet i Anledning af Premiestykkernes Exposi- Det kongelige Konsternes Academie er forfærdiget, tion”. Minerva, andet hæfte, august 1785: 83-97. og i dets Salon paa Charlottenborg til offentlig Skue Warnke, Martin: The Court Artist: On the Ancestry of udsat. Trykt hos Hofbogtrykkerne N. Möller og the Modern Artist. Oversat af David McLintock. Sön: København 1794. Cambridge University Press: Cambridge 1993. Hviid, Andreas Christian: Udførlig Revision af Histo- Wiedewelt, Johannes: Tanker om Smagen udi Konster- rie-Maleren Hr. Professor N. Abildgaards Dom over ne i Almindelighed. Trykt hos Nicolaus Møller: Argenii Forsvar for G. Haas’s Kobber, for Grækernes København 1762. Malerier, Correggios Grazie, Gibsafstøbningernes Winckelmann, Johann Joachim: Abhandlung von der Nytte for Konstnere. Trykt hos Paul Herman Hö- Fähigkeit der Empfindung des Schönen in der ecke: København 1786. Kunst, und dem Unterrichte in derselben. Walthe- Høyer, Cornelius: Minde-Tale over Herr Johan Martin rischen Buchhandlung: Dresden 1763. Preisler, Virkelig Justits-Raad, Professor ved det Wrigley, Richard: The Origins of French Art Criticism: Kongelige Maler- Billedhugger- og Bygnings-Acade- From the Ancien Régime to the Restoration. Cla- mie, Medlem og Raad af det Kejserlige Academie rendon Press: Oxford 1993. for de skiønne Konster i Augsborg. Hans kongelige Majestets af Dannemark Hof-kobberstikker. Trykt hos Hofbogtrykkerne N. Møller og Søn: Køben- *Peter Storm Hansen, Mag. art. in Art History havn 1795. from the University of Copenhagen. Koch, Georg Friedrich: Die Kunstausstellung. Ihre Geschichte von den Anfängen bis zum Ausgang des Address: Tåsingegade 38, 1. th., 18. Jahrhunderts. Walter de Gruyter & Co.: Ber- 2100 Kbh. Ø. lin 1967. Kragelund, Patrick: Abildgaard. Kunstneren mellem E-mail: [email protected] oprørerne. Museum Tusculanums Forlag: Køben- havn 1999. Meldahl, Ferdinand: Kunstudstillingerne ved Det Kon- gelige Akademie for de Skjønne Kunster. H. Hage- rups Boghandel: København 1906. Mortensen, Erik: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark. Bind I. Nationen til Gavn. Forlaget Rhodos: København 1990. Nyrop-Christensen, Henning: “Forlystelser”. Steens- berg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark. Bind III, 1720-1790. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck: København 1982: 183-206. Nystrøm, Eiler: “Kilderejser og udendørs Folkeliv”.