209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 16 UDSTILLINGSFORMER- OG TYPER ● NORDISK MUSEOLOGI 2009 ● 2, S.16-28 Dem der ikke magter kunsten Konflikter omkring kunstoplevelsen ved de første offentlige kunstudstillinger i Danmark PETER STORM HANSEN* Title: Those who cannot deal with art. Abstract: The exhibitions held by The Royal Danish Academy of Fine Arts in the latter half of the eighteenth century laid the basis for the subsequent practice of pu- blic art exhibitions in Denmark. The lack of a general background for this new activity, in the form of a broadly accepted framework of understanding, involved a sense of openness that proved attractive for people of very different kinds. This article shows how the artists of that time attempted to manage the public con- ditions and context for art by promoting one particular art experience, and limit others. This practice was especially aimed at excluding the lower classes, whose understanding of art was considered incompatible with that of the artists. Key words: Art exhibition, The Royal Danish Academy of Fine Arts, 1750- 1800, audience, spectator, beholder, power relations. Der synes at være en tilbøjelighed til, at et tilsnigelse, eftersom etableringen af den of- samfunds indretning med tiden opnår et skær fentlige kunstudstilling, i begrebets moderne af selvfølgelighed. Det lægger sig fast, bliver en forstand, var et langstrakt forløb. Når jeg ka- del af udsynet; man vænner sig til dets logik rakteriserer forholdet således, er det fordi, at og tænker ikke nærmere over den – sådan er Akademiets udstillinger lancerede en ramme det nu engang. Men tingenes tilstand er sjæl- omkring kunsten med en principiel tilgænge- dent så selvfølgelig. De er ofte et resultat af en lighed, der var banebrydende i spørgsmålet proces, hvor sociale spændinger gradvist bliver om den danske kunstudstilling. Akademiets rettet til og fikseret i et særligt mønster. Øn- tidlige kunstudstillinger skabte noget nyt. sker man indsigt i samfundets forhold er det Denne aktivitet var del af en større sam- nyttigt at vende sig mod deres udgangspunkt. fundsomvæltning, hvor der fandtes støtte- og Det kgl. danske Kunstakademis udstillinger modstandspunkter til de kunstneriske bestræ- i sidste halvdel af det 18. årh. er de første of- belser, og udstillingen blev med tiden et vig- fentlige kunstudstillinger i Danmark. Et så tigt element i den fremspirende sociale orden, skråsikkert prædikat er naturligvis noget af en der fik navnet: det moderne. 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 17 DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN Der er tale om etableringen af en ny social dens saloner fortæller om tætpakkede lokaler 17 form og derfor også om en praksis, der endnu og stor spredning i social status.2 Kunstudstil- ikke besad de konventioner og faste forstå- lingerne var et nyt, ubestemt rum, der kunne elser, som man i dag naturligt tillægger den. drejes alt efter smag og behag. Denne åbenhed De tidligste kunstudstillinger befandt sig i et medførte et bredt, folkeligt tilløb. uafklaret spændingsfelt, omgivet af uforeneli- Den omfangsrige interesse havde en tvety- ge interesser. For tidens kunstnere nødvendig- dig karakter for periodens kunstnere. På den gjorde situationen en afklaring, og de forsøgte ene side kunne den store opmærksomhed fun- at fastlægge praksissen i henhold til deres fore- gere som bevis på Akademiets samfundsrele- stillinger om den rette kunstoplevelse. Artik- vans, hvilket styrkede påstanden om dets be- len vil fokusere på denne aktivitet og på dens rettigelse. Et vigtigt formål med udstillingen konsekvenser for det offentlige kunstforhold. var at demonstrere Kunstakademiets fortrin Beskrivelser af det 18. århundredes samfunds- og derved øge respekten for tidens kunstnere. omvæltning har sædvanligvis koncentreret sig På den anden side var den store, forskelligarte- om konflikten mellem adel- og borgerstand. de folkemængde en urovækkende størrelse. Jeg vil rette fokus mod den nye ordens betyd- Man havde lukket et utilregneligt, ukontrolla- ning for det flertal af befolkningen, der be- belt element ind i Akademiet og derved risike- fandt sig i randområdet af den finkulturelle ret udfald mod de sanktionerede forståelser. kamp: de lavere sociale lag. Akademikunstnerne var oprindeligt meget skeptiske, for ikke at sige modvillige, over for tanken om, at lade deres værker udstille of- AKADEMIETS KUNSTUDSTILLINGER fentligt. Udstillingstraditionen blev grundlagt Det brede publikum ved Det franske Kunstakademi. Dets etable- Det danske Kunstakademis tre saloner i sidste ring skyldtes dog ikke de tidlige franske aka- halvdel af det 18. århundrede, år 1769, 1778 demikere, der generelt var meget negative over og 1794, var genstand for enorm interesse. På for initiativet, men derimod primært krav fra baggrund af entréindtægten har man vurderet, øvre myndigheder. De franske kunstudstil- at Akademiets tredje salon år 1794 tiltrak om- linger udvikledes i løbet af det 18. århundrede kring 25.000 besøgende.1 Efter nutidige stan- fra arrangementer i forbindelse med hofsam- darder er dette tal ualmindeligt stort, og i for- fundets festligheder til egentlige offentlige hold til Københavns daværende befolknings- kunstudstillinger. Det nye scenarium havde størrelse, der endnu var under 100.000, vid- en række fordele; det gav Kunstakademiet ner det om en ekstrem interesse. Trods at tallet mulighed for at markere dets synspunkter, de- sandsynligvis dækker over en del gengangere, monstrere dets sociale position, men det skab- var der tale om et kæmpe tilløbsstykke, hvor te også en række problemer, bl.a. omkring det et meget bredt udsnit af byens befolkning del- rette forhold til kunsten; hvad som måtte si- tog. Den danske situation er langt fra enestå- ges, og hvem som måtte tale. En fremspirende ende, men afspejler et alment europæisk møn- kunstkritik skabte et anspændt forhold mel- ster. Således tiltrak de akademiske kunstudstil- lem Akademiet og dets publikum. Således tru- linger i bl.a. Paris og London store folke- ede kunstnerne til tider med at boykotte salo- mængder. De overleverede beretninger fra ti- nen, hvis ikke tilskuernes kritik forstum- 209.qxp 01-12-2009 12:04 Side 18 PETER STORM HANSEN 18 mede.3 Kunstens indtræden i det offentlige desuden nogle ganske få offentlige skulpturer. rum medførte en mangel på kontrol, hvilket Derudover kunne man, hvis ens omstændig- akademikerne oplevede som yderst problema- heder tillod det, erhverve sig visse reproduk- tisk. De følte stort ubehag ved at se deres vær- tioner, dvs. stik af kunstværker. Denne om- ker udsat for folkets bedømmelse, dvs. for den gang med billedkunst foregik efter alt at døm- “forkerte” anskuelse, som størstedelen af de me under særdeles afslappede former. Der er besøgende anlagde i omgangen med kunsten. desværre ikke mange undersøgelser af denne Akademiets etablering var i høj grad resultatet aktivitet, men det må anses for sandsynligt, at af kunstneriske bestræbelser på at øge kun- salg af billeder var en del af den almindelige stens anseelse. Den historiske mangel på sta- markedshandel, dvs. fandt sted ved tidens tus, der endnu havde et vis greb i samfundet, kramboder, ligesom der er adskillige eksemp- plagede den selvforståelse, som kunstnerne ler på udenlands.4 havde opbygget siden renæssancen. Dette be- I spørgsmålet om fremvisninger af billed- tød, at de værnede ihærdigt om deres forestil- kunst og den dertil knyttede adfærd var al- linger og var særdeles fintmærkende i forhold menheden henvist til bl.a. kongelige festlighe- til anderledes forståelser. der og processioner, hvor der præsenteredes en mængde kunstfærdige, billedrige udsmyknin- Det folkelige kunstforhold ger. Denne aktivitet var en tilbagevendende Som sagt var Det danske Akademis udstilling- begivenhed i det 18. årh., omkranset af særlige er de første offentlige kunstudstillinger, og der traditioner, med kongeligt ansatte kunstnere var derfor ikke en fast, alment udbredt for- som flittige bidragsydere til udsmykningen. ventning omkring begivenheden. Den prædis- Eksempelvis fremstillede landets førende arki- ponerede indstilling, som nutidige kunstud- tekt C.F. Harsdorff i forbindelse med Chris- stillinger i reglen mødes med, var endnu ikke tian VII’s salving år 1767 en stor dekoration i etableret. Datidens forståelse af udstillingerne klassisk stil kaldet “Gratiernes Fontæne”. blev forberedt af andre sammenhænge. For Denne udsmykning blev opstillet på Christi- den københavnske menigmand var det meget ansborg Slotsplads, hvor den var centrum for småt med adgangen til det, vi i dag betegner en folkelig fest. Kongen udstrøede penge og som kunst. Langt størstedelen af byens be- bespiste mængden; der blev rettet an med folkning havde meget begrænsede økonomis- spidstegt okse, mens vinen sprang fra dekora- ke midler, minimal uddannelse og befandt sig tionens fontæner (jf. fig. 1).5 Folkets oplevelse i forhold, hvor de var stærkt afhængig af de af sanseligt overvældende udsmykninger i for- øvre klassers velvilje. København var en by bindelse med royale arrangementer var en be- præget af store sociale problemer. Trods en vis vidst strategi fra kongemagtens side. Som det forskellighed sondrede den københavnske forklares i et værk om ceremonielvidenskab fra overklasse sjældent mellem folk på samfundets år 1733 af den i samtiden meget læste saksiske nedre trin, men anvendte nedladende samle- hofmand Julius Bernhard von Rohr: betegnelser som pøblen, mængden og deslige. For denne gruppe var kunst en fjern, noget Menigmand, som er afhængig af sanserne og gør ringe nær ukendt størrelse. Der var mulighed for brug af fornuften, kan