Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk IH. FÁAB0R6 KOBBERSTIKKEREN I F, CLEMENS D49-Í8SÍ i/VVWVWWVVV I C I 9 3 -H r.. V - . ■ j,, > .....j v ^i^ O g a S T , \1,?.. ‘s, - ' .,•-'i*', v^ S B l- - . » a ¡ t i * . ..' ■’.. ■ H M KOBBERSTIKKEREN F. CLEMENS 1749— 1831 '/' rj/ ~ ' I KOBBERSTIKKEREN J. F. CLEMENS 1749—1831 LIDT OM HANS LIV OG HANS VIRKSOMHED AF TH. FAABORG H.HVENEGAARD (WINKEL & MAGNUSSENS KUNSTFORLAG) KØBENHAVN 1918 i Nr. 238. J. F. C lemens KUNSTAK DEMIETS BISL OTHEK. OHAN FREDERIK CLEMENS havde i Sammenligning med den ligeledes tysk fødte P reisler — Sammenligningen ligger J nær — det Fortrin, at han kom til Danmark som ganske lille Dreng. Om Samtiden lagde Mærke til eller nogen Vægt paa den Forskel, som derved opstod i de to Kobberstikkeres Kunst, er tvivlsomt. Det var i hvert Fald ganske ubevidst. Men vor Tid glæder sig over Clemens’ troskyldige, godlidende og enkle Danskhed, som han med sin stilfærdige og beskedne Natur havde let ved at tilegne sig, og som ogsaa prægede de fleste, navnlig de bedste af hans Arbejder. Medens den halv­ andet Hundrede Aar ældre H a e l w e g h , der ikke alene var født i Danmark, men sikkert ogsaa det fremmedklingende Navn til Trods, havde en god dansk Herkomst, selvfølgelig ikke for- CITYTRYKKERIET • VALDEMAR CARLSEN • KØBENHAVN • maaede at lade noget nationalt ejendommeligt komme frem — 3 — i sine efter udprægede Nederlændere som van M and er og alene en Snes Portrætter, der ikke findes anført hos Fick, me­ W uc h ter stukne Blade, og medens Preisler i sin europæisk dens denne nævner nogle mindre vigtige, som savnes paa Ud­ virkende Elegance og maleriske Verve fremtræder som en stillingen. Det kan gaa omtrent lige op. Men Fick siger, at Kobberstikkunstens P il o , er der over det allermeste af det, han foruden de af ham nævnte Blade kender Hundrede, som Clemens gjorde, først og fremmest Portrætterne af Konge­ han enten lader helt ude af Betragtning paa Grund af deres familien efter C o r n e l iu s H øjers Tegninger, af Digterne Ewald Lidenhed eller ringe kunstneriske Betydning eller kun nævner og Wessel, af General Ewald o. s. v., en enkel, man kunde i Forbigaaende. Til den sidste Kategori hører Vignetter, Me­ fristes til at sige nøgtern Ynde, som er ægte dansk. Og hans daljer og mindre Bogkobbere, som i Katalogens Fortegnelse Evne til at forstaa, til at leve sig ind i den Aand, der besjæler findes under Rubriken: Ikke signerede Blade. Abildgaards Malerier og Wiedewelts Tegninger, beviser, at han Nærværende Samling, der er lige ved at kunne maale sig virkelig var disse Kunstneres Landsmand. Som rimeligt er med Clemens’ Repræsentation i Kobberstiksamlingen, giver da blev han mere konventionel, mindre særpræget, naar han i de et godt Bidrag til Forstaaelsen af dansk Kobberstikkunst i Slut­ store Blade „Frederik den Andens Revue“ og „General Mont- ningen af det attende Aarhundrede, da Litografiet blev taget i gomerys Død“ først og fremmest skulde vise, hvor ferm han var. udstrakt Anvendelse. Men ogsaa her yder han noget, der ikke alene imponerer ved Dyg­ Naturligvis gør denne Opsats ikke Fordring paa at blive tighed, men ogsaa rører ved sin Alvor og fuldkomne Naturlighed. betragtet som en udtømmende Redegørelse for Clemens’ Liv, Man kan vel nok sige, at Clemens har været alt for lidt Virken og Betydning. Forfatteren har med Glæde grebet An­ paaagtet. Om hans Liv som Kunstner og som Menneske — ledningen til at gennemgaa Clemens’ Blade og til at vække og dette er hos ham i en paafaldende Grad ét — ved vi dog andres Interesse for disse. Men der har ikke været Tid til at god Besked. En af hans yngre Venner, J. C. Fic k , skrev hans skille de tvivlsomme Blade ud fra de signerede eller paa anden Biografi paa Grundlag af Oplysninger, der maa anses for paa- Maade bestemte. Overensstemmelsen mellem nærværende Sam­ lidelige, da de stammer direkte fra Clemens selv. En anden lings og Kobberstiksamlingens Lister er imidlertid saa god, at Kilde til vor Viden om den gamle, elskværdige Kobberstikker der næppe er tilskrevet Clemens synderligt mere end der til­ er den Selvbiografi, som han indleverede til Ordenskapitlet i kommer ham. Det kan i hvert Fald kun dreje sig om nogle Anledning af sin Udnævnelse til Ridder. Dette Stof er benyttet af de mindre betydelige Blade. Af saadanne har han adskillige saavel af W e in w ic h i dennes Kunsthistorie og Leksikon som af paa Samvittigheden. Navnlig som Bogillustrator har han tidt W e il b a c h . I den Fortegnelse over Clemens og hans Hustrues arbejdet enten mekanisk eller endogsaa med tydelig udtalt Stik, som Fick meget praktisk, men uden at tilstræbe Fuldstæn­ Modvilje. Og som gammel ventede han for længe med dighed har medgivet Biografien, beskrives kun halvtredie Hun­ at lægge Gravstikken helt til Side. drede Blade, medens der hentydes til en Del andre. Der savnes da adskillige, som forekommer vor Tid vigtige, f. Eks. de ti Profilportrætter af Kongefamilien, Struensee og Brandt, Cle­ Clemens havde ikke svært ved at faa Lov til at følge sine mens og Hustru, Juel og Abildgaard, tegnede af sidstnævnte kunstneriske Tilbøjeligheder. Allerede mens han kun var syv paa ét Blad, Portrætterne af Jomfru Biehl, General Ewald og Aar gammel, altsaa i 1756, gik han i Skole hos H a r sd o r f, den Thomasine Giillembourg. Den her udstillede Samling rummer berømte Bygmesters Fader. Og fire Aar senere kom han ind — 4 — paa Kunstakademiet. Han var da saa lille, at han maatte have en Skammel at staa paa, og Faderen, en tysk Klædefabrikant fra Golnau i Prøjsen, havde en svær Kamp at bestaa med Billedhugger S tanley, før denne hjalp Puslingen ind i Hellig­ dommen. Senere var han i Lære hos en fordrukken Maler­ mester, hvor han pligtopfyldende blev sin Tid ud, fordi han tænkte sig Muligheden af, at han kunde blive nødsaget til at tjene sit Brød som Haandværker. Hans Læretid var 5l/2 Aar. Men mens den stod paa, vandt han Akademiets to Sølvmedaljer. Som Svendestykke malede han en Bacchus efter et Kobberstik. Omtrent samtidig gav Maleren, Professor M a n d el b er g , der havde Brug for unge Dekorationsmalere, ham Arbejde. Og nu gjorde han Bekendtskab med Abildgaard og flere af Datidens Arkitekter og Kokkerstikkere, der næsten alle fik en krank Skæbne, efter at de dog havde bidraget noget til Udviklingen af en selvstændig dansk Kunst. Som Dekorationsmaler arbej­ dede Clemens i Dronning Caroline Mathildes Badeværelse paa Frederiksborg Slot, i Riddersalen paa Kristiansborg, i en Byg­ ning i Frederiksberg Have, der blev opført til en Maskerade, i et Lysthus, der hørte til Grev Holcks Ejendom „Blaagaard“, i Grev Boltens Gaard i Gothersgade, kaldet „den forkerte Verden“, og i Grev Moltkes Palæ paa Amalienborg. Nu var ogsaa S aly blevet opmærksom paa den lille Clemens, og det var ham der anbefalede ham til Preisler. Her skulde han lære Kobberstikkunstens Begyndelsesgrunde. Preisler kunde imidlertid ikke til at begynde med faa Øje paa Drengens Nr. 56. Johannes Mandelberg. Evner. Clemens maatte derfor arbejde paa egen Haand for at komme saa vidt, at han kunde støtte sine gamle Forældre. Man Kunst, gjorde endelig Preisler til en forstaaende Ven og Raad- faar i det hele taget et yderst sympatisk Indtryk af ham som giver for den unge Rival. et kærligt, flittigt og hjælpsomt Menneske med lidt Hang til En stor Opgave ventede Clemens—Kobberne til Pragtudgaven Tungsind, der tildels skyldtes hans unge Kærestes Død og af „Peder Paars“. W ied ew eld t havde tegnet dem. Nu, da man fremkaldte Rejselængsler i ham. Han stak i denne Periode søgte en Kunstner, der kunde stikke dem i Kobber, bragte han adskillige Blade bl. a. efter Mandelbergs Tegninger. Et af disse Clemens i Forslag. Clemens var dermed officielt anerkendt. Ar­ Arbejder, „To Børn, der leger med en Due“, der ikke findes bejdet med „Peder Paars“ bragte ham i Forbindelse med en i nærværende Samling, men derimod i Statens Museum for af Udgiverne, Etatsraad A u g u s t in , der blev hans Velgører. — 6 — m . Alene Titelkobberet var tegnet af P eder A l s. Alle de andre Kobbere stak dem ens efter Wiedewelts Tegninger. Forøvrigt var hans vigtigste Arbejde i den Tid Mandelbergs Portræt. Selskabet, der havde udgivet „Peder Paars“, tilstod ham nu 100 Rdlr. aarlig i tre Aar til en Udenlandsrejse. Med yderligere Hjælp af Kongen og Akademiet lykkedes det ham at komme bort i August 1773. Allerede i Nordsøen forliste han og kom i Land paa Amrum, hvor han levede usselt en Tid, indtil han naaede Hamborg og herfra tog til Paris med Diligencen. Her havde han straks det Held at komme i godt og indflydelsesrigt Selskab. Han traf ogsaa sin tilkommende Hustru, M arie J eanne C r e v o isie r , en enligtstillet ung Pige af Haandværkerslægt. Om hendes ikke ubetydelige, tildels endogsaa udmærkede Kvalifika­ tioner som Kunstnerinde giver de her udstillede Blade nogen Oplysning. Clemens gav hende Undervisning i den Kunst, han selv havde valgt, medens hun lærte ham at tale Fransk. Snart var de forlovede, Clemens i nogen Ængstelse for Ud­ Dur sirldno \\vr<l , storr S an^ 'r 1 ki ivvci', At < n cvi<r 1 .aui'lwr oriiimcs kommet, Marie Jeanne derimod fast besluttet paa at vente, om Tim tin ;vclle Navn det skulde være i ti Aar. Clemens arbejdede som sædvanlig flittigt. Han omgikkes i Paris de svenske Malere T araval og R o sl in , hvis Billeder Nr.