September Til November
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kirkebladet for Langeland og Strynø Hou Stoense Snøde Bøstrup Tranekær Tullebølle Simmerbølle Rudkøbing Strynø Skrøbelev Longelse Fuglsbølle Lindelse Fodslette Tryggelev Kædeby Humble Ristinge Magleby Bagenkop September · Oktober · November 2018 Vejledning og indholdsfortegnelsexxx Indholdsfortegnelse Hvad skal jeg gøre ved... Fødsel: Jordemoderen anmelder fødslen til præsten eller kordegnen i moderens bopælssogn. Gifte for- ældre skal ikke selv anmelde fødsel undtagen i de tilfælde, hvor der ikke medvirker en jordemoder. Er Vejledning og indholdsfortegnelse ........ 2 forældrene ikke gift, og der ønskes fælles forældremyndighed, udfyldes en omsorgs og ansvarserklæring Præstens side ........................ 3 gennem digital selvbetjening på www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen. I særlige tilfælde kan man henvende sig til præsten eller kordegnen i bopælssognet. Hvis man ikke ønsker fælles forældremyn- Nordlangeland pastorat ................ 4 dighed, kan faderskabet anerkendes uden at få fælles forældremyndig, i disse tilfælde skal erklæringen Longelse-Fuglsbølle-Skrøbelev pastorat .... 8 indsendes til Statsforvaltningen Syddanmark. Strynø pastorat ...................... 11 Navngivning/dåb: Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det sker enten ved digital navn- givning på www.borger.dk eller ved at henvende sig på kirkekontoret/kordegnekontoret i sit bopælssognet Rudkøbing-Simmerbølle pastorat ....... 12 eller ved dåb. M.h.t. dåb aftales nærmere med sognepræsten vedrørende navn, faddere m.m.. Der skal være Sydlangelands kirker.................. 16 mindst 2 faddere, højst 5 og kravene til disse er, at de skal være døbt og være nået konfirmationsalderen. Ny struktur for det kirkelige Navneændring: Navneændring/navneændring på bryllupsdagen sker ved digital selvbetjening; man finder selvbetjeningen påwww.borger.dk . Hvis særlige forhold gør, at man ikke kan betjene sig digitalt, liv på Langeland .....................20 er man velkommen til at henvende sig på præstekontoret/kordegnekontoret i sit bopælssogn. Reglerne Kirken på Langelandsfestivalen.......... 21 om navneændring findes på www.borger.dk og www.familiestyrelsen.dk Det koster 480 kr. at ændre navn. Der betales dog ikke gebyr ved navneændring i forbindelse med vi- Provstirejse .........................22 else, hvis ansøgningen er indgivet senest tre måneder efter vielsen eller for børn under 18 som følge af Nyt sognehus .......................23 forældrenes navneændring. Gudstjenesteliste ....................24 Konfirmation: Konfirmationen foregår på 7. klassetrin. Man bliver undervist og konfirmeret i det pastorat, hvor man kirkeligt hører hjemme. Undervisningen finder sted fra uge 43 - uge 14 (incl.) Vielse: Dato og kirke aftales med præsten. På www.borger.dk udfyldes en ægteskabserklæring, som sendes digitalt til kommunen. Erklæringen danner grundlag for en prøvelsesattest, som videresendes til præsten. Den må ikke være udstedt mere end 4 måneder før vielsen finder sted. Ved bryllup skal der være to vidner tilstede. Begravelse: Sognepræsten er begravelsesmyndighed. Ønsker man en kirkelig begravelse/bisættelse aftales de nærmere omstændigheder for højtideligheden med præsten. Senest to hverdage efter anmelder Forsidebilledet nærmeste pårørende dødsfaldet på www.borger.dk, dette kan evt. ske gennem bedemand. Graveren vil Høstbillede: Peter Hansen: Høst (1910). være behjælpelig med valg af gravsted. Faaborg Museum. Attester: Attester udstedes ved henvendelse til bopælsognets præst, kirkekontor eller kan bestilles på www.borger.dk. Legitimation skal forevises. EMÆR AN KE V T Langeland-Ærø Provsti Kirkebladet S Langelands provstikontor, Det Gamle Rådhus, Torvet 1A, 5900 Rudkøbing, Kirkebladet udgives af menigheds - Tryksag ☎ 51 71 09 90 – mail: [email protected] rådene og udkommer fire gange årligt. 5041 0072 Provst Trille Brink Westergaard, Langegade 2, Lindelse præstegård, 5900 Rudkøbing, Redaktion ☎ 20 46 36 44 – mail: [email protected] Redaktion: Peter M. Møberg (ansvarshavende) Provstisekretær Joan Harding Gotfredsen ☎ 51 71 09 90 – mail: [email protected]. Træffes på kontoret tirsdag og torsdag kl. 9.00-15.00 Synspunkter i bladet er ikke nødvendigvis Oplysning om provstiet, provstiudvalgsmøder m.v. kan findes på www.langeland-ærø-provsti.dk udtryk for redaktionens holdning. 2 xxx Præstens side høstfolkene nu var nødt til at tage til takke med alle er en poetisk iscenesættelse af vort eget livsdrama. Høst de overdådige retter, som derefter sattes på bordet. I Fadervor beder vi bønnen: ”giv os i dag vort daglige brød” – og høstgudstjenesten er en takkefest Hvert år i september holder vi i alle landets kirker Dette er blot to eksempler på en hel række skikke, for høsten - kornet, der giver det daglige brød. høstgudstjeneste – en takkefest for høsten, der giver der alle havde det til fælles, at de på symbolsk vis I vores liv, hvor sulten ikke lurer på den anden side os brød på bordet. først fremmanede den trussel om død, der var en del af døren, bliver ”det daglige brød” et symbol på alt, Den dag står kirkerne pyntet med neg og efter- af landmændenes dagligdag for derefter at eliminere hvad der behøves for livets opretholdelse og trivsel. årsblomster, og børnene bærer i procession frugter, truslen i den befrielse og glæde, som den Når vi takker for det daglige brød, grøntsager og andre høstgaver ind i kirken og lægger vellykkede høst har givet dem. takker vi for den befrielse fra afsavn og dem i nærheden af alteret; det er offergaver til fordel Bonden truedes spøgende med hals- den overvindelse af elendighed, der er for fattige og nødlidende. hugning, hvis han ikke havde høstet blevet os til del i årets løb, hvad enten afgrøder nok til at invitere høstfol- denne er materiel eller åndelig. Traditionen er mange hundrede år gammel og har kene til gilde; men det havde han til Martin Luther giver en række eksem- rødder i en tid, hvor det på det nærmeste var et alt held, og derfor blev der holdt gilde. pler på hvad det daglige brød er. Det er: spørgsmål om liv eller død at få en ordentlig høst Høstfolkene stilles i udsigt at skulle æde ”mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, i hus; var der forråd nok til den kommende vinter sand og tørvesmuld, men ups! Det var mark, kvæg, penge, ejendom, from ægte- eller måtte man gå vintermørket i møde med udsigt sørme ærgerligt, at de nu blev de nødt fælle, fromme børn, fromme medarbejd- til gnavende sult og syge børn? til at leve af alle de overdådige retter, dere, from og retsindig øvrighed, god rege- Bonden kunne yde sit med at gøde, pløje og så, som fadeburene bugnede med. ring, godt vejr, sundhed, tugt og ære, gode men så rakte hans indflydelse ikke længere, heref- Her efter endt høst, hvor forrådet var venner, trofaste naboer og alt, hvad her ter måtte han forlade sig på naturens kræfter; på om sikret for den kommende vinter, blev nævnes kan!” der kom sol og regn i tide og i passende mængder. der overskud til at spøge med den trussel om død, Vi genkender vort eget livsdrama i høstdramaet, Året igennem afløste hos bonden bekymring og for- der året igennem var årsag til angst. for som vore forfædre var det, er også vi ”på Herrens trøstning hinanden over vejrforholdene, og høsten Disse skikke havde altså - det umiddelbart komi- mark” med hensyn til selv at skaffe os det nødven- var det dramatiske højdepunkt - afgørelsens stund: ske til trods - et alvorligt sigte; de tjente til en psyko- dige til vore livs opretholdelse og trivsel. ”Hvor meget blev det til?” logisk bearbejdelse af den angst for sultedøden, som For selv om vi ikke sulter, er vort liv også truet; altid lå og gnavede i jorddyrkernes bevidsthed. som vore forfædre må også vi erkende, at livet er Hvor mennesker må forlade sig på kræfter vi ikke Disse høstskikke forsvandt helt i begyndelsen af skrøbeligt og når som helst kan tages fra os. er herrer over, har vi gennem alle tider og kulturer 1900-tallet. Vi kan som vore forfædre lægge vore kræfter i at skabt os traditioner og skikke til at håndtere dette stable en god tilværelse på benene, men når alt kom- uvishedens livsvilkår. Men i kirkerne fejrer vi stadig høstgudstjeneste. mer til alt, står det ikke til os, om det lykkes; som Dette gælder også de gamle høsttraditioner på Selv i byerne, hvor der ikke findes en eneste gård landbrugerne måtte forlade sig på naturens kræfter, landet; de dramatiserer det faktum, at folkenes livs- i sognet, pynter man stadig kirken op med neg ( - må også vi i den sidste ende forlade os på livets giver, horisont var spændt ud mellem trussel om død og som er købt ude på et landbrug uden for byen, der når det gælder spørgsmålet om, hvilke frugter vi skal undergang på den ene side, og håb om overlevelse og tjener en ekstra skilling ved at opbinde gammeldags høste af vort liv. trivsel på den anden. neg – til brug ved høstgudstjenester i kirkerne!), og Som det fremgår af Martin Luthers eksempler børnene bærer stadig afgrøder ind og lægger ved al- på, hvad det daglige brød er, så er alt det, der virkelig I Dansk Folkemindesamling kan man finde en hel teret ( - høstgaver, der i byerne er indkøbt i det lokale er noget værd, også samtidig præcis dét, vi ikke selv række af sådanne høstskikke. supermarked og stukket dem skyndsomst i hånden kan skaffe os; det vi dybest set lever af: Kærlighed, Fx gjaldt det – når mejningen nærmede sig afslut- af præsten ude i våbenhuset lige før gudstjenesten). glæde, sundhed osv. det modtager vi som gratis ga- ningen - for høstfolkene om at fange og binde hus- Såvel i byerne som på landet, foretrækker vi den ver, eller vi får det ikke – det står ikke til os, vi kan bonden inden han forlod marken. Man truede spø- goé gammeldags høst-oppyntning af kirken – som kun håbe og tro. gende med at hugge hovedet af ham, hvis han ikke ikke lader antyde, at landbruget er blevet industri- Derfor holder vi høstgudstjeneste, som vi gør; lovede at give et gilde; man gav ham flere hatte eller aliseret og kun en meget lille del af befolkningen er iscenesættelsen af høstdramaet i kirkens rum, med kasketter på og huggede dem så af én for én med le- beskæftiget ved landbruget – men har referencer til jordens afgrøder har samme symbolske betydning erne, indtil han til sidst indvilgede i at holde gildet.