KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ
2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen Lands- byklynger, som er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden.
Udgivelse: Maj, 2018 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr. 27992) Fotos: Bragt med tilladelse fra Lands- byklyngen Langeland og Strynø
Se mere på www.landsbyklynger.dk og www.visamlerenderne.dk
2 INDHOLD
4 1. INDLEDNING 6 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? 8 1.2 PROCES OG METODE 10 1.3. RAPPORTEN 12 2. HOVEDRESULTATER 12 2.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE 12 2.2. BORGERUNDERSØGELSEN 14 2.3. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 16 3. LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ 16 3.1. BELIGGENHED 16 3.2. SAMARBEJDET I DAG 16 3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL 22 4. HVAD MENER BORGERNE 23 4.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED 26 4.2 OPTIMISME 26 4.3 ORGANISERING AF SAMARBEJDE 30 4.4 KOMMUNIKATION 32 4.5 FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 34 4.6. KOMMUNESAMARBEJDE 36 4.7. MØDESTEDER 41 4.8 AKTIVITETSUDBUD 48 5. FREMTIDSPERSPEKTIVER 48 5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 52 5.2 DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN 54 6. LITTERATURLISTE 55 7. NOTER
3 1. INDLEDNING
Denne rapport handler om Vi Samler samle enderne. Man ønsker gennem projektet at Enderne – Landsbyklyngen Langeland og bringer de to ender af kommunen tættere sammen Strynø, som geografisk udgøres af Lange- og på den måde i højere grad arbejde som én fæl- land Kommune. Vi Samler Enderne er les enhed. Der er brug for at udvikle en kultur, hvor en del af kampagnen Landsbyklynger. de enkelte enheder understøtter hinanden i forhold En kampagne, som i 2017-2019 søsætter 24 til de forskellige aktiviteter, der er i gang eller skal landsbyklynger fordelt over hele Danmark. igangsættes. Både mellem borgerne, foreningerne Bag kampagnen står Realdania, DGI og og kommunen. Lokale og Anlægsfonden. Der er et behov for at styrke fællesskabsidentiteten, I juni 2017 blev Vi Samler Enderne – Landsbyklyn- og der skal gennem klyngesamarbejdet arbejdes gen Langeland og Strynø optaget i kampagnen med sammenholdet, de positive fællesskaber, Landsbyklynger. Landsbyklyngen dækker over hele driftigheden og de innovative tanker for at komme Langeland Kommune, som består af tre beboede videre sammen. øer: Siø med ca. 15 indbyggere, Strynø med 216 indbyggere og Langeland med 12.410 indbyggere. Udfordringen Ud over hovedbyen, Rudkøbing, med 4.586 indbyg- Med undtagelse af de seneste to år, hvor befolk- gere, bor kommunens borgere i mindre landsbyer ningstallet i området er steget, har Langeland og bebyggelser i det åbne land. Kommune gennem de seneste årtier oplevet en befolkningsnedgang. Særligt i den nordlige og Der er 58 km fra Langelands nordspids til Lange- den sydlige ende. I den forbindelse har specielt lands sydspids. Et af målene med etableringen af børnetallet været faldende, hvilket har betydet, at landsbyklyngen er, som det fremgår af navnet, at aldersgennemsnittet er blevet højere.
4 Traditionelt har borgerne og foreningerne i Lan- Langeland og Strynø besøges årligt af mange geland Kommune ikke samarbejdet med resten af hundrede tusinde turister, som nyder godt af øernes kommunen, men kun med deres lokale nærområde. naturlige skønhed, der særligt er karakteriseret ved Med den store afstand fra nord til syd er klyngen nærheden til agerland og havet/kysten. Samtidigt yderligere udfordret ved lange transporttider. med det har øerne flere sommerhusområder, hvor- for mange besøgende kommer tilbage år efter år. Mange frivillige initiativer drives af ildsjæle, som sidder i hver deres ende af øen. Disse kunne få Der er syv aktive lystbådehavne hvoraf fem også meget større glæde af hinandens viden og være har erhvervsfiskeri. Derudover er der færgefart fra med til at løfte hinandens projekter, hvis de vidste, havnene i Spodsbjerg, Rudkøbing og Strynø. at de fandtes. Lige nu oplever området en positiv opmærksomhed En anden udfordring er den centralisering af fra omverdenen efter et kommunalvalg med en stor nationale og regionale offentlige funktioner, såsom udskiftning i kommunalbestyrelsen, en ny borgme- beredskab, politi, sygehuse og postvæsen, der har ster og en generel stemning af, at ”vi vil forandring!” fundet sted i de seneste årtier. Langeland har i mange år haft en sund ”vi gør det bare”-tradition for, at man på lokalt plan skal gøre Til gengæld gøres der allerede en indsats for at noget, hvis man vil have ting til at ske. etablere samarbejder mellem kommunen, erhvervs- livet og frivillige borgere. Udfordringen er her, at I hele landsbyklyngen er der utroligt mange frivillige samarbejdet ikke er tilstrækkeligt synligt. Det kan og ildsjæle, som alle arbejder for vækst og udvikling i klyngesamarbejdet forhåbentligt gøre noget ved. deres nærområde. Et af ønskerne med etableringen af landsbyklyngen er, at flere vil arbejde for vækst Muligheder og udvikling for hele klyngen på tværs af tidligere Langeland Kommune rummer en helt unik natur og kommunegrænser. masser af kulturarv. Der er et stort udviklingspoten- tiale i de tomme bygninger og de mange huse, der Kommunen har et stort fokus på borgerinddragelse er til salg til priser, hvor man får meget for pengene. og er god til at anerkende værdien af de frivillige initi- Det tilbyder bl.a. mulighederne for at udfolde per- ativer. Der er hos både frivillige, foreninger, erhvervs- sonlige interesser. Oven i det er der ledige byg- livet og kommunen en konsensus om, at alle gerne gegrunde til erhvervs- såvel som husbyggeri flere vil samarbejdet, netværket og dialogen. Nu skal det steder i klyngen. igangsættes ved at de mange ressourcer skal bringes i spil på en ny måde, som skal være med til at skabe synergi og glæde til gavn for hele landsbyklyngen.
5 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER?
Udfordringerne i Langeland Kommune og Vi Samler Landsbyer står stærkere, enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø er når de står sammen ikke unikke. I Danmark er befolkningstallet stigende, I 2015-2016 gennemførte Realdania og DGI i sam- men stigningen er ujævnt fordelt og gælder ikke for arbejde med fem af landets kommuner Pilotprojekt en række af landdistrikterne. Imens særligt Østjylland Landsbyklynger. Evalueringen af pilotprojektet viste, og det østlige Sjælland de seneste ti år har oplevet at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At stor vækst, så har en række kommuner i Nordjylland, landsbyer, som ligger i nærheden af hinanden, kan Vestjylland og det sydlige Danmark samt ø-kommu- drage fordel af at samarbejde om og prioritere mel- nerne oplevet en befolkningsnedgang.1 lem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsby- Parallelt med denne udvikling sker der en række erne, samtidig med at den kommunale service og interne forskydninger i befolkningssammensætnin- drift optimeres.3 gen. Bl.a. er gennemsnitsalderen i Danmark stigen- de. En tendens, som er tydeligst i yderområderne, Det er erfaringerne fra pilotprojektet, der arbejdes hvor de unge flytter væk, og de ældre bliver tilbage. videre med i Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. Det betyder, at den over- Det betyder, at mange landsbyer i yderområderne i ordnede tilgang er, at landsbyer står stærkere, når dag har svært ved at fastholde deres eksistensbe- de står sammen. At landsbyer, der samarbejder, rettigelse som selvstændige, bæredygtige lands- kan bruges som strategisk værktøj til udvikling af byer. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en landdistrikter. aktiv fritid i landsbyen, men mange landsbyer ople- ver i dag, at skolen lukker, busruter bliver nedlagt, og købmanden drejer nøglen om. Det medfører et behov for omstilling for de mennesker, som bor i landsbyerne.2
Endvidere giver det et øget pres på tilpasning af DEFINITION AF EN den kommunale service, når der bliver flere ældre LANDSBYKLYNGE og færre i den arbejdsdygtige alder. Mange kommu- En landsbyklynge er et antal lands- ner arbejder derfor som en del af den kommunale byer i relativ nærhed til hinanden, landdistriktsstrategi med i højere grad at udnytte som samarbejder om fælles strate- ressourcer og sammentænke funktioner på tværs giske mål. Det sker i en netværks- af landsbyer. Det kræver, at man søger dialog med struktur, hvor landsbyerne benytter borgerne om udviklingsmuligheder og løsninger. hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyn- Fritids- og foreningslivet rammes også af de falden- gen. Landsbyklynger handler om de befolkningstal i mange landdistrikter. Foreninger- at skabe en fælles stedsidentitet, ne bliver pressede i forhold til antallet af medlem- socialt fællesskab og om at samles mer, frivillige samt faciliteter med deraf følgende om fælles fysiske faciliteter og akti- økonomiske udfordringer. vitetsmuligheder.4
6 Tannisbugt Hjørring
Frederikshavn Østkystens Læsø guld Brønderslev Hammer Jammerbugt Bakker
Aalborg
Thisted
Rebild Rebild Mors Vesthimmerland Øst
Mariagerfjord
Skive Mariagerfjord Vest
Sydvest Kronjylland Lemvig Salling Norddjurs Struer Randers Midt i Viborg Norddjurs
Holstebro Ådalen Østdjurs Faurskov Syddjurs Vesterhavsklyngen
Herning Silkeborg Favrskov4ren Århus Sorring Voel VestRum Mols i Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Skanderborg Udvikling
Friskvind.dk Halsnæs Fredensborg Ikast-Brande Hillerød Odder Horsens Bedst mod West Odsherred Frederikssund Gadbjerg - Samsø Bredsten Hedensted og Skibet Billund Kalundborg De 5 Varde ved tissø Holbæk Vejle Roskilde Greve Hærvejsklyngen Lejre Fredericia Solrød Nordfyn Sorø Esbjerg Køge Middelfart Vejen RingstedNord Kolding Kerteminde Ringsted Odense Fanø Landet Stevns Slagelse Over sø mellem Faxe og land Nyborg byerne Haderslev Assens Faaborg- Midtfyn Gudmekongens Næstved Hånden Land under Landet Midtfyn mellem Tønder Landet på fjordene Midtfyn Svendborg Vordingborg Åbenrå
Sønderborg Lolland Ærø
Langeland Guldborgsund Langeland og Strynø
Bornholm Landsbyklynger i kampagnen Bornholm
7 1.2. PROCES OG METODE
At etablere en landsbyklynge vil sige, at de delta- gende landsbyer og bebyggelser i et geografisk afgrænset område gennemgår en proces, hvor de PRÆKVALIFIKATION: skaber et nyt fællesskab. ANSØGNING
Processen for etablering af en landsbyklynge strækker sig over 18 måneder og består af fem faser.
Forud for opstart og den første fase sker en 1. Opstart og prækvalifikation, hvor kommunen i samarbejde med planlægning lokalsamfundet udarbejder den ansøgning, der FASE 3 mdr. kvalificerer optagelsen i kampagnen.
I første fase etableres klyngen med en koordina- tionsgruppe, som er ansvarlig for projektet, og som varetager den overordnede styring. Ligeledes 2. Dataindsamling, kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutte- kortlægning og res frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye FASE kommunikation samarbejde. 6 mdr.
I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyn- gens identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af 3. Vision og en borgerundersøgelse, som henvender sig til alle indsatsområder. Det borgere fra 16 år og opefter i klyngens geografi. På FASE strategiske fundament Langeland blev undersøgelsen dog af økonomiske 2 mdr. årsager ikke sendt ud til alle borgere via e-Boks. I denne fase etableres også en fælles kommunika- tionsplatform. 4. Handleplaner og Koordinationsgruppen suppleres med en økono- indsatsområder migruppe, en borgerinddragelsesgruppe og en FASE 5 mdr. kommunikationsgruppe. På Langeland har klynge- samarbejdet valgt at etablere sig som en selvstæn- dig forening, som ledes af en koordineringsgruppe med et formandskab og repræsentanter fra tre faste driftsgrupper, der står for økonomi, borgerinddragel- 5. Afrunding, se og kommunikation. strategiplan, forankring FASE og implementering I tredje fase arbejdes der på baggrund af kortlæg- 2 mdr. ningen fra Fase 2 med en vision for den videre proces. Med udgangspunkt i den vision udvælges enkelte indsatsområder, som fremadrettet priorite- res. I den forbindelse oprettes en række interesse- grupper.
I fjerde fase udarbejdes der handleplaner og pro- jektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. I femte og sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, der fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området.
8 Metodisk tilgang Stedbundne potentialer Den overordnede metodiske tilgang i udviklingen af Stedbundne potentialer er unikke ressourcer relate- landsbyklynger er, at det er borgerne, som har den ret til et område eller en geografisk lokalitet.5 nødvendige erfaring og viden, der er afgørende for Stedbundne potentialer kan være mange ting. at kunne igangsætte de udviklingsprocesser og ju- Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, steringer, der er brug for lokalt. Med denne metode nærhed til storslåede naturområder eller en lokal er der fokus på, at forandring skal komme nedefra, håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan og ejerskabet til forandring skal forblive på lokale også være lokal kultur, lokale værdier og selvfor- hænder. Forankringen ønskes hos en bred vifte af ståelse eller lokal viden og sociale netværk, der de lokale aktører. er opstået over tid på et sted. Der vil gennem hele processen være opmærksomhed på at lokalisere Til projektet er tilknyttet en proceskonsulent, som de stedbundne potentialer og bringe dem i spil. Den skal være med til at inspirere de frivillige og drive borgerinvolverende tilgang er en måde at invitere processen, således at fremdriften sikres gennem den lokale viden og de lokale værdier ind i proces- alle fem faser. Proceskonsulenten skal ligeledes sen omkring dannelsen en landsbyklynge. bidrage til at understøtte den lokale involvering og udbredelse af kendskabet til projektet via arbejdet Gennem de fem faser arbejdes der med seks med de forudbestemte fokuspunkter. Der sidder fokuspunkter. Fokuspunkterne er inspireret af endvidere en kommunal repræsentant fra Lange- forskningen i landsbyklynger og de faktorer, som land Kommune i koordinationsgruppen. Repræ- er bevist betydningsfulde i arbejde med udvikling sentanten skal sørge for, at der er sammenhæng af lokalsamfund.6 Fokuspunkterne fungerer som mellem de initiativer, der sættes i gang i klyngen, og styringsredskaber i processen, og de er med til at de kommunale planer for området. sikre fremdrift og struktur.
DE SEKS FOKUSPUNKTER OG DERES MÅL
Organisering Kommunesamarbejde Etablering af en fælles organisering, der koordi- Etablering af et styrket samarbejde med kom- nerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer munen, så borgere og kommune i fællesskab og arbejder med strategiske perspektiver for optimerer den kommunale service. klyngen med respekt for de enkelte landsbyer. Mødesteder Kommunikation At gennemføre en kortlægning af mødesteder i Etablering af en styrket og koordineret kommu- klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. nikationsindsats, der sikrer relevant information om klyngen både internt og eksternt. Aktivitetsudbud At gennemføre en kortlægning af aktiviteter i Involvering klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. Involvering af borgerne via spørgeskemaunder- søgelser, borger- og dialogmøder samt etable- ring af arbejdsgrupper.
9 1.3. RAPPORTEN
Målet med rapporten er at styrke beslutningsgrund- laget for Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. Således skal rapporten dan- ne grundlag for prioriteringer og beslutninger om de indsatsområder, der fremadrettet skal arbejdes med. Det sker ved at kortlægge de kvaliteter og po- tentialer, der findes i landsbyklyngen, dens demo- grafi og de interne strukturer. De interne strukturer belyses særligt via en borgerundersøgelse, som kortlægger borgernes syn på de udfordringer og potentialer, der findes i området.
Rapporten kommer til at danne afsæt for en strate- giplan, som udarbejdes i den femte og sidste fase af processen.
Målgruppen for rapporten Den primære målgruppe for rapporten er Koordine- ringsgruppen i Vi Samler Enderne – Landsbyklyn- gen Langeland og Strynø og Langeland Kommune samt de aktive interessegrupper, der med tiden bliver tilknyttet projektet.
Den sekundære målgruppe består af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, der er medfinan- sierende i projektet. Øvrige interessenter kan være kommuner og distriktsråd, der er optaget af landdi- striktsudvikling og landsbyklyngesamfund ud fra en borgerdrevet tilgang.
Læsevejledning Kapitel 1 introducerer Vi Samler Enderne – Lands- byklyngen Langeland og Strynø samt kampagnen Landsbyklynger.
Kapitel 2 opsummerer hovedresultaterne fra rapporten. Det gælder dels de demografiske fakta og analyser på klyngen såvel som resultaterne fra borgerundersøgelsen.
Kapitel 3 præsenterer klyngens beliggenhed, og der skabes et overblik over klyngens demografiske profil.
Kapitel 4 formidler resultaterne fra borgerundersø- gelsen med udgangspunkt i de seks fokuspunkter for landsbyklyngesamarbejdet.
Kapitel 5 præsenterer de fremtidige perspektiver for Langeland og Strynø. Kapitlet bygger på borge- rundersøgelsen såvel som nærværende rapports første fire kapitler.
10 11 2. HOVEDRESULTATER
Det følgende kapitel samler hovedresultaterne fra den demografiske analyse og opsummerer en række af resultaterne fra borgerundersøgel- sen. Derudover fremhæves de vigtigste fokus- punkter for fremtiden.
2.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE
Klyngen udgøres af Langeland Kommunes ge- Der er i løbet af de seneste ti år sket store forskydninger ografi og består derfor af de tre øer Siø, Strynø i befolkningssammensætningen. Der er procentvis kom- og Langeland. met færre børn og voksne, mens der er kommet flere ældre. Det har også betydet, at gennemsnitsalderen er Igennem de seneste ti år er befolkningstallet i steget med næsten fem år, således at den i dag er 51,0 kommunen faldet med ca. 10 %, således at der år. Det er ca. ti år mere end på landsplan. i dag er 12.512 indbyggere. Dog er der i løbet af det seneste år kommer flere indbyggere til. Generelt er særligt den nordlige del af Langeland udfor- dret demografisk. Størstedelen af klyngens borgere bor i den mid- terste del af Langeland, hvor hovedbyen, Rudkø- bing, med ca. 4.500 indbyggere er placeret.
2.2. BORGERUNDERSØGELSEN
TILKNYTNING ORGANISERING OG SAMARBEJDE OG TILFREDSHED 35 % mener, der i dag er et godt samarbejde på Blandt respondenterne er der generelt stor tværs af landsbyerne, 32 % mener det modsatte, tilfredshed med at bo i klyngen. 94 % af re- mens 33 % svarer, at de ikke ved det. Det er netop et spondenterne er tilfredse med at bo i området, styrket samarbejde, som landsbyklyngen vil arbejde hvilket dog skal tages med det forbehold, at kun for, hvorfor denne opfattelse forhåbentligt med tiden 464 personer har besvaret undersøgelsen. vil ændre sig.
89 % føler tilknytning til det lokalområde, de I forlængelse heraf mener 92 %, at et samarbejde bor i (geografisk svarende til pastoraterne). Til på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis sammenligning hermed føler 66 % tilknytning til landsbyerne skal overleve. Det vidner om en stor landsbyklyngen. Stedsidentiteten er således i opbakning til landsbyklyngen. højere grad bundet til det lokalområde, borger- ne bor i, end til hele landsbyklyngens geografi. 49 % mener, at landsbyerne i klyngen i dag er gode til at informere nabolandsbyerne, når der afholdes Naturkvaliteterne i området er den klart vigtig- fælles arrangementer. 41 % mener det tilsvarende, ste årsag til, at borgerne bor, hvor de bor. når det gælder hele klyngen.
12 KOMMUNIKATION MØDESTEDER 53 % havde hørt om landsbyklyngen, før de Borgerne vurderer, at tilbagevendende årlige deltog i borgerundersøgelsen. arrangementer er den type af mødesteder, som har størst potentiale til fremadrettet at styrke Borgerne henter i dag primært informationer om fællesskabet på tværs af landsbyerne. Også lokal udvikling via den lokale ugeavis, Øboen institutioner, haller og klubhuse samt dagligva- (52 %). I fremtiden er det i stigende grad her, rebutikker vurderes af borgerne til at have stor borgerne ønsker at hente informationer (74 %). betydning som fælles mødesteder. Derudover ønsker borgerne også fremadrettet at indhente oplysninger om lokale forhold via mails/ AKTIVITETSUDBUD nyhedsbreve (51 %) og på Facebook (37 %). Langt de fleste (77 %) er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i klyngen. FRIVILLIGHED OG Tilfredsheden er dog afhængig af alderen for- BORGERINVOLVERING stået på den måde, at jo ældre respondenterne 96 % af respondenterne mener, det er nød- bliver, jo mere tilfredse med fritids- og aktivitets- vendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis udbuddet bliver de også. landsbyerne skal overleve. Det viser, at borger- ne er meget bevidste om deres afgørende rolle De mest populære forslag til nye aktiviteter er i forhold til landsbyernes overlevelse. særligt vandreture, kano- og kajak, svømning og aktiviteter for unge. Ligeledes her har også 52 % af respondenterne laver i dag frivilligt ar- respondenternes alder betydning for de aktivite- bejde. På landsplan er det tilsvarende tal 41 %. ter, der efterspørges.
De borgere, som arbejder frivilligt, motiveres Det vurderes, at særligt by- og havnefester (57 først og fremmest af en interesse for sagen (68 %) har et stort potentiale til at samle borgerne %). Herefter kommer deres ønske om at delta- på tværs af klyngen. ge i et socialt fællesskab (39 %), og det at de er blevet opfordret/valgt til det (35 %). 72 % af respondenterne er villige til at bevæge sig mere end ti km efter det rette aktivitetsud- Det vigtigste udbytte af det frivillige engage- bud. 43 % vil bevæge sig mere end 20 km. ment, er at kunne gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (63 %). I den forbindelse er det vigtigste, klyngen skal tilbyde de frivillige, at de får mulighed for at få indflydelse på områdets udvikling (49 %).
I alt giver 99 borgere udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i klyngen. Det er næsten hver fjerde respondent.
KOMMUNESAMARBEJDE 68 % af respondenterne ved ikke, om Lan- geland Kommune har beskrevet, hvordan de ønsker, at samarbejdet mellem borgerne/de frivillige og kommunen kan foregå.
Langeland Kommune beskriver i deres Plan- strategi 2016-2029, at samarbejdet mellem kommune, virksomheder, borgere, foreninger, frivillige og ildsjæle er afgørende, hvis de i frem- tiden skal skabe et godt sted at bo.
I Kommuneplanen for 2013-2025 står der, at der i fremtiden skal være fokus på bl.a. fælles- skab, fleksibilitet og infrastruktur.
13 2.3. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN
Gode mobil- og internetforbindelser (53 %) samt en god kollektiv trafik (51 %) vurderes af borgerne til at være de vigtigste emner at samarbejde om i fremtiden.
Der er ingen tvivl om, at borgerne i de enkelte landsbyer vil stå stærkere i forhold til for eksempel samarbejde med kommunen, hvis de formår at stå sammen omkring de emner, som knytter sig til infrastrukturen i området. Det er områder, hvor idéer og mulige løsnin- ger skal findes i samarbejde med kommunen.
Respondenternes største ønske for, hvad Langeland og Strynø skal være kendt for i fremtiden, knytter sig til identiteten i området og den smukke natur.
14 15 3. LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ
I udviklingen af en landsbyklynge er det udvikle og forstå. I det kommende kapitel nødvendigt at se på en række interne vil klyngens beliggenhed, nuværende sam- forhold og faktorer. Tilsammen giver de et arbejder og den demografiske profil blive indblik i det lokalområde, man ønsker at præsenteret.
3.1. BELIGGENHED
Langeland Kommune ligger placeret i den sydlige bjerg. Færgen, som forbinder Strynø til Langeland, del af Storebælt mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod tager ca. 35 minutter. Selve Langeland, som udgør vest og Lolland mod øst. Som skrevet indlednings- den klart største del af kommunen og dermed også vist er der tre beboede øer i kommunen: Langeland, af klyngen, er 58 km lang og 11 km bred, hvor den Strynø og Siø. Langeland og Siø er brofaste med er bredest. Fyn og forbundet til Lolland med færge fra Spods-
3.2. SAMARBEJDET I DAG
De mange frivillige ildsjæle, der er i Langeland Af tværgående samarbejder kan bl.a. nævnes Kommune, har skabt og skaber fortsat udvikling. Turist- og Erhvervsforeningen; Business Network Som eksempler herpå kan nævnes: Biografen i Langeland; andelsfællesskaber; akuthjælpere; Rudkøbing, der både er etableret af og drives af Tårnsangerdagen; samt forskellige samarbejder frivillige; Ørstedspavillonen; renovering af havnen mellem områdets kunstnere, såsom Kunstnernes i Lohals; AQTIV Sydlangeland; etablering og om- Åbne Døre i påsken. Derudover eksisterer der for- bygning af Humble Stadion; Nordlangelandshallen; skellige Facebookgrupper, som har mange lange- Langelands Museumsforening; Verdens længste lændere med. Det drejer sig fx om grupperne ’Vild loppemarked; og Fiskeriets Hus i Bagenkop samt Med Langeland’, ’Udkantsgruppen Langeland’ og medicinhaverne i Tranekær, som begge er etab- ’Køb/salg/bytte Langeland’. leret af frivillige fra lokalområdet og ved hjælp af fondsmidler.
3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL
En af de store udfordringer i Vi Samler Enderne – befolkningsfremskrivningen bliver som forventet, vil Landsbyklyngen Langeland og Strynø er den store der i 2045 bo 11.192 mennesker i klyngen. befolkningsnedgang, som har fundet sted over de For mere specifikt at kunne analysere befolknings- seneste 11 år. I 2007 boede der 13.937 borgere i udviklingen i kommunen, er klyngen blevet delt kommunen, mens der i dag bor 12.512.7 En befolk- i fire dele efter kommunens fire skoledistrikter: ningsnedgang svarende til ca. 10 %. I fremtiden for- Langeland Nord, Langeland Midt, Langeland Syd ventes det, at indbyggertallet fortsat vil falde, men og Strynø. ikke i samme omfang som de seneste 11 år. Hvis
16 17 ANTAL INDBYGGERE EFTER OMRÅDE (2007-2018)