KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen Lands- byklynger, som er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Udgivelse: Maj, 2018 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr. 27992) Fotos: Bragt med tilladelse fra Lands- byklyngen Langeland og Strynø Se mere på www.landsbyklynger.dk og www.visamlerenderne.dk 2 INDHOLD 4 1. INDLEDNING 6 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? 8 1.2 PROCES OG METODE 10 1.3. RAPPORTEN 12 2. HOVEDRESULTATER 12 2.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE 12 2.2. BORGERUNDERSØGELSEN 14 2.3. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 16 3. LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ 16 3.1. BELIGGENHED 16 3.2. SAMARBEJDET I DAG 16 3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL 22 4. HVAD MENER BORGERNE 23 4.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED 26 4.2 OPTIMISME 26 4.3 ORGANISERING AF SAMARBEJDE 30 4.4 KOMMUNIKATION 32 4.5 FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 34 4.6. KOMMUNESAMARBEJDE 36 4.7. MØDESTEDER 41 4.8 AKTIVITETSUDBUD 48 5. FREMTIDSPERSPEKTIVER 48 5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 52 5.2 DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN 54 6. LITTERATURLISTE 55 7. NOTER 3 1. INDLEDNING Denne rapport handler om Vi Samler samle enderne. Man ønsker gennem projektet at Enderne – Landsbyklyngen Langeland og bringer de to ender af kommunen tættere sammen Strynø, som geografisk udgøres af Lange- og på den måde i højere grad arbejde som én fæl- land Kommune. Vi Samler Enderne er les enhed. Der er brug for at udvikle en kultur, hvor en del af kampagnen Landsbyklynger. de enkelte enheder understøtter hinanden i forhold En kampagne, som i 2017-2019 søsætter 24 til de forskellige aktiviteter, der er i gang eller skal landsbyklynger fordelt over hele Danmark. igangsættes. Både mellem borgerne, foreningerne Bag kampagnen står Realdania, DGI og og kommunen. Lokale og Anlægsfonden. Der er et behov for at styrke fællesskabsidentiteten, I juni 2017 blev Vi Samler Enderne – Landsbyklyn- og der skal gennem klyngesamarbejdet arbejdes gen Langeland og Strynø optaget i kampagnen med sammenholdet, de positive fællesskaber, Landsbyklynger. Landsbyklyngen dækker over hele driftigheden og de innovative tanker for at komme Langeland Kommune, som består af tre beboede videre sammen. øer: Siø med ca. 15 indbyggere, Strynø med 216 indbyggere og Langeland med 12.410 indbyggere. Udfordringen Ud over hovedbyen, Rudkøbing, med 4.586 indbyg- Med undtagelse af de seneste to år, hvor befolk- gere, bor kommunens borgere i mindre landsbyer ningstallet i området er steget, har Langeland og bebyggelser i det åbne land. Kommune gennem de seneste årtier oplevet en befolkningsnedgang. Særligt i den nordlige og Der er 58 km fra Langelands nordspids til Lange- den sydlige ende. I den forbindelse har specielt lands sydspids. Et af målene med etableringen af børnetallet været faldende, hvilket har betydet, at landsbyklyngen er, som det fremgår af navnet, at aldersgennemsnittet er blevet højere. 4 Traditionelt har borgerne og foreningerne i Lan- Langeland og Strynø besøges årligt af mange geland Kommune ikke samarbejdet med resten af hundrede tusinde turister, som nyder godt af øernes kommunen, men kun med deres lokale nærområde. naturlige skønhed, der særligt er karakteriseret ved Med den store afstand fra nord til syd er klyngen nærheden til agerland og havet/kysten. Samtidigt yderligere udfordret ved lange transporttider. med det har øerne flere sommerhusområder, hvor- for mange besøgende kommer tilbage år efter år. Mange frivillige initiativer drives af ildsjæle, som sidder i hver deres ende af øen. Disse kunne få Der er syv aktive lystbådehavne hvoraf fem også meget større glæde af hinandens viden og være har erhvervsfiskeri. Derudover er der færgefart fra med til at løfte hinandens projekter, hvis de vidste, havnene i Spodsbjerg, Rudkøbing og Strynø. at de fandtes. Lige nu oplever området en positiv opmærksomhed En anden udfordring er den centralisering af fra omverdenen efter et kommunalvalg med en stor nationale og regionale offentlige funktioner, såsom udskiftning i kommunalbestyrelsen, en ny borgme- beredskab, politi, sygehuse og postvæsen, der har ster og en generel stemning af, at ”vi vil forandring!” fundet sted i de seneste årtier. Langeland har i mange år haft en sund ”vi gør det bare”-tradition for, at man på lokalt plan skal gøre Til gengæld gøres der allerede en indsats for at noget, hvis man vil have ting til at ske. etablere samarbejder mellem kommunen, erhvervs- livet og frivillige borgere. Udfordringen er her, at I hele landsbyklyngen er der utroligt mange frivillige samarbejdet ikke er tilstrækkeligt synligt. Det kan og ildsjæle, som alle arbejder for vækst og udvikling i klyngesamarbejdet forhåbentligt gøre noget ved. deres nærområde. Et af ønskerne med etableringen af landsbyklyngen er, at flere vil arbejde for vækst Muligheder og udvikling for hele klyngen på tværs af tidligere Langeland Kommune rummer en helt unik natur og kommunegrænser. masser af kulturarv. Der er et stort udviklingspoten- tiale i de tomme bygninger og de mange huse, der Kommunen har et stort fokus på borgerinddragelse er til salg til priser, hvor man får meget for pengene. og er god til at anerkende værdien af de frivillige initi- Det tilbyder bl.a. mulighederne for at udfolde per- ativer. Der er hos både frivillige, foreninger, erhvervs- sonlige interesser. Oven i det er der ledige byg- livet og kommunen en konsensus om, at alle gerne gegrunde til erhvervs- såvel som husbyggeri flere vil samarbejdet, netværket og dialogen. Nu skal det steder i klyngen. igangsættes ved at de mange ressourcer skal bringes i spil på en ny måde, som skal være med til at skabe synergi og glæde til gavn for hele landsbyklyngen. 5 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? Udfordringerne i Langeland Kommune og Vi Samler Landsbyer står stærkere, enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø er når de står sammen ikke unikke. I Danmark er befolkningstallet stigende, I 2015-2016 gennemførte Realdania og DGI i sam- men stigningen er ujævnt fordelt og gælder ikke for arbejde med fem af landets kommuner Pilotprojekt en række af landdistrikterne. Imens særligt Østjylland Landsbyklynger. Evalueringen af pilotprojektet viste, og det østlige Sjælland de seneste ti år har oplevet at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At stor vækst, så har en række kommuner i Nordjylland, landsbyer, som ligger i nærheden af hinanden, kan Vestjylland og det sydlige Danmark samt ø-kommu- drage fordel af at samarbejde om og prioritere mel- nerne oplevet en befolkningsnedgang.1 lem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsby- Parallelt med denne udvikling sker der en række erne, samtidig med at den kommunale service og interne forskydninger i befolkningssammensætnin- drift optimeres.3 gen. Bl.a. er gennemsnitsalderen i Danmark stigen- de. En tendens, som er tydeligst i yderområderne, Det er erfaringerne fra pilotprojektet, der arbejdes hvor de unge flytter væk, og de ældre bliver tilbage. videre med i Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. Det betyder, at den over- Det betyder, at mange landsbyer i yderområderne i ordnede tilgang er, at landsbyer står stærkere, når dag har svært ved at fastholde deres eksistensbe- de står sammen. At landsbyer, der samarbejder, rettigelse som selvstændige, bæredygtige lands- kan bruges som strategisk værktøj til udvikling af byer. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en landdistrikter. aktiv fritid i landsbyen, men mange landsbyer ople- ver i dag, at skolen lukker, busruter bliver nedlagt, og købmanden drejer nøglen om. Det medfører et behov for omstilling for de mennesker, som bor i landsbyerne.2 Endvidere giver det et øget pres på tilpasning af DEFINITION AF EN den kommunale service, når der bliver flere ældre LANDSBYKLYNGE og færre i den arbejdsdygtige alder. Mange kommu- En landsbyklynge er et antal lands- ner arbejder derfor som en del af den kommunale byer i relativ nærhed til hinanden, landdistriktsstrategi med i højere grad at udnytte som samarbejder om fælles strate- ressourcer og sammentænke funktioner på tværs giske mål. Det sker i en netværks- af landsbyer. Det kræver, at man søger dialog med struktur, hvor landsbyerne benytter borgerne om udviklingsmuligheder og løsninger. hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyn- Fritids- og foreningslivet rammes også af de falden- gen. Landsbyklynger handler om de befolkningstal i mange landdistrikter. Foreninger- at skabe en fælles stedsidentitet, ne bliver pressede i forhold til antallet af medlem- socialt fællesskab og om at samles mer, frivillige samt faciliteter med deraf følgende om fælles fysiske faciliteter og akti- økonomiske udfordringer. vitetsmuligheder.4 6 Tannisbugt Hjørring Frederikshavn Østkystens Læsø guld Brønderslev Hammer Jammerbugt Bakker Aalborg Thisted Rebild Rebild Mors Vesthimmerland Øst Mariagerfjord Skive Mariagerfjord Vest Sydvest Kronjylland Lemvig Salling Norddjurs Struer Randers Midt i Viborg Norddjurs Holstebro Ådalen Østdjurs Faurskov Syddjurs Vesterhavsklyngen Herning Silkeborg Favrskov4ren Århus Sorring Voel VestRum Mols i Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Skanderborg Udvikling Friskvind.dk Halsnæs Fredensborg Ikast-Brande Hillerød Odder Horsens Bedst mod West Odsherred Frederikssund Gadbjerg - Samsø Bredsten Hedensted og Skibet Billund Kalundborg De 5 Varde ved tissø Holbæk Vejle Roskilde Greve Hærvejsklyngen Lejre Fredericia Solrød Nordfyn Sorø