Landsbyklyngen Langeland Og Strynø

KORTLÆGNING OG ANALYSE VI SAMLER ENDERNE – LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ

2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen Lands- byklynger, som er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden.

Udgivelse: Maj, 2018 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr. 27992) Fotos: Bragt med tilladelse fra Lands- byklyngen Langeland og Strynø

Se mere på www.landsbyklynger.dk og www.visamlerenderne.dk

2 INDHOLD

4 1. INDLEDNING 6 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? 8 1.2. PROCES OG METODE 10 1.3. RAPPORTEN 12 2. HOVEDRESULTATER 12 2.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE 12 2.2. BORGERUNDERSØGELSEN 14 2.3. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 16 3. LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ 16 3.1. BELIGGENHED 16 3.2. SAMARBEJDET I DAG 16 3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL 22 4. HVAD MENER BORGERNE 23 4.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED 26 4.2. OPTIMISME 26 4.3. ORGANISERING AF SAMARBEJDE 30 4.4. KOMMUNIKATION 32 4.5. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 34 4.6. KOMMUNESAMARBEJDE 36 4.7. MØDESTEDER 41 4.8. AKTIVITETSUDBUD 48 5. FREMTIDSPERSPEKTIVER 48 5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 52 5.2. DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN 54 6. LITTERATURLISTE 55 7. NOTER

3 1. INDLEDNING

Denne rapport handler om Vi Samler samle enderne. Man ønsker gennem projektet at Enderne – Landsbyklyngen Langeland og bringe de to ender af kommunen tættere sammen Strynø, som geografisk udgøres af Lange- og på den måde i højere grad arbejde som én fæl- land Kommune. Vi Samler Enderne er les enhed. Der er brug for at udvikle en kultur, hvor en del af kampagnen Landsbyklynger. de enkelte enheder understøtter hinanden i forhold En kampagne, som i 2017-2019 søsætter 24 til de forskellige aktiviteter, der er i gang eller skal landsbyklynger fordelt over hele Danmark. igangsættes. Både mellem borgerne, foreningerne Bag kampagnen står Realdania, DGI og og kommunen. Lokale og Anlægsfonden. Der er et behov for at styrke fællesskabsidentiteten, I juni 2017 blev Vi Samler Enderne – Landsbyklyn- og der skal gennem klyngesamarbejdet arbejdes gen Langeland og Strynø optaget i kampagnen med sammenholdet, de positive fællesskaber, Landsbyklynger. Landsbyklyngen dækker over hele driftigheden og de innovative tanker for at komme Langeland Kommune, som består af tre beboede videre sammen. øer: Siø med ca. 15 indbyggere, Strynø med 216 indbyggere og Langeland med 12.410 indbyggere. Udfordringen Ud over hovedbyen, Rudkøbing, med 4.586 indbyg- Med undtagelse af de seneste to år, hvor befolk- gere bor kommunens borgere i mindre landsbyer ningstallet i området er steget, har Langeland og bebyggelser i det åbne land. Kommune gennem de seneste årtier oplevet en befolkningsnedgang. Særligt i den nordlige og Der er 58 km fra Langelands nordspids til Lange- den sydlige ende. I den forbindelse har specielt lands sydspids. Et af målene med etableringen af børnetallet været faldende, hvilket har betydet, at landsbyklyngen er, som det fremgår af navnet, at aldersgennemsnittet er blevet højere.

4 Traditionelt har borgerne og foreningerne i Lan- med det har øerne flere sommerhusområder, hvor geland Kommune ikke samarbejdet med resten af mange besøgende kommer tilbage år efter år. kommunen, men kun med deres lokale nærområde. Med den store afstand fra nord til syd er klyngen Der er syv aktive lystbådehavne hvoraf fem også yderligere udfordret ved lange transporttider. har erhvervsfiskeri. Derudover er der færgefart fra havnene i Spodsbjerg, Rudkøbing og Strynø. Mange frivillige initiativer drives af ildsjæle, som sidder hvert deres sted på øerne. Disse kunne få Lige nu oplever området en positiv opmærksomhed meget stor glæde af hinandens viden og være med fra omverdenen efter et kommunalvalg med en stor til at løfte hinandens projekter, hvis de vidste, at de udskiftning i kommunalbestyrelsen, en ny borgme- andres projekter og ideer fandtes. ster og en generel stemning af, at ”vi vil forandring!” Langeland har i mange år haft en sund ”vi gør det Der er allerede indsatser for at etablere samarbej- bare”-tradition for, at man på lokalt plan skal gøre der mellem kommunen, erhvervslivet og frivillige noget, hvis man vil have ting til at ske. borgere. Udfordringen er her, at samarbejdet ofte ikke er tilstrækkeligt synligt. Det kan klyngesamar- I hele landsbyklyngen er der utroligt mange frivillige bejdet forhåbentligt gøre noget ved. og ildsjæle, som alle arbejder for vækst og udvikling i deres nærområde. Et af ønskerne med etableringen Muligheder af landsbyklyngen er, at flere vil arbejde for vækst Langeland Kommune rummer en helt unik natur og og udvikling for hele klyngen på tværs af tidligere masser af kulturarv. Der er et stort udviklingspotentiale kommunegrænser. i de tomme bygninger og de mange huse, der er til salg til priser, hvor man får meget for pengene. Det Kommunen har et stort fokus på borgerinddragelse tilbyder bl.a. mulighederne for at udfolde personlige og er god til at anerkende værdien af de frivillige interesser. Oven i det er der ledige byggegrunde til initiativer. Der er hos både frivillige, foreninger, erhvervs- såvel som husbyggeri flere steder i klyngen. erhvervslivet og kommunen en konsensus om, at alle gerne vil samarbejdet, netværket og dialogen. Langeland og Strynø besøges årligt af mange Deltagelse i Landsbyklyngeprojektet skal være med hundrede tusinde turister, som nyder godt af øernes til at de mange ressourcer bringes i spil på en ny naturlige skønhed, der særligt er karakteriseret ved måde og medvirke til at skabe synergi og glæde til nærheden til agerland og havet/kysten. Samtidigt gavn for hele landsbyklyngen.

5 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER?

Udfordringerne i Langeland Kommune og Vi Samler Landsbyer står stærkere, enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø er når de står sammen ikke unikke. I Danmark er befolkningstallet stigende, I 2015-2016 gennemførte Realdania og DGI i sammen stigningen er ujævnt fordelt og gælder ikke for arbejde med fem af landets kommuner Pilotprojekt en række af landdistrikterne. Imens særligt Østjylland Landsbyklynger. Evalueringen af pilotprojektet viste, og det østlige Sjælland de seneste ti år har oplevet at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At stor vækst, så har en række kommuner i Nordjylland, landsbyer, som ligger i nærheden af hinanden, kan Vestjylland og det sydlige Danmark samt ø-kommu- drage fordel af at samarbejde om og prioritere mel- nerne oplevet en befolkningsnedgang.1 lem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsby- Parallelt med denne udvikling sker der en række erne samtidig med, at den kommunale service og interne forskydninger i befolkningssammensætnin- drift optimeres.3 gen. Bl.a. er gennemsnitsalderen i Danmark stigende. En tendens, som er tydeligst i landdistrikterne, Det er erfaringerne fra pilotprojektet, der arbejdes hvor de unge flytter væk, og de ældre bliver tilbage. videre med i Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. Det betyder, at den over- Det betyder, at mange landsbyer i dag har svært ordnede tilgang er, at landsbyer står stærkere, når ved at fastholde deres eksistensberettigelse som de står sammen. At landsbyer, der samarbejder, selvstændige, bæredygtige landsbyer. Tidligere kan bruges som strategisk værktøj til udvikling af kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i lands- landdistrikter. byen, men mange landsbyer oplever i dag, at skolen lukker, busruter bliver nedlagt, og købmanden drejer nøglen om. Det medfører et behov for omstilling for de mennesker, som bor i landsbyerne.2

Endvidere giver det et øget pres på tilpasning af den kommunale service, når der bliver flere ældre DEFINITION AF EN og færre i den arbejdsdygtige alder. Mange kommu- LANDSBYKLYNGE ner arbejder derfor som en del af den kommunale En landsbyklynge er et antal lands- landdistriktsstrategi med i højere grad at udnytte byer i relativ nærhed til hinanden, ressourcer og sammentænke funktioner på tværs som samarbejder om fælles strate- af landsbyer. Det kræver, at man søger dialog med giske mål. Det sker i en netværks- borgerne om udviklingsmuligheder og løsninger. struktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både Fritids- og foreningslivet rammes også af de falden- den enkelte landsby og hele klyn- de befolkningstal i mange landdistrikter. Foreninger- gen. Landsbyklynger handler om ne bliver pressede i forhold til antallet af medlem- at skabe en fælles stedsidentitet, mer, frivillige samt faciliteter med deraf følgende socialt fællesskab og om at samles økonomiske udfordringer. om fælles fysiske faciliteter og akti- vitetsmuligheder.4

6 Tannisbugt Hjørring

Frederikshavn Østkystens Læsø guld Brønderslev Hammer Jammerbugt Bakker

Aalborg

Thisted

Rebild Rebild Mors Vesthimmerland Øst

Mariagerfjord

Skive Mariagerfjord Vest

Sydvest Kronjylland Lemvig Salling Norddjurs Struer Randers Midt i Viborg Norddjurs

Holstebro Ådalen Østdjurs Faurskov Syddjurs Vesterhavsklyngen

Herning Silkeborg Favrskov4ren Århus Sorring Voel VestRum Mols i Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Skanderborg Udvikling

Friskvind.dk Halsnæs Fredensborg Ikast-Brande Hillerød Odder Horsens Bedst mod West Odsherred Frederikssund Gadbjerg - Samsø Bredsten Hedensted og Skibet Billund Kalundborg De 5 Varde ved tissø Holbæk Vejle Roskilde Greve Hærvejsklyngen Lejre Fredericia Solrød Nordfyn Sorø Esbjerg Køge Middelfart Vejen RingstedNord Kolding Kerteminde Ringsted Odense Fanø Landet Stevns Slagelse Over sø mellem Faxe og land Nyborg byerne Haderslev Assens Faaborg- Midtfyn Gudmekongens Næstved Hånden Land under Landet Midtfyn mellem Tønder Landet på fjordene Midtfyn Svendborg Vordingborg Åbenrå Langeland Sønderborg og Strynø Lolland Ærø

Langeland Guldborgsund

Bornholm Landsbyklynger i kampagnen Bornholm

7 1.2. PROCES OG METODE

At etablere en landsbyklynge vil sige, at de delta- gende landsbyer og bebyggelser i et geografisk afgrænset område gennemgår en proces, hvor de PRÆKVALIFIKATION: skaber et nyt fællesskab. ANSØGNING

Processen for etablering af en landsbyklynge strækker sig over 18 måneder og består af fem faser.

Forud for opstart og den første fase sker en 1. Opstart og prækvalifikation, hvor kommunen i samarbejde med planlægning lokalsamfundet udarbejder den ansøgning, der FASE 3 mdr. kvalificerer optagelsen i kampagnen.

I første fase etableres klyngen med en koordinationsgruppe, som er ansvarlig for projektet, og som varetager den overordnede styring. Ligeledes 2. Dataindsamling, kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutte- kortlægning og res frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye FASE kommunikation samarbejde. 6 mdr.

I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af 3. Vision og en borgerundersøgelse, som henvender sig til alle indsatsområder. Det borgere fra 16 år og opefter i klyngens geografi. FASE strategiske fundament 2 mdr. Koordinationsgruppen suppleres med en økono- migruppe, en borgerinddragelsesgruppe og en kommunikationsgruppe. På Langeland har klyngesamarbejdet valgt at etablere sig som en selvstæn- 4. Handleplaner og dig forening, som ledes af en koordineringsgruppe indsatsområder med et formandskab og repræsentanter fra tre faste FASE 5 mdr. driftsgrupper, der står for økonomi, borgerinddragelse og kommunikation.

I tredje fase arbejdes der på baggrund af kortlæg- ningen fra Fase 2 med en vision for den videre 5. Afrunding, proces. Med udgangspunkt i den vision udvælges strategiplan, forankring enkelte indsatsområder, som fremadrettet priorite- FASE og implementering res. I den forbindelse oprettes en række interesse- 2 mdr. grupper.

I fjerde fase udarbejdes der handleplaner og pro- jektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. I femte og sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, der fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området.

8 Metodisk tilgang Stedbundne potentialer Den overordnede metodiske tilgang i udviklingen af Stedbundne potentialer er unikke ressourcer relate- landsbyklynger er, at det er borgerne, som har den ret til et område eller en geografisk lokalitet.5 nødvendige erfaring og viden, der er afgørende for Stedbundne potentialer kan være mange ting. at kunne igangsætte de udviklingsprocesser og ju- Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, steringer, der er brug for lokalt. Med denne metode nærhed til storslåede naturområder eller en lokal er der fokus på, at forandring skal komme nedefra, håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan og ejerskabet til forandring skal forblive på lokale også være lokal kultur, lokale værdier og selvfor- hænder. Forankringen ønskes hos en bred vifte af ståelse eller lokal viden og sociale netværk, der er de lokale aktører. opstået over tid. Der vil gennem hele processen være opmærksomhed på at lokalisere de stedbund- Til projektet er tilknyttet en proceskonsulent, som ne potentialer og bringe dem i spil. Den borgerin- skal være med til at inspirere de frivillige og drive volverende tilgang er en måde at invitere den lokale processen, således at fremdriften sikres gennem viden og de lokale værdier ind i processen omkring alle fem faser. Proceskonsulenten skal ligeledes dannelsen af en landsbyklynge. bidrage til at understøtte den lokale involvering og udbredelse af kendskabet til projektet via arbejdet Gennem de fem faser arbejdes der med seks med de forudbestemte fokuspunkter. Der sidder fokuspunkter. Fokuspunkterne er inspireret af endvidere en kommunal repræsentant fra Lange- forskningen i landsbyklynger og de faktorer, som land Kommune i koordinationsgruppen. Repræ- er bevist betydningsfulde i arbejde med udvikling sentanten skal sørge for, at der er sammenhæng af lokalsamfund.6 Fokuspunkterne fungerer som mellem de initiativer, der sættes i gang i klyngen, og styringsredskaber i processen, og de er med til at de kommunale planer for området. sikre fremdrift og struktur.

DE SEKS FOKUSPUNKTER OG DERES MÅL

Organisering Kommunesamarbejde Etablering af en fælles organisering, der koordi- Etablering af et styrket samarbejde med kom- nerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer munen, så borgere og kommune i fællesskab og arbejder med strategiske perspektiver for optimerer den kommunale service. klyngen med respekt for de enkelte landsbyer. Mødesteder Kommunikation At gennemføre en kortlægning af mødesteder i Etablering af en styrket og koordineret kommu- klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. nikationsindsats, der sikrer relevant information om klyngen både internt og eksternt. Aktivitetsudbud At gennemføre en kortlægning af aktiviteter i Involvering klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. Involvering af borgerne via spørgeskemaunder- søgelser, borger- og dialogmøder samt etablering af arbejdsgrupper.

9 1.3. RAPPORTEN

Målet med rapporten er at styrke beslutningsgrund- laget for Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. Således skal rapporten danne grundlag for prioriteringer og beslutninger om de indsatsområder, der fremadrettet skal arbejdes med. Det sker ved at kortlægge de kvaliteter og potentialer, der findes i landsbyklyngen, dens demo- grafi og de interne strukturer. De interne strukturer belyses særligt via en borgerundersøgelse, som kortlægger borgernes syn på de udfordringer og potentialer, der findes i området.

Rapporten kommer til at danne afsæt for en strategiplan, som udarbejdes i den femte og sidste fase af processen.

Målgruppen for rapporten Den primære målgruppe for rapporten er Koordine- ringsgruppen i Vi Samler Enderne – Landsbyklyn- gen Langeland og Strynø og Langeland Kommune samt de aktive interessegrupper, der med tiden bliver tilknyttet projektet.

Den sekundære målgruppe består af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, der er medfinan- sierende i projektet. Øvrige interessenter kan være kommuner og distriktsråd, der er optaget af landdi- striktsudvikling og landsbyklyngesamfund ud fra en borgerdrevet tilgang.

Læsevejledning Kapitel 1 introducerer Vi Samler Enderne – Lands- byklyngen Langeland og Strynø samt kampagnen Landsbyklynger.

Kapitel 2 opsummerer hovedresultaterne fra rapporten. Det gælder dels de demografiske fakta og analyser på klyngen såvel som resultaterne fra borgerundersøgelsen.

Kapitel 3 præsenterer klyngens beliggenhed, og der skabes et overblik over klyngens demografiske profil.

Kapitel 4 formidler resultaterne fra borgerundersø- gelsen med udgangspunkt i de seks fokuspunkter for landsbyklyngesamarbejdet.

Kapitel 5 præsenterer de fremtidige perspektiver for Langeland og Strynø. Kapitlet bygger på borge- rundersøgelsen såvel som nærværende rapports første fire kapitler.

10 11 2. HOVEDRESULTATER

Det følgende kapitel samler hovedresultaterne fra den demografiske analyse og opsummerer en række af resultaterne fra borgerundersøgel- sen. Derudover fremhæves de vigtigste fokuspunkter for fremtiden.

2.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE

Klyngen udgøres af Langeland Kommunes ge- Der er i løbet af de seneste ti år sket store forskydninger ografi og består derfor af de tre øer Siø, Strynø i befolkningssammensætningen. Der er procentvis kom- og Langeland. met færre børn og voksne, mens der er kommet flere ældre. Det har også betydet, at gennemsnitsalderen er Igennem de seneste ti år er befolkningstallet i steget med næsten fem år, således at den i dag er 51,0 kommunen faldet med ca. 10 %, således at der år. Det er ca. ti år mere end på landsplan. i dag er 12.512 indbyggere. Dog er der i løbet af de seneste to år kommet flere indbyggere til. Generelt er særligt den nordlige del af Langeland udfordret demografisk. Størstedelen af klyngens borgere bor i den midterste del af Langeland, hvor hovedbyen, Rudkø- bing, med ca. 4.500 indbyggere er placeret.

2.2. BORGERUNDERSØGELSEN

TILKNYTNING ORGANISERING OG SAMARBEJDE OG TILFREDSHED 35 % mener, der i dag er et godt samarbejde på Blandt respondenterne er der generelt stor tværs af landsbyerne, 32 % mener det modsatte, tilfredshed med at bo i klyngen. 94 % af re- mens 33 % svarer, at de ikke ved det. Det er netop et spondenterne er tilfredse med at bo i området, styrket samarbejde, som landsbyklyngen vil arbejde hvilket dog skal tages med det forbehold, at kun for, hvorfor denne opfattelse forhåbentligt med tiden 464 personer har besvaret undersøgelsen. vil ændre sig.

89 % føler tilknytning til det lokalområde, de I forlængelse heraf mener 92 %, at et samarbejde bor i (geografisk svarende til pastoraterne). Til på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis sammenligning hermed føler 66 % tilknytning til landsbyerne skal overleve. Det vidner om en stor landsbyklyngen. Stedsidentiteten er således i opbakning til landsbyklyngen. højere grad bundet til det lokalområde, borgerne bor i, end til hele landsbyklyngens geografi. 49 % mener, at landsbyerne i klyngen i dag er gode til at informere nabolandsbyerne, når der afholdes Naturkvaliteterne i området er den klart vigtig- fælles arrangementer. 41 % mener det tilsvarende, ste årsag til, at borgerne bor, hvor de bor. når det gælder hele klyngen.

12 KOMMUNIKATION MØDESTEDER 53 % havde hørt om landsbyklyngen, før de Borgerne vurderer, at tilbagevendende årlige deltog i borgerundersøgelsen. arrangementer er den type af mødesteder, som har størst potentiale til fremadrettet at styrke Borgerne henter i dag primært informationer om fællesskabet på tværs af landsbyerne. Også lokal udvikling via den lokale ugeavis, Øboen institutioner, haller og klubhuse samt dagligva- (52 %). I fremtiden er det i stigende grad her, rebutikker vurderes af borgerne til at have stor borgerne ønsker at hente informationer (74 %). betydning som fælles mødesteder. Derudover ønsker borgerne også fremadrettet at indhente oplysninger om lokale forhold via mails/ AKTIVITETSUDBUD nyhedsbreve (51 %) og på Facebook (37 %). Langt de fleste (77 %) er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i klyngen. FRIVILLIGHED OG Tilfredsheden er dog afhængig af alderen for- BORGERINVOLVERING stået på den måde, at jo ældre respondenterne 96 % af respondenterne mener, det er nød- bliver, jo mere tilfredse med fritids- og aktivitets- vendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis udbuddet bliver de også. landsbyerne skal overleve. Det viser, at borgerne er meget bevidste om deres afgørende rolle De mest populære forslag til nye aktiviteter er i forhold til landsbyernes overlevelse. særligt vandreture, kano- og kajak, svømning og aktiviteter for unge. Ligeledes her har også 52 % af respondenterne laver i dag frivilligt ar- respondenternes alder betydning for de aktivite- bejde. På landsplan er det tilsvarende tal 41 %. ter, der efterspørges.

De borgere, som arbejder frivilligt, motiveres Det vurderes, at særligt by- og havnefester (57 først og fremmest af en interesse for sagen (68 %) har et stort potentiale til at samle borgerne %). Herefter kommer deres ønske om at delta- på tværs af klyngen. ge i et socialt fællesskab (39 %), og det at de er blevet opfordret/valgt til det (35 %). 72 % af respondenterne er villige til at bevæge sig mere end ti km efter det rette aktivitetsud- Det vigtigste udbytte af det frivillige engage- bud. 43 % vil bevæge sig mere end 20 km. ment, er at kunne gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (63 %). I den forbindelse er det vigtigste, klyngen skal tilbyde de frivillige, at de får mulighed for at få indflydelse på områdets udvikling (49 %).

I alt giver 99 borgere udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i klyngen. Det er næsten hver fjerde respondent.

KOMMUNESAMARBEJDE 68 % af respondenterne ved ikke, om Lan- geland Kommune har beskrevet, hvordan de ønsker, at samarbejdet mellem borgerne/de frivillige og kommunen kan foregå.

Langeland Kommune beskriver i deres Plan- strategi 2016-2029, at samarbejdet mellem kommune, virksomheder, borgere, foreninger, frivillige og ildsjæle er afgørende, hvis de i fremtiden skal skabe et godt sted at bo.

I Kommuneplanen for 2013-2025 står der, at der i fremtiden skal være fokus på bl.a. fælles- skab, fleksibilitet og infrastruktur.

13 2.3. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN

Gode mobil- og internetforbindelser (53 %) samt en god kollektiv trafik (51 %) vurderes af borgerne til at være de vigtigste emner at samarbejde om i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at borgerne i de enkelte landsbyer vil stå stærkere i forhold til for eksempel samarbejde med kommunen, hvis de formår at stå sammen omkring de emner, som knytter sig til infrastrukturen i området. Det er områder, hvor idéer og mulige løsnin- ger skal findes i samarbejde med kommunen.

Respondenternes største ønske for, hvad Langeland og Strynø skal være kendt for i fremtiden, knytter sig til identiteten i området og den smukke natur.

14 15 3. VI SAMLER ENDERNE – LANDSBYKLYNGEN – LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ

I udviklingen af en landsbyklynge er det udvikle og forstå. I det kommende kapitel nødvendigt at se på en række interne vil klyngens beliggenhed, nuværende sam- forhold og faktorer. Tilsammen giver de et arbejder og den demografiske profil blive indblik i det lokalområde, man ønsker at præsenteret.

3.1. BELIGGENHED

Langeland Kommune ligger placeret i den sydlige bjerg. Færgen, som forbinder Strynø til Langeland, del af Storebælt mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod tager ca. 35 minutter. Selve Langeland, som udgør vest og Lolland mod øst. Som skrevet indlednings- den klart største del af kommunen og dermed også vist er der tre beboede øer i kommunen: Langeland, af klyngen, er 58 km lang og 11 km bred, hvor den Strynø og Siø. Langeland og Siø er brofaste med er bredest. Fyn og forbundet til Lolland med færge fra Spods-

3.2. SAMARBEJDET I DAG

De mange frivillige ildsjæle, der er i Langeland Af tværgående samarbejder kan bl.a. nævnes Kommune, har skabt og skaber fortsat udvikling. Turist- og Erhvervsforeningen; Business Network Som eksempler herpå kan nævnes: Biografen i Langeland; andelsfællesskaber; akuthjælpere; Rudkøbing, der både er etableret af og drives af Tårnsangerdagen; samt forskellige samarbejder frivillige; Ørstedspavillonen; renovering af havnen mellem områdets kunstnere, såsom Kunstnernes i Lohals; SHORES Langeland; etablering og om- Åbne Døre i påsken. Derudover eksisterer der for- bygning af Humble Stadion; Nordlangelandshallen; skellige Facebookgrupper, som har mange lange- Langelands Museumsforening; Verdens længste lændere med. Det drejer sig fx om grupperne ’Vild loppemarked; og Fiskeriets Hus i Bagenkop samt Med Langeland’, ’Udkantsgruppen Langeland’ og medicinhaverne i Tranekær, som begge er etab- ’Køb/salg/bytte Langeland’. leret af frivillige fra lokalområdet og ved hjælp af fondsmidler.

3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL

En af de store udfordringer i Vi Samler Enderne – Hvis befolkningsudviklingen bliver som forventet, Landsbyklyngen Langeland og Strynø er den store vil der i 2045 bo 11.192 mennesker i klyngen. befolkningsnedgang, som har fundet sted over de For mere specifikt at kunne analysere befolknings- seneste 11 år. I 2007 boede der 13.937 borgere i udviklingen i kommunen, er klyngen blevet delt kommunen, mens der i dag bor 12.512.7 En befolk- i fire dele efter kommunens fire skoledistrikter: ningsnedgang svarende til ca. 10 %. I fremtiden Langeland Nord, Langeland Midt, Langeland Syd forventes det, at indbyggertallet fortsat vil falde, og Strynø. men ikke i samme omfang som de seneste 11 år.

16 17 ANTAL INDBYGGERE EFTER OMRÅDE (2007-2018)

Langeland Nord Langeland Midt Langeland Syd Strynø

Figuren viser størrelsen på de enkelte geografiske områder målt på antallet af indbyggere og udviklingen i indbyggertallet fra 2007 til 2018.

Ikke overraskende er det i den midterste del af Lan- For bedre at kunne vurdere udviklingen i de enkelte geland, at størstedelen af borgerne bor. Det skyldes områders befolkningstal, kan indbyggertallene i høj grad Rudkøbing, som har i omegnen af 4.500 omregnes til såkaldte indekstal. indbyggere.

18 ANTAL INDBYGGERE EFTER OMRÅDE (INDEKSTAL, 2007-2018)

Langeland Nord Langeland Midt Langeland Syd Strynø

Figuren viser udviklingen i indbyggertallet fra Hvis indbyggertallet er stigende i forhold til 2007, vil 2007 til 2018 som indekstal. Figuren tager afsæt i indekstallet være større end 100, mens det vil være indbyggertallene fra 2007 og sætter dem til indeks mindre end 100, hvis indbyggertallet er faldende i 100. Hvis indbyggertallet er konstant over hele forhold til 2007. perioden bliver indekstallet ved med at være 100.

Alle fire områder er i perioden gået tilbage i ind- Vigtigt at bemærke i den forbindelse er det dog, at byggertal. Langeland Nord har mistet flest, mens både Langeland Midt, Langeland Nord og Strynø Langeland Midt har mistet færrest. Heller ikke her det seneste år har oplevet en fremgang i indbygger- er det overraskende på grund af Rudkøbings rolle tallet. Det skyldes, at mange er flyttet til kommunen i kommunen. Grafen viser, at Langeland Nord i enten fra andre dele af landet eller fra udlandet. Det perioden har mistet ca. 20 % af deres indbyggere, danner grobund for optimisme og symboliserer en mens Langeland midt har mistet ca. 4 %. bølge, som klyngen nu skal ride videre på

19 Aldersfordeling og gennemsnitsalder Ud over at se på hvordan antallet af indbyggere har ændret sig, er det også relevant at se på aldersfor- delingen og gennemsnitsalderen.

ALDERSGRUPPER FOR ALLE OMRÅDER (2007 OG 2018)

- r - r - r - r r

2007 2018

Figuren viser hvor stor en andel af det samlede ind- byggertal, som hver af de fem aldersgrupper udgør. Tallene er beregnet samlet for hele klyngen. Tallene er opgjort i hhv. 2007 og 2018.

Der er i perioden fra 2007 til 2018 procentvis blevet (17-25 år) er uændret. Faldet af børn (0-16 år) og færre småbørn (0-6 år), færre børn i den skoleplig- voksne i den arbejdsdygtige alder samt stigningen tige alder (7-16 år) og færre i den arbejdsdygtige af ældre (+65 år) kan have stor betydning for den alder (26-64 år). Derimod er der kommet en meget fremtidige kommunale service. større andel af ældre (65+). Procentdelen af unge

20 landsplan. Kommune erderfornæstentiårhøjereendpå steget til41,5år. GennemsnitsaldereniLangeland i 200739,9år, mensgennemsnitsaldereni2018er sammenligning vargennemsnitsaldereniDanmark 2007 46,4år. I2018vardenstegettil51,0år. Til Den samledegennemsnitsalderiklyngenvar hvert åriperiodenfra2007til2018. hvert afområderne.Gennemsnitsaldereneropgjort Figuren visergennemsnitsalderenpåindbyggernei GENNEMSNITSALDER LangelandNord

LangelandMidt ( 2007 - 2018 ) LangelandSyd den midterstedelerudfordretmindst. nordlige delafLangelandermestudfordret,mens tendens, somdeøvrigegraferviser, nemligatden Langeland Midt.Denbyggerderforviderepåden er højestiLangelandNord,mensdenlavest Figuren viserendvidere,atgennemsnitsalderen

Strynø

21 4. HVAD MENER BORGERNE

Der er mange aktører involveret i et lands- skemaundersøgelse. På Langeland og Strynø blev byklyngesamarbejde. Kommuner, lokale for- undersøgelsen af økonomiske årsager ikke sendt eninger, institutioner, organisationer og ikke ud til alle borgere via e-Boks. mindst borgerne, som har en helt afgørende betydning for en landsbyklynges udvikling Spørgerammen og succes. Det er borgerne, der ved, hvor- Borgerundersøgelsen spørger ind til borgernes syn dan hverdagslivet fungerer, og hvilke behov på lokalområdet, deres motiver for at leve og bo der og ønsker, der er. samt deres syn på fremtiden. Ligeledes spørges der ind til potentialer, udfordringer og samarbejde Til at kortlægge borgernes syn på deres lokalom- på tværs mellem nabobyerne. Der er i undersøgel- råde er der gennemført en borgerundersøgelse. sen lagt vægt på de seks fokuspunkter: organise- Borgerundersøgelsen er målrettet borgere over 16 ring, kommunikation, involvering, kommunesamar- år, og den er foretaget som en elektronisk spørge- bejde, mødesteder og aktivitetsudbud.

Tidsrum hvorfor svarprocenten er 4,3 %. Borgerundersøgelsen er udført i perioden Derudover har virksomheder med CVR-nummer 26. februar til 2. april 2018. i området og ejere af fritidshuse i klyngen haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Kommunikation Undersøgelsen er foregået elektronisk og linket Køn er kommunikeret ud på en lang række forskellige 58 % af respondenterne er kvinder, mens 42 % måder: Borgerinddragelsesgruppen har været til er mænd. stede til en række arrangementer, som er foregå- et i perioden, hvor undersøgelsen har fundet Bopæl sted (fx Kvindernes Internationale Kampdag og Det samlede antal besvarelser er kommet fra en stor gymnastikopvisning); Frivilligcenteret og følgende områder: Hou, Stoense og Snøde Folkeoplysningen har sendt linket ud til deres (16 %); Tullebølle, Tranekær og Bøstrup (16 %); foreninger og bedt dem om at videresende; bor- Longelse, Fuglsbølle og Skrøbelev (5 %); gere der har besøgt kommunens Borgerservice Strynø (7 %); Humble, Kædeby og Ristinge er blevet opfordret til at svare på undersøgelsen (8 %); Magleby og Bagenkop (6 %); Lindelse, på en tablet i Borgerservice; der er udarbejdet Tryggelev og Fodslette (8 %); Siø (1 %) samt foldere, som er placeret på steder med mange Rudkøbing og Simmerbølle (21 %). Derudover mennesker; lokale politikere er blevet bedt om at har 2 %, som ikke bor, men arbejder i klyn- videresende linket til deres netværk i området; gen, besvaret spørgeskemaet, mens 12 % af linket er lagt på kommunens hjemmeside; og respondenterne er fritidshusejere. der har været tre artikler i den lokale ugeavis, Øboen, som har mange læsere. Alder Gennemsnitsalderen på respondenterne er Antal besvarelser 58,0 år. I alt har 464 borgere besvaret undersøgelsen. Der bor i klyngen 10.861 borgere over 16 år,

22 I det følgende kapitel vil borgerundersøgelsens re- dersøgelsen. I parentes (n) er antallet af borgere, sultater blive fremlagt og gennemgået. Teksten med der har besvaret spørgsmålet, angivet. Resultaterne fed skrift citerer formuleringen fra spørgeskemaun- er angivet i procent.

4.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED

Et godt udgangspunkt for udviklingen af en lands- lingen, og tilfredshed er med til at fastholde befolk- byklynge er at undersøge borgernes tilknytning og ningen. 17 % af respondenterne har boet i klyngen tilfredshed med at bo i lokalområdet. Tilknytning til hele deres liv, mens 36 % har boet der i over 20 år. lokalområdet giver folk lyst til at engagere sig i udvik- Kun 29 % har boet i klyngen i under 10 år.

JEG ER TILFREDS MED AT BO I OMRÅDET (N=448)

Helt enig 56 % Samlet Enig 38 % Helt enig og enig – 94 % Uenig 3 % Helt uenig og uenig – 3 % Helt uenig 0 % Ved ikke 3 % Ved ikke – 3 %

Med 94 % af respondenterne, som er enten helt enige de mange respondenter, som har boet der i over 20 eller enige i udsagnet, er der generelt stor tilfredshed år. Dog er der også 3 %, som ikke er tilfredse, hvilket med at bo i området. Det hænger godt sammen med er vigtigt at have i overvejelserne fremadrettet.

23 JEG FØLER TILKNYTNING TIL HELE OMRÅDET – LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ (N=448)

Helt enig 25 % Samlet Enig 41 % Helt enig og enig – 66 % Uenig 16 % Helt uenig og uenig – 22 % Helt uenig 6 % Ved ikke 12 % Ved ikke – 12 %

Samlet set føler 66 % tilknytning til hele landsbyklyngens område, mens 22 % ikke gør. 12 % er i tvivl.

JEG FØLER TILKNYTNING TIL DET SOGN, JEG BOR I (N=448)

Helt enig 53 % Samlet Enig 36 % Helt enig og enig – 89 % Uenig 5 % Helt uenig og uenig – 6 % Helt uenig 1 %

Ved ikke 5 % Ved ikke – 5 %

89 % føler tilknytning til det sogn, de bor i. 6 % gør ikke, og 5 % ved det ikke.

Borgernes tilknytning til det lokalområde, de bor i, byklynger. Det samme gør sig dog også gælden- er væsentlig stærkere end til klyngen som helhed. de for spørgsmålet omkring tilknytningen til hele Det er ikke overraskende, da et sogn er en histo- området. Generelt kan det derfor konkluderes, at risk enhed, som de fleste er vokset op med, mens tilknytningen relativt set er stor. landsbyklyngen er en ny enhed, som er i gang med at opbygge en ny fælles identitet på tværs af Skal klyngen lykkes med at samle befolkningen, lokalområderne. ligger der et stort arbejde i at få borgere til at se ud over de vante sogne- og bygrænser for i stedet at De 89 %, som føler tilknytning til det lokalområde, betragte klyngen som én samlet enhed. Der skal de bor i, er den absolut højeste procentsats, som udvikles en følelse af fælles identitet på tværs af de hidtil er set på det spørgsmål i kampagnen Lands- eksisterende lokalområder.

24 HVAD ER DE VIGTIGSTE GRUNDE TIL, AT DU BOR, HVOR DU BOR? (MAKS. 3 SVAR) (N=454)

Født og opvokset i området

Jeg har familie og/eller venner i området

Mit arbejde og/eller min families arbejde

Rimelige boligpriser

Afventer hussalg/flytning Sammenhold og lokalt fællesskab/kvaliteten ved at bo i et mindre lokalområde

Naturkvaliteter

Fritidsinteresser (fx områdets kultur- og foreningsliv)

Tryghed for mig (og min familie)

Andet

Naturkvaliteter (53 %) er den absolut vigtigste årsag virksomhed. Og endelig er der flere, der svarer, at de til, at respondenterne bor, hvor de bor. Under ’Andet’ arvede eller købte et sommerhus, som de efterfølgen- nævnes yderligere forskellige faktorer knyttet til na- de er flyttet permanent ind i. Ligeledes svarer flere på turkvaliteterne i området, fx udsigten til Det Sydfynske tilsvarende vis, at de har giftet sig med en langelæn- Øhav. Derudover svarer flere, at de bor i klyngen på der og efterfølgende er flyttet til Langeland. grund af de gode muligheder for at drive selvstændig

25 4.2. OPTIMISME

Fra 2007 til 2018 er indbyggertallet som tidligere skrevet faldet betragteligt. Dog er det inden for de seneste år steget en smule. Set i lyset af det, er det interessant at undersøge, hvordan borgerne selv forestiller sig udviklingen vil blive de kommende år.

OM TI ÅR TROR JEG, AT DER BOR FLERE MENNESKER HER, END DER GØR I DAG (N=445)

Helt enig 22 % Samlet Enig 31 % Helt enig og enig – 53 % Uenig 22 % Helt uenig og uenig – 29 % Helt uenig 7 %

Ved ikke 18 % Ved ikke – 18 %

Lidt over halvdelen (53 %) tror, at befolkningstallet at se, hvordan kommunen og klyngen i samarbej- stiger i klyngen i løbet af de næste ti år. 29 % er de fremadrettet kan udvikle det potentiale, der er i uenige, og 18 % ved det ikke. Borgerne er derfor området. delt i forhold til spørgsmålet, og det blive interessant

4.3. ORGANISERING AF SAMARBEJDET

Det er organiseringen af samarbejdet, som danner På den baggrund er det relevant at se på, hvordan fundamentet for den udvikling, der sker i klyngen. borgerne vurderer det nuværende samarbejde Målet med organiseringen er at skabe en struktur, og udgangspunktet for et stærkere samarbejde i som muliggør et samarbejde på tværs. Kun på fremtiden. den måde kan der i fællesskab arbejdes med de langsigtede perspektiver. Derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads.

26 DER ER I DAG ET GODT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (433)

Helt enig 4 % Samlet Enig 31 % Helt enig og enig – 35 % Uenig 26 % Helt uenig og uenig – 32 % Helt uenig 6 % Ved ikke 33 % Ved ikke – 33 %

Respondenternes svar fordeler sig i tre omtrent tredjedel ved det ikke. Alt i alt viser det et broget lige store grupper. Cirka en tredjedel mener, der er billede med god plads til både forbedring og foran- et godt samarbejde, en tredjedel er uenige, og en dring.

NÅR DER AFHOLDES ARRANGEMENTER I LOKALOMRÅDERNE, ER VI GODE TIL AT INFORMERE DE NÆRMESTE NABOOMRÅDER OM DET (N=433)

Helt enig 10 % Samlet Enig 39 % Helt enig og enig – 49 % Uenig 18 % Helt uenig 3 % Helt uenig og uenig – 21 %

Ved ikke 30 % Ved ikke – 30 %

27 NÅR DER AFHOLDES ARRANGEMENTER I LOKALOMRÅDERNE, ER VI GODE TIL AT INFORMERE HELE LANGELAND OG STRYNØ OM DET (N=433)

Helt enig 6 % Samlet Enig 35 % Helt enig og enig – 41 % Uenig 24 % Helt uenig 4 % Helt uenig og uenig – 28 %

Ved ikke 31 % Ved ikke – 31 %

Generelt er der ikke den store forskel på hvor ter. Der ses dog en lille tendens til, at de er bedre gode de enkelte lokalområder er til at informere til at informere naboområderne, hvilket ikke er henholdsvis de nærmeste lokalområder eller hele overraskende. Langeland og Strynø, når de afholder arrangemen-

HVIS VI SKAL OVERLEVE SOM LOKALSAMFUND, ER DET NØDVENDIGT, AT VI SAMARBEJDER TÆT MED DE ØVRIGE LANDSBYER I OMRÅDET (N=438)

Helt enig 54 % Samlet Enig 38 % Helt enig og enig – 92 % Uenig 3 % Helt uenig og uenig – 3 % Helt uenig 0 %

Ved ikke 5 % Ved ikke – 5 %

92 % af de 464 respondenter mener, at et samar- nødvendig, hvis de enkelte lokalområder skal over- bejde på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, leve. Da kun 4,3 % af borgerne har svaret, kan vi hvis landsbyerne fremover skal overleve. Kun 3 % ikke vurdere, i hvor høj grad dette er repræsentativt er uenige, og 5 % svarer ved ikke. Der er således for hele Langeland. Men der findes en solid kerne, en forholdsvis lille men meget entusiastisk gruppe som landsbyklyngen kan bygge videre på. borgere, der mener, at en fælles organisering er

28 Organiseringen i Vi Samler Enderne driftsgrupper: Kommunikations-, Borgerinddragel- – Landsbyklyngen Langeland og Strynø ses- og Økonomigruppen samt Bindeleddet, som Landsbyklyngen Langeland – Strynø "Vi samler sørger for kontakten mellem foreningen og dens enderne" er en selvstændig forening. Den ledes af forskellige interessegrupper. Det gælder alle de fri- en Koordineringsgruppe, der består af to formænd, villige foreninger og initiativer, der ønsker at deltage to næstformænd, hvoraf den ene er udpeget af i klyngesamarbejdet. Foreningen etablerer derud- kommunen og den anden valgt af frivillige, en over løbende forskellige projektgrupper, der tager konsulent og tre repræsentanter fra de fire faste sig af konkrete opgaver.

KOORDINATIONSGRUPPE Fungerer også som bestyrelse

FORMAND/FORMÆND

NÆSTFORMAND NÆSTFORMAND FRIVILLIG KOMMUNE

ØKONOMI 1 REPRÆSENTANT KONSULENT

BORGERINDDRAGELSE 1 REPRÆSENTANT KOMMUNIKATION 1 REPRÆSENTANT

ØKONOMI- BORGERINDDRAGELSES- KOMMUNIKATIONS- BINDELED GRUPPE GRUPPE GRUPPE

INTERESSE- INTERESSE- INTERESSE- INTERESSE- INTERESSE- GRUPPE GRUPPE GRUPPE GRUPPE GRUPPE

29 4.4. KOMMUNIKATION

En god kommunikation på tværs af landsbyerne er Fra klyngen blev etableret i juni 2017 har de ud- med til at styrke det enkelte lokalområde og synlig- bredt kendskabet til det nye samarbejde gennem gøre klyngen som helhed. Derfor er en forbedret og Facebook, lokale hjemmesider, pressemeddelelser, koordineret kommunikationsindsats meget vigtig i annoncer i fx Øboen, netværksaktivering og delta- klyngesamarbejdet. gelse i andre organisationer arrangementer.

Ved at kende borgernes foretrukne måder at søge 53 % af respondenterne havde hørt om lands- informationer om lokalområdet på, kan kommuni- byklyngen før de deltog i borgerundersøgelsen. De kationsgruppen få inspiration til, hvordan de bedst 53 % blev spurgt til, hvor de havde hørt om lands- kommunikerer med borgerne. Derfor bliver de byklyngen. Alle respondenter blev ligeledes spurgt spurgt ind til deres nuværende vaner og fremtidige til, hvordan de fremadrettet ønsker at indhente ønsker, når de søger informationer. oplysninger om lokale forhold.

30 HVOR HAR DU HØRT OM LANDSBYKLYNGEN? (N=229)

HVORDAN FORETRÆKKER DU FREMADRETTET AT INDHENTE OPLYSNINGER OM LOKALE FORHOLD? (MAKS. 3 SVAR) (N=430)

Mails/nyhedsbreve

Facebook

Lokale hjemmesider

Lokale aviser

Gennem samtale med andre personer i lokalsamfundet

Husstandsomdelt folder

Sogneblade

Opslag på lokale mødesteder

App med lokale nyheder

Ugeavisen Øboen

Andet

Når borgerne skal angive, hvor de har hørt om Fremadrettet foretrækker borgerne hovedsageligt og klyngesamarbejdet, peger de fleste på Ugeavisen i stigende grad at holde sig orienteret om udviklin- Øboen (52 %) og lokale aviser (47 %). Derudover gen i lokalområdet via Ugeavisen Øboen (74 %). har mange hørt om samarbejdet gennem samtale Derudover nævner flere også mails/nyhedsbreve (51 med andre personer i lokalsamfundet (44 %) og %) og Facebook (37 %). Under ’Andet’ nævnes bl.a. via Facebook (31 %). Under ’Andet’ peger langt de én fælles hjemmeside, som samler information for fleste af respondenterne på, at de har deltaget i et hele området. møde på Ørstedsskolen.

Ovenstående viser et meget specifikt informations- Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland behov blandt borgerne, som kommunikationsgrup- og Strynø har i dag en hjemmeside (www.visam- pen i fremtiden kan målrette deres budskaber ud lerenderne.dk) og en facebookside (@Vi Samler fra. På den baggrund kan det anbefales, at klyngen Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø). i fremtiden fokuserer på at bruge netop de tre kom- munikationskanaler.

31 4.5. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING

En stærk landsbyklynge vokser frem af engagerede befolkningen i frivilligt arbejde.9 Der er derfor relativt borgere, som involverer sig og vil yde en frivillig set en god frivilligkultur på Langeland. indsats.8 Uden et stærkt frivilligt engagement er det umuligt at skabe en positiv udvikling i landsbyklyn- 99 respondenter og dermed næsten hver fjerde gen. Det er derfor vigtigt at kortlægge kulturen og respondent giver direkte udtryk for, at de gerne vil motivationen for frivilligt arbejde, da det giver klyn- kontaktes for at høre mere om mulighederne for gen et vigtigt redskab til at motivere nye frivillige. at blive frivillig i klyngen. Det giver klyngen et skub fremad i arbejdet med at engagere borgerne, og det 96 % af respondenterne mener, det er nødvendigt, viser, at der er et potentiale for at involvere endnu at borgerne involverer sig aktivt, hvis lokalom- flere i den lokale udvikling. De 99 respondenter råderne skal overleve. Det viser, at borgerne er har efter undersøgelsen er afsluttet fået tilsendt en meget bevidste om deres afgørende rolle i forhold mail med en folder, som fortæller dem yderligere til lokalområdernes overlevelse. Det er derfor et om mulighederne for at involvere sig på forskellige vigtigt argument i den fremtidige rekruttering af nye niveauer, og de er blevet inviteret til at deltage i en deltagere. idémesse. Enten som udstillere eller som deltagere.

52 % af respondenterne laver i dag frivilligt arbejde. Ved at kende til folks motivationsfaktorer for at lave Mange respondenter mener derfor, at det frivilli- frivilligt arbejde, er det lettere at få nye med. Derfor ge engagement er afgørende, men uden selv at bliver de borgere, som svarer, at de deltager i frivil- gøre noget ved det. På landsplan deltager 41 % af ligt arbejde, spurgt til deres baggrund herfor.10

HVAD FIK DIG I GANG MED DET FRIVILLIGE ARBEJDE? (N=224)

Blev opfordret/valgt

Interesse for sagen

Udsprang af mine børns aktiviteter

Det var nødvendigt, nogen måtte gøre det

TV-udsendelse eller avisartikel om frivilligt arbejde

Fik tid til overs

Ønske om at deltage i et socialt fællesskab

Andet

Respondenterne motiveres først og fremmest af en ønske om at deltage i et socialt fællesskab (39 %), interesse for sagen (68 %). Herefter kommer deres og det at de blev opfordret/valgt til det (35 %).

Jo bedre klyngen kender borgernes motivations- potentielle frivillige og invitere dem med ind i sam- faktorer, desto bedre kan de henvende sig til nye arbejdet. Med udgangspunkt i ovenstående kan det

32 derfor konkluderes, at det i rekrutteringen af frivillige i bragt disse elementer i spil. Det kan have betydning, klyngen er afgørende, at de har interesse for sagen, når der skal rekrutteres og inddrages nye frivillige. at det sociale fællesskab prioriteres, og at de bliver Ét er motivationen til at komme i gang med at lave opfordret til at engagere sig. Der ligger derfor en frivilligt arbejde. Noget andet er det personlige udbyt- vigtig opgave for borgerinddragelsesgruppen i at få te, man får, når først man er begyndt.

HVAD GIVER DET DIG AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE? (N=222)

Jeg kan gøre noget konkret på områder, som optager mig

Jeg deltager i et socialt fællesskab, som jeg værdsætter

Jeg kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet

Jeg bliver mere tilfreds med mig selv, når jeg hjælper andre

Jeg kan lære mere om det, jeg arbejder med

Jeg kan få kontakter, som kan hjælpe mig senere i livet

Andet

At gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (63 (49 %) er det mest betydningsfulde udbytte ved at %), at deltage i et socialt fællesskab (54 %) samt lave frivilligt arbejde for borgerne i landsbyklyngen det at gøre noget konkret på et interessant område Langeland og Strynø.

At så mange mener, det at gøre noget, som er udgangspunkt i en lokal kontekst. Klyngen skal vigtigt for lokalsamfundet, er givende, er meget derfor også fortsat italesætte det i rekrutteringen af positivt for klyngen, da den netop arbejder med nye deltagere.

33 HVAD SKAL LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ TILBYDE, FOR AT DU VIL INVOLVERE DIG OG BRUGE DIN FRIVILLIGE TID HER? (MAKS. 3 SVAR) (N=421)

Mulighed for at møde nye mennesker

Mulighed for at få adgang til et gratis fysisk mødested i dit lokalområde

Mulighed for at egne idéer kan realiseres hurtigere i samarbejde med andre

Mulighed for at få hjælp til fundraising

Mulighed for at hjælpe andre

Mulighed for at få indflydelse på områdets udvikling

Jeg ønsker ikke at involvere mig

Andet

Det, som flest respondenter svarer, klyngen skal tilby- sker (31 %). Under ’Andet’ nævner en respondent bl.a., de, hvis de skal bruge deres tid frivillige, er muligheden at vedkommende skal kunne få hjælp og sparring til for at få indflydelse på områdets udvikling (49 %). indsatsen, og en anden nævner, at det så skulle være Herefter kommer muligheden for at møde nye menne- en indsats i forhold til områdets unge.

Når nye frivillige skal involveres i landsbyklynge- er det vigtigt, at klyngen skaber nogle rammer, hvor samarbejdet, er det afgørende, at de får mulighed de frivillige kan lære hinanden at kende. Det falder for at udvikle området lokalt. Da klyngen arbejder godt i tråd med vigtigheden og prioriteringen af det specifikt med det, er der gode muligheder for at sociale fællesskab. imødekomme respondenternes ønsker. Samtidigt

4.6. KOMMUNESAMARBEJDE

På trods af den borgerdrevne tilgang i projektet de tema ”Et godt sted at bo”. Temaet dækker over spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle. såvel bosætning, som livet for de der allerede bor Særligt i Vi Samler Enderne – Landsbyklyngen der. I planstrategien står der bl.a.: Langeland og Strynø, hvor kommunens grænser er identiske med klyngens ditto. I koordinationsgrup- ”Det er naturligvis en forudsætning for at komme i pen deltager en kommunal repræsentant fra Lange- mål med ønskerne til den fremtidige udvikling, at land Kommune på møderne, og kommunen funge- der hele tiden er et godt samarbejde mellem kom- rer som økonomisk bidragsyder. Uden kommunens mune, virksomheder, borgere, foreninger, frivillige opbakning kan klyngen derfor ikke etableres. og ildsjæle om den fælles indsats. Når vi er gode til at samarbejde, bliver det rigtigt, at 2 + 2 = 5”. Langeland Kommunes Planstrategi 2016-2029 Kommunalbestyrelsen vedtog ultimo 2015 en Planstrategi for 2016-202911 med det gennemgåen-

34 Langeland Kommunes • At de eksisterende samarbejder udbygges med Kommuneplan 2013-2025 henblik på den fortsatte udvikling af konkrete I kommunens kommuneplan for perioden 2013- aktiviteter. 202512 står der, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil • At understøtte institutioner, foreninger og andre have fokus på: lokale initiativtagere i fortsat at skabe events og aktiviteter af forskellig art. • At borgere og medarbejdere bidrager til fælles- skabet Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at kom- • At der indtænkes fleksibilitet og multifunktionalitet munens planer passer godt ind i landsbyklyngetan- i nye mødesteder, naturen osv. kegangen. For at kortlægge borgeres kendskab til • At infrastrukturen indbyder til aktiviteter, der frem- de kommunale ambitioner om samskabelse, bliver mer bevægelse, fællesskab og leg. borgerne spurgt til deres kendskab til samarbejdet • At transport rundt i kommunen sker på en betryg- mellem borgere og kommune. gende måde. • At der søges samarbejder med andre interessenter, som kan øge udbuddet af aktiviteter. Bl.a. inden for kultur, natur og fritid.

VED DU, OM DIN KOMMUNE HAR BESKREVET, HVORDAN DE SER OG VÆGTER SAMARBEJDER MELLEM BORGERE OG KOMMUNE? DET KAN FX VÆRE I EN POLITIK, DER BESKRIVER SAMARBEJDET MED BORGERNE. (N=420)

Ja, det har den

Nej, det har den ikke

Ved ikke

68 % ved ikke, hvad der er beskrevet ift. kommu- ved, at der findes noget, mens 7 % ikke tror, det er nens syn på samarbejdet med borgerne. 25 % beskrevet.

Trods den førnævnte Planstrategi og Kommuneplan, delse på områdets udvikling. Resultatet er ganske er det langt fra alle, der er klar over, at man som interessant, idet 68 % af respondenterne reelt ikke er borger kan få indflydelse på den lokale udvikling. klar over, at samarbejde mellem borgere og kom- Mange borgere er derfor reelt ikke klar over, i hvilken mune er prioriteret. Kommunen er repræsenteret i grad samarbejdet mellem borgerne og kommunen koordinationsgruppen for klyngeprojektet, og det er er prioriteret, og hvad rammerne for samarbejdet derigennem en vigtig opgave at få kommunikeret, at er fra kommunens side. Det kan fejlagtigt betyde, klyngesamarbejdet er et aktivt og strategisk vigtigt at mange tror, de ikke har mulighed for at få indfly- samarbejde mellem borgere og kommune.

35 36 4.7. MØDESTEDER

Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet. dende. Sådan er det også for borgerne i Vi Samler Ofte bliver mødesteders betydning først synlige, når Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. et mødested lukker eller bliver nedlagt. Ikke blot forsvinder et sted med en funktion, der forsvinder også I forskningen omkring landsbyklynger skelner et rum for socialt samvær. I dagligdagen styrker man mellem tre typer af mødesteder: (1) formelle mødesteder det personlige netværk og fællesska- mødesteder, (2) uformelle mødesteder og (3) tredje bet blandt borgerne. Mødesteder har således stor mødesteder.13 betydning for den enkeltes sundhed og velbefin-

FORMELLE UFORMELLE TREDJE MØDESTEDER MØDESTEDER MØDESTEDER Formelle mødesteder er Uformelle mødesteder er skabt Tredje mødesteder er steder, designet nedefra gennem hverdagslivet. hvor det sociale samvær er det oppefra til bestemte aktivi- Man kommer oftest med et for- primære formål. Det er ikke teter. Man mødes med en mål, men man mødes tilfældigt forudbestemt, hvad læringsud- forventning om et forudbe- og snakker om løst og fast. byttet er. stemt læringsudbytte, og det Der er ikke et forudbestemt er planlagt, hvad man mødes læringsudbytte. Eksempler på tredje mødeste- om. Deltagerne har derfor en der er forsamlingshuset, kroen formel rolle som eksempelvis Eksempler på disse mødeste- og den årlige sommerfest. menighedsmedlem, elev eller der er købmanden, genbrugs- foreningsmedlem. stationen og stranden.

Eksempler på disse møde- steder er kirken, skolen eller hallen.

Borgerne bliver i undersøgelsen bedt om at vurdere en række mødesteders betydning for fællesskabet. De skal svare på en skala fra 0-10, hvor 0 styrker fællesskabet mindst og 10 styrker fællesskabet mest.

37 HVILKE MØDESTEDER HAR POTENTIALE TIL FREMADRETTET AF STYRKE FÆLLESSKABET PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (N=412)

Institutioner (fx skole, børnehave og vuggestue)

Forsamlingshuse

Dagligvarebutikker

Kirker og menighedshuse

Haller og klubhuse

Tilbagevendende årlige arrangementer (fx byfester) Naturen (fx legepladser, shelterpladser og bålhytter)

0 Styrker fællesskabet mindst. 10 styrker fællesskabet mest.

Tabellen viser de forskellige typer af mødesteder klubhuse (7,3) og dagligvarebutikker (7,2) vurde- og den gennemsnitsvurdering, som borgerne giver res af borgerne til at have størst betydning som et dem i spørgeskemaet. Tilbagevendende årlige fælles mødested. arrangementer (7,8), institutioner (7,5), haller og

I forhold til de tre typer mødesteder, så er institutio- Borgerne har ud over de nævnte mødesteder også ner samt haller og klubhuse eksempler på formelle haft mulighed for at skrive andre mødesteder, mødesteder, hvor man mødes med en forventning der har betydning for fællesskabet. Her nævnes om et forudbestemt læringsudbytte. Denne type foreningslivet syv gange; Strynøfærgen og kultur- mødested er også vigtigt for lokalsamfundet, da det arrangementer fem gange; biografen, cafeer og hænger sammen med et grundlæggende behov restauranter samt skov, strand og legepladser fire for at få hverdagen til at fungere. Dagligvarebutik- gange; nye aktivitetshuse med værksteder (hånd- ker er et eksempel på et uformelt mødested, hvor værk, kreativitet, kaffe), biblioteket, frivilligheds- man mødes tilfældigt med et bestemt formål, mens center, Borgerhuset i Rudkøbing samt havnene tilbagevende årlige arrangementer er et eksempel tre gange; Kunsthallens julemarked og Hou gamle på et ’tredje mødested’. Det betyder, at det sociale skole to gange. Én gang nævnes hele Strynø som samvær er i fokus, at det er tilfældigt, hvem man et fællesskab, Møllehavehuset, Ørstedspavillonen, møder, og hvad man taler om. I den type mødested kunsttårnene, fællesspisninger, Tranekær beboer- ligger der et frirum og en åbenhed i forhold til at hus, Skovsgaards torsdagsspisning, Medicinhaver- møde andre mennesker. ne i Skovsgaard, facebookgrupper, loppemarkeder, gennem børnenes aktiviteter, aktiviteter i efterårsfe- Fremadrettet skal Vi Samler Enderne – Lands- rien i hele kommunen, Langelandsfestivalen og livet byklyngen Langeland og Strynø arbejde med at i Rudkøbing i forbindelse med den samt Rudkøbing synliggøre alle formelle, uformelle og tredje møde- Bymølle. steder, så de bliver mødesteder, der i stadig højere grad kan samle hele befolkningen i klyngen.

38 Foruden de nuværende mødesteder foreslår Generelt i forbindelse med fælles mødesteder kræ- respondenterne nogle nye mødesteder og arran- ves det, som en borger skriver i spørgeskemaun- gementer i klyngen. Det drejer sig om faste datoer dersøgelsen: for fælles gåture forskellige steder på Langeland og Strynø, en ny svømmehal, faste indsamlinger af ”En styrkelse af fællesskabet kan kun finde sted, affald og plastik langs Langelands smukke kyst- når/hvis den offentlige transport bliver udbygget. I strækninger samt etablering af kvægafgræsning på dag er det ikke muligt at være aktiv i eksempelvis de smukke strandenge for at bevare mere flora og kulturlivet, hvis du ikke har egen bil. Den nuværen- fauna. de offentlige transport er dyr og tidskrævende for eksempelvis en folkepensionist”. I en anden boldgade nævnes også undervisning i iværksætteri, netværksskabelse og mentorarbejde samt møder i form af fremtidsværksteder, hvor man forbinder mennesker med fælles interesser.

39 40 4.8. AKTIVITETSUDBUD

Fritidslivet har stor betydning for danskerne. Det På en rangliste over den bedste facilitetsdækning gode liv på landet hænger sammen med et aktivt i Danmark inden for idrætsfaciliteter ligger Lange- liv med mulighed for fritidsaktiviteter. Gode aktivi- land Kommune på en 17. plads ud af landets 98 tetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, og kommuner.14 Dækningen bliver målt ud fra antallet det både tiltrækker og fastholder borgere. Målet har faciliteter i forhold til indbyggertallet. I landdistrikter- derfor været at kortlægge det nuværende aktivitets- ne ses det ofte, at borgerne har længere til idræts- udbud, samt at undersøge hvad borgerne i klyngen faciliteterne mod til gengæld ikke at være så mange ser af behov i forbindelse med fritidsaktiviteter i om at dele dem fremtiden.

ER DU TILFREDS MED UDBUDDET AF FRITIDS- OG AKTIVITETSTILBUD I DIT LOKALOMRÅDE? (N=408)

Nej

Størstedelen (78 %) er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i lokalområdet. Men det er dermed samtidigt også mellem hver fjerde og hver femte (22 %), som ikke er tilfredse.

ER DU TILFREDS MED UDBUDDET AF FRITIDS- OG AKTIVITETSTILBUD PÅ LANGELAND OG STRYNØ? (N=407)

Nej

77 % er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes på Langeland og Strynø. 23 % er ikke.

Der er ikke nævneværdig forskel på tilfredsheden aktivitetsudbuddet både i nærområdet og på hele med fritids- og aktivitetsudbuddet i nærområdet Langeland og Strynø. eller på hele Langeland og Strynø. Inddeles respondenterne i forskellige aldersgrup- Respondenterne bliver i forlængelse heraf spurgt, per, viser der sig et billede af, at jo ældre borgerne om de har forslag til nye aktiviteter. Forslagene er, desto mere tilfredse er de med aktivitetsudbud- fordeler sig på tre overordnede kategorier: Natur og det. Fx er 81 % over 60 år tilfredse med fritids- og outdoor, Idræt og motion samt Kultur.15

41 NATUR OG OUTDOOR (N=241)

Mountainbike

Vandreture

Kano/kajak

Ridning

Fiskeri

Vinterbadning/badeklub

Andet

Inden for Natur og outdoor er vandreture (66 %) den tiale, som havet og kysterne tilbyder. Det drejer sig store højdespringer. Herefter ligger de øvrige forslag fx om aktiviteter som kitesurf, vandski, sejlads, kajak relativt tæt efter hinanden. Under ’Andet’ nævnes og uv-jagt. Dette er typisk aktiviteter, som foregår bl.a. cykelture og flere cykelstier, fugleture og flere individuelt, men klyngen kan med fordel forsøge at shelterpladser. Derudover er der blandt responden- organisere aktiviteterne i både foreninger og selvor- terne et ønske om at udnytte det store naturpoten- ganiserede fællesskaber.

I forlængelse heraf nævner flere, at der er mange gennem arrangerede aktiviteter. Det vil være oplagt etablerede vandrestier rundt om i klyngen. I og at arrangere fælles vandreture i klyngen, hvor med at så mange efterspørger vandreture, er det befolkningen både kan lære hinanden og området, en oplagt mulighed i at få bragt disse bedre i spil de bor i, at kende.

42 IDRÆT OG MOTION (N=228)

Gymnastik

Svømning

Fitness (spinning, aerobic, yoga m.m.)

Boldspil (fodbold, håndbold, badminton m.m.)

Løb

Landevejscykling

Rulleskøjter/skateboard

Andet

Inden for Idræt og motion fordeler respondenternes ’Andet’ nævner flere e-sport, en ny svømmehal og svar sig bredt på flere kategorier med svømning (42 tennisbaner. Derudover en righoldig liste med speci- %) og fitness (32 %) som de mest populære. Under fikke forslag fra yoga til dans og kampsport.

Det vil i forlængelse af denne rapport være oplagt foreningsudvikling i området fremadrettet. Det vil i at invitere DGI Fyn, de lokale foreninger og øvrige den forbindelse også være oplagt at inkludere de aktører, som kan bidrage til områdets udvikling efterspurgte aktiviteter, som knytter sig til Natur og på dette felt, til en præsentation af borgernes Outdoor. efterspørgsel. Det kan bidrage til den generelle

43 KULTUR (N=221)

Musiklokale/-skole

Biograf/filmklub

Bibliotek og læseklub

Sy- og strikkeklub

Aftenskole

Fælles madlavning

Aktiviteter for unge

Andet

Inden for Kultur er det mest efterspurgte aktiviteter Under ’Andet’ foreslås bl.a. en lang række forskellige for unge (43 %). Derudover er også en biograf/film- værksteder og klubber med temaer som fx kunst, klub (36 %) og fælles madlavning (31 %) efterspurgt. teater, samspil, sang og bøger.

På samme måde som tilfredsheden med udbud- efterspørgsel efter kano- og kajakaktiviteter (61 %) det af fritids- og aktivitetstilbud er afhængig af og svømning (68 %), mens der for respondenter respondenternes alder, ligeledes er deres forslag over 60 år, er en meget større efterspørgsel efter til nye aktiviteter det også. Eksempelvis er der vandreture (69 %). blandt respondenterne under 40 år en langt større

44 HVILKE ARRANGEMENTER ER BEDST TIL AT SAMLE BORGERNE PÅ TVÆRS AF KLYNGEN? (MAX 3 SVAR) (N=398)

Sportsstævner og konkurrencer

Langelandsfestivalen

By- og havnefester

Øvrige musikarrangementer

Årstidsfester (fastelavn, juletræsfest og høstfest)

Markedsdage

Kirkelige aktiviteter

Fællesspisning

Andet

Ved ikke

By- og havnefester (57 %) er sammen med mar- denterne mener, er bedst til at samle borgerne på kedsdage (41 %) de arrangementer, som respon- tværs af klyngen.

Det vil med udgangspunkt i ovenstående være at borgerne er villige til at transportere sig rundt i oplagt for klyngen at arbejde med en række fælles klyngen. Derfor bliver borgerne spurgt til, hvor langt by- og havnefester for alle klyngens borgere. de er villige til at flytte sig for at deltage i deres Hvis de forskellige dele af Langeland Kommune fritidsinteresser. skal samarbejde om fælles aktiviteter, kræver det,

45 HVOR LANGT ER DU VILLIG TIL AT TRANSPORTERE DIG TIL DIN FRITIDSINTERESSE? (N=399)

Under 5 km

5-9 km

10-19 km

20-29 km

30-59 km

Over 60 km

28 % af respondenterne vil ikke bevæge sig mere end 9 km. Dermed vil 72 % gerne bevæge sig mere end 10 km. 43 % vil bevæge sig mere end 20 km.

For de 28%, som ikke vil bevæge sig mere end 9 fritidsinteresser, med mindre det foregår tæt på km, vil det være udfordrende at deltage i fælles deres hjem.

46 47 5. FREMTIDS- PERSPEKTIVER

Som rapporten tidligere har konkluderet, så 110 respondenter giver i borgerundersøgelsen er borgerne i Vi Samler Enderne – Lands- udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere byklyngen Langeland og Strynø klar over, om mulighederne for at blive frivillig i landsbyklyn- at de er nødt til at samarbejde på tværs, gen. Langeland og Strynø står derfor med et godt hvis øernes landsbyer og lokalsamfund skal udgangspunkt og fundament til det videre arbejde. overleve. Borgerne er også klar over, at de- Der venter mange spændende opgaver for koordi- res engagement spiller en afgørende rolle, nationsgruppen og de øvrige frivillige, når der nu hvis det skal lykkes. Opgaven bliver derfor skal sættes kurs for fremtiden. nu, at få skabt et bredere engagement.

5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN

For at blive klogere på hvilke fokuspunkter, klyngen skal arbejde videre med fremadrettet, bliver borgerne spurgt om deres mening hertil.

48 HVILKE FOKUSPUNKTER SYNES DU, LANDSBYKLYNGEN SKAL SAMARBEJDE OM FREMADRETTET? (MAX 3 SVAR) (N=398)

En god kollektiv trafik

Gode stisystemer

Gode mobil- og internetforbindelser

Gode skoler og institutioner

Mulighed for indkøb lokalt

Godt samarbejde med kommunen, som tager borgerne med på råd

Attraktive naturområder

Et rigt foreningsliv med et stort aktivitetsudbud

Godt organiserede opholds- og mødesteder

Et stærkt fællesskab og sammenhold som giver tryghed

Ved ikke

Gode mobil- og internetforbindelser samt en god kol- ter, der skal samarbejdes om fremadrettet i klyngen. lektiv trafik (51 %) er de to klart vigtigste fokuspunk-

Gode mobil- og internetforbindelser og en god byer og områder (eksempelvis nævnes Tårnsanger- kollektiv trafik er sammen med et godt samarbejde dagen, Rebekkas kirkevandringer, Tour de Bøller, med kommune de tre største fokusområde for det Langelands Dysser, Herregårde & Slotte og stations- fremtidige samarbejde i klyngen. bygninger). På den måde kan borgerne få et indblik i klyngens andre områder, ressourcer og potentialer. Borgerne fik i undersøgelsen ligeledes mulighed for at komme med idéer til øvrige fokuspunkter, som klyngen Mange respondenter benytter sig af muligheden til skal samarbejde om fremadrettet. Her kom flere at pointere vigtigheden af, at der kommer en cykel- konkrete forslag frem: Grønsagsmarkedet på torvet i sti, som kan forbinde den nordlige og den sydlige Rudkøbing; at man lærer af de ikke-brofaste øer, som del af Langeland. i højere grad tør at tænke anderledes; bosætning – særligt i forhold til børnefamilier; beskyttelse af naturen; Det vil fremadrettet være oplagt at matche de oprensning af gadekær; en svømmehal; fællesspisnin- mange nye potentielle frivillige med ovenstående ger; at deletankerne spredes; et fælles mødested for fokuspunkter, så de får mulighed for at arbejde med øernes kunstnere; koordinering af fritidsaktiviteter med netop det, der interesserer dem. Her er foreningens færgen til og fra Strynø; et seniorværksted som mø- organisering et godt fundament, da den er baseret dested for håndværksinteresserede ældre samt flere på, at frivillige interessegrupper inddrages. ture/begivenheder, hvor borgerne besøger hinandens

49 HVAD VIL DU GERNE HAVE, AT LANGELAND OG STRYNØ ER KENDT FOR? (N=300)

Borgerne fik i dette spørgsmål mulighed for at skri- alt kom der 813 forslag, som er blevet kategoriseret ve præcis det, de ønsker, at Langeland og Strynø i ti overordnede kategorier, som hver indeholder en skal være kendt for i fremtiden. Kommunikations- række underkategorier. gruppen har analyseret og kategoriseret svarene. I

I alt IDENTITET 260 Fællesskab/sammenhold/samarbejde 71 Gæstfrihed/venlighed, rummelighed/mangfoldighed 62 Fred og ro, afstressende, stilhed 33 Tryghed, fx. lav kriminalitet, hjertestartere 32 Livsglæde/hygge/charme 13 Omstillingsparathed/fremdrift 10 Her leves det gode liv 10 Autenticitet/kvalitet 9 Ildsjæle/engagement 8 Langelænderne 5 Selvstændighed/frihed/stolthed 4 Ingen brok, flere positive historier 3 NATUR 188 Naturen generelt 156 Landskaber 13 Kyster og strande 10 Havet 5 Skove 4 BOSÆTNING 136 Et godt sted at bo 23 Masser af aktiviteter, sport, foreninger og frivillighed 22 Gode fritidstilbud for alle aldre 16 Aktivt nærmiljø 12 Gode skoler og institutioner 12 God (og gratis) kollektiv transport over hele kommunen 11 Gode indkøbsmuligheder 9 Et godt sted for børn 8 God plads 6 Optimerede bredbånd/IT forhold 5 Lokale arbejdspladser 5 Bilige boliger (ejerboliger og almennyttige) 4 Lokale mødesteder 2 Ungeinvolvering 1 KULTUR 65 Kultur generelt 34 Kunst, kunstnerne, kunsthåndværkere, kunstmarkeder 12 Museer/ kultur og naturhistorie 8 Bygninger og bymiljøer 5 Langelandsfestivalen 4 Naturfestival, frikadellefester, havnefester 2

50 MILJØ 39 Økologi 14 Bæredygtighed 14 Vedvarende energi 6 Rent drikkevand 5 NATURAKTIVITETER 37 Friluftsaktiviteter: cykling, vandring, kajak, sejlads mm. 15 Cykelstier 13 Lystfiskeri 4 Naturpark 3 Havneliv 2 ERHVERV 35 Innovation, fx alternativ forskning 8 Iværksættere 7 Lokale produkter 6 Caféer og restauranter 5 Kreativitet 4 Vejboder, gårdbutikker 2 Erhvervsstøtte 2 Specialbutikker 1 POLITIK 26 Borgerinddragelse/nem kontakt til politikere 8 God ældre- og handicappolitik 6 Sundhedsstrategi 5 Lav kommuneskat 4 Klar politisk profil for Langeland 3 TURISME 19 God service og imødekommenhed overfor turister 10 Gode spise- og overnatningsmuligheder 5 Kultur- og naturturisme 2 Bæredygtig turisme 1 God information om aktiviteter på øerne 1 ANDET 9 Loppemarkeder 2 Langeland som rekreationssted 1 Legepladser 1 Svømmehal 1 Nærhed til alt 1 Fødevarefællesskaber 1 Friskole/højskoleliv 1

Det er altså særligt de tre overordnede kategorier Identitet (260), Natur (188) og Bosætning (136), som svarene fordeler sig inden for.

Det er ikke overraskende, at kun fem respondenter dag stadig er mangelfulde. 53 % af respondenterne mener, at Langeland og Strynø kan blive kendt for nævner netop mobil- og internetforbindelse som det optimerede bredbånd og IT forhold, da forholdene i vigtigste fokuspunkt fremadrettet.

51 For at overskueliggøre tabellen på side 48-49 er de fem vigtigste underkategorier fremhævet i denne tabel.

DE FEM MEST POPULÆRE UNDERKATEGORIER Naturen generelt 156 Fællesskab/sammenhold/samarbejde 71 Gæstfrihed/venlighed/rummelighed/mangfoldighed 62 Kultur generelt 34 Fred og ro, afstressende, stilhed 33

Naturen er absolut det, som flest respondenter det store naturmæssige potentiale, som tidligere er ønsker, at Langeland og Strynø skal være kendt beskrevet i denne rapport. for fremadrettet. Det hænger godt sammen med

5.2. DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN

Erfaringerne fra andre landsbyklynger viser, at når det som er vokset frem af analysen. Styrkerne og lykkes at etablere en stærk landsbyklynge, så er orga- svaghederne knytter sig til udviklingen af klyngen. niseringen på plads, kommunikationen binder områder- Både generelt og i forhold til specifikke elementer. ne sammen, og involveringen af borgerne sker bredt.16 Det gælder for klyngen nu at se på, hvordan de kan få bragt styrkerne i spil, og hvordan de kan få Afslutningsvis vil rapporten fremhæve de tværgå- kompenseret og/eller minimeret svaghederne. ende perspektiver i form af styrker og udfordringer,

Koordinationsgruppen udpeger på baggrund af den arbejde med en kvalificering og konkretisering af de viden, der er opnået via kortlægningen og denne indsatsområder, som udvælges. rapport, en samlet vision for klyngen. Visionen skal udstikke retningen for klyngen i fremtiden. Med Visionen og de valgte indsatsområder danner udgangspunkt heri beslutter og udpeger koordinati- grundlag for de kommende handleplaner, som udar- onsgruppen hvilke indsatsområder, de vil prioritere bejdes af de enkelte interessegrupper, og strate- og arbejde videre med. giplanen, som udarbejdes af koordinationsgruppen. Strategiplanen er en strategisk plan, der fungerer Herfra er det op til koordinationsgruppen og særligt som et pejlemærke for den langsigtede udvikling borgerinddragelsesgruppen at få involveret de af området. Den skal vise vejen for initiativer, der frivillige, som kan arbejde med de forskellige te- på sigt sættes i gang – og sikre en fortsat positiv mabaserede indsatsområder. Med udgangspunkt i udvikling. Strategiplanen for Vi Samler Enderne – klyngens organisering, vil det være oplagt at danne Landsbyklyngen Langeland og Strynø forventes at interessegrupper ud fra hver enkelt af disse. Det ligge færdig i foråret 2019. vil være naturligt at lade interessegrupperne selv

52 STYRKER UDFORDRINGER • Der findes i dag allerede en lang række for- • Kun 4,3 % af borgerne har besvaret spør- skellige samarbejder i området, hvor frivillige geskemaundersøgelsen. På trods af at der har været drivkraften bag. har været rigtig mange tiltag for at sikre en • Området er naturskønt og med lange kyst- bred involvering. Andre landsbyklynger har strækninger. Det er netop naturen, som er benyttet sig af e-Boks til udsendelse af spør- den vigtigste årsag til, at respondenterne bor, geskemaet. Det kunne hverken praktisk eller hvor de bor. økonomisk lade sig gøre i Vi samler enderne • Det seneste år har der i området været en – Landsbyklyngen Langeland og Strynø. befolkningstilgang. • Der er geografisk meget langt fra den ene • 94 % af respondenterne er tilfredse med at ende af øen til den anden. bo i området. • Gennemsnitsalderen er betydeligt højere end • 92 % af respondenterne ser samarbejdet landsgennemsnittet. mellem landsbyerne som en forudsætning for, • De ændringer, der sker i befolkningssammen- at de enkelte landsbyer overlever. Det viser, sætningen, udfordrer den kommunale service at der findes en engageret kernegruppe, som (færre børn, færre i den arbejdsdygtige alder bakker op om klyngen. og flere pensionister) • 74 % ønsker at modtage information om • Særligt er yderpunkterne af øen udfordret. lokale forhold og dermed også klyngen i • Borgerne føler større tilknytning til deres ugeavisen Øboen. Kommunikationsgruppen lokalsamfund, end de gør til hele klyngen. Det har derfor en platform, hvor de kan forvente, er ikke overraskende, men det kan blive en at mange borgere læser med om udviklingen udfordring, hvis opfattelsen ikke ændres. i klyngen. Ligeledes ønsker mange respon- • Kun 35 % mener, at der i dag er et godt sam- denter, at der i den eksterne kommunikation arbejde på tværs af landsbyerne i klyngen. fra klyngen anvendes mails/nyhedsbreve og • Kun 49 % mener, at de i dag er godt til at for- Facebook. tælle naboområderne om de arrangementer, • 110 borgere, og dermed omkring hver fjerde der afholdes. respondent ønsker at høre mere om mulighe- • Kun 41 % mener, at de i dag er gode til at derne for at blive frivillig i klyngen. fortælle resten af Langeland og Strynø om de • 52 % af respondenterne laver i dag frivilligt arrangementer, der afholdes. arbejde. • Kun 13 % ønsker at følge med i klyngen på • 96 % af respondenterne mener, det er nød- lokale hjemmesider som fx klyngens hjemme- vendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis side, www.visamlerenderne.dk. lokalområderne skal overleve. • Der er mange respondenter, som mener, det • Langeland Kommune bakker op omkring pro- er afgørende, at borgerne involverer sig ak- jektet og har både samarbejde og involvering tivt, hvis lokalområderne skal overleve, men af borgerne som vigtige prioriteter. som ikke selv gør noget ved det. • Samlet set er der blandt respondenterne 690 • 53 % af respondenterne mener, det vigtigste forslag til aktiviteter inden for Natur og outdo- fokuspunkt for fremtiden er gode mobil- og or, Idræt og motion samt Kultur. internetforbindelser. Det må derfor formodes, • 72 % vil bevæge sig over 10 km for at deltage at de i dag ikke er tidssvarende. i det rette aktivitetsudbud. • 68 % ved ikke, om kommunerne har beskrevet, hvordan de ser og vægter samarbejdet med borgerne. Det kan true klyngens fremtid, hvis ikke borgerne bliver klar over, at de har en stor rolle at spille i forhold til at fastholde kvaliteten i den service, der er, og udvikle nye løsninger i samarbejde med kommunen

53 6. LITTERATURLISTE

Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA): 6 fakto- Rambøll (for Børne- og Socialministeriet): Frivillig- rer, der motiverer og fastholder frivillige, 2016. hedsundersøgelsen 2017, 2017.

Erhvervsministeriet: Regional- og Landdistrikts- Sekretariatet for landsbyklynger: Evaluering af politisk Redegørelse, 2017. Pilotprojekt Landsbyklynger, 2017.

Fridberg, Torben & Lars Skov Henriksen: Udviklin- Toft, Jonna & Søren Prehn Jensen: Idrætsfacilite- gen i frivilligt arbejde 2004-2012, 2014. ter i Danmark 2017. Nøgletal fra facilitetsdatabasen.dk, 2017. Idrættens Analyseinstitut i samarbej- Laursen, Lea Holst, Morten Frølund & Pia Heike de med Lokale og Anlægsfonden. Johansen: Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi – Muligheder og Barrierer, En Langeland Kommune: Planstrategi 2016-2029, forundersøgelse for DGI og Realdania, Aalborg 2015. Universitet og Syddansk Universitet, 2015. Langeland Kommune: Kommuneplan 2013-2025, Pilgaard, Maja & Steffen Rask:Danskernes motions- 2013. og sportsvaner, 2016. Idrættens Analyseinstitut.

WEBKILDER

Danmarks Statistik http://www.dst.dk/da/statistik/

Realdania https://realdania.dk/

Sekretariat for landsbyklynger www.landsbyklynger.dk

54 7. NOTER

1 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse, 11 Planstrategi 2016-2029, Langeland Kommune, Erhvervsministeriet, 2017, s.9. 2015. 2 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse, 12 Kommuneplan 2013-2025, Langeland Kommune, Erhvervsministeriet, 2017, s.7. 2013. 3 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekre- 13 Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi tariat for landsbyklynger, 2017. – Muligheder og Barrierer, En forundersøgelse 4 www.landsbyklynger.dk for DGI og Realdania, Aalborg Universitet og 5 www.realdania.dk Syddansk Universitet, 2015, s. 12-14. 6 Laursen, Lea Holst, Morten Frølund & Pia Heike 14 Idrætsfaciliteter i Danmark 2017. Nøgletal fra Johansen, 2015, Landsbyklynger som mulig facilitetsdatabasen, Jonna Toft og Søren Prehn udviklingsstrategi – Muligheder og Barrierer. En Jensen, Idrættens Analyseinstitut i samarbejde forundersøgelse for DGI og Realdania, s. 59. med Lokale og Anlægsfonden, 2017, s.29. 7 Alle tallene fra Kapitel 3.3., Demografisk udvikling 15 De tre kategorier med tilhørende svarmuligheder og profil, stammer fra Danmarks Statistik. er dannet på baggrund af svarene på en række 8 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekre- åbne spørgsmål i borgerundersøgelserne fra tariat for landsbyklynger, 2017. Pilotprojekt Landsbyklynger samt rapporten Dan- 9 Frivillighedsundersøgelsen 2017, Rambøll, 2017. skernes motions- og sportsvaner 2016, udgivet af 10 Kategorierne fra spørgsmålene omkring frivilligt Idrættens Analyseinstitut. arbejde er lavet med inspiration fra rapporten 16 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekre- ”Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012” samt tariat for landsbyklynger, 2017, 11-12. guiden ”6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige”.