Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk FOLKETS FØRERE III AARG. UDGIVET AF FRED. NØRGAARD OG ANDERS UHRSKOV

KARL MADSEN P. C. SKOVGAARD OG HANS SØNNER

GYLDENDALSKE BOGHANDEL KØBENHAVN OG KRISTIANIA P. C. SKOVGAARD OG HANS SØNNER FOLKETS FØRERE P. C. SKOVGAARD OG HANS SØNNER AF KARL MADSEN

¿C? •f0, ar

GYLDENDALSKE BOGHANDEL KØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXVIII UDGIVET AF FRED. NØRGAARD OG ANDERS UHRSKOV

LANGKJÆRS bogtrykkeri KØBENHAVN

KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK. I vorHelsingevejen nærmer sig Nord­ sjællands Kyst, løfter Landsbyen Vejbys røde Kirke sig højt over Marker og Bakker. Navnet er for danske Kunstvenner kendt og kært som Maleren Peter Christian Skovgaards Barn­ domshjem. Han følte sig saa knyttet til dette Sted, at han i Betegnelsen af enkelte Studier har tiltaget sig dets Navn. Dog var han født i Ringsted- Egnen, paa Gaarden Hammershus d. 4 April 1817. Fem Aar senere maatte Faderen sælge Gaarden og søge sit Udkomme i København, medens Moderen med Børnene drog til Vejby, hvor hun fik en Købmandshandel. Dens Gæ­ ster beundrede Peter Christians Drengetegnin­ ger for deres livlige Fremstillinger af Egnens Folk, skøndt han ikke havde haft anden Lære­ mester i Kunsten end sin Moder, der engang havde faaet en Smule Undervisning hos en Blomstermaler. Den brave Skolelærer Jensen mente, at disse Tegninger afgjort viste et Kunst­ nerkald; takket være ham begyndte Skov­ gaard efter Konfirmationen sin Kunstnerud­ dannelse i København. Allerede tidligere havde han engang om Aaret med sin Moder og sine Søskende fore­ taget den lange og besværlige Rejse til Ho­ vedstaden for at besøge Faderen, som den­ gang endnu levede, og Moderens Forældre, hvor Peter Christian under Læretiden skulde bo. Medens de kørte gennem de store Skove, hvis brede Bolværk skilte Vejby-Egnen fra Resten af den vide Verden, havde Moderen engang spurgt: Kunde du nu tegne det? Spørgs- maalet havde beskæftiget hans Tanker, om han end ikke anede, at det stillede en af den danske Kunst endnu uløst Opgave. Nitten Aar gammel var Skovgaard sluppet ind paa Akademiets Modelskole, havde faaet et lille Maaneskinsbillede fra Langebro op­ taget paa Foraarsudstillingen — skøndt Pro­ fessor Eckersberg havde kritiseret et Hus i Skyggen som »malt med Tjære«, — og op- naaet sit Svendebrev; Malerhaandværket var jo dog en sikrere Levevej end Malerkunsten. Skovgaard fortrød ikke, at han havde lært Haandværket; han mente at enhver Kunstner­ spire helst burde lære det; ogsaa for en Kunst­ maler er det godt at kunne stryge en Flade jævnt og føre en Pensel med Sikkerhed og Nøjagtighed, hvis Haandværksdueligheden da ikke kommer til at overskygge Kunsten. Der var i alt Fald mere at lære af Haandværket end af den aandsforladte Sortkridtskopiering i Akademiets Forberedelsesklasse efter kobber- stukne Idealhoveder fra Rafaels Billeder. Det

- 8 - bedste Akademiet havde haft at byde paa var de gode Kammerater. Tidligt blev Skovgaard Ven med den elsk­ værdige Godfred Rump, der senere blev en be­ tydelig Landskabsmaler, men dengang tænkte at vælge andre Maal for sin Kunst, og med Fyenboen Dankwart Dreyer, der malte nyde­ lige, farvefine og stemningsrige smaa Land­ skabsstudier, men hurtig trættedes under Ar­ bejdet paa større Ting og som med sit sære, saarbare, let forknytte Væsen var en noget vanskelig Person. Sammen med Dreyer arbej­ dede Skovgaard paa Professor Lunds Maler­ stue og malte Studier efter Modeller fra Ny­ boder; i Brystbilledet af en gammel Sømand, der solgte Cigarer ude ved Kastellet, har Skov­ gaard søgt samme Finhed og Omhu i Behand­ lingen, som udmærkede Christen Købkes faa Aar ældre Studie efter samme Model. Og selv Købke havde ikke behøvet at skamme sig ved de bedste af Skovgaards gode Smaaportræter fra de første Ungdomsaar. Skovgaard tænkte dog kun paa at blive Landskabsmaler. Er end hans første Studier og Smaabilleder fra Vejby — af Barndoms­ hjemmet, Landsbyen ved Vintertid, Lærer Jensens Skole, Skrænterne ved Kattegat, — prægede af Begynder-Ængstelighed, viser de dog en Skarphed og Finhed i Opfattelsen, som dengang i dansk Landskabskunst var noget nyt. Af Eckersberg havde han lært ydmygt at søge Sandheden, men Eckersberg, der selv saa udmærket forstod at gengive Naturens klare Lys, foretrak jo i Reglen Søen for Lan­ det. Fraset Købkes smukke Billeder fra Køben­ havns Udkanter var der paa Udstillingerne ikke stort at lære. Dens professionelle, nu - 9 - glemte, mest halvt tyske Landskabsmalere havde pragtfulde Motiver, oftest fra Svejts, fra tyske eller norske Bjærgegne, men Opfat­ telsen og Behandlingen var overfladiske, Bil­ lederne rent hjemmelavede med deres falske Toner, deres løse Tegning, der sjældent angav Træernes Egenart, og med den sære Manér i Løvmassernes Behandling, der kaldtes for »Baumschlag«. Kun i Nordmanden J. C. Dahis Landskaber var der Kraft og Talent. Større Udbytte og Fornøjelse end af Udstillingerne havde en ung Landskabsmaler af Billedgalle­ riet paa Christiansborg med dets mange Bil­ leder af de hollandske Landskabsmalere fra det 17de Aarhundrede. Dem havde ogsaa J. C. Dahl studeret.] En af dem, van der Neer, havde saa ud­ mærket forstaaet at fremstille Fuldmaanens Lys, og i sine unge Dage havde Skovgaard en stor, men kortvarig Kærlighed til Maanen. En anden af dem, Dubbels, havde paa et stort Søbillede en herlig Luft med vidunderligt skønne Skyer. Men den bedste af dem hed dog Jacob van Ruisdael; som ingen anden havde han opfattet og gengivet Naturensom­ hedens vemodige Poesi, dens alvorlige Maje­ stæt. Der er maaske i det 19de Aarhundrede aldrig malt et mere Ruisdael-lignende Arbejde end et lille, tidligt Studie af Skovgaard med en Sti, der slynger sig ind mellem mørke Trær under en urolig Luft. Og der er Ruisdaels Tungsind-Stemning over Skovgaards i 1839 udstillede Billede, der købtes til Galleriet. Selve Landskabsmotivet er ikke Ruisdaelsk, det er fundet ikke langt fra Vejby i Udkanten af Tisvilde Skov. Fra rødbrune Lyngbakker med Fyr, Graner og Smaakrat aabner Ud- - 10 - sigten sig mod Skovene hinsides Arresø, der afspejler Himlens store blygraa Skyer, rød- kantede af Solnedgangens Skær. Farverne er dybt stemte, kun Engene ved Søen strejfes af et gustent Lys. Mennesker færdes sjældent paa dette øde Sted; Remens Unger leger trygt i Lyngen under Opsyn af deres Moder. Det nænsomt og nydeligt malte Billede er Skov- gaards første Hovedværk, væsensforskelligt fra alle hans senere Arbejder, dog ikke dem underlegent i Værdi. Aaret forud havde en af Skovgaards Aka­ demikammerater, den halvandet Aar yngre Johan Thom as Lundbye (f. 1. Septbr. 1818), udstillet et anseligt og mærkeligt Landskab, hvor Arresøen var set fra den anden Side, fra de flade Enge ved Frederiksværk, saaledes at Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde dannede Baggrunden. Den da lige hjemkomne Thor- valdsen var saa heldig at vinde Billedet i Kunstforeningen og det hænger nu i hans Museum. Til Malerens Glæde fandt Kritiken i dette lyse Billede, hvis jævne Motiv var saa storladent opfattet, en ejendommelig dansk Tone og Karakter. I en af sine mange Dag­ bøger har Lundbye skrevet: »Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, men med al den Simpel­ hed og Beskedenhed som er saa characteri- stisk for det«. Allerede paa Akademiet havde Skovgaard og Lundbye været Venner, efter- haanden knyttedes Venskabet fastere. Da Lo- rens Frølich, som oprindeligt havde staaet Lundbye nærmest, i 1840 forlod Danmark fik Venskabet mellem ham og Skovgaard en Varme som maaske intet andet Venskab mel­ lem danske Kunstnere og det blev af største Betydning for de to Maleres Udvikling. P. c. S kovoaard : Studietegning fra Skarrit-Sø. I Grunden var de bundforskellige. Lundbye var et Hovedstadsmenneske med stærke litte­ rære Interesser og fuldblods Romantiker. Naar han malte en Hest, kunde han drømme om muligt en af dens Forfædre havde baaret Kong 12 - Volmer; tegnede han et smukt dansk Land­ skab, tilføjede han ofte Strofer af et Digt eller en Fædrelandssang; han havde Hovedet fuldt af Vers. Sligt faldt aldrig Skovgaard ind. Lund- bye slugte et Utal af Bøger og nedskrev et Utal af Betragtninger i sine lange Breve og vidtløftige Dagbøger. Efter Lundbyes Sigende læste Skovgaard kun meget lidt og skrev endnu mindre; »dog Alt, hvad han kan høre og see opfatter han livligt og gjemmer troligt.« Lund- bye meddelte ham sin Viden om de aandelige Værdier, der laa udenfor deres egentlige Fag- omraade. De mødtes snart i fælles flammende Begejstring for Danskhedens Sag, for Grundt­ vig, i hvem de saa Aandslivets Høvding, for Kunsthistorikeren Høyen, der talte saa varmt og myndigt om Nødvendigheden af at skabe ægte dansk og folkelig Kunst. Det blev Maalet for deres Stræben. I sin Dagbog skriver Lundbye: »Skovgaards Barndom og Ungdom er henrundne i det nord­ lige Sjælland i Egnen ved Tisvilde, det er som Naturen der har præget sit Mærke i hans Træk, der ere skarpe, hans Holdning er for­ trykt som Birkenes der i Hegnet; men kjender man ham nøie, vil man finde et sjældent kjær- ligt Gemyt i ham og et rart Udtryk i hans blaa Øine.« Der var et Slør for hans Blik som om han levede i en Drøm. Han er det stille Vand med den dybe Grund. »Forstanden er underordnet hans stærke, varme Følelse for alt Stort og Skjønt; — han optager Andres Meninger tit, gjør dem til sine egne og for­ svarer dem støttet til dem, der for ham er Auto­ riteter uden altid klart for sig selv og Andre at kunne godtgjøre sin Menings Rigtighed.« Han har »Sky for at tale, hvor flere ere for- - 13 - samlede; der er han blot modtagende, sidder stille hen, tilsyneladende fordybet i egne Be­ tragtninger, men jeg har dog lagt Mærke til, at ikke meget undgaaer ham.« Og taler han, har hans Ord altid Vægt. Selv i Skovgaards tidligste »tit nogen bar­ ske« Arbejder havde Lundbye glædet sig over hans Alvor, Dygtighed og nøje Kendskab til Naturen, »hans Opdragelse paa Landet i en Landsbyskole har givet ham saa meget, der i Kunsten maa komme ham tilgode.« Med Rette roser Lundbye hans Evne til tro at gen­ give de forskellige Træers ejendommelige For­ grening«, og hans smidige Pensel, »hvor nyde­ ligt satte han ikke Bogfinker og andre Smaa- fugle hen med et Par Strøg.« »Hvad Skovgaard bedst fremstiller og ret med Kjærlighed har levet sig ind i er Plantelivet, ligefra det store Træ indtil den lille fine Græsplante.« Det er slaaende sandt. Skovgaards rolige og støtte Væsen virkede velgørende paa hans altid stemningsbevægede Ven, hos hvem altfor ofte en jublende Sejrsfortrøstning afløstes af det allersorteste Mismod; Lundbye syntes, han malte bedst, naar Skovgaard stod kritiserende og opmuntrende ved hans Side. I Foraaret 1842 udsmykkede de en Sal i et senere nedrevet Hus ved Holmens Kanal, hvor Skovgaards velstillede Morbroder Mægler Ag­ gersborg efter sit Bryllup skulde flytte ind; et Par Døre derfra med Lundbyes Dørstykker findes paa Kunstindustrimuseet. Af de tre store Landskaber, der virkede saa pragtfuldt paa Salens stærkt røde Vægge, malte Skovgaard de to, Stevns Klint med Højrup Kirke og en Udsigt fra Frederiksborg Slot, Lundbye efter en Tegning af Skovgaard det tredje med Gaase- - 14 - taarnet i Vordingborg, som han ikke selv havde set. Disse tre stort opfattede, djærvt og sikkert behandlede Billeder hører til de i enhver Hen­ seende betydeligste Værker af ældre dansk Landskabskunst, om end Lundbye selv nær­ m est betragtede sin Andel i Udsmykningen som en nyttig Øvelse til Udførelsen af et Arbejde, han tillagde ulige større Betydning. Ved Skræn­ terne mod Isefjorden nær Jægerspris havde Lundbye fundet et Motiv, han vilde udnytte til et monumentalt Maleri af »En dansk Kyst«. »Den evige Higen, der aldrig faar Fred,« lod ham elske de lange Fodture, i Juni vandrede han med Skovgaard til Jægerspris, hvor han gjorde nye Studier til sit store Værk, medens Skovgaard begejstredes over Nordskovens prægtige Ege. Akademiet havde netop til den Neuhausenske Præmie givet Landskabsma­ lerne Opgaven: Parti af en Skov, i hvilken Egetræerne ere de fremherskende. Med et fortrinligt Studie og omhyggelige Tegninger forberedte Skovgaard i Nordskoven sit Kon­ kurrence-Arbejde, der, udstillet paa næste Aars Foraarsudstilling, fik Præmien og købtes til Galleriet. Skovgaards Mesterskab i Karakteri­ ssen af Træer og Planter havde heller aldrig før fejret en saa glimrende Triumf som i dette herlige Billede med S^orkereden paa en ud- gaaet Gren af den ældste Eg, Krattet om Egene ved Skrænten, Skovslettens Bregner og saftige Græs, hvor en Daahind vandrer med sit Kid. Den tætte Skov ligger ijærnt i blaalige Toner, hvide Skyr varsler en af de Byger, der opfrisker det Grønne. Ingensinde var der givet os en ypperligere Skildring af vort Lands sommergrønne Frodighed. Efter Lundbyes Mening var det »et af de 15 -

P. C. S kovgaard: Nordskoven ved Jægerspris. fortræffeligste Billeder, her har været seet i mange Aar, men jeg er jo et villigt Vidne.« Selv havde han samtidigt udstillet sit store Isefjordsbillede og det frydede ham, at han og Skovgaard af Kritiken sammenstilledes som Modsætning til Landskabsmalerne med en mere tyskpræget Opfattelse. Da ogsaa han havde solgt sit Billede til Galleriet, drog de to Venner fra Byen for sammen at tilbringe Sommeren paa Landet. I Maj 1843 førte Skov­ gaard Lundbye til sit Barndomshjem i Vejby. P. C. Skovgaard: Udkanten af Vejby. 1843. II tudierne fra Sommeren 1843 hører til de smukkeste, Skovgaard nogen­ sinde har malt. To af dem ejes af Kunstmuseet. Det ene af dem viser Udkanten af Vejby, til højre Læn­ gen af en Bondegaard med et lerklinet Udhus foran Piletrær, til venstre et Havehegn; Belys­ ningen er et blegt Solstrejf fra den graa Luft. Paa den fredelige Landevej ses en Kat med sin Killing, længere tilbage sidder Lundbye i Færd med at tegne i sin Skitseborg, omringet af de nysgerrige Bønderbørn. med hvilke han gerne indlod sig i Snak. Han var saa sjæle­ glad over dette herlige Sted, at han endog undlod at føre Dagbog. Men fra hans Breve ved vi, at han her i to Maaneder levede »lykke­ lige Dage mellem Bønderfolk og lærte blandt dem herlige Mennesker at kende. — Morten Jensen og Jens Nielsen og Niels Jensen og - 17 - Slagter Niels og flere.« I Morten Jensens Gaard, hvor han boede, malte han Studier til det Bil­ lede, han udstillede næste Aar, Galleriets be­ rømte og fortrinlige Maleri af Kostalden, Lund- byes Hovedværk som Dyrmaler. Det andet af Galleriets Skovgaard-Studier fra 1843 viser en Stue fra Malerens Hjem. I

P. C. S kovgaard: Thebordet i Vejby. det lave, hvidkalkede Rum med Bjælkeloft sidder til højre for den store Himmelseng Skovgaards Moder og hendes Gæster ved Thebordet. I Sofaen er Skovgaard selv bæn­ ket under sit tegnede Selvportræt mellem Lærer Jensen og Lundbye, der begge hygger sig med lange Piber, foran Bordet er Søsteren Vilhelmine, Moderen og Jomfru Broe. Katten og dens Killing er komne ind i Stuen; fra et lille Vindu sender Sommersolen et gyldent 2 - 18 - Skær ind paa Væggen med den gamle Bilæg­ gerovn, i hvis Nærhed en lille Hund har taget Plads. Det nydelige lille Billede har en ejen­ dommelig Stemning af gode, svundne Dages Nøjsomhed og Hygge, desuden er det saa smukt behandlet og saa udsøgt i sin Farve- virkning med det blaa Sengeomhæng og Jom­ fru Vilhelmines graa Kjole, at nogle endog rent som Maleri sætter det over Skovgaards Landskaber. I Raageleje lidt nord for Vejby fandt Skov- gaard paa en stormfuld Solskinsdag i Juli Mo­ tivet for Galleriets i 1844 udstillede Billede af »Aaens Udløb«. En Faarehjord græsser paa de lave, sandede Bakker, mellem hvilke Aaen bugter sig frem; fra en af disse Bakker ser nogle Mænd ud over den stærkt blaa Sø med Brændingernes skinnende hvide Skum mod Kuliens fjærne Konturer. Det er det Hele. Motivet var nyt og dristigt; friskt og stort er det set, friskt og djærvt er Billedet malt med en overlegen Behandling af Enkeltformerne. Lundbye, der ellers elskede Simpelheden, syntes endog — med Urette — at det mere var et Studie end et Maleri, han fandt det noget tomt og savnede Totalvirkning i Lyset. Bedre fornøjet var han med det samtidigt ud­ stillede — efter et Studie fra Juli 1843 malte — Billede af Gurre Sø efter Regn, han havde en gammel Kærlighed til det Egetræ, der fra de skovklædte Skrænter strækker sig ud over Sivene og havde selv her følt den samme Al­ vorsstemning som præger Skovgaards Billede. Om dette skriver han: »Det er stille mildt Graaveir, Søen er blank og det klarer neden til i Luften. Sivene ere fortræffelige saavel i Masserne som de enkelte forreste, og i de - 19 - forskjellige Træsorter har han med mere Fin­ hed end sædvanlig vidst at sondre de grønne Farver, som tidligere undertiden i hans Bil­ leder har været temmelig skjærende zinober- grønne. Naar jeg skulde indvende Noget mod dette Stykke, da blev det, hvad der oftere har stødt mig hos ham: en Mangel paa Simpelhed i Forgrunden, hvor han samler for mange smaae Gjenstande. Dette Maleri er saa smukt i Tonen, saa dygtigt i Udførelsen af hver en­ kelt Gjenstand, at det hører til de smukkeste Landskaber, jeg har seet malet her.« Blandt Skovgaards Landskaber paa Udstil­ lingen 1844 gengav et efter Lundby es Skøn »allerkjæreste« lille Billede en Erindring fra Fodturen til Jægerspris, hvor de nær Slange­ rup var stansede ved »den yndige Havemølle, der ligger ret nydeligt paa Engen«. Billedet har den Fejl, hvis det er en Fejl, at vi uden dets Navnebetegnelse maaske kunde tro det malt af Lundbye. De to Venners gensidige Paavirkning af hinanden havde i de fore- gaaende Aar været saa følelig, at Oldforske­ ren og Kunstvennen C. J. Thomsen befrygtede, at de vilde blive hinanden altfor lige, hvis Samlivet fortsattes. Frygten var ubegrundet. Sommeren 1844 drog de hver sin Vej, Skov- gaard til Egnen ved Kongens Mølle hvor han malte Galleriets smukke Graavejrsstudie med Vejen, der mellem Marker med græssende Køer snor sig ind over Bakker mod fjerne Skove. Senere var han hjemme i Vejby og forberedte et kraftigt Billede fra Udkanten af Tisvilde Skov med enkeltstaaende Træer, der bøjes af Blæsten. Medens Skovgaard i den følgende Tid tog Billeder af dansk Skovnatur til sin Hovedopgave, virkede Lundbye væsent- 2* - 20 - ligst som Dyrmaler uden dog at miste Kær­ lighed for de store, aabne Landskaber og det skovløse Refsnæs. Deres Syn og Evner var i Virkeligheden lige saa uligeartede som deres rent menneskelige Natur. Det viser allerede deres Tegninger. Undertiden har de i samme Skitsebog med faste Streger af den Pen, som var deres Ynd­ lingsmateriale, tegnet smaa Fremstillinger af Landskaber, Figurer, Dyr eller Planter. Om­ trent lige godt, dog meget forskelligt. Lund- byes kvindeligt fine og varme Følelse giver hans sirlige Streg en bedaarende Ynde, Skov- gaards Streg er ført med en mandig Friskhed og Kraft, der giver hans Tegninger en pragt­ fuld malerisk Virkning. Ofte havde de drømt om gennem gode Illu­ strationstegninger at bringe Glæde over Kunst til Menigmand og Børn. En af deres skibbrudne Planer beretter Lundbye d. 14. November 1842 i sin Dagbog: »Igaar Eftermiddags gik Skov- gaard og jeg op til Præsten Grundtvig med nogle Tegninger vi havde gjort til hans lille Danmarks Historie for Børn; det er flygtige Udkast til Træsnit som skulde ledsage andet Oplag af den lille Bog.« Træsnittet havde netop da paany faaet Anvendelse for Billedgengivel­ ser, ogTræskæreren Flinch fik beredvillig Hjælp hos Lundbye og Skovgaard. De tegnede gode Vignetter til hans mislykkede Folkebog om Uglspil, (en af Skovgaards er her anvendt paa Titelbladet), og de leverede smukke Tegninger til Flinchs Almanaker, hvor Træsnittene efter deres Tegninger rigtignok til deres Ærgrelse blandedes med det forfærdeligste Juks. At Skovgaards kraftige Streg var særlig godt egnet for Træsnitsgengivelse, viser f. Eks. Por- - 21

En Gruppe Ænder. Træsnit efter P. C. S kovgaard (Gæa 1846). træterne af Orla Lehmann og Skuespilleren Ryge eller i Aarbogen »Gæa« Træsnittet med en Gruppe Ænder og den for denne Bogs Om­ slag anvendte Illustrationstegning til Digtet »Gudruns Hævn«. Desværre manglede Tiden Forstaaelse af de Værdier, en Udnyttelse af Skovgaards Evner paa dette Omraade kunde have tilført dansk Illustrationskunst. Lundbye opnaaede dog at skabe et af dens ypperste Værker ved sine Billeder til Kaalunds Fabler for Børn. Skovgaards bedste Illustrationer ud­ førtes kun til Glæde for en lille Pige, en Datter af H.E.Freund, den afdøde udmærkede Billed­ hugger, hvis flammende Skønhedsbegejstring havde været betydningsfuld for de bedste yngre Kunstnere. Paa hendes 7-aarige Fødselsdag d. 10. December 1845 forærede Skovgaard hende et Eksemplar af H. C. Andersens Eventyr, i - 22 - hvilket en Række nydelige Vandfarvebilleder var indklæbet. Hun var Lundbyes specielle Veninde, men han blev ikke Vidne til hendes Glæde over Gaven. Allerede i Forsommeren var han rejst til Italien. Hvis Skovgaard havde villet, kunde ogsaa han med et Stipendium fra Akademiet have foretaget en længere Udenlandsrejse. Hans to Billeder paa Foraarsudstillingen havde faaet Udstillingsmedaljen; Kunstforeningen havde købt Billedet fra Tisvilde Skov, Galleriet det andet Billede, »Udsigt over Skarritsø#, et noget haardt og grelt Maleri af et glimrende valgt og opfattet Motiv, — dets Baggrund har for en yngre Kunstner gjort Tjeneste i et Billede med Emne fra Dantes »Guddommelige Ko­ medie« til Skildringen af det jordiske Paradis. — Men Skovgaard blev efter Høyens Raad hjemme og tilbragte en ualmindelig herlig Sommer ved Skarritsøen med Studier til Bil­ ledet af Delhoved-Skoven, hvor Solen glinser i Søen. Da et Brev fra Høyen gav en begej­ stret Skildring af de Herligheder, Møens ejen­ dommelige Natur bød for en Maler, rejste Skovgaard næste Sommer dertil. Først fore­ kom Klinten ham rent forhekset ved Erin­ dringen om et ringe Billede af en ringe Maler, saa han mente »det ikke var Mad for Moens«, men senere forekom Stedet ham at byde en næsten uudtømmelig Rigdom af gode Motiver, og nogle Aar efter vendte han der tilbage for ret at bemægtige sig denne Skat. Vigtigere er dog hans Erobring af Dyrehaven. Der havde han i 1847 faaet sin Malerstue paa Eremitagens Loft. Det var en sjælden tør Sommer, hvor Skovsletterne gulnedes, Træer­ nes Blade indskrumpedes og Dyrene van- 23 -

P. C. S kovgaard: Tegning: fra Dyrehaven. smægtede. En syg Kronhjort har søgt Hvile i Forgrundens høje Græs paa det store Som- mermiddags-Billede, Skovgaard udstiillede det følgende Aar. Dets Farve er ikke smuk, men det er stort set og sikkert formet; desuden gav det den første værdifulde Skildring af den kære Dyrehaves ejendommelige Skønhed og Karakter. Den hjemvendte Lundbye havde fulgt Billedets Udarbejdelse med største Inter­ esse og skrevet til en fælles Ven: »Hans store Billed fra Dyrehaven tegner til at blive endnu bedre end alle hans tidligere. Han gaaer stille og bramfri sin herlige Vei, — altid paalidelig, — ham tør enhver stole paa.« Og da Forårs­ udstillingen kom skrev Lundbye i sin Dagbog: »O, havde jeg istedetfor mine 7 Billeder til denne Udstilling kun eet som Skovgaards!« Adskillelsen havde ikke kølnet deres Ven­ skab. Efter en Tegning af Skovgaard malte Lundbye Svalerne, der stryger lavt langs Vejen paa Billedet af »Et Boelsted«; til Gengæld for- &

- 24 - synede han Skovgaards »Parti fra Halleby Aa« med en rig Staffage af Køer. Begivenhederne i Marts 1848 greb forstyrrende ind i deres Ar­ bejde og optog dem lige stærkt. Efter Casino- mødet valgtes Skovgaard som en af Kunst­ nernes Delegerede; d. 2. April skriver Lund- bye i et Brev: »Ogsaa han har lagt Arbeidet tilside, vi ere begge i denne Tid kun Musket­ terer, begge ivrige i at benytte denne Exer- ceerskole til at lære saa ordentligt som mu­ ligt, hvad der fordres af en Soldat, for senere at kunne tjene Landet som saadan eller atter kaste os over Kunsten, som Omstændighederne ville medføre det.« Dog blev kun Lundbye Soldat. Skovgaard fulgte ham den 18. April ombord paa Dampskibet Iris, der skulde føre hans Afdeling til Sønderjylland, og tegnede lige før Skibets Afgang et Portræt af Lund­ bye i Soldateruniform. En Uge efter, den 25. April, blev Lundbye uden at være kommen i Kamp dræbt ved et Vaadeskud. Skovgaard rejste ud paa Landet for at faa ny Studier til et Billede, til hvilket han allerede to Aar tidligere havde malt en herlig Skitse. Med god Grund er Galleriets »Landevej ved Herregaarden Vognserup« bleven det mest folkekære af alle Skovgaards Arbejder. Dets Farver har hist og her ikke holdt sig, men det har ikke stort at sige. De gamle Elmetrær breder deres Kroner saa stolt mod den blaa Himmel og den store hvide Sky, Udsigten over Engene mod Kundby Kirke aabner sig saa nydeligt, Sommerfrodigheden langs Vejkanten i Skræpper, Burrer, blomstrende Hyld og vilde Roser er saa ypperligt gengivet, og trods den rige Fylde af Enkeltheder har Billedvirkningen en velgørende Ro. Desuden er Staffagen for- - 25 -

P. C. Skovgaard : Landevej ved Hcrregaarden Vognserup 1849. trinlig. Her paa dette Sted havde Skovgaard ofte vandret med sin afdøde Ven, for hvem hele Italiens Herlighed var mindre kær end Vognserup Enge. Og fra det lille Vejby-Studie overførte Skovgaard til Vognserup Allé Grup­ pen af Lundbye, der sidder paa Vejen med sin Skitsebog og venligt taler med de bar­ benede Bønderbørn; — det var saa mærkelig blidt, saa ualmindelig elskeligt, det varme Hjerte, der var bristet. tik

P. C. S kovgaard : Tangtækket Hus paa Læso. III Foraaret 1849 besøgte Skovgaard paa Læsø sin Ven Distriktslægen, der som faa havde ejet Lundbyes fulde Fortrolighed. Den afsideslig­ gende Øs ejendommelige Natur gengav Skovgaard i en Række nydelige Stu­ dier og Tegninger; nogle af de bedste Tegnin­ ger derfra findes nu i Kobberstiksamlingen. Senere paa Sommeren var Skovgaard atter ved Vognserup. En god Skitse til Aarhus-Mu- seets 1850 udstillede Vognserup-Billede ejes af Galleriet. Paa den smukke Sommeraften van­ des et Par Heste i den store, stille Dam, der spejler de høje Elme i Alléen; Høstfolkene vender hjem fra deres Arbejde. Efter Sorgens og Krigens onde Tid kom Lyk­ kens og Fredens gode Dage. Den 3. September 1851 viedes Skovgaard til Georgia Schouw _ f. 27. Sept. 1828 — en Datter af Høyens gode Ven, den alment højagtede Botaniker og Poli- tiker Joakim Frederik Schouw. Bryllupsrejsen gik ikke længere end til Skodsborg. Hun blev Skovgaard en i alle Maader udmærket Hustru, der ogsaa forstod Værdien af hans Livsger­ ning, fordi hun selv var en Kunstnernatur.

P. C. S kovgaard: Udsigt fra Kunstnerens Bolig paa Christianshavn. Lundbye havde været hende varmt taknem­ melig for den kærlige Omhu, med hvilken hun efter hans Tegning havde broderet Meta Grundt­ vigs Brudeslør, og Skovgaard, der havde glim­ rende Sans for smukke og kraftige dekorative Virkninger, gav hende mange udmærkedeTeg- ninger til hendes beundringsværdige Arbejder i Syning og Kannevasbroderi. Kun undrer det - 28 - os nu, at Datiden gjorde en saa udstrakt An­ vendelse af naturalistiske Motiver, thi det er ikke rimeligt at hvile sit Hoved mod en Pude med en Bøgegren eller en Svane, at sætte sig paa et Stolesæde med Blomster, at træde paa Hjorte, Hunde eller Høns. De Skovgaardske Gulvtæpper er bedre egnede til Vægdekoration. Skovgaard havde ikke altid haft lige let ved at sælge sine Billeder; Digteren Welhaven ærg­ rede sig over, at et af dem forgæves var ble­ ven tilbudt Kunstforeningen i Kristiania. Kunst­ foreningen i København havde ydet Skovgaard en god Støtte, Størstedelen af hans betydelig­ ste Ungdomsarbejder var, takket være Høyen og Thomsen, bievne erhvervede til Galleriet. Lundbye havde sagt: »Vort Publicum er et Par nøie Venner, vor Rigdom det daglige Brød.« Det blev anderledes. Skovgaard anerkendtes som den dygtigste Kunstner i sit Fag, private Købere kappedes om at erhverve hans Arbej­ der, og jævnligt modtog han anselige Bestil- linger, oftest fra Personligheder med en frem­ trædende Stilling i vort offentlige Liv. Thi Nationalliberalismens Mand havde levende Interesse for Kunst, i alt Fald stærk Følelse for Pligterne mod de danske Kunstnere. Til mange af dem kom Skovgaard i et personligt Venskabsforhold. I Sommeren efter sit Bryllup opholdt Skov­ gaard sig hos Orla Lehmann, der havde sin Amtmandsbolig i Vejle og havde overdraget ham at male et stort Prospekt af Byen. Det mærkeligste Udbytte fra Opholdet i Jylland er dog vistnok et ualmindelig friskt og kraf­ tigt Billede af Nørreaadalen ved Bruunshaab nær Viborg paa en kold Blæstdag i Septem­ ber, hvor Skyggerne fra de store Skyer jager - 29 - hen over Engene. Andre af Skovgaards Bille­ der fra samme Tid er smukke Sommerland­ skaber fra Sjælland eller Møen. En Særstilling indtager Galleriets lille Vinterbillede, der gen­ giver den maleriske Udsigt fra hans Bolig paa Kristianshavn en Januardag 1854 efter stærkt

P. C. S kovgaakd: Besog i Palazzo Pitti i Florens. Snefald. Naar han kun rent undtagelsesvis har fremstillet Vinteren var det ikke fordi det laa udenfor hans Evner. I Skovgaards lidet begivelsesrige Liv er 1854 for saa vidt et Mærkeaar, som han da i For- aaret sammen med sin Hustru foretog sin første Udenlandsrejse. I Venedig, hvor han malte enkelte smukke Arkitekturstudier, traf han Høyen og Marstrand; under Vinterophol­ det i Rom malte han et Par smaa Interiører, det ene med Christian Winther og hans Fa- xnilje, det andet med Høyen, der spiser sit Morgenmaaltid før han skal stedes til Audiens hos Paven. Den meste Tid anvendtes dog til - 30 - Studier i Gallerierne; paa en Vandfarvetegning har Skovgaard fremstillet sig og sin Hustru foran et Billede i Palazzo Pitti i Florens; ved deres yderst tarvelige Dragter danner de en snurrig Modsætning til de Lapse og Mode­ damer, der promenerer i de pragtfulde Rum. Særligt begejstredes Skovgaard for den store venetianske Kolorist Tizian og for den fran­ ske Landskabsmaler Claude Lorrain, den ufor­ lignelige Mester i Gengivelsen af de gyldne Soltoners duftige Dis. Rejsen medførte ingen Forandring i Karak­ teren af Skovgaards Kunst, saa lidt som den Rejse, han i 1862 sammen med Høyen og Marstrand foretog til London og Paris. Kolo­ rist blev han ikke. Galeriets store, til Krieger malte Sommeraftens-Billede med Udsigten fra Hornbæk Plantage over Kattegat mod Kulien har ikke sine Fortrin i Farven, Luften er for jævnt strøget, og der er for skrap en Blaa- nelse i Søen, men Terrænet er udmærket for­ met og karakteriseret, Motivet stort opfattet, — hvis Lundbye havde levet, vilde han have erindret Strofer af en Fædrelandssang. — Skovgaards Billeder fik heller ikke Claude Lorrains gyldne Lys og fine Lufttoner; de blev ofte paafaldende sortladne. Med størst For­ kærlighed fremstillede Skovgaard de blide, venligt vemodige Sommeraftener ved Nord­ sjællands Skovsøer; den Tiltrækning, Naturens mørke Alvor i hans første Ungdom havde haft for ham i Vejby-Egnen og Tisvilde-Skovens triste Udkanter, havde tabt sig gennem Aarene. Der er en idyllisk Naturfred i Galleriets to nydelige, i August 1857 ved Bondedammen i Hellebæk malte Studier, hvor Skæret fra den dalende Sol lyser ind paa Trægrupperne ved - 31 - Bredden af den blikstille Sø. Undertiden har han søgt at gengive selve den bløde Aften­ skumring. Mærkeligst og bedst i Galleriets 1860 malte Billede. En dunkel Skov med El, Ask og Bøg rejser sig over Aaen bag en Stump Eng, gennem Trætoppene skimtes Himlen med rød­ lige Aftenskyer; Mørket er ved at sænke sig og har allerede vundet Magten i Skovens Dyb­ der; Uglerne begynder at røre sig til deres nat­ lige Færd. Motivet er fundet i Nærheden af Iselinge, hvor Skovgaaard ofte var en kærkommen Gæst. Derfra er det Aaret efter udstillede an­ selige Foraarsbillede og Galleriets 1865 malte lille Septemberbillede, der er saa overordent­ lig indtagende ved sin herlige Staffage: Bely­ ste af den dalende Sol kommer Køerne hjem fra de Marker, over hvilke Vordingborg Kirke, Gaasetaarnet og Søen viser sig i det fjærne; i Skyggen foran Træerne i og ved Alléen ses en Flok Kalkuner og bortvraltende Gæs. Endnu oftere besøgte Skovgaard Nysø, i sin Glans­ tid et ved Thorvaldsens Nærværelse berømt Samlingssted for Danmarks ypperste Kunst­ nere og Digtere. Allerede i 1846 havde Skov­ gaard opholdt sig her en Uge og den sidste Aften ovre ved Præstø malt Galleriets glim­ rende Skitse af Udsigten mod Herregaarden under Solnedgangens pragtfulde Skyer. Efter sit Bryllup aflagde Skovgaard næsten hvert Aar et Besøg paa Nysø, med hvis Ejere hans Hustru var i Slægt. Udsigten over Parkens store Plæne med Thorvaldsens Atelier til ven­ stre har han 1865 malt i Galleriets friskt be­ handlede Billede, malt paa Stedet, efter Si­ gende i Løbet af en enkelt Sommerdag. Fra 1870 er Galleriets aandfulde Studie med et op- - 32 - trækkende Tordenvejr over Nysø Have og »Fribedet«. Den udmærkede Staffage, der findes paa flere af Skovgaards Billeder fra Iselinge og Fremstillinger af Nysø, viser at hans Evner heller ikke i senere Aar var indskrænkede til Landskabsmaleriet.Som Dyrmaler glimrer han især ved Hjortene, han anvendte dem ofte i sine Landskaber, til Monrads Bispegaard har han malt Dørstykker med en hel Rudel af Hjorte. I denne Bog er S. 3 gengivet en af hans smukke Illustrationer til Plougs Digt »Pleie- barnet«. Ogsaa Smaafigurerne i Skovgaards Billeder er ofte mesterligt malte, og hans Por­ træter er ingen helt uvæsentlig Del af hans Virksomhed. Lundbye syntes, at deres djærve og overlegne Behandling ofte mindede om Ar­ bejder af den gamle hollandsk-danske Maler Karel van Mander. Hos alle sine Bekendte le­ verede han beredvilligt med sin øvede Pen kraftige og karakterfulde Portrættegninger. Han malte mest Smaaportræter af sin Slægt — et særlig godt og betydeligt af sin gamle Mormoder, — eller af nære Venner, — f. Eks. det 1844 udstillede Portræt af Krebs, den senere Læge paa Læsø. — I December 1847 indlod han sig dog paa at portrætere Grundtvig, der samtidigt sad Model for Constantin Hansen og Billedhuggeren H. V. Bissen; det var Skov­ gaards Agt at udgive sit Portrætbillede som Radering, men han synes ikke at have regnet det for tilstrækkelig vellykket. Det betydelig­ ste af hans senere Portrætbilleder er Galleriets i 1860 malte, sikkert og fast formede Portræt af Fru Freund, Billedhuggerens Enke; med et rødt Sjal over den sorte Kjole, en klar Kappe paa Hovedet og Hænderne sammenlagte sidder - 33 - hun tankefuld i et Sofahjørne foran et grønt Gardin. Kunstnerens Portræter af sine tre Børn er dog ikke mindre smukke og sjælfulde; et Mandsportræt fra 1872 saa mesterligt malt, at sikkert ingen af de dalevende mest ansete dan-

P. C. S kovgaard: Portræt af Kunstnerens Datter. ske Figurmalere paa dette Tidspunkt var i Stand til at frembringe lige saa god Portræt­ kunst, end sige en bedre. Om end Skovgaards paalidelige Dygtighed aldrig fornægter sig i hans Arbejder, kan vi dog ikke overfor dem alle føle en lige varm Begejstring. Hans store Landskaber er med 3 deres Mærker af Hjemmearbejde i Reglen vor Tid mindre kære end hans friske Studier. Ansigt til Ansigt med Naturen er han bleven inspireret til en aandfuld Lethed i Behand­ lingen, en tindrende Livfuldhed i Penselen, vi i de store Billeder ofte savner. Tonerne kan her miste deres Finhed, Lyset sin Glans, Far­ ven blive for tung eller grel og Behandlingen faa en Haandfasthed, der undertiden vel meget minder om hvad han af selve Malerhaand- værket havde lært. Alligevel er Skovgaards Betydning væsentligst knyttet til Billedernes Storværker. Kun de forklarer os ret hans Maal. Fraset de allertidligste Arbejder søgte Skov- gaard i sine egentlige Billeder andet og mere end tro Gengivelse af et lille Udsnit af Na­ turen med et rammende Udtryk for en flyg­ tig Øjebliksstemning. Han tilstræbte i Opbyg­ ningen af et Billedes Linjer og Former en klar og kraftig dekorativ Virkning, fordi et Maleris egentlige Hensigt er Udsmykningen af en Væg­ flade. Lige saa vel som et Figurbillede burde et Landskab vise en harmonisk og fasttømret Komposition. Allerede da han i 1841 første Gang konkurrerede til Neuhausens Præmie, maatte han overfor Eckersberg bekende, at hans Billede ikke var noget egentlig Portræt­ landskab, hvortil den gamle Professor, for hvem det nøjagtige Spejlbillede af Naturen var alt, gnavent bemærkede: *De Herrer vil gøre det bedre end Vorherre kan gøre det; kunde de blot gøre det lige saa godt saa kunde de nok være glade.« I mange Billeder har han ændret det fra Naturens Haand foreliggende Motiv, f. Eks. Udsigten over Skarritsø eller selv Vognserup-Alléen, hvor Partiet til højre - 35 - med den gamle Pil og dens Omgivelser er indflyttede fra et helt andet Sted. Naar han beundrede Claude Lorrain var det maaske mest paa Grund af den klassiske Stil i hans Kompositioner, der fremstiller et rent Fantasi­ land. Saa frit turde dog ikke en dansk Na­ turalist omdigte sine Naturindtryk. Dertil el­ skede Skovgaard for højt Karakteren af vore Skove, hele det rige Plante- og Dyreliv, i hvil­ ket han havde fordybet sig med Naturforske­ rens Glæde. Hans Attraa var kun at skabe holdningsfulde, helst monumentale Billeder af dansk Natur i dens største Frodighed og Pragt. Havde han end i anselige Billeder fremstillet Bøgeskov baade i Maj og i Oktoker, foretrak han oftest at male Højsommeren, naar Træ­ erne udfolder hele deres plastiste Skønheds­ fylde. Og vel var der smukt ved Hellebæks Skovsøer, men han svigtede ikke Dyrehaven med den herlige Træformer. Til en engelsk Rigmand, der havde anlagt Jernbaner hos os og bestilt et Billede hos Professor Skovgaard, — Titlen var kommen 1860, — malte han det mægtige, i 1863 udstillede, i Motivet smukke, men i Gennemførelsen mislykkede Dyrehavs­ billede. Allerede da havde han paabegyndt et andet stort Billede fra Dyrehaven med et endnu skønnere Motiv. I hans Atelier ude i Rosen­ vænget, i hvis dengang idylliske Fred han i 1860 havde faaet opført sit Hus, blev Billedet staaende ufuldført i over ti Aar, Aar, der var rige paa Godt og paa Ondt. Der havde været Krigens sørgelige Aar. To Aar efter var Skovgaard i Syerig for til Orla Lehmann at male et Prospekt af Stockholm fra Djurgården, hvor de tre nordiske Rigers Flag i Forgrunden minder om Skandinavis- 3* mens bristede Drømme. I 1867 optog han Stu­ dier i Himmelbjergegnen og besøgte det tabte Sønderjylland for at male Slesvigernes Gave til Prinsesse Dagmar. 1868 havde han d. 15. Juli den tunge Sorg at miste sin udmærkede Hustru. Med Marstrand og Litografen Kitten- dorff rejste han 1869 til Italien og denne Gang malte han flittigt; — to af hans mange Studier fra mellemitalienske Bjergbyer ejes af Galle­ riet. — Snarere end denne Rejse var det Ind­ tryk fra den nordiske Udstilling i København 1872, der lod ham i senere Billeder søge bort fra det sortladne og lysfattige. Galleriet ejer det smukke Studie til det 1873 udstillede, i Forhold til Skovgaards tidligere Arbejder mær­ keligt farverige og lyskraftige Billede af en Oktoberaften ved Brødebæks-Dammen nær Gisselfelt. Lignende Fortrin har de fortrinlige Studier fra Sommeren 1874 og Billederne fra Knabstrup Malkeplads. Det store Dyrehavsbillede var ofte taget frem, omarbejdet efter ny Studier og atter sat til Side. Skovgaard gennemarbejdede omhyg­ geligt ethvert af sine Billeder; i dette vilde han gerne yde sit allerbedste. Omsider blev det i 1874 fuldført, i 1875 udstillet og solgt til Gal­ leriet. Det viser et Parti af Dyrehaven paa en Eftermiddag i Højsommeren. En mægtig Tor­ denbyge har netop draget sit Slør halvt bort fra den dybtblaa Himmel, Solen lyser atter over den forfriskede sommergrønne Skov med Regndraaberne i Bøgeløvet, over Skovslettens vaade Græs med hvide og brune Hjorte. Trods det bevægede Stemningsmotiv har Komposi­ tionen storstilet Holdning og fuldendt klassisk Ro, fordi enhver Enkelthed er nøjagtigt paa rette Plads, Tordenskyens Konturer, den store P. C. S kovgaard: Sommereftermiddag; i Dyrehaven. Bøg med nøgne — ypperligt tegnede — Grene, Træernes Kupler, den afblæste Gren, hver Linje, Form eller Flade, Hjortene, alt. Det er Skovgaards mest monumentale Værk. Enhver Kunstnergerning er tidsbestemt og har sin Begrænsning. Da Billedet paa Verdens­ udstillingen i 1878 hang nær Arbejder af Frank­ rigs ypperste Kolorister, syntes det for ligt en stor farvelagt Karton; der er Finheder i det maleriske, Skovgaard ikke har indfanget. I den os alt fjerne Tid, til hvis bedste Mænd han hørte, frygtede vore gode Malere for at undergive sig Paavirkning fra Udlandets Kunst­ retninger, Skabelsen af »den nationale Kunst« — et Navn, der nu kun er Forretningsskilt, — var for dem en Hjertesag; deres Virken skulde tjene som et Udtryk for vort Folks nys vakte Selvbevidsthed. Skovgaard ønskede at være en ægte dansk Kunstner og han var det af Natur, ved sin jævne Sindighed, sin høje Værd-

fe - 38 - sættelse af det solide Arbejde, sin prøvende Omtanke, sin Holden sig ved Jorden, sin stille Følelsesvarme, som uden de store Fagter stedse lod ham stræbe efter at udtrykke sin sønlige Kærlighed til det yndige Land, der nær den salte Sø staar med de brede Bøge paa sine Sletter. Den ægte danske Tone i Skovgaards Kunst bør og vil stedse være hans Lands­ m ænd kær. Skovgaard opnaaede ikke at faa set sit store Dyrehavsbillede paaForaarsudstillingen. I læn­ gere Tid havde han følt sig svag; i 1874 havde han haft et let apoplektisk Anfald, der dog ikke syntes at efterlade sig følelige Spor. Da han d. 13. April 1875 om Morgenen efter Sæd­ vane havde læst en Bøn og sunget en Salme med sine Børn, ramtes han af et Slagtilfælde; det dræbte ham øjeblikkeligt. Han blev ikke gammel, kun 58 Aar. Hans dygtigste Elev, Landskabsmaleren la Cour, holdt i Akade­ miet en bevæget Mindetale, hvor han udtalte Haabet om, at dansk Landskabskunst aldrig maatte vige fra Mesterens Vej og stedse se sit retledende Lys i Vognserupbilledets hvide Sky. Ønsket kan ikke siges at være opfyldt. Ny Tider har stillet sig ny Maal. Alligevel har Skovgaards Indflydelse strakt sig ned til vore Dage. Thi i hans Kunst laa allerede Spirerne til alt det bedste, der er bleven udrettet af hans Sønner. IV 'i.x x M W i* alerkunsten var allerede ved Skov- ¡ ¡ W f a gaards Død den Livsgerning begge hans Sønner havde valgt. De var meget unge, den ældste, Joakim ______Frederik, opkaldt efter sin berømte Morfader, er født d. 18. November 1856, den yngste, Niels Kristian, d. 2. November 1858. Deres i 1863 fødte Søster, Susette Cathrine, - 40 - følte som voksen ligeledes et Kunstnerkald uden at hendes Arbejder dog opnaaede samme Betydning som Brødrenes. De havde overraskende tidligt lært at tegne sikkert og selv at skære smaa Træsnit efter Faderens Tegninger eller deres egne Studier af Dyr. Han havde taget sig varmt af deres Uddannelse, forberedt dem til Akademiet og ladet dem gennemgaa Malerlærens forment­ lige nyttige Skærsild. To nydelige smaa Land­ skabsstudier i vort Galleri viser, hvor dygtige de allerede var i Sommeren 1877, da Joakim kun var fyldt 20 Aar og Niels ikke de 19. No­ get mærkelig nyt viser de dog selvfølgeligt ikke. Og noget synderlig nyt hjembragte Joakim ikke fra sit Studieophold i Paris, hvor mange unge danske Malere hos den da højtansete Lærer Bonnat stræbte at tilegne sig de For­ trin, der gav fransk Malerkunst dens Overle­ genhed over vor. Langt større Betydning fik hans Rejser til Italien og Grækenland. Under Samlivet i Italien med gode danske Kunstnere udvikledes hans Malerkunst, blev befriet for Sværten fra Bonnat, for Brunheden og Ens­ tonigheden i de tidligere Landskaber fra Dan­ mark og Sverig. Selv i Forhold til hans senere Billeder har de italienske en mærkelig Lys­ kraft og Friskhed i Farven. Desuden gav flere af dem — Høstpigerne, Torvedagen i Sora, — en straalende elskværdig Skildring af den ita­ lienske Landalmues rent barnlige Livsglæde. Som sin Fader og alle de bedste af vore ældre Malere havde Joakim Skovgaard le­ vende Sans og Interesse for udmærket Byg­ ningskunst. Verdens herligste er de gamle græske Templer, som han i Athen havde studeret og malt og aldrig glemte, saa lidt S N - 41 som de ældste Statuers Mægtighed og den vidunderlige Linjeskønhed i Billederne paa de græske Vaser. Hans største og maaske bedste italienske Billede, et Gadeparti med hjemvendende Jæ­ gere, er fra hans andet Ophold i Italien. Efter i 1886 at have holdt Bryllup i København, var han rejst derned med sin Hustru Agnete, en Datter af Professor i Botanik Johan Lange. I Rom malte han hendes Portræt i det smukke, Galleriet tilhørende, ikke helt fuldførte Maleri; ofte senere har hun været hans Model, saa- ledes i Galleriets fortrinligt komponerede Grup­ pebillede af Moderen med sine Børn. Bryst­ billedet af deres ældste Søn er ved sin Sjæl- fuldhed og overlegent lette Behandling et af de mest indtagende Arbejder i Galleriets dan­ ske Afdeling. Men hvor mange, ofte smukke Billeder med Emner fra Familjelivet end Joa­ kim Skovgaard senere har malt, er det dog hverken dem eller hans Landskaber, der giver ham en Særstilling i vor Kunst. I 1885 havde han tegnet en Række Illustra­ tioner til Grundtvigs Bearbejdelse af den gamle »Dagvise«. Landskabet med Bækken under de store Linde, — ogsaa selve Stregføringens Kraft — minder stærkt om Faderen, men disse Teg­ ninger antydede Evner, der kunde byde andet end Malerkunstens Hverdagskost. Der var no­ get af en Forjættelse i Fremstillingen af Ørnen, der suser op over Fjeldtoppen og Skyernes Mulm. Verset lærer, at det ikke er forgæves at stræbe mod Højderne for den, der som den lille Lærke kan juble i Sky eller »snild« som Ørnen søger sit høje Maal, »naar Veiret ham bar paa Vinge.« Thorvald Bindesbøll havde medens Joakim - 42 - var i Italien, faaet den yngre Broder Niels varmt interesseret for de kunstneriske Vær­ dier, der kunde gives det simple, glaserede Pottemagerarbejde. Ved sin Hjemkomst blev Joakim en ivrig Deltager i disse Bestræbelser. Hans Udkast til dekorative Fade med Frem­ stillinger af Englen Mikael, der mellem svov­ lede Luer fælder den gamle Drage, af Eva, der fristet af Slangen plukker Frugten paa Kundskabens Træ, er hans første Forsøg i den store Stil og kraftige Vidnesbyrd om, at han kunde faa den i sin Magt. Ved samme Tid begyndte Samarbejdet med Thorvald Bin- desbøll, vort Lands største og ejendommelig­ ste Begavelse paa det dekorative Omraade, et Samarbejde, der har strakt sig fra Smaa- ting som Titelblade og Bogbind til det ypper­ lige Bjørne-Springvand i Raadhusets Gaard og det ufuldførte Drage-Springvand paa Raad- huspladsen. Endnu efter Vennens Død har Joakim Skovgaard jævnligt benyttet hans Ud­ kast til Gravmæler. Joakims Skovgaards Beskæftigelse med rent dekorative Opgaver havde givet ham en For- staaelse af deres særlige Krav, der blev af største Betydning for hans kirkelige Kunst. Hans første bibelske Billede er bygget over Indtryk fra Syden og kun kirkeligt ved sit Navn. det er det 1888 udstillede. Nationalgal­ leriet i Kristiania tilhørende Maleri af Englen, der rører Vandet i Bethesda Dam, mærkeligt ved Fremstillingens Fyrighed og voldsomt bru­ sende Liv, hos os et saa uvant Særsyn, at det vakte Forfærdelse blandt dem, der i det rent fotografiske saa Malerkunstens Ideal. To Aar senere udstillede han den for en ringe Sum til en Afkrog af Landet malte Altertavle med den angrende Røver, der bydes Velkommen bag Paradismuren. Hvor mange af vore ældre Kunstnere, der var saa store i det smaa, er ikke bievne smaa i det store, naar de for Brødets Skyld malte hæderligt udførte, men kolde eller sødladne Altertavler til vore Kir­ ker! Joakim Skovgaard førtes mod de kirke-

J oakim Skovoaard: Udkast til »Kristus i de Dodes Rige«. lige Opgaver af indre Drift, hans Hjerte var bevæget ved det Evangelium, Fremstillingen af Paradiset eller den gode Hyrde skulde tolke; Begejstringens løftende Kraft var det Vejr, der bar ham paa sin Vinge; han voksede med Opgaverne og, ikke altid mærkelig i det Smaa, naaede han at blive stor i det Store. I 1894 udstillede han sit efter flere Aars Ar­ bejde fuldførte Kolossalbillede af Kristus i Dødsriget. Motivet var af hans Moders Ynd- - 44 - lingssalme, Grundtvigs »I Kveld blev der ban­ ket paa Helvedes Port.« Dets Mure er revnede for Straalerne om den indtrædende Kæmpe, der knuser dets Øgler under sin Fod; medens Djævlene flygter, modtager den knælende Eva efter sit Skrifte i Regnbueglorien NaadensTegn; Dødsfangernes blege Skarer rejser sig for at hilse deres Frelser. Billedet gav det afgørende Bevis for, at dets Maler ikke var født til Baga­ teller. Har Billedet end i Enkeltheder Mangler eller Særhed, gør dog Følelsens Alvor, Kom­ positionens Storstilethed og Stemningens Kraft dets Virkning mægtig og gribende. I Museet, hvor det nu har sin Plads, sagde en Dag en Udlænding: Det ligner ikke noget andet i hele den vide Verden, det er enestaaende, Rejsen til Danmark værd. Joakim Skovgaards største Bedrift er dog Udsmykningen af Viborg Domkirke, adskillige Aars Arbejde for ham og hans Hjælpere, — af hvilke Flertallet var purunge Folk, — det mest omfattende Værk af dansk Malerkunst. Fraset Loftet er hele Billedrækken malt »al fresco«, med Farverne indblandede i den vaade Kalk. Den begynder med Skildringen af det første Menneskepars Paradisliv, — et Joakim Skovgaard særlig kært Emne. han for mange senere Arbejder har genoptaget. — og fører os op gennem Bibelhistorien til Kristi Op­ standelse og Genkomst. Fremstillingerne er klare og almenfattelige, de mest storstilede er Korets. Til de mest udtryksfulde hører Billedet af den gamle Abrahams tunge Gang med Sønnen til Offerstedet og af Englene, der oplukker Salighedens Port for de fra Døds­ riget udløste Sjæle. Men de er alle udtryks­ fulde; intet i denne rige Mangfoldighed kan - 45 -

J oakim Skovoaard: Abraham fører Isak til Offerstedet. kaldes ubetydeligt. Og overalt er Udsmyknin­ gen sket i god Forstaaelse af Arkitekturens strenge Krav. Det fordres i vor Tid for en tilfredsstillende Løsning af slige Opgaver ikke blot Dygtighed og Mod, der fordres ogsaa den Snildhed, Grundtvig tillægger Ørnen, Klog-

I - 46 - skabens Indsigt af de gennem Smagens For­ vildelser ofte brudte evige Love for monu­ mentalt Maleri. Medfødt var Joakim Skov- gaards Anlæg for det dekorative ligesom den selvkritiske Sans, der prøvende og vejende udrenser alle Slagger af Øjebliks-Indfald. Han havde paa sine mange Rejser raadført sig med de allerbedste Forbilleder, i de ædleste græ­ ske Statuer fundet den Skønhed, som efter jordiske Begreber maatte nærme sig mest til den himmelske hos Englene. Af de Levende var Thorvald Bindesbøll den nyttigste Raad- giver. Dog har hverken Snildhed eller Om­ tanke eller Bistand fra gode Magter givet Ud­ smykningen af Viborg Domkirke dens koste­ ligste Egenskaber. Rundt om i Verden kan der findes mange bibelske Billeder, hvor Be­ handlingen er mere glansfuld, men der findes kun faa, hvor Følelsen er saa inderlig og saa ægte. Arbejdet i Viborg paabegyndtes uden de senere tagne betryggende Forholdsregler mod Murenes Fugtighed. Da denne truede med at ødelægge det 1901 malte Billede af Parablen om den store Nadvere, — et Emne, som og- saa Marstrand har elsket og malet, — be­ stemtes det, at Billedet skulde nedhugges og erstattes med en Gentagelse. I Italien var der opfundet en Fremgangsmaade for at overføre Freskobilleder til Lærred og det lykkedes til­ kaldte Italienere i 1913 at genopsætte det døds­ dømte Billede i Kunstmuseet i København. Hvad der er malt til Viborg bedømmes kun rigtigt paa dette Sted. Billedet gør i Museet en anden Virkning end i Kirken. Men ikke nogen daarlig; det er allerede imponerende ved sin Størrelse, endnu mere ved sin strengt - 47 -

J oakim S kovgaakd: Den store Nadver monumentale Karakter. Af Hensyn til Kirke­ arkitekturen er der sørget for at Indtrykket af Murens store Flade ikke forstyrrer ved perspektiviske Dybdevirkninger; alle Optrin og Figurer viser sig — naturstridigt — i samme Plan. Tjenerne er udsendte for at indbyde Gæ­ ster; den ene tør ikke forlade sin fuldmodne Mark, den anden — i Billedet en snu Stude­ pranger — ikke sine gode Okser, den tredje ikke sin unge Brud; Billedet forklarer os at hun var skøn som Oldtidens græske Pige! • Saa fører Tjenerne fra Veje og Gærder Krøb­ linge og fattige Stakler op til den mægtige Herre, der udbreder Armene kærligt for at byde dem Velkommen til sit Nadverbord. Linjerne, Figurernes Fordeling og farvernes Anvendelser giver Billedet en storstilet festlig Højtidelighed og Indholdsværdierne bidrager ikke mindst til dets ophøjede Skønhed. Joakim Skovgaards ualmindelige Fortrin i Behandlingen af de kirkelige Opgaver saa kunne paaskønnes andetsteds i Køben­ havn. I Helligaandskirkens store og skønne Billede af Bebudelsen, i Mosaikerne paa Im- manuelskirken, i Apostelkirkens Freskobillede med Opstandelsen, i Eliaskirkens Vindusmale- rier, hvor Korsfæstelsen er fremstillet. Nogle af de Egenskaber, der udmærker hans kirke­ lige Arbejder, har han kunnet overføre i an­ dre Dele af sin Kunst. Især i sine følelsesfulde Fremstillinger af Emner fra de gamle Folke­ viser. Deres vemodige Stemning og ejendom­ melige Poesi har han indfanget i statelige Kompositioner med en prægtig landskabelig Baggrund, Udkast til Vævninger, tiltænkte Udsmykningen af det ny Kristiansborg. Det vakte i sin Tid med Rette Forundring, at en meget fremragende og i Reglen sundt dømmende dansk Kunsthistoriker rettede et hvast Angreb mod Joakim Skovgaards Billede af Kristus i Dødsriget, fordi det lod ham be frygte, at »vor Malerkunsts Grundtvig« skulde blive »altfor folkelig« i slet Forstand. Aldrig er der udtalt en mere ubegrundet Frygt. Hvad - 49 - Hensyn til det rent og skært kunstneriske an- gaar, det, som Folket desværre mindst for- staar at værdsætte, har Joakim Skovgaard en Samvittighed, der i Renhed tør maale sig med Dronning Dagmars. Alt, hvad han' som Kunst­ ner har udrettet, er paa ingen Maade lige godt, han kan som enhver anden være stærkere eller svagere og undertiden noget mat. Men i ethvert Arbejde, der kom fra hans Haand, om det lykkedes elles ej, om det var anseligt eller kun en ringe Tegning, har han trofast til det yderste anspændt sin Kraft for at det kunde blive saa godt som Evnerne tillod. Hans taalmodige Udholdenhed i Arbejdet har fundet sin Løn; den har givet ham en væsentlig Del af hans Styrke.

7

4 N iels S kovoaard: En frankisk Helt besejrer en Hedning;. Frise til Rolandskvadet. V ennenøjeregnendekunstneriskeSam- vittighedsfuldhed var Fædrene- og Mødrenearv, som i ikke ringere Grad tilfaldt Joakim Skovgaards yngre Broder. Fra sin tidligste Ungdom har Niels Skov- gaard fortrinsvis virket som Landskabsmaler. Traditionsbunden i den solide Gennemførelse, i Formbehandlingen og i Farven, men ikke i Opfattelsen af Motiverne. Hans Natursans havde en Friskhed, der gav ham Dristighed til at vælge ny Emner: Solglimtet, der gennem Septemberdagens graa Skyr strejfer Hallands Heder, Brændingen, der brydes ved Vester­ havets Strand, Stilhedsstemningen i de øde Egne, hvor Klitroserne blomstrer og Tranerne uforstyrrede træder deres Dans. Han har gæstet mange fremmede Lande, og gentagne Gange besøgt Grækenland. Dertil gik Rejsen, da han i 1894 havde haft Bryllup med Inge­ borg Luplau Møller, Datter af en højtbegavet - 51 - Adjunkt ved Sorø Akademi. Sydens Varme tøles dog ikke stærkere i hans Billeder fra deres Bedig paa Naxos end i Faderens italien­ ske Billeder eller Broderens Skildring af det trop^ke Java. Mange af hans senere Land­ skaber har aandfuldt opfattede Motiver fra Norge. I enkelte af de danske har han søgt

N iels S kovgaahd: Dalby Bjørn: Radering. at skildre Efteraarets mest tindrende Farve­ pragt; det lykkedes ikke ret for ham fordi an lige saa lidt som Faderen og Broderen er egentlig Kolorist. , |lle tre har de været udmærkede Frem- A^e af Dyr- J°akim har f. Eks. i Billeder ar Adam der giver Dyrene Navne, bekendt tn interesse f°r dem, der strækker sig ned T 08 Biller- Mange af Niels’ mandskaber har en fortrinlig Staffage af Køer 4* - 52 - eller Heste. Galleriets italienske Kostald er et Dyrmaleri i Lundbyes Stil. Ogsaa som Figurmaler har Niels Skovgaard udmærket sig. Et mærkeligt Folkelivsmaleri — rigtig nok med smaa Figurer — viser Kvin­ dernes Søndagsdans paa Pladsen i Megara,

N iels S kovgaard: Den gode Hyrde. Udkast til Mosaikbilledet paa Immanuels Kirken. den samme Kædedans, som Billeder fra den fjerne Oldtid fremstiller for os. Skøndt han i meget mindre Omfang end Broderen har be­ handlet kirkelige Emner, har han i mange af sine bibelske Billeder forenet ydre Fortrin med stor Alvor og Inderlighed i Følelsen. Be­ tydelige Arbejder har han udført for Kirker i Høve og i Bramdrup ved Kolding. I Mosai- kerne paa Immanuelskirken er han fuldt Bro­ derens Ligemand, Stilen og Dygtigheden er saa ens, at faa vilde gætte paa at de skyldtes to Kunstnere. Den store Altertavle inde i Kir­ ken med Fremstillingen af de mægtige Skarer, - 53 - der faar Pinsedagens Daab, er Niels Skov- gaards hidtil betydeligste kirkelige Billede, et af hans Hovedværker, Resultatet af lange Ti-

Illustration til P oul Møi.l k r s: Den hellige Laurentius. ders Anstrengelser og Flid. Det har en fra Broderens Arbejder ret forskellig Karakter, rigere Mangfoldighed, mindre sluttet Kraft i Virkningen. De to Brødres Kunstnernaturer er beslægtede, dog ikke helt ligeartede. - 54 - Mærkelige som Joakim Skovgaards Teg­ ninger til »Den signede Dag« var Niels Skov­ gaards Illustrationer til Poul Møllers Digt om hvorledes den hellige Laurentius fik bygget Domkirken i Lund. Niels Skovgaard viste sig her som en ikke mindre glimrende Tegner, og der var i et Billede som det af Trolde­ konen der tysser paa sit arrige Barn, en straa- lende Rigdom af Lune og Fantasi. Han var Mesteren for at gøre Eventyret levende for os. Selv Naturen har ofte syntes ham et Even­ tyrets Rige som »Troldeskoven« eller Land­ skabet paa Raderingen af »Dalby-Bjørn«, et af de bedste og kraftigste Blade i dansk Ra- derkunst. Det er ogsaa Eventyr, han har for­ talt os i sine udmærkede Illustrationer til Ro­ landskvadet, til Beretningen om Kong Odys- seus’ farerige Færd, til gamle danske Skemte- sagn. Han er ubetinget vor fineste nulevende Illustrator. Han var jo — som alt nævnt — lidt over Midten af 80erne den ivrigste Deltager i det ikke helt forgæves Forsøg paa gennem kunst­ nerisk Behandling af glaserede Pottemager- arbejder at rejse det dybt sunkne Kunsthaand- værk. Havde end Broderens Kompositioner til Lerfade en mere tung og storstilet Mægtig­ hed, havde Niels Skovgaards til Gengæld an­ dre Fortrin i deres fantasirige Opfindsomhed og lunefulde Udnyttelse af naturalistiske eller mythologiske Motiver, i deres friske Livfuld­ hed og deres indtagende Ynde. Hans Fantasi­ leg var lettere; lyse og muntre Toner klinger vel i det hele taget oftere fra hans Arbejder end fra Broderens. Rigtignok er det betydelig­ ste af hans keramiske Arbejder et lille Skulp­ turværk fra 1887 med et alvorstungt Motiv, - 55 - nemlig Galleriets farvelagte Relief af Aage og Else. Verdens største Sorg er jo Tabet af den, Hjertet har kærest. Den førte efter Oldtids­ sagnet allerede den trofaste Sigrun til at gæste sin dræbte Husbond, Heltekongens Genfærd; efter Middelalderens Vise kaldte Jomfru Elses Kvide over Fæstemanden i Graven Dødningen i sit Ligsvøb tilbage til hendes Jomfrubur. »Saa tog hun den Guldkam, hun kiemte hans Haar; for huer et Haar hun redde, da felder hun Taar.« Relieffets Fremstilling er jævn, ligefrem og hjertelig som Folkevisen Ord, udtryksfuld i sin Simpelhed som den stilfærdige Fremstil­ ling af Hengivenhedsforholdet mellem Ægte­ fæller i Relieffer paa gamle græske Grav­ mæler. Medens Broderen har malt kærligt omhygge­ lige Studier af den ypperste græske Bygnings­ kunst, hjembragte Niels Skovgaard fra sit før­ ste Ophold i Grækenland ikke mindre kærligt omhyggelige og fortrinlige Studier efter Vær­ ker af græsk Billedhuggerkunst, Studier efter de ældgamle Kvindefigurer, der med deres rolige Holdning og rolige Skønhed har en egen højtidelig Skønhed. Hans Begejstring for græsk Skulptur tabte ikke sin Varme gennem Aarene. Paa den ene Gavl af Zeustemplet i Olympia havde i Oldtiden en Række Figur­ grupper — anvendte paa lignende Vis som Thorvaldsens over Frue Kirkes Indgang — fremstillet hvorledes de vilde Kentaurer, halvt Mænd, halvt Heste, ved en Bryllupsfest søgte at rane Grækernes Kvinder. Brudstykkevis var disse Figurer genfundne og lærde For­ skere forsøgte at sammensætte den oprinde­ lige Opstilling. Niels Skovgaard grundede over Sagen og mente at kunne bringe den rette Løsning. Mange Aars Arbejde, der selv ikke skyede nøjagtige Opmaalinger af Hesteben i Naturen og i den græske Kunst, har han an­ vendt paa at undersøge Rigtigheden af sit For­ slag, der i hvert Fald overtræffer alle andre ved den rent dekorative Skønhedsvirkning og bedst stemmer med en gammel græsk For­ fatters korte Beskrivelse af Gavlen. Endnu er han ikke bleven belønnet ved herhjemme at se Afstøbninger af disse Skulpturer fuldstæn- diggjorte og opstillede efter sit Forslag. Mange af os beklagede, at disse langvarige Restaureringsforsøg stod hindrende i Vejen for den Kunst, han selv kunde skabe. De har dog bidraget til hans Udvikling som Billed­ hugger. Hans mange Mindestøtter og Grav­ mæler er prægede af fin dekorativ Sans, som det f. Eks. vil ses af Kunstmuseets Afstøbning efter det smukke Relief fra en Gravsten med Hjorten ved Korset. Et virkelig Storværk ud­ førtes 1898 ved Granitmindesmærket i Skibe­ lund Krat for Magnus den Gode, Sejrherren i det afgørende Slag Aar 1043 paa Lyrskov Hede mod de i Sønderjylland indtrængende Vender. En historisk Begivenhed, der var som et Eventyr; der syntes ogsaa at lyde Klokke­ klang fra Luften, da Magnus efter at have krænget Brynjen fra sin Silkeskjorte, for frem i Spidsen for Danskerne med sin Faders Økse løftet i begge Hænder. Mindesmærket, der med sine indhuggede Figurer har en lige saa udpræget nordisk Stil og Karakter som Ste­ nene ved Jellinge, er et af de ejendommelig­ ste og betydeligste, der i vor Tid er rejst i vort Land. Senere er der paa en offentlig Plads i Kø­ benhavn givet Lejlighed til at beundre Niels 4 - 57 - Skovgaard som Billedhugger. I Kultorvets grimme Omgivelser møder vi Eventyret i

N iels S kovgaard: Mindestenen for Magnus den Gode. Niels Skovgaards Havheste-Brønd. Den viser alle hans Fortrin, hans lunefulde Fantasi, hans dekorative Evner, hans Sans for Monumen- - 58 - talitet og hans Grundighed i Arbejdets Ud­ førelse, thi selve Stoffet, den smukke Granit, er behandlet med glimrende Sikkerhed, det mest fuldkomne Mesterskab. De bedste af vore faglærte Billedhuggere har ogsaa ydet dette i alle Henseender udmærkede Værk fortjent Anerkendelse. Forhaabentlig vil Fremtiden se et andet mærkeligt Skulpturværk af Niels Skovgaard blive udført, nemlig hans Skitse til et Mindes­ mærke for Grundtvig. Den fremstiller Præsten og Digteren, der knælende modtager Inspira­ tionen fra oven. I denne den bedst mulige Løsning af Opgaven har Niels Skovgaard hyldet den Personlighed, der har haft størst og dybest Betydning for hans Slægt. Paa Skitsens Fodstykke har han mellem andre af Grundtvigs Kærnesprog indridset de velkendte Ord: »Frihed for alt, hvad der stammer fra Aand.« Der var jo engang, da en ældre Slægts Sneversyn ønskede at lænke­ binde Brødrene Skovgaards Udvikling og for­ dømte alt, hvad der i deres Kunst brød frem af værdifuldt nyt, som Frafald fra de hellig­ ste Traditioner. De drev jo endog deres For­ mastelighed saa vidt at de medvirkede til Dannelsen å f »Den fri Udstilling«. Nu turde det dog være klart, at de netop som ingen andre har fortsat og udviklet vor Kunsts bed­ ste Traditioner, at ogsaa deres senere Virken har sine dybe Rødder i den ældre Tid, Fa­ derens Tid. Og Grundtonen i deres Arbejder er ikke mindre end i hin Tids Værker ejen­ dommelig dansk. Verdenskunsten har haft store, lykkelige Genier, der uden følelig Anstrengelse stedse formaaede at frembringe Mesterværker. Til - 59 - dem hører Brødrene Skovgaard ikke; kun efter deres bedste Gerninger skal de dømmes. De er forskellige som Eg og Bøg; det ligger nær at ligne dem med Ørnen og Lærken i Grundtvigs Digt. Men Lignelsen halter; der kan være baade Ørneflugt og Lærkesang i Arbejder af dem begge, i de fremragende Værker, hvor deres af en ukuelig Viljestyrke trofast støttede Evner har tilladt dem sejrrigt at naa deres Stræbens høje Maal. enne lille Bog er skreven efter Udgivernes An­ modning, da den Forfatter, der oprindeligt skulde udføre Arbejdet, paa Grund af Sygdom og Svagelig­ Dhed havde maattet melde Forfald. Efter Joakim og Niels Skovgaards Ønske er de kun bievne omtalte i et Tillæg. Mod deres Ønske er dette Tillæg dog ikke blevet noget helt uvæsentligt. Julius Lange har i »Nutids-Kunst« givet en Skil­ dring af P. C. Skovgaard, bygget paa hvad vi nu vilde kalde et Interview, og Roder har i en lille Bog givet en fortrinlig Redegørelse for Værdien af hans Arbejder. Om Udsmykningen af Viborg Domkirke foreligger allerede en Række anselige Værker; et Udvalg af Joakim Skovgaards Billeder er gengivne i en af Gads »Smaa Kunstbøger«. Niels Skovgaards Undersøgelser om den rette Opstilling for Gavl­ grupperne fra Olympia er udgivne med Understøt­ telse af Carlsberg-Fonden. Nærværende Fremstilling dvæler mest ved de offentlig tilgængelige Kunstværker. Kun enkelte af Galleriets Billeder er gengivne; Gengivelser giver jo dog aldrig fyldestgørende Besked om Malerier. Hvis Bogen kunde give dens Læsere Lyst til at se opmærksomt paa de Kunstværker, den omtaler, vilde dens Maal være naaet. Den Side 15 anvendte Vignet gengiver et hidtil uanvendt gammelt Træsnit af Henneberg efter en Tegning af P. C. Skovgaard, Vignetten Side 25 er tegnet af Niels Skovgaard til »Rolandskvadet«, Vig­ netten Side 49 gengiver et Træsnit af Joakim Skov­ gaard og den Side 59 anvendte et Træsnit af Niels. De er begge i Kunstnernes Drengeaar skaarne efter Tegninger af deres Fader. Begyndelsesbogstaverne til de forskellige Afsnit er tegnede af Joakim Skov­ gaard til en anden Bog. KARL MADSEN BILLEDER AF REMBRANDT OG HANS ELEVER I DEN KONGELIGE MALERISAMLING Pris: 6 Kr. Det er en inderlig og fin Bog, fuld af Forstaaelse og Kær­ lighed til Emnet, værdig den Mand, der har skabt det danske Galleris Rembrandtsamling ... en Karakteristik, der er lige saa lødig i sit Indhold, som den er skon i sit Sprog, et blæn­ dende Billede af Rembrandts Kunst og dens flammende Fak­ kelskær. . .. Det forekommer mig, at dens Forfatter efter dette kun har et at gøre, nemlig saa snart som muligt at skænke den skandinaviske Literatur et fuldstændigt Værk om den ly­ sende hollandske Mester og hans Liv. Der er ingen, som i Øjeblikket har saa store Betingelser for at skrive den ideale Bog om Rembrandt som han. Frits Magnussen.

WILH. LEJBKE KUNSTHISTORIEN FREMSTILLET I DENS HOVEDTRÆK OMARBEJDET I MANGE PARTIER, SÆRLIG MED HENSYN TIL KUNSTEN I NORDEN AF JULIUS LANGE TREDIE FORØGEDE UDGAVE VED FR. BECKETT ILLUSTR. MED 24 BILAG OG 600 TEKSTILL. I—-II 0 1 Bind) STORT FORMAT Indb. med Lsederryg, Pris: 42 Kr.

GYLDENDALSKE BOGHANDEL FOLKETS FØRERE EN RÆKKE FOLKELIGE LEVNEDSSKILDRINGER Udgivne af Folketingsmand, Højskolelærer FRED. NØRGAARD og Forfatteren, Højskolelærer ANDERS UHRSKOV

Disse Levnedsskildringer af fremragende Mænd og Kvin­ der, danske og fremmede, er skrevne i en saa folkelig Form, at de er vel egnede til at blive en god, sund og kundskabs­ givende Læsning baade for gamle og unge i Tusinder af Hjem. I Løbet af 1915 — 16 er følgende Boger udkommet i Sam­ lingen »FOLKETS FØRERE«: VILHELM BIRKEDAL, Af Højskolelærer cand. theol. J o h a n n e s M o n r a d . BJØRNSTJERNE BJØRNSON. Af Censor P. A. Rosenberg. C. F. TIETGEN. Af Borgmester Jacob Marstrand. C. BERG. Af Folketingsmand, Højskolelærer Fred. Nørgaard. CHRISTEN KOLD. Af Højskoleforstander H. Begtrup. J. C. LA COUR. Af Statskonsulent K . H a n s e n . Pris: I Kr. 25 Øre for hvert Bind; 6 Kr. for alle seks Bind.

Aaret 1916 —17 bragte følgende Boger: OM KONG FREDERIK DEN SYVENDE. Af Højskoleforstander H. Rosendal. HANS PETER BØRRESEN. Ved Biskop Chr. Ludvigs. P. KNUDSEN. Af Folketingsmand A. C. Meyer. JEAN JACQUES ROUSSEAU. Af Seminarieforstander J . B y s k o v . CHRISTOPHER BRUUN. Af Højskolelærer Anders Uhrskov. JOHANNE LUISE HEIBERG. Af Hojskoleforstd. Helge Hostrup. Pris: 1 Kr. 35 Øre for hvert Bind; 6 Kr. 50 Øre for alle seks Bind.

GYLDENDALSKE BOGHANDEL FOLKETS FØRERE EN RÆKKE LEVNEDSSKILDRINGER Udgivne af Folketingsmand, Højskolelærer Fred. Nørgaard og Forfatteren, Højskolelærer Ander« Uhrskov. Tredie Aargang. Folket« Førere bringer folkelige Skildringer af fremra­ gende Mænd og Kvinder fra Danmark og andre Lande. Folketa Ferere har vundet overordentlig megen Aner­ kendelse i Pressen, ligesom disse Bøger ogsaa har fundet Tu­ sinder af Læsere, hvad der har gjort det muligt at udsende seks Bøger aarlig i tre paa hinanden følgende Aar. Folkets Førere har altsaa med indeværende Aargang bragt ialt atten Levnedsskildringer, skrevet paa en saadan Maade, at de kan læses med Interesse og Udbytte af baade gamle og unge. Folkets Førere har i Aar bragt følgende seks Bøger: Selma LagerlSf. Af Højskolelærer Dr. phil. M arius Kristensen. Henry George. Af Højskoleforstander Harald Balslev. Luther. Af Dr. theol. Alfred Th. Jørgensen. P. Nielsen, Tystofte. Af Højskoleforsunder P. An­ dresen. N. F. S. Grundtvig. Af Højskoleforstander Thomas Bredsdorff. P. C. Skovgaard og hans Sønner. Af Musæums- direktør Karl M adsen. Pris 1 Kr. 75 Øre pr. Bog. Ved Bestilling eller samlet Køb af alle 6 Bøger er Prisen ialt 9 Kr. GYLDENDALSKE BOGHANDEL