Naturvidenskabernes Kanonisering. Forskere, Erkendelser Eller Kulturarv
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NORDISK MUSEOLOGI 2006 G 2, S. 27-44 Naturvidenskabernes kanonisering. Forskere, erkendelser eller kulturarv KRISTIAN HVIDTFELT NIELSEN* Title: The ”canonisation” of the natural sciences. Abstract: This paper concerns recent official attempts to place science in Denmark within the context of a cultural canon. Based on differentiation between Mode 1 and 2 knowledge production, the paper points out that such attempts are highly contextualised and contingent on their different modes of application. Consequent- ly, they entangle scientific expertise with other social skills and qualifications. Like science museums and science centres, they are a means of dealing with science in the public agora, i.e. the public sphere in which negotiations, mediations, consulta- tions and contestations regarding science increasingly take place. Analysing the am- biguities and uncertainties associated with the recent official placing of science wit- hin an overall cultural canon for Denmark, this paper concludes that even though the agora embodies antagonistic forms of interaction, it might also lead the way to producing socially robust knowledge about science. Keywords: Cultural canon, science, Mode 1 and 2 knowledge production, Mode 2 society, agora, science museums, science centres. Naturvidenskab er ikke med i den officielle, denskabskanoner samt deres bredere betyd- danske kulturkanon, som blev sat i værk af ning for offentlighedens forståelse af naturvi- Kulturministeriet i 2005 (Kulturministeriet denskab, som jeg i denne artikel vil komme 2006). Det provokerede Magisterbladets re- nærmere ind på. daktør Mogens Tanggaard, der udtrykte en vis Naturvidenskabernes danske kanonisering fortørnelse over, ”at naturvidenskaberne og var ikke én bestemt persons idé, ej heller styret deres udøvere ikke regnes for noget, når talen af et ministerkommissorium eller lignende.2 kommer på kulturarv, dannelse og national Derfor er de resulterende naturvidenskabska- identitet” (Tanggard 2005).1 Tanggaards ind- noner mere forskelligartede, end det er tilfæl- ignation blev tilsyneladende delt af mange. Si- det med de otte danske kulturkanoner inden deløbende med Kulturministeriets kanonpro- for arkitektur, billedkunst, design og hånd- jekt var der nemlig en række forsøg på en selv- værk, film, litteratur, musik og scenekunst og stændig kanonisering af dansk naturviden- børnekultur, alle udvalgt af specielt udpegede skab. Det er disse meget forskellige naturvi- kanonudvalg.3 Den officielle kulturkanon rum- KRISTIAN HVIDTFELT NIELSEN 28 mer danske værker, ”altså kunstværker, det dernæst beskrive tre tiltag til naturvidenska- ikke er til at komme uden om, hvis man vil bernes kanonisering og slutteligt skitsere ka- beskrive, hvad der er karakteristisk og mar- noniseringens konsekvenser. kant i dansk kultur” (Mathiesen m.fl. 2005: 5). Disse uomgængelige, danske kunstværker skal også illustrere, at dansk kunst og kultur er KANONISERING: MODUS 1 OG 2 blevet til i et samspil og en vekselvirkning med europæiske og internationale strømninger. Merete Sanderhoff (2006) skelner mellem to I modsætning til kulturkanonens fokus på former for kanonisering: På den ene side den værker og deres (inter)nationale kontekst ud- implicitte kanonisering, der hele tiden foregår viser de naturvidenskabelige kanoner, som inden for ethvert fagfelt, og som er med til at denne artikel omhandler, stor variation, både etablere faglige standarder og ”best practices”. når det gælder det faglige indhold og de kano- På den anden side den eksplicitte kanonise- niske udvælgelseskriterier. Der er dog også vis- ring, der eksempelvis er fundet sted med den se lighedspunkter: Kanoniseringstiltagene bru- officielle, danske kulturkanon og med de ger alle faglig ekspertise som belæg for bestem- nævnte tiltag til en dansk kanonisering af na- te typer af kanoniseringer, der i virkeligheden turvidenskaberne. Sanderhoffs bidrag til de- tjener ikke-faglige formål. For den officielle batten om kanonisering og dens effekt på kulturkanons vedkommende var formålet i samtidskunsten handler primært om først- høj grad kultur- og kunstpolitisk (jf. Sander- nævnte form for kanonisering, selv om hun hoff 2006; Andersen 2006). De naturviden- også henviser til og diskuterer den danske kul- skabskanoner, som jeg beskriver, har ligeledes turkanon. Hun bruger Thomas Kuhns viden- blandede dagsordener, som kan tilskrives deres skabsteoretiske arbejde om de videnskabelige specifikke kontekst. Vi befinder os altså langt revolutioners historiske struktur til en sam- fra et klassisk kanoniseringsideal, hvor det er menligning mellem den implicitte kanonise- den faglige viden og ekspertise, der alene dik- ringsproces inden for kunstverden og etable- terer rettesnoren og dens anvendelse. Jeg vil ringen af ”et kunsthistorisk paradigme for ’sta- argumentere for, at vi her har med en ny (ka- te of the arts’” (ibid: 77). Paradigmet, dvs. den nonisk) kanoniseringsform at gøre, der til for- implicitte, faglige kanon, har direkte konse- veksling ligner de nye former for videnpro- kvenser for kunsten. Paradigmet bevirker, at duktion, som er vokset frem i seneste par årti- den kunst, der kan kategoriseres inden for er. Kendetegnene er et stærkt fokus på anven- paradigmets rammer, opnår en kanonisk sta- delse, transformation af etablerede faggrænser tus, mens den kunst, der falder uden for para- og en øget demokratisering af viden og viden- digmet, afskrives som værende uinteressant og produktion. Det betyder, at produktion og utidssvarende. Sanderhoffs artikel er et sym- evaluering af viden er fordelt på et stigende patisk forsøg på at gøre den gældende kanon antal forskellige aktører, og det har konse- inden for kunstverden lidt bredere og mere kvenser for, hvordan vi indsamler, formidler rummelig. og forvalter viden og kulturarv. Den mere eksplicitte kanonisering foregår I det følgende vil jeg først uddybe mine be- mestendels i det offentlige rum, hvilket bety- tragtninger om de nye kanoniseringsformer, der, at den kun dårligt kan sammenlignes med NATURVIDENSKABERNES KANONISERING.FORSKERE, ERKENDELSER ELLER KULTURARV etablering af et videnskabeligt paradigme, der ge betydning. Den får ganske enkelt mening i 29 er en lukket og eksklusiv proces. Den inklude- kraft af at være strengt fagrelateret, ligesom rer nemlig potentielt flere forskellige faggrup- det er tilfældet med den kunstkanon, som per og er samtidigt led i en offentlig debat eller Merete Sanderhoff (2006) omtaler. samtale om kunstens eller – i mit tilfælde – na- Modsætningen til Modus 1 er Modus 2-vi- turvidenskabernes kulturelle betydning. Denne denproduktion. Her er videnproduktionen anden og mere åbne kanoniseringsproces har tæt knyttet til specifikke, anvendelsesrelatere- dermed flere lighedspunkter med mere aktuelle de kontekster og ikke til disciplinære paradig- forsøg på at begrebsliggøre naturvidenskaber- mer. Modus 2-videnproduktion er derfor trans- nes og offentlighedens udviklingsdynamik og disciplinær, dvs. overskrider og omdefinerer samspil. Her tænker jeg især på begreberne Mo- traditionelle faggrænser, alt afhængig af hvil- dus 1- og 2-videnproduktion samt forestilling- ken anvendelseskontekst, der er på spil. Orga- en om naturvidenskabernes rolle i den offentli- nisationsformen er mangfoldig, og der er en ge agora (Gibbons m.fl. 1994, Nowotny m.fl. høj grad af resultatansvar, kvalitetskontrol og 2001). Disse begrebers har betydning for, hvor- refleksivitet indbygget i Modus 2-videnpro- dan vi opfatter kanoniseringen af naturviden- duktionen, som primært har sit udspring i na- skaberne i det offentlige rum, men også for na- turvidenskaberne og de tekniske videnskaber, turvidenskabernes museologi. selv om visse del af humaniora også har Mo- Gibbons m.fl. (1994) beskriver to kanonis- dus 2-lignende karakteristika. Fremkomsten ke måder at producere ny viden på. Den ene – af Modus 2-videnproduktion hænger nøje Modus 1 – udspringer af et klassisk viden- sammen med udbredelsen af markedsoriente- skabsideal og traditionel videnskabsteori. rede innovations- og kvalitetssikringsstrategier Inden for Modus 1-videnproduktion eksiste- inden for såvel den private som den offentlige rer der faste, etablerede socio-kognitive for- sektor. Viden bliver i stigende grad kommerci- skrifter for god videnproduktion og dertilhø- aliseret som en vare på lige fod med traditio- rende evidenskriterier.Modus 1-videnpro- nelle produkter og services. Forskning er der- duktion er m.a.o. paradigmebaseret. Paradig- med en mere målrettet, måske endda faktura- met indeholder den gældende videnproduk- rettet, proces, der ikke længere henter sin epis- tions normer og værdier, foruden metodiske temiske legitimitet fra de videnskabelige para- forskrifter og de såkaldte, kuhn’ske eksempla- digmer eller fra den popper’ske forbindelse rer, dvs. de konkrete problemformuleringer og mellem opdagelses- og begrundelseskontek- problemløsningsstrategier, som fagfolk fra be- sten (Popper 1959), men snarere søger at inte- gyndelsen af deres uddannelse stifter bekendt- grere opdagelse, udvikling og brug på bag- skab med.4 Modus 1-videnproduktion giver grund af kostøkonomiske overvejelser. ikke anledning til megen tvivl om en evt. ka- Kanonisering af Modus 2-videnproduktion nonisering af naturvidenskaberne eller andre er ikke muligt, i hvert fald ikke i den oprinde- videnfelter. Den skal – og bør – foregå ved, at lige forstand af kanonbegrebet som rettesnor, den etablerede og anerkendte ekspertise i form forbillede eller eksemplar. Der skal – og bør – af fagfolk udpeger kanonen, i ental og ikke til ikke være sådanne