DOCSLIB.ORG

Den Offentlige Sektors Finanser 2018

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Den Offentlige Sektors Finanser 2018 OFFENTLIGE FINANSER 2019:15 • 3. december 2019 Den offentlige sektors finanser 2018 Resumé: Produktionen i de offentlige virksomheder steg i 2018 med 7,8 mia. kr. Størstedelen af stigningen ligger i branchegruppen energiforsyning, der steg med 19,5 mia. kr., især som følge af øgede anlægsaktiviteter. Modsat faldt transport, post og tele med 11,0 mia. kr., hvilket primært skyldes at SAS DK og dennes dattersel- skaber er overgået til den private sektor, og derfor pr. definition ikke indgår i den offentlige sektor. Samlet udgør offentlige virksomheder 17 pct. af offentlig sektor, målt på bruttoværditilvæksten, mens offentlig forvaltning og service udgør 83 pct. Kort om statistikken: Opørelsen af den offentlige sektors finanser belyser den institutionelle fordeling af offent- ligt ejede virksomheder dels i alt og dels opdelt på erhvervsgrupper. Endvidere belyses en sektoropdelt instituti- STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE onel fordeling af den samlede offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslig- nende virksomheder og offentlige selskaber. Hovedresultat Produktionen i de offentlige Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2017 til 2018 med 7,8 mia. virksomheder steg med 7,8 kr. til i alt 179,6 mia. kr. Stigningen kom på trods af frasalg og overflytning af virk- mia.kr fra 2017 til 2018 somheder til den private sektor på ca. 9 pct. af aktiviteten i 2017. Med 19,5 mia. kr havde energiforsyning den største stigning. Heraf stod Ørsted Wind Power A/S for 15,4 mia. kr., hvoraf størstedelen skyldtes øgede indtægter fra bygge- og anlægsak- tivitet i ind- og udland. Figur 1. Fordeling af offentlige virksomheders produktion på branchegrupper Mia. kr. 180 Landbrug, fiskeri, 160 råstofindvinding mv. Energiforsyning 140 120 Vandforsyning og spildevand 100 Affaldsbehandling 80 Bygge og anlæg, 60 handel mv. 40 Transport, post og tele 20 Finansiering og 0 forretningsservice mv. 2014 2015 2016 2017 * 2018 * *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Offentlige virksomheders De offentligt ejede virksomheder stod for 31,3 pct. af de samlede investeringer i den andel af offentlig sektors offentlige sektor i 2018 – svarende til 27,4 mia. kr., selvom de kun udgjorde 20,8 investeringer pct. af den samlede offentlige sektors produktion. 2 2019:15 Figur 2. Den samlede offentlige sektors produktion samt faste bruttoinvesteringer. 2018* Produktionsværdi Faste bruttoinvesteringer Offentlig 20,8 pct. forvaltning og service 31,3 pct. Offentlige 2,4 pct. selskabslign. 774,9 mia. kr. virksomheder 87,7 mia. kr. 64,2 pct. Offentlige selskaber 4,5 pct. 76,8 pct. *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Største investeringer i De offentlige selskaber under energiforsyning havde i 2018 faste bruttoinvesterin- energiforsyning ger på 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 34,3 pct. af de samlede offentligt ejede virk- somheders bruttoinvesteringer. Energinet Eltransmission A/S er den største af disse og udgør 28,8 pct. Deres investeringer består især af igangværende arbejde på de elektriske udlandsforbindelser samt udbygning og vedligeholdelse af det danske elnet. HOFOR Energiproduktion A/S udgør 15,3 pct., hvoraf størstedelen er inve- steringer i en ny kraftvarmeblok. Transport, post og tele stod for 23,5 pct. af inve- steringerne og vandforsyning og spildevand for 23,0 pct. Figur 3. Fordeling af offentlige virksomheders faste bruttoinvesteringer på branchegrupper Mia. kr. 40 Landbrug, fiskeri, 35 råstofindvinding mv. Energiforsyning 30 Vandforsyning og 25 spildevand 20 Affaldsbehandling 15 Bygge og anlæg, handel mv. 10 Transport, post og tele 5 Finansiering og 0 forretningsservice mv. 2014 2015 2016 2017 * 2018 * *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Særlige forhold ved denne Flere store virksomheder er udgået af denne statistik i 2018. DONG E&P A/S er offentliggørelse blevet frasolgt, og SAS DK og dennes datterselskaber er på grund af det offentliges reducerede ejerandele overgået til den private sektor, og indgår derfor pr. defini- tion ikke i den offentlige sektor. Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansie- rende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig 2019:15 3 forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. Oversigtstabel 1. Nationalregnskabsmæssige hovedposter for offentlige virksomheder fordelt på erhverv. 2018* Bruttofaktor- Aflønning Bruttoin- indkomst af ansatte vesteringer mio. kr. Offentlige virksomheder i alt 79 085 28 943 31 421 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding og industri 3 998 840 797 Energiforsyning 26 014 5 151 10 784 Vandforsyning og spildevand 8 496 1 882 7 224 Affaldsbehandling 3 389 1 826 1 405 Bygge- og anlæg samt handel, hotel og restauration 765 547 405 Transport, post og tele 19 329 11 296 7 382 Finansiering og forretningsservice mv. 17 094 7 401 3 424 * Foreløbige tal. Oversigtstabel 2. Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi 2014 2015 2016 2017* 2018* pct. Samlede bruttofaktorindkomst 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 26,5 26,0 25,5 25,3 24,8 Offentlig forvaltning og service 22,2 21,9 21,3 21,0 20,8 Offentlige selskabslignende virksomheder 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Offentlige selskaber 3,8 3,6 3,8 3,9 3,7 Samlede aflønning af ansatte 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 34,4 33,8 33,0 32,5 32,0 Offentlig forvaltning og service 31,6 31,0 30,2 29,7 29,5 Offentlige selskabslignende virksomheder 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 Offentlige selskaber 2,5 2,5 2,5 2,5 2,2 Samlede bruttoinvesteringer 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 30,2 27,2 26,5 23,2 22,0 Offentlig forvaltning og service 20,1 18,3 18,0 16,1 15,6 Offentlige selskabslignende virksomheder 1,0 1,1 0,9 0,8 0,8 Offentlige selskaber 9,1 7,8 7,7 6,4 5,5 Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 7. november 2019 i Nyt fra Danmarks Stati- stik:2019:407, Nationalregnskab (år) 2018, november-version. * Foreløbige tal. Statistikken for offentlige virksomheder Hvad viser statistikken Statistik for offentlige Statistikken for offentlige virksomheder omfatter alle offentlige selskabslignende virksomheder virksomheder og offentlige selskaber. De offentlige selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles fra stats- og kommuneregnskaberne. De offentlige selskaber er pri- vatretligt organiseret og ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. De of- fentlige virksomheder findes primært inden for forsynings- og transportvirksom- hed. De offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service ved, at de producerer markedsmæssige varer og tjenester, som afsættes på markedet, mens offentlig forvaltning og service overvejende producerer offentlige (ikke- markedsmæssige) tjenesteydelser, som stilles til rådighed for andre dele af økono- 4 2019:15 mien, enten gratis eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen. Den samlede Med denne statistik er det muligt at belyse de aktiviteter, der ejes/kontrolleres af offentlige sektor det offentlige. Dermed kan det offentlige som økonomisk område – også kaldet den offentlige sektor – vises. Den statistiske dækning af hele den offentlige sektor giver bedre mulighed for at opgøre omfanget af investeringer under direkte eller indirek- te offentlig kontrol og belyse fx privatiseringer af offentlige virksomheder. Første skridt i privatisering af en offentlig virksomhed vil som regel være en sel- skabsomdannelse, hvor virksomheden udskilles af stats- eller kommuneregnska- berne og omdannes til en egentlig privatretlig virksomhed. Virksomheden omklas- sificeres dermed fra gruppen af offentlige selskabslignende virksomheder til offent- lige selskaber. Det sidste skridt i privatiseringen vil være at staten eller kommuner- ne sælger aktiemajoriteten i selskabet, hvorefter selskabet udgår af statistikken for den offentlige sektor. Branchefordelte På grundlag af statistikken for de offentlige virksomheder kan endvidere dannes nationalregnskabstal bl.a. produktions- og indkomstdannelseskonti fordelt på erhverv, dvs. produktion, værditilvækst, bruttofaktorindkomst, bruttooverskud af produktion for udvalgte erhverv. På dette detaljeringsniveau kan statistikken yderligere opdeles på delele- menterne: de offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. Figur 2 viser sammenhængen mellem offentlig forvaltning og service og den offent- lige sektor. Figur 2. Opdeling af økonomien ved sektorhenføring af det offentliges transaktioner Institutionel Enheder Produktionsfunktionel Områder sektoropdeling opdeling Offentlig forvaltning og Integrerede offentlige service institutioner Den statslige sektor Ikke-integrerede offentlige Produktion (ikke- De sociale kasser og fonde institutioner markedsmæssig) af Den kommunale sektor Kvasi-offentlige (ikke- offentlige ydelser integrerede offentlige Den offentlige institutioner) sektor Departementale (integrerede) virksomheder Selskabssektoren Offentlige selskabslignende Offentlig Finansielle institutioner virksomheder (integrerede) Ikke-finansielle selskaber Offentlige selskaber Markeds- Private konsumentoriente- mæssig rede, ikke-udbyttegivende produktion institutioner Privat Selskaber og selskabslignende private virksomheder Det private område Husholdningssektoren Selvstændige erhvervsdrivende
Load more

Recommended publications
  • AMPS Best Practices
    DRAFT 10/10/2014 1 Boulder Access Management and Parking Strategies Project Overview and Best Practices Research 2 Introduction to AMPS Access Management and Parking Strategy WHAT IS AMPS? The Access Management and Parking Strategy (AMPS) will update current access and parking management policies and programs and develop a new, citywide strategy to align with city’s sustainability goals. The City of Boulder’s parking management system has a long history. Parking meters were first installed on Pearl Street in 1946. Over the past decades, Boulder’s parking system has evolved into a nationally recognized, district-based, multi-modal access system (autos, transit, bicycling and pedestrians) along with parking in order to meet city goals, support the viability of the city’s historic commercial centers and maintain the livability of its neighborhoods. The goal of AMPS is to evolve and continuously improve Boulder’s citywide access and parking management strategies and programs tailored to address the unique character and needs of the different parts of the city. WHAT ARE THE ISSUES? Although the city of Boulder is a national leader when it comes to parking and access management, more work is needed to create a state of the art system that addresses new challenges: • Boulder has one of the highest bike and transit use rates in the country, but more work is needed to meet our sustainability objectives and climate commitments • Current regulations are out of date with respect to how much parking should be provided on certain sites considering
    [Show full text]
  • Company Name First Name Last Name Job Title Country
    Company Name First Name Last Name Job Title Country 1StopWind Ltd Arran Bell Operations Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Alan Mckerns United Kingdom 1StopWind Ltd. Bernadette McAulay Finance Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Joel Telling General Manager United Kingdom 23 Degrees Renewables Ltd Ed Woodrow Business Development United Kingdom 24SEA bvba Gert De Sitter Owner Belgium 3S Europe GmbH Matthias Lamp Vice President of Sales & Marketing Germany 3sun Denmark ApS Christian Christensen Operations Director Denmark 3sun Group Limited Jody Potter United Kingdom 3sun Group Limited Graham Hacon VP Business Development, Offshore Wind United Kingdom 3sun Group Limited Sherri Smith Company Secretary United Kingdom 3W Industri Service Simon Øland Project manager - sales Denmark 3W Industri Service Kenneth Pedersen IWI-S Denmark 4C Offshore Lauren Anderson United Kingdom 4C Offshore Richard Aukland Director United Kingdom 4C Offshore Rosie Haworth Market Researcher United Kingdom 4C Offshore Vincenzo Poidomani Principal Geotechnical Engineer United Kingdom 8.2 Bruno ALLAIN CEO France 8.2 Monitoring GmbH Bernd Höring Managing director Germany 920338402 Ellinor Meling Ceo Norway A&P Group Emma Harrick United Kingdom A.P. Møller Holding Simon Ibsen Investor Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Jens Kirk Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Michael Brunø-Sørensen Senior Bunker Trader Denmark A1wind Aps Martin Jensen Director / A1wind Aps Denmark AAF Ltd Steven Brett Europe MFAS Aftermarket Sales Manager United Kingdom AAG Allan Tarp Sales Manager Denmark
    [Show full text]
  • How Denmark Is Leading the Next Technology Agenda
    DANE TECH How Denmark is leading the next technology agenda Stuart Crainer The port of Odense in Denmark still The Odense robotic cluster now bears the vestiges of its former life. numbers more than 120 companies Cobbled streets, a crane to unload with over 3,200 employees. The local cargo, warehousing. It was once a major airport is one of the few test centres port. To expand its operations at the in Europe for drones. Since 2015 €670 beginning of the nineteenth century 200 million has been invested in the cluster. people worked for eight years digging “There’s a vitality here and frankly I didn’t out a five-kilometre canal to connect the expect it,” said Harvard Business School port to Odense fjord. They used picks competitiveness guru Michael Porter and shovels. Later the Odense Steel when he visited the city. Shipyard built container ships for the AP Moller-Maersk Group, some of the largest in the world at the time. The final ship was delivered in January 2012. The port at Odense still operates; a shadow of what it once was. It is a familiar story, but from the port’s history emerged its current strength. The Odense Steel Shipyard was ahead of its time and used robots for welding, painting and other processes. Its owners, the Maersk family donated €10 million to the University of Southern Denmark to focus on robotics. That was the foundation for the Maersk McKinney Moeller Institute around which an entire cluster of robotics enterprises has emerged. 1 / 43 extinct, Danish unicorns are growing in number.
    [Show full text]
  • 1576447490005.Pdf
    Credits Special Thanks Written By: Jacob Klünder Edited By: Dixie Cochran (Chapter 1), Jacob Klün- To my Beta readers — assume any mistakes and gram- der, Maiken Klünder matical errors are because I did not listen to them: Anne Christine Tvilum Erichsen, Dixie Cochran, Jakob Søgaard, John Bishop, Jonas Mose, Petra Ann, Rasmus Nicolaj West, and Shannon Barritt To Lars Rune Jørgensen, who created the cover art for this book. You can see more of his work at http://larsrune.deviantart.com/ This book is dedicated to my first Vampire: The Mas- querade group: Thomas, Søren and Bjarne. The days in my parents’ basement are not forgotten. And finally, as always, a special thanks to my wife Maiken Klünder, who is always available for alpha- reading, inspiration and ideas-sparring. 2 INTRODUCTION Introduction 5 Chapter One: Denmark by Night 7 Chapter Two: Copenhagen by Night (coming) 43 Chapter Three: Children of the Kingdom (coming) XX Denmark by Night 3 4 INTRODUCTION Introduction “Danskjävler!” — Doctor Stig Helmer, Riget (The Kingdom) Greetings, dear reader. So, the book got divided into Denmark by Night, My name is Jacob Klünder and in addition to being Copenhagen by Night and Children of the Kingdom a Dane, I have been a Vampire player for over 20 (Storyteller Characters). The other chapters will be years. In that time, I have been fortunate enough to added to the book when they are finished. contribute to a few World of Darkness books. I have In writing this book, I had to strike a balance be- also always wondered about my own country in the tween getting enough information and not making it World of Darkness.
    [Show full text]
  • Stor Uenighed Om Teknologi Forståelse
    MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK NR Skolepolitik fra rødt Så fik CSV- lær- MAJ og blåt hjørne! erne en aftale! 02 2021 S. 18-20. S. 23 TEKNOLOGIFORSTÅELSE // Efter tre års forsøgsarbejde er der stadig stærk faglig uenighed om, hvilken form teknologiforståelse i folkeskolen skal have. Skal den forankres i et fag, eller skal den være en tværgående dimension i de andre fag? Kun en fjerdedel af lærerne synes, at fagligheden er nem og relevant at forstå. Hvad med efteruddannelse? Hvad med lærerens metodefrihed? Hvad med børn og unges stigende skærmforbrug? Bliver de simpelthen bare fede, syge og dumme af mere skærm? STOR UENIGHED OM TEKNOLOGI- FORSTÅELSE FREMTIDENS PÆDAGOGIK! side 8-9 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK INDHOLD FREMTIDENS PÆDAGOGIK // Per Fibæk Laursen, der er pro- fessor i pædagogik, spår et sammenbrud for den tekniske pædago- Odense Lærerforening gik efter 25-30 års dominans og ser en fremtidig pædagogik, der Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C er kendetegnet af fire hovedtendenser, som han allerede ser kontu- Tlf. 6612 6890 [email protected] rerne af. side 7 Odenselaererforening.dk Åbningstider Mandag: Kl. 9.30-16.00 Tirsdag og onsdag: Kl. 9.00-15.00 Torsdag: Kl. 9.00-16.00 Fredag: Kl. 9.00-13.00 Formanden træffes efter aftale. DLF/A – FYN Klaregade 7, 1. sal 5000 Odense C Tlf. 7010 0018 FREMTIDENS PÆDAGOGIK // Per Fibæk BYRÅDSVALG 2021 // 25-årige Christoffer Lilleholt Laursen, der er professor i pædagogik, har er Venstres borgmesterkandidat ved byrådsvalget til LærerBladet Erik Schmidt, taget pejling af pædagogiske tendenser, november 2021. Før han som 24-årig blev landets yngste ansv.
    [Show full text]
  • Den Offentlige Sektors Finanser 2020:15
    OFFENTLIGE FINANSER 2020:15 • 8. december 2020 Den offentlige sektors finanser 2019 Resumé: Produktionen i de offentlige virksomheder faldt i 2019 med 3,3 mia. kr. Størstedelen af faldet ligger i branchegruppen transport, post og tele, der faldt med 2,3 mia. kr., især som følge af et fald i PostNords omsæt- ning samt at Danske Færger A/S blev solgt og derfor ikke længere er offentligt ejet. Samlet udgør offentlige virksomheder 16 pct. af offentlig sektor, målt på bruttoværditilvæksten, mens offentlig forvaltning og service udgør 84 pct. Kort om statistikken: Opørelsen af den offentlige sektors finanser belyser den institutionelle fordeling af offent- ligt ejede virksomheder dels i alt og dels opdelt på erhvervsgrupper. Endvidere belyses en sektoropdelt instituti- onel fordeling af den samlede offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslig- STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE nende virksomheder og offentlige selskaber. Hovedresultat Investeringerne i de Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 offentlige virksomheder mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklings- steg med 1,4 mia.kr. selskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over fra 2018 til 2019 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investe- ringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejer- andel.
    [Show full text]
  • Cooperation Among Danish Ports Is the Way Forward 160
    #03 DECEMBER 2014 Cooperation among Danish ports is the way forward 160 tons of legs for repair CO2-friendly heaps of scrap Development well founded LOOKOUT #03 DECEMBER 2014 PUBLISHED BY LINDØ port of ODENSE Port of Odense Noatunvej 2 5000 Odense C www.odensehavn.dk Lindø Industrial Park A/S /04 Kystvejen 100 5330 Munkebo www.lindo-industripark.dk CHIEF EDITOR Carsten Aa, CEO EDITORS Susanne Willers, Head of Sales, Estate Lease & Communication /12 /14 [email protected] Charlotte Wittenberg, Administrative Coordinator [email protected] PRINT OAB-Tryk ApS 5250 Odense SV www.oab-tryk.dk /17 /18 CIRCULATION 2,000 DK issues 600 UK issues Reproduction permitted with clear source reference LOOKOUT CONTENTS Will be published 4 times a year This passed year… /04 FRONT COVER Port of Odense – December 2014: All of the Blue Denmark must look beyond our borders /08 The Christmas decorated sailing ship S/Y SUMMERWIND 160 tons of legs for repair /12 (www.odenselystbaadehavne.dk) with a view to North Atlantic CO2-friendly heaps of scrap /14 House and Promenadebyen. Development well founded /16 Photo: Kennett Krebs World’s best job /18 2 LOOKOUT / DECEMBER 2014 SAME VISION – LONGER PERSPECTIVE welve months have passed Lindø Industrial Park who have followed Cooperation, such as Lindø Apprentice- with the Port of Odense and us for several years, and not least those ship Center, across enterprises, organi- Lindø Industrial Park as one who have joined us in recent months; sations, institutions and authorities will T organisation. It has been Thank you for your very positive reception often constitute an added value for the a year of excitement and of the merger between the Port of Odense participating players and it will be part development for all of us in the two en- and Lindø Industrial Park – and thank you of the continued development of LINDØ terprises and it has been a great pleasure for all the indispensable activities you at- port of ODENSE.
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2003
    Indholdsfortegnelse Arkiverne side 3 Bestyrelsen side 2 Dilettant i Ubberud side 32 Efterlysninger side 47 En taksationsforretning side 23 For 100 år siden side 44 Hans Peter Carlsen side 9 Internet side 46 Opfordring side 46 Regnskab side 8 Rettelser side 1 Årsberetning side 4 Rettelse I årets kalender har der desværre indsneget sig et par fejl. Februar-billedet er ikke som angivet fra en dilettantkomedie, men fra en revy 1955. Læs i øvrigt mere herom i årsskriftet. Gården på juli-billedet i årets kalender er ikke, som der står, Hyldegård, Udskovvej 9, men Lindegård, Udskovvej 10. Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Kontingent: Enkeltmedlemmer 30 kr., ægtepar 50 kr. årlig Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne Antal medlemmer pr. 31. december 2002: 572, fordelt på 337 husstande Årsskriftet er trykt i 400 eksemplarer. Redaktion: Ove Kühn, Jens Peter Jensen, Flemming Thaulow Redaktionen sluttet medio februar 1 Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. Tryk: Odense Kommune Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Ingrid Nielsen Boltingevej 5, 5750 Ringe Tlf. 6262 2473 Næstformand: Jens Peter Jensen Grævlingeløkken 85, Korup, 5210 Odense NV Tlf. 6594 1629 E-post: [email protected] Sekretær: Søren Muurholm Højmarken 20, 5491 Blommenslyst Tlf. 6597 7399 Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16, Korup, 5210 Odense NV Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense NV Tlf. 6594 2128 Birthe Færing Birkelunden 40, Ejlstrup, 5200 Odense V Tlf. 6594 0262 E-post: [email protected] Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf.
    [Show full text]
  • Transskription Af Paarup Sogns Kirkebog 1752
    Transskription af Paarup Sogns kirkebog 1752 - 1814 Forord Transskriptionen af tredje bind af Paarup Sogns kirkebøger er i lighed med de to første bind indscannet i et tekstbehandlingssystem, hvilket har medført mindre ændringer i forhold til de to ældste bind (se det fælles forord til anden udgave). I tredje bind er der kun brugt få ikke-danske ord, hvorfor der henvises til den fælles ordliste. April 1999 Peter Ramskov Andersen Raimond Nielsen 2 Transskription INDHOLD Side 1 - 79 Trolovede og kopulerede 1747-1814 84 - 87 Forloverprotokol 1816-1818 149 - 266 Døbte 1752-1814 249 Syn over Paarup kirke 1803 255 Syn over Paarup kirke og Hospitals præstegård 1806 273 - 329 Forloverprotokol 1826-1858 339 - 375 Begravede 1752-1814 401 - 402 Konfirmerede 1808-1813 409 - 438 Do. 1748-1807 439 Publice absolverede og uægte børns dåb 1753-1812 (side 0) Ao. 1766 Dom. 4. p. Trin. annus visitationem eccl. Paarupe libell. præsentam vidi ... lakunas ... Jacob Christ. Pingel I lige måde har jeg forefundet denne bog i behørig rigtighed ved min visitats på den 4de søndag efter påske 1776. Lorenz Ancher I lige måde ved min visitats Dominic. sec. post Trinit. ao. 1784. L. Ancher Ved min visitats Dominic. 7tima post Trinitatis forefandt jeg, som sædvanlig, ungdommen fortræffeligt undervist, præstens prædiken god; og er derfor det eneste, jeg endnu kunne have at erindre dette, at denne kirkebog til desto større fidem, som et documentum publicum, måtte vorde gennemdraget og af mig forseglet samt, at det måske var i henseende til fuldkommen oplysning ved sådanne tilfælde, som undertiden under skifter forefalde, godt, at for eftertiden ved barnedåber såvel faderens som moderens navne blev anførte, ligeledes og de afdødes egne navne udtrykkeligt nævnte.
    [Show full text]
  • Kanalforbindelsen
    Kanalforbindelsen Redegørelse for vej- og broanlæggets virkning på miljøet (VVM) Marts 2006 Odense Kommune Fyns Amt Udgiver: Fyns Amt Amtsgården Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Tlf. 65 56 10 00 Titel Kanalforbindelsen Redegørelse for anlæggets virkning på miljøet (VVM) Udarbejdet af Fyns Amt og Odense Kommune i samarbejde med Rambøll, rådgivende ingeniører og Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS. Grundkort Luftfotos, Allan Kartin Fotos fra 30 m’s højde, Jysk Skolefoto Terrænfotos, Møller & Grønborg Kort og Matrikelstyrelsen: © Kort og Matrikelstyrelsen Grundkort Fyn: Copyright Grundkort Fyn Videnskabernes Selskabs kort fra ca. 1780 Ortofoto: DDO©. Cowi Tryk Fyns Amts Trykkeri Oplag 250 stk. ISBN nr. 87-7343-627-5 Gengivelse af rapporten er tilladt med kildeangivelse. Forord Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fyns Amt og Odense Kommune. Konsulenter fra Rambøll, Møller & Grønborg samt KHR Arki- tekter har bistået arbejdsgruppen. Formålet med denne rapport er at give en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) af den planlagte del af Ring 2 fra Otterupvej til Ejbygade, benævnt Kanalfor- bindelsen. Denne linieføring indeholder bl.a. en fast forbindelse over Odense Kanal. Anlæg af en fast forbindelse over Odense Kanal som en færdiggørelse af Ring 2 har i mange år været et ønske både i Fyns Amt og i Odense Kommune. Kanalforbindelsen vil give en bedre trafikafvikling i og omkring Odense. Den vil tilgo- dese trafikken til og fra de nordfynske kommuner ved Odense Fjord. Den vil aflaste vejnettet omkring Odense Havn og dermed forbedre grundlaget for den ønskede by- udvikling i havneområdet. Den gennemkørende regionale trafik vil kunne flyttes væk fra Odense Bymidte.
    [Show full text]
  • Bicycle Policies of the European Principals: Continuous and Integral
    Bicycle policies of the European principals: continuous and integral Bicycle policies of the European principals: continuous and integral Contents Preface 5 1 Introduction 7 1.1 Continuous and integral municipal policies 7 1.2 European cycling cities 10 2 Groningen: compact cycling city 13 3 Zwolle: separation wherever necessary 29 4 Münster: Germany’s nr. 1 cycling city 39 5 Veenendaal: pampering every 300 metres 47 6 Copenhagen: city (full) of bicycles 54 7 Enschede: bicycle policy by means of the car 66 8 Amsterdam: many people, many cyclists, many policies 72 9 Odense: promotion, experiments and ... bike paths 88 10 Freiburg: stable policy and increasing use 98 11 Ghent: promoting and sensitising 105 12 Comparison 114 4 Fietsberaad Publication number 7 Preface The first edition of this Fietsberaad publication, in April 2006, brought together a number of reports on traffic policies in several cities with a relatively high degree of bicycle use, covering an extended period. Each report provides a specific picture of the course of develop- ment of bicycle use in a town and the relation between bicycle use and local policies. These concern five Dutch cities well-known in the Netherlands for their bicycle use: Groningen, Amsterdam, Enschede, Zwolle and Veenendaal. Five other cities have been selected from neighbouring countries that also have a sizeable level of bicycle use: Münster and Freiburg in Germany, Copenhagen and Odense in Denmark and Ghent in Belgium. The immediate reason for this publication was a study by Boersma & Van Alteren, seeking an explanation for the high degree of bicycle use in Groningen by qualitative means.
    [Show full text]
  • Continuous and Integral
    PUBLICATION NO. 7 Continuous and integral: The cycling policies of Groningen and other European cycling cities Continuous and integral: The cycling policies of Groningen and other European cycling cities Contents Preface 3 1 Introduction 5 1.1 Sustained and integral municipal cycling policy 5 1.2 Cycling cities in Europe 5 1.3 Continuous: conclusion of the SHT-study 7 1.4 Integral: conclusion of the Explanation Model project 12 2 Groningen: the compact cycling city 15 3 Amsterdam: many people, many cyclists, much policy 29 4 Enschede: cycling policy by way of the car 36 5 Zwolle: segregation, wherever necessary 40 6 Veenendaal: ‘pampering’ every 300 metres 48 7 Odense: laboratory with enthusiasm 53 8 Copenhagen: rational cycling policy 59 9 Münster: Germany’s n° 1 cycling city 65 10 Freiburg: stable policy and increasing use 71 11 Ghent: promoting and sensitising 76 12 Comparison 82 Acknowledgements 87 2 Fietsberaad Publication 7 Preface This Fietsberaad-publication contains a number of accounts concerning the traffic policy of several cities characterised by a relatively high degree of bicycle use, extending over a pro- longed period. Each account gives a specific picture of the ‘course of development’ of bicycle use in a municipality and the relation between bicycle use and local policy. They concern five cities in the Netherlands known as ‘cycling cities’: Groningen, Amsterdam, Enschede, Zwolle and Veenendaal. This is added by a selection of five cities from other neighbouring countries that also know a respectable level of bicycle use: Münster and Freiburg in Germany, Copenhagen and Odense in Denmark and Ghent in Belgium.
    [Show full text]