DOCSLIB.ORG

Den Offentlige Sektors Finanser 2020:15

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

OFFENTLIGE FINANSER 2020:15 • 8. december 2020 Den offentlige sektors finanser 2019 Resumé: Produktionen i de offentlige virksomheder faldt i 2019 med 3,3 mia. kr. Størstedelen af faldet ligger i branchegruppen transport, post og tele, der faldt med 2,3 mia. kr., især som følge af et fald i PostNords omsæt- ning samt at Danske Færger A/S blev solgt og derfor ikke længere er offentligt ejet. Samlet udgør offentlige virksomheder 16 pct. af offentlig sektor, målt på bruttoværditilvæksten, mens offentlig forvaltning og service udgør 84 pct. Kort om statistikken: Opørelsen af den offentlige sektors finanser belyser den institutionelle fordeling af offent- ligt ejede virksomheder dels i alt og dels opdelt på erhvervsgrupper. Endvidere belyses en sektoropdelt instituti- onel fordeling af den samlede offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslig- STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE nende virksomheder og offentlige selskaber. Hovedresultat Investeringerne i de Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 offentlige virksomheder mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklings- steg med 1,4 mia.kr. selskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over fra 2018 til 2019 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investe- ringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejer- andel. Figur 1. Fordeling af offentlige virksomheders investeringer på branchegrupper Mia. kr. 40 Landbrug, fiskeri, 35 råstofindvinding mv. Energiforsyning 30 Vandforsyning og 25 spildevand 20 Affaldsbehandling 15 Bygge og anlæg, handel mv. 10 Transport, post og tele 5 Finansiering og 0 forretningsservice mv. 2015 2016 2017 2018 * 2019 * *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Største investeringer I 2019 var energiforsyning det område, der investeredes mest i. Deres samlede in- i energiforsyning vesteringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,6 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Vandforsyning og spildevand samt 2 2020:15 transport, post og tele var med hhv. 7,9 mia. kr. og 7,5 mia. kr. svarende til 23,8 pct. og 22,8 pct, de områder, der investeredes næstmest i. Den offentlige sektors Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 21,2 pct. af den danske investeringer som andel økonomi i 2019. Med 14,7 pct. vægtede offentlig forvaltning og service tungest, af dansk økonomi mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct. Oversigtstabel 1. Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi 2015 2016 2017 2018* 2019* pct. Samlede bruttoinvesteringer 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 27,2 26,5 23,0 21,9 21,2 Offentlig forvaltning og service 18,3 18,0 16,0 15,5 14,7 Offentlige selskabslignende virksomheder 1,1 0,9 0,8 0,8 0,8 Offentlige selskaber 7,8 7,7 6,3 5,6 5,7 Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i Nyt fra Danmarks Stati- stik: 2020:367, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version. *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14 og nasd24. Bruttoværditilvæksten I 2019 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktio- nen, med 3 mia. kr. Transport, post og tele og landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv. havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Det skyldes dels et fald i PostNord og Nordsøfondens omsætning, dels at Danske Færger blev solgt i 2018 og derved ikke længere er offentligt ejet. Energiforsyning stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2019, efterfulgt af finansiering og forretningsservice mv. og transport, post og tele, der stod for lidt under en fjerdedel hver. Figur 2. Fordelingen af offentlige virksomheders bruttoværditilvækst på branchegrupper Bygge og anlæg, handel mv. Landbrug, fiskefi, råstofindvinding mv. 1 pct. 33 pct. Energiforsyning Affaldsbehandling 4 pct. 5 pct. Vandforsyning og spildevand 11 pct. 2019 * 75,3 mia. kr. 23 pct. Transport, post og tele 23 pct. Finansiering og forretningsservice mv. *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Særlige forhold Et mindre antal store virksomheder er udgået af denne statistik i 2019, da de ikke ved denne offentliggørelse længere klassificeres som offentlige virksomheder. De to største målt på produkti- onsværdi er Danske færger A/S og Spilnu.dk A/S. Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansie- rende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig 2020:15 3 forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. Oversigtstabel 2. Nationalregnskabsmæssige hovedposter for offentlige virksomheder fordelt på erhverv. 2019* Bruttofaktor- Aflønning Bruttoin- indkomst af ansatte vesteringer mio. kr. Offentlige virksomheder i alt 75 251 27 652 33 105 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding og industri 2 816 855 539 Energiforsyning 24 942 5 398 10 476 Vandforsyning og spildevand 8 500 1 919 7 877 Affaldsbehandling 3 434 1 904 1 400 Bygge- og anlæg samt handel, hotel og restauration 777 528 679 Transport, post og tele 17 220 9 121 7 540 Finansiering og forretningsservice mv. 17 562 7 926 4 595 *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Oversigtstabel 3. Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi 2015 2016 2017 2018* 2019* pct. Samlede bruttofaktorindkomst 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 27,1 27,1 26,5 26,1 26,2 Offentlig forvaltning og service 22,7 22,5 22,2 22,0 21,8 Offentlige selskabslignende virksomheder 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Offentlige selskaber 3,9 4,1 3,8 3,7 3,9 Samlede aflønning af ansatte 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 35,2 34,8 34,4 33,8 33,1 Offentlig forvaltning og service 32,2 31,9 31,6 31,0 30,3 Offentlige selskabslignende virksomheder 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Offentlige selskaber 2,7 2,6 2,5 2,5 2,5 Samlede bruttoinvesteringer 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den offentlige sektor 27,2 26,5 23,0 21,9 21,2 Offentlig forvaltning og service 18,3 18,0 16,0 15,5 14,7 Offentlige selskabslignende virksomheder 1,1 0,9 0,8 0,8 0,8 Offentlige selskaber 7,8 7,7 6,3 5,6 5,7 Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i Nyt fra Danmarks Sta- ti¬stik: 2020:367, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version. * Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/off14. Statistikken for offentlige virksomheder Hvad viser statistikken Statistik for offentlige Statistikken for offentlige virksomheder omfatter alle offentlige selskabslignende virksomheder virksomheder og offentlige selskaber. De offentlige selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles fra stats- og kommuneregnskaberne. De offentlige selskaber er pri- vatretligt organiseret og ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. De of- fentlige virksomheder findes primært inden for forsynings- og transportvirksom- hed. De offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service ved, at de producerer markedsmæssige varer og tjenester, som afsættes på markedet, 4 2020:15 mens offentlig forvaltning og service overvejende producerer offentlige (ikke-mar- kedsmæssige) tjenesteydelser, som stilles til rådighed for andre dele af økonomien, enten gratis eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen. Den samlede Med denne statistik er det muligt at belyse de aktiviteter, der ejes/kontrolleres af offentlige sektor det offentlige. Dermed kan det offentlige som økonomisk område – også kaldet den offentlige sektor – vises. Den statistiske dækning af hele den offentlige sektor giver bedre mulighed for at opgøre omfanget af investeringer under direkte eller indi- rekte offentlig kontrol og belyse fx privatiseringer af offentlige virksomheder. Første skridt i privatisering af en offentlig virksomhed vil som regel være en sel- skabsomdannelse, hvor virksomheden udskilles af stats- eller kommuneregnska- berne og omdannes til en egentlig privatretlig virksomhed. Virksomheden omklas- sificeres dermed fra gruppen af offentlige selskabslignende virksomheder til offent- lige selskaber. Det sidste skridt i privatiseringen vil være at staten eller kommu- nerne sælger aktiemajoriteten i selskabet, hvorefter selskabet udgår af statistikken for den offentlige sektor. Branchefordelte På grundlag af statistikken for de offentlige virksomheder kan endvidere dannes nationalregnskabstal bl.a. produktions- og indkomstdannelseskonti fordelt på erhverv, dvs. produktion, værditilvækst, bruttofaktorindkomst, bruttooverskud af produktion for udvalgte erhverv. På dette detaljeringsniveau kan statistikken yderligere opdeles på delele- menterne: de offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. Figur 2 viser sammenhængen mellem offentlig forvaltning og service og den offent- lige sektor. 2020:15 5 Figur 3. Opdeling af økonomien ved sektorhenføring af det offentliges transaktioner Institutionel Enheder Produktionsfunktionel Områder sektoropdeling opdeling Offentlig forvaltning og Integrerede offentlige service institutioner
Recommended publications
  • Statens Kunstfonds Årsberetning 2018

    Statens Kunstfonds Årsberetning 2018

    STATENS KUNSTFONDS ÅRSBERETNING 2018 BILAG OVERSIGT OVER ÅRETS TILDELINGER 3 Oversigt over årets tildelinger, 2018 Tildeling af hædersydelse ................................................................................................................................. 2 Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur ............................................................................................... 3 Legatudvalget for Billedkunst ........................................................................................................................... 6 Projektstøtteudvalget for Billedkunst ............................................................................................................ 16 Legatudvalget for Film .................................................................................................................................... 46 Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design ................................................................................................ 47 Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design ................................................................................... 52 Legatudvalget for Litteratur ........................................................................................................................... 60 Projektstøtteudvalget for Litteratur .............................................................................................................. 68 Legatudvalget for Musik ..............................................................................................................................
  • AMPS Best Practices

    AMPS Best Practices

    DRAFT 10/10/2014 1 Boulder Access Management and Parking Strategies Project Overview and Best Practices Research 2 Introduction to AMPS Access Management and Parking Strategy WHAT IS AMPS? The Access Management and Parking Strategy (AMPS) will update current access and parking management policies and programs and develop a new, citywide strategy to align with city’s sustainability goals. The City of Boulder’s parking management system has a long history. Parking meters were first installed on Pearl Street in 1946. Over the past decades, Boulder’s parking system has evolved into a nationally recognized, district-based, multi-modal access system (autos, transit, bicycling and pedestrians) along with parking in order to meet city goals, support the viability of the city’s historic commercial centers and maintain the livability of its neighborhoods. The goal of AMPS is to evolve and continuously improve Boulder’s citywide access and parking management strategies and programs tailored to address the unique character and needs of the different parts of the city. WHAT ARE THE ISSUES? Although the city of Boulder is a national leader when it comes to parking and access management, more work is needed to create a state of the art system that addresses new challenges: • Boulder has one of the highest bike and transit use rates in the country, but more work is needed to meet our sustainability objectives and climate commitments • Current regulations are out of date with respect to how much parking should be provided on certain sites considering
  • Company Name First Name Last Name Job Title Country

    Company Name First Name Last Name Job Title Country

    Company Name First Name Last Name Job Title Country 1StopWind Ltd Arran Bell Operations Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Alan Mckerns United Kingdom 1StopWind Ltd. Bernadette McAulay Finance Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Joel Telling General Manager United Kingdom 23 Degrees Renewables Ltd Ed Woodrow Business Development United Kingdom 24SEA bvba Gert De Sitter Owner Belgium 3S Europe GmbH Matthias Lamp Vice President of Sales & Marketing Germany 3sun Denmark ApS Christian Christensen Operations Director Denmark 3sun Group Limited Jody Potter United Kingdom 3sun Group Limited Graham Hacon VP Business Development, Offshore Wind United Kingdom 3sun Group Limited Sherri Smith Company Secretary United Kingdom 3W Industri Service Simon Øland Project manager - sales Denmark 3W Industri Service Kenneth Pedersen IWI-S Denmark 4C Offshore Lauren Anderson United Kingdom 4C Offshore Richard Aukland Director United Kingdom 4C Offshore Rosie Haworth Market Researcher United Kingdom 4C Offshore Vincenzo Poidomani Principal Geotechnical Engineer United Kingdom 8.2 Bruno ALLAIN CEO France 8.2 Monitoring GmbH Bernd Höring Managing director Germany 920338402 Ellinor Meling Ceo Norway A&P Group Emma Harrick United Kingdom A.P. Møller Holding Simon Ibsen Investor Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Jens Kirk Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Michael Brunø-Sørensen Senior Bunker Trader Denmark A1wind Aps Martin Jensen Director / A1wind Aps Denmark AAF Ltd Steven Brett Europe MFAS Aftermarket Sales Manager United Kingdom AAG Allan Tarp Sales Manager Denmark
  • How Denmark Is Leading the Next Technology Agenda

    How Denmark Is Leading the Next Technology Agenda

    DANE TECH How Denmark is leading the next technology agenda Stuart Crainer The port of Odense in Denmark still The Odense robotic cluster now bears the vestiges of its former life. numbers more than 120 companies Cobbled streets, a crane to unload with over 3,200 employees. The local cargo, warehousing. It was once a major airport is one of the few test centres port. To expand its operations at the in Europe for drones. Since 2015 €670 beginning of the nineteenth century 200 million has been invested in the cluster. people worked for eight years digging “There’s a vitality here and frankly I didn’t out a five-kilometre canal to connect the expect it,” said Harvard Business School port to Odense fjord. They used picks competitiveness guru Michael Porter and shovels. Later the Odense Steel when he visited the city. Shipyard built container ships for the AP Moller-Maersk Group, some of the largest in the world at the time. The final ship was delivered in January 2012. The port at Odense still operates; a shadow of what it once was. It is a familiar story, but from the port’s history emerged its current strength. The Odense Steel Shipyard was ahead of its time and used robots for welding, painting and other processes. Its owners, the Maersk family donated €10 million to the University of Southern Denmark to focus on robotics. That was the foundation for the Maersk McKinney Moeller Institute around which an entire cluster of robotics enterprises has emerged. 1 / 43 extinct, Danish unicorns are growing in number.
  • Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest 31-01-2017 Referat Fra

    Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest 31-01-2017 Referat Fra

    Friluftsrådet, kreds Storkøbenhavn Vest 31-01-2017 Referat fra kredsmøde 01-17 Mødedato og tid Mandag d. 30. jan. 2017, kl.18.30 Sted Medborgerhuset, Tåstrup Mødeleder Niels Egeberg Referent Anne Wilms Emne Kredsbestyrelsesmøde Dagsorden 1. Planlægning af kredsrepræsentantskabsmøde a. Dato og sted b. Oplæg og foredragsholder c. Indbydelse og udsendelse 2. Formel godkendelse af referat fra kredsbestyrelsesmøde 06-16 3. Information fra formanden a. Tilbagemelding – regionsmøde 25-01-17 b. Webpostkasse c. Tilbagemelding – borgermøde om udviklingen i Hedeland 4. Aktiviteter og projekter for 2016 a. St. Vejleådalen projektet b. Frivillighedsprojekt – Sejlbjerg Mose c. Ridesti projektet 5. Borgmestermøde – Vallensbæk og Brøndby 6. Udlodningsmidler 7. Bordet rundt a. Kommuneplaner og -strategi 2015 b. Tilbagemelding fra grønne råd, brugerråd og Agenda 21 siden sidst c. Opfølgning og kommende aktiviteter i kommunerne 8. Kredsseminar – 31/3-01/04 a. Emner til program 9. Eventuelt Deltagere Kurt, Arne, Niels, Tonny, Ole, CC & Anne Fraværende Nicolai Referat sendes i øvrigt til Friluftsrådets sekretariat 2 Kredsmøde 01-17 1. Planlægning af kredsrepræsentantskabsmøde a. Dato og sted Afholdes 30. marts 2017. Tonny booker Medborgerhus (alternativ kulturhuset) b. Oplæg og foredragsholder Niels kontakter Sejlbjerg Moselaug for at få foredragsholder. Niels informerer Thomas Bach (FR HB) om hans indlæg. c. Indbydelse og udsendelse Anne udarbejder indbydelse og sender til godkendelse hos KB. Niels sender billeder til Anne. Anne udsender indbydelse via kredsens webmail. 2. Formel godkendelse af kredsbestyrelsesmøde 01-17 Referat godkendt. 3. Information fra formanden a. Tilbagemelding – regionsmøde 25-01-17 Kurt og Niels deltog – referat endnu ikke modtaget. Følgende ”overskrifter” blev behand- let: Nyt skema til afregning.
  • 1576447490005.Pdf

    1576447490005.Pdf

    Credits Special Thanks Written By: Jacob Klünder Edited By: Dixie Cochran (Chapter 1), Jacob Klün- To my Beta readers — assume any mistakes and gram- der, Maiken Klünder matical errors are because I did not listen to them: Anne Christine Tvilum Erichsen, Dixie Cochran, Jakob Søgaard, John Bishop, Jonas Mose, Petra Ann, Rasmus Nicolaj West, and Shannon Barritt To Lars Rune Jørgensen, who created the cover art for this book. You can see more of his work at http://larsrune.deviantart.com/ This book is dedicated to my first Vampire: The Mas- querade group: Thomas, Søren and Bjarne. The days in my parents’ basement are not forgotten. And finally, as always, a special thanks to my wife Maiken Klünder, who is always available for alpha- reading, inspiration and ideas-sparring. 2 INTRODUCTION Introduction 5 Chapter One: Denmark by Night 7 Chapter Two: Copenhagen by Night (coming) 43 Chapter Three: Children of the Kingdom (coming) XX Denmark by Night 3 4 INTRODUCTION Introduction “Danskjävler!” — Doctor Stig Helmer, Riget (The Kingdom) Greetings, dear reader. So, the book got divided into Denmark by Night, My name is Jacob Klünder and in addition to being Copenhagen by Night and Children of the Kingdom a Dane, I have been a Vampire player for over 20 (Storyteller Characters). The other chapters will be years. In that time, I have been fortunate enough to added to the book when they are finished. contribute to a few World of Darkness books. I have In writing this book, I had to strike a balance be- also always wondered about my own country in the tween getting enough information and not making it World of Darkness.
  • Materialesamling Til Hovedstadskommissionens Betænkning. Bilag E-J. Indenrigsministeriet December 1995

    Materialesamling Til Hovedstadskommissionens Betænkning. Bilag E-J. Indenrigsministeriet December 1995

    Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j. Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområ- dets fremtidige struktur. Udgiver: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Betænkningen: ISBN 87-601-5907-3 Materialesamling. Bilag a-d: ISBN 87-601-5908-1 Materialesamling. Bilag e-j: ISBN 87-601-5910-3 Materialesamling. Bilag k-1: ISBN 87-601-5911-1 Den samlede betænkning: ISBN 87-601-5913-8 Resumé - vurderinger og forslag: ISBN 87-601-5917-0 Oplag: Betænkningen: 5.000 stk. Hver af de 3 materialesamlinger: 2.000 stk. Resumé: 3.000 stk. Betænkningen er tilgængelig på Internet på: http: //www.schultz.dk Pris: 125 kr. inkl. moms pr. bind. 400 kr. inkl. moms for alle 4 bind samlet. 30 kr. inkl. moms for resumé - vurderinger og forslag. Publikationerne kan købes ved henvendelse til: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 36 66 Fax: 33 11 12 39 eller Statens Information, INFOservice J.H. Schultz Grafisk A/S Postbox 1103 Herstedvang 10-12 1009 København K eller 2620 Albertslund Tlf.: 33 37 92 28 Tlf.: 43 63 23 00 Fax: 33 37 92 99 Fax: 43 63 19 79 Redaktionen er afsluttet den 19. december 1995 Bilag e. Udvikling og status for Københavns Kommunes økonomi 1. Baggrund for særligt at se på Københavns Kom- mune 15 2. Tidligere initiativer vedrørende Københavns Kom- munes økonomi 15 2.1. Indledning 15 2.2. Perioden 1978-1985 - debat om udlignings- mæssig dækning 16 2.3.
  • Industri- Og Servicevirksomhederne I Byernes Planlægning September 2007

    Industri- Og Servicevirksomhederne I Byernes Planlægning September 2007

    Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59 Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning september 2007 Forord Byplanhistorisk udvalg har i anledning af ”Industrikulturens år, 2007” sat” Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlæg- ning 1938-2007” på programmet for årets seminar med indlæggene fra seminaret samlet i denne note som nummer 59 i rækken af by- planhistoriske noter. Byernes udvikling med indvandringen fra land til by er i allerhøjeste grad forårsaget af industriens vækst i 1900-tallet, hvorfor det har været meget relevant at se på, hvordan byplanlægningen har inte- greret industri- og servicevirksomhederne i byens plan. Indlæggene til denne note er forfattet af byplanforskere og praktiske byplanlæggere, der har deltaget i udviklingen, og selv om erhverv og industri altid i byplanlægningen har været erkendt som de livsvigtige funktioner de er for byen, så ser det ud til, at industrivirksomheder i den omhandlede periode har været vurderet som ret uregerlige og derfor sjældent inddraget i byens arkitektoniske, rumlige koncept. Den funktionsopdelte by gjorde det enkelt at udlægge et område til industriudvikling, og disse områder fik meget forskellige bygning- sudtryk gennem tiden. I 1960-erne var tendensen anonyme beton- bygninger bag slørende beplantninger, og senere blev det områder med iøjnefaldende domiciler og erhvervsbygninger på åbne græs- plæner. Seminaret er planlagt af byplanarkitekt Inge Alstrup, arkivar Poul Sverrild og professor Ib Asger Olsen. Noten er redigeret af byplanarkitekt Jens Johansen
  • Vestegnsruten

    Vestegnsruten

    By-område Sø Vandløb Skov Hav gravplads landsby Moské landsby Vandtårn Hus Kirke Rådhus Kirke skyline Stadion Djahan Centret muslimske Gamle 46 Brøndby 47 Middelalderlandsbyen 48 Cirkelhaverne 49 Brøndbyvester 50 Brøndby 51 Glostrup 52 Glostrup 53 Det 54 Østervangkirken 55 Oxbjerget 56 Hvissingestenen 57 Vestvolden 58 Fredskrudtmagasin 59 Vestbadet 60 Brøndbyøster 61 Brøndbyskoven 62 Den 63 Quark 64 Filmbyen 65 Historiens 66 Cirkusmuseet 67 Hvidovre 68 Nusrat sti Kunst overordnet eller Moderne Cykelrute Vej for Albertslund Herstedhøje Petersborggård Sø Mose Landsby Naturlegeplads Havn Strand Motorvej Cykelsti National Rekreativ Større Vej Landsby Mose Museum Sø Strand VESTEGNEN - Kirke Vejleå Bycenter Strandpark PÅ 23 Tranegilde 24 Vejleå 25 Ishøj 26 Tranegilde 27 Vallensbæk 28 Vallensbæk 29 Tueholm 30 Kongsholmparken 31 Bakkehuset 32 Hyldagerparken 33 Badesøen 34 Naturskolen 35 Herstedhøje 36 Naturcenter 37 MusikTeatret 38 Vallensbæk 39 Store 40 Vallensbæk 41 Ishøj 42 ARKEN 43 Vallensbæk 44 Vallensbæk 45 Brøndby Toilet Arkiv Kirke og Parkering Offentligt Attraktion Vestegnsruten Station Jernbane og Mølle Kirke – Kirke Pile og landobservatorium Samling Vridsløsemagle og Veteranbane Museum Landsby Skibakke Vandværk Teater Kirken Landsby Dyrepark Taastrup Vejleå 2 Rømers Byhistorisk 1 Amfiteatret 2 Hedeland 3 Hedelands 4 Ansgar 5 Torslunde 6 Høje 7 Hakkemosen 8 Torstårnet 9 City 10 Thorsbro 11 Ishøj 12 Blaakildegaard 13 Taastrup 14 Landsbyen 15 Ole 16 Kroppedal 17 Snubbekorset 18 Pometet 19 Vikingelandsbyen 20 Lille 21 Ishøj 22 Bredekærgård ATTRAKTIONER ATTRAKTIONER B¥9<E?8ME M<JK<>E<E HØJE-TAASTRUP, ISHØJ, VALLENSBÆK ISHØJ, HØJE-TAASTRUP, ALBERTSLUND, BRØNDBY, GLOSTRUP, HVIDOVRE, HVIDOVRE, GLOSTRUP, BRØNDBY, ALBERTSLUND, OPLEVELSESKORT OG MOTIONS- VESTEGNENS <:PB<C I ;8 KF > J ; < E E > B Motions-< og oplevelseskortet er udgivet i forbindelse med Store Cykeldag ¥ K 9 <J <E på VestegnenM 2009.
  • Bevillinger I 2018

    Bevillinger I 2018

    Augustinus Fonden - Bevillinger i 2018 Modtager navn Beskrivelse Bevilget beløb Kunst og Kultur Anskaffelse af instrumenter Augustinus Fonden Erhvervelse af cello Joannes Florenus Guidantus, 1738. 3.480.623 Goldschmidts Musikakademi Indkøb af instrumenter/udstyr til elever på Goldschmidts Musikakademi. 721.000 Jazzhus Montmartre Restbeløb til erhvervelse af et Steinway B-flygel. 250.000 DR SymfoniOrkestret Midler til erhvervelse af en Yamaha Tværfløjte, Model YFL-977B (Type A). 125.000 Eva Østergaard Midler til erhvervelse af fløjte. 68.000 4.644.623 Instrumenter i alt (5 bevillinger) Udlån af instrumenter Klaverskolen Gradus/Lysholm Jepsens Lån af flygel. 0 klaverskole Louisa Schwab Lån af en italiensk cello af Joannes Florenus Guidantus fra 1738. 0 Udlån af instrumenter i alt (2 0 bevillinger) side 1 Augustinus Fonden - Bevillinger i 2018 Modtager navn Beskrivelse Bevilget beløb Koncerter Det Kongelige Teater Strategien BEYOND BOUNDARIES der skal øge Det Kongelige Kapels rækkevidde og betydning i 6.000.000 befolkningens bevidsthed. Støtten gives til nationale optrædener udenfor hovedstadsområdet samt internationale turnéer. Copenhagen Phil Formidlingsprojektet og koncertrækken "6 Afgørende øjeblikke" i Konservatoriets Koncertsal. Third Ear- 6.000.000 podcasts og undervisningstilbud til gymnasier. Projektet løber fra sæson 2019-20 til og med sæson 2021- 22. Tivoli A/S SommerKlassisk 2019 - 60 koncerter med internationale fyrtårne, events, indsats for børn og meget mere. 2.700.000 Danmarks Underholdningsorkester 3-årig støtte til koncertprojektet "Danmark i Europa - dengang som nu". 2.500.000 Carl Nielsen International Music Competitions Gennemførelse af Carl Nielsen Internationale Konkurrence for fløjte, klarinet og violin d. 21. - 31. marts 1.000.000 2019 Aarhus Symfoniorkester Ansættelse af den finske dirigent Leif Segerstam som 1.
  • Stor Uenighed Om Teknologi Forståelse

    Stor Uenighed Om Teknologi Forståelse

    MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK NR Skolepolitik fra rødt Så fik CSV- lær- MAJ og blåt hjørne! erne en aftale! 02 2021 S. 18-20. S. 23 TEKNOLOGIFORSTÅELSE // Efter tre års forsøgsarbejde er der stadig stærk faglig uenighed om, hvilken form teknologiforståelse i folkeskolen skal have. Skal den forankres i et fag, eller skal den være en tværgående dimension i de andre fag? Kun en fjerdedel af lærerne synes, at fagligheden er nem og relevant at forstå. Hvad med efteruddannelse? Hvad med lærerens metodefrihed? Hvad med børn og unges stigende skærmforbrug? Bliver de simpelthen bare fede, syge og dumme af mere skærm? STOR UENIGHED OM TEKNOLOGI- FORSTÅELSE FREMTIDENS PÆDAGOGIK! side 8-9 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK INDHOLD FREMTIDENS PÆDAGOGIK // Per Fibæk Laursen, der er pro- fessor i pædagogik, spår et sammenbrud for den tekniske pædago- Odense Lærerforening gik efter 25-30 års dominans og ser en fremtidig pædagogik, der Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C er kendetegnet af fire hovedtendenser, som han allerede ser kontu- Tlf. 6612 6890 [email protected] rerne af. side 7 Odenselaererforening.dk Åbningstider Mandag: Kl. 9.30-16.00 Tirsdag og onsdag: Kl. 9.00-15.00 Torsdag: Kl. 9.00-16.00 Fredag: Kl. 9.00-13.00 Formanden træffes efter aftale. DLF/A – FYN Klaregade 7, 1. sal 5000 Odense C Tlf. 7010 0018 FREMTIDENS PÆDAGOGIK // Per Fibæk BYRÅDSVALG 2021 // 25-årige Christoffer Lilleholt Laursen, der er professor i pædagogik, har er Venstres borgmesterkandidat ved byrådsvalget til LærerBladet Erik Schmidt, taget pejling af pædagogiske tendenser, november 2021. Før han som 24-årig blev landets yngste ansv.
  • Mes Med Udkast Til Fingerplan 2019

    Mes Med Udkast Til Fingerplan 2019

    Forslag fra kommunerne, der imødeko m- mes med udkast til Fingerplan 2019 I alt imødekommes med udkast til Fingerplan 2019 80 konkrete forslag fra hovedstadskommuner- ne. Nogle forslag imødekommes fuldt ud, mens andre forslag imødekommes delvist. Sidstnævnte forslag er markeret med *. Albertslund 1) Forslag: Mulighed for stationsnære byggemuligheder til større, besøgsintensivt byggeri af regional betydning ved ikke-knudepunktsstationer Opdelingen mellem knudepunktsstationer og ikke-knudepunktstationer afskaffes. Fremadrettet vil der således generelt være ens byggemuligheder til større byggeri med mange daglige bruge- re, fx stort kontorbyggeri, ved alle stationer de S-banerne, Vestbanen, Øresundsbanen, Metroen og den kommende letbane i Ring 3. 2) Forslag: Ændret afgrænsning af landsbyen Risby i grøn kile mv.* Ændret afgrænsning af landsbyen muliggøres. Ønske om også at tage landsbyen ud af grøn kile imødekommes ikke. Den ændrede afgrænsning åbner mulighed for etableringen af nogle få nye boliger i Risby. 3) Forslag: Mulighed for støjdæmpning og styrkelse af rekreative muligheder ved jordop- fyld i grøn kile Der åbnes generelt mulighed for etablering af støjvolde på grænsen mellem grønne kiler og støjende infrastrukturanlæg. Det forudsættes, at støjvoldene både øger den rekreative værdi af grønne kiler og fører til en væsentlig støjreduktion i eksempelvis større boligområder. 4) Forslag: Ændret afgrænsning af grøn kile ved ”Radiostationen” Der foretages en mindre justering af grøn kile ved ”Radiostationen”, så den grønne kile tilpas- ses til gældende kommuneplanrammer. Justeringen medfører, at den grønne kile udvides. Allerød 5) Forslag: Reservation af område i Vassingerød til virksomheder med særlige beliggen- hedskrav udvides* Reservationen udvides så der på det reserverede areal, foruden virksomheder med særlige beliggenhedskrav, fremadrettet også kan planlægges for transport- og distributionserhverv.