Odder Kirke Hads Herred
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fig. 1. Kirken og kirkegårdsmuren med Stodderstenen (s. 2523), set fra sydøst. Ældre fotografi i Det histori- ske arkiv for Odder og omegn. - The church and the churchyard wall seen from south-east. ODDER KIRKE HADS HERRED Fra gammel tid tilhørte kirken kongen, oplyser Hads Odder ligger omtrent midtvejs i den markante 1 herredsbog 1661. Dette år blev kirken, som så man- og sine steder brede sænkning, der deler Hads ge andre ejendomme i herredet (jfr. Saksild, s. 2411), herred i en østlig, lavere part og en vestlig, der overdraget Joachim Gersdorffs arvinger2 og via en af disse tilfaldt den ved giftermål admiral Jens Rodsteen er højere og mere kuperet. Beliggenheden skal til Rodsteenseje 16753 (jfr. tværfløj, gravmonument ses i lyset af, at her, i nærheden af Rævsås udløb o. a.). Kirken fulgte herefter denne gård (ang. dona- i Odder å, var det naturlige sted for overgang tioner, jfr. inventaroversigten), indtil Christian over den vandgennemstrømmede og sumpede 4 M. Voss' enke, Sophie Amalie Sehested, 1835 af- dal. Byens centrale placering i en frugtbar land- hændede gården, men beholdt kirken. 18405 overgik den til Voss' broderdatter Augusta Sophie brugsegn, med passende afstand til de nærme- C. L. Voss, der blev gift med den senere kommandør ste købstæder, dannede en væsentlig baggrund Emil A.Wulff. 18906 erhvervedes kirken af sønner- for bebyggelsens betydelige omfang allerede i ne, den senere kommandør Fritz L. C. M. V. Wulff ældre tid og for den fortsatte vækst i dette år- og den senere departementschef Louis E. A. Wulff, hundrede. Siden middelalderen havde ådalens hvorfra den overgik til selveje 1. januar 1909. 8 16597 underviste præsten i kirken efter gudstjene- strømme næret adskillige vandmøller, som sten, mens bymændene holdt grandestævne i våben- udgjorde en anden forudsætning for, at en be- huset. tragtelig oplandshandel fandt hjemsted i Od- I sognet ligger hovedgårdene Rathlousdal (før der. Omkring århundredskiftet etableredes 1674 Loverstrup) og Rodsteenseje (før 1681 Hoved- større industrielle virksomheder, og Odder strup). 2520 HADS HERRED Fig. 2. Søndre kirkegårdsmur og kirken, set fra sydvest. Hugo Matthiessen fot. 1912. - The south churchyard wall and the church seen from south-west. blev knudepunkt 9 for private jernbaner til År- skikkelig person er værdig«. Det firlængede hus, Horsens og havnen i Hov. Udviklingen er anlæg, der ses på kortet fig. 77, var opført efter fortsat med den konsekvens, at bebyggelsen, en brand 1744 og brændte 1895. Den herefter der tidligere fulgte ådalen og gik i øst-vestlig genrejste præstegård blev sløjfet 1980. Ved går- retning, nu navnlig udstrækker sig vinkelret dens sydøstre hjørne udmundede Århusvejen, herpå, følgende landevejen mod Århus. Byens før den flyttedes til sin nuværende plads, og status i vore dage angives af det bemærkelses- ved det sydvestre hjørne endte byens hoved- værdige rådhuskompleks, som opførtes i løbet strøg, der kom vestfra og hang sammen med af 1970'erne efter tegning af Knud Friis og El- alleen ved Rathlousdal. Hovedadgangen til kir- mar Moltke Nielsen. kegården og kirken måtte derfor blive på nord- I den ældre, langstrakte landsby, der 174110 siden ved pladsen, hvor også de østfra kom- af århusbispen Peter Hygom blev beskrevet mende veje fra Rørt og Randlev stødte til. som stor og folkerig, lå kirken centralt i bebyg- Kirkegården er udvidet i flere omgange. Før- gelsen, rejst på åens sydside i en sådan afstand ste gang 1821-2212, måske foranlediget af fra vandløbet, at der nord for kirkegården var Tvenstrup kirkes nedlæggelse (s. 2587). En an- plads for enkelte huse. I forhold til herredets den udvidelse fandt sted halvtreds år13 senere. trafikforbindelser var kirkens beliggenhed Omstændighederne dikterede, at udvidelserne overordentlig central, idet landevejene fra alle foregik mod vest, på arealet mellem åen og nu- verdenshjørner løb sammen i pladsen nord og værende Tornøegade. Matrikelkortet godtgør, øst for kirkegården. Nord for kirken, på den at første gang kirkegården blev øget, inddrog anden side af åen, lå præstegården, hvis størrel- man det vestligste afsnit af det nuværende are- se afspejlede embedets anseelse, der 158511 af al, mens området mellem udvidelsen og den kongen karakteriseredes med, at »kalds og gamle kirkegård på kortet har vej signatur. Ud- sogns lejlighed ... er sådan, at det en duelig og videlsen 1872 har således bestået i at forbinde ODDER KIRKE 2521 Fig. 3. Odder å og området nord for kirkegården, set fra vest med det 1902 nedrevne parti af nordre kirke- gårdsmur (s. 2522). Emil Stæhr fot. omkring 1900. Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The area north of the churchyard and remains of the northern churchyard wall, demolished in 1902. de to kirkegårds afsnit. Gravpladsen fik herved »den ordinære reparation« ved siden af betaling sin lange, smalle form, som dog forvanskedes for ekstraordinær afstivning og udbedring. med rundede hjørner i den østre ende ved en Muren mod Tornøegade er senest omsat i gaderegulering 1942.14 1960'erne.17 Den ældre kirkegård, hvis udstrækning om- Det er derfor uklart, om muren fra begyn- trent har svaret til den østre halvdel af det eksi- delsen har været opbygget med (kalk) mørtel, sterende område, har været rektangulær og heg- ligesom de oprindelige dimensioner ej længere net af en bemærkelsesværdig kampestensmur, kan konstateres.18 Uldall registrerede højden til hvoraf en strækning er i behold på sydsiden. godt halvtredie meter, mens spor på kirke- Den øvrige, nuværende hegning udgøres af ny- gårdsportalen lader formoder, at murtoppen ere kvader- og brudstensmure. tidligere lå omkring tre meter over terræn. Den ældre murstrækning i syd langs Tornøe- Endnu i dette århundrede omtales, at der på gade, ud for kirkebygningen (fig. 2), er knap to syd- og østsiderne fandtes en faldende jord- meter høj, græstørvsafdækket, og omkring 180 skråning foran muren. Når desuden åens nær- cm bred, opbygget af marksten med delvis hed på nordsiden tages i betragtning, fremgår mørtelfyldte fuger. Ringmuren meldes omsat det, at kirkegårdens hegning i alle tilfælde på de og udbedret utallige gange siden den første ef- tre sider har været ret effektiv. Skønt ikke alle terretning 1618, da en ommuring synes foreta- enkeltheder står klart, må ringmuren i Odder get i ler. Det fremgår 1635, at muren i hvert grupperes sammen med en række andre af stif- fald på visse strækninger var afdækket med tag- tets kirkegårdsmure, der udmærker sig ved sten, og at der sine steder stod piller, forment- usædvanligt format, og som synes at skulle date- lig som afstivning.15 Niels Lauridsen fra Skan- res til engang i 1300'rne19 (jfr. Malling, s. 2307). 16 derborg foretog 1648 en større istandsættelse. På vestsiden fik muren antagelig lov at blive Jævnligt anføres i regnskabsbogen udgiften til stående indtil kirkegårdsudvidelsen 1872. En Danmarks Kirker, Århus amt 161 2522 HADS HERRED Fig. 4. Kirkegårdsportalen, set fra nordøst (s. 2522). Fig. 5. Kirkegårdsportalen (s. 2522). Opstalt af nord- Poul Nørlund fot. 1924. - The churchyard portal seen siden og grundplan 1:100. Målt og tegnet af KdeFL from outside. 1984. - Churchyard portal 1:100. overgang over muren i det vestre hjørne ønske- kirkegårdsportalen (fig. 4), blev sløjfet 1902.22 des afskaffet 1848.20 På de tre andre sider synes Der er tre indgange, hvoraf hovedadgangen, muren at have eksisteret til op i sidste halvdel af der sidder i nordsiden ud for våbenhuset, ud- forrige århundrede, for derefter etapevis at for- mærker sig som en statelig muret portal, der an- svinde, således at kun den nævnte strækning i tagelig er bygget i 1400'rne. Det hvidkalkede, syd er bevaret idag. Når det i synsprotokollens teglhængte porthus (fig. 4 og 5), hvis udform- beskrivelse 1862 summarisk hedder, at kirke- ning svarer til den lidt større sydportal ved Fal- gården omgives dels af stengærde, dels af sten- ling kirkegård, er udstyret med kamtakkede mur, kan stengærdet antages at indhegne udvi- kortsider og smykkes på fronten og i østgavlen delsen i vest, på hvis nordside måske lå en jord- med cirkulære og skjoldformede blændinger. vold, som 185620 »aldeles ikke freder«, og som Når løjtnant Jensen, der 1885 havde stået for synet ønskede afløst med en »stenmur«. Næ- opførelsen af valgmenighedskirken (s. 2584), sten for hvert år fra 1860'erne og ind i dette 190813 fik betaling for ny låge og port, kan der århundrede rummer synsprotokollen og regn- være tale om de nuværende trægitterfløje. skabsbogen ikke nærmere lokaliserede indførel- Kirkegården er desuden tilgængelig ad en ser af omsætninger, ommuringer eller blot re- fodgængerlåge i øst og gennem en muret, tegl- paration af ringmuren. Det synes heraf at frem- hængt, foroven hvidkalket portal med jerngit- gå, at sydsidens vestre strækning forsvandt 1886/ terfløje, placeret i sydsidens vestre afsnit. 87,13 østsiden og en del af nordsiden 1898,17 161815 nævnes den nedre låge, måske identisk efter en sammenstyrtning21 året før, mens en med den østre indgang, som 180323 var i god del af sydsidens østre afsnit allerede da var om- stand. På et tidspunkt herefter er den øjensyn- muret og givet den højde af ca. 170 cm, som lig nedtaget for at retableres 183912 og blive var opstillet som norm (jfr. fig. 3). Den sidste fornyet 1879.13 Den vestre låge var brøstfældig rest af nordsidens ældre mur, der stødte op til 180323 og ønskedes flyttet 1885.13 ODDER KIRKE 2523 Fig. 6. Området ved Odder kirke. Nord opad. Hans Stiesdal fot. 1965. - The area around the church seen from the air. North at top of picture. Bygninger på og ved kirkegården. En †kirkelade Som †gabestok opstilledes 162925 en egestolpe blev revet ned 161215 af to karle, der yderligere med halsbånd, lænke og stabel af jern. fik betaling for at hugge mørtel af murstenene. 161515 lagdes en †stenbro ved kirkegårdspor- Samtidig med sin tiltrædelse som sognepræst ten, sikkert identisk med det bånd mellem ind- 165515 lod C. H. Blichfeld »ved kirken« opbyg- gangen og våbenhusdøren, der 190417 blev bro- ge et †hospital.